Skriftlig fremsættelse (20. februar 2019)

Tilhører sager:

Aktører:


    CS568

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l165/20181_l165_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (20. februar 2019)
    Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
    (Nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-,
    underretnings- og meldepligt, orienteringspligt for
    udlændinge på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt,
    og fastlæggelse af omfanget af Udlændingestyrelsens
    kontrolpligt).
    (Lovforslag nr. L 165)
    Formålet med dette lovforslag er at gennemføre en yder-
    ligere styrkelse af de danske myndigheders muligheder for
    at føre kontrol med udlændinge, der er uønskede her i lan-
    det.
    Lovforslaget indeholder for det første et forslag om at ny-
    affatte bestemmelserne om opholds-, underretnings- og mel-
    depligt. Udlændinge på tålt ophold skal pålægges opholds-,
    underretnings- og meldepligt, medmindre særlige grunde,
    herunder Danmarks internationale forpligtelser, taler heri-
    mod. Det har i den forbindelse hidtil været opfattelsen, at
    udlændinge på tålt ophold er omfattet af beskyttelsen i arti-
    kel 2 i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskeret-
    tighedskonvention (EMRK), og at de er omfattet af den be-
    skyttelse af bevægelsesfriheden, der følger af bestemmelsen.
    Formålet med nyaffattelsen er på den baggrund at kunne
    angive i bemærkningerne, at personer på tålt ophold ikke har
    lovligt ophold her i landet og som konsekvens heraf ikke
    længere vil være omfattet af beskyttelsen af bevægelsesfri-
    heden i artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK.
    Lovforslaget indeholder for det andet et forslag om at
    styrke politiets mulighed for at føre kontrol med udlændinge
    på tålt ophold, der får ophævet deres opholdspligt. På bag-
    grund af Højesterets dom af 17. januar 2017, har en række
    udlændinge på tålt ophold fået ophævet deres opholdspligt
    som følge af, at pålægget om opholdspligt udgjorde et upro-
    portionalt indgreb i deres bevægelsesfrihed i strid med
    EMRK. Udlændinge på tålt ophold, der får ophævet deres
    opholdspligt, vil som udgangspunkt blive anvist at tage op-
    hold på det udrejsecenter, hvor de hidtil har været indkvarte-
    ret, men vil kunne tage ophold uden for udrejsecentret, da de
    ikke længere er pålagt opholdspligt.
    Det forhold, at opholdspligten er ophævet, ændrer dog ik-
    ke ved, at de pågældende fortsat er på tålt ophold, og at de
    danske myndigheder fortsat har en interesse i at føre kontrol
    med de pågældende udlændinges opholdssted. Det foreslås
    på den baggrund, at udlændinge på tålt ophold, der får op-
    hævet opholdspligten, og som herefter tager ophold uden for
    det af Udlændingestyrelsen anviste indkvarteringssted, på-
    lægges en pligt til at orientere politiet om deres faste op-
    holdssted. Formålet med en sådan orienteringspligt er at sik-
    re, at politiet løbende har kendskab til den pågældendes op-
    holdssted, således at den enkelte udlænding kan pålægges
    meldepligt i nærheden af det sted, hvor udlændingen tager
    fast ophold, og således at der kan ske udsendelse, når mulig-
    heden herfor opstår.
    En udlænding på tålt ophold, der får ophævet opholds-
    pligten, eller som af særlige grunde ikke pålægges opholds-
    pligt, har som udgangspunkt alene adgang til at få dækket
    udgifter til underhold og sundhedsmæssige ydelser på det
    udrejsecenter, hvor den pågældende er anvist indkvartering.
    Dette gælder som udgangspunkt også selvom udlændingen
    fraflytter udrejsecentret.
    Det er ministeriets opfattelse, at denne ordning, hvorefter
    udlændinge på tålt ophold i almindelighed ikke har ret til at
    medtage forsørgelse, skal opretholdes. Der kan dog være
    særlige tilfælde, hvor den pågældende udlænding som følge
    af Danmarks internationale forpligtelser har ret til at medta-
    ge sin forsørgelse.
    Det foreslås derfor for det tredje, at det fastsættes i ud-
    lændingeloven, at Udlændingestyrelsen i særlige tilfælde,
    hvor det er nødvendigt for at overholde Danmarks internati-
    onale forpligtelser, skal bestemme, at en udlænding, der tag-
    er fast ophold udenfor udrejsecenteret, er omfattet af Udlæn-
    dingestyrelsens forsørgelsespligt i tilknytning til nærmeste
    indkvarteringssted eller på anden vis. Det foreslås endvide-
    re, at udlændingen – for, at Udlændingestyrelsen kan tage
    stilling til spørgsmålet om stedet for forsørgelse – skal ori-
    entere Udlændingestyrelsen om sit opholdssted. Den fore-
    slåede orienteringspligt foreslås således også at omfatte en
    orientering af Udlændingestyrelsen.
    Formålet med lovforslaget er for det fjerde at fastlægge
    omfanget af Udlændingestyrelsens pligt til at føre kontrol
    med, om et pålæg om opholdspligt overholdes, således at
    det fremgår af udlændingeloven, at styrelsens pligt til i for-
    nødent omfang at føre kontrol også omfatter andre udlæn-
    dinge, der er pålagt en opholdspligt, end kun udlændinge på
    tålt ophold. Det foreslås endvidere, at Udlændingestyrelsen i
    Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2018-19
    Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2018-6471
    CS000568
    fornødent omfang skal føre kontrol med, om et pålæg om
    underretningspligt overholdes.
    Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. maj
    2019.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    2