2. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 0. februar 2019
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af retten til at blive erklæret rask
for sin psykiatriske diagnose
[af Trine Torp (SF) m.fl.]
1. Ændringsforslag
Forslagsstillerne har stillet 1 ændringsforslag til beslut‐
ningsforslaget.
2. Indstillinger
[Et <>tal i udvalget (DF, ...) indstiller beslutningsforsla‐
get til forkastelse. ]
[Et <>tal i udvalget (SF, ...) indstiller beslutningsforsla‐
get til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. ]
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
[Et <> i udvalget (DF, ...)] er enige om, at mennesker
med psykiske lidelser ikke skal opleve diskrimination og
unødvendig forskelsbehandling som følge af deres psykiske
lidelser.
Psykiske lidelser er ikke en kronisk lidelse, og derfor er
det centralt, at psykiske problemer ikke skaber unødige be‐
grænsninger, når patienterne er kommet sig efter en periode
med en psykisk lidelse.
Desværre oplever alt for mange mennesker med tidligere
psykiske problemer, at deres sygdom sætter begrænsninger
for deres videre færd - de bliver ofte negativt særbehandlet
af den ene grund, at de har været i psykiatrisk behandling på
et tidspunkt i deres liv.
[<>tallet] er enige om, at disse unødige begrænsninger
ikke er rimelige, og der er behov for handling for at ændre
de nuværende forhold for mennesker med tidligere psykiske
problemer.
[<>tallet] noterer sig, at der i dag ikke findes et samlet
overblik over, hvordan denne negative forskelsbehandling
opstår, men at det er helt nødvendigt med et opgør med stig‐
matisering af mennesker, som har været i kontakt med psy‐
kiatrien. Sundhedsministeren vil derfor indkalde alle Folke‐
tingets partier til forhandlinger i foråret 2019 i en bred
kreds, så der kan komme en fælles løsning på problemet. I
forlængelse heraf igangsættes en tværministeriel afdæ‐
kningsindsats med en række forskellige tiltag opdelt i tre fa‐
ser:
1. En afdækningsfase, hvor problemets omfang afdækkes
og beskrives nærmere.
2. En fase med forslag til ændring af praksis, hvor der på
baggrund af afdækningen af problemer forsøges at finde løs‐
ninger og forslag til afstigmatisering, blandt andet med in‐
spiration fra andre sammenlignelige lande.
3. Og en tredje afsluttende implementeringsfase, hvor der
arbejdes på at forankre de nye tiltag lokalt både i og uden
for sundhedsvæsenet.
Socialistisk Folkeparti
SF bemærker, at der i dag foregår en uretfærdig forskels‐
behandling af borgere, som tidligere har haft en psykiatrisk
diagnose. Forskelsbehandlingen kan forekomme blandt an‐
det i forhold til områder som erhvervelse af kørekort, kredit‐
kort, flycertifikat og forsikring (rejse-, livs- og indboforsik‐
Til beslutningsforslag nr. B 28 Folketinget 2018-19
Journalnummer
DokumentId
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
B 28 Bilag 3
Offentligt
ring), adoption, værnepligt, nævning, plejefamilie, ansættel‐
se (i bl.a. politi, PET/FE og som f.eks. erhvervsfisker, loko‐
fører, erhvervschauffør), forældremyndighed m.m.
SF bemærker i forlængelse heraf, at psykiatriske diagno‐
ser og psykiske lidelser alt for ofte opfattes som kroniske li‐
delser, som patienter ikke kan komme sig over. Det er imid‐
lertid en myte og en misforståelse, som skaber stigmatise‐
ring, og som er med til at begrænse menneskers livsbetingel‐
ser uretmæssigt. Der eksisterer således solid forskning, der
dokumenterer, at mennesker kan komme sig over deres psy‐
kiske lidelse.
På den baggrund finder SF, at der er behov for en grund‐
læggende kulturforandring i synet på psykiatriske diagnoser,
både hvad angår en ændring i praksis, fortolkninger og juri‐
diske vurderinger af psykiske lidelsers betydning for borge‐
res livsvilkår og muligheder samt eventuelle skærpelser af
vejledninger, lovgivning m.v.
Samtidig mener SF, at det er vigtigt, at der politisk gøres
en indsats for at hjælpe mennesker, som i dag oplever at bli‐
ve uretfærdigt behandlet på baggrund af en tidligere psykia‐
trisk diagnose. Derfor foreslår SF konkret, at borgere med
en tidligere psykiatrisk diagnose skal have ret til på bag‐
grund af en lægefaglig vurdering at blive »erklæret raske«.
SF anerkender i den forbindelse, at anvendelsen af begreber‐
ne »rask« og »raskmelding« kan være uhensigtsmæssige.
Der opereres ikke lægefagligt med at erklære patienter ra‐
ske, og patienters tilstand vurderes i stedet ud fra, hvorvidt
der er tegn på sygdommens tilstedevær. SF bemærker at an‐
vendelsen af begreberne »rask«” og »raskmelding« kan væ‐
re misvisende, og påpeger derfor også, at anvendelsen af be‐
greberne dels er sket for at skabe en mere konkret forståelse
af problematikken omkring diskrimination på baggrund af
tidligere psykiatriske diagnoser og dels er sket i mangel af
bedre begreber til at beskrive løsningen på problematikken.
SF bemærker i den forbindelse, at forslagets tidligere
ordlyd ligeledes skabte en del misforståelser omkring, hvor‐
dan »raskmeldingsproceduren« skulle finde sted, herunder
hvorvidt der var tale om, at informationer i patienters jour‐
naler skulle kunne slettes. På baggrund af disse misforståel‐
ser har SF foreslået en ændring af forslaget, således at inten‐
tionen med forslaget mere præcist er, at patienter med en
tidligere psykiatrisk diagnose får ret til selv at opsøge en
speciallæge for at få vurderet tilstedevær af diagnosens kri‐
terier og risiko for fremtidig forekomst. Den lægefaglige
vurdering skal være en helhedsorienteret vurdering af men‐
neskets totale situation på baggrund af kendskab til borge‐
rens forløb. Vurderingen skal således tage højde for en lang
række parametre, f.eks. borgerens ressourcer, livssituation,
funktionsniveau- og evnetab, sandsynlighed for ny episode,
fravær af indlæggelse, kompetencer og evne til at admini‐
strere social recovery såsom arbejde, uddannelse, netværk
og aktiviteter. Det er dermed afgørende, at vurderingen har
fokus på et helhedsbillede af borgerens livssituation. Retten
til at få denne lægefaglige vurdering indtræder udelukkende
i situationer, hvor den pågældende borger møder f.eks. hel‐
bredskrav fra offentlige eller private instanser.
SF understreger dermed, at forslaget ikke går på, at patie‐
nters tidligere psykiatriske diagnoser skal kunne slettes i
journaler eller andre registre. Intentionen med forslaget er
alene at indføre en ret for patienter til at få vurderet deres
diagnoses tilstedevær og helhedsbilledet af borgerens livssi‐
tuation. Ved helbredskrav fra offentlige eller private instan‐
ser, vil borgere kunne anvende den samlede vurdering som
juridisk dokumentation for, at patienten er ”erklæret rask”
for sin tidligere psykiatriske diagnose, og dermed ikke kan
fravælges på baggrund af den tidligere diagnose. En sådan
vurdering indeholder dog selvsagt ikke en garanti for, at den
pågældende borger ikke på et senere tidspunkt kan få den
samme lidelse igen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
At et mindretal (SF), tiltrådt af <>:
Til teksten
1) Teksten nyaffattes således: »Folketinget pålægger rege‐
ringen senest i folketingsåret 2019-20 at indføre en ret til, at
borgere med en tidligere psykiatrisk diagnose på eget initia‐
tiv kan få foretaget en speciallægelig vurdering af sygdom‐
mens fortsatte tilstedeværelse og risiko for fremtidig fore‐
komst. Retten indtræder i situationer, hvor den pågældende
f.eks. møder helbredskrav fra offentlige eller private instan‐
ser.«
[Præcisering af intentionen med forslaget]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Der er tale om en præcisering af intentionen med forsla‐
get.
5. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 6. november 2018
og var til 1. behandling den 10. januar 2019. Beslutningsfor‐
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sund‐
heds- og Ældreudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [1] møde.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut‐
ningsforslaget.
2
Liselott Blixt (DF) fmd. Karin Nødgaard (DF) Karina Adsbøl (DF) Susanne Eilersen (DF) Jeppe Jakobsen (DF)
Jan Erik Messmann (DF) Jane Heitmann (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Andersen (V) Martin Geertsen (V)
Thomas Danielsen (V) Jacob Jensen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Erik Lund (KF) Astrid Krag (S)
Flemming Møller Mortensen (S) Malte Larsen (S) Julie Skovsby (S) nfmd. Karin Gaardsted (S) Lea Wermelin (S)
Yildiz Akdogan (S) Peder Hvelplund (EL) Finn Sørensen (EL) Pernille Schnoor (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV)
Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
3