L 127 - svar på spm. 45 om ændringsforslag, der sikrer mulighed for at fravælge, at der benyttes digital beslutningsstøtte i forbindelse med egen behandling, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. februar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 45 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digi-
talt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevacci-
nation og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 45:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag der medfører, at patienter
sikres mulighed for at fravælge, at der benyttes digital beslutningsstøtte i forbindelse
med egen behandling?”
Svar:
Efter lovforslagets § 1, nr. 3, vedrørende § 42 a, stk. 6, bemyndiges sundhedsministe-
ren til at fastsætte nærmere regler for autoriserede sundhedspersoners adgang til at
indhente oplysninger i elektroniske systemer om helbredsforhold og andre fortrolige
oplysninger om en patient, der aktuelt er i behandling, og om andre patienter med
henblik på at støtte sundhedspersonen i at træffe sundhedsfaglige beslutninger som
led i patientbehandling (beslutningsstøtte).
Ved indhentning af helbredsoplysninger m.v. til brug for beslutningsstøtte forstås i
denne sammenhæng, at den autoriserede sundhedsperson kan indhente oplysninger,
som kan støtte sundhedspersonen i at afveje fordele og ulemper af en given behand-
lingsmulighed og på den baggrund træffe den bedst mulige sundhedsfaglige beslutning
i en konkret behandlingssituation, herunder støtte sundhedspersonen i at stille en kor-
rekt diagnose.
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at Sundheds- og Ældreudvalget ønsker teknisk bistand
til udformning af et ændringsforslag, der medfører, at patienten – i forbindelse med
udmøntning af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 42 a, stk. 6 – sikres mu-
lighed for at fravælge, at en sundhedsperson, der har patienten i behandling, benytter
sig af denne mulighed. Det vil sige, at patienten efter ændringsforslaget skal kunne
fravælge, at en sundhedsperson indhenter oplysninger i elektroniske systemer om hel-
bredsforhold og andre fortrolige oplysninger til brug for f.eks at stille en korrekt diag-
nose eller til brug for at træffe den bedst mulige sundhedsfaglige beslutning i den kon-
krete behandlingssituation.
Jeg kan ud fra de foreliggende oplysninger ikke imødekomme ønsket om at yde teknisk
bistand til et sådant ændringsforslag. Baggrunden herfor er uddybet nedenfor:
Patientens selvbestemmelsesret – det forhold, at patienten selv bestemmer, om pati-
enten vil behandles – er et grundlæggende princip, som er lovfæstet i sundhedslovens
§ 15, stk. 1.
Det følger heraf, at udgangspunktet er, at ingen behandling må indledes eller fortsæt-
tes uden patientens informerede samtykke.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 20-02-2019
Enhed: JURA/DAICY
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 831532
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 127 endeligt svar på spørgsmål 45
Offentligt
Side 2
Ved behandling forstås bl.a. undersøgelse, diagnosticering og sygdomsbehandling, jf.
sundhedslovens § 5.
Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgø-
rende information fra sundhedspersonens side, jf. sundhedslovens § 15, stk. 3.
Det er samtidig væsentligt at bemærke sig, at man som patient ikke kan kræve at mod-
tage en bestemt form for behandling. Det er således sundhedspersonen, eksempelvis
en læge, der vurderer, hvilken undersøgelse der er bedst egnet til at stille den korrekte
diagnose, ligesom det er sundhedspersonen, eksempelvis en læge, der vurderer, hvil-
ken behandling der er bedst egnet til behandling af en patient i et konkret sygdoms-
forløb.
Man har som patient derimod ret til – på baggrund af fyldestgørende information – at
vurdere, om man ønsker at give sit samtykke til at få den behandling, som man bliver
tilbudt.
Det er sundhedspersonen, der har det sundhedsfaglige ansvar for at træffe beslutnin-
ger om behandling, og sundhedspersonen er under udøvelsen af sin virksomhed for-
pligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det vil bl.a. sige, at sundhedsper-
sonen skal handle i overensstemmelse med den til enhver tid værende almindelige an-
erkendte faglige standard på området.
I det omfang der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 42 a, stk. 6, skabes
mulighed for, at sundhedspersonen kan indhente oplysninger om helbredsforhold og
andre fortrolige oplysninger om andre patienter med henblik på beslutningsstøtte som
led i behandlingen, og dette kommer til at indgå som en almindelig faglig standard på
området, vil sundhedspersonen efter omstændighederne kunne blive forpligtet til at
benytte sig heraf.
Hvis en patient ikke ønsker at give samtykke til bestemte undersøgelser og undersø-
gelsesmetoder, f.eks. indhentelse af oplysninger til beslutningsstøtte, vil det kunne in-
debære, at patienten i realiteten frabeder sig sygdomsbehandling, hvis dette vurderes
at være nødvendigt for faglig forsvarlig behandling.
At indføre adgang til, at man som patient kan frabede sig, at en sundhedsperson be-
nytter sig af muligheden for at kunne indhente oplysninger om andre patienter med
sammenlignelige helbredstilstande til brug for at kunne stille en korrekt diagnose eller
for at kunne tilbyde en relevant sygdomsbehandling, ville pålægge en sundhedsperson
begrænsninger i, hvorledes den pågældende sundhedsperson må udføre sit arbejde.
En sådan begrænsning harmonerer ikke med den målsætning, som regeringen har for
den sundhedsfaglige behandling, som patienter skal kunne tilbydes her i landet. Nem-
lig at den skal være af høj kvalitet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Annette Baun Knudsen