Fremsat den 8. februar 2019 af Peter Skaarup (DF), Pernille Skipper (EL), Christina Egelund (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Sofie Carsten Nielsen (RV), Pia Olsen Dyhr (SF) og Mette Abildgaard (KF)

Fremsat den 8. februar 2019 af Peter Skaarup (DF), Pernille Skipper (EL), Christina Egelund (LA), Rasmus Nordqvist (ALT),
Sofie Carsten Nielsen (RV), Pia Olsen Dyhr (SF) og Mette Abildgaard (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en dansk klimalov nu (borgerforslag)
Klimaforandringerne er ikke længere et spørgsmål om for
eller imod, men om tilstrækkelig politisk handling, mens tid
er. Verdens førende klimaeksperter er enige: De næste 5-10
år er altafgørende, hvis vi skal forhindre de værste konse-
kvenser for mennesker og natur.
I Danmark har vi et særligt ansvar for at passe på klimaet
og vores klode, vi er nemlig et af de lande, der med vores
forbrug belaster klimaet mest. En stærk dansk prioritering af
klimaet vil inspirere andre lande og skabe danske job og ek-
sport inden for grøn omstilling og klimatilpasning.
Danmark har brug for en ny klimalov, der sætter en klar
ramme for den danske klimaindsats. Loven skal forpligte
Danmark til at sætte nationale klimamål, der lever op til Pa-
risaftalen på kort, mellemlang og lang sigt.
Fastsættelsen af disse mål skal baseres på et CO2-budget,
som viser, hvor store udledninger Danmark samlet set kan
have frem mod 2050. Loven skal fastslå, at reduktion af
drivhusgasser er et tværgående hensyn, der bør indgå i alle
relevante politikker og være et centralt mål for hele samfun-
det.
Formålet med forslaget er at styrke Danmarks bidrag til
det globale klimaarbejde gennem en ambitiøs indsats både
nationalt og internationalt. Danmark skal være en drivende
kraft i udviklingen af en europæisk og international klima-
politik, som understøtter Parisaftalen og målet om at holde
temperaturstigningen nede på 1,5 grader, ligesom Danmark
skal overholde aftalen om at give ekstra støtte til fattige og
klimasårbare lande.
Klimaloven skal indeholde følgende:
1) Danmark skal yde sit bidrag til at nå Parisaftalens mål.
2) Der skal sættes 5-årige delmål mindst 15 år frem.
3) Klimahensyn skal integreres i andre politikker.
4) Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed.
5) Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger.
6) Danmark skal være drivkraft i international klimapoli-
tik.
Beslutningsforslag nr. B 96 Folketinget 2018-19
AX022693
Bemærkninger til forslaget
FN’s Klimapanel, der består af verdens førende klimaeks-
perter, har netop fastslået, at vi stadig kan nå at forhindre en
acceleration af klimaforandringerne, hvis konsekvenser vi
allerede er begyndt at se: mere ekstremt vejr, kraftigere or-
kaner, mere tørke, flere oversvømmelser, fordrivelse af
mennesker fra deres hjem og tab af biodiversitet og arter.
Parisaftalen fra 2015 forpligter verdens lande til at holde
stigningen i den globale temperatur et godt stykke under 2
grader og stræbe efter 1,5 grader. Klimapanelets seneste rap-
port viser, at selv en 2-gradersstigning vil have alvorlige
konsekvenser, så det er vigtigt, at vi søger at holde stignin-
gen nede på 1,5 grader.
FN’s Klimapanel understreger også, at klimatilpasning
skal prioriteres for at beskytte os mod klimaforandringernes
effekter, og at ulandene har brug for hjælp og støtte.
Danmark har både et særligt ansvar og en særlig rolle at
spille i den grønne omstilling. Vi er ganske vist et lille land,
og vi kan ikke løse klimaudfordringen alene. Men vi er også
et af de lande i verden, der – på grund af vores velstand, for-
brug og levevis – belaster klimaet mest målt pr. indbygger.
Samtidig har vi stærke forudsætninger for at gå foran i om-
stillingen og inspirere andre lande. Det har vi, fordi danske
virksomheder og forskere i mange år har arbejdet med inno-
vation inden for vedvarende energi, energibesparelser og an-
dre klimarelaterede løsninger til gavn for både klimaet,
dansk eksport og jobskabelse.
Desværre rækker den danske klimaindsats i dag ikke til, at
vi yder et fair bidrag til at løse klimakrisen og holde den
globale temperaturstigning nede på 1,5 grader. Den danske
klimapolitik har tre overordnede mangler:
– Der er ikke sat nationale klimamål, som driver reduktio-
nen af drivhusgasser ambitiøst nok fremad.
– Der mangler en gennemtænkt klimastrategi, der sikrer en
klar indsats i alle relevante sektorer og på alle politikom-
råder.
– Danmark bidrager ikke nok til den internationale finan-
siering af klimatiltag i udviklingslandene.
Klimaloven skal sikre, at den danske klimapolitik styrkes,
og der skabes sammenhængende politikker og handling.
Principperne i en ny klimalov
1. Danmark skal yde sit bidrag til at nå Parisaftalens mål
Der skal sættes et præcist defineret og ambitiøst langsigtet
mål for den danske klimaindsats. Det uafhængige Klimaråd,
der blev etableret i 2014, skal analysere, hvor store udled-
ninger Danmark samlet set kan have frem mod 2050 og sta-
dig leve op til Parisaftalen. Samtidig skal rådet vurdere,
hvornår Danmark skal nå et mål om nettonuludledning.
Analysen bør tage afsæt i, at den globale temperaturstig-
ning skal holdes på maksimalt 1,5 grader, og i et forsigtig-
hedsprincip i forhold til de risici, der er forbundet med at
udskyde handling i forventning om fremtidige teknologiske
fremskridt. Danmarks historiske ansvar, forbrug og økono-
miske muligheder for at bidrage til løsningen af klimapro-
blemet bør indgå i analysen.
Anbefalingerne bør efterfølgende behandles af regeringen
og Folketinget og indskrives i klimaloven som et bindende
langsigtet mindstemål for den nationale klimapolitik. Klima-
rådet skal derefter løbende vurdere, om klimaindsatsen er på
rette vej, og om der er behov for, at målet strammes.
2. Der skal sættes 5-årige delmål mindst 15 år frem
Der skal fastsættes 5-årige nationale delmål eller CO2-
budgetter på baggrund af det nye langsigtede klimamål.
Mekanismen med at fastsætte budgetter kendes i forvejen
fra budgetloven, der er et finanspolitisk værktøj. I lighed
med budgetloven bør klimaloven skabe et styringssystem
med budgetter, som både staten og kommunerne skal over-
holde – i dette tilfælde for maksimal udledning af klimagas-
ser. CO2-budgetterne skal fastsættes, så de bidrager til op-
fyldelsen af det langsigtede klimamål om nettonuludledning
via en glidende reduktionssti frem mod målet.
Kadencen i de 5-årige delmål bør følge Parisaftalens me-
kanisme om, at verdens lande hvert femte år skal revurdere
og opdatere deres nationale klimaplaner og -mål. De danske
delmål skal med andre ord genbesøges hvert femte år, og de
bør afspejle det højest mulige ambitionsniveau og alene
kunne opjusteres – og ikke sænkes – i lighed med Parisafta-
lens krav.
Delmålene skal sikre klarhed for politikere, virksomheder,
kommuner og borgere om den nødvendige retning for og
hastighed i omstillingen og dermed, at der er et konstant fo-
kus på klimahandling blandt alle aktører.
3. Klimahensyn skal integreres i andre politikker
Loven skal fastslå, at reduktion af drivhusgasser er et
tværgående hensyn, der bør indgå i alle relevante politikker
på tværs af ministerier og være et centralt mål for det danske
samfund. Der bør derfor også sættes delmål for de vigtigste
drivhusgasudledende sektorer: energi, landbrug og transport.
I forbindelse med egne nye lovforslag bør regeringen sik-
re, at der udarbejdes en særskilt beregning af et forslags
konsekvenser for klimaet, på samme måde som der i dag
foretages beregninger af f.eks. statsfinansielle og erhvervs-
økonomiske konsekvenser af forslag. Tilsvarende beregnin-
ger af klimaeffekter bør gennemføres i forbindelse med rele-
vante handlingsplaner og lign. Øges udledningen af drivhus-
gasser ved nye initiativer, bør regeringen komme med for-
slag til, hvordan den øgede udledning kan udlignes.
Derfor er det vigtigt, at regnemetoderne, herunder vær-
disætningen af klimatiltag, revurderes, så der skabes et retvi-
sende grundlag for at opgøre de samfundsøkonomiske lang-
sigtede gevinster og omkostninger.
Endelig skal loven styrke samspillet med kommunerne, så
disse får klare signaler om klimapolitikkens retning og deres
2
forpligtelse til at medvirke til, at de nationale mål og delmål
nås.
Der skal også skabes større medejerskab og viden i be-
folkningen for at sikre, at klimaindsatsen får mere opmærk-
somhed i samfundet som helhed, bl.a. gennem en oppriorite-
ring af folkeoplysning, undervisning i skolerne, understøt-
ning af virksomhedernes klimaindsats etc.
4. Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed
Klimarådet har spillet en vigtig rolle i de seneste år ved at
rådgive regeringen og Folketinget gennem løbende udgivel-
ser af klimaanalyser og -rapporter.
Klimaloven skal styrke Klimarådets rolle som en uafhæn-
gig, forskningsbaseret og tværfaglig rådgiver af regeringen
og Folketinget.
Rådet skal bl.a. opgøre det danske CO2-budget og vurde-
re, hvilke danske klimamål der bør sættes. Netop dette er en
central opgave for den britiske »Committee on Climate
Change«, i hvis billede det danske Klimaråd blev skabt. I
Storbritannien skal regeringen desuden afgive en mere om-
fattende klimaredegørelse og specifik opfølgning på det bri-
tiske klimaråds anbefalinger, end tilfældet er i Danmark.
5. Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger
Klimaloven skal fastslå, at det er en klar dansk interesse at
fastholde og udbygge dansk knowhow om klimarelaterede
teknologiske løsninger inden for både vedvarende energi,
energieffektivitet, systemløsninger og klimatilpasning.
Loven skal derfor bidrage til at sikre et stærkt fokus på at
fremme forskning, udvikling og anvendelse af klimarelate-
rede løsninger, så de stærke danske kompetencer videreud-
vikles, Danmark også i fremtiden bidrager til at løse den
globale klimaudfordring, og der samtidig skabes grønne ar-
bejdspladser og eksport.
Konkret bør klimaloven pålægge regeringen at udarbejde
og løbende opdatere en klimateknologisk innovationsstrate-
gi, som identificerer centrale forskningsområder, og som
sikrer flerårige offentlige forskningsbevillinger, der afspejler
områdets betydning for dansk økonomi.
6. Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik
Klimaloven skal fastslå, at Danmark skal være en driv-
kraft i en international klimapolitik, der gavner både rige og
fattige lande, og at klima derfor skal være en af hovedpriori-
teterne i Danmarks udenrigs-, udviklings- og EU-politik.
Centrale indsatser vil være at søge at skærpe EU’s klima-
målsætning for 2030, så den kommer i overensstemmelse
med 1,5-gradersmålet; at arbejde for, at så mange som mu-
ligt af verdens lande øger ambitionen i de reviderede natio-
nale klimaplaner, som skal afleveres til FN’s klimakonventi-
on i 2020; at arbejde for, at EU og mange andre lande ind-
sender langsigtede klimastrategier til FN’s klimakonvention
i 2020, sådan som de opfordres til i Parisaftalen, og at disse
strategier sigter mod opfyldelse af 1,5-gradersmålet.
Det skal også fremgå af loven, at Danmark vil arbejde for,
at EU og andre rige lande lever op til forpligtelsen fra
COP15 og i Parisaftalen om at støtte ulandene, herunder at
levere 100 mia. USD i international klimafinansiering om
året fra 2020, og at Danmark vil bidrage med klimastøtte til
disse lande. Ud over den fattigdomsorienterede ulandsbi-
stand, som i øjeblikket er på 0,7 pct. af bruttonationalind-
komsten (BNI), må der afsættes en pulje til klimabistand, så
Danmark leverer et bidrag, som er rimeligt set i forhold til
vores økonomiske formåen. Klimapuljen skal således være
på mindst 5 mia. kr. om året.
Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om
et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået
det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for
at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
Folketinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Troels D. Chri-
stensen, Roskilde, som hovedstiller med Bjarke Rambøll,
Skanderborg, Birgitte Qvist-Sørensen, København, Mads
Flarup Christensen, København, Claus Krog Ekman, Kø-
benhavn, Jan Ole Haagensen, København, Thomas Meinert
Larsen, København, Bo Øksnebjerg, København, Rasmus
Stuhr Jakobsen, København, Helle Munk Ravnborg, Born-
holm, og Maria Reumert Gjerding, Gladsaxe, som medstille-
re.
Forslagsstillernes fremsættelse af forslaget for Folketinget
er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de parti-
er, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfyl-
de en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentioner-
ne bag ordningen for borgerforslag.
Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at
forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.
3
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup (DF), Pernille Skipper (EL), Christina Egelund (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Sofie Carsten Nielsen
(RV), Pia Olsen Dyhr (SF) og Mette Abildgaard (KF):
Herved tillader vi os for Folketinget at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en dansk klimalov nu
(borgerforslag).
(Beslutningsforslag nr. B 96)
Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fast-
satte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra bor-
gere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet
som beslutningsforslag i Folketinget. Der henvises til folke-
tingsbeslutning af 2. juni 2016 om mulighed for at få bor-
gerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget, lov
om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik
på behandling i Folketinget og bekendtgørelse om en ord-
ning for borgerforslag med henblik på behandling i Folke-
tinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Troels D. Chri-
stensen, Roskilde, som hovedstiller med Bjarke Rambøll,
Skanderborg, Birgitte Qvist-Sørensen, København, Mads
Flarup Christensen, København, Claus Krog Ekman, Kø-
benhavn, Jan Ole Haagensen, København, Thomas Meinert
Larsen, København, Bo Øksnebjerg, København, Rasmus
Stuhr Jakobsen, København, Helle Munk Ravnborg, Born-
holm, og Maria Reumert Gjerding, Gladsaxe, som medstille-
re.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, på-
tager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borger-
forslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem-
melse med intentionerne bag ordningen.
4