Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/1
6. februar 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Hermed fremsendes høringssvar og kommenteret høringsoversigt vedrørende
lovforslag nr. L 152 om ændring af udlændingeloven (Skærpelser som følge af
kriminalisering af psykisk vold).
Inger Støjberg
/
Merete Milo
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
L 152 Bilag 1
Offentligt


Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
L 152 Bilag 1
Offentligt


Notat
Side 1/6
6. februar 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Skærpelser som følge af kriminalisering af psykisk vold)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 7. december 2018 til den 4. januar
2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Ankestyrelsen, Amnesty International, Barnets
Tarv Nu, Børnesagens Fællesråd, Bryd Tavsheden, Børnerådet, Børns Vilkår, Cen-
ter for Voldsramte, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danmarks Biblio-
teksforening, Danske Rederier, Danmarks Rejsebureau Forening, Danner, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Kvindesamfund, Dansk Psyki-
atrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stal-
king Center, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Den Danske Dommer-
forening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske
Kirke i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tor-
tur, Dialog mod vold, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimina-
tion (DRC), Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Etnisk Ung, Exit-
cirklen, Finans Danmark (Finansrådet), Folkehøjskolernes Forening i Danmark,
Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen Far til Støtte for
Børn og Forældre, Foreningen mor, ForældreLANDSforeningen FBU, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Lands-
styre, Gadejuristen, Godfar, Hjælp Voldsofre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvsty-
re), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Indvandrerrådgivningen, Institut for
Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, Justitia, KL, Kvinderådet,
Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvinfo, Landsforeningen Adoption & Sam-
fund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecen-
tre (LOKK), Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Landsforeningen KRIM,
Landsforeningen Børn og Samvær, Landsforeningen for børn og forældre, Lev
uden Vold, Mary Fonden, Mellemfolkeligt Samvirke, Mødrehjælpen, OAK Founda-
tion Denmark, Offerrådgivningerne i Danmark, Odense Universitetshospital,
Plums Fond for Fred, økologi og bæredygtighed, PRO-Vest, Præsidenten for Ven-
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
L 152 Bilag 1
Offentligt
Side 2/6
stre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Red-Safehouse, Refu-
gees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rå-
det for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, samtlige
byretter, SOS mod Racisme, Udlændingenævnet, Work-live-stay southern Den-
mark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Aarhus Erhverv / International Com-
munity og 3F.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-
ninger fra Amnesty International, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Kvin-
derådet og SOS Racisme.
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Den Katolske Kirke i
Danmark, Grønlands Selvstyre, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder,
KL, Lev Uden Vold, Offerrådgivningen i Danmark, Udlændingenævnet og Ældre
Sagen har oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret og samtlige by-
retter har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er an-
ført i kursiv.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke
vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvi-
se til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrations-
udvalg.
2. Høringssvarene
2.1. Tidspunktet for høring over lovudkastet
Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU) anfører, at det er yderst betæn-
keligt, at der fremsættes et lovforslag om skærpelse af adskillige områder i ud-
lændingeloven på baggrund af et andet lovforslag, som hverken har været gen-
nem høringsprocessen eller er færdigbehandlet endnu. FAU anfører i den forbin-
delse, at den endelige udformning af straffelovsbestemmelsen vedrørende krimi-
nalisering af psykisk vold endnu ikke foreligger.
Kvinderådet anfører også, at det er stærkt kritisabelt at fremsætte et lovforslag
om skærpelse af udlændingeloven på grundlag af et andet lovforslag, som hver-
ken har været gennem høring eller har været behandlet i Folketinget. Kvinderådet
anfører endvidere, at Udlændinge- og Integrationsministeriet på høringstidspunk-
tet den 7. december 2018 ikke har kunnet forudse, hvilke ændringer der ville kun-
ne komme til Justitsministeriets udkast til lovforslag om kriminalisering af psykisk
vold.
Side 3/6
Både FAU og Kvinderådet anfører, at fremgangsmåden tilsidesætter den demo-
kratiske proces og høringsrundens betydning.
SOS Racisme anfører, at lovudkastet er kommet for tidligt i høring, da Justitsmini-
steriet ikke har fremsat et endeligt lovforslag om kriminalisering af psykisk vold i
Folketinget endnu. I den forbindelse bemærker SOS Racisme, at lovforslaget må-
ske vil blive fremsat med en anden definition af selve begrebet psykisk vold, lige-
som strafferammen kan ændre sig.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil samlet bemærke, at det jævn-
ligt forekommer, at to beslægtede lovforslag behandles i tilknytning til hinanden,
herunder sendes samtidig i høring. Der er imidlertid ikke noget krav herom.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at Justitsministeriet den 20. november 2018
sendte et udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og forskellige andre love
(Selvstændig bestemmelse om psykisk vold) i høring med frist den 18. december
2018, mens Udlændinge- og Integrationsministeriets lovudkast blev sendt i høring
den 7. december 2018 med frist den 4. januar 2019.
Den 9. januar 2019 fremsatte Justitsministeren lovforslag nr. L 139 om ændring af
straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold).
Udlændinge- og Integrationsministeriets lovforslag er først fremsat den 6. februar
2019. Lovforslaget er således ikke blevet fremsat, før Justitsministeriets lovforslag
har været i høring og er blevet fremsat. Der har således været mulighed for at
tage højde for høringssvar til Justitsministeriets lovudkast og de eventuelle æn-
dringer, som høringssvarene måtte give anledning til, i det omfang det ville have
betydning for Udlændinge- og Integrationsministeriets lovudkast. Høringssvarene
til Justitsministeriets lovudkast har imidlertid ikke givet anledning til ændringer af
Udlændinge- og Integrationsministeriets lovforslag.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil desuden under behandlingen af lov-
forslaget i Folketinget tage højde for eventuelle ændringer af Justitsministeriets
lovforslag under Folketingets behandling af dette lovforslag, hvis det har betyd-
ning for Udlændinge- og Integrationsministeriets lovforslag.
2.2. Afgrænsning af begrebet psykisk vold
Kvinderådet anfører, at lovforslaget formelt sidestiller fysisk og psykisk vold i for-
hold til skærpelserne i udlændingeloven, og at de to forbrydelser er særdeles for-
skellige i gerningsindhold. Overvejelser vedrørende betydningen af disse forskelle
bør fremgå af lovbemærkningerne, herunder hvordan det kan indvirke på praksis
vedrørende udvisning og opnåelse af permanent opholdstilladelse.
SOS Racisme anfører, at definitionen og afgræsningen af begrebet psykisk vold er
uklar, og henviser i den forbindelse til høringssvar fra Institut fra Menneskeret-
tigheder, Advokatsamfundet, Retspolitisk Forening og Kvinfo til Justitsministeriets
lovforslag om kriminalisering af psykisk vold.
Side 4/6
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at baggrunden for
kriminaliseringen af psykisk vold ved indsættelse af en selvstændig bestemmelse i
straffeloven fremgår af Justitsministeriets lovforslag nr. L 139 om ændring af straf-
feloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold). Det
fremgår heraf bl.a., at forslaget afspejler, at psykisk vold kan være ligeså alvorlig
og skadelig som fysisk vold, og at udøvelse af psykisk vold er lige så strafværdigt
som udøvelse af vold i øvrigt.
De foreslåede ændringer af udlændingeloven vedrører ikke den foreslåede nye
bestemmelse i straffelovens § 243, men derimod de udlændingeretlige konsekven-
ser af en overtrædelse af bestemmelsen.
2.3. Udvisning
Amnesty International anfører, at udlændinge, der idømmes en relativ underord-
net frihedsstraf vil kunne udvises, uanset længden af opholdet i Danmark. Efter
Amnesty International's opfattelse vil et sådant regelsæt – hvor udvisningen
rammer hårdere end den primære frihedsstraf – meget let munde ud i systema-
tisk diskrimination. Amnesty International opfordrer således til, at længden af den
konkret udmålte straf, sammenholdt med opholdslængden, kommer til at afgøre,
om gerningspersonen vil blive udvist.
Amnesty International opfordrer til, at trappestigemodellen reetableres, således
at helt korte frihedsstraffe ikke fører til udvisning af udlændinge med meget lange
ophold i Danmark, men at udvisning i sådanne tilfælde alene sker ved langvarige
frihedsstraffe.
SOS Racisme anfører, at de foreslåede ændringer af reglerne om udvisning er
disproportionale, især når der er tale om en lovovertrædelse, der er så usikkert
defineret.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det følger af de
gældende bestemmelser i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, at en udlænding kan
udvises uanset varigheden af opholdet her i landet, hvis den pågældende idømmes
ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser i navn-
lig straffeloven. Det gælder blandt andet straffelovens bestemmelser om vold, jf.
udlændingelovens § 22, nr. 6.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.2., finder regeringen, at udlændinge, der
idømmes ubetinget frihedsstraf for at have udøvet psykisk vold, bør kunne udvises
i samme omfang som udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf for at have
udøvet fysisk vold. Det gælder uanset, om udlændingen har opholdt sig længe her i
landet.
Ministeriet skal endvidere bemærke, at det følger af den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter udlændingelo-
Side 5/6
vens § 22-24 og § 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b om udvisning af udlændinge, der
er omfattet af EU-reglerne. Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.1.
De danske domstole vurderer konkret, om en udvisning med sikkerhed vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Men-
neskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for privat- og familieli-
vet. I denne vurdering indgår en række kriterier, bl.a. kriminalitetens art og grov-
hed, varigheden af udlændingens ophold i bopælslandet, udlændingens familiesi-
tuation, herunder eventuelle børn, fastheden af sociale, kulturelle og familiemæs-
sige bånd med værtslandet og modtagerlandet m.v. Bl.a. kriminalitetens art og
grovhed og varigheden af opholdet her i landet indgår således i vurderingen af,
om der kan udvises.
2.4. Tidsubegrænset opholdstilladelse
SOS Racisme anfører, at det også kan være disproportionalt, at mindst 60 dages
ubetinget frihedsstraf vil udelukke muligheden for at opnå permanent opholdstil-
ladelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det er regeringens
opfattelse, at tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark er et privilegium. Det er
også regeringens opfattelse, at kriminalitet er uacceptabelt, og at det bør have
konsekvenser for udlændinges mulighed for at få tidsubegrænset opholdstilladel-
se, hvis de begår kriminalitet.
Det er i dag til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse bl.a., hvis
udlændingen er idømt straf af mindst 60 dages fængsel for straffelovsovertrædel-
ser, der vedrører vold, jf. straffelovens §§ 244-246.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3.2., foreslås det på linje hermed, at det
heller ikke skal være muligt for en udlænding at opnå tidsubegrænset opholdstilla-
delse, hvis den pågældende idømmes ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel
for at have begået psykisk vold, jf. den foreslåede bestemmelse i straffelovens §
243 i lovforslag nr. L 139 om ændring af straffeloven og forskellige andre love
(Selvstændig bestemmelse om psykisk vold) fremsat af justitsministeren den 9.
januar 2019.
2.5. 10-årig karensperiode i forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse
til en au pair
SOS Racisme finder, at en herboende værtsperson, der er dømt for vold, ikke bør
have mulighed for igen at få opholdstilladelse til en au pair, der kan være et nemt
offer for fysisk og psykisk vold.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at formålet med ud-
lændingelovens karensregler er at beskytte ægtefæller og børn samt au pairs fra
Side 6/6
herboende personer, som tidligere er idømt frihedsstraf for at have overtrådt visse
nærmere angivne bestemmelser i straffeloven.
Karensreglerne indeholder i dag henvisninger til straffelovsovertrædelser, der om-
fatter forbrydelser i familieforhold, seksualforbrydelser, voldsforbrydelser, forbry-
delser mod den personlige frihed samt freds- og æreskrænkelser.
Det udløser således i dag normalt en karensperiode på 10 år, bl.a. hvis man
idømmes frihedsstraf for straffelovsovertrædelser, der vedrører vold, jf. straffelo-
vens §§ 244-246.
På linje hermed foreslås det, at det også skal kunne udløse en karensperiode på 10
år i forbindelse med blandt andre au pair-værtspersoner, så det fremover heller
ikke er muligt at få en au pair til Danmark i 10 år, hvis den herboende er idømt
frihedsstraf for psykisk vold mod en tidligere au pair. Der henvises til lovforslagets
pkt. 5.2.
Formålet med lovforslaget er således at sidestille fysisk og psykisk vold i forhold til
bl.a. muligheden for at få en au pair til Danmark. Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriet har ikke fundet grundlag for at ændre karensperioden i den forbindelse,
herunder for at differentiere mellem karensperioderne for ægtefæller/samlevere,
forældre og herboende personer, der ønsker at få en au pair til Danmark.