Fremsat den 20. februar 2019 af Karina Adsbøl (DF), Pernille Bendixen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX22879

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B105/20181_B105_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 20. februar 2019 af Karina Adsbøl (DF), Pernille Bendixen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
    Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Morten Marinus (DF),
    Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om nedsættelse af en ekspertgruppe på anbringelsesområdet
    Folketinget pålægger regeringen inden sommeren 2019 at
    nedsætte en hurtigt arbejdende ekspertgruppe til kulegrav-
    ning af anbringelsesområdet. Ekspertgruppen skal undersø-
    ge, hvordan retssikkerheden for henholdsvis børn, forældre,
    barnets netværk i øvrigt og plejeforældre sikres, og hvordan
    kvaliteten af sagsbehandlingen og myndighedsudøvelsen
    sikres, herunder hvorvidt sagsbehandlerne har et tilstrække-
    ligt højt fagligt niveau, og hvorvidt kommunernes børn og
    ungeudvalg er den rette instans til at træffe afgørelser om
    anbringelser, eller hvorvidt det vil være bedre at overlade af-
    gørelseskompetencen til f.eks. det nye familieretlige system.
    Ekspertgruppen skal være bredt sammensat af fagperso-
    ner, organisationer, tidligere anbragte og andre med særlig
    ekspertise inden for anbringelsesområdet.
    Ekspertgruppens sammensætning, frist for ekspertgrup-
    pens aflevering af rapport og ekspertgruppens rapport og an-
    befalinger skal forelægges de partier, som støtter dette be-
    slutningsforslag. Ekspertgruppens anbefalinger skal efterføl-
    gende forhandles.
    Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2018-19
    AX022879
    Bemærkninger til forslaget
    I september 2018 udgav tænketanken Justitia rapporten
    »Tvangsanbringelser – retssikkerhed i en kompliceret be-
    slutningsproces«. Justitia har i rapporten undersøgt proces-
    sen, fra kommunen bliver opmærksom på et barns mistriv-
    sel, til beslutningen om tvangsanbringelse er truffet, med
    særlig fokus på de retsgarantier, som skal sikre familiernes
    retssikkerhed. I rapporten identificeres en række retssikker-
    hedsmæssige udfordringer ved den nuværende ordning, som
    bl.a. omfatter:
    – Manglende eller mangelfuld vejledning, når forældre
    skal beslutte, om deres barn skal anbringes frivilligt for
    derved at undgå en tvangsanbringelse.
    – Afgørelse om tvangsanbringelse træffes af børn- og un-
    geudvalg, der ikke er uafhængig af den forvaltning, som
    har oplyst og behandlet sagen.
    – Akutte afgørelser træffes af en lokalpolitiker uden faglig
    viden om området.
    – Børnene inddrages ikke tilstrækkeligt i deres egen sag.
    Rapporten fremsætter en række anbefalinger til, hvordan
    tvangsanbringelsesprocessen kan forbedres og retssikkerhe-
    den for børn og forældre kan styrkes, og den primære løs-
    ning på de retssikkerhedsmæssige udfordringer er ifølge Ju-
    stitia at henlægge afgørelsesprocessen til det nye familieret-
    lige system. Her kan familieretshuset oplyse sagen og yde
    støtte til børnene, mens afgørelsen træffes af familieretterne
    i de 24 retskredse.
    På tilsvarende vis viste en intern undersøgelse i 2017 af
    sagsbehandlingen på anbringelsesområdet i Københavns
    Kommune, at der var fejl i samtlige 77 undersøgte sager
    (»Intern kommunal undersøgelse afslører fejl i samtlige an-
    bringelsessager«, dr.dk, den 28. maj 2017). I flere sager
    manglede børnefaglige undersøgelser, handleplaner blev ik-
    ke udarbejdet, og børnene blev ikke inddraget i samtaler om
    deres anbringelse. Der er ellers tale om regler, som skal føl-
    ges, når kommunen modtager underretninger om udsatte
    børn og kommunen skal vurdere, hvorvidt der skal iværk-
    sættes indsatser over for barnet.
    Problemet med at overholde lovgivningen i anbringelses-
    sager er dog langtfra ny. I 2016 var det 10 år siden, at an-
    bringelsesreformen blev indført. Af Statsrevisorernes beret-
    ning nr. 21/2015 om indsatsen over for anbragte børn frem-
    går det, at Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Social-
    og Indenrigsministeriet efter 10 års indsats ikke kan doku-
    mentere, at kommunernes sagsbehandling i forhold til an-
    bringelse af børn er blevet bedre, eller at indsatsen har haft
    den tilsigtede effekt. Statsrevisorerne kritiserer også, at
    kommunernes sagsbehandling i mange anbringelsessager ik-
    ke overholder lovens krav om børnesamtaler, handleplaner
    og børnefaglige undersøgelser.
    I flere år har der således været et stort negativt fokus på
    anbringelsesområdet, bl.a. også som følge af sager beskrevet
    i medierne. Senest er offentligheden blevet bekendt med en
    sag fra Guldborgsund Kommune, hvor en tvist mellem en
    drengs plejeforældre og kommunen betød, at drengen – An-
    dreas – skulle flytte fra sit hjem hos plejeforældrene og i ste-
    det bo på en institution imod sin og forældremyndighedsind-
    ehaverens vilje (»Kommune tvang Andreas væk fra sin ple-
    jefamilie – nu får han lov til at blive«, TV Øst, den 23. janu-
    ar 2019). Uenigheden mellem kommunen og plejefamilien
    opstod angiveligt, da kommunen fremsendte en ny ansættel-
    seskontrakt, ifølge hvilken plejefamilien skulle gå ned i løn.
    Det lykkedes plejeforældrene og Guldborgsund Kommune
    at blive enige om rammerne for en ny kontrakt, men An-
    dreas blev på intet tidspunkt inddraget i sagen, som loven el-
    lers foreskriver.
    Sagen fra Guldborgsund Kommune er blot den seneste i
    en lang række af sager, hvor plejebørn pludselig fjernes fra
    deres anbringelsessted fra den ene dag til den anden. Det er
    for Dansk Folkeparti helt uforståeligt, at kommunerne ikke
    vægter barnets tarv og tilknytning til plejefamilien. Derfor
    foreslår Dansk Folkeparti, at en ekspertgruppe skal kulegra-
    ve hele anbringelsesområdet med det formål at få sat en
    stopper for de mange anbringelsessager, hvor enten kommu-
    nerne ikke overholder lovgivningen, eller hvor der eventuelt
    skal ske justeringer i lovgivningen med henblik på at styrke
    retssikkerheden for henholdsvis børn, forældre, barnets net-
    værk i øvrigt og plejeforældre, og få en grundig undersøgel-
    se af, hvorvidt afgørelseskompetencen i anbringelsessager
    bør overlades til det nye familieretlige system eller et andet
    organ.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Karina Adsbøl (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en
    ekspertgruppe på anbringelsesområdet.
    (Beslutningsforslag nr. B 105)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3