Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 220 om at redegøre for modellen for optjening af dagpenge (arbejdsløshedsforsikring) i hhv. Tyskland, Belgien og Sverige, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på BEU alm. del spm. 220.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/kommissionsforslag/KOM(2016)0815/bilag/19/2015376.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 10. februar 2019 J.nr. 2019 - 606 Folketingets Lovsekretariat lov@ft.dk Karsten Hønge Karsten.Honge@ft.dk Folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) har den 21. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. S 220, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 220: ”Vil ministeren i kort form redegøre for modellen for optjening af dagpenge (ar- bejdsløshedsforsikring) i hhv. Tyskland, Belgien og Sverige, og i videst muligt om- fang redegøre for, hvorvidt de førnævnte lande vil skulle ændre deres regler, så- fremt forordning 883 bliver vedtaget med hhv. Europa-Parlamentets indstilling om én dags optjening, og Ministerrådets indstilling om én måneds optjening?” Svar: Der er endnu ikke vedtaget en endelig aftale om revisionen af forordning 883/04, som afhænger af igangværende forhandlinger mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet. Det er usikkert, hvornår forhandlingerne kan afsluttes, herunder om en aftale kan indgås inden valget til Europa-Parlamentet i maj 2019. Sagen har høj prioritet for regeringen. Både Europa-Parlamentets position og Rå- dets generelle indstilling går imod den danske prioritet om tre måneders karens. Regeringen vil i de igangværende forhandlinger fortsætte den aktive indsats for at trække forslaget mere i retning af danske interesser, selvom det ser vanskeligt ud. Optjening af ret til dagpenge fastsættes i nationale regler og kan derfor variere. I Danmark gælder, at man foruden andre betingelser skal have været medlem af en a-kasse i et år for at være berettiget til dagpenge. EU-borgere kan sammenlægge arbejds- og forsikringsperioder fra andre EU/EØS- lande, når de skal beregne den samlede optjeningsperiode. Muligheden for at indføre karens er ikke defineret klart i det nuværende regelsæt i forordning 883/04. Den kommende revision af forordningen vil indebære klare regler ved at fastlægge længden af en mulig karensperiode. Længden heraf afhænger af de igangværende forhandlinger om forordningen. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0815 Bilag 19 Offentligt 2 De fleste medlemslande har i modsætning til Danmark i dag ingen formuleret mi- nimumsperiode eller regler om kun én dags karens. Det gælder Tyskland og Sveri- ge. Belgien har regler om tre måneders karens. Det betyder, at man i Tyskland og Sverige i dag kan sammenlægge arbejds- og for- sikringsperioder fra andre medlemslande efter én dags forsikret arbejde for at opnå ret til dagpenge i bopælslandet. Der gælder som udgangspunkt en række betingelser for at opnå ret til dagpenge. I det følgende skitseres reglerne for optjeningsperiode i Tyskland, Belgien og Sve- rige på baggrund af de oplysninger, som medlemslandene har givet i den fælles EU-database MISSOC. I Tyskland skal man have været obligatorisk arbejdsløshedsforsikret i mindst 12 måneder i løbet af de sidste to år for at være dagpengeberettiget. Alle arbejdstagere er underlagt krav om arbejdsløshedsforsikring. Det gælder desuden også for blandt andet modtagere af barselsdagpenge og sygedagpenge. I Belgien afhænger optjeningsperioden af borgerens alder. Kravet spænder fra 312 arbejdsdage i løbet af de seneste 21 måneder til 624 arbejdsdage i løbet af de sene- ste 42 måneder. Perioder med bl.a. barsel, lønnet orlov og strejke medregnes som arbejde. Sverige har både en grundforsikring og en indkomstrelateret forsikring. Begge har tilknyttet optjeningsperioder. For begge ydelser gælder det, at man skal leve op til et af følgende to krav: 1. Enten skal man som minimum have arbejdet de seneste 6 måneder og som mi- nimum 80 timer om måneden i løbet af de seneste 12 måneder. 2. Alternativt skal man have arbejdet mindst 480 timer i løbet af 6 sammenhæn- gende måneder med mindst 50 timer hver måned det seneste år. For at få den indkomstrelaterede ydelse kræves desuden, at man har været medlem af en a-kasse i minimum 12 sammenhængende måneder. Forordningen vil efter sin vedtagelse have direkte virkning fra ikrafttrædelsestids- punktet. Hvis nationale regler strider med reglerne i den kommende forordning, kan de ikke håndhæves. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen