Fremsat den 19. februar 2019 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jacob Mark (SF) og Trine Torp (SF)

Fremsat den 19. februar 2019 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jacob Mark (SF) og Trine Torp (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om skærpede krav til kviklånsudbyderne og forbedrede rettigheder for
forbrugerne ved optagelse af kviklån
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der skal sikre strammere regler for udbyderne af kviklån og bedre
rettigheder for forbrugerne ved optagelse af kviklån.
Lovforslaget skal bl.a.
1. skabe større gennemsigtighed for forbrugeren,
2. skærpe reglerne for reklamer for kviklån i det offentlige rum,
3. sætte et loft over renter og gebyrer og
4. sætte et loft over, hvor mange kviklån og hvor stor en samlet gæld en låntager kan optage.
Beslutningsforslag nr. B 103 Folketinget 2018-19
AX022837
Bemærkninger til forslaget
Alt for mange mennesker fristes til at optage dyre lån,
f.eks. for at finansiere et forbrugsgode. Det er en illusion at
tro, at låntagere altid er klar over, hvor dyrt det er at optage
lån. Der er masser af dokumentation for, at mange menne-
sker handler impulsivt og kortsigtet. F.eks. viser rapporten
»Markedet for kviklån«, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen, 2015, at mere end 40 pct. af de forbrugere, der har prø-
vet at optage mindre forbrugslån på maksimum 12.000 kr.,
efterfølgende fortryder, at de optog lånet. Endvidere er man-
ge ikke i stand til at gennemskue og beregne konsekvenser-
ne. Der er således al mulig grund til at tro, at mange af netop
de mennesker, der optager lån med en meget høj rente eller
årlig omkostning i procent (ÅOP), handler irrationelt. Dyre
lån optaget uden overblik over konsekvenserne fører i man-
ge tilfælde til en stor gældsbyrde, som kan være ødelæggen-
de for økonomien, især hos mennesker med små indkomster.
På den baggrund foreslår SF, at regeringen skal pålægges
at fremsætte lovforslag, der skal indføre skærpede krav til
kviklånsudbyderne og bedre rettigheder for forbrugerne ved
optagelse af kviklån.
SF mener, at et sådant lovforslag bl.a. skal
1. skabe større gennemsigtighed for forbrugeren,
2. skærpe reglerne for reklamer for kviklån i det offentlige
rum,
3. sætte et loft over renter og gebyrer og
4. sætte et loft over, hvor mange kviklån og hvor stor en
samlet gæld en låntager kan optage.
Ad punkt 1
Udbydere af kviklån skal være forpligtigtet til klart og ty-
deligt at oplyse det fulde tilbagebetalingsbeløb, både i kro-
ner og procent. Det er vigtigt, at låntageren er korrekt oplyst
om, hvilke vilkår der gør sig gældende for at optage lånet,
og hvilke betingelser aftalen indgås på.
Kviklån optages ofte nemt og hurtigt. Derfor skal det også
være lige så nemt at indfri sin gæld, som det er at optage
den. Det betyder, at der ikke må være skyhøje gebyrer og
komplicerede regler for tilbagebetaling af gælden. Forslaget
skal sikre, at kviklånsvirksomhederne giver låntageren mu-
lighed for at indfri gælden på én gang uden nævneværdige
gebyrer, og låntageren skal tydeligt oplyses om denne mu-
lighed ved optagelse af lånet.
Ad punkt 2
Ofte er reklamer for kviklån formuleret på en måde, så
vilkår og tilbagebetalingsbeløb står skrevet med en langt
mindre iøjnefaldende skrift end lånebeløbet. En metode der
af forslagsstillerne anses for at være misledende for forbru-
geren.
Kviklån markedsføres ofte som lette og ufarlige. Ofte er
markedsføringen aggressivt rettet mod sårbare eller udsatte
grupper, ligesom der ses eksempler på, at reklamerne for
kviklån sættes i forbindelse med reklamer for Oddset, kasi-
no, eller andre spilletjenester. Denne form for udnyttelse af
personers økonomisk vanskelige situation er urimelig og en
uetisk markedsføringsmetode og skal derfor begrænses mar-
kant. Det er værd at nævne, at Google har bandlyst reklamer
for kviklån (se artiklen »Google dropper annoncer for kvik-
lån«, DR, den 4. juni 2016). Her tager Google et etisk an-
svar, som forslagsstillerne gerne ser at Danmark lader sig in-
spirere af.
Ad punkt 3
Loftet skal gælde for både de årlige omkostninger i pro-
cent (ÅOP) og de ekstra omkostninger, der bliver pålagt ved
misligholdelse af et kviklån (morarenter og gebyrer). Det
skal ikke være muligt for kviklånsvirksomheder at have det
som en forretningsstrategi bevidst at udbyde lån til dårlige
betalere og derved kunne tjene stort på de gebyrer, der på-
lægges, når gælden ikke betales inden for den korte frist. Et
ÅOP-loft er en administrativt enkel løsning til at give virk-
somhederne et incitament til at kreditvurdere kunderne
grundigt. Det skyldes, at de ikke vil kunne indhente tab på
nogle kunder ved at have en høj pris på de andre kunder, der
betaler. Konkurrencen blandt »seriøse« finansvirksomheder
skal stadig kunne fungere under et loft.
Ad punkt 4
Forslaget skal forhindre, at personer med misligholdte
kviklån ikke optager nye lån for at betale gamle lån af. Der-
for ønskes en begrænsning på, hvor mange lån der kan opta-
ges. Desuden bør der være et loft over, hvor stor en gæld der
samlet kan optages ved denne låntype. Ved optagelse af lån
skal låntagerne derfor registreres i et kommende nationalt
register, og lånudbyderne skal påse, at den enkelte låntager
ikke overskrider grænserne. Låntager skal give samtykke
hertil forud for optagelse af lånet.
Forslagsstillerne diskuterer gerne de præcise metoder og
lofter. Det vigtigste er at sikre en forbedring af forbrugerens
vilkår ved optagelse af kviklån.
2
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om skærpede krav til
kviklånsudbyderne og forbedrede rettigheder for
forbrugerne ved optagelse af kviklån.
(Beslutningsforslag nr. B 103)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3