L 111 - svar på spm. 39. om der i henhold til udlændingeloven stilles krav om opholdets varighed og om bopæl eller fast opholdssted for at blive familiesammenført, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 39 til L 111 om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og fortsat
sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 39:
”Ministeren bedes i forlængelse af svar på spm. 11 oplyse, hvorvidt der i henhold til
udlændingeloven stilles krav om følgende for at blive familiesammenført:
- Krav til opholdets varighed
- Krav om bopæl eller fast opholdssted.”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet, som har oplyst følgende:
”1. En udlænding (ansøgeren) har mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark efter
reglerne om familiesammenføring, hvis udlændingen har en familiemæssig tilknytning
til en i Danmark fastboende person (den herboende).
Det følger af udlændingelovens § 9 og § 9 c, stk. 1, at en række krav normalt skal være
opfyldt for, at udlændingen kan få opholdstilladelse som led i familiesammenføring.
Der stilles ikke krav om, at udlændingens (ansøgerens) ophold i Danmark skal have en
bestemt varighed for, at udlændingen kan få opholdstilladelse som led i familiesam-
menføring.
De krav, herunder krav om samliv på fælles bopæl og boligkrav, der stilles for at opnå
familiesammenføring, afhænger bl.a. af, om der er tale om familiesammenføring med
f.eks. en ægtefælle, fast samlever, barn eller forælder.
2. Til eksempel kan nævnes, at det normalt er et krav for familiesammenføring med en
ægtefælle eller fast samlever, at udlændingen (ansøgeren) samlever på fælles bopæl
med den herboende person. Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Det følger endvidere af boligkravet i udlændingelovens § 9, stk. 6, at det normalt er et
krav, at den herboende person godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig
størrelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 6, nr. 1.
Det er normalt et krav, at boligen på ansøgningstidspunktet ikke ligger i et boligom-
råde, der er omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægte-
fællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 6, nr. 2.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 11-02-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 1803701
Dok. nr.: 812652
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 111 endeligt svar på spørgsmål 39
Offentligt
Side 2
Herudover er det normalt et krav, at ansøgeren og den herboende person, i tiden indtil
ansøgeren meddeles tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse, ikke flytter til en
bolig, som ligger i et boligområde, der er omfattet af den gældende bekendtgørelse
om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 6, nr. 3.
Boligkravet i udlændingelovens § 9, stk. 6, stilles ikke, hvis ganske særlige grunde, her-
under hensynet til familiens enhed, taler derimod. Det vil eksempelvis kunne være til-
fældet, hvis ægtefællerne eller samleverne ikke kan henvises til at udøve familielivet i
et andet land. Det vil eksempelvis også kunne være tilfældet, hvis det på grund af al-
vorlig sygdom eller alvorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise den
herboende person til at tage ophold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan
tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder. Tilsvarende vil det eksempelvis kunne
være tilfældet, hvor den herboende person har samvær af et vist omfang med mindre-
årige børn, der er bosiddende i Danmark.
3. Til eksempel kan endvidere nævnes, at det normalt er et krav for familiesammenfø-
ring med et mindreårigt barn under 15 år, at barnet bor hos forældremyndighedens
indehaver. Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
Det følger endvidere af boligkravet i udlændingelovens § 9, stk. 19, 3. pkt., at der, så-
fremt væsentlige hensyn taler derfor, stilles krav om, at den herboende person godtgør
at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse.”
Jeg kan henholde mig til Udlændinge- og Integrationsministeriets bidrag.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Signe Struberga