Fremsat den 7. februar 2019 af Peter Kofod (DF), Lise Bech (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX22670

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B91/20181_B91_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 7. februar 2019 af Peter Kofod (DF), Lise Bech (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF),
    Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om offentliggørelse af fotos og videoer fra overvågningskameraer
    Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketings-
    samling at tage de nødvendige initiativer til at ændre databe-
    skyttelsesloven, så enkeltpersoner, virksomheder, foreninger
    m.fl. kan offentliggøre privatoptagede fotos og videoer fra
    overvågningskameraer af formodede tyve og indbrudstyve,
    når disse fotos og videoer forinden offentliggørelsen er ved-
    lagt en anmeldelse til politiet.
    Beslutningsforslag nr. B 91 Folketinget 2018-19
    AX022670
    Bemærkninger til forslaget
    Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr.
    B 29, folketingsåret 2015-16, tillæg A, B 29 som fremsat, og
    tillæg F, møde 42 kl. 10.54.
    Det er forslagsstillernes opfattelse, at indbrud i private
    hjem, virksomheder, foreninger m.fl. og tyverier fra samme
    er en yderst alvorlig krænkelse af den private ejendomsret.
    Indbrud og tyveri gør folk bange og utrygge ved at være i
    deres eget hjem. I de seneste årtier har udbredelsen af priva-
    te overvågningskameraer vundet frem.
    Overvågningskameraer kan være med til at afholde ind-
    brudstyve fra at forsøge indbrud eller tyveri, men sker der
    alligevel indbrud i hjemmet eller tyveri fra f.eks. carporten
    eller redskabsskuret, kan fotos og videoer fra overvågnings-
    kameraer være med til at klarlægge et hændelsesforløb, og i
    bedste fald kan der være gode optagelser af gerningsmanden
    eller -mændene, der muliggør en efterfølgende personidenti-
    fikation.
    I dag forhindrer databeskyttelsesloven, at fotos og videoer
    fra private overvågningskameraer lægges ud på f.eks. socia-
    le medier og hjemmesider eller i fysisk form hænges op i lo-
    kalområdet i et forsøg på at identificere personerne på bille-
    derne. I dag er det alene politiet, der må bruge fotos og vi-
    deoer fra private overvågningskameraer i efterforskning af
    en anmeldelse af et indbrud eller tyveri. Virkeligheden er
    bare den, at politiet har sparsomme ressourcer og derfor kun
    i begrænset omfang efterforsker indbrud eller tyverier.
    Politiet kan give tilladelse til at offentliggøre billeder fra
    overvågningskameraer, og det er set i flere tilfælde, f.eks. i
    forbindelse med tv-programmer, men ellers gives der sjæl-
    dent tilladelse og i hvert fald sjældent til private. Borgere,
    virksomheder, foreninger m.fl. bliver ofte frustrerede over
    det, de oplever som en manglende indsats fra politiets side.
    Det har i flere tilfælde medført, at borgerne, virksomhederne
    eller foreningerne har taget sagen i egen hånd og af egen
    drift har offentliggjort billeder fra overvågningskameraer i
    forsøget på at få opklaret forbrydelsen.
    Der er gode grunde til, at databeskyttelsesloven indehol-
    der et forbud mod, at private af egen drift udstiller formode-
    de indbrudstyve eller gerningsmænd i offentligheden. Men
    forslagsstillerne har et forslag til en løsning, der kan forene
    borgernes ønske om at gøre en aktiv indsats for at opklare et
    indbrud eller tyveri og hensynet til at undgå misbrug og ud-
    stilling af de forkerte personer.
    Forslagsstillerne mener, at når borgere, virksomheder, for-
    eninger m.fl. indgiver politianmeldelse af et indbrud eller ty-
    veri og vedlægger fotos og videoer, skal disse fotos og vi-
    deoer efterfølgende kunne offentliggøres på sociale medier
    og hjemmesider eller i fysisk form hænges op i lokalområ-
    det. Det er selvfølgelig kun de i anmeldelsen vedlagte fotos
    og videoer, der må offentliggøres, og ikke andre. Når politi-
    anmeldelse foretages og bilag vedlægges, skal det ske på tro
    og love om, at fotos og videoer har relation til anmeldelsen.
    Offentliggøres der andre fotos uden relation til anmeldel-
    sen, skal den ansvarlige herfor selvfølgelig kunne dømmes,
    akkurat som det kan ske i dag. Det er klart, at fotos og vi-
    deoer, der offentliggøres, skal have direkte relation til den
    anmeldte forbrydelse, og at fotos og videoer skal muliggøre
    identifikation af de personer, der offentliggøres. Det er lige-
    ledes klart, at billeder og videoer øjeblikkeligt skal fjernes
    fra sociale medier og hjemmesider og i deres fysiske form,
    når identifikation af gerningsmændene er sket, eller på for-
    langende af politiet.
    Det er forslagsstillernes opfattelse, at en ændring af data-
    beskyttelsesloven, der muliggør, at private offentliggør fotos
    og videoer fra private overvågningskameraer, dels vil virke
    præventivt, i forhold til at flere indbrudstyve tænker sig om,
    før de begår indbrud eller tyveri, dels vil styrke eftersøgnin-
    gen af formodede gerningspersoner med øget opklaring til
    følge, og det er der brug for. Forslagsstillerne vil afgrænse
    forslaget til kun at omfatte privatoptagede fotos og videoer
    fra overvågningskameraer i forbindelse med indbrud i og ty-
    veri fra private hjem, virksomheder, foreningslokaler m.fl.
    Der skal således ikke åbnes op for, at private kan offentlig-
    gøre fotos og videoer af f.eks. formodede voldtægtsmænd,
    pædofile m.fl. Billeder og videoer vedrørende sådanne for-
    hold skal fortsat kun kunne offentliggøres efter tilladelse fra
    politiet.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Peter Kofod (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om offentliggørelse af
    fotos og videoer fra overvågningskameraer.
    (Beslutningsforslag nr. B 91)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3