Fremsat den 7. februar 2019 af undervisningsministeren (Merete Riisager)

Fremsat den 7. februar 2019 af undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse
(Bestyrelsessammensætning)
§ 1
I lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutioner for
forberedende grunduddannelse, som ændret ved § 41 i lov
nr. 1518 af 18. december 2018 og § 12 i lov nr. 1736 af 27.
december 2018, foretages følgende ændringer:
1. § 11, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med
stemmeret udvides op til det ulige antal, som sikrer, at alle
kommunalbestyrelser i institutionens dækningsområde kan
udpege et bestyrelsesmedlem, jf. § 12, stk. 2, nr. 1. For insti-
tutioner, hvor udvidet medarbejderrepræsentation anvendes,
jf. § 12, stk. 3, 2. pkt., kan undervisningsministeren tillade,
at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret
kan være højere end det antal, som følger af stk. 2 eller af 1.
pkt.«
2. § 11, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3 Undervisningsministeren kan for institutioner med
dækningsområder inden for otte kommuner eller derover el-
ler ved udvidet medarbejderrepræsentation, jf. § 12, stk. 3,
2. pkt., tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer
med stemmeret kan være op til 15.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2019, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. maj 2022.
Lovforslag nr. L 163 Folketinget 2018-19
Undervisningsmin., j.nr. 18-913
CU000550
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål, baggrund og hovedpunkter
2. Lovforslagets indhold
2.1. Sammensætning af bestyrelser på institutioner for
forberedende grunduddannelse
2.1.1.Gældende ret
2.1.2.Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.1.2.1.Sammensætning af de første bestyrelser på in-
stitutioner for forberedende grunduddannelse
2.1.2.2.Ophør af den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1 Lovforslagets formål, baggrund og hovedpunkter
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Sociali-
stisk Folkeparti og Radikale Venstre, Alternativet og En-
hedslisten indgik den 13. oktober 2017 Aftale om bedre veje
til uddannelse og job.
Med den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job
ønskede aftalekredsen, at der skulle etableres en nyt, samlet
forberedende uddannelsestilbud til personer under 25 år,
som har brug for forudgående faglig eller personlig opkvali-
ficering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse el-
ler komme i beskæftigelse.
Uddannelsestilbuddet skulle benævnes forberedende grund-
uddannelse (FGU) og skulle erstatte en række af de eksister-
ende forberedende tilbud og uddannelser, herunder fuldt ud
produktionsskoletilbud, kombineret ungdomsuddannelse og
erhvervsgrunduddannelse samt endvidere almen voksenud-
dannelse og forberedende voksenundervisning og ordblin-
deundervisning for voksne for deltagere i målgruppen.
De institutionsretlige elementer af den politiske aftale om
bedre veje til uddannelse og job blev lovgivningsmæssigt
udmøntet ved lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutioner for
forberedende grunduddannelse.
Den 19. september 2018 stiftede undervisningsministeren 27
institutioner for forberedende grunduddannelse i medfør af §
59 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.
I nogle få tilfælde havde bestemmelserne i lov nr. 698 af 8.
juni 2018 om institutioner for forberedende grunduddannel-
se om det maksimale antal af medlemmer i de nye institutio-
ners bestyrelser den konsekvens, at ikke alle kommunalbe-
styrelser fik mulighed udpege et medlem i institutionsbesty-
relserne.
Denne begrænsning findes uhensigtsmæssig i lyset af de be-
tydelige ledelses- og strategimæssige opgaver og beslutnin-
ger, herunder for de berørte kommuner, som vil skulle fore-
tages i løbet af de nye institutioners første leveår.
Det foreslås i lyset heraf, at bestemmelserne i lov om insti-
tutioner for forberedende grunduddannelse vedrørende an-
tallet af bestyrelsesmedlemmer ændres således, at alle kom-
muner vil have mulighed for at udpege medlemmer til de
første ordinære institutionsbestyrelser uanset antallet af
kommuner i institutionens dækningsområde.
Der foreslås endvidere, at muligheden for at udvide antallet
af bestyrelsesmedlemmer begrænses til de første ordinære
bestyrelsers funktionsperiode, som løber indtil den 30. april
2022.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Sammensætning af bestyrelser på institutioner for for-
beredende grunduddannelse
2.1.1. Gældende ret
Efter § 11, stk. 1, i lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutio-
ner for forberedende grunduddannelse ledes institutionen af
en bestyrelse.
Det følger af § 11, stk. 2, i lov om institutioner for forbered-
ende grunduddannelse, at bestyrelsen består af 7-11 stem-
meberettigede medlemmer i ulige antal.
Efter § 11, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse kan undervisningsministeren for institutio-
ner med dækningsområder inden for otte kommuner eller
derover eller ved udvidet medarbejderrepræsentation, jf. §
12, stk. 3, 2. pkt., tillade, at det samlede antal bestyrelses-
medlemmer med stemmeret kan være op til 15.
Det følger af § 12, stk. 2, i lov om institutioner for forbered-
ende grunduddannelse, at følgende udpeger udefrakommen-
de medlemmer af bestyrelsen i en institutions dækningsom-
råde: 1) kommunalbestyrelserne (et eller flere medlemmer),
2) arbejdsmarkedets organisationer i ligelig repræsentation
og 3) bestyrelser for erhvervsskoler.
2
Det fremgår dernæst af § 12, stk. 3, i lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse, at institutionens medarbej-
dere udpeger to medlemmer til bestyrelsen, hvor det ene
medlem har stemmeret. Det følger i øvrigt af bestemmelsen,
at antallet af medlemmer udpeget af medarbejderne dog kan
udvides med sigte på, at medarbejdere fra forskellige skoler
tilhørende institutionen kan være repræsenteret i bestyrel-
sen.
Det fremgår endvidere af § 12, stk. 4, i lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse, at elevrådet på institutio-
nen for forberedende grunduddannelse udpeger en tilforord-
net til institutionens bestyrelse, dvs. et bestyrelsesmedlem
uden stemmeret.
Bestemmelsen i § 11 i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse fastlægger sammen med § 12 i lov om in-
stitutioner for forberedende grunduddannelse institutioner-
nes bestyrelsers sammensætning.
Bestemmelsen i § 11, stk. 1, i lov om institutioner for forbe-
redende grunduddannelse fastslår bestyrelsens overordnede
og suveræne ledelsesret på institutioner for forberedende
grunduddannelse.
§ 11, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende grundud-
dannelse indebærer, at en institutions bestyrelse som ud-
gangspunkt har 7-11 medlemmer med stemmeret.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelserne, jf. Folke-
tingstidende 2017-18, tillæg A, L 200 som fremsat, side 39,
at det angivne spænd i medlemsantallet skal ses i sammen-
hæng med, at de nye institutioner for forberedende grundud-
dannelse forventes at blive forholdsvis store og komplekse
organisationer, og at de vil have medarbejdere lokaliseret på
forskellige geografiske placeringer. Spændet var endvidere
tiltænkt at tage højde for, at de nye institutioner for forbe-
redende grunduddannelse vil gå på tværs af kommunegræn-
ser og dermed forskelige kommunale interesser, og at kom-
muneantallet kan variere og i nogle tilfælde blive relativt
højt.
Efter § 12, stk. 2 og 3, i lov om institutioner for forbereden-
de grunduddannelse skal de øvrige udpegningsberettigede
samlet udpege mindst fire medlemmer med stemmeret til en
institutions bestyrelse. Det omfatter mindst to medlemmer
udpeget paritetisk af arbejdsmarkedets organisationer, et
medlem udpeget af erhvervsskolerne i dækningsområdet og
et medlem udpeget af institutionens medarbejdere.
I normalsituationen giver § 11, stk. 2, i lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse således mulighed for at
etablere institutioner for forberedende grunduddannelse med
op til syv kommuner i institutionens dækningsområde, hvis
kommunalbestyrelserne i institutionens dækningsområde
skal kunne udpege et antal bestyrelsesmedlemmer, der
mindst svarer til antallet af kommunalbestyrelser i dæk-
ningsområdet.
Dertil kommer muligheden i § 11, stk. 3, i lov om institutio-
ner for forberedende grunduddannelse, hvorefter antallet af
bestyrelsesmedlemmer kan hæves til i alt 15 i nogle nærme-
re angivne tilfælde. Også denne bestemmelse var ifølge for-
arbejderne tiltænkt at tage højde for situationer med mange
kommuner eller skoler i en institutions dækningsområde.
Bestemmelsen tilsigter således at skabe mulighed for, at der
kan udpeges yderligere fire medlemmer til bestyrelsen, som
kan tilføre bestyrelsen viden om lokale, kommunale interes-
ser og hensyn eller sikre en bredere medarbejderrepræsenta-
tion, jf. herved Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 200
som fremsat, side 39.
Det er efter §§ 11 og 12 i lov om institutioner for forbered-
ende grunduddannelse bestyrelsen selv, der i institutionens
vedtægt skal fastlægge bestyrelsens sammensætning ud fra
lokale prioriteringer, ønsker og behov. Sammensætningen
skal blot afspejle kravene om udpegningsberettigede (dvs.
kommuner, arbejdsmarkedsparter, erhvervsskoler, ansatte
og elever), om minimumsgrænsen på 7 medlemmer, og om
maksimumsgrænserne på 11 eller i visse tilfælde 15 med-
lemmer. Sammensætningen skal derudover være i overens-
stemmelse med betingelsen om et ulige antal bestyrelses-
medlemmer med stemmeret.
De to bestemmelser regulerer således ikke, hvorvidt de
kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer tilsammen skal
være i flertal i en institutions bestyrelse. Bestemmelserne er
ikke til hinder for, at disse medlemmer kan have flertal i en
institutions bestyrelse, men forudsætter omvendt heller ikke,
at de skal have flertal i en institutions bestyrelse. Begge dele
er således muligt afhængigt af, hvad der er bestemt i institu-
tionens vedtægt ud fra de lokale prioriteringer, ønsker og be-
hov.
§§ 11 og 12 i lov om institutioner for forberedende grundud-
dannelse kan i øvrigt ikke ses som udtryk for at indeholde et
formelt krav om, at hver kommunalbestyrelse skal udpege et
medlem i bestyrelsen for en institution for forberedende
grunduddannelse. Bestemmelsen i § 12, stk. 2, nr. 1, i lov
om institutioner for forberedende grunduddannelse angiver i
sammenhæng med lovens § 11, stk. 3, således alene, at der
er mulighed for, at dette kan være tilfældet, men giver ikke
kommunalbestyrelserne et krav herpå.
2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
2.1.2.1. Sammensætning af de første bestyrelser på instituti-
oner for forberedende grunduddannelse
Den 19. september 2018 stiftede undervisningsministeren 27
institutioner for forberedende grunduddannelse i medfør af §
59 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse
og udpegede samtidig de første institutionsbestyrelser (dvs.
de nuværende institutionsbestyrelser, som skal virke indtil
de i løbet af foråret 2019 afløses af de første ordinære insti-
tutionsbestyrelser). Efter drøftelse med partierne bag den
politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job fra okto-
3
ber 2017 blev det i den forbindelse fastsat, at ingen kategori
af udpegningsberettigede skulle have adgang til at udpege et
bestyrelsesflertal ved institutionernes stiftelse, dvs. i de førs-
te institutionsbestyrelser.
Sigtet med denne beslutning var at sikre balance blandt
medlemmerne i de første institutionsbestyrelser med det for-
mål at understøtte et konstruktivt og ligeværdigt bestyrelses-
samarbejde mellem de udpegede repræsentanter.
Beslutningen indebar i nogle få tilfælde, at ikke alle kom-
munalbestyrelser fik mulighed udpege et bestyrelsesmedlem
som følge af maksimumsgrænserne for bestyrelsesmedlem-
mer i institutionsbestyrelserne.
En af de første bestyrelsers kerneopgaver er at fastsætte in-
stitutionernes første vedtægt, herunder de nærmere regler
om institutionsbestyrelsens sammensætning.
I det omfang de første institutionsbestyrelser lokalt måtte
finde det hensigtsmæssigt, at det i institutionens første ved-
tægt sikres, at ingen kategori af de udpegningsberettigede
skal kunne udpege et flertal i de første ordinære institutions-
bestyrelser (dvs. de institutionsbestyrelser, som i løbet af
foråret 2019 efterfølger de nuværende første bestyrelser), vil
de nævnte maksimumsgrænser for antallet af bestyrelses-
medlemmer for institutioner med mange kommuner i dæk-
ningsområdet således have den konsekvens, at det ikke sam-
tidigt vil være muligt at sikre, at alle kommunalbestyrelser
kan udpege et medlem til den første ordinære institutionsbe-
styrelse.
Denne begrænsning findes uhensigtsmæssig i lyset af de be-
tydelige ledelses- og strategimæssige opgaver og beslutnin-
ger, herunder for de berørte kommuner, som vil skulle fore-
tages i løbet af de nye institutioners første leveår.
Det er vurderingen, at det i relation til de første ordinære in-
stitutionsbestyrelser vil være relevant at sikre, at alle kom-
munalbestyrelser får mulighed for udpege et medlem til den
første ordinære institutionsbestyrelse.
Det er ligeledes vurderingen, at det også i relation til de
første ordinære institutionsbestyrelser vil kunne være rele-
vant at sikre balance blandt medlemmerne i bestyrelsen
(dvs. at ingen kategori af udpegningsberettigede har adgang
til at udpege et bestyrelsesflertal).
Med henblik på at muliggøre, at disse to hensyn begge kan
imødekommes foreslås det at nyaffatte § 11, stk. 3, i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse således, at
det af 1. pkt. vil fremgå, at det samlede antal bestyrelses-
medlemmer med stemmeret udvides op til det ulige antal,
som sikrer, at alle kommunalbestyrelser i institutionens
dækningsområde kan udpege et bestyrelsesmedlem.
Hensigten med forslaget er således at sikre et bredt og tæt
ejerskab til de første års vigtige strategiske beslutninger om
de nye institutionernes langsigtede udvikling. Det forventes,
at disse særligt vigtige beslutninger kan være foretaget og
effektueret indenfor afslutningen af de første ordinære be-
styrelsers funktionsperiode. Bestemmelsen foreslås derfor
alene at skulle gælde den første ordinære bestyrelses funkti-
onsperiode, dvs. frem til den 30. april 2022, jf. herved afsnit
2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt lov-
forslagets § 1, nr. 2, og § 2, stk. 2, og bemærkningerne her-
til.
Det forslås endvidere, at undervisningsministeren for insti-
tutioner med dækningsområder, hvor udvidet medarbejder-
repræsentation anvendes, skal kunne tillade, at det samlede
antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret kan være høje-
re end dels det antal, som følger af hovedreglen om 7-11
medlemmer i bestyrelsen, dels det antal, som følger af den
foreslåede nye undtagelse, hvorefter det samlede antal be-
styrelsesmedlemmer med stemmeret udvides op til det ulige
antal, som sikrer, at alle kommunalbestyrelser i institutio-
nens dækningsområde kan udpege et bestyrelsesmedlem.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
2.1.2.2. Ophør af den foreslåede ordning
De første ordinære institutionsbestyrelsers funktionsperiode
udløber den 30. april 2022. Herefter forventes der ikke at
være ledelses- og strategimæssige opgaver og beslutninger
svarende til, hvad der må forventes i løbet af de nye institu-
tioners første leveår.
Det er således vurderingen, at institutionerne fra og med den
anden ordinære bestyrelses tiltræden pr. 1. maj 2022 vil
kunne overgå til en mere driftspræget organisation, som ik-
ke nødvendiggør, at alle kommunalbestyrelser kan udpege et
medlem til bestyrelsen.
Det foreslås på den baggrund at parallelaffatte § 11, stk. 3, i
lov om institutioner for forberedende grunduddannelse (lov
nr. 698 af 8. juni 2018) med sigte på rulle de ændringer ved-
rørende de første ordinære institutionsbestyrelsers sammen-
sætning, som foreslås etableret efter lovforslagets § 1, nr. 1,
tilbage til gældende ret ved nærværende lovforslags frem-
sættelse.
Det foreslåede vil indebære, at det foreslåede nye § 11, stk.
3, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1, bortfalder.
Den foreslåede parallelaffattelse af § 11, stk. 3, i lov om in-
stitutioner for forberedende grunduddannelse foreslås at træ-
de i kraft den 1. maj 2022, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, såle-
des, at de ændringer, som foreslås gennemført med lovfor-
slagets § 1, nr. 1, alene vil omfatte den første ordinære be-
styrelses funktionsperiode.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og § 2, stk. 2, og be-
mærkningerne hertil.
4
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller implementerings-
mæssige konsekvenser for det offentlige.
Med hensyn til implementeringsmæssige konsekvenser for
det offentlige vurderes det således ikke, at den foreslåede
udvidelse, hvorefter de eksisterende udpegningsberettigende
kan indstille flere personer end oprindeligt, vil ændre på in-
stitutionernes og de udpegningsberettigedes arbejdsgange og
sagsbehandling, herunder de forvaltningsretlige krav til
sagsbehandlingen. Forslaget vurderes heller ikke at kræve
særskilt digitaliserede arbejdsgange, herunder it-systemer,
opbevaring og deling af data, i videre omfang end sædvan-
ligt i forhold til personalesager. Det foreslåede indebærer
endelig ikke oprettelse eller nedlæggelse af institutioner el-
ler ændringer i institutionernes eller de udpegningsberettige-
des kerneopgaver, deres lokalebehov, ændrede åbningstider,
kompetenceudvikling eller øvrige driftsforhold eller vilkår
af væsentlig betydning for administrationen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
Udpegning af bestyrelsesmedlemmer på institutioner for for-
beredende grunduddannelse pålægger således ikke erhvervs-
virksomheder byrder, da opgaven i udgangspunktet alene
berører kommuner, arbejdsgiveres og arbejdstageres organi-
sationer samt statslige erhvervsskoler. Principperne for agil
erhvervsrettet regulering vurderes dermed ikke at være rele-
vante for dette lovforslag.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har li-
geledes vurderet, at lovforslaget ikke er erhvervsrelevant.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden den 16. november
2018 til den 11. december 2018 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, B-SOSU, Centralorganisationernes Fællesud-
valg, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler –
grundskoler & gymnasier, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri,
Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Ungdoms
Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Besty-
relserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne,
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymna-
sier, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske
Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Dan-
ske Underviserorganisationers Samråd, Datatilsynet, Efter-
skoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs-
skolelederne, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Er-
hvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Finans Danmark,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes
Forening i Danmark, Forbundet af Offentlige Ansatte, For-
eningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne
Friskoler, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, For-
eningen af tekniske og administrative tjenestemænd, For-
eningen Frie Fagskoler, Forhandlingsfællesskabet, Forstan-
derkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler,
Frie Skolers Lærerforening, Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd (FTF), Gymnasiernes Bestyrelsesfor-
ening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal,
HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes
Landsforening, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbe-
styrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen
for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10.
Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomssko-
leledere, Landsorganisationen i Danmark, Landssammen-
slutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Ledersamrådet,
Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation, Modernise-
ringsstyrelsen, Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisionen,
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
(REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen og
Efteruddannelse (VEU-Rådet), Selveje Danmark, Skolele-
derforeningen, Skole og Forældre, Uddannelsesforbundet,
Uddannelseslederne, Ungdomsskoleforeningen, VUC Be-
styrelsesforeningen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
5
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 11, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse ledes institutionen af en bestyrelse.
Det følger af § 11, stk. 2, i lov nr. 698 af 8. juni 2018 om
institutioner for forberedende grunduddannelse, at bestyrel-
sen består af 7-11 stemmeberettigede medlemmer i ulige an-
tal.
Efter § 11, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse kan undervisningsministeren for institutio-
ner med dækningsområder inden for otte kommuner eller
derover eller ved udvidet medarbejderrepræsentation, jf. §
12, stk. 3, 2. pkt., tillade, at det samlede antal bestyrelses-
medlemmer med stemmeret kan være op til 15.
Det følger af § 12, stk. 2, i lov om institutioner for forbered-
ende grunduddannelse, at følgende udpeger udefrakommen-
de medlemmer af bestyrelsen i en institutions dækningsom-
råde: 1) kommunalbestyrelserne (et eller flere medlemmer),
2) arbejdsmarkedets organisationer i ligelig repræsentation
og 3) bestyrelser for erhvervsskoler.
Det fremgår dernæst af § 12, stk. 3, i lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse, at institutionens medarbej-
dere udpeger to medlemmer til bestyrelsen, hvor det ene
medlem har stemmeret. Det følger i øvrigt af bestemmelsen,
at antallet af medlemmer udpeget af medarbejderne dog kan
udvides med sigte på, at medarbejdere fra forskellige skoler
tilhørende institutionen kan være repræsenteret i bestyrel-
sen.
Det fremgår endvidere af § 12, stk. 4, i lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse, at elevrådet på institutio-
nen for forberedende grunduddannelse udpeger en tilforord-
net til institutionens bestyrelse, dvs. et bestyrelsesmedlem
uden stemmeret.
Bestemmelsen i § 11 i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse fastlægger sammen med § 12 i lov om in-
stitutioner for forberedende grunduddannelse institutioner-
nes bestyrelsers sammensætning.
Bestemmelsen i § 11, stk. 1, i lov om institutioner for forbe-
redende grunduddannelse fastslår bestyrelsens overordnede
og suveræne ledelsesret på institutioner for forberedende
grunduddannelse.
§ 11, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende grundud-
dannelse indebærer, at en institutions bestyrelse som ud-
gangspunkt har 7-11 medlemmer med stemmeret.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelserne, jf. Folke-
tingstidende 2017-18, tillæg A, L 200 som fremsat, side 39,
at det angivne spænd i medlemsantallet skal ses i sammen-
hæng med, at de nye institutioner for forberedende grundud-
dannelse forventes at blive forholdsvis store og komplekse
organisationer, og at de vil have medarbejdere lokaliseret på
forskellige geografiske placeringer. Spændet var endvidere
tiltænkt at tage højde for, at de nye institutioner for forbe-
redende grunduddannelse vil gå på tværs af kommunegræn-
ser og dermed forskelige kommunale interesser, og at kom-
muneantallet kunne variere og i nogle tilfælde blive relativt
højt.
Efter § 12, stk. 2 og 3, i lov om institutioner for forbereden-
de grunduddannelse skal de øvrige udpegningsberettigede
samlet udpege mindst fire medlemmer med stemmeret til en
institutions bestyrelse. Det omfatter mindst to medlemmer
udpeget paritetisk af arbejdsmarkedets organisationer, et
medlem udpeget af erhvervsskolerne i dækningsområdet og
et medlem udpeget af institutionens medarbejdere.
I normalsituationen giver § 11, stk. 2, i lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse således mulighed for at
etablere institutioner for forberedende grunduddannelse med
op til syv kommuner i institutionens dækningsområde, hvis
kommunalbestyrelserne i institutionens dækningsområde
skal kunne udpege et antal bestyrelsesmedlemmer, der
mindst svarer til antallet af kommunalbestyrelser i dæk-
ningsområdet.
Dertil kommer muligheden i § 11, stk. 3, i lov om institutio-
ner for forberedende grunduddannelse, hvorefter antallet af
bestyrelsesmedlemmer kan hæves til i alt 15 i nogle nærme-
6
re angivne tilfælde. Også denne bestemmelse var ifølge for-
arbejderne tiltænkt at tage højde for situationer med mange
kommuner eller skoler i en institutions dækningsområde.
Bestemmelsen tilsigter således at skabe mulighed for, at der
kan udpeges yderligere fire medlemmer til bestyrelsen, som
kan tilføre bestyrelsen viden om lokale, kommunale interes-
ser og hensyn eller sikre en bredere medarbejderrepræsenta-
tion, jf. herved Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 200
som fremsat, side 39.
Det er efter §§ 11 og 12 i lov om institutioner for forbered-
ende grunduddannelse bestyrelsen selv, der i institutionens
vedtægt skal fastlægge bestyrelsens sammensætning ud fra
lokale prioriteringer, ønsker og behov. Sammensætningen
skal blot afspejle kravene om udpegningsberettigede (dvs.
kommuner, arbejdsmarkedsparter, erhvervsskoler, ansatte
og elever), om minimumsgrænsen på 7 medlemmer, og om
maksimumsgrænserne på 11 eller i visse tilfælde 15 med-
lemmer. Sammensætningen skal derudover være i overens-
stemmelse med betingelsen om et ulige antal bestyrelses-
medlemmer med stemmeret.
De to bestemmelser regulerer således ikke, hvorvidt de
kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer tilsammen skal
være i flertal i en institutions bestyrelse. Bestemmelserne er
ikke til hinder for, at disse medlemmer kan have flertal i en
institutions bestyrelse, men forudsætter omvendt heller ikke,
at de skal have flertal i en institutions bestyrelse. Begge dele
er således muligt afhængigt af, hvad der er bestemt i institu-
tionens vedtægt ud fra de lokale prioriteringer, ønsker og be-
hov.
§§ 11 og 12 i lov om institutioner for forberedende grundud-
dannelse kan i øvrigt ikke ses som udtryk for at indeholde et
formelt krav om, at hver kommunalbestyrelse skal udpege et
medlem i bestyrelsen for en institution for forberedende
grunduddannelse. Bestemmelsen i § 12, stk. 2, nr. 1, i lov
om institutioner for forberedende grunduddannelse angiver i
sammenhæng med § 11, stk. 3, således alene, at der er mu-
lighed for, at dette kan være tilfældet, men giver ikke kom-
munalbestyrelserne et krav herpå.
Det foreslås at nyaffatte § 11, stk. 3, i lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse således, at det samlede
antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret udvides op til
det ulige antal, som sikrer, at alle kommunalbestyrelser i in-
stitutionens dækningsområde kan udpege et bestyrelsesmed-
lem, jf. § 12, stk. 2, nr. 1. Det fremgår endvidere, at for in-
stitutioner, hvor udvidet medarbejderrepræsentation anven-
des, jf. § 12, stk. 3, 2. pkt., kan undervisningsministeren
endvidere tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlem-
mer med stemmeret kan være højere end det antal, som føl-
ger af stk. 2 eller af 1. pkt.
Baggrunden for forslaget udspringer af arbejdet med at eta-
blere de nye institutioner for forberedende grunduddannelse,
som pågår i øjeblikket. Der henvises i denne henseende i øv-
rigt til afsnit 2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslåede 1. pkt. vil indebære, at det samlede antal be-
styrelsesmedlemmer med stemmeret for de første ordinære
institutionsbestyrelsers vedkommende i alle tilfælde vil kun-
ne tilrettelægges således, at både hensynet til, at ingen kate-
gori af udpegningsberettiget myndighed, organisation m.v.
skal kunne udpege et flertal i bestyrelsen, og hensynet til, at
alle kommunalbestyrelser i institutionens dækningsområde
får mulighed for at udpege et medlem af bestyrelsen, vil
kunne imødekommes i institutionernes første vedtægt.
Den foreslåede formulering vil samtidig sikre, at antallet af
kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer mindst vil
kunne svare til antallet af kommuner i institutionens geogra-
fiske dækningsområde. Herved vil maksimumsgrænserne
for bestyrelsesmedlemmer i institutionsbestyrelserne ikke
kunne forhindre, at alle kommunalbestyrelser i dæknings-
området kan udpege et bestyrelsesmedlem.
Den foreslåede formulering vil i øvrigt indebære, at der
principielt set ikke vil være en maksimumsgrænse for antal-
let af bestyrelsesmedlemmer i institutionsbestyrelserne.
Det bemærkes, at der med den foreslåede formulering om, at
alle kommunalbestyrelser i institutionens dækningsområde
kan udpege et bestyrelsesmedlem, tilsigtes at skabe en rets-
stilling, hvor alle kommuner har mulighed for at udpege et
udpege et bestyrelsesmedlem, hvis det ønskes, men hvor
dette omvendt ikke er en pligt. Efter det foreslåede vil §§ 11
og 12 i lov om institutioner for forberedende grunduddan-
nelse således fortsat ikke indeholde et formelt krav om, at
hver kommunalbestyrelse skal udpege et medlem i bestyrel-
sen for en institution for forberedende grunduddannelse.
Det foreslåede vil endelig ikke ændre på, at det fortsat efter
§§ 11 og 12 i lov om institutioner for forberedende grundud-
dannelse vil være bestyrelsen selv, der i institutionens ved-
tægt skal fastlægge bestyrelsens sammensætning ud fra lo-
kale prioriteringer, ønsker og behov. Det foreslåede vil der-
med ikke ændre på det forhold, at de to bestemmelser ikke
regulerer spørgsmålet om flertal og stemmebalance i en in-
stitutions bestyrelse. Efter den foreslåede ændring af § 11,
stk. 3, vil de to bestemmelser således i sammenhæng ikke
indebære, at en bestemt kategori af bestyrelsesmedlemmer
skal have flertal i en institutions bestyrelse. Bestemmelserne
er dog heller ikke til hinder for, at bestemt kategori kan have
flertal i en institutions bestyrelse. Begge dele vil fortsat være
muligt, men udelukkende og i det hele defineret af, hvad be-
styrelsen selv bestemmer i institutionens vedtægt i overens-
stemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov.
Det foreslåede 2. pkt. er reelt udtryk for gældende ret i rela-
tion til muligheden for udvidet medarbejderrepræsentation
med de tilpasninger, som følger dels af, at antallet af de
kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer vil være ud-
tømmende reguleret i det foreslåede 1. pkt., dels af, at der
som følge heraf principielt set ikke længere vil være en
maksimumsgrænse for antallet af bestyrelsesmedlemmer i
institutionsbestyrelserne.
7
Det foreslåede ændrer således ikke på, at bestemmelsen fort-
sat i indholdsmæssig forstand er tiltænkt at skabe mulighed
for, at der efter en skønsmæssig vurdering kan gives tilladel-
se til at udpege yderligere medlemmer til bestyrelsen. Som
efter den eksisterende bestemmelse vil tilladelse hertil kun-
ne gives ud fra en vurdering af hensynet til sikre en bredere
medarbejderrepræsentation på en institution, hvilket fx kan
være relevant i forhold til større institutioner med generelt
mange medarbejdere, eller i tilfælde hvor en institution har
mange tilhørende skoler eventuelt tillige placeret med stor
geografisk spredning.
Den foreslåede formulering, hvorefter det vil kunne tillades,
at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret
kan være højere end det antal, som følger af stk. 2 eller af 1.
pkt., vil således indebære, at udvidet medarbejderrepræsen-
tation vil kunne anvendes, hvis dette skønnes hensigtsmæs-
sigt både i forhold til bestyrelser, som antalsmæssigt holder
sig inden for de 11 medlemmer, som følger af § 11, stk. 2, i
lov om institutioner for forberedende grunduddannelse (hen-
visningen til stk. 2), og i forhold til bestyrelser, hvor der i
institutionens vedtægt er fastsat et udvidet antal bestyrelses-
medlemmer (henvisningen til 1. pkt.).
Det foreslåede vil således indebære, at der principielt set
heller ikke vil være en maksimumsgrænse for antallet af
medarbejderudpegede repræsentanter i institutionsbestyrel-
serne. Det vil som det gælder i dag i første række være op til
institutionernes bestyrelser at vurdere behovet for eventuelt
at udvide antallet af medarbejderudpegede repræsentanter
ud fra de lokale forhold, herunder navnlig antallet af tilhø-
rende skoler på institutionen. Som det gælder i dag vil det
dog også efter forslaget forudsætte undervisningsministe-
rens konkrete godkendelse at udvide antallet af bestyrelses-
medlemmer i disse tilfælde.
Der henvises samtidig til lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det
foreslås at parallelaffatte § 11, stk. 3, i lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse med sigte rulle de æn-
dringer, som her foreslås etableret, tilbage til gældende ret
ved nærværende lovforslags fremsættelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det foreslås at parallelaffatte § 11, stk. 3, i lov nr. 698 af 8.
juni 2018 om institutioner for forberedende grunduddannel-
se med sigte på at rulle de ændringer, som foreslås etableret
efter lovforslagets § 1, nr. 1, tilbage til gældende ret ved
nærværende lovforslags fremsættelse.
Efter § 11, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse kan undervisningsministeren for institutio-
ner med dækningsområder inden for otte kommuner eller
derover eller ved udvidet medarbejderrepræsentation, jf. §
12, stk. 3, 2. pkt., tillade, at det samlede antal bestyrelses-
medlemmer med stemmeret kan være op til 15. Bestemmel-
sen – som således foreslås genetableret - tilsigter at skabe
mulighed for, at der kan udpeges yderligere fire medlemmer
til bestyrelsen, som kan tilføre bestyrelsen viden om lokale,
kommunale interesser og hensyn eller sikre en bredere med-
arbejderrepræsentation.
Baggrunden for det foreslåede i lovforslagets § 1, nr. 1, er at
sikre et bredt og tæt ejerskab til de første års vigtige strategi-
ske beslutninger om de nye institutionernes langsigtede ud-
vikling. Det forventes, at disse særligt vigtige beslutninger
kan være foretaget og effektueret indenfor afslutningen af de
første ordinære bestyrelsers funktionsperiode.
Efter udløbet af de første ordinære institutionsbestyrelsers
funktionsperiode forventes der ikke at være ledelses- og
strategimæssige opgaver og beslutninger svarende til, hvad
der må forventes i løbet af de nye institutioners første leve-
år. Det er vurderingen, at institutionerne fra og med den an-
den ordinære bestyrelses tiltræden pr. 1. maj 2022 vil kunne
overgå til en mere driftspræget organisation, som ikke nød-
vendiggør, at alle kommunalbestyrelser kan udpege et med-
lem til bestyrelsen.
Det foreslåede vil indebære, at det foreslåede nye § 11, stk.
3, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1, alene vil gælde i den første ordi-
nære bestyrelses funktionsperiode, og at det derefter bortfal-
der. Det vil betyde, at der på ny vil gælde en maksimums-
grænse på 15 bestyrelsesmedlemmer med stemmeret, og at
det på ny vil være undervisningsministerens kompetence at
tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med
stemmeret udvides til 15 for institutioner med dækningsom-
råder inden for otte kommuner eller derover eller ved udvi-
det medarbejderrepræsentation.
Den foreslåede parallelaffattelse af § 11, stk. 3, i lov om in-
stitutioner for forberedende grunduddannelse foreslås at træ-
de i kraft den 1. maj 2022, jf. lovforslagets § 2, stk. 2. Den
foreslåede ikrafttrædelse vil i praksis indebære, at de æn-
dringer, som foreslås gennemført med lovforslagets § 1, nr.
1, alene vil omfatte den første ordinære bestyrelses funkti-
onsperiode.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, stk. 2, og be-
mærkningerne hertil og i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2019,
jf. dog stk. 2.
Den foreslåede henvisning til stk. 2 vil indebære, at lovfor-
slagets § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. april 2019.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 2, træder i kraft
den 1. maj 2022.
Baggrunden for det foreslåede stk. 2 er lovforslagets § 1, nr.
1, som har til formål at sikre et bredt og tæt ejerskab til de
8
første års vigtige strategiske beslutninger om de nye institu-
tionernes langsigtede udvikling. Det forventes, at disse sær-
ligt vigtige beslutninger kan være foretaget og effektueret
indenfor afslutningen af de første ordinære bestyrelsers
funktionsperiode.
Efter udløbet af de første ordinære institutionsbestyrelsers
funktionsperiode forventes der ikke at være ledelses- og
strategimæssige opgaver og beslutninger svarende til, hvad
der må forventes i løbet af de nye institutioners første leve-
år. Det er vurderingen, at institutionerne fra og med den an-
den ordinære bestyrelses tiltræden pr. 1. maj 2022 vil kunne
overgå til en mere driftspræget organisation, som ikke nød-
vendiggør, at alle kommunalbestyrelser kan udpege et med-
lem til bestyrelsen.
Den foreslåede ikrafttrædelse af § 1, nr. 2, vil indebære, at
de foreslåede ændringer, som følger af lovforslagets § 1, nr.
1, alene vil gælde i den første ordinære bestyrelses funkti-
onsperiode. Forslaget indebærer således, at disse ændringer
herefter rulles tilbage til gældende ret ved nærværende lov-
forslags fremsættelse.
Det bemærkes i denne henseende, at det af § 16 i lov om in-
stitutioner for forberedende grunduddannelse (lov nr. 698 af
8. juni 2018) følger, at bestyrelsens funktionsperiode er på 4
år og normalt følger valgperioden for kommuner.
Dette er konkret udmøntet i § 3 i den standardvedtægt for de
nye institutioner, som findes i bilag 1 til bekendtgørelse nr.
1094 af 30. august 2018 om visse midlertidige regler for in-
stitutioner for forberedende grunduddannelse. Det følger
heraf, at bestyrelsens funktionsperiode er fire år løbende fra
førstkommende 1. maj efter, at valg til kommunalbestyrelser
har været afholdt.
Det næste valg til kommunalbestyrelser afholdes i 2021. For
de første ordinære bestyrelser for de nye institutioner for
forberedende grunduddannelse har det på den baggrund ikke
været muligt at sikre den forudsatte fulde 4-årige funktions-
periode.
Det følger således af § 14, stk. 2, i den nævnte standardved-
tægt for de nye institutioner, at funktionsperioden for de be-
styrelser, der tiltræder i 2019 (dvs. de første ordinære besty-
relser), løber til den 30. april 2022.
Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land, da lov om institutioner for forberedende grunduddan-
nelse, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og
Grønland og heller ikke kan sættes i kraft ved kgl. anord-
ning.
9
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutioner for forbered-
ende grunduddannelse, som ændret ved § 41 i lov nr. 1518
af 18. december 2018 og § 12 i lov nr. 1736 af 27. december
2018, foretages følgende ændringer:
§ 11. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Undervisningsministeren kan for institutioner med
dækningsområder inden for otte kommuner eller derover el-
ler ved udvidet medarbejderrepræsentation, jf. § 12, stk. 3,
2. pkt., tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer
med stemmeret kan være op til 15.
Stk. 4. …
1. § 11, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med
stemmeret kan udvides op til det ulige antal, som sikrer, at
alle kommunalbestyrelser i institutionens dækningsområde
kan udpege et bestyrelsesmedlem, jf. § 12, stk. 2, nr. 1. For
institutioner, hvor udvidet medarbejderrepræsentation an-
vendes, jf. § 12, stk. 3, 2. pkt., kan undervisningsministeren
endvidere tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlem-
mer med stemmeret kan være højere end det antal, som føl-
ger af stk. 2 eller af 1. pkt.«
2. § 11, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan for institutioner med
dækningsområder inden for otte kommuner eller derover el-
ler ved udvidet medarbejderrepræsentation, jf. § 12, stk. 3,
2. pkt., tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer
med stemmeret kan være op til 15.«
10