Betænkning afgivet den 5/2-19

Tilhører sager:

Aktører:


    L109

    https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L109/bilag/8/2014974.pdf

    Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 5. februar 2019
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på
    sundhedsområdet
    [af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)]
    1. Ændringsforslag
    Sundhedsministeren har stillet 3 ændringsforslag til lov-
    forslaget.
    2. Indstillinger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil-
    lede ændringsforslag.
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 6
    1) I 1. pkt. ændres »opgave« til: »opgaver«.
    [Korrektion]
    Til § 7
    2) I stk. 1 ændres »certificeringsinstitutioner« til: »certifi-
    ceringsinstitutioners varetagelse af opgaver efter denne
    lov«, og i stk. 2 ændres »tilsyn med certificeringsinstitutio-
    ner« til: »tilsynet«.
    [Korrektion]
    Til § 8
    3) I stk. 1 ændres »indbringes for« til: »indgives til«.
    [Korrektion]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås, at sundhedsministeren kan fastsætte nærme-
    re regler om certificeringsinstitutionernes opgaver.
    Baggrunden for ændringen er, at certificeringsinstitutio-
    nerne efter lovforslaget har flere opgaver, og at sundhedsmi-
    nisteren således efter lovforslagets § 6 skal kunne fastsætte
    nærmere regler om certificeringsinstitutionernes opgaver.
    Dette er også i overensstemmelse med de specielle bemærk-
    ninger til bestemmelsen. Der er således alene tale om en
    sproglig præcisering af bestemmelsen.
    Til nr. 2
    Det foreslås, at § 7, stk. 1, ændres, således at sundheds-
    ministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn
    med certificeringsinstitutionernes varetagelse af opgaver ef-
    ter denne lov.
    Baggrunden for ændringen er, at sundhedsministeren ef-
    ter lovforslaget som led i sit almindelige ressortansvar for
    sundhedsområdet har det overordnede ansvar for at sikre, at
    certificeringsinstitutionerne lever op til de krav, der er fast-
    sat i loven og i godkendelse til at certificere fremmedsprog-
    stolke, og i den forbindelse fører tilsyn hermed. Der henvi-
    ses til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 7, stk. 1.
    Der er således alene tale om en sproglig præcisering af be-
    stemmelsen.
    Det foreslås endvidere, at § 7, stk. 2 ændres, således, at
    sundhedsministeren kan fastsætte regler om tilsynet, herun-
    der om tilsynsbesøg og certificeringsinstitutionernes oplys-
    ningspligt.
    Der er alene tale om en sproglig præcisering af bestem-
    melsen som konsekvens af ændringen af § 7, stk. 1.
    Til lovforslag nr. L 109 Folketinget 2018-19
    AX022717
    Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
    L 109 Bilag 8
    Offentligt
    Til nr. 3
    Det foreslås, at en klage over eksamination i certificering
    som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet kan indgives
    til sundhedsministeren, hvis klagen vedrører retlige spørgs-
    mål.
    Baggrunden for ændringen er, at en klage rettelig indgi-
    ves til en myndighed, som det også fremgår af lovforslagets
    § 8, stk. 2, og således ikke indbringes for en myndighed.
    Der er dermed alene tale om en sproglig præcisering af be-
    stemmelsen.
    4. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2018 og var
    til 1. behandling den 23. november 2018. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og
    Ældreudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og sundhedsministeren sendte den 9. juli
    2018 dette udkast til udvalget, jf. Sundheds- og Ældreudval-
    gets alm. del – bilag 403 (folketingsåret 2017-18). Den 15.
    november 2018 sendte sundhedsministeren høringssvarene
    og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla-
    get.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
    henvendelse om lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til
    sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
    har besvaret.
    Liselott Blixt (DF) fmd. Karin Nødgaard (DF) Karina Adsbøl (DF) Susanne Eilersen (DF) Jeppe Jakobsen (DF)
    Jan Erik Messmann (DF) Jane Heitmann (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Andersen (V) Martin Geertsen (V)
    Thomas Danielsen (V) Jacob Jensen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Erik Lund (KF) Astrid Krag (S)
    Flemming Møller Mortensen (S) Malte Larsen (S) Julie Skovsby (S) nfmd. Karin Gaardsted (S) Lea Wermelin (S)
    Yildiz Akdogan (S) Peder Hvelplund (EL) Finn Sørensen (EL) Pernille Schnoor (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV)
    Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Nunatta Qitornai (NQ) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2