L 127 - svar på spm. 31 om oplistning af de fem seneste eksempler, der har været på situationer, hvor adgang til sundhedsdata har været nødvendig af ”åbenbar almen interesse”, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. januar 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 31 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt
samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccina-
tion og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pe-
der Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 31:
”Ministeren bedes opliste de fem seneste eksempler, der har været på situationer,
hvor adga g til su dhedsdata har været ødve dig af ”åbe bar al e i teresse”?
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
bidrag fra Styrelsen for Patientklager, der har oplyst, at styrelsen ikke har behandlet
klagesager efter sundhedslovens § 42 a, hvor adgang til sundhedsdata har været vur-
deret nødve dig af ”åbe bar al e i teresse”.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det er anført i lovforslagets bemærkninger, at
der ved åbenbar almen interesse forstås brede samfundsmæssige interesser, og at ind-
hentning af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger af hensyn til åbenbar
almeninteresse kun sjældent vil kunne finde sted. Det fremgår videre, at det eksem-
pelvis vil kunne være berettiget i særlige situationer, hvor det som led i iværksættelse
af foranstaltninger mod smitsomme sygdomme er nødvendigt at indhente helbreds-
oplysninger m.v., jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3, vedrørende § 42 a, stk. 2.
For så vidt angår værdispringsreglens anvendelsesområde i øvrigt henvises til samtidig
besvarelse af spørgsmål nr. 9 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v.
(Bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende
børnevaccination og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grøn-
land)).
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Annette Baun Knudsen
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 07-02-2019
Enhed: JURA/DAICY
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 813187
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 127 endeligt svar på spørgsmål 31
Offentligt


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. januar 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 9 (L 127 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Bedre digitalt samarbejde
i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccination og bestem-
melser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 9:
”Mi istere bedes redegøre ær ere for rækkevidde af ”åbe bar al e i teresse”,
herunder angive yderligere konkrete eksempler end smitsomme sygdomme på ”brede
sa fu ds æssige i teresser”, der efter det foreslåede ka legiti ere i dhe t i g af
helbredsoplysninger eller fortrolige oplysninger uden patientens samtykke. Ministeren
bedes endvidere oplyse, om det er den konkrete sundhedsperson, der har behov for
at i dhe te oplys i ger, der skal foretage e vurderi g af, o der varetages e ӌbe -
bar almen interesse?”
Svar:
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, vedrørende § 42 a, stk. 2, at sundhedspersoner
kan indhente oplysninger om helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger i elek-
troniske systemer, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en
åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient,
der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre.
Bestemmelsen vil give mulighed for, at sundhedspersoner kan indhente helbredsop-
lysninger og andre fortrolige oplysninger efter en såkaldt værdispringsregel. Indhent-
ning af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger efter denne bestemmelse
vil kun kunne ske i de situationer, der er opregnet i bestemmelsen, hvor der foreligger
særligt tungtvejende grunde, som overstiger hensynet til patientens ret til fortrolighed.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i sundhedslovens §
42 a, stk. 5, med den forskel, at den foreslåede værdispringsregel gælder for alle sund-
hedspersoner. Som reglerne er i dag kan alle sundhedspersoner også anvende værdi-
springsreglen, men for nogle sundhedspersoner, f.eks. fysioterapeuter, skal adgangen
til at indhente helbredsoplysninger efter den gældende værdispringsregel være be-
grænset til det behandlingssted, eller den behandlingsenhed, de pågældende sund-
hedspersoner er ansat, med mindre de får en tilladelse fra ledelsen på behandlingsste-
det.
Værdispringsreglen i den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 2, svarer i øvrigt også
til den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 4, der giver mulighed
for, at sundhedspersoner kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold
og andre fortrolige oplysninger til andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt til
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 07-02-2019
Enhed: JURA/DAICY
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 809402
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 127 endeligt svar på spørgsmål 31
Offentligt
Side 2
berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til pa-
tienten, herunder en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, sundhedsper-
sonen eller andre.
Som anført i bemærkningerne til lovforslaget, forstås der ved åbenbar almen interesse
brede samfundsmæssige interesser. Det er ligeledes anført, at indhentning af hel-
bredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger af hensyn til sådanne interesser kun
sjældent vil kunne finde sted. Det fremgår videre, at det eksempelvis vil kunne være
berettiget i særlige situationer, hvor det som led i iværksættelse af foranstaltninger
mod smitsomme sygdomme er nødvendigt at indhente helbredsoplysninger m.v. Be-
stemmelsen er således tiltænkt et snævert anvendelsesområde, som er begrænset til
helt særlige situationer af bred samfundsmæssig relevans.
Den foreslåede værdispringsregel giver – udover berettiget varetagelse af åbenbar al-
men interesse – også mulighed for, at en sundhedsperson kan indhente oplysninger
om en patients helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, hvis indhentningen er
ødve dig ”af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan vare-
tage sine interesser, su dhedsperso er eller a dre”.
Indhentning af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger af væsentlige hen-
syn til patienten selv kan eksempelvis være berettiget i situationer, hvor en patient har
frabedt sig indhentning af helbredsoplysninger, men hvor det er nødvendigt af hensyn
til behandling af patienten at indhente oplysninger, og hvor patienten samtidig på
grund af sin tilstand er ude af stand til at give samtykke til indhentning af helbredsop-
lysninger. Tilstanden kan f.eks. bestå i bevidstløshed, alderdomssvækkelse eller mang-
lende modenhed kombineret med, at det er umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt
eller tidskrævende at indhente samtykke fra en person, som efter sundhedslovens §
14 kan indtræde i patientens rettigheder.
Indhentning af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger af væsentlige hen-
syn til sundhedspersonen vil f.eks. kunne være berettiget i en situation, hvor vedkom-
mende sundhedsperson har en berettiget interesse i at få kendskab til oplysninger om
en patient for at kunne iværksætte fornødne beskyttelsesforanstaltninger.
Bestemmelsen vil desuden kunne finde anvendelse i situationer, hvor indhentningen
er nødvendig til berettiget varetagelse af hensyn til andre. Den foreslåede bestem-
melse vil f.eks. være relevant i tilfælde, hvor sundhedspersonen gør sig bekendt med
specifikke helbredsoplysninger om en tidligere patient, som har haft en sammenligne-
lig helbredstilstand, til brug for diagnosticeringen af en anden patient, som sundheds-
personen aktuelt har i behandling. Indhentningen af sådanne oplysninger om andre
tidligere patienters sammenlignelige helbredstilstande vil således kunne bruges som
beslutningsstøtte i forbindelse med behandling af en patient, som sundhedspersonen
aktuelt har i behandling. Et andet eksempel kan være, at indhentning af helbredsop-
lysninger m.v. efter omstændighederne vurderes at være berettiget pga. væsentlige
hensyn til pårørende, hvis en patient lider af en smittefarlig sygdom og ikke vil give
samtykke til, at pårørende, som udsættes for smitterisiko, får oplysning om sygdom-
men.
Berettigelsen til at indhente helbredsoplysninger i sådanne situationer legitimeres af,
at der er tale om et væsentligt hensyn til andre.
Side 3
Der kan således ligge væsentlige værdifulde oplysninger i andre patienters journaler,
som kan være afgørende for at kunne behandle en aktuel patient ud fra de optimale
forudsætninger, eventuelt med risiko for, at manglende viden vedrørende den aktuelle
sygdom vil kunne medføre fejlbehandling, som i værste fald kan være livsfarlig for pa-
tienten.
Det er den sundhedsperson, der har behov for at indhente oplysninger, der foretager
en vurdering af, om betingelserne for at anvende værdispringsreglen er opfyldt. Men
det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives og indhentes efter loven, på-
hviler den driftsansvarlige myndighed, jf. sundhedslovens § 40, stk. 3.
Da der er tale om en værdispringsregel, er det ikke muligt for patienten at frabede sig
indhentning af oplysninger, hvis betingelserne for at indhente oplysningerne efter vær-
dispringsreglen er opfyldt.
Det bemærkes i den forbindelse, at anvendelsen af den foreslåede værdispringsregel
– som nævnt ovenfor – forudsætter en konkret afvejning af modstående hensyn, f.eks.
væsentlige hensyn til den patient, der aktuelt er i behandling, over for hensynet til den
tidligere patients ret til fortrolighed.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Annette Baun Knudsen