L 111 - svar på spm. 41 om opkrævning af betaling for akutbehandling hos patienten eller dennes forsikringsselskab, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SUU L 111 - svar på spm. 41.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L111/spm/41/svar/1555811/2014739.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 41 til L 111 om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL). Spørgsmål nr. 41: ”Ministeren bedes oplyse, hvor ofte regionerne har indkrævet betaling for akutbe- handling hos patienten eller dennes forsikringsselskab, og hvor ofte opkrævning er udeladt. Besvarelsen bedes opgjort for de enkelte regioner og angive beløbsstørrelse, hvorvidt beløbet blev opkræves direkte hos patienten, den udførte behandling samt hvilket land patienten kom fra, samt årsagerne til at regionen ikke har valgt at op- kræve betaling.” Svar: Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til tredjelandsborgere, idet udgifterne til akut og fortsat sygehusbehandling af EU-borgere søges refunderet via mellemstat- lig afregning efter fororrdning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale sikrings- ordniger. Ministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Danske Regioner, som har anført følgende: ”Akut sygehusbehandling efter sundhedslovens § 80, stk. 1, er vederlagsfri for patien- ten, jf. sundhedslovens § 81, stk.1, hvorfor regionerne ikke indkræver betaling herfor. Regionerne kan opkræve betaling for fortsat behandling, der ligger i forlængelse af akut sygehusbehandling efter sundhedslovens § 80 stk. 2. Opkrævninger for fortsat behandling gælder f.eks. patienter, der er indlagt, mens de afventer hjemtransport eller patienter, som møder op til opfølgende ambulant kontrol efter en akut sygehus- behandling. Regionerne har ikke centrale opgørelser over opkrævninger for fortsat behandling, samt hvor ofte opkrævninger er udeladt. Det er derfor ikke muligt at opgøre omfan- get. Regionerne foretager i nogle tilfælde ikke opkrævning for fortsat behandling. Det sker eksempelvis, når indlagte patienter ikke er blevet oplyst om, at de overgår fra veder- lagsfri akut behandling til fortsat behandling, hvor patienten skal betale for behand- lingen. Årsagen hertil er, at det med gældende lovgivning er vanskeligt at vurdere for det klinisk personale såvel som i de administrative afregningssystemer, hvornår især indlagte patienter går fra akut behandling til fortsat behandling.” Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 11-02-2019 Enhed: SPOLD Sagsbeh.: DEPSIST Sagsnr.: 1803701 Dok. nr.: 812662 Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 L 111 endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt Side 2 Jeg kan henholde mig til Danske Regioners bidrag. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Signe Struberga