L 127 - svar på spm. 12, om andre offentlige myndigheder uden patientens samtykke kan få adgang til helbredsoplysninger eller fortrolige oplysninger, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. januar 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 12 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt
samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccina-
tion og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pe-
der Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 12:
”Ministeren bedes oplyse, om andre offentlige myndigheder uden patientens sam-
tykke kan få adgang til helbredsoplysninger eller fortrolige oplysninger, og i bekræf-
tende fald oplyse hvilke myndigheder og under hvilke omstændinger.”
Svar:
Spørgsmålet forstås således, at der ønskes svar på, om andre offentlige myndigheder
efter dette lovforslag ved opslag i den fælles digitale infrastruktur kan få adgang til
helbredsoplysninger eller fortrolige oplysninger uden patientens samtykke.
Lovforslaget har – som det er udvalget bekendt – ophæng i den politiske aftale, som
alle Folketingets partier indgik i juni 2018 om bedre brug af sundhedsdata, og lovforsla-
get udmønter den lovgivningsmæssige del af aftalen, der handler om at skabe et bedre
lovgrundlag for digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet. Det drejer sig bl.a. om at etab-
lere et samlet overblik, som giver mulighed for digital deling af relevante oplysninger
på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet til brug i direkte patientbehandling, som kan
bruges både af patienten selv og af de sundhedspersoner, som har patienten i behand-
ling.
Netop fordi formålet med lovforslaget om bedre digitalt samarbejde er at understøtte
et bedre digitalt samarbejde om patientbehandling på tværs af sundhedsvæsenet, fo-
reslås der med lovforslaget en lovbestemt formålsbegrænsning for de oplysninger, der
opbevares i den fælles digitale infrastruktur. Det betyder, at oplysninger, der opbeva-
res i den fælles digitale infrastruktur, kun må behandles, hvis det er nødvendigt med
henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje, pati-
entbehandling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester. Behandling af oplysnin-
ger i den fælles digitale infrastruktur må desuden kun foretages af en person inden for
sundhedssektoren, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt.
Behandling af oplysninger i den fælles digitale infrastruktur er således underlagt mere
restriktive regler end de regler, der gælder for behandling af samme oplysninger i de
lokale kildesystemer.
Den foreslåede lovbestemte formålsbegrænsning vil bl.a. medføre, at Sundhedsdata-
styrelsen ikke må behandle, herunder videregive, oplysninger i den fælles digitale in-
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 07-02-2019
Enhed: DAICY/JURA
Sagsbeh.: DEPESL
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 807848
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 127 endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
Side 2
frastruktur med henblik på fastlæggelse af et retskrav i en forsikrings- eller pensions-
sag, eller videregive oplysninger til en arbejdsgiver med det formål at få belyst lønmod-
tagerens arbejdsdygtighed.
Formålsbegrænsningsbestemmelsen betyder også, at f.eks. kommunale sagsbehand-
lere, der behandler sager inden for sociallovgivningen m.fl., ikke vil kunne få adgang til
at indhente oplysninger i den fælles digitale infrastruktur til brug for den type sagsbe-
handling.
Oplysninger i den fælles digitale infrastruktur må endvidere ikke behandles, herunder
videregives, til brug for forskning og statistik.
Det bemærkes, at formålsbegrænsningsbestemmelsen ikke gælder for de underlig-
gende kildesystemer, dvs. patientjournaler, registre m.v. Der ændres således ikke med
lovforslaget på mulighederne for at få videregivet oplysninger fra underliggende kilde-
systemer efter f.eks. forsikringsaftaleloven, ligesom der fortsat vil kunne behandles
helbredsoplysninger, der stammer fra sundhedsvæsenets kildesystemer, til forsknings-
mæssige og statistiske formål i overensstemmelse med databeskyttelseslovens og
sundhedslovens bestemmelser om forskning og statistik.
Den foreslåede formålsbegrænsning vil dog ikke være til hinder for, at Sundhedsdata-
styrelsen behandler, herunder videregiver, oplysninger fra den fælles digitale infra-
struktur til brug for behandling af klage- og erstatningssager i medfør af lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, eller til brug for Styrelsen for Pati-
entsikkerheds varetagelse af tilsynsopgaver efter autorisationsloven eller sundhedslo-
ven.
Den foreslåede formålsbegrænsning vil heller ikke være til hinder for, at oplysninger,
som opbevares i den fælles digital infrastruktur, vil kunne udleveres til politiet efter
retsplejelovens regler om edition i forbindelse med politiets efterforskning af en lov-
overtrædelse, der er undergivet offentlig påtale.
Det skal i den forbindelse understreges, at der heri alene ligger, at Sundhedsdatasty-
relsen i disse tilfælde ikke udelukkes fra at videregive oplysninger fra den fælles digitale
infrastruktur til de nævnte myndigheder m.v., såfremt betingelserne i lovgivningen for
videregivelse af oplysningerne i øvrigt er opfyldt. De pågældende myndigheder m.v.
(Styrelsen for Patientsikkerhed, politi, osv.) vil således ikke få adgang til på egen hånd
at indhente helbredsoplysninger m.v. i den fælles digitale infrastruktur. De vil alene –
hvis betingelserne herfor er opfyldt – kunne få oplysningerne videregivet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Esther Løffler