Fremsat den 7. februar 2019 af Torsten Gejl (ALT) og Carolina Magdalene Maier (ALT)
Tilhører sager:
Aktører:
AX22669
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B92/20181_B92_som_fremsat.pdf
Fremsat den 7. februar 2019 af Torsten Gejl (ALT) og Carolina Magdalene Maier (ALT) Forslag til folketingsbeslutning om tilbagerulning af lovændringen om skærpelse af straffen for tiggeri Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketings- samling at tilbagerulle den såkaldte tiggerlov, der trådte i kraft i juni 2017, og som indebar en skærpelse af straffen for tiggeri på udvalgte steder. Beslutningsforslag nr. B 92 Folketinget 2018-19 AX022669 Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be- slutningsforslag nr. B 33, folketingsåret 2017-18, tillæg A, B 33 som fremsat, og tillæg F, møde 44 kl. 15.58. I 2017 vedtog Folketinget den lovændring, som indebar en skærpelse af straffen for tiggeri på udvalgte steder – den så- kaldte tiggerlov. Med lovændringen blev straffen for tiggeri i gågader, ved stationer, i og ved supermarkeder eller i of- fentlige transportmidler skærpet til 14 dages ubetinget fæng- sel i førstegangstilfælde, dvs. uden forudgående advarsel fra politiet. Formålet med lovændringen var at bekæmpe »utrygheds- skabende tiggeri« defineret som tiggeri de nævnte steder, mens baggrunden tilsyneladende var at skræmme udenland- ske hjemløse fra at rejse til Danmark og tigge. Men det har vist sig, at almindelige hjemløse, som tigger uden at skabe utryghed, bliver ramt af lovgivningen. Forslagsstillerne mener ikke, at hjemløse og udsatte bor- gere skal straffes for handlinger, der skyldes deres sociale problemer, og mener helt grundlæggende ikke, at sociale problemer kan bekæmpes med straf og kriminalisering af socialt udsatte borgere. Utryghedsskabende adfærd kan håndteres af politiet efter ordensbekendtgørelsen, hvis adfærden er til gene for den of- fentlige orden. Det kan derfor også overvejes helt at afkrimi- nalisere tiggeri og afskaffe straffelovens bestemmelser om tiggeri. Endvidere kan forslagsstillerne tilslutte sig anbefalingen fra Institut for Menneskerettigheder om at afsøge løsninger på de eventuelle ordensmæssige problemer, som socialt ud- satte og hjemløse kan skabe, uden at kriminalisere handlin- ger, der er direkte relateret til fattigdom og hjemløshed (In- stitut for Menneskerettigheder, »Uregistrerede Migranter. Status 2018«). Forslagsstillerne henviser i øvrigt også til, at forslaget er i tråd med FN’s vejledende principper for ekstrem fattigdom og menneskerettigheder, hvoraf det fremgår, at stater opfor- dres til at ophæve kriminalisering af hjemløses livsoprethol- dende handlinger, der foretages i det offentlige rum, såsom at sove, tigge og spise, og aktiviteter, der relaterer sig til per- sonlig hygiejne (FN’s Menneskerettighedsråd, UN Guiding Principles on Extreme Poverty and Human Rights, 2012, pkt. 66 (C)). Endelig skal det også bemærkes, at fængselsstraffe for tig- geri er ekstremt dyrt for samfundet og hverken hjælper på fattigdom eller hjemløshed. Ifølge bemærkningerne til rege- ringens lovforslag koster det årligt omkring 8 mio. kr. at straffe hjemløse tiggere med 14 dages fængselsstraf. De res- sourcer kan bruges langt klogere og mere værdigt til andre formål. 2 Skriftlig fremsættelse Torsten Gejl (ALT): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om tilbagerulning af lovændringen om skærpelse af straffen for tiggeri. (Beslutningsforslag nr. B 92) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3