Fremsat den 19. februar 2019 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jacob Mark (SF) og Trine Torp (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX22837

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B103/20181_B103_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 19. februar 2019 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jacob Mark (SF) og Trine Torp (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om skærpede krav til kviklånsudbyderne og forbedrede rettigheder for
    forbrugerne ved optagelse af kviklån
    Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der skal sikre strammere regler for udbyderne af kviklån og bedre
    rettigheder for forbrugerne ved optagelse af kviklån.
    Lovforslaget skal bl.a.
    1. skabe større gennemsigtighed for forbrugeren,
    2. skærpe reglerne for reklamer for kviklån i det offentlige rum,
    3. sætte et loft over renter og gebyrer og
    4. sætte et loft over, hvor mange kviklån og hvor stor en samlet gæld en låntager kan optage.
    Beslutningsforslag nr. B 103 Folketinget 2018-19
    AX022837
    Bemærkninger til forslaget
    Alt for mange mennesker fristes til at optage dyre lån,
    f.eks. for at finansiere et forbrugsgode. Det er en illusion at
    tro, at låntagere altid er klar over, hvor dyrt det er at optage
    lån. Der er masser af dokumentation for, at mange menne-
    sker handler impulsivt og kortsigtet. F.eks. viser rapporten
    »Markedet for kviklån«, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
    sen, 2015, at mere end 40 pct. af de forbrugere, der har prø-
    vet at optage mindre forbrugslån på maksimum 12.000 kr.,
    efterfølgende fortryder, at de optog lånet. Endvidere er man-
    ge ikke i stand til at gennemskue og beregne konsekvenser-
    ne. Der er således al mulig grund til at tro, at mange af netop
    de mennesker, der optager lån med en meget høj rente eller
    årlig omkostning i procent (ÅOP), handler irrationelt. Dyre
    lån optaget uden overblik over konsekvenserne fører i man-
    ge tilfælde til en stor gældsbyrde, som kan være ødelæggen-
    de for økonomien, især hos mennesker med små indkomster.
    På den baggrund foreslår SF, at regeringen skal pålægges
    at fremsætte lovforslag, der skal indføre skærpede krav til
    kviklånsudbyderne og bedre rettigheder for forbrugerne ved
    optagelse af kviklån.
    SF mener, at et sådant lovforslag bl.a. skal
    1. skabe større gennemsigtighed for forbrugeren,
    2. skærpe reglerne for reklamer for kviklån i det offentlige
    rum,
    3. sætte et loft over renter og gebyrer og
    4. sætte et loft over, hvor mange kviklån og hvor stor en
    samlet gæld en låntager kan optage.
    Ad punkt 1
    Udbydere af kviklån skal være forpligtigtet til klart og ty-
    deligt at oplyse det fulde tilbagebetalingsbeløb, både i kro-
    ner og procent. Det er vigtigt, at låntageren er korrekt oplyst
    om, hvilke vilkår der gør sig gældende for at optage lånet,
    og hvilke betingelser aftalen indgås på.
    Kviklån optages ofte nemt og hurtigt. Derfor skal det også
    være lige så nemt at indfri sin gæld, som det er at optage
    den. Det betyder, at der ikke må være skyhøje gebyrer og
    komplicerede regler for tilbagebetaling af gælden. Forslaget
    skal sikre, at kviklånsvirksomhederne giver låntageren mu-
    lighed for at indfri gælden på én gang uden nævneværdige
    gebyrer, og låntageren skal tydeligt oplyses om denne mu-
    lighed ved optagelse af lånet.
    Ad punkt 2
    Ofte er reklamer for kviklån formuleret på en måde, så
    vilkår og tilbagebetalingsbeløb står skrevet med en langt
    mindre iøjnefaldende skrift end lånebeløbet. En metode der
    af forslagsstillerne anses for at være misledende for forbru-
    geren.
    Kviklån markedsføres ofte som lette og ufarlige. Ofte er
    markedsføringen aggressivt rettet mod sårbare eller udsatte
    grupper, ligesom der ses eksempler på, at reklamerne for
    kviklån sættes i forbindelse med reklamer for Oddset, kasi-
    no, eller andre spilletjenester. Denne form for udnyttelse af
    personers økonomisk vanskelige situation er urimelig og en
    uetisk markedsføringsmetode og skal derfor begrænses mar-
    kant. Det er værd at nævne, at Google har bandlyst reklamer
    for kviklån (se artiklen »Google dropper annoncer for kvik-
    lån«, DR, den 4. juni 2016). Her tager Google et etisk an-
    svar, som forslagsstillerne gerne ser at Danmark lader sig in-
    spirere af.
    Ad punkt 3
    Loftet skal gælde for både de årlige omkostninger i pro-
    cent (ÅOP) og de ekstra omkostninger, der bliver pålagt ved
    misligholdelse af et kviklån (morarenter og gebyrer). Det
    skal ikke være muligt for kviklånsvirksomheder at have det
    som en forretningsstrategi bevidst at udbyde lån til dårlige
    betalere og derved kunne tjene stort på de gebyrer, der på-
    lægges, når gælden ikke betales inden for den korte frist. Et
    ÅOP-loft er en administrativt enkel løsning til at give virk-
    somhederne et incitament til at kreditvurdere kunderne
    grundigt. Det skyldes, at de ikke vil kunne indhente tab på
    nogle kunder ved at have en høj pris på de andre kunder, der
    betaler. Konkurrencen blandt »seriøse« finansvirksomheder
    skal stadig kunne fungere under et loft.
    Ad punkt 4
    Forslaget skal forhindre, at personer med misligholdte
    kviklån ikke optager nye lån for at betale gamle lån af. Der-
    for ønskes en begrænsning på, hvor mange lån der kan opta-
    ges. Desuden bør der være et loft over, hvor stor en gæld der
    samlet kan optages ved denne låntype. Ved optagelse af lån
    skal låntagerne derfor registreres i et kommende nationalt
    register, og lånudbyderne skal påse, at den enkelte låntager
    ikke overskrider grænserne. Låntager skal give samtykke
    hertil forud for optagelse af lånet.
    Forslagsstillerne diskuterer gerne de præcise metoder og
    lofter. Det vigtigste er at sikre en forbedring af forbrugerens
    vilkår ved optagelse af kviklån.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Lisbeth Bech Poulsen (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om skærpede krav til
    kviklånsudbyderne og forbedrede rettigheder for
    forbrugerne ved optagelse af kviklån.
    (Beslutningsforslag nr. B 103)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3