Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19
L 160 Bilag 1
Offentligt


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til Lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i
dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning
(L 160).
Karsten Lauritzen
/ Nina Legaard Kristensen
6. februar 2019
J.nr. 2017 - 6695
.
Skatteudvalget 2018-19
L 160 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet Advokatrådet har ikke bemærknin-
ger til lovforslaget.
Dansk Byggeri Dansk Byggeri har ikke bemærk-
ninger til lovforslaget.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv finder det yderst
positivt, at regeringen ønsker at til-
slutte sig hele konventionen.
Dansk Erhverv finder det særligt
positivt, at Danmark tilslutter sig
voldgiftsdelen.
Danske Rederier Danske Rederier støtter lovforsla-
get. Det er forventningen, at der
med konventionen og EU’s vold-
giftsdirektiv i langt højere grad end
hidtil vil kunne opnås enighed i
skattetvister. Dette vil føre til øget
forudsigelighed for virksomhe-
derne.
DI DI ser positivt på lovforslaget.
Konventionen indeholder regler
såvel til gunst som ugunst for er-
hvervslivet. DI ser bestemmel-
serne i konventionen som en sam-
let helhed, hvor der overordnet set
er fundet en rimelig balance. DI
lægger særlig vægt på bestemmel-
serne om, at skattetvister skal
kunne afgøres ved voldgift. Mulig-
heden for voldgift vil i sig selv til-
skynde landenes kompetente myn-
digheder til at nå til enighed. DI er
enig med Plesner i de synspunkter,
som tilkendegives i høringssvaret
derfra om, at en afgørelse fra en
Der henvises til kommentarer til
høringssvaret fra Plesner.
Side 3 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
administrativ klageinstans ikke skal
afskære voldgift.
Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen har enkelte be-
mærkninger til udformningen af
lovforslagets bemærkninger om
administrative konsekvenser.
Lovforslagets bemærkninger er til-
rettet i overensstemmelse hermed.
FSR – danske revisorer FSR har nedenstående bemærkninger af
generel karakter.
FSR finder det positivt, at Dan-
mark implementerer konventio-
nen, og at de fleste af de forbe-
hold, der blev taget i forbindelse
med undertegnelsen, er fjernet.
FSR opfordrer til, at det oprinde-
lige formål med dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsterne ikke for-
glemmes. Det synes svært at finde
forståelse for, at skattemyndighe-
derne ikke skulle have tilstrækkelig
beskatningshjemmel i national lov-
givning og har behov for yderli-
gere støtte i DBO’erne. Det er li-
geledes svært at forstå, at proces-
sen for at opnå en lempelse synes
at blive mere kompliceret og tilde-
ler skattemyndighederne adskillige
muligheder for nye skøn. FSR an-
tager, at en DBO fortsat ikke kan
udgøre hjemmel til beskatning i
Danmark.
Det er korrekt, at en beskatnings-
overenskomst (”DBO”) ikke i sig
selv kan udgøre en hjemmel til be-
skatning i Danmark. DBO’erne er
imidlertid nødvendige for fordelin-
gen af beskatningsretten mellem to
lande og hermed også for afgørel-
sen af, hvornår der skal gives lem-
pelse for dobbeltbeskatning.
FSR finder, at den danske oversæt-
telse af konventionen visse steder
forekommer uhensigtsmæssig.
På baggrund af en efterfølgende
dialog med FSR er der foretaget
Side 4 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FSR foreslår, at den danske over-
sættelse revideres, så den mere
præcist reflekterer den originale
engelske tekst.
enkelte justeringer af oversættel-
sen.
FSR savner præciseret, at hverken
lovforslaget eller konventionen
alene bør anvendes som fortolk-
ningsbidrag ved fortolkning af de
enkelte elementer i konventionen.
Det bør præciseres, at fortolknin-
gen bør ske med afsæt i de rele-
vante BEPS-rapporter, jf. det ”Ex-
planatory Statement”, der blev ud-
arbejdet i forbindelse med konven-
tionen.
Det er korrekt, at de OECD
BEPS-rapporter, der ligger til
grund for udarbejdelsen af kon-
ventionen, vil være vigtige fortolk-
ningsbidrag. Det kan tilføjes, at
samtlige bestemmelser i konventi-
onen nu er indarbejdet i OECD-
modellen for DBO’er og/eller i
kommentarerne til denne. Her vil
også kunne findes fortolkningsbi-
drag.
FSR noterer sig, at ikke alle Dan-
marks DBO’er er opført som om-
fattede skatteaftaler i lovforslagets
bilag 3. Således findes bl.a.
DBO’erne med Holland, Schweiz
og Tyskland ikke på listen.
Som anført i afsnit 4.1. i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger er
der i forhold til efterlevelse af kon-
ventionens standarder intet til hin-
der for, at to lande vælger at ændre
deres DBO ved en bilateral æn-
dringsprotokol i stedet for via kon-
ventionen. Dette gælder for såvel
minimumstandarderne som for de
frivillige elementer.
En sådan aftale foreligger med
Holland, Schweiz, Tyskland og de
nordiske lande.
FSR finder det positivt, at der ind-
føres mulighed for voldgift også
med lande uden for EU. FSR kan
dog godt være bekymret for, om
processuelle forhold kan virke hin-
drende for anvendelsen af voldgift.
FSR opfordrer til, at der fastsættes
mere klare retningslinjer. Det sy-
Konventionen er resultat af et ar-
bejde, hvor en lang række lande
har været involveret, og hvor en
lang række hensyn har skullet imø-
dekommes. Det har ikke været
muligt at fastsætte fælles retnings-
Side 5 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
nes retssikkerhedsmæssigt betæn-
keligt, at mange vigtige aspekter
bliver genstand for forhandling
uden klare retningslinjer for, hvor-
dan det skal ske i praksis. Det sy-
nes at være et realistisk scenarie, at
muligheden for voldgift elimineres
på grund af uenighed mellem lan-
denes myndigheder.
linjer, og resultatet er blevet, at så-
danne retningslinjer må aftales lan-
dene imellem.
FSR stiller spørgsmålstegn ved
vurderingen af de økonomiske og
administrative konsekvenser for
erhvervslivet og for stat, regioner
og kommuner.
Lovforslagets økonomiske og ad-
ministrative bemærkninger er ud-
arbejdet med sædvanlig inddra-
gelse af relevante myndigheder.
FSR har nedenstående bemærkninger til
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Afsnit 2.1: Det anføres i dette af-
snit, at hvis Danmark faktisk skal
beskatte en indkomst, som betales
til eller modtages fra et andet land,
skal der ikke alene være hjemmel
til dette i DBO’en. Der skal også
være hjemmel i den interne danske
lovgivning. FSR finder dette misvi-
sende, da en DBO udelukkende
kan tildele en beskatningsret, men
ikke i sig selv give hjemmel hertil.
Formuleringen i bemærkningerne
er ændret, således at det nu frem-
går, at det ikke alene skal være mu-
ligt efter DBO’en.
Afsnit 2.2.1 (artikel 9): FSR fore-
slår, at henvisningen til andre vil-
kår end dem, ”der gælder på et frit
marked”, ændres til andre vilkår
end dem, ”som kunne være opnået
mellem uafhængige parter”.
Formuleringen i bemærkningerne
er ændret.
Side 6 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FSR foreslår videre, at bemærknin-
gen om, at det andet land skal fo-
retage en ”passende nedsættelse”
af fortjenesten, ændres til, at det
andet land skal foretage en ”korre-
sponderende korrektion”.
OECD’s modeloverenskomst,
som er forlægget, anvender udtryk-
ket ”appropriate adjustment”.
Dette er i danske DBO’er ofte
oversat som ”passende regule-
ring”. Lovforslagets bemærkninger
er ændret i overensstemmelse her-
med.
Afsnit 2.2.1. (artikel 24): Det frem-
går af lovbemærkningerne, at et
land ”har dog ikke pligt til” at ud-
føre forvaltningsakter m.v., som
ville kunne afsløre forretningshem-
meligheder, eller som ville stride
mod almene interesser. FSR anta-
ger, at dette skal forstås sådan, at
et land ”må ikke” foretage de
nævnte handlinger. FSR foreslår
formuleringen ændret.
OECD’s modeloverenskomst,
som også her er forlægget, an-
vender følgende formulering: ”In
no case shall the provisions of (…)
be construed so as to impose on a
Contracting State the obliga-
tion…” (understregning tilføjet).
Dette er afspejlet i det afsnit, som
FSR henviser til.
Afsnit 3.2.3.3 (artikel 8): FSR øn-
sker bekræftet, at konventionens
artikel 8 ikke vil have betydning
for skatteydernes begrænsede skat-
tepligt efter selskabsskattelovens §
2, stk. 1, litra c, når beskatningen
skal nedsættes efter en DBO, også
selvom nedsættelsen ikke følger af
moder/datterselskabsforholdet i
DBO’en. FSR ønsker endvidere
bekræftet, at konventionens artikel
8 ikke har betydning for skattefri-
heden på udbytter modtaget af et
dansk moderselskab efter selskabs-
skattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.
Det kan bekræftes, at konventio-
nens artikel 8 ikke vil have betyd-
ning for skatteydernes begrænsede
skattepligt efter selskabsskattelo-
vens § 2, stk. 1, litra c. Efter den
nævnte bestemmelse omfatter
skattepligten ikke udbytter fra dat-
terselskabsaktier, når beskatningen
skal frafaldes eller nedsættes efter
EU’s moder/datterselskabsdirektiv
eller en DBO. Dette vil fortsat
være gældende. Konventionens ar-
tikel 8 ændrer ikke det forhold, at
der efter DBO’erne skal ske en
nedsættelse af udbytteskatten, også
når betingelserne for at anvende
bestemmelserne om en særligt lav
sats for udbytteskatten i mo-
der/datterselskabsforhold ikke er
opfyldt.
Side 7 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Det kan ligeledes bekræftes, at
konventionens artikel 8 ikke har
betydning for skattefriheden på
udbytter modtaget af et dansk mo-
derselskab efter selskabsskattelo-
vens § 13, stk. 1, nr. 2. Konventio-
nens artikel 8 regulerer kildelan-
dets adgang til at beskatte – ikke
bopælslandets.
Afsnit 3.2.4.2 (artikel 13): FSR øn-
sker uddybet, hvorfor valgmulig-
hed B ikke vælges, idet den ses at
være lempeligere for erhvervslivet.
Det er FSR’s vurdering, at en udvi-
delse af fast driftsstedsbegrebet på
dette punkt vil medføre et meget
begrænset skatteprovenu, men
ikke uvæsentlige administrative
omkostninger for erhvervslivet og
skattemyndighederne.
Som nævnt i bemærkningerne til
lovforslagets § 1 blev der ved op-
dateringen af OECD’s model for
DBO’er i 2017 indsat en bestem-
melse svarende til valgmulighed A.
Ved forhandlinger om nye eller
ved genforhandling af gældende
DBO’er tages der fra dansk side i
meget vid udstrækning udgangs-
punkt i OECD-modellen, jf. afsnit
4.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger. Bestemmelser sva-
rende til valgmulighed A vil her-
med komme til at indgå i grundla-
get for Danmarks fremtidige for-
handlinger om DBO’er. Det vil
være konsekvent og sikre ensartet-
hed i danske DBO’er, at samme
elementer også kommer til at
gælde bagudrettet i forhold til alle-
rede gældende DBO’er.
Afsnit 3.2.5.2. (artikel 17): FSR fo-
reslår at anvende udtrykket ”korre-
sponderende korrektion” i stedet
for ”tilsvarende regulering”.
Konventionen anvender udtrykket
”corresponding adjustment”. Det
anvendte udtryk ”tilsvarende regu-
lering” anses for at være en kor-
rekt oversættelse til dansk.
Side 8 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FSR har nedenstående bemærkninger til
lovforslagets specifikke bemærkninger.
Artikel 3 (transparente enheder):
FSR foreslår en præcisering af be-
mærkningerne til bestemmelsens
stk. 2.
Den foreslåede præcisering er fo-
retaget.
Artikel 4 (dobbeltdomicilerede en-
heder): FSR foreslår, at konventio-
nens artikel 4 ikke implementeres,
idet det foreslåede system med
gensidig aftaleprocedure efterlader
betydelig retsusikkerhed.
Spørgsmålet handler om den situa-
tion, at en juridisk person, f.eks. et
selskab, er fuldt skattepligtig til to
lande efter disse landes interne
lovgivning – eksempelvis fordi et
selskab er registreret i land A,
mens dets virkelige ledelse har sit
sæde i land B. Det skal i et sådant
tilfælde afgøres, om selskabet i
DBO’ens forstand er hjemmehø-
rende i land A eller land B. En per-
son (fysisk eller juridisk) kan i rela-
tion til en DBO kun være hjemme-
hørende i ét af de to lande.
Efter OECD-modellen, som
denne var affattet før 2017, ville en
sådan dobbeltdomicileret juridisk
person være hjemmehørende i det
af de to lande, hvor den virkelige
ledelse har sit sæde. Dette blev ved
2017-opdateringen af OECD-mo-
dellen ændret, således at de kom-
petente myndigheder skal afgøre
spørgsmålet ved gensidig aftale.
Ved afgørelsen skal der tages hen-
syn til såvel ledelsens sæde som
andre relevante kriterier. Ledelsens
sæde er hermed fortsat et krite-
rium – og et vigtigt kriterium –
men det er ikke længere det eneste
kriterium.
Side 9 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
I kommentarerne til OECD-mo-
dellen angives det som baggrund
for ændringen, at der har været et
antal sager om skatteundgåelse,
hvor dobbeltdomicilerede selska-
ber har været involveret.
Ved forhandlinger om nye eller
ved genforhandling af gældende
DBO’er tages der fra dansk side
som tidligere nævnt i meget vid
udstrækning udgangspunkt i
OECD-modellen. Det vil også her
være konsekvent og sikre ensartet-
hed i danske DBO’er, at samme
elementer kommer til at gælde
bagudrettet i forhold til allerede
gældende DBO’er.
Som nævnt vil ledelsens sæde fort-
sat være et vigtigt kriterium ved af-
gørelsen af, hvor en dobbeltdomi-
cileret juridisk person er hjemme-
hørende, og det vil være et krite-
rium, som man vil lægge stor vægt
på. Samtidig vil det dog blive mu-
ligt at vælge andre relevante krite-
rier, hvis det skulle vise sig nød-
vendigt for at forhindre omgåelse.
Artikel 7, stk. 3-5 (forhindring af
misbrug af aftaler): FSR foreslår, at
fortrydelsesparagraffen i de
nævnte stykker tilvælges. Hvis det
skønnes, at muligheden allerede
ligger inden for de kompetente
myndigheders kompetenceområde,
synes det naturligt, at der fastsæt-
tes retningslinjer for dette, så ens-
artet behandling sikres.
Som det fremgår af bemærknin-
gerne til de pågældende bestem-
melser, foreslås ”fortrydelsespara-
graffen” ikke tilvalgt. Dette sker
ud fra en opfattelse af, at den flek-
sibilitet, som bestemmelsen er ud-
tryk for, allerede ligger inden for
rammerne af almindelig skattefor-
valtningsvirksomhed hos de kom-
petente myndigheder.
Side 10 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Anvendelse af begrebet ”som så-
dant” i artikel 13 og 3: FSR henvi-
ser til to steder i lovbemærknin-
gerne, hvor der henholdsvis omta-
les et fast driftssted ”som sådant”
og et interessentskab ”som sådant”
og spørger, hvad dette dækker
over.
Ordene ”som sådant” er slettet de
to steder.
Danmarks forbehold efter artikel
28, stk. 2, vedr. dommer og offent-
liggørelse: FSR noterer sig, at Dan-
mark efter lovforslaget bl.a. skal
tage et forbehold, hvorefter den
anden part skal acceptere, at for-
manden for voldgiftspanelet skal
være dommer, og at Danmark kan
offentliggøre et resumé af afgørel-
ser truffet af voldgiftspanelet.
FSR foreslår, at dette forbehold
fjernes. Ønskes det opretholdt,
bør det som minimum ændres, så
det er i tråd med EU’s voldgiftsdi-
rektiv.
Forbeholdet opretholdes uændret i
sin helhed, jf. nedenstående kom-
mentarer.
Side 11 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Forbeholdet er iflg. FSR mere re-
striktivt end de tilsvarende regler i
EU’s voldgiftsdirektiv og kan virke
som en teknisk barriere for, at
voldgift overhovedet kan anven-
des. FSR citerer i denne forbin-
delse EU-direktivets artikel 8,
hvoraf det fremgår, at formanden
skal være dommer, ”(m)edmindre
andet aftales af de pågældende re-
præsentanter for hver kompetent
myndighed og de uafhængige højt
estimerede personer…”. Denne
mulighed findes ikke i forbeholdet,
som dette er formuleret, hvilket
iflg. FSR er en væsentlig og urime-
lig stramning i forhold til EU’s
voldgiftsdirektiv.
For så vidt angår den anden del af
forbeholdet gør FSR opmærksom
på, at det af voldgiftsdirektivets ar-
tikel 18 fremgår, at de berørte per-
soner ved en offentliggørelse kan
foretage indsigelser. En sådan mu-
lighed foreligger ikke efter forbe-
holdet, som således også på dette
punkt er udtryk for en stramning i
forhold til direktivet. Offentliggø-
relseselement findes betænkeligt,
da det kan have en afskrækkende
effekt for skatteyderne.
FSR beder afslutningsvis om en
redegørelse for, om Danmarks al-
mindelige regler for nedlæggelse af
forbud om offentliggørelse vil
finde anvendelse for skatteydere i
de tilfælde, hvor der er tale om of-
fentliggørelse efter endt voldgift.
Det er korrekt, at der i EU’s vold-
giftsdirektiv gives mulighed for at
aftale, at voldgiftspanelets for-
mand ikke skal være dommer, jf.
lovforslagets bemærkninger, hvor
indholdet af direktivets artikel 8,
stk. 6, er refereret. Det er ikke en
mulighed, som fra dansk side vil
blive udnyttet. Danmark lægger
tværtimod stor vægt på at sikre
voldgiftspanelernes uafhængighed.
Det sker ved at sikre, at forman-
den lever op til de krav om uaf-
hængighed, der gælder for dom-
mere.
Af voldgiftsdirektivets artikel 18,
stk. 3, 1. pkt., fremgår følgende:
”Hvis de kompetente myndighe-
der eller den pågældende berørte
person ikke giver deres samtykke
til offentliggørelsen af den endelige
afgørelse i sin helhed, offentliggør
de kompetente myndigheder et
sammendrag af den endelige afgø-
relse.” Forbeholdet går netop ud
på, at den anden part skal accep-
tere, at Danmark offentliggør et
sådant sammendrag.
Der er som ovenfor nævnt ikke
tale om offentliggørelse af en en-
delig afgørelse i sin helhed, men
alene om et resumé.
Side 12 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Forbehold, jf. artikel 19, stk. 12,
vedr. voldgift ved afgørelse fra kla-
geinstans eller domstol: Efter lov-
forslaget skal Danmark tage forbe-
hold efter konventionens artikel
19, stk. 12, litra a og b, således at
sager i de nævnte tilfælde ikke kan
undergives voldgift. Dette begrun-
des i lovforslaget med, at de kom-
petente myndigheder i Danmark
ikke har mulighed for at fravige af-
gørelser, der er truffet af en retsin-
stans eller af et administrativt
nævn, dvs. en klageinstans.
FSR finder denne begrundelse for-
virrende og i strid med Skattesty-
relsens holdning og citerer i denne
forbindelse forskellige afsnit fra
Juridisk Vejledning.
Der henvises til kommentarer til
høringssvar fra Plesner, som har
rejst et tilsvarende spørgsmål.
Forbehold jf. artikel 23, stk. 5 og
7, vedrørende fortrolighed: FSR
finder dette uhensigtsmæssigt og i
strid med formålet med voldgift.
FSR spørger til baggrunden for og
rækkevidden af dette forbehold.
Som anført i bemærkningerne til
lovforslaget anses fortrolighed for
at være af vital betydning for be-
handlingen af skattesager – ganske
som det gælder ved myndigheder-
nes behandling af skattesager in-
ternt i Danmark. Som ligeledes an-
ført i bemærkningerne medfører
brud på fortroligheden, at de ude-
stående spørgsmål, som ligger til
grund for voldgiftssagen og den
gensidige aftaleprocedure, forbli-
ver uløste.
Øvrige bemærkninger: FSR opfor-
drer til, at der tages så få forbehold
som muligt.
Der henvises til kommentarerne i
det ovenstående.
Side 13 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FSR opfordrer til, at der ikke stilles
for strenge krav til de oplysninger,
der skal forelægges for, at en sag
kan realitetsbehandles, jf. konven-
tionens artikel 19, stk. 10.
FSR ønsker bekræftet, at en skatte-
yder kan anmode om voldgift i si-
tuationer, hvor der anmodes om
løsning af en tvist efter den gensi-
dige aftaleprocedure lige inden 3-
årsfristens udløb, og hvor de kom-
petente myndigheder ikke kan nå
til enighed inden for 2-årsfristen,
dvs. på det 5. år efter en kendelse,
der har medført dobbeltbeskat-
ning.
Endelig ønsker FSR bekræftet, at
vedtagelse af lovforslagets bestem-
melser vedrørende voldgift eller
tilsvarende implementering af EU-
voldgiftsdirektivet medfører, at
voldgiftsklausulerne i Danmarks
DBO’er med Israel, Schweiz og Ja-
pan aktiveres.
Dette vurderes at være en korrekt
fortolkning.
Vedtagelse af lovforslaget vil ikke i
sig selv medføre, at voldgiftsklau-
sulerne med de nævnte lande akti-
veres. Efter vedtagelsen af lov-
forslaget skal ratifikationsprocedu-
ren sættes i værk, dvs. at et ratifika-
tionsinstrument skal deponeres
hos depositaren (OECD’s general-
sekretær). Konventionen vil være
gældende for Danmark tre måne-
der herefter.
Aktivering af voldgiftsklausulerne
med Israel, Schweiz og Japan vil
herefter bero på, om andre lande,
der har ratificeret konventionen,
har valgt voldgift, og om der er et
”match” med de valg, som Dan-
mark har truffet. Når dette er til-
fældet, vil de nævnte voldgiftsklau-
suler blive aktiveret.
Derimod medfører ikrafttrædelse
af EU-direktivet ikke, at klausu-
lerne aktiveres.
Side 14 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
I Israels tilfælde aktiveres vold-
giftsklausulen fra det tidspunkt,
hvor en tilsvarende bestemmelse i
en DBO mellem Danmark og et
tredjeland får virkning. EU’s vold-
giftsdirektiv ændrer ikke Dan-
marks DBO’er.
Det samme gælder for Schweiz’ og
Japans vedkommende. Dog skal
voldgiftsklausulerne i de to
DBO’er også aktiveres, når Dan-
mark har tilvejebragt sit interne
grundlag og procedurer for gen-
nemførelse af voldgiftsbestemmel-
serne. Dette sker ikke ved EU-di-
rektivet, da hverken Schweiz eller
Japan er medlemmer af EU.
Plesner Efter lovforslaget skal Danmark
tage forbehold efter konventio-
nens artikel 19, stk. 12, litra a og b,
således at sager i de nævnte til-
fælde ikke kan undergives voldgift.
Dette begrundes i lovforslaget
med, at de kompetente myndighe-
der i Danmark ikke har mulighed
for at fravige afgørelser, der er
truffet af en retsinstans eller af et
administrativt nævn, dvs. en klage-
instans.
Plesner er ikke enig i, denne be-
tragtning.
I forbindelse med L 28 i indevæ-
rende samling var det genstand for
drøftelse, om der burde etableres
lovhjemmel til, at den kompetente
myndighed kunne fravige en dom-
stolsafgørelse. Dette ville Skatte-
ministeren ikke at indføre. Det
Det fremgår af svaret på SAU L 28
– spørgsmål 18, at såfremt der ind-
føres en lovhjemmel til at fravige
domstolsafgørelser, vil dette med-
føre, at tvistbilæggelsesaftaler mel-
lem de danske og andre landes
skattemyndigheder hæves over de
Side 15 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
blev anført i forarbejderne, at
Kammeradvokaten vil blev instru-
eret om at anmode om berostil-
lelse af sagen med henblik på, at
procedurerne efter voldgiftsdirek-
tivet gennemføres. Dette må efter
Plesners opfattelse indebære, at af-
gørelser fra Landsskatteretten kan
fraviges.
Plesner gør gældende, at et forbud
mod voldgiftsbehandling hvis sa-
gen er afgjort af Landsskatteretten,
vil forringe skatteydernes retssik-
kerhed i alvorlig grad, da skatte-
danske domstole. Skatteministeren
tilkendegav i denne forbindelse, at
en sådan retstilstand ikke skulle
etableres i Danmark.
En sådan lovhjemmel ville endvi-
dere medføre, at den danske lov-
givning ville gå videre end det, der
følger af voldgiftsdirektivet, hvilket
ikke vil være i overensstemmelse
med regeringens ambition om at
undgå overimplementering.
Dette fastholdes, og derfor afvises
det – også i relation til konventio-
nen – at indføre en hjemmel til, at
domstolenes afgørelser kan fravi-
ges i forbindelse med voldgift.
Der er ikke i L 28 taget stilling til
spørgsmålet om mulighederne for
at fravige en afgørelse fra en admi-
nistrativ klageinstans efter natio-
nale danske regler. Voldgiftsdirek-
tivet indeholder alene regler for
den situation, hvor de kompetente
myndigheder er bundet af afgørel-
ser fra domstole og andre judicielle
myndigheder. De danske klage-
myndigheder anses ikke for omfat-
tet af begrebet ”andre judicielle
myndigheder”. Direktivet må der-
for forstås således, at de kompe-
tente myndigheder skulle kunne
fravige afgørelser fra disse klage-
myndigheder i sager, som behand-
les efter direktivet.
Lovforslagets bemærkninger er på
dette punkt ikke tilstrækkeligt nu-
ancerede. Det er efter konventio-
nen muligt at tage forbehold, såle-
des at en sag ikke skal undergives
voldgift, hvis en afgørelse om det
Side 16 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
yderne vil være afskåret fra at an-
vende de øvrige retsmidler, der
normalt er tilgængelige, herunder
syn og skøn i forbindelse med be-
handling ved Landsskatteretten.
Plesner gør gældende, at det vil
være helt naturligt, at det ikke blot
er Skattestyrelsens, men også
Landsskatterettens afgørelse, der
kan undergives voldgiftsbehand-
ling.
pågældende spørgsmål er truffet af
en domstol eller et administrativt
nævn. Imidlertid er konventionen
udformet sådan, at et forbehold vil
omfatte såvel afgørelser truffet af
en domstol som afgørelser truffet
af et administrativt nævn. Det er
efter konventionens ordlyd ikke
muligt at opsplitte forbeholdet, så-
ledes at det kun vil omfatte det ene
af de to typer sager. Dette betrag-
tes ikke som en hindring for, at en
afgørelse truffet af et administra-
tivt nævn vil kunne undergives
voldgift, når dette er muligt efter
national lovgivning.
Lovforslagets bemærkninger er
ændret i overensstemmelse her-
med.