Svar på spm. nr. S 474: Hvad er udenrigsministerens holdning til, at optagelse i EU af landene på Vestbalkan nu formentlig er rykket tættere på set i lyset af Grækenlands anerkendelse af Republikken Nordmakedonien?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Til: Anders Samuelsen
- Spørger: Kenneth Kristensen Berth
- Minister: udenrigsministeren
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 474.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/S474/svar/1555312/2013964.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Lovsekretariat Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2019-1501 EUN 7. februar 2019 Svar på § 20-spørgsmål nr. S 474 stillet den 1. februar 2019 af Kenneth Kristensen Berth (DF) til udenrigsministeren. Spørgsmål Hvad er udenrigsministerens holdning til, at optagelse i EU af landene på Vestbalkan nu formentlig er rykket tættere på set i lyset af Grækenlands anerkendelse af Republikken Nordmakedonien? Svar Regeringen hilser det velkommen, at de respektive parlamenter nu har godkendt Prespa-aftalen, som bilægger den 28-årige navnetvist mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien/Republikken Nordmakedonien og Grækenland. Det er et positivt eksempel på, at nabotvister på Balkan kan løses på fredelig vis. Bilæggelsen af navnetvisten medfører dog ikke i sig selv, at Vestbalkan- landene generelt er rykket tættere på at blive optaget i EU. Udvidelsesforhandlingerne med kandidatlandene Serbien og Montenegro fortsætter uafhængigt, siden de blev indledt i henholdsvis 2014 og 2012. Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien/Republikken Nordmakedonien har været kandidatlande siden henholdsvis 2014 og 2005. Udvidelseskonklusionerne fra EU- udenrigsministermødet den 26. juni 2018, efterfølgende bekræftet af Det Europæiske Råd den 28. juni 2018, udstak en vej mod mulig åbning af optagelsesforhandlinger med disse to lande i juni 2019. Det blev dog samtidigt understreget, at der fortsat er behov for yderligere reformfremskridt, herunder særligt om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption. Kommissionen forventes at udarbejde sin nye udvidelsesrapport i løbet af foråret, og regeringen vil først herefter tage stilling til en eventuel åbning af optagelsesforhandlinger med Albanien og Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk 2018-19 S 474 endeligt svar , S 474 endeligt svar Offentligt 2 Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien/Republikken Nordmakedonien. Med venlig hilsen Anders Samuelsen