L 127 - svar på spm. 3, om den dataansvarlige myndighed efter databeskyttelsesforordningen skal foretage et skøn over valg af korrektionsmetode, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. januar 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 3 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Bedre digitalt samar-
bejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccination og
bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til sundhedsmini-
steren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund
(EL).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren oplyse, om det er korrekt forstået, at den dataansvarlige myndighed
efter databeskyttelsesforordningen skal foretage et skøn over valg af korrektionsme-
tode (sletning eller berigtigelse), og at der i skønnet skal tages hensyn til formålet med
fortsat at bevare de oprindelige oplysninger?”
Svar:
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra d, at personoplysnin-
ger skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og at der skal tages ethvert rime-
ligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil
de behandles, straks skal slettes eller berigtiges (princippet om rigtighed).
Den registrerede har endvidere efter databeskyttelsesforordningens artikel 16 ret til
at få urigtige oplysninger om sig selv berigtiget uden unødig forsinkelse.
Den registrerede har desuden efter databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 1,
ret til at få personoplysninger om sig selv slettet af den dataansvarlige i en række nær-
mere angivne tilfælde, herunder bl.a. hvis personoplysningerne ikke længere er nød-
vendige til at opfylde de formål, hvortil de er blevet indsamlet. Der gælder en række
undtagelser til den registreredes ret til sletning, jf. databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 17, stk. 3.
I betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen er der på side 337 an-
ført følgende om retten til at blive glemt i den offentlige sektor:
”Det å på de baggru d a tages, at artikel 17 ikke i deholder e selvstæ dig ret til
at blive glemt i den offentlige sektor. Dette skyldes, at det ofte vil være nødvendigt for
offentlige myndigheder at kunne dokumentere det grundlag, som en afgørelse eller an-
den beslutning i sin tid blev truffet på. Især offentlige myndigheder bør udvise en bety-
delig tilbageholdenhed med helt at slette oplysningerne, som på et tidspunkt har ud-
gjort en del af det grundlag, som en afgørelse er truffet på. Når offentlige myndigheder
skal slette urigtige eller vildledende oplysninger, vil det derfor ofte skulle ske ved at
notere berigtigelsen (de korrekte oplysninger) på sagen uden at fjerne de oplysninger,
der i forvejen fremgik. Det kan eventuelt ske i form af et otat, der lægges på sage .”
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 07-02-2019
Enhed: JURA/DAICY
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 808383
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 127 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2
Samlet set vil det derfor være sådan, at når offentlige myndigheder skal overholde ar-
tikel 5, stk. 1, litra d (princippet om rigtighed), vil det ofte skulle ske ved, at den offent-
lige myndighed noterer berigtigelsen (de korrekte oplysninger) på sagen uden at fjerne
de oplysninger, der i forvejen fremgik, f.eks. ved at tilføre sagen et notat, der klart og
tydeligt angiver de rette forhold.
For så vidt angår muligheden for at få slettet oplysninger i den fælles digitale infra-
struktur henvises til samtidig besvarelse af spørgsmål nr. 4 (L 127 - Forslag til lov om
ændring af sundhedsloven (Bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindel-
ser til forældre vedrørende børnevaccination og bestemmelser om territorial gyldig-
hed for Færøerne og Grønland)).
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Annette Baun Knudsen
. / .


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. januar 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 4 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt sam-
arbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccination og
bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland) til sundhedsministe-
ren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 4:
”Vil ministeren oplyse, om de pligter der påhviler den dataansvarlige efter databeskyt-
telsesforordningens artikel 5 om sletning og berigtigelse, er i overensstemmelse med
reglerne i journalføringsbekendtgørelsen?”
Svar:
Der gælder en række regler i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-
hedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) og bekendtgørelse nr. 530 af 24. maj 2018
om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføringsbekendtgørel-
sen) om sletning, berigtigelse og opbevaring af patientjournaler.
Det følger bl.a. af autorisationslovens § 24, stk. 1, at oplysninger i patientjournalen ikke
må slettes eller gøres ulæselige. Hvis det vurderes nødvendigt at rette eller tilføje i
patientjournalen, skal det ske på en sådan måde, at den oprindelige tekst bevares, jf.
journalføringsbekendtgørelsens § 14, stk. 2.
Det følger endvidere af § 25, stk. 1, i autorisationsloven, at en patientjournal som ud-
gangspunkt skal opbevares i mindst 10 år efter den seneste optegnelse i journalen.
Dog gælder som udgangspunkt en kortere opbevaringsperiode på 5 år for journaler,
der føres af visse grupper af autoriserede sundhedspersoner (andre autoriserede sund-
hedspersoner end læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kli-
niske tandteknikere og tandplejere), jf. § 15, stk. 2, i journalføringsbekendtgørelsen.
Patientjournaler af betydning for en klage-, tilsyns- eller erstatningssag skal dog opbe-
vares, så længe sagen verserer, jf. § 25, stk. 2, i autorisationsloven og § 15, stk. 5, i
journalføringsbekendtgørelsen. Desuden kan der efter arkivlovgivningen gælde en
længere opbevaringspligt for patientjournaler i offentlig virksomhed.
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 indeholder en række grundlæggende behand-
li gspri ipper. Et af pri ipper e vedrører ”rigtighed”. Det følger af dette pri ip, at
personoplysninger skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og at der skal ta-
ges ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til
de formål, hvortil de behandles, straks skal slettes eller berigtiges, jf. databeskyttelses-
forordningens artikel 5, stk. 1, litra d.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 07-02-2019
Enhed: JURA/DAICY
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 796452
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 127 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2
Et andet princip er princippet om opbevaringsbegrænsning. Det følger heraf, at per-
sonoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere
de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil
de pågældende personoplysninger behandles, jf. databeskyttelsesforordningens arti-
kel 5, stk. 1, litra e, 1. pkt.
Databeskyttelsesforordningen har direkte virkning i Danmark, hvilket betyder, at der
som udgangspunkt ikke må være anden dansk lovgivning, der regulerer behandling af
personoplysninger, i det omfang dette er reguleret i databeskyttelsesforordningen.
Databeskyttelsesforordningen giver inden for en lang række områder mulighed for, at
der i national ret kan fastsættes bestemmelser for at præcisere anvendelsen af forord-
ningen.
Databeskyttelsesforordningen giver bl.a. mulighed for at opretholde de ovennævnte
gældende regler i autorisationsloven og journalføringsbekendtgørelsen om opbeva-
ring, sletning og berigtigelse, der præciserer anvendelsen af forordningens bestemmel-
ser.
Det bemærkes i den forbindelse, at Sundheds- og Ældreministeriet i samarbejde med
Justitsministeriet har vurderet, at autorisationsloven kunne opretholdes, når databe-
skyttelsesforordningen fandt anvendelse den 25. maj 2018, med hjemmel i artikel 6,
litra c og/eller e og artikel 9, stk. 2, litra b og/eller h. Der henvises i den forbindelse til
Justitsministeriets betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen, del II, side
61 – 65.
Det er således i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, at den dataan-
svarlige for et kildesystem, f.eks. en region, følger autorisationslovens og journalfø-
ringsbekendtgørelsens regler om sletning, opbevaring m.v.
I forhold til den fælles digitale infrastruktur bemærkes det, at infrastrukturen ikke er
en patientjournal. Sundhedsdatastyrelsen vil som dataansvarlig for den fælles digitale
infrastruktur derfor ikke være omfattet af autorisationslovens og journalføringsbe-
kendtgørelsens regler om sletning, opbevaring m.v. Men da den fælles digitale infra-
struktur får oplysninger fra de underliggende kildesystemer, vil en berigtigelse i en
elektronisk patientjournal, der er tilknyttet den fælles digitale infrastruktur som kilde-
system, også komme til at fremgå af den fælles digitale infrastruktur.
Det bemærkes endvidere, at oplysninger, som er registreret i den fælles digitale infra-
struktur, som udgangspunkt er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 17
o slet i g ”rette til at live gle t” .
Sundhedsdatastyrelsen vil som dataansvarlig myndighed for den digitale infrastruktur
derfor være forpligtet til at behandle borgeres anmodninger om sletning efter
databeskyttelsesforordningen.
Men der gælder en række undtagelser fra den registreredes ret til sletning efter
databeskyttelsesforordningens. Retten til sletning gælder bl.a. ikke, hvis behandlingen
af personoplysninger er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, der følger af
medlemsstatens nationale ret, eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse. Retten til at få slettet oplysninger gælder desuden ikke i det
omfang, behandlingen er nødvendig af hensyn til samfundsinteresser på
Side 3
folkesundhedsområdet efter forordningens artikel 9, stk. 2, litra h, samt artikel 9, stk.
3.
Det vurderes, at oprettelsen af den fælles digitale infrastruktur, som skal sikre
sundhedspersoners adgang til patientens oplysninger på tværs af sundhedsvæsenet,
er nødvendig af hensyn til samfundsinteresser på folkesundhedsområdet.
Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede bestemmelse om oprettelse af den
fælles digitale infrastruktur, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, vedrørende sundhedslovens §
193 b, vurderes at kunne vedtages inden for rammerne af bl.a. artikel 9, stk. 2, litra h.
Der henvises i den forbindelse til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget (L 127).
Ovennævnte undtagelser fra retten til at få slettet sine personoplysninger vurderes
derfor at ville betyde, at Sundhedsdatastyrelsen i meget få tilfælde vil være forpligtet
til at slette personoplysninger om registrerede personer i Sundhedsdatastyrelsens
fælles digitale infrastruktur.
Det bemærkes herudover, at oplysninger i den fælles digitale infrastruktur kun vil blive
opbevaret, så længe det er nødvendigt af hensyn til formålet med behandlingen af
oplysningerne. Herefter vil oplysningerne blive slettet.
Oplysninger, der eventuelt måtte blive slettet i den digitale infrastruktur, vil stadig
være registreret i det lokale kildesystem inden for rammerne af reglerne i autorisati-
onsloven og journalføringsbekendtgørelsen.
For så vidt angår Sundhedsdatastyrelsens forpligtelse til at berigtige eventuelle urigtige
oplysninger i den fælles digitale infrastruktur henvises i øvrigt til samtidig besvarelse
af spørgsmål 2 og 3 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre
digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børne-
vaccination og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland).
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Annette Baun Knudsen
. / .