Præsentation fra Trafikselskaberne i Danmarks foretræde for udvalget den 7/2-19

Ændring af Lov om Trafikselskaber
Foretræde 7. februar 2019
Claus Wistoft
formand for Trafikselskaberne i Danmark, formand for Midttrafik samt
viceborgmester i Syddjurs Kommune (V)
Kirsten Jensen
formand for Movia, bestyrelsesmedlem i Trafikselskaberne i Danmark
samt borgmester i Hillerød Kommune (A)
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
L 129 Bilag 7, L 129 A Bilag 7, L 129 B Bilag 7
Offentligt
Ændring af lov om trafikselskaber
Vi vil digital udvikling af infrastrukturen
Trafikvirksomhederne har udviklet og finansieret:
 Rejsekort, der er udstedt over 2,5 mio. rejsekort
 Rejseplanen, der har over 3,5 mio. downloads
Internationalt unikt, at tjenesterne kan bruges på kryds og tværs af alle kollektive
transportformer i hele landet
Ejerne har besluttet at slå rejsekort og rejseplanen sammen for at sikre besparelser og
koordinering
Rejseplanen udvides med indenrigsfly, Plustur, taxaer, delebiler og bycykler
Trafikselskaberne er fokuserede på at få
rejsekortomkostningerne bragt ned
1000 kr.
Lån til rejsekort pr.
31.12.2018
Tilgodehavende
ansvarligt lån
Abonnementsbetaling
til Rejsekort 2018
Movia 323.200 115.096 85.938
NT 55.784 15.720 14.539
Midttrafik 111.800 47.207 30.891
Sydtrafik - 15.014 10.618
Fynbus - 12.149 9.009
I alt 490.784 205.186 150.995
Ændring af lov om trafikselskaber
Om udvikling af fælles app
Trafikselskaberne vurderer:
At det vil være komplekst at levere, kræve investeringer for et mindre trecifret millionbeløb
samt have driftsomkostninger for et mindre tocifret millionbeløb pr. år.
Transportministeren sagde under 1. behandlingen:
”Vi har set i Sverige, at lignende reformer har ført til øgede billetindtægter på 25 pct. – 25 pct.
Hvis blot vi får øgede billetindtægter i Danmark på 5 pct., så giver det øgede billetindtægter på
næsten ½ mia. kr. Det kan godt finansiere den her lille øvelse”
Transportministerens har i besvarelsen af spørgsmål 2 skrevet:
”I ter atio ale erfaringer fra pilotprojekter på digitale mobilitetstjenester har også vist en
stigning i brugen af offentlig transport. Et forsøg udført i Göteborg viste f.eks. en stigning på over
25 pct.”
Lov om trafikselskaber
Göteborgforsøg har selektionsbias
Ministerens rådgiver gør op ærkso på: ”Bemærk, påvirket af selektionsbias”:
Brugerne var særligt udvalgt, projektet gik målrettet efter en begrænset målgruppe, og
brugerne skulle opmagasinere deres privatbil i testperioden.
”Det betyder gru dlægge de, at du ikke ka bruge de resultater til at svare på, o
MaaS-løsninger får flere til at benytte kollektiv trafik, for resultaterne kan netop være en
effekt af, at der udelukkende er tale om nogle testpersoner, der på forhånd havde tænkt
sig at droppe ege bil og i stedet be ytte kollektiv tra sport.”
sagde økonomiprofessor Mogens Fosgerau i Ingeniøren 14. januar 2019
Lov om trafikselskaber
Göteborgforsøget er andet koncept med få brugere
Forsøget i Göteborg få brugere (knap 200) – og kun 36 af dem har deltaget i vurderingen
af, hvor meget mere, de bruger kollektiv transport.
Ministerens ekspertgruppe fra april 2018 skelner mellem fuld MaaS-løsning og MaaS
light:
• ”Abo e e t MaaS er en ordning, hvor transport er en service, man køber på
abonnement, helt som man kender det fra mobiltelefonabonnementer...
• Pay-as-you go MaaS er en light udgave af MaaS, hvor tilbuddene er samlet på én
platform, hvor trafikanterne booker og betaler via platformen for hver transportydelse
de forbruger...
Forsøget i Göteborg var en fuld MaaS-løsning. Ændringen af trafikselskabsloven sigter på
at etablere en Maas Light. Derfor kan det ikke sammenlignes.
Ændring af lov om trafikselskaber
Hvor skal pengene komme fra?
”Hvis man nu var en privat virksomhed, som havde en markedsanalyse på det her
niveau, ville man nok ønske sig en mere solid undersøgelse, før man kastede sig ud i en
investering på et trecifret millionbeløb.”
sagde økonomiprofessor Mogens Fosgerau i Ingeniøren 14. januar 2019
Hvis passagertallet kunne stige 25 pct. ved at lave en app, hvorfor er det så ikke blevet
udbredt i hele verden?
Der er nok fordi flere passagerer kræver hårdt arbejde: øget rejsehastighed, frekvens og
regularitet. Billetter betyder meget lidt.
Med lovforslaget sendes en millionregning til trafikselskaberne, uden sikkerhed for at
pengene kommer ind igen.
Ændring af lov om trafikselskaber
Trafikselskabernes bekymringer
Effekt af krav i loven om, at vi skal udvikle fælles app, uden der følger penge med:
• Rejsekortselskabet er et aktieselskab, der skal fungere som en forretning. Selskabet
kan blive tvunget til at træffe beslutninger, der ikke har en god business case, men
alene har til hensigt at opfylde loven.
• Trafikselskaberne er ejet af kommuner og regioner: Rejsekort koster allerede mange
penge – statsligt krav om bestemte (ikke-rentable) investeringer i rejsekortet risikere
at betyde mindre busdrift.
Ændring af lov om trafikselskaber
Hvad nu?
Trafikselskaberne vil opfordre til, at det af betænkningen fremgår, at:
 Investeringer i en ny mobilitetstjeneste kun gennemføres, hvis det kan dokumenteres,
at trafikselskaberne får pengene ind igen, så trafikselskabernes trafikale service ikke
påvirkes.
 Alternativt kan staten finansiere udviklingsomkostningerne ved fælles app
Ændring af lov om trafikselskaber
Om fjernbusliberalisering
Trafikselskaberne vurderer:
At en minimumsrejselængde på 75 km risikerer at medføre, at fjernbusserne kan tilrettelægge
kørslen, så de udelukkende tager sig af de mest lukrative ruter og afgange og derved forringer
økonomien i den resterende kollektive trafik.
Alene for rute 912X (Aarhus-Billund) forventer Midttrafik et indtægtstab, som overstiger
ministerens samlede forventede indtægtstab. Indtægtstabet skal dækkes ved mindre kørsel på
andre busruter
Ministeriet sagde i høringsnotatet:
De 75 km er fastlagt for at skabe øget udbud af transportformer og samtidig bevare økonomisk
balance. Med 75 km som grænse kommer der 580.000 yderligere fjernbuspassagerer hvoraf
halvdelen er helt nye rejsende i kollektiv trafik.
Incentive, som har lavet Transportministeriets tal skriver, at beregningerne beror på en række
antagelser om hvor fjernbusrejserne kommer fra og beregningerne er behæftet med betydelig
usikkerhed.
Baggrundsmateriale
Lov om trafikselskaber
Lovforslag om én mobilitetstjeneste
§ 27. Trafikselskaberne, Bornholms Regionskommune, Metroselskabet I/S samt DSB skal i
et aktieselskab, benævnt Rejsekort & Rejseplan A/S, drive og udvikle et elektronisk
rejseplansystem for oplysning om rejsetider, rejseplanlægning og priser m.v., samt et
elektronisk rejsekortsystem for billettering og betaling m.v.
Stk. 9. Rejsekort & Rejseplan A/S skal udarbejde en forretningsplan, som skal indeholde en
strategi for: 1) at samle det elektroniske rejseplan- og rejsekortsystem i én
mobilitetstjeneste, 2) at skabe de bedst mulige rammer for tredjeparts adgang til
selskabets tjenester og 3) at skabe bedst mulig adgang for tredjeparts videresalg af
billetter.
Stk. 11. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om
Rejsekort & Rejsepla A/S’ drift og udvikli g af rejseplan- og rejsekortsystemet, herunder
om finansieringen af driften og udviklingen, prioriteringen af udviklingsindsatserne og
objektive betingelser for tilslutning til rejseplan- og rejsekortsystemet.
Fra evalueringen
af Göteborg-
forsøget