Fremsat den 19. februar 2019 af Martin Henriksen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Karina Due (DF), Søren Espersen (DF), Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX22854

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B101/20181_B101_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 19. februar 2019 af Martin Henriksen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
    Karina Due (DF), Søren Espersen (DF), Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om grænsekontrol mellem Danmark og Sverige
    Folketinget pålægger regeringen at indføre grænsekontrol ved grænseovergangene mellem Danmark og Sverige.
    Beslutningsforslag nr. B 101 Folketinget 2018-19
    AX022854
    Bemærkninger til forslaget
    Forslaget pålægger regeringen at indføre grænsekontrol
    ved grænseovergangene mellem Danmark og Sverige. Den
    4. januar 2016 blev der genindført grænsekontrol ved græn-
    seovergangene mellem Danmark og Tyskland. Det har været
    en succes. Selv partier, der oprindelig var modstander af en
    grænsekontrol, roser nu kontrollen og de opnåede resultater.
    Tal fra Rigspolitiet viser i begyndelsen af januar 2019, at
    man i de 3 år med grænsekontrol har beslaglagt 801 våben,
    afvist 7.132 personer og derudover rejst 5.479 sigtelser om
    bl.a. menneskesmugling, våbenbesiddelse og narkosmugling
    (Udlændinge- og Integrationsudvalget, alm. del, spørgsmål
    48-50, folketingsåret 2018-19). Det er resultater, der tæller.
    Det er vigtigt for en selvstændig og suveræn nationalstat
    som Danmark, at der er styr på grænsen og en rimelig kon-
    trol med, hvem og hvad der kommer ind og ud af landet –
    ikke mindst af hensyn til landets og borgernes sikkerhed og
    tryghed.
    Det kan bestemt ikke udelukkes, at en tilsvarende grænse-
    kontrol ved grænseovergangene mellem Danmark og Sveri-
    ge på samme vis vil resultere i beslaglæggelser af våben og
    narkotika, ligesom menneskesmuglere vil blive opdaget og
    uønskede personer afvist.
    Der er uønskede personer i Sverige, der kunne tænkes at
    ville volde borgere i Danmark skade. De svenske myndighe-
    der løslod omkring nytåret 2018/19 fire mænd, hvoraf de tre
    i december 2010 blev anholdt af dansk politi i en lejlighed i
    Herlev, hvor de var i besiddelse af skydevåben, lyddæmpe-
    re, 122 skarpe skud og 200 plastikstrips. De var helt pro-
    blemfrit rejst fra Stockholm og igennem de åbne grænser til
    Danmark med det formodede formål at ville dræbe medar-
    bejdere ved Morgenavisen Jyllands-Posten ved et angreb på
    JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København. De blev
    idømt 12 års fængsel, men er nu til stor bekymring i både
    Danmark og Sverige blevet løsladt (»Terror-dømte er stadig
    farlige: Men nu kommer de på fri fod«, ekstrabladet.dk, den
    25. december 2018).
    Bekymringen går bl.a. på, at de dømte under deres afso-
    ning har fastholdt deres radikalisering, og at den svenske
    kriminalforsorg har vurderet risikoen for tilbagefald til kri-
    minalitet som høj. En af de dømte havde på et tidspunkt op-
    hængt opskrifter på fremstilling af sprængstof i sin celle.
    Det er umuligt at vide, om de løsladte igen vil forsøge sig
    med et angreb rettet mod personer i Danmark. Men en ting
    er sikkert: De pågældende vil uden nogen særlig risiko kun-
    ne rejse fra Sverige til Danmark uden at blive kontrolleret,
    fordi der ikke er nogen grænsekontrol mellem Sverige og
    Danmark.
    Sverige er desværre et land, hvor vold og kriminalitet er
    ved at komme ud af kontrol. Malmø har gennem en længere
    periode været en by, hvor skudepisoder og sprængninger har
    haft et så stort omfang, at selv politiet har været ved at give
    op. Mange indbyggere i Malmø er bange for at færdes i de-
    res egen by.
    I april 2017 var der et terrorangreb i Stockholm. Det blev
    udført af en afvist asylansøger, der skulle udvises. I kølvan-
    det på terrorhandlingen udtalte udlændinge- og integrations-
    ministeren, at regeringen overvejede grænsekontrol mellem
    Danmark og Sverige. Baggrunden var ikke alene terro-
    rangrebet, men tillige det faktum, at der ikke var styr på me-
    re end 12.000 afviste asylansøgere i Sverige. Sverige har i
    mange år ført en efter danske forhold helt uansvarlig udlæn-
    dingepolitik (»Støjberg efter terrorangreb: Regeringen parat
    til grænsekontrol imod Sverige«, jyllandsposten.dk, den 12.
    april 2017).
    Det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, vurderede ifølge Jyl-
    lands-Posten i 2017, at de ekstremistiske radikale miljøer i
    Sverige var vokset eksplosivt – fra få hundrede ekstremister
    til flere tusinde (jf. »Säpo: Tusindvis af voldelige islamister
    bor i Sverige«, Jyllands-posten.dk, den 16. juni 2017). Som
    situationen er, er det derfor naivt at tro, at der kan være en
    fuldstændig åben grænse mellem Danmark og Sverige.
    Forslagsstillerne ønsker med forslaget, at der hurtigt etab-
    leres grænsekontrol mellem Danmark og Sverige, så der er
    en rimelig kontrol med, hvem og hvad der kommer ind i lan-
    det, og så det giver en mulighed for at opnå resultater i lig-
    hed med dem, der er opnået med grænsekontrollen til Tysk-
    land. Det er endvidere muligt, at grænsekontrol mellem
    Danmark og Sverige kan forhindre afviste svenske asylansø-
    gere og andre uønskede personer i at rejse fra Sverige og ind
    i Danmark.
    Danmark kan blive et mere sikkert land med grænsekon-
    trol mellem Danmark og Sverige.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Martin Henriksen (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om grænsekontrol
    mellem Danmark og Sverige.
    (Beslutningsforslag nr. B 101)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3