Spm. om Kulturstyrelsens rapport om en ny ordning for lokalradio og -tv, til kulturministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Udvalgsspørgsmål.pdf

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L50/spm/1/1304289.pdf

Kulturudvalget
Til: Kulturministeren
Dato: 26. november 2013
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 50
Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ord-
ning for udsendelse af ikkekommercielt tv).
Af kulturministeren (Marianne Jelved)
Spørgsmål 1
Til Kulturstyrelsens rapport om en ny ordning for lokalradio og -tv bedes mini-
steren svare på følgende spørgsmål:
a. Kulturstyrelsens tidsplan arbejder med en offentliggørelse af programtilla-
delser senest 28. februar 2014 og en tidligst mulig sendestart 1. marts 2014.
Har Kulturstyrelsen et forslag til, hvorledes dette skal kunne lade sig gøre i
praksis?
b. Kan stationer, der ønsker at sende fra den 1. marts 2014, gøre dette inden
der er etableret et sendesamvirke?
c. Kan de stationer, der ønsker at starte 1. marts 2014, etablere et sendesam-
virke, sendetidsfordele og indgå en aftale med DIGI-TV?
d. Kan der indgås en aftale med DIGI-TV, inden der er etableret et sendesam-
virke?
e. I 2013 er der betalt 100,- kr. plus moms pr. regional sendetime til DIGI-TV.
Er der aftalt en timepris med DIGI-TV for 2014 for en identisk ydelse?
f. Der udstedes 38 tilladelser i 2014. Hvad ydes der i tilskud, hvis tilladelses-
indehaver starter 1. marts 2014?
g. Er det muligt at forlænge de nuværende tilladelser til 31. marts 2014 og la-
de alle nye tilladelser starte 1. april 2014?
h. I rapportens afsnit 5.5.2 henvises til 7.4.1. Betyder formuleringerne i disse
to afsnit, at der kun må bruges tilskud til de 2 egenproducerede førstegangs-
udsendelser og ikke til omkostninger i forbindelse med deres genudsendelse?
i. Hvorledes skal den systematiske indlevering af programkopier til nævnet
foregå? Må der bruges af tilskuddet til dette formål?
j. Tilladelsesindehaverne skal indsende kvartalsvise rapporter, der skal inde-
holde oplysninger og dokumentation for den realiserede programvirksomhed
og finansieringen heraf. Forventes dette at omfatte en erklæring fra en stats-
autoriseret eller registreret revisor?
k. Hvorfor og hvordan skal medlemmer af et sendesamvirke kunne hæfte soli-
darisk for ikke-medlemmers udnyttelse af øvrig sendetid hos DIGI-TV?
Svaret bedes sendt elektronisk til udvalg@ft.dk.
På udvalgets vegne
Flemming Møller Mortensen
formand
1/1
Kulturudvalget 2013-14
L 50 Spørgsmål 1
Offentligt