L 133 - svar på spm. 2 om at kommentere de indkomne høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Finn Sørensen
Svar på spm. 2 til L 133 om evaluering af au pair-ordningen.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L133/spm/2/svar/1556698/2016552.pdf
Ministeren Side 1/2 15. februar 2019 International rekruttering Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 2446 Akt-id 654920 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 2: Vil ministeren kommentere de indkomne høringssvar, jf. L 133 - bilag 15, herunder særligt FOA´s indvending om, at lovforslaget vil medføre, at der ved en au pairs eventuelle skift til en ny værtsfamilie, f.eks. et år efter udstedelsen af opholdstilladelsen, skal indbetales endnu et engangsbeløb på ca. 11.000 kr. til dækning af de forventede udgifter til danskundervisning? Svar: Som reglerne er i dag, er det en betingelse for udstedelse af en opholdstilladelse som au pair, at værtsfamilien indbetaler et engangsbeløb på 5.380 kr. som delvis finansiering af statens udgifter til danskundervisning til au pairs samt administrationsomkostningerne ved opkrævning af beløbet. Indbetaling af engangsbeløbet er en betingelse for udstedelse af opholdstilladelse, og beløbet skal betales hver gang, der meddeles opholdstilladelse til en au pair. Det vil altså sige, at beløbet skal betales, uanset om værtsfamilien tidligere har haft en au pair, og uanset om au pairen tidligere har haft en opholdstilladelse som au pair i Danmark. Skifter en au pair værtsfamilie, f.eks. et år efter udstedelse af opholdstilladelsen, vil den nye værtsfamilie således også skulle betale det fastsatte beløb til delvis finansiering af statens udgifter til danskundervisning. Hertil kommer, at indbetaling af engangsbeløbet skal ske uanset, om den enkelte værtsfamilies au pair i praksis tager imod tilbuddet om danskundervisning. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 L 133 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Side 2/2 I forbindelse med en forhøjelse af engangsbeløbet som følge af lovforslaget vil det, som FOA angiver, også være tilfældet. Inger Støjberg / Jonas From Soelberg