LIU alm. del - svar på 24 om omfanget af undervisning om køn, seksualitet og mangfoldighed, der indgår på politibetjentuddannelsen, politikadetuddannelsen og på fængselsbetjentuddannelsen, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 (Alm. del) LIU, som Folke-
tingets Ligestillingsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. januar
2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen
(EL).
Søren Pape Poulsen
/
Rasmus Krogh Pedersen
Folketinget
Ligestillingsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 8. februar 2019
Kontor: HR-kontoret
Sagsbeh: Lasse Lykke Gregersen
Sagsnr.: 2019-0032/15-0015
Dok.: 989309
Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 24
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 24 (Alm. del) fra Folketingets Ligestillingsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for omfanget af undervisning om køn,
seksualitet og mangfoldighed, der indgår på politibetjentuddan-
nelsen, politikadetuddannelsen og på fængselsbetjentuddannel-
sen, herunder redegøre for i hvilke fag denne undervisning fin-
der sted?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bi-
drag fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis henvise til Justitsministeriets
besvarelse af 15. august 2018 af spørgsmål nr. 889 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg.
Rigspolitiet kan herudover oplyse, at undervisning i køn, seksu-
alitet og mangfoldighed er en integreret del af undervisningen
på politiets basisuddannelser.
Der er fra Politiskolens side stor opmærksomhed på, at en vig-
tig del af politiets opgaver er at kunne håndtere alle borgere,
uanset baggrund, på en professionsetisk og ansvarlig måde.
Rigspolitiet kan i forhold til undervisningen på politiets basis-
uddannelse oplyse, at de studerende allerede tidligt på semester
1 undervises i emnet ”marginaliserede grupper”. Her uddannes
de studerende både i den generelle politimæssige håndtering af
forskellige persongrupper, ligesom de gennem teori og øvelser
udfordres i deres forforståelse i mødet med personer med anden
baggrund end dem selv.
Undervisningen i ”marginaliserede grupper” udgør samlet set
ca. én dags teoribaseret undervisning og en hel øvelsesdag, hvor
de studerende møder forskellige scenarier. Et af scenarierne er
en øvelse, der er lavet i samarbejde med Dansk Røde Kors, om-
handlende politiets møde med flygtninge i tilspidsede situatio-
ner.
På semester 3, som er den afsluttende del af politiets basisud-
dannelse, undervises de studerende i faget ”politi og kulturel
mangfoldighed”. Det overordnede uddannelsesformål med fa-
get er, at de studerende i deres professionsudøvelse er ligebe-
handlingsorienterede og ikke-diskriminerende. De studerende
undervises i tematiseret form og på teoretisk basis i perspekti-
ver på politiets møde med bl.a. seksuelle minoriteter. Temaet
fylder ca. 23 timer på forløbet, hvorunder der bl.a. undervises
konkret i hadforbrydelser.
3
Derudover gennemgår de studerende også en større øvelse, hvor
de over to hele dage skal opklare en hadforbrydelse, hvor offe-
ret i en voldssag er homoseksuel.
Faget afsluttes med en 24-timers skriftlig eksamensopgave, hvor
de studerende skal koble fagets perspektiver på en politisag.
Herudover undervises de studerende i faget ”jura” også i grund-
læggende menneskerettigheder.
Rigspolitiet kan i forhold til politiets kadetuddannelse generelt
oplyse, at kadetuddannelsen skal kvalificere den studerende til
på en professionsetisk og ansvarlig måde at varetage opgaverne
inden for rammerne af det fastsatte arbejdsområde i henhold til
de love og regler, der er gældende for politiets myndighedsudø-
velse, og de krav, der stilles til kvaliteten af politiets arbejde i
en demokratisk retsstat. Formålet med uddannelsen er bl.a., at
den studerende skal kende reglerne for og være bevidst om det
særlige ansvar, som knytter sig til professionens magtudøvelse
og magtanvendelse, herunder kontakten til marginaliserede be-
folkningsgrupper.
På politiets kadetuddannelse modtager de studerende undervis-
ning, der svarer nogenlunde til den undervisning, som gennem-
føres på semester 1 på politiets basisuddannelse, dog i en tillem-
pet form, idet der ikke indgår en øvelsesdag på kadetuddannel-
sen. Ligeledes modtager de studerende på kadetuddannelsen ba-
sal undervisning i menneskerettigheder.”
Justitsministeriet har desuden indhentet bidrag fra Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Kriminalforsorgen er meget opmærksom på, at en vigtig del af
fængselsbetjentenes opgaver er at kunne håndtere indsatte og
klienter uanset køn, seksualitet eller kulturel baggrund på en
etisk, professionel og ansvarlig måde.
Uddannelsen til fængselsbetjent indeholder undervisning opdelt
i fem forskellige temaer, som er gennemgående i hele uddannel-
sesforløbet på i alt tre år. I forhold til emnerne køn, seksualitet
og mangfoldighed er særligt temaet ”etik og professionalisme”
relevant.
Allerede ved uddannelsens begyndelse og i løbet af 1. skolemo-
dul modtager eleverne undervisning i etiske dilemmaer med
henblik på at sikre en overordnet etisk, professionel og ansvar-
lig adfærd og virke i mødet med de mennesker, som er i krimi-
nalforsorgens varetægt.
4
I løbet af 2. skolemodul fokuserer temaet om etik og professio-
nalisme på ”kulturforståelse”, hvor eleverne arbejder særligt
med kultur, køn og mangfoldighed og gennem teorier og øvel-
ser udfordres i deres forforståelse i forhold til at møde personer
med anden baggrund end dem selv.
I løbet af 3. skolemodul fokuserer temaet om etik og professio-
nalisme på undervisning i menneskerettigheder – også ud fra et
mangfoldighedsperspektiv. Eleverne har endvidere i løbet af 3.
skolemodul mulighed for yderligere fordybning i særlige foku-
sområder inden for de respektive fem temaer, herunder på de
særlige forhold og problematikker, der kan gøre sig gældende i
arbejdet med f.eks. marginaliserede grupper.
Eleverne undervises endvidere løbende gennem alle uddannel-
sens tre år i kriminalforsorgens principper om ansvarlighed,
åbenhed, normalisering, menneskeværd, mindst mulig indgri-
ben og optimal ressourceanvendelse.
Der sker således løbende udvikling af uddannelsesindholdet
med henblik på at sikre, at eleverne på uddannelsen til fængsels-
betjent er i stand til at løse de opgaver, de møder i praktikken på
en etisk, professionel og ansvarlig måde.”


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 889 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. juni 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 15. august 2018
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Ida Sofie Mahneke Jen-
sen
Sagsnr.: 2018-0030-1295
Dok.: 801682
Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 24
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 889 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren i forlængelse af Retsudvalgets samråd den 13.
juni 2018 om politiets forskelsbehandling og diskrimination op-
lyse, hvilken form for undervisning politielever og politikadet-
ter modtager om diskrimination og forskelsbehandling under
deres uddannelse?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at der allerede ved op-
tagelsen på politiuddannelsen lægges vægt på, at ansøgeren ge-
nerelt fremtræder på en måde, som passer med politiets værdier.
Rigspolitiet foretager derfor en grundig screening, afprøvning
og vurdering af ansøgere, der søger om optagelse på politiets
uddannelser. Udover de fysiske og boglige optagelseskrav af-
dækkes ansøgernes personlige træk og deres personlige kompe-
tencer og handlemåder ved samarbejdsopgaver og individuelle
samtaler.
Rigspolitiet kan herudover oplyse, at det er et gennemgående
princip i samtlige af politiets uddannelser, herunder også i efter-
og videreuddannelserne, at politibetjente opfører sig profes-
sionsansvarligt og etisk tilfredsstillende, og at politiet har en
ikke-diskriminerende tilgang til mødet med borgerne.
På såvel grunduddannelsen til politibetjent og uddannelsen til
politikadet kvalificeres de studerende til at varetage den udø-
vende magt i samfundet i henhold til de love og regler, der er
gældende for politiets myndighedsudøvelse og de krav, der stil-
les til kvaliteten af politiets arbejde i en demokratisk retsstat.
Under emnet ”Baggrundsforståelse” gennemgås forskellige te-
maer.
I temaet ”Politiidentitet, kultur og etik i et samfundsperspektiv”
skal de studerende blandt andet forholde sig analytisk til poli-
tiets organisation, faglige identitet og kulturelle fællesskab samt
reflektere over professionsetiske dilemmaer og måder at for-
holde sig til sig selv som politiansat, til kolleger, til arbejdsplad-
sen og til borgerne.
I temaet ”Politi og kulturel mangfoldighed” forberedes de stu-
derende til på et højt politifagligt og professionsetisk niveau at
arbejde med sager, der implicerer etniske, seksuelle eller religi-
øse minoriteter – herunder at være bevidste om majoritets- og
minoritetsbefolkningernes forestillinger om hinanden, sådan at
3
de studerendes møde med minoriteter præges af forståelse og to-
lerance.
Derudover indgår ikke-diskriminerende adfærd og professions-
etik også som tema i uddannelsen vedrørende hadforbrydelser,
hvor formålet med uddannelsen er, at deltagerne efter endt ud-
dannelse kan medvirke til at kvalificere politiets indsats på had-
forbrydelsesområdet. Uddannelsen indgår på grunduddannelsen
for politibetjente og kan endvidere tilvælges på efteruddannel-
sen.
Ikke-diskriminerende adfærd og professionsetik indgår endvi-
dere som tema i uddannelsen ”Afhøring niveau I og II”. Forlø-
bene er placeret på grunduddannelsen som politibetjent og kan
endvidere tilvælges på efteruddannelsen. Uddannelsesforløbene
har til formål at sikre og højne kompetenceniveauet for politik-
redsenes afhøringer.”