L 50 - svar på spm. 3 om Kulturstyrelsens krav om et minimumspublikum, fra kulturministeren

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 1979087
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
2. december 2013
Folketingets Kulturudvalg har den 26. november 2013, stillet mig følgende spørgsmål,
nr. 3 (Lov nr. 50 ), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, med hvilke evidensbaserede argumenter Kulturstyrelsen stiller
krav om et minimumspublikum pr. kvartal på 10 timers sendetid pr. uge på 3 % i 2014,
5 % i 2015 og 7,5 % i 2016, og er der samme krav til et minimumspublikum til sendeti-
den efter Tegnsprogskanalen og andre sendetider?
Svar:
Spørgsmålet er indgående behandlet i bilaget til det kommenterede høringsnotat om
udkast til bekendtgørelse vedrørende ikkekommercielt tv i MUX 1, der blev offentlig-
gjort på Kulturstyrelsens hjemmeside den 7. november 2013. Bilaget omhandler grund-
laget for de opstillede krav til minimumspublikum til ikkekommercielt tv. Det kommen-
terede høringsnotat og bilaget vedlægges.
Med venlig hilsen
Marianne Jelved
Kulturudvalget 2013-14
(Omtryk - 03-12-2013 - Manglende høringsnotat og bilag) L 50 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt


Dok. nr. 1862289
NOTAT
12. december 2013
Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse vedrørende ikke-
kommercielt tv i MUX 1
Kulturstyrelsen sendte den 5. juli 2013 et udkast til bekendtgørelse om ikkekommerciel
programvirksomhed i MUX 1 i høring med frist den 7. august 2013 (se vedlagte hørings-
liste, bilag 1).
Hovedformålet med bekendtgørelsen er at udmønte beslutningerne i medieaftalen 2012-
2014 om, at der fremover kun udstedes tilladelser til samt gives støtte til programvirk-
somhed, som reelt har et publikum, og som handler om lokale forhold. Aftalen er kon-
kretiseret i aftalepartiernes beslutning af 2. maj 2013 om, at lokal-tv fremover skal ha-
ve et betydeligt kvalitativt løft og i langt højere grad målrettes lokalsamfundene.
Denne beslutning om ændring af den eksisterende lokalordning har endvidere nødven-
diggjort en ændring af radio- og fjernsynsloven, som forventes fremsat i Folketinget i
det tidligere efterår 2013.
I alt har 31 organisationer m.v. afgivet høringssvar inden for høringsfristen, se bilag 2.
Blandt disse har 10 høringsparter tilkendegivet, at de ingen bemærkninger har.
I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar til be-
kendtgørelsesudkastet samt for ministeriets kommentarer. Der henvises herudover i
det hele til de vedlagte høringssvar. Endelig vedlægges et revideret udkast til bekendt-
gørelse som bilag 3.
Høringssvarene tegner overordnet et billede af generel tilslutning til omlægningen af
ordningen. De mere konkrete temaer er beskrevet nedenfor. Endvidere er foretaget en
række ændringer af rent teknisk/redaktionel karakter.
1) TV-Glad
Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML), Danske Idébaserede Lokale
Elektroniske Medier (DILEM), ANTV og Det Landsdækkende Sendesamvirke (DLS)
finder ikke, at der bør ske forskelsbehandling af medieaktive handicapgrupper eller at
navngivne stationer bør favoriseres i en bekendtgørelse.
Kulturministeriets kommentarer:
Det er politisk besluttet, at TV-Glad skal have de af bekendtgørelsen følgende rettighe-
der. Bemærkningerne giver derfor ikke Kulturministeriet anledning til at foretage æn-
dringer i bekendtgørelsesudkastet.
DR, TV2 Danmark og I/S DIGI-TV finder, at TV-Glads forpligtelser over for I/S DIGI
TV vedrørende indgåelse af lignende aftale som sendesamvirkerne om bl.a. aflevering af
Kulturudvalget 2013-14
(Omtryk - 03-12-2013 - Manglende høringsnotat og bilag) L 50 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2
signal til en TV2-region samt om betaling bør fremgå af bekendtgørelsen. Det tilsvaren-
de gør sig gældende for så vidt angår koordinering mellem TV-Glad og sendesamvirker-
ne vedrørende TV-Glads mulighed for at samsende i alle eller flere af de 8 regionale om-
råder, som fremgår af udkastets § 4, stk. 3.
Kulturministeriets kommentarer:
Kulturministeriet finder, at det vil være korrekt at fastsætte udtrykkelige retningslini-
er for TV-Glads signalleverancer, betalingsforpligtelse og koordinering med sendesam-
virkerne, hvorfor bekendtgørelsen foreslås ændret i overensstemmelse hermed, jf. det
reviderede udkast § 3, stk. 3.
Radio- og Tv-nævnet foreslår, at det præciseres, hvor meget sendetid TV-Glad skal have
på hverdage, ligesom DR, TV2 Danmark og I/S DIGI-TV anbefaler, at TV-Glads hver-
dagssendetid fastsættes i bekendtgørelsen eller alternativt, at den nødvendige koordi-
nering med sendesamvirkerne herom beskrives.
Kulturministeriets kommentarer:
Kulturministeriet foreslår af hensyn til sendesamvirkernes mulighed for at tilrettelæg-
ge en sammenhængende programflade, at Kulturstyrelsen efter drøftelse med TV-Glad
fastsætter og indføjer specifikt i bekendtgørelsen, hvilken hverdag stationen skal sende
i det angivne tidsrum fra kl. 21:00 og 21:30, jf. § 8, stk. 2. Der skabes således forudsige-
lighed for alle parter og eventuel fortolkningstvivl om senere mulighed for ændring af
sendedagen elimineres hermed.
Bispebjerg lokal TV foreslår, at TV-Glad får mulighed for at udfylde tomrummene mel-
lem tegnsprogs-tv.
Kulturministeriets kommentarer:
Se ministeriets svar nedenfor under punkt 3 vedrørende tegnsprogstolkede programmer
i sendetiden mellem kl. 17 og 21.
2) Antallet af programtilladelser
ANTV, Bispebjerg lokal TV, Danske Idébaserede Lokale Elektroniske Medier (DILEM),
Kanal Hovedstaden, Nationalpark Thy, Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfun-
det (SAML), Sendesamvirket FYN, Kanal MIDT/VEST, Samarbejdsforum for danske
lytter- og seerorganisationer (SLS), Tv-Link, Tv Nisaa,og TV-Salam har alle anført, at
antal tilladelser i den foreslåede ordning (32) er for lavt. Hovedparten foreslår, at antal-
let i egen region sættes op med 1-2 tilladelser. Dog foreslår høringsparterne vedrørende
København typisk en fordobling af antal tilladelser fra 8 til 16 ud fra en begrundelse om
befolknings-/seertal.
Hertil kommer et forslag fra ANTV om, at såfremt det fulde antal tilladelser ikke ud-
nyttes i en region, så flyttes antallet til en anden region. Endelig foreslår de etniske sta-
tioner (Tv-Link, Tv Nisaa,og TV-Salam), at disse tildeles en fjerdedel af tilladelserne i
København.
Side 3
Endelig mener Nationalpark Thy og Kanal Hovedstaden, at antallet af tilladelseshavere
skal fordobles, samtidig med at kravet til hver enkelt tilladelseshaver om antal første-
gangsudsendelser og genudsendelser halveres. Kanal Hovedstaden anfører dog kun det-
te for deres egen region.
Kulturministeriets kommentarer:
Kulturministeriet har ved det foreslåede antal tilladelser på i alt 32 lagt vægt på både
den befolkningsmæssige fordeling, på hensynet til at begrænse det samlede antal tilla-
delser ud fra ønsket om større tilskud pr. tilladelseshaver samt endelig hensynet til at
sikre regional mangfoldighed. Der er således ikke alene tale om en nøjagtig opgørelse i
forhold til befolknings-/seertal. Såfremt det ønskes i højere grad at prioritere hensynet
til befolknings-/seertallet, finder ministeriet, at dette bør ske under fortsat hensyntagen
til både befolkningen i hele landet samt til ikke at øge det samlede antal tilladelser i en
grad, der udhuler det forøgede tilskud pr. tilladelseshaver. Ministeriet finder på denne
baggrund en løsning med i alt 37 tilladelser passende. I det reviderede udkast til be-
kendtgørelse lægges på den baggrund op til at imødekomme høringsparterne således, at
der i region Hovedstaden kan tildeles 10 i stedet for 8, og i hver af regionerne Fyn, Nord
og Midt/Vest kan tildeles 4 i stedet for 3. Fordelingen pr. region vil i givet fald være så-
ledes: 10 i region Hovedstaden, 5 i region Syd, 5 i region Østjylland, 4 i region Øst, 4 i
region Midt-Vest, 4 i region Nord, 4 i region Fyn og 1 i region Bornholm. En sådan for-
deling afspejler fortsat de ovennævnte hensyn, men tager bl.a. i højere grad hensyn til
den befolkningsmæssige fordeling.
Baseret på den for 2013 gældende bevilling til tv-området på 26.280.000 kr.(efter fra-
drag af tilskud til TV-Glad på 1,2 mio. kr. og fradrag af omkostninger til seermålinger: i
2014: 800 tKr., i 2015: 300 tKr.) giver dette følgende fordeling af puljens tv-andel::
Tilskud pr. tilla-
delseshaver
Årligt ved 37
tilladelser
Pr. nyprodu-
ceret time
(100 timer
om året ved
37 tilladel-
ser)
Årligt ved 32 til-
ladelser
Pr. nyprodu-
ceret time
(100 timer
om året ved
32 tilladel-
ser)
2014 (fradrag af
1.200 tKr. og 800
tKr.)
656.216 kr. 6.562 kr. 758.750 kr. 7.588 kr.
2015 (fradrag
1.200 tKr og 300
tKr.)
669.730 kr. 6.697 kr. 774.375 kr. 8.119 kr.
Situationen i dag
(ved 215 tilladel-
ser)
(ikke sammen-
ligneligt – for-
skellige timetal)
1.164 kr. (ikke sammenlig-
neligt – forskelli-
ge timetal)
1.164 kr.
En fordobling af antal tilladelseshavere kombineret med en halvering af kravene til
hver tilladelseshaver om produktions- og udsendelses-omfang er efter ministeriets op-
Side 4
fattelse ikke hensigtsmæssig. En øgning af antallet af tilladelseshavere vil indebære en
væsentlig reduktion af både mulighederne for et succesfuldt samarbejde mellem tilla-
delseshaverne om en sammenhængende programflade og mulighederne for et effektivt
tilsyn med hver enkelt tilladelseshaver. De nuværende tilladelseshavere har mulighed
for at slå sig sammen, og der er intet til hinder for, at der inden for samme tilladelse
indgår bidrag fra forskellige ’redaktioner’, som imidlertid – fordi de kommer fra samme
tilladelseshaver – har et overordnet fælles præg – på samme måde som de mange ’om-
nibus’-kanaler, der i øvrigt præger tv-markedet. Heller ikke disse bemærkninger giver
derfor ministeriet anledning til at foretage ændringer i nærværende bekendtgørelses-
udkast.
Med hensyn til de øvrige bemærkninger, skal ministeriet bemærke, at både ovenståen-
de beregning samt hensynet til struktur og forudsigelighed i ordningen taler imod at
”flytte rundt” på antal tilladelser mellem regionerne. Hensynet til alsidighed i ordnin-
gen varetages allerede gennem Radio- og tv-nævnets prioritering ved fordelingen af til-
ladelserne, og ministeriet anser det ikke for hensigtsmæssigt, såfremt et vist antal til-
ladelser på forhånd allokeres til stationer med bestemt baggrund, såsom f.eks. etniske
stationer.
På baggrund af bemærkningerne vedrørende antal tilladelser foreslår Kulturministeriet
derfor en ændring af antallet af tilladelser i overensstemmelse med ovenstående, jf. ud-
kastets § 4, stk. 1 og 2. De øvrige bemærkninger om hhv. varierende antal eller forde-
ling af et vist antal til etniske stationer giver ikke anledning til at foretage ændringer i
nærværende bekendtgørelsesudkast.
3) Sendetid, timetal og genudsendelser
Det Landsdækkende Sendesamvirke (DLS), Kanal Hovedstaden og Sammenslutningen
Af Medier i Lokalsamfundet (SAML) foreslår, at lokal-tv tildeles bedre sendetider gen-
nem anvendelsen af også sendetiden mellem kl. 17:00 og 21:00. ANTV, Bispebjerg lokal
TV, HLTV, TV Sydsjælland, TV Møn og TV Vestsjælland bemærker i øvrigt, at tegn-
sprogs-tv-blokken væsentligt reducerer muligheden for at opnå højere seertal.
LandTV mener, at kravet til antal førstegangsudsendelser og genudsendelser tvinger
flere stationer til at gå sammen, og FolkekirkeTv Aalborg foreslår, at kravet om antal
genudsendelser bør kunne justeres, hvis der sendes flere – dog max 10 timers – første-
gangsudsendelser, og det kan godtgøres, at merproduktionen ikke går ud over kvalite-
ten.
Kulturministeriets kommentarer:
Sendetiden mellem kl. 17:00 og 21:00 på MUX 1 er allerede afsat til tegnsprogstolkede
programmer. Ministeriet finder, at bemærkningerne ikke giver anledning til at foretage
ændringer i bekendtgørelsesudkastet.
Med hensyn til kommentarerne om at sætte det samlede krav til hver enkelt tilladel-
seshavers timetal ned, har det netop været hensigten med Kulturstyrelsens forslag til
både de angivne indholdsmæssige og kvantitative krav at imødekomme det politiske
ønske om at give lokal-tv et betydeligt kvalitativt løft gennem bl.a. at skabe incitament
Side 5
til en ordning, hvor flere stationer gik sammen, samlede kompetencerne og tillige får et
højere tilskud pr. tilladelseshaver.
Baggrunden for fastsættelsen af et krav om kun to timers egenproduktion er ønsket om,
at der produceres kvalitet frem for kvantitet, og at tilskudsbeløbet derfor skulle gå her-
til. Det står tilladelseshaverne frit for at producere programmer finansieret af andre
midler og sende disse i den ledige sendetid. Ordningen skaber imidlertid intet incita-
ment hertil, hvilket bl.a. er styrket gennem at sikre, at det minimumspublikum, der
skal opnås, skal opnås til de programmer, tilladelseshaver er forpligtet til at producere
og sende, ikke til evt. øvrige programmer, jf. afsnit 5 nedenfor. Ministeriet fastholder
derfor kravet om to timers egenproduktion.
4) Lokalkrav
LandTV, Folkekirkeligt TV og FolkekirkeTv Aalborg finder, at kravet om, at program-
merne skal produceres lokalt vil udelukke samarbejde og udveksling af programmer på
tværs af regionerne. Tv-Link beklager, at kravet om lokalt indhold vil udelukke statio-
ner med idébaseret indhold, og endelig gør Nationalpark Thy opmærksom på, at natu-
ren ingen grænser kender, hvorfor definitionen af lokalt indhold er for snæver.
Kulturministeriets kommentarer:
Som beskrevet indledningsvist er det et politiske hovedformål med den nye ordning, at
lokal-tv i langt højere grad handler om lokale forhold og målrettes lokalsamfundene.
Kravene om at programmerne produceres fra, til og om/med lokalområdet er således i
overensstemmelse med dette formål. Der er allerede indlagt fleksibilitet i kravet om
lokalt indhold, eftersom der kun for 80 % af programmerne stilles krav om, at de skal
handle om eller være med personer fra området bestående af både tilladelsesområdet og
tilgrænsende områder (fx programmer, der produceres og sendes i region Midt/Vest,
opfylder således kravet, hvis de handler om eller er med personer fra samme region og
de tilgrænsende regioner Nord, Østjylland og Syd). Hertil kommer, at 20% af program-
merne kan handle om andre forhold). Ministeriet finder derfor, at der allerede er givet
den fleksibilitet, der kan tillades i forhold til fortsat opfyldelse af det politiske ønske til
lokalt indhold mv. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at foretage ændrin-
ger i nærværende bekendtgørelsesudkast. Der henvises i øvrigt til afsnit 10 vedr. orga-
nisatoriske krav (krav om hjemsted og bopæl).
Radio- og tv-nævnet gør opmærksom på, at det ikke fremgår klart, hvorvidt lokalkrave-
ne i § 11 tillige gælder for programvirksomheden i også øvrig sendetid.
Kulturministeriets kommentarer:
§ 11, stk. 1 lyder: ” Programvirksomheden skal udøves fra tilladelsesområdet. Pro-
grammerne skal således produceres af tilladelseshaveren i eller af personer hjemmehø-
rende i tilladelsesområdet.”. Dette gælder for alle stationens programmer og for hele
programvirksomheden – også for de programmer, der sendes i øvrig sendetid, jf. § 8,
stk. 3. Bemærkningen giver derfor ikke anledning til at foretage ændringer i nærvæ-
rende bekendtgørelsesudkast.
Side 6
Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML) finder på den ene side ikke, at
der bør være procentvis fordeling af programmerne (80 %) men bemærker på den anden
side, at kravet om lokalt indhold vil afskære fra at lave programmer om bl.a. udenrigs-
politik, etnicitet mv.
Kulturministeriets kommentarer:
Kulturministeriet finder, at udkastets bestemmelser udgør en rimelig afvejning mellem
kravene om lokal tilknytning og en vis mulighed for redaktionelt udsyn.
5) Publikum
ANTV, Det Landsdækkende Sendesamvirke, HLTV, TV Vestsjælland, TV Sydsjælland
og TV Møn anfører, at kravet til minimumsseertal er sat højere end de seertal, DR2,
DRK og TV 2 Zulu har. ANTV anfører derudover bl.a., at kravet er sat højere end de
seertal, programserien ’Danskernes Akademi’, sendt på DR2, havde i efteråret 2012.
ANTV anfører endvidere, at det ikke er rimeligt, at stationerne skal ’bøde for’ de erfa-
ringsmæssigt lave seertal i sommerperioden, og at stationerne kommer til at ’bøde for,
at deres programmer ligger op ad programmer fra andre stationer på kanalen, som mu-
ligvis ikke er i stand til at tiltrække seere. Kanal Hovedstaden peger på, at tegnsprogs-
blokken og flytninger af kanalen i EPG’en udgør en bremse på seertallene. Folkekir-
keTv Aalborg og Sendesamvirket Fyn foreslår, at kravet gøres afhængigt af de stedlige
regionale TV 2-virksomheders seertal. SAML foreslår, at kravet om seertal udgår, bl.a.
på grund af omkostningerne til opgørelse. Omvendt tilslutter DILEM sig, at der opstil-
les krav om minimumspublikum. Endvidere peger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
på, at det ikke kan udelukkes, at et krav om minimumspublikum vil kunne påvirke
konkurrencen mellem konkurrerende lokal-tv-stationer, der har forskellig popularitet.
Endelig finder ANTV af hensyn til bl.a. evt. ansatte, at Radio- og tv-nævnet skal give et
varsel på f.eks. 6 måneder ved inddragelse af programtilladelsen på grund af manglen-
de opfyldelse af publikumskravet.
Kulturministeriets bemærkninger:
Det skal være en forudsætning for bevarelse af tilladelse og tilskud, at den enkelte sta-
tion reelt har et publikum. Den mulige øgede konkurrence, det måtte give mellem stati-
onerne, er efter ministeriets opfattelse kun med til at understøtte kravet.
Det beror på en misforståelse af den i udkastet til bekendtgørelse fastlagte opgørelses-
metode, når det anføres, at kravet er større end de seertal, DR2, DRK og TV 2 Zulu har.
Af nedenstående skema fremgår, at tallene for den ugentlige dækning (’reach’) er langt
under den akkumulerede dækning over et kvartal. Rent metodisk kan der ikke laves
sammenligning mellem seertallene for en enkelt programserie som ’ Danskernes Aka-
demi’ og så de sammenlagte/akkumulerede seertal over et kvartal. Nedenfor er den ak-
kumulerede dækning for de regionale TV 2-virksomheders 24-timers kanal ligeledes
angivet, idet det bemærkes, at der ikke er nogen naturlig – hverken positiv eller negativ
– sammenhæng mellem seertallene til denne ordnings tv og til de regionale TV 2-virk-
somheders programmer. Af den grund må det afvises at opstille en reguleringsmæssig
sammenhæng mellem seertallene til de regionale TV 2-virksomheders kanal og kravene
til programmerne efter nærværende ordning.
Side 7
Som det fremgår af tabellen nedenfor, har DR 2, DR K, TV 2 Zulu og de regionale
TV 2-virksomheders 24-timers kanal langt større seertal (opgjort i 2. kvartal 2013)
målt med den metode, der er lagt op til i bekendtgørelsen, og som ligeledes anven-
des i forbindelse med public service-puljen, hvor det er den samlede dækning
(’reach’) over et kvartal, der udregnes:
DR 2, DR K og TV 2 Zulu – reach opgjort på landsplan og i de enkelte regioner1
Kanal DR2 DR K TV 2 Zulu
Ugentlig
reach%
Kumuleret
reach %
Ugl.
reach
%
Kum.
reach %
Ugl.
reach
%
Kum.
reach %
Sendeområde:
Hele landet 12,2 70 3,7 40,9 5,3 39
Region NORD 10,9 63,7 2,9 36,1 4,3 39,8
Region ØST 11,2 70 2,8 41,5 4,1 38,7
Region ØST-
JYLLAND 11,3 66,8 3,4 37,9 5,7 33
Region FYN 13,4 74 4,4 47,2 4,7 30,9
Region SYD 9,4 61,5 2,9 39,2 6,5 33,2
Region Hoved-
staden 14 74,5 4,3 41,9 6 44,3
Region MIDT-
VEST 9,4 67,5 2,8 38,9 3 41,4
Foreslåede krav til ordningen:
2- halvår 2014: - 3,0
2015: - 5,0
2016: - 7,5
De regionale TV 2- virksomheders 24-timerskanal – reach:
Kumuleret reach %
Region NORD 24,4
Region ØST 29,6
Region ØSTJYLLAND 17
Region FYN 17,6
Region SYD 19
Region Hovedstaden 11,2
Region MIDT-VEST 22,6
Det er korrekt, at lave seertal til de programmer, der i øvrigt sendes på kanalen, kan
indvirke negativt på den enkelte stations programmer, men dette understreger blot be-
hovet for, at tilladelseshaverne benytter sig af de forbedrede muligheder for at skabe en
1 Det bemærkes, at de regionale TV 2-virksomheder, DR2, DR K og TV 2 Zulu også sender programmer i tidsrummet 17-21,
hvilket ikke er tilfældet for lokal-tv stationerne, som ikke har adgang til at sende i dette tidsrum, da tiden er afsat til tegn-
sprogstolkning.
Side 8
sammenhængende og attraktiv programflade, når der er færre, der skal samarbejde, og
hver af dem får et større tilskud.
Den foreslåede opgørelsesmetode har stor lighed med en metode, der i forvejen anven-
des ved afgørelsen af, hvilke stationer, der kan oppebære programtilskud efter public
service-puljen. Som tidligere oplyst udgør omkostningerne til de foreslåede målinger
dels en engangsudgift på knap ½ mio. kr. til indkøb og installation af udstyr til TV-
Meter-målinger, dels en årlig reservation på 300.000 kr. til specifikke målinger på sta-
tionsniveau for de tilfælde, hvor der er behov for øget statistisk pålidelighed. Det er
fortsat vurderingen, at denne omkostning står i rimeligt forhold til det ønskede formål.
Ministeriet finder det rimeligt, at kravet opgøres på en måde, så de erfaringsmæssigt
lave seertal i sommerperioden ikke kommer stationerne til skade, hvilket foreslås imø-
dekommet ved at ændre bekendtgørelsen, således at der kun kan blive tale om inddra-
gelse af tilskud og tilladelse, hvis seertallene over en periode på mindst tre (i stedet for
to) på hinanden følgende kvartaler har været under minimum. Med hensyn til ønsket
om varsling af en inddragelse som følge af seertal under minimumskravet bemærkes for
så vidt angår den almindelige sagsgang, at i en sag, hvor der kan blive tale om, at Ra-
dio- og tv-nævnet vil inddrage en programtilladelse, vil parten altid blive hørt forud for
en eventuel afgørelse herom, jf. bestemmelserne herom i forvaltningsloven. Hertil
kommer, at såfremt tilladelsen inddrages, vil der være tale om en sanktion fra nævnets
side pga. manglende overholdelse at lovgivningens krav. Uanset, at der ikke på andre
områder gives varsel på udstedelse af sanktioner, kan der dog peges på, at netop seer-
tallene ikke er et forhold, som tilladelseshaveren umiddelbart er herre over, og at det
derfor efter omstændighederne kan være rimeligt med et varsel – som dog ikke – som
ANTV foreslår – kan forventes fastsat helt op til 6 måneder. Med henblik på at sikre, at
længden af varslet står i rimeligt forhold til den enkelte tilladelseshavers mulighed for
konkret at forudse situationen, foreslås det indføjet, at Radio- og tv-nævnet skal give et
”passende varsel” og at § 17, stk. 4, således udformes således: ”Radio- og tv-nævnet kan
med et passende varsel inddrage en tilladelse, såfremt tilladelseshavers programmer
over en periode på mindst tre på hinanden følgende kvartaler har haft et seertal under
det i stk. 3 angivne minimum.” Det er dog tilladelseshavers ansvar, at eventuelle ansat-
tes opsigelsesvarsler og lønninger m.v. håndteres.
6) Hjemmesidekrav
HLTV støtter krav om fælles hjemmeside, mens TV Vestsjælland, TV Sydsjælland og
TV Møn til gengæld finder, at en fælles hjemmeside vil kræve urimeligt store ressour-
cer. ANTV finder, at det er for meget at stille krav om 3 hjemmesider for hver station.
Danske Idébaserede Lokale Elektroniske Medier (DILEM) gør opmærksom på, at det
bør afklares, hvordan det forholder sig med link til sider med reklamer og HLTV, TV
Vestsjælland, TV Sydsjælland, TV Møn foreslår følgende tilføjelse til, hvad stationens
hjemmeside skal indeholde: ”En fortløbende programoversigt, som viser hvilket pro-
gram der sendes hvornår med angivelse af, om det er en førstegangsudsendelse eller en
genudsendelse”.
Kulturministeriets kommentarer:
Side 9
Kulturministeriet skal indledningsvist bemærke, at bekendtgørelsen kun stiller krav
om én hjemmeside for stationen selv samt én fælles landsdækkende hjemmeside opret-
tet og drevet af sendesamvirkerne. Ministeriet finder endvidere, at de fleste stationer
allerede i dag har en hjemmeside indeholdende de nødvendige oplysninger, samt at
kravene til den fælles hjemmeside er så lempelige, at det ud fra ønsket om kvalitetsløft
og øget professionalisme ikke bør være en særligt omfattende eller urimeligt krævende
opgave for de i alt 8 sendesamvirker at oprette samt drive en fælles hjemmeside, hvilket
ministeriet finder vil være en fordel for stationernes mulighed for udbredelse samt øget
publikum.
Med hensyn til reklamer på hjemmesiden følger det allerede af bekendtgørelsesudka-
stet, at der ikke må være reklamer på de hjemmesider, stationerne er forpligtede til at
have, jf. § 10, stk. 2. Det følger således også heraf, at billeder og tekst, herunder links,
ikke må være udtryk for reklame. Der er intet forbud imod, at siderne linker videre til
andre sider med kommercielle budskaber osv., så længe linkets tilstedeværelse eller
udformning ikke i sig selv udgør en reklame.
Ministeriet finder dog, at forslaget om en fortløbende programoversigt på stationernes
hjemmeside vil øge brugervenlighed og tilgængelighed for publikum, hvorfor ministeriet
finder, at kravene til hjemmesideindholdet i § 15, stk. 1, nr. 5, bør suppleres hermed.
7) Europæiske programmer
Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML) er uenig i kravet om, at der
skal afsættes 10 % af programbudgettet til europæiske programmer fra producenter,
der er uafhængige af tv-foretagendet. Radio og tv-nævnet finder, at der tilsyneladende
er modstrid mellem dette krav og kravet i § 11, stk. 1. TV Vestsjælland, TV Sydsjælland
og TV Møn antager, at EU-kravet ikke har til hensigt at ændre udgangspunktet om, at
en tilladelseshaver selv skal producere sine programmer.
Kulturministeriets kommentarer:
Bestemmelsen i § 14 om europæiske programmer følger af det gældende Europa-Parla-
mentets- og Råds-direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og
administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjene-
ster (direktivet om audiovisuelle medietjenester). Det er således obligatorisk at medtage
sådanne bestemmelser i bekendtgørelsen. Det er særligt kravet i § 14, nr. 2, 1. pkt., der
har givet anledning til kommentarer: ” 2) at 10 pct. af den sendetid, der ikke består af
nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, eller 10 pct. af programbudget-
tet afsættes til europæiske programmer fra producenter, der er uafhængige af tv-foreta-
gendet.” For at skabe sammenhæng mellem dette krav og kravet om, at hver tilladel-
seshaver selv skal producere sine programmer, foreslår ministeriet, at der indføjes en
dispensationsadgang for Radio- og tv-nævnet for kravet om, at tilladelseshaver selv skal
producere sine programmer med følgende ordlyd: ”Radio- og tv-nævnet kan for pro-
gramkategorier som ikke er nævnt i § 14, nr. 2, se bort fra kravet i den nu besluttede
lokal-tv ordning om, at programmerne skal produceres af tilladelseshaveren eller af
personer hjemmehørende i tilladelsesområdet for op til 10 pct. af tilladelseshaverens
sendetid eller programbudget.” Kravet om, at tilladelsehaveren selv skal producere sine
Side 10
programmer, vil fortsat kunne stilles fuldt ud for programmer, der består af nyheder,
sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv.
8) Krav til professionalisme og public access
Bispebjerg lokal TV finder, at krav til public access skal være et skønhedskriterium og
skal tænkes sammen med de puljemidler, der er afsat til uddannelsesaktiviteter. Stati-
onen bemærker endvidere, at ansøgere bør kunne dokumentere fornøden professiona-
lisme, ligesom DILEM finder, der bør lægges vægt på erfaring med tv-produktion. Her-
imod anfører Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML), at et krav om
ansøgers dokumenterede professionalisme mv. vil udelukke nogen og være i strid med
lokalstationernes tradition for frivillighed.
Kulturministeriets kommentarer:
Kulturministeriet har allerede i bekendtgørelsesudkastet foreslået, at Radio- og tv-
nævnet ved sin vurdering af ansøgerne skal lægge vægt på bl.a. public access samt an-
søgers dokumenterede faglighed, kompetencer, erfaring m.v. indenfor tv-drift eller lig-
nende. Bestemmelsen udspringer af det i indledningen beskrevne politiske ønske om et
betydeligt kvalitetsløft af lokal-tv, og bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at
foretage ændringer i bekendtgørelsesudkastet. Ønsket om sammentænkning med pul-
jemidlerne afsat til uddannelsesaktiviteter vil indgå i overvejelser relateret til bekendt-
gørelsen om uddannelsespuljen.
9) Sendesamvirket og I/S DIGI-TV
DR på vegne af DR, TV2 Danmark og I/S DIGI-TV finder behov for øget klarhed med
hensyn til bestemmelserne om betalingen til I/S DIGI-TV. Endvidere påpeger DR, at
signalfremføringen ikke længere sker fra den enkelte region til TV 2/DANMARK A/S i
Odense samt fra TV 2/DANMARK A/S i Odense og til sendemasterne, men fra den en-
kelte region til DR, DR Byen i København samt fra DR, DR Byen i København og til
sendemasterne. Sendesamvirke Fyn foreslår, at det gældende politisk bestemte loft på
betaling til DIGI-TV bevares, sådan at den del af tilskuddet, der er tiltænkt program-
virksomhed, ikke udhules af høje sendeomkostninger.
Sendesamvirket for Kanal Hovedstaden finder, at signalet bør kunne leveres direkte til
DR frem for til TV 2/DANMARK A/S i Odense. TV Vestsjælland, TV Sydsjælland, TV
Møn og HLTV foreslår, at standardvedtægten for sendesamvirkerne i bekendtgørelsens
bilag 2, § 5, ændres, således at sendesamvirkets bestyrelse kan bestå af op til fem med-
lemmer.
Kulturministeriets bemærkninger:
Det er tanken, at tilladelseshaverne – som hidtil – alene skal betale for den sendenets-
kapacitet, som de har behov for, idet sendesamvirket med passende varsel skal meddele
DIGI-TV om eventuelle ændringer i behovet for kapacitet, jf. § 18, stk. 9, 2. pkt. Dette
omfatter også TV-Glads eventuelle ønsker om samsending mellem flere eller alle regio-
ner. Det er i øvrigt DIGI-TVs tilladelse og ikke denne bekendtgørelse, der regulerer DI-
GI-TVs evt. ret til udnyttelse af den kapacitet, tilladelseshaverne ikke har meddelt be-
hov for. I konsekvens af DIGI-TVs ændrede procedure for signalfremføring bør § 18, stk.
9, 3. pkt. ændres, så ”TV 2/DANMARK A/S i Odense” erstattes med ” DR, DR Byen i
København”.
Side 11
Det er i medieaftalen for 2012-2014 besluttet, at det til og med 2013 gældende loft for
betalingen til DIGI-TV skulle bortfalde fra 2014, idet tilskudspuljen for 2014 samtidig
forhøjedes med 3,5 mio. kr. til finansiering af distributionsomkostninger efter overgang
til digitalt tv, dvs. netop omkostningen til DIGI-TV. Hensigten med denne forhøjelse var
i videst muligt omfang at neutralisere virkningen af, at det gældende loft bortfalder.
Ministeriet finder det rigtigst, at prisen for distribution bliver et anliggende alene mel-
lem tilladelseshaverne og DIGI-TV.
Endelig finder ministeriet det uproblematisk at imødekomme ønsket om at ændre § 5 i
standardvedtægten for sendesamvirkerne, således at et sendesamvirkes bestyrelse kan
bestå af tre til fem medlemmer.
10) Organisatoriske krav
Nationalpark Thy finder, at det er udtryk for unødigt bureaukrati at lægge op til krav
om dannelse af foreninger og sendesamvirker. FolkekirkeTv Aalborg finder, at et krav
om, at foreningens primære formål skal være at drive ikkekommerciel lokal fjernsyns-
virksomhed vil udelukke organisationer med et bredere formål eller kræve at de etable-
rer en speciel forening, medens Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet
(SAML) derimod finder, at det ikke blot skal være hovedformålet, men det eneste for-
mål.
Kulturministeriets kommentarer:
Kulturministeriets erfaring med særligt tilsynssager, årsregnskaber og anden kontrol i
forbindelse med tilskudsordningen viser et klart behov for dannelse af selvstændige for-
eninger med ansvar for tilladelse og tilskud, ligesom sendesamvirkernes tilstedeværelse
i høj grad sikrer en større grad af selvbestemmelse og tilrettelæggelse, der i modsat fald
skulle placeres hos myndigheden. Det anses tillige hensigtsmæssigt, at formålet for
denne forening netop er ikkekommerciel lokal fjernsynsvirksomhed for ikke at blande
anden virksomhed ind i foreningen og dennes regnskaber mv. Bemærkningerne giver
imidlertid anledning til en overvejelse af risikoen for omgåelse, hvis der alene er krav
om, at den tilladelseshavende forening skal have hjemsted i tilladelsesområdet. Derfor
foreslås indføjet i § 6, stk. 1, 2. pkt. at ” Et flertal af foreningens bestyrelsesmedlemmer
skal have bopæl i tilladelsesområdet.” Der henvises i øvrigt til afsnit 4, Lokalkrav.
11) Dummy-produktioner
HLTV støtter det i bekendtgørelsen fremsatte forslag om stationernes indsendelse af 10
minutters dummy-produktion sammen med ansøgningen og programtilladelse, medens
Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML) tvivler på, om det vil give et
bedre billede af den påtænkte programvirksomhed. Endelig ønsker TV Vestsjælland, TV
Sydsjælland og TV Møn kravet sat op til 3 x 30 min.
Kulturministeriets kommentarer:
Ministeriet finder, at indsendelsen af dummy-produktioner ikke blot tjener det formål
at få et overordnet indtryk af den planlagte programvirksomhed, men tillige giver Ra-
dio- og tv-nævnet et sammenligningsgrundlag at holde programvirksomheden op imod
ved senere kontrol heraf. Ministeriet finder, at 10 minutters dummy-produktion er til-
Side 12
strækkelig til at opnå disse formål, og bemærkningerne giver derfor ikke anledning til
at foretage ændringer i nærværende bekendtgørelsesudkast.
12) Øvrige bemærkninger
ANTV finder, at der i bekendtgørelsen bør indføres et krav til HD som teknisk stan-
dard, og at placeringen af lokal-tv i ’sendenettet’ ikke er stabil, hvilket tillige bemærkes
af Kanal Hovedstaden.
Kulturministeriets kommentarer:
Ministeriet finder ikke, at der i bekendtgørelsen bør indføres et specifikt format eller
lignende i forbindelse med de tekniske krav. Det bør være valgfrit for stationerne, hvil-
ken teknik, de ønsker at benytte, så længe den er tidssvarende og kan håndteres af DI-
GI-TV i forbindelse med signaldistributionen. Det fremgår af sammenhængen, at der
med bemærkningen om placeringen i sendenettet tænkes på placeringen i den såkaldte
EPG (programguiden), hvor ikkekommercielt tv er blevet flyttet et par gange. EPG-
placeringer aftales mellem I/S DIGI-TV og Boxer A/S, og Kulturministeriet har ikke
hjemmel til at ændre disses beslutninger herom. Bemærkningerne giver derfor ikke mi-
nisteriet anledning til at foretage ændringer i nærværende bekendtgørelsesudkast.
Kanal Hovedstaden finder, at tv bør få 60 - 80 % af den samlede tilskudspulje, og at der
kun bør gennemføres én samlet ansøgningsrunde for tilskud omfattende hele tilladel-
sesperioden, men dog med årlig rapportering og regnskab.
Kulturministeriets kommentarer:
Ministeriets erfaring viser, at den nuværende mulighed for fordeling af tilskudspuljen
mellem radio og tv på mellem 50 og 70 % til tv, giver Radio- og tv-nævnet det nødvendi-
ge råderum til at fastsætte en rimelig fordeling. Samtidig sikrer den nye ordning i for-
vejen et væsentligt højere tilskud pr. tv-tilladelsesindehaver, hvorfor ministeriet ikke
ser nogen grund til at forøge dette yderligere ved at give adgang til at tage en større del
af den samlede pulje fra lokalradioerne.
Med hensyn til forslaget om kun en ansøgningsrunde for tilskud, dvs. dækkende samt-
lige tilladelsesår, skal ministeriet bemærke, at tilskudsbevillingen afhænger af den år-
lige finanslovsbevilling, hvorfor tilsagn og flerårigt tilskud ikke anses for mulig. Selvom
man måtte gøre en tildeling betinget af finanslovens vedtagelse, vil der fortsat ske så
mange ændringer i løbet af et enkelt tilskudsår (i form af lukkede stationer og evt. nye
tilladelseshavere efter genudbud), at der vil være uhensigtsmæssigt ikke at kunne regu-
lere herfor gennem årlige ansøgningsrunder. Bemærkningerne giver derfor ikke anled-
ning til at foretage ændringer i nærværende bekendtgørelsesudkast.
Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML) finder ikke, at sendesamvir-
kerne skal give fortrinsret til indehavere af midlertidige tilladelser, da dette vil ødelæg-
ge muligheden for at planlægge en sammenhængende programflade.
Kulturministeriets kommentarer:
Det fremgår af bekendtgørelsen, at sendesamvirkerne ”ved fordeling af øvrig sendetid”
skal give fortrinsret til indehavere af midlertidige tilladelser, jf. udkastets § 18, stk. 5.
Side 13
Det betyder ikke, at de midlertidige tilladelseshavere kan ændre på den sendetid, som
de permanente tilladelseshaveres har fordelt til deres pligtige udsendelse af første-
gangs- og genudsendelser, jf. udkastets § 12. Bestemmelsen er en videreførsel af en
gældende bestemmelse i den nuværende bekendtgørelse, hvilken ikke hidtil har givet
problemer. Bemærkningen giver derfor ikke anledning til ændringer i bekendtgørelses-
udkastet.
Radio- og tv-nævnet finder, at forbuddet mod tilskyndelse til terror bør flyttes fra at
være indeholdt i § 13, stk. 3 til et selvstændigt stykke. Endvidere foreslår nævnet, at
der indsættes en udtrykkelig hjemmel for nævnet til at tilbageholde efterfølgende års
tilskud, indtil en station har opfyldt tilbagebetalingskrav vedr. tidligere år.
Kulturministeriets kommentarer:
Ministeriet har ingen indvendinger imod, at forbuddet om tilskyndelse til terror flyttes
til et selvstændigt stykke og foreslår således, at der oprettes et § 13, stk. 4, i overens-
stemmelse hermed. Ministeriet har ligeledes fulgt Radio- og tv-nævnets andet forslag og
i det reviderede bekendtgørelsesudkast § 35 indsat en udtrykkelig hjemmel for nævnet
til at tilbageholde efterfølgende års tilskud, indtil en station har opfyldt tilbagebeta-
lingskrav vedr. tidligere år.
Endelig berører flere af høringssvarene emner, der ligger udenfor denne bekendtgørelse
eller Kulturministeriets kompetence, så som ønsket om indførelse af must carry på lo-
kal-tv, at Open Channels forsøg med terrestrisk tv på MUXKBH UHF kanal 35 gøres
permanent, at nuværende tilladelser forlænges til udløbet af 2014, at der på længere
sigt etableres et kanalfællesskab med de regionale TV 2-virksomheder, og at økonomien
ikke hænger sammen, hvorfor tilskudsmidlerne derfor bør sættes op.
Kulturministeriets kommentarer:
Eftersom Open Channels forsøgsvirksomhed ligger udenfor denne høring og bekendtgø-
relse, og eftersom der allerede er taget politisk stilling til de øvrige nævnte emner, giver
bemærkningerne ikke ministeriet anledning til at foreslå ændringer i nærværende be-
kendtgørelsesudkast.
Side 14
Bilag til høringsnotat: Grundlag for de opstillede krav til minimumspublikum
til ikkekommercielt lokal- tv
Baggrund
I forbindelse med udstedelse af ny bekendtgørelse for ikkekommercielt lokal-tv skal der
fastsættes et minimum for, hvornår en tv-station kan anses for reelt at have et publi-
kum. På grundlag af eksisterende data for tv-seningen har Kulturstyrelsen opstillet
nedenstående model for fastsættelse af dette “minimumspublikum” for ikkekommercielt
lokal-tv og for måling heraf.
Metodiske overvejelser
Det vurderes, at et meningsfuldt udtryk for et minimumspublikum til denne type tv
kan fastsættes ud fra, hvor mange (både absolut (antal) og relativt (pct. af)) personer
over 12 år boende i tilladelsesområdet, som i et kvartal har set mindst fem minutter af
de pågældende programmer. Man taler her om programmernes “reach”, herefter beteg-
net seertal/antal seere.
Det er vigtigt at antal seere opgøres efter en statistisk pålidelig metode. Målinger i
branchestandarden, TV-Meter-systemet, vil for en engangsudgift på knap ½ mio. kr.
kunne genetableres. Det vurderes, at der derudover vil være behov for specifikke må-
linger for de tilfælde, hvor TV-Meter-målingerne på grund af de lave måleresultater
ikke er statistisk pålidelige, f.eks. i mindre tæt befolkede regioner. På grund af befolk-
ningstallet og det generelt lave antal seere til ikkekommercielt lokal-tv vil en TV-Meter-
måling ikke være statistisk pålidelig i region Bornholm, som derfor er udeladt i den føl-
gende analyse af datagrundlag for 2011.
Datagrundlag for det foreslåede niveau for minimumspublikum
Hidtidige seertal findes kun fra tiden frem til 11. januar 2012, idet de regionale TV2-
virksomheder indtil da havde sørget for det nødvendige udstyr til måling af seertallene
for at kunne måle seertal i TV-Meter-systemet på deres ene time på kanalen. Da de re-
gionale TV2-virksomheder fik hver deres egen kanal, flyttede de målingsudstyret over
på disse kanaler.
I 2011 havde hele kanalen med ikkekommercielt lokal-tv 709.500 seere svarende til 15
pct. af befolkningen over 12 år. Til sammenligning havde de regionale TV2-
virksomheders hele kanal (opgjort fra 7. juni 2012 til 7. juni 2013) 1.244.000 seere sva-
rende til 26 pct. af befolkningen over 12 år.
En analyse af seertallet pr. kvartal på kanalen med ikkekommercielt lokal-tv taget som
et gennemsnit for de fire kvartaler i 2011 i sendetidsrummene 9:00-17:00 og 21:00-01:00
– hvor der er flest – viser, at seertallet (som defineret ovenfor) for de enkelte regioner
enten var over 5.000 personer eller over 3 pct. af regionens befolkning på de nedenstå-
ende tidspunkter, der er markeret med grønt (Det bemærkes, at de regionale TV2-
stationer i 2011 sendte på kanalen fra kl. 20:00 til kl. 21:00, og antageligt påvirkede
seertallet umiddelbart derefter i opadgående retning):
Side 15
Tidspunkt Set af mere end 5.000 / 3,0 %
09:00 -
09:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
09:30 -
10:00 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
10:00 -
10:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
10:30 -
11:00 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
11:00 -
11:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
11:30 -
12:00 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
12:00 -
12:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
12:30 -
13:00 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
13:00 -
13:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
13:30 -
14:00 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
14:00 -
14:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
14:30 -
15:00 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
15:00 -
15:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
15:30 -
16:00 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
16:00 -
16:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
16:30 -
16:59 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
21:00 -
21:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
21:30 -
22:00 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
22:00 -
22:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
22:30 -
23:00 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
23:00 -
23:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
23:30 -
24:00 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
24:00 -
00:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
00:30 -
01:00 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
Side 16
Seertallet (som defineret ovenfor) for de enkelte regioner var enten over 10.000 personer
eller over 5 pct. af regionens befolkning på de nedenstående tidspunkter, der er marke-
ret med gult:
Tidspunkt Set af mere end 10.000 / 5,0 %
15:00 -
15:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
15:30 -
16:00 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
16:00 -
16:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
16:30 -
16:59 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
21:00 -
21:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
21:30 -
22:00 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
22:00 -
22:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
22:30 -
23:00 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
23:00 -
23:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
23:30 -
24:00 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
24:00 -
00:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
00:30 -
01:00 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
Endelig var seertallet (som defineret ovenfor) for de enkelte regioner enten over 15.000
personer eller over 7,5 pct. af regionens befolkning på de nedenstående tidspunkter, der
er markeret med blåt:
Tidspunkt Set af mere end 15.000 / 7,5 %
16:00 -
16:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
16:30 -
16:59 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
21:00 -
21:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
21:30 -
22:00 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
22:00 -
22:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
22:30 -
23:00 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
23:00 -
23:30 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
23:30 -
24:00 Hovedstad Fyn Syd
Midt-
vest Øst Nord Østjylland
Side 17
Forslag til niveau for minimumspublikum
I udkastet til bekendtgørelse er der på den baggrund lagt op til at fastsætte følgende
niveau for minimumspublikum, forstået som hvor stort et antal personer eller andel af
befolkningen (over 12 år) i regionen, som over et kvartal har set mindst fem minutter af
tilskudsmodtagerens programmer:
Minimumspublikum
over 12 år pr. kvartal i
regionen
2014 2015 2016
Antal personer 5.000 10.000 15.000
Andel af befolkningen 3 pct. 5 pct. 7,5 pct.
Konsekvenser af det foreslåede niveau for minimumspublikum
Fordelingen af sendetid sker på ugebasis, og hver halve time repræsenterer således 3,5
timers udsendelse om ugen. Med den foreslåede ordning vil hver tilladelseshaver skulle
sende 10 timer ugentligt, og tilladelseshaveren vil derfor have næsten tre gange så me-
get sendetid og dermed næsten tre gange så gode muligheder for at leve op til kravet om
minimumspublikum. På den baggrund forekommer kravene ikke urimeligt høje.
Det bemærkes, at minimumspublikumskravet skal opfyldes for den programvirksom-
hed, som tilladelseshaver er forpligtet til at udøve, og at tilladelseshaveren derfor ikke
har noget incitament til at sende yderligere programmer alene med det formål at opnå
det krævede minimumspublikum.
Som det fremgår, er der i alle regioner flest seere mellem kl. 21:00 og kl. 23:00, svaren-
de til 13 timer ugentligt – fraregnet den ugentlige time til TV-Glad. Det vurderes, at
den konkrete fordeling af sendetiden ikke vil stille nogen tilladelseshavere væsentligt
ringere i forhold til at kunne leve op til kravet om minimumspublikum. Det skyldes, at
disse 13 mest sete timer vil kunne rumme førstegangsudsendelserne for alle tilladelses-
haverne i de enkelte regioner på nær region Hovedstaden, hvor der imidlertid er en
større mængde seere også uden for dette tidsrum.
Det foreslås, at kravene til størrelsen af minimumspublikum øges over en årrække. Det
skyldes dels, at hver station vil modtage en væsentlig større andel af puljens midler end
hidtil, og derfor får øget mulighederne for at producere attraktivt indhold, dels at stati-
onerne på denne måde får mulighed for gradvis at tilpasse sine aktiviteter til dette helt
nye krav om reelt at have et publikum.
Økonomiske konsekvenser
Følgende omkostninger knytter sig til de nævnte seermålinger: En engangsudgift på
knap ½ mio. kr. til indkøb og installation af udstyr til TV-Meter-målinger samt en årlig
reservation på 300.000 kr. til specifikke målinger på stationsniveau for de tilfælde, hvor
der er behov for øget statistisk pålidelighed. Omkostningerne foreslås afholdt inden for
puljen.