Fremsat den 20. februar 2019 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)

Fremsat den 20. februar 2019 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underretnings- og meldepligt, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold,
der ikke er pålagt opholdspligt, og fastlæggelse af omfanget af Udlændingestyrelsens kontrolpligt)
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af den
2. oktober 2017, foretages følgende ændringer:
1. § 34, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Politiet bestemmer, medmindre særlige grunde ta-
ler derimod, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter § 7
eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller §
21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31,
og en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om op-
holdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ik-
ke kan udsendes af landet, jf. § 31, skal give møde hos poli-
tiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på løbende
at sikre, at politiet har kendskab til udlændingens opholds-
sted.«
2. § 42 a, stk. 8, 1. pkt., affattes således:
»Udlændingestyrelsen bestemmer, medmindre særlige
grunde taler derimod, at en udlænding, hvis opholdstilladel-
se efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. § 32, stk.
1, eller § 21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet,
jf. § 31, en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning
om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men
som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding,
der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er
varetægtsfængslet efter § 35, skal tage ophold på et bestemt
indkvarteringssted for de i stk. 1 og 2 nævnte udlændinge.«
3. I § 42 a, stk. 9, 1. pkt. ændres »som ikke kan udsendes af
landet, jf. § 31, og som er pålagt at tage ophold på et be-
stemt indkvarteringssted, jf. stk. 8« til: »som er pålagt at ta-
ge ophold på et bestemt indkvarteringssted, jf. stk. 8«.
4. I § 42 a, stk. 9, indsættes som 2. pkt.:
»Udlændingestyrelsen skal endvidere sikre, at det i for-
nødent omfang kontrolleres, at en udlænding, som er pålagt
at give underretning til indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a,
stk. 10, overholder det givne påbud.«
5. § 42 a, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. Udlændingestyrelsen bestemmer, medmindre
særlige grunde taler derimod, at en udlænding, som er pålagt
at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, jf. stk. 8, 1.
pkt. og 3. pkt., skal give underretning til indkvarteringsope-
ratøren, hvis udlændingen i tidsrummet mellem kl. 23.00 og
6.00 opholder sig uden for indkvarteringsstedet. En under-
retning kan alene omfatte den førstkommende nat eller alene
de tidsrum i løbet af den pågældende nat, hvor udlændingen
opholder sig uden for indkvarteringsstedet.«
6. I § 42 a indsættes efter stk. 10 som nye stykker:
»Stk. 11. En udlænding, hvis opholdstilladelse efter § 7
eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller §
21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31,
og en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om op-
holdstilladelse efter § 7, men som ikke kan udsendes af lan-
det, jf. § 31, har pligt til at orientere politiet og Udlændinge-
styrelsen om sit faste opholdssted, såfremt udlændingen ikke
er pålagt opholdspligt efter stk. 8, 1. pkt., og udlændingen
tager fast ophold uden for et indkvarteringssted, jf. stk. 5,
hvortil den pågældende er anvist eller kan anvises at tage
ophold.
Stk. 12. Udlændingestyrelsen skal, såfremt særlige grunde
taler herfor, beslutte, at en udlænding, som har taget fast op-
hold uden for et indkvarteringssted, jf. stk. 5 og 11, og som
har orienteret herom, jf. stk. 11, får udgifterne til underhold
og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, jf. stk. 1, jf. stk. 3
og 4, dækket af Udlændingestyrelsen efter Udlændingesty-
relsens nærmere bestemmelse herom.«
Stk. 11-17 bliver herefter stk. 13-19.
Lovforslag nr. L 165 Folketinget 2018-19
Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2018-6471
CS000569
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 2019.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men loven
kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de hen-
holdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Lovforslagets baggrund og formål
2. Lovforslagets indhold
2.1. Nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underretnings- og meldepligt
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Opholdspligt
2.1.1.2. Underretningspligt
2.1.1.3. Meldepligt
2.1.2. Ministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ændring
2.2. Orienteringspligt
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Kontrolforanstaltninger over for udlændinge på tålt ophold
2.2.1.2. Forsørgelse og indkvartering af udlændinge på tålt ophold, der af særlige grunde ikke
er pålagt opholdspligt eller har fået ophævet en opholdspligt
2.2.2. Ministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Fastlæggelse af omfanget af Udlændingestyrelsens kontrolpligt for udlændinge pålagt opholdspligt
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ændring
3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
3.1. Den foreslåede nyaffattelse af opholds-, underretnings- og meldepligten
3.2. Den foreslåede orienteringspligt
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
3
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
4
1. Lovforslagets baggrund og formål
Regeringen ønsker at sikre en tæt kontrol med udlændinge
på tålt ophold, kriminelle udviste og andre udlændinge, der
er uønskede her i landet.
Regeringen har derfor siden sin tiltræden gennemført en
række skærpelser af kontrollen med udlændinge på tålt op-
hold og kriminelle udviste. Der er bl.a. indført en underret-
ningspligt, som supplerer opholds- og meldepligten, og
straffen for overtrædelse af pålagte kontrolforanstaltninger
er blevet skærpet. Den skærpede kontrol afspejler, at de på-
gældende udlændinge skal udsendes, så snart muligheden
herfor opstår, og at de danske myndigheder derfor har en in-
teresse i at føre en tæt kontrol med de pågældendes opholds-
sted.
Formålet med dette lovforslag er at gennemføre en yderlige-
re styrkelse af de danske myndigheders muligheder for at
føre kontrol med udlændinge, der er uønskede her i landet.
Lovforslaget indeholder for det første et forslag om at nyaf-
fatte bestemmelserne om opholds-, underretnings- og mel-
depligt. Udlændinge på tålt ophold skal pålægges opholds-,
underretnings- og meldepligt, medmindre særlige grunde,
herunder Danmarks internationale forpligtelser, taler heri-
mod. Det har i den forbindelse hidtil været opfattelsen, at
udlændinge på tålt ophold er omfattet af artikel 2 i 4. til-
lægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention (EMRK), og at de er omfattet af den beskyttelse af
bevægelsesfriheden, der følger af bestemmelsen. Formålet
med nyaffattelsen er på den baggrund at kunne angive i be-
mærkningerne, at personer på tålt ophold ikke har lovligt
ophold her i landet og som konsekvens heraf ikke længere
vil være omfattet af beskyttelsen af bevægelsesfriheden i ar-
tikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.
Lovforslaget indeholder for det andet forslag om at styrke
politiets mulighed for at føre kontrol med udlændinge på tålt
ophold, der får ophævet deres opholdspligt. På baggrund af
Højesterets dom af 17. januar 2017, som gengivet i UfR.
2017.1228H, har en række udlændinge på tålt ophold fået
ophævet deres opholdspligt som følge af, at pålægget om
opholdspligt udgjorde et uproportionalt indgreb i deres be-
vægelsesfrihed i strid med EMRK. Udlændinge på tålt op-
hold, der får ophævet deres opholdspligt, vil som udgangs-
punkt blive anvist at tage ophold på det udrejsecenter, hvor
de hidtil har været indkvarteret, men vil kunne tage ophold
uden for udrejsecentret, da de ikke længere er pålagt op-
holdspligt. Det forhold, at opholdspligten er ophævet, æn-
drer dog ikke ved, at de pågældende fortsat er på tålt ophold,
og at de danske myndigheder fortsat har en interesse i at fø-
re kontrol med de pågældende udlændinges opholdssted.
Det foreslås på den baggrund, at udlændinge på tålt ophold,
der får ophævet opholdspligten, og som herefter tager op-
hold uden for det af Udlændingestyrelsen anviste indkvarte-
ringssted, pålægges en pligt til at orientere politiet om deres
faste opholdssted. Formålet med en sådan orienteringspligt
er at sikre, at politiet løbende har kendskab til den pågæl-
dendes opholdssted, således at den enkelte udlænding kan
pålægges meldepligt i nærheden af det sted, hvor udlændin-
gen tager fast ophold, og således at der kan ske udsendelse,
når muligheden herfor opstår.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.2.
En udlænding på tålt ophold, der får ophævet opholdsplig-
ten, eller som af særlige grunde ikke pålægges opholdspligt,
har som udgangspunkt alene adgang til at få dækket udgifter
til underhold og sundhedsmæssige ydelser (Udlændingesty-
relsens forsørgelsespligt) på det udrejsecenter, hvor den på-
gældende er anvist indkvartering. Dette gælder som ud-
gangspunkt også selvom udlændingen fraflytter udrejsecen-
tret. Det er ministeriets opfattelse, at denne ordning, hvoref-
ter udlændinge på tålt ophold i almindelighed ikke har ret til
at medtage forsørgelse, skal opretholdes. Der kan dog være
særlige tilfælde, hvor den pågældende udlænding som følge
af Danmarks internationale forpligtelser har ret til at medta-
ge sin forsørgelse.
Lovforslaget indeholder på den baggrund for det tredje et
forslag om, at det fastsættes i udlændingeloven, at Udlæn-
dingestyrelsen i særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt for
at overholde Danmarks internationale forpligtelser, skal be-
stemme, at en udlænding, der tager ophold udenfor udrejse-
centret, er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelses-
pligt i tilknytning til nærmeste indkvarteringssted eller på
anden vis. Det foreslås endvidere, at udlændingen – for, at
Udlændingestyrelsen kan tage stilling til spørgsmålet om
stedet for forsørgelse – skal orientere Udlændingestyrelsen
om sit opholdssted. Den foreslåede orienteringspligt foreslås
således også at omfatte en orientering af Udlændingestyrel-
sen.
Der henvises ligeledes til lovforslagets pkt. 2.2.
Formålet med lovforslaget er for det fjerde at fastlægge om-
fanget af Udlændingestyrelsens pligt til at føre kontrol med,
om et pålæg om opholdspligt overholdes, således at det
fremgår af udlændingeloven, at styrelsens pligt til i fornø-
dent omfang at føre kontrol også omfatter andre udlændin-
ge, der er pålagt en opholdspligt, end kun udlændinge på tålt
ophold. Det foreslås endvidere, at Udlændingestyrelsen i
fornødent omfang skal føre kontrol med, om et pålæg om
underretningspligt overholdes.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.3.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underret-
nings- og meldepligt
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Opholdspligt
5
Efter bestemmelsen i udlændingelovens § 42 a, stk. 8, skal
Udlændingestyrelsen som udgangspunkt pålægge udlændin-
ge på tålt ophold og kriminelle udviste at tage ophold på et
bestemt indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk.
8, 1. pkt.
Opholdspligten indebærer, at udlændingen skal bo på ind-
kvarteringsstedet og som udgangspunkt overnatte på ind-
kvarteringsstedet hver nat. Udlændingen er imidlertid ikke
frihedsberøvet. Den pågældende vil derfor også i aften- eller
nattetimerne kunne opholde sig og færdes uden for indkvar-
teringsstedet, f.eks. for at besøge venner, bekendte eller lig-
nende uden at skulle være hjemme på et bestemt tidspunkt.
Afgørende er, at udlændingen vender tilbage til indkvarte-
ringsstedet og har indkvarteringsstedet som sit reelle op-
holdssted, dvs. det sted, hvor vedkommende overnatter.
Det beror på en konkret vurdering, om en udlænding har
haft ophold uden for indkvarteringsstedet i et sådant om-
fang, at udlændingen har overtrådt sin opholdspligt.
En udlænding på tålt ophold eller en kriminel udvist, som er
pålagt at tage ophold på et indkvarteringssted, kan få tilla-
delse til at overnatte uden for indkvarteringsstedet i en vis
periode, hvis der er en særlig begrundelse herfor. Det kan
f.eks. være, at udlændingen skal til nødvendig lægebehand-
ling, at der er alvorlig sygdom i udlændingens nærmeste fa-
milie, eller at udlændingen skal aflægge besøg hos nærmeste
familie eller venner.
Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste har tidlige-
re skullet tage ophold på Center Sandholm. Udlændinge-,
integrations- og boligministeren (nu udlændinge- og integra-
tionsministeren) har imidlertid i december 2015 besluttet, at
bl.a. udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, der ik-
ke er frihedsberøvet, skal tage ophold på Udrejsecenter
Kærshovedgård, hvor der er etableret en række sikkerheds-
foranstaltninger, der bl.a. omfatter indhegning, sektionering
og elektronisk adgangskontrol, og hvor kriminalforsorgen er
indkvarteringsoperatør. Der er endvidere politi til stede på
udrejsecenteret døgnet rundt.
Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, der ophol-
der sig her i landet med deres familie, skal som udgangs-
punkt tage ophold på Udrejsecenter Sjælsmark.
Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste pålægges
som nævnt som den altovervejende hovedregel opholdspligt.
Da proportionalitetsbetingelsen løbende skal være opfyldt,
kan det dog med tiden blive vanskeligere at begrunde sådan-
ne indgreb.
Udlændingestyrelsen vil kunne undlade at træffe afgørelse
om, at en udlænding på tålt ophold og en kriminel udvist
skal tage ophold på et udrejsecenter, hvis særlige grunde ta-
ler herfor, herunder hvis det vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser. Dette vil eksempelvis være til-
fældet, hvis den pågældende udlænding på grund af sygdom
har behov for særlig pleje, som ikke kan tilgodeses på eller i
nærheden af et udrejsecenter. Der er tale om en skønsmæs-
sig adgang for Udlændingestyrelsen til at undlade at træffe
en sådan afgørelse. Udlændingestyrelsen vil derfor i hvert
enkelt tilfælde skulle vurdere, om særlige grunde taler imod
at pålægge den pågældende at tage ophold på et udrejsecen-
ter.
Udlændingestyrelsen skal alene undlade at træffe afgørelse
om, at en udlænding på tålt ophold og en kriminel udvist
skal tage ophold på et udrejsecenter, hvis det i det konkrete
tilfælde findes at være helt ubetænkeligt.
Udlændingestyrelsens afgørelser om pålæg af opholdspligt
efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. pkt., kan ikke på-
klages til anden administrativ myndighed, jf. udlændingelo-
vens § 46 a, stk. 1, 1. pkt.
Der er i øvrigt almindelig adgang til domstolsprøvelse, jf.
grundlovens § 63.
Overtrædelser af bestemmelsen straffes, jf. udlændingelo-
vens § 60, stk. 2, med fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.
Udlændingelovens § 42 a, stk. 8, er oprindeligt affattet ved
lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven
og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-
flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen,
skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset op-
holdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesam-
menføring m.v.).
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folke-
tingstidende 2001-02, tillæg A, side 3979 ff., at det efter den
daværende regerings opfattelse er i Danmarks interesse, at
personer, som har begået alvorlige forbrydelser, eller som
vil begå alvorlige forbrydelser her i landet, ikke søger til
Danmark. Derudover bør det være muligt at kontrollere så-
danne personers ophold her i landet. Dels er der tale om gro-
ve forbrydere, som myndighederne i alle tilfælde bør være
opmærksomme på, uanset om de pågældende har afsonet
straf for den begåede forbrydelse, og dels er der tale om ud-
lændinge, som skal udsendes af landet, så snart der opstår
mulighed herfor.
Det fremgår endvidere, at det er hensigten, at sådanne ud-
lændinge som udgangspunkt skal pålægges at tage ophold i
Center Sandholm som er indhegnet, og hvor der er adgangs-
kontrol og polititilstedeværelse. Hermed sikres det, at myn-
dighederne er bekendt med de pågældendes opholdssted.
Det fremgår ligeledes, at bestemmelsen indebærer, at Ud-
lændingestyrelsen vil kunne undlade at træffe afgørelse om,
at en udlænding på såkaldt tålt ophold skal tage ophold i
Center Sandholm, hvis særlige grunde taler derimod. Der er
tale om en skønsmæssig adgang for Udlændingestyrelsen til
at undlade at træffe en sådan afgørelse, hvorfor Udlændin-
gestyrelsen i hvert enkelt tilfælde vil skulle vurdere, om sær-
lige grunde taler derimod.
Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen kun undlader at
træffe afgørelse om, at en udlænding på såkaldt tålt ophold
6
skal tage ophold i Center Sandholm, hvis det findes at være
helt ubetænkeligt. Da det er et afgørende hensyn bag be-
stemmelsen at sikre myndighedernes kendskab til de pågæl-
dende udlændinges opholdssted, skal det indgå i vurderin-
gen, om der er fare for, at udlændingen vil skjule sig for
myndighederne. Det fremgår, at det endvidere skal indgå i
vurderingen, om der er fare for, at den pågældende vil begå
kriminalitet. Såvel udlændingens aktuelle som tidligere ad-
færd kan inddrages i vurderingen heraf. Er der således f.eks.
tale om en udlænding, der tidligere gentagne gange har be-
gået kriminalitet, vil dette tale imod, at Udlændingestyrelsen
undlader at træffe bestemmelse om, at den pågældende skal
tage ophold i Center Sandholm.
Det taler ligeledes imod, at Udlændingestyrelsen undlader at
træffe bestemmelse om, at den pågældende skal tage ophold
i Center Sandholm, hvis det vil være nødvendigt for politiet
at anvende større ressourcer f.eks. til beskyttelse af udlæn-
dingen, såfremt denne ikke pålægges at opholde sig i Center
Sandholm.
Det fremgår, at det tillige kan indgå i vurderingen, om ud-
lændingen har en ægtefælle eller mindreårige børn her i lan-
det. Dette forhold vil i almindelighed tale for, at Udlændin-
gestyrelsen undlader at træffe afgørelse om, at udlændingen
skal tage ophold i Center Sandholm. Det skal dog ikke til-
lægges betydning, såfremt der er fare for, at udlændingen vil
skjule sig for myndighederne eller begå kriminalitet, eller
hvis det vil være nødvendigt for politiet at anvende større
ressourcer f.eks. til beskyttelse af udlændingen, såfremt den-
ne ikke pålægges at opholde sig i Center Sandholm.
Det fremgår desuden, at i de tilfælde, hvor Udlændingesty-
relsen tillader, at en udlænding på såkaldt tålt ophold tager
ophold uden for Center Sandholm, vil udlændingen i lighed
med de udlændinge, som pålægges at tage ophold i Center
Sandholm, kunne pålægges meldepligt, jf. udlændingelo-
vens § 34, stk. 4. Efterkommer udlændingen gennem længe-
re tid ikke en af politiet iværksat meldepligt, kan den pågæl-
dende i lighed med de udlændinge, som pålægges at tage
ophold i Center Sandholm, frihedsberøves.
Det fremgår videre, at det følger såvel af Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions 4. tillægsprotokol, artikel 2,
som af FNs konvention om borgerlige og politiske rettighe-
der, artikel 12, at enhver, der lovligt befinder sig på en stats
område, inden for dette område skal have ret til at færdes frit
og til frit at vælge sit opholdssted. Denne ret kan dog under-
kastes begrænsninger, hvis det er i overensstemmelse med
lov og kan begrundes i hensynet til f.eks. statens sikkerhed,
den offentlige orden eller andres rettigheder og friheder.
Bestemmelserne omfatter ikke blot statsborgere i et land,
der er forpligtet af de nævnte bestemmelser, men også ud-
lændinge, der lovligt befinder sig på landets område. Det til-
kommer som udgangspunkt staterne at afgøre, hvem der
lovligt befinder sig inden for dets grænser, hvis det i øvrigt
er i overensstemmelse med staternes internationale forplig-
telser.
Det fremgår, at en asylansøger som udgangspunkt har lov-
ligt, processuelt ophold i Danmark fra tidspunktet for indgi-
velsen af asylansøgningen, til asylsagen er færdigbehandlet,
og den pågældendes udrejsefrist er overskredet. En ansøg-
ning om opholdstilladelse på andet grundlag f.eks. humani-
tær opholdstilladelse kan ligeledes begrunde et lovligt, pro-
cessuelt ophold eller forlænge et lovligt, processuelt ophold
i tilfælde, hvor ansøgningen tillægges opsættende virkning
med hensyn til udrejsefristen.
Såfremt udrejsefristen er overskredet, har udlændingen ikke
længere lovligt ophold i Danmark. Dette gælder, selvom ud-
lændingen ikke kan udsendes af landet på grund af Dan-
marks internationale forpligtelser. Udlændinge, der medde-
les afslag på asyl f.eks. på grund af alvorlig kriminalitet,
men som ikke kan udsendes på grund Danmarks internatio-
nale forpligtelser, opholder sig således ulovligt i Danmark
på såkaldt tålt ophold.
Det konkluderes på den baggrund, at en afgørelse om op-
holdspligt, eventuelt kombineret med en meldepligt, som
udgangspunkt vil udgøre en begrænsning i den pågældendes
bevægelsesfrihed. Det bemærkes i den forbindelse videre, at
bestemmelsen i § 42 a, stk. 8, ikke indebærer, at de pågæl-
dende udlændinge frihedsberøves, idet de kan færdes frit
uden for Center Sandholm. Det bemærkes også, at ordnin-
gen efter regeringens opfattelse er nødvendig for at sikre, at
personer, som befinder sig her på såkaldt tålt ophold, ophol-
der sig på steder, som er myndighederne bekendt. Formålet
hermed er bl.a. at sikre, at udlændinge, der har begået alvor-
lig kriminalitet, kan udsendes af landet, så snart dette viser
sig muligt. De pågældende er i princippet uønskede i Dan-
mark, og deres ophold her i landet er alene begrundet i det
forhold, at regeringen ønsker at overholde sine øvrige inter-
nationale forpligtelser efter bl.a. flygtningekonvention og
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.
Det konkluderes videre, at bestemmelsen i § 42 a, stk. 8,
derfor findes at være i overensstemmelse med såvel Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions 4. tillægsproto-
kol, artikel 2, som FNs konvention om borgerlige og politi-
ske rettigheder, artikel 12.
Opholdspligten i udlændingelovens § 42 a, stk. 8, blev ved
lov nr. 291 af 30. april 2003 om ændring af udlændingelo-
ven (Skærpelse af udsendelsesforanstaltningerne, effektivi-
sering af sagsbehandlingen vedrørende ansøgninger om hu-
manitær opholdstilladelse m.v.) udvidet til også at gælde ud-
lændinge, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og
som ikke er varetægtsfængslet efter § 35.
Af bemærkningerne til lovforslaget jf. Folketingstidende
2002-03, tillæg A, side 3894 ff., fremgår det, at når en ud-
lænding dømmes for et strafbart forhold, afgøres det ved
dommen, på baggrund af en påstand fra anklagemyndighe-
den, om udlændingen skal udvises i medfør af udlændingel-
ovens §§ 22-24, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1. Efter ud-
lændingelovens § 32, stk. 1, medfører en udvisningsdom et
indrejseforbud. Selve udrejsen eller udsendelsen af udlæn-
7
dingen effektueres normalt først, når den idømte straf er af-
sonet.
Det blev i den forbindelse anført, at de udsendelseshindrin-
ger, der gælder for udlændinge udvist ved dom, som er i reel
udsendelsesposition, svarer til de udsendelseshindringer, der
er knyttet til afviste asylansøgere. Videre fremgår det, at po-
litiets beføjelser før lovændringen som led i udsendelsesbe-
stræbelserne i forhold til udlændinge udvist ved dom, svare-
de til de instrumenter, der var til rådighed i forhold til afvis-
te asylansøgere. Det fremgår, at en udlænding, der er udvist
ved dom efter udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., ikke
kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og
8 (asyl), medmindre særlige grunde taler derfor. Efter ud-
lændingelovens § 10, stk. 4, kan en udlænding, der er udvist
ved dom, ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens §§ 6 og 9-9 e, medmindre ganske særlige grunde taler
derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen. Udlændinge, der er
udvist ved dom, og som har afsonet den idømte straf, vil så-
ledes som udgangspunkt skulle udrejse af landet.
Det fremgår desuden, at man i forbindelse med lovændrin-
gen har overvejet, om udlændinge udvist ved dom, som efter
afsonet straf ikke er varetægtsfængslede efter udlændingelo-
vens § 35, men som endnu ikke er udrejst eller udsendt af
landet, skulle behandles efter proceduren for udsendelse af
afviste asylansøgere eller efter andre regler. Henset til, at
udlændinge udvist ved dom er uønskede i Danmark og der-
for tillige har fået indrejseforbud her til landet, konkluderes
det, at denne persongruppe bør behandles som udlændinge,
der ligeledes uønsket opholder sig her i landet på såkaldt tålt
ophold, fordi de pågældende på grund af begåede grove
forbrydelser eller lignende er udelukkede fra at opnå asyl,
men som ikke kan udsendes tvangsmæssigt af Danmark på
grund af refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31.
Forslaget indebar derfor, at udlændinge udvist ved dom, der
har afsonet deres straf og ikke er varetægtsfængslede efter
udlændingelovens § 35 med henblik på at effektuere udvis-
ningsdommen, ligeledes skulle kunne pålægges at tage op-
hold i Center Sandholm.
Det fremgik endeligt, at det forhold, at en udlænding udvist
ved dom har en ægtefælle eller mindreårige børn her i lan-
det, som det er tilfældet for udlændinge på såkaldt tålt op-
hold, i almindelighed ikke vil tale for, at Udlændingestyrel-
sen undlader at træffe bestemmelse om, at udlændingen skal
tage ophold i Center Sandholm. Dette gælder uanset om en
udlændig udvist ved dom også er på tålt ophold. Baggrun-
den herfor er, at retten ved afgørelsen om udvisning har ta-
get stilling til, hvorvidt de humanitære hensyn, som er
nævnt i udlændingelovens § 26, herunder udlændingens til-
knytning til herboende personer, bør føre til, at der ikke
træffes afgørelse om udvisning.
Udlændingelovens § 42 a, stk. 8, er efterfølgende ændret
ved lov nr. 1397 af 27. december 2008 om ændring af ud-
lændingeloven (Skærpet meldepligt for udlændinge på tålt
ophold, styrket kontrol med overholdelse af påbud om at ta-
ge ophold på et bestemt indkvarteringssted samt forhøjelse
af strafferammen for overtrædelse af en pålagt meldepligt
eller et påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarte-
ringssted).
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget jf. Folke-
tingstidende 2008-09, tillæg A, side 1929 ff., at det forud-
sættes, at Udlændingeservice (nu Udlændingestyrelsen) gør
alle udlændinge, som pålægges at tage ophold i Center
Sandholm efter § 42 a, stk. 8, bekendt med indholdet af på-
buddet. Videre fremgår det, at hensynet til den nationale sik-
kerhed og den offentlige orden tilsiger, at der er løbende
kontrol med, at sådanne udlændinge overholder påbuddet
om at tage ophold i Center Sandholm. Det fremgår endvide-
re, at det skal sikres, at Udlændingestyrelsen får oplysninger
om, hvorvidt de pågældende overholder et påbud, således at
Udlændingestyrelsen umiddelbart har det fornødne grundlag
for at anmode politiet om at indlede straffesag mod de på-
gældende, hvis påbuddet ikke overholdes.
Det fremgår, at en afgørelse om opholdspligt træffes efter en
indstilling fra Rigspolitiet om, at en udlænding på tålt op-
hold skal pålægges at tage ophold i Center Sandholm.
Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, at udlændingen
skal pålægges at tage ophold i Center Sandholm, sender Ud-
lændingestyrelsen afgørelsen herom til politiet med henblik
på forkyndelse for udlændingen. Det er politiet, som forkyn-
der afgørelsen for udlændingen. Det påtegnes afgørelsen, at
politiet har forkyndt denne.
Det fremgår videre, at artikel 8 normalt ikke kan føre til, at
udlændinge på tålt ophold, som enten er udvist ved dom el-
ler administrativt, og som har ægtefælle og mindreårige
børn her i landet, ikke pålægges at tage ophold i Center
Sandholm. Det skyldes, at der i forbindelse med udvisnin-
gen i medfør af udlændingelovens § 26 er taget stilling til,
om humanitære hensyn, herunder tilknytning til herboende
familie, bør føre til, at udvisning undlades.
Det fremgår også, at såfremt en udlænding på tålt ophold
nægter at efterkomme et pålæg om at tage ophold i Center
Sandholm, kan den pågældende straffes, jf. udlændingelo-
vens § 60, stk. 1 (nu stk. 2). Det er Udlændingestyrelsen,
som i givet fald anmoder det lokale politi om at indlede en
straffesag. Kontrollen med, om en udlænding på tålt ophold
efterlever et påbud om at tage ophold i Center Sandholm,
sker i forbindelse med en konstatering af, om udlændingen
indlogerer sig på centeret, og herefter om udlændingen af-
henter sin post, sine eventuelle ydelser og deltager i aktivite-
ter - f.eks. undervisning - på centeret.
Udlændingestyrelsen skal sikre, at det i fornødent omfang
kontrolleres, om en udlænding på tålt ophold, som er pålagt
at tage ophold i Center Sandholm, jf. § 42 a, stk. 8, overhol-
der det givne påbud.
Det fremgår desuden, at det ligger i opholdsbegrebet, at den
pågældende skal bo i Center Sandholm og som udgangs-
punkt skal overnatte i centeret. En udlænding, som er pålagt
8
at tage ophold i Center Sandholm, må således alene overnat-
te uden for centeret, hvis der er en særlig begrundelse her-
for, f.eks. at udlændingen er blevet indlagt på hospital, eller
grundet alvorlig sygdom i udlændingens nærmeste familie
eller lignende. I den forbindelse bemærkes, at der altid skal
foretages en konkret vurdering af, om indgrebet er proporti-
onalt. Dette skal udlændingen orienteres om i forbindelse
med påbuddet. Samtidig skal udlændingen orienteres om, at
hvis der foreligger en særlig begrundelse for, at udlændin-
gen ikke kan overnatte i centeret, forudsættes det, at udlæn-
dingen så vidt muligt retter henvendelse til Udlændingesty-
relsen forinden og anmoder om dispensation fra overholdel-
se af påbuddet med angivelse af begrundelsen herfor. Efter-
følgende vil udlændingen blive anmodet om at dokumentere
eller sandsynliggøre over for Udlændingestyrelsen, at dis-
pensationen rent faktisk er blevet anvendt i overensstemmel-
se med formålet hermed, f.eks. i form af lægeerklæring for
en indtrådt sygdom.
Det forudsættes, at udlændinge på tålt ophold i forbindelse
med et påbud om at tage ophold i Center Sandholm oriente-
res om, at der sker kontrol af, om udlændingen bor i cente-
ret.
Det fremgår, at da der er tale om en kontrolordning, og ikke
om en afgørelse, kan der ikke klages over kontrolproceduren
eller selve kontrollen i medfør af bestemmelsen til Integrati-
onsministeriet (nu Udlændinge- og Integrationsministeriet),
jf. herved udlændingelovens § 46. Der henvises i den forbin-
delse til, at der ikke kan klages til Integrationsministeriet (nu
Udlændinge- og Integrationsministeriet) over selve afgørel-
sen om at pålægge en udlænding at tage ophold, jf. udlæn-
dingelovens § 42 a, stk. 8, jf. § 46, stk. 2 (nu § 46 a, stk. 1).
Der fremgår, at de omfattede udlændinge normalt være på-
lagt daglig meldepligt til politiet i Center Sandholm, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 34, stk. 3 (nu stk. 4).
Hvis udlændingen overholder sin daglige meldepligt, og Ud-
lændingestyrelsen ikke har anledning til at antage det mod-
satte - f.eks. fordi Udlændingestyrelsen har modtaget oplys-
ninger om, at udlændingen ikke overnatter i centeret, eller
fordi udlændingen ikke deltager i aktiviteter mv. - vil det
kunne lægges til grund, at udlændingen overholder pålægget
om at tage ophold.
Overholder udlændingen ikke den daglige meldepligt, for-
udsættes det i bemærkningerne, at politiet straks giver be-
sked herom til Udlændingestyrelsen.
Det fremgår, at såfremt Udlændingestyrelsen får oplysnin-
ger om, at en udlænding ikke overholder den daglige melde-
pligt eller på anden måde får oplysninger, der tyder på, at
udlændingen ikke bor i Center Sandholm), afhænger det af
en konkret vurdering af omstændighederne, om udlændin-
gen kan antages at have undladt at tage ophold som pålagt.
Det fremgår, at finder Udlændingestyrelsen, at en udlænding
ikke overholder påbuddet om at tage ophold i Center Sand-
holm, skal Udlændingestyrelsen altid anmelde sagen til det
lokale politi med henblik på, at der indledes straffesag, jf.
udlændingelovens § 60, stk. 1 (nu stk. 2). Det forudsættes, at
Udlændingestyrelsen foretager en hurtig vurdering af, om et
påbud er overtrådt.
Udlændingelovens § 42 a, stk. 8, er senest ændret ved lov
nr. 176 af 24. februar 2015, om ændring af lov om pas til
danske statsborgere m.v., udlændingeloven og retsplejelo-
ven (Styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter
i udlandet m.v.).
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folke-
tingstidende 2014-15, tillæg A, L 99, s. 25, at efter udlæn-
dingelovens § 32 a skal afslag på en ansøgning om opholds-
tilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, eller afgørelser om
bortfald eller inddragelse af en sådan opholdstilladelse tilli-
ge indeholde afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan ud-
sendes, hvis denne ikke udrejser frivilligt, jf. § 31. En afgø-
relse om, at den pågældende ikke kan udsendes tvangsmæs-
sigt på grund Danmarks internationale forpligtelser, indebæ-
rer, at udlændingen kommer på såkaldt tålt ophold. Det skal
i den forbindelse bemærkes, at refoulementsforbuddet i ud-
lændingelovens § 31 ikke finder anvendelse, hvis udlændin-
gen opholder sig uden for Danmarks grænser, idet der i den-
ne situation ikke er tale om, at udlændingen udsendes af lan-
det. Artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion finder dog fortsat anvendelse.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 32 a finder også anven-
delse på afgørelser om bortfald efter § 21 b, stk. 1. Udlæn-
dinge, hvis opholdstilladelse er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1,
men som ikke kan udsendes tvangsmæssigt, vil således
komme på tålt ophold.
Det fremgår, at de også vil skulle være underlagt de samme
regler, som gælder for personer på tålt ophold. De vil såle-
des skulle være underlagt den skærpede meldepligt i udlæn-
dingelovens § 34, stk. 4, ligesom de vil være underlagt plig-
ten i § 42 a, stk. 9 (nu stk. 8), til at tage ophold på et bestemt
indkvarteringssted. Hertil kommer, at de ikke vil være om-
fattet af retten til at arbejde og bo uden for asylcentrene.
Ved ændringen kom § 42 a, stk. 8, således også til at omfat-
te udlændinge, som har mistet deres opholdstilladelse efter §
21 b, stk. 1, og som ikke kan udsendes tvangsmæssigt.
2.1.1.2. Underretningspligt
Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 10, skal udlændinge på
tålt ophold og kriminelle udviste, der er pålagt opholdspligt,
underrette indkvarteringsoperatøren, hvis de opholder sig
uden for indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00
og kl. 6.00 om morgenen.
Bestemmelsen er indført i forbindelse med L 189 af 27. fe-
bruar 2017. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,
jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 51, side 6 ff., at
Aftalen om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt
ophold og kriminelle udviste, som regeringen (Venstre) den
15. juni 2016 indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folke-
9
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, inde-
bærer, at der skal indføres en underretningspligt. Aftalen in-
debærer således, at Udlændingestyrelsen som udgangspunkt
skal pålægge udlændinge på tålt ophold og kriminelle udvis-
te at give underretning til indkvarteringsoperatøren (krimi-
nalforsorgen), hvis de opholder sig uden for indkvarterings-
stedet i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00 om morgenen.
Det fremgår videre, at en underretningspligt kan være med
til at sikre en bedre overholdelse af og kontrol med opholds-
pligten. Underretningspligten udgør en påmindelse til ud-
lændingen om, at den enkelte skal bo på indkvarteringsste-
det og som udgangspunkt overnatte på indkvarteringsstedet
hver nat. Dette kan medvirke til, at udlændingen i højere
grad overholder opholdspligten.
Underretningspligten gør det muligt for Udlændingestyrel-
sen og indkvarteringsoperatøren (kriminalforsorgen) - i til-
fælde hvor der konkret skønnes at være anledning hertil - at
gøre den enkelte udlænding opmærksom på, at ophold uden
for indkvarteringsstedet kan udgøre en overtrædelse af op-
holdspligten, og at dette kan have strafferetlige konsekven-
ser.
Det fremgår desuden, at Udlændingestyrelsen gennem un-
derretningspligten kan få supplerende oplysninger til brug
for vurderingen af, om en udlænding overholder sin op-
holdspligt. Underretningspligten kan på den måde være med
til at styrke kontrollen med, om udlændinge på tålt ophold
og kriminelle udviste overholder deres opholdspligt. Under-
retningspligten kan således bl.a. give Udlændingestyrelsen
oplysninger om, hvor længe den pågældende person kan for-
ventes at tage ophold uden for indkvarteringsstedet.
Det fremgår, at underretningspligten har karakter af en selv-
stændig forpligtelse, således at udlændinge på tålt ophold og
kriminelle udviste udover opholds- og meldepligt kan på-
lægges en underretningspligt. En udlænding, der er pålagt
opholds-, underretnings- og meldepligt, har således pligt til
at opfylde alle tre forpligtelser, og der skal – ved manglende
overholdelse – foretages en selvstændig vurdering af, om
udlændingen har overholdt hver enkelt af sine forpligtelser.
Heri ligger også, at en udlænding, der giver underretning
om, at denne ikke vil opholde sig på indkvarteringsstedet,
ikke hermed kan unddrage sig sin opholdspligt. Der kan så-
ledes være tale om en overtrædelse af opholdspligten, uanset
at udlændingen har meddelt, at udlændingen ikke opholder
sig i indkvarteringsstedet den pågældende nat. Det betyder
omvendt også, at det forhold, at udlændingen har overtrådt
underretningspligten og opholdt sig uden for indkvarterings-
stedet uden at have orienteret herom, ikke nødvendigvis vil
indebære, at den pågældende har overtrådt opholdspligten.
Det fremgår, at det vil være tilstrækkeligt, at udlændingen
meddeler, at denne har til hensigt at opholde sig uden for
indkvarteringsstedet. Der er ikke tale om, at myndighederne
- i forbindelse med at underretningen modtages - skal give
tilladelse til, at udlændingen forlader eller udebliver fra ind-
kvarteringsstedet. Den enkelte udlænding kan som hidtil for-
lade eller udeblive fra indkvarteringsstedet, og der er fortsat
ikke tale om, at udlændingen er frihedsberøvet.
Underretningspligten indeholder ikke et krav om, at udlæn-
dingen over for indkvarteringsoperatøren skal oplyse, hvor
udlændingen i stedet agter at opholde sig, eller nærmere skal
oplyse om baggrunden for, at udlændingen opholder sig
uden for indkvarteringsstedet.
Underretningspligten kan alene påbydes udlændinge, der er
pålagt opholdspligt. Underretningspligten er på denne måde
knyttet til opholdspligten og skal sikre en bedre overholdel-
se af denne forpligtelse. Ophæves opholdspligten, vil under-
retningspligten også skulle ophæves.
Det fremgår, at tilladelse til - uanset en pålagt opholdspligt -
af særlige grunde at overnatte uden for indkvarteringsstedet
som anført i bemærkningerne som hidtil vil skulle meddeles
af Udlændingestyrelsen og efter anmodning herom fra ud-
lændingen. Opfyldelse af underretningspligten kan ikke træ-
de i stedet herfor. Tilladelse vil endvidere som hidtil alene
skulle gives af Udlændingestyrelsen, hvis der er en særlig
begrundelse herfor. Har Udlændingestyrelsen meddelt ud-
lændingen tilladelse til ophold uden for indkvarteringsstedet
i forbindelse med f.eks. familiebesøg, vil underretningsplig-
ten ikke finde anvendelse i den periode, som tilladelsen om-
fatter. På tidspunktet, hvor tilladelsen udløber, vil underret-
ningspligten på ny gælde for den enkelte udlænding.
For at sikre, at den enkelte udlænding opfylder sin underret-
ningspligt, således at Udlændingestyrelsen løbende får op-
lysninger til brug for styrelsens kontrol med overholdelse af
opholdspligten, straffes overtrædelse af underretningspligten
med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. udlændingelovens
§ 60, stk. 2.
Det fremgår, at formålet med underretningspligten er at sik-
re en bedre overholdelse af og styrket kontrol med opholds-
pligten. Underretningspligten vil således udgøre en påmin-
delse til udlændingen om, at den enkelte skal bo på indkvar-
teringsstedet og som udgangspunkt overnatte på indkvarte-
ringsstedet hver nat. Dette kan medvirke til, at udlændingen
i højere grad overholder opholdspligten.
Det fremgår videre, at bestemmelsen omfatter udlændinge
på tålt ophold og kriminelle udviste, der er pålagt opholds-
pligt, jf. herved at udlændingen skal være pålagt opholds-
pligt efter § 42 a, stk. 8, 1. pkt. Afviste asylansøgere og an-
dre udlændinge uden lovligt ophold i øvrigt, der pålægges
opholdspligt, vil derimod ikke være omfattet af den foreslå-
ede bestemmelse og vil derfor ikke kunne pålægges under-
retningspligt, uanset at de er pålagt opholdspligt.
Det fremgår, at der med et bestemt indkvarteringssted me-
nes det sted, hvor udlændingen får påbud om at tage ophold.
Det vil for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste
som den overvejende hovedregel være Udrejsecenter Kær-
shovedgård. Bestemmelsen omfatter dog også udlændinge
på tålt ophold og kriminelle udviste, der undtagelsesvis er
10
meddelt opholdspligt i et andet indkvarteringssted. Det afgø-
rende er, at udlændingen er pålagt opholdspligt efter udlæn-
dingelovens § 42 a, stk. 8, 1. pkt.
Videre fremgår det, at udlændingen skal give underretning,
hvis udlændingen opholder sig uden for indkvarteringsstedet
i tidsrummet mellem kl. 23.00. og 6.00. Heri ligger, at ud-
lændingen skal give underretning, inden udlændingen forla-
der indkvarteringsstedet, eller, hvis udlændingen allerede
opholder sig uden for indkvarteringsstedet, inden kl. 23.
Hvis en udlænding f.eks. forlader indkvarteringsstedet i tids-
rummet mellem kl. 23.00 og 6.00, skal udlændingen give
meddelelse herom inden eller i forbindelse med, at indkvar-
teringsstedet forlades.
Hvis en udlænding f.eks. opholder sig uden for indkvarte-
ringsstedet kl. 22.00 og først forventer at vende tilbage efter
kl. 23.00, skal den pågældende have givet meddelelse herom
inden kl. 23.00.
Giver en udlænding, der opholder sig uden for indkvarte-
ringsstedet, først underretning efter kl. 23, anses underret-
ningspligten ikke for at være opfyldt. Giver den pågældende
meddelelse f.eks. kl. 23.05, vil der være tale om en overtræ-
delse af underretningspligten.
Hvis en udlænding har forladt indkvarteringsstedet inden kl.
23.00, vil der være tale om en overtrædelse af underret-
ningspligten, hvis der ikke er givet underretning herom in-
den kl. 23.00.
Forlader udlændingen indkvarteringsstedet mellem kl. 23.00
og 06.00 uden at give underretning herom, vil der ligeledes
være tale om en overtrædelse af underretningspligten. Straf-
febestemmelsen i § 60, stk. 2, er således i denne situation
fuldbyrdet på det tidspunkt, hvor den pågældende forlader
indkvarteringsstedet uden at underrette herom.
Det fremgår, at det påhviler den enkelte udlænding at give
meddelelse til myndighederne på en sådan måde, at det står
klart, at der er tale om en underretning om, at udlændingen
opholder sig uden for indkvarteringsstedet i tidsrummet
mellem kl. 23.00 og 6.00. Udlændingen kan, inden eller i
forbindelse med at en udlænding forlader indkvarteringsste-
det, f.eks. give meddelelse til vagten, som herefter vil notere
dette. Opholder en udlænding sig uden for indkvarterings-
stedet, vil udlændingen kunne ringe til indkvarteringsstedet
eller til indkvarteringsoperatøren (kriminalforsorgen) og un-
derrette om, at den pågældende ikke vil komme tilbage til
indkvarteringsstedet inden kl. 23.00.
En underretning skal meddeleles personligt af den pågæl-
dende. En person kan således ikke give underretning på veg-
ne af en anden.
Indkvarteringsoperatøren skal ikke - i forbindelse med at un-
derretningen modtages - give tilladelse til, at udlændingen
udebliver fra indkvarteringsstedet jf. bemærkningerne til be-
stemmelsen. Tilladelse til ophold uden for indkvarterings-
stedet vil som hidtil efter ansøgning skulle gives af Udlæn-
dingestyrelsen, hvis der en særlig begrundelse herfor. Har
Udlændingestyrelsen meddelt udlændingen tilladelse til op-
hold uden for indkvarteringsstedet, vil underretningspligten
ikke finde anvendelse i den periode, som tilladelsen omfat-
ter. På tidpunktet, hvor tilladelsen udløber, vil underret-
ningspligten på ny gælde for den enkelte udlænding.
Det forudsættes i den forbindelse, at indkvarteringsoperatø-
ren, når udlændingen forlader indkvarteringscenteret, kan
vejlede udlændingen om indholdet af opholdspligten og
hvilke konsekvenser, det kan have, såfremt udlændingen ik-
ke overholder sin opholdspligt, herunder at overtrædelse af
opholdspligten er strafbar efter udlændingelovens § 60, stk.
2.
Det fremgår endvidere, at det ikke er et krav, at udlændin-
gen over for indkvarteringsoperatøren oplyser, hvor udlæn-
dingen i stedet vil opholde sig, eller nærmere oplyser om
baggrunden for, at udlændingen tager ophold uden for ind-
kvarteringsstedet.
Såfremt en udlænding forlader indkvarteringsstedet uden at
give underretning herom, men efterfølgende meddeles tilla-
delse til opholdet uden for indkvarteringsstedet, vil der ikke
være tale om en overtrædelse af underretningspligten. Det
kan f.eks. være tilfældet, hvis udlændingen bliver akut syg
og derfor må indlægges på hospital.
En underretning kan alene omfatte den førstkommende nat,
hvor udlændingen opholder sig uden for indkvarteringsste-
det, eller alene de tidsrum i løbet af natten, hvor udlændin-
gen opholder sig uden for indkvarteringsstedet. En udlæn-
ding kan således ikke ved at oplyse, at udlændingen agter at
opholde sig uden indkvarteringsstedet i en længere periode,
der omfatter flere dage, dermed opfylde sin underretnings-
pligt for perioden efter den første nat.
For at opfylde underretningspligten skal udlændingen orien-
tere indkvarteringsoperatøren, hver gang udlændingen ikke
opholder sig på indkvarteringsstedet inden for det anførte
tidsrum. Er der tale om, at udlændingen flere gange i løbet
af en nat færdes ud og ind af indkvarteringsstedet, vil det
dog være tilstrækkeligt, at udlændingen, inden første gang
indkvarteringsstedet forlades, har orienteret herom.
Det fremgår, at bestemmelsen indebærer, at Udlændingesty-
relsen skal træffe afgørelse om påbud om underretnings-
pligt, medmindre særlige grunde taler derimod. Udlændin-
gestyrelsen vil derfor alene kunne undlade at træffe afgørel-
se om underretningspligt, hvis særlige grunde taler derimod.
Det fremgår, at dette navnlig omfatter tilfælde, hvor det i det
konkrete tilfælde må anses at være helt ubetænkeligt at und-
lade at træffe afgørelse om underretningspligt, f.eks. fordi
udlændingen gennem en længere periode har overholdt alle
forpligtelser, og der derfor ikke er helt samme behov for at
opretholde en underretningspligt. Det vil også være tilfæl-
det, hvis det vil være uforeneligt med Danmarks internatio-
11
nale forpligtelser at pålægge en udlænding at give underret-
ning til indkvarteringsoperatøren.
Hvis f.eks. en udlænding har efterlevet myndighedernes på-
bud om opholds-, underretnings- og meldepligt i en sådan
periode, jf. Højesterets dom af 1. juni 2012 som gengivet i
UfR. 2012.2874 H, at opretholdelse heraf i det konkrete til-
fælde må anses for et indgreb i den pågældendes bevægel-
sesfrihed i strid med f.eks. Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions artikel 2 i 4. tillægsprotokol, vil sådanne
kontrolforanstaltninger ikke kunne pålægges.
Det forudsættes, at indkvarteringsoperatøren (kriminalfor-
sorgen) giver meddelelse om overtrædelse af underretnings-
pligten til Udlændingestyrelsen.
Den praktiske tilrettelæggelse, herunder eksempelvis hvil-
ken telefon, der kan ringes til, fastsættes nærmere af ind-
kvarteringsoperatøren i samarbejde med Udlændingestyrel-
sen.
Påbud om underretningspligt er ikke undergivet klagead-
gang, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1, 1. pkt.
Det fremgår, at det forhold, at en udlænding på tålt ophold
og en kriminel udvist skal orientere indkvarteringsoperatø-
ren (kriminalforsorgen) om, at den pågældende har til hen-
sigt ikke at opholde sig på indkvarteringsstedet, ifølge be-
mærkningerne imidlertid må antages at udgøre et indgreb,
der er omfattet af EMRK artikel 8. Underretningspligt anta-
ges ligeledes at udgøre et indgreb i de omfattede personers
ret til at færdes frit og til frit at vælge deres opholdssted ef-
ter artikel 2, stk. 1, i 4. tillægsprotokol til EMRK. Derimod
vil underretningspligten ikke have en intensitet, som inde-
bærer, at der er tale om frihedsberøvelse efter EMRK artikel
5.
Det anføres i relation hertil, at underretningspligten som ud-
gangspunkt må anses for at udgøre et proportionalt indgreb.
Der er et væsentligt behov for at sikre overholdelse af og
kontrol med opholdspligten. Underretningspligten må i den
forbindelse antages alene at udgøre et indgreb af beskeden
intensitet. Der er således ikke tale om, at udlændingene skal
oplyse baggrunden for, at de agter ikke at opholde sig på
indkvarteringsstedet, eller oplyse, hvor de agter at tage op-
hold.
Det fremgår, at særlige grunde til ikke at pålægge en under-
retningspligt, f.eks. kan foreligge i tilfælde, hvor en udlæn-
ding har efterlevet myndighedernes påbud om opholds-, un-
derretnings- og meldepligt i en længere periode. Udlændin-
gestyrelsen kan ved beslutning om, hvorvidt en udlænding
kan pålægges underretningspligt, inddrage, hvor længe ud-
lændingen har været på opholdspligt, og om udlændingen i
øvrigt hidtil har overholdt sin opholds- og meldepligt. Hvis
forholdene i øvrigt taler herfor, skal Udlændingestyrelsen i
et sådan tilfælde træffe beslutning om ophævelse af under-
retningspligten.
Det fremgår endeligt, at reglerne om opholds-, underret-
nings- og meldepligt skal administreres i overensstemmelse
med Danmarks internationale forpligtelser, jf. Højesterets
dom af 1. juni 2012 som gengivet i UfR. 2012.2874 H. Det
indebærer bl.a., at Udlændingestyrelsen og politiet løbende
skal vurdere, om påbud om opholds-, melde- og underret-
ningspligt er i overensstemmelse med Danmarks internatio-
nale forpligtelser. I den konkrete sag fandt Højesteret efter
en samlet vurdering, at en afgørelse truffet af Udlændinge-
styrelsen om, at en udlænding skulle bo og overnatte i Cen-
ter Sandholm, udgjorde et uproportionalt indgreb i udlæn-
dingens bevægelsesfrihed i strid med artikel 2 i tillægsproto-
kol 4 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Afgørelsen måtte derfor ophæves som ugyldig.
2.1.1.3. Meldepligt
Efter bestemmelsen i udlændingelovens § 34, stk. 4, bestem-
mer politiet, medmindre særlige grunde taler derimod, at en
udlænding på tålt ophold skal give møde hos politiet på nær-
mere angivne tidspunkter med henblik på løbende at sikre,
at politiet har kendskab til udlændingens opholdssted.
Efter udlændingelovens § 48, stk. 1, 2. pkt., træffes afgørel-
sen om meldepligt af Rigspolitichefen eller politidirektøren.
Rigspolitichefens afgørelse efter § 34 i 1. instans kan påkla-
ges til udlændinge- og integrationsministeren jf. § 48, stk. 2,
2. pkt. Politidirektørens afgørelser kan påklages til Rigspoli-
tichefen jf. § 48, stk. 2, 1. pkt.
Overtrædelse af bestemmelsen straffes, jf. udlændingelo-
vens § 60, stk. 2, med fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Ef-
ter udlændingelovens § 36, stk. 2, kan en udlænding, der en
eller flere gange ikke efterkommer politiets bestemmelse ef-
ter § 34, stk. 4, frihedsberøves, såfremt det er nødvendigt for
at afgøre, om der er opstået mulighed for udsendelse jf. ud-
lændingelovens § 32b.
Udlændingelovens § 34, stk. 3 (nu stk. 4) er oprindeligt af-
fattet ved lov nr. 362 af 6. juni 2002 om ændring af udlæn-
dingeloven (Initiativer mod terrorisme m.v. opfølgning på
FNs Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 af 28. september
2001 om bekæmpelse af terrorisme).
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folke-
tingstidende 2001-02, tillæg A, side 762 ff., at der på bag-
grund af ordningen i udlændingelovens § 49 b, hvorefter
Udlændingestyrelsen er forpligtet til hvert halve år, eller når
der i øvrigt er anledning hertil, at undersøge, hvorvidt der er
grundlag for at ændre afgørelsen om, at der ikke kan ske ud-
sendelse (jf. Danmarks Internationale forpligtelser), og af
hensyn til at sikre fuld efterlevelse af FN-resolution nr.
1373, er et behov for, at politiet kan iværksætte meldepligt
over for udlændinge på tålt ophold. Det er således af væ-
sentlig betydning, at myndighederne er vidende om udlæn-
dingens opholdssted, når denne vurdering skal foretages,
hvis muligheden for at udsende den pågældende måtte op-
stå.
12
Det fremgår ligeledes, at formålet med meldepligten er lø-
bende at sikre, at politiet har kendskab til udlændingens op-
holdssted.
Efter bestemmelsen i § 32 b skal en afgørelse om, at en ud-
lænding, der er meddelt afslag på asyl, ikke kan udsendes,
jf. udlændingelovens § 31, ændres, hvis det grundlag, som
er angivet i afgørelsen, ikke længere er til stede. Udlændin-
gestyrelsen er efter den foreslåede bestemmelse i § 49 b for-
pligtet til hvert halve år, eller når der i øvrigt er anledning
hertil, at undersøge, hvorvidt der er grundlag for at ændre
afgørelsen om, at der ikke kan ske udsendelse.
Det fremgår, at bestemmelsen i § 32 b omfatter afgørelser
vedrørende udlændinge, der er meddelt afslag på asyl på
grund af flygtningekonventionens eller udlændingelovens
udelukkelsesgrunde, men som ikke kan udsendes på grund
af udlændingelovens refoulementsforbud. Bestemmelsen i §
34, stk. 3 (nu stk. 4), giver mulighed for at pålægge sådanne
udlændinge meldepligt.
Det fremgår, at det med meldepligten sikres, at politiet
umiddelbart har mulighed for at drage omsorg for udlændin-
gens udrejse, hvis afgørelsen om, at udlændingen ikke kan
udsendes på grund af udlændingelovens refoulementsfor-
bud, ændres i medfør af bestemmelsen i § 32 b, eller hvis
der i øvrigt skulle opstå mulighed for at udsende den pågæl-
dende til et tredjeland.
Det fremgår, at en afgørelse om iværksættelse af meldepligt
træffes af politiet med klageadgang til ministeren for flygt-
ninge, indvandrere og integration (nu Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet), jf. udlændingelovens § 48, stk. 1, 2. og
4. pkt. (nu 5. pkt.). Klage har ikke opsættende virkning, jf.
udlændingelovens § 48, stk. 1, 5. pkt. (nu 6. pkt.).
Udlændingelovens § 34, stk. 3 (nu stk. 4), er efterfølgende
ændret ved lov nr. 1397 af 27. december 2008, om ændring
af udlændingeloven (Skærpet meldepligt for udlændinge på
tålt ophold, styrket kontrol med overholdelse af påbud om at
tage ophold på et bestemt indkvarteringssted samt forhøjelse
af strafferammen for overtrædelse af en pålagt meldepligt
eller et påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarte-
ringssted).
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folke-
tingstidende 2008-09, tillæg A, , side 1928 ff., at hensynet
til den nationale sikkerhed og den offentlige orden tilsiger,
at udlændinge på tålt ophold underlægges en skærpet melde-
pligt. Der skal således sikres politiet mulighed for i langt hø-
jere grad, end tilfældet er i dag, at få en helt aktuel viden om
de gældendes opholdssted, herunder for at kunne udsende de
pågældende straks, når muligheden herfor måtte op stå. Det
bemærkes i den forbindelse, at tvangsmæssig udsendelse til
hjemlandet vil forudsætte en ændring af asylmyndigheder-
nes afgørelse, hvilket vil tage noget tid. Det fremgår videre
af bemærkningerne, at udlændinge på tålt ophold i videst
muligt omfang skal pålægges personligt at melde sig til poli-
tiet dagligt efter politiets nærmere bestemmelse.
Det fremgår, at udebliver en udlænding, der er administra-
tivt udvist, fordi den pågældende må anses for at være en fa-
re for statens sikkerhed, uden lovligt forfald (sygdom eller
anden lovlig årsag) fra meldepligten, iværksættes en under-
søgelse af årsagen til, at udlændingen ikke er mødt. En så-
dan undersøgelse omfatter, at udlændingen søges på sit væ-
relse i centeret med henblik på indskærpelse af meldeplig-
ten. Konstateres det, at udlændingen ikke opholder sig i
Center Sandholm (nu Udrejsecenter Kærshovedgård), og har
politiet ikke i øvrigt kendskab til udlændingens opholdssted,
efterlyses udlændingen i Det Centrale Kriminalregister med
henblik på, at politiet, når de antræffer udlændingen, skal
indskærpe opholdspligten og overholdelse af meldepligten. I
de tilfælde, hvor politiet har kendskab til udlændingens op-
holdssted, underrettes Udlændingestyrelsen med henblik på,
at Udlændingestyrelsen kan tage stilling til, om politiet skal
anmodes om under eventuel anvendelse af frihedsberøvelse
at sikre, at udlændingen tager ophold i overensstemmelse
med afgørelsen om ophold.
Det forudsættes, at politiet som udgangspunkt pålægger de
udlændinge på tålt ophold, som er pålagt opholdspligt, dag-
lig meldepligt hos politiet i centeret. Politiet vil kun kunne
undlade at pålægge meldepligt dagligt, hvis det vil være
uproportionalt i forhold til Danmarks internationale forplig-
telser, eller hvis der foreligger andre særlige grunde, f.eks.
sygdom. I sådanne tilfælde kan meldepligt pålægges efter
politiets nærmere bestemmelse, herunder med længere mel-
lemrum.
Politiets afgørelser om meldepligt forkyndes af politiet for
udlændingen. Udlændinge, der ikke er varetægtsfængslede,
indkaldes af politiet med henblik på forkyndelse af afgørel-
sen om meldepligt. Det påtegnes afgørelsen, at politiet har
forkyndt denne.
Politiets afgørelse om meldepligt kan påklages til Integrati-
onsministeriet (nu Udlændinge- og Integrationsministeriet),
jf. udlændingelovens § 48, 5. pkt. Der er almindelig adgang
til domstolsprøvelse efter grundlovens § 63.
Det fremgår, at efter bestemmelsen i § 34, stk. 3 (nu stk. 4),
bestemmer politiet, medmindre særlige grunde taler deri-
mod, at en udlænding på tålt ophold skal give møde hos po-
litiet på et af politiet fastsat nærmere angivet tidspunkt for at
sikre, at politiet løbende har kendskab til udlændingens op-
holdssted.
Hensynet til den nationale sikkerhed og den offentlige orden
tilsiger, at sådanne udlændinge underlægges en skærpet mel-
depligt.
Af hensyn til politiets tilrettelæggelse af meldepligten og
politiets ressourceanvendelse i forbindelse hermed er det po-
litiet, der bestemmer tid og sted for meldepligten.
Det forudsættes, at politiet som udgangspunkt pålægger de
udlændinge på tålt ophold, som er pålagt at tage ophold i
Center Sandholm, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8, daglig
13
meldepligt hos politiet i centeret. Udlændingen skal give
personligt møde hos politiet.
Politiet kan således kun undlade at pålægge meldepligt dag-
ligt, hvis det vil være uproportionalt i forhold til Danmarks
internationale forpligtelser, eller hvis der foreligger andre
særlige grunde, f.eks. sygdom. I sådanne tilfælde kan melde-
pligt pålægges efter politiets nærmere bestemmelse, herun-
der med længere mellemrum.
Det fremgår, at det for så vidt angår de udlændinge på tålt
ophold, hvor Udlændingestyrelsen har undladt at træffe af-
gørelse om opholdspligt, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8,
forudsættes, at politiet som udgangspunkt pålægger de på-
gældende daglig meldepligt hos det lokale politi efter politi-
ets nærmere bestemmelse. Udlændingen skal give personligt
møde hos politiet.
Ved beslutningen om pålæg af meldepligt skal udlændingen
gøres bekendt med, at udlændingen skal overholde den på-
lagte meldepligt. Der vil derfor alene i situationer, hvor der
foreligger ganske specielle omstændigheder, der betyder, at
udlændingen er afskåret fra at overholde meldepligten, kun-
ne gives dispensation fra overholdelse af meldepligt. Det
kan f.eks. være i en situation, hvor udlændingen er syg og
har behov for lægehjælp. I sådanne situationer forudsættes
det, ifølge bemærkningerne, at udlændingen så vidt muligt
retter henvendelse til politiet forinden og anmoder om dis-
pensation fra overholdelse af meldepligt med angivelse af
begrundelse herfor. Efterfølgende vil udlændingen blive an-
modet om at dokumentere eller sandsynliggøre over for po-
litiet, at de oplysninger, den pågældende har givet om be-
grundelsen for den manglende overholdelse af meldepligten,
kan lægges til grund, f.eks. ved fremlæggelse af lægeerklæ-
ring.
Om forholdet til Danmarks internationale konventioner
fremgår det, at den skærpede meldepligt vil være et indgreb,
der er omfattet af artikel 2 (om frihed til valg af opholds-
sted) i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention. Det følger af den nævnte bestemmelse,
at enhver, der lovligt befinder sig på en stats område, inden
for dette skal have ret til at færdes frit og til frit at vælge sit
opholdssted. Beskyttelsen omfatter også udlændinge, herun-
der udlændinge, der er på tålt ophold. Retten er dog ikke ab-
solut, idet der kan gøres indgreb i denne ret, hvis det er i
overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demo-
kratisk samfund af hensyn til bl.a. den nationale sikkerhed
og den offentlige orden. Det indebærer bl.a., at indgrebet
skal være proportionalt i hvert enkelt tilfælde.
Den skærpede meldepligt varetager hensynet til den nationa-
le sikkerhed og den offentlige orden og må som udgangs-
punkt anses for proportional, idet det - for at sikre de pågæl-
dende personers tilstedeværelse med henblik på udsendelse -
kan være vanskeligt at pege på mindre indgribende foran-
staltninger. Da proportionalitetsbetingelsen løbende skal væ-
re opfyldt, kan det med tiden blive vanskeligere at begrunde
sådanne indgreb, f.eks. hvis det viser sig fortsat at være
umuligt at udsende den pågældende.
Det fremgår, at afgørelser om meldepligt og påbud om op-
hold vil kunne indbringes for domstolene efter grundlovens
§ 63.
Politiet skal kunne godtgøre, at indgrebet i hvert enkelt til-
fælde er proportionalt. Heri ligger bl.a., at myndighederne
skal kunne fremlægge oplysninger, der viser, at der er et ri-
meligt grundlag for indgrebet af hensyn til at sikre de pågæl-
dende personers tilstedeværelse med henblik på udsendelse.
Udlændingelovens § 34, stk. 4, er senest ændret ved lov nr.
176 af 24. februar 2015, om ændring af lov om pas til dan-
ske statsborgere m.v., udlændingeloven og retsplejeloven
(Styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i
udlandet m.v.).
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folke-
tingstidende 2014-15, tillæg A, L 99, s. 25, at efter udlæn-
dingelovens § 32 a skal afslag på en ansøgning om opholds-
tilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, eller afgørelser om
bortfald eller inddragelse af en sådan opholdstilladelse, tilli-
ge indeholde afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan ud-
sendes, hvis denne ikke udrejser frivilligt, jf. § 31. En afgø-
relse om, at den pågældende ikke kan udsendes tvangsmæs-
sigt på grund af Danmarks Internationale forpligtelser, inde-
bærer, at udlændingen kommer på såkaldt tålt ophold. Re-
foulementsforbuddet i udlændingelovens § 31 finder ikke
anvendelse, hvis udlændingen opholder sig uden for Dan-
marks grænser, idet der i denne situation ikke er tale om, at
udlændingen udsendes af landet. Artikel 3 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention finder dog fortsat anvendel-
se i denne situation.
Det fremgår, at bestemmelsen i udlændingelovens § 32 a og-
så finder anvendelse på afgørelser om bortfald efter § 21 b,
stk. 1. Udlændinge, hvis opholdstilladelse er bortfaldet efter
§ 21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes tvangsmæssigt,
vil således komme på tålt ophold.
Det fremgår, at de også vil skulle være underlagt de samme
regler, som gælder for personer på tålt ophold. De vil såle-
des skulle være underlagt den skærpede meldepligt i udlæn-
dingelovens § 34, stk. 4, ligesom de vil være underlagt plig-
ten i § 42 a, stk. 9 (nu stk. 8), til at tage ophold på et bestemt
indkvarteringssted. Hertil kommer, at de ikke vil være om-
fattet af retten til at arbejde og bo uden for asylcentrene.
Ved ændringen kom § 34, stk. 4, således også til at omfatte
udlændinge, som har mistet deres opholdstilladelse efter §
21 b, stk. 1, og som ikke kan udsendes tvangsmæssigt.
2.1.2. Ministeriets overvejelser
Udlændinge på tålt ophold er uønskede her i landet, og det
er ministeriets opfattelse, at de danske myndigheder i videst
muligt omfang skal føre kontrol med de pågældende, såle-
des at der kan ske udsendelse, så snart muligheden herfor
14
opstår. Udlændinge på tålt ophold skal derfor som udgangs-
punkt pålægges opholds-, melde- og underretningspligt.
Et pålæg om opholds-, underretnings- og meldepligt rejser
navnlig spørgsmål om forholdet til Danmarks internationale
forpligtelser.
Efter artikel 2, stk. 1, i 4. tillægsprotokol til EMRK, skal en-
hver, der lovligt opholder sig på en stats område, inden for
dette område have ret til at færdes frit og til at vælge sit op-
holdssted. Efter stk. 3, skal udøvelsen af disse rettigheder ik-
ke være underkastet andre begrænsninger end sådanne, som
er i overensstemmelse med loven, og som er nødvendige i et
demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed
eller den offentlige tryghed, for at opretholde den offentlige
orden, for at forebygge forbrydelse, for at beskytte sundhe-
den eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettighe-
der og frihedsrettigheder. Efter stk. 4, kan de i stk. 1, nævnte
rettigheder endvidere inden for særlige områder underkastes
restriktioner, som er indført ved lov, og som i et demokra-
tisk samfund tjener almenvellet.
I forbindelse med indførelsen af opholdspligten ved lov nr.
365 af 6. juni 2002, som omtalt ovenfor under pkt. 2.1.1.1.,
er det i bemærkningerne anført, at det følger såvel af Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions 4. tillægsproto-
kol, artikel 2, som af FNs konvention om borgerlige og poli-
tiske rettigheder, artikel 12, at enhver, der lovligt befinder
sig på en stats område, inden for dette område skal have ret
til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted. Denne ret
kan dog underkastes begrænsninger, hvis det er i overens-
stemmelse med lov og kan begrundes i hensynet til f.eks.
statens sikkerhed, den offentlige orden eller andres rettighe-
der og friheder.
Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at bestem-
melserne omfatter ikke blot statsborgere i et land, der er for-
pligtet af de nævnte bestemmelser, men også udlændinge,
der lovligt befinder sig på landets område. Det tilkommer
som udgangspunkt staterne at afgøre, hvem der lovligt bef-
inder sig inden for dets grænser, hvis det i øvrigt er i over-
ensstemmelse med staternes internationale forpligtelser.
Det anføres endvidere, at en asylansøger som udgangspunkt
har lovligt, processuelt ophold i Danmark fra tidspunktet for
indgivelsen af asylansøgningen, til asylsagen er færdigbe-
handlet, og den pågældendes udrejsefrist er overskredet. En
ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag, f.eks. hu-
manitær opholdstilladelse, kan ligeledes begrunde et lovligt,
processuelt ophold eller forlænge et lovligt, processuelt op-
hold i tilfælde, hvor ansøgningen tillægges opsættende virk-
ning med hensyn til udrejsefristen.
Endvidere anføres det, at udlændingen ikke længere har lov-
ligt ophold i Danmark, når udrejsefristen er overskredet.
Dette gælder, selvom udlændingen ikke kan udsendes af
landet på grund af forbuddet mod refoulement i udlændin-
gelovens § 31. Udlændinge, der meddeles afslag på asyl,
f.eks. på grund af alvorlig kriminalitet, men som ikke kan
udsendes på grund af udlændingelovens refoulementsfor-
bud, opholder sig således ulovligt i Danmark på såkaldt tålt
ophold.
I forarbejderne til lov nr. 1397 af 27. december 2008 anføres
det, at det følger af artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK,
at enhver, der lovligt befinder sig på en stats område, inden
for dette skal have ret til at færdes frit og til frit at vælge op-
holdssted. Endvidere anføres det, at beskyttelsen i artikel 2 i
4. tillægsprotokol til EMRK også omfatter udlændinge, her-
under udlændinge på tålt ophold. På den baggrund anføres
det, at den styrkede kontrol med, at påbuddet om at tage op-
hold i Center Sandholm (nu Udrejsecenter Kærshovedgård)
overholdes, vil være et indgreb, der er omfattet af artikel 2
(om frihed til valg af opholdssted) i 4. tillægsprotokol til
EMRK.
Tilsvarende betragtninger har gjort sig gældende i forhold til
affattelsen af underretnings- og meldepligten.
Det har på den baggrund hidtil været regeringens opfattelse,
at udlændinge på tålt ophold har været omfattet af beskyttel-
sen i artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK, og at de er om-
fattet af den beskyttelse af bevægelsesfriheden, der følger af
bestemmelsen.
Det bemærkes i den forbindelse, at det tilkommer medlems-
staterne at afgøre, hvem der lovligt befinder sig inden for
deres grænser og dermed er omfattet af beskyttelsen i artikel
2 i 4. tillægsprotokol til EMRK, jf. f.eks. Menneskerettig-
hedsdomstolens afvisningsbeslutning af 20. november 2007
i sagen Omwenyeke mod Tyskland.
I denne sag, der omhandlede en asylansøger, som var pålagt
ikke at forlade byen Wolfsburg, udtalte Domstolen i præmis
1, at artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK beskytter bevæ-
gelsesfriheden for personer, der opholder sig lovligt på en
stats område. Denne betingelse refererer til den pågældende
stats nationale ret. Det er op til national ret og nationale
myndigheder at fastlægge betingelserne, som skal være op-
fyldt, for at en persons tilstedeværelse på territoriet kan an-
ses som lovlig. Artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK kan
ikke fortolkes således, at den tildeler en udlænding ret til at
tage ophold eller til fortsat ophold i et land, hvor den pågæl-
dende ikke er statsborger, og bestemmelsen omhandler ikke
de betingelser under hvilke, en person har ret til at blive i et
land.
Domstolen udtalte videre, at som følge deraf må udlændin-
ge, som midlertidigt er tildelt adgang til et bestemt område
af statens territorium, mens de afventer en proces, der skal
afgøre, hvorvidt de har ret til en opholdstilladelse, jf. de re-
levante bestemmelser i national ret, kun anses for lovligt at
have ophold på statens territorium, så længe de overholder
de betingelser, som gælder for deres indrejse og ophold.
Hvis der er tvist om, hvorvidt en person efter national ret
befinder sig lovligt på en medlemsstats territorium, foretager
Menneskerettighedsdomstolen en selvstændig vurdering af
15
dette spørgsmål på grundlag af national ret, jf. f.eks. dom af
9. juli 2007 i sagen Tatishvili mod Rusland.
Den daværende Menneskerettighedskommission udtalte ved
afgørelse af 9. oktober 1989 i sagen Aygün mod Sverige -
om en udlænding på tålt ophold, som var blevet påbudt ikke
at forlade Stockholm Kommune - at udlændinge, som fore-
løbig har tilladelse til at opholde sig i et bestemt område af
en medlemsstat, alene kan ses for at opholde sig lovligt i
medfør af artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK, hvis de
overholder de betingelser, der er fastsat for deres indrejse og
ophold.
Menneskerettighedsdomstolen henviste til Kommissionens
retsopfattelse ved afvisningsbeslutning af 20. november
2007 i sagen Omwenyeke mod Tyskland om begrænsninger
i en asylansøgers bevægelsesfrihed, mens asylsagen blev be-
handlet.
Ved dom af 31. januar 2012 i sagen M. S. mod Belgien har
Menneskerettighedsdomstolen imidlertid fundet, at en ud-
lænding på tålt ophold, der ikke efter belgisk ret havde lov-
ligt ophold, heller ikke havde lovligt ophold i medfør af arti-
kel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK. Det udgjorde dermed
ikke et indgreb i denne bestemmelse, at udlændingen bl.a.
var blevet pålagt at bo på en bestemt adresse, at melde sig to
gange om dagen til det lokale politi samt ikke at forlade en
bestemt kommune uden på forhånd at have underrettet det
lokale politi.
Menneskerettighedsdomstolen udtalte i dommens præmis
196, at stk. 1, i artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK kun
finder anvendelse på personer, som befinder sig lovligt på
en kontraherende stats territorium. En national domstol hav-
de understreget, at dette ikke var tilfældet for sagsøger i den
konkrete sag. Domstolen udtalte på den baggrund, at den in-
gen grund havde til at betvivle, at dette faktisk var situatio-
nen for sagsøger efter belgisk ret. Han kunne derfor ikke på-
beråbe sig artikel 2, stk. 1, i 4. tillægsprotokol til EMRK.
På baggrund af M. S. -dommen må det efter regeringens op-
fattelse konkluderes, at når en stat har truffet beslutning om
at udvise en udlænding, befinder vedkommende sig ikke
længere lovligt på den udvisende stats territorium og er der-
for ikke beskyttet af artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK.
Denne vurdering ændres ikke af, at de pågældende udlæn-
dinge pålægges at tage ophold i bestemte udrejsecentre i
Danmark.
En udlænding, der befinder sig her i landet på tålt ophold, er
som hovedregel udvist ved dom eller administrativ beslut-
ning. Der befinder sig dog også herudover et antal udlæn-
dinge på tålt ophold i Danmark, der ikke er udvist ved dom
eller administrativ beslutning. Der er her tale om udlændin-
ge, der er udelukket fra asylretlig beskyttelse, jf. udlændin-
gelovens § 10. På baggrund af M. S. -dommen er det rege-
ringens opfattelse, at de pågældende herefter ikke befinder
sig lovligt i Danmark, og at de pågældende derfor ikke er
beskyttet af artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets opfattelse, at det bør fremgå af bemærkningerne til
opholds-, underretnings- og meldepligten, at en udlænding
på tålt ophold ikke er omfattet af artikel 2 i den 4. tillægs-
protokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
on, idet den pågældende ikke har lovligt ophold her i landet.
Den foreslåede ændring ændrer ikke ved, at myndighederne
som hidtil skal vurdere, om et pålæg om opholds-, underret-
nings- og meldepligt rejser spørgsmål om forholdet til Dan-
marks øvrige internationale forpligtelser, herunder navnlig
artikel 8 i EMRK om beskyttelse af ret til respekt for fami-
lie- og privatlivet, jf. nærmere nedenfor under pkt. 3.1.
2.1.3. Den foreslåede ændring
Det foreslås at affatte § 34, stk. 4, og § 42 a, stk. 8, 1. pkt.
og stk. 10, på ny. Der foretages ikke ændringer i bestemmel-
sernes indhold eller ordlyd, og bestemmelserne forudsættes
administreret som hidtil, jf. ovenfor under pkt. 2.1.1.
Den foreslåede nyaffattelse har til formål at give mulighed
for i bemærkningerne til bestemmelserne at angive, at ud-
lændinge på tålt ophold ikke har lovligt ophold efter dansk
ret, og at de pågældende dermed ikke er omfattet af i artikel
2 i 4. tillægsprotokol til EMRK.
Lovligheden af et pålæg om opholds-, underretnings- eller
meldepligt skal således ikke som hidtil vurderes i forhold til
artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK.
Den foreslåede ændring af bemærkningerne ændrer som an-
ført under pkt. 2.1.1. ikke ved, at myndighederne som hidtil
skal vurdere, om et pålæg om opholds-, melde- og underret-
ningspligt rejser spørgsmål om forholdet til Danmarks øvri-
ge internationale forpligtelser, herunder navnlig artikel 8 i
EMRK om ret til respekt for familie- og privatlivet.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets generelle
opfattelse, at en vurdering af opholds-, underretnings- og
meldepligten i forhold til EMRK artikel 8, i de fleste tilfæl-
de ikke vil føre til et andet resultat end den hidtidige vurde-
ring af de nævnte forpligtelser i forhold til artikel 2 i 4. til-
lægsprotokol til EMRK, jf. Højesterets dom af 17. januar
2017 som gengivet i UfR. 2017.1228H. Det kan imidlertid
ikke afvises, at vurderingen efter EMRK artikel 8 i det kon-
krete tilfælde vil føre til et andet resultat som følge af, at der
er tale om et indgreb i en anden rettighed (retten til respekt
for familie- og privatliv i stedet for retten til fri bevægelig-
hed).
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 5 samt de spe-
cielle bemærkninger hertil.
2.2. Orienteringspligt
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Kontrolforanstaltninger over for udlændinge på tålt
ophold
16
Udlændinge på tålt ophold er undergivet en række kontrol-
foranstaltninger med det formål at sikre, at myndighederne
løbende har kendskab til de pågældendes opholdssted.
Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. pkt., bestemmer
Udlændingestyrelsen, medmindre særlige grunde taler deri-
mod, at en udlænding, der opholder sig her i landet på tålt
ophold, skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted
(opholdspligt).
Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 10, bestemmer Udlæn-
dingestyrelsen, medmindre særlige grunde taler derimod, at
en udlænding, som er pålagt at tage ophold på et bestemt
indkvarteringssted, jf. stk. 8, 1. pkt., skal give underretning
til indkvarteringsoperatøren, hvis udlændingen i tidsrummet
mellem kl. 23.00 og 6.00 opholder sig uden for indkvarte-
ringsstedet (underretningspligt).
Efter udlændingelovens § 34, stk. 4, bestemmer politiet,
medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding
på tålt ophold skal give møde hos politiet på nærmere angiv-
ne tidspunkter med henblik på løbende at sikre, at politiet
har kendskab til udlændingens opholdssted (meldepligt).
Myndighederne skal undlade at træffe afgørelse om pålæg af
kontrolforanstaltninger over for en udlænding på tålt ophold,
hvis særlige grunde taler herfor, herunder hvis det vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Højesteret fandt ved dom af 1. juni 2012, som gengivet i
UfR. 2012.2874H, at et påbud om opholdspligt på tidspunk-
tet for Højesterets afgørelse udgjorde et uproportionalt ind-
greb i udlændingens bevægelsesfrihed i strid med artikel 2 i
4. tillægsprotokol til EMRK. Afgørelsen blev derfor ophæ-
vet som ugyldig. Som en konsekvens heraf blev politiets af-
gørelse om meldepligt ophævet som ugyldig. Udlændingen
havde på dette tidspunkt været pålagt opholdspligt i cirka 5
år og meldepligt i cirka 4 år. Højesteret fandt endvidere, at
et påbud om opholds- og meldepligt ikke kunne anses for
frihedsberøvelse i EMRK artikels 5’s forstand, ligesom op-
holds- og meldepligten ikke indebar forskelsbehandling i
strid med EMRK artikel 14 sammenholdt med EMRK arti-
kel 8. Højesteret bemærkede desuden i dommen, at Højeste-
rets afgørelse ikke udelukkede, at der på ny ville kunne træf-
fes en afgørelse om meldepligt.
Ved dom af 17. januar 2017, som gengivet i UfR.
2017.1218H, fandt Højesteret, at det hensyn til den nationa-
le sikkerhed og offentlige orden, som indgrebene i bevægel-
sesfriheden (dvs. pålæg om opholds- og meldepligt) for ud-
lændinge på tålt ophold varetager, idet de skal sikre de på-
gældende personers tilstedeværelse med henblik på udsen-
delse, udgør en ægte offentlig interesse og i udgangspunktet
vejer tungere end hensynet til de pågældende udviste udlæn-
dinges bevægelsesfrihed. Højesteret fandt dog, at et pålæg
om opholdspligt fra den 9. oktober 2013, hvor forpligtelser-
ne havde været pålagt i en periode på 3 år og 11 måneder,
udgjorde et uproportionalt indgreb i udlændingens bevægel-
sesfrihed i strid med artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK.
Højesteret fastslog, at afgørelserne om meldepligt som følge
heraf også var ugyldige fra den 9. oktober 2013, men at det-
te ikke udelukkede, at der kunne træffes en ny afgørelse om
meldepligt. Højesteret fandt desuden, at EMRK artikel 14,
jf. artikel 8, ikke var overtrådt, og at EMRK artikel 8 ikke
kunne føre til, at afgørelserne om opholds- og meldepligt
var ugyldige fra et tidligere tidspunkt end den 9. oktober
2013.
Såfremt proportionalitetsbetingelsen ikke længere er op-
fyldt, skal et pålæg om opholdspligt ophæves. Det forhold,
at opholdspligten ophæves, er dog ikke til hinder for, at den
pågældende udlænding fortsat pålægges meldepligt, jf. her-
ved Højesterets dom af 1. juni 2012 og 17. januar 2017, som
gengivet i henholdsvis UfR. 2012.2874 H og UfR.
2017.1218 H. Politiet vil i den forbindelse skulle foretage en
selvstændig vurdering af, om udlændingen fortsat skal være
pålagt meldepligt, og i givet fald en vurdering af omfanget
af den pålagte meldepligt. Det vil i den forbindelse være ud-
gangspunktet, at et pålæg om meldepligt skal opretholdes
uændret, uanset at Udlændingestyrelsens pålæg om opholds-
pligt er blevet ophævet, og at meldepligten alene nedsættes i
forhold til det hidtidige omfang eller ophæves, såfremt dette
ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag findes at være
nødvendigt som følge af Danmarks internationale forpligtel-
ser eller som følge af andre særlige grunde.
Politiet vil således kun kunne undlade at pålægge meldepligt
dagligt, hvis det vil være uproportionalt i forhold til Dan-
marks internationale forpligtelser, eller hvis der foreligger
andre særlige grunde, f.eks. sygdom. I sådanne tilfælde kan
meldepligt pålægges efter politiets nærmere bestemmelse,
herunder med længere mellemrum.
2.2.1.2. Forsørgelse og indkvartering af udlændinge på tålt
ophold, der af særlige grunde ikke er pålagt opholdspligt el-
ler har fået ophævet en opholdspligt
Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 1, får en udlænding, der
opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholds-
tilladelse i medfør af § 7, udgifterne til underhold og nød-
vendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændinge-
styrelsen (Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt), indtil
udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen
udrejser eller udsendes, jf. dog stk. 3 og 4 og § 43, stk. 1. En
udlænding som nævnt i 1. pkt., der er blevet meddelt op-
holdstilladelse i medfør af § 7, stk. 1-3, § 9 b, § 9 c eller § 9
e, er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt ind-
til det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til
kommunalbestyrelsen, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 2.
pkt., og integrationslovens § 4, stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4.
Bestemmelsen i § 42 a, stk. 1, omfatter ifølge bemærknin-
gerne til § 1, nr. 3 og 4, i forarbejderne til be-stemmelsen
også udlændinge på tålt ophold, jf. Folketingstidende
2002-03, tillæg A, side 3967. En udlænding på tålt ophold er
derfor som udgangspunkt omfattet af Udlændingestyrelsens
forsørgelsespligt, såfremt den pågældende i øvrigt opfylder
17
betingelserne herfor. Det gælder også en udlænding på tålt
ophold, der får ophævet opholdspligten.
Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt finder ikke anven-
delse i en række tilfælde, herunder omfatter forpligtelsen ik-
ke udlændinge, der har indgået ægteskab med en herboende
person, medmindre særlige grunde foreligger, eller for-
svundne udlændinge, hvis opholdssted ikke kendes, jf. § 42
a, stk. 3, nr. 2 og nr. 3.
Det følger af § 42 a, stk. 7, at Udlændingestyrelsen træffer
bestemmelse om anvisning af indkvartering af udlændinge
omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2. Ved indkvarteringen skal Ud-
lændingestyrelsen så vidt muligt tage hensyn til, om der er
tale om nyankommne asylansøgere eller asylansøgere, der
har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse.
Bestemmelsen i § 42 a, stk. 7, der fastlægger den almindeli-
ge ordning for indkvartering af udlændinge, der er omfattet
af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, indebærer, at de
pågældende udlændinge som udgangspunkt skal indkvarte-
res på et indkvarteringssted for udlændinge, dvs. et modta-
gecenter, et opholdscenter eller et hjem- eller udrejsecenter.
Den almindelige ordning for indkvartering suppleres dog af
de særlige ordninger for indkvartering uden for et asylcenter
i egen bolig og som led i privat indkvartering, der følger af
udlændingelovens § 42 k og § 42 l.
Bestemmelsen i § 42 a, stk. 7, omfatter også udlændinge på
tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt. Får en udlæn-
ding på tålt ophold ophævet opholdspligten, vil Udlændin-
gestyrelsen derfor som udgangspunkt skulle træffe bestem-
melse om anvisning af indkvartering af udlændingen efter §
42 a, stk. 7, 1. og 2. pkt. Som udgangspunkt anvises udlæn-
dingen at tage ophold på Udrejsecenter Kærshovedgård,
men er der tale om en familie, vil de pågældende som ud-
gangspunkt blive anvist at tage ophold på Udrejsecenter
Sjælsmark. Anvisning af indkvartering efter § 42 a, stk. 7,
har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, og der på-
lægges ikke den enkelte udlænding en pligt (i form af en op-
holdspligt) til at tage ophold på det anviste indkvarterings-
sted. En udlænding på tålt ophold, der har fået ophævet en
pålagt opholdspligt, har således ikke pligt at tage ophold det
anviste sted.
Det er som udgangspunkt en generel forudsætning for alle
udlændinge for at være omfattet af Udlændingestyrelsens
forsørgelsespligt, at den pågældende er indkvarteret på det
indkvarteringssted, som den pågældende har fået anvist efter
§ 42 a, stk. 7, medmindre den pågældende har fået tilladelse
til indkvartering uden for et indkvarteringssted enten i egen
bolig eller som led i privat indkvartering, jf. udlændingelo-
vens § 42 k og § 42 l.
Der følger således som udgangspunkt ikke af udlændingelo-
ven en forpligtelse for Udlændingestyrelsen til at forsørge
en udlænding, der fraflytter det af Udlændingestyrelsen an-
viste indkvarteringssted. En udlænding, der uden tilladelse
fraflytter det anviste indkvarteringssted, vil derfor som ud-
gangspunkt ikke længere være omfattet af Udlændingesty-
relsens forsørgelsespligt. Tager udlændingen på ny ophold
på det anviste indkvarteringssted, vil denne dog igen være
omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt. Det be-
mærkes i den forbindelse, at der ikke af den almindelige for-
sørgelsesordning følger en pligt for den enkelte udlænding,
der er anvist et indkvarteringssted, til at overnatte på ind-
kvarteringsstedet, men tager den pågældende ophold uden
for indkvarteringsstedet, og møder udlændingen ikke på ny
op på indkvarteringsstedet inden for kort tid, vil den pågæl-
dende som udgangspunkt ikke længere være berettiget til at
modtage forsørgelse.
Den almindelige ordning for forsørgelse af udlændinge, der
er indkvarteret under Udlændingestyrelsen, gælder også ud-
lændinge, der befinder sig her i landet på tålt ophold. Det er
således som udgangspunkt en forudsætning for, at en udlæn-
ding på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt, er om-
fattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, at den på-
gældende er indkvarteret på et udrejsecenter i overensstem-
melse med den almindelige indkvarteringsordning.
Det bemærkes i den forbindelse, at de særlige ordninger for
indkvartering uden for et asylcenter i egen bolig, jf. udlæn-
dingelovens § 42 k, og som led i privat indkvartering, jf. ud-
lændingelovens § 42 l, ikke omfatter udlændinge på tålt op-
hold, jf. udlændingelovens § 42 k, stk. 2, og § 42 l, stk. 2.
Hvis en udlænding på tålt ophold, der af særlige grunde ikke
er pålagt en opholdspligt eller har fået ophævet sin opholds-
pligt, vælger at fraflytte og tage fast ophold uden for det af
Udlændingestyrelsen anviste indkvarteringssted får myndig-
hederne efter de gældende regler ikke oplysning om, hvor
den pågældende opholder sig, medmindre udlændingen selv
vælger at orientere myndighederne herom.
2.2.2. Ministeriets overvejelser
Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfat-
telse ikke ønskeligt, at udlændinge på tålt ophold kan ophol-
de sig i Danmark, uden at myndighederne har kendskab til,
hvor de opholder sig. De danske myndigheder har en inte-
resse i at have kendskab til deres opholdssted, også selvom
de ikke længere er pålagt opholdspligt. De pågældende op-
holder sig uønsket her i landet og vil skulle udsendes, så
snart muligheden herfor opstår, og de pågældende udlændin-
ge vil derfor som udgangspunkt fortsat være pålagt melde-
pligt af politiet.
En udlænding på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt,
bør derfor efter ministeriets opfattelse pålægges en pligt til
at orientere politiet om, hvor den pågældende har taget op-
hold, såfremt udlændingen tager fast ophold uden for det af
Udlændingestyrelsen anviste indkvarteringssted.
Det skal understreges, at orienteringspligten alene vil omfat-
te udlændinge på tålt ophold, som har fået ophævet deres
opholdspligt, eller som af særlige grunde aldrig er blevet på-
lagt en sådan efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8. Oriente-
18
ringspligten udgør dermed ikke et alternativ til opholdsplig-
ten.
Formålet med en sådan orienteringspligt er at sikre, at politi-
et løbende har kendskab til den pågældendes opholdssted,
således at kan pålægges meldepligt i nærheden af det sted,
hvor udlændingen tager ophold, og således at der kan ske
udsendelse, når muligheden herfor opstår.
En sådan orienteringspligt vil således sikre, at politiet hur-
tigt kan pålægge den enkelte udlænding, der fortsat er pålagt
meldepligt, meldepligt i nærheden af det sted, hvor udlæn-
dingen tager fast ophold. Hermed sikres, at der så vidt mu-
ligt fortsat kan føres en tæt kontrol med den enkelte udlæn-
ding, uanset at den pågældende ikke er pålagt opholdspligt,
og uanset at den pågældende dermed som udgangspunkt frit
kan tage ophold uden for et udrejsecenter. Meldepligten vil i
praksis som udgangspunkt skulle gennemføres hos det loka-
le politi, og for at politiet kan flytte meldepligten, skal det
sikres, at politiet orienteres om, hvor en udlænding, der ikke
længere har ophold på Udrejsecenter Kærshovedgård eller
Udrejsecenter Sjælsmark, har taget fast ophold.
Det er endvidere ministeriets opfattelse, at der ikke bør
knyttes strafferetlige sanktioner til manglende overholdelse
af orienteringspligten, men tager udlændingen fast ophold
uden for det af Udlændingestyrelsen anviste indkvarterings-
sted uden at orientere herom, vil udlændingen som udgangs-
punkt fortsat skulle afvikle meldepligten på det indkvarte-
ringssted, som udlændingen har fået anvist som indkvarte-
ringssted, dvs. som udgangspunkt på Udrejsecenter Kærsho-
vedgård eller Udrejsecenter Sjælsmark. Manglende overhol-
delse af meldepligten vil som hidtil kunne straffes, og det
gælder uanset om udlændingen har taget ophold langt væk
fra udrejsecenteret.
Det er endelig ministeriets vurdering, at det som hidtil skal
være en forudsætning for at være omfattet af Udlændinge-
styrelsens forsørgelsespligt, at den pågældende er indkvarte-
ret på det af Udlændingestyrelsen anviste indkvarterings-
sted. Det skal også gælde, selv om den pågældende har ori-
enteret myndighederne om, hvor den pågældende har taget
fast ophold.
Der kan dog opstå helt særlige situationer, hvor det vil være
i strid med Danmarks internationale forpligtelser, såfremt en
udlænding på tålt ophold, som har fået ophævet sin opholds-
pligt eller af særlige grunde ikke er pålagt en sådan, og som
har taget fast ophold uden for det anviste indkvarteringssted,
ikke er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt
andre steder end på et udrejsecenter. Det er ministeriets vur-
dering, at der bør tages stilling til denne situation i loven for
at sikre, at Danmarks internationale forpligtelser overholdes,
såfremt denne i fremtiden måtte blive aktuel. Det er derfor
ministeriets opfattelse, at udlændingen - for at Udlændinge-
styrelsen kan tage stilling til spørgsmålet om stedet for for-
sørgelse - skal orientere Udlændingestyrelsen om sit op-
holdssted. Den foreslåede orienteringspligt bør derfor også
omfatte en orientering af Udlændingestyrelsen.
Det er ministeriets opfattelse, at der ikke herudover bør gi-
ves udlændinge på tålt ophold, der tager fast ophold uden
for det anviste indkvarteringssted, og som opfylder oriente-
ringspligten, en adgang til at medtage Udlændingestyrelsens
forsørgelse.
Det er endelig ministeriets opfattelse, at den foreslåede ord-
ning bør tilrettelægges således, at orienteringspligten gæl-
der, så snart udlændingens opholdspligt ophæves eller det
besluttes, at den pågældende ikke skal pålægges opholds-
pligt. Orienteringspligten vil således indtræde automatisk,
og det forudsættes ikke, at der træffes afgørelse om pålæg af
orienteringspligt.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at udlændinge på tålt ophold, der enten af sær-
lige grunde ikke er pålagt en opholdspligt eller har fået op-
hævet deres opholdspligt, pålægges en pligt til at orientere
politiet og Udlændingestyrelsen om deres opholdssted, hvis
den pågældende ikke tager ophold på det af Udlændingesty-
relsen anviste indkvarteringssted, men i stedet tager fast op-
hold på en anden adresse. Det foreslås, at det også skal gæl-
de i de helt særlige situationer, hvor en udlænding på tålt op-
hold ikke pålægges opholdspligt.
Den foreslåede orienteringspligt har karakter af en ny, selv-
stændig forpligtelse. Der foreslås ikke at gælde særlige
formkrav til, hvorledes orienteringspligten skal opfyldes.
Det forudsættes dog, at orienteringen sker på en måde, såle-
des at det står myndighederne klart, at den pågældende har
taget fast ophold uden for et indkvarteringssted.
Orienteringspligten foreslås at finde anvendelse, uanset om
udlændingen fortsat er pålagt meldepligt.
Orienteringspligten vil indebære, at en udlænding, der fra-
flytter det af Udlændingestyrelsen anviste indkvarterings-
sted, har pligt til at orientere politiet og Udlændingestyrel-
sen om, hvor udlændingen tager fast ophold.
Med fast opholdssted henvises til den adresse, hvor udlæn-
dingen som udgangspunkt påtænker at bo og overnatte i et
vist længerevarende tidsrum. Såfremt udlændingen alene
forventer kortvarigt at tage ophold det pågældende sted, skal
udlændingen i stedet anvende muligheden for at søge om
dispensation fra meldepligten eller midlertidig flytning her-
af. En udlænding på tålt ophold, der eksempelvis på tids-
punktet for ophævelse af opholdspligten er indlagt på et sy-
gehus, vil således ikke skulle orientere herom, før den på-
gældende udskrives fra sygehuset og tager fast ophold uden
for det anviste indkvarteringssted.
Det foreslås, at orienteringspligten løbende vil skulle opfyl-
des af den pågældende udlænding. Den pågældende vil såle-
des skulle orientere politiet og Udlændingestyrelsen, hvis
den pågældende ændrer sit faste opholdssted. Det er således
ikke tilstrækkeligt alene at orientere i forbindelse med fra-
flytningen fra udrejsecenteret.
19
Politiet vil, når en udlænding på tålt ophold, der fortsat er
pålagt meldepligt, har orienteret politiet om sit faste op-
holdssted, træffe bestemmelse om, hvor den pågældende
skal afvikle meldepligten. Dette vil som udgangspunkt være
nærmeste politistation eller et udrejsecenter, hvor det er mu-
ligt at afvikle meldepligt.
En udlænding, der orienterer politiet om, at den pågældende
har ændret sit faste opholdssted, vil skulle afvikle melde-
pligten på det af politiet hidtil fastlagte sted, indtil politiet
har truffet afgørelse om ændret sted for afvikling af melde-
pligt.
Den foreslåede ordning indebærer, at politiet som udgangs-
punkt skal flytte meldepligten, såfremt den pågældende ud-
lænding selv har orienteret politiet om den pågældendes nye
opholdssted. Der kan dog være helt særlige tilfælde, hvor
politiet på anden vis allerede har et sikkert kendskab til ud-
lændingens nye opholdssted, hvorfor meldepligten kan flyt-
tes, uden at udlændingen har orienteret herom. Den foreslåe-
de orienteringspligt skal således i disse særlige tilfælde bi-
drage til, at meldepligten kan flyttes på et endnu tidligere
tidspunkt end i dag.
Den foreslåede ordning indebærer, at orienteringspligten
træder i kraft fra det tidspunkt, hvor Udlændingestyrelsen
træffer afgørelse om, at udlændingen ikke skal pålægges en
opholdspligt af særlige grunde, eller hvor udlændingens op-
holdspligt ophæves. Til forskel fra opholds- og underret-
ningspligten forudsættes det ikke med den foreslåede ord-
ning, at orienteringspligten pålægges ved afgørelse i forvalt-
ningslovens forstand. Herved sikres det navnlig, at udlæn-
dingen ikke kan unddrage sig et pålæg om orienteringsplig-
ten ved at skjule sig for myndighederne eller på anden vis
vanskelliggøre, at myndighederne kan træffe afgørelse om
pålæg af orienteringspligt og meddele denne til den pågæl-
dende. Det forudsættes dog, at Udlændingestyrelsen så vidt
muligt vejleder den enkelte udlænding om orienteringsplig-
ten.
Det forhold, at det ikke konkret har været muligt at vejlede
udlændingen om orienteringspligten, f.eks. fordi udlændin-
gens opholdssted er ukendt, kan ikke i sig selv føre til, at
orienteringspligten ikke finder anvendelse.
En udlænding på tålt ophold, der har fået ophævet sin op-
holdspligt eller som af særlige grunde ikke har fået pålagt en
sådan, og som tager ophold på det anviste indkvarterings-
sted, er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt
inden for rammerne af den almindelige forsørgelsesordning,
jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1. Da den pågældende en-
ten ikke er pålagt en opholdspligt, eller har fået ophævet sin
opholdspligt, vil det ikke være en forudsætning for at være
omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, at ud-
lændingen bor på indkvarteringsstedet. Det er dog som ud-
gangspunkt en betingelse, at udlændinge for at modtage Ud-
lændingestyrelsens forsørgelse (i form af bespisningsord-
ning) og eventuelt – med henblik på udbetaling af tillægs-
ydelse – i forbindelse med deltagelse i aktivering, undervis-
ning mv. opholder sig på indkvarteringsstedet (i forbindelse
med bespisning, aktivering mv.). Det skyldes, at forsørgel-
sen som udgangspunkt stilles til rådighed dér. Udlændinge
på tålt ophold er efter gældende ret omfattet af reglerne om
aktivering af afviste asylansøgere, der medvirker til udsen-
delse. Efter § 42 c, stk. 1, indgår udlændingen og indkvarte-
ringsoperatøren en kontrakt, der jf. bestemmelsens stk. 3,
bl.a. fastlægger omfang og indhold af aktiveringen.
En udlænding på tålt ophold, der tager fast ophold uden for
udrejsecenteret, vil fortsat være omfattet af Udlændingesty-
relsens forsørgelsespligt, men som udgangspunkt vil være
henvist til at modtage forsørgelsen på udrejsecenteret, hvor
den pågældende er indkvarteret. Det gælder, uanset at ud-
lændingen er fraflyttet udrejsecenteret, og uanset at den på-
gældende har taget ophold langt væk fra udrejsecenteret.
Det er ministeriets vurdering, at Udlændingestyrelsen i sær-
lige tilfælde, dvs. hvor Danmarks internationale forpligtelser
konkret tilsiger det, skal bestemme, at en udlænding på tålt
ophold, der opfylder sin orienteringspligt, er omfattet af Ud-
lændingestyrelsens forsørgelsespligt og tilbud om aktivering
på det nærmeste indkvarteringssted eller på anden vis.
Med lovforslaget foreslås det, at der i loven fastsættes nær-
mere regler for denne forpligtelse for Udlændingestyrelsen.
I vurderingen af, om der skal gøres undtagelse fra den gene-
relle ordning om adgangen til at modtage forsørgelse på ud-
rejsecenteret, må antages bl.a. at kunne indgå varigheden af
det tålte ophold og udsigten til, at udsendelse bliver mulig,
sammenholdt med ordningens praktiske konsekvenser for
den pågældende udlænding og dennes evt. familie, herunder
afstanden mellem udlændingens opholdssted/aktiviteter og
det anviste udrejsecenter, om der er tungtvejende psykosoci-
ale eller sundhedsmæssige hensyn til udlændingen (f.eks.
om den pågældende udlændinge har handicap, der gør trans-
porten til centeret uforholdsmæssigt tidskrævende eller
vanskelig), og om den pågældende har alvorligt syge fami-
liemedlemmer her i landet.
Udlændingestyrelsen skal i alle tilfælde vurdere, om der
foreligger konkrete omstændigheder, der indebærer, at der
skal gøres undtagelse fra den generelle ordning. Vurderin-
gen skal foretages løbende med henblik på at sikre løbende
overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser.
I tilfælde, hvor der skal gøres undtagelse fra den almindelige
ordning for forsørgelse af udlændinge på tålt ophold på det
anviste udrejsecenter, vil der som udgangspunkt være tale
om, at den pågældende tilbydes forsørgelse, herunder nød-
vendige sundhedsydelser, på nærmeste indkvarteringssted.
Der vil dog f.eks. kunne opstå tilfælde, hvor der enten ikke
er et indkvarteringssted, der er tættere på udlændingen end
udrejsecenteret, eller hvor udlændingen af enten sygdoms-
betingede eller familiære grunde, ikke har mulighed for at
tage hen til det nærmeste indkvarteringssted. Det vil i en så-
dan situation bero på Udlændingestyrelsens vurdering, hvor-
ledes udlændingens forsørgelse mest hensigtsmæssigt skal
20
sikres set i lyset af, hvilke konkrete muligheder, der er til-
gængelige.
Udbetalingen af tillægsydelser vil ligeledes efter en konkret
vurdering kunne ske, også selv om udlændingen ikke har
opfyldt sin kontrakt herom, såfremt det på baggrund af de
helt særlige omstændigheder ikke er muligt for udlændingen
at deltage i aktiveringen mv. Den foreslåede ordning ændrer
således ikke ved, at indkvarteringsoperatøren, med hvem
kontrakten indgås, efter de gældende regler kan fritage en
udlænding, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, fra
tilbuddet om undervisning og aktivering, f.eks. på grund af
sygdom.
Den foreslåede ordning indebærer, at det som udgangspunkt
er en forudsætning for at få flyttet meldepligten og for at
kunne være omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelses-
pligt uden for indkvarteringsstedet, at udlændingen har ori-
enteret myndighederne om sit fast opholdssted. Kravet om
opfyldt orienteringspligt i forhold til forsørgelsen er begrun-
det i hensynet til, at Udlændingestyrelsen for at kunne tilret-
telægge forsørgelsen på nærmeste indkvarteringssted eller
på anden vis har behov for at kende udlændingens opholds-
sted.
Tager en udlænding, der har fået ophævet sin opholdspligt,
fast ophold uden for det af Udlændingestyrelsen anviste ind-
kvarteringssted, og opfylder udlændingen ikke sin oriente-
ringspligt, vil den pågældende således fortsat skulle opfylde
sin meldepligt på udrejsecenteret, ligesom den pågældende
alene er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse på ud-
rejsecenteret.
Bliver Udlændingestyrelsen bekendt med, at en udlænding,
der har orienteret myndighederne om, at den pågældende
har taget fast ophold på en bestemt adresse, ikke har fast op-
hold på denne adresse, skal den pågældende udlænding an-
ses som værende flyttet uden at opfylde sin orienterings-
pligt, og udlændingen vil som følge heraf miste en eventuel
ret til forsørgelse uden for indkvarteringsstedet, jf. den fore-
slåede bestemmelse i stk. 12. Der vil for så vidt angår
spørgsmålet om bortfald af retten til forsørgelse være tale
om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det vil dog i
sagens natur ikke være muligt for Udlændingestyrelsen at
partshøre og orientere den pågældende om afgørelsen, før
myndighederne på ny bliver bekendt med den pågældendes
opholdssted. Meldepligten vil ligeledes skulle flyttes tilbage
til det indkvarteringssted, hvor udlændingen er anvist eller
kan anvises indkvartering, såfremt politiet bliver bekendt
med, at udlændingen ikke opholder sig det angivne sted.
Den foreslåede ændring finder alene anvendelse i forhold til
udlændinge på tålt ophold, der allerede efter ordlyden af de
gældende regler i § 42 a, stk. 1, jf. stk. 3, er omfattet af Ud-
lændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse.
Udlændingestyrelsens afgørelse om, hvorvidt en udlænding
på tålt ophold i særlige tilfælde fortsat skal være omfattet af
Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, uanset at den på-
gældende ikke har taget ophold som anvist af Udlændinge-
styrelsen, vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand
og vil som følge heraf være omfattet af de almindelige for-
valtningsretlige regler.
Træffer Udlændingestyrelsens afgørelse om, at en udlæn-
ding på tålt ophold, som har fået ophævet sin opholdspligt,
og som har taget fast ophold uden for det anviste indkvarte-
ringssted, ikke er omfattet af Udlændingestyrelsens forsør-
gelsespligt, kan afgørelsen påklages til Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet, jf. § 46 a, stk. 1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 15. januar
2019 fremsat et lovforslag, L 140 forslag til lov om ændring
af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven
og forskellige andre love (videre adgang til inddragelse af
opholdstilladelse af flygtninge, loft over antallet af familie-
sammenføringer, skær-pet straf for overtrædelse af indrejse-
forbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og mel-
depligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.), der bl.a. in-
deholder et forslag om, at fremmedkrigere og udlændinge
udvist efter udlændingelovens § 25 også vil kunne pålægges
opholds- og underretningspligt. Denne gruppe af udlændin-
ge vil tillige blive omfattet af persongruppen for Udlændin-
gestyrelsens kontrolpligt, når det omtalte lovforslag træder i
kraft.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 samt de specielle be-
mærkninger hertil.
Der henvises endvidere til afsnittet om Danmarks internatio-
nale forpligtelser under pkt. 3.2.
2.3. Fastlæggelse af omfanget af Udlændingestyrelsens kon-
trolpligt for udlændinge pålagt opholdspligt
2.3.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 9, skal Udlændingesty-
relsen sikre, at det i fornødent omfang kontrolleres, at en ud-
lænding, som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og som
er pålagt at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, jf.
stk. 8, overholder det givne påbud.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at Udlændingestyrel-
sen får oplysninger om, hvorvidt en udlænding overholder et
pålæg om opholdspligt, således at styrelsen har det fornødne
grundlag for at anmode politiet om at indlede en straffesag
mod udlændingen, hvis pålægget ikke bliver overholdt, jf.
udlændingelovens § 60, stk. 2.
Det følger ikke af ordlyden af bestemmelsen, om Udlændin-
gestyrelsen også skal føre kontrol med andre grupper af ud-
lændinge, som er pålagt opholdspligt.
I praksis fører Udlændingestyrelsen dog - som ressortmyn-
dighed for pålæg om opholdspligt - kontrol med, om krimi-
nelle udviste og afviste asylansøgere m.fl., der er pålagt op-
holdspligt, overholder forpligtelsen. Udlændingestyrelsen
fører endvidere kontrol med, om udlændinge på tålt ophold
21
og kriminelle udviste overholder et pålæg om underretnings-
pligt. Kontrollen føres som led i den løbende kontrol med
udlændinge uden lovligt ophold her i landet og med henblik
på anmeldelse af manglende overholdelse af en pålagt op-
holdspligt samt med henblik på træk i ydelser på grund af
manglende overholdelse.
2.3.2. Ministeriets overvejelser
Som det fremgår, fører Udlændingestyrelsen i dag kontrol
med, om udlændinge på tålt ophold, kriminelle udviste og
afviste asylansøgere overholder en pålagt opholdspligt. Ud-
lændingestyrelsen fører endvidere kontrol med, om udlæn-
dinge på tålt ophold og kriminelle udviste overholder en på-
lagt underretningspligt.
Som det også fremgår, er Udlændingestyrelsens pligt til at
føre kontrol nærmere reguleret i udlændingelovens § 42 a,
stk. 9. Denne bestemmelse pålægger imidlertid alene Ud-
lændingestyrelsen at føre kontrol med, om udlændinge på
tålt ophold overholder en pålagt opholdspligt.
Det er efter ministeriets opfattelse mest hensigtsmæssigt, at
det i udlændingeloven anføres, at Udlændingestyrelsen også
skal kontrollere, om kriminelle udviste, afviste asylansøgere
og andre udlændinge uden lovligt ophold i Danmark, som
ikke medvirker til deres udrejse, og som i medfør af udlæn-
dingelovens § 42 a, stk. 8, er pålagt at tage ophold på et be-
stemt indkvarteringssted, overholder det givne påbud. Det er
efter ministeriets opfattelse endvidere mest hensigtsmæssigt,
at det også lovfæstes, at Udlændingestyrelsens har pligt til at
kontrollere, om et pålæg om underretningspligt overholdes.
2.3.3. Den foreslåede ændring
Det foreslås, at det fastsættes i udlændingelovens § 42 a, stk.
9, at Udlændingestyrelsen skal føre fornøden kontrol med,
om de udlændinge, som er omfattet af udlændingelovens §
42 a, stk. 8, overholder et påbud om opholdspligt. Den fore-
slåede kontrolpligt vil omfatte alle udlændinge, der pålæg-
ges en opholdspligt efter § 42 a, stk. 8, herunder udlændinge
på tålt ophold, kriminelle udviste, samt afviste asylansøgere
og andre udlændinge uden lovligt ophold. Det foreslås end-
videre, at det fastsættes i udlændingelovens § 42 a, stk. 9, at
Udlændingestyrelsen har pligt til at kontrollere, om et pålæg
om underretningspligt, der pålægges i medfør af udlændin-
gelovens § 42 a, stk. 10, overholdes.
Den foreslåede ændring har til formål at fastlægge den per-
songruppe, der er omfattet af Udlændingesty-relsens kon-
trolforpligtelse, således at denne stemmer overens med prak-
sis. Der foretages ikke med forslaget ændringer i omfanget
og karakteren af Udlændingestyrelsens kontrolforpligtelse.
Udlændingestyrelsen vil som hidtil skulle kontrollere, om et
pålæg om opholdspligt og underretningspligt overholdes af
den enkelte udlænding. Det vil som hidtil henhøre under
Udlændingestyrelsen nærmere at tilrettelægge udførelsen af
kontrollen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4 samt de speciel-
le bemærkninger hertil.
3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
3.1. Den foreslåede nyaffattelse af opholds-, underretnings-
og meldepligten
Udlændinge på tålt ophold, kriminelle udviste, fremmedkri-
gere samt afviste asylansøgere og andre udlændinge uden
lovligt ophold er ikke omfattet af artikel 2 i 4. tillægsproto-
kol, jf. pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Opholds-, underretnings- og meldepligten vil derimod som
udgangspunkt være et indgreb i retten til respekt for familie-
og privatliv, der er beskyttet af EMRK artikel 8.
Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis omfatter be-
grebet familieliv blandt andet forhold mellem samlevende
ægtefæller. De facto forhold kan ligeledes være omfattet, jf.
f.eks. Domstolens dom af 26. maj 1994 i sagen Keegan mod
Irland, præmis 44. Forhold mellem et barn, der fødes af for-
ældre, der udgør en de facto familie, er også omfattet, selv-
om forældrene ikke lever sammen, hvis de har et de facto fa-
milieliv, jf. f.eks. Domstolens dom af 27. oktober 1994 i
sagen Kroon m.fl. mod Holland, præmis 30. Ved vurderin-
gen af, om et forhold kan siges at udgøre et familieliv, læg-
ges der vægt på flere momenter, herunder om der er tale om
samlevende par, varigheden af forholdet, og om parterne
ved at have fået børn eller på anden måde har udtrykt for-
pligtelse over for hinanden.
Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis skal begrebet
privatliv forstås bredt, og det er således ikke muligt at give
en udtømmende definition heraf. Retten til privatliv har pri-
mært til formål at sikre udvikling af det enkelte individs per-
sonlighed i relation til andre mennesker uden udefrakom-
mende indblanding og omfatter bl.a. retten til at etablere og
udvikle personlige relationer til andre mennesker og til om-
verdenen, jf. f.eks. Domstolens dom af 24. februar 1998 i
sagen Botta mod Italien, præmis 32, og dom af 12. juni 2003
i sagen Van Kück mod Tyskland, præmis 69. Domstolen har
endvidere i sagen Gillan og Quinton mod Storbritannien,
dom af 12. januar 2010, præmis 61, udtalt, at princippet om
personlig selvbestemmelsesret (personal autonomy) er et
vigtigt princip for forståelsen af retten til respekt for privat-
livet.
Formålet med opholds-, underretnings- og meldepligten er,
at myndighederne løbende har kendskab til, hvor udlændin-
gene opholder sig, således at der kan ske udsendelse, så
snart muligheden herfor opstår. Der er her tale om kriminel-
le udlændinge og udlændinge, som er til fare for statens sik-
kerhed, og som er udelukket fra beskyttelse, og de er derfor
ikke ønskede her i landet.
Opholds-, underretnings- og meldepligten varetager derfor
et hensyn til den nationale sikkerhed og den offentlige or-
den. Der er således tale om varetagelsen af et sagligt hensyn.
Foruden at være begrundet i et sagligt hensyn skal der være
22
tale om et proportionalt indgreb, herunder et egnet indgreb,
til varetagelse af det pågældende hensyn. Det er i den for-
bindelse ministeriets opfattelse, at hensynet til den nationale
sikkerhed og offentlige orden udgør en ægte offentlig inte-
resse, der som udgangspunkt må anses for at veje tungere
end hensynet til de pågældende udlændinges ret til respekt
for familie- og privatliv. Et pålæg om opholds-, underret-
nings- og meldepligt er dermed som udgangspunkt et pro-
portionalt indgreb i de pågældendes ret til respekt for fami-
lie- og privatliv, idet det for at sikre de pågældende udlæn-
dinges tilstedeværelse med henblik på udsendelse kan være
vanskeligt at pege på mindre indgribende foranstaltninger.
Da proportionalitetsbetingelsen løbende skal være opfyldt,
kan det med tiden blive vanskeligere at begrunde sådanne
indgreb, f.eks. hvis det viser sig fortsat at være umuligt at
udsende den pågældende.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at
det ved proportionalitetsvurderingen fortsat er de samme
indgreb, der skal afvejes i forhold til det samme formål,
nemlig hensynet til at sikre kendskab til den pågældendes
opholdssted med henblik på, at en udsendelse kan ske, når
det bliver muligt.
Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at det i vidt
omfang fortsat er de samme kriterier, der skal lægges vægt
på ved proportionalitetsvurderingen, herunder bl.a. varighe-
den af indgrebet, den begåede kriminalitet eller udelukkel-
sesgrunden, om der er konkret risiko for, at udlændingen vil
skjule sig for myndighederne, udsigt til udsendelse og fami-
lieforhold.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets generelle
opfattelse, at en vurdering af opholds-, underretnings- og
meldepligten i forhold til EMRK artikel 8 i de fleste tilfælde
ikke vil føre til et andet resultat end den hidtidige vurdering
af de nævnte forpligtelser i forhold til artikel 2 i 4. tillægs-
protokol til EMRK, jf. Højesterets dom af 17. januar 2017,
som gengivet i UfR. 2017.1228H. Det kan imidlertid ikke
afvises, at vurderingen efter EMRK artikel 8 i det konkrete
tilfælde vil føre til et andet resultat som følge af, at der er
tale om et indgreb i en anden rettighed (retten til respekt for
familie- og privatliv i stedet for retten til fri bevægelighed).
Det bemærkes, at afgørelser om påbud om ophold kan ind-
bringes for domstolene efter grundlovens § 63.
Udlændingemyndighederne og politiet skal kunne godtgøre,
at indgrebet i hvert enkelt tilfælde er proportionalt. Heri lig-
ger bl.a., at myndighederne skal kunne fremlægge oplysnin-
ger, der viser, at der er et rimeligt grundlag for indgrebet af
hensyn til at sikre de pågældende personers tilstedeværelse
med henblik på udsendelse.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.
3.2. Den foreslåede orienteringspligt
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
on (EMRK) artikel 8, stk. 1, at enhver har ret til respekt for
sit privat- og familieliv.
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42
a, stk. 11, har en udlænding pligt til at orientere politiet og
Udlændingestyrelsen om sit faste opholdssted, såfremt ud-
lændingen ikke er pålagt opholdspligt efter udlændingelo-
vens § 42 a, stk. 8, 1. pkt., og ikke opholder sig på det af
Udlændingestyrelsen anviste indkvarteringssted, jf. udlæn-
dingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt.
Der foreligger ministeriet bekendt ikke praksis fra Menne-
skerettighedsdomstolen vedrørende en ordning svarende til
den foreslåede.
Det forhold, at en udlænding på tålt ophold skal orientere
politiet og Udlændingestyrelsen om sit faste opholdssted,
må antages at udgøre et indgreb, der er omfattet af EMRK
artikel 8.
Det nævnte indgreb vil være foreneligt med EMRK, hvis det
er i overensstemmelse med loven, varetager et anerkendel-
sesværdigt formål og er nødvendigt i et demokratisk sam-
fund, herunder er egnet og proportionalt, jf. EMRK artikel
8, stk. 2.
Formålet med den foreslåede orienteringspligt er at sikre, at
politiet løbende har kendskab til den pågældendes opholds-
sted, således at den enkelte udlænding kan pålægges melde-
pligt i nærheden af det sted, hvor udlændingen tager fast op-
hold og således, at der kan ske udsendelse, når muligheden
herfor opstår. Formålet med bestemmelsen er således at va-
retage hensynet til den nationale sikkerhed og den offentlige
orden, idet orienteringspligten skal sikre de pågældende per-
soners tilstedeværelse med henblik på udsendelse. Formålet
med den foreslåede orienteringspligt i forhold til Udlændin-
gestyrelsen er at Udlændingestyrelsen kan tage stilling til
spørgsmålet forsørgelse. Den foreslåede ordning forfølger
dermed saglige hensyn.
Det er endvidere ministeriets opfattelse, at en orienterings-
pligt er et indgreb af beskeden karakter, som vurderes at væ-
re proportionalt.
Den foreslåede ordning findes derfor at være i overensstem-
melse med Danmarks internationale menneskeretlige for-
pligtelser.
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 a,
stk. 12, vil udgangspunktet være, at forsørgelse alene stilles
til rådighed for udlændingen på det anviste udrejsecenter.
Det følger videre af bestemmelsen, at Udlændingestyrelsen i
særlige tilfælde skal bestemme, at en udlænding, der opfyl-
der sin orienteringspligt, har adgang til forsørgelse, i tilknyt-
ning til nærmeste asylcenter eller på anden vis, i det omfang,
dette følger ad Danmarks internationale forpligtelser.
23
Det forhold, at de pågældende udlændinge som udgangs-
punkt alene har adgang til forsørgelse på det anviste udrejse-
center, vil – selvom der ikke foreligger en pligt til at benytte
forsørgelsestilbuddet – i praksis kunne virke begrænsende
for de pågældende udlændinges privat- og familieliv, jf.
EMRK artikel 8. Det skyldes bl.a., at udlændinge på tålt op-
hold ikke har ret til at arbejde i Danmark.
Der foreligger Udlændinge- og Integrationsministeriet be-
kendt ikke praksis fra Menneskerettighedsdomstolen vedrø-
rende en indkvarterings/forsørgelsesordning svarende til den
foreslåede. Der foreligger dog en række domme vedrørende
relaterede spørgsmål, bl.a. visse spørgsmål om statens socio-
økonomiske forpligtelser over for bl.a. flygtninge og om sta-
tens positive forpligtelser til at tilvejebringe de nødvendige
forudsætninger for, at en person kan udøve et familie- og
privatliv, jf. f.eks. Domstolens dom af 18. januar 2001 i sag-
en Chapman mod Storbritannien, dom af 29. juli 2010 i sag-
en Mengesha Kimfe mod Schweiz og dom af 21. januar
2011 i sagen M. S. S. mod Belgien og Grækenland.
Det er på baggrund af bl.a. fortolkningsbidrag fra disse
domme vurderingen, at ordningen - for at leve op til statens
positive forpligtelser efter EMRK artikel 8 - skal være ud-
tryk for en proportional afvejning af hensynet til de pågæl-
dende udlændinge over for hensynet til bl.a. de socioøkono-
miske og administrative hensyn, som ligger bag ordningens
indretning.
Det må i den forbindelse antages at indgå med betydelig
vægt, at der er tale om et tilbud (der er ikke sanktioner for-
bundet med ikke at benytte det) rettet til udlændinge på tålt
ophold, og at udlændingemyndighederne i alle sager løben-
de skal foretage en konkret vurdering af, om særlige om-
stændigheder indebærer, at der skal gøres undtagelse til den
generelle ordning.
Det må endvidere antages, at staten er overladt et bredt skøn
i vurderingen af socioøkonomiske spørgsmål som det fore-
liggende vedr. standarderne for og indretningen af tilbud om
forsørgelse til udlændinge på tålt ophold.
Ministeriet finder på den baggrund, at ordningen er propor-
tional efter EMRK artikel 8. Henset til bl.a., at ministeriet
ikke er bekendt med praksis fra Den Europæiske Menneske-
rettighedsdomstol vedrørende en sammenlignelig ordning, at
ordningen kan have indgribende konsekvenser for den en-
kelte udlænding og dennes evt. familie, og at administrative
hensyn ikke taler afgørende imod alternative indretninger af
ordningen, vurderer ministeriet dog, at der er en vis mindre
risiko for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i
forbindelse med prøvelse af en konkret sag vil kunne nå
frem til, at den generelle ordning er i strid med EMRK arti-
kel 8.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.2.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes at medføre ingen eller begrænsede
merudgifter for det offentlige. Eventuelle merudgifter afhol-
des inden for de eksisterende rammer.
Lovforslagets elementer om Justering af Udlændingestyrel-
sens kontrolpligt for udlændinge pålagt opholdspligt og
Præcisering af opholds-, underretnings- og meldepligt i rela-
tion til Danmarks internationale forpligtelser, jf. afsnit 3 og
4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, medfører posi-
tive implementeringsmæssige konsekvenser, idet forslagene
har til formål at præcisere en række eksisterende bestemmel-
ser i udlændingeloven, hvilket understøtter hensynet til enk-
le og klare regler.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomisk eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Indførelse af en orienteringspligt ventes at medføre mindre
administrative konsekvenser for udlændinge på tålt ophold,
der enten af særlige grunde ikke har fået pålagt en opholds-
pligt eller som har fået ophævet deres opholdspligt. Disse
udlændinge vil således i forbindelse med ændringen af deres
faste opholdssted skulle henvende sig til politiet og Udlæn-
dingestyrelsen for at orientere herom.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. november
2018 til den 4. januar 2019 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer mv.:
Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International,
Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår,
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes World-
wide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederifor-
ening, Danmarks Rejsebureauforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komi-
té for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark,
DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og
Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Flygt-
ningenævnet, Folkehøjskolernes forening i Danmark, For-
eningen af Udlændingeretsadvokater, Fredsfonden, Færøer-
24
nes Landsstyre, HK/Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik,
Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Insti-
tut for Menneskerettigheder, International Organization for
Migration (IOM), Kirkernes Integrationstjeneste, Kommu-
nernes Landsforening (KL), Landsforeningen Adoption og
Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsor-
ganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisatio-
nen LO, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grøn-
lands Selvstyre), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Lands-
ret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees
Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspoliti-
et, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige by-
retter, SOS mod Racisme, Udlændingenævnet, UNHCR Re-
gional Repræsentation for Northern Europe, United Nations
Children’s Fund (UNICEF), United Nations High Commis-
sioner for Refugees, Work-live-stay southern Denmark, Æg-
teskab Uden Grænser, Aarhus Erhverv / International Com-
munity og 3F.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslagets elementer om fastlæggelse
af omfanget af Udlændingestyrelsens kon-
trolpligt for udlændinge pålagt opholds-
pligt og præcisering af opholds-, underret-
nings- og meldepligt i relation til Dan-
marks internationale forpligtelser medfører
positive implementeringsmæssige konse-
kvenser, idet forslagene har til formål at
præcisere en række eksisterende bestem-
melser i udlændingeloven, hvilket under-
støtter hensynet til enkle og klare regler.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Den foreslåede orienteringspligt ventes at
medføre mindre administrative konsekven-
ser idet de omfattede udlændinge i forbin-
delse med ændringen af deres faste op-
holdssted vil skulle henvende sig til politiet
og Udlændingestyrelsen for at orientere
herom.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
[Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering] /[Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring] (sæt X)
Ja Nej
X
25
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§ 1
Til nr. 1
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 34,
stk. 4, bestemmer politiet, medmindre særlige grunde taler
derimod, at en udlænding på tålt ophold skal give møde hos
politiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på lø-
bende at sikre, at politiet har kendskab til udlændingens op-
holdssted.
Det foreslås, at § 34, stk. 4, nyaffattes således, at politiet,
medmindre særlige grunde taler derimod, bestemmer at en
udlænding, hvis opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1
eller 2, er bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men
som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding,
der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse ef-
ter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af
landet, jf. § 31, skal give møde hos politiet på nærmere an-
givne tidspunkter med henblik på løbende at sikre, at politiet
har kendskab til udlændingens opholdssted.
Formålet med nyaffattelsen er at angive i bemærkningerne
til bestemmelsen, at en udlænding på tålt ophold ikke er om-
fattet af beskyttelsen af bevægelsesfriheden i artikel 2 i 4.
tillægsprotokol til EMRK, idet den pågældende ikke har
lovligt ophold her i landet.
Den foreslåede ændring medfører ikke en ændring af be-
stemmelsen indhold eller anvendelse. Der er altså tale om en
direkte videreførelse af den hidtil gældende bestemmelse.
Efter udlændingelovens § 48, stk. 1, 2. pkt., træffes afgørel-
sen om meldepligt af Rigspolitichefen eller politidirektøren.
Rigspolitichefens afgørelse efter § 34 i 1. instans kan påkla-
ges til udlændinge- og integrationsministeren jf. § 48, stk. 2,
2. pkt. Politidirektørens afgørelser kan påklages til Rigspoli-
tichefen jf. § 48, stk. 2, 1. pkt. Der er i øvrigt almindelig ad-
gang til domstolsprøvelse, jf. grundlovens § 63.
Straf for overtrædelse af bestemmelsen straffes, jf. udlæn-
dingelovens § 60, stk. 2, med fængsel i indtil 1 år og 6 må-
neder. Efter udlændingelovens § 36, stk. 2, kan en udlæn-
ding, der en eller flere gange ikke efterkommer politiets be-
stemmelse efter § 34, stk. 4, frihedsberøves, såfremt det er
nødvendigt, for at afgøre om der er opstået mulighed for ud-
sendelse, jf. udlændingelovens § 32 b.
Politiets afgørelser om meldepligt forkyndes af politiet for
udlændingen. Udlændinge, der ikke er varetægtsfængslede,
indkaldes af politiet med henblik på forkyndelse af afgørel-
sen om meldepligt. Det påtegnes afgørelsen, at politiet har
forkyndt denne.
Hensynet til den nationale sikkerhed og den offentlige orden
tilsiger, at sådanne udlændinge underlægges en skærpet mel-
depligt.
Af hensyn til politiets tilrettelæggelse af meldepligten og
politiets ressourceanvendelse i forbindelse hermed er det po-
litiet, der bestemmer tid og sted for meldepligten.
Det forudsættes, at politiet som udgangspunkt pålægger de
udlændinge på tålt ophold, som er pålagt at tage ophold på
Udrejsecenter Kærshovedgård, jf. udlændingelovens § 42 a,
stk. 8, daglig meldepligt hos politiet på centeret. Udlændin-
gen skal give personligt møde hos politiet.
Politiet vil således kun kunne undlade at pålægge daglig
meldepligt, hvis det vil være uproportionalt i forhold til
Danmarks internationale forpligtelser eller hvis der forelig-
ger andre særlige grunde, f.eks. sygdom. I sådanne tilfælde
kan meldepligt pålægges efter politiets nærmere bestemmel-
se, herunder med længere mellemrum.
For så vidt angår de udlændinge på tålt ophold, hvor Udlæn-
dingestyrelsen har undladt at træffe afgørelse om indkvarte-
ring på Udrejsecenter Kærshovedgård, jf. udlændingelovens
§ 42 a, stk. 8, forudsættes det, at politiet som udgangspunkt
pålægger de pågældende daglig meldepligt hos det lokale
politi efter politiets nærmere bestemmelse. Udlændingen
skal give personligt møde hos politiet.
Ved beslutningen om pålæg af meldepligt skal udlændingen
gøres bekendt med, at udlændingen skal overholde den på-
lagte meldepligt. Der vil derfor alene i situationer, hvor der
foreligger ganske specielle omstændigheder, der betyder, at
udlændingen er afskåret fra at overholde meldepligten, kun-
ne gives dispensation fra overholdelse af meldepligt. Det
kan f.eks. være i en situation, hvor udlændingen er syg og
har behov for lægehjælp. I sådanne situationer forudsættes
det, at udlændingen så vidt muligt retter henvendelse til po-
litiet forinden og anmoder om dispensation fra overholdelse
af meldepligt med angivelse af begrundelse herfor. Efterføl-
gende vil udlændingen blive anmodet om at dokumentere el-
ler sandsynliggøre over for politiet, at de oplysninger, den
pågældende har givet om begrundelsen for den manglende
overholdelse af meldepligten, kan lægges til grund, f.eks.
ved fremlæggelse af lægeerklæring.
Den foreslåede ændring af bestemmelsens bemærkninger
ændrer ikke ved, at myndighederne som hidtil skal vurdere,
om et pålæg om meldepligt rejser spørgsmål om forholdet til
Danmarks øvrige internationale forpligtelser, herunder
navnlig artikel 8 i EMRK om retten til respekt for familie-
og privatlivet.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets generelle
opfattelse, at en vurdering af meldepligten i forhold til
EMRK artikel 8 i de fleste tilfælde ikke vil føre til et andet
resultat end den hidtidige vurdering i forhold til artikel 2 i 4.
tillægsprotokol til EMRK, jf. Højesterets dom af 17. januar
2017 som gengivet i UfR. 2017.1228H. Det kan imidlertid
ikke afvises, at vurderingen efter EMRK artikel 8 i det kon-
krete tilfælde vil føre til et andet resultat som følge af, at der
er tale om et indgreb i en anden rettighed (retten til respekt
26
for familie- og privatliv i stedet for retten til fri bevægelig-
hed).
For en nærmere gennemgang af forholdet til Danmarks in-
ternationale forpligtelser henvises til lovforslagets pkt. 3.1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger under pkt. 2.1.
Til nr. 2
Efter bestemmelsen i udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1.
pkt., skal Udlændingestyrelsen som udgangspunkt pålægge
udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste at tage op-
hold på et bestemt indkvarteringssted.
Det foreslås, at § 42 a, stk. 8, 1. pkt. nyaffattes, således at
Udlændingestyrelsen bestemmer, medmindre særlige grunde
taler derimod, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §
7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller §
21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31,
en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om op-
holdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ik-
ke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding, der er
udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er vare-
tægtsfængslet efter § 35, skal tage ophold på et bestemt ind-
kvarteringssted for de i stk. 1 og 2 nævnte udlændinge.
Formålet med nyaffattelsen er at angive i bemærkningerne
til bestemmelsen, at en udlænding på tålt ophold ikke er om-
fattet af beskyttelsen af bevægelsesfriheden i artikel 2 i 4.
tillægsprotokol til EMRK, idet den pågældende ikke har
lovligt ophold her i landet.
Den foreslåede ændring medfører ikke en ændring af be-
stemmelsen indhold eller anvendelse. Der er altså tale om en
direkte videreførelse af den hidtil gældende bestemmelse.
Opholdspligten indebærer, at udlændingen skal bo på ind-
kvarteringsstedet og som udgangspunkt overnatte på ind-
kvarteringsstedet hver nat. Udlændingen er imidlertid ikke
frihedsberøvet. Den pågældende vil derfor også i aften- eller
nattetimerne kunne opholde sig og færdes uden for indkvar-
teringsstedet, f.eks. for at besøge venner, bekendte eller lig-
nende uden at skulle være hjemme på et bestemt tidspunkt.
Afgørende er, at udlændingen vender tilbage til indkvarte-
ringsstedet og har indkvarteringsstedet som sit reelle op-
holdssted, dvs. det sted, hvor vedkommende overnatter.
Det vil bero på en konkret vurdering, om en udlænding har
haft ophold uden for indkvarteringsstedet i et sådant om-
fang, at udlændingen har overtrådt sin opholdspligt.
En udlænding på tålt ophold eller en kriminel udvist, som er
pålagt at tage ophold på et indkvarteringssted, kan få tilla-
delse til at overnatte uden for indkvarteringsstedet i en vis
periode, hvis der er en særlig begrundelse herfor. Det kan
f.eks. være, at udlændingen skal til nødvendig lægebehand-
ling, at der er alvorlig sygdom i udlændingens nærmeste fa-
milie, eller at udlændingen skal aflægge besøg hos nærmeste
familie eller venner.
Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste skal som
udgangspunkt tage ophold på Udrejsecenter Kærshoved-
gård, hvor der er etableret en række sikkerhedsforanstaltnin-
ger, der bl.a. omfatter indhegning, sektionering og elektro-
nisk adgangskontrol, og hvor kriminalforsorgen er indkvar-
teringsoperatør. Der er endvidere politi til stede på udrejse-
centeret døgnet rundt.
Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, der ophol-
der sig her i landet med deres familie, skal som udgangs-
punkt tage ophold på Udrejsecenter Sjælsmark.
Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste pålægges
som nævnt som den altovervejende hovedregel opholdspligt.
Da proportionalitetsbetingelsen løbende skal være opfyldt,
kan det dog med tiden blive vanskeligere at begrunde sådan-
ne indgreb.
Udlændingestyrelsen vil kunne undlade at træffe afgørelse
om, at en udlænding på tålt ophold og en kriminel udvist
skal tage ophold på et udrejsecenter, hvis særlige grunde ta-
ler herfor, herunder hvis det vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser. Dette vil eksempelvis være til-
fældet, hvis den pågældende udlænding på grund af sygdom
har behov for særlig pleje, som ikke kan tilgodeses på eller i
nærheden af et udrejsecenter. Der er tale om en skønsmæs-
sig adgang for Udlændingestyrelsen til at undlade at træffe
en sådan afgørelse. Udlændingestyrelsen vil derfor i hvert
enkelt tilfælde skulle vurdere, om særlige grunde taler imod
at pålægge den pågældende at tage ophold på et udrejsecen-
ter.
Udlændingestyrelsen skal alene undlade at træffe afgørelse
om, at en udlænding på tålt ophold og en kriminel udvist
skal tage ophold på et udrejsecenter, hvis det i det konkrete
tilfælde findes at være helt ubetænkeligt.
Udlændingestyrelsens afgørelser om pålæg af opholdspligt
efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. pkt., kan ikke på-
klages til anden administrativ myndighed, jf. udlændingelo-
vens § 46 a, stk. 1, 1. pkt.
Der er i øvrigt almindelig adgang til domstolsprøvelse, jf.
grundlovens § 63.
Overtrædelser af bestemmelsen straffes, jf. udlændingelo-
vens § 60, stk. 2, med fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.
Den foreslåede ændring af bestemmelsens bemærkninger
ændrer ikke ved, at myndighederne som hidtil skal vurdere,
om et pålæg om opholds-, underretnings- og meldepligt rej-
ser spørgsmål om forholdet til Danmarks øvrige internatio-
nale forpligtelser, herunder navnlig artikel 8 i EMRK om
beskyttelse af retten til respekt for familie- og privatlivet.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets generelle
opfattelse, at en vurdering af opholdspligten i forhold til
27
EMRK artikel 8, i de fleste tilfælde ikke vil føre til et andet
resultat end den hidtidige vurdering af de nævnte forpligtel-
ser i forhold til artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK, jf.
Højesterets dom af 17. januar 2017, som gengivet i UfR.
2017.1228H. Det kan imidlertid ikke afvises, at vurderingen
efter EMRK artikel 8 i det konkrete tilfælde vil føre til et an-
det resultat som følge af, at der er tale om et indgreb i en an-
den rettighed (retten til respekt for familie- og privatliv i ste-
det for retten til fri bevægelighed).
For en nærmere gennemgang af forholdet til Danmarks in-
ternationale forpligtelser henvises til lovforslagets pkt. 3.1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger under pkt. 2.1.
Til nr. 3 og 4
Det følger af den gældende bestemmelse i a § 42 a, stk. 9, at
Udlændingestyrelsen skal sikre, at det i fornødent omfang
kontrolleres, at en udlænding, som ikke kan udsendes af lan-
det, jf. § 31, og som er pålagt at tage ophold på et bestemt
indkvarteringssted, jf. stk. 8, overholder det givne påbud.
Det er ministeriets opfattelse, at Udlændingestyrelsen som
ressortmyndighed for afgørelser om pålæg af opholdspligt
på ulovbestemt grundlag kan føre kontrol med, om et pålæg
om ophold- og underretningspligt overholdes. Det gælder,
uanset at der ikke i udlændingeloven er fastsat regler herom.
Udlændingestyrelsen antages som konsekvens heraf allerede
i dag at have hjemmel til at udføre kontrol med at en pålagt
opholdspligt overholdes uanset, at der er tale om en op-
holdspligt pålagt andre udlændinge end udlændinge på tålt
ophold samt med en pålagt underretningspligt.
Det foreslås, at § 42 a, stk. 9, 1. pkt. ændres således, at be-
stemmelsen ikke længere er begrænset til at omfatte udlæn-
dinge, som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og som er
pålagt at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, jf. §
42 a, stk. 8. Det foreslås således, at bestemmelsen skal om-
fatte alle udlændinge, som er pålagt at tage ophold på et be-
stemt indkvarteringssted, jf. stk. 8.
I § 42 a, stk. 9, indsættes som nyt 2. pkt., at Udlændingesty-
relsen endvidere skal sikre, at det i fornødent omfang kon-
trolleres, at en udlænding, som er pålagt at give underret-
ning til indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 10, overhol-
der det givne påbud.
Formålet med den foreslåede ændring er at lovfæste den
hidtidige praksis for, at Udlændingestyrelsen uden direkte
lovhjemmel kan føre kontrol med overholdelsen af et pålagt
påbud om opholdspligt for andre udlændinge end udlændin-
ge på tålt ophold.
Ændringen har endvidere til formål at give Udlændingesty-
relsen en hjemmel til at kontrollere overholdelsen af et på-
bud om underretningspligt.
Der er tale om en udvidelse af Udlændingestyrelsen kontrol-
forpligtelse. Der sigtes dog alene mod at bringe udlændin-
geloven i overensstemmelse med allerede gældende praksis
og der vil som følge heraf ikke være tale om en ændring af
retstilstanden.
Udlændingestyrelsen vil derfor som hidtil og i samme om-
fang skulle foretage en kontrol af en pålagt opholds- og un-
derretningspligt.
Da der er tale om en kontrolordning og ikke en afgørelse,
kan der ikke klages over kontrolproceduren eller selve kon-
trollen til Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. herved
udlændingelovens § 46 a, stk. 1.
Finder Udlændingestyrelsen, at en udlænding ikke overhol-
der påbuddet om at tage ophold på det af Udlændingestyrel-
sen bestemte indkvarteringssted, skal Udlændingestyrelsen
anmelde sagen til det lokale politi med henblik på, at der
indledes straffesag, jf. udlændingelovens § 60, stk. 2. Det
forudsættes, at Udlændingestyrelsen foretager en hurtig vur-
dering af, om et påbud er overtrådt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Efter § 42 a, stk. 10, skal udlændinge på tålt ophold og kri-
minelle udviste, der er pålagt opholdspligt, underrette ind-
kvarteringsoperatøren, hvis de opholder sig uden for ind-
kvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00 og kl. 6.00
om morgenen.
Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes.
Formålet med nyaffattelsen er at præcisere i bemærkninger-
ne til bestemmelsen, at en udlænding på tålt ophold ikke er
omfattet af beskyttelsen af bevægelsesfriheden i artikel 2 i 4.
tillægsprotokol til EMRK, idet den pågældende ikke har
lovligt ophold her i landet.
Den foreslåede ændring medfører ikke en ændring af be-
stemmelsen indhold eller anvendelse. Der er altså tale om en
direkte videreførelse af den hidtil gældende bestemmelse.
Formålet med underretningspligten er at sikre en bedre over-
holdelse af og styrket kontrol med opholdspligten. Underret-
ningspligten vil således udgøre en påmindelse til udlændin-
gen om, at den enkelte skal bo på indkvarteringsstedet og
som udgangspunkt overnatte på indkvarteringsstedet hver
nat. Dette kan medvirke til, at udlændingen i højere grad
overholder opholdspligten.
Underretningspligt har karakter af en selvstændig forpligtel-
se, således at udlændinge på tålt ophold og kriminelle udvis-
te ud over opholds- og meldepligt pålægges en underret-
ningspligt. Ved manglende overholdelse foretages en selv-
stændig vurdering af, om udlændingen har overholdt hver
enkelt af sine forpligtelser.
28
Det er tilstrækkeligt, at udlændingen meddeler, at denne har
til hensigt at opholde sig uden for indkvarteringsstedet. Der
er ikke tale om, at myndighederne – i forbindelse med at un-
derretningen modtages – skal give tilladelse til, at udlændin-
gen forlader eller udebliver fra indkvarteringsstedet. Den en-
kelte udlænding kan som hidtil forlade eller udeblive fra
indkvarteringsstedet, og der er fortsat ikke tale om, at ud-
lændingen er frihedsberøvet.
Der følger endvidere ikke af underretningspligten noget
krav om, at udlændingen over for indkvarteringsoperatøren
skal oplyse, hvor udlændingen i stedet agter at opholde sig,
eller nærmere skal oplyse om baggrunden for, at udlændin-
gen opholder sig uden for indkvarteringsstedet.
Underretningspligten kan alene påbydes udlændinge, der er
pålagt opholdspligt. Underretningspligten er på denne måde
knyttet til opholdspligten og skal sikre en bedre overholdel-
se af denne forpligtelse. Ophæves opholdspligten, vil under-
retningspligten også skulle ophæves.
Som anført udgør underretningspligten dog en selvstændig
forpligtelse. Heri ligger for det første, at en udlænding, der
giver underretning om, at denne ikke vil opholde sig på ind-
kvarteringsstedet, ikke hermed kan unddrage sig sin op-
holdspligt. Der kan således være tale om en overtrædelse af
opholdspligten, uanset at udlændingen har meddelt, at ud-
lændingen ikke opholder sig på indkvarteringsstedet den på-
gældende nat. For det andet vil det forhold, at udlændingen
har overtrådt underretningspligten og opholdt sig uden for
indkvarteringsstedet uden at have orienteret herom, ikke
nødvendigvis indebære, at den pågældende har overtrådt op-
holdspligten.
Tilladelse til – uanset en pålagt opholdspligt – af særlige
grunde at overnatte uden for indkvarteringsstedet skal med-
deles af Udlændingestyrelsen efter anmodning herom fra
udlændingen. Opfyldelse af underretningspligten kan ikke
træde i stedet herfor. Tilladelse vil endvidere alene skulle gi-
ves af Udlændingestyrelsen, hvis der er en særlig begrundel-
se herfor.
Har Udlændingestyrelsen meddelt udlændingen tilladelse til
ophold uden for indkvarteringsstedet i forbindelse med
f.eks. familiebesøg, vil underretningspligten ikke finde an-
vendelse i den periode, som tilladelsen omfatter. På tids-
punktet, hvor tilladelsen udløber, vil underretningspligten på
ny gælde for den enkelte udlænding.
Bestemmelsen omfatter udlændinge på tålt ophold og krimi-
nelle udviste, der er pålagt opholdspligt, jf. herved at udlæn-
dingen skal være pålagt opholdspligt efter § 42 a, stk. 8, 1.
pkt. Afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt
ophold i øvrigt, der pålægges opholdspligt, er derimod ikke
omfattet af den foreslåede bestemmelse og vil derfor ikke
kunne pålægges underretningspligt, uanset at de er pålagt
opholdspligt.
Med et bestemt indkvarteringssted menes det sted, hvor ud-
lændingen får påbud om at tage ophold. Det vil for udlæn-
dinge på tålt ophold og kriminelle udviste som den overve-
jende hovedregel være Udrejsecenter Kærshovedgård. Be-
stemmelsen omfatter dog også udlændinge på tålt ophold og
kriminelle udviste, der undtagelsesvis er meddelt opholds-
pligt på et andet indkvarteringssted. Det afgørende er, at ud-
lændingen er pålagt opholdspligt efter udlændingelovens §
42 a, stk. 8, 1. pkt.
Udlændingen skal give underretning, hvis udlændingen op-
holder sig uden for indkvarteringsstedet i tidsrummet mel-
lem kl. 23.00. og 6.00.
Heri ligger, at udlændingen skal give underretning, inden
udlændingen forlader indkvarteringsstedet, eller, hvis ud-
lændingen allerede opholder sig uden for indkvarteringsste-
det, inden kl. 23.
Hvis en udlænding f.eks. forlader indkvarteringsstedet i tids-
rummet mellem kl. 23.00 og 6.00, skal udlændingen give
meddelelse herom inden eller i forbindelse med at indkvar-
teringsstedet forlades.
Hvis en udlænding f.eks. opholder sig uden for indkvarte-
ringsstedet kl. 22.00 og først forventer at vende tilbage efter
kl. 23.00, skal den pågældende have givet meddelelse herom
inden kl. 23.00.
Giver en udlænding, der opholder sig uden for indkvarte-
ringsstedet, først underretning efter kl. 23, anses underret-
ningspligten ikke for at være opfyldt. Giver den pågældende
meddelelse f.eks. kl. 23.05, vil der være tale om en overtræ-
delse af underretningspligten.
Hvis en udlænding har forladt indkvarteringsstedet inden kl.
23.00, vil der være tale om en overtrædelse af underret-
ningspligten, hvis der ikke er givet underretning herom in-
den kl. 23.00 og udlændingen ikke er vendt tilbage til ind-
kvarteringsstedet på dette tidspunkt.
Forlader udlændingen indkvarteringsstedet mellem kl. 23.00
og 06.00 uden at give underretning herom, vil der ligeledes
være tale om en overtrædelse af underretningspligten. Straf-
febestemmelsen i § 60, stk. 2, er således i denne situation
fuldbyrdet på det tidspunkt, hvor den pågældende forlader
indkvarteringsstedet uden at underrette herom.
Det påhviler den enkelte udlænding at give meddelelse til
myndighederne på en sådan måde, at det står klart, at der er
tale om en underretning om, at udlændingen opholder sig
uden for indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00
og 6.00. Udlændingen kan, inden eller i forbindelse med at
en udlænding forlader indkvarteringsstedet, f.eks. give med-
delelse til vagten, som herefter vil notere dette. Opholder en
udlænding sig uden for indkvarteringsstedet, vil udlændin-
gen kunne ringe til indkvarteringsstedet eller til indkvarte-
ringsoperatøren (kriminalforsorgen) og underrette om, at
den pågældende ikke vil komme tilbage til indkvarterings-
stedet inden kl. 23.00.
29
En underretning skal meddeleles personligt af den pågæl-
dende. En person kan således ikke give underretning på veg-
ne af en anden.
Indkvarteringsoperatøren skal ikke – i forbindelse med at
underretningen modtages – give tilladelse til, at udlændin-
gen udebliver fra indkvarteringsstedet. Tilladelse til ophold
uden for indkvarteringsstedet vil som hidtil efter ansøgning
skulle gives af Udlændingestyrelsen, hvis der en særlig be-
grundelse herfor. Har Udlændingestyrelsen meddelt udlæn-
dingen tilladelse til ophold uden for indkvarteringsstedet, vil
underretningspligten ikke finde anvendelse i den periode,
som tilladelsen omfatter. På tidpunktet, hvor tilladelsen ud-
løber, vil underretningspligten på ny gælde for den enkelte
udlænding.
Det forudsættes i den forbindelse, at indkvarteringsoperatø-
ren, når udlændingen forlader indkvarteringscenteret, kan
vejlede udlændingen om indholdet af opholdspligten og
hvilke konsekvenser, det kan have, såfremt udlændingen ik-
ke overholder sin opholdspligt, herunder at overtrædelse af
opholdspligten er strafbar efter udlændingelovens § 60, stk.
2.
Det er endvidere ikke et krav, at udlændingen over for ind-
kvarteringsoperatøren oplyser, hvor udlændingen i stedet vil
opholde sig, eller nærmere oplyser om baggrunden for, at
udlændingen tager ophold uden for indkvarteringsstedet.
Såfremt en udlænding forlader indkvarteringsstedet uden at
give underretning herom, men efterfølgende meddeles tilla-
delse til opholdet uden for indkvarteringsstedet, vil der ikke
være tale om en overtrædelse af underretningspligten. Det
kan f.eks. være tilfældet, hvis udlændingen bliver akut syg
og derfor må indlægges på hospital.
Ophæves opholdspligten, vil underretningspligten også blive
ophævet.
En underretning kan alene omfatte den førstkommende nat,
hvor udlændingen opholder sig uden for indkvarteringsste-
det. En udlænding kan således ikke ved at oplyse, at udlæn-
dingen agter at opholde sig uden indkvarteringsstedet i en
længere periode, der omfatter flere dage, dermed opfylde sin
underretningspligt for perioden efter den første nat.
For at opfylde underretningspligten skal udlændingen såle-
des orientere indkvarteringsoperatøren, hver gang udlændin-
gen ikke opholder sig på indkvarteringsstedet inden for det
anførte tidsrum. Er der tale om, at udlændingen flere gange i
løbet af en nat færdes ud og ind af indkvarteringsstedet, vil
det dog være tilstrækkeligt, at udlændingen, inden første
gang indkvarteringsstedet forlades, har orienteret herom.
Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen skal træf-
fe afgørelse om påbud om underretningspligt, medmindre
særlige grunde taler derimod.
Udlændingestyrelsen vil derfor alene kunne undlade at træf-
fe afgørelse om underretningspligt, hvis særlige grunde taler
derimod. Dette omfatter navnlig tilfælde, hvor det i det kon-
krete tilfælde må anses at være helt ubetænkeligt at undlade
at træffe afgørelse om underretningspligt, f.eks. fordi udlæn-
dingen gennem en længere periode har overholdt alle for-
pligtelser, og der derfor ikke er helt samme behov for at op-
retholde en underretningspligt. Det vil også være tilfældet,
hvis det vil være uforeneligt med Danmarks internationale
forpligtelser at pålægge en udlænding at give underretning
til indkvarteringsoperatøren. Hvis f.eks. en udlænding har
efterlevet myndighedernes påbud om opholds-, melde- og
underretningspligt i en sådan periode, jf. Højesterets dom af
1. juni 2012, som gengivet i UfR. 2012.2874 H, at oprethol-
delse heraf i det konkrete tilfælde må anses for et uproporti-
onalt indgreb i den pågældendes bevægelsesfrihed, vil så-
danne kontrolforanstaltninger ikke kunne pålægges.
Det forudsættes, at indkvarteringsoperatøren (kriminalfor-
sorgen) giver meddelelse om overtrædelse af underretnings-
pligten til Udlændingestyrelsen.
Den praktiske tilrettelæggelse, herunder eksempelvis hvil-
ken telefon der kan ringes til, vil blive fastlagt nærmere af
indkvarteringsoperatøren i samarbejde med Udlændingesty-
relsen.
Underretningspligten har ikke betydning for Udlændingesty-
relsens praksis for, hvornår en udlænding skal gives tilladel-
se til at tage kortere ophold uden for indkvarteringsstedet,
f.eks. til weekendophold hos de pågældendes familier.
Overtrædelse af underretningspligten straffes med bøde eller
under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år
og 6 måneder, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingel-
ovens § 60, stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at 1 dags
manglende underretning udgør en selvstændig overtrædelse
af § 60, stk. 2.
Et påbud om underretningspligt er ikke undergivet klagead-
gang, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås, at § 42 a, stk. 10, nyaffattes, således at Udlæn-
dingestyrelsen, medmindre særlige grunde taler derimod,
bestemmer at en udlænding, som er pålagt at tage ophold på
et bestemt indkvarteringssted, jf. stk. 8, 1. pkt. og 3. pkt.,
skal give underretning til indkvarteringsoperatøren, hvis ud-
lændingen i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00 opholder
sig uden for indkvarteringsstedet. En underretning kan alene
omfatte den førstkommende nat eller alene de tidsrum i lø-
bet af den pågældende nat, hvor udlændingen opholder sig
uden for indkvarteringsstedet.
Den foreslåede ændring af bemærkningerne til bestemmel-
sen ændrer ikke ved, at myndighederne som hidtil skal vur-
dere, om et pålæg om underretningspligt rejser spørgsmål
om forholdet til Danmarks øvrige internationale forpligtel-
ser, herunder navnlig artikel 8 i EMRK om ret til respekt for
familie- og privatlivet.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets generelle
opfattelse, at en vurdering af underretningspligten i forhold
30
til EMRK artikel 8, i de fleste tilfælde ikke vil føre til et an-
det resultat end den hidtidige vurdering af de nævnte for-
pligtelser i forhold til artikel 2 i 4. tillægsprotokol til
EMRK, jf. Højesterets dom af 17. januar 2017 som gengivet
i UfR. 2017.1228H. Det kan imidlertid ikke afvises, at vur-
deringen efter EMRK artikel 8 i det konkrete tilfælde vil fø-
re til et andet resultat som følge af, at der er tale om et ind-
greb i en anden rettighed (retten til respekt for familie- og
privatliv i stedet for retten til fri bevægelighed).
For en nærmere gennemgang af forholdet til Danmarks in-
ternationale forpligtelser henvises til lovforslagets pkt. 3.1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger under 2.1.
Til nr. 6
Det følger af udlændingelovens § 42 a, stk. 8, at en udlæn-
ding på tålt ophold som udgangspunkt skal pålægges op-
holdspligt. Opholdspligten skal som udgangspunkt gennem-
føres på et udrejsecenter.
Det følger af udlændingelovens § 42 a, stk. 7, at en udlæn-
ding, der er undergivet Udlændingestyrelsens forsørgelses-
pligt, som udgangspunkt skal anvises indkvartering på et af
Udlændingestyrelsen tilvejebragt indkvarteringssted. Be-
stemmelsen i § 42 a, stk. 7, omfatter også udlændinge på tålt
ophold, der har fået ophævet sin opholdspligt, eller som af
særlige grunde ikke har været pålagt opholdspligt, jf. § 42 a,
stk. 8. En udlænding på tålt ophold, der har fået ophævet sin
opholdspligt, eller som af særlige grunde ikke har været på-
lagt opholdspligt, vil som udgangspunkt blive anvist at tage
ophold på det udrejsecenter, hvor den pågældende hidtil har
været indkvarteret, eller hvor den pågældende skulle have
været indkvarteret.
En udlænding på tålt ophold, der får ophævet opholdsplig-
ten, eller som ikke pålægges opholdspligt, vil dog som ud-
gangspunkt kunne tage ophold uden for udrejsecentret.
Der følger ikke i dag af udlændingeloven en pligt for udlæn-
dinge på tålt ophold, der enten af særlige grunde ikke er på-
lagt en opholdspligt, eller som får ophævet deres opholds-
pligt, til at orientere myndighederne om, hvor de opholder
sig, hvis de ikke opholder sig på det indkvarteringssted, som
de har fået anvist af Udlændingestyrelsen.
En udlænding på tålt ophold vil, såfremt udlændingen tager
ophold på det anviste indkvarteringssted, være omfattet af
Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt inden for rammerne
af den almindelige forsørgelsesordning, jf. udlændingelo-
vens § 42 a, stk. 1. Som anført vil den pågældende kunne ta-
ge ophold uden for udrejsecentret, da den pågældende ikke
er pålagt en opholdspligt eller har fået ophævet sin opholds-
pligt. Det er endvidere ikke en forudsætning for at være om-
fattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, at udlæn-
dingen rent faktisk bor på indkvarteringsstedet. Det er dog
som udgangspunkt en forudsætning, at udlændingen for at
modtage Udlændingestyrelsen forsørgelse (i form af bespi-
sningsordning) og eventuelt – med henblik på udbetaling af
tillægsydelse – i forbindelse med deltagelse i aktivering, un-
dervisning mv. opholder sig på indkvarteringsstedet (i for-
bindelse med bespisning, aktivering mv.). Det skyldes, at
forsørgelsen som udgangspunkt stilles til rådighed dér. Det
gælder, uanset at udlændingen er fraflyttet udrejsecenteret,
og uanset at den pågældende har taget ophold langt væk fra
udrejsecenteret.
Det foreslås fastsat i den foreslåede § 42 a, stk. 11, at en ud-
lænding, hvis opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller
2, er bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men som
ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding, der
har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter §
7, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, har pligt til
at orientere politiet og Udlændingestyrelsen om sit faste op-
holdssted, såfremt udlændingen ikke er pålagt opholdspligt
efter stk. 8, 1. pkt., og udlændingen tager fast ophold uden
for et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvortil den pågældende
er anvist eller kan anvises at tage ophold.
Efter det foreslåede stk. 12 skal Udlændingestyrelsen, så-
fremt særlige grunde taler herfor, beslutte, at en udlænding,
som har taget fast ophold uden for et indkvarteringssted, jf.
stk. 5 og 11, og som har orienteret herom, jf. stk. 11, får ud-
gifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige
ydelser, jf. stk. 1, jf. stk. 3 og 4, dækket af Udlændingesty-
relsen efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse
herom.
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42
a, stk. 11, der er ny, har en udlænding på tålt ophold pligt til
at orientere politiet og Udlændingestyrelsen om, hvor den
pågældende har sit faste opholdssted, hvis udlændingen en-
ten af særlige grunde ikke er pålagt en opholdspligt eller har
fået ophævet en pålagt opholdspligt efter udlændingelovens
§ 42 a, stk. 8, og ikke opholder sig på det indkvarterings-
sted, den pågældende har fået anvist af Udlændingestyrel-
sen, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. og 2. pkt.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at politiet kan på-
lægge udlændingen meldepligt på en politistation eller et ud-
rejsecenter i nærheden af udlændingens faste opholdssted,
og at der kan ske udsendelse, når muligheden herfor opstår.
Orienteringspligten har ligeledes til formål at gøre det mu-
ligt for Udlændingestyrelsen at træffe afgørelse om adgang
til forsørgelse på nærmeste indkvarteringssted eller på anden
vis, når Danmarks internationale forpligtelser tilsiger dette.
Den foreslåede orienteringspligt har karakter af en ny, selv-
stændig forpligtelse. Der foreslås ikke at gælde særlige
formkrav til, hvorledes orienteringspligten skal opfyldes.
Det forudsættes dog, at orienteringen sker på en måde, såle-
des at det står myndighederne klart, at den pågældende har
taget fast ophold uden for et indkvarteringssted.
Orienteringspligten foreslås at finde anvendelse, uanset om
udlændingen fortsat er pålagt meldepligt.
31
Den foreslåede orienteringspligt vil alene omfatte udlændin-
ge på tålt ophold, som har fået ophævet deres opholdspligt,
eller som af særlige grunde aldrig er blevet pålagt en sådan
efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8. Orienteringspligten
udgør dermed ikke et alternativ til opholdspligten.
Orienteringspligten vil indebære, at en udlænding, der fra-
flytter det af Udlændingestyrelsen anviste indkvarterings-
sted, har pligt til at orientere politiet og Udlændingestyrel-
sen om, hvor udlændingen tager fast ophold.
Med fast opholdssted henvises til den adresse, hvor udlæn-
dingen som udgangspunkt påtænker at bo og overnatte i et
vist længerevarende tidsrum. Såfremt udlændingen alene
forventer kortvarigt at tage ophold det pågældende sted, skal
udlændingen i stedet anvende muligheden for at søge om
dispensation fra meldepligten eller midlertidig flytning her-
af. En udlænding på tålt ophold, der eksempelvis på tids-
punktet for ophævelse af opholdspligten er indlagt på et sy-
gehus, vil således ikke skulle orientere herom, før den på-
gældende udskrives fra sygehuset og tager fast ophold uden
for det anviste indkvarteringssted.
Det foreslås, at orienteringspligten løbende vil skulle opfyl-
des af den pågældende udlænding. Den pågældende vil såle-
des skulle orientere politiet og Udlændingestyrelsen, hver
gang den pågældende ændrer sit faste opholdssted. Det er
således ikke tilstrækkeligt alene at orientere i forbindelse
med fraflytningen fra udrejsecenteret.
Politiet vil, når en udlænding på tålt ophold, der fortsat er
pålagt meldepligt, har orienteret politiet om sit faste op-
holdssted, træffe bestemmelse om, hvor den pågældende
skal afvikle meldepligten. Dette vil som udgangspunkt være
nærmeste politistation eller et udrejsecenter, hvor det er mu-
ligt at afvikle meldepligt.
En udlænding, der orienterer politiet om, at den pågældende
har ændret sit faste opholdssted, vil skulle afvikle melde-
pligten på det af politiet hidtil fastlagte sted, indtil politiet
har truffet afgørelse om ændret sted for afvikling af melde-
pligt. Den enkelte udlænding må i den forbindelse påregne
en vis ekspeditionstid for politiets behandling af spørgsmå-
let om ændret sted for afvikling af meldepligt. Udlændingen
skal således i perioden mellem orienteringen af politiet og
frem til, at politiet meddeler udlændingen, hvor den pågæl-
dende skal aflægge meldepligt fremadrettet, fortsat aflægge
sin meldepligt på det hidtil anviste sted. Overholder udlæn-
dingen i denne periode ikke sin meldepligt, kan udlændin-
gen straffes herfor. Det forudsættes dog, at politiets tilrette-
læggelse af meldepligten ikke strækker sig over længere tid,
end hvad der må antages at være nødvendigt for, at den
praktiske afvikling af meldepligten kan finde sted.
Den foreslåede ordning indebærer, at politiet som udgangs-
punkt skal flytte meldepligten, såfremt den pågældende ud-
lænding selv har orienteret politiet om den pågældendes nye
opholdssted. Der kan dog være helt særlige tilfælde, hvor
politiet på anden vis allerede har et sikkert kendskab til ud-
lændingens nye opholdssted, hvorfor meldepligten kan flyt-
tes, uden at udlændingen har orienteret herom. Den foreslåe-
de orienteringspligt skal således i disse særlige tilfælde bi-
drage til, at meldepligten kan flyttes på et endnu tidligere
tidspunkt end i dag.
Den foreslåede ordning indebærer, at orienteringspligten
træder i kraft fra det tidspunkt, hvor Udlændingestyrelsen
træffer afgørelse om, at udlændingen ikke skal pålægges en
opholdspligt af særlige grunde, eller hvor udlændingens op-
holdspligt ophæves. Til forskel fra opholds- og underret-
ningspligten forudsættes det ikke med den foreslåede ord-
ning, at orienteringspligten pålægges ved afgørelse. Herved
sikres det navnlig, at udlændingen ikke kan unddrage sig et
pålæg om orienteringspligten ved at skjule sig for myndig-
hederne eller på anden vis vanskelliggøre, at myndighederne
kan træffe afgørelse om pålæg af orienteringspålæg og med-
dele denne til den pågældende. Det forudsættes dog, at Ud-
lændingestyrelsen så vidt muligt vejleder den enkelte udlæn-
ding om orienteringspligten. Udlændingestyrelsen vil såle-
des, i forbindelse med, at Udlændingestyrelsen træffer afgø-
relse om ikke at pålægge en opholdspligt eller om at ophæve
en pålagt opholdspligt og i den forbindelse anviser et ind-
kvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. og 2.
pkt., skulle vejlede udlændingen om udlændingens pligt til
fremadrettet at orientere politiet og Udlændingestyrelsen om
sit faste opholdssted, hvis udlændingen ikke tager ophold på
det af styrelsen anviste indkvarteringssted. Udlændingesty-
relsens anvisning af indkvartering sker som hidtil som led i
faktisk forvaltningsvirksomhed.
Tilsvarende vil Udlændingestyrelsen skulle vejlede en ud-
lænding, der har fået ophævet sin opholdspligt ved dom, om
pligten til at orientere politiet og Udlændingestyrelsen om
sit faste opholdssted i forbindelse med, at Udlændingestyrel-
sen anviser udlændingen et indkvarteringssted, jf. udlændin-
gelovens § 42 a, stk. 7, 1. og 2. pkt.
Det forhold, at det ikke konkret har været muligt at vejlede
udlændingen om orienteringspligten, f.eks. fordi udlændin-
gens opholdssted er ukendt, kan ikke i sig selv føre til, at
orienteringspligten ikke finder anvendelse.
Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i særlige tilfælde,
dvs. hvor Danmarks internationale forpligtelser konkret til-
siger det, skal bestemme, at en udlænding på tålt ophold, der
opfylder sin orienteringspligt, er omfattet af Udlændingesty-
relsens forsørgelsespligt og tilbud om aktivering på det nær-
meste indkvarteringssted. Udlændingen vil ligeledes have
mulighed for at opfylde sin kontrakt om aktivering mv. på
det nærmeste indkvarteringssted og vil dermed bibeholde
muligheden for at få udbetalt tillægsydelser. Med nærmeste
indkvarteringssted henvises til indkvarteringsstedets geogra-
fiske beliggenhed i forhold til placeringen af den bolig, hvor
udlændingen har orienteret om, at den pågældende tager fast
ophold.
32
Med den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 12, foreslås
det, at denne forpligtelse for Udlændingestyrelsen fastsættes
nærmere i loven.
I vurderingen af, om der skal gøres undtagelse fra den gene-
relle ordning om adgangen til at modtage forsørgelse på ud-
rejsecenteret, vil efter ministeriets opfattelse, bl.a. varighe-
den af det tålte ophold og udsigten til, at udsendelse bliver
mulig kunne indgå, sammenholdt med ordningens praktiske
konsekvenser for den pågældende udlænding og dennes evt.
familie, herunder afstanden mellem udlændingens opholds-
sted/aktiviteter og det anviste udrejsecenter, om der er tungt-
vejende psykosociale eller sundhedsmæssige hensyn til ud-
lændingen (f.eks. om den pågældende udlændinge har han-
dicap, der gør transporten til centeret uforholdsmæssigt tids-
krævende eller vanskelig) og om den pågældende har alvor-
ligt syge familiemedlemmer her i landet.
Udlændingestyrelsen skal i alle tilfælde vurdere, om der
foreligger konkrete omstændigheder, der indebærer, at der
skal gøres undtagelse fra den generelle ordning. Vurderin-
gen skal foretages løbende med henblik på at sikre løbende
overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser. En
udlænding, der opfylder sin orienteringspligt, og som hidtil
kun har haft adgang til forsørgelse på udrejsecenteret, vil så-
ledes til enhver tid, hvis der opstår en særlig situation, kunne
rette henvendelse til Udlændingestyrelsen med henblik på,
at Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt Dan-
marks internationale forpligtelser konkret tilsiger en adgang
til forsørgelse i tilknytning til nærmeste indkvarteringssted.
I tilfælde, hvor der skal gøres undtagelse fra den almindelige
ordning for forsørgelse af udlændinge på tålt ophold på det
anviste udrejsecenter, vil der som udgangspunkt være tale
om, at den pågældende tilbydes forsørgelse, herunder ad-
gang til nødvendige sundhedsmæssige ydelser, på nærmeste
indkvarteringssted.
Der vil dog kunne opstå tilfælde, hvor der enten ikke er et
indkvarteringssted, der er tættere på udlændingen end udrej-
secenteret, eller hvor udlændingen af enten sygdomsbetinge-
de eller familiære grunde, ikke har mulighed for at tage hen
til det nærmeste indkvarteringssted. Det vil i en sådan situa-
tion bero på Udlændingestyrelsens vurdering, hvorledes ud-
lændingens forsørgelse mest hensigtsmæssigt skal sikres, set
i lyset af, hvilke konkrete muligheder der er tilgængelige.
Udbetalingen af tillægsydelser vil ligeledes efter en konkret
vurdering kunne ske, også selv om udlændingen ikke har
opfyldt sin kontakt herom, såfremt det på baggrund af de
helt særlige omstændigheder ikke er muligt for udlændingen
at deltage i aktiveringen mv. Den foreslåede ordning ændrer
således ikke ved, at indkvarteringsoperatøren, med hvem
kontakten indgås, efter de gældende regler kan fritage en ud-
lænding, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, fra til-
buddet om undervisning og aktivering. Det kan være i tilfæl-
de, hvor udlændingen allerede besidder den viden og de fær-
digheder, som kan opnås ved deltagelse i undervisningen og
aktiveringen. Indkvarteringsoperatøren kan også undtagel-
sesvist fritage beboere fra undervisning og aktivering, hvis
beboerne ikke er i stand til at følge undervisningen eller del-
tage i aktivering på grund af egen eller barns alvorlige syg-
dom, psykiske lidelser, barsel, høj alder, egen beskæftigelse
eller manglende pasningsmuligheder for egne mindreårige
børn.
Indkvarteringsoperatøren kan således efter de gældende reg-
ler indgå kontrakter med beboere, som ikke indeholder til-
bud om undervisning og aktivering, hvis operatøren har fri-
taget beboerne fra deltagelse af ovennævnte årsager. Det
skal fremgå af kontrakten, at beboeren er fritaget samt årsa-
gen hertil.
Den foreslåede ordning indebærer, at det som udgangspunkt
er en forudsætning for at få flyttet meldepligten og for at
kunne modtage forsørgelse uden for indkvarteringsstedet, at
udlændingen har orienteret myndighederne om sit faste op-
holdssted. Kravet om opfyldt orienteringspligt i forhold til
forsørgelsen er begrundet i hensynet til, at Udlændingesty-
relsen for at kunne tilrettelægge forsørgelsen på nærmeste
indkvarteringssted eller på anden vis har behov for at kende
udlændingens opholdssted.
Tager en udlænding, der har fået ophævet sin opholdspligt,
fast ophold uden for det af Udlændingestyrelsen anviste ind-
kvarteringssted, og opfylder udlændingen ikke sin oriente-
ringspligt, vil den pågældende således fortsat skulle opfylde
sin meldepligt på udrejsecenteret, ligesom den pågældende
alene er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse på ud-
rejsecenteret.
Bliver Udlændingestyrelsen bekendt med, at en udlænding,
der har orienteret myndighederne om, at den pågældende
har taget fast ophold på en bestemt adresse, ikke har fast op-
hold på denne adresse, skal den pågældende udlænding an-
ses som værende flyttet uden at opfylde sin orienterings-
pligt, og udlændingen vil som følge heraf miste en eventuel
ret til forsørgelse uden for indkvarteringsstedet jf. den fore-
slåede bestemmelse i stk. 12. Der vil for så vidt angår
spørgsmålet om bortfald af retten til forsørgelse være tale
om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det vil dog i
sagens natur ikke være muligt for Udlændingestyrelsen at
partshøre og orientere den pågældende om afgørelsen, før
myndighederne på ny bliver bekendt med den pågældendes
opholdssted. Meldepligten vil ligeledes skulle flyttes tilbage
til det indkvarteringssted, hvor udlændingen er anvist eller
kan anvises indkvartering, såfremt politiet bliver bekendt
med, at udlændingen ikke opholder sig det angivne sted.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 12 finder alene anvendel-
se i forhold til udlændinge på tålt ophold, der allerede efter
de gældende regler i § 42 a, stk. 1, jf. stk. 3, er omfattet af
Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse.
Udlændingestyrelsens afgørelse om, hvorvidt en udlænding
på tålt ophold i særlige tilfælde fortsat skal være omfattet af
Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, uanset at den på-
gældende ikke har taget ophold som anvist af Udlændinge-
33
styrelsen, vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand
og vil som følge heraf være omfattet af de almindelige for-
valtningsretlige regler.
Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, at en udlænding
på tålt ophold, som har fået ophævet sin opholdspligt, og
som har taget fast ophold uden for det anviste indkvarte-
ringssted, ikke er omfattet af Udlændingestyrelsens forsør-
gelsespligt, kan afgørelsen påklages til Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet, jf. § 46 a, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger i pkt. 2.2. og pkt. 3.2.
Til § 2
Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. maj 2019.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Efter bestemmelsen gælder loven ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for disse landsdele med de ændringer, som de
henholdsvis færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
34
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. okto-
ber 2017:
§ 34. --- 1. I § 4 c, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »udvises efter«:
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Politiet bestemmer, medmindre særlige grunde ta-
ler derimod, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §
7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller §
21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31,
og en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som
ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, skal give møde hos po-
litiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på løben-
de at sikre, at politiet har kendskab til udlændingens op-
holdssted.
»Stk. 4. Politiet bestemmer, medmindre særlige grunde ta-
ler derimod, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter § 7
eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller §
21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31,
og en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om op-
holdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ik-
ke kan udsendes af landet, jf. § 31, skal give møde hos poli-
tiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på løbende
at sikre, at politiet har kendskab til udlændingens opholds-
sted.«
§ 42 a. --- 2. § 42 a, stk. 8, 1. pkt., affattes således:
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Udlændingestyrelsen bestemmer, medmindre sær-
lige grunde taler derimod, at en udlænding, hvis opholdstil-
ladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. §
32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af
landet, jf. § 31, en udlænding, der har fået afslag på en an-
søgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller
2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en ud-
lænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og
som ikke er varetægtsfængslet efter § 35, skal tage ophold
på et bestemt indkvarteringssted for de i stk. 1 og 2 nævnte
udlændinge. Drager politiet omsorg for en udlændings
udrejse, og medvirker udlændingen ikke hertil, bestemmer
Udlændingestyrelsen, medmindre særlige grunde taler deri-
mod, at udlændingen skal tage ophold på et bestemt ind-
kvarteringssted for de i stk. 1 og 2 nævnte udlændinge. Stk.
7, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
»Udlændingestyrelsen bestemmer, medmindre særlige
grunde taler derimod, at en udlænding, hvis opholdstilladel-
se efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. § 32, stk.
1, eller § 21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet,
jf. § 31, en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning
om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men
som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding,
der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er
varetægtsfængslet efter § 35, skal tage ophold på et bestemt
indkvarteringssted for de i stk. 1 og 2 nævnte udlændinge.«
Stk. 9. Udlændingestyrelsen skal sikre, at det i fornødent
omfang kontrolleres, at en udlænding, som ikke kan udsen-
des af landet, jf. § 31, og som er pålagt at tage ophold på et
bestemt indkvarteringssted, jf. stk. 8, overholder det givne
påbud.
3. I § 42 a, stk. 9, 1. pkt. ændres »som ikke kan udsendes af
landet, jf. § 31, og som er pålagt at tage ophold på et bestemt
indkvarteringssted, jf. stk. 8« til: »som er pålagt at tage op-
hold på et bestemt indkvarteringssted, jf. stk. 8«.
4. I § 42 a, stk. 9, indsættes som 2. pkt.:
»Udlændingestyrelsen skal endvidere sikre, at det i fornø-
dent omfang kontrolleres, at en udlænding, som er pålagt at
give underretning til indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a,
stk. 10, overholder det givne påbud.«
Stk. 10. Udlændingestyrelsen bestemmer, medmindre særli-
ge grunde taler derimod, at en udlænding, som er pålagt at
tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, jf. stk. 8, 1.
5. § 42 a, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. Udlændingestyrelsen bestemmer, medmindre
særlige grunde taler derimod, at en udlænding, som er pålagt
35
pkt., skal give underretning til indkvarteringsoperatøren,
hvis udlændingen i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00
opholder sig uden for indkvarteringsstedet. En underretning
kan alene omfatte den førstkommende nat eller alene de
tidsrum i løbet af den pågældende nat, hvor udlændingen
opholder sig uden for indkvarteringsstedet.
at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, jf. stk. 8, 1.
pkt., skal give underretning til indkvarteringsoperatøren,
hvis udlændingen i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00 op-
holder sig uden for indkvarteringsstedet. En underretning
kan alene omfatte den førstkommende nat eller alene de
tidsrum i løbet af den pågældende nat, hvor udlændingen op-
holder sig uden for indkvarteringsstedet.«
6. I § 42 a indsættes som nye stykker:
»Stk. 11. En udlænding, hvis opholdstilladelse efter § 7 el-
ler § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller § 21
b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og
en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om op-
holdstilladelse efter § 7, men som ikke kan udsendes af lan-
det, jf. § 31, har pligt til at orientere politiet og Udlændinge-
styrelsen om sit faste opholdssted, såfremt udlændingen ikke
er pålagt opholdspligt efter stk. 8, 1. pkt., og udlændingen
tager fast ophold uden for et indkvarteringssted, jf. stk. 5,
hvortil den pågældende er anvist eller kan anvises at tage
ophold.«
»Stk. 12. Udlændingestyrelsen skal, såfremt særlige grun-
de taler herfor, beslutte, at en udlænding, som har taget fast
ophold uden for et indkvarteringssted, jf. stk. 5 og 11, og
som har orienteret herom, jf. stk. 11, får udgifterne til under-
hold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, jf. stk. 1, jf.
stk. 3 og 4, dækket af Udlændingestyrelsen efter Udlændin-
gestyrelsens nærmere bestemmelse herom.«
Stk. 11-17 bliver herefter stk. 13-19.
36