Tiltrådt aktstykke
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk5/20131_aktstk_afgjort5.pdf
Afgjort den 10. oktober 2013 5 Kulturministeriet. København, den 1. oktober 2013. a. Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at søfortet Trekroner samt drift og vedligeholdelse heraf overføres fra Kulturstyrelsen til Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. For- slaget medfører ikke udgifter i finansåret. b. Kulturministeriet ønsker efter aftale med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme og Kulturstyrel- sen med virkning fra 1. januar 2013 at overføre Trekroner til porteføljen af kulturejendomme som Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme ejer og driver. Overførslen er et led i Kulturministeriets strategi for udvikling og standardisering af drift og vedligeholdelse af kulturejendomme forankret i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Overdragelsen er aftalt med Kulturstyrelsen, som har vare- taget ejerskabet og driften af søfortet Trekroner siden 1984. Ejendommen blev erhvervet i 1984 med henblik på restaurering og salg, men det har efterfølgende ikke været muligt at sælge ejendommen. Søfortet er fredet med deraf følgende begrænsninger i anvendelsesmulighederne. Samtidig skønnes de afledte drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ved søfortet at være for store til at sikre rentabili- tet for en privat ejer. Det er på den baggrund vurderingen, at salg af Trekroner ikke er en realistisk mulighed. I stedet vil Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme – udover varetage bygningsdrift ved- ligeholdelse – stå for at udvikle Trekroner som kulturel attraktion, herunder udvikle formidlingen og anvendelsen af Trekroner til gavn for offentligheden. Dette skal ses i sammenhæng med, at Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme i forvejen varetager tilsvarende opgaver i forhold til blandt andet Kronborg Slot, Christiansborg Slot og Eremitageslottet. Trekroner er nationalejendom og søges overført mellem styrelserne til en værdi af 0 kr. Omkostningerne til drift og vedligeholdelse af Trekroner har hidtil været afholdt af bevillingen på § 21.33.09. Drift og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger (driftsbevilling). De to- tale, langsigtede gennemsnitsomkostninger til drift og vedligeholdelse af Trekroner er estimeret til 2,0 mio. kr. årligt. Beløbet er estimeret på de faktiske omkostninger gennem de seneste år. Overdragelsen forudsætter således en årlig bevillingsoverførsel fra § 21.33.09. Drift og istandsæt- telse af fredede og bevaringsværdige bygninger (driftsbevilling) til henholdsvis § 21.71.01. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (statsvirksomhed) og § 21.71.02. Styrelsen for Slotte og Kulturejen- domme (anlægsbev. ). Aktstykke nr. 5 Folketinget 2013-14 Kulturmin., j.nr. 1863772 AK000975 Dispositionen specificeres således på under- og standardkonti: § 21.33.09. Drift og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger 10. Drift og istandsættelse af fredede og bevaringsvær- dige bygninger Udgift -2,0 mio. kr. § 21.71.01. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (statsvirksom- hed) 10. Driftsbudget Udgift 1,0 mio. kr. § 21.71.02. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (anlægsbev. ) 10. Vedligeholdelse og anlæg vedr. anlæg og slotte Udgift 1,0 mio. kr c. Overdragelse af Trekroner ønskes gennemført i 2013, da flere kontraktlige forhold vedrørende for- tet skal genforhandles i dette finansår, herunder forpagtningsaftale, kontrakt vedr. havedrift og arran- gementskontrakter. d. – – – e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at overdrage søfortet Trekroner fra Kulturstyrelsen til Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, således at der på forslag til lov om til- lægsbevilling for 2013 opføres følgende: Mio. kr. Udgift Indtægt § 21.33.09. Drift og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger -2,0 0,0 § 21.71.01. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (statsvirksom- hed) 1,0 0,0 § 21.71.02. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (anlægsbev. ) 1,0 0,0 f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 1. oktober 2013 MARIANNE JELVED / Mette Illemann Til Finansudvalget. 2 Tiltrådt af Finansudvalget den 10-10-2013 3