L 111 - svar på spm. 36 om betaling for behandling for en person, som er familiesammenført, men endnu ikke er i CPR, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SUU L 111 - svar på spm. 36.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L111/spm/36/svar/1555813/2014743.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 36 til L 111 om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL). Spørgsmål nr. 36: ”Ministeren bedes bekræfte, at en person, som er familiesammenført med en udlæn- ding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 eller stk. 3, er omfattet af lovforslaget som fremsat og dermed i udgangspunkt skal betale for be- handling, indtil den pågældende bliver folkeregistreret i CPR-registret. Og i bekræf- tende fald finder ministeren det i så fald rimeligt, at der kan opkræves betaling for denne alene fordi, den pågældende endnu ikke er folkeregistreret i CPR-registret? Der henvises til svar på spm. 7.” Svar: Personer, der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser, jf. sundhedslovens § 7, stk. 1. Ved bopæl forstås tilmelding til Folkeregisteret, jf. sundhedslovens § 7, stk. 2. Personer, der ikke har bopæl her i landet, har under midlertidigt ophold ret til ydelser efter bestemmelsen i § 80, jf. sundhedslovens § 8. Efter sundhedslovens § 80, stk. 1, yder regionsrådet akut behandling til personer, som ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, jf. § 8, ved sit eller ved andre regioners syge- husvæsen. Herudover yder regionsrådet efter § 80, stk. 2, behandling til disse perso- ner, når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller perso- nen ikke tåler at blive flyttet der. Lovforslaget vedrører alene opkrævning af betaling for ydelser givet i medfør af sund- hedslovens § 80, men ændrer ikke de ovennævnte bestemmelser i forhold til ret og adgang til sygehusbehandling m.v. for personer, som ikke er tilmeldt CPR. Derfor er familiesammenførte personer som udgangspunkt omfattet af lovforslaget som frem- sat, indtil den pågældende bliver tilmeldt CPR. Henset til, at ingen akut syge eller tilskadekomne personer skal kunne nægtes be- handling i det offentlige sundhedsvæsen med henvisning til krav om betaling, finder jeg det rimeligt, at de pågældende personer som udgangspunkt er omfattet af lov- forslaget. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Signe Struberga Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 11-02-2019 Enhed: SPOLD Sagsbeh.: DEPSIST Sagsnr.: 1803701 Dok. nr.: 812642 Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 L 111 endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt