L 111 - svar på spm. 44 om,om, hvordan sundhedspersonale skal agere over for en bevidstløs person med hensyn til samtykke til akutbehandling og betaling, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SUU L 111 - svar på spm. 44.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L111/spm/44/svar/1555903/2014989.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 44 til L 111 om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL). Spørgsmål nr. 44: ”Ministeren bedes i forlængelse af svar på spm. 22 redegøre for, hvordan sundhedspersonale skal agere i forhold til en bevidstløs person, som ikke kan afgive et forudgående samtykke til akutbehandling og betaling, og om der i sådanne tilfælde vil gælde en formodningsregel.” Svar: En sundhedsperson kan indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra pati- enten eller fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende eller værge, hvis en patient, som midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret sam- tykke eller er under 15 år, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen. Det fremgår af sundhedslovens § 19 om øjeblikkeligt behandlingsbehov. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Signe Struberga Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 11-02-2019 Enhed: SPOLD Sagsbeh.: DEPSIST Sagsnr.: 1803701 Dok. nr.: 812675 Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 L 111 endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt