B 4 - svar på spm. 1 om ministeren vil belyse fordele og ulemper ved forslaget om at fjerne kravet om opkrævning af mindst 16 promille i grundskyld, fra økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Kommunaludvalg
FolketingetsKommunaludvalg har d.26. november 2013 stillet følgende spørgsmål nr.
1 vedr. B 4til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V).
Spørgsmålnr. 1:
”Vil ministeren belyse fordele og ulemper ved forslaget om at fjerne kravet om op-
krævning af mindst 16 promille i grundskyld, og vil regeringen veje fordele og ulemper
op imod hinanden?”
Svar:
Fordelen ved forslaget er for det første, at det giver kommunerne øget frihed til selv at
bestemme, om de vil sænke grundskyldpromillen. Og at kommunerne herved får udvi-
det muligheden for – hvis de ønsker det - at kompensere grundejere for stigende skat-
ter som følge af stigninger i grundværdierne.
For det andet påfører forslaget ikke staten et finansieringsproblem, idet finansierings-
spørgsmålet så at sige skal løses af kommunen selv. Det er op til den lokale beslut-
ningstagen at tage stilling til sådanne finansieringsspørgsmål.
Herudover kan det tilføjes, at forslaget på kort sigt ikke vil have stor praktisk betyd-
ning. Det er således i dag alene Gentofte Kommune, der har ramt minimumskravet på
16 promille. Næstlavest er grundskyldspromillen i Greve Kommune, hvor den er 17,69
i 2014. Den nuværende minimumsgrænse på 16 promille er derfor i praksis – med
Gentofte som en enkelt undtagelse – ikke til hinder for, at kommunerne kan sætte
grundskatten ned.
Ulempen ved forslaget er for det første, at der på længere sigt vil være en risiko for, at
grundskylden får mindre betydning som kommunal indtægtskilde og tilsvarende, at
den kommunale indkomstskat øges. Det vil være strukturpolitisk uheldigt i en tid, hvor
det er vigtigt, at det først og fremmest er skatten på arbejde, der sænkes. Det var en
bred kreds af Folketingets partier enige om i den seneste skattereform fra juni 2012.
For det andet giver det relativt brede bånd for den kommunale grundskyldspromille,
som spænder fra 16 til 34, en form for mindretalsbeskyttelse i kommunerne. Det skal
forstås sådan, at båndet så at sige beskytter grupper i kommunerne mod en skatte-
mæssig fordelingspolitik, som afviger meget fra gennemsnitskommunen. Minimums-
kravet beskytter således borgere, som bor i etagebyggeri imod en fordelingspolitik
som benytter sig af ingen eller en lav grundskat men modsvarende anvender en høj
indkomstskatteprocent. Både ejere og lejere i etagebyggeri har typisk størst økono-
misk fordel af en høj grundskyldspromille og lav udskrivningsprocent. Tilsvarende
beskytter loftsgrænsen, som dog opretholdes med forslaget, de grupper i kommunen
som benytterfritliggende huse og sommerhuse, idet disse omvendt typisk har størst
fordel af en lav grundskyldspromille og en højere udskrivningsprocent.Det kan være
Sagsnr.
2013-10499
Doknr.
174646
Dato
03-12-2013
Kommunaludvalget 2013-14
B 4 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
uheldigt at ophæve mindretalsbeskyttelse af borgere i etagebyggeri ud fra et forde-
lingspolitisk synspunkt.
Det er regeringens opfattelse, at ulemperne ved forslaget samlet set er større end
fordelene. Detnuværende brede bånd for den kommunale grundskyldspromille giver i
praksis langt de fleste kommuner frihed til selv at fastsætte grundskyldspromillen.
Samtidig er det fordelingspolitisk også mest retfærdigt, at mindretal - det være sig
både borgere i etagebyggeri og borgere i fritliggende huse og sommerhuse -er beskyt-
tet mod en skattestruktur, som ensidigt er til ugunst for disse grupper.
Samlet er vurderingen derfor, at det gældende bånd for grundskyldspromillen er et
passende kompromis i forhold til hensynet til det kommunale selvstyre og beskyttelsen
af mindretal.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager