Fremsat den 8. februar 2019 af Rasmus Helveg Petersen (RV), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Morten Østergaard (RV)

Fremsat den 8. februar 2019 af Rasmus Helveg Petersen (RV), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Morten Østergaard (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om mulighed for at undgå nedrivning af almene boliger i hårde ghettoområder
Folketinget pålægger regeringen at foretage de nødvendi-
ge lovændringer og administrative foranstaltninger, som kan
give kommuner med boligområder på den såkaldte liste over
hårde ghettoområder en mulighed for at erstatte den påkræ-
vede udviklingsplan, som fokuserer på at nedbringe antallet
af almene boliger, med en alternativ plan, der inden for 2 år
kan få området helt af ghettolisten ved at fokusere på at
bringe ledige i job eller i uddannelse.
Boligområder, som laver en sådan alternativ udviklings-
plan, skal have 2 år til at indfri målene på baggrund af aktu-
elle og opdaterede tal. Hvis området efter 2 år er lykkedes
med at frigøre sig fra ghettolisten, skal det fritages fra kra-
vene om at nedrive eller nedbringe andelen af almene fami-
lieboliger.
Beslutningsforslag nr. B 97 Folketinget 2018-19
AX022711
Bemærkninger til forslaget
Den vedtagne parallelsamfundspakke og deraf vedtagel-
sen af lovforslag nr. L 38 i november 2018 har betydet, at en
lang række boligområder er blevet fanget på ghettolisten af
forældede statistiske opgørelser, der i sagens natur ikke kan
ændres på. Det har betydet, at boligområder, som er kommet
på ghettolisten i 2018, ingen reel chance har haft for at ænd-
re på situationen, før de nu mødes med krav om at nedbringe
andelen af almene familieboliger. Det har den konsekvens,
at gode og attraktive boliger står til nedrivning, og at kom-
munernes incitament til at sætte ind med målrettet beskæfti-
gelsesindsats, uddannelsesindsats m.v. over for de borgere,
der står uden for arbejdsmarkedet, mindskes. De dispensa-
tionsmuligheder, der eksisterer efter lovændringen fra no-
vember 2018, vil kun få ghettoområder kunne gøre brug af,
og vil ikke afhjælpe konsekvenserne for langt de fleste af de
hårde ghettoområder. Desuden giver dispensationsmulighe-
den ikke sikkerhed for, at man kan undgå at nedbringe, selv
hvis man får dispensation.
Flere kommuner har intensiveret jobindsatsen i deres ud-
satte boligområder. Men med de nuværende regler kan kom-
munerne ikke opnå samme gevinster i de såkaldte hårde
ghettoområder, fordi dele af boligerne står til nedrivning
uanset kommunens og det almene boligselskabs indsats, jf.
lov om almene boliger m.v. (lovbekendtgørelse nr. 119 af 1.
februar 2019). Ifølge lovgivningen skal boligerne rives ned
eller omdannes, uanset om indsatsen er succesfuld, for stør-
stedelen af de hårde ghettoers vedkommende. Det er sam-
fundsøkonomisk dyrt og spild af midler, når områder tvin-
ges til at afvikle hundredvis af boliger i stedet for eksempel-
vis at hjælpe 20-50 mennesker i arbejde. Hårde ghettoområ-
der, hvor det er muligt at ændre beboersammensætningen
gennem jobindsats, uddannelsesindsats og andre tiltag, skal
derfor kunne erstatte udviklingsplanen med en realistisk
plan for at kunne komme af den såkaldte ghettoliste. Hvis
det lykkes inden for 2 år, skal de som følge af dette beslut-
ningsforslag ikke rammes af konsekvenserne i parallelsam-
fundspakken.
Selv om et område er stemplet som en ghetto, er mange af
områderne attraktive. 58.000 personer står på venteliste til at
få en bolig i et af de områder, der er på listen over hårde
ghettoområder, jf. »58.000 står i kø til en bolig i en hård
ghetto«, Dr.dk, den 30. november 2018. Flere af områderne
er nyrenoverede, f.eks. Agervang i Holbæk, der i 2013-2014
blev renoveret for 210 mio. kr., jf. »De 16 »hårdeste ghet-
toområder« Dokumentation af de konkrete virkninger af pa-
rallelsamfundspakken«, BL – Danmarks Almene Boliger,
2018, side 30.
Nu risikerer de nyrenoverede familieboliger at skulle rives
ned. Det skyldes, at parallelsamfundspakken har resulteret i,
at almene boligområder, der defineres som hårde ghettoom-
råder skal nedbringe andelen af almene familieboliger til 40
pct. De fleste områder har i dag 100 pct. almene familieboli-
ger, hvorfor andelen skal nedbringes med 60 pct. Det vil i
mange tilfælde ske gennem nedrivning. Et alternativ er at
sælge boligerne til private eller bygge nyt, hvilket der sand-
synligvis kun er et marked for i de store byer (f.eks. Mjøl-
nerparken i København). Enkelte områder har mulighed for
dispensation, men det løser ikke udfordringerne med ar-
bejdsløshed og kriminalitet.
De data, der ligger til grund for ghettolisten, er i flere til-
fælde mere end 2 år gamle. Med forslaget sikres det, at det
er den aktuelle udvikling frem for den historiske, der afgør,
hvorvidt området er på ghettolisten. Flere af ghettokriterier-
ne er baseret på gamle tal. Eksempelvis bruges der i ghetto-
listen fra 1. december 2018 tal fra starten af 2016, dvs. over
33 måneder gamle tal. Det gør det svært for områderne at
komme af listen, da faktiske udviklinger ikke afspejles i de
historiske tal. Derfor indebærer dette beslutningsforslag og-
så, at der skal bruges opdaterede tal, som regnes fra det ny-
este år, frem for et gennemsnit af år, så de faktiske udviklin-
ger afspejles.
Nogle områder vil formentlig ikke kunne leve op til krite-
rierne trods kommunal indsats. Dette beslutningsforslag ret-
ter sig således mod de områder, som har en chance for at
komme af ghettolisten. Med dette beslutningsforslag vil
samfundet kunne spare mange milliarder ved ikke at rive
ned og bygge op et andet sted. Samtidig får vi gang i den
nødvendige jobindsats, således at folk får et arbejde frem for
en flyttebil.
2
Skriftlig fremsættelse
Rasmus Helveg Petersen (RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for at
undgå nedrivning af almene boliger i hårde ghettoområder.
(Beslutningsforslag nr. B 97)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3