L 127 - svar på spm. 30, om det med loven ikke er muligt for en patient at spærre for adgang til data om egne helbredsforhold, når det sker som et led i behandlingen af andre patienter, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. januar 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 30 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt
samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccina-
tion og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pe-
der Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 30:
”Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt forstået, at det med loven ikke er muligt
for en patient at spærre for adgang til data om egne helbredsforhold, når det sker som
et led i behandlingen af andre patienter? Og betyder det, at en patient kan spærre for
en sundhedspersons adgang til egne helbredsforhold, når det gælder patienten selv,
men ikke når det er til brug for behandling af andre patienter?”
Svar:
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, vedrørende § 42 a, stk. 2, at sundhedspersoner
kan indhente oplysninger om helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger i elek-
troniske systemer, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en
åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient,
der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre.
Bestemmelsen vil give mulighed for, at sundhedspersoner kan indhente helbredsop-
lysninger og andre fortrolige oplysninger efter en såkaldt værdispringsregel.
Indhentning af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger efter denne be-
stemmelse vil kun kunne ske i de situationer, der er opregnet i bestemmelsen, hvor
der foreligger særligt tungtvejende grunde, som overstiger hensynet til patientens ret
til fortrolighed.
Værdispringsreglen – som også gælder i dag – giver bl.a. mulighed for, at en sundheds-
person kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold af væsentlige hensyn
til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedsper-
soner eller andre.
Bestemmelsen vil desuden kunne finde anvendelse i situationer, hvor indhentningen
er nødvendig til berettiget varetagelse af hensyn til andre. Den foreslåede bestem-
melse vil f.eks. være relevant i tilfælde, hvor sundhedspersonen gør sig bekendt med
specifikke helbredsoplysninger om en tidligere patient, som har haft en sammenligne-
lig helbredstilstand, til brug for diagnosticeringen af en anden patient, som sundheds-
personen aktuelt har i behandling. Indhentningen af sådanne oplysninger om andre
tidligere patienters sammenlignelige helbredstilstande vil således kunne bruges som
beslutningsstøtte i forbindelse med behandling af en anden patient, som sundheds-
personen aktuelt har i behandling.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 07-02-2019
Enhed: JURA/DAICY
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 813173
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 127 endeligt svar på spørgsmål 30
Offentligt
Side 2
Berettigelsen til at indhente helbredsoplysninger i sådanne situationer legitimeres af,
at der er tale om et væsentligt hensyn til andre. Der kan ligge væsentlige værdifulde
oplysninger i andres journaler, som kan være afgørende for at kunne behandle en ak-
tuel patient ud fra de optimale forudsætninger, eventuelt med risiko for, at manglende
viden vedrørende den aktuelle sygdom vil kunne medføre fejlbehandling, som i værste
fald kan være livsfarlig for patienten.
Da der er tale om en værdispringsregel, er det ikke muligt for patienten at frabede sig
indhentning af oplysninger, hvis betingelserne for at indhente oplysningerne efter vær-
dispringsreglen er opfyldt.
Det bemærkes i den forbindelse, at anvendelsen af den foreslåede værdispringsregel
– som nævnt ovenfor – forudsætter en konkret afvejning af modstående hensyn, dvs.
f.eks. væsentlige hensyn til den patient, der aktuelt er i behandling over for hensynet
til den tidligere patients krav på fortrolighed.
For så vidt angår patientens ret til frabedelse i øvrigt, henvises til samtidig besvarelse
af spørgsmål nr. 25 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre
digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børne-
vaccination og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)).
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Annette Baun Knudsen
. / .


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. januar 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 25 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt
samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccina-
tion og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pe-
der Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 25:
”Fortrolighed er i sundhedsloven en patientrettighed, hvor det er overladt til patienten
selv at trække grænsen for, hvilke oplysninger der skal videregives. Ministeren bedes
redegøre for, hvorfor der i lovbemærkningerne ændres på denne grundlæggende for-
ståelse?”
Svar:
Sundhedspersoners tavshedspligt og patienters ret til fortrolighed er to grundlæg-
gende principper i dansk sundhedsret. Det er således fastsat i sundhedsloven, at en
patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udø-
velsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øv-
rige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.
Sundhedspersoner må derfor kun indhente og videregive helbredsoplysninger og an-
dre fortrolige oplysninger, hvis der er hjemmel til det. Det ændrer lovforslaget ikke ved.
Det følger allerede i dag af sundhedslovens regler, at sundhedspersoner kan indhente
og videregive helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger uden patientens
samtykke, hvis det er nødvendigt som led i aktuel behandling af en patient.
Lovforslaget har til formål at forenkle reglerne om sundhedspersoners adgang til at
indhente helbredsoplysninger i forbindelse med patientbehandling. Lovforslaget æn-
drer således ikke ved, at retten til fortrolighed er en grundlæggende patientrettighed.
Som anført er det allerede i dag muligt at indhente helbredsoplysninger m.v. uden pa-
tientens samtykke, hvis indhentningen heraf er nødvendig som led i patientbehand-
ling.
Patientens ret til selvbestemmelse i sådanne situationer, hvor loven ikke kræver pati-
entens samtykke, sikres navnlig ved, at patienten kan frabede sig, at sundhedspersoner
indhenter oplysninger i elektroniske systemer.
Patienter, der ikke ønsker, at der indhentes oplysninger fra den fælles digitale infra-
struktur, vil med lovforslaget få mulighed for at frabede sig dette gennem spærring via
patientoverblikket, f.eks. via sundhed.dk.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 07-02-2019
Enhed: JURA/DAICY
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 813111
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 127 endeligt svar på spørgsmål 30
Offentligt
Side 2
Patienten vil kunne frabede sig, at en eller flere sundhedspersoner indhenter helbreds-
oplysninger fra den fælles digitale infrastruktur, at oplysninger fra en bestemt afdeling
eller lign. indhentes, eller at oplysninger fra et bestemt tidsrum indhentes.
Hvis en patient har frabedt sig indhentning af oplysninger, vil det i nogle tilfælde i rea-
liteten indebære, at patienten frabeder sig behandling. I andre tilfælde vil behandlin-
gen kunne ske, men på et begrænset – og ikke fuldt ud oplyst – grundlag. Patienten
skal derfor informeres om de mulige konsekvenser for behandlingsmulighederne, hvis
patienten frabeder sig indhentning af oplysninger.
Det er vigtigt at bemærke sig, at det ikke vil være alle oplysninger, der er fremkommet
under et lægebesøg, der vil blive registreret og opbevaret i den fælles digitale infra-
struktur. Det vil alene være udvalgte oplysninger om patienten, som er relevante for
den aktuelle patientbehandling, dvs. strukturerede oplysninger som f.eks. aktuelle di-
agnoser, laboratoriesvar, medicinallergi, livs- eller behandlingstestamente, aktuelle
kronikerforløb og lign.
Oplysninger af rent privat karakter, der f.eks. er fremkommet under en psykosocial
samtale, som ikke er relevante for behandlingen af patienten, og som er givet til lægen
i fortrolighed, skal forblive fortrolige, og vil selvfølgelig ikke skulle registreres i den fæl-
les digitale infrastruktur.
Patienten får endvidere mulighed for at holde øje med, hvem der foretager opslag i
den fælles digitale infrastruktur, da der sker en registrering af alle opslag (logning), og
man vil som patient få direkte elektronisk adgang til en overskuelig og enkel opgørelse
over de opslag, der er foretaget i den fælles digitale infrastruktur via sundhed.dk.
Patienten har også en mulighed for at klage til Styrelsen for Patientklager, hvis patien-
ten mener, at der uberettiget er indhentet helbredsoplysninger m.v. i den fælles digi-
tale infrastruktur.
Den, der indhenter helbredsoplysninger m.v. i elektroniske systemer, herunder pati-
entjournaler og den digitale infrastruktur, i strid med den foreslåede bestemmelse i §
42 a, vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. sundhedslovens §
271. Uberettiget indhentning af helbredsoplysninger m.v. vil desuden kunne medføre
ansættelsesretlige konsekvenser bl.a. i form af påtale, omflytning til andet arbejde el-
ler afskedigelse.
Som det er anført i lovforslagets bemærkninger, er det vurderingen, at patienters rets-
sikkerhed og ret til fortrolighed fortsat er sikret med de ændringer, der foreslås i lov-
forslaget.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Annette Baun Knudsen