Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Høringssvar
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L165/bilag/1/2018666.pdf
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 L 165 Bilag 1 Offentligt HØRINGSNOTAT — BAGGRUNDSNOTAT 1 København, den 3. januar 2019 Bemærkninger til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. GENERELLE BEMÆRKNINGER Forslaget indeholder en lang række detailjusteringer eller præciseringer af reglerne for administrationen af og forholdene for udlændinge på tålt ophold, kriminelle udviste og de såkaldte fremmedkrigere. Men reelt har forslaget som altovervejende hovedformål at indføre de samme regler om kontrol med fremmedkrigere, som hidtil har været gældende for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste. Det betyder også, at fremmedkrigere, som ikke overholder deres opholds-, melde- eller underretningspligt fremover vil kunne idømmes fængselsstraf på samme måde og efter det samme forhøjede strafniveau, som gælder for udlændinge på tålt ophold eller kriminelle udviste. Det andet forslag, som indebærer ændringer af forholdene for personer på tålt ophold, kriminelle udviste og fremmedkrigere, er den del, som skal medføre, at udlændinge på tålt ophold og andre, som er i udsendelsesposition, og som er pålagt opholdspligt (på Kjærshovedgaard eller Sjælsmark), meldepligt, og underretningspligt (og orienteringspligt), fremover skal anses for at opholde sig ulovligt i Danmark – eller for ikke at have lovligt ophold i Danmark. Overordnet må det samlede forslag betegnes som endnu et forsøg på at stramme kontrollen og skærpe sanktionerne yderligere. Om stramningerne vil få flere til at rejse – eller helt blive væk – er nok tvivlsomt, men de vil formentlig medvirke til at gøre forholdene mere belastende for de berørte persongrupper. Konkrete bemærkninger. Det danske asylsystem hviler på en forudsætning om, at udlændinge, som får afslag på asyl, skal rejse igen. Og det gør flertallet af de afviste asylansøgere også. Men der er en restgruppe – udlændinge på tålt ophold og kriminelle udlændinge, som ikke vil – eller kan – rejse igen. Udlændige på tålt ophold er personer, som på grund af handlinger begået i deres hjemland eller under opholdet i Danmark, er udelukket fra at få asyl – men som samtidig ikke kan rejse tilbage til deres hjemlandet, fordi de dér vil risikere forfølgelse. Det er ikke manglende samarbejde med de danske myndigheder, der fører til, at de sidder i årevis i Kjærshovedgaard eller Center Sjælsmark. Afgørelsen om, at de ikke kan sendes til deres hjemland, fordi de risikerer henrettelse, tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling, er truffet af de danske udlændingemyndigheder – det vil sige Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet. — BAGGRUNDSNOTAT 2 Der er ikke tale om, at disse mennesker ”sidder” eller ”nægter” sig til en opholdstilladelse i Danmark. De får ikke en opholdstilladelse. Man beskrev tidligere tålt ophold som en ikke-tilladelse (til at føre en ikke-tilværelse i Danmark). Det er stadig en rammende beskrivelse. Personer på tålt ophold må ikke arbejde eller på anden måde deltage i samfundslivet. De kan ikke gifte sig eller uddanne sig, men skal i princippet sidde i udrejsecentrene, til ”den sidste dag”. Skiftende folketingsflertal har erklæret at ville gøre tilværelsen for mennesker på tålt ophold så utåleligt som muligt. Svagheden ved denne strategi er, at personer på tålt ophold ikke kan ”efterkomme” systemets ønske om, at de rejser til deres hjemland. Det er derfor, de er på tålt ophold. Også udlændinge, som er dømt til udvisning for kriminalitet, men som ikke kan udsendes, fordi de risikerer forfølgelse i deres oprindelsesland, er underlagt de samme kontrolforanstaltninger – og heller ikke disse udvisningsdømte er reelt i en situation, hvor de kan efterkomme systemets pres for at få dem til at rejse. Disse kendsgerninger synes imidlertid at glide ud af fokus, når der fra politisk hold efterspørges eller præsenteres nye måder at stramme skruen i forhold til denne gruppe mennesker. Retorikken er skærpet betydeligt, og det samme er vilkårene for disse mennesker – herunder ikke mindst de strafferetlige sanktioner. Det viser med stor tydelighed, hvor meget retsbevidstheden og synet på udlændingeområdet har flyttet sig, når man efter de gældende regler kan idømmes fængselsstraf på op til 1 år og 6 måneder- ikke for volds- eller berigelseskriminalitet, men for at udeblive fra et udrejsecenter i strid med opholdspligten og ikke overholde meldepligten eller underretningspligten. Når man betænker, at udrejsecentrene med omhu er placeret så langt væk som muligt fra resten af samfundslivet (og at man vil gøre denne afsondring endnu mere monumental ved at etablere et udrejsecenter på en ø, som er tæt på øde og svær at komme til og fra), er det i bund og grund en forståelig reaktion, når en beboer vælger at forlade et sådant center – regler eller ikke regler. På denne baggrund er det bekymrende at se forslagsstillerne nærmest fejre de påtænkte stramninger og ikke mindst, at de såkaldte ”fremmedkrigere” nu skal underkastes de samme kontrol- og strafforanstaltninger, som udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste er under. For det første er det ikke sandsynligt, at ”fremmedkrigerne” vil være mere tilbøjelige til at forlade Danmark som følge af det systemiske pres, som de fremover skal dele med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste. Så ville det nuværende systems mange pres og benspænd være tilstrækkeligt til at få folk til at rejse. For det andet er det problematisk – som Amnesty International også gjorde opmærksom på, da de første bestemmelser om ”fremmedkrigere” blev vedtaget i 2015 – at der tale om personer, som ”antages at have deltaget i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller udgøre en væsentlig trussel mod den offentlige orden.” (Amnestys understregning.) Det er klart, at personer, som har engageret sig i krigsførelse mod Danmark eller på anden vis modarbejdet danske interesser — BAGGRUNDSNOTAT 3 gennem tilslutning til fremmede styrker eller militante bevægelser, skal kunne straffes, hvis der efter en retlig prøvelse findes grundlag for det. Men det er stærkt problematisk for et retssamfund, at personer, som ikke er stillet for en dommer, ikke er fundet skyldig efter en formaliseret bevisvurdering, skal udvises af Danmark, fordi det ”antages”, at de har begået nærmere bestemte handlinger – og de herunder også undergives det samme kontrol- og sanktionssystem, som personer på tålt ophold eller kriminelle udviste, der modsat fremmedkrigerne har været gennem en eller anden form for retlig prøvelse og bevisvurdering. II. Ændring af reglerne om lovligt ophold i Danmark for personer på tålt ophold eller kriminelle udviste. De danske regler om tålt ophold m.v. har hidtil (siden 2002) været forstået således, at personer på tålt ophold skulle pålægges opholdspligt på et udrejsecenter- og meldepligt med en sådan regelmæssighed og hyppighed, at disse to regimenter reelt forhindrede personer på tålt ophold i at leve et tilnærmelsesvis normalt liv med kontakt til den omgivende verden. (Daværende indenrigsminister Bertel Haarder forklarede i 2002, at hensigten med regimentet var at få personer på tålt ophold til at vælge at rejse af egen ”fri vilje”, idet det var regeringens opfattelse, at disse mennesker – uanset Flygtningenævnets vurdering af en konkret fare for forfølgelse i hjemlandet – ville kunne finde en bagdør til hjemlandet at snige sig ind ad, hvis de virkelig ville. Amnesty International har i flere omgange gennem årene rettet forespørgsler til regeringen og embedsværket og efterspurgt dokumentation for denne opfattelse – ”De kan jo godt rejse, hvis de virkelig vil”. Der er aldrig leveret antydning af dokumentation for denne opfattelses forbindelse til virkeligheden.) Over årene har skiftende regeringer skærpet vilkårene for personer på tålt ophold og kriminelle udviste for at styrke presset på dem og ad den vej få dem til at rejse. Denne strategi er blevet præsenteret som, at ”vi skal gøre det så utåleligt som muligt.” Højesterets afgørelser i 2012 og 2017. Højesteret har i to omgange – ved en dom i 2012 og 2017 – trukket en streg i sandet med to afgørelser, som siger, at indskrænkninger i bevægelsesfriheden – som opholdspligt, meldepligt og underretningspligt - med tiden kan gå fra at være rimelige foranstaltninger til at opnå nogle samfundsmæssige mål til at være uforholdsmæssige foranstaltninger, som ikke længere er rimeligt begrundet i samfundets ønske om kontrol med personer på tålt ophold og – ikke mindst – ønsket om, at de rejser. Fordi de ikke virker – bortset fra som benspænd og chikane. Eller sagt på en anden måde: Hvis de mange kontrolforanstaltninger og begrænsninger i den personlige frihed ikke inden for en given periode fører til det ønskede resultat, men alene påfører en bestemt gruppe mennesker en trøstesløs tilværelse langt fra resten af samfundet og en række handlepligter, som primært har et chikanøst sigte, så bliver opholds- og meldepligten til en uproportional foranstaltning i strid med bl.a. bevægelsesfriheden, som den fremgår af artikel 2 i den 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. — BAGGRUNDSNOTAT 4 Højesteret har i en afgørelse, UfR.2012.2874H, afgjort, at et påbud om opholds- og meldepligt for en udlænding, som for længst havde afsonet sin straf for relativt underordnet kriminalitet, og som var udvist, men som ikke kunne udsendes til sit oprindelsesland, udgjorde et uproportionalt indgreb i udlændingens bevægelsesfrihed – i forhold til artikel 2, i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. På tidspunktet for Højesterets afgørelse havde udlændingen haft opholdspligt i 5 år og meldepligt i ca. 4 år. Den oprindelige straf var 18 måneder. I UfR.2017.1218H fandt Højesteret, at det hensyn til den nationale sikkerhed og offentlige orden, som indgrebene i bevægelsesfriheden (opholds- og meldepligten) for udlændinge på tålt ophold skal tjene – sikre en persons tilstedeværelse med henblik på en effektiv og hurtig udsendelse af Danmark, når muligheden opstår – som udgangspunkt vejer tungere end hensynet til den udviste udlændings bevægelsesfrihed. Højesteret fandt dog samtidig, at et pålæg om opholdspligt fra den 9. oktober 2013 – forpligtelserne havde været pålagt sagsøger i en periode på 3 år og 11 måneder – udgjorde et uproportionalt indgreb i udlændingens (sagsøgers) bevægelsesfrihed i strid med artikel 2 i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Højesteret slog samtidig fast, at også meldepligten var ugyldig fra 9. oktober 2013. Disse domme betyder, at hvis et pålæg om at opholde sig på et bestemt udrejsecenter efter en årrække ikke længere fremstår som en proportional foranstaltning – fordi den efter en årrække ikke har den ønskede effekt - skal opholdspligten ophæves. Udlændingens meldepligt opretholdes derimod som udgangspunkt, medmindre meldepligten konkret vurderes som en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Artikel 2 i 4. tillægsprotokol siger, at enhver, der lovligt befinder sig på en stats område, inden for dette skal have ret til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted. Beskyttelsen omfatter også udlændinge, der er på tålt ophold. Retten er ikke absolut, da der kan gøres indgreb i denne ret, hvis det er i overensstemmelse med lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til bl.a. den nationale sikkerhed og den offentlige orden. Dette indebærer bl.a., at indgrebet skal vurderes og findes proportionalt i hvert enkelt tilfælde. Det forhold, at kravet om, at de enkelte indgreb – opholdspligt, meldepligt og underretningspligt – løbende skal opfylde betingelsen om at være proportionale indgreb, gør, at det med tiden – som det skete i de to nævnte højesteretsafgørelser UfR.2012.2874H og UfR.2017.1218H – kan blive vanskeligere at begrunde sådanne indgreb, efterhånden som tiden går. I bemærkningerne til nærværende forslag, side 62, henvises der til bemærkningerne til lov nr. 365 af 6. juni 2002, hvorved man i sin tid indførte opholdspligten. I bemærkningerne til 2002-forslaget er det anført, at det følger af såvel Den Europæiske Menneskerettighedskonventions 4. tillægsprotokol, artikel 2, (som af FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder, artikel 12), at enhver, der lovligt befinder sig på en stats område, inden for dette område skal have ret til at færdes frit — BAGGRUNDSNOTAT 5 og til frit at vælge sit opholdssted. Denne ret kan dog underkastes begrænsninger, hvis det er i overensstemmelse med lov og kan begrundes i hensynet til f.eks. statens sikkerhed, den offentlige orden eller andres rettigheder og friheder. Disse bestemmelser omfatter ikke blot landets egne borgere, men også udlændinge, der befinder sig lovligt på landets område. Det tilkommer som udgangspunkt staterne at afgøre, hvem der lovligt befinder sig inden for dets grænser, hvis det i øvrigt er i overensstemmelse med staternes internationale forpligtelser. Det fremgår videre, at man i bemærkningerne til 2002-forslaget yderligere anførte, at en asylansøger som udgangspunkt har lovligt, processuelt ophold i Danmark fra tidspunktet for asylansøgningens indgivelse til asylsagen er færdigbehandlet, og den pågældendes udrejsefrist er overskredet. (Forudsat, at der meddeles afslag). En ansøgning om humanitær opholdstilladelse eller anden subsidiær tilladelse kan efter omstændighederne forlænge et lovligt, processuelt ophold og tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. Endvidere anføres det i 2002-forslagets bemærkninger, at udlændingen ikke længere har lovligt ophold i Danmark, når Udrejsefristen er overskredet. Dette gælder – understreges det – selvom udlændingen ikke kan udsendes af landet på grund af forbuddet mod refoulement i udlændingelovens § 31. Udlændinge, der meddeles afslag på asyl, f.eks. på grund af alvorlig kriminalitet, men som ikke kan udsendes på grund af udlændingelovens refoulementsforbud, opholder sig således ulovligt i Danmark på såkaldt tålt ophold. I et senere forslag til ændring af udlændingeloven (lov nr. 1397 af 27. december 2008) gentages det, at det følger af artikel 2 i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at enhver, der lovligt befinder sig på en stats område, inden for dette skal have ret til at færdes frit og til frit at vælge opholdssted. Endvidere anføres det i 2008-bemærkningerne, at beskyttelsen i artikel 2 i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention også omfatter udlændinge, herunder udlændinge på tålt ophold. På den baggrund konkluderes det, at skærpet kontrol med påbud om at tage ophold i et udrejsecenter vil være et indgreb, der er omfattet af artikel 2 – om frihed til valg af opholdssted – i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I nærværende forslags bemærkninger, side 63, anføres det videre, at tilsvarende betragtninger (som om opholdspligt) har gjort sig gældende i forhold til melde- og underretningspligten. Det har på den baggrund, anføres det samme side, været regeringens opfattelse, at udlændinge på tålt ophold har været omfattet af beskyttelsen i artikel 2 i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og at de er omfattet af den beskyttelse af bevægelsesfriheden, der følger af bestemmelsen. Det er denne opfattelse, som regeringen med nærværende forslag vil gøre op med. Ræsonnementet er, at hvis personer på tålt ophold eller kriminelle udviste ikke opholder sig lovligt i Danmark, så er de heller ikke beskyttet af artikel 2 i 4. tillægsprotokol og de begrænsninger, der ligger i protokollens regler om ”proportionalitet”. — BAGGRUNDSNOTAT 6 Helt konkret skal lovændringen føre til, at udlændingemyndighederne kan se bort fra de to danske højesteretsdomme, som har betydet, at der gælder en tommelfingerregel, om at personer på tålt ophold m.v. ikke må være undergivet de nuværende pålæg om opholdspligt, melde- og underretningspligt i mere end 3 år og 11 måneder. (I praksis 4 år). I bemærkningerne til nærværende udkast, side 64, anføres der til støtte for ændringen af retstilstanden to afgørelser. For det første Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgørelse i sagen MS. mod Belgien, og for det andet Den Europæiske Menneskerettighedskommissions afvisningsbeslutning i sagen Omwenyeke mod Tyskland om begrænsninger i en asylansøgers bevægelsesfrihed, mens den pågældendes asylansøgning var under behandling. Både domstolsafgørelsen og afvisningsbeslutningen når frem til, at det er de enkelte stater – som har undertegnet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – der afgør, hvornår en udlænding opholder sig lovligt i landet, og at artikel 2 i 4. tillægsprotokol alene beskytter personer, som opholder sig lovligt i landet. MS. mod Belgien I MS. mod Belgien påstod klageren, at Belgien havde krænket hans rettigheder i forhold til artikel 3 – om (udsendelse til) tortur og umenneskelig og nedværdigende behandling – ved at sende ham til Irak, og artikel 5, stk. 1, om frihedsberøvelse mhp. udsendelse af Belgien, og endelig artikel 2, i tillægsprotokol 4 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for at krænke hans ret til at bevæge sig frit i Belgien og tage ophold, hvor han ville. Domstolen gav klageren medhold i, at de belgiske myndigheder ikke havde foretaget tilstrækkeligt for at sikre, at han ikke ville blive udsat for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling i Irak – og dermed havde handlet i strid med artikel 3 i konventionen. Domstolen fandt videre, at de belgiske myndigheder havde i strid med konventionens artikel 5, stk. 1, ved at holde klageren frihedsberøvet med henblik på udsendelse af landet – idet der ikke på noget tidspunkt under de to perioder, hvorunder klageren var frihedsberøvet, var noget, som pegede på, at en udsendelse var nært forestående. I forhold til spørgsmålet om klageren ret til at bevæge sig og opholde sig, hvor han ville i Belgien- under den sidste del af hans ophold i Beligen - gjorde klageren gældende, at hans rettigheder havde været krænket, idet han - Havde pligt til kun at bo ét sted, - Havde pligt til at melde sig hos det lokale politi to gange dagligt, - Ikke måtte forlade kommunens område uden at underrette politiet Domstolen afgjorde, at 4. tillægsprotokol, artikel 2 – om bevægelsesfrihed og valg af opholdssted alene vedrører personer, som opholder sig lovligt i landet, og at ”lovligheden” fastlægges af staterne. Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage angående hans bevægelsesfrihed jf. artikel 2 i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Efter Amnesty Internationals opfattelse må man spørge, om ikke Domstolen – ved siden af den rent formelle afgørelse af, at det er — BAGGRUNDSNOTAT 7 staterne, som afgør, hvornår en person opholder sig lovlig på statens territorium - samtidig har skelet en del til protokollens artikel 2, para 2 og spørgsmålet om proportionalitet i indgrebene – herunder især hvor indgribende restriktionerne er. Under behandlingen af spørgsmålet om bevægelsesfriheden jf. tillægsprotokollens artikel 2, gjorde den belgiske stat gældende, at klagerens bevægelsesfrihed ikke var unødvendigt eller uforholdsmæssigt begrænset på en måde, som krænkede 4. tillægsprotokol, artikel 2. Belgien henviste bl.a til, at klageren boede i Sint-Niklaas, en by og et opholdssted, som klagere selv havde valgt. Videre, at Sint-Niklaas er en by med 70.000 indbyggere på et areal, som dækker 88 km2. I byen er der videre, oplyste Belgien, en veludviklet infrastruktur, både i forhold til kultur og sundhed – og klageren kunne frit bevæge sig inden for Sint-Niklaas’ område og etablere sociale netværk på lige fod med alle byens øvrige borgere – lige som klageren havde indgået ægteskab under sit ophold i Sint-Niklaas. Det område, som klagerens bevægelsesfrihed var begrænset til, svarer i befolkningstal svarende til byer som Gentofte, Sønderborg, Holbæk, Hjørring, Helsingør m.fl. Man kan ikke med rimelighed sammenligne klagerens forhold i Sint-Niklaas med de forhold, som bydes personer på tålt ophold i Kærshovedgaard, et tidligere fængsel, der ifølge regeringen med omhu er udvalgt, fordi det ligger langt fra større byer og almindelig samfundsmæssig infrastruktur. Hvis planerne om at ombygge øen Lindholm til et udrejsecenter omkranset af vand med få daglige sejladser mellem øen og den lille by Kalvehave med ca. 632 indbyggere bliver realiseret, vil en fremtidig sammenligning mellem Sint-Klaas og Lindholm – eller en proportionalitetsvurdering i forhold til opholds-, melde- og bevægelsespligt være endnu mere urimelig og usaglig. Omwenyeke mod Tyskland I sagen Omwenyeke mod Tyskland – om begrænsninger i en asylansøgers bevægelsesfrihed – nåede sagen ikke til realitetsbehandling, idet den blev afvist af Kommissionen/Domstolen som åbenbart grundløs. Klageren påstod sin ret til frit at bevæge sig og opholde sig i Tyskland, jf. artikel 2 i 4. tillægsprotol, krænket derved, at han havde fået pålæg om at opholde sig i Wolfsburg – og ikke forlade byens område. Wolfsburg er en by med 125.000 indbyggere, og klageren kunne bevæge sig frit inden for dens område. Han klagede imidlertid over, at han ikke kunne besøge venner, som boede uden for byen, lige som han ikke kunne opsøge netværk med andre flygtninge uden for byen. Ansøgeren giftede sig i 2001 med en tysk statsborger. Som nævnt ovenfor, blev sagen afvist som åbenbart grundløs. Indledningsvis slår Domstolen fast, at “The Court reiterates that in cases arising from individual applications its task is not to review the relevant legislation or practice in the abstract; it must as far as possible confine itself, without overlooking the general context, to examining the issues raised by the case before it.” — BAGGRUNDSNOTAT 8 Man må forstå denne indledningsvise forudsætning om grænserne for domstolens prøvelse således, at domstolen ikke er pro- aktiv og ikke inddrager forhold, der ikke er gjort gældende af parterne, men primært ser det som sin opgave at forholde sig til parternes påstande, som de præsenteres. I de nævnte afgørelser har Domstolen forholdt sig til de nævnte indgreb på den ene side og nødvendigheden – og proportionaliteten – på den anden side -i disse konkrete afgørelser. Selv om Domstolen slår fast, at det er den enkelte stat, der afgør, hvornår udlændinge opholder sig lovligt på statens territorium, kan det ikke antages, at Domstolen ikke vil inddrage spørgsmålet om indgrebenes intensitet og tidsmæssige udstrækning. Efter Amnesty Internationals opfattelse betyder det samtidig, at man ikke kan slutte fra de nævnte domstolsafgørelser til, at fremtidige sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – om (uforholdsmæssige) indgreb i bevægelsesfriheden – uden videre vil lade afgørelsen begynde og slutte med en konstatering af, at udlændinge, som ikke har lovligt ophold, altid kan pålægges indskrænkninger i bevægelsesfriheden omfattet af artikel 2, stk. 2, i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det kan således langt fra udelukkes, at fremtidige sager om bevægelsesfriheden vil gå Danmark imod – ikke mindst ud fra en helhedsbetragtning af den samlede, kumulerede effekt af de begrænsninger, som pålægges udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, som ikke kan vende tilbage til deres oprindelsesland. Om konsekvenserne af refoulementsforbuddet i forhold til ”lovligt ophold eller ulovligt ophold. Efter Amnesty Internationals opfattelse bør det granskes nærmere, hvordan ”lovligt ophold” i artikel 2 i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal defineres og afgrænses. I nærværende forslag til ændring af udlændingeloven vil man ændre gældende ret således, at personer, som ikke har lovligt ophold - forstået som en positivt defineret opholdsret, der er et resultat af, at udlændingen opfylder nærmere bestemte betingelser og forhold – per definition skal anses for at opholde sig ulovligt i landet. Personer, som er i Danmark på tålt ophold og andre, som er udvist, men ikke kan udsendes til deres hjemland, fordi det ville stride mod refoulementsforbuddet, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols artikel 3, er her som følge af en formaliseret retlig forpligtelse, som Danmark har påtaget sig gennem undertegnelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention m.fl. Danmark har forpligtet sig til ikke at udsende personer, som risikerer forfølgelse i deres hjemland. Tålt ophold er så langt, som man kan komme, fra at indrejse illegalt og arbejde i landet uden nogensinde at henvende sig til de danske myndigheder og få opholdet registreret. Tværtimod er personer på tålt ophold registrerede og juridisk til stede som få andre. Deres opholdsretlige situation ændrer sig først, når eller hvis situationen i deres hjemland ændrer sig. Det kan skiftende folketingsflertal ikke lave om på. Man har kunnet gøre opholdet – eller ikke-opholdet - så utåleligt som muligt, men beskyttelsen — BAGGRUNDSNOTAT 9 mod at blive udsendt til forfølgelse har man ikke kunnet røre. Personer på tålt ophold deler ikke skæbne med udlændinge, som er indrejst illegalt og forsøger at holde sig under myndighedernes radar. Personer på tålt ophold kan ikke sendes ud af landet. Men denne beskyttelse anses ikke som en personlig rettighed for dem, men som en begrænsning i staternes råderum. Realiteten er, at Danmark indgår i en gensidigt forpligtende aftale med en lang række andre medlemmer af det internationale samfund, som siger, at man ikke må udsende mennesker til forfølgelse i deres hjemland. Efter Amnesty Internationals opfattelse bør man opgive forestillingen om, at personer på tålt ophold opholder sig ulovligt i landet. Det giver ikke mening at anse tålt ophold som en løbende ”ulovlighed”, når Danmark er forpligtet til at opretholde denne retstilstand. Beskyttelsen af personer på tålt ophold er et resultat af den internationale retsorden, som Danmark selv har været med til at opbygge. Endelig skal Amnesty henlede opmærksomheden på den ovenfor gengivne præmis i Omwenyeke, hvor Domstolen beskriver sin egen sagsbehandling og bemærker, at man tager stilling til sagerne, som de forelægges Domstolen. Man kunne formode, at den danske praksis ville få problemer, hvis personer på tålt ophold klagede til Domstolen gjorde gældende, at personer på tålt ophold ikke opholder sig ulovligt i landet, men tværtimod befinder sig i landet som et resultat af den internationale retsorden, som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er udtryk for – herunder særligt refoulementsforbuddet, som det indfortolkes i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols artikel 3. Amnesty International, den 4. januar 2019/cj Til: Shari Boateng (SBT@uim.dk) Cc: Bettina Emma Marie Lawsen (bml@regioner.dk) Fra: Danske Regioner (regioner@regioner.dk) Titel: SV: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. E-mailtitel: SV: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (UIM Id: 522426) Sendt: 04-12-2018 11:31:14 Til Udlændinge- og Integrationsministeriet Danske Regioner har modtaget høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. Danske Regioner har ingen bemærkninger til høringen. Med venlig hilsen Bettina Lawsen Sekretær Center for Sundhed og Sociale indsatser (SUS) Danske Regioner Dampfærgevej 22 2100 København Ø T 35 29 81 00 D 35 29 82 17 E bml@regioner.dk Officiel post bedes sendt til regioner@regioner.dk Fra: Shari Boateng <SBT@uim.dk> Sendt: 26. november 2018 18:23 Til: Advokatrådet <samfund@advokatsamfundet.dk>; Amnesti Nu <kontakt@amnesti-nu.dk>; Amnesty International <amnesty@amnesty.dk>; Asylret <info@asylret.dk>; Bedsteforældre for Asyl <styregruppen@bedsteforaeldreforasyl.dk>; Børnerådet <brd@brd.dk>; Børns Vilkår <bv@bornsvilkar.dk>; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <info@cfu-net.dk>; Danes Worldwide <danes@danes.dk>; Danmarks Biblioteksforening <dbf@dbf.dk>; Danmarks Rederiforening <info@shipowners.dk>; Danmarks Rejsebureau Forening <drf@travelassoc.dk>; Dansk Arbejdsgiverforening <da@da.dk>; Dansk Flygtninge Hjælp <drc@drc.dk>; Dansk Socialrådgiverforening <ds@socialrdg.dk>; Danske Advokater <mail@danskeadvokater.dk>; Regioner@regioner.dk; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; Den Danske Dommerforening <dommerforeningen@gmail.com>; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder <main@helsinki-komiteen.dk>; Den Katolske Kirke i Danmark <bispekontor@katolsk.dk>; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur <info@dignityinstitute.dk>; Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination <drc@drcenter.dk>; Dommerfuldmægtigforeningen <hoeringer@dommerfm.dk>; Domstolsstyrelsen <post@domstolsstyrelsen.dk>; Finansrådet <mail@finansdanmark.dk>; Flygtningenævnet <fln@fln.dk>; Folkehøjskolernes Forening <kontor@ffd.dk>; Advokat Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater <jl@nhglaw.dk>; Fredsfonden <fredsfonden@fredsfonden.dk>; Færøernes Landsstyre <info@tinganes.fo>; HK/Danmark <hk@hk.dk>; Indvandrerrådgivningen <postmaster@indvandrerraadgivningen.dk>; Institut for Menneskerettigheder <info@humanrights.dk>; hq@iom.int; Kirkernes Integrationstjeneste <info@kit-danmark.dk>; KL - Kommunernes Landsforening <kl@kl.dk>; Landsforeningen Adoption og Samfund <foreningen@adoption.dk>; Landsforeningen af Forsvarsadvokater <pt@strafferetsadvokaten.dk>; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) <sekretariat@lokk.dk>; Landsorganisationen LO <lo@lo.dk>; Mellemfolkeligt Samvirke <ms@ms.dk>; Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut <govsec@nanoq.gl>; PRO-Vest <vnn@provest.dk>; Vestre Landsret <post@vestrelandsret.dk>; Østre Landsret <praesident@oestrelandsret.dk>; Red Barnet <redbarnet@redbarnet.dk>; Refugees Welcome <kontakt@refugeeswelcome.dk>; Retspolitisk Forening <formand@retspolitik.dk>; Rigsadvokaten <rigsadvokaten@ankl.dk>; Rigspolitiet <politi@politi.dk>; Dansk Røde Kors <info@rodekors.dk>; Rådet for Etniske Minoriteter <rem@siri.dk>; SOS mod Racisme <sos@sosmodracisme.dk>; Udlændingenævnet <udln@udln.dk>; UNHCR Regional Representation for Northern Europe <swest@unhcr.org>; UNICEF Danmark <unicef@unicef.dk>; UNHCR <denco@unhcr.org>; Work-live-stay Southern Denmark <info@worklivestay.dk>; Ægteskab Uden Grænser <info@aegteskabudengraenser.dk>; International Community <info@internationalcommunity.dk>; 3F <horingshenvendelser@3f.dk>; Københavns Byret <kobenhavn@domstol.dk>; Retten i Esbjerg <esbjerg@domstol.dk>; Retten i Glostrup <glostrup@domstol.dk>; Retten i Helsingør <helsingor@domstol.dk>; Retten i Herning <herning@domstol.dk>; Retten i Hillerød <hillerod@domstol.dk>; Retten i Hjørring <hjorring@domstol.dk>; Retten i Holbæk <holbaek@domstol.dk>; Retten i Holstebro <holstebro@domstol.dk>; Retten i Horsens <horsens@domstol.dk>; Retten i Kolding <kolding@domstol.dk>; Retten i Lyngby <lyngby@domstol.dk>; Retten i Nykøbing Falster <nykobing@domstol.dk>; Retten i Næstved <naestved@domstol.dk>; Retten i Odense <odense@domstol.dk>; Retten i Randers <randers@domstol.dk>; Retten i Roskilde <roskilde@domstol.dk>; Retten i Svendborg <svendborg@domstol.dk>; Retten i Sønderborg <sonderborg@domstol.dk>; Retten i Viborg <viborg@domstol.dk>; Retten i Aalborg <aalborg@domstol.dk>; Retten i Aarhus <civil.arh@domstol.dk>; Retten på Bornholm <bornholm@domstol.dk>; Retten på Frederiksberg <frederiksberg@domstol.dk> Emne: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (UIM Id: 522426) Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsender hermed følgende høringsanmodning vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Skærpet kontrol med fremmedkrigere, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt, adgang uden retskendelse til bopælen under varetægtsfængsling og afsoning med fodlænke på et indkvarteringssted, præcisering af Udlændingestyrelsens kontrolpligt og nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underretnings- og meldepligt). Ministeriets j.nr.: 2018-6471. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger senest fredag den 4. januar 2019. Med venlig hilsen Shari Boateng Overassistent Forkontoret for Asyl- og Migrationsafdelingen og Familie- og Opholdsafdelingen Direkte telefon: +45 6198 3456 E-mail: sbt@uim.dk Udlændinge- og Integrationsministeriet Departementet Slotsholmsgade 10 DK-1216 København K Telefon: +45 61 98 40 00 E-mail: uim@uim.dk www.uim.dk Ved brev af 26. november 2018 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til forslag til lov. Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen1 og data- beskyttelsesloven2 vil blive iagttaget i forbindelse med behandlinger af per- sonoplysninger foranlediget af de påtænkte ændringer i forhold til den nugæl- dende lov. Udkastet giver i øvrigt ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærk- ninger. Med venlig hilsen Rasmus Jakobsen 1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF. 2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven). Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Sendt til: uim@uim.dk, cakr@uim.dk og hsl@uim.dk 17. december 2018 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29 Telefon 3319 3200 Fax 3319 3218 E-mail dt@datatilsynet.dk www.datatilsynet.dk J.nr. 2018-11-0159 Dok.nr. 54822 Sagsbehandler Rasmus Jakobsen Til: UIM AM & FO (udlaendingeafdeling@uim.dk) Fra: UIM (uim@uim.dk) Titel: VS: udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om straffuldbyrdelse Sendt: 04-01-2019 07:14:17 Fra: Mikael Sjöberg [mailto:MikaelSjoeberg@OestreLandsret.dk] Sendt: 3. januar 2019 15:56 Til: UIM Hovedpostkasse; Caroline Krogh; Henriette Sundgaard Land Cc: Dommerforeningens bestyrelse; Ellen Busck Porsbo; Carina Marie Gjede Hansen Emne: udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om straffuldbyrdelse Udlændinge og Integrationsministeriet Ved mail af 26. november 2018 har Udlændinge- og Integrationsministerietanmodet om eventuelle bemærkninger til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. Lovudkastene har været drøftet på et bestyrelsesmøde i Dommerforeningen. Det fremgår bl.a. af lovudkastene, at Kriminalforsorgen fremover skal kunne skaffe sig adgang uden retskendelse ved afsoning med fodlænke på bopælen på indkvarteringsstedet. Det er Dommerforeningens opfattelse, at adgang til bopælen i almindelighed bør forudsætte en retskendelse – eventuelt en efterfølgende retskendelse, hvis øjemedet tilsiger det. Adgang for Kriminalforsorgen til bopælen er et sædvanligt vilkår for afsoning i fodlænke, men forudsætter samtykke fra eventuel familie. Det er et retspolitisk spørgsmål, om dette samtykkekrav bør fraviges. I øvrigt giver lovudkastene ikke anledning til bemærkninger. Mvh Mikael Sjöberg Mikael Sjöberg landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49 2. januar 2019 Udlændinge- og Integrationsministeriet e-mail: uim@uim.dk, cakr@uim.dk og hsl@uim.dk Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 26/11-2018 anmodet Den Danske Helsinki Komite om evt. bemærkninger til forslag til ændring af Udlændingeloven. Komiteen har ingen bemærkninger til selve ordlyden af lovudkastet, men derimod til de almindelige bemærkninger, kap. 6, side 42 -65, hvorefter Den Europæiske Menneskeretskonventions (EMRK), 4 Tillægsprotokol, art. 2 (art 2) ikke længere skal finde anvendelse overfor personer på tålt ophold. Art 2 omhandler, at personer, der opholder sig retsmæssigt på et lands territorium, inden for visse grænser har ret til bevægelsesfrihed. Regeringen har, som nævnt på side 63, hidtil haft den opfattelse, at udlændinge på tålt ophold har været omfattes af art 2. Dette udtrykkes specifikt i bemærkningerne til forslag til lov 1379 af 27/12 2008 og anerkendes i fast retspraksis, herunder Højesteretsdomme fra 1/6-12, 17/1-17 og 5/1-18. Som baggrund for at regeringen ikke længere mener, at udlændinge på tålt ophold omfattes af art 2, henvises til en ældre dom fra Menneskeretsdomstolen af 31/1-12, hvorefter en udlænding på tålt ophold i henhold til belgisk lov ikke har lovligt ophold i Belgien og dermed heller ikke beskyttelse efter art 2. Det giver anledning til undren, at en dom fra 2012 nu anvendes som argument for en radikal ændret retsopfattelse, når regeringen så sent som i bemærkningerne til lov nr. 189 af 27/2-17 fandt udlændinge på tålt ophold omfattet af art 2. Dertil kommer, at det forekommer uantageligt, at den gældende retstilstand, der er underbygget af fast retspraksis, søges ændret gennem bemærkninger til et lovforslag, der efter sin ordlyd ikke forholder sig til den problematik. Med venlig hilsen På Helsinki-komitéens vegne Arne Stevns Til: UIM AM & FO (udlaendingeafdeling@uim.dk) Fra: Kontoret for Udsendelser (uds@uim.dk) Titel: VS: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. Sendt: 04-01-2019 13:44:32 Bilag: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til lovforslag.pdf; Fra: UIM Hovedpostkasse Sendt: 4. januar 2019 13:32 Til: Kontoret for Udsendelser Emne: VS: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. Fra: Betina Høireby Johnsen [mailto:BHO@fho.dk] Sendt: 4. januar 2019 11:40 Til: UIM Hovedpostkasse; Caroline Krogh; Henriette Sundgaard Land Emne: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. FH (tidl. LO) har ikke nogen bemærkninger til høringen. Med venlig hilsen Betina Høireby Johnsen Sekretær, Politik og Analyse Direkte: 3524 6136 / Mail: BHO@fho.dk Fagbevægelsens Hovedorganisation / www.fho.dk I FLYGTNINGENÆVNET I Formanden Sendt pr. e-mail til uim@uim.dk og sbt@uim.dk MadtagerlO: Dato; 30NOV 2010 int.: I8/1627134J05 Sagsbehandler: jea Ved e-mail af 26. november 2018 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet Flygtnin genævnet om eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (skærpet kontrol med fremmedkrigere, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt, adgang uden retskendelse til bopælen under varetægtsfængsling og afsoning med fodlænke på et indkvarteringssted, præcisering af Udlændingestyrelsens kontroipligt og nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underret nings- og meldepligt). I den anledning skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet ikke har bemærkninger til lovforsla get, da lovforslaget ikke vedrører nævnets virksomhed. Der henvises til ministeriets j.nr.: 2018-6471. P.N.V. Bloch Andersen — Adelgade 11-13 Telefon: +45 6198 3700 E-mail: fln@lln.dk 1304 København IC Hjemmeside: wwwfln.dk Til: UIM (uim@uim.dk), Caroline Krogh (cakr@uim.dk), Henriette Sundgaard Land (hsl@uim.dk) Cc: Lene Moyell Johansen (lmj@fo.stm.dk), VMR-Journal (uvmr-journal@uvmr.fo) Fra: Færøernes Landsstyre (info@tinganes.fo) Titel: Høringssvar fra Færøernes Landsstyre over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. E-mailtitel: Høringssvar fra Færøernes Landsstyre over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (UIM Id: 522426) Sendt: 27-11-2018 19:36:03 Bilag: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til lovforslag.pdf; Til Udlændinge- og Integrationsministeriet Færøernes Landsstyre har fået tilsendt i høring “Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Skærpet kontrol med fremmedkrigere, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt, adgang uden retskendelse til bopælen under varetægtsfængsling og afsoning med fodlænke på et indkvarteringssted, præcisering af Udlændingestyrelsens kontrolpligt og nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underretnings- og meldepligt.” Ifølge lovudkastets § 4 skal loven ikke gælde direkte for Færøerne, men loven kan senere ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmoder herom. Færøernes Landsstyre tager dette til efterretning og har på nuværende tidspunkt ikke andre bemærkninger til lovforslaget. Venlig hilsen Nella Festirstein Afdelingschef Lagmandens Kontor Lovafdelingen Tlf. +298 30 60 00 Direkte tlf. +298 55 80 76 Fra: Shari Boateng <SBT@uim.dk> Sendt: 26. november 2018 17:23 Til: Advokatrådet <samfund@advokatsamfundet.dk>; Amnesti Nu <kontakt@amnesti-nu.dk>; Amnesty International <amnesty@amnesty.dk>; Asylret <info@asylret.dk>; Bedsteforældre for Asyl <styregruppen@bedsteforaeldreforasyl.dk>; Børnerådet <brd@brd.dk>; Børns Vilkår <bv@bornsvilkar.dk>; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <info@cfu-net.dk>; Danes Worldwide <danes@danes.dk>; Danmarks Biblioteksforening <dbf@dbf.dk>; Danmarks Rederiforening <info@shipowners.dk>; Danmarks Rejsebureau Forening <drf@travelassoc.dk>; Dansk Arbejdsgiverforening <da@da.dk>; Dansk Flygtninge Hjælp <drc@drc.dk>; Dansk Socialrådgiverforening <ds@socialrdg.dk>; Danske Advokater <mail@danskeadvokater.dk>; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; Den Danske Dommerforening <dommerforeningen@gmail.com>; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder <main@helsinki-komiteen.dk>; Den Katolske Kirke i Danmark <bispekontor@katolsk.dk>; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur <info@dignityinstitute.dk>; Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination <drc@drcenter.dk>; Dommerfuldmægtigforeningen <hoeringer@dommerfm.dk>; Domstolsstyrelsen <post@domstolsstyrelsen.dk>; Finansrådet <mail@finansdanmark.dk>; Flygtningenævnet <fln@fln.dk>; Folkehøjskolernes Forening <kontor@ffd.dk>; Advokat Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater <jl@nhglaw.dk>; Fredsfonden <fredsfonden@fredsfonden.dk>; Journalin hjá LMS <journalin@tinganes.fo>; HK/Danmark <hk@hk.dk>; Indvandrerrådgivningen <postmaster@indvandrerraadgivningen.dk>; Institut for Menneskerettigheder <info@humanrights.dk>; hq@iom.int; Kirkernes Integrationstjeneste <info@kit-danmark.dk>; KL - Kommunernes Landsforening <kl@kl.dk>; Landsforeningen Adoption og Samfund <foreningen@adoption.dk>; Landsforeningen af Forsvarsadvokater <pt@strafferetsadvokaten.dk>; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) <sekretariat@lokk.dk>; Landsorganisationen LO <lo@lo.dk>; Mellemfolkeligt Samvirke <ms@ms.dk>; Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut <govsec@nanoq.gl>; PRO-Vest <vnn@provest.dk>; Vestre Landsret <post@vestrelandsret.dk>; Østre Landsret <praesident@oestrelandsret.dk>; Red Barnet <redbarnet@redbarnet.dk>; Refugees Welcome <kontakt@refugeeswelcome.dk>; Retspolitisk Forening <formand@retspolitik.dk>; Rigsadvokaten <rigsadvokaten@ankl.dk>; Rigspolitiet <politi@politi.dk>; Dansk Røde Kors <info@rodekors.dk>; Rådet for Etniske Minoriteter <rem@siri.dk>; SOS mod Racisme <sos@sosmodracisme.dk>; Udlændingenævnet <udln@udln.dk>; UNHCR Regional Representation for Northern Europe <swest@unhcr.org>; UNICEF Danmark <unicef@unicef.dk>; UNHCR <denco@unhcr.org>; Work-live-stay Southern Denmark <info@worklivestay.dk>; Ægteskab Uden Grænser <info@aegteskabudengraenser.dk>; International Community <info@internationalcommunity.dk>; 3F <horingshenvendelser@3f.dk>; Københavns Byret <kobenhavn@domstol.dk>; Retten i Esbjerg <esbjerg@domstol.dk>; Retten i Glostrup <glostrup@domstol.dk>; Retten i Helsingør <helsingor@domstol.dk>; Retten i Herning <herning@domstol.dk>; Retten i Hillerød <hillerod@domstol.dk>; Retten i Hjørring <hjorring@domstol.dk>; Retten i Holbæk <holbaek@domstol.dk>; Retten i Holstebro <holstebro@domstol.dk>; Retten i Horsens <horsens@domstol.dk>; Retten i Kolding <kolding@domstol.dk>; Retten i Lyngby <lyngby@domstol.dk>; Retten i Nykøbing Falster <nykobing@domstol.dk>; Retten i Næstved <naestved@domstol.dk>; Retten i Odense <odense@domstol.dk>; Retten i Randers <randers@domstol.dk>; Retten i Roskilde <roskilde@domstol.dk>; Retten i Svendborg <svendborg@domstol.dk>; Retten i Sønderborg <sonderborg@domstol.dk>; Retten i Viborg <viborg@domstol.dk>; Retten i Aalborg <aalborg@domstol.dk>; Retten i Aarhus <civil.arh@domstol.dk>; Retten på Bornholm <bornholm@domstol.dk>; Retten på Frederiksberg <frederiksberg@domstol.dk> Emne: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (UIM Id: 522426) Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsender hermed følgende høringsanmodning vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Skærpet kontrol med fremmedkrigere, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt, adgang uden retskendelse til bopælen under varetægtsfængsling og afsoning med fodlænke på et indkvarteringssted, præcisering af Udlændingestyrelsens kontrolpligt og nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underretnings- og meldepligt). Ministeriets j.nr.: 2018-6471. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger senest fredag den 4. januar 2019. Med venlig hilsen Shari Boateng Overassistent Forkontoret for Asyl- og Migrationsafdelingen og Familie- og Opholdsafdelingen Direkte telefon: +45 6198 3456 E-mail: sbt@uim.dk Udlændinge- og Integrationsministeriet Departementet Slotsholmsgade 10 DK-1216 København K Telefon: +45 61 98 40 00 E-mail: uim@uim.dk www.uim.dk Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark E-mail: uim@uim.dk, cakr@uim.dk og hsl@uim.dk H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F U D L Æ N D I N G E L O V E N O G L O V O M F U L D B Y R D E L S E A F S T R A F M V . Justitsministeriet har ved e-mail af 26. november 2018 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Skærpet kontrol med fremmedkrigere, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt, adgang uden retskendelse til bopælen under varetægtsfængsling og afsoning med fodlænke på et indkvarteringssted, præcisering af Udlændingestyrelsens kontrolpligt og nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underretnings- og meldepligt). Med lovudkastet foreslås en række ændringer i forholdene for udlændinge på tålt ophold, jf. afsnit 1, ligesom der lægges op til, at fremmedkrigere fremover skal pålægges opholds-, underretnings- og meldepligt på et udrejsecenter, jf. afsnit 2. Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til lovudkastet: 1. UDLÆNDINGE PÅ TÅLT OPHOLD 1.1. RETTEN TIL BEVÆGELSESFRIHED Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) fastsætter i bemærkningerne til lovudkastet, at udlændinge på tålt ophold ikke længere skal a ses for at have ”lovligt ophold” i Da ark. De vil dermed ikke længere være beskyttet af retten til bevægelsesfrihed. WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 MOBIL 9132 5743 PVK@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK DOK. NR. 18/02794-2 3. JANUAR 2019 2/11 1.1.1. Retten til bevægelsesfrihed har ført til ophævelse af opholdspligt De danske domstole har i en række domme under henvisning til retten til bevægelsesfrihed ophævet udlændinge på tålt opholds opholdspligt på et udrejsecenter. Højesteret fastslog således første gang i 2012, at en udlændinge på tålt ophold, der havde været pålagt opholdspligt i næsten 5 år, havde været udsat for et uproportionalt indgreb i hans ret til bevægelsesfrihed (U 2012.2874 H). Ligeledes fandt Højesteret i 2017, at en opholdspligt på næsten fire år var uproportional (U 2017.1228 H). UIM tog i et notat af 31. marts 2017 stilling til konsekvenserne af den seneste Højesterets dom fra 2017. Det fremgår heraf, at: ”Det må antages, at selv alvorlig kriminalitet (fængsel i 8 år) som udgangspunkt ikke kan tale afgørende for opretholdelse af opholdspligten, når den pågældende har været pålagt opholdspligt i ca. 4 år. Det må antages, at dette gælder, uanset o de pågælde de har ær fa ilie eller ej.”1 På den baggrund har Udlændingestyrelsen af egen drift ophævet opholdspligten for en række udlændinge på tålt ophold. I perioden fra januar 2017 til april 2018 blev opholdspligten ophævet for i alt 16 personer på tålt ophold.2 Retten til bevægelsesfrihed har således betydet, at der – afhængigt af den enkelte udlændings forhold og kriminalitet – i praksis er kommet en form for tidsgrænse for, hvor lang tid en udlænding på tålt ophold kan pålægges opholdspligt på et udrejsecenter. 1.1.2. ”Lovligt ophold” Udlændinge på tålt ophold er imidlertid kun beskyttet af retten til bevægelsesfrihed, hvis de har ”lovligt ophold” i Danmark, jf. artikel 2 i tillægsprotokol 4 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). 1 Det gælder dog ikke for udlændinge, der er til fare for statens sikkerhed. Notatet kan ses her: https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/UUI/bilag/157/1739141/inde x.htm 2 Jf. Folketingets Ombudsmand, Tilsynsbesøg i Udrejsecenter Kærshovedgård, personer på tålt ophold med opholdspligt, 29. maj 2018, s. 12. Redegørelsen kan ses her: https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_ bsager/2018-18/pdf 3/11 Det har hidtil været UIMs og Justitsministeriets opfattelse, at udlændinge på tålt ophold befinder sig ”lovligt” i Da ark og derfor er beskyttet af retten til bevægelsesfrihed. Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) lægger med lovudkastet op til, at udlændinge på tålt ophold ikke længere skal anses for at have ”lovligt ophold” i Da ark. Som begrundelse for denne praksisændring henviser UIM til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMDs) afgørelse i M.S. mod Belgien fra 2012, hvor Domstolen fandt, at en udlænding på tålt ophold ikke havde ”lovligt ophold” i Belgie og derfor ikke var eskyttet af retten til bevægelsesfrihed. Institut for Menneskerettigheder har henset til EMD’s afgørelse i M.S. mod Belgien ingen bemærkninger til den af UIM foreslåede praksisændring. Instituttet henviser herved også til Højesterets dom fra 2012 om en udlænding på tålt ophold med opholdspligt (U.2012.2874H), hvor Højesteret anfører: ”Udlæ di gestyrelse og Justits i isteriet har i relatio til artikel 2 i Tillægsprotokol 4 supplerende anført, at det som udgangspunkt tilkommer en stat selv at afgøre, hvem der lovligt befinder sig inden for statens grænser. Dette er senest fastslået i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 31. januar 2012 i sag M.S. mod Belgien. Det fremgår af denne dom, at M.S., som var på tålt ophold, ikke efter belgisk ret havde lovligt ophold i Belgien. Menneskerettighedsdomstolen fastslog derfor, at han ikke var omfattet af artikel 2 i Tillægsprotokol 4. Det følger imidlertid af forarbejderne til lov nr. 1397 af 27. december 2008, at de begrænsninger i udlændinges ophold i Danmark, der følger af loven, skal anvendes proportionalt, og at denne proportionalitet skal bedømmes i forhold til artikel 2 i Tillægsprotokol 4. Det ville have været muligt at udforme udlændingeloven på den måde, at personer på tålt ophold blev anset for ikke at have lovligt ophold i Danmark med den virkning, at de slet ikke kunne påberåbe sig artikel 2 i Tillægsprotokol 4. I relation til A må det imidlertid lægges til grund, at hans forhold skal bedømmes efter denne bestemmelse” kursiv tilføjet). Instituttet bemærker, at de pågældende udlændinge fortsat vil være beskyttet af blandt andet retten til ikke at blive udsat for umenneskelig 4/11 eller nedværdigende behandling (afsnit 1.2.) og retten til privatliv (afsnit 1.3.). Det bemærkes endvidere, at instituttet ikke i forbindelse med dette lovudkast har taget stilling til, om opholds-, underretnings- og meldepligt på et afsidesliggende udrejsecenter, herunder på en ø, har en så indgribende og restriktiv karakter, at der reelt er tale om en frihedsberøvelse eller -begrænsning omfattet af artikel 5 i EMRK. 1.2. UMENNESKELIG ELLER NEDVÆRDIGENDE BEHANDLING Der ses ikke at være praksis fra EMD om, hvorvidt brugen af opholds-, underretnings- og meldepligt for udlændige på tålt ophold og kriminelle udviste udlændinge kan udvikle sig til at være i strid med forbuddet mod umenneskelig eller nedværdigende behandling i artikel 3 i EMRK. Folketingets Ombudsmand afgav i december 2014 sin første redegørelse om forholdene for personer på tålt ophold med opholds- og meldepligt i Center Sandholm efter at have gennemført to besøg til Centret.3 Ombudsmanden konkluderede, at de faktiske livsvilkår for de pågældende personer sammenholdt med det tidsubestemte aspekt tegnede et samlet indtryk af en persongruppe, som lever under forhold, der er meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse. Efter et besøg til Kærshovedgård i 2017 afgav Folketingets Ombudsmand i 2018 endnu en redegørelse om situationen for udlændinge på tålt ophold med opholds-, underretnings- og meldepligt. O uds a de a førte i redegørelse , at ”der side det første esøg i 2014 er sket en række ændringer af forholdene. En væsentlig ændring var, at persongruppen nu havde opholdspligt på Kærshovedgård, der ud fra en overordnet betragtning ligger betydeligt mere isoleret end Center Sandholm. Over for dette spillede det omvendt ind, at en ikke uvæsentlig del af personer på tålt ophold havde fået ophævet deres opholdspligt.”4 Det kunne efter ombudsmandens opfattelse således konstateres, at den udsigtsløshed, som præger en tilværelse på tålt ophold, i en vis 3 Ombudsmandens pressemeddelelse af 16. december 2014 kan ses her: http://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/center_sandholm/p df 4 Ombudsmanden redegørelse kan ses her: http://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_b sager/2014-42/pdf/ 5/11 udstrækning stillede sig anderledes – og for de pågældende personer mere gunstigt – end i 2014. Ombudsmanden fastholdt i 2018 sin opfattelse fra 2014-redegørelsen af, at de samlede forhold for udlændinge på tålt ophold med opholds-, underretnings- og meldepligt på Kærshovedgård må anses for meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse. Som det fremgår fandt Folketingets Ombudsmand i 2018-vurderingen, at situationen for udlændinge på tålt ophold på Kærshovedgård er blevet mindre udsigtsløs end i 2014. Ombudsmanden lagde herved vægt på, at det efter UIMs vurdering som udgangspunkt – afhængigt af den enkelte udlændings forhold og kriminalitet – vil være i strid med retten til bevægelsesfrihed at pålægge en udlændinge opholdspligt på Kærshovedgard i mere end ca. 4 år, jf. afsnit 1.1. ovenfor. Da udlændinge fremover ikke vil være beskyttet at retten til bevægelsesfrihed kan denne forudsætning muligvis ikke opretholdes – eller i hvert fald ikke i samme omfang. Derfor er der risiko for, at situationen fremover vil blive mere udsigtsløs for de berørte udlændinge med øget risiko for – særligt for sårbare udlændinge – at forholdende kan udvikle sig til at være nedværdigende i strid med artikel 3 i EMRK. Det er dog muligt, at retten til privatliv kan sikre samme beskyttelse, som retten til bevægelsesfrihed har givet, jf. nedenfor afsnit 1.3. Institut for Menneskerettigheder anbefaler: At UIM og Udlændingestyrelsen løbende overvåger og sikrer, at udlændige på tålt ophold med opholds-, og underretnings- og meldepligt ikke udsættes for nedværdigende behandling i strid med artikel 3 i EMRK. 1.3. RETTEN TIL PRIVATLIV Retten til privatliv efter artikel 8 i EMRK er ikke betinget af, at udlæ di ge har ”lovligt ophold” i Da ark. Rette gælder deri od for enhver udlænding, der befinder sig i Danmark, herunder også udlændinge på tålt ophold. Retten til privatliv kan begrænses af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, hvis det er nødvendigt og proportionalt, jf. artikel 8, stk. 2. Afgørelsen af om et indgreb i privatlivet er proportionalt må afgøres ud fra en konkret og individuel proportionalitetsvurdering, hvor der ses på situationen for den enkelte udlænding. Som det anføres i lovforslaget (s. 103), ses der ikke at være afgørelser fra EMD om, hvorvidt brugen af opholds-, underretnings- og meldepligt for udlændige på tålt ophold og kriminelle udviste er i strid med retten til privatliv. 6/11 1.3.1. Tema og kriterier for proportionalitetsvurderingen Det anføres s. 69 i bemærkningerne til lovudkastet, at det er et indgreb i en udlændings ret til privatliv at vedkommende pålægges opholds-, underretnings- og meldepligt på et udrejsecenter, samt at et sådant indgreb over tid kan blive uproportionalt. Videre anføres det: ”Det er på de baggrund ministeriets vurdering, at det i vidt omfang fortsat er de samme kriterier, der skal lægges vægt på ved proportionalitetsvurderingen [i forhold til retten til privatliv], herunder bl.a. varigheden af indgrebet, den begåede kriminalitet eller udelukkelsesgrunden, om der er konkret risiko for, at udlændingen vil skjule sig for myndighederne, udsigt til udsendelse og familieforhold.” (kursiv tilføjet). UIM lægger således op til, at det er de samme hensyn, der indgår i proportionalitetsvurderingen i forhold til retten til bevægelsesfrihed og retten til privatliv, herunder varigheden (og intensiteten) af indgrebet i bevægelsesfriheden. Institut for Menneskerettigheder er enig i, at muligheden for at bevæge sig frit rundt utvivlsomt har betydning for, om en udlænding kan udøve sit privatliv efter artikel 8, og at der er et ikke ubetydeligt sammenfald mellem vurderingerne. Det må imidlertid efter Institut for Menneskerettigheders opfattelse antages, at en række yderligere hensyn vil skulle indgå i proportionalitetsvurderingen i forhold til retten til privatliv, herunder fordi placeringen på ét udrejse center i stedet for et andet – f.eks. Lindholm i stedet for Kærshovedgård – konkret kan være begrundet i særlige forhold vedrørende den enkelte person så som hensynet til at forebygge kriminalitet og brud på den offentlige orden og/eller sikkerhed. Retten til privatliv efter artikel 8 har, som det anføres s. 69 i lovudkastet, det primære formål at sikre udvikling af det enkelte individs personlighed i relation til andre mennesker uden udefrakommende indblanding og omfatter bl.a. retten til at etablere og udvikle personlige relationer til andre mennesker og til omverdenen. Der må således lægges særlig vægt på, om den pågældende udlænding har en reel mulighed for at etablere og udvikle personlige relationer til andre mennesker og til omverdenen. Eller om udlændingen lever under så restriktive forhold og vilkår, at det reelt ikke er muligt. Institut for Menneskerettigheder bemærker endvidere, at de hensyn, der begrunder et indgreb i retten til privatliv, skal være legitime og ikke må være diskriminerende. Hensynet til statens sikkerhed, den offentlige 7/11 orden og kriminalitetsforebyggelse er legitime hensyn, der kan begrunde et indgreb i retten til privatliv, herunder opholdspligt på et (bestemt) udrejsecenter, jf. artikel 8, stk. 2. Der må derfor foretages en konkret proportionalitetsvurdering af opholds-, melde- og underretningspligten i lyset af det eller de formål, foranstaltningerne skal varetage i det konkrete tilfælde. Der må ligeledes foretages en vurdering af, om foranstaltningerne vil være diskriminerende i strid med EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8 , såfremt en opholdspligt på et udrejsecenter, herunder på en ø, konkret er begrundet i hensynet til statens sikkerhed, kriminalpræventive hensyn eller rene ordenshensyn, idet udviste udlændinge i henseende til disse hensyn kan anses at være i en situation, som er sammenlignelig med forholdene for danske statsborgere, der på samme måde en er udfordring for varetagelse af de nævnte samfundsinteresser. Opholdspligten må, for ikke at være diskriminerende, være begrundet i udlændingeretlige hensyn, herunder risiko for at udlændingen vil skjule sig og udsigt til fremtidig udsendelse. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at UIM præciserer i lovbemærkningerne: At der ved proportionalitetsvurderingen under retten til privatliv – i tillæg til de i lovudkastet fremhævede kriterier – skal lægges særlig vægt på, om forholdene og vilkårene på uderejsecentret muliggør, at de berørte udlændinge kan etablere og udvikle personlige relationer til andre mennesker og til omverdenen. At et indgreb i retten til privatliv ikke må være diskriminerende, jf. artikel 14 sammenholdt med artikel 8 i EMRK, og at UIM i den forbindelse nærmere redegør for diskriminationsvurderingen. 1.3.2. Resultatet af proportionalitetsvurderingen Det anføres s. 65 i lovudkastet, at det er UIM’s generelle opfattelse, at en ”vurdering af opholds-, underretnings- og meldepligten i forhold til EMRK artikel 8 i de fleste tilfælde ikke vil føre til et andet resultat end den hidtidige vurdering af de nævnte forpligtelser i forhold til artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til EMRK, jf. Højesterets dom af 17. januar 2017 (UfR.2017.1228H).” (kursiv tilføjet). Resultatet af proportionalitetsvurdering under retten til privatliv (artikel 8) og under retten til bevægelsesfrihed (artikel 2/P4) vil derfor som udgangspunkt være det samme. Et indgreb i retten til privatliv vil derfor som udgangspunkt blive uproportionalt på samme tidspunkt som et indgreb i retten til bevægelsesfrihed. UIM vurderede i notat af 31. marts 2017, at opholdspligten for udlændinge på tålt ophold som udgangspunkt – afhængigt af den 8/11 enkelte udlændings forhold og kriminalitet – ikke kan opretholdes i mere end ca. 4 år, før det vil være et uproportionalt indgreb i retten til bevægelsesfrihed, jf. afsnit 1.1. ovenfor. Da resultatet af proportio alitetsvurderi ger e efter UIM’s opfattelse som nævnt vil være det samme, må det ligeledes antages, at det som udgangspunkt vil være et uproportionalt indgreb i retten til privatliv, såfremt opholdspligten opretholdes i mere end ca. 4 år. Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at undgå brud på menneskerettighederne: At UIM præciserer i bemærkningerne til lovforslaget, at opholdspligten som udgangspunkt – afhængigt af den enkelte udlændings forhold og kriminalitet – ikke kan opretholdes i mere end ca. 4 år, før det vil være et uproportionalt indgreb i retten til privatliv. 1.3.3. Andet resultat af proportionalitetsvurderingen i konkrete tilfælde Det anføres videre i lovudkastet s. 65, at UIM imidlertid ikke kan afvise, at ”vurderingen efter EMRK artikel 8 i det konkrete tilfælde vil føre til et andet resultat som følge af, at der er tale om et indgreb i en anden rettighed (retten til respekt for familie- og privatliv i stedet for retten til fri bevægelighed).” kursiv tilføjet . Institut for Me eskerettigheder deler UIM’s vurdering, idet det bemærkes, at der som nævnt ikke ses at være relevant praksis fra EMD eller fra danske domstole om spørgsmålet. Instituttet bemærker tillige, at det er muligt, at proportionalitets- vurderingen efter artikel 8 i EMRK (retten til privatliv) i konkrete tilfælde vil kunne føre til et for udlændingen mere gunstigt resultat end proportionalitetsvurderingen efter artikel 2 i tillægsprotokol nr. 4 (bevægelsesfrihed). Det må antages, at proportionalitetsvurderingen efter artikel 8, der mere bredt forholder sig til, om den berørte udlænding kan etablere og udvikle personlige relationer til andre mennesker og til omverdenen, i konkrete tilfælde vil kunne betyde, at et indgreb i privatlivet vil blive uproportionalt tidligere end et indgreb i bevægelsesfriheden, der primært forholder sig til varighed og intensitet af bevægelsesbegrænsningen. 1.3.4. Regelmæssig proportionalitetsvurdering Det følger af UIM’s uvære de ret i gsli jer, at år e udlæ di g på tålt ophold har været pålagt opholdspligt på et udrejsecenter i mere end fire år, så skal Udlændingestyrelsen hvert halvår vurdere, om 9/11 fortsat opholdspligt vil være et uproportionalt indgreb i den pågældendes bevægelsesfrihed. Det fremgår ikke af lovudkastet, om en tilsvarende regelmæssig proportionalitetsvurdering vil blive foretaget i forhold til indgrebet i retten til privatliv. Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at undgå brud på menneskeretten: At UIM præciserer i lovbemærkningerne, at Udlændingestyrelsen efter fire års opholdspligt halvårligt skal vurdere, om fortsat opholdspligt vil være et uproportionalt indgreb i retten til privatliv. 1.3.5. Udlændinge, der har fået ophævet deres opholdspligt En række udlændinge på tålt ophold, herunder 16 udlændinge i perioden fra januar 2017 til april 2018, har som beskrevet oven for fået ophævet deres opholdspligt af domstolene eller af Udlændingestyrelsen under henvisning til, at forsat opholdspligt vil udgøre et uproportionalt indgreb i deres ret til bevægelsesfrihed. De pågældende udlændinge på tålt ophold vil ifølge lovudkastet fremover ikke have ”lovligt ophold” i Danmark, og er dermed ikke længere beskyttet af retten til bevægelsesfrihed. Det fremgår ikke af lovudkastet, om disse udlændinge på ny vil pålagt opholdspligt henset til, at de ikke fremover vil være beskyttet af retten til bevægelsesfrihed i artikel 2 i tillægsprotokol 4 til EMRK, men Institut for Menneskerettigheder antager, at de pågældende ikke nu vil blive pålagt fornyet opholdspligt m.v., fordi proportionalitetsvurderingen efter artikel 8 i de fleste tilfælde ikke vil føre til et andet resultat. Institut for Menneskerettigheder anbefaler: At UIM redegør for, om nogle af de udlændinge på tålt ophold, der har fået ophævet deres opholdspligt, på ny vil blive pålagt opholdspligt i et udrejsecenter. 1.4. FORSØRGELSESPLIGTEN En udlænding på tålt ophold er, som det anføres s. 28 i lovudkastet, omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt. Institut for Menneskerettigheder er enigt med UIM i, at det kan være et indgreb i retten til privatliv, at en udlænding på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt, alene har adgang til forsørgelse på et anvist udrejsecenter, samt at en sådant indgreb over tid kan blive uproportionalt, jf. s. 67-68 i lovudkastet. 10/11 Instituttet henviser i den forbindelse til EMD’s afgørelse i B.A.C. mod Grækenland.5 EMD fandt, at en asylansøger havde været udsat for et uproportionalt indgreb i hans ret til privatliv, fordi han i en årrække (12 år) havde levet på tålt ophold ”tolerated status” u derlagt e række begrænsninger i hans forhold og livsvilkår bl.a. i relation til at tage arbejde og uddannelse. Institut for Menneskerettigheder finder det på den baggrund positivt, at det præciseres i udlændingeloven, at Udlændingestyrelsen i særlige tilfælde – dvs. når Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det, jf. s. 33 i lovudkastet – skal bestemme, at udlændinge på tålt ophold, der opfylder deres orienteringspligt, er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt på det nærmeste indkvarteringssted (og ikke på det tidligere anviste udrejsecenter). 2. FREMMEDKRIGERE Med lovudkastet pålægges fremmedkrigere opholds-, underretnings- og opholdspligt på et udrejsecenter. Fremmedkrigere er udlændinge, hvis opholdstilladelse er bortfaldet efter § 21b i udlændingeloven, fordi de har været i udlandet, og der er ”gru d til at tro”, at de dér har deltaget i aktiviteter, der er til fare for Danmarks eller andre staters sikkerhed eller den offentlige orden. Beste else ko i erer et eget lavt ista kekrav ”gru d til at tro” ed e eget upræ is eskrivelse af ”ger i gsi dholdet” state s sikkerhed og den offentlige orden).6 De pågældende udlændinge kan for eksempel have opholdt sig i et ISIS- kontrolleret område, og de behøver ikke at have deltaget i aktiviteter, som er strafbare efter danske straffelov. Det fremgår ikke udtrykkeligt af lovudkastet, men det må antages, at denne gruppe udlændige ikke har begået forhold, som er strafbare efter dansk straffelov; eller at der ikke er tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag for at tiltale dem for en strafbar forseelse. I modsatte fald ville de angiveligt falde ind under én af de to kategorier, der allerede er pålagt opholds-, underretnings- og meldepligt, nemlig udlændinge på tålt ophold eller udviste kriminelle udlændinge. 5 EMD, B.A.C. v. Grækenland, Appl. no. 11981/15, 13. oktober 2016. 6 Se evt. Institut for Menneskerettigheders bemærkninger af 6. december 2014 til det lovudkast hvorved § 21b blev indsat i udlændingeloven. Kan ses her: https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/researchpu blications/hoeringssvar/147_b_pasloven_og_udlaendingeloven_styrket _indsats_mod_rekruttering_til_vaebnede_konflikter_i_udlandet_m_v_. pdf 11/11 Institut for Menneskerettigheder bemærker i den forbindelse, at Højesteret ved proportionalitetsvurderingen i forhold til retten til bevægelsesfrihed – udover de udlændingeretlige hensyn om at sikre udsendelse – også har lagt betydelig vægt på, at den pågældende udlænding har begået strafbare forhold, herunder hvor alvorlig og gentagen kriminalitet, der er tale om.7 Det samme må antages at være tilfældet i forhold til proportionalitetsvurderingen under retten til privatliv, jf. afsnit 1.3. ovenfor. Det må alt andet lige antages, at der skal mindre til, før opholdspligten på et udrejsecenter bliver et uproportionalt indgreb i retten til privatliv, hvis den berørte udlænding ikke har begået kriminelle forhold. En udlænding, der ikke har begået strafbare forhold, kan således som udgangspunkt pålægges opholdspligt i kortere tid, end en udlænding, der er dømt for kriminelle forhold. Instituttet bemærker endvidere, at det primært synes at være af sikkerhedsmæssige grunde, at fremmedkrigere pålægges opholds-, underretnings- og meldepligt på et udrejsecenter. Der må imidlertid efter Instituttets opfattelse stilles spørgsmålstegn ved, om opholds-, underretnings- og meldepligt er et effektivt middel til at opnå det ønskede formål. Institut for Menneskerettigheder anbefaler for at undgå brud på menneskerettighederne: At UIM præciserer i lovbemærkningerne, at der som udgangspunkt skal mindre til, for at opholdspligten på et udrejsecenter bliver et uproportionalt indgreb i retten til privatliv, såfremt den pågældende udlænding ikke er dømt for kriminelle forhold. Med venlig hilsen Peter Vedel Kessing SENIORFORSKER 7 Jf. U 2012.2874 H og U 2017.1228 H. Til: UIM (uim@uim.dk), Caroline Krogh (cakr@uim.dk), Henriette Sundgaard Land (hsl@uim.dk) Cc: Henrik Thomassen (HETH@kl.dk) Fra: KL - Kommunernes Landsforening (kl@kl.dk) Titel: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. Sendt: 17-12-2018 14:34:34 Til Udlændinge- og Integrationsministeriet KL har modtaget høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. med svarfrist den 4. januar 2019. KL har ikke nogen bemærkninger til lovforslaget. Med venlig hilsen Rie Martens Konsulent Center for Vækst og Beskæftigelse Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København D E +45 3370 3840 RIMA@kl.dk T W +45 3370 3370 kl.dk Københavns Byret Udlændinge- og Integrationsministeriet Udsendelse Slotsholmsgade 10 1216 København K Præsidenten Domhuset, Nytorv 25 1450 København K. Tlf. 99 68 70 15 CVR2I 659509 administration.kbh(a dornstol.dk J.nr. 9099.2018.98 Den 13. december2018 Ved en mail af 26. november 2018 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke ønsker at udtale sig om udkastet. Der henvises til Deres j.nr. 201 8-6471. Med Søren Til: hsl@uim.dk (Henriette Sundgaard Land) Fra: Henriette Sundgaard Land () Titel: VS: Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. Sendt: 06-02-2019 13:31:36 Fra: Eva Katrine Barnholdt Sendt: 21. december 2018 14:29 Til: Caroline Krogh; Henriette Sundgaard Land Emne: VS: Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. Kære begge Rigsadvokaten har ingen bemærkninger til det lovforslag, som blev sendt i høring den 26. november 2018, jf. nedenfor. I ønskes en god og velfortjent jul(eferie) herfra. Mvh. Eva Med venlig hilsen Eva Katrine Barnholdt Fuldmægtig Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tlf. direkte: +45 7226 8527 Tlf.: 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Fra: Bindslev, Marie <MBI@ankl.dk> Sendt: 21. december 2018 11:22 Til: Eva Katrine Barnholdt <eba@jm.dk> Cc: Krejbjerg, Kathrine <KKR003@ankl.dk>; Kieffer-Kristensen, Rasmus <RKK004@ankl.dk> Emne: Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. Kære Eva Ved e-mail af 26. november 2018 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om Rigsadvokatens eventuelle bemærkninger til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Skærpet kontrol med fremmedkrigere, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt, adgang uden retskendelse til bopælen under varetægtsfængsling og afsoning med fodlænke på et indkvarteringssted, præcisering af Udlændingestyrelsens kontrolpligt og nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underretnings- og meldepligt)”. Udlændinge og Integrationsministeriet har – som bekendt – efterfølgende præciseret, at der alene ønskes Rigsadvokatens eventuelle bemærkninger til pkt. 3 (Orienteringspligt), pkt. 5 (Justering af Udlændingestyrelsens kontrolpligt for udlændinge pålagt opholdspligt) og pkt. 6 (Præcisering af opholds-, underretnings- og meldepligt i relation til Danmarks internationale forpligtelser) i lovforslaget. Jeg kan på den baggrund oplyse, at Rigsadvokaten ikke har nogle bemærkninger til de pågældende afsnit i lovforslaget. Med venlig hilsen Marie Bindslev Senioranklager Tlf.: +45 7268 9128 E-mail: mbi@ankl.dk www.anklagemyndigheden.dk Rigsadvokaten Kvalitetsafdelingen Frederiksholms Kanal 16 1220 København K Tlf.: +45 7268 9000 Fax: +45 7268 9004 Til: UIM (uim@uim.dk), Caroline Krogh (cakr@uim.dk), Henriette Sundgaard Land (hsl@uim.dk) Cc: kos-Direktionssekretariatet@politi.dk (kos-Direktionssekretariatet@politi.dk), mdu@jm.dk (mdu@jm.dk), MMI004@politi.dk (MMI004@politi.dk), SHS008@politi.dk (SHS008@politi.dk) Fra: HJE004@politi.dk (HJE004@politi.dk) Titel: VS: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. E-mailtitel: VS: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (UIM Id: 522426) Sendt: 05-12-2018 12:39:38 Bilag: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til lovforslag.pdf; Rigspolitiet har ikke bemærkninger til det vedhæftede udkast til lovforslag. Med venlig hilsen Hans-Viggo Jensen Seniorrådgiver Politiområdet Nationalt Udlændingecenter Postadresse: Polititorvet 14, 1780 København V. Besøgsadresser: Ejby Industrivej 125-135, 2600 Glostrup Tlf.: +45 45155200 Lokal: (15) 5200 Mobil: +45 51233009 E-mail: hje004@politi.dk Web: www.politi.dk Fra: Shari Boateng [mailto:SBT@uim.dk] Sendt: 26. november 2018 18:23 Til: Advokatrådet; Amnesti Nu; Amnesty International; Asylret; Bedsteforældre for Asyl; Børnerådet; Børns Vilkår; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU; Danes Worldwide; Danmarks Biblioteksforening; Danmarks Rederiforening; Danmarks Rejsebureau Forening; Dansk Arbejdsgiverforening; Dansk Flygtninge Hjælp; Dansk Socialrådgiverforening; Danske Advokater; Danske Regioner; Datatilsynet; Den Danske Dommerforening; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder; Den Katolske Kirke i Danmark; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur; Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination; Dommerfuldmægtigforeningen; Domstolsstyrelsen; Finansrådet; Flygtningenævnet; Folkehøjskolernes Forening; Advokat Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater; Fredsfonden; Færøernes Landsstyre; HK/Danmark; Indvandrerrådgivningen; Institut for Menneskerettigheder; hq@iom.int; Kirkernes Integrationstjeneste; KL - Kommunernes Landsforening; Landsforeningen Adoption og Samfund; Landsforeningen af Forsvarsadvokater; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK); Landsorganisationen LO; Mellemfolkeligt Samvirke; Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut; PRO-Vest; Vestre Landsret; Østre Landsret; Red Barnet; Refugees Welcome; Retspolitisk Forening; Rigsadvokaten; KOS FP Rigspolitichefens forkontor; Dansk Røde Kors; Rådet for Etniske Minoriteter; SOS mod Racisme; Udlændingenævnet; UNHCR Regional Representation for Northern Europe; UNICEF Danmark; UNHCR; Work-live- stay Southern Denmark; Ægteskab Uden Grænser; International Community; 3F; Københavns Byret; Retten i Esbjerg; Retten i Glostrup; Retten i Helsingør; Retten i Herning; Retten i Hillerød; Retten i Hjørring; Retten i Holbæk; Retten i Holstebro; Retten i Horsens; Retten i Kolding; Retten i Lyngby; Retten i Nykøbing Falster; Retten i Næstved; Retten i Odense; Retten i Randers; Retten i Roskilde; Retten i Svendborg; Retten i Sønderborg; Retten i Viborg; Retten i Aalborg; Retten i Aarhus; Retten på Bornholm; Retten på Frederiksberg Emne: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (UIM Id: 522426) Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsender hermed følgende høringsanmodning vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Skærpet kontrol med fremmedkrigere, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt, adgang uden retskendelse til bopælen under varetægtsfængsling og afsoning med fodlænke på et indkvarteringssted, præcisering af Udlændingestyrelsens kontrolpligt og nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underretnings- og meldepligt). Ministeriets j.nr.: 2018-6471. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger senest fredag den 4. januar 2019. Med venlig hilsen Shari Boateng Overassistent Forkontoret for Asyl- og Migrationsafdelingen og Familie- og Opholdsafdelingen Direkte telefon: +45 6198 3456 E-mail: sbt@uim.dk Udlændinge- og Integrationsministeriet Departementet Slotsholmsgade 10 DK-1216 København K Telefon: +45 61 98 40 00 E-mail: uim@uim.dk www.uim.dk Altid til stede rødekors.dk 1 Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 Udlændinge- og Integrationsministeriet Udsendelse Slotsholmsgade 10 1216 København K Sendt pr. mail til uim@uim.dk, cakr@uim.dk og hsl@uim.dk 04. januar 2018 (UIM Id: 522426) Høringssvar til udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. Røde Kors takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Skærpet kontrol med fremmedkrigere, oriente- ringspligt for udlændinge på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt, adgang uden retskendelse til bopælen under varetægtsfængsling og afsoning med fodlænke på et indkvarteringssted, præcisering af Udlændingestyrelsens kontrolpligt og nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underretnings- og meldepligt). Røde Kors har kommentarer til de dele af lovforslaget, som omhandler personer på tålt ophold. Orienteringspligt I Røde Kors’ høringssvar af 27.oktober 2016 gjorde vi opmærksom på, at Flygtningenævnet for alle personer på tålt ophold har taget stilling til, at de ikke kan tvangsudsendes, fordi de risikerer at blive udsat for forfølgelse eller tortur ved en tilbagevenden til hjemlandet. Når betingelserne for deres op- hold i Danmark overvejes, bør det tages i betragtning, at de pågældende personer kan være henvist til tålt ophold resten af deres liv. Derfor mener Røde Kors, at deres livsvilkår ikke bør være mere be- lastende og begrænsende, end de relevante hensyn nødvendiggør. Røde Kors finder det i forlængelse heraf rigtigt og positivt, at det nu foreslås, at personer på tålt op- hold, der af særlige grunde ikke er pålagt opholdspligt eller har fået ophævet deres opholdspligt, kan have bopæl privat, forudsat at de orienterer myndighederne om deres opholdssted. Røde Kors finder det endvidere positivt, at det i forbindelse hermed bliver muligt for de pågældende at opfylde deres eventuelle meldepligt i den politikreds, der ligger tættest på deres bopæl. Herved imødekommes myndighedernes behov for at pålægge og kontrollere meldepligt og personer på tålt opholds mulighed for at opretholde en normaliseret hverdag. Det er dog Røde Kors’ holdning, at det for hver enkelt person på tålt ophold nøje bør overvejes, om den orienteringspligt, der med det fore- slåede indføres, kan erstatte meldepligt, når orienteringspligten løbende opfyldes. Herudover finder vi det positivt, at det foreslås, at de, der er på tålt ophold og dermed under udlæn- dingestyrelsens forsørgelse, kan modtage deres forsørgelse - herunder sundhedsbehandling - på et asylcenter i nærheden af deres opholdssted. For en del af personerne i denne gruppe gælder det, at de har familie i Danmark, som de kan bo sammen med, og i de tilfælde, hvor udrejsecentrene ligger langt væk fra deres bopæl, er det en god og rimelig løsning, at de kan hente deres ydelser tættere på 04. januar 2018 / Høringssvar til udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. rødekors.dk 2 bopælen. Røde Kors har tidligere indkvarteret gruppen af personer på tålt ophold i Sandholm og har fortsat kontakt med dem qua de opgaver, vi løser for Kriminalforsorgen på udrejsecentrene. Vi stiller os gerne til rådighed for at levere sundhedsydelser og øvrige ydelser på vores centre til gruppen på tålt ophold. For de personer, der af sygdomsbetingede eller familiære grunde ikke har mulighed for at komme til udrejsecentret eller et andet center, hvor der kan udleveres ydelser, foreslås det, at Udlændingesty- relsen bemyndiges til at vurdere, hvordan forsørgelsen mest hensigtsmæssigt kan foregå. Røde Kors finder, at dette er en god og pragmatisk løsning, der tilgodeser hensynet til den enkelte. Røde Kors opfordrer til, at det indgår som et væsentligt element i vurderingen af, hvor langt det skønnes, at den enkelte kan rejse for at hente ydelser, samt at udgifterne til offentlige transportmidler selv ved korte afstande udgør en endog meget væsentlig andel af forsørgelsesgrundlaget. Det vil – både for denne gruppe og for asylansøgere i Danmark i det hele taget – være både praktisk, sikkert og værdigt, hvis de kontante ydelser udbetales til et betalingskort frem for som nu, kontant. Lovligt ophold for personer på tålt ophold De danske domstole har i en række sager afgjort, at opholdspligten på et udrejsecenter over tid er i strid med retten til bevægelsesfrihed, der følger af artikel 2 i 4.tillægsprotokol til EMRK. Det er en be- tingelse for at være omfattet af denne bestemmelse, at man har lovligt ophold i Danmark. Det har hidtil været opfattelsen, at personer på tålt ophold befandt sig lovligt i Danmark, men med det frem- satte lovforslag ændres dette, og personer på tålt ophold vil herefter opholde sig ulovligt i landet. Det får den konsekvens, at det ikke længere kan være den 4. tillægsprotokols beskyttelse af retten til be- vægelsesfrihed, der skal anvendes i afvejningen af, om opholdspligten på et udrejsecenter er propor- tionalt med den begåede kriminalitet. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets ge- nerelle opfattelse, at en vurdering af opholdspligten i forhold til EMRK artikel 8 i de fleste tilfælde ikke vil føre til et andet resultat end den hidtidige vurdering i forhold til artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK, men at det samtidig ikke kan afvises, at det i nogle sager vil være tilfældet. Det er Røde Kors’ opfattelse, at Flygtningenævnets afgørelse af, at de pågældende ikke kan udsendes uden at være i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller tortur ved tilbagevenden til hjemlandet, bør betyde, at de pågældende befinder sig lovligt (om end uønsket) i Danmark, så længe Flygtninge- nævnets vurdering af deres individuelle risiko for forfølgelse ved hjemvendelse er uændret. Kontrol af afsoning med fodlænke skal foregå på indkvarteringsstedet og ikke på værel- serne Med det fremsatte lovforslag etableres der hjemmel til, at Kriminalforsorgen i forbindelse med kontrol med personer, der afsoner straf for manglende overholdelse af opholds, melde- og underretnings- pligt, uden retskendelse kan skaffe sig adgang til værelser på udrejsecentret. Røde Kors har forståelse for behovet for at kunne gennemføre kontrol af overholdelse af betingel- serne for afsoning med fodlænke. Vi finder dog samtidig, at kontrollen bør tilpasses de særlige for- hold, der er på et udrejsecenter, hvor flere for hinanden ukendte personer deler værelse. Det bør, både af hensyn til de beboere, der er indkvarteret med en person, der afsoner med fodlænke og af hensyn til den pågældendes værdighed, overvejes, hvordan en sådan kontrol kan gennemføre på centrets område, uden at øvrige beboere på værelset behøver at blive inddraget. Dette gør sig i endnu højere grad gældende, hvor den, der afsoner med fodlænke, er indkvarteret sammen med sin familie. I den situation er det meget væsentligt, at mindreårige børn, der i forvejen kan være bekym- rede og utrygge over familiens situation, beskyttes mod unødvendige kontrolbesøg på familiens væ- relse. 04. januar 2018 / Høringssvar til udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. rødekors.dk 3 Røde Kors skal her opfordre til, at det i tilrettelæggelsen af kontrolforanstaltningerne tages hensyn til, at der ikke er tale om afsoning af straf for overtrædelse af et strafferetlige forhold, og at både Krimi- nalforsorgen og politiet dagligt er til stede på begge udrejsecentre, hvorfor kontrolproceduren bør kunne tilrettelægges med så få forstyrrelser af familiemedlemmer og andre beboere som muligt. Venlig hilsen Anders Ladekarl Generalsekretær 1 SOS Racisme Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N. sos@sosracisme.dk www.sosracisme.dk København, d. 4. januar 2019 Høringssvar fra SOS Racisme - frist 4. januar 2019 Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Skærpet kontrol med fremmedkrigere, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt, adgang uden retskendelse til bopælen under varetægtsfængsling og afsoning med fodlænke på et indkvarteringssted, præcisering af Udlændingestyrelsens kontrolpligt og nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underretnings- og meldepligt). Til Udlændingeministeriet uim@uim.dk; cakr@uim.dk; hsl@uim.dk SOS Racisme takker for at have fået sendt ovennævnte lovudkast i høring. Vi har tidligere skarpt kritiseret opholdsbetingelser, leveforhold, straffe og strafskærpelser i den nyere danske lovgivning om udlændinge på ”tålt ophold”, udlændinge, der har afsonet en dom for kriminalitet, men ikke kan udsendes og asylansøgere, der har begået kriminalitet, som ikke kan udsendes, og afviste asylansøgere, der ikke kan udsendes. Nu er der så kommet en ny gruppe til af udlændinge, som er benævnt: ”Fremmedkrigere”. Se vores tidligere høringssvar her, hvor en relevant Højesteretsdom er indføjet som bilag: http://sosracisme.dk/userfiles/downloads/Pressemeddelelser_hoeringssvar/Hoeringssvar_SOS_mo d_Racisme_vedr_strafskaerpelse.pdf Danmark har flere gange skærpet forholdene for disse grupper af udlændinge for - med den ansvarlige ministers ord: “tålt ophold skal være så utåleligt som muligt” – og: ”Danmark skylder dem intet”. Den første sætning udtrykker tankegangen bag tortur: man ønsker med vilje at påføre ofrene så meget lidelse og håbløshed, at de af sig selv rejser deres vej, går under jorden, eller samarbejder om hjemsendelse til deres land, hvis de har et. Den anden udtrykker, at Danmark kan være ligeglad med menneskerettighederne for disse personer, selv om menneskerettighederne gælder for alle. Nogle af de berørte udlændinge er statsløse, andre har statsborgerskab i et andet land. Fælles for dem er, at Danmark ikke har kunnet tilbagesende dem til et andet land, og at der ikke er en forventning om, at det vil kunne lade sig gøre snart. Derfor foreslår vi, at afvikle ordningerne frem for at udbygge dem i endnu mere lidelsesfuld retning, fx ved at pålægge stort set alle i grupperne underretningspligt, opholdspligt og meldepligt, og ved indretning af et udrejsecenter på Lindholm og i Ringe. Hvis man ikke ønsker, at tidligere kriminelle udlændinge, der har afsonet deres dom, og som ikke kan hjemsendes straks, skal skjule sig, skal man modsat det fremsatte lovforslag lade være med at give dem opholdspligt på et udrejsecenter! Det helt grundlæggende, der i så fald bør gælde er, at man tager vare på de kriminelle udlændinge, når de har afsonet deres dom, og behandler dem ordentligt og menneskeligt evt. med tilsyn fra Kriminalforsorgen, uden for centrene. Når det gælder afviste asylansøgere, der har begået og afsonet kriminalitet, kan de efter endt afsoning af deres dom ligeledes behandles i frihed uden for centrene. Vi ved at en stor del af asylansøgerne har 2 PTSD efter krig, tortur og flugt. Betingelserne i asylcentre og udrejsecentre med støj, en stor koncentration af mennesker med problemer og uro, og få livsmuligheder er stressende og ødelæggende for sårbare mennesker, der kan bukke under for deres følelser, og have svært ved at erkende virkeligheden bl.a. fordi de ikke forstår samfundet, ikke forstår dansk, og i mange tilfælde heller ikke engelsk. Personer med deciderede tegn på psykisk sygdom, fx. paranoid skizofreni, andre tilstande med paranoia, depression, PTSD, hjerneskade, ADHD eller misbrug bør behandles – såvel for deres egen skyld som for samfundets skyld, idet det kan nedsætte risikoen for kriminalitet, hvis de er velbehandlede og uden misbrug af stoffer og alkohol. Man bør foretage en stor indsats for at få dem i lønnet arbejde, således at de ikke fristes til berigelseskriminalitet for at overleve i Danmark. Når det gælder mennesker på tålt ophold – som der kun er en mindre gruppe af – var der efter vores kendskab kun dårlige erfaringer med en enkelt, før gruppen fik opholdspligt på asylcentre og siden udvisningscentre. Det eksempel, vi kender, var den irakiske hærchef, som ifølge rygterne rejste til Irak, hvor han blev dræbt i krig. De allerfleste ville kunne indgå i frihed i det danske samfund indtil de en dag måske kunne stilles for en krigsforbryderdomstol, hvis dette var relevant, eller kunne gennemgå en anden retlig proces, hvis fx dødsstraf og tortur var afskaffet i deres hjemland, og de ikke ville blive myrdet eller umenneskeligt behandlet af andre, og hjemlandet ville tage imod dem. Det samme gælder fremmedkrigere fra krige, hvor Danmark er indblandet i krigen på modsat side, de sidste to grupper kunne PET eller FET eventuelt have tilsyn med. Den åbne begrundelse for de skærpelser, der førte til at indføre en helt formålsløs underretningspligt og meget hyppige og lange sanktioner med fodlænke og fængsel ved brud på ”pligterne” var ifølge ministeren og retsordføreren for Socialdemokratiet: ”Vi skal vide, hvor vi har dem”. Men på grund af netop de omstændigheder, man bød dem, valgte mange at gå under jorden, så regeringen og samfundet netop ikke vidste, hvor de var. Med mindre da, at de blev fundet et sted i landet, eller i et andet land og tilbagesendt til Danmark. Udlændinge, der gik under jorden, og som ikke dukkede op inden, forsvandt efter et halvt år fra de danske statistikker over udlændinge i udsendelsesposition, og det var nok i virkeligheden regeringens og folketingsflertallets vigtigste hensigt med stramningerne. Problemet er, at uden lovligt ophold er der næsten ikke andre muligheder for at overleve i Danmark eller i udlandet, end kriminalitet, sort arbejde eller prostitution. Vi formoder, at folketingsflertallet bevidst har ønsket at eksportere sådanne problemstillinger til København eller til udlandet, hvor det kan være nemmere at leve skjult og illegalt. Selv om regeringen og folketingsflertallet officielt ville gøre det så utåleligt som muligt, for at få folk til at samarbejde om frivillig hjemsendelse, er det meget få, der er gået med til frivillig tilbagesendelse. Og det på trods af, at der er afsat flere millioner kr. til tilbagesendelser og indført en noget-for-noget-politik for levering af dansk bistand: den betinges af, at modtagerlandet tager imod tvangshjemsendte formodede egne statsborgere. Alligevel har Danmark indimellem igen måttet modtage tvangsudsendte udlændinge ledsaget af dansk politi, da hjemlandet ved grænsefremstillingen ikke ville tage imod dem, fx hvis den pågældende ikke var statsborger i landet, ikke havde papir på statsborgerskab, ikke talte sproget, eller ikke nogen sinde have opholdt sig i hjemlandet. En ung algierer døde i Danmark i 2017 som følge af et forsøg på en tvangshjemsendelse, efter at være blevet overmandet af politiet, før flyet lettede, den ventede undersøgelsesrapport herom har så vidt vi ved aldrig været offentliggjort. Vi ved godt, at et af formålene med den førte og den foreslåede udvisningspolitik også officielt er at afskrække folk fra at søge asyl i Danmark. Et andet er at fremstå barsk og fjendtlig over for udlændinge – især kriminelle og asylansøgere – for at vinde stemmer ved kommende valg, eller som modydelse for DF’s stemmer til Finanslovsaftalen. 3 Problemet er, hvor stor en del af vores medmenneskelighed, vi er villige til at miste ved konstant at øge strafudmålinger for ikke at overholde diverse meningsløse pligter, som reelt modvirker at ”vi ved hvor vi har dem” , og ved at stå fast på hårde fængselslignende vilkår til disse grupper, som vi ved medfører og forværrer psykiske lidelser. Lige før borgerkrigen i Syrien tilbagesendte Danmark syriske kurdere til fængsel i Syrien, og én blev tortureret af den syriske efterretningstjeneste i Damaskus Lufthavn, men blev returneret med politiet til Danmark, da Syrien ikke ville tage imod ham. Kort før krigen i Sri Lanka endte med folkedrab på tamiler, der var fanget i en lomme på den nordlige del af Sri Lanka, tvangstilbagesendte Danmark tamiler til Sri Lanka; i et tilfælde endda efter at UNHCR i flere omgange havde interveneret for at forhindre tilbagesendelsen. Aktuelt tvangstilbagesender vi mennesker til Afghanistan og Somalia, selv om det udgør refoulement. Udlændingeministeren hævder, at Kærshovedgård, Sjælsmark og det kommende center på øen Lindholm ikke er fængsler, og at folk ikke er frihedsberøvede dér. Forholdene var dog bedre for de indsatte i det åbne fængsel, som siden blev til Kærshovedgård før, end efter fængslet blev omorganiseret til udrejsecenter for officielt ikke frihedsberøvede udlændinge. I en rapport fra en undersøgelse af udrejsecentre i 2017 foretaget for Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder af tidligere fængselsinspektør Bodil Philip og tidligere politidirektør Arne Stevns fandt disse, at et ophold på Kærshovedgård (Khg) måtte sidestilles med frihedsberøvelse: ”8.1 Vurderinger 1. At forholdene på institutionerne Vridsløselille, Ellebæk og Sjælsmark ikke giver anledning til bemærkninger. 2. At der er risiko for, at et ophold på Khg må sidestilles med frihedsberøvelse og dermed risiko for brud på EMRK art. 5. I vurderingen lægges der vægt på: - Khg’s isolerede beliggenhed ogmanglende offentlige transportmuligheder. Det er kun de beboere der er på tålt ophold, der modtager et vederlag. Vederlaget er på 403 kr. hver 14. dag. En returbillet fra Bording til København koster 776 kr. med en rejsetid på 3½ time hver vej. - at der er opholdspligt, der kontrolleres med en under strafansvar indført melde- og underretningspligt. Denne skærpelse gælder både for Khg og Sjælsmark, men vejer tungest på Khg, hvor gruppen med lange opholdstider sidder. - at hele området og enkelte afdelinger er indhegnet. Der benyttes elektronisk registrering ved åbning af døre med indberetning til US. Indhegningen er begrundet med beskyttelseshensyn, men benyttes også til kontrol. - at opholdene er tidsubestemte og kan blive meget langvarige uden, at udlændingen har nogen indflydelse på opholdets varighed eller indtryk af, hvornår kravet om ophold ophører. Der er her lagt US vurdering af en manglende udrejsemulighed til grund. - at kravet til opholds- og meldepligt er blevet skærpet ved at der er indført elektronisk registrering og strafferammen for brud er hævet til 1½ år. 3. At man finder det betænkeligt, at ophold på Khg er en administrativ beslutning og ikke en domstolsbeslutning. I vurderingen lægges der vægt på: - at afgørelsen om opholdspligt på Khg er en administrativ afgørelse, der ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Eneste mulighed for prøvelse er domsstolsprøvelse er i hht grundlovens § 63, der vil kræve advokatbistand, hvad der kan være svært for beboeren at finansiere. Der vil således ikke være de retsgarantier i form af advokatbistand og domstolsprøvelse, som kræves ved anbringelse i hht udlændingelovens § 36, uagtet at opholdene kan blive særdeles lange. 4. At et ophold på Khg må anses for så belastende, at risiko for, at EMRK art. 3 vedr. umenneskelig eller vanærende behandling overskrides. DHK ser med særlig bekymring på den gruppe, der er anbragt på centret på tålt ophold samt dem, der ikke kan udrejse fordi ingen stat vil modtage dem. Uagtet at US aktuelt gennemgår alle sager på tålt ophold, må det formodes, at der også i fremtiden vil være udlændinge på centret, der uden 18 egen skyld ikke kan rejse. Højesteret (HR) har i to konkrete sager lagt en rettesnor for opholdets varighed for udlændinge på tålt ophold på ca. 3 år. HR har ikke taget stilling til kortere tider. 4 Dertil kommer, at US ikke har hjemmel til at betale underhold og sundhedsydelser for dem på tålt ophold, der ikke opholder sig på centret. Det vil i praksis betyde, at der vil være en gruppe, der ikke har mulighed for at få betalt disse udgifter på anden vis og derfor enten henvises til at tage ophold på centret eller på gaden. Vælges centret kan opholdet blive meget langt, hvis ikke der findes en løsning. DHK finder det kritisabelt, at tandlæge og lægebehandling alene gives efter NUS-princippet dvs når en sådan behandling skønnes nødvendig, uopsættelig og er smertelindrende. For beboere, der skal opholde sig længe på Khg skønnes en sådan behandling ikke tilstrækkelig. Set i lyset af ovenstående finder man det kritisabelt, at der ikke er relevant beskæftigelse, at dem på tålt ophold henvises til stuer på under 10 m2, at beboerne ikke selv kan bestemme, hvad de skal spise og hvornår, at der ikke ydes almindelig tandlæge- og lægehjælp til den gruppe, der uden egen skyld ikke kan rejse, samt at der ikke findes den fornødne tryghed på stedet. Der er ingen tvivl om, at både Kriminalforsorgens og Røde Kors’s medarbejdere gør et stort arbejde, men det er kritisabelt, at hverken fængselsbetjente eller institutionsmedarbejdere er relevant uddannet i forhold til opgaven, og et kursus på 5 dage vurderes på ingen måde at være tilstrækkelig til at løse opgaven. Dertil kommer at kurserne ikke holdes løbende, hvorfor der kan gå tid fra ansættelse til deltagelse i et kursus. Uddannelseskrav til institutionsmedarbejderne med alene 9 års skolegang og krav om at kunne tale og forstå dansk skønnes ikke tilstrækkelig til at varetage opgaven. DHK finder det betænkeligt, at der er stillet krav om at fængselsbetjentene skal rokere hver ½ år. Derved mistes megen erfaringsopsamling. Det er bekymrende, at det oplyses, at det ikke er muligt at motivere beboerne til at påtage sig arbejde, og at der ikke er muligt at udbetale løn eller vederlag herfor. Det er almindelig kendt at netop beskæftigelse er en vigtig faktor til at opretholde ro og orden på en institution. Anbefalinger fra undersøgelsen: 1. at meddelelse af opholdspligt sker efter udlændingelovens § 36 med domstolsprøvelse og advokatbeskikkelse. 2. at domstolene tager stilling til om opholdspligten på udrejsecentret Kærshovedgård kan sidestilles med frihedsberøvelse, og dermed er et brud på EMRK art. 5. 3. at domstolene får forelagt en række sager om opholdspligt mhp indkredsning af, hvornår der foreligger konventionsstridig begrænsning af retten til bevægelsesfrihed jfr. tillægsprotokol 4 art. 2 til EMRK. 4. at ombudsmanden vurderer om forholdene på Udrejsecentret Kærshovedgård er et brud på EMRK art. 3 og FN’s torturkonvention art. 16. 5. at afviste asylansøgere, der ikke kan udsendes og beboere på tålt ophold gives almindelig tandlæge og lægetilbud og ikke alene tilbud efter NUS-princippet. (Nødvendig, uopsættelig smertelindring) 6. at de ansvarlige myndigheder mere samlet gennemtænker, om det er nødvendigt at opretholde så belastende og begrænsende livsvilkår for alle grupper på Udrejsecentret Kærshovedgård, og herunder i særlig grad vurderer nødvendigheden af betingelserne for dem med tålt ophold, samt dem der ikke kan udsendes pga. at intet land vil modtage dem. 7. At bemandingen på Udrejsecentret Kærshovedgård gentænkes, herunder om der er behov for mere uddannelse, og at kravet om rokade af fængselsbetjente ophæves. 8. at der løbende udarbejdes statistik over trusler og vold mellem beboere og overfor personale.” Der er nu indgået en Finanslovsaftale 2019 mellem regeringen og DF med beslutning om en ultimativ form for belastende og nedværdigende behandling, nemlig opholdspligt på øen Lindholm. Lindholm har til nu været brugt som en veterinær forsøgsstation med sygdomsfremkaldende vira. Øen har et areal på 6-7 hektar og ligger isoleret i Stege Bugt, og der er kun adgang med skib eller færge. Med Finanslovsaftalen 2019 er der ligeledes aftalt en mangedobling af straflængder for overtrædelser af de meningsløse pligter: opholdspligt, underretningspligt og meldepligt, dette kan måske få endnu flere til at gå under jorden. Hvis det aktuelle forslag vedtages, vil der indføres en orienteringspligt for folk, der ikke er underlagt opholdspligt, eller hvor denne er blevet ophævet. Det vil være acceptabelt, hvis denne orienteringspligt kun skal anvendes ved skift af bopæl; men ikke hvis den skal anvendes hyppigt, som det ofte er tilfældet med meldepligten. 5 Udlændingeministeriet mener at kunne se bort fra Den Europæiske Menneskerettighedskonventions Protokol 4, artikel 2, stk. 1, som Danmark har ratificeret og som således er bindende ligesom de øvrige bestemmelser i EMRK. Det gør det ved at omdefinere status for mennesker på tålt ophold: de skal ikke længere kunne bo lovligt i Danmark! De er mistænkt for en alvorlig forbrydelse mod menneskeheden, også selv om de måske aldrig har begået en sådan og ikke er dømt for den. Og kun ved de færreste konflikter er der siden oprettet krigsforbryderdomstole, der er således ikke udsigt til, at flertallet af dem nogensinde vil komme for en domstol – endsige måske endda forlade Danmark! Hvordan kan de så forlade Danmark – andet end illegalt! Det virker uigennemtænkt for os! EMRK Protokol 4, artikel 2 stk. 1: Enhver, der retmæssigt opholder sig på en stats territorium, har inden for dette territorium ret til bevægelsesfrihed og til frit at vælge sit opholdssted. Mange af personerne i de grupper, som skal være på udrejsecentre, har netop ikke hverken ret eller mulighed for at udrejse. De har typisk intet pas, og typisk vil deres hjemland ikke eller nødigt tage imod dem. De, som kan vende tilbage, men ikke vil samarbejde om tilbagesendelse til deres hjemland, vil typisk ikke tilbage, fordi de risikerer tortur, dødsstraf eller umenneskelig eller vanærende behandling i deres eget land, eventuelt fængselsstraf fordi de ulovligt har forladt landet, eller har befundet sig på modsat side af magthaverne i en borgerkrig eller nægtet at blive rekrutteret til en af krigens parter. Nogle er statsløse, for dem er det umuligt at vende tilbage til et andet land. Mange har ikke identitetspapirer og vil ikke kunne skaffe det, pga. borgerkrig i landet, eller fordi landet pga. krig ikke har en central registrering. Regeringen har stort set bestemt opholdsstedet for alle, der ikke samarbejder om deres udsendelse, til et hjemrejsecenter (Avnstrup) eller et udrejsecenter (Sjælsmark eller Kærshovedgård, og formentlig snart Lindholm og Ringe) – eller i tilfælde af mulighed for hurtig hjemsendelse: Ellebæk. Danmark er med Lindholm åbenbart blevet inspireret af Nauru. Måske ser vi her kun begyndelsen på en umenneskelighed, som mere og mere kommer til at ligne den, der fandtes i kz-lejrene under 2. verdenskrig? Hvis folketingsflertallet helt har mistet respekten for menneskerettigheder, og ordet kun dukker op i statsministerens nytårstale, er der jo ingen ydre grænser for, hvor utåleligt og lidelsesfuldt et tålt ophold bliver, - eller et ophold, som ikke burde være en straf, men som bliver det på ubestemt tid, da det ikke vides om den pågældende nogensinde kan sendes til et andet land! Vi tror at denne danske afskrækkende udlændingepolitik - fremfor at føre til, at myndighederne ved, hvor folk er, vil kunne få mange af de berørte til at gå i skjul i Danmark eller i udlandet. Det bekymrer, for dels er det utroligt psykisk belastende for folk at leve illegalt, dels har de ikke andre muligheder end sort arbejde og kriminalitet, med mindre andre kan forsørge dem. Særlig kriminalitet vil være u ønsket for Danmark og de lande, som folk kan flygter til. Hvis danske politikere ønsker at skærme befolkningen mod kriminalitet, bør de gøre det modsatte af, hvad de aktuelt har aftalt at gøre! Vi er nok så bekymrede for de personer, der ikke har haft kræfter til at flygte, fx. fordi de er blevet apatiske, depressive, paranoide eller angste af tilværelsen i de fængselslignende centre, som er gjort ekstra belastende for dem ved dårlige rammer og isolation; og idet de ikke har mulighed for arbejde, fritidssysler, eller uddannelse, og ikke har noget fremtidshåb. Vi frygter, at flere vil bukke under for håbløsheden og blive psykotiske, depressive og angste, miste færdigheder eller begå selvmord. Vi håber desuden at de, der er blevet pålagt opholdspligt i Kærshovedgård, Sjælsmark og med tiden Lindholm og Ringe, vil blive tilkendt erstatning for uberettiget frihedsberøvelse! For SOS Racisme Anne Nielsen, Næstformand Til: UIM (uim@uim.dk), Caroline Krogh (cakr@uim.dk), Henriette Sundgaard Land (hsl@uim.dk) Fra: Lise Krüger Andersen (LiseKruegerAndersen@Shret.dk) Titel: SV: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love E-mailtitel: SV: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 607159) Sendt: 27-12-2018 10:58:45 Lovforslaget giver ikke Sø- og Handelsretten anledning til bemærkninger. Med venlig hilsen Lise Krüger Andersen Juridisk chef Direkte: + 45 99 68 47 21 Mobil: + 45 25 67 10 48 LiseKruegerAndersen@Shret.dk Sø- og Handelsretten Amaliegade 35, 2. sal 1256 København K. Tlf.: 99 68 46 20 www.shret.dk Fra: ´post@shret.dk´ Sendt: 27. december 2018 09:05 Til: Lise Krüger Andersen <LiseKruegerAndersen@Shret.dk>; Marianne Abildtrup <MarianneAbildtrup@Shret.dk> Emne: VS: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 607159) Fra: Shari Boateng <SBT@uim.dk> Sendt: 21. december 2018 15:17 Til: infoa2b@a2b.dk; International Community <info@internationalcommunity.dk>; Advokatrådet <samfund@advokatsamfundet.dk>; Akademikerne <ac@ac.dk>; Amnesti Nu <kontakt@amnesti-nu.dk>; Amnesty International <amnesty@amnesty.dk>; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; AOF Danmar <aofdk@aof.dk>; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <ae@ae.dk>; hej@ase.dk; Asylret <info@asylret.dk>; Bedsteforældre for Asyl <styregruppen@bedsteforaeldreforasyl.dk>; Beskæftigelsesrådet <kba@star.dk>; sbl@star.dk; bdo@bdo.dk; Business Danmark <jurpost@businessdanmark.dk>; Bygge-, Anlægs- og Trækartellet <bat@batkartellet.dk>; Børnerådet <brd@brd.dk>; Børne- og Kulturchefforeningen <bkf@bkchefer.dk>; Børns Vilkår <bv@bornsvilkar.dk>; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <info@cfu-net.dk>; CEPOS <info@cepos.dk>; Cevea <cevea@cevea.dk>; Danes Worldwide <danes@danes.dk>; db@db.dk; Danmarks Rederiforening <info@shipowners.dk>; Danmarks Rejsebureau Forening <drf@travelassoc.dk>; Danmarks Skibsmæglerforening <info@shipbrokers.dk>; formand@danmarksvejlederforening.dk; lhj@danner.dk; Dansk Arbejdsgiverforening <da@da.dk>; Dansk Byggeri <info@danskbyggeri.dk>; Dansk Erhverv <hoeringssager@danskerhverv.dk>; post@danskoplysning.dk; Dansk Flygtninge Hjælp <drc@drc.dk>; dfs@dfs.dk; Dansk Industri <di@di.dk>; Retspolitisk Forening <formand@retspolitik.dk>; Dansk Røde Kors <info@rodekors.dk>; sekretariat@indvandrersundhed.dk; Dansk Socialrådgiverforening <ds@socialrdg.dk>; Danske Advokater <mail@danskeadvokater.dk>; dak@danskeakasser.dk; Danske Handicaporganisationer <dh@handicap.dk>; Danske Havne <danskehavne@danskehavne.dk>; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; info@danske-seniorer.dk; Danske Universiteter <dkuni@dkuni.dk>; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; formand@dedanskesprogcentre.dk; De Regionale Arbejdsmarkedsråd - Midt-Nord <amkmidt-nord@star.dk>; De Regionale Arbejdsmarkedsråd - Syd <amksyd@star.dk>; De Regionale Arbejdsmarkedsråd - Øst <amkoest@star.dk>; Den Danske Dommerforening <dommerforeningen@gmail.com>; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder <main@helsinki-komiteen.dk>; Den Katolske Kirke i Danmark <bispekontor@katolsk.dk>; Den Kooperative Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark <kontakt@kooperationen.dk>; Det Centrale Handikapråd <dch@dch.dk>; Det Faglige Hus <info@detfagligehus.dk>; Det Kriminalpræventive Råd <dkr@dkr.dk>; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur <info@dignityinstitute.dk>; gfm@atp.dk; avs-slagelse@stofanet.dk; info@copcap.com; dff@dff.net; def@def.dk; a- kassen@danskmetal.dk; post@danskelandbrugsskoler.dk; info@danishshipping.dk; lederforeningen@sosu.dk; postru@erst.dk; DUKH <mail@dukh.dk>; Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination <drc@drcenter.dk>; Dommerfuldmægtigforeningen <hoeringer@dommerfm.dk>; ´Domstolsstyrelsen´ <post@domstolsstyrelsen.dk>; Erhvervs- og Selskabsstyrelsen <erst@erst.dk>; Fagligt Fælles Forbund (3F) <3f@3f.dk>; mail@finansdanmark.dk; Finansrådet <mail@finansdanmark.dk>; finanstilsynet@ftnet.dk; Finanssektorens Arbejdsgiverforening <fa@fanet.dk>; Flygtningenævnet <fln@fln.dk>; Folkehøjskolernes Forening <kontor@ffd.dk>; FOA <foa@foa.dk>; info@fof.dk; info@fora.dk; hoeringer@fbr.dk; tp@amu-vest.dk; sekretariat@fld.nu; Foreningenen af Statsforvaltningsjurister <lemlar@statsforvaltningen.dk>; sjaelland@statforvaltning.dk; info@foreningen-nydansker.dk; Foreningen af Offentlige Anklagere <lsc@ankl.dk>; Advokat Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater <jl@nhglaw.dk>; fp@forsikringogpension.dk; Frie Funktionærer <fifu@f- f.dk>; info@frivilligraadet.dk; Danske Revisorer - FSR <fsr@fsr.dk>; FTF - Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd <ftf@ftf.dk>; Færøernes Landsstyre <info@tinganes.fo>; Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere <info@gls-a.dk>; mail@danskegymnasier.dk; HK/Danmark <hk@hk.dk>; HORESTA <hoering@horesta.dk>; Håndværksrådet <hvr@hvr.dk>; morten.sodemann@rsyd.dk; Leif-Randeris@Indvandrerraadgivningen.dk; Institut for Menneskerettigheder <info@humanrights.dk>; iomcopenhagen@iom.int; Kirkernes Integrationstjeneste <info@kit-danmark.dk>; Fredsfonden <fredsfonden@fredsfonden.dk>; Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte <post@forhandlingsfaellesskabet.dk>; Fredensborg Kommune <epost@fredensborg.dk>; Fredericia Kommune <sikkerpost@fredericia.dk>; Gladsaxe Kommune <kommunen@gladsaxe.dk>; Odense Kommune <odense@odense.dk>; Odsherred Kommune <kommune@odsherred.dk>; Vejle Kommune <post@vejle.dk>; Vesthimmerland Kommune <sikkerpost@vesthimmerland.dk>; Viborg Kommune <sikkerpost@viborg.dk>; KL - Kommunernes Landsforening <kl@kl.dk>; kontakt@kooperationen.dk; kontakt@kraka.org; Kristelig Arbejdsgiverforening <ka@ka.dk>; Kristelig Fagbevægelse <aarhus@krifa.dk>; wilpfdk@gmail.com; Landbrug & Fødevarer <info@lf.dk>; Landsforeningen Adoption og Samfund <foreningen@adoption.dk>; lap@lap.dk; lafs@lafs.dk; Landsforeningen af Forsvarsadvokater <pt@strafferetsadvokaten.dk>; foertid@mail.dk; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) <sekretariat@lokk.dk>; Landsorganisationen LO <lo@lo.dk>; vuc@vuc.dk; Ledernes Hovedorganisation <vs@lho.dk>; lof@lof.dk; Den Almindelige Danske Lægeforening <dadl@dadl.dk>; Lærernes Centralorganisation <lc@skaf-net.dk>; Mellemfolkeligt Samvirke <ms@ms.dk>; Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut <govsec@nanoq.gl>; ts@fof.dk; info@fredsfonden.dk; Politiforbundet <mail@politiforbundet.dk>; plo@dadl.dk; private@gymnasier.dk; Producentforeningen - The Danish Producers Association <info@pro-f.dk>; psf@psf.nu; PROSA - Forbundet for it-professionelle <prosa@prosa.dk>; PRO-Vest <vnn@provest.dk>; ´Post@VestreLandsret.dk´ <Post@VestreLandsret.dk>; ´Praesident@OestreLandsret.dk´ <Praesident@OestreLandsret.dk>; Red Barnet <redbarnet@redbarnet.dk>; Refugees Welcome <kontakt@refugeeswelcome.dk>; Retspolitisk Forening <formand@retspolitik.dk>; Retssikkerhedsfonden <post@retssikkerheds-fonden.dk>; Rigsadvokaten <rigsadvokaten@ankl.dk>; Rigspolitiet <politi@politi.dk>; info@rigsrevisionen.dk; Dansk Røde Kors <info@rodekors.dk>; reu@uvm.dk; Rådet for Etniske Minoriteter <rem@siri.dk>; info@rflam.org; Rådet for Socialt Udsatte <post@udsatte.dk>; sand@sandudvalg.dk; Børnesagens Fællesråd <bf@boernesagen.dk>; Dansk Ungsoms Fællesråd <duf@duf.dk>; DUI - Leg & Virke <dui@dui.dk>; Foreningen Grønlandske Børn <fgb@fgb.dk>; Red Barnet Ungdom <redbarnetungdom@redbarnetungdom.dk>; Ungdommens Røde Kors <info@urk.dk>; UNICEF Danmark <unicef@unicef.dk>; ´Københavns Byret´ <kobenhavn@domstol.dk>; ´Retten i Esbjerg´ <esbjerg@domstol.dk>; ´Retten i Glostrup´ <glostrup@domstol.dk>; ´Retten i Helsingør´ <helsingor@domstol.dk>; ´Retten i Herning ´ <herning@domstol.dk>; ´Retten i Hillerød´ <hillerod@domstol.dk>; ´Retten i Hjørring´ <hjorring@domstol.dk>; ´Retten i Holbæk´ <holbaek@domstol.dk>; ´Retten i Holstebro´ <holstebro@domstol.dk>; ´Retten i Horsens´ <horsens@domstol.dk>; ´Retten i Kolding ´ <kolding@domstol.dk>; ´Retten i Lyngby´ <lyngby@domstol.dk>; ´Retten i Nykøbing´ <nykobing@domstol.dk>; ´Retten i Næstved´ <naestved@domstol.dk>; ´Retten i Odense´ <Odense@domstol.dk>; ´Retten i Randers´ <randers@domstol.dk>; ´Retten i Roskilde´ <roskilde@domstol.dk>; ´Retten i Svendborg´ <svendborg@domstol.dk>; ´Retten i Sønderborg´ <sonderborg@domstol.dk>; ´Retten i Viborg´ <viborg@domstol.dk>; ´Retten i Aalborg´ <aalborg@domstol.dk>; ´Civilretten ved Retten i Aarhus´ <civil.arh@domstol.dk>; ´Retten på Bornholm´ <bornholm@domstol.dk>; ´Retten på Frederiksberg´ <frederiksberg@domstol.dk>; landsforeningen@sind.dk; smv@smvdanmark.dk; SOS mod Racisme <sos@sosmodracisme.dk>; shk@sundhedskartellet.dk; ´post@shret.dk´ <Post@Shret.dk>; tekniq@tekniq.dk; Uddannelsesforbundet <info@uddannelsesforbundet.dk>; Udlændingenævnet <udln@udln.dk>; UNHCR Regional Representation for Northern Europe <swest@unhcr.org>; veu-raadet@uvm.dk; Work-live-stay Southern Denmark <info@worklivestay.dk>; aeldresagen@aeldresagen.dk; Ægteskab Uden Grænser <info@aegteskabudengraenser.dk>; info@jobraadgiverne.dk Emne: Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 607159) Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love. Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsender hermed udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.). Ministeriets j.nr.: 2018-20616. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger senest fredag den 18. januar 2019. Med venlig hilsen Shari Boateng Overassistent Forkontoret for Asyl- og Migrationsafdelingen og Familie- og Opholdsafdelingen Direkte telefon: +45 6198 3456 E-mail: sbt@uim.dk Udlændinge- og Integrationsministeriet Departementet Slotsholmsgade 10 DK-1216 København K Telefon: +45 61 98 40 00 E-mail: uim@uim.dk www.uim.dk Foreningen af Udlændingeretsadvokater - FAU Niels Hemmingsens Gade 10, 5. Postboks 15 DK-1112 København K Tlf.: 33 93 03 30 www.fauadvokater.com Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K 4. januar 2019 Sagsnr.: 12536 JL/ML jl@nhglaw.dk Sendt per mail til uim@uim.dk, cakr@uim.dk og hsl@uim.dk Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. Hermed følger Foreningen af Udlændingeretsadvokaters (FAU) kommentarer til det af Ministeriet stillede lovforslag om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Skærpet kontrol med fremmedkrigere, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt, adgang uden retskendelse til bopælen under varetægtsfængsling og afsoning med fodlænke på et indkvarteringssted, præcisering af Udlændingestyrelsens kontrolpligt og nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underretnings- og meldepligt). Udlændinge- og Integrationsministeriet har et ønske om at skærpe kontrollen med personer, som ikke kan udsendes af landet, selv om de ikke har fået en opholdstilladelse. Det er vigtigt at understrege, at der er mange begrundelser for, at personer ikke kan udsendes af landet, herunder også, at det ikke beror på den pågældende persons egne forhold, men på hjemlandets forhold. 2 af 3 FAU støtter, at de personer, der er her i landet, skal give myndighederne oplysning om, hvor de opholder sig. Men det er vigtigt, at den i lovforslagets § 34, stk. 4 nævnte løbende sikring af, at politiet ved, hvor personen befinder sig, sker på en måde, der ikke fuldstændig umuliggør, at den pågældende person får en normal hverdag i Danmark. Derfor bør det indgå i overvejelserne af, hvorledes underretningspligten skal udformes, at den pågældende person kan leve et rimeligt liv. Det gælder også den nye § 36, stk. 2, hvorefter der skal gives møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter. Disse tidspunkter bør også tilrettelægges på en rimelig og fornuftig måde for den pågældende person – naturligvis med skyldigt hensyn til politiets arbejde. Der foreslås en ny § 35 b, stk. 2, hvorefter der kan føres tilsyn, kontrol, og skaffes adgang til den fængsledes bopæl på indkvarteringsstedet uden retskendelse. FAU er meget imod at man fratager nogen denne judicielle prøvelse, og kan ikke se, at det på nogen måde kan hindre myndighedernes arbejde med den pågældende udlænding. Det er vigtigt, at vi opretholder de retssikkerhedsgarantier, som vi har i andre sager, også overfor udlændinge, der ikke kan hjemsendes. De samme betragtninger gælder for så vidt angår den nye § 78 j, stk. 3. Det høringssvar, som Den Danske Helsinkikomité har fremsendt til Udlændinge- og Integrationsministeriet den 2. januar 2019, hvori der er kommentarer til EMRK og den 4. tillægsprotokol, kan FAU fuldstændig tilslutte sig. FAU ønsker særligt at understrege gennemgangen af dommene fra Menneskerettighedsdomstolen. Det samme gælder referencerne til de tre nævnte højesteretsdomme, hvoraf de sidste er indenfor det sidste 1½ år. 3 af 3 At livet skal være utåleligt for personer på tålt ophold, er ikke i overensstemmelse med den Europæiske Menneskerettighedskonvention, selv om det samtidig skal understreges, at når de danske myndigheder har bestemt, at folk skal forlade landet, så bør dette ske. Men når de så ikke har forladt landet, bør de pågældende personers retssikkerhedsgarantier alligevel sikres. Med venlig hilsen Jytte Lindgård Formand Østre Landsret Præsidenten Bredgade 59, 1260 København K. Tlf. 99 68 62 00 Mail: praesident@oestrelandsret.dk Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk Den 04/01-2019 J.nr.40A-ØL-108-18 Init: cr Udlændinge- og Integrationsministeriet Sendt pr. mail til uim@uim.dk, cakr@uim.dk og hsl@uim.dk Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 26. november 2018 (Sagsnr. 2018-6471) anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Skærpet kontrol med fremmedkrigere, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt, adgang uden retskendelse til bopælen under varetægtsfængsling og afsoning med fodlænke på et indkvarte- ringssted, præcisering af Udlændingestyrelsens kontrolpligt og nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underretnings- og meldepligt). Jeg er bekendt med Dommerforeningens høringssvar af 3. januar 2019, hvilket jeg i det hele kan henholde mig til.
Oversendelse til UUI af kommenteret høringsoversigt
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L165/bilag/1/2018667.pdf
Følgebrev Side 1/1 20. februar 2019 Udsendelse Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sagsbehandler Henriette Sundgaard Land Sags nr. 2018 - 6471 Akt-id 588123 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes høringssvar og kommenteret høringsoversigt vedrørende lovforslag om ændring af udlændingeloven (Nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underretnings- og meldepligt, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt, og fastlæggelse af omfanget af Udlændin- gestyrelsens kontrolpligt) (L 165). Lovforslaget har været i ekstern høring i perioden fra den 26. november 2018 til den 4. januar 2019. I forhold til den version af lovudkastet, der har været i ekstern høring, indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssige ændringer: Afsnittet om skærpet kontrol med fremmedkrigere er flyttet til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (videre adgang til inddragelse af opholdstilladelse af flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrej- seforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesned- sættelse for forsørgere mv.) (L 140). Afsnittet om kriminalforsorgens adgang til bopælen uden retskendelse ved vare- tægtsfængsling og afsoning med fodlænke på bopælen på indkvarteringsstedet udgår som konsekvens af forslaget om at ophæve ordningen i til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (videre adgang til inddragelse af opholdstilladelse af flygtninge, loft over an- tallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.) (L 140). Herudover er der foretaget justeringer af sproglig og lovteknisk karakter. Inger Støjberg / Frederik Gammeltoft Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 L 165 Bilag 1 Offentligt
Kommenteret høringsoversigt
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L165/bilag/1/2018668.pdf
Notat Side 1/13 20. februar 2019 Udsendelse Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sagsbehandler Henriette Sundgaard Land Sags nr. 2018 - 6471 Akt-id 588123 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underretnings- og meldepligt, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt, og fastlæggelse af omfanget af Ud- lændingestyrelsens kontrolpligt). 1 Hørte myndigheder og organisationer mv. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. november 2018 til den 4. januar 2019 været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Dan- marks Rejsebureauforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskeret- tigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuld- mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Flygtningenævnet, Folkehøj- skolernes forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Fredsfon- den, Færøernes Landsstyre, HK/Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Organization for Migration (IOM), Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes Landsforening (KL), Landsforeningen Adoption og Samfund, Lands- foreningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen LO, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byretter, SOS mod Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 L 165 Bilag 1 Offentligt Side 2/13 Racisme, Udlændingenævnet, UNHCR Regional Repræsentation for Northern Eu- rope, United Nations Childrens Fund (UNICEF), United Nations High Commissioner for Refugees, Work-live-stay southern Denmark, Ægteskab Uden Grænser, Aarhus Erhverv / International Community, 3 F. Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk- ninger til lovforslaget fra: Advokatsamfundet, Amnesty International, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder, Foreningen af Udlændingerets- advokater (FAU), Institut for Menneskerettigheder, Røde Kors og SOS Racisme. Følgende har afgivet høringssvar, men ikke haft bemærkninger til lovforslaget: Danes Worldwide, Danske Regioner, Datatilsynet, Fagbevægelsens Hovedorgani- sation (tidligere LO), Flygtningenævnet, Færøernes Landsstyre, Kommunernes Landsforening (KL), Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked fra Naalak- kersuisut (Grønlands Selvstyre), Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sø- og Handelsretten og Udlændingenævnet. Byretspræsidenten ved Københavns Byret på vegne af alle byretter og Præsiden- ten for Vestre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget. Præsidenten for Østre Landsret henholder sig til Den Danske Dommerforenings bemærkninger. De modtagne høringssvar vedlægges. Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lovforslagets bemærkninger. Under hvert emneområde angives de enkelte myndigheders og organisationers hovedsynspunkter samt Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer hertil. Udlændinge- og Integrationsmini- steriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv. Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsministe- riet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til hø- ringssvarene, som er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integration. Side 3/13 2 Indkomne høringssvar 2.1 Generelle bemærkninger SOS Racisme har kritiseret de opholdsbetingelser, leveforhold, straffe og straf- skærpelser, som i nyere dansk lovgivning er pålagt udlændinge på tålt ophold, kriminelle udviste og afviste asylansøgere. SOS Racisme har derfor foreslået, at underretnings-, opholds- og meldepligt afvikles. SOS Racisme har endvidere an- ført, at de omtalte pligter ikke har den ønskede effekt, idet flere udlændinge væl- ger at gå under jorden. Amnesty International har overordnet anført, at lovforslaget må betegnes som endnu et forsøg på at stramme kontrollen og skærpe sanktionerne for udlændinge på tålt ophold, kriminelle udviste og fremmedkrigere. Amnesty International har endvidere anført, at det er tvivlsomt, om stramningerne vil få flere udlændinge til at rejse ud eller blive væk fra Danmark, men at tiltagene vil medvirke til gøre for- holdene mere belastende for de berørte grupper. Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra SOS Racisme og Amnesty Interna- tional. Ministeriet skal bemærke, at formålet med at pålægge kontrolforpligtelserne er at sikre, at myndighederne har kendskab til de pågældende udlændinges opholds- sted, såfremt muligheden for at udsende de pågældende opstår. 2.2 Skærpet kontrol med fremmedkrigere Advokatsamfundet har bemærket, at det fremgår af lovforslagets § 34, stk. 4 og 5, at politiet skal træffe afgørelse om meldepligt med mindre særlige grunde taler derimod. Advokatsamfundet har endvidere bemærket, at dette må forudsætte administrativ sagsbehandling hos politiet i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper, men at det imidlertid er erfaringen, at der i dag ikke i praksis foretages en vurdering af, om der er særlige grunde tilstede. Advokat- samfundet har anført, at det i stedet er opfattelsen, at meldepligten er obligato- risk, og at dette i praksis sætter de retssikkerhedsmæssige og forvaltningsretlige principper ud af spil. Amnesty International har for det første anført, at det ikke er sandsynligt, at fremmedkrigere vil være mere tilbøjelige til at forlade Danmark som følge af det systematiske pres, som de fremover skal dele med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste. Amnesty International har for det andet anført, at det er pro- blematisk, at personer, som ikke er stillet for en dommer, skal udvises af Dan- Side 4/13 mark, fordi det "antages", at de har begået nærmere bestemte handlinger, jf. udlændingelovens § 21 b, stk. 1. Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU) har anført, at den løbende sikring af, at politiet ved, hvor den pågældende person befinder sig, skal ske på en måde, der ikke fuldstændig umuliggør, at den pågældende person får en normal hverdag i Danmark. Institut for Menneskerettigheder har anført, at bestemmelsen i udlændingelo- vens § 21 b om fremmedkrigere kombinerer et meget lavt mistankekrav med en meget upræcis beskrivelse af "gerningsindholdet". Instituttet har således anført, at de antager, at denne gruppe udlændinge ikke har begået forhold, som er straf- bare efter dansk straffelov; eller at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tiltale dem for en strafbar forseelse. Instituttet har på den baggrund anbefalet, at det i lovbemærkningerne præciseres, at der som udgangspunkt skal mindre til, for at opholdspligten på et udrejsecenter bliver et uproportionalt indgreb i retten til privatliv, såfremt den pågældende udlænding ikke er dømt for kriminelle forhold. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at udlændinge- og integra- tionsministeren den 15. januar 2019 fremsatte forslag til lov om ændring af ud- lændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (videre adgang til inddragelse af opholdstilladelse af flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.)(L 140), hvor det foreslås, at fremmedkrigere omfattes af det skærpede kontrolregime. Ministeriet skal på den baggrund henvise til ministeriets bemærkninger til dette lovforslag, som fremgår af den kommenterede høringsoversigt af den 21. januar 2019. 2.3 Orienteringspligt SOS Racisme har anført, at de anser det som acceptabelt, hvis orienteringspligten kun skal anvendes ved skift af bopæl, men ikke hvis den skal anvendes hyppigt, som det er tilfældet med meldepligten. Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU) har anført, at de støtter, at de personer, som ikke kan udsendes af landet, selvom de ikke har en opholdstilladel- se, skal give myndighederne oplysning om, hvor de opholder sig. FAU har dog anført, at pligten skal udformes således, at den pågældende person kan leve et rimeligt liv. Side 5/13 Røde Kors har anført, at de finder det positivt, at personer på tålt ophold, der af særlige grunde ikke er pålagt opholdspligt eller har fået ophævet deres opholds- pligt, kan have bopæl privat, forudsat at de orienterer myndighederne om deres opholdssted. Røde Kors finder det endvidere positivt, at det i den forbindelse bli- ver muligt for de pågældende at opfylde deres eventuelle meldepligt i den politi- kreds, der ligger tættest på deres bopæl og tilføjer, at det bør overvejes, om ori- enteringspligten kan erstatte meldepligten, når orienteringspligten løbende opfyl- des. Endelig finder Røde Kors det positivt, at udlændinge på tålt ophold kan mod- tage forsørgelse, herunder sundhedsbehandling, på et asylcenter i nærheden af deres opholdssted. Røde Kors har i den forbindelse foreslået, at Udlændingestyrelsen bemyndiges til at vurdere, hvordan forsørgelsen mest hensigtsmæssigt kan foregå for personer, som af sygdomsbetingede eller familiære grunde ikke har mulighed for at komme til udrejsecentret eller et andet center, og at det i vurderingen bør indgå som et væsentligt element, hvor langt den enkelte skønnes at kunne rejse for at hente ydelser, samt at udgifterne til offentlige transportmidler selv ved korte afstande udgør en endog meget væsentlig andel af forsørgelsesgrundlaget. Røde Kors har endvidere foreslået, at det vil være både praktisk, sikkert og værdigt, hvis de kon- tante ydelser fremover udbetales til et betalingskort i stedet for kontant. Institut for Menneskerettigheder har anført, at de finder det positivt, at det i udlændingeloven præciseres, at Udlændingestyrelsen i særlige tilfælde skal be- stemme, at udlændinge på tålt ophold, der opfylder deres opholdspligt, er omfat- tet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt på det nærmeste indkvarterings- sted, og ikke på det tidligere anviste udrejsecenter. Ministeriet bemærker, at det forhold, at opholdspligten er ophævet, ikke ændrer ved, at de pågældende udlændinge fortsat er på tålt ophold, og at de danske myndigheder fortsat har en interesse i at føre kontrol med de pågældende udlæn- dinges opholdssted. Det foreslås på den baggrund, at udlændinge på tålt ophold, der får ophævet opholdspligten, og som herefter tager ophold uden for det af Ud- lændingestyrelsen anviste indkvarteringssted, pålægges en pligt til at orientere både politiet og Udlændingestyrelsen om deres faste opholdssted. Formålet med en sådan orienteringspligt er at sikre, at politiet løbende har kend- skab til den pågældendes opholdssted, således at den enkelte udlænding kan på- lægges meldepligt i nærheden af det sted, hvor udlændingen tager fast ophold, og således at der kan ske udsendelse, når muligheden herfor opstår. Formålet med den foreslåede orienteringspligt i forhold til Udlændingestyrelsen er, at Udlændin- gestyrelsen kan tage stilling til spørgsmålet om stedet for forsørgelse. Side 6/13 Med fast opholdssted henvises til den adresse, hvor udlændingen som udgangs- punkt påtænker at bo og overnatte i et vist længerevarende tidsrum. Det foreslås, at orienteringspligten løbende vil skulle opfyldes af den pågældende udlænding. Den pågældende vil således skulle orientere politiet og Udlændingestyrelsen, hvis den pågældende ændrer sit faste opholdssted. Det er således ikke tilstrækkeligt alene at orientere i forbindelse med fraflytningen fra udrejsecenteret. Såfremt udlændingen alene forventer kortvarigt at tage ophold det pågældende sted, skal udlændingen i stedet søge om dispensation fra meldepligten eller mid- lertidig flytning heraf. Hyppigheden af orienteringspligten vil således afhænge af, hvor ofte udlændingen skifter fast opholdssted. En udlænding på tålt ophold, der får ophævet opholdspligten, eller som af særlige grunde ikke pålægges opholdspligt, har som udgangspunkt alene adgang til at få dækket udgifter til underhold og sundhedsmæssige ydelser på det udrejsecenter, hvor den pågældende efter ophævelse af opholdspligten er anvist indkvartering. Dette gælder som udgangspunkt, selv om udlændingen fraflytter udrejsecentret. Det er ministeriets opfattelse, at denne ordning, hvorefter udlændinge på tålt op- hold i alminelighed ikke har ret til at medtage forsørgelse, skal opretholdes. Der kan dog være særlige tilfælde, hvor den pågældende udlænding som følge af Danmarks internationale forpligtelser har ret til at medtage forsørgelse. Det foreslås derfor, at det fastsættes i udlændingeloven, at Udlændingestyrelsen i særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt for at overholde Danmarks internationale forpligtelser, skal bestemme, at en udlænding, der tager fast ophold uden for u udrejsecentret, er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt i tilknytning til nærmeste indkvarteringssted eller på anden vis. Det følger heraf, at Udlændin- gestyrelsen i hvert enkelt tilfælde skal vurdere, om det følger af Danmarks interna- tionale forpligtelser, at en udlænding på tålt ophold, der tager fast ophold uden for et udrejsecenter, skal modtage forsørgelse i tilknytning til nærmeste indkvarte- ringssted eller på anden vis. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. i lovforslagets al- mindelige bemærkninger. 2.4 Kriminalforsorgens adgang til bopælen uden retskendelse ved varetægts- fængsling og afsoning med fodlænke på bopælen på indkvarteringsstedet Den Danske Dommerforening, Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU), Præsidenten for Østre Landsret og Røde Kors har i deres høringssvar haft be- mærkninger til den del af lovforslaget, der vedrører kriminalforsorgens adgang til bopælen uden retskendelse ved varetægtsfængsling og afsoning med fodlænke på bopælen på indkvarteringsstedet. Side 7/13 Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at udlændinge- og integra- tionsministeren den 15. januar 2019 fremsatte forslag til lov om ændring af ud- lændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (L 140), hvor det foreslås at ophæve udlændingelovens § 35 b om varetægtsfængs- ling i fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet ved overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligten. Det foreslås ligeledes at ophæve kapitel 13 b i straffuldbyrdelsesloven om afsoning i fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet ved overtrædelse af de nævnte pligter. På den baggrund er den foreslåede ændring om kriminalforsorgens adgang til bopælen uden retskendelse ved varetægtsfængsling og afsoning med fodlænke på bopælen på indkvarteringsstedet udgået af dette lovforslag. 2.5 Nyaffattelse af opholds-, underretnings- og meldepligten 2.5.1. Amnesty International har anført, at det er deres opfattelse, at en konsta- tering af, at udlændinge ikke har lovligt ophold i Danmark, ikke uden videre med- fører, at disse udlændinge altid kan pålægges indskrænkninger i bevægelsesfrihe- den. Amnesty International har endvidere anført, at idet Danmark har forpligtet sig til ikke at udsende personer, som risikerer forfølgelse i deres hjemland, bør man opgive forestillingen om, at personer på tålt ophold opholder sig ulovligt i Danmark. Den Danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder har anført, at regeringen tidligere har haft den opfattelse, at udlændinge på tålt ophold har været omfattet af artikel 2 i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og at dette er fast retspraksis herunder i tre Højesteretsdomme fra 2012, 2017 og 2018. Den Danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder undrer sig på den baggrund over, at en dom fra Menneskerettighedsdomstolen fra 2012 nu anvendes som argument for en radikal ændret retsopfattelse, når regeringen så sent som i bemærkningerne til lov nr. 189 af 27. februar 2017 fandt udlændinge på tålt ophold omfattet af artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til EMRK. Den Danske Hel- sinki-komité har endelig anført, at det forekommer uantageligt, at den gældende retstilstand, der er underbygget af fast retspraksis, søges ændret gennem be- mærkninger til et lovforslag, der efter sin ordlyd ikke forholder sig den problema- tik. Foreningen af Udlændingeretsadvokater har anført, at de tilslutter sig Den Dan- ske Helsinki-komité for Menneskerettigheders høringssvar af 2. januar 2019, for så vidt angår deres kommentarer til Den Europæiske Menneskerettighedskonven- tion og den 4. tillægsprotokol. Foreningen af Udlændingeretsadvokater har endvi- dere anført, at det ikke er i overensstemmelse med den Europæiske Menneske- Side 8/13 rettighedskonvention, at livet skal være utåleligt for personer på tålt ophold, og at disse personers retssikkerhedsgarantier bør sikres. Røde Kors har anført, at det er deres opfattelse, at Flygtningenævnets afgørelse om, at de pågældende ikke kan udsendes uden at være i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller tortur ved tilbagevenden til hjemlandet, bør betyde, at de pågældende befinder sig lovligt (om end uønsket) i Danmark, så længe Flygtnin- genævnets vurdering af deres individuelle risiko for forfølgelse ved en tilbageven- den til hjemlandet er uændret. SOS Racisme har anført, at de anser det for ugennemtænkt, at udlændinge på tålt ophold ikke længere anses for at opholde sig lovligt i Danmark efter 4. tillægspro- tokol til Menneskerettighedskonventionens artikel 2. Ministeriet har noteret sig Amnesty International, Den Danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder, Røde Kors og SOS Racismes bemærkninger. Som der er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det på bag- grund af sagen M.S. mod Belgien, dom af 31. januar 2012, ministeriets opfattelse, at det må konkluderes, at når en stat har truffet beslutning om at udvise en ud- lænding, befinder vedkommende sig ikke længere lovligt på den udvisende stats territorium og er derfor ikke beskyttet af artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK. Denne vurdering ændres ikke af, at de pågældende udlændinge pålægges at tage ophold i bestemte udrejsecentre i Danmark. En udlænding, der befinder sig her i landet på tålt ophold, er som hovedregel ud- vist ved dom eller administrativ beslutning. Der befinder sig dog også herudover et antal udlændinge på tålt ophold i Danmark, der ikke er udvist ved dom eller admi- nistrativ beslutning. Der er her tale om udlændinge, der er udelukket fra asylretlig beskyttelse, jf. udlændingelovens § 10. På baggrund af M.S.-dommen er det rege- ringens opfattelse, at de pågældende herefter ikke befinder sig lovligt i Danmark, og at de pågældende derfor ikke er beskyttet af artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK. Ministeriet skal – for så vidt angår de øvrige høringssvar – om årsagen til, at der først nu lægges op til en ændret opfattelse af, om udlændinge på tålt ophold op- holder sig lovligt her i landet, anføre, at der de senere år er blevet afsagt en række domme om ophævelse af opholdspligten for udlændinge på tålt ophold. Ministeri- et har på den baggrund fundet anledning til at genoverveje spørgsmålet om, hvor- vidt udlændinge på tålt ophold har lovligt ophold her i landet. 2.5.2. Institut for Menneskerettigheder har anført, at det henset til Den Europæi- ske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i M.S. mod Belgien ingen bemærknin- ger har til den foreslåede praksisændring. Institut for Menneskerettigheder be- Side 9/13 mærker dog, at de pågældende udlændinge fortsat vil være beskyttet af blandt andet retten til ikke at blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behand- ling og retten til privatliv. På den baggrund har Institut for Menneskerettigheder for det første anbefalet, at Udlændinge- og Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen løbende overvå- ger og sikrer, at udlændinge på tålt ophold med opholds-, underretnings- og mel- depligt ikke udsættes for nedværdigende behandling i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Ministeriet skal i den forbindelse bemærke, at Udlændingestyrelsen og politiet løbende skal vurdere, om påbud om opholds-, underretnings, og meldepligt er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 3. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal dog samtidig bemærke, at ministeriet ikke vurderer, at de generelle forhold på udrejsecentrene, herunder heller ikke på det kommende Udrejsecenter Lindholm, kan anses for så belastende, at EMRK artikel 3 krænkes. For at være omfattet af EMRK artikel 3 kræves, at den behand- ling, som vedkommende har været udsat eller udsættes for, overstiger et vist mi- nimum af alvor, og det er ministeriets opfattelse, at de generelle forhold på udrej- secentrene ikke har en sådan karakter, at udlændinge, der indkvarteres på centre- ne, udsættes for behandling i strid med EMRK artikel 3. Det bemærkes i den forbindelse, at udlændinge, der er indkvarteret på et udrejse- center, er sikret adgang til indkvartering, beklædning, bespisning og nødvendige sundhedsydelser. Udlændinge, som er indkvarteret på et udrejsecenter, skal desu- den indgå en kontrakt med operatøren på udrejsecenteret om deltagelse i under- visning, aktivering og nødvendige opgaver på centeret. Kontraktens nærmere om- fang beror på den pågældende udlændings status. Den enkelte kan desuden fær- des uden for udrejsecenteret og kan modtage besøg på centeret samt have kon- takt til omverdenen. Endelig modtager udlændinge på tålt ophold en mindre kon- tantydelse (tillægsydelse), hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Det vil desuden løbende blive vurderet, om opretholdelse af opholds-, underretnings- og meldepligten er proportional efter EMRK artikel 8. Institut for Menneskerettigheder har for det andet anbefalet, at det i lovbe- mærkningerne præciseres, at der ved proportionalitetsvurderingen i forhold til retten til privatliv efter artikel 8 i EMRK – i tillæg til de i lovudkastet fremhævede kriterier – skal lægges særlig vægt på, om forholdene og vilkårene på udrejsecen- tret muliggør, at de berørte udlændinge kan etablere og udvikle personlige relati- oner til andre mennesker og til omverdenen. Ligeledes bør det præciseres, at et Side 10/13 indgreb i retten til privatliv ikke må være diskriminerende, jf. artikel 14 sammen- holdt med artikel 8 i EMRK, og at ministeriet redegør nærmere for diskriminati- onsvurderingen. Institut for Menneskerettigheder har i den forbindelse anført, at opholdspligten, for ikke at være diskriminerende, skal være begrundet i udlæn- dingeretlige hensyn, herunder risiko for at udlændingen vil skjule sig og udsigt til fremtidig udsendelse. Ministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det lø- bende skal vurderes, om opretholdelse af opholds, underretnings- og meldepligten er proportional efter EMRK artikel 8. Ministeriet skal bemærke, at lovforslaget ikke indeholder en udtømmende gennemgang af de hensyn, der kan indgå i denne vurdering, og at det også vil kunne indgå, om forholdene og vilkårene på udrejse- centret muliggør, at de berørte udlændinge kan etablere og udvikle personlige relationer til andre mennesker og til omverdenen. Det bemærkes i den forbindelse, at det allerede i dag er således, at udlændinge, der er indkvarteret på et udrejse- center, kan færdes uden for udrejsecenteret og modtage besøg på centeret samt have kontakt til omverdenen. Ministeriet skal desuden bemærke, at de i EMRK anerkendte rettigheder og frihe- der efter EMRK artikel 14 skal sikres, uden at der gøres forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller andet forhold. Bestemmelsen indeholder et forbud mod usaglig forskelsbehandling, der efter Menneskerettighedsdomstolens praksis indebærer, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal behandles ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål. Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestemmelsen er accessorisk til konventionens øvrige bestemmelser. Det betyder, at bestemmel- sen kun kan anvendes sammen med én eller flere af disse bestemmelser. Heri lig- get intet krav om, at en anden rettighed skal være krænket, men derimod alene et krav om, at den foreliggende situation skal ligge inden for rettighedens anvendel- sesområde ”ambit” . Pålæg om ophold på et udrejsecenter må anses for omfattet af anvendelsesområ- det for EMRK artikel 8 om retten til privatliv. Et sådant pålæg skal således medde- les under overholdelse af kravene i EMRK artikel 14, jf. artikel 8. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at de pågældende ud- lændinge i forhold til den foreslåede ordning ikke er i en sammenlignelig situation Side 11/13 med danske statsborgere. Det skyldes navnlig, at opholdspligten for de pågælden- de udlændinge er begrundet med, at de pågældende ikke har lovligt ophold i Danmark, og at opholdspligten er meddelt med henblik på at sikre, at myndighe- derne løbende har kendskab til, hvor de pågældende udlændinge opholder sig, således at der kan ske udsendelse, så snart muligheden herfor opstår. Danske statsborgere har derimod lovligt ophold i Danmark og er derfor ikke er omfattet af indkvarteringsordningerne på udrejsecentrene. Der skal i denne forbindelse også henvises til Højesterets dom trykt i UfR.2017.1228H. Det er på den baggrund vurderingen, at ordningen ikke rejser spørgsmål i forhold til EMRK artikel 14, jf. artikel 8. Institut for Menneskerettigheder har for det tredje anbefalet, at det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at opholdspligten som udgangspunkt – afhængig af den enkelte udlændings forhold og kriminalitet – ikke kan opretholdes i mere end ca. 4 år, før det vil være et uproportionalt indgreb i retten til privatliv. Institut for Menneskerettigheder har i forlængelse heraf bemærket, at det må antages, at proportionalitetsvurderingen efter artikel 8 i EMRK i konkrete tilfælde vil kunne betyde, at et indgreb i privatlivet vil blive uproportionalt tidligere end et indgreb i bevægelsesfriheden. Udlændingemyndighederne skal kunne godtgøre, at pålæg om opholdspligt i hvert enkelt tilfælde er proportionalt. Heri ligger bl.a., at udlændingemyndighederne skal kunne fremlægge oplysninger, der viser, at der er et rimeligt grundlag for indgrebet af hensyn til at sikre de pågældende personers tilstedeværelse med henblik på udsendelse. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets generelle opfattelse, at en vurde- ring af opholds-, underretnings- og meldepligten i forhold til EMRK artikel 8, i de fleste tilfælde ikke vil føre til et andet resultat end den hidtidige vurdering af de nævnte forpligtelser i forhold til artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK, jf. Højeste- rets dom af 17. januar 2017, som er gengivet i UfR.2017.1228H. Det kan imidlertid ikke afvises, at vurderingen efter EMRK artikel 8 i det konkrete tilfælde vil føre til et andet resultat som følge af, at der er tale om et indgreb i en anden rettighed (retten til respekt for familie- og privatlivet i stedet for retten til fri bevægelighed). I lyset af, at myndighederne allerede i dag skal inddrage EMRK artikel 8, hvis det er relevant, kan den forslåede ændring ikke medføre, at opholdspligten vil skulle op- hæves på et tidligere tidspunkt end i dag. Institut for Menneskerettigheder har for det fjerde anbefalet, at det i bemærk- ningerne til lovforslaget præciseres, at Udlændingestyrelsen efter fire års op- Side 12/13 holdspligt halvårligt skal vurdere, om fortsat opholdspligt vil være et uproportio- nalt indgreb i retten til privatliv. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der på baggrund af Højeste- rets dom af 1. juni 2012 (den såkaldte Karkavandi dom, jf. U.2012.2874H) blev udsendt en instruks den 6. september 2012 til Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet. Det fremgår bl.a. af instruksen, at dommen har den betydning, at Udlændingesty- relsen i sager om opholdspligt for personer på tålt ophold løbende skal vurdere, om der er proportionalitet mellem afgørelsen om opholdspligt og de øvrige forhold i den enkelte sag ud fra de i Højesterets dom nævnte kriterier. Da proportionali- tetsbetingelsen løbende skal være opfyldt, blev det indskærpet, at vurderingen af, om påbud om opholdspligt og afgørelser om meldepligt fortsat kan opretholdes, som udgangspunkt bør foretages hver 6. måned, medmindre forholdene tilsiger noget andet. Instruksen er fortsat gældende. Institut for Menneskerettigheder har for det femte anbefalet, at ministeriet rede- gør for, om nogle af de udlændinge på tålt ophold, der har fået ophævet deres opholdspligt, på ny vil blive pålagt opholdspligt i et udrejsecenter. I forhold til de udlændinge, der allerede i dag har fået ophævet en opholdspligt, henhører kompetencen til at træffe afgørelse om pålæg af opholdspligt under Udlændingestyrelsen, og det vil således henhøre under Udlændingestyrelsen at vurdere, om der er grundlag for at pålægge de pågældende udlændinge opholds- pligt på ny. 3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssige æn- dringer: Afsnittet om skærpet kontrol med fremmedkrigere er flyttet til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (videre adgang til inddragelse af opholdstilladelse af flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrej- seforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesned- sættelse for forsørgere mv.) (L 140). Afsnittet om kriminalforsorgens adgang til bopælen uden retskendelse ved vare- tægtsfængsling og afsoning med fodlænke på bopælen på indkvarteringsstedet udgår som konsekvens af forslaget om at ophæve ordningen i lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (videre adgang til inddragelse af opholdstilladelse af flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og Side 13/13 overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.) (L 140). Herudover er der foretaget justeringer af sproglig og lovteknisk karakter. Der er ikke hermed tilsigtet en indholdsmæssig ændring af de foreslåede ordninger.