Fremsat den 19. februar 2019 af Holger K. Nielsen (SF), Pia Olsen Dyhr (SF) og Jacob Mark (SF)

Fremsat den 19. februar 2019 af Holger K. Nielsen (SF), Pia Olsen Dyhr (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om større hensyntagen til børns trivsel på asylcentre
Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en samlet plan for forbedringer af børns trivsel i det danske asylsystem. Planen
skal bl.a. sikre, at Udlændingestyrelsen tager større hensyn til barnets tarv i administrative beslutninger om at flytte familier fra
et asylcenter til et andet, at der indføres mulighed for selvhushold, og at der gives adgang til ekstern praktik, arbejde og folke-
skole m.m.
Beslutningsforslag nr. B 100 Folketinget 2018-19
AX022719
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en opdateret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 142, folketingsåret 2017-18, jf. Fol-
ketingstidende 2017-18, tillæg A, B 142 som fresat, tillæg
B, betænkning over B 142, og tillæg F, møde 100 kl. 15.57
og møde 107 kl. 09.30.
De seneste måneder har vilkårene for børn på danske asyl-
centre været genstand for debat. Der er ingen tvivl om, at
disse børn i vidt omfang mistrives. Det er dokumenteret i
flere omgange af uvildige organisationer, som bakkes op af
Ombudsmanden. Da det er selve situationen på centrene, der
er en væsentlig kilde til mistrivsel, vil den mest effektive
løsning være at oprette boliger til børnefamilier uden for
centrene.
Et flertal i Folketinget har ved flere lejligheder afvist at
flytte børnefamilier ud af centrene. Der har dog været en vis
vilje til at komme kritikken af børnenes trivsel i møde på an-
dre punkter. Læser man sagkundskabens kritik af børnenes
forhold på centrene – eksempelvis SFI᾽s rapport »Livsvilkår
for børn med familie på danske asylcentre« (Christensen,
Else og Vitus Andersen, Kathrine, Socialforskningsinstitut-
tet, 2006) eller Dansk Flygtningehjælps rapport »Trivsel og
udvikling hos børn på asylcentre – Om krydsfeltet mellem
udlændingeloven og serviceloven« (Dansk Flygtningehjælp,
2018) – står det klart, at man med ganske simple redskaber
kan forbedre trivslen for børn på danske asylcentre væsent-
ligt. Beslutningsforslaget skal ses i dette lys.
En bedre trivsel kan især opnås ved at minimere antallet af
skift fra center til center, indføre faciliteter til selvhushold
og give øget mulighed for aktiviteter uden for centrene. I
fald dette forslag vedtages, bør også andre, lignende mulig-
heder for forbedringer af trivslen undersøges.
Det er nemlig ikke bare de mange skift, men også den
usikre hverdag, den manglende adgang til omverdenen og
de somme tider problematiske indkvarteringsforhold, der bi-
drager til børnenes mistrivsel. Som følge heraf kommer
mange af disse børn til at lukke sig om sig selv. De får svært
ved at knytte bånd til både voksne og børn. Ligeledes for-
værres tilstanden for de børn, som lider af ptsd. Psykologer
og eksperter er ikke i tvivl. Det kaos og den uorden, som vil-
kårene afstedkommer, harmonerer ikke med hensynet til det
enkelte barns trivsel.
Psykologer i Røde Kors har siden 2009 vurderet og under-
søgt trivslen hos en stor gruppe af asylansøgende børn. Det
er Røde Kors’ vurdering, at den omskiftelige hverdag på
asylcentrene samt ophold i mere end et år på et asylcenter
kan medføre psykologiske skader, der vil følge disse børn
hele livet igennem. I dag bliver familier flyttet rundt med
kort varsel, og de bånd, som børnene har etableret til andre
børn og til pædagoger, forsvinder ved de mange flytninger.
Dette medfører ifølge Røde Kors, at børnene får svært ved
at knytte sig til andre mennesker, hvilket påvirker resten af
deres tilværelse (»Ombudsmandens tilsynssag med Sjæls-
mark«, jf. svar på UUI alm. del – spm 552, folketingsåret
2017-18).
SFI᾽s undersøgelse fra 2006 dokumenterede, at et barn
gennemsnitligt bor på 6,3 forskellige asylcentre under asyl-
behandlingen. Læser man Dansk Flygtningehjælps seneste
rapport, ser man tydeligt, at dette problem på ingen måde er
løst. Derfor bærer Danmark fortsat ansvaret for psykiske li-
delser og nedsat udvikling hos alt for mange børn. Det er en
skamplet på et land, der ellers bryster sig af at behandle
mennesker anstændigt.
De uafhængige institutioner, der har udtalt sig, peger især
på følgende problemer: indkvarteringsvilkårene (herunder
boligform og værelsesforhold), om der er selvhushold eller
cafeteriaordning, hyppige flytninger mellem centre, mangel
på adgang til ekstern praktik, arbejde og folkeskole samt
motivationsfremmende foranstaltninger.
Folketinget pålægger derfor regeringen at udarbejde en
plan for at imødekomme kritikken af asylsystemets behand-
ling af børn. Planen bør indeholde tiltag, der genopretter
hensynet til det enkelte barns trivsel på de danske asylcen-
tre, fokuserer på indkvarteringsvilkårene og skaber tryghed
og stabile forhold for de asylansøgende familier. Samtidig
bør planen som minimum skitsere, hvordan Udlændingesty-
relsen fremover vil sikre et større hensyn til barnets tarv i
forbindelse med administrative beslutninger om at flytte fa-
milier. Det kunne eksempelvis ske ved at indføre et loft
over, hvor mange gange et barn må flyttes mellem centrene.
2
Skriftlig fremsættelse
Holger K. Nielsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om større hensyntagen til
børns trivsel på asylcentre.
(Beslutningsforslag nr. B 100)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3