L 127 - svar på spm. 41 om, hvilke konsekvenser det har, hvis det i lovforslaget forslåede nr. 16 affattes, som det fremgår af L 127 – bilag 6, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. februar 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 41 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt
samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccina-
tion og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 41:
”Vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser det har, hvis det i L 127 foreslåede nr. 16
affattes som det fremgår af L 127 – bilag 6? Såfremt ændringen ikke kan foretages
bedes ministeren oplyse baggrunden herfor. Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse,
om ministeren kan støtte en sådan ændring af lovforslaget?”
Svar:
Forsikring og Pension har ved brev af 31. januar 2019 fremsendt to forslag til ændrings-
forslag, jf. L 127 – bilag 6.
Jeg opfatter de to forslag til ændringsforslag sådan, at Forsikring og Pension dels øn-
sker, at Sundhedsdatastyrelsen med patientens samtykke skal kunne videregive oplys-
ninger fra den fælles digitale infrastruktur til andre formål end patientbehandling,
f.eks. til forsikringsformål, dels at Forsikring og Pension ønsker, at også private aktører,
herunder f.eks. forsikrings- og pensionsselskaber, skal have mulighed for at blive til-
sluttet den fælles digitale infrastruktur.
Jeg kan ikke støtte de to ændringsforslag. Det skyldes, at lovforslaget, som har ophæng
i den politiske aftale om bedre brug af sundhedsdata, som alle Folketingets partier ind-
gik i juni 2018, handler om et etablere et bedre lovgrundlag for digitalt samarbejde i
sundhedsvæsnet til brug i direkte patientbehandling.
Netop fordi formålet med lovforslaget om bedre digitalt samarbejde er at understøtte
et bedre digitalt samarbejde om patientbehandling på tværs af sundhedsvæsenet, er
der for behandlingen af de oplysninger, der skal opbevares i den fælles digitale infra-
struktur, i lovforslaget foreslået en lovbestemt formålsbegrænsning i § 193 b, stk. 2.
Formålsbegrænsningen betyder, at oplysninger, der opbevares i den fælles digitale in-
frastruktur, kun må behandles, hvis det er nødvendigt med henblik på forebyggende
sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje, patientbehandling eller forvalt-
ning af læge- og sundhedstjenester. Behandling af oplysninger i den fælles digitale in-
frastruktur må desuden kun foretages af en person inden for sundhedssektoren, der
efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt.
Det betyder, at ikke kun forsikrings- og pensionsselskaber, men f.eks. også arbejdsgi-
vere, forskere og kommunale sagsbehandlere i eksempelvis social- eller beskæftigel-
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 18-02-2019
Enhed: DAICY/JURA
Sagsbeh.: DEPESL
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 827239
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 127 endeligt svar på spørgsmål 41
Offentligt
Side 2
sesforvaltningen, vil være afskåret fra at få adgang til oplysninger i den digitale infra-
struktur til brug for formål, der ligger uden for den lovbestemte formålsbegrænsning.
Det gælder, uanset om patienten måtte ønske at give samtykke til, at oplysningerne
anvendes til et sådant andet formål.
Det er vigtigt at understrege, at formålsbegrænsningen kun gælder for de oplysninger,
der opbevares i den digitale infrastruktur. Formålsbegrænsningsbestemmelsen vil der-
imod ikke gælde for de underliggende kildesystemer, som bidrager med oplysninger til
den fælles digitale infrastruktur.
En borger vil derfor fortsat efter den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 43,
stk. 1, kunne give samtykke til, at der videregives helbredsoplysninger og andre fortro-
lige oplysninger til eksempelvis et forsikrings- eller pensionsselskab til brug for behand-
ling af en forsikrings- eller pensionssag.
Særligt i forhold til Forsikring og Pensions forslag om, at private aktører skal have mu-
lighed for at blive tilsluttet den fælles digitale infrastruktur, bemærkes det, at de sik-
kerhedsforanstaltninger – herunder brugeradgangsstyring m.v. – som Sundhedsdata-
styrelsen skal træffe i forbindelse med etablering af den fælles digitale infrastruktur,
vil blive iværksat med henblik på at sikre, at sundhedspersoner kan indhente helbreds-
oplysninger til brug for patientbehandling.
Den fælles digitale infrastruktur vil således ikke blive designet til at opdele patientens
helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger på en sådan måde, at der skabes
sikkerhed for, at private virksomheder, f.eks. forsikrings- og pensionsselskaber, kun får
adgang til de specifikke oplysninger, som virksomheden har brug for i den konkrete
forsikrings- eller pensionssag.
Hvis eksempelvis forsikrings- og pensionsselskaber kunne tilsluttes den fælles digitale
infrastruktur, ville det i praksis kunne give disse virksomheder adgang til helbredsop-
lysninger m.v., som hverken er nødvendige eller relevante for virksomhedernes be-
handling af forsikrings- og pensionssager. Oplysninger, som til gengæld er nødvendige
for sundhedspersoners behandling af patienter.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Esther Løffler