Spm. om nedsat timetallet, hvis elevens helbred ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning, til undervisningsministeren

Begrundelse for spørgsmålet:
I ministerens svar på spørgsmål 2-8 henvises til fritagelsesbestemmelserne for børn, der modtager
specialundervisning. I bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning er der – i § 13 stk. 3 –
mulighed for, at timetallet med forældrenes tilslutning kan nedsættes, hvis elevens helbred ifølge
lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning. Denne mulighed gælder kun for børn, der
er omfattet af bekendtgørelsen – dvs. børn der enten går i specialklasse, i specialskole eller som er
inkluderet i en almindelig klasse med mindst 9 timers støtte om ugen. Ifølge Danmarks Statistik var der i
2012 imidlertid kun 856 inkluderede børn, der har mere end 9 timers støtte om ugen, og som dermed er
omfattet af denne fritagelsesmulighed.. Der findes endnu ingen tal for 2013, men i 2011 var det 36.538, der
var omfattet af fritagelsesmulighederne (Statistikbanken U193: Elever i grundskolen efter klassetrin,
skoletype og specialundervisningstimer pr. uge (2011-2012)). Det meget dramatiske fald fra mere end
36.000 til kun 856 skyldes, at afgrænsningen af specialundervisning i 2012 blev ændret, således at det kun
er børn, der modtager mere end 9 timers støtte om ugen eller som går i specialskole- eller -klasse, der er
omfattet af bekendtgørelsen om specialundervisning.
De mere end 36.000, der fik specialundervisning i 2011, får nu i stedet supplerende undervisning, anden
faglig støtte eller personlig assistance efter § 3 a i folkeskoleloven. Disse børn er ikke berettigede til
fritagelse fra en del af undervisningspligten – heller ikke med lægeerklæringer om, at de ikke kan
gennemføre fuld undervisning. Blandt disse ca. 36.000 er en stor andel af børn med autisme og ADHD. 1 %
af danske børn har autisme og mere end 5 % har ADHD. Det svarer til mere end 32.000 folkeskoleelever,
hvoraf langt hovedparten allerede er eller vil blive inkluderede i almindelige klasser. Det vil i vid
udstrækning være netop disse børn med kontakt- og opmærksomhedsforstyrrelser, der ikke kan magte en
fuld skoledag – især ikke når skoledagene bliver forlænget.
Dette problem rækker langt længere end spørgsmålet om deltidshjemmetræning. Børn med kontakt- og
opmærksomhedsforstyrrelser som autisme og ADHD vil i mange tilfælde have behov for en kortere
skoledag, fordi skolegangen, når man er inkluderet i almindelige klasser, kan opleves som kaotisk,
uoverskuelig og stressende og kan give anledning til både problemadfærd, angstlignende og depressive
tilstande. Det er denne type af konsekvenser, som får flere og flere forældre til helt eller delvist at holde
deres børn hjemme fra skole.
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 51 Spørgsmål 17
Offentligt


Børne- og Undervisningsudvalget
Til: Undervisningsministeren
Dato: 26. november 2013
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 51
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love.
(Indførelse af en længere og mere varieret skoledag).
Af undervisningsministeren (Christine Antorini)
Spørgsmål 17
Vil ministeren med henvisning til vedlagte begrundelse stille ændringsforslag,
hvorefter § 13, stk. 3, i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand ændres fra:
”Timetallet kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred
ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.”
Til:
”For børn, der modtager specialpædagogisk støtte efter § 3, stk. 2 eller støtte
efter § 3 a i folkeskoleloven kan timetallet med forældrenes tilslutning nedsæt-
tes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af
fuld undervisning.”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lene Espersen (KF).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 2. december 2013.
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på Lene.Espersen@ft.dk og til
udvalg@ft.dk.
På udvalgets vegne
1/1
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 51 Spørgsmål 17
Offentligt