Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren



Alzheimerforeningen,Løngangstræde25,4.sal1468KøbenhavnK
tlf.:39400488,eǦmail:post@alzheimer,dk;hjemmeside:www.alzheimer.dk


BørneǦog
Socialministeriet

København,den14.december2018


Vedr.høringssvartiludkasttilforslagtillovomændringaflovomsocialservice,lovomretsǦ
sikkerhedogadministrationpådetsocialeområde,lovomtilkøbafsocialpædagogiskledsaǦ
gelseunderferie,lovomalmeneboligerm.v.oglovomlejeafalmeneboliger.

KæreBørneǦogsocialministerium,
Alzheimerforeningentakkerformulighedenforatafgiveethøringssvarvedr.ovenståendeudǦ
kasttilforslagtillovomændringaflovomsocialservicemm.

Menneskermedendemenssygdomharbrugforrettidigbehandling,ordentligplejeogomsorg
afhøjestekvalitetuanset,hvordebor,ellerhvorfremskredendemenssygdommener.AlzheiǦ
merforeningenerderforgladfor,atomsorgsforpligtelsenerblevetpræciseretiformåletmed
magtanvendelsesbestemmelserne,atenkeltebestemmelsererblevetajourførtiforholdtilde
udfordringer,sompersonermeddemens,pårørendeogpersonalemøderivirkeligheden,samt
atbestemmelsernevedr.tryghedsskabendevelfærdsteknologierblevettidssvarendeiforhold
tildenteknologiskeudvikling.
Alzheimerforeningenskalsamtidigtunderstrege,atbestemmelserneommagtanvendelseikke
kansesisoleretfraspørgsmåletompersonalenormering.Alzheimerforeningenhilserdetderfor
velkomment,atdetflerestederibemærkningernetillovforslagetunderstreges,atformålet
medmagtanvendelseikkemåværeaterstattesocialpædagogiskeindsatserellerpersonaleresǦ
sourcer.Alzheimerforeningenserdoggerne
x atdetsamtidigtpræciseres,atkommuner,regionerogprivateleverandørerforpligtes
tilatafsætteressourcer,såmagtanvendelsekanforebygges,ogsocialpædagogiskealǦ
ternativerkananvendesipraksis.
Deterendviderevigtigt,atpersonaletǦudoverkendskabtilmagtanvendelsesreglerne også
harkendskabtilsocialpædagogiskealternativertilmagtanvendelse.Alzheimerforeningenskal
derforforeslå
x atderpålinjemeddealleredeaftaltetiltag,derskalsikreetgodtogbredtkendskabtil
denyereglerblandtledereogpersonale,ogsåafsættesmidlertilatsikreetgodtog
bredtkendskabtiloganvendelseafsocialpædagogiskealternativertilmagtanvendelse
blandtledereogpersonale.
AlzheimerforeningenbakkerendvidereopomlovforslagetsforslagomenmeregenereldiffeǦ
rentieringmellemforskelligemålgrupper,herundermålgruppenafpersonermedbetydeligog
varigtnedsatpsykiskfunktionsevne,somerenkonsekvensafenerhvervetogfremadskridende
mentalsvækkelse.Deteridenforbindelsevigtigt,atdegenerelleretssikkerhedsmæssigebeǦ
tingelserertilstede herunderatafgørelserom,hvorvidtenpersoneromfattetafmålgruppen

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 156 Bilag 1
Offentligt
2

Alzheimerforeningen,Løngangstræde25,4.sal1468KøbenhavnK
tlf.:39400488,eǦmail:post@alzheimer,dk;hjemmeside:www.alzheimer.dk
Ǧtræffespåbaggrundaffyldestgørendedokumentationfraenlægeomdennedsattepsykiske
funktionsevne.Alzheimerforeningenskalderforforeslå
x atdetilovtekstentydeliggøres,atkommunalbestyrelsentræfferafgørelseomenperǦ
soneromfattetafmålgruppenafpersonermedbetydeligogvarigtnedsatpsykiskfunkǦ
tionsevne,somerenkonsekvensafenerhvervetogfremadskridendementalsvækǦ
kelse,ogatdenneafgørelseskaltræffespåbaggrundaffyldestgørendedokumentation
herom.

Alzheimerforeningenerogsåenigmedministerietiathensynettilandre fxisituationerhvor
personermeddemenssygdomharforvildetsigindiandrebeboereshjem ivissesituationer
kanværebaggrundforanvendelseafmagtellerandreindgrebiselvbestemmelsesretten.Deter
dogAlzheimerforeningensopfattelse,atforslagetomatudvidedettetilogså ogiikkenærǦ
merebestemtomfang atomfattehensynettilfællesskabetpåboǦellerdagtilbuddeterenmeǦ
getvidtgåendeændring,dernødvendiggørekstralovgivningsmæssigetiltag,somkansikre,at
bestemmelserneikkeanvendestilikkeǦproportionelindskrænkelseafpersonermeddemensǦ
sygdomsselvbestemmelsesretogdermedundergravegrundlæggenderetssikkerhedsprincipǦ
per.
Alzheimerforeningenhenvisertil,atbegrebet!fællesskab!hverkenilovtekstelleribemærkǦ
ningerneerdefineretnærmere.Deterderforuklarthvordanet!fællesskab!konkretmanifesteǦ
rersigpåensådanmåde,atindgrebienpersonsselvbestemmelsesretkanbegrundesogdokuǦ
menteressåledes,atindgrebetleveroptildegrundlæggenderetssikkerhedsprincipperfxom
klageadgang.
Ilovforslageterderindarbejdetbestemmelservedr.husordener,ogAlzheimerforeningener
enigmedministerieti,atdererbehovforklarereregleromhusordenerforatsikre,atdeoverǦ
holderlovgivningen.Menhusordenerkanikke somdetogsåtydeligtfremgårafbemærkninǦ
gernetillovforslaget danneetselvstændigtgrundlagformagtanvendelse.Dermanglerderfor
endefinitionaf,hvadetfællesskaber,ogenklarbeskrivelseaf,hvordanfællesskabetmanifeǦ
sterersig,såledesatdetkanindgåsomdokumentationforeventuelmagtanvendelse.EnhenǦ
visningtilatengivenpersonskonkreteadfærdpåvirkeretikkenærmeredefineretfællesskab
negativtkanikkeisigselvpåenretssikkerhedsmæssigbetrykkendemådedannegrundlagfor
indgrebiselvbestemmelsesretten.Alzheimerforeningenskalderforanbefale
x atlovforslagetsbestemmelserforsåvidtangåranvendelseafmagtmedhenvisningtil
hensynettilfællesskabetgenovervejesmedhenblikpåennærmeredefinitionafhvadet
fællesskaber,oghvordanetsådantfællesskabmanifesterersigkonkretiforholdtilindǦ
greboverforenpersonsselvbestemmelsesret.

Alzheimerforeningenersomskrevetovenforenigmedministerietiatdeterhensigtsmæssigt
atlovfæsteadgangentilatfastsættehusordenerogatrammerneihusordenenskaltagehøjde
for,atmenneskermedbetydeligogvarigtnedsatpsykiskfunktionsevnekanhavesærligeudǦ
fordringeriforholdtilatkunneleveoptilenhusorden.Deterendviderepositivt,atreglerne
skalsikre,atbeboereog/ellerderespårørendeskalinddragesiudarbejdelsenafhusordenerne.
MenAlzheimerforeningenerbetænkeligved,atdetifølgelovtekstenoverladestillederenat
fastsættehusordenenuagtetafbeboereog/ellerpårørendeinddragesiudarbejdelsenheraf.
Husordenervil jf.ministerietsovervejelseri2.1.2. fåafgørendebetydningfordagligdagen 
3

Alzheimerforeningen,Løngangstræde25,4.sal1468KøbenhavnK
tlf.:39400488,eǦmail:post@alzheimer,dk;hjemmeside:www.alzheimer.dk
herunderforebyggelseafmagtanvendelse pådeenkelteboǦogdagtilbud.AlzheimerforeninǦ
genskalderforforeslå

x atdeaflederenfastsattehusordenerskalgodkendesikommunalbestyrelsenindende
træderikraft.Alzheimerforeningenskalderudoveranbefale,atdevedtagnehusordeǦ
nerskalværeoffentligttilgængeligepåPlejehjemsoversigten.


Ibemærkningernespkt.2.1.3stårderendviderefølgende:!HusordenernevilaleneværevejleǦ
dende.Detbetyder,atdeikkekandanneselvstændigtgrundlagformagtanvendelseellerandre
sanktioneroverforborgerne .(Voresunderstregning).AlzheimerforeningenfinderformulerinǦ
gen!andresanktioner!misvisendeogdybtproblematisk,idetmagtanvendelseikkebørligestilǦ
lesmedsanktioner.AtligestillemagtanvendelseiforbindelsemedplejeafogomsorgtilmenǦ
neskermedenfremskredendemenssygdommedsanktionerellerandreformerforstrafsender
etmegetuheldigtsignalikkekuntildetpersonale,derskaladministrerereglerne,menogsåtil
personermeddemenssygdomogderesfamilier.AlzheimerforeningenskalderforanbefalemiǦ
nisteriet
x atordene!andresanktioner!heltudgårafbemærkningerne

Afforslagetpkt.7fremgårdetendvidereatdennuværende§124stk.4,derblivertil§124,stk.
5,ophæves.Ordlydenafdeneksisterende§124stk.4lyder:!Magtanvendelseskaludøvesså
skånsomtogkortvarigtsommuligtogmedstørstmulighensyntagentildenpågældendeoganǦ
dretilstedeværende,såledesatderikkeforvoldesunødigkrænkelseellerulempe.!.Menafaftalen
af31.augustfremgårdetat!!alledeøvrigeformuleringeriformålsbestemmelsenvidereføres
uændret ,ligesomdetafministerietsovervejelseriafsnit2.2.2fremgår,atministerietfinderdet
hensigtsmæssigtat§124stk.1Ǧ4videreføresuændretsåledesatskånsomhedeksplicitfremgår
aflovgivningen.Denforslåedeophævelseafdeneksisterende§124stk.4stridersåledesbåde
imodaftaletekstenogministerietsegneovervejelser.Alzheimerforeningenskalderforforeslå,

x atdeneksisterende§124st.4opretholdessåledesatdetfastslåsilovteksten,atmagtanǦ
vendelseskaludøvessåskånsomtogkortvarigtsommuligt.


Alzheimerforeningenersomtidligerenævnt,positivoverforlovforslagetsbestemmelserom
tryghedsskabendevelfærdsteknologiherunderbestemmelsernei§128bstk.2omnedsættelse
afetrådsomskalkommemedindstillingertilbørneǦogsocialministerenomhvilkeformerfor
tryghedsskabendevelfærdsteknologier,derkananvendes.Viseridenforbindelsegerne
x atAlzheimerforeningenindgåridetråd,somskalkommemedindstillingertilbørneǦ
ogsocialministerenomhvilkeformerfortryghedsskabendevelfærdsteknologier,der
kananvendes.

Alzheimerforeningenserendeligtmedtilfredshedpå,atdetibemærkningernepkt.2.7.3(s.30
næstsidsteafsnit)præciseres,atderskalværepersonaletilstedetilatreagerepådealarmer,
somdetryghedsskabendevelfærdsteknologiskeløsningerudløser.Deterogsåpositivt,atdeti
denforbindelsehenvisestil,atsocialtilsynetsomledideresdriftsorienteredetilsynmedbotilǦ
buddeneskalfølgeoppådette.Alzheimerforeningenskalderforforeslå
4

Alzheimerforeningen,Løngangstræde25,4.sal1468KøbenhavnK
tlf.:39400488,eǦmail:post@alzheimer,dk;hjemmeside:www.alzheimer.dk
x attilstedeværelseafpersonaletilatreagerepåalarmerfastindgårsommålepunktidet
socialfagligetilsyn,
x atderogsåskalværetilstrækkeligtpersonaletilstedesåledes,athensynettildeøvrige
beboeressikkerhed,tryghedogværdighedsamtidigtkanvaretages,mensandetpersoǦ
nalereagererpådeudløstealarmer.

HarBørneǦogsocialministerietspørgsmålellerkommentarertilovenstående,stårvinaturligǦ
vistilrådighedherfor.



Medvenlighilsen
  
BirgitteVølund  NisPeterNissen
Landsformand   Direktør
Alzheimerforeningen   Alzheimerforeningen

13. december 2018
J.nr. 18-67631
C pr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Høring over udkast til lov om ændring af lov om social service, lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om
tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene
boliger m.v. og lov om leje af almenboliger.
Ankestyrelsen har den 15. november 2018 fået ovennævnte udkast til
lovforslag i høring. Vi bemærker, at vi den 5. oktober 2018 har afgivet
høringssvar til lovforslagets præhøring.
Vi har følgende bemærkninger:
Forslag til kapitel 24, 24 a og 24 b:
I forslag til §§ 124 a, 136 og 136 b fremgår det, at målgruppen er
personer (…) der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk
bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller
aktiverende tilbud efter § 103 og 104.
Vi foreslår, at det præciseres, at målgruppen, afhængig af hvilken
bestemmelse der regulerer det enkelte indgreb eller afgørelse, også
omfatter personer, som er i målgruppen for de pågældende ydelser. Det
skyldes, at der kan være borgere, som ikke modtager de pågældende
ydelser, men som er berettiget hertil. Hér tænkes særligt på den gruppe af
borgere, der bor i eget hjem, og hvor én eller flere pårørende helt eller
delvist yder hjælp, der svarer til hjælpen i ovennævnte ydelser.
Forslag til § 133 om klageadgang:
a) I forslaget fremgår det, at klager over personalets faktiske anvendelse
af reglerne i §§ 124 b-124 d, 136 a, stk. 1, 136-136 e, kan indbringes for
kommunalbestyrelsen af den person, som foranstaltningen vedrører. Det
fremgår af afsnit 2.10.3. i lovbemærkningerne, at det skal tydeliggøres, at
2
klager over indgreb foretaget af personalet - uden forudgående afgørelse
fra kommunalbestyrelsen - kan indbringes for kommunalbestyrelsen af den
person som foranstaltningen vedrører.
Uanset, at der ikke er klageadgang til Ankestyrelsen, kan det efter vores
opfattelse ikke udelukkes, at et indgreb som afværgehjælp, fastholdelse,
tilbageholdelse, tilbageførelse og føren til et andet opholdsrum, kortvarig
fastholdelse i personlige hygiejnesituationer, uden forudgående afgørelse,
og anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi, uden forudgående
afgørelse, efter en konkret vurdering, har karakter af en handling, der kan
sidestilles med en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Vi forudsætter, at de pågældende boformer, hvor personalet er ansat, er
omfattet af forvaltningslovens anvendelsesområde. Det skal ses i lyset af,
at forvaltningsloven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning,
herunder selvejende institutioner, der er oprettet ved lov eller i henhold til
lov og som udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og er
undergivet intensiv offentlig regulering mv
Vi foreslår, at det præciseres, at i de tilfælde, hvor et af de oplistende
indgreb, efter en konkret vurdering, har karakter af en mundtlig afgørelse,
så kan borgeren forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, jf.
forvaltningslovens § 23, stk. 1.
Til sammenligning henvises til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
(psykiatriloven), hvor anvendelse af fysisk magt i form af fastholdelse og
føren til et andet opholdsrum kan påklages til Det Psykiatriske
Patientklagenævn, jf. psykiatrilovens §§ 35 og 35.
b) Herudover henvises der i forslaget til §§ 126 og 126 a i nugældende
servicelov, hvor kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om
fastholdelse, der kan påklages til Ankestyrelsen efter § 133, stk. 1.
Det er vores opfattelse, at selvom det er personalet, der fastholder
borgeren, så er der tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. En
afgørelse efter forvaltningslovens udløser en række retsgarantier, når
betingelserne i forvaltningslovens §§ 1 og 2 er opfyldt. Det er derfor ikke
afgørende, om det er boformen eller kommunalbestyrelsen, der træffer
beslutningen i forhold til vurderingen af, om der er tale om en afgørelse
efter forvaltningsloven.
På den baggrund er det vores opfattelse, at det bør fremgå, at indgreb, der
foretages i tilbud, der er omfattet af forvaltningslovens § 2, og hvor
3
indgrebet har karakter af en afgørelse i forvaltningslovens forstand skal
opfylde forvaltningslovens regler om blandt andet begrundelse og
klagevejledning.
c) I forhold til den foreslåede formulering af servicelovens § 133, stk. 2,
fremgår det, at afgørelser truffet efter §§ 125, 128-129 a, 136 a, stk. 4
136 f, 137 b og 137 c, kan påklages til Ankestyrelsen.
I det fremsendte udkast af lovforslaget er der fortsat ikke en beskrivelse af
indholdet af følgende bestemmelser: §§ 137 b og 137 c , heller ikke i
bilaget med lovforslaget sammenholdt med gældende ret. Vi har noteret
os, at det fremgår af bemærkningerne, at forslagets kapitel 24 c vil
indeholde de gældende regler i servicelovens §§ 137 a- 137 d.
Forslag til § 136 e om tryghedsskabende velfærdsteknologi
Det fremgår af forslagets § 136 e, stk. 1, at personalet som led i omsorgen
kan anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for at sikre personens
tryghed, værdighed og omsorg, medmindre den pågældende modsætter
sig anvendelsen.
Den personkreds, der kan modsætte sig, er - ud over borgeren - en
beskikket værge eller en fremtidsfuldmægtig.
Målgruppen for anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi er
personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en
konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, der er fremadskridende.
Det vil altså sige personer, der typisk er diagnosticeret med en
demenssygdom. Denne gruppe af mennesker vil kognitivt ofte ikke forstå,
at de kan modsætte sig brugen af tryghedsskabende velfærdsteknologi.
Det betyder, at hvis en borger – som er omfattet af målgruppen - ikke har
en værge eller en fremtidsfuldmægtig til at varetage sine interesser, vil der
ikke være andre end personalet, der har kendskab til anvendelsen af
tryghedsskabende velfærdsteknologi. Der vil således ikke være andre, som
kan varetage borgerens interesser.
Kommunalbestyrelsen vil ikke i denne situation få oplysninger om, hvornår
der benyttes tryghedsskabende velfærdsteknologi, da der ikke er nogen –
som på vegne af borgeren – har modsat sig anvendelsen af teknologien.
Vi kan i øvrigt konstatere, at formuleringen i stk. 3 skaber tvivl om,
hvorvidt det forhold, at en værge eller fremtidsfuldmægtig modsætter sig
4
brugen af velfærdsteknologi, betyder, at der fortsat ikke vil være tale om
magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten.
Forslagets § 136 f
Det fremgår af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen - for personer der
ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret
samtykke til en flytning - kan træffe afgørelse om optagelse i et bestemt
botilbud, hvis kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den værge,
som Familiehuset har beskikket eller tiltrædes af en fremtidsfuldmægtig.
Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklage til Familieretshuset. Hvis
kommunalbestyrelsens indstilling ikke tiltrædes af værgen eller en
fremtidsfuldmægtig, indstiller kommunalbestyrelsens til Familieretshuset til
at træffe afgørelse om optagelse i botilbud.
Af lovbemærkningerne fremgår det, at der er tale om en videreførelse af §
129 i nugældende servicelov med redaktionelle ændringer, dog så
henvisningen til retssikkerhedslovens kapitel 10 om klage til Ankestyrelse
ikke videreføres. Det skyldes, at klagesagen i Familieretshuset skal
behandles efter reglerne i forvaltningsloven.
Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, hvorvidt Ankestyrelsen fortsat er
klageinstans i forhold til Familieretshusets (tidligere Statsforvaltningen)
afgørelser efter forslagets § 136 f, stk. 2. Der må være tale om en
forglemmelse, hvorfor det bør tydeliggøres, at klageadgangen til
Ankestyrelsen består.
Efter § 134, stk. 1, i den nugældende servicelov kan Statsforvaltningen
afgørelser efter § 129, stk. 6, jf. stk. 2, påklages til Ankestyrelsen.
Personkredsen i den bestemmelse svarer til personkredsen i forslagets §
136 f.
Vi har ikke yderligere bemærkninger.
Venlig hilsen
Cathrine Due Billing
Toldboden 2, 2. sal,
8800 Viborg
Telefon: +45 33 92 33 34
www. civilstyrelsen.dk
civilstyrelsen@civilstyrelsen.dk
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social ser-
vice, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Civilstyrelsen har den 16. november 2018 modtaget Børne- og Socialmini-
steriets udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Civilstyrelsen har ikke bemærkninger til udkastet.
Med venlig hilsen
Søren Broberg Nielsen
Vicedirektør
Dato: 29. november 2018
Sagsbeh.: Kim Helms Madsen
Sagsnr.: 18-0811-00004
Deres ref.:
ModtagerID:
Høringssvar i forbindelsemed:
Høring over udkasttil forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om tilkøb af
socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene boliger m.v. og lov om leje
af almene boliger (Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af mulighed for målretning
af botilbud til unge og kommunaldækning af skader forvoldtaf lejere i almene
boliger) lov om social service
I forbindelse med’Ændrede regler ommagtanvendelse og andre indgrebi
selvbestemmelsesrettenover for voksne’
I tillæg til §124 ønskes tilføjelse i teksten samt en specifikation af brugen af bespænding/sele i
kørestole.
Der er i foreslåede tillæg specificeret at ”der kan benyttes magtanvendelse i forbindelse med at
sikre omsorg, værdighed og tryghed”. Men dette er efter vores mening ikke fyldestgørende i
forhold til en stor gruppe mennesker med en kombination af psykisk funktionsnedsættelse og
svære fysiske funktionsnedsættelser.
Begrundelse for forslag til ændring: Somfagpersonale omkring mennesker med svære fysiske og
psykiske funktionsnedsættelser opleves ofte at evnen til at holde sig selv og sin krop mod tyngden
også er kompromitteret (nedsat postural kontrol). En sådan nedsat evne kan kompenseres ved
brug af bespænding/sele i kørestolen.
Ved brug af seler støttes funktionssvage borgere til at bevare hensigtsmæssig siddestilling. De
gives ved brug af selerne en kropsstabilitet de ikke selv er i stand til at skabe. Dette har væsentlig
betydning for at forhindre udvikling af fejlstillinger, selerne kan samtidig sørge for at borgeren
opnår en stabilitet i kroppen, der giver dem eksempelvis mulighed for at holde deres eget hoved
eller bruge hænderne, hvilket er af afgørende betydning for deltagelse i eget liv og livskvalitet.
Ofte udsættes borgere uden sele for risiko for sår, da de pga manglende evne til at sidde, så at sige
”skrider i egen hud”. Mange svage borgere udtrættes unødigt da en stor del af energien skal
bruges på at holde sig oppe og også hermed begrænses deltagelse i eget liv. Da bespænding i
kørestol af de fleste kommuner anses for at være magtanvendelse, samt på baggrund af stk 4 i
§124 der præciserer at indgrebet skal være kortvarigt og så skånsomt som muligt, gives denne
mulighed for støtte ofte ikke. Dette betyder at en stor gruppe af de svageste borgere unødvendigt
fratages muligheder.
Vi oplever som rådgivere for denne gruppe borgere ofte at der skal ansøges om brug af
magtanvendelse og pædagogisk forklares og begrundes brugen af selen på trods af at disse selers
funktion er at betragte som en krykke snarere end en bremse og i sagens natur ikke kan håndteres
med pædagogiske tiltag.
Det er muligt at seler, der i tilfælde som ovenstående anvendes som fysisk støtte, altså
kompenserende for insufficient eller ikke eksisterende funktion, ikke anses for at være
magtanvendelse i juridisk forstand, i så fald bør dette tydeligt specificeres. Det er vores oplevelse
at sagsbehandlende terapeuter ofte ikke bevilger seler/bespænding før der foreligger tilladelse til
magtanvendelse. Eller at pædagogisk-, omsorgs- eller juridisk personale ikke anerkender at
bespændingen/selerne kan have anden funktion end magtanvendelse.
I forhold til generelt brug af seler i kørestol, og de omfattende ansøgningsarbejde,
vejledningsarbejde og bureaukrati i forbindelse med dette, kunne der såfremt dette ikke
præciseres i lovteksten med fordel udarbejdes cirkulære eller landsdækkende vejledning.
Det er vores erfaring at der i øjeblikket anvendes betegnelser som positioneringsseler, hård eller
blød bespænding, disse ord er ladede og kan opfattes meget forskelligt i forskellige faggrupper. Vi
anbefaler at bespændingen/selerne betegnes ud fra deres funktion. Da en sikkerhedssele (f eks i
forbindelse med epilepsi eller ufrivillige bevægelser) ikke altid behøver være fuldstændig
kropsnær, hvorimod en krops eller siddestillingsstøttesele skal være monteret kropsnært og tæt.
En sele der benyttes til fastholdelse (f eks i forbindelse med problemskabende adfærd eller lign)
betegnes som sådan og vil fortsat være magtanvendelse.
I forhold til de to første typer af seler (støtte og sikkerhedsseler), er det vores anbefaling at der
selvfølgeligt foreligger et tilsagn fra borger til brug af selen, samt en lægelig eller
specialterapeutisk vurdering af et sikkerheds- eller støttebehov, der bør efter vores anbefaling ikke
også skulle udarbejdes ansøgning om magtanvendelse, som det meget ofte sker i dag.
Hvor borger ikke giver tilsagn til brug af selen uanset selens funktion, bør der som tidligere
ansøges om magtanvendelse.
Det er vores opfattelse at en mere nuanceret differentiering af selerne og deres brug, vil være
med til at anerkende brug af seler, som mulighed for at skabe funktion, for den gruppe af borgere
der ikke kan ’ændre og opretholde stilling’ (defineret i VUM modellens afsnit om mobilitet), samt
fortsat holde fokus på at begrænse brugen af fastholdelsesseler.
Vi forslår at der tilføjes
”der kan benyttes magtanvendelse i forbindelse med at sikre omsorg, værdighed, tryghed og
mulighed for selvstændig funktion”.
Samt at det præciseres at bespænding i kørestol ikke betegnes som magtanvendelse, hvor borger
giver udtryk et ønske om at selen benyttes eller hvor der sammen med tilsagn til brug af
bespænding/sele ligger lægeligt/specialterapeutisk vurdering af støtte eller sikkerhedsbehov.
Ønskes uddybning af problematikken, beskrivelse af håndtering, procedurer eller eksempler fra
virkeligheden er i velkomne til at kontakte os.
På vegne af Dansk Selskab for Fysioterapi til Voksne med Udviklingshæmning
Fysioterapeut Linnea Nedergaard Møller
Center for Specialterapi
Sandtoften 3, 2820 Gentofte
Tlf:21583421/22881311
Mail: lnm@gentofte.dk
Side 1 af 2
Børne- og Socialministeriet
Holmens kanal 22
1060 København K
Dansk Sygeplejeråds høringssvar vedr. høring over udkast til for-
slag til lov om ændring af social service, lov om retssikkerhed, og
administration på det sociale område, lov om tilkøb af socialpæ-
dagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene boliger m. v. og
lov om leje af almene boliger (ændrede regler om magtanvendelse
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne samt
indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kom-
munal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger)
Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Vi fokuserer vores bemærkninger på dele af høringsmaterialet, som
omhandler magtanvendelsesreglernes formål, fastholdelse, trygheds-
skabende velfærdsteknologi, kortvarig fastholdelse i personlige hygiej-
nesituationer samt registrering og indberetning.
Lovens anvendelsesområde
Det fremgår af afsnit 2.2.1.1., at det ikke er lovforslagets hensigt at æn-
dre i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (side 17m).
Vi forstår det således, at servicelovens og sundhedslovens regler om
tvang og magtanvendelse gælder ved siden af hinanden, og at vores
medlemmer således må og skal vurdere, om magtanvendelse er rele-
vant efter henholdsvis serviceloven eller sundhedsloven og herefter
iagttage de retssikkerhedsgarantier, der gælder for borgerne efter de to
forskellige regelsæt.
Det er ganske vanskeligt for vores medlemmer at skulle agere i over-
lappene mellem serviceloven og sundhedsloven, og vi skal derfor
endnu engang opfordre til, at man skaber klarhed over de juridiske
overlap, og på en pædagogisk facon formidler til praksispersonalet,
hvordan det forventes, at disse ”regeloverlap” håndteres i praksis.
Magtanvendelsesreglernes formål og konsekvenser for praksis
Med den nye hjemmel i lovændringen om, at der ikke længere behøver
være en forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen, ønsker man
således at smidiggøre praksis. Der lægges hermed et stort ansvar over
på den enkelte medarbejder, hvilket i praksis skal håndteres – også ud
fra et arbejdsmiljøperspektiv.
Dansk Sygeplejeråd mener, at der skal opmærksomhed på de konse-
kvenser, det kan få, at ansvaret lægges på den enkelte og finder det
afgørende, at ledelsen bliver inddraget, som det nye lovforslag også
lægger op til. Derudover anbefaler Dansk Sygeplejeråd, at der kommer
Den. 14.12.18
Ref: MMK/DS
Sagsnr.: 18/49504
Dansk Sygeplejeråd
Sankt Annæ Plads 30
DK-1250 København K
mandag-torsdag 9.00-16.00
fredag 9.00-15.00
Tlf: +45 33 15 15 55
Fax: +45 33 15 24 55
www.dsr.dk
dsr@dsr.dk
Side 2 af 2
et øget fokus på, at medarbejderne skal have de rette faglige kompe-
tencer, som skal sikres igennem vedvarende kompetenceudvikling.
Dansk Sygeplejeråd finder det positivt, at der i satspuljen er afsat 3,9
mio. kr. til tiltag, der skal understøtte uddannelse og kompetenceudvik-
ling, og ligeledes at der er prioriteret midler til evaluering af de nye reg-
ler. Der bør være opmærksomhed på, hvor langt det rækker, og hvor-
dan man sikrer den fremadrettede kompetenceudvikling efter udløb af
de afsatte midler.
Tryghedsskabende velfærdsteknologi
Det er positivt, at der arbejdes med en bredere forståelse af ’alarm- og
pejlesystemer’, hen imod velfærdsteknologi, der skal skaber tryghed og
sikkerhed. Vi finder det ligeledes positivt, at Børne – og Socialministe-
ren nedsætter et råd, som skal komme med indstilling om, hvilke for-
mer for tryghedsskabende velfærdsteknologier, der kan anvendes ved
afgørelser efter stk. 1 eller i medfør af § 136 e.
Vi stiller os gerne til rådighed i dette råd og bidrager til arbejdet.
Med venlig hilsen
Grete Christensen
Formand
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Lungeforeningen • Psoriasisforeningen • Dansk Blindesamfund• F oreningen Dansk e
Døv Blinde • Epilepsiforeningen • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk HandicapForbund • Dansk Landsforening forHals- og Mundhuleopererede • D ansk e D øv es Landsforbund •
Diabetesf oreningen • Stammef oreningen i Danmark • Gigtf oreningen • Hjernesagen • Hjerneskadef oreningen • Høref oreningen • Landsf oreningen Autisme
• Landsf oreningen LEV • SIND - Landsf oreningen f or psy kisk sundhed • Cy stisk Fibrose Foreningen • Muskelsv indf onden • Ny ref oreningen • Ordblinde/
Dy sleksif oreningen i Danmark • Osteoporosef oreningen • Parkinsonf oreningen • Uly kkesPatientForeningen og PolioForeningen • Sammenslutningen af Unge Med
Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA • Stofskifteforeningen • Dansk Cøliaki Forening
Til Børne- og Socialministeriet
Att.: Laura Brogaard Poulsen
E-mail til lbpo@sm.dk
Cc: p-handicap@sm.dk
Taastrup, den 14. december 2018
Sag 16-2018-00817 – Dok. 408540/mmh_dh
Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til ændring af
magtanvendelsesreglerne
DH takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lov om ændring af lov om
social service, lov om retssikkerhed og administration mv. (ændring af regler om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse
af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af
lejere i almene boliger).
Indledningsvist vil DH understrege, at brugen af magtanvendelse over for voksne med
handicap skal begrænses mest muligt. Magtanvendelse skal altid være sidste udvej.
Alternative, mindre indgribende foranstaltninger, skal altid være afprøvet inden, der gribes
til en så indgribende beslutning som magtanvendelse. Magtanvendelse skal altid ske med
respekt for det enkelte individs fysiske og psykiske integritet.
Specifikke bemærkninger
§ 108 a. Målrettede botilbud til unge
Det fremgår af lovforslaget, at når en borger der bor i et botilbud målrettet unge efter
servicelovens § 108 a., er fyldt 35 og skal flytte, skal Kommunalbestyrelsen jf. § 108 a. stk.
3, nr. 3) senest 3 måneder før, en person skal fraflytte sin bolig efter stk. 1, tilbyde personen
en anden passende bolig i kommunen…
Det må antages, at en borger der bor i et botilbud målrettet unge efter servicelovens § 108
a., formegentlig også har behov for at bo i et botilbud efter servicelovens § 108 efter det
fyldte 35. år.
DH vil gøre opmærksom på, at borgere har ret til frit valg af botilbud jf. servicelovens §
108 stk. 2. Denne ret forsvinder ikke, selvom man flytter fra et botilbud målrettet unge efter
§ 108 a. til et botilbud efter servicelovens § 108.
2
DH mener derfor, at det er misvisende, hvis der af lovens § 108 a. stk. 3., punkt 3, står at
borgeren skal tilbydes en passende bolig i kommunen. Boligen kan ligge i en anden
kommune og borgeren har frit valg til at vælge en bolig i en anden kommune.
DH foreslår, at ’i kommunen’ slettes fra § 108 a., stk. 3, nr. 3), således, at stk. 3., punkt 3
formuleres således:
3) Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder før, en person skal fraflytte sin
bolig efter stk. 1, tilbyde personen en anden passende bolig, der modsvarer
personens behov, og som står i et rimeligt forhold til personens betalingsevne.
DH foreslår endvidere, at den samme ændring foretages i tilsvarende paragraffer for
oprettelsen af målrettede botilbud til unge efter almenboligloven. Såfremt borgeren visiteres
til et botilbud efter servicelovens § 108 efter det fyldte 35 år, vil frit valg også gælde for
borgeren i disse tilfælde.
DH foreslår, at formuleringen fra almenboliglovens § 5 stk. 6 om at: ”Boligerne skal ligge
samlet i en bebyggelse og kunne understøtte, at de pågældende kan leve et ungdomsliv”
også skal fremgå af den nye § 108 a. i serviceloven, idet boligens karakter er væsentlig for
at kunne oprette et ungdomsmiljø.
Husorden
Som noget nyt foreslås det i § 123, at bo- eller dagtilbud ”… kan fastsætte en vejledende
husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold i den del af bo - eller
dagtilbuddet, som ikke er beboerens egen bolig”. Det fremgår af bemærkningerne, at
husorden ”… ikke kan danne selvstændigt grundlag for magtanvendelse eller andre
sanktioner over for borgerne.”.
DH er af den opfattelse, at en husorden er vejledende og aldrig kan udgøre et grundlag for
fysisk magtanvendelse eller andre former for indgreb over for den enkelte.
DH ser derfor ingen grund til, at en paragraf om en vejledende husorden, der ikke kan
danne grundlag for magtanvendelse, befinder sig i magtanvendelsesreglerne, da der ikke på
nogen måde er tale om noget, der knytter sig til magtanvendelse.
DH anbefaler, at paragraffen bør i stedet fremgå af servicelovens bestemmelser om
botilbud § 108 og dagtilbud § 104.
3
Formål og anvendelsesområde
Det foreslås med lovforslaget, at indsætte et nyt stk. 2 om at magtanvendelse ”alene må ske
for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodeser hensynet til
fællesskabet…”. Herefter fremgår det at § 124 stk. 2-4 bliver til stk. 3-5 og at stk. 5
ophæves. Det er uklart for DH hvorvidt det er det nuværende stk. 4 eller det nuværende stk.
5 der ophæves.
DH finder, at den nuværende § 124 stk. 4 er en meget væsentlig paragraf, som påpeger at
magtanvendelse altid skal være så skånsomt og kortvarigt som muligt.
DH ønsker, at det nuværende § 124 stk. 4, kommende stk. 5, opretholdes. Såfremt det er det
nuværende stk. 5 der ophæves, har DH ingen kommentarer til dette punkt.
Fastholdelse mv.
Der indføres med lovforslaget et nyt § 124 d. om fastholdelse, der erstatter de nuværende
magtanvendelsesreglers § 126 om fastholdelse, i en ændret form. Af den nye ordlyd i § 124
d., fremgår at: ”Personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til
boligen eller til et andet opholdsrum, når personen udviser en adfærd, der er til fare for sig
selv eller andre.” I den nuværende bestemmelse, kan der alene ske fastholdelse, når ”der er
nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for væsentlig
personskade.”
DH notere, at der med ændring af ordlyden fra ’væsentlig personskade’ til ’fare’,
formegentlig sker en udvidelse af, hvornår personalet kan gribe til fastholdelse. Med DH’s
øjne er ’fare’ i hvert fald et væsentlig bredere og mere uklart begreb end ’væsentlig
personskade’. Det fremgår da også af de specifikke bemærkninger, at det ikke findes
hensigtsmæssigt, at der kun kan gribes ind i situationer, hvor der er risiko for væsentlig
personskade, da der også er brug for at kunne gribe ind i situationer, hvor der er ’fare på
færde’. Det fremgår dog ikke, hvilke situationer der kan være tale om, når der er fare på
færde.
DH mener, at forskellen mellem at være ’til fare’ eller ’væsentlig personskade’, mangler at
blive udfoldet. Hvor går grænsen for hvad der er ’farligt’? Der kan være mange forskellige
holdninger til, hvornår noget er farligt. Det vil være op til det enkelte personales egen
forståelse af, hvad der skal betragtes som farligt, hvilket vil føre til forskelligartet
fortolkning og dermed risiko for, at der vil blive foretaget flere magtanvendelser end
nødvendigt.
DH anbefaler derfor, at det i bemærkningerne til loven udfoldes hvad begrebet ’fare’
dækker over.
4
Råd der indstiller om tryghedsskabende velfærdsteknologier
Det fremgår af lovforslagets § 128 b., stk. 2, at ”Børne- og Socialministeren nedsætter et
råd, som skal komme med indstilling til børne- og socialministeren om, hvilke former for
tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes ved afgørelser efter stk. 1…”
DH ønsker, at brugerne bliver repræsenteret i Rådet bl.a. via udpegning gennem DH.
Implementering og evaluering
DH finder, at det er vigtigt med en god implementering af reglerne. Det er vigtigt at
personalet er klædt på, til at forstå de nye regler.
DH er tilfredse med, at der sker en evaluering af loven. Der bør i den forbindelse
udarbejdes en offentlig tilgængelig rapport, der følger op på om magtanvendelsen er faldet
eller steget, eller er den samme med de ændrede regler. Derfor bør der inden loven træder i
kraft foretages en opgørelse på nationalt niveau, over brugen af magtanvendelse over for
målgruppen, således at der kan foretages en sammenligning, når loven evalueres.
For uddybende bemærkninger kontakt venligst chefkonsulent Maria Holsaae, e-mail
mmh@handicap.dk eller tlf.nr. 24 45 15 57.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
formand
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
18-12-2018
EMN-2018-02960
1248170
Katrine Stokholm
Børne- og socialministeriet
Høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om social service, lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov
om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om
almene boliger mv. og lov om leje af almene boliger
Danske Regioner har modtaget ovenstående høring over udkast til forslag til lov
om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie,
lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Ændrede regler
om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for
voksne samt indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og
kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger) med frist den
14. december 2018.
Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftale om revision af
reglerne om magtanvendelse på handicapområdet, aftale om revision af
reglerne om magtanvendelse på demensområdet samt aftale om målretning af
botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene
boliger, som blev indgået den 31. august 2018 mellem regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Lovforslaget består af følgende hovedelementer:
- Husorden
- Magtanvendelsesreglernes formål
- Fysisk guidning
- Afværgehjælp
- Fastholdelse m.v.
- Låsning og sikring af yderdøre og vinduer
- Tryghedsskabende velfærdsteknologi
- Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer
- Registrering og indberetning
- Klageadgang
- Målretning af botilbud til unge
- Kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger
Danske Regioners bemærkninger:
Danske Regioner anerkender behovet for, at de eksisterende regler om
magtanvendelse revideres. For at udmønte reglerne i praksis er der for en
række af bestemmelserne i lovforslaget behov for at supplere med en
vejledning, der giver konkrete eksempler på, hvordan lovgivningen skal
udmøntes i praksis.
Danske Regioner støtter overordnet bestemmelserne i lovforslaget, men finder
det ikke hensigtsmæssigt, at der skabes forskellige regelsæt for borgere i det
samme tilbud. Samtidig er der af hensyn til både borgerne og personalet behov
for regler, der kan bruges i dagligdagen. Endvidere er det ikke hensigtsmæssigt,
at bestemmelserne i lovforslaget adskiller sig fra de tilsvarende bestemmelser
i anden lovgivning. Dette uddybes i nedenstående.
Magtanvendelse
Danske Regioner finder, at reglerne skal kunne administreres af personalet i
praksis. Personalet skal vurdere virkemidler i forhold til konkrete situationer.
Denne vurdering er vanskelig at gennemføre ud fra en kategorisering af
borgere. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at der ved brug af magtanvendelse
skal sondres mellem tre grupper, nemlig
- Alle voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne
(Kapitel 24)
- Personer med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, som ikke
er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse
(Kapitel 24 a)
- Personer med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, som er
en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse
(Kapitel 24 b).
Der er endvidere behov for en yderligere uddybning af kravet om ”betydelig og
varig nedsat funktionsevne”, da varighedsbegrebet ikke altid er brugbart i
praksis. Det kan således være vanskeligt tidligt i et forløb at afklare, om den
enkelte borger har varige psykiske vanskeligheder.
Danske Regioner tilslutter sig lovforslagets grundlæggende princip for
magtanvendelse, hvor magt først kan anvendes, når det har vist sig umuligt at
løse den pågældende situation med en socialpædagogisk indsats.
Fysisk guidning og sammenhæng til omsorgspligt i relation til magt-
anvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
Personalet har pligt til at yde omsorg for borgerne, også selvom borgerne ikke
ønsker det. Omsorgen må dog ikke gennemføres med fysisk magt. I praksis kan
det vanskeligt for personalet at vurdere, hvornår et indgreb kan hjemles i
omsorgspligten jf. sociallovens § 82, og hvornår der kræves selvstændig
hjemmel efter lovens bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten. Endvidere er der behov for at præcisere, hvornår en
borger kan give samtykke til foranstaltninger, og i givet fald hvilke.
Med lovforslaget foreslås der hjemmel til fysisk guidning i § 124 b, som hverken
er magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten. Dermed skal der
ikke ske registrering og indberetning. Fysisk guidning skal sikre tryghed og
trivsel. Det kan bruges af hensyn til personen selv, af hensyn til andre eller når
en beboer er gået ind i en anden beboers bolig, uden at den anden ønsker det.
Danske Regioner støtter en hjemmel til fysisk guidning, men der er behov for,
at bestemmelsen også kan anvendes til borgere, der har en midlertidig nedsat
psykisk funktionsevne. For nogle af disse borgere vil fysisk guidning kunne virke
beroligende og dermed være med til at sikre, at borgeren ikke bliver yderligere
ophidset eller udadreagerende. Den foreslåede hjemmel til fysisk guidning er
således unødigt begrænsende.
Det foreslås i § 124 d, stk. 1, at personalet akut kan fastholde, tilbageholde eller
føre en person tilbage til boligen eller et andet opholdsrum, når personen
udviser en adfærd, der er til fare for sig selv eller andre. Dette er en
hensigtsmæssig hjemmel, der svarer til de eksisterende bestemmelser om akut
fysisk fastholdelse og tilbageholdelse i boligen.
Berørte borgere kan indbringe indgreb efter § 124 d, stk. 1 for retten efter
retsplejelovens kapitel 43 a. Det er ikke beskrevet nærmere, hvordan og
hvorvidt borgerens mulighed for domstolsafprøvelse af frihedsberøvelse efter
bestemmelsen i forhold til gældende ret. Danske Regioner finder, at der er
behov for at beskrive dette nærmere.
Klageadgang
Personalelederen skal jævnligt orientere pårørende, værge eller anden
repræsentant om hvilke indgreb, der i givet fald er foretaget over for en borger,
jf. § 135 a, stk. 3. Der kan dog være tilfælde, hvor borgeren ikke ønsker, at
pårørende eller andre orienteres. Danske Regioner finder, at dette ønske skal
respekteres. Derfor er det nødvendigt nærmere at præcisere personalets
tavshedspligt i disse situationer. Danske Regioner finder herudover, at hvis der
er pårørende eller andre, der skal varetage borgerens interesser, bør disse af
hensyn til en evt. klagefrist orienteres kort tid efter hvert enkelt indgreb.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 24 vedr.
bemyndigelser, at reglerne om advokatbistand i servicelovens § 132, stk. 1
ændres, således at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at borgeren under
retssagen (prøvelse efter retsplejelovens kapitel 43 a) får bistand fra en advokat
til at varetage sine interesser. Gældende ret er, at retten beskikker en advokat
for en person, der har begæret en administrativ frihedsberøvelse prøvet efter
retsplejelovens kapitel 43 a, jf. retsplejelovens 470, stk. 2. Advokatbistand til
borgere, der har været udsat for indgreb i medfør af de foreslåede §§ 124 d og
136 d, er derfor mere relevant forud for retssagen i den fase, hvor det skal
besluttes, om indgrebet skal begæres indbragt for retten i medfør af
retsplejelovens kapitel 43 a. Danske Regioner finder derfor, at der fortsat skal
være mulighed for, at borgeren får advokatbistand, når vedkommende vil have
prøvet en administrativ frihedsberøvelse.
Afværgehjælp
Med lovforslaget lægges der op til, at personalet kortvarigt kan fastholde eller
føre en person væk fra en situation, når det er nødvendigt for at afværge
væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier, jf. § 124 c. Der skal være
tale om fysiske genstande af betydelig økonomisk værdi eller affektionsværdi.
I dag reguleres disse forhold af straffelovens undtagelsesbestemmelser i §§ 13
- 14. Danske Regioner finder, at det er hensigtsmæssigt at samle de forskellige
hjemler til indgriben i den samme lovgivning.
Formålet med bestemmelsen er at give personalet mulighed for at gribe ind,
inden en episode eskalerer. Her finder Danske Regioner, at situationen samlet
bør vurderes fremfor genstandene, der indgår heri. Det væsentlige er, om der
er risiko for uro og eskalering af en episode. Det kan således være dramatisk, at
en beboer ødelægger et glas, mens det kan være et hændeligt uheld at noget
af stor værdi tabes gulvet. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at præcisere, at
hjemlen til afværgehjælp er rettet mod den samlede situation snarere end
tingens værdi. Endvidere bør hjemlen udvides til også at omfatte ødelæggelse
af ting af mindre værdi.
Kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer
Danske Regioner bifalder overordnet forslagene om mulighed for kortvarig
fastholdelse i hygiejnesituationer, når det er nødvendigt. Det kan blandt andet
være tandbørstning og bleskift. Dette skal forebygge at personalet skal anvende
magt, eller helt undgår at handle. Danske Regioner finder dog, at der heller ikke
her skal sondres mellem forskellige målgrupper.
Tryghedsskabende velfærdsteknologier
Danske Regioner glæder sig over forslaget om anvendelse af tryghedsskabende
velfærdsteknologier, der skal kunne komme alle borgere til gavn jf. § 128 b. Der
er allerede nu eksempler på teknologi, der kan skabe øget tryghed. Eksempler
er døralarmer, der kan advisere personalet om, at en beboer er på vej ud af
boligen, og har behov for at få korrigeret sin adfærd. Andre eksempler er
trædemåtter og sensorgulve, der registrerer fald.
Det er positivt, at ny teknologi kan være med til understøtte borgernes
værdighed og bevægelsesfrihed. Danske Regioner noterer sig, at der aldrig kan
gives tilladelse til videoovervågning af borgerne.
Det foreslås, at der nedsættes et råd, der følger med i den teknologiske
udvikling og kommer med en indstilling til børne- og socialministeren om, hvilke
former for tryghedsskabende velfærdsteknologier, der kan bruges. Da
udviklingen på området går hurtigt, foreslås det, at ministeren, mindst en gang
årligt fastsætter regler om, hvilke former for velfærdsteknologier, der kan
bruges.
Danske Regioner foreslår, at rådet også tager stilling til, i hvilket omfang
personalet kan anvende allerede eksisterende teknologiske løsninger, selvom
de ikke er udviklet specifikt til målgruppen.
Målretning af tilbud efter § 108
Danske Regioner støtter forslaget om målretning af botilbud efter § 108 til
personer under 35 år. Det skal dog overvejes, hvorvidt det vil være
hensigtsmæssigt med et efterværnslignende tiltag, som også vil omfatte
personer over 35 år.
Målretning af botilbud til unge
Danske Regioner støtter, at det med den foreslåede § 108 a stk. 1 gives mulighed
for at målrette botilbud efter § 108, stk. 1 til personer under 35 år. Da regionerne
driver mange specialiserede tilbud, og at der også kunne være behov for tilbud
målrettet personer under 35 år, bør der også gives de regionale driftsherrer
mulighed for en sådan målretning af tilbud.
Supplerende forslag, der ikke er indeholdt i lovforslaget
Der kan være situationer, hvor personalet vurderer, at det er nødvendigt at låse
sig ind/gå ind i borgerens bolig uden borgerens accept. I sådanne situationer
skal behovet for at skaffe sig adgang afvejes med borgerens selvbestemmelse.
Det kan fx være situationer, hvor personalet er i tvivl om, hvorvidt borgeren har
brug for hjælp, eller hvor forhold i boligen gør det påkrævet at komme ind.
Danske Regioner ønsker derfor, at der skabes en klar hjemmel til, at personalet
i disse tilfælde må låse sig ind/gå ind i boligen, når borgeren enten forholder sig
passiv eller nægter personalet adgang.
Arbejdstilsynet stiller krav om, at der af hensyn til personalets sikkerhed bruges
lift i forbindelse med tunge løft. Endvidere har tunge løft ofte stor bevågenhed
i bostedernes APV. Der er behov for en hjemmel, der sikrer brug af lift af hensyn
til personalets arbejdsmiljø. Denne hjemmel skal også definere handlemulig-
heder, hvis borgeren modsætter sig brugen af lift.
Venlig hilsen
Thomas I. Jensen

 
      
                
  ! 
          

  " #$"#    %   #& % #   # #      #
      $   $ 
  '''(()'*'+,-.,'.
  "  # %/"    %/
#%  %/

     



  
  
 
  
 
 

  
 
 
 

  
 
  
     


 
   
  
 
  
   

  
  



  
 

   
   
  
    

  
 
 

  
  
 
   
  
  
 
    

 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
   

 
 
  
 
 

   
   


    
  
   
  

  

   
  
 
 
  
 

    

  

   
 
   



  
 
 
 
  
 
   
 
 
  

 
 
 
  
 

  
  
 
  
   
 
  
 
 

 
  
   

  
 
  
   
 
    
  
   
 

 
 
 

  
 
  
 
 

  
   



 


   


  


 
  
  


 
   
! "   # $


%&
 
'(%)
%("%*

+   
 
, 
-
./    
0   # 1

  
,  
 
0 # 12
3  
4
0# 1

5 
 
  
  
  
  
 

 

 

/ 
 /
 

    

   
 
 
/ 
 















 
     

  

 
  


 

 

  
 
 !


"#

 

$%%


















































































& '
 
#
 






      
 









  

 
 
 
 


  
 


 
 


 
 
     


 



 
 
   
 

 


 
 

 



 
 
 
 !
 

  
 
 
  
 




 
 
 
 

  
 
 
 
 
 
 
  
 
 

 

 
 
 "








( 
)



'
"










Ved brev af 15. november 2018 har Børne- og Socialministeriet anmodet om
Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag
om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Med udkastet til lovforslag § 135 a, stk. 1 ønsker ministeriet bl.a. at tilveje-
bringe en hjemmel i loven til, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om
at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for en person i en afgrænset pe-
riode, når der er risiko for personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør
det påkrævet for at afværge denne risiko.
Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 24, at reglerne om
databeskyttelse skal overholdes, når der registreres og indberettes.
Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at reglerne i
databeskyttelsesforordningen1
og databeskyttelsesloven2
generelt skal over-
holdes i forbindelse med behandling af personoplysninger, der helt eller delvis
foretages ved hjælp af automatisk databehandling.
Særligt henleder tilsynet opmærksomheden på, at reglerne i databeskyttelses-
forordningens artikel 5 om principper for behandling af personoplysninger,
art. 9 om behandling af særlige kategorier af personoplysninger og artikel 32
om behandlingssikkerhed.
Inden Datatilsynet kan forholde sig kvalificeret til nævnte lovforsalg anmodes
om, at ministeriet forholder sig særligt til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databe-
skyttelse).
2
Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger.
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til: lbpo@sm.dk
Kopi til: p-handicap@sm.dk
Cc: jm@jm.dk
28. november 2018 Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-
råde
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2018-11-0148
Dok.nr. 47717
Sagsbehandler
Rasmus Jakobsen
2
Datatilsynet kan afslutningsvist generelt henvise til afsnit 2.7.5. i Justitsmini-
steriets vejledning nr. 9539 af 26. juni 2018 om lovkvalitet.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Rasmus Jakobsen
Vanløse d. 13. december 2018
Udkast til høringssvar på Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. (ændring af magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for voksne …..)
DKDK takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovennævnte.
DKDK forholder sig udelukkende til den del af lovforslaget, der vedrører borgere med demens. DKDK har
været del af den faglige referencegruppe og har i denne gruppe givet udtryk for, at der var et behov for en
opdatering af reglerne, samt at registrering og indberetning i praksis var meget omstændelig og
tidskrævende. Derfor var det DKDKs holdning, at der var tale om en nødvendig og længere efterspurgt
opdatering af reglerne. Med det foreliggende lovforslag ændres på hidtidige regler og tilføjes nye regler.
Bestyrelsen i DKDK er praktikere, der i hverdagen håndterer magtanvendelsesregler og -indberetninger og
vejleder personalet i reglerne.
Et paradoks
DKDK finder, at det er et paradoks at de mange skemaer og det store dokumentationsarbejde der følger af
de nuværende regler, på den ene side er meget arbejdskrævende, mens det på den anden side er det, der
kan få en ledelse til at tage fat om roden af problemet. Hvis roden til de mange magtanvendelser lokalt er
manglende uddannelse af personalet, så skal ledelsen arbejde for at kompetenceudvikle personalet.
Det konkrete lovforslag
DKDKs bestyrelse synes, at det fremsendte er svært at overskue og finder derfor ikke, at forslaget lever op
til intentionen om, at være mere enkelt og overskueligt. Det er bestyrelsens håb, at en vejledning vil kunne
lette på forståelsen.
DKDKs bestyrelse er glade for lovforslagets fokus på, at omsorg og pædagogiske tiltag skal bruges før
magtanvendelse. Det er vigtigt at slå fast. En del personale oplever med de nuværende regler, at de
kriminaliseres, da de i hverdagen bryder gældende regler. Det er ikke rimeligt.
De nye regler kan imidlertid læses som om, at det er personen med demens der er skyld i udadreagerende
adfærd, mens den udadreagerende adfærd måske i virkeligheden skyldes for få ressourcer og dårlig ledelse.
Det finder DKDK problematisk, idet det ikke her er en lempelse af reglerne der er løsningen.
Flere dilemmaer
DKDKs bestyrelse ser flere dilemmaer i det foreliggende lovforslag.
Det er et dilemma, at personlet på stedet tager beslutning om magtanvendelse kort sagt, at det er
personalet, der skal vurderes i den enkelte situation. Det vil på den ene side være sådan i praksis (man kan
ikke vente på myndighedsfunktionen), men det italesættes på den anden side ikke nok, at problemet kan
være, at der ikke er tilstrækkeligt kvalificeret personale på arbejde. Et strukturelt problem gøres til den
dementes manglende evne til at modtage hjælp/samarbejde.
DKDKs bestyrelse anbefaler, at det i loven/vejledningen præciseres, at andre samarbejdspartnere (f.eks.
autoriseret personale, vidensperson eller andet personale med de fornødne kompetencer ift. borgere med
demens skal inddrages inden magtanvendelse.
Der er ligeledes et dilemma i at medarbejdere skal kunne fastholde mennesker for at modvirke skade på
ting og at kunne tilbageholde et menneske i egen bolig. På den ene side vil et menneske i delir
efterfølgende være meget ked af at have forårsaget skade på andres ting, mens det på den anden side, dog
blot er ting. Hovedfokus bør være på at et andet menneske ikke forvolder skade på sig selv eller andre.
DKDK ser også et dilemma i at der skal udformes en husorden på et plejecenter for hovedsagelig borgere
med demens. De kognitive funktioner, herunder måske også de eksekutive funktioner, er svært nedsatte
hos disse mennsker. Husorden er logisk for pårørende og personale – men er det det for de beboere der
betaler huslejen? Personalet skal håndhæve en husorden, men til glæde for hvem?
Behov for begrebspræcisering
DKDK kunne derudover ønske sig en mere klar og præcis definition på, hvad begrebet fysisk guidning
indeholder. DKDK håber at se dette udfoldet i vejledningen.
Tilsvarende ønskes en definition af tryghedsskabende velfærdsteknologi, idet dette begreb benyttes meget
forskelligt af forskelige aktører. Her er også behov for en præcisering i vejledningen.
Forventninger til den kommende vejledning
DKDKs bestyrelse har således stærke og store forventninger til, at den vejledning og det materiale der
udarbejdes som opfølgning på lovens vedtagelse giver svar på nogle af ovenstående dilemmaer. Ligeledes
at vejledning og materiale til at implementere de nye regler bliver så overskueligt og præciserende som
nødvendigt.
DKDKs bestyrelse vil gerne tilbyde, at være en aktiv part i forhold til vejledningen når den er udformet i
ministeriet. F.eks. gennemgå vejledningen med praktikernes øjne inden den sendes i høring.
På vegne af bestyrelsen i DKDK
Marianne Lundsgaard
Faglig sekretær
FSSK
1
Høringssvar fra det faglige selskab for sygeplejersker i kommunerne.
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om tilkøb af
socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene boliger m.v. og lov om
leje af almene boliger (Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af mulighed for
målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere
i almene boliger)
Generelle bemærkninger
Vi mener det er et meget vigtig fokus med denne lovgivningen, at voksne mennesker med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne har ret til selvbestemmelse, privatliv og
personlig integritet, og at dette ikke må afviges. Når der skal foretages fysisk guidning,
fastholdelse eller på anden måde en form for magtanvendelse, bør dette foregå ud fra
socialpædagogiske metoder af professionelt uddannet personale.
Derudover har vi kun få bemærkninger til ændringen af lovforslaget og de generelle
bemærkninger.
Øverst side 14:
Selvbestemmelsesretten. Der er derfor i satspuljeaftalen for 2019-2022 afsat 3,9 mio. kr.
til en række tiltag, som skal understøtte uddannelse og kompetenceudvikling, for at sikre
et godt og bredt kendskab til de nye regler blandt ledere og personale.
Kommentar: Vigtigt at dette fortsat sikres selvom satspulje ordning bortfalder.
side 24
Det foreslås endvidere alene i forhold til personer med betydelig og varig nedsat psykisk
funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental
svækkelse (f.eks. personer med demens), at der etableres hjemmel til, at personalet kan
fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum,
hvis det er nødvendigt for at sikre en eller flere andre personers tryghed, værdighed og
sikkerhed, når personen udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller
FSSK
2
meget konfliktskabende i forhold til de øvrige personer på bo- og dagtilbuddet eller i
situationer, hvor en beboer er gået ind i en anden beboers egen bolig, uden at den anden
beboer ønsker det.
Kommentar: Foreslår at den demente skal sikres ret til at have en person hos sig, ved
afsondring i egne bolig/rum – mhp., at det ikke skal være en straffeforanstaltning, men en
pædagogiske foranstaltning.
Med venlig hilsen
Fagligt selskab for sygeplejersker i Kommunerne
Børne- og Socialministeriet
Kontor for Handicap
Holmens Kanal 22
1060 København K
Artillerivej 55
2300 København S
Tlf. 45 15 36 50
Fax 45 15 01 39
dkr@dkr.dk
www.dkr.dk
Høringssvar – udkast til forslag til lov om ændring af lov om social
service mv. (Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af
mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning
af skader forvoldt af lejere i almene boliger)
Ved en mail af 15. november 2018 har Børne- og Socialministeriet
anmodet om Det Kriminalpræventive Råds (DKR) eventuelle
bemærkninger.
I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved
at oplyse om og forebygge kriminalitet.
DKR anerkender behovet for at præcisere magtanvendelsesreglerne på
botilbudsområder idet arbejdsgruppens serviceeftersyn dels pegede på, at
det fremstår uklart for personalet disse steder, hvad de må gøre som led i
varetagelsen af den almindelige omsorg, og hvornår der er tale om et
indgreb i selvbestemmelsesretten.
Det er dog væsentligt at sikre, at magtanvendelse, som hurtigt kan
opfattes som et overgreb for den person, det går ud over, generelt er en
sidste udvej i det pædagogiske arbejde, og man i udarbejdelsen af fx de
nævnte husregler søger for dette. Derudover opfordrer Rådet til at man
tænker uddannelse af personale i de nye regler ind, når loven skal
implementeres.
Der henvises til Børne- og Socialministeriet, Kontor for Handicap, sagsnr.:
2018-4775, dok.nr.: 630930.
Høring sendt til: lbpo@sm.dk og p-handicap@sm.dk.
Med venlig hilsen
11. december 2018
DKR-nummer:
18-135-0256
Sagsbehandler:
AKN/ISE
Side 2
Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef
DOMSTOLSSTYRELSEN – STORE KONGENSGADE 1-3 – 1264 KØBENHAVN K – TELEFON 70 10 33 22 - POST@DOMSTOLSSTYRELSEN.DK
CVR-NR. 21659509 – EAN.NR. 5798000161184
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
14. december 2018
J.nr.: 2018-4102-0132-5
Sagsbehandler:
Andrea Hilden Honoré
Dir. tlf.:
Mail: AHH@domstolsstyrelsen.dk
Domstolsstyrelsens høringssvar
Børne- og Socialministeriet har ved mail af 15. november 2018 anmodet
Domstolsstyrelsen om bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om
social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om
tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene boliger m.v. og lov
om leje af almene boliger (Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af mulighed for målretning af
botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger).
På baggrund af at Børne- og Socialministeriet den 22. november 2018 telefonisk har
oplyst, at lovforslaget forventes at medføre et begrænset antal sager ved domstolene,
er det efter omstændighederne Domstolsstyrelsens vurdering, at eventuelle merudgifter
i forbindelse med lovforslaget vil kunne afholdes inden for den nuværende økonomiske
ramme.
Efter lovforslagets (eventuelle) ikrafttræden vil Domstolsstyrelsen følge sagsudviklingen
og eventuelt vende tilbage til Børne- og Socialministeriet om nødvendigt.
Med venlig hilsen
Laila Lindemark
Børne- og Socialministeriet Ergoterapeutforeningen
Nørre Voldgade 90
DK-1358 København K
Tlf: +45 88 82 62 70
Fax: +45 33 41 47 10
cvr nr. 19 12 11 19
etf.dk
Den 14. november 2018
Ref.: MF
E-mail: mf@etf.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om tilkøb af
socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene boliger m.v. og lov
om leje af almene boliger (Ændrede regler om magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af mulighed
for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af
lejere i almene boliger).
Børne- og Socialministeriet har den 15. november 2018 sendt udkast til forslag til
lov om ændring af regler om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for voksne i høring. Ergoterapeutforeningen takker
for muligheden for at kommentere lovforslaget, og har følgende kommentarer
hertil.
Ergoterapeutforeningen støtter overordnet lovforslaget. Det er væsentligt, at der
kommer tydeligere regler for magtanvendelse over for mennesker med betydelig
og varigt nedsat funktionsevne. Vi har dog en opmærksomhed på, at når
hensigten er at gøre regelsættet mere tilgængeligt, så forekommer det
uhensigtsmæssigt, at visse regler er anderledes for borgere med varigt nedsat
psykisk funktionsevne (som fx udviklingshæmning) end for borgere, hvor den
nedsatte funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet fremadskridende
mental svækkelse (fx demens). Forskellene ses bl.a. i de fremsatte regler om
fastholdelse og magtanvendelse ift. personlige hygiejnesituationer. Det undrer os,
at der i høringsmaterialet ikke fremgår klare faglige argumenter for, hvorfor disse
forskelle i reglerne foreslås.
Som det fremgår flere steder i bemærkningerne, er det vigtigt at finde den rette
balance mellem borgerens selvbestemmelsesret og forpligtelsen til at sikre
omsorg, værdighed og tryghed for borgerne. Tydeligere magtanvendelsesregler
kan hjælpe med den rette balance, men de kan ikke stå alene. Det er helt
afgørende, at der på det enkelte botilbud og plejehjem er de rette faglige
kompetencer og en tilpas normering til at kunne løfte opgaven.
Ergoterapeutforeningen anbefaler at:
- Sansebearbejdning, forudsigelighed og deltagelse i meningsfulde aktiviteter i
højere grad bliver afprøvet over for borgerne; for vi har fagligt belæg for, at
det er med til at modvirke en udadreagerende adfærd hos borgerne.
2/2
- Faglig ekspertise indhentes, når der er brug for det. Fx er det vigtigt, at
behovet for at borgeren får børstet tænder ikke beror på personalets
synsninger, men er blevet afklaret af en tandlæge/tandplejer.
Konkrete nedslag i lovforslaget
- Fysisk guidning: I dagligdagen vil fysisk guidning være nødvendigt. Derfor er
der behov for klare regler på området. Som det fremgår af bemærkningerne,
er fysisk guidning imidlertid også i risiko for at være et gråzoneområde.
Derfor bør reglerne blive endnu tydeligere, end der er lagt op til.
- Velfærdsteknologi: Det er positivt, at der kommer en mere tidssvarende
forståelse af velfærdsteknologi. I flere tilfælde vil velfærdsteknologien være et
mindre indgribende tiltag over for borgerne, men korrekt og meningsfuld brug
af velfærdsteknologi i den konkrete situation kræver faglig viden.
- Personlige hygiejnesituationer:
Det er vigtigt, at andre tiltag er afprøvet, før der bruges magt i personlige
hygiejnesituationer. Vi kan fagligt dokumentere, at forudsigelighed for
borgeren kan være med til at gøre hygiejnesituationerne lettere. Fx kan man
tænde for bruseren, så borgeren hører og ser, at han/hun skal i bad. Det
giver en ro hos borgeren, at kunne genkende badesituationen.
Som tidligere nævnt mener vi også, at det er vigtigt at søge rådgivning hos
faglig ekspertise, så det ikke er personalets synsninger der afgør, om der
skal anvendes magt i forbindelse med tandbørstning eller lignende
hygiejnesituationer.
Afslutningsvis så undrer det os, at listen med hygiejnesituationer foreslås at
udgå over for målgruppen af borgere, hvor den nedsatte funktionsevne er en
konsekvens af en erhvervet fremadskridende mental svækkelse (fx demens),
og udvides over for målgruppen af borgere med varigt nedsat psykisk
funktionsevne (som fx udviklingshæmning).
Ergoterapeutforeningen står gerne til rådighed med uddybning af dette hørings-
svar.
Med venlig hilsen
Tina Nør Langager
Formand for Ergoterapeutforeningen
fsd@socialchefforeningen.dk
Tlf.: 55 3627 30
1
Til Børne- og Socialministeriet
Sendttil:lbpo@sm.dk
Cc.: p-handicap@sm.dk
Vordingborg
11. december2018
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændringaf lov om social service,lovom retssikkerhedog admi-
nistration på det sociale område,lov om tilkøb af socialpædagogiskledsagelse underferie,lovomal-
mene boligerm.v. og lov om leje af almene boliger
Foreningenaf kommunale social-,sundheds- ogarbejdsmarkedscheferi Danmark (FSD) takkerfor mulighe-
denfor at kommentere påudkastet.
Forslagethandleromændrede reglerommagtanvendelse ogandre indgrebi selvbestemmelsesrettenover
for voksne samtindførelse af mulighedformålretningaf botilbudtil unge ogkommunal dækningaf skader
forvoldtaf lejere i almeneboliger.
Foreningenerpositivoverforenrevisionaf reglerne ommagtanvendelse.Mensomdetfremgåraf neden-
stående, læggesderi forslagetoptil endnumere forskelligereglerogdermedenforskelsbehandlingaf ud-
viklingshæmmede ogdementeborgere,somforeningenikke finderhensigtsmæssig,hverkeni praksiseller
ud fra ethensyntil ligebehandling.
Foreningenvil desudengerne opfordre til, atde foreløbige erfaringerfrade forsøgommagtanvendelse,
derfremgåraf frikommunenetværksloven,inddragesi revisionenaf servicelovensmagtregler.
Husorden
Selvomdetallerede i dager muligtatfastsætte husordener,harmanfundetdethensigtsmæssigtatlovfæ-
ste adgangentil at fastsætte husordenerforatsikre,at derikke i husordenerfastsættesregler,somgårvi-
dere endhvadformålettilsiger,ogsomderforikke erlovlige.
Foreningenfinderdogikke,athjemlengørdetklarere,hvilkehusreglerdervil være lovlige.Hjemlenfindes
derforoverflødigogikke i overensstemmelsemedønskerne omafbureaukratisering.
Det fremgåraf bemærkningerne,atdermeddagtilbudmenestilbudefterservicelovens§§104 og 84, og
detundrerforeningen, atservicelovens§103 tilbudikke ernævnt,dasamme forholdgørsiggældende for
disse.
fsd@socialchefforeningen.dk
Tlf.: 55 3627 30
2
Magtanvendelsesreglernesformål
Forslagetharindskrevethensynettil fællesskabetpåbo- ellerdagtilbudsamtethensyntil andre i formåls-
bestemmelsen.Foreningenerpositivoverfordette.
Fysiskguidning
Det foreslås,atindsætte enhjemmel til fysiskguidning,selvomdette ikke eromfattetaf magtanvendelses-
begrebet.Deterforeningensopfattelse,atensådan hjemmel ikke skaberklarhed,menblotbidrageryderli-
gere til forvirringenom,hvornårderertale ommagtanvendelse.Somdetfremgåraf forarbejderne inde-
holderservicelovensmagtanvendelsesreger ikke regleromhandlinger,derforetagessomledi omsorgen
for borgeren,hvordenne ikkegørmodstandbortsetfrabrug af alarm- og pejlesystemeri § 125.
Foreningenopleveralleredei daguklarhedi reglerne om,hvornårindgreboverforpassiveborgere kan
hjemlesi omsorgspligten, oghvornårderskal være hjemmel hertili magtreglerne i servicelovenskapitel 24.
I denforbindelse gørbåde principafgørelse C-35-01ogsærregleni § 125 forde demente passive borgere
afgrænsningenvanskelig,ogdeterforeningensvurdering,atindførelsenaf enhjemmel til fysiskguidning
(somikke ermagt) i servicelovenskapitel24kun vil bidrage yderligeretil denneuklarhed.
Det bidrageryderligere til forvirringen,atmani lovforslagetharvalgtat anlægge toforskellige definitioner
af fysiskguidning,sompåvoksenområdetikke måindebære fastholdelsemenpåbørneområdetkaninde-
holde enkortvarigfastholdelse.
Foreningenfinderi stedet,atman børtydeliggøre, hvornårnogetkanhjemlesi omsorgspligten,oghvornår
derskal være hjemmelhertili magtreglerne.Såfremtmankunbeskrevindgreboverforikke passivebor-
gere i servicelovensmagtregler, ville manopnåenklarere sondringmellemmagtanvendelse ogindgreb
overfor passive borgeri medføraf omsorgspligten.
Foreningenanbefaler,atmani stedetuddyberomsorgspligteni servicelovens§82 medmulighederne for
brug af fysiskguidning.
Afværgehjælp
Foreningenerpositivoverforhjemlentil atfastholde ellerføre enperson,nårdeternødvendigtforataf-
værge tingsskade, daderi dag kuner hjemmel til atbruge magtvedrisikoforpersonskade.
Fastholdelse
Foreningenerenigi behovetforkunne lade personaletfastholde, føre ogtilbageholdeudenforudgående
afgørelse.Menforeningenerikke enigi,at§ 136d, der hjemlerfastholdelse vedmegetgrænseoverskri-
dende adfærd,kunskal finde anvendelse overforpersonermederhvervetogfremadskridendemental
svækkelse (demente).Dererefterforeningensopfattelse behovfor,atbestemmelsenomfatteralle i mål-
gruppenformagtanvendelse ogdermedogsåforeksempel de udviklingshæmmedeogde sværestpsykisk
syge.
Låsning og sikring af yderdøre og vinduer
Foreningenerenigi behovetforenklarhjemmel til aflåsningi konkrete tilfælde.
fsd@socialchefforeningen.dk
Tlf.: 55 3627 30
3
Tryghedsskabende velfærdteknologi
Foreningenerenigi behovetforatudvide begreberne alarm- ogpejlesystemertil ogsåatomfatte anden
tryghedsskabende velfærdsteknologi,ogatder nedsættesetråd,somudstederenudtømmendelisteover
hvilkenteknologi, derkananvendes.Men foreningenerikke enigi,atderer behovforsærlige reglerfor
personermederhvervetogfremadskridende mental svækkelse(demente),idetdisse reglerbørgælde alle
borgere omfattetaf målgruppenformagtanvendelse ogdermedogsåforeksempel de udviklingshæmmede
og de sværestpsykisksyge.
Samtidigfinderforeningen,somogsåanførtunderpunktet”fysiskguidning”, atdetskaberuklarhedom,
hvornårindgreboverforpassive borgere kanhjemlesi omsorgspligten,oghvornårderskal være hjemmel
hertil i magtreglerne,nårmanbeskriverenhjemmel til brugaf velfærdsteknologioverforde ”demente”,
derikke modsættersigindi magtreglerne,ogsamtidiganføreratdetikke betragtessommagtanvendelse.
Foreningenanbefaler,atmani stedetuddyberomsorgspligteni servicelovens§82 medmulighederne for
brug af velfærdsteknologi.
Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer
Det erforeningensvurdering,atderhellerikke i forholdtil fastholdelsei hygiejnesituationeri praksiserbe-
hovfor forskellige reglertil de demente ogde udviklingshæmmede.Foreningenertil gengældpositivover
for forslagetomat indgrebi hygiejnesituationerkanske enenkeltellertogange udentilladelse,hvorefter
derskal søge omtilladelsehertil.Foreningener ogsåpositivover,atperiodenforlængestil 12 måneder,og
er af denopfattelse,atdenudtømmendelisteoverhygiejnesituationeri bekendtgørelsenbørophævesog
ikke blotudvides.Dettevil imidlertidkræve ensærligopmærksomhedpåafgrænsningenmellemhygiejne-
situationerogundersøgelse/behandlingeftersundhedsloven.
Registreringog indberetningsamtklageadgang
Foreningenfinderdetpositivt,atreglerneomregistreringogindberetningrevideres.Foreningenerikke
enigi,at registrerings- ogindberetningsreglerne kunskal gælde forindgreb, derbetragtessommagtanven-
delse,ogat klageadgangenskal være gældende forsamtligeindgrebi servicelovenskapitel24.Det skaber
forvirring,atnogle indgrebskal påklagestil kommunalbestyrelsen,mensalle afgørelserombrugenaf magt
skal påklagestil Ankestyrelsen.Detervigtigt,atregistrerings-ogindberetningspligtenfølgerklageadgangen,
og foreningenanbefalerderfor,atdetsomhidtil kunermagtanvendelse, somborgerellerdennesrepræ-
sentantkan påklage.
Foreningenvil desudengerne opfordre til, atregistreringogindberetninggøressåenkeltogsmidigtsom
muligti overensstemmelse medprincipperne omafbureaukratisering.
Målretningaf botilbudtil unge
Foreningenerpositivoverformulighedenforatgive unge enmulighedforatleve etungdomslivsammen
medandre unge i deresbotilbud.Menmulighedenforopsigelse af beboere i plejeboligerog§ 108 botilbud
gælderkunforunge,derfylder35 år. Foreningenfinder,atderogsåi andre henseenderkunne være behov
for enopsigelsesadgang.Detkunne foreksempelvære, nårenudviklingshæmmetborgerbliverældre,og
vedkommendesbehovændrersigfrapædagogiskbistandtil praktiskhjælpogpleje,ellermere genereltnår
fsd@socialchefforeningen.dk
Tlf.: 55 3627 30
4
detvurderes,atvedkommendesbehovbedre kanimødekommesi enandenboligmedandre fysiske ram-
mer.Her er borgere,derikke kangive samtykke til flytning,ogsomikke erdemente,fortsatstavnsbundet
til samme bolighele livet(elleri hvertfaldfradetfyldte 35 år, hvisforslagetvedtages).
Foreningenopfordrertil,atmaninddragerde erfaringer,derergjorti henholdtil frikommunenetværkslo-
venom henholdsvislempeligere reglerforflytningudensamtykke ogmulighedforopsigelseaf lejekontrak-
ter i botilbudogpå plejecentre, såfremtbeboerensbehovikke længerevaretagesmesthensigtsmæssigti
boligen.
Det fremgår,atforslagetikke harnogenøkonomiskekonsekvenserforkommunerne.Menidetkommu-
nerne skal afholde beboernesflytteudgifterogevt.tomgangsleje ifm.boligskifteneveddet35.år, vil dette
medføre øgede udgifterforkommunerne,somde ikke erkompenseretfor.
Kommunal dækningaf skader forvoldtaf lejere i almene boliger
Forslagetgiverkommunerne hjemmel til atafholde istandsættelsesudgifterforudadreagerendeborgere,
når vedkommendesnedsatte funktionsniveauhindrerdenpågældende i atleve optil pligtentil atbehandle
detlejede forsvarligt.
Foreningenfinderdetpositivt,atmanmedforslagetforsøgeratligestille beboere i botilbudi almene boli-
ger og § 108 botilbud.Mendeterforeningensopfattelse,atbaggrundenforforslagetbyggerpåenforkert
præmisi principafgørelse 72-14om kommunerneshjemmel til atafholdeudgifternei § 108 boliger.Det
fremgårsåledesaf § 21 i bekendtgørelse om lejerrettighedertil beboere i visse botilbudefterserviceloven,
at kommunen kan rejse kravomerstatningoverforborgere i § 108 botilbud.
Det fremgår,atforslagetikke harøkonomiske konsekvenserforkommunerne.Menidetkommunerhidtil
ikke harhaft hjemmel til atafholde udgifterne,måforeningenforventeøgede udgifterhertil,somkommu-
nerne ikke erkompenseretfor.
Foreningenkunneønske sig,atmanså på reglerne omkommunernesmulighedforatafholde borgernes
istandsættelsesudgifterigenoggerne i enstørre sammenhæng.Hvordanforholderkommunerne sigfor
eksempelmere generelttil dennegruppe af borgereserstatningsansvarogforsikringsmuligheder,oghvad
er de økonomiske konsekvenseraf forslagetforkommunerne.
Med venlighilsen
Helle Linnet
Landsformand
Dato: 14. december 2018
Sags ID: SAG-2018-06876
Dok. ID: 2685844
E-mail: RIL@kl.dk
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 11
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt pr. e-mail til lbpo@sm.dk med kopi til p-handicap@sm.dk
Høringssvar fra KL vedr. forslag til ændrede regler om magtan-
vendelse og botilbud
Børne- og Socialministeriet har sendt et udkast til ændring af lov om so-
cial service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-
råde, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om
almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger i høring den 15. no-
vember 2018.
Udkastet til lovforslag er udarbejdet som led i udmøntningen af aftalen
om revision af reglerne om magtanvendelse mv., aftale om revision af
reglerne om magtanvendelse på demensområdet samt aftale om målret-
ning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere
i almene boliger.
Det har ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden
høringsfristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil frem-
sende eventuelle endelige bemærkninger, når sagen har været politisk
behandlet. KL tager endvidere forbehold for de økonomiske konsekven-
ser af udkastet til ændringer af lovene.
KL støtter en revision af reglerne
KL mener, at det er positivt, at magtanvendelsesreglerne ændres, så der
indføres bedre muligheder for at sikre omsorg, værdighed og tryghed for
borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. KL mener
især, at ændringerne i forhold til borgere med demens er en positiv udvik-
ling.
KL er enig i, at voksne borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne har ret til selvbestemmelse, privatliv og personlig integritet.
Derfor støtter KL, at reglerne om magtanvendelse indeholder en række
bestemmelser, som skal sikre borgernes retssikkerhed.
KL støtter, at det gældende formål med reglerne om magtanvendelse vi-
dereføres. Det gældende formål er at begrænse magtanvendelse og an-
dre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige, samt at
disse indgreb aldrig må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bi-
stand.
Dato: 14. december 2018
Sags ID: SAG-2018-06876
Dok. ID: 2685844
E-mail: RIL@kl.dk
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 11
KL mener, at det er positivt, at reglerne om botilbud og almene plejeboli-
ger mv. ændres, så der indføres mere fleksible rammer for anvendelsen
af botilbud og almene plejeboliger med målretning af botilbud til borgere
under 35 år og muligheder for, at kommunen kan dække udgifter til
istandsættelsesarbejde i almene plejeboliger, når skaden er forvoldt af en
lejer med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller særlige soci-
ale problemer.
KL har en række specifikke kommentarer og forslag til ændringer af lov-
forslaget, som fremgår af det følgende.
Tryghedsskabende velfærdsteknologi kan sikre borgerne en bedre
omsorg
KL mener, at det er positivt, at der med lovforslaget åbnes for bedre mu-
ligheder for at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi. Trygheds-
skabende velfærdsteknologi kan i flere tilfælde sikre en mere værdig, tryg
og omsorgsfuld pleje og støtte til borgere, der ikke kan overskue konse-
kvenserne af deres handlinger, er i risiko for at falde, o. lign.
Jf. den foreslåede § 128 b, stk. 2-4, skal der nedsættes et særligt råd,
som skal komme med en indstilling til børne- og socialministeren om,
hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes.
På baggrund af rådets indstilling skal Børne- og Socialministeriet mindst
én gang om året udstede en officiel liste over hvilke tryghedsskabende
velfærdsteknologiske løsninger, der kan anvendes i kommunerne.
KL mener, at de foreslåede regler er et udtryk for mistillid til og en unød-
vendig kontrol af kommunerne. Reglerne er desuden uhensigtsmæssige
af følgende grunde:
1. Det er uhensigtsmæssigt, at brugen af tryghedsskabende velfærds-
teknologi skal begrænses af en omstændelig og langvarig procedure
for godkendelse af nye tryghedsskabende velfærdsteknologiske løs-
ninger.
2. Det er uhensigtsmæssigt, at kommunernes muligheder for at an-
vende tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger skal be-
grænses af en udtømmende liste over tilladte løsninger. Listen vil
ikke kunne tage højde for de forskellige situationer der kan opstå i
praksis, som kan begrunde behovet for brugen af nye tryghedsska-
bende velfærdsteknologiske løsninger.
Det fremgår af Regeringens reformspor "Digital service i verdensklasse",
som er udsendt i oktober 2018, at regeringen vil sørge for, at den offent-
lige sektor bliver hurtigere til at udbrede velafprøvede digitale velfærds-
løsninger og at det der virker, hurtigst muligt skal komme borgerne til
gode og dermed løfte kvaliteten af den offentlige service.
KL støtter målet om, at velafprøvede digitale velfærdsløsninger skal ud-
bredes hurtigere. En langsommelig og omstændelig proces for godken-
delse af nye tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger vil imid-
lertid ikke understøtte regeringens mål om en hurtigere udbredelse af de
pågældende løsninger.
Dato: 14. december 2018
Sags ID: SAG-2018-06876
Dok. ID: 2685844
E-mail: RIL@kl.dk
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 11
KL foreslår, at den foreslåede procedure for godkendelse af nye tryg-
hedsskabende velfærdsteknologiske løsninger ikke indføres. I stedet fo-
reslår KL, at der indføres andre tiltag, der kan støtte kommunerne i at
vælge relevante tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, der
er egnet til at understøtte borgerens tryghed, omsorg, værdighed, sikker-
hed, bevægelsesfrihed og selvbestemmelse.
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at det vil blive muligt at
bruge nye typer af tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger,
som kan registrere borgerens bevægelser, f.eks. faldmåtter, sensorgulve
og GPS. Det fremgår også, at der aldrig vil kunne gives tilladelse til vi-
deoovervågning af borgerne.
KL foreslår, at der foretages en nærmere afsøgning af og afgrænsning af,
hvad der menes med videoovervågning, og at dette afgrænses tydeligere
i lovforslaget. Dette skal ses i lyset af, at der aktuelt gennemføres frikom-
muneforsøg i bl.a. Holstebro Kommune.
Holstebro Kommune anvender bl.a. en løsning, de kalder virtuel dør-
spion. Løsningen indebærer ikke en kontinuerlig videoovervågning af bor-
geren. Løsningen indebærer derimod, at et kamera i borgerens lejlighed
tændes, hvis en sensor registrerer, at borgeren bevæger sig. Dermed
kan personalet om natten via en skærm se, om borgeren sover trygt i sin
seng, uden at risikere at vække borgeren uden grund. Hvis borgeren er
stået op, er urolig, er faldet ud af sengen eller lignende, kan personalet
hurtigt træde til med den nødvendige støtte og omsorg.
KL foreslår, at erfaringerne fra frikommuneforsøgene i Holstebro Kom-
mune og andre kommuner inddrages i udarbejdelsen af lovforslaget og af
det foreslåede råd, såfremt det besluttes at nedsætte dette.
Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår det, at
kommunen skal vurdere, om betingelserne for at træffe en afgørelse om
anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi er opfyldt, når kom-
munen modtager en anmodning om at træffe en afgørelse. Det fremgår
ikke, hvem der kan fremføre en sådan anmodning. KL foreslår, at dette
beskrives og præciseres i lovforslaget.
Alle målgrupper har brug for omsorg, værdighed og tryghed
Det fremgår af lovforslaget, at reglerne splittes op, så der fremover vil
gælde ét sæt regler for alle borgere med betydelig og varigt nedsat psy-
kisk funktionsevne, ét sæt regler for borgere med betydelig og varigt ned-
sat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en erhvervet og
fremadskridende mental svækkelse (f.eks. borgere med udviklingshæm-
ning) og ét sæt regler for borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskri-
dende mental svækkelse (f.eks. borgere med demens).
Dato: 14. december 2018
Sags ID: SAG-2018-06876
Dok. ID: 2685844
E-mail: RIL@kl.dk
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 11
Målgrupperne har alle behov for omsorg, værdighed og tryghed. Derfor
har de forskellige målgrupper alle behov for, at personalet får de bedst
mulige rammer for at varetage omsorgspligten. KL finder det beklageligt,
at det ikke har været muligt at opnå politisk enighed om et fælles, enkelt
og tydeligt regelsæt, som tilgodeser de forskellige målgrupper tilstrække-
ligt. KL foreslår, at regelsættet ændres, så der så vidt muligt indføres éns
regler for alle berørte målgrupper.
I det følgende gennemgås KL's konkrete kommentarer vedr. de forskel-
lige foreslåede regler for de forskellige målgrupper. For at gennemgan-
gen ikke skal fremstå unødigt tung at læse anvender KL betegnelsen
"borgere med demens" for borgere med betydelig og varigt nedsat psy-
kisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskri-
dende mental svækkelse, og betegnelsen "udviklingshæmmede mv." for
borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke
er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.
Beskyttelse af medbeboere m.fl. mod grænseoverskridende og konflikt-
skabende adfærd jf. § 136 d
Det bliver fremover kun muligt at beskytte borgere med demens mod
medbeboere med grænseoverskridende og konfliktskabende adfærd, jf.
den foreslåede § 136 d.
Borgere som er udviklingshæmmede mv. vil ikke i samme grad blive be-
skyttet mod meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende
adfærd fra medbeboere. Udviklingshæmmede mv. vil alene blive beskyt-
tet i situationer, hvor borgeren selv udviser en adfærd, der er til fare for
sig selv eller andre, jf. den foreslåede § 124 d.
Den samme forskelsbehandling er gældende, hvis en beboer er gået ind i
anden beboers egen bolig, uden at den anden beboer ønsker det. Også
her gælder beskyttelsen kun demente og ikke udviklingshæmmede mv.
På botilbud/dagtilbud for udviklingshæmmede kan der også opstå kon-
krete situationer med borgere, der går ind i andres boliger, uden at den
anden beboer ønsker det. I forhold til grænseoverskridende og konflikt-
skabende adfærd kan der f.eks. være tale om borgere, der har en uhen-
sigtsmæssig adfærd på fællesarealerne, mens der er andre beboere/på-
rørende til stede.
Der kan også være tale om beboere, der er truende uden at være decide-
ret til fare for andre. Eller beboere der mener, at de andre beboere skal
forlade fællesrummet og forsøger at gennemtvinge dette på en uhen-
sigtsmæssig måde.
På baggrund heraf foreslår KL, at reglerne i de foreslåede § 124 d og 136
d ensrettes og at der indføres fælles regelsæt for begge som gælder for
både borgere med demens og udviklingshæmmede mv.
Dato: 14. december 2018
Sags ID: SAG-2018-06876
Dok. ID: 2685844
E-mail: RIL@kl.dk
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 11
Tryghedsskabende velfærdsteknologi jf. §§ 128 b og 136 e
Jf. den foreslåede § 136 e, stk. 1 vil personalet på fx et plejecenter som
led i omsorgen kunne anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for
at sikre tryghed, værdighed og omsorg for borgere med demens, med-
mindre den pågældende modsætter sig anvendelsen. Dette vil kunne ske
uden en afgørelse fra kommunalbestyrelsen.
Hvis den pågældende borger, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes
værge modsætter sig, jf. den foreslåede § 136 e, stk. 1 og 2, kan kommu-
nalbestyrelsen træffe afgørelse om anvendelse af tryghedsskabende vel-
færdsteknologi, jf. den foreslåede § 128 b. Afgørelsen for borgere med
demens kan gøres tidsubegrænset.
For udviklingshæmmede mv. foreslås det, at proceduren altid skal være,
at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om det, hvis personalet
vurderer, at det vil være relevant at anvende tryghedsskabende velfærds-
teknologi, når der er risiko for personskade, og forholdene i det enkelte
tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko, jf. den foreslåede §
128 b. Afgørelsen vil alene gælde i en afgrænset periode.
Afgørelser efter § 128 b, stk. 1 vil skulle træffes med udgangspunkt i de
regler, som Børne- og Socialministeriet foreslås bemyndiget til at udar-
bejde i en bekendtgørelse, jf. den foreslåede 128 b, stk. 4, og som bl.a.
vil indebære, at det kun er de velfærdsteknologiske løsninger, der frem-
går af bekendtgørelsen, der kan anvendes. For udviklingshæmmede mv.
vil afgørelsen kunne træffes for en periode på op til 12 måneder.
Som beskrevet ovenfor støtter KL, at der indføres bedre muligheder for at
anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi. Der er imidlertid ikke en
faglig begrundelse for forskelsbehandlingen mellem de to målgrupper, da
også udviklingshæmmede mv. har behov for, at personalet sikrer deres
tryghed, værdighed og omsorg, og herunder at personalet ud fra en kon-
kret og individuel vurdering beslutter, hvilken tryghedsskabende vel-
færdsteknologi, der bedst tilgodeser personens behov.
På baggrund heraf foreslår KL, at reglerne i de foreslåede § 128 b og 136
e ensrettes og at de skal gælde for både borgere med demens og udvik-
lingshæmmede mv.
Såfremt opsplitningen fastholdes, foreslår KL, at det tydeliggøres, hvor-
vidt personalet efter den foreslåede § 136 e, stk. 1 vil kunne anvende alle
relevante tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, eller om
personalet vil være bundet af reglerne i den bekendtgørelse, som Børne-
og Socialministeriet udsteder, jf. den foreslåede § 128 b, stk. 4.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, at
børne- og socialministerens regler, jf. den foreslåede 128 b, stk. 4, vil
være afgrænsende for, hvilke tryghedsskabende velfærdsteknologier per-
sonalet kan anvende efter den foreslåede § 136 e. Dette fremgår dog
ikke af selve lovteksten.
Dato: 14. december 2018
Sags ID: SAG-2018-06876
Dok. ID: 2685844
E-mail: RIL@kl.dk
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 11
Optagelse i særlige botilbud uden samtykke
Jf. den gældende servicelovs § 129 kan kommunen indstille til statsfor-
valtningen at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flyt-
ning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil skal opta-
ges i et bestemt botilbud, hvis en række særlige betingelser er opfyldt.
Hovedparten af bestemmelsen videreføres uændret. Dog foreslås det at
indføre nye regler om optagelse i særlige botilbud uden samtykke for bor-
gere med demens i den foreslåede § 136 f, som i vid udtrækning minder
om de gældende regler i serviceloven § 129, stk. 2, som alene gælder for
personer med demens.
Jf. den foreslåede § 136 f, stk. 1, vil kommunen kunne træffe afgørelse
om optagelse i et bestemt botilbud for borgere med demens, hvis borge-
ren ikke modsætter sig flytning, men mangler evnen til at give informeret
samtykke til en flytning og hvis kommunens indstilling tiltrædes af den de-
mente borgers værge eller fremtidsfuldmægtig.
Der er ikke en faglig begrundelse for forskelsbehandlingen mellem de to
målgrupper. Sagsbehandlingen i sager om flytning uden samtykke efter
den gældende servicelovs § 129, stk. 1 er meget tidskrævende samt for-
bundet med omkostninger ift. advokatbistand, og reglerne findes ikke at
være af tilsvarende stor retssikkerhedsmæssig værdi for borgerne og de-
res pårørende.
Tværtimod kan reglerne betyde, at en udviklingshæmmet borger og den-
nes værge skal vente længe på, at en nødvendig og sagligt begrundet
flytning kan gennemføres, selvom borgeren alene mangler evnen til at
give informeret samtykke til en flytning, men i øvrigt ikke modsætter sig
flytningen, og værgen er enig i, at flytningen er en god idé.
På baggrund heraf foreslår KL, at reglerne i servicelovens § 129 og den
foreslåede § 136 f ensrettes og at de skal gælde for både borgere med
demens og udviklingshæmmede mv.
KL har fremført ovenstående argumenter i forbindelse med serviceefter-
synet af magtanvendelsesreglerne, som er gået forud for udarbejdelsen
af lovforslaget.
Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer, jf. §§ 136 a og 136
c
Jf. den foreslåede § 136 a og 136 c vil der blive indført nye regler om
fastholdelse i personlige hygiejnesituationer. For borgere med demens vil
personalet kortvarigt kunne fastholde en person i alle personlige hygiej-
nesituationer, når dette er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sik-
kerhed eller værdighed, jf. den foreslåede § 136 c, stk. 1.
For udviklingshæmmede mv. vil dette kunne ske én gang, jf. den foreslå-
ede § 136 a, stk. 1, og kun i en nærmere afgrænset række situationer,
som vil fremgå af en bekendtgørelse, som ministeren bemyndiges til at
fastsætte, jf. den foreslåede § 135 b, stk. 1.
Dato: 14. december 2018
Sags ID: SAG-2018-06876
Dok. ID: 2685844
E-mail: RIL@kl.dk
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 7 af 11
Med forslaget til nye regler vedr. fastholdelse i personlige hygiejnesituati-
oner vil personalelederen fremover skulle tage stilling til, om der er behov
for at anmode kommunen om at træffe afgørelse om tilladelse til kortvarig
fastholdelse i personlige hygiejnesituationer igen, såfremt borgeren er
blevet fastholdt én gang. Hvis personalelederen ikke fremsætter denne
anmodning, og en tilsvarende situation alligevel opstår igen for borgeren
indenfor seks måneder, er personalelederen forpligtet til at anmode kom-
munalbestyrelsen om en sådan afgørelse. Denne afgørelse vil kunne gi-
ves for en periode på 12 måneder.
KL har i forbindelse med serviceeftersynet af magtanvendelsesreglerne,
som er gået forud for udarbejdelsen af lovforslaget, fremført, at den gæl-
dende udtømmende liste over tilladte hygiejnesituationer ikke er hen-
sigtsmæssig, da den ikke kan tage højde for alle tænkelige situationer,
der kan opstå i praksis.
På baggrund heraf støtter KL, at regelsættet forenkles for borgere med
demens. KL mener imidlertid ikke, at der er en faglig begrundelse for for-
skelsbehandlingen mellem borgere med demens og udviklingshæmmede
mv.
KL vurderer, at procedurerne for ansøgning om tilladelse til kortvarig fast-
holdelse i personlige hygiejnesituationer for udviklingshæmmede mv. er
udtryk for mistillid til det socialfaglige personale, der varetager omsorgen
for borgerne, samt at reglerne vil medføre et unødvendigt bureaukrati.
På baggrund heraf foreslår KL, at reglerne i de foreslåede §§ 136 a og
136 c ensrettes og at de skal gælde for både borgere med demens og
udviklingshæmmede mv.
Såfremt det foreslåede regelsæt fastholdes foreslår KL, at ministeriets li-
ste over tilladte hygiejnesituationer udformes så fleksibelt som muligt, så
den kan tage højde for de mange forskellige konkrete situationer i prak-
sis, hvor det kan være nødvendigt med fastholdelse i personlige hygiej-
nesituationer. Ligeledes bør listen opdateres løbende ved behov.
Der er fortsat behov for revidering af reglerne om stofseler
Reglerne om brug af stofseler fremgår af den gældende servicelovs §
128. Reglerne foreslås ikke ændret med lovforslaget. KL mener, at dette
regelsæt ligeledes bør revideres.
Det aktuelle regelsæt giver i praksis anledning til følgende uhensigts-
mæssigheder:
– Der kan ikke gives tilladelse efter servicelovens § 128 til anvendelse af
seler i en specialfremstillet kørestol for at sikre en korrekt sidestilling,
når der ikke er risiko for fald ud af kørestolen. De borgere, som har be-
hov for positionering med seler, vil ofte ikke kunne opretholde en sid-
destilling og vil udvikle fejlstillinger, hvis der ikke anvendes seler.
Dato: 14. december 2018
Sags ID: SAG-2018-06876
Dok. ID: 2685844
E-mail: RIL@kl.dk
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 8 af 11
– Der kan ikke gives tilladelse til at spænde en borger fast med sikker-
hedssele i bil/bus med det formål at hindre, at borgeren rejser sig op
under kørslen og derved er til fare for sig selv og andre. Trafikstyrelsen
har imidlertid i konkrete tilfælde givet tilladelse til at anvende en særlig
sele af hensyn til trafiksikkerheden. Det kan være relevant for udadrea-
gerende/meget urolige borgere, hvor der skal være en sele de ikke
selv kan åbne, for at de ikke pludselig åbner den under kørsel til fare
for trafiksikkerheden. Trafikstyrelsens tilladelse underkendes imidlertid
af socialtilsynet, fordi tilladelsen ikke følger reglerne i servicelovens §
128. Børne- og Socialministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligmi-
nisteriet bør afklare, om der er konflikter mellem reglerne, og evt. æn-
dre reglerne, så reglerne er entydige og tilsammen skaber den nød-
vendige sikkerhed og tryghed for borgerne.
– Hvis der er fare for, at borgeren falder ud af sin seng og pådrager sig
væsentlig personskade, kan der gives tilladelse til anvendelse af seler i
borgerens seng. Det er dog kommunernes vurdering, at anvendelse af
en sengehest er en mindre indgribende og sikrere løsning. Der ønskes
derfor en hjemmel til anvendelse af sengeheste ud fra samme betin-
gelser, som anvendelse af seler.
KL har fremført de fleste af ovenstående argumenter i forbindelse med
serviceeftersynet af magtanvendelsesreglerne, som er gået forud for ud-
arbejdelsen af lovforslaget.
Regler om aflåsning af genstande bør overvejes
Hverken de gældende eller foreslåede regler indeholder mulighed for at
aflåse genstande i borgerens bolig, ej heller hvis der er risiko for person-
eller tingsskade.
KL foreslår, at det undersøges nærmere, om det kan være nødvendigt at
indføre regler på området. KL er i den forbindelse opmærksom på den
henvendelse af 14. november 2018 fra Henriette Spengler, som er sendt
til Folketingets Socialudvalg og som omhandler denne problematik.
Regler for klageadgang bør hænge sammen med krav om registre-
ring
Det fremgår af den foreslåede § 124 b, stk. 3. at fysisk guidning ikke læn-
gere skal betragtes som magtanvendelse og derfor ikke skal registreres,
jf. den foreslåede § 135 a. Der kan dog klages over denne form for magt-
anvendelse, jf. den foreslåede § 133, stk. 1. Det vil imidlertid give van-
skeligheder ved en eventuel klagesagsbehandling, at hændelsen ikke re-
gistreres eller indberettes.
KL foreslår, at det overvejes at ændre lovforslaget, så der ikke kan kla-
ges over fysisk guidning jf. den foreslåede § 124 b. I stedet vil det være
muligt for borgeren, en værge eller pårørende at klage over konkrete epi-
soder med fysisk guidning til kommunalbestyrelsen jf. de almindelige kla-
gemuligheder over faktisk forvaltningsvirksomhed.
Dato: 14. december 2018
Sags ID: SAG-2018-06876
Dok. ID: 2685844
E-mail: RIL@kl.dk
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 9 af 11
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen bliver klagemyndighed for magtan-
vendelser jf. de foreslåede §§ 124 b-124 d, § 136 a, stk. 1, og §§ 136 c-
136 e. Det kan medføre en forøget administrativ sagsbehandling i kom-
munerne i modsætning til nu, hvor Ankestyrelsen er den myndighed, der
behandler alle klager.
Ændringerne af reglerne om botilbud er et skridt i den rigtige retning
KL støtter forslaget om at målrette servicelovsboliger og almene plejebo-
liger til unge under 35 med nedsat funktionsevne. Med forslaget får kom-
munerne mulighed for at tilbyde en mere målrettet og rehabiliterende ind-
sats til unge. I bedste fald vil nogle af de unge kunne støttes til et selv-
stændigt voksenliv og kunne sluses ud til en ordinær bolig op til, at per-
sonen fylder 35 år. Det vil samtidig kunne frigøre botilbudspladser og al-
mene plejeboliger, som vil kunne tilbydes mere støttekrævende borgere.
KL støtter ligeledes forslaget om, at kommunen kan dække udgifter til
istandsættelsesarbejde i almene plejeboliger, når skaden er forvoldt af en
lejer med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller særlige soci-
ale problemer. Det vil gøre det muligt at kunne tilbyde almene plejeboli-
ger til borgere, som kan være udadreagerende pga. deres funktionsned-
sættelse.
I økonomiaftalen for 2018 blev regeringen og KL enige om, at det vil
være hensigtsmæssigt at gennemføre tiltag, der kan understøtte kommu-
nernes muligheder for at levere en bedre faglig indsats for borgere i botil-
bud. Baggrunden var, at det i dag kan være en barriere, at nogle borgere
bor i botilbud, som ikke er specialiseret til de pågældende borgeres be-
hov, fx fordi borgernes behov har ændret sig i den tid, de har boet i det
pågældende botilbud.
På den baggrund blev regeringen og KL enige om, at der er behov for at
gennemføre en række konkrete tiltag, der skal give mulighed for en mere
fleksibel anvendelse af boliger og botilbud for at understøtte den rehabili-
terende indsats på socialområdet via en øget faglig specialisering i de
enkelte botilbud. De tiltag, der var enighed om at gennemføre var føl-
gende:
1. Klausulmodel: Indførelse af hjemmel til, at kommunerne kan indskrive
et krav i boligdokumenter/lejekontrakter for længerevarende tilbud ef-
ter serviceloven og almenlejeloven om, at borgeren kan revisiteres til
en ny bolig, hvis borgerens plejebehov betydeligt forværres eller for-
bedres.
2. Botilbud målrettet unge: Indførelse af hjemmel til, at kommunerne
kan målrette længerevarende botilbud efter serviceloven og almenbo-
ligloven til personer med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne i al-
deren 18-30 år.
3. Præcisering af regler for midlertidige botilbud, således at det bliver
tydeligt, hvornår kommunerne kan opsige eller revisitere borgere, der
bor i midlertidige botilbud, og kommunerne nemmere kan anvende til-
buddene til afklaringsforløb for borgere, der senere skal på et længe-
revarende tilbud.
Dato: 14. december 2018
Sags ID: SAG-2018-06876
Dok. ID: 2685844
E-mail: RIL@kl.dk
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 10 af 11
4. Ensartede flytteregler for længevarende boformer: Indførelse af hjem-
mel til at opsige borgere ved om- og reorganisering af almene pleje-
boliger svarende til gældende bestemmelse i bekendtgørelse om leje-
rettigheder til beboere i længerevarende botilbud efter serviceloven.
5. Afskaffelse af sondring mellem de fysiske rammer for længereva-
rende og midlertidige botilbud, således at kommunerne får bedre mu-
ligheder for at lade enkelte boliger/værelser udgøre hhv. midlertidige
eller længerevarende botilbud afhængig af sammensætningen af bor-
gere på et givent tilbud.
6. Kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger, hvor
det skønnes, at dennes adfærd er en hindring for at leve op til de le-
jemæssige forpligtigelser. Dette sikrer enslydende regelsæt for læn-
gerevarende tilbud.
Som det fremgår af lovforslaget er det alene forslagene nr. 2 og 5, det
har været muligt at opnå politisk enighed om. KL finder det beklageligt, at
regeringen ikke er lykkedes med at opnå politisk tilslutning til gennemfø-
relse af flere af tiltagene.
KL foreslår, at der fortsat arbejdes for at finde løsninger, som giver kom-
munerne bedre muligheder for at udnytte de fysiske rammer på botilbud
og i almene plejeboliger, så kommunerne får mulighed for at hjælpe flere
borgere indenfor de eksisterende økonomiske og bygningsmæssige ram-
mer.
Af lovforslagets §§ 1, 4 og 5 fremgår en række foreslåede krav til sagsbe-
handlingen, som skal følges, når en beboer i et "ungetilbud" fylder 34 og
op til det 35 år, og skal udvisiteres til et andet tilbud. KL støtter, at bor-
gernes flytning tilrettelægges i god tid og naturligvis i dialog med borge-
ren og dennes pårørende.
Det fremgår imidlertid ikke af lovforslaget, hvilke handlemuligheder kom-
munen har, hvis en borger ikke ønsker det tilbud som kommunen foreslår
eller kan stille til rådighed, ikke ønsker at flytte, og/eller borgeren/værgen
ikke selv har et ønske om et alternativt forslag jf. fritvalgsreglerne på boti-
lbudsområdet.
KL foreslår, at det tydeliggøres, hvilke handlemuligheder kommunen eller
en almen boligforening har, såfremt borgeren eller dennes værge nægter
at flytte, også selvom Ankestyrelsen fx har stadfæstet en kommunal afgø-
relse om, at det nye tilbud, kommunen tilbyder kan opfylde borgerens be-
hov.
Af den foreslåede § 72, stk. 6 i retssikkerhedsloven og § 58 c i almenbo-
ligloven fremgår det, at borgeren vil kunne klage til Ankestyrelsen over
det botilbud/den plejebolig, som kommunen vil kunne tilbyde borgeren, i
perioden op til at borgeren fylder 35 år.
KL foreslår, at det overvejes at indføre en fast-track ordning i Ankestyrel-
sen over klager over det botilbud, som kommunen har foreslået borgeren,
da det vil koste betydelige ressourcer i kommunerne at friholde en plads i
det foreslåede botilbud, mens klagesagen pågår, og parterne afventer om
kommunens afgørelse stadfæstes, ændres eller hjemvises.
Dato: 14. december 2018
Sags ID: SAG-2018-06876
Dok. ID: 2685844
E-mail: RIL@kl.dk
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 11 af 11
Redaktionelle fejl mv.
Følgende fremgår af § 1, punkt 7: "§ 124, stk. 4, der bliver til § 124, stk.
5, ophæves". KL har telefonisk kontaktet Børne- og Socialministeriet den
3. december og har fået bekræftet, at der er tale om en fejl. Den korrekte
formulering bør være: "§ 124, stk. 5, der bliver til § 124, stk. 6, ophæves".
KL går ud fra, at dette rettes, inden lovforslaget fremsættes i Folketinget.
Af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser fremgår det, at de fore-
slåede bestemmelser om afværgehjælp, fastholdelse og tryghedsska-
bende velfærdsteknologi vil kunne anvendes i forhold til borgere, der
modtager personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v.
efter servicelovens §§ 83-87, behandling efter servicelovens §§ 101og
102 eller aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, og som
ikke samtykker i det pågældende indgreb.
Det fremgår således, at bestemmelserne vil kunne anvendes i både bo-
og dagtilbud, samt i borgerens eget hjem. Imidlertid indgår tilbud om be-
skyttet beskæftigelse jf. servicelovens § 103 ikke i den nærmere defini-
tion af, hvad der menes med dagtilbud i lovbemærkningerne. KL antager,
at dette er en fejl, og at dette rettes i lovforslaget inden det fremsættes i
Folketinget.
Med venlig hilsen
Niels Arendt Nielsen
Børne- og Socialministeriet
Sendt pr. mail til: lbpo@sm.dk og p-handicap@sm.dk
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om social
service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene
boliger m.v. og lov om leje af almene boliger
Idet Landsforeningen LEV takker for muligheden for at komme med kommenta-
rer til ovenstående lovforslag, fremsender vi hermed vores høringssvar.
Indhold
1) Indledende bemærkninger og sammenfatning 2
Sammenfatning 2
2) Specifikke bemærkninger 3
Bemærkningernes 2.1. Husorden 3
Bemærkningernes 2.2. Formål, anvendelsesområde og målgruppe 4
Bemærkningernes 2.3. Fysisk guidning 5
Bemærkningernes 2.4. Afværgehjælp 5
Bemærkningernes 2.5. Fastholdelse mv. 5
Bemærkningernes 2.6. Låsning og sikring af yderdøre og vinduer 6
Bemærkningernes 2.7. Tryghedsskabende velfærdsteknologi 7
Bemærkningernes 2.8. Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer 8
Bemærkningernes 2.11. Målretning af botilbud til unge 8
Den 11 12 2018
D.nr .408572
Sagsbeh. tg_lev
2
1) Indledende bemærkninger og sammenfatning
Anvendelse af fysisk magt og andre former for indgreb over for mennesker med
handicap skal altid være den absolutte undtagelse – ikke kun på skrift, men også
i praksis.
LEV anerkender, at det i særlige situationer kan være nødvendigt at anvende
fysisk magt. Men vi må aldrig nedtone eller negligere, at det for ethvert menne-
sker er krænkende at blive fastholdt og udsat for tvang.
Mennesker med handicap – også med meget omfattende handicap – oplever det
som mindst lige så integritetskrænkende at blive udsat for eksempelvis genta-
gende fysiske fastholdelser imod deres vilje, som alle andre. For nogle kan det
føre til, at de bliver mere udad reagerende og aggressive, for andre vil konse-
kvensen være resignation og en følelse af magtesløshed i eget liv. Magtanven-
delse må aldrig blive den nemme løsning, ’som bare skal overstås og så bliver alt
godt igen’. Oplevelsen sætter sig i den enkelte – og det gælder både det enkelte
mennesker med handicap, og det personale som udfører magtanvendelsen.
Dette fundamentale udgangspunkt må aldrig glemmes.
Nærværende lovforslag udspringer af den politiske aftale, som blev indgået mel-
lem Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Ven-
stre og Socialistisk Folkeparti den 31. august i år.
Forhandlingerne foregik på baggrund af en rapport fra Børne- og Socialministeri-
et, som indeholdte en lang række forslag til ændring af servicelovens magtan-
vendelsesregler. Linjen i rapportens anbefalinger pegede stort set alle i retning
af at tillade mere fysisk magtanvendelse, lempeligere regler for registrering, ind-
beretning og myndighedsovervågning samt forringelser af retten til eget hjem
for beboere i botilbud.
Langt hovedparten af disse stærkt problematiske anbefalinger blev ikke imøde-
kommet af partierne i den endelige aftale, og det ønsker LEV at udtrykke sin
dybe taknemmelighed over. Ændringerne i nærværende lovforslag ligger meget
langt fra udspillet.
Sammenfatning
LEV har en række specifikke kommentarer og anbefalinger til de enkelte dele af
lovforslaget. Disse gennemgås i de følgende afsnit. Blandt de væsentligste, som
vi her særligt ønsker at henlede opmærksomheden på er:
· LEV stiller sig uforstående over for, at en hjemmel til husorden sker i ser-
vicelovens kapitel om magtanvendelse. En husorden kan ikke udgøre et
grundlag for magtanvendelse eller andre indgreb, og det vil derfor sende
et unødvendigt forvirrende – og latent problematisk - signal, at hjemlen
indgår i magtanvendelseskapitlet. Se yderligere side 3.
3
· LEV forholder sig meget skeptiske over for den tilsyneladende lempelse af
kriterierne for personalets anvendelse af fysisk magt, som sker i relation
til fysiske fastholdelser mv. Forslagets begrundelser for, hvorfor der bør
ske denne lempelse er særdeles mangelfuld, og det forekommer uklart
for os, om der er dækning for den foreslåede lempelse i den politiske af-
tale om revision af reglerne. Se yderligere side 5-6.
· LEV er grundlæggende positiv over for, at der med forslaget skabes mu-
lighed for at etablere ungemiljøer for mennesker med handicap i botilbud.
Vi finder det afgørende, at hjemlen alene anvendes til etablering af
egentlige ungdomsboliger hvilket bør tydeliggøres i relation til botilbud ef-
ter servicelovens § 108. Se yderligere side 8-9.
2) Specifikke bemærkninger
I nedenstående afsnit gennemgås de dele af lovforslaget, hvor LEV har bemærk-
ninger.
Bemærkningernes 2.1. Husorden
Som noget nyt foreslås det, at bo- eller dagtilbud ”… kan fastsætte en vejleden-
de husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold i den
del af bo- eller dagtilbuddet, som ikke er beboerens egen bolig”. Husordenen
fastsættes af tilbuddets leder, men det angives dog i stk. 2, at beboere og pårø-
rende skal inddrages i udarbejdelsen af husordenen. En husorden kan kun være
gældende for bo- eller dagtilbuddets fællesarealer – ikke borgerens egen lejlig-
hed eller værelse.
LEV finder det relevant at skabe eksplicit hjemmel til fastsættelse af sådanne
husordener. Dialogen i forbindelse med udarbejdelsen af husordenen (jf. stk. 1)
kan være en anledning til respektfuld dialog om gensidige forventninger til, hvor-
dan man er sammen i bo- eller aktivitetstilbuddet.
LEV finder det imidlertid stærkt tvivlsomt, at en husorden ligefrem ”… kan med-
virke til at forebygge magtanvendelser, da den gør retningslinjerne for ophold på
bo- eller dagtilbuddets fællesarealer tydelige for borgere, pårørende og persona-
le” (side 15). Vi finder det usandsynligt, at en beboers kendskab til retningslinjer
og lignende kan forebygge situationer, der kan begrunde magtanvendelse, og vi
har ikke kendskab til eksempler, der kunne underbygge, at dette skulle være
tilfældet. Vi foreslår, at denne begrundelse i forslagets bemærkninger udelades.
Det er helt afgørende, at en husorden kun er vejledende, samt at en husorden
aldrig kan udgøre et grundlag for fysisk magtanvendelse eller andre former for
indgreb over for den enkelte. I forslagets bemærkninger angives det således, at
en husorden ”… ikke kan danne selvstændigt grundlag for magtanvendelse eller
andre sanktioner over for borgerne”.
LEV finder denne formulering unødvendigt flertydig, idet det indikeres, at mang-
lende overholdelse af en husorden kan udgøre en del af grundlaget for magtan-
vendelse eller andre indgreb over for den enkelte borger. Denne uklarhed er pro-
4
blematisk – ikke mindst i forhold til fortolkningen i praksis – og vi anbefaler, at
formuleringen præciseres ved at udelade ”selvstændigt”.
Selvom LEV som nævnt finder, at det kan være hensigtsmæssigt, at der etable-
res eksplicit hjemmel til fastsættelse af husordener, så stiller vi os uforstående
over for, at en sådan hjemmel sker i servicelovens kapitel om magtanvendelse.
En husorden skal ikke kunne udgøre et grundlag for magtanvendelse eller andre
indgreb, og det vil derfor efter vores opfattelse sende et unødvendigt forvirrende
signal, at hjemlen indgår i magtanvendelseskapitlet.
LEV foreslår, at hjemlen til udarbejdelsen af en husorden placeres andetsteds i
serviceloven, eksempelvis i direkte tilknytning til bestemmelserne om de rele-
vante tilbud (§ 108 samt § 104).
Bemærkningernes 2.2. Formål, anvendelsesområde og målgruppe
Den foreslåede ændring i pkt. 6 indebærer, at formålsbestemmelsen i et nyt stk.
2 suppleres med, at magtanvendelse alene må ske for at ”… sikre personens
omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo-
eller dagtilbuddet eller hensynet til andre”.
LEV finder det afgørende, at det fortsat er formålet med magtanvendelsesregler-
ne at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til
det absolut nødvendige. Herved sendes et vigtigt og stærkt signal om, at magt-
anvendelse og andre indgreb aldrig må blive en ’metode’ i omsorgen for sårbare
mennesker med behov for støtte i hverdagen – og at der altid skal udfoldes
maksimale bestræbelser på at forebygge brugen af magt.
Vi finder det hensigtsmæssigt, at formålsbestemmelsen i magtanvendelsesafsnit-
tet tydeliggør den allerede gældende omsorgspligt i serviceloven. Imidlertid er vi
skeptiske over for den meget brede formulering af, hvilke hensyn der kan be-
grunde magtanvendelse og andre indgreb, herunder hensynet til ”fællesskabet i
bo- eller dagtilbuddet og af hensyn til andre.”
LEV foreslår, at denne formulering præciseres, således at det er tydeligt, hvilken
form for ’hensyn’, der er tale om – samt især hvilke hensyn der ikke kan begrun-
de magtanvendelse og andre indgreb.
Det forekommer lidt lovteknisk uklart, om stk. 4 i den eksisterende formålspara-
graf ophæves, eller om det er nuværende stk. 5, som forslås ophævet. I selve
lovforslagets pkt. 7 fremgår det således ”§ 124, stk. 4, der bliver til § 124, stk.
5, ophæves”. Samme formulering findes på side 119 (sammenligningstabellen).
I bemærkningerne side 56 fremgår det imidlertid: ”Det foreslås, at servicelovens
§ 124, stk. 5, ophæves.”
Ud fra konteksten kan der næppe være tvivl om, at det er det nuværende stk. 5,
som foreslås ophævet – ikke nuværende stk. 4 (som bliver til stk. 5). LEV anser
det nuværende stk. 4. for at være af helt afgørende betydning, idet det heri un-
5
derstreges, at magtanvendelse ”… skal udøves så skånsomt og kortvarigt som
muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstede-
værende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.”
Bemærkningernes 2.3. Fysisk guidning
Fysisk guidning vil ifølge forslaget kunne anvendes af hensyn til personen selv
for at sikre hans eller hendes tryghed og værdighed eller af hensyn til andre i
situationer, hvor personens adfærd er grænseoverskridende eller konfliktskaben-
de eller i situationer, hvor en beboer på et bo- eller dagtilbud er gået ind i en
anden beboers egen bolig, uden at den anden beboer ønsker det.
Fysisk guidning må ifølge forslaget ikke indebære fysisk fastholdelse, men kan
derimod bestå i, at en medarbejder lægger en arm om skulderen af en borger
for at angive, at man ønsker, at personen skal følge med.
LEV anser indførelsen af en specifik hjemmel til fysisk guidning, som en tydelig-
gørelse af allerede gældende regler. Vi lægger stor vægt på, at fysisk fastholdel-
se ikke er en del af fysisk guidning og mener, at fysisk guidning som udgangs-
punkt ikke bør medføre en ændring af praksis.
LEV opfordrer til, at Børne- og Socialministeriet har stort fokus på beskrivelse og
eksemplificering af fysisk guidning i forbindelse med udarbejdelsen af en revide-
ret vejledning til magtanvendelsesreglerne.
Bemærkningernes 2.4. Afværgehjælp
I lovforslaget foreslås det, at der etableres hjemmel til, at personalet kortvarigt
kan fastholde eller føre en person væk fra en situation, når det er nødvendigt for
at afværge væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier. Indgrebet be-
tragtes som magtanvendelse og skal registreres og indberettes til kommunalbe-
styrelsen og til socialtilsynet.
En eksplicit hjemmel til afværgehjælp vil, så vidt vi kan vurdere, i en række situ-
ationer erstatte hjemlen i straffelovens regler om nødret. Under forudsætning af
at reglerne i praksis anvendes hensigtsmæssigt, vil tydeligere regler på dette
område efter LEVs vurdering kunne være en fordel.
LEV finder det imidlertid helt afgørende, at der udarbejdes en omhyggelig vejled-
ningstekst i forhold til de nye regler, således at praksis ikke udvikler sig i en
uhensigtsmæssig retning. Det bør således sikres, at proportionalitetsbetragtnin-
ger i forbindelse med anvendelsen af afværgehjælp modvirker, at hjemlen finder
anvendelse i situationer, hvor der er tale om genstande af beskeden økonomisk,
men også beskeden affektionsmæssig værdi.
Bemærkningernes 2.5. Fastholdelse mv.
Det foreslås, at der etableres hjemmel til, at personalet kan fastholde, tilbage-
holde eller føre en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, når
personen udviser en adfærd, der er til fare for sig selv eller andre.
6
LEV finder det hensigtsmæssigt, at forslaget præciserer gældende praksis, såle-
des at det tydeliggøres, at personalet i bo- og dagtilbud i akutte situationer træf-
fer afgørelse om fastholdelser mv. på vegne af kommunalbestyrelsen.
Vi forholder os imidlertid meget skeptiske over for lempelsen af kriterierne for
personalets anvendelse af fysisk magt.
Det fremgår således af bemærkningerne, at ministeriet ikke finder det ”hensigts-
mæssigt, at det kun er i situationer, hvor der er nærliggende risiko for væsentlig
personskade, at der kan gribes ind, da det også kan være nødvendigt for at va-
retage omsorgspligten over for borgerne at gribe ind i situationer, hvor der er
fare på færde, selvom denne fare ikke indebærer væsentlig personskade.” (side
22).
Sammenholdt med de eksisterende kriterier er der således potentielt tale om en
betydelig udvidelse af de situationer, som kan begrunde, at personalet kan an-
vende fastholdelser mv. I de eksisterende regler kræves det, at ”1) der er nær-
liggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig
personskade, og 2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.”
LEV mener, at forslagets bemærkninger er meget mangelfulde i begrundelsen
for, hvorfor der bør ske denne lempelse og opfordrer til, at de eksisterende be-
grundelser fastholdes.
LEV finder det velbegrundet, at de eksisterende regler klart signalerer, at anven-
delse af fysisk magt kræver, at der er tale om alvorlige situationer med risiko for
væsentlig personskade. Den foreslåede lempelse vil efter LEVs opfattelse inde-
bære en stor risiko for, at omfanget af fysiske magtanvendelser øges unødven-
digt. Vi forudser, at en række situationer, som hidtil har kunnet håndteres uden
anvendelse af fastholdelser mv., fremadrettet vil blive håndteret ved anvendelse
af fysisk magt.
En sådan udvikling har, så vidt vi kan se af den politiske aftale om revision af
reglerne om magtanvendelse på handicapområdet, ikke været den politiske in-
tention. Det fremgår således ikke af aftalen, at partierne er blevet enige om en
lempelse af kriterierne for personalets anvendelse af fysisk fastholdelse. LEV
anbefaler på denne baggrund, at de eksisterende kriterier for fastholdelse og
anden fysisk magtanvendelse fastholdes.
Bemærkningernes 2.6. Låsning og sikring af yderdøre og vinduer
Forslaget indebærer, at der etableres hjemmel til at låse eller på anden vis sikre
yderdøre eller vinduer til en beboers egen bolig i et botilbud i en afgrænset peri-
ode, når der er risiko for, at beboeren vil forlade sin bolig og derved udsætte sig
selv eller andre for fare.
7
Kommunalbestyrelsens afgørelse træffes over for den enkelte beboer og kan kun
indebære sikring af vinduer eller aflåsning af yderdøre til beboerens egen bolig,
dvs. terrassedøre, altandøre, havelåger o. lign. Afgørelsen vil ikke kunne inde-
bære aflåsning af døren mellem beboerens egen bolig og tilbuddets indendørs
fællesarealer. Låsning/sikring vil således alene kunne ske af døre og vinduer til
udendørsarealer. Der vil altid skulle være mindst én uaflåst dør i beboerens egen
bolig. Kommunalbestyrelsens afgørelse træffes for en periode på 12 måneder,
hvorefter personalelederen kan anmode kommunalbestyrelsen om at træffe en
ny afgørelse.
LEV finder det helt afgørende, at princippet om individuelt begrundet og tidsaf-
grænset myndighedsafgørelse er fastholdt i forhold til den nye hjemmel til at
låse og sikre yderdøre og vinduer.
Vi anerkender, at det kan være nødvendigt med en længere periode end den
nuværende. En periode på 12 måneder vil imødekomme behovet for længereva-
rende indsats i forhold til mennesker med eksempelvis meget komplekse udfor-
dringer.
Vi finder imidlertid, at bemærkningerne – i direkte tilknytning til 12 måners-peri-
oden og muligheden for forlængelse – bør understrege, at indgrebet ikke må
have længere varighed end påkrævet i det enkelte tilfælde, og at indgrebet skal
ophøre i det øjeblik, det ikke længere er nødvendigt.
Vi bemærker imidlertid, at begrundelsen for anvendelsen af denne form for ind-
greb udgør en markant lempelse i forhold til de nuværende begrundelseskrav. At
”udsætte sig selv eller andre for fare” forekommer således at være betydeligt
mere rummeligt end det eksisterende begrundelseskrav i relation til eksempelvis
særlige døråbnere: I de eksisterende regler skal følgende krav således være op-
fyldt:
”1) der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo-
eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade,
og
2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge den-
ne risiko og
3) lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt.”
LEV savner i forslagets bemærkninger en uddybet begrundelse for denne tilsyne-
ladende lempelse af begrundelseskravene.
Bemærkningernes 2.7. Tryghedsskabende velfærdsteknologi
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende tryg-
hedsskabende velfærdsteknologi for en person med betydelig og varigt nedsat
psykisk funktionsevne i en afgrænset periode, når der er risiko for personskade
for borgeren, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afvær-
ge denne risiko. Afgørelsen vil skulle træffes over for den enkelte borger og for
8
en afgrænset periode, og der skal ske registrering og indberetning til kommunal-
bestyrelsen og socialtilsynet.
Det understreges i forslaget, at formålet med anvendelsen af tryghedsskabende
velfærdsteknologier ikke må være at erstatte socialpædagogiske indsatser eller
personaleressourcer.
Det foreslås desuden, at der nedsættes et råd, som skal sikre, at reglerne følger
med den teknologiske udvikling for at sikre, at teknologierne er egnet til at un-
derstøtte borgerens tryghed, omsorg, værdighed, sikkerhed, bevægelsesfrihed
og selvbestemmelse samt for at sikre, at det bliver klart for bo- og dagtilbudde-
ne, hvilke teknologiske løsninger der må anvendes.
LEV er enig i forslagets begrundelse for at gøre reglerne om anvendelse af ny
teknologi mere fleksibel. Vi finder den foreslåede model med nedsættelse af et
råd, der følger den teknologiske udvikling, hensigtsmæssig, og vi anbefaler at
rådet får repræsentation fra de organisationer, som repræsenterer de berørte
målgrupper.
Bemærkningernes 2.8. Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer
Forslaget indebærer, at der etableres hjemmel til, at personalet – uden forudgå-
ende afgørelse fra kommunalbestyrelsen – kortvarigt kan fastholdeborgeren i
personlige hygiejnesituationer, når dette er nødvendigt for at sikre personens
omsorg, sikkerhed eller værdighed. Magtanvendelsen skal registreres og indbe-
rettes til kommunalbestyrelsen og tilsynet. I forbindelse med indberetningen skal
personalelederen vurdere, om det er sandsynligt, at der vil blive behov for
kortvarigt at fastholde borgeren igen, og der derfor er behov for, at kommunal-
bestyrelsen træffer en afgørelse herom.
Med forslaget sker der samtidigt en udvidelse af den periodeafgrænsning, som
gælder for kommunalbestyrelsens afgørelse om fastholdelse i hygiejnesituatio-
ner. Afgørelsen vil gælde i 12 måneder mod de nuværende 3 måneder. Det skal
gennem handleplanen søges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesitu-
ationer i fremtiden kan undgås.
LEV anerkender, at der med den foreslåede ændring er fundet en betryggende
løsning i forhold til de ganske få situationer, hvor håndteringen af en hygiejnesi-
tuation ikke kan afvente, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om fasthol-
delse i hygiejnesituationer.
Bemærkningernes 2.11. Målretning af botilbud til unge
Lovforslaget vil skabe hjemmel for etablering af ungdomsboliger i botilbud efter
servicelovens § 108 samt i almene ældre- og handicapboliger. Aldersgrænsen er
sat til 35 år, og der skal være tale om egentlige ungdomstilbud, som ikke kan
visiteres personer over 35 år til.
9
LEV er grundlæggende positiv over for, at der herved er mulighed for at etablere
ungemiljøer for mennesker med handicap i botilbud.
LEV finder de opstillede betingelser hensigtsmæssige. En enkelt af betingelserne
bør dog justeres, idet det i betingelse nr. 3) fremgår, at Kommunalbestyrelsen
senest 3 måneder før, en person skal fraflytte sin bolig efter stk. 1, skal tilbyde
personen ”en anden passende bolig i kommunen”. Herved antydes, at beboeren
alene kan tilbydes en bolig i den kommune, hvor vedkommende aktuelt bor,
hvilket ikke er korrekt. Det fremgår således af bemærkningerne andet steds, at
beboeren har ret til at ”benytte sig af adgangen til frit valg af botilbud efter ser-
vicelovens § 108, stk. 2” (side 51).
For LEV er det afgørende, at hjemlen alene anvendes til etablering af ungdoms-
boliger og ikke som en indirekte forringelse af rettighederne for personer under
35 år i botilbud eller plejeboliger. Det skal således sikres, at de tilbud, hvor be-
boere har vilkår om fraflytning, inden de fylder 35 år, også rent faktisk har ka-
rakter af at være ungdomstilbud.
På den baggrund foreslår LEV, at ændringen vedrørende § 108 i serviceloven
suppleres med en præcisering tilsvarende den, som er indsat i ændringen vedr.
lov om almene boliger. Her fremgår det således, at ”Kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at et antal almene plejeboliger, jf. stk. 2, fremover udlejes til personer
under 35 år. Boligerne skal ligge samlet i en bebyggelse og kunne understøtte,
at de pågældende kan leve et ungdomsliv” (side 8).
Denne præcisering om boligernes karakter er efter LEVs opfattelse helt afgøren-
de, og vi foreslår derfor, at der sker en tilsvarende præcisering i relation til §
108 i serviceloven.
Med venlig hilsen
Anni Sørensen
Landsformand
Børne- og Socialministeriet
Att: lbpo@sm.dk og p-handicap@sm.dk
Sagsnr. 18-2930
Vores ref. csoe
Deres ref.
2018 – 4775/630930
Den 13. december 2018
Vedr. høring over udkast til ændrede regler for
magtanvendelse mv. – jeres referencenr. 2018-4775
Overordnet set er LO positive over for ændringerne, der medfører, at reglerne får en
bedre balance mellem individets rettigheder, fællesskabet og værdigheden.
Lovforslaget fremstår grundigt gennemarbejdet og velformuleret.
Reglerne, som de præsenteres i lovforslaget, fremstår mere logiske, og det burde
derfor blive muligt i højere grad at navigere korrekt i dem med en god portion sund
fornuft.
Samtidig må det dog også anerkendes, at det er yderst komplicerede regler at forvalte
i den praktiske pleje og omsorg. Derfor er den vejledning, der følger med til
personalet, helt central. Selv om der er afsat en ramme til efteruddannelse, vil det
være helt centralt, at det enkelte plejecenter, botilbud mv. får støtte til at udvikle en
god praksis, og at der løbende bliver fulgt op. Det bør derfor overvejes, om en del af
denne vejledning kan foregå via digitale platforme med illustrative eksempler.
Der er mange regler at orientere sig i, og det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis der
kunne laves en oversigt/matrix over de forskellige adgange til fysisk guidening,
kortvarig fastholdelse, klagemuligheder mv.
LO er af den opfattelse, at det giver god mening, at en del af regelsættet er delt op
mellem målgrupper, der på den ene side har en betydelig og varigt nedsat, psykisk
funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental
svækkelse, og demens på den anden side, da de to forskellige målgrupper har
forskellige behov. Derfor bør denne opdeling også overvejes, når der skal laves
vejledninger eller andet materiale til personalet. De to målgrupper vil ofte være på
forskellige tilbud, så for at det bliver nemmere for personalet at orientere sig, bør det
overvejes at adskille de to regelsæt i vejledning/guides til personalet.
Med adgangen til at personalet kan anvende akut, kortvarig fastholdelse mv. følger en
større kompetence til personalet, når visse indgreb ikke længere forud har skullet
2
godkendes af kommunalbestyrelsen. Det finder LO positivt. Men samtidig medfører
den øgede kompetence også, at medarbejderne, står i front i forhold til kritik af deres
vurderinger og eventuelle klager over deres ageren. Hvordan det håndteres bør også
indgå i en vejledning for, hvordan arbejdspladsen bedst kan administrere reglerne.
Med venlig hilsen
Ejner K. Holst
! !
!
!
"#$%&!'!()!*(+,-./,%,*0&$,&0!
1(./&%*!2-%-.!33!
4565!7#8&%9-:%!7!
! ! ! ! ! ! 4;<!=&+&/8&$!354>!
!
"#$%&'(()*$!)+,$#$+&,+!-.)/.$(-*'!.0!1&,$%&'!*/!-.)!.0!(.2%*-!(+$)%2+3!-.)!.0!$+4((%55+$6+,!.'!
*,0%&%(4$*4%.&!78!,+4!(.2%*-+!.0$8,+3!-.)!.0!4%-5#9!*/!(.2%*-71,*'.'%(5!-+,(*'+-(+!:&,+$!/+$%+3!-.)!.0!
*-0+&+!9.-%'+$!0;);!.'!-.)!.0!-+<+!*/!*-0+&+!9.-%'+$!
!
?@A!B!?-%=*($)-%,*-0,(%!C($!*(+,-.&!0,.8D=!0-22&$!C($!/D.,)9&=&%!C($!-0!-C),:&!9#$,%)**:-$!(/!C($*.-)!0,.!.(:!
(/!E%=$,%)!-C!.(:!(/!*(+,-.!*&$:,+&F!.(:!(/!$&0**,22&$9&=!()!-=/,%,*0$-0,(%!GH!=&0!*(+,-.&!(/$H=&F!.(:!(/!
0,.2#8!-C!*(+,-.GE=-)(),*2!.&=*-)&.*&!D%=&$!C&$,&F!.(:!(/!-./&%&!8(.,)&$!/<:<!()!.(:!(/!.&I&!-C!-./&%&!
8(.,)&$<!!
!
?@A!*0#00&$!=&!(:&$($=%&=&!G$,%+,GG&$!()!$&0%,%)*.,%I&$F!=&$!.,))&$!0,.!)$D%=!C($!.(:C($*.-)&0F!=&$!&$!)$D%=,)0!
)&%%&/-$8&I=&0!/&=!,%==$-)&.*&!-C!,%0&$&**&%0&$!GH!(/$H=&0<!J!?@A!&$!:,!(G0-)&0!-CF!-0!G&$*(%-.&0!GH!
8(0,.8D=!2-%!:-$&0-)&!(/*($)*G.,)0&%!(:&$!C($!:(2*%&!/&%%&*2&$!/&=!%&=*-0!CK*,*2!&..&$!G*K2,*2!
CD%20,(%*&:%&<!!
!
?@A!-%8&C-.&$F!-0!.(:),:%,%)&%!C#.)&*!(G!/&=!E%=$,%)&$!,!$&*G&20,:&!8&2&%=0)#$&.*&$!()!:&I.&=%,%)&$<!J!
9#$,%)**:-$&0!-%C#$&$!?@A!%().&!2(%2$&0&!8&/E$2%,%)&$!0,.!.(:C($*.-)&0<!1#$,%)**:-$&0!&$!(G=&.0!,!
2(//&%0-$&$%&!0,.!.(:C($*.-)&0*!9(:&=&.&/&%0&$<!!
=.4%-9:,!>!?@A!*!
L&0!C($&*.H*!/&=!8&*0&//&.*&%F!-0!2(//D%-.8&*0K$&.*&%!2-%!8&*.D00&!-0!/H.$&00&!&0!8(0,.8D=!0,.!G&$*(%&$!
D%=&$!;M!H$<!?@A!*&$!G(*,0,:0!GHF!-0!=&$!0,.8K=&*!&0!8(0,.8D=!C($8&9(.=0!D%)&!/&%%&*2&$F!*H.&=&*!-0!=&0!
*,2$&*F!-0!8&8(&$%&!9-$!/D.,)9&=!C($!-0!,%=)H!,!&0!D%)=(/*/,.I#!/&=!IE:%-.=$&%=&<!!
L&0!C($&*.H*!/&=!8&*0&//&.*&%!,!N!45>!-!*02<!;!%$<!4F!-0!2(//D%-.8&*0K$&.*&%!2-%!0$ECC&!-C)#$&.*&!(/F!-0!
8&8(&$&%!*2-.!C$-C.K00&!8(0,.8D==&0!D%=&$!C($D=*E0%,%)!-CF!-0!=&0!C$&/)H$!-C!!"#$%&"'()*+,*,F!-0!G&$*(%&%!
*2-.!C$-C.K00&!8(0,.8D==&0!,%=&%!G&$*(%&%!CK.=&$!;M!H$<!?@A!C($D=*E00&$F!-0!=&$!C($&0-)&*!&%!
2(%*&2:&%*E%=$,%)!-C!"&2&%=0)#$&.*&!%$<!O4M!-C!4P<!ID%,!354;!(/!.&I&$&00,)9&=&$!0,.!8&8(&$&!,!:,**&!
8(0,.8D=!&C0&$!*&$:,+&.(:&%<!!
L&0!C$&/)H$!-C!=&%!C($&*.H&=&!N!45>!-!*02<!;!%$<!;F!-0!2(//D%-.8&*0K$&.*&%!*&%&*0!;!/H%&=&$!C#$!C$-C.K0%,%)!
*2-.!0,.8K=&*!&%!G-**&%=&-!"#$%F!=&$!/(=*:-$&$!G&$*(%&%*!8&9(:F!()!*(/!*0H$!,!&0!$,/&.,)0!C($9(.=!0,.!
G&$*(%&%*!8&0-.,%)*&:%&<!?@A!C($&*.H$F!-0!=&0!G$E+,*&$&*!,!.(:&%F!-0!!"#$%-.,)&.&=&*!$D//&$!8(0,.8D=!&C0&$!
*&$:,+&.(:&%<!!L&$D=(:&$!C($&*.H$!?@AF!-0!=&$!,!)-%*2&!*E$.,)&!0,.CE.=&!*2-.!:E$&!/D.,)9&=!C($F!-0!),:&!
=,*G&%*-0,(%!C($!C$-C.K0%,%)&%!,!&%!%E$/&$&!-C)$E%*&0!G&$,(=&F!%H$!,%==$-)&.*&!-C!8&8(&$&%*!/(=&%9&=!()!
CD%20,(%*%,:&-D!0-.&$!9&$C($F!9:,.2&0!2D%%&!:E$&!0,.CE.=&0!C($!&%!)$DGG&!-C!G*K2,*2!D=:,2.,%)*9E//&=&<!!
QC0&$!=&%!C($&*.H&=&!N!45>!*02<!;!%$<!RF!:,.!2(//D%-.8&*0K$&.*&%*!:D$=&$,%)!&C0&$!-CF!9:($:,=0!&%!8(.,)!&$!
G-**&%=&F!*2D..&!8-*&$&*!GH!&%!D=$&=%,%)!)&%%&/C#$0!:&=!:(2*&%D=$&=%,%)*/&0(=&%!STUVW!&..&$!.,)%&%=&!
/&0(=&<!?@A!8&/E$2&$!*,)F!-0!/-%!*(/!%()&0!%K0!,!.(:),:%,%)&%!-%:,*&$!8&*0&/0&!D=$&=%,%)*/&0(=&$F!,%!
+-*DF!TUVF!()!*2-.!,!=&%!C($8,%=&.*&!*G#$)&!(/!=&$!&$!0-.&!(/!&0!G-$-=,)/&*2,C0!&..&$!(/!=&$!&$!0-.&!(/!&0!
&%2&.0*0H&%=&!0,.CE.=&X!
!
!
!
!
Q%=:,=&$&!C($D=*E00&$!?@AF!-0!,%=C#$&.*&%!-C!=&%!%K!N!45>-!,22&!%#=:&%=,))#$!&%!%K!)(=2&%=&.*&!C$-!
A(+,-.0,.*K%&0<!@/:&%=0!/&%&$!?@AF!-0!8($)&$&!=&$!-..&$&=&!,!=-)!8($!GH!&%!N!45>!8(C($/!,22&!*2-.!E%=$&!
*0-0D*!0,.!&0!N!45>!-!0,.8D=<!?@A!/&%&$F!-0!=&0!D=&.D22&%=&!&$!8($)&$&!=&$!,22&!,!C($:&I&%!&$!:,*,0&$&0!0,.!&%!N!
45>!8(C($/F!=&$!*2-.!2D%%&!:,*,0&$&*!0,.!&0!N!45>!-!0,.8D=<!!
Q%=&.,)!C($D=*E00&$!?@AF!-0!A(+,-./,%,*0&$,&0!,!C($9(.=!0,.!C(%=*/K%=,)9&=&$%&!:,.!*,2$&F!-0!,%=C#$*.&%!-C!N!
45>!-!,22&!%#=:&%=,))#$!&%!E%=$,%)!,!CD%=-0*&%!C($!*&.:&I&%=&!C(%=&F!9:,.2&0!8&0K=&$F!-0!=&$!,22&!*2-.!
$&00&*!9&%:&%=&.*&!0,.!Y,:,.*0K$&.*&%!(/!E%=$,%)&$!&C0&$!.(:E%=$,%)&%*!,2$-C00$E=&%<!!!
":(.$,+&!
L&0!C($*0H*F!-0!=&0!G$E+,*&$&*!,!*&$:,+&.(:&%F!-0!.&=&$&%!-C!&0!8(B!()!=-)*0,.8D=F!=&$!=$,:&*!-C!$&),(%&%F!
2(//D%&%!&..&$!-%=&%!G$,:-0!.&:&$-%=#$F!2-%!C-*0*E00&!&%!:&I.&=&%=&!9D*($=&%!C($!0,.8D==&0*!
CE..&*-$&-.&$<!?@A!-%8&C-.&$F!-0!=&$!D=-$8&I=&*!&0!D=2-*0!0,.!&%!9D*($=&%F!=&$!:&=.E))&*!*(/!8,.-)<!!
B8(&%&'!*/!C,$+,#$+!.'!)%&,:+$!
L&0!C($&*.H*!/&=!8&*0&//&.*&%!N!43>!-!*02<!4F!-0!2(//D%-.8&*0K$&.*&%!*2-.!2D%%&!0$ECC&!-C)#$&.*&!(/!,!&%!
-C)$E%*&0!G&$,(=&!-0!.H*&!&..&$!GH!-%=&%!/H=&!*,2$&!K=$&=#$&!&..&$!:,%=D&$!0,.!&%!8&8(&$*!&)&%!8(.,)!GH!
8(0,.8D=F!%H$!=&$!&$!$,*,2(!C($F!-0!8&8(&$&%!:,.!C($.-=&!*,%!8(.,)!()!=&$:&=!D=*E00&!*,)!*&.:!&..&$!-%=$&!C($!
C-$&<!J%0&%0,(%&$%&!8-)!8&*0&//&.*&%!&$F!-0!*,2$&!8&8(&$%&!(/*($)F!*,22&$9&=!()!0$K)9&=<!ZC)#$&.*&%!2-%!
,22&!(/C-00&!-C.H*%,%)!-C!=#$&%!/&..&/!8&8(&$&%*!&)&%!8(.,)!()!0,.8D==&0*!CE..&*-$&-.&$<!J!8&/E$2%,%)&$!
0,.!.(:C($*.-)&0!C$&/)H$!=&0F!-0!=#$.H*%,%)&%!-.=$,)!:,.!9-:&!2-$-20&$!-C!C$,9&=*8&$#:&.*&F!%H$!=&$!,!
8&*0&//&.*&%!*0,..&*!2$-:!(/F!-0!=&$!-.0,=!*2-.!:E$&!/,%=*0![%!D-C.H*0!=#$!,!8&8(&$&%*!&)&%!8(.,)F!-C!9&%*K%!
0,.!8&8(&$&%!C$,&!CE$=&%<!?@A!*0#00&$!,%0&%0,(%&$%&!8-)!=&%!C($*.H&=&!($=%,%)!,!.(:C($*.-)&0*!N!43>!-F!/&%!
9-$!*:E$0!:&=!-0!*&F!-0!=&%!:-.)0&!.#*%,%)!,22&!9-$!2-$-20&$!-C!C$,9&=*8&$#:&.*&<!!
D.$4)*$%'!/*(46.-,+-(+!%!6C'%+<&+(%4:*4%.&+$!
QC0&$!=&!)E.=&%=&!$&).&$!,!*&$:,+&.(:&%*!N!436!-!2-%!2(//D%-.8&*0K$&.*&%!D%=0-)&.*&*:,*0!C($!&%!
-C)$E%*&0!G&$,(=&!0$ECC&!-C)#$&.*&!(/!-0!-%:&%=&!CK*,*2!/-)0!,!C($/!-C!C-*09(.=&.*&!,!9K),&I%&*,0D-0,(%&$F!
9:,*!=&0!&$!%#=:&%=,)0!C($!-0!:-$&0-)&!(/*($)*G.,)0&%<!!J!8&2&%=0)#$&.*&!%$<!43;4!-C!4;<!%(:&/8&$!354O!(/!
/-)0-%:&%=&.*&!()!-%=$&!,%=)$&8!,!*&.:8&*0&//&.*&*$&00&%!(:&$!C($!:(2*%&!*-/0!(/!*E$.,)&!
*,22&$9&=*C($-%*0-.0%,%)&$!C($!:(2*%&!()!/(=0-)&G.,)0!,!8(C($/&$!&C0&$!.(:!(/!*(+,-.!*&$:,+&!
S/-)0-%:&%=&.*&*8&2&%=0)#$&.*&%W!N!R!*02<!4!&$!=&$!&%!D=0#//&%=&!.,*0&!(:&$!=&!9K),&I%&*,0D-0,(%&$F!9:($!
=&$!2-%!*2&!2($0:-$,)!C-*09(.=&.*&!IC<!!8&2&%=0)#$&.*&%*!N!R!*02<!4<!Q%!0,..-=&.*&!2-%!),:&*!,!&%!G&$,(=&!GH!;!
/H%&=&$F!/&%!=&$!&$!/D.,)9&=!C($!-0!C($.E%)&!G&$,(=&%!,!(G!0,.!6!/H%&=&$<!!
?@A!*0#00&$!,%0&%0,(%&$%&!(/!-0!E%=$&!*&$:,+&.(:&%*!N!436!-!()!/-)0-%:&%=&.*&*8&2&%=0)#$&.*&%*!.,*0&!
(:&$!9K),&I%&*,0D-0,(%&$!D=:,=&*F!*H!.(:),:%,%)&%!-C*G&I.&$!8&9(:&0!,!G$-2*,*<!!L&%!C($&*.H&=&!N!4;6!-!),:&$!
9I&//&.!0,.F!-0!G&$*(%-.&0!D=&%!C($D=)H&%=&!-C)#$&.*&!C$-!2(//D%-.8&*0K$&.*&%!2($0:-$,)0!2-%!-%:&%=&!
/-)0!,!9K),&I%&*,0D-0,(%&$F!%H$!=&0!&$!%#=:&%=,)0!C($!-0!*,2$&!G&$*(%&%*!(/*($)F!*,22&$9&=!&..&$!:E$=,)9&=<!
J!=&%!C($&*.H&=&!N!4;6!8&*2$,:&*!/H.)$DGG&%!C($!=&%!C($&*.H&=&!8&*0&//&.*&!,!N!4;6-<!"&*0&//&.*&$%&!:,.!
2D%%&!C,%=&!-%:&%=&.*&!(:&$!C($!G&$*(%&$!/&=!..!*,/&*#$%-"%-012$%,-+*&31,-4(+',$"+3*0+*5-3")-$''*-*2-*+-
'"+3*'0*+3-14-*+-*260*20*,-"%-42*)1&3'2$&*+&*-)*+,1#-307''*#3*..--
?@A!-%0-)&$!GH!8-))$D%=!-C!8&/E$2%,%)&$%&F!-0!8&*0&//&.*&$%&!*2-.!C,%=&!-%:&%=&.*&!,!8(0,.8D=!&C0&$!
*&$:,+&.(:&%*!N!45O<!?@A!C($&*.H$!=&$C($F!-0!.(:&%!D=C($/&*!GH!&%!/H=&F!*H.&=&*!-0!=&00&!G$E+,*&$&*<!\$-!&%!
D/,==&.8-$!8&0$-)0%,%)!*K%0&*!*(%=$,%)&%!/&..&/!/H.)$DGG&%!N!45O!()!N!45>!D2.-$<!?@A!&$!-C!=&%!
(GC-00&.*&!-0!/H.)$DGG&%!C($!N!45O!=&C,%&$&*F!*(/!G&$*(%&$F!*(/!9-$!..!*,/&*#$%-+*&31,-4/3$3'-*##*2-83/'$3'--
!
!
!
!
-
4(+',$"+3*0+*-*##*2-372#$%*-3"9$1#*-82"!#*)*2..F!/&%*!/H.)$DGG&%!&C0&$!N!45>!=&C,%&$&*!*(/!..8*23"+*25-3")-
8:-%2(+&-14-!*,/&*#$%-"%-012$%,-+*&31,-4/3$3'-*##*2-83/'$3'-4(+',$"+3*0+*..<!L&00&!*K%0&*!,22&!)&%%&/C#$0!
2(%*&2:&%0!,!.(:C($*.-)&0!()!=&0*!8&/E$2%,%)&$<!!
D-*'+*,'*&'!
J!=&%!C($&*.H&=&!N!4;M!-!*02<!R!C$&/)H$!=&0F!-0!2(//D%-.8&*0K$&.*&%!*2-.!D=-$8&I=&!9-%=.&G.-%&$!,!
(:&$&%**0&//&.*&!/&=!*&$:,+&.(:&%*!N!4R4!C($!G&$*(%&$F!C($!9:&/!=&$!C($&0-)&*!,%=)$&8!*(/!%E:%0!,!N!
4;M!-F!*02<!4<!?@A!8&/E$2&$F!-0!=&$!-.0,=!*2-.!D=-$8&I=&*!9-%=.&G.-%&$!C($!=&%%&!)$DGG&!8($)&$&!IC<!
*&$:,+&.(:&%*!N!4R4!*02<!3!%$<!4F!9:($:&=!8&*0&//&.*&%!,!N!4;4!-!*02<!R!*K%0&*!(:&$C.#=,)<!!
E:-,9C$,+-(+!*/!(4$*//+$+4-%'+!/.$*&(4*-4&%&'+$!
L&0!C#.)&$!-C!$&0**,22&$9&=*.(:&%!N!O3!*02<!4F!-0!2.-)&$!0,.!Z%2&*0K$&.*&%!*(/!D=)-%)*GD%20!,22&!9-$!
(G*E00&%=&!:,$2%,%)<!?@A!%(0&$&$!*,)F!-0!2.-)&$!0,.!Z%2&*0K$&.*&%!(:&$!2(//D%-.8&*0K$&.*&%*!-C)#$&.*&!(/!
C$-C.K0%,%)!C$-!&0!8(0,.8D=!/H.$&00&0!D%)&!&C0&$!=&%!C($&*.H&=&!N!45>!-!,!*&$:,+&.(:&%!&..&$!0,.8D=!(/!-%=&%!
G-**&%=&!8(.,)F!D%=0-)&.*&*:,*0!*2-.!9-:&!(G*E00&%=&!:,$2%,%)<!!
?@A!'!?-%=*($)-%,*-0,(%&%!C($!*(+,-.&!0,.8D=!*0#00&$!C($*.-)&0<!!
!
!
V&=!:&%.,)!9,.*&%!!
!
!
F*-+&+!B*$(+&! ! ! !
]D$,=,*2!2(%*D.&%0!

 
      
     
                

  !"#$   %% & %  $' & $   $ ( $ %     %%) %
 )
  *+*++,*-*.#+,#/+

     
       


 

            !   ! 
 
  !"##$


%  &    ' & ' '  (&  ) *% +

     " # 
, *     % '  '   &-  .   )' '  -  '  )  %% ) * 
)     ,    '   )  )'  '     %   '    &'   ' 
 / %%) * ' *        .  /%   &'  %' 
 ''*   '   , '  '* ) & ' )  %    '%      *
)% 

  " $     
, % *  / %  &'%  %  % &.*   %'*   ,  %  / 
)'     %' '    % %%  / 
,  '              ' %      / , )* '* /
' * %  % &.*  %% )' ' /) %     %  *'*    

 ! " %
,  '  %% & -  %/   ) )   )   ' '   )  , ) / 
/     '   %    '  !0    &  *  / ,  ' '%
'   / ) )  -   '   %% & 





 
  

   
    
  








      


      
  
!
 
"##
$ % 

#&''
()* 
+
,


"
##
-*
... /% 

 
0 
 
1
#23
#
 3
#&''
()* 
+




& ' ' %   1)%  2%3
  '$ ' )  +#
('4    !    1 2%3
)'   1) 2%356 ) &7  1 . 2%3
* '  ' %   ' *  '   '  '  %% &   / 
   / 







 
      
     
         

   !"#       #$  #   # % #      & 
 & 
  '('')*'+',!,,!*-
   "  # ."    .
#  .

     


             

    
&  #   #   
 
   
/  $
01    # ,+
23'((,3" #
4  56(,,6((7-(
8     
  !  "#!  $ %
 &     #'

 (    )  *+    , !  $ -
   ) 
  ,!$ -. /   0  ,  $ -
  1                +   + 2          !3 
+ 3 















 
     

  

 
  


 

 

  
 
 !


"#

 

$%%


















































































& '
 
#
 








     
  
 









  

 
 
 
 


  
 


 
 


 
 
     


 



 
 
   
 

 


 
 

 



 
 
 
 !
 

  
 
 
  
 



! "## $
% & ' ( & ( ' &
) & * + , % & && ( & ' &
-
- .
&
%/0 1) 2 1345
6%4)4%/ 2.- 151.
7 45 1 5
34.46258 # 9
61:8 # 9 "
4 -1/.8 %/0 1) 2 1345;15 . )
<<< & + &
)132 =
>2?%51. 5%
%1 = " #"
10 4 15).4%8 >>1@
109343350

 
      
 
      

      
  ! !"#$%""%!




  
   
        

 
 



   
     
 
!"
#$
 
  

% 

 
 
&
%
 
 
 '
'(
 
 
 )
 
 
*

 '
 *



     


             


                      
             

      !    " #$%       
!       &  '   '((  !   

   !          (   !       
      & (  


 

  
& '



 
     
  
(#") *+

, %-.$""!!-
/  %  ""!  

0 111  
&2 2 23 
,1 1 23   






   
        

 

 



  

 ! 
"#
$%    


 # 
& '
( )
* 

+! #

  
 
#
 


,  #



% 
 %-


  ) 
#
     
.
  
% 
. 















 
     

  

 
  


 

 

  
Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for
voksne samt indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal
dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger
Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen. Rådet har følgende bemærkninger:
Servicelovens magtanvendelsesregler:
Rådet finder overvejende de foreslåede ændringer positive. Forslaget vurderes generelt at
balancere hensynet mellem den enkeltes selvbestemmelse og integritet på den ene side og
muligheden for at yde omsorg over for mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne på den anden.
Dog kan Rådet ikke tilslutte sig forslaget om afværgehjælp. Hensynet til at afværge
ødelæggelse af indbo eller andre værdier vurderes ikke at stå mål med det indgreb, det vil
nødvendiggøre. Der kan være risiko for, at personalet ved at gribe ind over for personer, der i
affekt fx ødelægger deres egne ting, kan komme til at eskalere situationen og udsætte både sig
selv og borgeren for fare.
Reglerne om botilbud efter serviceloven og almene plejeboliger efter almenboligloven
Rådet er positiv over for forslaget om kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene
boliger og finder, at det øger fleksibiliteten i forhold til anvisning af boliger til personer med
funktionsnedsættelser eller særlige sociale problemer. Som det fremgår af forslagets
bemærkninger, er der et omfattende sammenfald mellem målgruppen for længerevarende
botilbud efter servicelovens § 108 og målgruppen for almene plejeboliger, og tilbuddene kan
have ens indretning og bemanding. Dette bør også afspejles i kommunens muligheder for at
afholde udgifter til istandsættelse af skader i boligerne.
For så vidt angår forslaget om målretning af botilbud til unge vil Rådet kvittere for
bestræbelsen på at skabe ungdomsmiljøer for unge, der har brug for at bo på botilbud. Rådet
vil dog samtidig henlede opmærksomheden på de flaskehalse, der kan komme til at opstå, når
beboere i botilbud for unge fylder 35 år. Flere kommuner har lange ventelister til botilbud, og
det er formodentlig ikke realistisk, at det er muligt at finde egnede botilbud med et års varsel
til alle, der har brug for dette. Rådet vil understrege, at der skal være tilstrækkelig kapacitet på
øvrige botilbud til beboere, der fylder 35 år, og at ændringerne ikke må medføre, at beboere
er nødt til at flytte til et botilbud, de ikke ønsker at bo på, eller at flytte i egen bolig, hvor de
ikke kan få den nødvendige hjælp.
lbpo@sm.dk
p-handicap@sm.dk.
14. december 2018
2
Med venlig hilsen
Jann Sjursen
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K 12.12. 2018
Høringssvar over:
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie,
lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Ændrede regler om magtanven-
delse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af mulighed for
målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger)
SAND – De Hjemløses Landsorganisation, skal hermed takke for det tilsendte
høringsmateriale.
Set i et hjemløseperspektiv har vi ikke umiddelbart nogle bemærkninger til det
fremsendte som virker fornuftig og gennemtænkt skal vi udtrykke vor glæde over
at man skaber nu mulighed for at udleje et antal almene plejeboliger til personer
under 35 år. Personer som ellers kunne have endt i bolig/hjemløshed.
Vi skal i samme moment opfordre til, at der herudover hurtigst muligt opføres det
nødvendige antal små, betalbare boliger til gruppen af hjemløse således at
”Housing first” teorien reelt kan føres ud i praksis fremover og hjemløsetallene
reduceres i stedet for fortsat være at stigende
Med venlig hilsen
Ole Skou
Soc.rdg. & Cand.jur.
De hjemløses landsorganisation
Sundholmsvej 34, st.
2300 København S.
Tlf. 4073 3537
os@sandudvalg.dk
1
Høringssvar vedrørende ændring af magtanvendelsesreglerne m.v.
Overordnede bemærkninger
Selveje Danmark har den 15. november modtaget et udkast til forslag ændring af
magtanvendelsesreglerne og andre indgreb i selvbestemmelsesretten for voksne i høring. Udkastet
indeholder desuden et forslag om muligheden for at indføre botilbud målrettet unge og et forslag om
kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger.
Selveje Danmark organiserer en række botilbud for voksne og plejecentre, der vil blive berørt af evt.
ændringer af loven. Selveje Danmark påpeger i forbindelse med de foreslåede ændringer af
magtanvendelsesreglerne, at forebyggelse af magtanvendelse altid må være et prioriteret mål i arbejdet
med borgerene. Selveje Danmark har med interesse læst udkastet og tilslutter sig overordnet en
præcisering af reglerne om magtanvendelse. Det er vigtigt både af hensyn til medarbejdernes
handlemuligheder og borgernes retssikkerhed, at det bliver tydeliggjort, hvornår der er tale om
anvendelse af magt, og hvornår der ikke er.
Selveje Danmark stiller sig også positivt til de øvrige forslag om botilbud målrettet unge og kommunal
dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger.
Selveje Danmark har i forbindelse med de forskellige forslag en række specifikke kommentarer. Se
nedenstående.
Specifikke bemærkninger vedrørende forslag til ændringer af lov om social service
Vedr. §108 a om oprettelse af botilbud målrettet unge i lov
Unge mennesker med handicap har naturligvis samme behov for at omgås andre på egen alder, som alle
andre unge har. Selveje Danmark ser derfor meget positivt på, at der med forslaget skabes hjemmel til, at
der kan oprettes botilbud og plejecentertilbud målrettet personer under 35 år.
Vedr. §123 om fastsættelse af husorden
Selveje Danmark finder det positivt, at der skabes hjemmel til at lederen af et bo- eller dagtilbud kan
fastsætte en vejledende husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold i den del af
bo- eller dagtilbuddet, som ikke er beboerens egen bolig. Selveje Danmark mener, det er både positivt og
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att:lbpo@sm.dk kopi til p-handicap@sm.dk
13.12.2018
14. december 2018
2
relevant, at beboerne og/eller deres pårørende skal inddrages i udarbejdelsen, for at der kan tages hensyn
til beboernes ønsker og for at skabe et fælles ejerskab til husordenen.
Selveje Danmark savner et afsnit, der beskriver muligheder for indgå aftaler med borgerens samtykke,
der sikrer den enkelte borgers trivsel og ophold. Det kunne f.eks. være en aftale om, at personalet kan
låse sig ind i lejligheden hos en borger med selvskadende adfærd, hvis borgeren ikke reagerer ved
gentagende bank på døren. En indhentning af samtykke fra borgeren kunne for eksempel forgå, når
personalet gennemgår husordenen ved borgerens optagelse.
Vedr. §124 stk. 2 om formålet for anvendelse af magt
Selveje Danmark mener, der er fint med en understregning af, at magtanvendelse alene må ske for at
sikre personens omsorg, værdighed eller tryghed. Selveje Danmark finder tilføjelsen om, at der skal tages
hensyn til fællesskabet i forhold til en evt. magtanvendelse, både vigtig og relevant. En borgers ophold i
et fællesrum bør ikke ske på bekostning af de øvrige borgers tryghed og trivsel. Selveje Danmark mener
dog at ”fællesskabet” er for diffust et begreb. Det bør af hensyn til både personale og beboere præciseres,
hvad der menes med begrebet. Selveje Danmark foreslår, at det gøres eksplicit, at der er tale om hensyn
til de øvrige bebore og personalet. Den samme pointe gør sig gældende i forhold til formuleringen
”hensynet til andre”, for hvem er andre? Begrebet er kan i princippet udbredes til at gælde alle, hvilket
skaber uklarhed om beboernes rettigheder og personalets handlerum.
Vedr. 124 b Fysisk guidning
Selveje Danmark stiller sig positivt til forslaget om etablering af lovhjemmel til, at personalet kan
anvende fysisk guidning af personer som led i omsorgen på bo- og dagtilbud. Selveje Danmark mener,
det er væsentligt, at personalet får mulighed for fysisk at guide en borger ud af en uholdbar situation.
Selveje Danmark mener, at det bør fremgå af loven, at fysisk guidning først kan anvendes, når personalet
forgæves har forsøgt at løse situationen med en socialpædagogisk indsats.
Vedr. 124 c Afværgehjælp
Selveje Danmark stiller sig overordnet positiv til forslaget om etablering af hjemmel til, at personalet
akut og kortvarigt kan fastholde eller føre en person væk fra en situation, når det er nødvendigt for at
afværge væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier. Selveje Danmark vil dog påpege, at det kan
blive svært for en medarbejdere at afgøre, om en ting for eksempel har affektionsværdi for en anden, og
at det forhold kan stille medarbejderen i et dilemma.
Vedr. §124 d Fastholdelse
Selveje Danmark tilslutter sig, at der etableres hjemmel til, at personalet kan anvende fysisk magt i
akutte situationer uden forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen, når borgeren udviser en
adfærd, der er til fare for borgeren selv eller andre. Selveje Danmark mener, det er positivt, at forslaget
vil ophæve det tidligere krav om en nærtliggende risiko for væsentlig personskade, for at personalet kan
3
skride ind og f.eks. fastholde borgeren. Selveje Danmark ser det også som positivt, at personalet får
mulighed for at gribe ind i en akut situtation og ikke skal afvente kommunalbestyrelsens godkendelse.
Vedr. § 128 a Låsning og sikring af yderdøre og vinduer
Selveje Danmark tilslutter sig forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.
Vedr. § 128 b Tryghedsskabende velfærdsteknologi
Selveje Danmark tilslutter sig forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.
Vedr. § 135 a stk 3 Orientering af pårørende om indgreb
Selveje Danmark tilslutter sig forslaget men anbefaler, at det præciseres, hvor ofte persones pårørende
som minimum skal orienteres.
Vedr. § 135 b Bemyndigelser
Selveje Danmark tilslutter sig forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.
Vedr. § 136 a – 136 f Magtanvendelse i relation til forskellige målgrupper
Selveje Danmark tilslutter sig forslagene og har ikke yderligere bemærkninger.
Specifikke bemærkninger til forslag om ændring af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
Vedr. §72 stk 6. om opsættende virkning for klage til Ankestyrelsen over flytning fra botilbud for unge
Selveje Danmark finder det særdeles positivt, at forslaget vil tillæge en klage til Ankestyrelsen over
kommunalbestyrelsens afgørelse om fraflytning fra et botilbud målrettet unge opsættende virkning. Den
foreslåede bestemmelse styrker borgerens retssikkerhed, og vil f.eks. kunne få betydning i en situation,
hvor en borger er uenig i kommunalbestyrelsens udredning af vedkommendes behov og den nye bolig,
som kommunalbestyrelsen tilbyder borgeren at tage ophold i, kan tilgodese borgerens behov.
Specifikke bemærkninger til forslag om ændring af lov om tilkøb af socialpædagogisk
ledsagelse under ferie
Vedr. §7 og § 8 magtanvendelse under ferie (Lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie)
Selveje Danmark tilslutter sig forslagene og har ikke yderligere bemærkninger.
Specifikke bemærkninger til forslag om ændring af lov om almene boliger
Vedr §5 stk 6. om målretning af udlejning til borgere under 35 år
Selveje Danmark tilslutter sig forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.
Vedr § 54 stk 4 om boligorfanisationens forpligtelse til at sikre borgeres fraflytning ved 35 år
Selveje Danmark tilslutter sig forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.
4
Vedr § 56 a om kommunens afholdelse af udgifter til flytning for borgere som er opsagt
Selveje Danmark tilslutter sig forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.
Vedr. § 74 a kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger
Selveje Danmark finder det positivt, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at afholde udgifter til
istandsættelsesarbejde i almene boliger, når skaderne er forvoldt af en lejer med en psykisk eller fysisk
funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, der hindrer pågældende i at leve op til pligten til at
behandle det lejede forsvarligt. Der er kommunalbestyrelsen, der bærer det endelige ansvar for borgerens
ophold i lejemålet og dermed også for de skader, som en borger forvolder i forbindelse med sit ophold.
Specifikke bemærkninger til forslag om ændring af lov om leje af almene boliger
Vedr. § 4 stk. 5 udlejning af en bolig i et tilbud for personer under 35 år
Selveje Danmark tilslutter sig forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.
Vedr. § 85 stk. 4 om udlejers ret til at opsige lejeaftale for en bolig i tilbud for personer under 35 år
Selveje Danmark tilslutter sig forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.
Vedr. § 86 stk. 8 om kommunens forpligtelse til at anvise en anden passende bolig 3 måneder inden
opsigelsesvarslets udløb
Selveje Danmark tilslutter sig forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.
Afsluttende bemærkninger
Selveje Danmark har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Kåre Skarsholm
Politisk konsulent, Selveje Danmark
Mail: ksk@selveje.dk
Mobil: 41 87 08 04
Socialpædagogerne
Brolæggerstræde 9
1211 København K
Telefon 72 48 60 00
Fax 72 48 60 01
Email: sl@sl.dk
Ref.: SON
Dok.nr.:
Sag.nr.: 2018-SLCPP-00670
07-12-2018
Høringssvar: Ændrede regler om magtanvendelse mv. over for voksne samt
indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge, mv.
Socialpædagogerne har modtaget høring over udkast til lovforslag om ændrede regler om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af
mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere
i almene boliger.
Indledningsvis vil Socialpædagogerne gerne tilkendegive, at vi helt overordnet er positive over
for mange aspekter i den bagvedliggende politiske aftale og i de foreslåede lovændringer. Vi er
meget tilfredse med, at der er blevet lyttet til vores input og faglighed.
For os er det helt afgørende, at magtanvendelse er og skal være en undtagelse.
Magtanvendelse skal altid forebygges med en socialpædagogisk indsats og faglighed, og vi
noterer os med tilfredshed, at dette fremgår tydeligt mange steder i lovforslaget.
Derudover vil vi overordnet set særligt gerne understrege:
· Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må aldrig ske som
erstatning eller på grund af knappe personaleressourcer. Blandt andet derfor er det
afgørende, at der sker registrering og indberetning af magtanvendelser, så der er
mulighed for at samle viden om og skabe læring af brugen af magtanvendelser. Vi er
tilfredse med, at lovændringerne fastholder fokus på, at magtanvendelser registreres,
indberettes og søges anvendt til lærings- og udviklingsformål.
· Når der sker magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten er det
afgørende, at reglerne er klare og gennemskuelige. Det styrker borgernes retssikkerhed
og er med til at sikre tryghed og et bedre arbejdsmiljø for vores medlemmer. Vi noterer
os, at lovforslaget på en række områder tydeliggør og præciserer regelgrundlaget for
magtanvendelser. Vi finder dog, at det generelt vil være væsentligt, at ministeriet
uddyber lovændringerne med udførlig og praksisnær vejledningstekst.
· Magtanvendelser stiller store krav til personalets faglighed. Dels i forhold til at
forebygge og mindske brugen af magtanvendelser. Dels i forhold til den faglige
refleksion, der bør efterfølge enhver magtanvendelse. Vi er bekymrede for, om denne
faglighed er til stede i tilstrækkelig grad – særligt på demensområdet. I den anledning
vil vi gerne påpege behovet for kun at ansætte uddannet personale samt sikre den
2
rette kompetenceudvikling. Vi vil derudover gerne opfordre til, at der trækkes på viden
fra de nationale retningslinjer for forebyggelse af vold og voldsomme episoder.
· Vi støtter op om muligheden for at etablere målrettede ungebotilbud, idet der er tale
om en parallel til normalområdet, hvor der også findes boliger reserveret til bestemte
aldersgrupper, og idet det kan give god faglig mening at tilbyde en specialiseret
socialpædagogisk indsats til målgruppen af unge under 35 år.
· Vi støtter op om, at kommuner får pligt til at afholde udgifterne til udbedring af skader
forvoldt af lejere i almene boliger, når skaderne er forvoldt af lejere med en psykisk
eller fysisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, der hindrer den
pågældende i at leve op til pligten om at behandle det lejede forsvarligt.
Socialpædagogerne har følgende kommentarer til lovforslagets enkelte dele:
Formål, anvendelsesområde og målgruppe
Socialpædagogerne mener, at det er positivt, at formålet med magtanvendelse tydeliggøres.
Socialpædagogerne er derudover tilfredse med, at § 124, stk. 1-4, videreføres uændret,
således at principperne om proportionalitet og skånsomhed fortsat fremgår tydeligt af loven.
Husorden
Socialpædagogerne mener, at det er en god idé at tydeliggøre bo- og dagtilbuds muligheder
for at udarbejde husordener. Vi finder derudover også, at det er positivt, at beboere og/eller
deres pårørende skal inddrages i udarbejdelsen. Vi har tidligere anført, at magtanvendelse ikke
alene må hjemles i en husorden, og vi er derfor tilfredse med, at dette er præciseret i
bemærkningerne til lovforslaget.
Afværgehjælp:
Socialpædagogerne støtter op om at indføre mulighed for kortvarig fastholdelse af en borger
for at afværge væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier. Socialpædagogerne finder
samtidig, at det er helt afgørende, at afværgehjælp kun anvendes i akutt e og uforudsigelige
situationer, og hvor en socialpædagogisk indsats ikke er tilstrækkelig.
Socialpædagogerne foreslår:
- At borgerens handlekommune ved gentagen brug af bestemmelsen om afværgehjælp
skal følge op og se, om borgeren får den rette støtte og det rette tilbud.
Fysisk guidning:
Socialpædagogerne er positive over for, at der lægges op til at tydeliggøre det faglige råderum
for at anvende fysisk guidning, hvor borgeren ikke gør modstand. Vi er derudover tilfredse
med, at det præciseres, at fysisk guidning ikke må indeholde fastholdelse, så gråzonetilfælde i
videst muligt omfang undgås.
Socialpædagogerne foreslår:
- At det uddybes i vejledningen, at der bør ske en løbende og hyppig faglig dialog på
dag- og botilbud om brugen af og grænserne for fysisk guidning.
Fastholdelse:
Socialpædagogerne er meget tilfredse med, at der skelnes mellem fysisk guidning og
fastholdelse – og at fastholdelse skal indberettes. Socialpædagogerne finder samtidig, at det er
helt afgørende, at fastholdelse uden forudgående afgørelse kun anvendes i akutte og
uforudsigelige situationer, og hvor en socialpædagogisk indsats ikke er tilstrækkelig.
Socialpædagogerne foreslår:
3
- At borgerens handlekommune ved gentagen brug af fastholdelse over for samme
borger skal følge op og se, om borgeren får den rette støtte og det rette tilbud.
Aflåsning og sikring af yderdøre og vinduer:
Socialpædagogerne støtter op om forslaget. Vi finder det helt afgørende, at det fremgår
tydeligt, at aflåsning og sikring af yderdøre og vinduer kun kan ske efter forudgående
myndighedsafgørelse, som kan påklages, og at der ikke er tale om en beslutning, der træffes
af den enkelte medarbejder eller leder på botilbuddet.
Tryghedsskabende velfærdsteknologi
Socialpædagogerne støtter op om forslaget. Vi finder det helt afgørende, at det fremgår
tydeligt, at anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi kun kan ske efter forudgående
myndighedsafgørelse, som kan påklages, og at der ikke er tale om en beslutning, der træffes
af den enkelte medarbejder eller leder på botilbuddet.
Socialpædagogerne er derudover positive over for, at der nedsættes et råd, der kan tage de
etiske og retssikkerhedsmæssige drøftelser omkring anvendelse af tryghedsskabende
velfærdsteknologi, samt komme med konkrete anbefalinger.
Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer
Socialpædagogerne kan ikke bakke op om den nuværende formulering, hvor der skelnes
mellem medfødte og erhvervede funktionsnedsættelser. Vi finder, at der må gælde samme
tilgang og samme regler for alle mennesker. Dertil kommer, at vi er bekymrede for, at der
særligt på demensområdet ikke er den fornødne faglighed tilstede på tilbuddene.
Socialpædagogerne foreslår:
- At lovforslaget ændres, således at de foreslåede regler om kortvarig fastholdelse i
personlige hygiejnesituationer over for personer med betydelig og varig nedsat psykisk
funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental
svækkelse, også finder anvendelse på målgruppen af personer med betydelig og varig
nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og
fremadskridende mental svækkelse.
Venlig hilsen
Marie Sonne
Forbundsnæstformand
Ditte Louise Christiansen
Direkte telefon: +4561349691
Socialtilsyn Midt
Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg Søvej 1 · 8600 Silkeborg
Tlf.: 8970 1000
www.silkeborgkommune.dk
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om
social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om
almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Ændrede regler om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for
voksne samt indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og
kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger)
Socialtilsyn Midt har fra Børne- og Socialministeriet den 15. november 2018
modtaget ovennævnte lovforslag i høring.
Socialtilsyn Midt har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Fysisk guidning:
Det fremgår af forslagets stk. 2, at fysisk guidning ikke må indebære fastholdelse.
Socialtilsyn Midt anbefaler, at det ligeledes fremgår, at der ikke i bestemmelsen er
hjemmel til at føre borgeren, når borgeren gør modstand.
Alternativt kan det klart fremgå, at guidning alene kan ske, når borgeren ikke gør
nogen form for modstand.
Fastholdelse m.v.:
Socialtilsyn Midt bemærker, at det i forbindelse med tilbageholdelse tydeligt bør
fremgå, at der er tale om fysisk tilbageholdelse, således at der ikke kan være tvivl
i forhold til, om der fx kan holdes døre eller ske aflåsning af en dør med henblik
på at tilbageholde en borger.
Desuden bemærkes det, at det er beskrevet, at der med tilbageholdelse menes,
at personalet kan holde en borger fysisk tilbage for at forhindre eller afværge
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
lbpo@sm.dk, p-handicap@sm.dk
12. december 2018
Side 2
fare. Der synes hermed ikke at være en klar forskel på muligheden for at
fastholde/føre og tilbageholde.
Låsning og sikring af yderdøre og vinduer:
Af bemærkningerne fremgår det, at der skal etableres hjemmel til, at yderdøre
eller vinduer i borgerens egen lejlighed skal kunne sikres eller låses. Videre
fremgår det, at der ikke gives hjemmel til at låse døren mellem beboerens egen
bolig og tilbuddets indendørs fællesarealer. Socialtilsyn Midt bemærker, at det
ligeledes tydeligt bør fremgå, at det altid skal være muligt at forlade tilbuddet
gennem en central hoveddør.
Venlig hilsen
Ulla B. Andersen
Tilsynschef
Hjørring Kommune
Socialtilsyn Nord
Postadresse:
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring
Telefon 7233 6930
socialtilsynnord@hjoerring.dk
www.socialtilsynnord.hjoerring.dk
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt pr. e-mail til:
lbpo@sm.dk
p-handicap@sm.dk
Den 10-12-2018
Sagsnr.: 00.01.00-A50-4-14
Sagsnummer 2018-4775 - Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om
almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Ændrede regler om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne
samt indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal
dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger)
Børne- og Socialministeriet sendte den 15. november 2018 udkast til forslag til lov
om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om
almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger i høring hos blandt andet
Socialtilsyn Nord, Hjørring Kommune. Socialtilsyn Nord takker for denne lejlighed til
at afgive høringssvar.
Socialtilsynets kommentarer til ændringsforslaget følger nedenfor:
Husorden
Det fremgår af lovforslagets § 1. pkt. 3. at der indsættes en ny § 123 i lov om social
service, hvorefter der kan fastsættes husordner i bo-eller dagtilbud, blandt andet
menes der hermed tilbud efter servicelovens § 107 og § 108.
Det er ikke angivet om der kan laves husordner i botilbud efter servicelovens § 109
og § 110.
Låsning og sikring af yderdøre og vinduer
Det fremgår af lovforslagets § 1. pkt. 15. at der indsættes en ny § 128a i lov om
social service, hvorefter døre og vinduer kan sikres eller aflåses i en afgrænset
periode i en borgers bolig. Det er angivet, at der skal være mindst en uaflåst dør i
borgerens lejlighed. Der er ikke angivet noget omkring brandsikkerhed i forhold til
borgerne, herunder eksempelvis krav til om branddøre/flugtveje kan aflåses.
Side 2
Egen bolig
Det er angivet i forhold til husordner, at disse ikke er gældende i borgerens egen
bolig, men udelukkende fællesarealet. Det er også angivet i reglerne om aflåsning
og sikring af yderdøre og vinduer, at de benyttes i borgerens egen bolig på
botilbuddet.
Det er socialtilsynets vurdering, at der mangler en klar definition af hvornår der er
tale om borgerens egen bolig, eksempelvis i forhold til midlertidige botilbud efter
servicelovens § 107, krisecenter efter servicelovens § 109 og herberger efter § 110.
Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile
Det fremgår af bemærkningerne på side 17, at det ikke er hensigten med
lovforslaget at ændre reglerne i lov om anvendelse af tvang ved somatisk
behandling af varigt inhabile.
Det er socialtilsynets vurdering at det ikke klart fremgår om personale ansat på
botilbud som laver magtanvendelse ved eksempelvis en læge eller tandlæge, der
har hjemmel efter lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt
inhabile, skal indberette magtanvendelse efter reglerne i serviceloven, ud over at
lægen skal indberette efter de øvrige regler.
Ikrafttrædelse af reglerne
Det fremgår af lovforslagets § 6, at loven træder i kraft den 1. januar 2020, i den
forbindelse bliver der mulighed for at borger kan flytte ind på en ny type tilbud for
personer under 35år.
Det er ikke angivet om socialtilsynet kan modtage og påbegynde behandling af
ansøgninger om oprettelse af tilbud efter servicelovens § 108a inden, så tilbuddet
kan være godkendt til at borgerne flytter ind fra den 1. januar 2020.
-o0o-
Ved spørgsmål til ovenstående kan der rettes henvendelse til jurist Lene Skougaard
Magle på tlf. 72 33 69 38 eller e-mail lene.skougaard.magle@hjoerring.dk.
Med venlig hilsen
Sigrid Fleckner
Tilsynschef
Side 1
Børne- og Socialministeriet
Att. Laura Brogaard Poulsen
Holmens Kanal 22
1060 København K
Fremsendes alene pr. e-mail til lbpo@sm.dk og p-handicap@sm.dk
Socialtilsyn Syds høringssvar til udkast til forslag til lov om
ændring af lov om social service mv. (ændrede regler om
magtanvendelse mv.)
Børne- og Socialministeriet fremsendte den 15. november 2018 udkast til forslag til
lov om ændring af lov om social service mv. i høring hos bl.a. Socialtilsyn Syd, som
har følgende bemærkninger til forslaget:
Forskellige målgrupper på tilbuddene
Socialtilsyn Syd finder anledning til at bemærke, at forskelle i regler for borgere
med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som henholdsvis er eller
ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, i
praksis vil kunne medføre uklarheder på tilbuddene, da disse målgrupper ikke altid
kan afgrænses tydeligt fra hinanden.
Registrering og indberetning
Socialtilsyn Syd er positiv over for forslaget om, at der i en efterfølgende
bekendtgørelse fastsættes tydelige regler om registrering og indberetning, idet
Socialtilsyn Syd særligt imødeser, at bekendtgørelse, vejledning og skemaer på
Socialstyrelsens hjemmeside ikke længere kan forstås indbyrdes forskelligt for så
vidt angår forhåndsgodkendte indgreb.
Anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at socialtilsynene som led i det
driftsorienterede tilsyn skal føre tilsyn med, at der er personale til stede til at
reagere på de alarmer, som de tryghedsskabende teknologier kan udløse.
Socialtilsyn Syd forudsætter i den forbindelse, at der henvises til det
driftsorienterede tilsyn, socialtilsynene fører i henhold til kvalitetsmodellen,
herunder vedrørende tilstrækkelig kontakt til personale med relevante
kompetencer, kompetent daglig drift mv.
Med venlig hilsen
Peter Bjerregaard Andersen
Tilsynschef
Socialtilsyn Syd
Lindevej 5A
Bygning 6 & 7
5750 Ringe
Tlf. 7253 1900
socialtilsynsyd@fmk.dk
www.socialtilsynsyd.dk
12-12-2018
Børne- og Socialministeriet Dato: 13. december 2018
Holmens Kanal 22 Sagsnummer: 18/2544
1060 København K Sagsansvarlig: Samol
Telefon: 72362996
Sendt til lbpo@sm.dk (kopi til p-handicap@sm.dk) E-mail: samol@holb.dk
Høringssvar fra Socialtilsyn Øst til høring over udkast til forslag til lov om ændring
af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene
boliger m.v. og lov om leje af almene boliger
Socialtilsyn Øst kvitterer hermed for modtagelsen af høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov
om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om tilkøb af
socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger
(ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt
indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere
i almene boliger).
Socialtilsyn Øst har følgende bemærkninger til de foreslåede ændringer:
Indførelse af mulighed for målretning af botilbud
Socialtilsyn Øst har kunne konstatere, at der ikke foreslås en ændring af lov om socialtilsyn. Vi forstår derfor
forslaget således, at botilbud efter lov om social service § 108 a vil høre under socialtilsynenes
tilsynskompetence, jf. nuværende formulering i lov om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter socialtilsynet
godkender og fører driftsorienteret tilsyn med døgntilbud efter § 66, stk. 1, nr. 5-7, jf. dog § 66 a, stk. 7, og
§§ 107-110 i lov om social service samt stofmisbrugsbehandlingstilbud efter §§ 101 og 101 a i lov om social
service.
I forhold til den opgave, som socialtilsynet skal løfte vedrørende godkendelse af botilbud efter § 108 a i lov
om social service bemærkes, at der ikke i forslaget foreslås en ændret godkendelsesprocedure.
Socialtilsynet konkluderer derfor, at godkendelse af botilbud efter lov om social service § 108 a skal ske på
samme måde som lignende botilbud, f.eks. §§ 107-108, hvorefter godkendelse af et helt nyt tilbud efter §
108 a vil kræve en ny-godkendelse for at kunne indgå i den kommunale forsyning. En ændring af et
eksisterende § 108 tilbud, så det målrettes personer under 35 år, vil skulle godkendes som en væsentlig
ændring i den eksisterende godkendelse, jf. lov om socialtilsyn § 23, stk. 3.
Vi har noteret os, at lovforslaget vil have IT-implementeringsmæssige konsekvenser, idet der vil skulle
tilføjes et nyt felt i Tilbudsportalen samt foretages øvrige konsekvensændringer i Tilbudsportalen. Det skal i
den forbindelse blot bemærkes, at vi afventer tilbagemelding om disse ændringer forinden ikrafttræden
den 1. januar 2020, herunder høring over udkast til ændret bekendtgørelse om Tilbudsportalen.
Endvidere imødeses ændring af bekendtgørelse om lejerettigheder til beboere i visse botilbud efter
serviceloven samt ændring af øvrige berørte bekendtgørelser m.v.
Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, stk. 1, at hvis personen ikke senest tre måneder
før fraflytning har fået tilbudt en ny egnet bolig, skal den påtænkte flytning udskydes, således at der går
mindst tre måneder, fra personen får tilbudt en egnet bolig, til personen skal fraflytte den nuværende bolig
på et botilbud målrettet unge (forslagets side 51). Socialtilsynet finder, at det i udgangspunktet er positivt,
at det er tænkt ind i lovforslaget, hvordan borgeren er stillet i den situation, hvor kommunalbestyrelsen
ikke har fundet en anden passende bolig til borgeren inden for den angivne frist.
Det skal dog i forbindelse med ovennævnte bemærkes, at botilbuddet i situationen, hvor en borger ikke
inden for fristen er blevet tilbudt en ny egnet bolig eller hvor flytningen trækker ud, efterlades i et
dilemma, da det ikke i lovforslaget er tænkt ind, hvordan botilbuddet skal forholde sig. I den skitserede
situation vil der for en periode kunne opstå det problem, at der ikke er overensstemmelse mellem de
indskrevne borgere og botilbuddets generelt godkendte målgruppe (i forhold til alder), hvilket i yderste
konsekvens kan blive påtalt og sanktioneret af socialtilsynene. Botilbuddene vil således kunne stå i en
situation, hvor de har en borger indskrevet, og hvor flytningen trækker ud, uden at kunne handle herpå og
med risiko for socialtilsynets påtale heraf. Socialtilsyn Øst finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at der
tages stilling til denne problemstilling i det videre forløb.
Socialtilsyn Øst skal endelig i forhold til denne del af forslaget bemærke, at vi finder det uklart, om der i
forslagets §§ 4 og 5 (lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger) er tale om en hjemmel til at
fravige § 111 i lov om social service eller om forslaget åbner for muligheden for etablering af
botilbudslignende boformer med støtte efter § 85 i lov om social service med en aldersbegrænsning indtil
det 35. år. Det fremgår af § 111 i lov om social service, at boformer efter denne lov ikke er omfattet af
lejeloven, og ankestyrelsen har i flere afgørelser fastslået, at der ikke kan etableres botilbud efter §§ 107-
108 i lov om social service i almene boliger. Denne problemstilling har konkret betydet, at en lang række
botilbud i forbindelse med re-godkendelsesprocessen i 2014/2015 (som følge af lov om socialtilsyn) blev
nødsaget til at ændre deres godkendelse fra §107-108 i lov om social service til botilbud, hvor boligerne
blev etableret efter almenboligloven med støtte efter § 85 i lov om social service. Socialtilsyn Øst forstår
nærværende lovforslag således, at der lægges op til, at botilbud efter § 108 a netop vil kunne etableres i
almene boliger. Denne uoverensstemmelse med gældende ret vil vi derfor anbefale, at der tages konkret
stilling til.
Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne
Socialtilsyn Øst kan indledningsvis konstatere, at der for så vidt angår registrering og indberetning sker en
videreførelse af gældende ret, hvorefter magtanvendelser skal registreres og indberettes til blandt andre
socialtilsynet. Dog er der med forslaget lagt op til, at fastsættelse af husorden, anvendelse af fysisk guidning
og anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi over for borgere, der ikke modsætter sig
anvendelsen (personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en
erhvervet og fremadskridende mental svækkelse – fx personer med demens), ikke skal indberettes til
socialtilsynet. Det fremgår af forslaget, at der ikke skal ske indberetning i disse tilfælde, da de tilfælde ikke
anses for at være magtanvendelser. Socialtilsynet har noteret sig de nævnte undtagelser til udgangspunktet
om, at magtanvendelser skal registreres og indberettes til socialtilsynet.
Socialtilsyn Øst kan i forhold til den foreslåede § 124 b om fysisk guidning konstatere, at denne type af
indgreb i selvbestemmelsesretten ikke defineres som en magtanvendelse, hvorfor der bl.a. ikke skal ske en
registrering og indberetning heraf til socialtilsynet. Idet der ikke er tale om en magtanvendelse, er det i
socialtilsynets optik, heller ikke nødvendigt at operere med en målgruppe i forhold til brug af fysisk
guidning. Det er vores vurdering, at der ofte ved fysisk guidning er tale om ganske almindelig kontakt, som
burde kunne udføres på alle, da dette udgør en del af det almindelig socialpædagogiske arbejde.
I forhold til den foreslåede § 135 a og andre bestemmelser, hvori spørgsmål om registrering af
magtanvendelser behandles, er det socialtilsynets vurdering, at det er yderst vigtigt, at indberetning af
magtanvendelser sker på centralt, udformerede skemaer. Socialtilsyn Øst oplever ofte store udfordringer
med, at kommuner og regioner udarbejder deres egne skemaer, hvilket skaber stor uoverensstemmelse i
indberetningerne med et dertilhørende stort merarbejde for socialtilsynet. Vi anbefaler derfor, at det
specifikt i lovgivningen besluttes, at der skal anvendes centralt, udformerede skemaer for registrering og
indberetning af magtanvendelser. Socialtilsyn Øst finder desuden, at det vil være et oplagt
effektiviseringsområde, hvis der oprettes en digital mulighed for indberetning. Dette vil både effektivisere
og skabe en mere sikker databehandling.
Socialtilsyn Øst skal til den foreslåede målgruppebestemmelse i § 136 bemærke, at det ikke fremgår af
lovforslaget, hvem der skal tilvejebringe den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske
funktionsevne. Det fremgår heller ikke af lovforslaget, hvor den tilvejebragte dokumentation skal
opbevares. Socialtilsyn Øst oplever i dag store udfordringer med dette dokumentationskrav, idet det er
uvist, hvem der ansvaret for at tilvejebringe dokumentationen og hvor denne skal opbevares. Dette
betyder konkret, at den enkelte medarbejder i botilbuddet kan have svært ved at vide, om en borger falder
inden for målgruppen, og at socialtilsynet ikke har en klar indgang i forhold til at få adgang til
dokumentationen. Socialtilsyn Øst foreslår på den baggrund, at det skrives ind i målgruppedefinitionen, at
det er anbringende kommunes pligt at tilvejebringe den fornødne dokumentation for deres borgere, og at
denne journaliseres i botilbuddet. På den måde vil botilbuddene i langt højere grad arbejde med brugen af
magtanvendelser ud fra et oplyst grundlag.
Vi har noteret os, at det foreslås, at børne- og socialministeren nedsætter et råd, som med afsæt i en række
overordnede principper skal komme med en indstilling til, hvilke former for tryghedsskabende
velfærdsteknologi, der skal kunne anvendes efter de foreslåede regler (forslagets side 30). Socialtilsyn Øst
bifalder forslaget og anbefaler i anledning heraf, at der deltager én repræsentant fra socialtilsynene i rådet
med henblik på at inddrage tilsynsmyndighedens perspektiv i rådets indstillinger og arbejde.
Endelig har vi noteret os, at der ikke i forslaget tages stilling til, hvordan et botilbud skal agere i situationer,
hvor der handles ud fra nødret og/eller nødværge. Der tænkes her på de situationer, hvor der udføres en
magtanvendelse på en borger uden hjemmel i loven, f.eks. hvis borgeren falder uden for målgruppen.
Socialtilsyn Øst ser ofte eksempler på, at der udføres magtanvendelser uden hjemmel i gældende
lovgivning, og hvor botilbuddet er i tvivl om, hvordan de skal agere efterfølgende. Vi vil derfor anbefale, at
det i lovgivningen eller i vejledningen hertil defineres, hvordan et botilbud skal agere, når der er udført en
magtanvendelse uden hjemmel i lovgivningen.
Kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger
Socialtilsyn Øst kan efter en gennemgang af lovforslaget konstatere, at forslaget om kommunal dækning af
skader forvoldt af lejere i almene boliger vil omfatte lejere, der bor i tilbud, der er omfattet af
socialtilsynets godkendelses- og tilsynskompetence, jf. lov om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 3. Forslaget vil
mere specifikt omfatte almene plejeboliger, som anvendes til samme målgruppe som botilbud efter
servicelovens § 108, og desuden vil forslaget alene gælde for lejere med en psykisk eller fysisk
funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, der hindrer den pågældende i at leve op til pligten til
at behandle det lejede forsvarligt. Der er således tale om en begrænset målgruppe. Socialtilsyn Øst kan
dermed konstatere, at der ikke i lovforslaget er foreslået, at denne del også skal omfatte borgere i private
botilbudslignende boformer med støtte efter § 85 i lov om social service, som ikke er etableret i almene
boliger.
Socialtilsyn Øst må problematisere, at retssikkerheden på dette område sikres for borgere i almene boliger
men ikke for borgere i private botilbudslignende boformer på trods af, at borgere i private
botilbudslignende boformer også har en lejekontrakt og kan blive mødt med samme type af krav, som
borgere i almene boliger.
Socialtilsyn Øst har ikke yderligere bemærkninger til høringen.
Henriette Lindberg
Tilsynschef

 
      
      
     
     !" ## $% #  

  &'(%   ## $ #  %) $ %   %  % #     ##* #
 * 
  +,+,,-+.+-'/,'+/
  (  % $0(  #  $0
%$  $0

     

           


    

  
 
   


    !" #$% 

   &'$(#' !  &'$(#))*  &*++,#'+


   -.///  
!0        -  -.///  






   
        

 

 



  

 ! 
"#
$%    


 # 
& '
( )
* 

+! #

  
 
#
 


,  #



% 
 %-


  ) 
#
     
.
  
% 
. 















 
     

  

 
  


 

 

  
 
 !


"#
 

$%%




& '
 
#
 






      
 






Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
aeldresagen@aeldresagen.dk
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt
Dronning Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
Børne- og Socialministeriet
lbpo@sm.dk
cc: p-handicap@sm.dk
14. december 2018 · cav
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social
service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie
og lov om almene boliger (Ændrede regler om magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt
indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og
kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger)
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Ældre Sagen finder det positivt, at reglerne i serviceloven med lovforslaget kommer til at fremstå
mere klare og præcise. Klare og forståelige regler er med til at understøtte den enkelte borgers
retssikkerhed, hvilket er helt centralt for Ældre Sagen. Dertil kommer, at klare regler, der
tydeliggør, hvornår der undtagelsesvis må anvendes magt over for en person, skaber bedre
arbejdsbetingelser for personalet.
Det er endvidere positivt, at reglerne fremover også tager hensyn til fællesskabet og tredjemand,
da Ældre Sagen er enig i, at der kan være særlige situationer, hvor hensynet til den enkeltes ret til
selvbestemmelse må vige af hensyn til fx tredjemand.
Ældre Sagen finder dog, at det er en forudsætning for, at der kan anvendes magt, at personalet
altid iagttager de generelle principper, der gælder for magtanvendelse, herunder at personalet
altid gør, hvad de kan for at motivere personen til at medvirke til en given handling. Det skal
være fuldstændig klart for personalet, at magtanvendelse er og bliver den absolut sidste udvej.
Det store arbejde med revidering af reglerne kan ikke stå alene, og det er en forudsætning for en
god implementering, at personalet har de nødvendige faglige kompetencer for at kunne håndtere
personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Personalet og de kommunale
sagsbehandlere skal således have fyldestgørende og kompetent undervisning i de nye regler, og
der skal være et vedvarende fokus på, hvordan personalet kan forebygge, at der opstår
situationer, hvor det er nødvendigt at anvende magt.
Det er Ældre Sagens holdning, at Nationalt videnscenter for værdig ældrepleje med fordel kan
tilbyde kompetenceudviklingsforløb for ledere og medarbejdere i forhold til anvendelse af
reglerne om magtanvendelse. Derudover bør det nye social- og plejefaglige tilsyn have fokus
Side 2 af 11
på anvendelsen af reglerne ved tilsyn på enhederne. Den indsamlede viden kan også indgå i en
større evaluering af magtanvendelsesreglerne.
Ældre Sagen finder det afgørende, at de nye retningslinjer for anvendelse af magt såvel som
tryghedsskabende velfærdsteknologi ikke må bruges som argument for at spare på personale eller
andre ressourcer. Sådanne besparelser kan medføre en risiko for yderligere anvendelse af magt
samt en ringere pleje og mindre værdighed for de svækkede personer, hvis velfærd det netop er
formålet at sikre. Dette, mener Ældre Sagen, bør udtrykkes eksplicit i bemærkningerne til loven.
I forbindelse med anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi finder Ældre Sagen
ligeledes, at der bør være en agtpågivenhed i forhold til de løsninger, der anvendes over for den
enkelte person. Vi er derfor glade for, at der nedsættes et centralt råd under Børne- og
Socialministeriet, som netop har til formål at følge udviklingen, herunder at udarbejde en
positivliste over løsninger, der kan anvendes. Ældre Sagen vil meget gerne være en del af dette
centrale råd, hvor vi kan bidrage med relevant viden om brugernes oplevelser og behov på
området.
Endelig finder Ældre Sagen, at der helt generelt mangler en uddybende forklaring på, hvorfor det
politisk er vurderet, at der fremover skal gælde særlige regler for de forskellige målgrupper, end
hvad tilfældet er efter gældende ret.
Ældre Sagens bemærkninger til de konkrete ændringer i serviceloven om magtanvendelse følger
hermed:
Målgruppen efter § 124 a og vurderingen heraf
Ældre Sagen har en særlig bekymring, når det kommer til vurderingen af, hvilke personer der er
omfattet af reglerne i loven.
Det fremgår af lovforslagets § 124 a, at bestemmelserne i §§ 124 b - 135 b gælder for personer med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt
socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83 – 87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende
tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 124 b – 129 a. Det
fremgår endvidere, at der skal foreligge den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte
psykiske funktionsevne, for at reglerne om anvendelse af magt og indgreb i selvbestemmelses-
retten kan finde anvendelse.
Ældre Sagen er opmærksom på, at der ikke er sket ændringer heri i forhold til gældende ret, men
finder, at en sådan vurdering af, om reglerne finder anvendelse over for en konkret borger, bør
reguleres mere detaljeret i loven, da det er helt afgørende for den enkelte borgers retssikkerhed,
at der kun kan anvendes magt, såfremt betingelserne er opfyldt, herunder at den nedsatte
psykiske funktionsevne er fagligt dokumenteret som betydelig og varig.
Med lovforslaget skal kommunalbestyrelsen ikke længere træffe afgørelse om anvendelse af
fastholdelse m.v. i de akutte situationer, hvilket giver rigtig god mening. Efter gældende ret er det
dog kommunalbestyrelsen, der formelt set træffer afgørelsen, og som dermed er ansvarlig for, at
sagen er tilstrækkeligt oplyst, at betingelserne for at anvende magt over for den konkrete borger
er opfyldt og endelig, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte
psykiske funktionsevne. Afgørelsen kan endvidere påklages til Ankestyrelsen.
Side 3 af 11
Det er et problem, at det ikke fremgår direkte af lovteksten i den foreslåede § 124 a, hvem der skal
vurdere, om der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den betydelige og varigt
nedsatte psykiske funktionsevne, men at det antages at være personalet i de konkrete situationer.
Ældre Sagen vil i den forbindelse gerne sætte spørgsmålstegn ved, om vurderingen af, om der
foreligger den fornødne faglige dokumentation for den konkrete borgers betydelige og varigt
nedsatte funktionsevne, alene bør ligge hos det faglige personale, da det også er dem, der
anvender magt over for borgeren i den konkrete situation, når betingelserne i de enkelte
bestemmelser er opfyldt.
Det er særdeles indgribende, når en person bliver udsat for magtanvendelse – uanset at det sker
som led i varetagelsen af omsorgen over for den enkelte. Derfor mener Ældre Sagen, at reglerne
skal ændres, så det fremgår direkte af lovteksten, hvad der forstås ved fornøden faglig
dokumentation, ligesom det skal fremgå tydeligt, hvem der skal vurdere, om dokumentationen er
tilstrækkelig i forhold til den konkrete person. I den forbindelse foreslår Ældre Sagen, at der skal
indsættes en bestemmelse om, at det er kommunalbestyrelsen, som skal træffe afgørelse om, at
der foreligger fornøden og faglig dokumentation for, at den nedsatte psykiske funktionsevne er
betydelig og varig, før reglerne kan finde anvendelse over for en konkret person. Afgørelsen skal
endvidere kunne påklages til Ankestyrelsen af hensyn til den enkelte persons retssikkerhed.
Til at understøtte dette argument skal Ældre Sagen gøre opmærksom på, at det fx i forhold til
mennesker med demens kan være svært for personalet at vurdere og afgøre, om der reelt er belæg
for at anvende fysisk magt over for en person med demens i en konkret situation, bl.a. fordi nogle
demensramte kan bibeholde deres bevidsthedsklarhed og dømmekraft langt hen i forløbet, og da
personer med fremskreden demens indimellem kan opleve klare øjeblikke, hvor dømmekraften
er intakt.
Der er således behov for at sikre, at personalet i deres daglige arbejde ved, hvilke personer der er
omfattet af reglerne om magtanvendelse, så der ikke anvendes magt over for personer, der ikke er
i målgruppen.
Husorden
Ældre Sagen finder det positivt, at det fremover vil fremgå direkte af serviceloven, at lederen på
et bo- og dagtilbud efter serviceloven, der drives af regionen, kommunen eller af en privat
leverandør, kan fastsætte en vejledende husorden, der angiver de nærmere regler og
retningslinjer for ophold i den del af bo- og dagtilbuddet, som ikke er beboerens egen bolig. Der
bør dog i den forbindelse gives eksempler på i vejledningen, hvordan en sådan husorden kan se
ud i praksis.
Ældre Sagen finder dog, at det er lige så vigtigt, at der også i vejledningen gives eksempler på,
hvad der ikke kan reguleres i en husorden med henblik på at sikre, at der ikke fastsættes regler,
der går for langt i forhold til, hvad der er muligt over for beboerne m.v.
Ældre Sagen er også glade for, at det er angivet i bemærkningerne til bestemmelsen, at
rammerne i husordenen skal tage højde for, at mennesker med betydelig og varig nedsat psykisk
funktionsevne kan have særlige udfordringer i forhold til at leve op til reglerne. Det kunne med
fordel tilføjes i vejledningen, at det er vigtigt, at personalet er opmærksomt på, at brud på
reglerne ikke nødvendigvis skyldes ond vilje fra beboerens side. Brud på reglerne kan skyldes
funktionsnedsættelsen eller utryghed og det er derfor vigtigt, at personalet har en faglig og
Side 4 af 11
pædagogisk tilgang og udviser rummelighed, empati og forståelse for den enkelte beboers
situation.
Endelig bør det fremgå tydeligt i vejledningen og bemærkningerne, at reglerne i husordenen ikke
kan håndhæves med magt eller andre sanktioner. Der kan kun anvendes magt, hvis betingelserne
i de enkelte bestemmelser i loven er opfyldt.
Magtanvendelsesreglernes formål og anvendelsesområde
Ældre Sagen finder det positivt, at det med ændringen af lovens § 124 nu fremgår tydeligt, hvad
der er formålet med reglerne, og i hvilke situationer de undtagelsesvis kan anvendes. Tilføjelsen i
stk. 2 er vigtig, da formålet med reglerne i loven jo netop er at sikre den enkelte borgers omsorg,
værdighed, og tryghed, men også, som noget nyt, at sikre og tilgodese hensynet til fællesskabet og
tredjemand.
I forhold til afgrænsningen af, hvilke personalegrupper der kan anvende magt, bør det dog
præciseres i bemærkningerne til loven samt i vejledningen, at det alene er det socialfaglige - og
evt. det sundhedsfaglige personale, der kan anvende magt over for en person efter reglerne i
serviceloven. Dette skal ses i forlængelse af kravet om, at personalet forud for enhver
magtanvendelse skal forsøge at motivere borgeren ved hjælp af en socialpædagogisk tilgang,
inden der undtagelsesvis anvendes magt over for vedkommende. Det er Ældre Sagens vurdering,
at fx pedeller, rengøringspersonale, køkkenpersonale eller havemænd, der er ansat det
pågældende sted, ikke skal kunne anvende magt.
Fysisk guidning
Ældre Sagen kan tiltræde, at der med lovforslaget etableres en hjemmel til at anvende fysisk
guidning som led i varetagelsen af omsorgen over for den enkelte, herunder for at sikre tryghed
og trivsel på bo- og dagtilbud i de tilfælde, hvor borgeren ikke gør egentlig modstand. Det er
vigtigt, at personalet har et ”rum” til at varetage den almindelige daglige omsorg over for de af
loven omfattede personer, lige som det er vigtigt, at personalet også kan handle i de situationer,
hvor et særligt hensyn til fx tredjemand vurderes at veje tungere end hensynet til den enkelte.
Dog bør det fremgå direkte af bestemmelsens ordlyd, at det er en forudsætning for anvendelse af
fysisk guidning, at personen ikke gør modstand. Selv ved en gennemlæsning af bemærkningerne
fremgår dette ikke tydeligt for læseren. Det er endvidere væsentligt at nævne i bemærkningerne,
at det kan være svært at vurdere i en konkret situation, om en person samtykker til at blive guidet
fysisk i forbindelse med en given handling, eller om vedkommende er passiv, fordi han eller hun
ikke evner at vise sin modstand eller utilfredshed i den konkrete situation. Det forudsætter, at
personalet er fagligt kompetent, herunder at de kender personen godt og er meget bevidste om,
hvordan vedkommende udtrykker sig i forskellige situationer.
Ældre Sagen finder også, at det bør tydeliggøres i bestemmelsen, at såfremt borgeren gør
modstand, så skal den fysiske guidning ophøre øjeblikkeligt. Der kan herefter kun anvendes
egentlig fastholdelse m.v., såfremt betingelserne herfor er opfyldt i den foreslåede §§ 124 d og 136
d.
Endelig finder Ældre Sagen, at ordlyden af bestemmelsen bør formuleres som: ”Personalet kan
anvende fysisk guidning over for personer..” og ikke ”af personer”.
Side 5 af 11
Afværgehjælp
Ældre Sagen finder det positivt, at det fremover bliver muligt for personalet at gribe akut ind over
for en person, der er i gang med at forårsage væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier,
som tilhører personen selv eller andre.
Det giver god mening, at adgangen til at anvende afværgehjælp over for en person endvidere skal
kunne ske uden forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen, da der i sagens natur altid vil
være tale om akut opståede situationer, hvor personalet skal kunne handle med det samme.
Afgørende er, at indgrebet efterfølgende registreres og indberettes, og at borgeren, pårørende,
værgen eller fremtidsfuldmægtigen kan klage over personalets anvendelse af bestemmelsen til
kommunalbestyrelsen, jf. den foreslåede § 133.
Ældre Sagen finder dog, at det bør fremgå tydeligt af § 124 c, at det er den person, der forårsager
den væsentlige ødelæggelse, som kan fastholdes kortvarigt eller føres væk fra situationen. § 124 c
kan derfor med fordel formuleres på følgende måde:
”Personalet kan kortvarigt fastholde, tilbageholde eller føre en person væk fra en situation, når
det er nødvendigt for at afværge, at vedkommende forårsager væsentlig ødelæggelse af indbo
eller andre værdier”.
Ældre Sagen finder derudover, at det bør fremgå af bemærkningerne til loven og af vejledningen,
at det er vigtigt, at personalet efterfølgende følger op på en hændelse, hvor der er anvendt fysisk
magt i form af kortvarig fastholdelse, tilbageholdelse eller føren. Det bør sikres, at personalet
altid efterfølgende taler med personen om episoden, herunder beroliger personen, hvis
vedkommende er meget frustreret og oprevet. Endelig er det vigtigt, at personens
funktionsevneniveau iagttages i forbindelse med opfølgningen, og at personalet tager
udgangspunkt i borgerens oplevelse af episoden, og efterfølgende bruger episoden til
fremadrettet læring.
Endelig bør det fremgå tydeligt af bemærkningerne og af vejledningen til reglerne, om personalet
har en egentlig pligt til at gribe ind, eller om det er en konkret vurdering i den enkelte situation.
Der kan være situationer, hvor det ikke er forsvarligt at gribe ind af hensyn til personalets eller
andres sikkerhed - uanset at den pågældende person pådrager sig et stort erstatningsansvar i
forbindelse med den skadeforvoldende handling.
Fastholdelse m.v.
I forhold til bestemmelsen om, at personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person
tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, hvis personen udviser en adfærd, der er til fare
for sig selv eller andre, er Ældre Sagen enig i, at adgangen fremover skal kunne ske uden
forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen. Der er i sagens natur altid tale om akut
opståede situationer, hvor personalet skal kunne handle med det samme. Afgørende er, at
indgrebet efterfølgende registreres og indberettes, og at borgeren, pårørende, værgen eller
fremtidsfuldmægtigen kan klage over personalets anvendelse af reglerne til
kommunalbestyrelsen, jf. den foreslåede § 133.
Ældre Sagen er dog af den opfattelse, at betegnelsen for indgrebet i stedet bør ændres til fysisk
magt m.v., da denne betegnelse er mere dækkende over for de forskellige indgrebsmuligheder,
der ligger i bestemmelsen. Personalet kan fx anvende kortvarig fastholdelse som led i
afværgehjælp efter den foreslåede § 124 c, ligesom personalet endvidere kan anvende kortvarig
fastholdelse i personlige hygiejnesituationer efter de foreslåede bestemmelser i §§ 136 a og 136 c.
Side 6 af 11
Det er Ældre Sagens vurdering, at det vil være nemmere at adskille de forskellige indgrebsformer
fra hinanden, hvis der også er en tydelig forskel i betegnelserne og definitionerne i loven.
Ældre Sagen har endvidere noteret, at adgangen til domstolsprøvelse er videreført i forhold til
tilbageholdelse i boligen. I den forbindelse er det positivt, at det nu fremgår direkte af
bestemmelsen, at det ikke kun er personen, der har været udsat for et indgreb efter den
foreslåede stk. 1, som kan begære indgrebet indbragt for retten efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 43 a, men at begæringen også kan indgives af en pårørende, en værge, en
fremtidsfuldmægtig eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører.
Endelig finder Ældre Sagen som nævnt ovenfor, at det er vigtigt, at personalet efterfølgende
følger op på en hændelse, hvor der er anvendt fysisk magt i form af fastholdelse, tilbageholdelse
eller føren.
Låsning og sikring af yderdøre og vinduer
Der kan være flere årsager til, at det er nødvendigt at låse yderdøre og vinduer i en plejebolig m.v.
Ældre Sagen skal dog henlede opmærksomheden på, at der i forbindelse med aflåsning af døre og
vinduer er en øget risiko for, at der i forbindelse med brand kan opstå meget farlige situationer.
Helt generelt er det Ældre Sagens opfattelse, at der fra politisk hold skal stilles øgede krav om
brandsikkerhed på alle plejehjem m.v. og ikke kun på nyere byggeri.
Trods et markant fald i antallet af dødsbrande på plejehjem i Danmark omkom syv mennesker på
grund af brand på plejehjem i 2017. Det tal finder Ældre Sagen dybt bekymrende.
Det er Ældre Sagens holdning, at man som beboer på plejehjem og lignende skal kunne føle sig
tryg og kunne stole på, at brandsikkerheden er tilstrækkelig – uanset om man bor på et gammelt
eller et nyere plejehjem. Desværre viser flere tragiske hændelser med al tydelighed, at der er
behov for en gennemgang af de aktuelle brandsikringsforhold.
Med Ældre Sagens kendskab til beboersammensætningen på nutidens plejehjem, vil majoriteten
af beboerne på grund af fysisk og/eller kognitiv svækkelse ofte ikke kende til flugtveje og sjældent
være i stand til at bringe sig selv i sikkerhed. Derved falder beboere på plejehjem under
anvendelseskategori 6, hvor de strengeste krav til brandsikkerheden stilles. Derfor anbefaler
Ældre Sagen, at der indskrives minimumskrav i gældende bygningsreglement, således at krav til
brandsikkerhed på plejehjem sidestilles uanset plejehjemmets byggeår eller planløsning.
I forlængelse af det fremsatte forslag om låsning af døre og vinduer finder vi det helt afgørende,
at der i forbindelse med en vedtagelse af forslaget stilles krav om, at alle kommuner skal
gennemgå og opdatere brandsikkerhed på alle plejehjem inden for en rimelig tidshorisont, så den
nyeste og sikreste teknologi ikke alene er begrænset til nybyggeri og væsentlige ombygninger.
I forhold til ordlyden af bestemmelsens stk. 3 bør denne omformuleres, så det tydeligt fremgår, at
den uaflåste dør skal være en dør, der fører ud af boligen.
Der findes en række andre måder, hvorpå man kan sikre, at en person ikke forlader sin bolig. Fx
findes der forskellige nudging-metoder til at aflede opmærksomheden, så den pågældende person
mister interessen for at forlade sin bolig og finder andre gøremål.
Endelig finder Ældre Sagen, at en afgørelse om aflåsning af yderdøre og vinduer kun bør gælde i
max 6 måneder, da 12 måneder er lang tid. Det bør endvidere tydeliggøres i bemærkningerne og i
Side 7 af 11
vejledningen, at såfremt behovet for at aflåse døre og vinduer ophører efter få måneder, fx fordi
forhold omkring personen har ændret sig, så skal aflåsningen og sikringen ophøre med det
samme, da formålet ikke længere er til stede – uanset om afgørelsen reelt gælder for en længere
periode.
Anvendelse af særlige døråbnere
Ældre Sagen har noteret, at der ikke sker indholdsmæssige ændringer i reglerne om anvendelse
af særlige døråbnere. Ældre Sagen finder det positivt, at reglerne fremover er reguleret i et
selvstændigt afsnit i loven, da dette fremmer overblikket over de enkelte bestemmelser i loven.
Det er endvidere positivt, at der fortsat kun kan anvendes særlige døråbnere over for en person,
når de øvrige betingelser for tilbageholdelse er opfyldt i de foreslåede §§ 124 d og 136 d.
Tryghedsskabende velfærdsteknologi
Ældre Sagen har noteret, at baggrunden for forslaget er et bredt ønske om at gøre reglerne om
brug af tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger klarere, mere smidige og tilstrækkeligt
rummelige i forhold til at sikre, at også fremtidige relevante teknologier kan indeholdes. Det er
anført i bemærkningerne, at de gældende regler opleves som værende utidssvarende og
utilstrækkelige i forhold til det, der er behov for i praksis for at sikre den enkeltes tryghed,
værdighed og omsorg.
Baggrunden er endvidere, at brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi vurderes at være en
naturlig del af pleje og omsorgen i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (fx
personer med demens), hvis personen ikke modsætter sig. Samtidig er der et ønske om, at der
skal være bedre muligheder for at have indflydelse på eget liv ved at gøre det muligt, at en
eventuel fremtidsfuldmægtig eller en eventuel værge kan modsætte sig brugen af
tryghedsskabende velfærdsteknologi. Dette er positivt, men det medfører naturligvis også en
bekymring over for de personer, som ikke har nogen, der kan varetage deres interesser. Hvem
sikrer deres ret til selvbestemmelse m.v.?
Ældre Sagen er enig i, at betegnelsen alarm- og pejlesystemer bør ophæves, da denne
formulering ikke er tidssvarende. Ældre Sagen er dog af den opfattelse, at der kan være en række
faldgruber ved den nye formulering tryghedsskabende velfærdsteknologi, da det jo er forskelligt
fra person til person, hvordan brugen af teknologi opleves, herunder om det opleves som
tryghedsskabende omsorg eller som overvågning.
Med forslaget udvides hjemlen desuden, således at det bliver muligt at bruge sådanne
tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger til at registrere bevægelser/fald i borgerens
egen bolig. Det kan fx være en trædemåtte eller et sensorgulv. I dag er det kun lovligt at anvende
personlige alarm- eller pejlesystemer som fx GPS og kun i forhold til at registrere og forebygge
risiko for, at borgeren forlader bo- eller dagtilbuddet. Ældre Sagen er enig i udvidelsen.
Ældre Sagen finder dog, at det bør fremgå endnu tydeligere af lovteksten, hvorvidt de enkelte
bestemmelser gælder for ”begge” målgrupper, eller hvornår der er tale om en særregulering for
en bestemt målgruppe. Opsplitningen af reglerne gør, at det fremstår lettere uoverskueligt.
Derudover er det vigtigt, at der anvendes de samme betegnelser konsekvent i hele loven.
Overskriften til kapitel 24 ”Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for
alle voksne med betydelige og varigt nedsat psykisk funktionsevne” bør derfor omformuleres, så
Side 8 af 11
der ikke er tvivl om, at reglerne i kapitel 24 gælder begge målgrupper, uanset om den nedsatte
psykiske funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse
eller ej. ”Alle voksne” bør derfor slettes.
I tillæg til dette foreslår Ældre Sagen, at det tilføjes i overskriften til kapitel 24 b, at det fx kan
være ”personer med demens”. Der er mange, der i praksis ikke ved, hvilke konkrete lidelser der
er tale om, når der alene står ”personer med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne,
som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskrivende mental svækkelse, hvilket er
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.
Derudover finder Ældre Sagen, at formålet med anvendelsen af den tryghedsskabende
velfærdsteknologi aldrig må være at erstatte den socialpædagogiske indsats eller de
personalemæssige ressourcer. Anvendelsen af en bestemt teknologi skal således alene skyldes
hensynet til den pågældende person. Derudover bør kommunalbestyrelsen nøje følge, hvilke
teknologier, der anvendes i praksis, herunder opsamle erfaringer med brugen.
Ældre Sagen har endvidere noteret, at der i bemærkningerne til bestemmelsen er givet eksempler
på, hvilke former for teknologier, der vil kunne anvendes, herunder fx faldmåtter, sensorgulve og
GPS. Disse bør ligeledes fremgå som eksemler i vejledningen til reglerne. Derudover er det
positivt, at det af bemærkningerne fremgår, at der med tryghedsskabende velfærdsteknologi
menes løsninger, som er egnet til at understøtte personens bevægelsesfrihed, omsorg, værdighed,
tryghed eller sikkerhed.
Som nævnt ovenfor i indledningen er det vigtigt, at der ikke sker et skred i, hvilke former for
teknologier der kan anvendes over for gruppen af udsatte personer, og det er positivt, at der
nedsættes et centralt råd under Børne- og Socialministeriet, som netop har til formål at følge
udviklingen, herunder at udarbejde en positivliste over løsninger, der kan anvendes, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 128 b, stk. 2.
Det fremgår af bemærkningerne, at det er personalet, som konkret vil skulle vurdere, om den
tryghedsskabende velfærdsteknologi vil sikre personens tryghed, værdighed og omsorg.
Anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi besluttes som led i omsorgen for borgeren.
Ældre Sagen er enig i, at brug af tryghedsskabende velfærdsteknologier altid bør ske med
udgangspunkt i den enkelte borgers livsværdier, holdninger og livshistorie. Anvendelsen skal
understøtte borgerens behov for tryghed, omsorg, værdighed, sikkerhed, bevægelsesfrihed samt
selvbestemmelse. Tryghedsskabende velfærdsteknologier er et supplement til den øvrige pleje,
behandling og omsorg og ikke en erstatning for socialpædagogiske indsatser og
personaleressourcer i øvrigt.
Ældre Sagen skal dog gøre opmærksom på, at det i forhold til nogle personer kan være svært at
vurdere i en konkret situation, om vedkommende modsætter sig brugen af en tryghedsskabende
velfærdsteknologi, herunder hvorvidt personen reelt er i stand til at forstå, hvad det drejer sig
om. Det forudsætter, at personalet, værgen eller fremtidsfuldmægtigen kender personen godt og
er meget bevidste om, hvordan vedkommende udtrykker sig i forskellige situationer.
Endelig er det positivt, at kommunalbestyrelsen skal træffe en egentlig afgørelse, hvis den
pågældende person, værgen eller fremtidsfuldmægtigen modsætter sig, at der fx anvendes en
GPS.
Side 9 af 11
Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer efter § 136 c
Ældre Sagen har noteret, at den foreslåede § 136 c, stk. 1, medfører, at personalet kortvarigt kan
fastholde en person i personlige hygiejnesituationer, når dette er nødvendigt for at sikre
personens omsorg, sikkerhed eller værdighed. Bestemmelsen gælder særligt for personer med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og
fremadskridende mental svækkelse (fx personer med demens).
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at baggrunden for forslaget er, at de gældende
regler gør det meget vanskeligt for personalet i praksis at sikre omsorgen i personlige
hygiejnesituationer. Særligt kravet om forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen og
reglerne om, at afgørelsen kun kan træffes for en periode på tre måneder (og i særlige tilfælde
forlænges op til seks måneder), gør det svært for personalet at varetage omsorgspligten over for
den enkelte borger. Derudover oplever personalet, at den udtømmende liste med
hygiejnesituationer, der fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1, ikke er
dækkende i forhold til de hygiejnesituationer, som borgere og personale oplever at stå i i praksis.
Reguleringen af adgangen til at anvende kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer er
anderledes over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en
konsekvens af en erhvervet og fremadskrivende mental svækkelse, end den er over for personer
med nedsat psykisk funktionsevne, der ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende
mental svækkelse, jf. lovforslagets § 136 a. Ældre Sagen er af den opfattelse, at der bør gælde de
samme regler – uanset hvad årsagen er til den nedsatte psykiske funktionsevne. Ældre Sagen
finder derfor, at reguleringen af hygiejnesituationer i forhold til personer med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskrivende mental
svækkelse, bør reguleres på samme måde som i § 136 a. Det betyder, at kommunalbestyrelsen på
anmodning skal træffe en tidsbegrænset afgørelse i de situationer, hvor der er anvendt
fastholdelse mere end én gang inden for seks måneder.
Ældre Sagen er umiddelbart enig i, at listen over personlige hygiejnesituationer i
magtanvendelsesbekendtgørelsen med fordel kan ophæves i forhold til personer med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende
mental svækkelse (fx personer med demens). Det giver god mening, at det er personalet, som i
den konkrete situation skal vurdere, om der er tale om en hygiejnesituation i forhold til en
konkret person, men det kan også hurtigt blive en glidebane i forhold til, hvornår der gribes ind
og over for hvad. Der kan fx være forskellige holdninger til, hvad der er nødvendig hygiejne, og
det er derfor vigtigt, at personalet gør sig nogle helt overordnede overvejelser om, hvad der
forstås ved god og nødvendig hygiejne, og at personalet involverer alle relevante personer i den
vurdering, herunder både personen og de pårørende.
Ældre Sagen kan derudover tilslutte sig, at det efter den foreslåede bestemmelse i § 136 c, stk. 2
skal søges sikret gennem handleplanen, jf. den foreslåede § 135 a, stk. 4, at magtanvendelse i
personlige hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås.
Endelig har Ældre Sagen noteret, at personalets anvendelse af kortvarig fastholdelse i personlige
hygiejnesituationer vil kunne påklages til kommunalbestyrelsen efter de foreslåede bestemmelser
i § 133, stk. 1 og 3, hvilket også styrker den enkelte persons retssikkerhed.
Side 10 af 11
Fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller ved meget konfliktskabende adfærd
Ældre Sagen kan indledningsvis konstatere, at den foreslåede bestemmelse alene vil kunne
anvendes over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en
konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (fx personer med demens), der
får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87,
behandling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og
104, og som ikke samtykker i foranstaltningen efter § 136 d.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at personalet skal kunne fastholde,
tilbageholde eller føre en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, hvis det er
nødvendigt for at sikre en eller flere andres tryghed, værdighed og sikkerhed, når personen
udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende i forhold til
de øvrige personer på bo- og dagtilbuddet, eller i situationer, hvor en beboer er gået ind i en
anden beboers egen bolig, uden at den anden beboer ønsker det.
Ældre Sagen kan bakke op om den foreslåede bestemmelse, da det giver god mening, at der
fremover kan gribes ind over for en person, hvis der opstår særlige situationer, hvor hensynet til
fx tredjemand vejer tungere end hensynet til den enkeltes ret til selvbestemmelse. Det er dog
vigtigt, at det fremgår tydeligt af vejledningen til reglerne, at fastholdelse, føren m.v. efter denne
bestemmelse først vil kunne ske, når personalet forgæves har forsøgt at løse situationen med en
socialpædagogisk indsats. Fastholdelsen m.v. skal altid være så kortvarig som muligt og må ikke
være mere indgribende end nødvendigt for at sikre en eller flere andre personers tryghed,
værdighed og sikkerhed. Som nævnt ovenfor findes der en række andre måder, hvorpå man
afleder en persons opmærksomhed, fx ved brug af forskellige nudging-metoder.
Endelig finder Ældre Sagen, at det er positivt, at indgreb efter denne bestemmelse også skal
registreres og indberettes efter reglerne i den foreslåede § 135 a, og at indgrebet kan begæres
indbragt for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43.
Optagelse i særlige botilbud
Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ændringerne, da der alene er tale om en videreførelse af
gældende ret.
Registrering og indberetning
Ældre Sagen finder, at det er positivt, at reglerne om registrering og indberetning fremover
fremstår mere klare og præcise. Dog bør der også være en regulering af, hvordan man håndterer
de situationer, hvor der anvendt ikke-tilladt magt. Proceduren herfor er indgående reguleret på
børneområdet i lov om voksenansvar og i den tilhørende bekendtgørelse, hvormed en lignende
procedure kan anvendes på voksenområdet.
Det er endvidere Ældre Sagens opfattelse, at der med fordel kan udarbejdes et fælles
indberetningsskema, som skal anvendes af alle tilbud, da dette vil hjælpe med at understøtte en
fælles og ensartet praksis i kommunerne og i tilsynene.
Til inspiration kan der også her henvises til reguleringen af reglerne om registrering og
indberetning af magtanvendelse efter lov om voksenansvar. Her er der foretaget en udtømmende
regulering af, hvilke oplysninger der skal indberettes til handlekommunen og det pågældende
socialtilsyn, ligesom der i indberetningsskemaet er felter, der kan udfyldes af personalet med
Side 11 af 11
henblik på efterfølgende socialpædagogisk og faglig refleksion samt interne drøftelser om,
hvorledes anvendelse af magt kan undgås fremover.
Ældre Sagen finder, at den efterfølgende refleksion er helt afgørende for, at anvendelse af magt
kan forebygges fremover.
Klageadgang
Ældre Sagen har ingen bemærkninger til reglerne om klageadgang. Dog finder Ældre Sagen, at
det bør fremgå af bemærkningerne til loven, at såfremt kommunalbestyrelsen modtager en klage
om personalets anvendelse af reglerne efter den foreslåede § 133, stk. 1, om
kommunalbestyrelsens svar herpå i så fald er en afgørelse, som vil kunne påklages til
Ankestyrelsen.
Målretning af botilbud til unge
Ældre Sagen har ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget.
Kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger
Ældre Sagen får ind imellem henvendelser fra pårørende til meget svækkede borgere, som på
grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har forvoldt skader på deres almene plejebolig.
Efterfølgende bliver de så opkrævet betaling for udbedring af skaderne i løbet af lejeperioden.
På den baggrund finder Ældre Sagen, at det er positivt, at det med lovforslaget fremover er
muligt at friholde særligt udsatte borgere fra udgifter og risiko for at miste boligen på grund af
forhold, de ikke har de fornødne evner til at undgå eller måske ikke får den rette støtte til at
undgå. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse om
afværgehjælp. Ældre Sagen kan henvise til bemærkningerne ovenfor.
Implementering
Ældre Sagen finder, at det er vigtigt, at der fokuseres særligt på implementeringen af reglerne -
både i forhold til undervisning af det personale, der skal anvende reglerne i praksis, men også i
forhold til de kommunale sagsbehandlere, der skal træffe afgørelse efter loven.
I den forbindelse kan Ældre Sagen henvise til det materiale, der er udarbejdet på Socialstyrelsens
hjemmeside i forbindelse med vedtagelsen af lov om voksenansvar. Her er der lavet
undervisningsfilm, som beskriver de forskellige dilemmaer, der kan opstå i arbejdet med
mennesker, der har særlige behov, samt undervisningsmateriale m.v. Lignende materiale bør
udarbejdes på voksenområdet.
Endelig finder Ældre Sagen, at det er helt afgørende, at de foreslåede regler skal evalueres, og at
aftalepartierne løbende følger udviklingen tæt.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Social-, Indenrigs-,
og Børneudvalg, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg og Folketingets
Transport-, Bygnings- og Boligudvalg om forslag til lov om ændring af lov om
social service, lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og for-
skellige andre love (Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af mulighed for mål-
retning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i
almene boliger).
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Sagsnr.
2018 - 4775
Doknr.
658864
Dato
06-02-2019
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 156 Bilag 1
Offentligt


1
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
over
forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og forskellige andre love (Ændrede
regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
over for voksne samt indførelse af mulighed for målretning af botilbud til
unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag blev den 15. november 2018 med svarfrist den 14. de-
cember 2018 sendt i høring hos:
3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Amnesty In-
ternational, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, Beredskabsstyrelsen, BL – Dan-
marks Almene Boliger, BOSAM, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr.
Bygningsfornyelse, Center for Boligsocial Udvikling, Civilstyrelsen, Danmarks
Lejerforeninger, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri,
Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykologforening, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater,
Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisatio-
ner, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Udlejere, Danske Ældreråd,
Datatilsynet, DemensKoordinatorerne i Danmark, Den Danske Dommerfor-
ening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Han-
dicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen i Dan-
mark, Ergoterapeutforeningen, Faglige Seniorer, FOA, Foreningen af Danske
Revisorer, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Social-, Sund-
heds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af Statsautorise-
rede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen til boliger
for ældre og enlige, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frivilligrådet, HK/kom-
munal, Husleje- og Beboerklagenævnforeningen, Institut for Menneskerettighe-
der, KL, Kommunernes Revision – BDO, Kristelig Fagbevægelse, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Landforeningen KRIM, Landsbyggefonden,
Landsforeningen LEV, Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Lejernes
Landsorganisation, LO, Lægeforeningen, Nationalt Videnscenter for Demens,
OK-Fonden, Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Praktiserende
Lægers Organisation, Procesbevillingsnævnet, Psykiatrifonden, Pårørende-
gruppen for svage ældre, Retslægerådet, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk
Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for
Socialt Udsatte, SAND – De Hjemløses Landsorganisation, SBH, Selveje Dan-
mark, Sind, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialtilsynene, Socialt Leder-
forum, Statsforvaltningen, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), VIVE –
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Ældre Sagen.
Børne- og Socialministeriet har modtaget svar fra følgende myndigheder og or-
ganisationer:
Enhed
Handicap
Sagsbehandler
Laura Brogaard Poul-
sen
Koordineretmed
SUM og TBBM
Sagsnr.
2018 - 4775
Doknr.
639586
Dato
06-02-2019
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 156 Bilag 1
Offentligt
2
Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Civilstyrelsen, Dansk Selskab for Fysiote-
rapi til Voksne med Udviklingshæmning, Dansk Sygeplejeråd, Danske Handi-
caporganisationer, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Demens-
Koordinatorerne i Danmark, Det Faglige Selskab for Sygeplejesker i Kommu-
nerne (FSSK), Det Kriminalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen, Ergoterapeut-
foreningen, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-
mark (FSD), KL, Landforeningen LEV, Landsorganisationen for sociale tilbud
(LOS), LO, Nationalt Videnscenter for Demens, Politiforbundet i Danmark,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De Hjemløses
Landsorganisation, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund, So-
cialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst, Statsforvalt-
ningen og Ældre Sagen.
I afsnit 3 nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne hørings-
svar.
2. Ændringer foretaget efter høringsrunden
Der er udover sproglige præciseringer og korrekturmæssige ændringer foreta-
get følgende ændringer efter høringsrunden:
Til de foreslåede ændringer på magtanvendelsesområdet:
 Det er tilføjet i de almindelige bemærkninger, at det alene er det perso-
nale, der er ansat til at varetage omsorgen over for borgerne, der kan
anvende magt efter de foreslåede bestemmelser.
 Kommunalbestyrelsens pligt til at sikre, at der foreligger den fornødne
faglige dokumentation for borgerens nedsatte psykiske funktionsevne,
er præciseret i de almindelige bemærkninger.
 Beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103 er føjet til definitio-
nen af dagtilbud igennem hele lovforslaget.
 I de almindelige og specielle bemærkninger til forslaget om husordener
er ordene ”selvstændigt” slettet og ”andre sanktioner” ændret til ”andre
indgreb i selvbestemmelsesretten”.
 I bestemmelsen om fysisk guidning er ”af personer” ændret til ”over for
personer”.
 I bestemmelsen om afværgehjælp er det præciseret, at det er den per-
son, der forårsager ødelæggelsen, som kortvarigt kan fastholdes eller
føres væk fra en situation.
 Det er præciseret i bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser
om afværgehjælp, fastholdelse m.v. samt kortvarig fastholdelse i per-
sonlige hygiejnesituationer, at det pågældende indgreb vil have karak-
ter af faktisk forvaltningsvirksomhed.
 Det er i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse om klagead-
gang til kommunalbestyrelsen præciseret, at der ikke er tale om etable-
ring af en ny klageadgang, men om en lovfæstelse af uskreven kom-
munalret.
 Der er i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse om registre-
ring og indberetning tilføjet et afsnit om databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven.
 I bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse om registrering, ind-
beretning og orientering af pårørende er der tilføjet et afsnit om perso-
nalets overholdelse af forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt.
 Følgende er føjet til ordlyden i den foreslåede § 136 e, stk. 3: ”medmin-
dre den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes
værge modsætter sig”.
 I bemærkningerne til den foreslåede § 136 d er der foretaget en uddy-
bende definition af fastholdelse m.v.
 I bemærkningerne til tilføjelsen i formålsbestemmelsen og i bemærk-
ningerne til den foreslåede § 136 d er der foretaget en uddybende defi-
nition af ”fællesskabet” og ”andre”.
3
 I bemærkningerne til den foreslåede § 136 e, stk. 2, er det tilføjet, at
bestemmelsen ikke giver hjemmel til, at den eventuelle fremtidsfuld-
mægtige eller eventuelle værge kan kræve anvendelse af tryghedsska-
bende velfærdsteknologi efter stk. 1, hvis den pågældende modsætter
sig anvendelsen.
 Der er foretaget konsekvensrettelser i servicelovens §§ 131 og 134
som følge af den foreslåede § 136 f, stk. 3, 2. pkt.
 Der er foretaget en konsekvensændring i lov om forpligtende kommu-
nale samarbejder. Denne ændring er indsat som en ny § 4 i lovforsla-
get.
Til de foreslåede ændringer på boligområdet:
 I den foreslåede § 108 a, stk. 1, er ”Kommunalbestyrelsen kan beslutte
at målrette botilbud efter servicelovens § 108, stk. 1, til personer under
35 år” ændret til ”Boformer efter § 108, stk. 1, kan målrettes personer
under 35 år.”
 I lovbemærkningerne er det tilføjet, at der kan være tale om både kom-
munale, regionale og private botilbud, der målrettes personer under 35
år efter den foreslåede bestemmelse.
 Det er tilføjet i den foreslåede § 108 a, at formålet med bestemmelsen
er at understøtte, at beboerne kan leve et ungdomsliv.
 I den foreslåede bestemmelses kriterie om, at en borger, der skal fra-
flytte et botilbud målrettet unge, skal tilbydes en anden passende bolig
i kommunen, er ”i kommunen” slettet.
 Den foreslåede bestemmelse er justeret, så det er tydeliggjort i den fo-
reslåede § 108 a, stk. 4, at en ny ”passende bolig” for en borger, der
skal fraflytte et botilbud målrettet unge, kan omfatte ”ophold i boformer
efter denne lov eller ophold i en anden bolig, der modsvarer personens
behov, og som står i et rimeligt forhold til personens betalingsevne”.
 Der er foretaget en række ændringer af den foreslåede § 108 a og be-
mærkningerne hertil med henblik på, at bestemmelsen bliver enklere,
tydeligere og mere klart i overensstemmelse med den politiske aftale,
som forslaget har til formål at udmønte. Heraf kan fremhæves, at:
 Formuleringen i § 108 a, stk. 3, om, at kommunalbestyrelsen ”skal
træffe afgørelse om, at personen skal fraflytte botilbuddet” er udgået,
således at en afgørelse om fraflytning i stedet er en del af afgørelsen
om visitation til et botilbud målrettet unge. På baggrund heraf er der fo-
retaget konsekvensændringer vedrørende kommunalbestyrelsens
dækning af flytteudgifter, ligesom forslaget om, at en klage over en af-
gørelse om revisitation fra et botilbud eller en almen plejebolig målret-
tet unge har opsættende virkning, er udgået. Derudover er indskrevet i
lovbemærkningerne, at en borger ikke har krav på at få tilbudt et botil-
bud målrettet unge efter den foreslåede § 108 a, idet visitation til så-
danne tilbud er en mulighed, men ikke en forpligtelse for kommunalbe-
styrelsen.
 Lovforslagets bemærkninger er uddybet med tydeliggørelse af, at til-
bud efter den foreslåede § 108 a skal godkendes af socialtilsynet.
 Lovforslagets bemærkninger er uddybet med angivelse af, at botilbud
efter den foreslåede § 108 a kan tilvejebringes ved at etablere helt nye
tilbud, eller ved at omdanne eksisterende tilbud, så de målrettes unge.
Det er indskrevet, at der ved omdannelse af eksisterende tilbud ventes
at være behov for overgangsperioder, hvor nogle botilbud målrettet
unge i en periode også vil have beboere over 35 år, da disse ikke kan
flyttes fra botilbuddet på baggrund af den nye bestemmelse, hvis de
flyttede ind efter visitation til et botilbud efter servicelovens § 108, stk.
1, før lovforslaget om at målrette botilbud til unge trådte i kraft, og før
botilbuddet blev målrettet unge.
 Lovforslagets bemærkninger er uddybet med tilføjelse af, at kommu-
nalbestyrelsen ved visitation af nye beboere til botilbud målrettet unge
bør forberede borgeren og dennes pårørende på, at borgeren vil skulle
4
fraflytte tilbuddet inden sit fyldte 35. år, ligesom kommunalbestyrelsens
forpligtelse til dialog med borgeren med henblik på motivation til flyt-
ning er indskrevet. Desuden er det tilføjet, at kommunalbestyrelsen ved
visitation til botilbud målrettet unge bør lade det indgå i deres vurde-
ring, hvorvidt en visitation til et ungetilbud vil være hensigtsmæssig i ly-
set af, at dette bl.a. vil betyde en ny flytning for borgeren inden dennes
fyldte 35. år.
 Lovforslagets bemærkninger til den foreslåede § 108 a, stk. 4, om an-
vendelse af VUM eller en lignende metode til udredning af en persons
behov er uddybet med beskrivelse af, at det efter de gældende regler
er et krav, at der i forbindelse med afgørelser efter serviceloven sker
en konkret og individuel vurdering af borgerens behov.
 Formuleringen i bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 2, er ændret
således, at opsigelsen af lejeren sker med baggrund i indgået lejeaf-
tale. Der stilles således ikke krav om, at opsigelse først kan ske, når
kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse herom. Kommunalbestyrel-
sens afgørelser vedrører herefter alene den bolig, som beboeren i un-
getilbuddet tilbydes i forbindelse med fraflytning af boligen i ungetilbud-
det.
 I lovforslagets § 5, nr. 2, og § 6, nr. 3, er ”i kommunen” slettet.
 I lovforslagets bemærkninger til forslagets § 5 er det præciseret, at al-
mene plejeboliger, der efter forslaget anvises til unge, skal godkendes
af socialtilsynet.
3. Høringssvarene
Civilstyrelsen, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, SAND og
Statsforvaltningen har ingen bemærkninger til lovforslaget.
3.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
3.1.1. Overordnet holdning til lovforslaget
Danske Regioner, Danske Ældreråd, Ergoterapeutforeningen, FSD, FSSK,
LOS, LO Rådet for Socialt Udsatte, SAND, Selveje Danmark, Socialpæda-
gogernes Landsforbund og Ældre Sagen er overordnet positive over for lov-
forslaget.
LOS og LO bemærker, at lovforslaget er grundigt gennemarbejdet og velskre-
vet.
Det Kriminalpræventive Råd anerkender behovet for at præcisere magtan-
vendelsesreglerne.
KL finder det positivt, at magtanvendelsesreglerne ændres og mener især, at
ændringerne i forhold til borgere med demens er en positiv udvikling. Ligeledes
finder KL, at de foreslåede ændringer af reglerne om botilbud og almene boliger
er et skridt i den rigtige retning.
DemensKoordinatorerne i Danmark mener, at lovforslaget er svært at over-
skue og finder derfor ikke, at forslaget lever op til intentionen om at være mere
enkelt og overskueligt, men håber, at en vejledning vil kunne lette på forståelsen.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Lovforslaget består af to dele. Den første del udmønter de to aftaler om revi-
sion af reglerne om magtanvendelse på henholdsvis handicapområdet og de-
mensområdet (servicelovens kapitel 24), som blev indgået den 31. august
2018, mens den anden del udmønter aftalen om målretning af botilbud til unge
samt om kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger, som
blev indgået samme dag.
5
De to aftaler om servicelovens kapitel 24 og dermed også den del af lovforsla-
get, som handler herom, har til formål at sikre bedre og tydeligere regler om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne.
Aftalepartierne ønsker, at reglerne også fremadrettet skal beskytte borgernes
retssikkerhed og selvbestemmelse samtidig med, at der skabes mere klare
rammer for det personale, som har ansvaret for at yde omsorg over for de bor-
gere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er i målgrup-
pen for reglerne. Formålet med lovforslaget er således ikke alene at forenkle
reglerne, men at sikre en god balance mellem disse to hensyn. Det bemærkes i
øvrigt, at der samtidig med lovforslaget vil træde en ny vejledning om magtan-
vendelsesreglerne i kraft.
Den del af lovforslaget, der udmønter aftalen om ændringer på boligområdet,
består for det første af ændringer, som skal gøre det muligt at målrette botilbud
og almene boliger til unge. Aftalepartierne ønsker, at man som ung skal have
mulighed for at leve et ungdomsliv, også når man har behov for at bo på et bo-
tilbud eller i en almen bolig pga. nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne.
Derudover indeholder den del af lovforslaget, der udmønter aftalen om ændrin-
ger på boligområdet, en ændring, som pålægger kommunerne at afholde udgif-
ter til istandsættelsesarbejde i almene plejeboliger, når skader er forvoldt af en
lejer med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale pro-
blemer, som hindrer den pågældende i at leve op til pligten til at behandle det
lejede forsvarligt. Aftaleparterne ønsker hermed at skabe en højere grad af lige-
stilling af beboere i almene plejeboliger med beboere i botilbud efter servicelo-
ven.
3.1.2. Opdeling af magtanvendelsesreglerne på målgrupper
Alzheimerforeningen og LO mener, at det giver god mening at dele regelsæt-
tet op, da der er tale om to forskellige målgrupper, som har forskellige behov.
Danske Regioner, Ergoterapeutforeningen, FSD, KL og Ældre Sagen stiller
spørgsmålstegn ved, at der foreslås forskellige regler for hhv. personer med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af
en erhvervet og fremadskridende sygdom (f.eks. personer med udviklings-
hæmning), og personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,
som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende sygdom (f.eks. per-
soner med demens). Der anmodes om en uddybet begrundelse herfor.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Hovedparten af de nye regler vil omfatte den samlede målgruppe for servicelo-
vens kapitel om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
over for voksne.
Det fremgår dog af de politiske aftaler bag lovforslaget, som blev indgået den
31. august 2018, at partierne bag aftalerne er enige om, at der i forhold til visse
typer af indgreb bør indføres forskellige bestemmelser for hhv. personer med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af
en erhvervet og fremadskridende sygdom (f.eks. personer med udviklings-
hæmning), og personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,
som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende sygdom (f.eks. per-
soner med demens).
Der er bred enighed blandt aftalepartierne om, at regelændringerne på disse
punkter skal afspejle og tilgodese de forskellige livssituationer og behov, der
kan være for de to dele af målgruppen. De områder, hvor det foreslås at ind-
føre forskellige regelsæt, afspejler således en vurdering af, at rammerne for
indgreb i selvbestemmelsesretten på visse punkter bør være forskellige af-
hængigt af, om den funktionsnedsættelse, som ligger til grund for indgrebet,
som udgangspunkt forventes at være uændret over længere tid, eller om der er
6
tale om en erhvervet og fremadskridende lidelse, som forventes at forværres
gennem hele borgerens levetid.
Det bemærkes, at der som led i aftalen vil blive afholdt årlige, politiske status-
drøftelser i aftalekredsen samt gennemført en evaluering af de nye regler ca.
tre år efter, at disse er trådt i kraft. Disse tiltag har blandt andet til formål at
følge op på, hvordan det nye, delvist opdelte regelsæt fungerer i praksis.
3.1.3. Lovforslagets anvendelsesområde
Ankestyrelsen foreslår, at betingelsen om, at personen skal modtage ydelser
efter de i § 124 a og de foreslåede §§ 136 og 136 b oplistede bestemmelser for
at være i omfattet af magtanvendelsesreglerne, fjernes, således at magtanven-
delsesreglerne også kan anvendes over for personer, som er i målgruppen for
de pågældende ydelser, men som ikke modtager dem.
Ældre Sagen mener, at det bør tilføjes i overskriften til det foreslåede kapitel
24 b, at der f.eks. er tale om mennesker med demens.
Ældre Sagen bemærker, at det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, at
det alene er det faglige personale, der kan anvende magt efter reglerne, og at
f.eks. pedeller og køkkenpersonale dermed ikke kan anvende magt over for
borgerne.
Dansk Sygeplejeråd påpeger, at det er vanskeligt for personalet at agere i
overlappene mellem serviceloven og sundhedsloven, og anbefaler derfor, at
der skabes klarhed over disse overlap.
Socialtilsyn Nord bemærker i forhold til snitfladen til lov om anvendelse af
tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, at det ikke fremgår af lov-
forslaget, om botilbudspersonale, som anvender magt ved eksempelvis en
læge eller tandlæge, skal indberette magtanvendelsen efter servicelovens
magtanvendelsesregler eller efter reglerne om anvendelse af tvang ved soma-
tisk behandling af varigt inhabile.
Socialtilsyn Nord finder, at der mangler en klar definition af, hvornår der er
tale om borgerens egen bolig.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
For så vidt angår forslaget om udvidelse af målgruppen for magtanvendelse, er
det ministeriets vurdering, at målgruppen ikke bør udvides. Det bemærkes i øv-
rigt, at størstedelen af borgere i målgruppen for magtanvendelsesreglerne vil
modtage ydelser efter de pågældende bestemmelser.
Overskriften til det foreslåede kapitel 24 b er ændret til ”Magtanvendelse og an-
dre indgreb i selvbestemmelsesretten over for personer med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden
erhvervet og fremadskridende mental svækkelse”. Tilsvarende er overskriften
til det foreslåede kapitel 24 a ændret til ”Magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for personer med betydelig og varigt nedsat psy-
kisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af demens eller anden erhver-
vet og fremadskridende mental svækkelse”.
Ministeriet har præciseret i lovbemærkningerne, at det alene er det personale,
der er ansat til at varetage omsorgen over for borgerne, der kan anvende magt
efter de foreslåede bestemmelser.
Det bemærkes i forhold til det anførte om, at der ønskes skabt klarhed over af-
grænsningen mellem servicelov og sundhedslov, at det ikke er formålet med
lovforslaget og de to politiske aftaler om revision af magtanvendelsesreglerne
at ændre i reglerne på sundhedsområdet. Det har heller ikke været en del af
7
opdraget for serviceeftersynet af servicelovens magtanvendelsesregler. Lov-
forslagets del om magtanvendelse vedrører alene servicelovens magtanven-
delsesregler, som efter servicelovens § 124 a gælder for personer med betyde-
lig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp
samt socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87, behandling
efter servicelovens §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter servicelovens
§§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter servicelovens
magtanvendelsesregler. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget i
afsnit 2.2.1.1. om forholdet til lov om anvendelse af tvang ved somatisk be-
handling af varigt inhabile, er det dermed ikke hensigten med lovforslaget at
ændre i reglerne i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af va-
rigt inhabile. Det fremgår desuden af bemærkningerne til lovforslaget i afsnit
2.2.1.1., at lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inha-
bile finder anvendelse inden for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der
udføres sundhedsfaglig virksomhed af sundhedspersoner. Det fremgår endvi-
dere af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede § 136 a og den foreslå-
ede § 136 c om kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer, at det
ikke er hensigten med hverken den foreslåede bestemmelse i § 136 a eller den
foreslåede bestemmelse i § 136 c at ændre i reglerne om gennemførelse af
personlig hygiejne på tvangsindlagte patienter i lov om anvendelse af tvang
ved somatisk behandling af varigt inhabile.
I forhold til bemærkningen om, hvilket regelsæt der skal indberettes efter, kan
det oplyses, at magt, der anvendes efter servicelovens regler, skal indberettes
efter servicelovens regler om registrering og indberetning af magtanvendelse.
Dette gælder også i tilfælde, hvor magten anvendes uden for rammerne af et
botilbud eller lignende.
I forhold til det anførte om mangel på en definition af borgerens egen bolig,
henvises der til bemærkningerne til de foreslåede §§ 123, stk. 1, og 128 c, stk.
2. I disse bemærkninger fremgår det, at beboerens egen bolig er beboerens
selvstændige bolig, som anvendes til boligformål. I modsætning hertil står fæl-
lesarealer, som anvendes til fælles aktiviteter for beboerne.
3.1.4. Faglig dokumentation for den nedsatte funktionsevne
Alzheimerforeningen og Ældre Sagen foreslår en ny bestemmelse i lovgiv-
ningen om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, at der foreligger
fornøden og faglig dokumentation for, at den nedsatte psykiske funktionsevne
er betydelig og varig, før reglerne om magtanvendelse kan finde anvendelse
over for en konkret person, samt at denne afgørelse skal kunne påklages til
Ankestyrelsen.
Socialtilsyn Øst foreslår, at det præciseres i lovgivningens målgruppedefini-
tion, at det er den anbringende kommunes pligt at tilvejebringe den fornødne
dokumentation for, at den enkelte borger er i målgruppen for reglerne om magt-
anvendelse, og at denne skal journaliseres i botilbuddet.
Danske Regioner finder, at der er behov for en mere klar definition af begrebet
”betydelig og varigt nedsat funktionsevne”.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Vedrørende forslagene om at tydeliggøre kommunalbestyrelsens ansvar for at
sikre dokumentation for den nedsatte funktionsevne bemærkes det, at det
fremgår tydeligt af lovgivningen (den foreslåede § 136/nuværende § 124 a), at
det er en forudsætning for at anvende bestemmelserne om magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, at der foreligger den
fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.
8
Det følger endvidere af såvel retssikkerhedsloven som serviceloven, at kom-
munalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at den enkelte borger får en hel-
hedsorienteret hjælp og støtte baseret på en konkret og individuel vurdering af
hans eller hendes behov. Kommunalbestyrelsen har således ansvaret for at
oplyse den enkelte sag tilstrækkeligt, i praksis ved at foretage en korrekt og fyl-
destgørende udredning af borgerens ressourcer, udfordringer og funktionsevne
og på denne baggrund afdække borgerens støttebehov.
Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om et bestemt støttetilbud – f.eks.
ved at visitere borgeren til en almen plejebolig eller et botilbud eller til hjælp ef-
ter serviceloven – vil dette derfor ske med afsæt i og med henvisning til en ud-
redning eller anden baggrund for afgørelsen, som blandt andet er baseret på
dokumentation for borgerens psykiske funktionsevne. Det er derfor ministeriets
vurdering, at der ikke er behov for at tydeliggøre ansvaret for at sikre den nød-
vendige dokumentation yderligere direkte i lovbestemmelsen. For at imøde-
komme ønsket om en præcisering af kommunalbestyrelsens ansvar vil oven-
stående dog blive tydeliggjort i lovforslagets bemærkninger.
I forhold til det anførte forslag om at indføre en mere klar definition af begrebet
”betydelig og varigt nedsat funktionsevne” bemærkes det, at dette begreb er
gennemgående for hovedparten af servicelovens bestemmelser om hjælp og
støtte til børn, unge og voksne med nedsat funktionsevne. Da det anførte for-
slag vil indebære en væsentlig, principiel ændring i serviceloven, som der ikke
er grundlag for at foretage med afsæt i aftalerne om ændring af reglerne om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne,
er det ministeriets vurdering, at ønsket om en tydeliggørelse af begrebet såle-
des ligger uden for rammerne af dette lovforslag.
3.1.5. Faglighed og tilstrækkelige normeringer hos personalet
Alzheimerforeningen, DemensKoordinatorerne i Danmark, Ergoterapeut-
foreningen og SocialpædagogernesLandsforbund anfører, at det er væ-
sentligt at sikre, at der er tilstrækkelige kompetencer og ressourcer hos perso-
nalet til at iværksætte de socialpædagogiske indsatser, som kan medvirke til at
forebygge/minimere brugen af magtanvendelse.
Alzheimerforeningen anfører endvidere, at det er vigtigt at sikre, at der ved
brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi er tilstrækkeligt personale både til
at reagere på alarmer og til at sikre de øvrige beboeres sikkerhed, tryghed og
værdighed, mens noget personale reagerer på alarmer. Alzheimerforeningen
ønsker endvidere, at socialtilsynet får en direkte forpligtelse til fast at følge op
på, om der er personale til stede, som kan reagere på alarmer.
Dansk Sygeplejeråd, Det Faglige Selskab for Sygeplejesker i Kommu-
nerne (FSSK) og Nationalt Videnscenter for Demens påpeger, at det er vig-
tigt at sikre kompetenceudvikling m.v. i forlængelse af de tiltag, som gennemfø-
res i forlængelse af lovforslagets vedtagelse med finansiering fra satspuljeafta-
len for 2019.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af lovforslaget foreslås det, at det i formålsbestemmelsen
klart anføres, at anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesret-
ten alene må ske for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller til-
godese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til an-
dre. Med denne tilføjelse tydeliggøres det blandt andet, at formålet med magt-
anvendelse ikke må være at erstatte socialpædagogiske indsatser eller perso-
naleressourcer.
Særligt i forhold til sikring af ressourcer i forbindelse med anvendelsen af tryg-
hedsskabende velfærdsteknologier henvises til afsnit 2.6.3. i bemærkningerne
til lovforslaget, hvor følgende fremgår ”Formålet med anvendelsen af trygheds-
9
skabende velfærdsteknologier må ikke være at erstatte socialpædagogiske ind-
satser eller personaleressourcer. Det bemærk es i den forbindelse, at der skal
være personale til stede til at reagere på de alarmer, som de tryghedsska-
bende velfærdsteknologiske løsninger kan udløse. Socialtilsynet og kommunal-
bestyrelserne skal som led i deres driftsorienterede tilsyn følge op på dette.”
I forhold til sikring af personalets kompetencer vil der med afsæt i satspuljeafta-
len for 2019 blive gennemført en række tiltag, som skal understøtte uddannelse
og kompetenceudvikling med henblik på at sikre et godt og bredt kendskab til
de nye regler blandt ledere og personale. Det vil herefter være kommunernes
ansvar at sikre, at personale og ledelse har de nødvendige kompetencer til at
varetage de opgaver, der følger af de nye regler, herunder sikre at magtanven-
delse begrænses mest muligt. Da denne forpligtelse følger af det generelle an-
svar, som kommunerne har for at sikre den faglige kvalitet i de sociale tilbud og
indsatser, vurderer ministeriet ikke, at de fremsatte ønsker giver anledning til
ændringer i lovforslaget.
3.1.6. Afgørelser om akut magtanvendelse
Ankestyrelsen oplyser, at det ikke kan udelukkes, at magt, der anvendes uden
forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen, efter en konkret vurdering
kan have karakter af en handling, der kan sidestilles med en mundtlig afgørelse
i forvaltningslovens forstand. Ankestyrelsen foreslår derfor, at det præciseres,
at personalet i disse tilfælde skal overholde kravene i forvaltningsloven om bl.a.
begrundelse og klagevejledning.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Ministeriet kan oplyse, at det, der indføres hjemmel til, ikke er afgørelser, men
faktisk forvaltningsvirksomhed. Dette er grundlaget for de dele af de politiske
aftaler, der handler om at give personalet hjemmel til i nogle situationer at an-
vende magt uden forudgående afgørelse. Der henvises i øvrigt til hjemlerne i
§§ 8 og 9 i lov om voksenansvar, hvor det samme gør sig gældende. Det er til-
føjet i lovforslagets bemærkninger til de foreslåede bestemmelser om afværge-
hjælp, fastholdelse m.v. samt kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituati-
oner, at det pågældende indgreb vil have karakter af faktisk forvaltningsvirk-
somhed.
3.2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer
3.2.1. Husorden
Alzheimerforeningen og KL er enige i behovet for klarere regler om husorde-
ner.
FSD mener ikke, at den foreslåede bestemmelse om husordener gør retstil-
standen klarere. FSD finder hjemlen overflødig og ikke i overensstemmelse
med ønskerne om afbureaukratisering.
Danske Handicaporganisationer og LEV finder det uhensigtsmæssigt, at en
hjemmel til fastsættelse af husordener foreslås indsat i magtanvendelsesreg-
lerne, idet der ved fastsættelse af husordener ikke er tale om magtanvendelse.
Alzheimerforeningen er betænkelig ved, at det overlades til lederen af botil-
buddet at fastsætte husordener, og de foreslår derfor, at husordener skal god-
kendes af kommunalbestyrelsen samt være offentligt tilgængelige på Pleje-
hjemsoversigten.
FSD undrer sig over, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der med
dagtilbud menes tilbud efter servicelovens §§ 84 og 104, men ikke efter ser-
vicelovens § 103. Ligeledes mener KL, at det må være en fejl, at servicelovens
§ 103 ikke er nævnt i lovforslagets definition af dagtilbud.
10
Socialtilsyn Nord bemærker, at det ikke fremgår, om forslaget omfatter bofor-
mer efter servicelovens §§ 109 og 110.
Alzheimerforeningen mener, at det er misvisende, når der i bemærkningerne
til forslaget om husordener står ”andre sanktioner”. De foreslår, at ordene ud-
går.
KL mener, at sætningen i lovforslagets bemærkninger om, at en husorden ikke
kan danne selvstændigt grundlag for magtanvendelse eller andre sanktioner
over for borgerne, bør omformuleres, således at ”selvstændigt grundlag” udela-
des.
LEV mener, at sætningen i lovforslagets bemærkninger om, at husordener kan
medvirke til at forebygge magtanvendelser, bør udgå.
Ældre Sagen er positive over for forslaget og anbefaler, at der i en vejledning
gives eksempler på, hvordan en husorden kan se ud i praksis, samt eksempler
på, hvad der ikke kan reguleres i en husorden. I tråd hermed anbefaler LOS, at
der udarbejdes et udkast til husorden, der vedlægges som bilag.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, vurderer ministe-
riet, at det af hensyn til fællesskabet i bo- og dagtilbud er hensigtsmæssigt, at
det tydeliggøres i lovgivningen, at der kan fastsættes en husorden, der udstik-
ker retningslinjer for den fælles dagligdag på det enkelte tilbud. Ministeriet fin-
der endvidere, at lovfæstelse af adgangen til at fastsætte husordener vil kunne
være med til at sikre, at der ikke i husordener fastsættes regler, som går vi-
dere, end hvad formålet tilsiger, og som derfor ikke er lovlige.
Baggrunden for, at hjemmelen til husordener foreslås placereret i servicelovens
kapitel om magtanvendelse, er et ønske om at skabe lovteknisk ensretning
med børneområdet, hvor hjemmelen til husordener fremgår af lov om voksen-
ansvar sammen med reglerne om magtanvendelse over for anbragte børn og
unge. Det bemærkes i øvrigt, at spørgsmålet om husordener var en del af de
politiske forhandlinger om magtanvendelse, og at servicelovens magtanvendel-
sesregler også indeholder – og foreslås fremover at indeholde – hjemmel til an-
dre foranstaltninger, som ikke udgør magtanvendelse, nemlig fysisk guidning,
anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi uden forudgående afgø-
relse og flytning uden samtykke, når borgeren ikke modsætter sig flytningen
(kun over for personer med f.eks. demens fsva. de to sidstnævnte foranstalt-
ninger).
For så vidt angår den anførte betænkelighed ved, at det foreslås overladt til le-
deren af botilbuddet at fastsætte husordener, bemærkes, at lederen allerede
har denne kompetence i dag. Der er således tale om en lovfæstelse af allerede
gældende ret. Af hensyn til borgernes retssikkerhed fremgår det tydeligt af lov-
forslaget, at en husorden alene vil kunne være vejledende. Det betyder, at den
ikke kan danne grundlag for magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestem-
melsesretten over for borgerne. En husorden vil endvidere alene gælde på til-
buddets fællesarealer og dermed ikke i beboernes egne boliger. Endeligt frem-
går det direkte af den foreslåede bestemmelse, at beboerne i bo- eller dagtil-
buddet og deres pårørende skal inddrages i udarbejdelsen af husordenen.
I forhold til Plejehjemsoversigten bemærkes det, at denne blev offentliggjort
den 12. december 2018. Kommuner og friplejeboligleverandører er forpligtede
til at indberette oplysninger til Plejehjemsoversigten om plejehjem målrettet æl-
dre, mens boliger, der er målrettet mennesker med handicap, findes på Til-
budsportalen. De specifikke krav for indholdet på Plejehjemsoversigten er bl.a.
blevet fastsat på baggrund af en brugerundersøgelse og høringssvar fra inte-
ressenterne på ældreområdet. Oplysninger på Plejehjemsoversigten skal give
11
mening for brugerne, de skal være entydige, og så skal de kunne sammenlig-
nes på tværs af plejehjem. Samtidig skal man være opmærksom på, at det skal
være enkelt at opdatere Plejehjemsoversigten. Kommunerne kompenseres for
den tid, de bruger på at indberette til oversigten.
Ministeriet er enigt i, at tilbud om beskyttet beskæftigelse efter servicelovens §
103 skal tilføjes ved definitionen af dagtilbud, hvorved tilbud efter § 103 vil
være omfattet af bestemmelsen om husordener. Lovforslaget er rettet til i over-
ensstemmelse hermed.
For så vidt angår bemærkningen om, at det ikke fremgår af lovforslaget, om
hjemlen også kan anvendes i botilbud efter servicelovens §§ 109 og 110, be-
mærkes det, at hjemlen finder anvendelse i boformer, der er målrettet borgere
med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, dvs. primært boformer
efter servicelovens §§ 107 og 108.
Ministeriet er enigt i det anførte om, at ”selvstændigt” og ”andre sanktioner” bør
udgå af lovforslagets afsnit 2.1.3. samt af de specielle bemærkninger til forsla-
get om husordener. Lovforslaget er rettet til i overensstemmelse hermed.
Det vurderes, at husordener kan medvirke til at forebygge magtanvendelser,
derved at husordener gerne skulle gøre reglerne for ophold i tilbuddet tydeli-
gere for såvel beboere, pårørende som personale og dermed forebygge uhen-
sigtsmæssig adfærd. Derfor fastholdes sætningen herom i lovforslaget.
Ministeriet vil i vejledningen til magtanvendelsesreglerne give eksempler på,
hvordan en husorden kan se ud i praksis, samt eksempler på, hvad der ikke
kan reguleres i en husorden. Der vil også blive udarbejdet et udkast til husor-
den, der vedlægges som bilag til vejledningen.
3.2.2. Magtanvendelsesreglernes formål
Alzheimerforeningen, Danske Handicaporganisationer, KL og LEV påpe-
ger, at § 124, stk. 4, om skånsomhedsprincippet ikke bør ophæves, som det el-
lers fremgår af lovforslagets § 1, nr. 7.
FSD og Selveje Danmark er positive over for den foreslåede præcisering af
formålsbestemmelsen.
LEV er også positive over for den foreslåede præcisering, men mener dog, at
den er meget bred, og at ”hensynet til fællesskabet i bo- eller dagtilbuddet og af
hensyn til andre” bør præciseres. Selveje Danmark og Alzheimerforeningen
mener også, at det bør præciseres, hvad der menes med ”fællesskabet”.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 7, at servicelovens § 124, stk. 4, ophæves.
Der er tale om en tastefejl, og der skulle retteligt have stået § 124, stk. 5. Fejlen
er rettet i lovforslaget.
Det bemærkes i forhold til den efterspurgte definition af begrebet ”fællesskab”,
at det fremgår af afsnit 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, at borge-
rens retssikkerhed styrkes med tilføjelsen i formålsbestemmelsen, ligesom det
tydeliggøres, at der i nogle situationer kan anvendes magt og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten af hensyn til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet og
af hensyn til andre.
I lovforslagets bemærkninger til § 136 d om fastholdelse m.v. ved meget græn-
seoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd fremgår, at den foreslå-
ede bestemmelse vil kunne anvendes på bo- og dagtilbud, som f.eks. et pleje-
center eller et aktivitetstilbud, idet der både på bo- og dagtilbud er et hensyn at
tage til fællesskabet. Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at
12
bestemmelsen derimod ikke vil kunne anvendes i en borgers eget hjem i til-
fælde, hvor borgeren ikke bor på botilbud eller opholder sig i dagtilbud. Videre
fremgår af lovforslagets bemærkninger, at bestemmelsen gælder både i forhold
til fællesarealer og borgerens egen bolig i botilbuddet.
Det fremgår derudover af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede § 136
d, at baggrunden for forslaget er, at der i højere grad skal kunne tages hensyn
til de øvrige beboere og fællesskabet på bo- og dagtilbud. Det gælder både i
forhold til hensynet til andre personer på fællesarealerne og hensynet til bebo-
ere, som uønsket får besøg i egen bolig.
På baggrund af høringssvarene præciseres det i lovforslagets bemærkninger til
den foreslåede § 136 d, at beboerens egen bolig er borgerens selvstændige
bolig, som anvendes til boligformål. Det vil f.eks. efter almenboliglovens § 110
omfatte eget toilet, bad og evt. køkken. Fællesarealerne er de arealer, som an-
vendes til fælles aktiviteter for beboerne. På baggrund af høringssvarene præ-
ciseres det endvidere både i lovforslagets bemærkninger til formålsbestemmel-
sen og § 136 d, at der med ”hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet”
menes hensynet til, at beboerne på botilbuddet eller brugere af dagtilbuddet
kan deltage i fælles aktiviteter sammen. Det præciseres endvidere, at aktivite-
ter kan være alt fra almindeligt samvær til spisning og andre aktiviteter, hvor
flere af beboerne/brugerne er sammen.
Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede § 136
d, at ”andre” kan være alle, som opholder sig i bo- eller dagtilbuddet, f.eks. an-
dre beboere eller personalet. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at ”andre” af-
grænses til kun at være andre beboere og personalet, da bestemmelsen også
vurderes at skulle omfatte hensynet til andre tilstedeværende, som f.eks. pårø-
rende. Men det præciseres i lovforslagets bemærkninger til formålsbestemmel-
sen, at ”andre” kan være alle, som opholder sig i bo- eller dagtilbuddet, f.eks.
andre beboere eller personalet.
3.2.3. Fysisk guidning
Danske Regioner støtter forslaget om fysisk guidning, men mener, at hjemme-
len bør udvides til også at omfatte personer med en midlertidigt nedsat psykisk
funktionsevne.
Ergoterapeutforeningen mener, at de foreslåede regler om fysisk guidning
bør være endnu tydeligere, end der lægges op til. I tråd hermed opfordrer LEV
til, at fysisk guidning beskrives og eksemplificeres i en revideret vejledning til
magtanvendelsesreglerne.
Socialpædagogernes Landsforbund støtter op om forslaget, men foreslår, at
det uddybes i vejledningen, at der bør ske en løbende og hyppig faglig dialog
på dag- og botilbud om brugen af og grænserne for fysisk guidning.
FSD mener, at den foreslåede hjemmel om fysisk guidning skaber yderligere
forvirring om gældende ret, især fordi hjemlen adskiller sig fra hjemlen til fysisk
guidning på børneområdet, hvor det er tilladt at anvende kortvarig fastholdelse
ved fysisk guidning.
Selveje Danmark er positiv over for forslaget, men mener, at det bør fremgå af
loven, at fysisk guidning først kan anvendes, når personalet forgæves har for-
søgt at løse situationen med en socialpædagogisk indsats.
Socialtilsyn Midt og Ældre Sagen mener, at det bør fremgå direkte af be-
stemmelsens ordlyd, at fysisk guidning ikke kan anvendes, når borgeren gør
modstand.
13
Ældre Sagen foreslår, at bestemmelsens ordlyd ændres, således at det vil
fremgå, at personalet kan anvende fysisk guidning ”over for personer” og ikke
”af personer”.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
I forhold til forslaget om udvidelse af målgruppen for fysisk guidning bemærkes
det, at servicelovens magtanvendelsesregler (såvel de gældende som de fore-
slåede) er afgrænset til kun at gælde for personer med betydelig og varigt ned-
sat psykisk funktionsevne. Baggrunden herfor er, at magtanvendelse er ind-
greb i voksne menneskers selvbestemmelsesret, og at sådanne bør begræn-
ses mest muligt. Det ligger uden for lovforslaget og de bagvedliggende politiske
aftaler at udvide målgruppen.
Ministeriet bemærker, at indholdet af den fysiske guidning efter den foreslåede
bestemmelse vil bero på en konkret og individuel vurdering i den enkelte situa-
tion inden for de rammer, som er fastsat i lovforslaget. Ministeriet vil i vejlednin-
gen til magtanvendelsesreglerne komme med eksempler på, hvad fysisk guid-
ning kan indebære, og hvad det ikke kan indebære. Det vil også fremgå af vej-
ledningen, at der blandt personalet bør ske en løbende og hyppig faglig dialog
om brugen af og grænserne for fysisk guidning.
Ministeriet anerkender, at det kan synes forvirrende, at fysisk guidning på bør-
neområdet kan indebære kortvarig fastholdelse, mens dette ikke foreslås lovligt
på voksenområdet. Ministeriet kan oplyse, at forskellen skyldes et bredt politisk
ønske om at skelne mellem forskellige hensyn til børn og voksne. Det bemær-
kes, at personale, der arbejder med voksne borgere i målgruppen for magtan-
vendelsesreglerne, sjældent også vil arbejde med anbragte børn og unge,
hvorfor personalet ikke vil skulle arbejde på tværs af de to regelsæt.
I forhold til forslaget om at skrive direkte ind i loven, at fysisk guidning først kan
anvendes, når personalet forgæves har forsøgt at løse situationen med en so-
cialpædagogisk indsats, bemærkes det, at dette allerede fremgår af den gæl-
dende bestemmelse i servicelovens § 124, som gælder for alle de – såvel gæl-
dende som foreslåede – bestemmelser, der fremgår af §§ 124 b-137 d.
For så vidt angår forslaget om at skrive direkte ind i loven, at fysisk guidning
ikke kan anvendes, når borgeren gør modstand, vurderer ministeriet, at det er
tilstrækkeligt, at dette fremgår tydeligt af bemærkningerne til lovforslaget. Dette
stemmer overens med konstruktionen i den tilsvarende bestemmelse i lov om
voksenansvar.
Ministeriet er enigt i, at bestemmelsens ordlyd bør ændres, således at persona-
let kan anvende fysisk guidning ”over for personer” og ikke ”af personer”. Lov-
forslaget er rettet til i overensstemmelse hermed.
3.2.4. Afværgehjælp
FSD, Selveje Danmark og Ældre Sagen er positive over for den foreslåede
bestemmelse om afværgehjælp. Ligeledes mener LEV, at en regel om afvær-
gehjælp kan være en fordel.
Rådet for Socialt Udsatte kan ikke tilslutte sig forslaget om afværgehjælp, da
de mener, at hensynet til at afværge ødelæggelse af indbo eller andre værdier
ikke vil stå mål med indgrebets karakter.
Socialpædagogernes Landsforbund støtter op om forslaget, men foreslår, at
borgerens handlekommune ved gentagen brug af bestemmelsen om afværge-
hjælp skal følge op og se, om borgeren får den rette støtte.
Danske Regioner mener, at det bør præciseres, at hjem til afværgehjælp er
rettet mod den samlede situation snarere end mod den pågældende tings
14
værdi. Danske Regioner mener endvidere, at hjemlen bør udvides til også at
omfatte ødelæggelse af ting af mindre værdi.
Ældre Sagen foreslår, at det tydeliggøres, at det er den person, der forårsager
ødelæggelsen, som kortvarigt kan fastholdes eller føres væk fra en situation.
Ældre Sagen efterspørger også en præcisering af, om personalet har pligt til at
gribe ind i de omfattede situationer.
LEV finder det afgørende, at der udarbejdes en omhyggelig vejledningstekst til
bestemmelsen om afværgehjælp.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
I forhold til det anførte om, at forslaget er uproportionalt, henvises til bemærk-
ningerne til den foreslåede bestemmelse, hvoraf fremgår, at baggrunden for
forslaget er, at det vurderes, at der i praksis kan være behov for at anvende fy-
sisk magt for at afværge, at en borger med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne beskadiger fysiske genstande. Det hænder således, at der op-
står situationer, hvor en borger med betydelig og varigt nedsat psykisk funkti-
onsevne i f.eks. et anfald af raseri ødelægger egne eller andres ting. I langt de
fleste tilfælde vil personalet kunne tale borgeren fra den pågældende handling
og på denne måde forhindre den forestående tingsskade. Men der vil være si-
tuationer, hvor borgeren i den konkrete situation ikke kan nås med dialog. Som
det fremgår af ovenstående, er der i disse tilfælde i dag kun adgang til at gribe
ind, hvis borgeren er til fare for sig selv eller andre, eller hvis den konkrete situ-
ation er omfattet af straffelovens regler om nødret. I de situationer, der ikke er
omfattet af ovenstående, har personalet således ikke mulighed for at gribe ind
og forhindre skaden. Det kan betyde, at borgeren pådrager sig et stort erstat-
ningskrav eller får foretaget skade på noget af høj affektionsværdi enten for
dem selv eller for andre. Forslaget er omfattet af servicelovens § 124, hvoraf
fremgår, at principperne om proportionalitet og skånsomhed skal være opfyldt,
hver gang der anvendes magt.
For så vidt angår forslaget om, at borgerens handlekommune ved gentagen
brug af bestemmelsen om afværgehjælp skal følge op og se, om borgeren får
den rette støtte, bemærkes det, at dette allerede følger af handlekommunens
pligt til løbende opfølgning. Afværgehjælp vil skulle registreres og indberettes til
bl.a. borgerens handlekommune, hvorved handlekommunen orienteres, når der
er foretaget indgreb efter bestemmelsen.
Det er blandt høringssvarene anført, at hjemlen til afværgehjælp bør være ret-
tet mod den samlede situation snarere end mod den pågældende tings værdi,
samt at den bør udvides til også at omfatte ødelæggelse af ting af mindre
værdi. Hertil kan ministeriet oplyse, at det var et bredt politisk ønske, at den
ting, som er ved at blive ødelagt, skal være af betydelig økonomisk værdi eller
affektionsværdi. Derfor fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at der
vil skulle tages højde for den økonomiske værdi eller affektionsværdien af det
materielle gode, der er ved at blive ødelagt, ligesom indgrebet altid skal ske un-
der iagttagelse af proportionalitetsprincippet.
Ministeriet er enigt i, at det bør tydeliggøres, at det er den person, der forårsa-
ger ødelæggelsen, som kortvarigt kan fastholdes eller føres væk fra en situa-
tion efter bestemmelsen. Lovforslaget er rettet til i overensstemmelse hermed.
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt personalet har pligt til at gribe ind i de om-
fattede situationer, kan det oplyses, at der er tale om en kan-bestemmelse, og
at pligten til at gribe ind således ikke strækker sig ud over personalets om-
sorgspligt over for den pågældende borger.
Bestemmelsen om afværgehjælp vil blive uddybet i vejledningen til magtanven-
delsesreglerne.
15
3.2.5. Fastholdelse m.v.
Danske Regioner, Selveje Danmark og Ældre Sagen er positive over for for-
slaget.
FSD og KL er enige i behovet for den foreslåede hjemmel. Men FSD er ikke
enig i, at der på dette punkt skal være forskel på handicap- og demensområ-
det. FSD mener, at den foreslåede § 136 d skal gælde for begge målgrupper.
Socialpædagogernes Landsforbund støtter op om forslaget, men foreslår, at
borgerens handlekommune ved gentagen brug af bestemmelserne om fasthol-
delse m.v. skal følge op og se, om borgeren får den rette støtte.
LEV finder det hensigtsmæssigt, at personalet vil kunne anvende fysisk magt
uden forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen. LEV er dog skeptiske
over for lempelsen af kriterierne for anvendelse af fysisk magt. LEV mener, at
det er uklart, om der er dækning for forslaget i de bagvedliggende politiske af-
taler.
Danske Handicaporganisationer anbefaler, at det i lovforslagets bemærknin-
ger beskrives, hvad begrebet ”fare” dækker over, og hvordan det adskiller sig
fra begrebet ”væsentlig personskade”, som er en betingelse for anvendelse af
de gældende regler om fastholdelse.
Danske Regioner finder, at der ligesom i dag skal være mulighed for, at bor-
gerne ved udnyttelse af den særlige adgang til domstolsprøvelse i de foreslå-
ede § 124 d, stk. 2, og § 136 d, stk. 2, kan få advokatbistand.
FSSK foreslår i forhold til fastholdelse m.v. af personer med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og frem-
adskridende sygdom (f.eks. personer med demens), at personen skal sikres ret
til at have en person hos sig ved afsondring i egen bolig med henblik på, at det
ikke skal være en straffeforanstaltning, men en pædagogisk foranstaltning.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
I forhold til det anførte om de foreslåede forskelle på hhv. handicap- og de-
mensområdet, henvises til ministeriets bemærkninger i høringsnotatets afsnit
3.1.2.
For så vidt angår forslaget om, at borgerens handlekommune ved gentagen
brug af bestemmelserne om fastholdelse m.v. skal følge op og se, om borgeren
får den rette støtte, bemærkes det, at dette allerede følger af handlekommu-
nens pligt til løbende opfølgning. Fastholdelse m.v. vil skulle registreres og ind-
berettes til bl.a. borgerens handlekommune, hvorved handlekommunen orien-
teres, når der er foretaget indgreb efter bestemmelsen.
I forhold til det anførte om lempelsen af kriterierne for fysisk magt henvises til
pkt. 6 i de to politiske aftaler af 31. august 2018 om revision af reglerne om
magtanvendelse, hvoraf følgende fremgår: ”Der skabes hjemmel til, at perso-
nalet akut kan fastholde/tilbageholde en borger eller føre ham eller hende til-
bage til boligen eller til et andet opholdsrum, hvis borgeren gennem sin adfærd
er til fare for sig selv eller andre. I dag kan disse indgreb kun bruges efter for-
udgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen og kun, hvis der er risiko for væ-
sentlig personskade. Sådanne indgreb skal også fremover registreres og ind-
berettes direkte til kommunalbestyrelsen og socialtilsynet.”
I forhold til det anførte om definitionen af ”fare” henvises til de specielle be-
mærkninger i lovforslaget. Ministeriet vil i vejledningen til magtanvendelsesreg-
lerne foretage en yderligere definition af begrebet.
16
Til det anførte om, at der ligesom i dag skal være mulighed for, at borgerne ved
udnyttelse af den særlige adgang til domstolsprøvelse i de foreslåede § 124 d,
stk. 2, og § 136 d, stk. 2, kan få advokatbistand, bemærkes det, at der allerede
lægges op til dette. Således vil den gældende bestemmelse i servicelovens §
132 om advokatbistand gælde for de foreslåede § 124 d, stk. 2, og § 136 d, stk.
2, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.
Det bemærkes i forhold til det anførte om ret til at have en person ved sig ved
afsondring i egen bolig, at der ved fastholdelse m.v. er tale om, at personalet
kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til boligen eller til et an-
det opholdsrum. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit
2.5. om fastholdelse m.v., at fastholdelse m.v. først vil kunne ske, når persona-
let forgæves har forsøgt at løse situationen med en socialpædagogisk indsats.
Fastholdelsen m.v. skal være så kortvarig som muligt og må ikke være af mere
indgribende karakter end nødvendigt. Der bemærkes, at der ikke efter de fore-
slåede bestemmelser om fastholdelse m.v. vil kunne ske aflåsning af døre, og
at borgeren derfor frit kan gå ud fra boligen igen, hvis borgeren er blevet ført til-
bage til egen bolig. Det præciseres i lovforslagets bemærkninger til den foreslå-
ede § 136 d, at der med fastholdelse menes, at personalet kan holde en borger
fysisk fast. Med tilbageholdelse menes, at personalet kan holde en borger fy-
sisk tilbage. Med føren tilbage til boligen menes, at personalet kan føre en bor-
ger fysisk tilbage til borgerens egen bolig på botilbuddet. Med føren til et andet
opholdsrum menes, at personalet kan føre en borger fysisk til et andet opholds-
rum enten på bo- eller dagtilbuddet.
3.2.6. Låsning og sikring af yderdøre og vinduer
FSD, Selveje Danmark og Socialpædagogernes Landsforbund er positive
over for den foreslåede bestemmelse om aflåsning og sikring.
LEV mener, at det bør tilføjes til lovforslagets bemærkninger, at låsning og sik-
ring af yderdøre og vinduer aldrig må vare længere, end hvad der er påkrævet i
det enkelte tilfælde.
LEV undrer sig over, at der lægges op til lempeligere betingelser end betingel-
serne for anvendelse af særlige døråbnere, som fremgår af den gældende be-
stemmelse i servicelovens § 125, stk. 3.
LOS støtter forslaget, men har svært ved at se, at indgrebet ikke vil have ka-
rakter af frihedsberøvelse.
Socialtilsyn Nord bemærker, at der ikke er angivet noget omkring brandsik-
kerhed. Ældre Sagen gør opmærksom på, at forslaget kan medføre farlige si-
tuationer i tilfælde af brand. Det foreslås i forlængelse heraf, at den foreslåede
§ 128 a, stk. 3, omformuleres, så det fremgår tydeligt, at den uaflåste dør skal
være en dør, der fører ud af boligen. Socialtilsyn Midt bemærker, at det tyde-
ligt bør fremgå, at det altid skal være muligt at forlade botilbuddet gennem en
central hoveddør.
Ældre Sagen mener, at den foreslåede periode på 12 måneder for varighed af
afgørelser om låsning og sikring bør ændres til 6 måneder.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Til forslaget om at tilføje i lovforslagets bemærkninger, at låsning og sikring af
yderdøre og vinduer aldrig må vare længere, end hvad der er påkrævet i det
enkelte tilfælde, bemærkes, at det allerede fremgår af bemærkningerne, at be-
stemmelsen først vil kunne anvendes, når personalet forgæves har forsøgt at
løse situationen med en socialpædagogisk indsats, og at dørlåsning m.v. skal
være så kortvarig som muligt, jf. servicelovens § 124.
17
I forhold til kommentaren om, at de foreslåede betingelser for dørlåsning m.v.
er lempeligere end betingelserne for anvendelse af særlige døråbnere efter
den gældende bestemmelse i servicelovens § 125, stk. 3, bemærker ministe-
riet, at der er tale om to forskellige hjemler. På baggrund af en række sager i
pressen i begyndelsen af 2018 var der i forbindelse med de politiske forhand-
linger om magtanvendelse et bredt politisk ønske om at indføre hjemmel til dør-
låsning m.v. for at sikre omsorgen, sikkerheden og trygheden for beboere på
botilbud. Dette er imødekommet ved den foreslåede hjemmel til, at kommunal-
bestyrelsen kan træffe afgørelse om at låse eller på anden vis sikre yderdøre
eller vinduer til en beboers egen bolig på botilbud, når der er risiko for, at bebo-
eren vil forlade sin bolig og derved udsætte sig selv for fare. Samt hjemmel til,
at kommunalbestyrelsen kan træffe en sådan afgørelse, når der er risiko for, at
beboeren vil forlade sin bolig og derved udsætte andre for fare. Det kan f.eks.
være en situation, hvor en person med udviklingshæmning har en tendens til,
som følge af sin funktionsnedsættelse, at løbe ud på en trafikeret vej, hvorved
andre trafikanter udsættes for fare.
Til det anførte om frihedsberøvelse og brandsikkerhed bemærkes det, at det
fremgår af ordlyden i den foreslåede bestemmelse, at der altid vil skulle være
mindst én uaflåst dør i beboerens egen bolig. Det fremgår af bemærkningerne
til bestemmelsen, at dette er begrundet i hensynet til beboerens frie færden og
af hensyn til brandsikkerheden. I forlængelse heraf fremgår det, at dørlåsning
m.v. dermed aldrig vil kunne have karakter af frihedsberøvelse. Det bemærkes
i øvrigt, at ministeriet forud for den eksterne høring har været i kontakt med Be-
redskabsstyrelsen om brandsikkerhed i relation til den foreslåede bestem-
melse. Lovforslaget har efterfølgende været sendt i høring hos Beredskabssty-
relsen, og ministeriet har ikke i den forbindelse modtaget bemærkninger til
spørgsmålet om brandsikkerhed.
Det fremgår af lovforslaget, at det er hensigten, at det vil fremgå af magtanven-
delsesbekendtgørelsen, som træder i kraft samtidig med dette lovforslag, at
kommunalbestyrelsens afgørelse om dørlåsning m.v. skal have en varighed af
12 måneder. Baggrunden for dette er et ønske om at skabe de bedste rammer
for at sikre omsorgen, sikkerheden og trygheden for de pågældende beboere.
Serviceeftersynet af magtanvendelsesreglerne viste et behov for afbureaukrati-
sering og forenkling af magtanvendelsesreglerne. Af hensyn til dette vurderer
ministeriet, at en afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen om dørlåsning m.v.
bør have samme varighed som en afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen
om hhv. kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer og anvendelse
af tryghedsskabende velfærdsteknologi. I forhold til begge to sidstnævnte fore-
slåede bestemmelser er det hensigten, at det vil fremgå af magtanvendelses-
bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsens afgørelser skal have en varighed
på 12 måneder. Baggrunden herfor er, at det tager tid for plejepersonalet hver
gang, der skal anmodes om en ny afgørelse fra kommunalbestyrelsen, og at
denne tid i højere grad bør bruges på at varetage omsorgen for beboerne. Det
bemærkes i øvrigt, at lovforslaget opstiller en række retssikkerhedsgarantier,
som skal sikre, at dørlåsning m.v. ikke sker i en længere periode end påkræ-
vet. Således vil principperne om proportionalitet og skånsomhed i den gæl-
dende bestemmelse i servicelovens § 124 gælde for bestemmelsen, ligesom
det fremgår tydeligt af bemærkningerne til lovforslaget, at dørlåsning m.v. skal
være så kortvarig som muligt.
3.2.7. Tryghedsskabende velfærdsteknologi
Danske Ældreråd, Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen, KL, Selv-
eje Danmark og Socialpædagogernes Landsforbund er positive over for de
forslåede ændringer, som de mener skaber bedre mulighed for brug af tryg-
hedsskabende velfærdsteknologier, som kan understøtte borgernes tryghed og
sikkerhed.
18
Dansk Sygeplejeråd, LEV og Ældre Sagen er positive over for forslaget om
oprettelse af et nyt råd for tryghedsskabende velfærdsteknologi. Omvendt er
KL kritisk over for forslaget om oprettelse af et nyt råd for tryghedsskabende
velfærdsteknologi, som de betragter som et bureaukratisk, begrænsende og
forsinkende tiltag, der er udtryk for mistillid til kommunerne.
Alzheimerforeningen udtrykker ønske om at få en plads i det nye råd for tryg-
hedsskabende velfærdsteknologi. Socialtilsyn Øst foreslår, at der skal deltage
en repræsentant fra socialtilsynene i rådet. DH og LEV udtrykker ønske om, at
brugerne bliver repræsenteret i det nye råd, bl.a. via udpegning af et medlem
fra DH. KL ønsker, at erfaringerne fra frikommuneforsøgene med tryghedsska-
bende velfærdsteknologi inddrages i rådets arbejde.
KL ønsker derudover en præcisering af, hvad der menes med videoovervåg-
ning, herunder om det med de nye regler vil være muligt at bruge en såkaldt
virtuel dørspion, som i øjeblikket afprøves i et frikommuneforsøg i Holstebro
Kommune. KL efterlyser endvidere en angivelse af, hvem der kan komme med
en anmodning om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om brug af
tryghedsskabende velfærdsteknologi. Endeligt anfører KL, at der er behov for
en tydeliggørelse i lovgivningen af, om den liste over egnede teknologier, som
Børne- og Socialministeriet vil udstede på baggrund af en indstilling fra rådet
for tryghedsskabende velfærdsteknologi, gælder magtanvendelsesreglernes
samlede målgruppe.
Ankestyrelsen fremfører, at formuleringen i den foreslåede § 136 e, stk. 3,
skaber tvivl om, hvorvidt det forhold, at en værge eller fremtidsfuldmægtig mod-
sætter sig brugen af velfærdsteknologi, betyder, at der fortsat ikke vil være tale
om magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
I forhold til det anførte om, at oprettelsen af et råd for tryghedsskabende vel-
færdsteknologi vil være et bureaukratisk, begrænsende og forsinkende tiltag,
bemærkes det, at der blandt aftalepartierne var bred opbakning til forslaget om
oprettelsen af rådet. Baggrunden herfor var et ønske om at skabe bedre mulig-
heder for at anvende nye, tryghedsskabende velfærdsteknologier, men samti-
dig sikre en central kontrol med, hvilke teknologier der må anvendes med af-
sæt i magtanvendelsesreglerne, herunder sikre, at vurderingen af egnede tek-
nologier tager afsæt i en række overordnede principper.
I forhold til de anførte ønsker om sammensætningen af rådet bemærkes det, at
intentionen er at sammensætte rådet af fagpersoner, som kan vurdere de tek-
niske løsningers egnethed i forbindelse med at sikre omsorg og tryghed for
borgerne. Samtidig er der en klar intention om, at relevante aktører og interes-
senter, herunder socialtilsynene, DH, LEV, Ældre Sagen, Alzheimerforeningen
og KL, får mulighed for at komme med input til rådet, og at rådets indstillinger
sendes i høring hos disse med henblik på en efterfølgende drøftelse i rådet.
Herudover vil partierne bag lovrevisionen blive orienteret om listens indhold in-
den, den offentliggøres.
I forhold til ønsket om at tydeliggøre, hvad der menes med videoovervågning,
kan det oplyses, at der under de politiske forhandlinger var bred enighed om, at
det med lovændringerne skulle tydeliggøres, at videoovervågning ikke må finde
sted efter magtanvendelsesreglerne, da dette vil være meget indgribende i for-
hold til den enkelte borgers ret til privatliv. Det er på den baggrund ministeriets
vurdering, at der ikke vil kunne gives tilladelse til nogen form for videoovervåg-
ning efter de foreslåede regler uanset, hvilken form denne måtte tage.
I forhold til ønsket om en nærmere angivelse af, hvem der kan komme med en
anmodning om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om brug af tryg-
hedsskabende velfærdsteknologi, kan det oplyses, at sådanne anmodninger vil
19
kunne rejses af de parter, som har et godt kendskab til borgeren og derigen-
nem et grundlag for at kontakte de kommunale myndigheder om borgerens for-
hold generelt. Det vil eksempelvis kunne være ledere og personale i borgerens
botilbud eller almene plejebolig eller borgerens værge, fremtidsfuldmægtige el-
ler pårørende.
I forhold til bemærkningen om, at der er behov for en tydeliggørelse i lovgivnin-
gen af, om den liste over egnede teknologier, som Børne- og Socialministeriet
vil udstede, gælder magtanvendelsesreglernes samlede målgruppe, kan der
henvises til den foreslåede § 128 a, stk. 1, hvoraf følgende fremgår: ”Børne- og
socialministeren nedsætter et råd, som skal fremsætte en indstilling til børne-
og socialministeren om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi
der kan anvendes efter denne lov.” Det fremgår endvidere af bemærkningerne
til § 128 a, stk. 1, at listen både vil gælde brug af tryghedsskabende velfærds-
teknologi efter den foreslåede § 128 b og den foreslåede § 136 e, dvs. såvel på
handicap- som på demensområdet.
På baggrund af det anførte om modsætning fra værge eller fremtidsfuldmægtig
indsættes i den foreslåede § 136 e, stk. 3, at ”medmindre den pågældende per-
son, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge modsætter sig”. Hermed
tydeliggøres det, at hvis den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige
eller dennes værge modsætter sig, så er der tale om magtanvendelse eller et
indgreb i selvbestemmelsesretten. Det tydeliggøres endvidere i bemærknin-
gerne til den foreslåede § 136 e, stk. 2, at hvis den pågældende modsætter sig
anvendelsen, giver stk. 2 ikke hjemmel til, at den eventuelle fremtidsfuldmæg-
tige eller eventuelle værge kan kræve anvendelse af tryghedsskabende vel-
færdsteknologi efter stk. 1.
3.2.8. Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer
Ergoterapeutforeningen undrer sig over, at listen over personlige hygiejnesi-
tuationer foreslås at udgå for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende syg-
dom (f.eks. personer med demens), men ikke for personer, hvor den nedsatte
funktionsevne ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende syg-
dom (f.eks. personer med udviklingshæmning).
FSD er positiv over for den foreslåede bestemmelse i § 136 a. De mener dog
ikke, at der på dette punkt skal være forskel på handicap- og demensområdet,
men at den foreslåede § 136 a skal gælde for begge målgrupper. Det mener
Socialpædagogernes Landsforbund og Ældre Sagen også. Omvendt mener
KL, at den foreslåede bestemmelse på demensområdet også bør gælde for
handicapområdet. Endvidere mener FSD og KL, at listen over personlige hygi-
ejnesituationer skal udgå for begge målgrupper. KL anbefaler, at listen, såfremt
den fastholdes på handicapområdet, udformes så fleksibelt som muligt, og at
den bør opdateres løbende ved behov. Ældre Sagen er enig i, at listen bør op-
hæves på demensområdet.
Danske Regioner bifalder forslagene om kortvarig fastholdelse i personlige hy-
giejnesituationer, men mener ikke, at der skal være forskellige regler for de to
målgrupper.
LEV vurderer, at der er fundet en betryggende ordning i forhold til kortvarig
fastholdelse i personlige hygiejnesituationer på handicapområdet.
LOS støtter forslaget, men ønsker det præciseret, om forslaget kan anvendes i
såvel botilbud efter servicelovens § 107 som botilbud efter servicelovens § 108.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
20
I forhold til det anførte om de foreslåede forskelle på hhv. handicap- og de-
mensområdet henvises til ministeriets bemærkninger i høringsnotatets afsnit
3.1.2.
For så vidt angår bemærkningen om den foreslåede bestemmelses anvendel-
sesområde, henvises til afsnit 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger,
hvoraf fremgår, at bestemmelsen bl.a. vil kunne anvendes i botilbud, hvormed
f.eks. menes midlertidige boformer efter servicelovens § 107 og længereva-
rende boformer efter servicelovens § 108.
3.2.9. Registrering og indberetning
LOS bemærker, at den foreslåede § 135 a, stk. 4, om udarbejdelse af handle-
planer synes overflødig.
Selveje Danmark tilslutter sig forslaget i § 135 a, stk. 3, om orientering af bor-
gerens pårørende, men påpeger, at det bør præciseres, hvor ofte denne orien-
tering som minimum skal finde sted. Danske Regioner bemærker, at der kan
være situationer, hvor borgeren ikke ønsker, at pårørende eller andre oriente-
res, og at der bør præciseres, at personalets i disse situationer har tavsheds-
pligt.
Socialtilsyn Øst finder det yderst vigtigt, at registrering og indberetning sker
på et centralt udformet skema og gerne i form af en digital løsning. Ligeledes
mener Ældre Sagen, at der bør udformes et fælles skema for registrering og
indberetning.
Socialtilsyn Øst og Ældre Sagen mener, at det bør beskrives, hvordan perso-
nalet skal agere, hvis de har anvendt magt uden hjemmel.
Datatilsynet anmoder Børne- og Socialministeriet om at forholde sig særligt til
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, da den foreslåede §
135 a vil medføre behandling af personfølsomme oplysninger.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
I forhold til den foreslåede § 135 a, stk. 4, om handleplaner, bemærkes det, at
der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i servicelovens
§ 136, stk. 2. Ministeriet vurderer henvisningen til servicelovens § 141 vigtig af
hensyn til borgernes retssikkerhed.
Til det anførte om kadencen for orientering af pårørende m.v. henvises til be-
mærkningerne til den foreslåede bestemmelse, hvoraf fremgår, at orienteringen
skal ske jævnligt, hvormed menes ca. en gang om måneden.
På baggrund af kommentaren om personalets tavshedspligt er der i lovforsla-
gets bemærkninger indsat et afsnit om forvaltningslovens § 27. Ministeriet vur-
derer ikke, at omfanget af personalets tavshedspligt skal være bredere end
normalt i forbindelse med orientering om anvendt magt. Baggrunden herfor er,
at hensynet til, at borgerens pårørende m.v. bliver orienteret, således at den
pågældende har mulighed for at klage for at varetage borgerens retssikkerhed,
vurderes at veje tungere end hensynet til de få situationer, hvor en borger med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne ikke ønsker, at vedkommen-
des pårørende m.v. orienteres om en anvendt magtforanstaltning.
For så vidt angår det anførte om indberetningsskemaer, henvises til bemærk-
ningerne til den foreslåede § 135 a, hvor af fremgår, at det forventes, at det vil
fremgå af den nye bekendtgørelse om magtanvendelse, at registreringen skal
ske på et centralt udformet indberetningsskema, som vil blive udarbejdet af
Børne- og Socialministeriet.
21
Det vil fremgå af vejledningen om magtanvendelse, hvordan personalet skal
agere, hvis de har anvendt magt uden hjemmel.
På baggrund af kommentaren herom er der i bemærkningerne til den foreslå-
ede bestemmelse i § 135 a tilføjet et afsnit om databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
3.2.10. Klageadgang
FSD og KL påpeger, at klageadgangen bør følge pligten til registrering og ind-
beretning. Således mener de, at det kun er magtanvendelse, der bør kunne på-
klages og dermed ikke fysisk guidning.
Ældre Sagen mener, at det bør præciseres i bemærkningerne til lovforslaget,
om kommunalbestyrelsens svar på en klage efter den foreslåede § 133, stk. 1,
er en afgørelse, som vil kunne påklages til Ankestyrelsen.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
I forhold til det anførte om adgangen til at klage over fysisk guidning kan mini-
steriet oplyse, at der er tale om en lovfæstelse af allerede gældende ret. Såle-
des kan borgeren allerede i dag klage over personalets faktiske anvendelse af
reglerne i serviceloven til kommunalbestyrelsen.
Hvorvidt kommunalbestyrelsens svar på en klage efter den foreslåede § 133,
stk. 1, er en afgørelse, må bero på en konkret og individuel vurdering ud fra de
almindelige forvaltningsretlige regler. Indgreb efter de bestemmelser, der er
omfattet af § 133, stk. 1, kan ikke påklages videre til Ankestyrelsen, da en så-
dan yderligere klageadgang kræver lovhjemmel, jf. retssikkerhedslovens § 60.
Ministeriet finder det ikke nødvendigt at præcisere dette i lovforslagets be-
mærkninger.
3.2.11. Målretning af botilbud til unge
LEV, LOS, Selveje Danmark, KL, Danske Regioner og FSD bemærker over-
ordnet, at de finder forslaget om at indføre mulighed for målretning af botilbud
til unge positivt.
Danske Handicaporganisationer bemærker, at det må antages, at en borger,
der bor i et botilbud målrettet unge efter servicelovens § 108 a, formentlig også
har behov for at bo i et botilbud efter servicelovens § 108 efter det fyldte 35. år.
LOS efterspørger, at det tydeliggøres, at en ny ”passende bolig” for en borger,
der skal fraflytte et botilbud målrettet unge, kan være et botilbud efter servicelo-
ven.
Danske Handicaporganisationer og LEV efterspørger derudover, at ”i kommu-
nen” udgår af de foreslåede bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal
tilbyde en borger, der fraflytter et botilbud eller en plejebolig målrettet unge, en
anden passende bolig i kommunen. Danske Handicaporganisationer anfører, at
formuleringen er misvisende i forhold til borgerens frie valg af botilbud, mens
LEV fremhæver, at lovforslaget ikke må medføre en indirekte forringelse af bor-
gernes rettigheder.
Danske Handicaporganisationer og LEV foreslår desuden, at den foreslåede
ændring vedrørende § 108 i serviceloven suppleres af en præcisering tilsva-
rende lovforslagets formulering vedrørende almenboliglovens § 5, stk. 6, om, at
boligerne skal ligge samlet i en bebyggelse og kunne understøtte, at de pågæl-
dende kan leve et ungdomsliv, fordi boligens karakter er væsentlig for at kunne
oprette et ungdomsmiljø.
22
KL foreslår, at det tydeliggøres, hvilke handlemuligheder kommunen eller en al-
men boligorganisation har, hvis en borger eller dennes værge afviser en flytning,
også selvom Ankestyrelsen evt. har stadfæstet en kommunal afgørelse om, at
det nye tilbud, kommunen tilbyder, kan opfylde borgerens behov.
Socialtilsyn Øst efterspørger, at der tages stilling til en situation, hvor flytningen
af en borger trækker ud, og hvor der derfor opstår et misforhold mellem botilbud-
dets målgruppe og beboere med risiko for, at Socialtilsynet må påtale dette.
LOS foreslår, at der i ganske særlige tilfælde skal være mulighed for at give
dispensation fra fraflytningen i en nærmere afgrænset periode, når inddragelse
af beboernes modenhed og funktionsniveau taler herfor, hvilket kunne være til-
fældet for en gruppe af psykisk udviklingshæmmede.
KL foreslår desuden, at det overvejes at indføre en fast track ordning i Ankesty-
relsen over klager over det botilbud, som kommunen har foreslået borgeren, da
det ifølge KL vil koste betydelige ressourcer i kommunerne at friholde en plads i
det foreslåede botilbud, mens klagesagen pågår, og parterne afventer, om kom-
munens afgørelse stadfæstes, ændres eller hjemvises.
Socialtilsyn Øst konkluderer, at godkendelse af botilbud efter servicelovens §
108 a skal ske på samme måde som lignende botilbud, f.eks. servicelovens §§
107 og 108, hvorefter godkendelse af et helt nyt tilbud efter § 108 a vil kræve en
ny godkendelse for at kunne indgå i den kommunale forsyning. Tilsynet bemær-
ker derefter, at en ændring af et eksisterende § 108-tilbud, så det målrettes per-
soner under 35 år, vil skulle godkendes som en væsentlig ændring i den eksi-
sterende godkendelse, jf. § 23, stk. 3, i lov om socialtilsyn. LOS bemærker der-
imod, at de forudsætter, at indførelsen af den nye § 108 a ikke nødvendiggør en
ny godkendelse fra Socialtilsynet.
Socialtilsyn Øst spørger derudover, om lovforslagets §§ 4 og 5 forrykker retstil-
lingen, således at det er muligt at drive botilbud efter serviceloven efter lejelov-
givningens bestemmelser.
Danske Regioner bemærker, at da regionerne driver mange specialiserede til-
bud, og da der også kunne være behov for tilbud målrettet personer under 35 år,
bør der også gives de regionale driftsherrer mulighed for en sådan målretning af
tilbud.
Socialtilsyn Nord bemærker, at det ikke i lovforslaget er angivet, om socialtil-
synet kan modtage og påbegynde behandling af ansøgninger om oprettelse af
tilbud efter servicelovens § 108 a inden lovens ikrafttræden, så tilbuddet
kan være godkendt til, at borgerne flytter ind fra den 1. januar 2020.
Rådet for Socialt Udsatte bemærker, at der kan være en risiko for, at der opstår
flaskehalse, når beboere på botilbud målrettet unge fylder 35 år. Rådet bemær-
ker, at flere kommuner har lange ventelister til botilbud, og rådet vurderer det
derfor ikke realistisk, at det er muligt at finde egnede botilbud med et års varsel
til alle, der har brug for det. Rådet understreger, at der skal være tilstrækkelig
kapacitet på øvrige botilbud til beboere, der fylder 35 år, og at ændringerne ikke
må medføre, at beboerne er nødt til at flytte til et botilbud, de ikke ønsker at bo
på, eller at flytte i egen bolig, hvor de ikke kan få den nødvendige hjælp.
FSD vurderer, at forslaget vil medføre økonomiske merudgifter for kommunerne,
som de ikke er kompenseret for, da kommunerne skal afholde beboernes flytte-
udgifter og evt. tomgangsleje i forbindelse med flytning.
KL og FSD bemærker, at man gerne havde set en bredere opsigelsesadgang
end det, der ligger i lovforslaget. FSD opfordrer i den forbindelse til, at man ind-
drager de erfaringer, der er gjort i frikommuneforsøg med lempeligere regler for
flytning uden samtykke og mulighed for opsigelse af lejekontrakter.
23
LOS bemærker, at man med lovforslaget som noget nyt i loven anviser bestemte
udredningsmetoder, in case VUM, og spørger i den forbindelse, om det er et
paradigmeskift, eller om der er tale om et enkeltstående tilfælde.
Endelig bemærker LOS, at man forudsætter, at Børne- og Socialministeriet i for-
hold til fondsmyndighederne vil sikre, at indførelsen af § 108 a ikke nødvendig-
gør en ændring i fundatsen for selvejende fonde, således at der ikke skal rettes
henvendelse til Civilstyrelsen om ændringer efter lovændringens ikrafttræden.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
For så vidt angår det anførte ønske om at tydeliggøre, at en ny ”passende bolig”
for en borger, der skal fraflytte et botilbud målrettet unge, kan være et botilbud
efter serviceloven, er Børne- og Socialministeriet enigt i, at en sådan tydeliggø-
relse vil være hensigtsmæssig. Lovforslaget er på den baggrund justeret, så det
fremgår af den foreslåede § 108, stk. 4, at kommunalbestyrelsens afgørelse om
den fremtidige støtte til en person, der skal fraflytte et botilbud målrettet unge,
kan omfatte ”ophold i boformer efter denne lov eller ophold i en anden bolig, der
modsvarer personens behov, og som står i et rimeligt forhold til personens beta-
lingsevne”.
For så vidt angår det anførte ønske om, at ”i kommunen” udgår af den foreslåede
bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde en borger, der fraflytter
et botilbud målrettet unge, en anden passende bolig i kommunen, er ministeriet
enigt i, at det vil være hensigtsmæssigt at undlade ”i kommunen”, idet denne
formulering ellers kan skabe en ikke intenderet forringelse for borgerne. Lov-
forslaget er derfor justeret, så ”i kommunen” ikke længere indgår.
For så vidt angår det anførte ønske om at supplere lovteksten i den foreslåede
§ 108 a med tekst om, at boligerne skal ligge samlet i en bebyggelse og kunne
understøtte, at de pågældende kan leve et ungdomsliv, bemærker Børne- og
Socialministeriet, at et botilbud efter serviceloven netop består af en samlet be-
byggelse, der danner rammen om en række borgeres boliger. På dette punkt
adskiller botilbud efter serviceloven sig fra almene plejeboliger, da en almen
plejebolig er en betegnelse for den enkelte persons bolig – typisk inden for
rammerne af et plejeboligcenter. Det vurderes derfor ikke relevant at indføje
tekst om, at boliger på et botilbud målrettet unge skal ligge i en samlet bebyg-
gelse i den foreslåede § 108 a. Det er imidlertid tilføjet i den foreslåede § 108
a, at boformer efter § 108, stk. 1, kan målrettes personer under 35 år ”med
henblik på at understøtte, at beboerne kan leve et ungdomsliv”.
For så vidt angår forslaget om, at det tydeliggøres, hvilke handlemuligheder
kommunen har, hvis en borger eller dennes værge afviser en flytning, samt for-
slaget om at tage stilling til en situation, hvor en flytning af en borger trækker
ud, bemærker Børne- og Socialministeriet, at lovforslaget er uddybet med be-
skrivelse af kommunalbestyrelsens forpligtelse til dialog med en borger og
eventuelt dennes pårørende med henblik på at fremme motivation til flytning,
herunder evt. til at benytte retten til frit valg. Det er derudover tilføjet i lovforsla-
get, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med visitation af nye beboere til boti-
lbud målrettet unge bør forberede borgeren og dennes pårørende på, at borge-
ren vil skulle fraflytte tilbuddet inden sit fyldte 35. år, ligesom kommunalbesty-
relsen i forbindelse med visitation til botilbud målrettet unge bør lade det indgå i
deres vurdering, hvorvidt en visitation til et ungetilbud vil være hensigtsmæssig
i lyset af, at dette bl.a. vil betyde en ny flytning for borgeren inden dennes fyldte
35. år.
Derudover bemærker ministeriet til spørgsmålet om kommunalbestyrelsens
handlemuligheder, at reguleringen heraf i øvrigt følger den generelle regulering
på området. Det vil således påhvile kommunalbestyrelsen at sørge for en hen-
sigtsmæssig og sammenhængende indsats til den enkelte borger, hvis ophold
24
på et botilbud målrettet unge ophører på grund af vedkommendes alder, såle-
des at borgerens behov også fremadrettet tilgodeses.
For så vidt angår forslaget fra LOS om, at der i ganske særlige tilfælde skal
være mulighed for at give dispensation fra fraflytningen i en nærmere afgræn-
set periode, når inddragelse af beboernes modenhed og funktionsniveau taler
herfor, bemærker Børne- og Socialministeriet, at det er ministeriets vurdering,
at der af hensyn til formålet med at etablere botilbud målrettet unge ikke skal
gives en generel dispensationsadgang. Ministeriet skal i den forbindelse hen-
vise til, at det er del af den politiske aftale, som lovforslaget har til formål at ud-
mønte, at ophold på et længerevarende botilbud eller plejebolig målrettet unge
skal betinges af, at borgeren fraflytter, når borgeren fylder 35 år. Det bemær-
kes derudover, at den foreslåede bestemmelse er en ”kan-bestemmelse”, som
det vil være frivilligt for kommunerne at benytte. Endelig henvises til bemærk-
ningen ovenfor om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sikre en fremadret-
tet indsats for den enkelte, således at vedkommendes behov også tilgodeses
fremadrettet.
For så vidt angår forslaget fra KL om at overveje at indføre en fast track ordning
i Ankestyrelsen over klager over det botilbud, som kommunen har foreslået bor-
geren, vurderer Børne- og Socialministeriet det ikke hensigtsmæssigt at indføre
en sådan ordning i forhold til en ny § 108 a i lyset af, at der ikke er en fast track
ordning for sammenlignelige sager, herunder for klager over afgørelser om op-
tagelse på et særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens § 129. Derud-
over bemærkes, at en sådan ordning må formodes at skabe offentlige merudgif-
ter, samt at en fast track ordning ikke er del af den politiske aftale om ændring
af reglerne om magtanvendelse og botilbud.
På baggrund af bemærkningerne fra Socialtilsyn Øst og LOS om processer og
regulering af godkendelse af botilbud målrettet unge efter den foreslåede § 108
a, er de specielle bemærkninger til den foreslåede § 108 a uddybet for så vidt
angår socialtilsynets godkendelse af botilbud målrettet unge. Det er således
indskrevet, at botilbud efter servicelovens § 108, der ønskes målrettet unge un-
der 35 år efter den foreslåede § 108 a, skal have dette godkendt af socialtilsy-
net som en del af tilbuddets generelle godkendelse som længerevarende botil-
bud efter servicelovens § 108, der bl.a. omfatter godkendelse af tilbuddets mål-
gruppe. Det er desuden tilføjet, at hvis et tilbud ønsker at blive godkendt som
målrettet personer under 35 år, skal socialtilsynet godkende dette, medmindre
helt særlige konkrete forhold gør det uhensigtsmæssigt at godkende et tilbud
som målrettet unge. Sådanne helt særlige forhold kan f.eks. være, hvis et botil-
bud har en stærk faglig specialisering til en målgruppe af særdeles begrænset
størrelse. Socialtilsynet kan i sådanne tilfælde, hvor helt særlige forhold vurde-
res at gøre sig gældende, kontakte den Nationale Koordinationsstruktur, jf. ser-
vicelovens §§ 13 a og 13 b, for vejledning.
Endelig er det tilføjet, at for så vidt angår eksisterende botilbud efter servicelo-
vens § 108, som ønsker at blive godkendt som målrettet personer under 35 år
efter den foreslåede § 108 a, vil socialtilsynet skulle foretage en konkret vurde-
ring af, om der i forhold til den eksisterende godkendelse og forholdene i tilbud-
det er tale om så væsentlige ændringer, at der er tale om en delvist ny godken-
delse eller eventuelt om en helt ny godkendelse, som udløser særskilt takst.
Vurderingen skal foretages i lyset af, at socialtilsynet, jf. ovenfor, skal god-
kende ansøgningen, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende.
For så vidt angår Danske Regioners ønske om, at regionale driftsherrer af botil-
bud også gives mulighed for at målrette regionale botilbud til unge, er Børne-
og Socialministeriet enigt i, at det vil være hensigtsmæssigt at skabe denne
mulighed. Ministeriet bemærker videre, at det ligeledes vurderes hensigtsmæs-
sigt at skabe mulighed for, at private botilbud, der indgår i kommunalbestyrel-
sens forsyning af botilbud efter servicelovens § 108, målrettes unge. Lovforsla-
get er derfor tilrettet, så den foreslåede § 108 a, stk. 1, er ændret fra ”Kommu-
nalbestyrelsen kan beslutte at målrette botilbud efter servicelovens § 108, stk.
25
1, til personer under 35 år” til ”Boformer efter § 108, stk. 1, kan målrettes per-
soner under 35 år”. Det er endvidere uddybet i bemærkningerne, at der både
kan være tale om kommunale, regionale og private botilbud.
For så vidt angår Socialtilsyn Nords spørgsmål om, hvorvidt socialtilsynet kan
modtage og påbegynde behandling af ansøgninger om oprettelse af tilbud efter
servicelovens § 108 a inden lovens ikrafttræden, så tilbuddet kan være god-
kendt til, at borgerne flytter ind fra den 1. januar 2020, kan Børne- og Socialmi-
nisteriet oplyse, at der ikke vil være hjemmel til at igangsætte behandling af sa-
ger om godkendelse af tilbud efter den foreslåede § 108 a inden lovforslagets
ikrafttræden.
For så vidt angår Rådet for Social Udsattes bemærkning om, at der kan opstå
flaskehalse, og at det kan være svært at finde nye egnede boliger til alle be-
rørte borgere på et år, bemærker Børne- og Socialministeriet, at der er tale om
en mulighed for kommunerne for at oprette og visitere personer under 35 år til
botilbud målrettet unge. Kommunernes anvendelse af denne nye mulighed for-
udsættes derfor at ske på en måde, som sikrer, at den enkelte kommunalbesty-
relse er i stand til at leve op til sit ansvar for at sikre den nødvendige forsyning
af tilbud efter serviceloven, samt for at tilbyde borgerne den hjælp og støtte,
som de har behov for og er berettigede til efter serviceloven.
For så vidt angår FSD’s vurdering af, at forslaget vil medføre økonomiske mer-
udgifter til beboernes flytteudgifter og evt. tomgangsleje for kommunerne, som
de ikke er kompenseret for, bemærker Børne- og Socialministeriet, at der har
været en økonomisk forhandling med KL om lovforslaget. Forhandlingerne er
afsluttet, og der er enighed om, at forslaget er udgiftsneutralt for kommunerne.
For så vidt angår LOS’ spørgsmål om, hvorvidt det er et paradigmeskifte, at Vok-
senudredningsmetoden (VUM) indgår i lovteksten, kan Børne- og Socialministe-
riet oplyse, at der ikke er tale om et paradigmeskifte. Det er således allerede i
dag et krav, at der i forbindelse med afgørelser efter serviceloven sker en konkret
og individuel vurdering af borgerens behov, og mange kommuner benytter i den
forbindelse i dag VUM til at foretage den nødvendige udredning af borgernes
behov. Det bemærkes derudover, at der ikke i lovforslaget lægges op til at stille
krav om anvendelse af VUM, idet der, jf. lovteksten, også kan anvendes ”lig-
nende metoder”. Det kan yderligere oplyses, at når voksenudredningsmet oden
er nævnt i bestemmelsen, er det for at betone krav til sagsbehandlingen og be-
tydningen heraf på dette område, idet der i de politiske forhandlinger var stort
fokus på borgerens retssikkerhed.
Til LOS’ anførelse af, at man forudsætter, at Børne- og Socialministeriet i for-
hold til fondsmyndighederne vil sikre, at indførelsen af § 108 a ikke nødvendig-
gør en ændring i fundatsen for selvejende fonde, således at der ikke skal rettes
henvendelse til Civilstyrelsen om ændringer efter lovændringens ikrafttræden,
bemærker Børne- og Socialministeriet, at lovforslaget ikke ændrer på § 15, stk.
4, i lov om socialtilsyn, der finder anvendelse for fonde, der driver tilbud efter
serviceloven, og som er godkendt af socialtilsynet. Det fremgår af § 15, stk. 4,
at væsentlige ændringer af vedtægtsbestemmelser, herunder om formål, udde-
linger el.lign., samt fondens sammenlægning eller opløsning skal godkendes af
Civilstyrelsen efter socialtilsynets forudgående godkendelse. Hvis en fond, der
driver et tilbud efter § 108, stk. 1, i serviceloven, ønsker at målrette tilbuddet til
personer under 35 år efter den foreslåede § 108 a, og hvis dette vil medføre
behov for væsentlige ændringer af formålet i fondens vedtægter, skal denne
ændring godkendes efter § 15, stk. 4, i lov om socialtilsyn.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærkninger
KL peger i sit svar på, at det bør tydeliggøres, hvilke handlemuligheder kom-
munen eller en almen boligorganisation har, hvis en borger afviser at fraflytte et
ungetilbud, uagtet der er afgivet lovlig opsigelse fra udlejerens side. Hertil skal
bemærkes, at det vurderes at fremgå med fornøden tydelighed af lovforslagets
bemærkninger til ændringerne i almenlejeloven, at det er en forudsætning for,
26
at lejeren skal fraflytte, at lejeren både har modtaget en lovlig opsigelse, samt
fået anvist en anden bolig. Er begge disse betingelser opfyldt, skal lejeren fra-
flytte ved opsigelsesvarslets udløb. Flytter lejeren ikke frivilligt, vil udsættelse af
lejemålet – på samme vis som i alle andre tilfælde af opsigelser - i sidste ende
kunne ske ved en fogedforretning. Der henvises i øvrigt til Børne- og Socialmi-
nisteriets kommentar ovenfor i forhold til KL’s og LOS’ høringssvar herom.
I forhold til KL og FSD’s ønske om at forslagets udvidede opsigelsesadgang i
forhold til unge også bør omfatte andre, hvis behov ændrer sig, og FSD’s hen-
visning til erfaringerne fra frikommuneforsøget herom, skal det bemærkes, at
forslag om udvidet opsigelsesadgang i almene plejeboliger ikke indgår i den
politiske aftale, som udmøntes med lovforslaget.
I forhold til DH’s og LEV’s anførte ønske om, at ”i kommunen” udgår af den fo-
reslåede bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde en borger, der
fraflytter et botilbud målrettet unge, en anden passende bolig i kommunen, er
ministeriet enigt i, at det vil være hensigtsmæssigt at undlade ”i kommunen”, idet
denne formulering bedre understøtter kommunernes mulighed for at tilbyde bor-
gerne en passende anden bolig. Lovforslaget er derfor justeret, så ”i kommunen”
ikke længere indgår.
I forhold til Rådet for Socialt Udsattes bemærkninger om, at der kan være en
risiko for, at der opstår flaskehalse, når beboere på botilbud målrettet unge fylder
35 år grundet kommuner har lange ventelister til botilbud, skal det bemærkes, at
forslaget ikke ændre på kommunernes forsyningsansvar på området. Det inde-
bærer, at det er kommunernes ansvar at sikre et udbud af almene plejeboliger
eller botilbud efter servicelovens § 108 svarende til behovet herfor.
I forhold til Socialtilsyns Øst bemærkninger om, at forslaget åbner for mulighe-
den af at etablere botilbud i almene plejeboliger, bemærkes, at forslaget ikke
forrykker retsstillingen. Det vil således fortsat gælde, at boformer efter service-
loven ikke vil være omfattet af lejelovgivningen. Ligeledes lægges der heller
ikke op til at ændre på reglerne om, at der ikke kan oprettes botilbud efter ser-
vicelovens §107 eller §108 i almene plejeboliger.
Det præciseres endvidere i forslagets bemærkninger, at målgruppen for boli-
gerne vil være omfattet af bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtil-
syn, hvorfor almene plejeboliger, der efter forslaget anvises til unge, skal god-
kendes af socialtilsynet.
Angående Danske Regioners ønske om, at der i forslaget åbnes for regionale
driftsherre af ungetilbud på det almene plejeboligområde, kan det bemærkes,
at i følge gældende regler kan regioner og kommuner indgå aftale om etable-
ring af regionale almene plejeboliger. En etablering af regionale plejeboliger
forudsætter, at de deltagende kommuner står for finansieringen af grundkapi-
tallån til byggeriet. Ligeledes er det kommunen, der står for anvisningen af
unge til boligerne. Som led i samarbejdet kan det aftales, at boligerne drives af
regionen. Forslaget ændrer således ikke på muligheden for regionale drifts-
herre af regionale almene plejeboliger.
Høringssvarene om almene plejeboliger til unge under 35 år har givet anled-
ning til, at forslagets § 5, nr. 2, ændres, således at ”i kommunen” udgår. Hø-
ringssvarene giver derudover ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
3.2.12. Kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene plejeboli-
ger
KL, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark og Ældre Sagen støtter for-
slaget.
27
FSD – Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-
chefer i Danmark finder det positivt, at man med forslaget forsøger at ligestille
beboere i botilbud i almene plejeboliger og botilbud efter servicelovens § 108.
Men det er foreningens opfattelse, at baggrunden for forslaget bygger på en
forkert præmis i principafgørelse 72-14 om kommunernes hjemmel til at af-
holde udgifterne i § 108 boliger. Det fremgår således af § 21 i bekendtgørelse
om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven, at kommunen
kan rejse krav om erstatning over for borgere i botilbud efter servicelovens §
108.
Socialtilsyn Øst bemærker, at forslaget om dækning af skader ikke omfatter
borgere i private botilbudslignende boformer med støtte efter § 85 i lov om so-
cial service, som ikke er etableret i almene boliger. Socialtilsyn Øst problemati-
serer, at retssikkerheden på dette område sikres for borgere i almene boliger
men ikke for borgere i private botilbudslignende boformer på trods af, at bor-
gere i private botilbudslignende boformer også har en lejekontrakt og kan blive
mødt med samme type af krav, som borgere i almene boliger.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærkninger:
Ministeriet skal samlet hertil bemærke, at forslaget følger af aftale af 1. juni
2017 om kommunernes økonomi for 2018 mellem regeringen og KL om, at der
skal gives mulighed for kommunal dækning af skader forvoldt af visse lejere i
almene plejeboliger.
Da kommunen vurderer, om den pågældende person vil være omfattet af for-
slaget på baggrund af en konkret og individuel vurdering, vil forslaget i videst
mulig omfang sidestille lejere i almene boliger med borgere i § 108 botilbud.
For så vidt angår bemærkningen om øgede økonomiske udgifter for kommu-
nerne, bemærkes, at forslaget har været forhandlet med KL, og der er enighed
om, at forslaget ikke medfører økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Høringssvarene om kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene
plejeboliger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.3. Øvrige bemærkninger
3.3.1. Anvendelse af stofseler
Dansk Selskab for Fysioterapi til Voksne med Udviklingshæmning fore-
slår, at der etableres hjemmel til at anvende stofseler som en del af omsorgen
over for borgeren, dvs. uden krav om forudgående afgørelse fra kommunalbe-
styrelsen.
KL mener også, at de gældende regler om anvendelse af stofseler bør revide-
res.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Afrapporteringen fra serviceeftersynet af magtanvendelsesreglerne indeholdt
en anbefaling om at lempe reglerne for anvendelse af stofseler. Anbefalingen
blev behandlet under de politiske forhandlinger, men der kunne ikke findes poli-
tisk opbakning til at ændre reglerne om anvendelse af stofseler.
3.3.2. Aflåsning af genstande i borgerens bolig
KL bemærker, at lovforslaget ikke indeholder forslag om hjemmel til aflåsning
af genstande i borgerens bolig. KL foreslår, at det undersøges nærmere, om
det kan være nødvendigt at etablere en sådan hjemmel. KL henviser til Henri-
ette Spenglers henvendelse til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget af 14. no-
vember 2018 (SOU alm. del - bilag 54).
28
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af børne- og socialministerens svar af 17. december 2018 på
SOU alm. del spm. 139, var problematikken om aflåsning af genstande i borge-
rens bolig ikke en del af de politiske forhandlinger om magtanvendelse eller de
politiske aftaler og indgår derfor ikke i lovforslaget. Under de politiske forhand-
linger om magtanvendelse var der et stort fokus på beskyttelse af borgernes
retssikkerhed, og der blev udvist tilbageholdenhed med at give kommunerne
hjemmel til at foretage indgreb i borgernes selvbestemmelsesret. Da der vil
være tale om et væsentligt indgreb i borgerens selvbestemmelsesret, vurderes
det ikke, at en sådan hjemmel kan tages med i lovforslaget uden en ny politisk
aftale herom.
3.3.3. Anvendelse af sengeheste
KL fremfører, at der bør etableres hjemmel til at anvende sengehest i borge-
rens seng.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Ministeriet vurderer ikke, at anvendelse af sengehest for at forhindre, at borge-
ren falder ud af sengen om natten, er magtanvendelse, så længe borgeren kan
komme ud af sengen, når vedkommende ønsker det. Der kan således anven-
des sengeheste uden særskilt hjemmel hertil.
3.3.4. Adgang til borgerens bolig
Danske Regioner fremfører, at der bør etableres hjemmel til, at personalet kan
låse sig ind i/gå ind i borgerens bolig i situationer, hvor dette vurderes påkræ-
vet på trods af manglende samtykke fra borgeren.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Problematikken var ikke en del af de politiske forhandlinger om magtanven-
delse eller de politiske aftaler og indgår derfor ikke i lovforslaget. Da der vil
være tale om et væsentligt indgreb i borgerens selvbestemmelsesret, vurderes
det ikke, at en sådan hjemmel kan tages med i lovforslaget uden en ny politisk
aftale herom.
3.3.5. Optagelse i særlige botilbud
KL oplyser, at der ikke synes at være en faglig begrundelse for forskellen mel-
lem de gældende regler i servicelovens § 129, stk. 1, om optagelse i særlige
botilbud og den foreslåede § 136 f. KL foreslår, at reglerne ensrettes, så der
ikke gælder forskellige regler på hhv. handicap- og demensområdet.
Ankestyrelsen påpeger, at det må være en fejl, at det ikke fremgår af be-
mærkningerne til den foreslåede § 136 f, at Ankestyrelsen fortsat er klagein-
stans i forhold til Familieretshusets afgørelser efter den foreslåede § 136 f, stk.
2.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
I forhold til det anførte om de foreslåede forskelle på hhv. handicap- og de-
mensområdet, henvises til ministeriets bemærkninger i høringsnotatets afsnit
3.1.2.
For så vidt angår klageadgang til Ankestyrelsen over Familieretshusets afgø-
relse om flytning uden samtykke efter den foreslåede § 136 f, stk. 1, jf. den fo-
reslåede § 136 f, stk. 3, er ministeriet, på baggrund af det i den eksterne høring
anførte herom, blevet opmærksomt på, at der i lovforslaget mangler en række
konsekvensrettelser som følge af, at de gældende bestemmelser i servicelo-
vens § 129, stk. 2, 5 og 6, nyaffattes i den foreslåede § 136 f. Ministeriet har
derfor foretaget de pågældende konsekvensrettelser i lovforslaget, således at
29
det bl.a. fremgår, at Familieretshusets afgørelser efter § 136 f kan påklages til
Ankestyrelsen.