L 42 - svar på spm. 7 om lovforslagets bemærkninger om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., fra undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 7

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L42/spm/7/svar/1094005/1307084.pdf

Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 42) Forslag til Lov om ændring af 02-12-2013
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og
lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere for-
beredelseseksamen (hf-kurser) (Sociale klausuler om uddannelses- og
praktikaftaler i forbindelse med udbud) har udvalget i brev af 26. no-
vember 2013 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 7:
”Er lovforslagets bemærkninger om økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet udformet i overensstemmelse med god lov-
givningsskik og Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet?”
Svar:
Af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet afsnit 2.3.3. punkt f frem-
går følgende:
”Lovforslagets bemærkninger bør indeholde en vurdering af de økono-
miske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, jf. nærmere
1998-cirkulærets § 6. Hvis lovforslaget ikke skønnes at have sådanne
konsekvenser, bør det oplyses i bemærkningerne.”
I det konkrete tilfælde har Undervisningsministeriet skønnet, at lovfors-
laget ikke vil have økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet. Dette fremgår på den baggrund af lovforslagets bemærknin-
ger.
Det er i forlængelse heraf i bemærkningerne oplyst, at der dog for en
virksomhed, der indgår en kontrakt med en af de omfattede institutioner,
vil kunne være stillet vilkår om, at virksomheden indgår uddannelses- og
praktikaftaler.
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 42 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
2
Ministeriets skøn om de økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet er foretaget bl.a. på baggrund af konklusionerne fra en
tværministeriel arbejdsgruppe nedsat i forbindelse med udarbejdelsen af
Rapport om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbin-
delse med udbud fra december 2012. Det fremgår bl.a. heraf, at der efter
arbejdsgruppens opfattelse ikke er grundlag for at konkludere, hvorvidt
klausuler i praksis vil resultere i øgede administrative byrder for ordregi-
vere og leverandører. Denne konklusion er bl.a. begrundet i, at de prakti-
ske erfaringer er relativt begrænsede.
Ministeriet har endvidere i sit skøn om lovforslagets økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet lagt vægt på, at det efter mi-
nisteriets vurdering ikke koster virksomhederne noget at ansætte elever,
idet værdien af elevernes arbejdsindsats må antages at modsvare arbejds-
giverens lønudgifter med fradrag af lønrefusion for løn under skoleop-
hold, jf. også mit svar af 20. november 2013 på det af udvalget stillede
spørgsmål 5.
Med venlig hilsen
Christine Antorini