FÆU alm. del - svar på spm. 10 om initiativer og midler, der kan medvirke til at udbrede viden om rigsfællesskabet, fra uddannelses- og forskningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FÆU alm. del (Spørgsmål 10)
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Stiller: Sjúrður Skaale
- Adressat: uddannelses- og forskningsministeren
FÆU alm. del - Svar på spm. 10.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/FÆU/spm/10/svar/1557685/2018350.pdf
Ministeren Side 1/1 20. februar 2019 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 19/006585-02 Færøudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 29. januar 2019 har udvalget efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 10 alm. del Statsministeren, lagmanden på Færøerne og formanden for Naalakkersuisut i Grøn- land har aftalt at iværksætte initiativer, der kan medvirke til at udbrede viden om rigsfællesskabet. Regeringen har i forbindelse med finanslovsaftalen afsat 25 mio. kr. til initiativerne over fire år, og som det forstås skal arbejdet forankres i Kulturmi- nisteriet, Undervisningsministeriet og Uddannelses- og forskningsministeriet. Vil mi- nisteren oplyse, hvordan udmøntningen af midlerne vil blive tilrettelagt, redegøre for hvilke retningslinjer og principper der vil være styrende for udmøntningen samt op- lyse om hvorledes foreninger og private aktører vil blive inddraget og eksempelvis have mulighed for at søge om midler til konkrete projekter? Svar Uddannelses- og Forskningsministeriet skal udmønte ét af de i alt fem rigsfælles- skabsinitiativer. Initiativet vedrører en specialekonkurrence for videregående ud- dannelser og udgør 0,6 mio. kr. af de afsatte 25,0 mio. kr. Der afsættes en præmiesum til en specialekonkurrence tilknyttet de videregående uddannelser for specialer, der omhandler rigsfællesskabet. Konkurrencen skal om- fatte specialestuderende på videregående uddannelser i Danmark, Grønland og på Færøerne. Der skal findes en vinder i hver rigsdel, og vinderne tildeles en penge- præmie for bedste speciale. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil i 2019 udvikle specialekonkurrencen i samarbejde med Danske Universiteter, Grønlands Universitet og Færøernes Uni- versitet. Der afsættes 0,2 mio. kr. årligt i perioden 2020-2022. Midlerne skal dække præmie- sum, honorar for vurdering af speciale, oplysningskampagne og prisuddeling. Med venlig hilsen Tommy Ahlers Færøudvalget 2018-19 FÆU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt