L 127 - svar på spm. 44 om ændringsforslag, der sikrer patienters egen bestemmelse over adgang til egne data, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SUU L 127 - svar på spm. 44.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L127/spm/44/svar/1557979/2018753.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 44 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digi- talt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevacci- nation og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 44: ”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at patienters egen bestemmelse over adgang til egne data sikres, ved at patienten får mulighed for at spærre for adgang til egne data, også når adgangen hjemles i en værdispringsregel?” Svar: Ja, jeg vil gerne yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag om dette emne. Sundheds- og Ældreministeriets notat med teknisk bistand til udformning af æn- dringsforslaget er vedlagt dette svar. Jeg kan oplyse, at regeringen ikke kan støtte ændringsforslaget. Værdispringsreglen, der med lovforslaget foreslås indsat i sundhedslovens § 42 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, indebærer, at sundhedspersoner kan indhente oplysninger om helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger i elektroniske systemer, hvis ind- hentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine in- teresser, sundhedspersonen eller andre. Værdispringsreglen, som også findes i sundhedsloven i dag, giver mulighed for, at en sundhedsperson, f.eks. en læge, kan indhente helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger i helt særlige situationer, hvor der foreligger særligt tungtvejende grunde, som overstiger hensynet til patientens ret til fortrolighed. Værdispringsreglen kan f.eks. være relevant i tilfælde, hvor en patient har frabedt sig indhentning af helbredsoplysninger, men hvor det er nødvendigt af hensyn til behand- ling af patienten at indhente oplysninger, og hvor patienten er bevidstløs og derfor ikke kan give samtykke til indhentning af helbredsoplysninger. Netop fordi der er tale om en værdispringsregel, som forudsætter en konkret afvejning af modstående hensyn, bør det ikke være muligt for patienten at kunne frabede sig indhentning af oplysninger, hvis betingelserne for at anvende værdispringsreglen er opfyldt. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 9 og spørgsmål 30 (L 127 - For- slag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt samarbejde i sundheds- væsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccination og bestemmelser om Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 20-02-2019 Enhed: JURA/DAICY Sagsbeh.: DEPANBK Sagsnr.: 1810035 Dok. nr.: 831556 . / . . / . Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 L 127 endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Side 2 territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)), som indeholder en nærmere beskri- velse af rækkevidden af bestemmelsen. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Annette Baun Knudsen
SUU L 127 - bilag til svar på spm. 44.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L127/spm/44/svar/1557979/2018754.pdf
NOTAT Et ændringsforslag som nævnt i SUU L 127 spørgsmål 44 vil kunne udformes således: ”Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccination og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland) (L 127) Af … , tiltrådt af (…) Til § 1 x) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 42 a indsættes i stk. 5 efter ”stk. 1”: ”, 2”. [Patientens ret til at frabede sig indhentning af oplysninger efter værdispringsreglen] Bemærkninger Til nr. x Efter lovforslagets § 1, nr. 3, vedrørende § 42 a, stk. 2, kan sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger om en patients helbredsforhold og andre for- trolige oplysninger, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åben- bar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre. Efter lovforslagets § 1, nr. 3, vedrørende § 42 a, stk. 5, kan patienten frabede sig, at der indhentes oplysninger efter stk. 1 og 4. Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 5 ændres således, at patienten kan frabede sig, at der indhentes oplysninger efter stk. 1, 2 og 4. Ændringsforslaget indebærer, at patienten – udover at kunne frabede sig, at der indhentes oplysninger efter stk. 1 og 4 – også vil kunne frabede sig, at der indhentes oplysninger efter værdispringsreglen i § 42 a, stk. 2.” Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: JURA/DAICY Sagsbeh.: DEPANBK Sagsnr.: 1810035 Dok. nr.: 832637 Dato: 18-02-2019 1 Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 L 127 endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt
SUU L 127 - svar på spm. 9.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L127/spm/44/svar/1557979/2018755.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. januar 2019 stillet følgende spørgs- mål nr. 9 (L 127 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccination og bestem- melser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL). Spørgsmål nr. 9: ”Ministeren bedes redegøre nærmere for rækkevidden af ”åbenbar almen interesse”, herunder angive yderligere konkrete eksempler end smitsomme sygdomme på ”brede samfundsmæssige interesser”, der efter det foreslåede kan legitimere indhentning af helbredsoplysninger eller fortrolige oplysninger uden patientens samtykke. Ministeren bedes endvidere oplyse, om det er den konkrete sundhedsperson, der har behov for at indhente oplysninger, der skal foretage en vurdering af, om der varetages en ”åben- bar almen interesse?” Svar: Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, vedrørende § 42 a, stk. 2, at sundhedspersoner kan indhente oplysninger om helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger i elek- troniske systemer, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre. Bestemmelsen vil give mulighed for, at sundhedspersoner kan indhente helbredsop- lysninger og andre fortrolige oplysninger efter en såkaldt værdispringsregel. Indhent- ning af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger efter denne bestemmelse vil kun kunne ske i de situationer, der er opregnet i bestemmelsen, hvor der foreligger særligt tungtvejende grunde, som overstiger hensynet til patientens ret til fortrolig- hed. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 42 a, stk. 5, med den forskel, at den foreslåede værdispringsregel gælder for alle sund- hedspersoner. Som reglerne er i dag kan alle sundhedspersoner også anvende værdis- pringsreglen, men for nogle sundhedspersoner, f.eks. fysioterapeuter, skal adgangen til at indhente helbredsoplysninger efter den gældende værdispringsregel være be- grænset til det behandlingssted, eller den behandlingsenhed, de pågældende sund- hedspersoner er ansat, med mindre de får en tilladelse fra ledelsen på behandlingsste- det. Værdispringsreglen i den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 2, svarer i øvrigt også til den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 4, der giver mulighed for, at sundhedspersoner kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger til andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til pa- Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 07-02-2019 Enhed: JURA/DAICY Sagsbeh.: DEPANBK Sagsnr.: 1810035 Dok. nr.: 809402 1 Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 L 127 endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Side 2 tienten, herunder en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, sundhedsper- sonen eller andre. Som anført i bemærkningerne til lovforslaget, forstås der ved åbenbar almen interesse brede samfundsmæssige interesser. Det er ligeledes anført, at indhentning af hel- bredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger af hensyn til sådanne interesser kun sjældent vil kunne finde sted. Det fremgår videre, at det eksempelvis vil kunne være berettiget i særlige situationer, hvor det som led i iværksættelse af foranstaltninger mod smitsomme sygdomme er nødvendigt at indhente helbredsoplysninger m.v. Be- stemmelsen er således tiltænkt et snævert anvendelsesområde, som er begrænset til helt særlige situationer af bred samfundsmæssig relevans. Den foreslåede værdispringsregel giver – udover berettiget varetagelse af åbenbar al- men interesse – også mulighed for, at en sundhedsperson kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, hvis indhentningen er nødvendig ”af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan vare- tage sine interesser, sundhedspersoner eller andre”. Indhentning af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger af væsentlige hen- syn til patienten selv kan eksempelvis være berettiget i situationer, hvor en patient har frabedt sig indhentning af helbredsoplysninger, men hvor det er nødvendigt af hensyn til behandling af patienten at indhente oplysninger, og hvor patienten samtidig på grund af sin tilstand er ude af stand til at give samtykke til indhentning af helbredsop- lysninger. Tilstanden kan f.eks. bestå i bevidstløshed, alderdomssvækkelse eller mang- lende modenhed kombineret med, at det er umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt eller tidskrævende at indhente samtykke fra en person, som efter sundhedslovens § 14 kan indtræde i patientens rettigheder. Indhentning af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger af væsentlige hen- syn til sundhedspersonen vil f.eks. kunne være berettiget i en situation, hvor vedkom- mende sundhedsperson har en berettiget interesse i at få kendskab til oplysninger om en patient for at kunne iværksætte fornødne beskyttelsesforanstaltninger. Bestemmelsen vil desuden kunne finde anvendelse i situationer, hvor indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af hensyn til andre. Den foreslåede bestem- melse vil f.eks. være relevant i tilfælde, hvor sundhedspersonen gør sig bekendt med specifikke helbredsoplysninger om en tidligere patient, som har haft en sammenligne- lig helbredstilstand, til brug for diagnosticeringen af en anden patient, som sundheds- personen aktuelt har i behandling. Indhentningen af sådanne oplysninger om andre tidligere patienters sammenlignelige helbredstilstande vil således kunne bruges som beslutningsstøtte i forbindelse med behandling af en patient, som sundhedspersonen aktuelt har i behandling. Et andet eksempel kan være, at indhentning af helbredsop- lysninger m.v. efter omstændighederne vurderes at være berettiget pga. væsentlige hensyn til pårørende, hvis en patient lider af en smittefarlig sygdom og ikke vil give samtykke til, at pårørende, som udsættes for smitterisiko, får oplysning om sygdom- men. Berettigelsen til at indhente helbredsoplysninger i sådanne situationer legitimeres af, at der er tale om et væsentligt hensyn til andre. Der kan således ligge væsentlige værdifulde oplysninger i andre patienters journaler, som kan være afgørende for at kunne behandle en aktuel patient ud fra de optimale 2 Side 3 forudsætninger, eventuelt med risiko for, at manglende viden vedrørende den aktu- elle sygdom vil kunne medføre fejlbehandling, som i værste fald kan være livsfarlig for patienten. Det er den sundhedsperson, der har behov for at indhente oplysninger, der foretager en vurdering af, om betingelserne for at anvende værdispringsreglen er opfyldt. Men det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives og indhentes efter loven, på- hviler den driftsansvarlige myndighed, jf. sundhedslovens § 40, stk. 3. Da der er tale om en værdispringsregel, er det ikke muligt for patienten at frabede sig indhentning af oplysninger, hvis betingelserne for at indhente oplysningerne efter vær- dispringsreglen er opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at anvendelsen af den foreslåede værdispringsregel – som nævnt ovenfor – forudsætter en konkret afvejning af modstående hensyn, f.eks. væsentlige hensyn til den patient, der aktuelt er i behandling, over for hensynet til den tidligere patients ret til fortrolighed. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Annette Baun Knudsen 3
SUU L 127 - svar på spm. 30.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L127/spm/44/svar/1557979/2018756.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. januar 2019 stillet følgende spørgs- mål nr. 30 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccina- tion og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til sund- hedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL). Spørgsmål nr. 30: ”Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt forstået, at det med loven ikke er muligt for en patient at spærre for adgang til data om egne helbredsforhold, når det sker som et led i behandlingen af andre patienter? Og betyder det, at en patient kan spærre for en sundhedspersons adgang til egne helbredsforhold, når det gælder patienten selv, men ikke når det er til brug for behandling af andre patienter?” Svar: Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, vedrørende § 42 a, stk. 2, at sundhedspersoner kan indhente oplysninger om helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger i elek- troniske systemer, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre. Bestemmelsen vil give mulighed for, at sundhedspersoner kan indhente helbredsop- lysninger og andre fortrolige oplysninger efter en såkaldt værdispringsregel. Indhentning af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger efter denne be- stemmelse vil kun kunne ske i de situationer, der er opregnet i bestemmelsen, hvor der foreligger særligt tungtvejende grunde, som overstiger hensynet til patientens ret til fortrolighed. Værdispringsreglen – som også gælder i dag – giver bl.a. mulighed for, at en sundheds- person kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedsper- soner eller andre. Bestemmelsen vil desuden kunne finde anvendelse i situationer, hvor indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af hensyn til andre. Den foreslåede bestem- melse vil f.eks. være relevant i tilfælde, hvor sundhedspersonen gør sig bekendt med specifikke helbredsoplysninger om en tidligere patient, som har haft en sammenligne- lig helbredstilstand, til brug for diagnosticeringen af en anden patient, som sundheds- personen aktuelt har i behandling. Indhentningen af sådanne oplysninger om andre tidligere patienters sammenlignelige helbredstilstande vil således kunne bruges som beslutningsstøtte i forbindelse med behandling af en anden patient, som sundheds- personen aktuelt har i behandling. Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 07-02-2019 Enhed: JURA/DAICY Sagsbeh.: DEPANBK Sagsnr.: 1810035 Dok. nr.: 813173 1 Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 L 127 endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Side 2 Berettigelsen til at indhente helbredsoplysninger i sådanne situationer legitimeres af, at der er tale om et væsentligt hensyn til andre. Der kan ligge væsentlige værdifulde oplysninger i andres journaler, som kan være afgørende for at kunne behandle en ak- tuel patient ud fra de optimale forudsætninger, eventuelt med risiko for, at manglende viden vedrørende den aktuelle sygdom vil kunne medføre fejlbehandling, som i værste fald kan være livsfarlig for patienten. Da der er tale om en værdispringsregel, er det ikke muligt for patienten at frabede sig indhentning af oplysninger, hvis betingelserne for at indhente oplysningerne efter vær- dispringsreglen er opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at anvendelsen af den foreslåede værdispringsregel – som nævnt ovenfor – forudsætter en konkret afvejning af modstående hensyn, dvs. f.eks. væsentlige hensyn til den patient, der aktuelt er i behandling over for hensynet til den tidligere patients krav på fortrolighed. For så vidt angår patientens ret til frabedelse i øvrigt, henvises til samtidig besvarelse af spørgsmål nr. 25 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børne- vaccination og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)). Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Annette Baun Knudsen . / . 2