Fremsat den 7. februar 2019 af undervisningsministeren (Merete Riisager)

Tilhører sager:

Aktører:

    CU550

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/lovforslag/L163/20181_L163_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 7. februar 2019 af undervisningsministeren (Merete Riisager)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse
    (Bestyrelsessammensætning)
    § 1
    I lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutioner for
    forberedende grunduddannelse, som ændret ved § 41 i lov
    nr. 1518 af 18. december 2018 og § 12 i lov nr. 1736 af 27.
    december 2018, foretages følgende ændringer:
    1. § 11, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med
    stemmeret udvides op til det ulige antal, som sikrer, at alle
    kommunalbestyrelser i institutionens dækningsområde kan
    udpege et bestyrelsesmedlem, jf. § 12, stk. 2, nr. 1. For insti-
    tutioner, hvor udvidet medarbejderrepræsentation anvendes,
    jf. § 12, stk. 3, 2. pkt., kan undervisningsministeren tillade,
    at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret
    kan være højere end det antal, som følger af stk. 2 eller af 1.
    pkt.«
    2. § 11, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3 Undervisningsministeren kan for institutioner med
    dækningsområder inden for otte kommuner eller derover el-
    ler ved udvidet medarbejderrepræsentation, jf. § 12, stk. 3,
    2. pkt., tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer
    med stemmeret kan være op til 15.«
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2019, jf. dog stk.
    2.
    Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. maj 2022.
    Lovforslag nr. L 163 Folketinget 2018-19
    Undervisningsmin., j.nr. 18-913
    CU000550
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    1.1. Lovforslagets formål, baggrund og hovedpunkter
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Sammensætning af bestyrelser på institutioner for
    forberedende grunduddannelse
    2.1.1.Gældende ret
    2.1.2.Undervisningsministeriets overvejelser og den
    foreslåede ordning
    2.1.2.1.Sammensætning af de første bestyrelser på in-
    stitutioner for forberedende grunduddannelse
    2.1.2.2.Ophør af den foreslåede ordning
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet mv.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Miljømæssige konsekvenser
    7. Forholdet til EU-retten
    8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    9. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    1.1 Lovforslagets formål, baggrund og hovedpunkter
    Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
    Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Sociali-
    stisk Folkeparti og Radikale Venstre, Alternativet og En-
    hedslisten indgik den 13. oktober 2017 Aftale om bedre veje
    til uddannelse og job.
    Med den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job
    ønskede aftalekredsen, at der skulle etableres en nyt, samlet
    forberedende uddannelsestilbud til personer under 25 år,
    som har brug for forudgående faglig eller personlig opkvali-
    ficering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse el-
    ler komme i beskæftigelse.
    Uddannelsestilbuddet skulle benævnes forberedende grund-
    uddannelse (FGU) og skulle erstatte en række af de eksister-
    ende forberedende tilbud og uddannelser, herunder fuldt ud
    produktionsskoletilbud, kombineret ungdomsuddannelse og
    erhvervsgrunduddannelse samt endvidere almen voksenud-
    dannelse og forberedende voksenundervisning og ordblin-
    deundervisning for voksne for deltagere i målgruppen.
    De institutionsretlige elementer af den politiske aftale om
    bedre veje til uddannelse og job blev lovgivningsmæssigt
    udmøntet ved lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutioner for
    forberedende grunduddannelse.
    Den 19. september 2018 stiftede undervisningsministeren 27
    institutioner for forberedende grunduddannelse i medfør af §
    59 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.
    I nogle få tilfælde havde bestemmelserne i lov nr. 698 af 8.
    juni 2018 om institutioner for forberedende grunduddannel-
    se om det maksimale antal af medlemmer i de nye institutio-
    ners bestyrelser den konsekvens, at ikke alle kommunalbe-
    styrelser fik mulighed udpege et medlem i institutionsbesty-
    relserne.
    Denne begrænsning findes uhensigtsmæssig i lyset af de be-
    tydelige ledelses- og strategimæssige opgaver og beslutnin-
    ger, herunder for de berørte kommuner, som vil skulle fore-
    tages i løbet af de nye institutioners første leveår.
    Det foreslås i lyset heraf, at bestemmelserne i lov om insti-
    tutioner for forberedende grunduddannelse vedrørende an-
    tallet af bestyrelsesmedlemmer ændres således, at alle kom-
    muner vil have mulighed for at udpege medlemmer til de
    første ordinære institutionsbestyrelser uanset antallet af
    kommuner i institutionens dækningsområde.
    Der foreslås endvidere, at muligheden for at udvide antallet
    af bestyrelsesmedlemmer begrænses til de første ordinære
    bestyrelsers funktionsperiode, som løber indtil den 30. april
    2022.
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Sammensætning af bestyrelser på institutioner for for-
    beredende grunduddannelse
    2.1.1. Gældende ret
    Efter § 11, stk. 1, i lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutio-
    ner for forberedende grunduddannelse ledes institutionen af
    en bestyrelse.
    Det følger af § 11, stk. 2, i lov om institutioner for forbered-
    ende grunduddannelse, at bestyrelsen består af 7-11 stem-
    meberettigede medlemmer i ulige antal.
    Efter § 11, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende
    grunduddannelse kan undervisningsministeren for institutio-
    ner med dækningsområder inden for otte kommuner eller
    derover eller ved udvidet medarbejderrepræsentation, jf. §
    12, stk. 3, 2. pkt., tillade, at det samlede antal bestyrelses-
    medlemmer med stemmeret kan være op til 15.
    Det følger af § 12, stk. 2, i lov om institutioner for forbered-
    ende grunduddannelse, at følgende udpeger udefrakommen-
    de medlemmer af bestyrelsen i en institutions dækningsom-
    råde: 1) kommunalbestyrelserne (et eller flere medlemmer),
    2) arbejdsmarkedets organisationer i ligelig repræsentation
    og 3) bestyrelser for erhvervsskoler.
    2
    Det fremgår dernæst af § 12, stk. 3, i lov om institutioner for
    forberedende grunduddannelse, at institutionens medarbej-
    dere udpeger to medlemmer til bestyrelsen, hvor det ene
    medlem har stemmeret. Det følger i øvrigt af bestemmelsen,
    at antallet af medlemmer udpeget af medarbejderne dog kan
    udvides med sigte på, at medarbejdere fra forskellige skoler
    tilhørende institutionen kan være repræsenteret i bestyrel-
    sen.
    Det fremgår endvidere af § 12, stk. 4, i lov om institutioner
    for forberedende grunduddannelse, at elevrådet på institutio-
    nen for forberedende grunduddannelse udpeger en tilforord-
    net til institutionens bestyrelse, dvs. et bestyrelsesmedlem
    uden stemmeret.
    Bestemmelsen i § 11 i lov om institutioner for forberedende
    grunduddannelse fastlægger sammen med § 12 i lov om in-
    stitutioner for forberedende grunduddannelse institutioner-
    nes bestyrelsers sammensætning.
    Bestemmelsen i § 11, stk. 1, i lov om institutioner for forbe-
    redende grunduddannelse fastslår bestyrelsens overordnede
    og suveræne ledelsesret på institutioner for forberedende
    grunduddannelse.
    § 11, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende grundud-
    dannelse indebærer, at en institutions bestyrelse som ud-
    gangspunkt har 7-11 medlemmer med stemmeret.
    Det fremgår af forarbejderne til bestemmelserne, jf. Folke-
    tingstidende 2017-18, tillæg A, L 200 som fremsat, side 39,
    at det angivne spænd i medlemsantallet skal ses i sammen-
    hæng med, at de nye institutioner for forberedende grundud-
    dannelse forventes at blive forholdsvis store og komplekse
    organisationer, og at de vil have medarbejdere lokaliseret på
    forskellige geografiske placeringer. Spændet var endvidere
    tiltænkt at tage højde for, at de nye institutioner for forbe-
    redende grunduddannelse vil gå på tværs af kommunegræn-
    ser og dermed forskelige kommunale interesser, og at kom-
    muneantallet kan variere og i nogle tilfælde blive relativt
    højt.
    Efter § 12, stk. 2 og 3, i lov om institutioner for forbereden-
    de grunduddannelse skal de øvrige udpegningsberettigede
    samlet udpege mindst fire medlemmer med stemmeret til en
    institutions bestyrelse. Det omfatter mindst to medlemmer
    udpeget paritetisk af arbejdsmarkedets organisationer, et
    medlem udpeget af erhvervsskolerne i dækningsområdet og
    et medlem udpeget af institutionens medarbejdere.
    I normalsituationen giver § 11, stk. 2, i lov om institutioner
    for forberedende grunduddannelse således mulighed for at
    etablere institutioner for forberedende grunduddannelse med
    op til syv kommuner i institutionens dækningsområde, hvis
    kommunalbestyrelserne i institutionens dækningsområde
    skal kunne udpege et antal bestyrelsesmedlemmer, der
    mindst svarer til antallet af kommunalbestyrelser i dæk-
    ningsområdet.
    Dertil kommer muligheden i § 11, stk. 3, i lov om institutio-
    ner for forberedende grunduddannelse, hvorefter antallet af
    bestyrelsesmedlemmer kan hæves til i alt 15 i nogle nærme-
    re angivne tilfælde. Også denne bestemmelse var ifølge for-
    arbejderne tiltænkt at tage højde for situationer med mange
    kommuner eller skoler i en institutions dækningsområde.
    Bestemmelsen tilsigter således at skabe mulighed for, at der
    kan udpeges yderligere fire medlemmer til bestyrelsen, som
    kan tilføre bestyrelsen viden om lokale, kommunale interes-
    ser og hensyn eller sikre en bredere medarbejderrepræsenta-
    tion, jf. herved Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 200
    som fremsat, side 39.
    Det er efter §§ 11 og 12 i lov om institutioner for forbered-
    ende grunduddannelse bestyrelsen selv, der i institutionens
    vedtægt skal fastlægge bestyrelsens sammensætning ud fra
    lokale prioriteringer, ønsker og behov. Sammensætningen
    skal blot afspejle kravene om udpegningsberettigede (dvs.
    kommuner, arbejdsmarkedsparter, erhvervsskoler, ansatte
    og elever), om minimumsgrænsen på 7 medlemmer, og om
    maksimumsgrænserne på 11 eller i visse tilfælde 15 med-
    lemmer. Sammensætningen skal derudover være i overens-
    stemmelse med betingelsen om et ulige antal bestyrelses-
    medlemmer med stemmeret.
    De to bestemmelser regulerer således ikke, hvorvidt de
    kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer tilsammen skal
    være i flertal i en institutions bestyrelse. Bestemmelserne er
    ikke til hinder for, at disse medlemmer kan have flertal i en
    institutions bestyrelse, men forudsætter omvendt heller ikke,
    at de skal have flertal i en institutions bestyrelse. Begge dele
    er således muligt afhængigt af, hvad der er bestemt i institu-
    tionens vedtægt ud fra de lokale prioriteringer, ønsker og be-
    hov.
    §§ 11 og 12 i lov om institutioner for forberedende grundud-
    dannelse kan i øvrigt ikke ses som udtryk for at indeholde et
    formelt krav om, at hver kommunalbestyrelse skal udpege et
    medlem i bestyrelsen for en institution for forberedende
    grunduddannelse. Bestemmelsen i § 12, stk. 2, nr. 1, i lov
    om institutioner for forberedende grunduddannelse angiver i
    sammenhæng med lovens § 11, stk. 3, således alene, at der
    er mulighed for, at dette kan være tilfældet, men giver ikke
    kommunalbestyrelserne et krav herpå.
    2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
    slåede ordning
    2.1.2.1. Sammensætning af de første bestyrelser på instituti-
    oner for forberedende grunduddannelse
    Den 19. september 2018 stiftede undervisningsministeren 27
    institutioner for forberedende grunduddannelse i medfør af §
    59 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse
    og udpegede samtidig de første institutionsbestyrelser (dvs.
    de nuværende institutionsbestyrelser, som skal virke indtil
    de i løbet af foråret 2019 afløses af de første ordinære insti-
    tutionsbestyrelser). Efter drøftelse med partierne bag den
    politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job fra okto-
    3
    ber 2017 blev det i den forbindelse fastsat, at ingen kategori
    af udpegningsberettigede skulle have adgang til at udpege et
    bestyrelsesflertal ved institutionernes stiftelse, dvs. i de førs-
    te institutionsbestyrelser.
    Sigtet med denne beslutning var at sikre balance blandt
    medlemmerne i de første institutionsbestyrelser med det for-
    mål at understøtte et konstruktivt og ligeværdigt bestyrelses-
    samarbejde mellem de udpegede repræsentanter.
    Beslutningen indebar i nogle få tilfælde, at ikke alle kom-
    munalbestyrelser fik mulighed udpege et bestyrelsesmedlem
    som følge af maksimumsgrænserne for bestyrelsesmedlem-
    mer i institutionsbestyrelserne.
    En af de første bestyrelsers kerneopgaver er at fastsætte in-
    stitutionernes første vedtægt, herunder de nærmere regler
    om institutionsbestyrelsens sammensætning.
    I det omfang de første institutionsbestyrelser lokalt måtte
    finde det hensigtsmæssigt, at det i institutionens første ved-
    tægt sikres, at ingen kategori af de udpegningsberettigede
    skal kunne udpege et flertal i de første ordinære institutions-
    bestyrelser (dvs. de institutionsbestyrelser, som i løbet af
    foråret 2019 efterfølger de nuværende første bestyrelser), vil
    de nævnte maksimumsgrænser for antallet af bestyrelses-
    medlemmer for institutioner med mange kommuner i dæk-
    ningsområdet således have den konsekvens, at det ikke sam-
    tidigt vil være muligt at sikre, at alle kommunalbestyrelser
    kan udpege et medlem til den første ordinære institutionsbe-
    styrelse.
    Denne begrænsning findes uhensigtsmæssig i lyset af de be-
    tydelige ledelses- og strategimæssige opgaver og beslutnin-
    ger, herunder for de berørte kommuner, som vil skulle fore-
    tages i løbet af de nye institutioners første leveår.
    Det er vurderingen, at det i relation til de første ordinære in-
    stitutionsbestyrelser vil være relevant at sikre, at alle kom-
    munalbestyrelser får mulighed for udpege et medlem til den
    første ordinære institutionsbestyrelse.
    Det er ligeledes vurderingen, at det også i relation til de
    første ordinære institutionsbestyrelser vil kunne være rele-
    vant at sikre balance blandt medlemmerne i bestyrelsen
    (dvs. at ingen kategori af udpegningsberettigede har adgang
    til at udpege et bestyrelsesflertal).
    Med henblik på at muliggøre, at disse to hensyn begge kan
    imødekommes foreslås det at nyaffatte § 11, stk. 3, i lov om
    institutioner for forberedende grunduddannelse således, at
    det af 1. pkt. vil fremgå, at det samlede antal bestyrelses-
    medlemmer med stemmeret udvides op til det ulige antal,
    som sikrer, at alle kommunalbestyrelser i institutionens
    dækningsområde kan udpege et bestyrelsesmedlem.
    Hensigten med forslaget er således at sikre et bredt og tæt
    ejerskab til de første års vigtige strategiske beslutninger om
    de nye institutionernes langsigtede udvikling. Det forventes,
    at disse særligt vigtige beslutninger kan være foretaget og
    effektueret indenfor afslutningen af de første ordinære be-
    styrelsers funktionsperiode. Bestemmelsen foreslås derfor
    alene at skulle gælde den første ordinære bestyrelses funkti-
    onsperiode, dvs. frem til den 30. april 2022, jf. herved afsnit
    2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt lov-
    forslagets § 1, nr. 2, og § 2, stk. 2, og bemærkningerne her-
    til.
    Det forslås endvidere, at undervisningsministeren for insti-
    tutioner med dækningsområder, hvor udvidet medarbejder-
    repræsentation anvendes, skal kunne tillade, at det samlede
    antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret kan være høje-
    re end dels det antal, som følger af hovedreglen om 7-11
    medlemmer i bestyrelsen, dels det antal, som følger af den
    foreslåede nye undtagelse, hvorefter det samlede antal be-
    styrelsesmedlemmer med stemmeret udvides op til det ulige
    antal, som sikrer, at alle kommunalbestyrelser i institutio-
    nens dækningsområde kan udpege et bestyrelsesmedlem.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne
    hertil.
    2.1.2.2. Ophør af den foreslåede ordning
    De første ordinære institutionsbestyrelsers funktionsperiode
    udløber den 30. april 2022. Herefter forventes der ikke at
    være ledelses- og strategimæssige opgaver og beslutninger
    svarende til, hvad der må forventes i løbet af de nye institu-
    tioners første leveår.
    Det er således vurderingen, at institutionerne fra og med den
    anden ordinære bestyrelses tiltræden pr. 1. maj 2022 vil
    kunne overgå til en mere driftspræget organisation, som ik-
    ke nødvendiggør, at alle kommunalbestyrelser kan udpege et
    medlem til bestyrelsen.
    Det foreslås på den baggrund at parallelaffatte § 11, stk. 3, i
    lov om institutioner for forberedende grunduddannelse (lov
    nr. 698 af 8. juni 2018) med sigte på rulle de ændringer ved-
    rørende de første ordinære institutionsbestyrelsers sammen-
    sætning, som foreslås etableret efter lovforslagets § 1, nr. 1,
    tilbage til gældende ret ved nærværende lovforslags frem-
    sættelse.
    Det foreslåede vil indebære, at det foreslåede nye § 11, stk.
    3, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse,
    jf. lovforslagets § 1, nr. 1, bortfalder.
    Den foreslåede parallelaffattelse af § 11, stk. 3, i lov om in-
    stitutioner for forberedende grunduddannelse foreslås at træ-
    de i kraft den 1. maj 2022, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, såle-
    des, at de ændringer, som foreslås gennemført med lovfor-
    slagets § 1, nr. 1, alene vil omfatte den første ordinære be-
    styrelses funktionsperiode.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og § 2, stk. 2, og be-
    mærkningerne hertil.
    4
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
    ser for det offentlige
    Lovforslaget har ingen økonomiske eller implementerings-
    mæssige konsekvenser for det offentlige.
    Med hensyn til implementeringsmæssige konsekvenser for
    det offentlige vurderes det således ikke, at den foreslåede
    udvidelse, hvorefter de eksisterende udpegningsberettigende
    kan indstille flere personer end oprindeligt, vil ændre på in-
    stitutionernes og de udpegningsberettigedes arbejdsgange og
    sagsbehandling, herunder de forvaltningsretlige krav til
    sagsbehandlingen. Forslaget vurderes heller ikke at kræve
    særskilt digitaliserede arbejdsgange, herunder it-systemer,
    opbevaring og deling af data, i videre omfang end sædvan-
    ligt i forhold til personalesager. Det foreslåede indebærer
    endelig ikke oprettelse eller nedlæggelse af institutioner el-
    ler ændringer i institutionernes eller de udpegningsberettige-
    des kerneopgaver, deres lokalebehov, ændrede åbningstider,
    kompetenceudvikling eller øvrige driftsforhold eller vilkår
    af væsentlig betydning for administrationen.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet
    Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet.
    Udpegning af bestyrelsesmedlemmer på institutioner for for-
    beredende grunduddannelse pålægger således ikke erhvervs-
    virksomheder byrder, da opgaven i udgangspunktet alene
    berører kommuner, arbejdsgiveres og arbejdstageres organi-
    sationer samt statslige erhvervsskoler. Principperne for agil
    erhvervsrettet regulering vurderes dermed ikke at være rele-
    vante for dette lovforslag.
    Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har li-
    geledes vurderet, at lovforslaget ikke er erhvervsrelevant.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
    gerne.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer
    Et udkast til lovforslag har i perioden den 16. november
    2018 til den 11. december 2018 været sendt i høring hos føl-
    gende myndigheder og organisationer m.v.:
    Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens
    Erhvervsråd, B-SOSU, Centralorganisationernes Fællesud-
    valg, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler –
    grundskoler & gymnasier, Dansk Arbejdsgiverforening,
    Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri,
    Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Ungdoms
    Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Besty-
    relserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne,
    Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymna-
    sier, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske
    Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Dan-
    ske Underviserorganisationers Samråd, Datatilsynet, Efter-
    skoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs-
    skolelederne, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Er-
    hvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Finans Danmark,
    Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes
    Forening i Danmark, Forbundet af Offentlige Ansatte, For-
    eningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne
    Friskoler, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, For-
    eningen af tekniske og administrative tjenestemænd, For-
    eningen Frie Fagskoler, Forhandlingsfællesskabet, Forstan-
    derkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler,
    Frie Skolers Lærerforening, Funktionærernes og Tjeneste-
    mændenes Fællesråd (FTF), Gymnasiernes Bestyrelsesfor-
    ening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal,
    HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes
    Landsforening, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbe-
    styrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen
    for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10.
    Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomssko-
    leledere, Landsorganisationen i Danmark, Landssammen-
    slutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Ledersamrådet,
    Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation, Modernise-
    ringsstyrelsen, Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisionen,
    Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
    (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen og
    Efteruddannelse (VEU-Rådet), Selveje Danmark, Skolele-
    derforeningen, Skole og Forældre, Uddannelsesforbundet,
    Uddannelseslederne, Ungdomsskoleforeningen, VUC Be-
    styrelsesforeningen.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang)
    Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
    ja, angiv omfang)
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Implementeringskonsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    5
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
    Er i strid med de fem principper
    for implementering af erhvervs-
    rettet EU-regulering /Går videre
    end minimumskrav i EU-regule-
    ring (sæt X)
    JA NEJ
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Efter § 11, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende
    grunduddannelse ledes institutionen af en bestyrelse.
    Det følger af § 11, stk. 2, i lov nr. 698 af 8. juni 2018 om
    institutioner for forberedende grunduddannelse, at bestyrel-
    sen består af 7-11 stemmeberettigede medlemmer i ulige an-
    tal.
    Efter § 11, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende
    grunduddannelse kan undervisningsministeren for institutio-
    ner med dækningsområder inden for otte kommuner eller
    derover eller ved udvidet medarbejderrepræsentation, jf. §
    12, stk. 3, 2. pkt., tillade, at det samlede antal bestyrelses-
    medlemmer med stemmeret kan være op til 15.
    Det følger af § 12, stk. 2, i lov om institutioner for forbered-
    ende grunduddannelse, at følgende udpeger udefrakommen-
    de medlemmer af bestyrelsen i en institutions dækningsom-
    råde: 1) kommunalbestyrelserne (et eller flere medlemmer),
    2) arbejdsmarkedets organisationer i ligelig repræsentation
    og 3) bestyrelser for erhvervsskoler.
    Det fremgår dernæst af § 12, stk. 3, i lov om institutioner for
    forberedende grunduddannelse, at institutionens medarbej-
    dere udpeger to medlemmer til bestyrelsen, hvor det ene
    medlem har stemmeret. Det følger i øvrigt af bestemmelsen,
    at antallet af medlemmer udpeget af medarbejderne dog kan
    udvides med sigte på, at medarbejdere fra forskellige skoler
    tilhørende institutionen kan være repræsenteret i bestyrel-
    sen.
    Det fremgår endvidere af § 12, stk. 4, i lov om institutioner
    for forberedende grunduddannelse, at elevrådet på institutio-
    nen for forberedende grunduddannelse udpeger en tilforord-
    net til institutionens bestyrelse, dvs. et bestyrelsesmedlem
    uden stemmeret.
    Bestemmelsen i § 11 i lov om institutioner for forberedende
    grunduddannelse fastlægger sammen med § 12 i lov om in-
    stitutioner for forberedende grunduddannelse institutioner-
    nes bestyrelsers sammensætning.
    Bestemmelsen i § 11, stk. 1, i lov om institutioner for forbe-
    redende grunduddannelse fastslår bestyrelsens overordnede
    og suveræne ledelsesret på institutioner for forberedende
    grunduddannelse.
    § 11, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende grundud-
    dannelse indebærer, at en institutions bestyrelse som ud-
    gangspunkt har 7-11 medlemmer med stemmeret.
    Det fremgår af forarbejderne til bestemmelserne, jf. Folke-
    tingstidende 2017-18, tillæg A, L 200 som fremsat, side 39,
    at det angivne spænd i medlemsantallet skal ses i sammen-
    hæng med, at de nye institutioner for forberedende grundud-
    dannelse forventes at blive forholdsvis store og komplekse
    organisationer, og at de vil have medarbejdere lokaliseret på
    forskellige geografiske placeringer. Spændet var endvidere
    tiltænkt at tage højde for, at de nye institutioner for forbe-
    redende grunduddannelse vil gå på tværs af kommunegræn-
    ser og dermed forskelige kommunale interesser, og at kom-
    muneantallet kunne variere og i nogle tilfælde blive relativt
    højt.
    Efter § 12, stk. 2 og 3, i lov om institutioner for forbereden-
    de grunduddannelse skal de øvrige udpegningsberettigede
    samlet udpege mindst fire medlemmer med stemmeret til en
    institutions bestyrelse. Det omfatter mindst to medlemmer
    udpeget paritetisk af arbejdsmarkedets organisationer, et
    medlem udpeget af erhvervsskolerne i dækningsområdet og
    et medlem udpeget af institutionens medarbejdere.
    I normalsituationen giver § 11, stk. 2, i lov om institutioner
    for forberedende grunduddannelse således mulighed for at
    etablere institutioner for forberedende grunduddannelse med
    op til syv kommuner i institutionens dækningsområde, hvis
    kommunalbestyrelserne i institutionens dækningsområde
    skal kunne udpege et antal bestyrelsesmedlemmer, der
    mindst svarer til antallet af kommunalbestyrelser i dæk-
    ningsområdet.
    Dertil kommer muligheden i § 11, stk. 3, i lov om institutio-
    ner for forberedende grunduddannelse, hvorefter antallet af
    bestyrelsesmedlemmer kan hæves til i alt 15 i nogle nærme-
    6
    re angivne tilfælde. Også denne bestemmelse var ifølge for-
    arbejderne tiltænkt at tage højde for situationer med mange
    kommuner eller skoler i en institutions dækningsområde.
    Bestemmelsen tilsigter således at skabe mulighed for, at der
    kan udpeges yderligere fire medlemmer til bestyrelsen, som
    kan tilføre bestyrelsen viden om lokale, kommunale interes-
    ser og hensyn eller sikre en bredere medarbejderrepræsenta-
    tion, jf. herved Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 200
    som fremsat, side 39.
    Det er efter §§ 11 og 12 i lov om institutioner for forbered-
    ende grunduddannelse bestyrelsen selv, der i institutionens
    vedtægt skal fastlægge bestyrelsens sammensætning ud fra
    lokale prioriteringer, ønsker og behov. Sammensætningen
    skal blot afspejle kravene om udpegningsberettigede (dvs.
    kommuner, arbejdsmarkedsparter, erhvervsskoler, ansatte
    og elever), om minimumsgrænsen på 7 medlemmer, og om
    maksimumsgrænserne på 11 eller i visse tilfælde 15 med-
    lemmer. Sammensætningen skal derudover være i overens-
    stemmelse med betingelsen om et ulige antal bestyrelses-
    medlemmer med stemmeret.
    De to bestemmelser regulerer således ikke, hvorvidt de
    kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer tilsammen skal
    være i flertal i en institutions bestyrelse. Bestemmelserne er
    ikke til hinder for, at disse medlemmer kan have flertal i en
    institutions bestyrelse, men forudsætter omvendt heller ikke,
    at de skal have flertal i en institutions bestyrelse. Begge dele
    er således muligt afhængigt af, hvad der er bestemt i institu-
    tionens vedtægt ud fra de lokale prioriteringer, ønsker og be-
    hov.
    §§ 11 og 12 i lov om institutioner for forberedende grundud-
    dannelse kan i øvrigt ikke ses som udtryk for at indeholde et
    formelt krav om, at hver kommunalbestyrelse skal udpege et
    medlem i bestyrelsen for en institution for forberedende
    grunduddannelse. Bestemmelsen i § 12, stk. 2, nr. 1, i lov
    om institutioner for forberedende grunduddannelse angiver i
    sammenhæng med § 11, stk. 3, således alene, at der er mu-
    lighed for, at dette kan være tilfældet, men giver ikke kom-
    munalbestyrelserne et krav herpå.
    Det foreslås at nyaffatte § 11, stk. 3, i lov om institutioner
    for forberedende grunduddannelse således, at det samlede
    antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret udvides op til
    det ulige antal, som sikrer, at alle kommunalbestyrelser i in-
    stitutionens dækningsområde kan udpege et bestyrelsesmed-
    lem, jf. § 12, stk. 2, nr. 1. Det fremgår endvidere, at for in-
    stitutioner, hvor udvidet medarbejderrepræsentation anven-
    des, jf. § 12, stk. 3, 2. pkt., kan undervisningsministeren
    endvidere tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlem-
    mer med stemmeret kan være højere end det antal, som føl-
    ger af stk. 2 eller af 1. pkt.
    Baggrunden for forslaget udspringer af arbejdet med at eta-
    blere de nye institutioner for forberedende grunduddannelse,
    som pågår i øjeblikket. Der henvises i denne henseende i øv-
    rigt til afsnit 2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.
    Det foreslåede 1. pkt. vil indebære, at det samlede antal be-
    styrelsesmedlemmer med stemmeret for de første ordinære
    institutionsbestyrelsers vedkommende i alle tilfælde vil kun-
    ne tilrettelægges således, at både hensynet til, at ingen kate-
    gori af udpegningsberettiget myndighed, organisation m.v.
    skal kunne udpege et flertal i bestyrelsen, og hensynet til, at
    alle kommunalbestyrelser i institutionens dækningsområde
    får mulighed for at udpege et medlem af bestyrelsen, vil
    kunne imødekommes i institutionernes første vedtægt.
    Den foreslåede formulering vil samtidig sikre, at antallet af
    kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer mindst vil
    kunne svare til antallet af kommuner i institutionens geogra-
    fiske dækningsområde. Herved vil maksimumsgrænserne
    for bestyrelsesmedlemmer i institutionsbestyrelserne ikke
    kunne forhindre, at alle kommunalbestyrelser i dæknings-
    området kan udpege et bestyrelsesmedlem.
    Den foreslåede formulering vil i øvrigt indebære, at der
    principielt set ikke vil være en maksimumsgrænse for antal-
    let af bestyrelsesmedlemmer i institutionsbestyrelserne.
    Det bemærkes, at der med den foreslåede formulering om, at
    alle kommunalbestyrelser i institutionens dækningsområde
    kan udpege et bestyrelsesmedlem, tilsigtes at skabe en rets-
    stilling, hvor alle kommuner har mulighed for at udpege et
    udpege et bestyrelsesmedlem, hvis det ønskes, men hvor
    dette omvendt ikke er en pligt. Efter det foreslåede vil §§ 11
    og 12 i lov om institutioner for forberedende grunduddan-
    nelse således fortsat ikke indeholde et formelt krav om, at
    hver kommunalbestyrelse skal udpege et medlem i bestyrel-
    sen for en institution for forberedende grunduddannelse.
    Det foreslåede vil endelig ikke ændre på, at det fortsat efter
    §§ 11 og 12 i lov om institutioner for forberedende grundud-
    dannelse vil være bestyrelsen selv, der i institutionens ved-
    tægt skal fastlægge bestyrelsens sammensætning ud fra lo-
    kale prioriteringer, ønsker og behov. Det foreslåede vil der-
    med ikke ændre på det forhold, at de to bestemmelser ikke
    regulerer spørgsmålet om flertal og stemmebalance i en in-
    stitutions bestyrelse. Efter den foreslåede ændring af § 11,
    stk. 3, vil de to bestemmelser således i sammenhæng ikke
    indebære, at en bestemt kategori af bestyrelsesmedlemmer
    skal have flertal i en institutions bestyrelse. Bestemmelserne
    er dog heller ikke til hinder for, at bestemt kategori kan have
    flertal i en institutions bestyrelse. Begge dele vil fortsat være
    muligt, men udelukkende og i det hele defineret af, hvad be-
    styrelsen selv bestemmer i institutionens vedtægt i overens-
    stemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov.
    Det foreslåede 2. pkt. er reelt udtryk for gældende ret i rela-
    tion til muligheden for udvidet medarbejderrepræsentation
    med de tilpasninger, som følger dels af, at antallet af de
    kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer vil være ud-
    tømmende reguleret i det foreslåede 1. pkt., dels af, at der
    som følge heraf principielt set ikke længere vil være en
    maksimumsgrænse for antallet af bestyrelsesmedlemmer i
    institutionsbestyrelserne.
    7
    Det foreslåede ændrer således ikke på, at bestemmelsen fort-
    sat i indholdsmæssig forstand er tiltænkt at skabe mulighed
    for, at der efter en skønsmæssig vurdering kan gives tilladel-
    se til at udpege yderligere medlemmer til bestyrelsen. Som
    efter den eksisterende bestemmelse vil tilladelse hertil kun-
    ne gives ud fra en vurdering af hensynet til sikre en bredere
    medarbejderrepræsentation på en institution, hvilket fx kan
    være relevant i forhold til større institutioner med generelt
    mange medarbejdere, eller i tilfælde hvor en institution har
    mange tilhørende skoler eventuelt tillige placeret med stor
    geografisk spredning.
    Den foreslåede formulering, hvorefter det vil kunne tillades,
    at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret
    kan være højere end det antal, som følger af stk. 2 eller af 1.
    pkt., vil således indebære, at udvidet medarbejderrepræsen-
    tation vil kunne anvendes, hvis dette skønnes hensigtsmæs-
    sigt både i forhold til bestyrelser, som antalsmæssigt holder
    sig inden for de 11 medlemmer, som følger af § 11, stk. 2, i
    lov om institutioner for forberedende grunduddannelse (hen-
    visningen til stk. 2), og i forhold til bestyrelser, hvor der i
    institutionens vedtægt er fastsat et udvidet antal bestyrelses-
    medlemmer (henvisningen til 1. pkt.).
    Det foreslåede vil således indebære, at der principielt set
    heller ikke vil være en maksimumsgrænse for antallet af
    medarbejderudpegede repræsentanter i institutionsbestyrel-
    serne. Det vil som det gælder i dag i første række være op til
    institutionernes bestyrelser at vurdere behovet for eventuelt
    at udvide antallet af medarbejderudpegede repræsentanter
    ud fra de lokale forhold, herunder navnlig antallet af tilhø-
    rende skoler på institutionen. Som det gælder i dag vil det
    dog også efter forslaget forudsætte undervisningsministe-
    rens konkrete godkendelse at udvide antallet af bestyrelses-
    medlemmer i disse tilfælde.
    Der henvises samtidig til lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det
    foreslås at parallelaffatte § 11, stk. 3, i lov om institutioner
    for forberedende grunduddannelse med sigte rulle de æn-
    dringer, som her foreslås etableret, tilbage til gældende ret
    ved nærværende lovforslags fremsættelse.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige
    bemærkninger.
    Til nr. 2
    Det foreslås at parallelaffatte § 11, stk. 3, i lov nr. 698 af 8.
    juni 2018 om institutioner for forberedende grunduddannel-
    se med sigte på at rulle de ændringer, som foreslås etableret
    efter lovforslagets § 1, nr. 1, tilbage til gældende ret ved
    nærværende lovforslags fremsættelse.
    Efter § 11, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende
    grunduddannelse kan undervisningsministeren for institutio-
    ner med dækningsområder inden for otte kommuner eller
    derover eller ved udvidet medarbejderrepræsentation, jf. §
    12, stk. 3, 2. pkt., tillade, at det samlede antal bestyrelses-
    medlemmer med stemmeret kan være op til 15. Bestemmel-
    sen – som således foreslås genetableret - tilsigter at skabe
    mulighed for, at der kan udpeges yderligere fire medlemmer
    til bestyrelsen, som kan tilføre bestyrelsen viden om lokale,
    kommunale interesser og hensyn eller sikre en bredere med-
    arbejderrepræsentation.
    Baggrunden for det foreslåede i lovforslagets § 1, nr. 1, er at
    sikre et bredt og tæt ejerskab til de første års vigtige strategi-
    ske beslutninger om de nye institutionernes langsigtede ud-
    vikling. Det forventes, at disse særligt vigtige beslutninger
    kan være foretaget og effektueret indenfor afslutningen af de
    første ordinære bestyrelsers funktionsperiode.
    Efter udløbet af de første ordinære institutionsbestyrelsers
    funktionsperiode forventes der ikke at være ledelses- og
    strategimæssige opgaver og beslutninger svarende til, hvad
    der må forventes i løbet af de nye institutioners første leve-
    år. Det er vurderingen, at institutionerne fra og med den an-
    den ordinære bestyrelses tiltræden pr. 1. maj 2022 vil kunne
    overgå til en mere driftspræget organisation, som ikke nød-
    vendiggør, at alle kommunalbestyrelser kan udpege et med-
    lem til bestyrelsen.
    Det foreslåede vil indebære, at det foreslåede nye § 11, stk.
    3, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse,
    jf. lovforslagets § 1, nr. 1, alene vil gælde i den første ordi-
    nære bestyrelses funktionsperiode, og at det derefter bortfal-
    der. Det vil betyde, at der på ny vil gælde en maksimums-
    grænse på 15 bestyrelsesmedlemmer med stemmeret, og at
    det på ny vil være undervisningsministerens kompetence at
    tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med
    stemmeret udvides til 15 for institutioner med dækningsom-
    råder inden for otte kommuner eller derover eller ved udvi-
    det medarbejderrepræsentation.
    Den foreslåede parallelaffattelse af § 11, stk. 3, i lov om in-
    stitutioner for forberedende grunduddannelse foreslås at træ-
    de i kraft den 1. maj 2022, jf. lovforslagets § 2, stk. 2. Den
    foreslåede ikrafttrædelse vil i praksis indebære, at de æn-
    dringer, som foreslås gennemført med lovforslagets § 1, nr.
    1, alene vil omfatte den første ordinære bestyrelses funkti-
    onsperiode.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, stk. 2, og be-
    mærkningerne hertil og i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets
    almindelige bemærkninger.
    Til § 2
    Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2019,
    jf. dog stk. 2.
    Den foreslåede henvisning til stk. 2 vil indebære, at lovfor-
    slagets § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. april 2019.
    Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 2, træder i kraft
    den 1. maj 2022.
    Baggrunden for det foreslåede stk. 2 er lovforslagets § 1, nr.
    1, som har til formål at sikre et bredt og tæt ejerskab til de
    8
    første års vigtige strategiske beslutninger om de nye institu-
    tionernes langsigtede udvikling. Det forventes, at disse sær-
    ligt vigtige beslutninger kan være foretaget og effektueret
    indenfor afslutningen af de første ordinære bestyrelsers
    funktionsperiode.
    Efter udløbet af de første ordinære institutionsbestyrelsers
    funktionsperiode forventes der ikke at være ledelses- og
    strategimæssige opgaver og beslutninger svarende til, hvad
    der må forventes i løbet af de nye institutioners første leve-
    år. Det er vurderingen, at institutionerne fra og med den an-
    den ordinære bestyrelses tiltræden pr. 1. maj 2022 vil kunne
    overgå til en mere driftspræget organisation, som ikke nød-
    vendiggør, at alle kommunalbestyrelser kan udpege et med-
    lem til bestyrelsen.
    Den foreslåede ikrafttrædelse af § 1, nr. 2, vil indebære, at
    de foreslåede ændringer, som følger af lovforslagets § 1, nr.
    1, alene vil gælde i den første ordinære bestyrelses funkti-
    onsperiode. Forslaget indebærer således, at disse ændringer
    herefter rulles tilbage til gældende ret ved nærværende lov-
    forslags fremsættelse.
    Det bemærkes i denne henseende, at det af § 16 i lov om in-
    stitutioner for forberedende grunduddannelse (lov nr. 698 af
    8. juni 2018) følger, at bestyrelsens funktionsperiode er på 4
    år og normalt følger valgperioden for kommuner.
    Dette er konkret udmøntet i § 3 i den standardvedtægt for de
    nye institutioner, som findes i bilag 1 til bekendtgørelse nr.
    1094 af 30. august 2018 om visse midlertidige regler for in-
    stitutioner for forberedende grunduddannelse. Det følger
    heraf, at bestyrelsens funktionsperiode er fire år løbende fra
    førstkommende 1. maj efter, at valg til kommunalbestyrelser
    har været afholdt.
    Det næste valg til kommunalbestyrelser afholdes i 2021. For
    de første ordinære bestyrelser for de nye institutioner for
    forberedende grunduddannelse har det på den baggrund ikke
    været muligt at sikre den forudsatte fulde 4-årige funktions-
    periode.
    Det følger således af § 14, stk. 2, i den nævnte standardved-
    tægt for de nye institutioner, at funktionsperioden for de be-
    styrelser, der tiltræder i 2019 (dvs. de første ordinære besty-
    relser), løber til den 30. april 2022.
    Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
    land, da lov om institutioner for forberedende grunduddan-
    nelse, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og
    Grønland og heller ikke kan sættes i kraft ved kgl. anord-
    ning.
    9
    Bilag
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutioner for forbered-
    ende grunduddannelse, som ændret ved § 41 i lov nr. 1518
    af 18. december 2018 og § 12 i lov nr. 1736 af 27. december
    2018, foretages følgende ændringer:
    § 11. …
    Stk. 2. …
    Stk. 3. Undervisningsministeren kan for institutioner med
    dækningsområder inden for otte kommuner eller derover el-
    ler ved udvidet medarbejderrepræsentation, jf. § 12, stk. 3,
    2. pkt., tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer
    med stemmeret kan være op til 15.
    Stk. 4. …
    1. § 11, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med
    stemmeret kan udvides op til det ulige antal, som sikrer, at
    alle kommunalbestyrelser i institutionens dækningsområde
    kan udpege et bestyrelsesmedlem, jf. § 12, stk. 2, nr. 1. For
    institutioner, hvor udvidet medarbejderrepræsentation an-
    vendes, jf. § 12, stk. 3, 2. pkt., kan undervisningsministeren
    endvidere tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlem-
    mer med stemmeret kan være højere end det antal, som føl-
    ger af stk. 2 eller af 1. pkt.«
    2. § 11, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Undervisningsministeren kan for institutioner med

    10