Fremsat den 19. februar 2019 af Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Jacob Mark (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX22838

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B104/20181_B104_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 19. februar 2019 af Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Jacob Mark (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om fremme af medarbejderejede virksomheder
    Folketinget pålægger regeringen at fremlægge et udspil til, hvordan medarbejderejede virksomheder kan fremmes gennem
    forskellige tiltag som bl.a. lovgivning om en særlig selskabsform for medarbejderejede virksomheder og en klar beskrivelse af
    medarbejderejernes rettigheder.
    Beslutningsforslag nr. B 104 Folketinget 2018-19
    AX022838
    Bemærkninger til forslaget
    Der er ikke mange medarbejderejede virksomheder i Dan-
    mark eller i de fleste andre lande. Det på trods af at en del
    forskning viser, at medarbejderejede virksomheder er mere
    produktive end kapitalejede virksomheder. I Storbritannien,
    Spanien, Italien og USA findes dog en hel del virksomhe-
    der, som er fuldt eller delvis medarbejderejede.
    Der er flere grunde til, at der ikke er mange medarbejdere-
    jede virksomheder i Danmark. Det kan være svært at skaffe
    kapital, der vil være usikkerhed om indkomsten (lønnen), og
    der er en række problemer forbundet med udskiftninger i
    medarbejdergruppen. Disse problemer forstærkes af, at der
    ikke findes lovgivningsmæssige eller institutionelle løsnin-
    ger, der understøtter ægte medarbejdereje. Mens der er me-
    gen lovgivning, der understøtter andre virksomhedsformer
    (f.eks. aktieselskaber), og som på forskellig vis sikrer perso-
    ner med lønmodtagerstatus, er det uklart, om en ansat i en
    medarbejderejet virksomhed fuldt ud betragtes som lønmod-
    tager med tilhørende rettigheder.
    SF ønsker, at der gennemføres en række initiativer med
    sigte på at løse disse problemer bedst muligt. Det kan omfat-
    te:
    1. Lovgivning om en skræddersyet selskabsform for med-
    arbejderejede virksomheder (MEV’er).
    2. Lønmodtagerstatus for medarbejdere i MEV’er.
    3. Forbedret adgang til kapital gennem udskydelse af skat
    og boafgift, garantiordning m.v.
    Der er generelt en overvejelse om, hvor mange krav der
    skal være opfyldt, før en virksomhed skal betragtes som
    medarbejderejet. Jo flere krav, der skal opfyldes, jo færre
    medarbejderejede virksomheder vil der komme.
    SF ønsker derfor, at der kun stilles nogle få, centrale krav.
    Et krav skal være, at alle medarbejdere med en vis ancienni-
    tet (f.eks. 3 måneder eller derover) skal tilbydes at være
    medejere med en rimelig indflydelse. »Rimelig« skal define-
    res nærmere, men det skal udelukke, at en lille del af medar-
    bejderne kan opnå dominerende indflydelse.
    Virksomheder, der ønsker at gå videre, f.eks. ved at lade
    alle medarbejdere have lige stor indflydelse, skal have mu-
    lighed for det. Det vil svare til andelsbevægelsens princip
    om at stemme efter hoveder ikke høveder. Det behøver såle-
    des ikke at være sådan, at den enkelte medarbejderejers
    stemmevægt afspejler den pågældendes indskud i virksom-
    heden. SF mener ikke, at princippet om helt lige indflydelse
    skal være et generelt krav. På denne måde vil der være mu-
    lighed for at få afprøvet forskellige varianter, der får lov til
    at vokse op fra neden.
    1. Lovgivning om en skræddersyet selskabsform for
    medarbejderejede virksomheder (MEV’er)
    Selv om medarbejdereje kan tage mange former, vil det
    være hensigtsmæssigt at tilbyde en bestemt og egnet lovfast-
    sat selskabsform, som banker, leverandører, kunder m.fl.
    kan komme til at kende og forholde sig til. Tilsvarende, som
    at aktieselskaber og anpartsselskaber er beskrevet i lovgiv-
    ningen og forbundet med en række krav til ledelsesform, ka-
    pital etc. En lovbestemt selskabsform for medarbejdereje
    skal dog ikke forhindre nogen i at vælge helt andre (lovlige)
    modeller.
    Det kunne f.eks. fastsættes, at en MEV skal bestå af to ni-
    veauer: Et holdingselskab organiseret som aktie- eller an-
    partsselskab, hvor aktierne eller anparterne i holdingselska-
    bet helt eller overvejende ejes af medarbejderne kollektivt,
    og hvor holdingselskabet ejer selve virksomheden.
    Fordelen ved en sådan konstruktion med to adskilte ni-
    veauer vil være, at der kan fastsættes regler for indbetalinger
    og udbetalinger til og fra holdningsselskabet. Det betyder
    f.eks., at en bank får en sikkerhed for, at medarbejderne ikke
    tømmer selskabet for værdier (f.eks. ved at give sig selv sto-
    re lønbonusser), hvilket formentlig vil være en forudsætning
    for at opnå banklån. Det kunne f.eks. fastsættes, at der skal
    indbetales en procentdel af lønnen (f.eks. mindst 10 pct.) til
    holdningsselskabet, indtil der er opbygget en egenkapital af
    en vis størrelse – og at der i tilfælde af underskud, som ikke
    kan dækkes ind af egenkapitalen, uden at denne kommer
    under en fastsat grænse, skal optages forhandlinger med
    eksterne kapitalindskydere (banker etc.). Man kan også fore-
    stille sig, at der fastsættes nærmere regler for lønfastsættel-
    se, der gælder, så længe en bank eller anden investor er in-
    volveret (jf. nedenstående om overenskomster).
    For at sikre, at der reelt er medarbejdereje, kan det kræ-
    ves, at medarbejderne kollektivt enten ejer over 50 pct. af
    aktierne, eller at der foreligger en plan for i løbet af få år at
    nå dette mål, og at dette er nedfældet i en aktionæroverens-
    komst. Ideelt skal medarbejderne eje det hele, og ejerskabet
    skal være fordelt på alle medarbejdere, jf. ovenfor.
    Der skal kunne udbetales udbytte, og der skal fastsættes
    regler for, hvordan udbytte fordeles (forudsat kravet til
    egenkapital er opfyldt m.v.). Blandt mange muligheder er
    f.eks. lige udbyttebetaling til alle ansatte, hvor »lige« defi-
    neres under hensyntagen til det antal timer, den enkelte
    medarbejder har arbejdet i det pågældende år (det vil sige, at
    der f.eks. skal betales mindre udbytte til deltidsansatte og
    ansatte, der ikke har været ansat hele året), udbyttebetaling
    proportionalt med lønnen i året eller udbyttebetaling efter en
    fordelingsnøgle, der tilgodeser, at man har været ansat i
    nogle år (f.eks. med udgangspunkt i antal timer de sidste 3
    år). Tankegangen her er, at værdi skabt i et givet år ofte
    stammer fra arbejde udført i foregående år. Ejerandel kan
    også tænkes at indgå (ligesom i en traditionel virksomhed).
    Der vil i forlængelse heraf være brug for at fastsætte reg-
    ler for, hvilke rettigheder medarbejdere, der forlader virk-
    somheden, skal have. Skal de f.eks. kunne trække en andel
    af egenkapitalen ud, og skal de have ret til en andel i udbytte
    f.eks. 1 eller 2 år frem, eller skal de ikke have udbytte efter
    fratræden? Det kan i høj grad være op til den enkelte MEV
    at beslutte, hvilke regler der skal gælde, men det bør være et
    krav, at alle MEV’er har fastsat regler herom, og der bør
    2
    være retningslinjer herfor, så det bl.a. sikres, at virksomhe-
    den ikke pludselig drænes for likviditet (det kan f.eks. sikres
    ved at fastsætte, at udtræk sker i form af afbetaling over en
    årrække).
    Der skal også fastsættes betingelser for, hvad der skal gæl-
    de i forhold til nye medarbejdere. Det bør være muligt, så-
    fremt stifterne ønsker det, at nye medarbejdere indtræder
    med fulde rettigheder, f.eks. efter 3 måneder. Alternativt kan
    det fastsættes, at der for nye medarbejdere beregnes et »ind-
    skud« på basis af virksomhedshedens værdi – fastsat efter
    simple regler – og at dette indskud »arbejdes af« i form af
    mindre udbytteudbetaling, større løntilbagehold m.v. Det må
    ikke være et krav, at nyansatte lægger et kontant indskud, da
    det vil udelukke mange.
    Endelig er der brug for at overveje, hvad der skal ske, i til-
    fælde af at medarbejderne ikke ønsker eller ikke kan – f.eks.
    på grund af dårlig økonomi – videreføre virksomheden, her-
    under hvilke regler der skal gælde i forhold til betalings-
    standsning og konkurs.
    2. Lønmodtagerstatus for medarbejdere i MEV᾽er
    Der en række fordele ved at have status som lønmodtager.
    Det gælder i forhold til ferielov, funktionærlov, arbejdsska-
    deerstatning, ret til dagpenge (hvor kravene til selvstændige
    er anderledes) og sikkerhed i form af Lønmodtagernes Ga-
    rantifond m.v. Det vil fremme medarbejderejede virksomhe-
    der, såfremt de fleste eller alle disse fordele kan bevares for
    de ansatte. Det skal undersøges, hvordan rettighederne kan
    sikres på en transparent måde, herunder om der er brug for
    enkelte justeringer, som følge af at de ansatte også er ejere
    af virksomheden. Udgangspunktet bør være, at de ansatte
    betragtes som lønmodtagere frem for som selvstændige.
    I den forbindelse skal det også udredes, hvilke udfordrin-
    ger det kan give at indplacere ansatte i medarbejderejede
    virksomheder i overenskomstsystemet, herunder hvordan
    der kan skabes adgang til, at en del af indtjeningen sker i
    form af andel af overskud og lign. frem for fast løn. Dette
    bør drøftes med fagforeningerne, men behøver ikke resultere
    i lovgivning.
    3. Forbedret adgang til kapital gennem udskydelse af skat
    og boafgift, garantiordning m.v.
    Et centralt problem for en MEV vil – ligesom for andre
    virksomheder – være fremskaffelse af kapital, men proble-
    met er mere akut for MEV’er, fordi det ikke eller kun i be-
    grænset omfang kan løses ved at få en »kapitalist« til at ind-
    skyde ansvarlig kapital i virksomheden.
    For at lette denne problemstilling kan man forestille sig
    følgende:
    – Der bliver mulighed for at skyde en del af lønnen ind i
    virksomheden – f.eks. 10 pct. – og den indskudte løndel be-
    skattes først, når den senere trækkes ud af virksomheden.
    – Ved virksomheder, der overdrages til medarbejderne i
    forbindelse med en tidligere ejers død, kan boafgift betales i
    form af aktier, der efterhånden kan sælges til MEV’en.
    – Ved overdragelse skal det kunne aftales, at den tidligere
    ejer eller ejerkreds gradvis betales ud af virksomheden med
    en aktionæroverenskomst el.lign., der giver den tidligere
    ejer en passende sikkerhed for at få sine penge, men be-
    grænser vedkommendes indflydelse (så indflydelsen tilfal-
    der de ansatte).
    – Vækstfonden – eller eventuelt en særlig fond oprettet til
    formålet – skal have særlige muligheder for at stille garanti-
    er for lån til MEV’er.
    Endelig vil selve MEV-konstruktionen gøre det mere gen-
    nemskueligt for banker, realkreditinstitutter m.fl. at yde lån
    til MEV’er, fordi der vil være nogle spilleregler, der be-
    grænser (men ikke fjerner) risikoen. Det vil f.eks. være
    klart, hvornår ejerne kan (og især ikke kan) trække penge ud
    af virksomheden ud over normal løn, etc.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Lisbeth Bech Poulsen (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om fremme af
    medarbejderejede virksomheder
    (Beslutningsforslag nr. B 104)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4