Fremsat den 19. februar 2019 af Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Jacob Mark (SF)

Fremsat den 19. februar 2019 af Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om fremme af medarbejderejede virksomheder
Folketinget pålægger regeringen at fremlægge et udspil til, hvordan medarbejderejede virksomheder kan fremmes gennem
forskellige tiltag som bl.a. lovgivning om en særlig selskabsform for medarbejderejede virksomheder og en klar beskrivelse af
medarbejderejernes rettigheder.
Beslutningsforslag nr. B 104 Folketinget 2018-19
AX022838
Bemærkninger til forslaget
Der er ikke mange medarbejderejede virksomheder i Dan-
mark eller i de fleste andre lande. Det på trods af at en del
forskning viser, at medarbejderejede virksomheder er mere
produktive end kapitalejede virksomheder. I Storbritannien,
Spanien, Italien og USA findes dog en hel del virksomhe-
der, som er fuldt eller delvis medarbejderejede.
Der er flere grunde til, at der ikke er mange medarbejdere-
jede virksomheder i Danmark. Det kan være svært at skaffe
kapital, der vil være usikkerhed om indkomsten (lønnen), og
der er en række problemer forbundet med udskiftninger i
medarbejdergruppen. Disse problemer forstærkes af, at der
ikke findes lovgivningsmæssige eller institutionelle løsnin-
ger, der understøtter ægte medarbejdereje. Mens der er me-
gen lovgivning, der understøtter andre virksomhedsformer
(f.eks. aktieselskaber), og som på forskellig vis sikrer perso-
ner med lønmodtagerstatus, er det uklart, om en ansat i en
medarbejderejet virksomhed fuldt ud betragtes som lønmod-
tager med tilhørende rettigheder.
SF ønsker, at der gennemføres en række initiativer med
sigte på at løse disse problemer bedst muligt. Det kan omfat-
te:
1. Lovgivning om en skræddersyet selskabsform for med-
arbejderejede virksomheder (MEV’er).
2. Lønmodtagerstatus for medarbejdere i MEV’er.
3. Forbedret adgang til kapital gennem udskydelse af skat
og boafgift, garantiordning m.v.
Der er generelt en overvejelse om, hvor mange krav der
skal være opfyldt, før en virksomhed skal betragtes som
medarbejderejet. Jo flere krav, der skal opfyldes, jo færre
medarbejderejede virksomheder vil der komme.
SF ønsker derfor, at der kun stilles nogle få, centrale krav.
Et krav skal være, at alle medarbejdere med en vis ancienni-
tet (f.eks. 3 måneder eller derover) skal tilbydes at være
medejere med en rimelig indflydelse. »Rimelig« skal define-
res nærmere, men det skal udelukke, at en lille del af medar-
bejderne kan opnå dominerende indflydelse.
Virksomheder, der ønsker at gå videre, f.eks. ved at lade
alle medarbejdere have lige stor indflydelse, skal have mu-
lighed for det. Det vil svare til andelsbevægelsens princip
om at stemme efter hoveder ikke høveder. Det behøver såle-
des ikke at være sådan, at den enkelte medarbejderejers
stemmevægt afspejler den pågældendes indskud i virksom-
heden. SF mener ikke, at princippet om helt lige indflydelse
skal være et generelt krav. På denne måde vil der være mu-
lighed for at få afprøvet forskellige varianter, der får lov til
at vokse op fra neden.
1. Lovgivning om en skræddersyet selskabsform for
medarbejderejede virksomheder (MEV’er)
Selv om medarbejdereje kan tage mange former, vil det
være hensigtsmæssigt at tilbyde en bestemt og egnet lovfast-
sat selskabsform, som banker, leverandører, kunder m.fl.
kan komme til at kende og forholde sig til. Tilsvarende, som
at aktieselskaber og anpartsselskaber er beskrevet i lovgiv-
ningen og forbundet med en række krav til ledelsesform, ka-
pital etc. En lovbestemt selskabsform for medarbejdereje
skal dog ikke forhindre nogen i at vælge helt andre (lovlige)
modeller.
Det kunne f.eks. fastsættes, at en MEV skal bestå af to ni-
veauer: Et holdingselskab organiseret som aktie- eller an-
partsselskab, hvor aktierne eller anparterne i holdingselska-
bet helt eller overvejende ejes af medarbejderne kollektivt,
og hvor holdingselskabet ejer selve virksomheden.
Fordelen ved en sådan konstruktion med to adskilte ni-
veauer vil være, at der kan fastsættes regler for indbetalinger
og udbetalinger til og fra holdningsselskabet. Det betyder
f.eks., at en bank får en sikkerhed for, at medarbejderne ikke
tømmer selskabet for værdier (f.eks. ved at give sig selv sto-
re lønbonusser), hvilket formentlig vil være en forudsætning
for at opnå banklån. Det kunne f.eks. fastsættes, at der skal
indbetales en procentdel af lønnen (f.eks. mindst 10 pct.) til
holdningsselskabet, indtil der er opbygget en egenkapital af
en vis størrelse – og at der i tilfælde af underskud, som ikke
kan dækkes ind af egenkapitalen, uden at denne kommer
under en fastsat grænse, skal optages forhandlinger med
eksterne kapitalindskydere (banker etc.). Man kan også fore-
stille sig, at der fastsættes nærmere regler for lønfastsættel-
se, der gælder, så længe en bank eller anden investor er in-
volveret (jf. nedenstående om overenskomster).
For at sikre, at der reelt er medarbejdereje, kan det kræ-
ves, at medarbejderne kollektivt enten ejer over 50 pct. af
aktierne, eller at der foreligger en plan for i løbet af få år at
nå dette mål, og at dette er nedfældet i en aktionæroverens-
komst. Ideelt skal medarbejderne eje det hele, og ejerskabet
skal være fordelt på alle medarbejdere, jf. ovenfor.
Der skal kunne udbetales udbytte, og der skal fastsættes
regler for, hvordan udbytte fordeles (forudsat kravet til
egenkapital er opfyldt m.v.). Blandt mange muligheder er
f.eks. lige udbyttebetaling til alle ansatte, hvor »lige« defi-
neres under hensyntagen til det antal timer, den enkelte
medarbejder har arbejdet i det pågældende år (det vil sige, at
der f.eks. skal betales mindre udbytte til deltidsansatte og
ansatte, der ikke har været ansat hele året), udbyttebetaling
proportionalt med lønnen i året eller udbyttebetaling efter en
fordelingsnøgle, der tilgodeser, at man har været ansat i
nogle år (f.eks. med udgangspunkt i antal timer de sidste 3
år). Tankegangen her er, at værdi skabt i et givet år ofte
stammer fra arbejde udført i foregående år. Ejerandel kan
også tænkes at indgå (ligesom i en traditionel virksomhed).
Der vil i forlængelse heraf være brug for at fastsætte reg-
ler for, hvilke rettigheder medarbejdere, der forlader virk-
somheden, skal have. Skal de f.eks. kunne trække en andel
af egenkapitalen ud, og skal de have ret til en andel i udbytte
f.eks. 1 eller 2 år frem, eller skal de ikke have udbytte efter
fratræden? Det kan i høj grad være op til den enkelte MEV
at beslutte, hvilke regler der skal gælde, men det bør være et
krav, at alle MEV’er har fastsat regler herom, og der bør
2
være retningslinjer herfor, så det bl.a. sikres, at virksomhe-
den ikke pludselig drænes for likviditet (det kan f.eks. sikres
ved at fastsætte, at udtræk sker i form af afbetaling over en
årrække).
Der skal også fastsættes betingelser for, hvad der skal gæl-
de i forhold til nye medarbejdere. Det bør være muligt, så-
fremt stifterne ønsker det, at nye medarbejdere indtræder
med fulde rettigheder, f.eks. efter 3 måneder. Alternativt kan
det fastsættes, at der for nye medarbejdere beregnes et »ind-
skud« på basis af virksomhedshedens værdi – fastsat efter
simple regler – og at dette indskud »arbejdes af« i form af
mindre udbytteudbetaling, større løntilbagehold m.v. Det må
ikke være et krav, at nyansatte lægger et kontant indskud, da
det vil udelukke mange.
Endelig er der brug for at overveje, hvad der skal ske, i til-
fælde af at medarbejderne ikke ønsker eller ikke kan – f.eks.
på grund af dårlig økonomi – videreføre virksomheden, her-
under hvilke regler der skal gælde i forhold til betalings-
standsning og konkurs.
2. Lønmodtagerstatus for medarbejdere i MEV᾽er
Der en række fordele ved at have status som lønmodtager.
Det gælder i forhold til ferielov, funktionærlov, arbejdsska-
deerstatning, ret til dagpenge (hvor kravene til selvstændige
er anderledes) og sikkerhed i form af Lønmodtagernes Ga-
rantifond m.v. Det vil fremme medarbejderejede virksomhe-
der, såfremt de fleste eller alle disse fordele kan bevares for
de ansatte. Det skal undersøges, hvordan rettighederne kan
sikres på en transparent måde, herunder om der er brug for
enkelte justeringer, som følge af at de ansatte også er ejere
af virksomheden. Udgangspunktet bør være, at de ansatte
betragtes som lønmodtagere frem for som selvstændige.
I den forbindelse skal det også udredes, hvilke udfordrin-
ger det kan give at indplacere ansatte i medarbejderejede
virksomheder i overenskomstsystemet, herunder hvordan
der kan skabes adgang til, at en del af indtjeningen sker i
form af andel af overskud og lign. frem for fast løn. Dette
bør drøftes med fagforeningerne, men behøver ikke resultere
i lovgivning.
3. Forbedret adgang til kapital gennem udskydelse af skat
og boafgift, garantiordning m.v.
Et centralt problem for en MEV vil – ligesom for andre
virksomheder – være fremskaffelse af kapital, men proble-
met er mere akut for MEV’er, fordi det ikke eller kun i be-
grænset omfang kan løses ved at få en »kapitalist« til at ind-
skyde ansvarlig kapital i virksomheden.
For at lette denne problemstilling kan man forestille sig
følgende:
– Der bliver mulighed for at skyde en del af lønnen ind i
virksomheden – f.eks. 10 pct. – og den indskudte løndel be-
skattes først, når den senere trækkes ud af virksomheden.
– Ved virksomheder, der overdrages til medarbejderne i
forbindelse med en tidligere ejers død, kan boafgift betales i
form af aktier, der efterhånden kan sælges til MEV’en.
– Ved overdragelse skal det kunne aftales, at den tidligere
ejer eller ejerkreds gradvis betales ud af virksomheden med
en aktionæroverenskomst el.lign., der giver den tidligere
ejer en passende sikkerhed for at få sine penge, men be-
grænser vedkommendes indflydelse (så indflydelsen tilfal-
der de ansatte).
– Vækstfonden – eller eventuelt en særlig fond oprettet til
formålet – skal have særlige muligheder for at stille garanti-
er for lån til MEV’er.
Endelig vil selve MEV-konstruktionen gøre det mere gen-
nemskueligt for banker, realkreditinstitutter m.fl. at yde lån
til MEV’er, fordi der vil være nogle spilleregler, der be-
grænser (men ikke fjerner) risikoen. Det vil f.eks. være
klart, hvornår ejerne kan (og især ikke kan) trække penge ud
af virksomheden ud over normal løn, etc.
3
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om fremme af
medarbejderejede virksomheder
(Beslutningsforslag nr. B 104)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4