Fremsat den 6. februar 2019 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Fremsat den 6. februar 2019 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v., lov om
leje af almene boliger og forskellige andre love
(Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af mulighed
for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger)
Børne- og Socialministeriet
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af
30. august 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1530 af 18.
december 2018, § 1 i lov nr. 1720 af 27. december 2018 og
§ 13 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 108 indsættes:
»§ 108 a. Boformer efter § 108, stk. 1, kan målrettes per-
soner under 35 år med henblik på at understøtte, at beboerne
kan leve et ungdomsliv.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan alene træffe afgørelse
om ophold i tilbud som nævnt i stk. 1 for personer under 35
år. Træffer en kommunalbestyrelse afgørelse om ophold i en
boform som nævnt i stk. 1, skal det fremgå af boligdoku-
mentet, at personen skal fraflytte tilbuddet inden det fyldte
35. år.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal, senest 6 måneder før
personen fylder 35 år, varsle personen om fraflytningen, jf.
stk. 2. Det gælder dog ikke, hvis personen tilkendegiver at
ville fraflytte boformen inden det fyldte 35. år.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder før
personens flytning fra et tilbud, jf. stk. 2, træffe afgørelse
om den fremtidige støtte til personen, herunder om ophold i
en boform efter denne lov eller i en anden bolig, der mod-
svarer personens behov, og som står i et rimeligt forhold til
personens betalingsevne. Kommunalbestyrelsens vurdering
af, hvorvidt en ny bolig modsvarer personens behov, skal
baseres på en udredning af personens behov gennemført ved
hjælp af voksenudredningsmetoden eller en lignende meto-
de.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal dække personens rime-
lige udgifter til flytning. Rimelige udgifter til flytning kan
omfatte udgifter til beboerindskud eller depositum og even-
tuelt forudbetalt leje, udgifter til flytning af møbler m.v.
samt udgifter til en sådan indretning af boligen, at den sva-
rer til indretningen i den fraflyttede bolig.«
2. Overskriften til kapitel 24 affattes således:
»Kapitel 24
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
over for alle voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne«.
3. Efter § 122 indsættes i kapitel 24 før overskriften før
§ 124:
»Husorden
§ 123. Lederen af et bo- eller dagtilbud efter denne lov
kan fastsætte en vejledende husorden, der angiver de nær-
mere regler og retningslinjer for ophold på bo- eller dagtil-
buddets fællesarealer.
Stk. 2. Beboerne i bo- eller dagtilbuddet og deres pårøren-
de skal inddrages i udarbejdelsen af en husorden efter stk. 1.
Stk. 3. Er der fastsat en husorden, jf. stk. 1, skal personer,
der har taget ophold i bo- eller dagtilbuddet, gøres bekendt
med denne.«
4. Overskriften før § 124 affattes således:
»Formål og anvendelsesområde«.
5. I § 124, stk. 1, ændres »dette afsnit« til: »§§ 124 b-137
d«.
Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2018-19
Børne- og Socialmin., j.nr. 2018-4775
CT000514
6. I § 124 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Anvendelse af magt og andre indgreb i selvbe-
stemmelsesretten må alene ske for at sikre personens om-
sorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fæl-
lesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
7. § 124, stk. 5, ophæves.
8. Før § 124 a indsættes:
»Målgruppe«.
9. I § 124 a, 1. pkt., ændres »§§ 124-137« til: »§§ 124 b-135
b«, »samt« ændres til: »eller«, og »§§ 125-129 a« ændres til:
»§§ 124 b-129 a«.
10. Efter § 124 a indsættes før overskriften før § 125:
»Fysisk guidning
§ 124 b. Personalet kan anvende fysisk guidning over for
personer som led i omsorgen, herunder for at sikre tryghed
og trivsel på bo- og dagtilbud. Fysisk guidning kan anven-
des
1) af hensyn til personen selv for at sikre dennes tryghed
og værdighed,
2) af hensyn til andre i situationer, hvor personens adfærd
er grænseoverskridende eller konfliktskabende, eller
3) i situationer, hvor en beboer på et bo- eller dagtilbud er
gået ind i en anden beboers egen bolig, uden at den an-
den beboer ønsker det.
Stk. 2. Fysisk guidning efter stk. 1 må ikke indebære fast-
holdelse.
Stk. 3. Fysisk guidning er ikke magtanvendelse eller et
indgreb i selvbestemmelsesretten. Der skal derfor ikke ske
registrering og indberetning efter § 135 a.
Afværgehjælp
§ 124 c. Personalet kan kortvarigt fastholde eller føre en
person væk fra en situation, når det er nødvendigt for at af-
værge, at vedkommende forårsager væsentlig ødelæggelse
af indbo eller andre værdier.
Fastholdelse m.v.
§ 124 d. Personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre
en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum,
når personen udviser en adfærd, der er til fare for den pågæl-
dende selv eller andre.
Stk. 2. Personer, over for hvem der er foretaget indgreb
efter stk. 1 for at forhindre den pågældende i at forlade boli-
gen eller et opholdsrum eller føre den pågældende tilbage til
boligen eller et opholdsrum, kan begære indgrebet indbragt
for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
Stk. 3. Begæring efter stk. 2 kan indgives af en pårørende,
en værge, en fremtidsfuldmægtig eller en anden repræsen-
tant for den person, som foranstaltningen vedrører, når den
person, som foranstaltningen vedrører, ikke selv er i stand til
at indgive begæring.«
11. Overskriften før § 125 affattes således:
»Særlige døråbnere«.
12. § 125, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.
13. I § 125, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 1«, og i stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 2, 2.
pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 1«, og »§ 127« ændres til:
»§§ 124 d eller 136 d«.
14. Overskriften før § 126, § 126, § 126 a, overskriften før
§ 127 og § 127 ophæves.
15. Efter § 128 indsættes før overskriften før § 129:
»Tryghedsskabende velfærdsteknologi
§ 128 a. Børne- og socialministeren nedsætter et råd, som
skal fremsætte en indstilling til børne- og socialministeren
om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi
der kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.
Stk. 2. Børne- og socialministeren fastsætter en forret-
ningsorden for rådet.
Stk. 3. Børne- og socialministeren fastsætter på baggrund
af rådets indstilling efter stk. 1 regler om, hvilke former for
tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter
afsnit VII i denne lov.
§ 128 b. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at
anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for en person i
en afgrænset periode, når der er risiko for personskade, og
forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at af-
værge denne risiko, jf. dog § 136 e.
Låsning og sikring af yderdøre og vinduer
§ 128 c. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at
låse eller på anden vis sikre yderdøre eller vinduer til en be-
boers egen bolig på botilbud i en afgrænset periode, når der
er risiko for, at beboeren vil forlade sin bolig og derved ud-
sætte sig selv eller andre for fare.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke omfatte aflåsning
af døre til botilbuddets indendørs fællesarealer.
Stk. 3. Der skal altid være mindst én uaflåst dør i beboe-
rens egen bolig.«
16. I § 129, stk. 1, ændres »stk. 2« til: »§ 136 f«.
17. § 129, stk. 2, 3 og 6, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
18. I § 129, stk. 5, der bliver stk. 3, udgår »og 2«.
19. I § 130 ændres »126 a, 127 og 128« til: »128, 128 b, 128
c og § 136 a, stk. 3,«, og nr. 1 ophæves.
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 1-3.
20. I § 131, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, nr. 1, ændres »§ 129«
til: »§ 129 eller § 136 f, stk. 3, 2. pkt.«
2
21. I § 132, stk. 1, nr. 1, ændres »tilbageholdelse i boligen
m.v. efter § 127« til: »fastholdelse m.v. efter §§ 124 d og
136 d«.
22. Overskriften før § 133 affattes således:
»Klageadgang«.
23. § 133 affattes således:
Ȥ 133. Klager over personalets anvendelse af reglerne i
§§ 124 b-124 d, § 136 a, stk. 1, og §§ 136 c-136 e kan ind-
bringes for kommunalbestyrelsen af den person, som foran-
staltningen vedrører.
Stk. 2. Klager over afgørelser truffet efter § 125,
§§ 128-128 c, § 136 a, stk. 3, § 137 b og § 137 c, stk. 2, kan
indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område af
den person, som afgørelsen vedrører.
Stk. 3. En pårørende, en værge, en fremtidsfuldmægtig el-
ler en anden repræsentant for den person, som foranstaltnin-
gen vedrører, kan indbringe en klage efter stk. 1 og 2, når
den person, som foranstaltningen eller afgørelsen vedrører,
ikke selv er i stand til at klage.«
24. I § 134, stk. 1, ændres »§§ 129 og 129 a« til: »§§ 129,
129 a og § 136 f, stk. 3, 2. pkt.,«
25. § 135 affattes således:
Ȥ 135. Ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger
efter, at klageren har fået meddelelse om Ankestyrelsens af-
gørelse, kan klageren kræve afgørelsen forelagt retten efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, når afgørelsen om-
handler optagelse i særlige botilbud efter §§ 129, 129 a eller
§ 136 f, stk. 3, 2. pkt.«
26. Efter § 135 indsættes efter overskriften før § 136:
»§ 135 a. Indgreb efter §§ 124 c-129 a, § 136 a, §§ 136
c-136 d og § 136 f skal registreres af det personale, som har
foretaget indgrebet, og indberettes til personalelederen. Per-
sonalelederen skal sørge for, at alle indberetninger bliver
sendt videre til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret
for tilbuddet til den pågældende person, jf. §§ 9 og 9 b i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område,
og til kommunalbestyrelsen i den kommune, der fører det
driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 148 a i denne lov
eller § 2 i lov om socialtilsyn.
Stk. 2. Har indgrebet fundet sted på et kommunalt eller re-
gionalt tilbud, skal personalelederen endvidere orientere den
kommunale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen.
Stk. 3. Personalelederen skal jævnligt orientere personens
pårørende, fremtidsfuldmægtige, værge eller anden repræ-
sentant om, hvilke indgreb der er foretaget over for perso-
nen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde handleplaner
i overensstemmelse med § 141 for personer, for hvem der
foretages indgreb som nævnt i stk. 1.
Bemyndigelser
§ 135 b. Børne- og socialministeren fastsætter nærmere
regler om iværksættelse af foranstaltninger, registrering,
indberetning og udarbejdelse af handleplaner efter bestem-
melserne i kapitel 24, 24 a og 24 b.
Stk. 2. Børne- og socialministeren fastsætter nærmere reg-
ler om udpegning af advokater, der yder hjælp i sager efter
§§ 124 d, 129, 129 a og 136 d, og om advokaternes medvir-
ken ved sagens behandling, jf. § 132.«
27. Overskriften før § 136 og § 136 ophæves og i stedet ind-
sættes:
»Kapitel 24 a
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, som ikke er en konsekvens af demens eller
anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse
Målgruppe
§ 136. Bestemmelserne i dette kapitel gælder for personer
med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som
ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende
mental svækkelse, der får personlig og praktisk hjælp eller
socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling
efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og
104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter § 136
a. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne
faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktions-
evne.
Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer
§ 136 a. Personalet kan kortvarigt fastholde en person i
personlige hygiejnesituationer, når dette er nødvendigt for at
sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdighed.
Stk. 2. Personalelederen skal på baggrund af indberetnin-
gen, jf. § 135 a, stk. 1, vurdere, om der er behov for at an-
mode kommunalbestyrelsen om at træffe afgørelse om tilla-
delse til kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituatio-
ner, jf. stk. 3. Er der anvendt kortvarig fastholdelse efter stk.
1 mere end én gang inden for 6 måneder over for den pågæl-
dende person, er personalelederen forpligtet til at anmode
kommunalbestyrelsen om en sådan afgørelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra
personalelederen, jf. stk. 2, træffe en tidsbegrænset afgørelse
om, at personalet kortvarigt kan fastholde en person i per-
sonlige hygiejnesituationer, når dette er nødvendigt for at
sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdighed. Det skal
samtidig gennem handleplanen, jf. § 135 a, stk. 4, søges sik-
ret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i
fremtiden kan undgås.
Kapitel 24 b
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk
3
funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden
erhvervet og fremadskridende mental svækkelse
Målgruppe
§ 136 b. Bestemmelserne i dette kapitel gælder for perso-
ner med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,
som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende
mental svækkelse, der får personlig og praktisk hjælp eller
socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling
efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og
104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 136
c-136 f. Det er en forudsætning, at der foreligger den for-
nødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske
funktionsevne.
Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer
§ 136 c. Personalet kan kortvarigt fastholde en person i
personlige hygiejnesituationer, når dette er nødvendigt for at
sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdighed.
Stk. 2. Det skal gennem handleplanen, jf. § 135 a, stk. 4,
søges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituati-
oner i fremtiden kan undgås.
Fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller
meget konfliktskabende adfærd
§ 136 d. Personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre
en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum,
hvis det er nødvendigt for at sikre en eller flere andres tryg-
hed, værdighed og sikkerhed, når personen udviser en ad-
færd, der er meget grænseoverskridende eller meget kon-
fliktskabende i forhold til de øvrige personer på bo- og dag-
tilbuddet, eller i situationer, hvor en beboer på et bo- eller
dagtilbud er gået ind i en anden beboers egen bolig, uden at
den anden beboer ønsker det.
Stk. 2. Personer, over for hvem der er foretaget indgreb
efter stk. 1 for at forhindre den pågældende i at forlade boli-
gen eller et opholdsrum eller føre den pågældende tilbage til
boligen eller et opholdsrum, kan begære indgrebet indbragt
for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
Stk. 3. Begæring efter stk. 2 kan indgives af en pårørende,
en værge, en fremtidsfuldmægtig eller en anden repræsen-
tant for den person, som foranstaltningen vedrører, når den
person, som foranstaltningen vedrører, ikke selv er i stand til
at indgive begæring.
Tryghedsskabende velfærdsteknologi
§ 136 e. Personalet kan som led i omsorgen anvende tryg-
hedsskabende velfærdsteknologi for at sikre personens tryg-
hed, værdighed og omsorg, medmindre den pågældende
modsætter sig anvendelsen.
Stk. 2. For personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt,
der omfatter forhold efter stk. 1, og som er sat i kraft, jf. § 7,
stk. 1, i lov om fremtidsfuldmagter, kan fremtidsfuldmægti-
gen modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende vel-
færdsteknologi efter stk. 1. For personer, for hvem der er be-
skikket en værge efter værgemålsloven, som omfatter for-
hold efter stk. 1, kan værgen modsætte sig anvendelsen af
tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1.
Stk. 3. Anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknolo-
gi er ikke magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmel-
sesretten, medmindre den pågældende person, dennes frem-
tidsfuldmægtige eller dennes værge modsætter sig, jf. stk. 1
og 2. Der skal derfor ikke ske registrering og indberetning
efter § 135 a.
Stk. 4. Den pågældende person, dennes fremtidsfuldmæg-
tige eller dennes værge skal forud for anvendelsen af tekno-
logierne informeres om brugen af disse.
Stk. 5. Modsætter den pågældende person, dennes frem-
tidsfuldmægtige eller dennes værge sig, kan kommunalbe-
styrelsen træffe afgørelse om anvendelse af tryghedsskaben-
de velfærdsteknologi, jf. § 128 b. Afgørelsen kan gøres tids-
ubegrænset. I forbindelse med afgørelsen skal fremtidsfuld-
mægtigen og værgen høres over kommunalbestyrelsens vur-
dering.
Optagelse i særlige botilbud uden samtykke
§ 136 f. For personer, der ikke modsætter sig flytning,
men som mangler evnen til at give informeret samtykke til
en flytning, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om
optagelse i et bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrelsens
indstilling tiltrædes af den værge, Familieretshuset har be-
skikket, jf. § 131, stk. 4, eller tiltrædes af fremtidsfuldmæg-
tigen, for personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, der
omfatter dette forhold, og som er sat i kraft, jf. § 7, stk. 1, i
lov om fremtidsfuldmagter, når
1) ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet
for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp,
og
2) det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at
være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.
Stk. 2. Det skal indgå i kommunalbestyrelsens vurdering
efter stk. 1, hvis en eventuel ægtefælle, samlever eller anden
pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp
til og opsyn med den person, som kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse om efter stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan
påklages til Familieretshuset. Kan kommunalbestyrelsens
indstilling ikke tiltrædes af værgen eller fremtidsfuldmægti-
gen efter stk. 1, indstiller kommunalbestyrelsen til
Familieretshuset at træffe afgørelse om optagelse eller flyt-
ning til et bestemt botilbud efter stk. 1.
Stk. 4. Modsætter personen sig flytning, vil optagelse i et
særligt botilbud uden samtykke ikke kunne ske efter stk. 1,
men efter § 129, stk. 1.«
28. Overskriften før § 137 ophæves.
29. § 137 ophæves.
30. Overskriften før § 137 a affattes således:
4
»Kapitel 24 c
Regulering af besøgsrestriktioner m.v.«
31. Overskriften til kapitel 24 a ophæves og i stedet indsæt-
tes:
»Kapitel 24 d
Fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v.«
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018,
som ændret ved § 8 i lov nr. 1430 af 5. december 2018, § 9 i
lov nr. 1526 af 18. december 2018, § 61 i lov nr. 1705 af 27.
december 2018, § 14 i lov nr. 1711 af 27. december 2018 og
§ 12 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, foretages følgende
ændring:
1. § 73, stk. 1, nr. 1, ophæves.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.
§ 3
I lov nr. 649 af 8. juni 2017 om tilkøb af
socialpædagogisk ledsagelse under ferie foretages følgende
ændringer:
1. I § 7 indsættes efter »når«: »personen udviser en adfærd,
der er til fare for den pågældende selv eller andre.«, og nr. 1
og 2 ophæves.
2. I § 8 ændres »undtagelsesvis for en afgrænset periode an-
vende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis det-
te må anses for en absolut nødvendighed for at varetage om-
sorgspligten i personlig hygiejne-situationer« til: »kortvarigt
fastholde en person i personlige hygiejnesituationer, når det-
te er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed el-
ler værdighed«.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
§ 4
I lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 423 af 30. april 2018, som ændret ved
§ 9 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, foretages følgende
ændring:
1. I § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, ændres »124-136« til: »123-136
f«.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
§ 5
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1116 af 2. oktober 2017, som ændret bl.a. ved § 20 i lov nr.
688 af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 1544 af 19. december 2017
og senest ved lov nr. 1322 af 27. november 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at et antal al-
mene plejeboliger, jf. stk. 2, fremover udlejes til personer
under 35 år. Boligerne skal ligge samlet i en bebyggelse og
kunne understøtte, at de pågældende kan leve et ungdoms-
liv.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
2. I § 54 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Almene plejeboliger, jf. § 5, stk. 6, skal anvises til
personer under 35 år. Boligorganisationen påser, at lejeren
fraflytter boligen, inden lejeren fylder 35 år. Opsigelse og
anvisning af anden bolig til lejeren skal ske efter § 85, stk.
4, og § 86, stk. 8, 1. pkt., i lov om leje af almene boliger.
Kommunalbestyrelsens vurdering af, hvorvidt en ny bolig
modsvarer lejerens behov, skal bl.a. baseres på en udredning
af lejerens behov gennemført ved hjælp af voksenudred-
ningsmetoden eller en lignende metode.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
3. I § 55, stk. 8, ændres »§ 54, stk. 4« til: »§ 54, stk. 5«.
4. Efter § 56 indsættes:
Ȥ 56 a. Kommunalbestyrelsen afholder rimelige udgifter
til flytning for borgere, som er opsagt efter § 85, stk. 4, i lov
om leje af almene boliger. Rimelige udgifter til flytning kan
omfatte udgifter til beboerindskud eller depositum og even-
tuelt forudbetalt leje, udgifter til flytning af møbler m.v.
samt udgifter til en sådan indretning af boligen, at den sva-
rer til indretningen i den fraflyttede bolig. Kommunalbesty-
relsen kan afholde udgifter som nævnt i 2. pkt., hvis en bor-
ger, som er anvist efter § 54, stk. 4, fraflytter en bolig uden
at være opsagt.«
5. I § 57, stk. 1 og 2, ændres »§ 54, stk. 3 og 4« til: »§ 54,
stk. 3-5«, og i § 57, stk. 3, ændres »§ 54, stk. 4« til: »§ 54,
stk. 5«.
6. I § 58, stk. 1, ændres »§ 54, stk. 3 og 4« til: »§ 54, stk.
3-5«.
7. I § 58 c, 1. pkt., indsættes efter »54,«: »56 a,«.
8. I § 58 c, 1. pkt., ændres »samt afgørelser om opsigelse ef-
ter § 62 a, stk. 4,« til: », afgørelser om opsigelse efter § 62 a,
stk. 4, og afgørelser om kommunens afholdelse af istandsæt-
telsesudgifter efter § 74 a samt kommunalbestyrelsens afgø-
relse om anvisning til anden bolig efter § 86, stk. 8, 1. pkt., i
lov om leje af almene boliger«.
9. Efter § 74 indsættes:
Ȥ 74 a. Kommunalbestyrelsen afholder udgifter til
istandsættelsesarbejde i almene plejeboliger, når skader er
forvoldt af en lejer med en psykisk eller fysisk funktions-
nedsættelse eller særlige sociale problemer, der hindrer den
5
pågældende i at leve op til pligten til at behandle det lejede
forsvarligt, jf. § 78 i lov om leje af almene boliger.«
10. I § 140 stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »§ 5, stk. 6« til: »§ 5,
stk. 7«.
§ 6
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
228 af 9. marts 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 662
af 8. juni 2016, § 2 i lov nr. 1322 af 27. november 2018 og
senest ved § 36 i lov nr. 1711 af 27. december 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I § 4 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Ved udlejning af en bolig i et tilbud for personer
under 35 år, der er anvist lejeren af kommunalbestyrelsen
efter § 54, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., finder be-
stemmelserne i denne lovs §§ 39 og 40 og kapitel 12 ikke
anvendelse.«
2. I § 85 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Udlejeren skal opsige en lejeaftale vedrørende en
bolig i et tilbud for personer under 35 år, der er anvist lejer-
en af kommunalbestyrelsen efter § 54, stk. 4, i lov om al-
mene boliger m.v., med den virkning, at lejeaftalen udløber,
inden lejeren fylder 35 år. Er udlejeren en anden end kom-
munalbestyrelsen, skal opsigelse efter 1. pkt. ske, når kom-
munalbestyrelsen anmoder herom.«
3. I § 86 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Opsigelse efter § 85, stk. 4, kan kun ske, når lejer-
en senest 3 måneder inden opsigelsesvarslets udløb, jf. § 88,
stk. 1, 2. pkt., af kommunalbestyrelsen anvises en anden
passende bolig, der modsvarer lejerens behov. Den anviste
bolig skal være til lejerens rådighed fra det tidspunkt, hvor
lejeaftalen ophører. Anvises lejeren en anden bolig senere
end 3 måneder inden opsigelsesvarslets udløb, udløber leje-
tiden 3 måneder efter, at tilbuddet om en anden bolig er
kommet frem til lejeren. Det skal endvidere fremgå af udle-
jerens opsigelse, at kommunalbestyrelsen tilbyder at afholde
de udgifter, der er forbundet med flytningen, jf. § 56 a i lov
om almene boliger.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
4. I § 87 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på en lejeaftale
vedrørende en bolig i et tilbud for personer under 35 år, jf.
§ 5, stk. 6, i lov om almene boliger m.v. For en sådan bolig
skal det fremgå af lejeaftalen, at lejeforholdet ophører ved
udlejerens opsigelse efter § 85, stk. 4. Indholdet af § 85, stk.
4, skal fremgå af lejeaftalen.«
5. I § 88, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Ved opsigelse efter § 85, stk. 4, er opsigelsesvarslet 6
måneder.«
2. pkt. bliver herefter 3. pkt.
6. I § 89, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Opsiges en lejer af en bolig i et tilbud for personer
under 35 år, jf. § 5, stk. 6, i lov om almene boliger m.v., reg-
nes fristen for lejerens fremsættelse af skriftlig indsigelse ef-
ter 1. pkt. dog først fra det tidspunkt, hvor lejeren har fået
anvist en anden bolig.«
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 128 a i lov om social service, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 15, træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 3. § 108 a, stk. 2-5, i lov om social service, som affat-
tet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder alene anvendelse for per-
soner, der tager ophold i et botilbud efter § 108 a, stk. 1, ef-
ter denne lovs ikrafttræden.
Stk. 4. Denne lovs § 6 finder alene anvendelse på lejeafta-
ler for beboere i almene plejeboliger målrettet unge, der ind-
gås efter lovens ikrafttræden.
§ 8
Børne- og socialministeren fremsætter forslag om revi-
sion af § 1, nr. 2-31, i folketingsåret 2023-24.
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Husorden
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Formål, anvendelsesområde og målgruppe
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Forholdet til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile
2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Fysisk guidning
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Afværgehjælp
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Fastholdelse m.v.
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Tryghedsskabende velfærdsteknologi
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
2.7. Låsning og sikring af yderdøre og vinduer
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.7.3. Den foreslåede ordning
2.8. Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.8.3. Den foreslåede ordning
2.9. Registrering og indberetning
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.9.3. Den foreslåede ordning
2.10. Klageadgang
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.10.3. Den foreslåede ordning
2.11. Målretning af botilbud til unge
2.11.1. Gældende ret
2.11.1.1. Lov om almene boliger m.v.
2.11.1.2. Lov om leje af almene boliger
2.11.1.3. Lov om social service
2.11.2. Børne- og Socialministeriets og Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser
2.11.3. Den foreslåede ordning
2.12. Kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger
7
2.12.1. Gældende ret
2.12.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser
2.12.3. Den foreslåede ordning
2.13. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.13.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
2.13.1.1. Artikel 5 og artikel 2 i 4. tillægsprotokol
2.13.1.2. Artikel 8
2.13.2. FN’s Handicapkonvention
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget består af to dele. Den ene del vedrører ændrin-
ger i servicelovens magtanvendelsesregler, og den anden del
vedrører ændringer i reglerne om botilbud efter serviceloven
og almene plejeboliger efter almenboligloven.
Den del af lovforslaget, der vedrører magtanvendelse, frem-
sættes som led i udmøntningen af de to aftaler om revision
af reglerne om magtanvendelse, som blev indgået den 31.
august 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti.
Voksne mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne har ret til selvbestemmelse, privatliv og per-
sonlig integritet. Over for disse grundlæggende rettigheder
står kommunernes forpligtelse til at sikre omsorg, værdig-
hed og tryghed for denne gruppe af borgere, som ikke kan
tage vare på sig selv eller overskue konsekvenserne af deres
egne handlinger, og som ofte ikke vil være i stand til at give
et informeret samtykke til pleje- og omsorgsindsatserne i lov
om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. au-
gust 2018 med senere ændringer (herefter serviceloven).
Formålet med denne del af lovforslaget er at give kommu-
nerne de bedst mulige rammer for at varetage omsorgsplig-
ten over for voksne mennesker med betydelig og varigt ned-
sat psykisk funktionsevne, herunder mennesker med de-
mens.
Det bemærkes, at det er et grundlæggende princip for magt-
anvendelse, at magt først kan anvendes, når det har vist sig
umuligt at løse den pågældende situation med en social-
pædagogisk indsats. Dette gælder i dag og vil også gælde
fremover.
Baggrunden for denne del af lovforslaget er, at der som et
initiativ i regeringens nationale demenshandlingsplan 2025 i
2017 blev gennemført et serviceeftersyn af servicelovens
magtanvendelsesregler. Serviceeftersynet blev foretaget af
en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Børne- og
Socialministeriet (formand), Sundheds- og Ældreministeriet,
Ankestyrelsen og Socialstyrelsen/VISO (den nationale Vi-
dens- og Specialrådgivningsorganisation). Finansministeriet
og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet deltog også i
arbejdet.
Som et led i vidensindsamlingen indhentede arbejdsgruppen
relevant viden fra forskere og praktikere på området. Derud-
over blev der nedsat en referencegruppe sammensat af re-
præsentanter fra en række interesseorganisationer. Endelig
gennemførte Ankestyrelsen som en del af serviceeftersynet
et praksistjek af de udfordringer og dilemmaer, som pleje-
personalet oplever i det daglige arbejde, når de skal drage
omsorg for målgruppen for magtanvendelsesreglerne, herun-
der udfordringerne i praksis i forhold til at vurdere, hvornår
der er tale om et tvangsmæssigt indgreb.
Serviceeftersynet viste, at de gældende magtanvendelsesreg-
ler er uklare og svære at anvende, og at de i praksis kan væ-
re en barriere for, at personalet kan yde den nødvendige om-
sorg og beskyttelse over for borgerne i de situationer, hvor
gængse socialpædagogiske indsatser ikke slår til. Det er så-
ledes uklart for personalet, hvad de må gøre som led i vare-
tagelsen af den almindelige omsorg, og hvornår der er tale
om et indgreb i selvbestemmelsesretten. Serviceeftersynet
mundede ud i en afrapportering, som blev offentliggjort i
marts 2018, og som indeholder en række anbefalinger til
ændring af magtanvendelsesreglerne.
Med afsæt i anbefalingerne fra serviceeftersynet forhandlede
børne- og socialministeren og ældreministeren i foråret og
sommeren 2018 med Folketingets partier om ændringer i
servicelovens magtanvendelsesregler. Den 31. august 2018
blev der indgået to politiske aftaler om revision af servicelo-
vens magtanvendelsesregler, jf. ovenfor. Den ene aftale
vedrører magtanvendelsesreglerne på handicapområdet,
mens den anden aftale vedrører magtanvendelsesreglerne på
demensområdet.
Aftalepartierne er bl.a. enige om, at der skal etableres en
klar hjemmel til at fastsætte vejledende husordener, ligesom
8
der skal skabes en klar hjemmel til at anvende fysisk guid-
ning af borgere som led i varetagelsen af den daglige om-
sorg. Aftalepartierne er endvidere enige om, at der skal etab-
leres hjemmel til, at personalet i en række forskellige situati-
oner kan anvende magt uden forudgående afgørelse fra
kommunalbestyrelsen. Aftalepartierne er også enige om, at
der skal etableres hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan
træffe afgørelse om aflåsning eller sikring af yderdøre og
vinduer til en beboers egen bolig på botilbud. Derudover er
aftalepartierne enige om i højere grad at fremtidssikre reg-
lerne om brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi.
Aftalepartierne er enige om vigtigheden af, at ledere og
medarbejdere har et godt kendskab til reglerne og er op-
mærksomme på vigtigheden af altid at afprøve socialpæda-
gogiske og andre mindre indgribende indsatser, før de griber
til anvendelse af magt eller andre indgreb i selvbestemmel-
sesretten. Der er derfor i satspuljeaftalen for 2019-2022 af-
sat 3,9 mio. kr. til en række tiltag, som skal understøtte ud-
dannelse og kompetenceudvikling, for at sikre et godt og
bredt kendskab til de nye regler blandt ledere og personale.
Aftalepartierne er enige om, at der skal foretages en evalue-
ring af de nye regler. Der er i satspuljeaftalen for 2019-2022
afsat 1,2 mio. kr. hertil. I perioden fra de nye reglers ikraft-
træden frem til evalueringen mødes aftalepartierne en gang
årligt eller oftere, hvis børne- og socialministeren finder det
nødvendigt, til en politisk statusdrøftelse.
Den del af lovforslaget, der vedrører botilbud og almene bo-
liger, fremsættes som led i udmøntningen af aftalen om mål-
retning af botilbud til unge samt om kommunal dækning af
skader forvoldt af lejere i almene boliger, som blev indgået
den 31. august 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokrati-
et, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og So-
cialistisk Folkeparti.
Formålet med denne del af lovforslaget er at give mulighed
for at målrette botilbud til unge samt for at dække skader
forvoldt af lejere i almene plejeboliger.
Baggrunden for denne del af lovforslaget er, at regeringen i
forbindelse med kommuneøkonomiaftalen for 2018 for-
pligtede sig til at søge Folketingets opbakning til en række
tiltag, der skulle give kommunerne mere fleksible rammer
for anvendelsen af botilbud og almene plejeboliger.
Med afsæt i kommuneøkonomiaftalen forhandlede børne-
og socialministeren med bistand fra Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet i foråret og sommeren 2018 med Folke-
tingets partier om ændringer i reglerne om botilbud og al-
mene boliger. Den 31. august 2018 blev der indgået politisk
aftale om målretning af botilbud til unge samt om kommu-
nal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger, jf.
ovenfor.
Aftalepartierne er for det første enige om, at man som ung
skal have mulighed for at leve et ungdomsliv, også når man
har behov for at bo på et botilbud eller i en almen plejebolig
pga. nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. Aftalepartier-
ne er på den baggrund enige om at indføre mulighed for, at
kommunerne kan betinge ophold på et længerevarende bo-
tilbud eller i en almen plejebolig af, at borgeren fraflytter,
inden personen fylder 35 år.
Aftalepartierne er derudover enige om, at det ikke er hen-
sigtsmæssigt, at kommunerne i dag ikke har mulighed for at
dække udgifter til istandsættelsesarbejde i almene plejeboli-
ger, når skader er forvoldt af en lejer med en psykisk eller
fysisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer.
Aftalepartierne er på den baggrund enige om at indføre en
bestemmelse om, at kommunerne skal afholde udgifter til
istandsættelsesarbejde i almene plejeboliger, når skader er
forvoldt af en lejer med en psykisk eller fysisk funktions-
nedsættelse eller særlige sociale problemer, som hindrer den
pågældende i at leve op til pligten til at behandle det lejede
forsvarligt.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Husorden
2.1.1. Gældende ret
Efter § 40 i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1116 af 2. oktober 2017 (herefter almenboligloven),
fastsætter en almen boligafdeling på et afdelingsmøde en
husorden for afdelingen. Husordensreglerne danner sammen
med lejekontrakten, vedtægterne og vedligeholdelsesregle-
mentet for afdelingen de grundlæggende retslige regler for
aftalen mellem udlejer og beboerne i almene boliger. Reg-
lerne gælder også for almene ældreboliger ejet af en kom-
mune, region eller selvejende almene ældreboliger. Dog
gælder det, at der ikke fastsættes vedtægter for almene æl-
dreboliger ejet af en kommune eller region. Husordensreg-
lerne indeholder normalt regler for beboernes adfærd og an-
vendelse af boligerne og deres fællesarealer og udgør såle-
des de grundlæggende leveregler for at sikre et velfungeren-
de beboerfælleskab i afdelingen. Husordenens regler er bin-
dende, og overtrædelse af dem kan medføre sanktioner over
for beboerne.
Serviceloven indeholder ikke regler om fastsættelse af hus-
orden på bo- og dagtilbud for voksne efter serviceloven. Det
er imidlertid almindeligt antaget, at sådanne tilbud har hjem-
mel i anstaltsanordninger til at fastsætte generelle forskrif-
ter, herunder ordensforskrifter, der skal være gældende i til-
buddet, og som har til formål at sikre tilbuddets overordnede
funktion. Det følger af almindelige anstaltsbetragtninger, at
ordensreglerne skal være båret af saglige hensyn og ikke må
gå videre end nødvendigt af hensyn til tilbuddets formål og
virke.
Derudover gælder almindelige forvaltningsretlige grundsæt-
ninger, herunder at husordener skal være proportionale, og
at forskelsbehandling skal være sagligt begrundet. Endelig
gælder frihedsrettighederne i grundloven og Den Europæ-
iske Menneskerettighedskonvention også for personer med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Disse sæt-
9
ter grænser for, hvordan tilbuddene kan regulere beboernes
forhold. Regler, der fastsættes som led i opholdet på tilbud-
det, må ikke udgøre en uforholdsmæssig begrænsning i be-
boernes rettigheder.
2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen for serviceeftersynet af magtanvendelses-
reglerne fandt, at de gældende magtanvendelsesregler ikke
tager tilstrækkeligt hensyn til fællesskabet og de andre be-
boere i bo- og dagtilbuddet og til personalet. Arbejdsgrup-
pen bemærkede, at det er vigtigt med et styrket fokus på kol-
lektive rettigheder, fordi én persons rettigheder kan betyde
en indskrænkning i en anden persons rettigheder. Fastsættel-
se af vejledende husordener kan være med til at tilvejebrin-
ge dette styrkede fokus. Arbejdsgruppen konkluderede i den
forbindelse, at det af hensyn til fællesskabet er hensigtsmæs-
sigt, at det tydeliggøres i lovgivningen, at der kan fastsættes
en husorden, der udstikker retningslinjer for den fælles dag-
ligdag på det enkelte bo- og dagtilbud.
Børne- og Socialministeriet kan tiltræde arbejdsgruppens
anbefaling. Ministeriet finder endvidere, at en husorden kan
medvirke til at forebygge magtanvendelser, da den gør ret-
ningslinjerne for ophold på bo- eller dagtilbuddets fælles-
arealer tydelige for borgere, pårørende og personale.
Endeligt finder ministeriet det hensigtsmæssigt at lovfæste
adgangen til at fastsætte husordener for at sikre, at der ikke i
husordener fastsættes regler, som går videre, end hvad for-
målet tilsiger, og som derfor ikke er lovlige.
Ministeriet vurderer på den baggrund, at de retlige rammer
for bo- og dagtilbuddenes anvendelse af og adgang til at
fastsætte husordener bør fastsættes ved lov med henblik på
at styrke beboernes retssikkerhed.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det præciseres i serviceloven, at lederen af et
bo- eller dagtilbud efter serviceloven kan fastsætte en husor-
den, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for op-
hold på bo- eller dagtilbuddets fællesarealer.
Det er kun bo- og dagtilbud, hvor der opholder sig borgere
med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som
f.eks. mennesker med udviklingshæmning eller demens, der
vil være omfattet af bestemmelsen. Hermed menes f.eks.
midlertidige boformer efter servicelovens § 107, længereva-
rende boformer efter servicelovens § 108, plejehjem o. lign.
efter servicelovens § 192 og andre tilsvarende boformer,
hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er fast tilknyt-
tet personale. Almene plejeboliger efter almenboliglovens
§ 5, stk. 2, vil derimod ikke være omfattet af bestemmelsen,
da disse boformer er omfattet af reglerne i almenboliglovens
§ 40, hvorefter der fastsættes husordener, jf. afsnit 2.1.1.
Med dagtilbud menes beskyttet beskæftigelse efter service-
lovens § 103, aktivitets- og samværstilbud efter servicelo-
vens § 104 og aflastningstilbud efter servicelovens § 84.
Det pågældende bo- eller dagtilbud er omfattet af bestem-
melsen, uanset om det drives af kommunen, regionen eller
af en privat leverandør.
Husordenerne vil alene være vejledende. Det betyder, at de
ikke kan danne grundlag for magtanvendelse eller andre ind-
greb i selvbestemmelsesretten over for borgerne. Husorde-
nerne vil endvidere alene gælde på tilbuddets fællesarealer
og dermed ikke i den del af bo- eller dagtilbuddet, der er be-
boernes egne boliger.
Ved fastsættelse af husordener vil proportionalitetsprincip-
pet skulle overholdes. Således må de regler, der fastsættes i
husordenen, ikke indsnævre den personlige frihed eller pri-
vatlivets fred uforholdsmæssigt eller på anden måde være
byrdefulde.
Rammerne i husordenen skal tage højde for, at mennesker
med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne kan
have særlige udfordringer i forhold til at kunne leve op til en
husorden.
Beboerne i det bo- eller dagtilbud, som husordenen gælder
for, og deres pårørende skal inddrages i udarbejdelsen af
den. Personer, der har taget ophold i bo- eller dagtilbuddet,
skal gøres bekendt med husordenen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede §
123, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
2.2. Formål, anvendelsesområde og målgruppe
2.2.1. Gældende ret
Ifølge servicelovens § 124, stk. 1, er formålet med magtan-
vendelsesreglerne at begrænse magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige.
Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at disse indgreb al-
drig må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.
Efter servicelovens § 124, stk. 2, skal kommunen, forud for
enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbe-
stemmelsesretten, foretage, hvad der er muligt for at opnå
personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstalt-
ning.
Det fremgår af servicelovens § 124, stk. 3, at anvendelse af
magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået, og
at mindre indgribende foranstaltninger skal anvendes, så-
fremt disse er tilstrækkelige.
Ifølge servicelovens § 124, stk. 4, skal magtanvendelse udø-
ves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mu-
lig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværen-
de, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller
ulempe.
Efter servicelovens § 124 a gælder reglerne i servicelovens
§§ 124-137 for personer med betydelig og varigt nedsat psy-
kisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt
socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87,
10
behandling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller aktive-
rende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, og som ikke
samtykker i en foranstaltning efter servicelovens magtan-
vendelsesregler. Det er en forudsætning, at der foreligger
den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psyki-
ske funktionsevne. Reglerne gælder således som udgangs-
punkt, når personalet giver hjælp efter ovennævnte bestem-
melser i serviceloven uanset boform. Dvs. også borgere i
eget hjem, dvs. borgere, som ikke bor i et botilbud, en pleje-
bolig, friplejebolig, på plejehjem eller i andre tilsvarende
boligenheder, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der
er fast tilknyttet personale.
2.2.1.1. Forholdet til lov om anvendelse af tvang ved soma-
tisk behandling af varigt inhabile
Lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved so-
matisk behandling af varigt inhabile omfatter tvang i forbin-
delse med gennemførelsen af sundhedsfaglig somatisk be-
handling af patienter, der er fyldt 15 år, og som varigt mang-
ler evnen til at give informeret samtykke til behandling, jf. §
18 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. fe-
bruar 2018. Lov om anvendelse af tvang ved somatisk be-
handling af varigt inhabile adskiller sig således fra service-
loven ved ikke at omfatte tvang i forbindelse med pleje og
omsorg.
Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af va-
rigt inhabile finder anvendelse inden for sundhedsvæsenet
eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig virksom-
hed af sundhedspersoner, jf. lovens § 2.
Formålet med loven er at sikre den bedst mulige behandling,
omsorg og beskyttelse af patienten med udgangspunkt i den
enkeltes behov og under hensyn til den enkelte patients vær-
dighed, at sikre, at iværksættelse og gennemførelse af tvang
efter loven sker i overensstemmelse med grundlæggende
retssikkerhedsprincipper og at begrænse tvang og indgreb i
den personlige frihed over for den enkelte patient til det ab-
solut nødvendige.
Det er ikke hensigten med dette lovforslag at ændre i regler-
ne i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af
varigt inhabile.
2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen for serviceeftersynet af magtanvendelses-
reglerne fandt, at der er behov for en præcisering af magtan-
vendelsesreglerne, herunder af reglernes formål, anvendel-
sesområde og målgruppe.
Børne- og Socialministeriet finder det hensigtsmæssigt, at
servicelovens § 124, stk. 1-4, videreføres uændret, således at
f.eks. principperne om proportionalitet og skånsomhed fort-
sat fremgår eksplicit af loven.
Ministeriet finder det dog også hensigtsmæssigt, at det tilfø-
jes til bestemmelsen, at anvendelse af magt og andre indgreb
i selvbestemmelsesretten alene må ske for at sikre den på-
gældende borgers omsorg, værdighed og tryghed eller tilgo-
dese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller
hensynet til andre.
Ministeriet vurderer i øvrigt, at målgruppeafgrænsningen i
servicelovens § 124 a bør opretholdes. Det bemærkes i den
forbindelse, at den gældende bestemmelse i § 128 samt de
foreslåede bestemmelser i §§ 124 b-124 d, 128 b, 136 a, 136
c og 136 e kan anvendes såvel i bo- og dagtilbud som i bor-
gerens eget hjem, i tilfælde hvor borgeren ikke bor på botil-
bud eller opholder sig i et dagtilbud, men modtager hjælp og
støtte i sit eget hjem. Bestemmelserne vil også kunne anven-
des under udflugter og lignende. I modsætning hertil vil de
regler, der har fokus på fællesskabet, dvs. de gældende reg-
ler i § 125, stk. 3 og 4, som, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, vil
blive § 125, stk. 1 og 2, samt den foreslåede bestemmelse i
§ 136 d alene kunne anvendes i bo- og dagtilbud, mens den
foreslåede bestemmelse i § 128 c alene vil kunne anvendes i
botilbud.
Med botilbud menes f.eks. midlertidige boformer efter ser-
vicelovens § 107, længerevarende boformer efter servicelo-
vens § 108, almene plejeboliger efter almenboliglovens § 5,
stk. 2, plejehjem o. lign. efter servicelovens § 192, fripleje-
boliger efter friplejeboligloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1162 af 26. oktober 2017, og andre tilsvarende boformer,
hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er fast tilknyt-
tet personale. Med dagtilbud menes beskyttet beskæftigelse
efter servicelovens § 103, aktivitets- og samværstilbud efter
servicelovens § 104 og aflastningstilbud efter servicelovens
§ 84.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det tilføjes til formålsbestemmelsen i ser-
vicelovens § 124, at anvendelse af magt og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten alene må ske for at sikre personens
omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til
fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til an-
dre.
Med tilføjelsen tydeliggøres det bl.a., at formålet med magt-
anvendelse ikke må være at erstatte socialpædagogiske ind-
satser eller personaleressourcer.
Med tilføjelsen styrkes borgerens retssikkerhed, ligesom det
tydeliggøres, at der i nogle situationer kan anvendes magt og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten af hensyn til fælles-
skabet på bo- eller dagtilbuddet og af hensyn til andre. Med
”hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet” menes
hensynet til, at beboerne på botilbuddet eller brugere af dag-
tilbuddet kan deltage i fælles aktiviteter sammen. Aktiviteter
kan være alt fra almindeligt samvær til spisning og andre ak-
tiviteter, hvor flere af beboerne/brugerne er sammen. ”An-
dre” kan være alle, som opholder sig i bo- eller dagtilbuddet,
f.eks. andre beboere eller personalet.
Det bemærkes, at det er en forudsætning for at anvende
magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, at der fore-
ligger den fornødne faglige dokumentation for borgerens
11
nedsatte psykiske funktionsevne. Kommunalbestyrelsen har
ansvaret for at sikre, at den enkelte borger får en helhedsori-
enteret hjælp og støtte baseret på en konkret og individuel
vurdering af hans eller hendes behov. Kommunalbestyrelsen
har således ansvaret for at oplyse den enkelte sag tilstrække-
ligt, i praksis ved at foretage en korrekt og fyldestgørende
udredning af borgerens ressourcer, udfordringer og funk-
tionsevne og på denne baggrund afdække borgerens støtte-
behov. Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om et
bestemt støttetilbud – f.eks. ved at visitere borgeren til en al-
men plejebolig eller et botilbud eller til hjælp efter service-
loven – skal dette derfor ske med afsæt i og med henvisning
til en udredning eller anden baggrund for afgørelsen, som
blandt andet er baseret på dokumentation for borgerens psy-
kiske funktionsevne.
Det bemærkes i øvrigt, at det alene er det personale, der er
ansat til at varetage omsorgen over for borgerne, der kan an-
vende magt efter de foreslåede bestemmelser. Pedeller, ren-
gøringspersonale o. lign. er således ikke omfattet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
§ 124, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
2.3. Fysisk guidning
2.3.1. Gældende ret
Ifølge servicelovens § 126 kan kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde
en person med betydelig og varigt nedsat psykisk funktions-
evne eller føre denne til et andet opholdsrum, når en række
betingelser er opfyldt. Fastholdelse er i sagens natur alene
nødvendig, når personen gør modstand. Servicelovens magt-
anvendelsesregler indeholder ikke regler om handlinger, der
foretages af personalet som led i omsorgen for borgeren i si-
tuationer, hvor borgeren ikke gør modstand, bortset fra brug
af alarm- og pejlesystemer efter servicelovens § 125, stk. 2.
2.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen for serviceeftersynet af magtanvendelses-
reglerne fandt, at der i praksis er tvivl om, hvor langt perso-
nalet må gå i forhold til at varetage omsorgen for borgerne i
de situationer, hvor det ikke er nødvendigt at anvende magt.
Arbejdsgruppen anbefalede derfor, at der fastsættes hjem-
mel i loven til at anvende fysisk guidning.
Børne- og Socialministeriet kan tiltræde arbejdsgruppens
anbefaling. Ministeriet finder endvidere, at det er vigtigt, at
grænsen mellem fysisk guidning og magtanvendelse præci-
seres med henblik på i videst muligt omfang at undgå gråzo-
ner.
Ministeriet vurderer på den baggrund, at de retlige rammer
for anvendelse af fysisk guidning bør tydeliggøres ved lov
med henblik på at sikre omsorgen for voksne mennesker
med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne og
styrke borgernes retssikkerhed.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der etableres lovhjemmel til, at personalet
kan anvende fysisk guidning over for personer som led i
omsorgen, herunder for at sikre tryghed og trivsel på bo- og
dagtilbud. Fysisk guidning vil kunne anvendes af hensyn til
personen selv for at sikre dennes tryghed og værdighed eller
af hensyn til andre i situationer, hvor personens adfærd er
grænseoverskridende eller konfliktskabende, eller i situatio-
ner, hvor en beboer på et bo- eller dagtilbud er gået ind i en
anden beboers egen bolig, uden at den anden beboer ønsker
det.
Fysisk guidning vil først kunne anvendes, når personalet
forgæves har forsøgt at løse situationen med en socialpæda-
gogisk indsats. Principperne om proportionalitet og skån-
somhed vil skulle overholdes.
Ved fysisk guidning forstås f.eks. at lægge en arm om
skulderen på en person for at angive, at man ønsker, at per-
sonen skal følge med. Det kan f.eks. være relevant i situatio-
ner, hvor der er uoverensstemmelse mellem personens age-
ren og ønsker og personalets faglige vurdering af, hvad der
er det bedste for personen.
Det var vigtigt for partierne bag aftalerne om revision af ser-
vicelovens magtanvendelsesregler, at fysisk guidning på
voksenområdet - i modsætning til fysisk guidning på børne-
området - ikke må indebære fastholdelse. Fysisk guidning
efter den foreslåede bestemmelse må således ikke indebære
fastholdelse. Der er derfor tale om en omsorgshandling og
ikke magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesret-
ten, hvorfor der ikke vil skulle registreres og indberettes.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
§ 124 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
2.4. Afværgehjælp
2.4.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i serviceloven er det ikke tilladt at
anvende fysisk magt alene for at forhindre eller afværge en
tingsskade. Magtanvendelse i en sådan situation vil således
kun være straffri, hvis der er tale om så ekstraordinær en si-
tuation, at reglerne i bekendtgørelse nr. 1156 af 20. septem-
ber 2018 af straffeloven (herefter straffeloven) om nødret
finder anvendelse.
Ved risiko for væsentlig personskade vil der kunne gribes
ind med fysisk magt efter servicelovens § 126.
2.4.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen for serviceeftersynet af magtanvendelses-
reglerne fandt, at der i praksis kan være behov for at anven-
de fysisk magt for at afværge, at en borger med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne beskadiger fysiske gen-
stande. Det hænder således, at der opstår situationer, hvor en
borger med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsev-
ne i f.eks. et anfald af raseri ødelægger egne eller andres
12
ting. I langt de fleste tilfælde vil personalet kunne tale bor-
geren fra den pågældende handling og på denne måde for-
hindre den forestående tingsskade.
Men der vil være situationer, hvor borgeren i den konkrete
situation ikke kan nås med dialog eller andre socialpædago-
giske indsatser. Som det fremgår af ovenstående, er der i
disse tilfælde i dag kun adgang til at gribe ind, hvis borgeren
er til fare for sig selv eller andre, eller hvis den konkrete si-
tuation er omfattet af straffelovens regler om nødret. I de si-
tuationer, der ikke er omfattet af ovenstående, har personalet
således ikke mulighed for at gribe ind og forhindre skaden.
Det kan betyde, at borgeren pådrager sig et stort erstatnings-
krav eller får foretaget skade på noget af høj affektionsværdi
enten for dem selv eller for andre.
Børne- og Socialministeriet kan tiltræde arbejdsgruppens
anbefaling og vurderer derfor, at der bør etableres hjemmel
til afværgehjælp.
Ministeriet finder det vigtigt, at der skabes den rette balance
mellem på den ene side hensynet til borgernes selvbestem-
melsesret, herunder retten til privatliv og til personlig inte-
gritet, og på den anden side kommunernes forpligtelse til at
sikre omsorg, værdighed og tryghed for denne gruppe af
borgere, som ofte ikke kan tage vare på sig selv eller over-
skue konsekvenserne af deres egne handlinger, og som ofte
ikke er i stand til at give et informeret samtykke til kommu-
nernes pleje- og omsorgsindsatser. I den forbindelse finder
ministeriet det vigtigt, at der skabes klare rammer for perso-
nalets redskaber til at varetage omsorgspligten, ligesom det
skal sikres, at der følges op på anvendelsen af magt og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten over for de sårbare borge-
re, som målgruppen for dette lovforslag udgør.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der etableres hjemmel til, at personalet kort-
varigt kan fastholde eller føre en person væk fra en situa-
tion, når det er nødvendigt for at afværge, at vedkommende
forårsager væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdi-
er. Afværgehjælp vil kunne anvendes akut, dvs. uden forud-
gående afgørelse fra kommunalbestyrelsen. Indgrebet vil ha-
ve karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed.
Afværgehjælp vil først kunne anvendes, når personalet for-
gæves har forsøgt at løse situationen med en socialpædago-
gisk indsats. Principperne om proportionalitet og skånsom-
hed vil skulle overholdes, jf. servicelovens § 124.
Det vil være en betingelse, at der er tale om væsentlig øde-
læggelse af fysiske genstande af betydelig økonomisk værdi
eller affektionsværdi, der tilhører en anden eller borgeren
selv. Der vil i den forbindelse skulle tages højde for den
økonomiske værdi eller affektionsværdien af det materielle
gode, der er ved at blive ødelagt, ligesom indgrebet altid
skal ske under iagttagelse af proportionalitetsprincippet. En
fastholdelse skal således være så kortvarig som muligt og
må ikke være af mere indgribende karakter end nødvendigt
for at forhindre den skadevoldende handling.
Anvendelse af afværgehjælp vil skulle registreres og indbe-
rettes til personalelederen, som skal sørge for at videresende
indberetningen til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret
for tilbuddet til borgeren, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område (herefter kom-
munalbestyrelsen), jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. au-
gust 2018 (herefter retssikkerhedsloven), og til kommunal-
bestyrelsen i den kommune, der fører det driftsorienterede
tilsyn med tilbuddet (herefter tilsynet), jf. servicelovens §
148 a eller § 2 i lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse
nr. 42 af 19. januar 2018 (herefter socialtilsynsloven). For
nærmere om registrering og indberetning henvises til afsnit
2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
§ 124 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
2.5. Fastholdelse m.v.
2.5.1. Gældende ret
Efter servicelovens § 126 kan kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde
en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når der er
nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller
andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det
enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Det følger af ser-
vicelovens § 124, stk. 5, at indgreb efter § 126 kan udføres
af ansatte i det pågældende tilbud.
Efter servicelovens § 127 kan kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde
en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for
at føre denne tilbage til boligen, når der er nærliggende risi-
ko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dag-
tilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig
personskade, forholdene i det enkelte tilfælde gør det abso-
lut påkrævet for at afværge denne risiko, og lovens øvrige
muligheder forgæves har været anvendt. Kommunalbesty-
relsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode tilbage-
holdelse i boligen kan anvendes, og skal løbende vurdere,
om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Ind-
greb efter servicelovens § 127 kan begæres indbragt for ret-
ten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, jf. servicelo-
vens § 135. Retsplejelovens kapitel 43 a indeholder regler
om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.
Indgreb efter servicelovens §§ 126 og 127 skal registreres
og indberettes til kommunalbestyrelsen og tilsynet, jf. ser-
vicelovens § 136, stk. 1.
2.5.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen for serviceeftersynet af magtanvendelses-
reglerne fandt, at den gældende sagsgang, hvor kommunal-
bestyrelsen skal træffe afgørelse, før personalet kan anvende
magt i akutte situationer, er uhensigtsmæssig og kan føre til,
at personalet enten anvender magt uden hjemmel eller und-
lader at handle, hvilket kan føre til omsorgssvigt af en sårbar
målgruppe. På baggrund af arbejdsgruppens betragtninger,
13
vurderer Børne- og Socialministeriet, at personalet skal have
hjemmel til at anvende visse former for fysisk magt over for
en person uden forudgående afgørelse fra kommunalbesty-
relsen, når personen udviser en adfærd, der er til fare for sig
selv eller andre.
Bestemmelsen i servicelovens § 124, stk. 5, fortolkes i prak-
sis således, at personalet kan træffe afgørelse på vegne af
kommunalbestyrelsen i akutte situationer, men ministeriet
vurderer ikke, at bestemmelsen giver hjemmel hertil, da det
alene fremgår af bestemmelsen, at det i praksis er de ansatte,
der udfører indgreb efter servicelovens § 126. Det fremgår
ikke af bestemmelsen, at de ansatte træffer afgørelse efter
servicelovens § 126.
Mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funk-
tionsevne befinder sig indimellem i en situation, hvor de er
udadreagerende eller dørsøgende i en sådan grad, at de er til
fare for sig selv eller andre. Disse mennesker er ofte ude af
stand til at forudse og forstå konsekvenserne af deres egne
handlinger, ligesom de ofte vil være ude af stand til at give
et samtykke til en given handling, der foretages af persona-
let for at beskytte borgeren selv eller andre.
I langt de fleste tilfælde vil personalet kunne tale borgeren
fra den pågældende handling og på denne måde forhindre
den forestående fare. Men der vil være situationer, hvor bor-
geren i den konkrete situation ikke kan nås med dialog eller
andre socialpædagogiske indsatser, og hvor der derfor er be-
hov for at fastholde, tilbageholde eller føre borgeren tilbage
til personens bolig eller til et andet opholdsrum for at for-
hindre den pågældende fare. Som det fremgår af ovenståen-
de, er der i disse tilfælde i dag kun hjemmel til at gribe ind,
hvis kommunalbestyrelsen har truffet en afgørelse på for-
hånd, og hvis der er nærliggende risiko for væsentlig per-
sonskade. Ministeriet vurderer ikke, at det i akutte situatio-
ner giver mening, at personalet skal tage kontakt til kommu-
nalbestyrelsen og bede dem om at træffe afgørelse om, at
der kan anvendes fysisk magt i den pågældende situation, da
man i en akut opstået situation ikke kan vente på dette.
Ligeledes finder ministeriet det ikke hensigtsmæssigt, at det
kun er i situationer, hvor der er nærliggende risiko for væ-
sentlig personskade, at der kan gribes ind, da det også kan
være nødvendigt for at varetage omsorgspligten over for
borgerne at gribe ind i situationer, hvor der er fare på færde,
selvom denne fare ikke indebærer væsentlig personskade.
Ministeriet vurderer på den baggrund, at der bør etableres
hjemmel til, at personalet kan anvende fysisk magt i akutte
situationer uden forudgående afgørelse fra kommunalbesty-
relsen, når borgeren udviser en adfærd, der er til fare for
borgeren selv eller andre.
Den demografiske og samfundsmæssige udvikling betyder,
at antallet af ældre med demens forventes at stige betragte-
ligt i de kommende år. Det stiller store krav til plejepersona-
let i forhold til at sikre en værdig pleje og omsorg til de æld-
re, som på grund af en demenssygdom langsomt mister ev-
nen til at tage vare på sig selv, herunder at give udtryk for
egne ønsker og behov.
Det gælder ikke mindst på plejecentrene, hvor en stigende
andel af beboerne har en demensdiagnose, og hvor det også
er vigtigt at have tillid til, at plejepersonalet giver borgerne
en værdig og omsorgsfuld pleje.
Aftalepartierne er enige om, at der er brug for, at der på de-
mensområdet i højere grad kan tages hensyn til de øvrige
beboere og fællesskabet på plejecentrene.
Vidensindsamlingen i forbindelse med serviceeftersynet har
også peget på, at hensynet til fællesskabet skal tydeligere
frem, og at reglerne i dag ikke tager tilstrækkeligt hensyn til
fællesskabet og de andre beboere. Der er ikke i de gældende
regler tilstrækkeligt fokus på kollektive rettigheder og på
fællesskabet. Det er problematisk, fordi én persons ret til
selvbestemmelse kan betyde en indskrænkning i en anden
persons rettigheder. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at
udforme regler, der i højere grad giver mulighed for, at per-
sonalet kan anvende magt, når en persons ret til selvbestem-
melse påvirker de andre beboere eller fællesskabet negativt.
I afrapporteringen af serviceeftersynet af magtanvendelses-
reglerne blev det anbefalet, at der gives hjemmel til at an-
vende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre
denne til et andet opholdsrum, når personen udviser en ad-
færd, der er til fare for de øvrige beboere eller personalet, el-
ler hvis borgeren generer, udøver chikane eller skaber utryg-
hed over for andre beboere, personalet eller andre, der op-
holder sig i det pågældende tilbud.
Ministeriet vurderer på den baggrund, at der er brug for, at
der i forhold til borgere med betydelig og varigt nedsat psy-
kisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet
og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med
demens), i højere grad kan tages hensyn til de øvrige beboe-
re og fællesskabet på bo- og dagtilbud. Det gælder både i
forhold til hensynet til andre personer på fællesarealerne og
hensynet til beboere, som uønsket får besøg i egen bolig.
I dag kan disse indgreb som nævnt kun anvendes efter for-
udgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen og kun, hvis
der er risiko for væsentlig personskade.
Ministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at personalet i
forhold til borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og
fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med de-
mens), kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilba-
ge til boligen eller til et andet opholdsrum, hvis det er nød-
vendigt for at sikre en eller flere andre personers tryghed,
værdighed og sikkerhed, når personen udviser en adfærd,
der er meget grænseoverskridende eller meget konfliktska-
bende i forhold til de øvrige personer på bo- og dagtilbud-
det, eller i situationer, hvor en beboer er gået ind i en anden
beboers egen bolig, uden at den anden beboer ønsker det.
14
Ministeriet finder det endvidere hensigtsmæssigt, at sådanne
indgreb skal registreres og indberettes til kommunalbestyrel-
sen og tilsynet.
Ministeriet finder det vigtigt, at der skabes den rette balance
mellem på den ene side hensynet til borgernes selvbestem-
melsesret, herunder retten til privatliv og til personlig inte-
gritet, og på den anden side kommunernes forpligtelse til at
sikre omsorg, værdighed og tryghed for denne gruppe af
borgere, som ofte ikke kan tage vare på sig selv eller over-
skue konsekvenserne af deres egne handlinger, og som ofte
ikke er i stand til at give et informeret samtykke til kommu-
nernes pleje- og omsorgsindsatser. I den forbindelse finder
ministeriet det vigtigt, at der skabes klare rammer for perso-
nalets redskaber til at varetage omsorgspligten, ligesom det
skal sikres, at der følges op på anvendelsen af magt og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten over for de sårbare borge-
re, som målgruppen for dette lovforslag udgør.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der etableres hjemmel til, at personalet kan
fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til boli-
gen eller til et andet opholdsrum, når personen udviser en
adfærd, der er til fare for den pågældende selv eller andre.
Fastholdelse m.v. vil kunne ske akut, dvs. uden forudgående
afgørelse fra kommunalbestyrelsen. Indgrebet vil have ka-
rakter af faktisk forvaltningsvirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse om fastholdelse m.v. vil kunne
anvendes over for alle personer med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, herunder personer med de-
mens.
Det foreslås endvidere alene i forhold til personer med bety-
delig og varig nedsat psykisk funktionsevne, som er en kon-
sekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svæk-
kelse (f.eks. personer med demens), at der etableres hjem-
mel til, at personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en
person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, hvis
det er nødvendigt for at sikre en eller flere andre personers
tryghed, værdighed og sikkerhed, når personen udviser en
adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget kon-
fliktskabende i forhold til de øvrige personer på bo- og dag-
tilbuddet eller i situationer, hvor en beboer er gået ind i en
anden beboers egen bolig, uden at den anden beboer ønsker
det.
Det er personalet, som i den konkrete situation vil skulle
vurdere, om det er nødvendigt at gribe ind for at sikre en el-
ler flere andres personers tryghed, værdighed og sikkerhed,
herunder vurdere, om der er tale om en adfærd, der er meget
grænseoverskridende eller meget konfliktskabende i forhold
til de øvrige personer på bo- og dagtilbuddet. Der vil således
ikke skulle træffes afgørelse af kommunalbestyrelsen.
Fastholdelse m.v. vil efter begge forslag først kunne ske, når
personalet forgæves har forsøgt at løse situationen med en
socialpædagogisk indsats. Fastholdelsen m.v. skal i begge
tilfælde være så kortvarig som muligt og må ikke være af
mere indgribende karakter end nødvendigt, jf. § 124, for
hhv. at forhindre den forestående fare hhv. at sikre en eller
flere andre personers tryghed, værdighed og sikkerhed.
Indgreb efter begge forslag om fastholdelse m.v. vil skulle
registreres og indberettes til personalelederen, som skal sør-
ge for at videresende indberetningen til kommunalbestyrel-
sen og tilsynet. For nærmere om registrering og indberet-
ning henvises til afsnit 2.9. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Det følger som nævnt af servicelovens § 135, jf. servicelo-
vens § 127, stk. 1, at Ankestyrelsens afgørelser, som handler
om fysisk magt i form af at fastholde en person for at for-
hindre denne i at forlade boligen eller føre den pågældende
tilbage til boligen, kan begæres indbragt for retten efter reg-
lerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af admini-
strativt bestemt frihedsberøvelse. Det foreslås, at denne ad-
gang til at begære domstolsprøvelse videreføres, således at
indgreb, der foretages for at forhindre den pågældende i at
forlade boligen eller føre den pågældende tilbage til boligen,
kan begæres indbragt for retten efter reglerne i retsplejelo-
vens kapitel 43.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
§ 124 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og til bemærkningerne
til den foreslåede § 136 d, jf. lovforslaget § 1, nr. 27.
2.6. Tryghedsskabende velfærdsteknologi
2.6.1. Gældende ret
Efter servicelovens § 125, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller pejle-
systemer for en person i en afgrænset periode, når der er ri-
siko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet
udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og for-
holdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afvær-
ge denne risiko.
Efter servicelovens § 125, stk. 2, kan anvendelse af personli-
ge alarm- og pejlesystemer iværksættes for personer, hvor
den nedsatte psykiske funktionsevne er en konsekvens af en
erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. per-
soner med demens), medmindre den pågældende modsætter
sig dette. Hvis personen modsætter sig anvendelsen af et
personligt alarm- eller pejlesystem, kan kommunalbestyrel-
sen træffe afgørelse om anvendelse heraf efter servicelovens
§ 125, stk. 1. Sidstnævnte afgørelse kan gøres tidsubegræn-
set.
Indgreb efter servicelovens § 125, stk. 1, skal registreres og
indberettes til kommunalbestyrelsen og tilsynet, jf. service-
lovens § 136, stk. 1. Indgreb efter servicelovens § 125, stk.
2, skal ikke registreres og indberettes, da der ikke er tale om
magtanvendelse.
2.6.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
15
Serviceeftersynet af magtanvendelsesreglerne har vist, at
tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger udgør et
meget brugbart redskab i forbindelse med varetagelsen af
omsorgspligten for mennesker med betydelig og varigt ned-
sat psykisk funktionsevne. Således oplever personalet på bo-
tilbud, at tryghedsskabende velfærdsteknologierne giver
bedre muligheder for at støtte og hjælpe beboeren og sikre
beboernes tryghed og sikkerhed. De tryghedsskabende vel-
færdsteknologier giver desuden beboeren større frihed,
f.eks. til at færdes alene rundt på botilbuddet eller i nærom-
rådet.
Serviceeftersynet har dog også vist, at de gældende regler
om tryghedsskabende velfærdsteknologi er uklare og for
snævre i forhold til, hvad der er behov for i praksis, bl.a.
som følge af den teknologiske udvikling. Således giver de
gældende regler kun adgang til anvendelse af personlige
alarm- og pejlesystemer og ikke andre former for trygheds-
skabende velfærdsteknologi, ligesom teknologierne kun kan
anvendes, hvis der er risiko for, at borgeren forlader bo- el-
ler dagtilbuddet. Det er imidlertid ikke lovligt uden samtyk-
ke at anvende systemer, som i kortere eller længere tid
(f.eks. om natten) registrerer den enkelte beboers bevægel-
ser i egen bolig, såsom trædemåtter, sensorgulve o. lign.
Ministeriet finder det uhensigtsmæssigt, at de begrænsede
muligheder i magtanvendelsesreglerne ikke afspejler beho-
vet i praksis, og at reglerne ikke tager højde for, at teknolo-
giområdet løbende udvikler sig, hvormed udvalget af tryg-
hedsskabende velfærdsteknologier hele tiden bliver større.
Reglerne om brug af tryghedsskabende velfærdsteknologier
bør være tilstrækkeligt rummelige i forhold til at sikre, at
også fremtidige relevante teknologier kan indeholdes.
Ministeriet vurderer, at brugen af tryghedsskabende vel-
færdsteknologier i mange tilfælde kan være mindre indgri-
bende i borgernes selvbestemmelsesret, end hvis indgrebene
foretages af personalet efter de nuværende magtanvendel-
sesregler i form af f.eks. fastholdelse eller tilbageførsel. Så-
ledes vil det som oftest være mindre indgribende for borge-
ren at anvende f.eks. en trædemåtte til at holde øje med, om
borgeren falder ud af sengen om natten og dermed har brug
for hjælp, end at der skal sidde et personalemedlem ved bor-
gerens seng og holde øje med vedkommende hele natten.
Det fremgår også af Teknologisk Institut, Center for Vel-
færds- og Interaktionsteknologis evaluering af ”Værdien af
sensorgulve på plejecentre” (2017), at brugen af f.eks. sens-
orgulve giver borgeren øget tryghed og privatliv. Teknologi-
en er usynlig og generer derfor ikke, og teknologien betyder,
at borgeren f.eks. undgår at blive forstyrret om natten, hvor
personalet kigger ind og ser til borgeren. Endelig kan perso-
nalet hurtigere opdage, hvis en borger er faldet på gulvet
f.eks. i egen bolig på botilbuddet og hjælpe personen. Perso-
nalet oplever også mere tryghed og ro i sindet, når de får be-
sked med det samme, når en borger er faldet som alternativ
til at finde en borger liggende på gulvet, hvor personen må-
ske har ligget i lang tid.
Serviceeftersynet viste også, at de pårørende oplever, at bru-
gen af tryghedsskabende velfærdsteknologier giver dem
øget tryghed og sikkerhed, f.eks. at de ved, at personalet kan
finde deres pårørende, hvis den pårørende har forladt bo- el-
ler dagtilbuddet.
Endelig viste serviceeftersynet, at borgerne oplever det som
positivt, at personalet kommer lige, når de har brug for
hjælp.
Tryghedsskabende velfærdsteknologier kan således under-
støtte borgerens bevægelsesfrihed, omsorg, værdighed, tryg-
hed og sikkerhed, og teknologierne kan dermed være et godt
og tryghedsskabende supplement til den menneskelige pleje
og omsorg.
Ministeriet vurderer på den baggrund, at der er behov for at
ændre på reglerne om alarm- og pejlesystemer, så begrebet
bliver bredere og mere tidløst, og så det bliver muligt at bru-
ge tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger til at
registrere bevægelser/fald i borgerens egen bolig.
Endvidere vurderer ministeriet i forhold til pleje og omsorg
over for borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og
fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med de-
mens), at brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi er en
naturlig del af plejen og omsorgen, hvis borgeren ikke mod-
sætter sig anvendelsen.
Tilsvarende gælder i forhold til brug af alarm- og pejlesyste-
mer, som efter de gældende regler kan anvendes som led i
omsorgen, dvs. uden at der er tale om magtanvendelse eller
indgreb i selvbestemmelsesretten, hvis borgeren ikke mod-
sætter sig.
Ministeriet vurderer samtidig, at der i forhold til borgere
med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som
er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental
svækkelse (f.eks. personer med demens), skal være bedre
mulighed for at have indflydelse på eget liv, så borgerens ret
til selvbestemmelse styrkes, og borgeren får mulighed for at
påvirke eget liv og fremtidige forhold på trods af sygdom el-
ler andet tab af mental kapacitet. Derfor vurderer ministeri-
et, at en eventuel fremtidsfuldmægtig efter lov om fremtids-
fuldmagter skal gives mulighed for – på lige fod med en
eventuel værge efter værgemålsloven – at spille en mere ak-
tiv rolle i forhold til brug af tryghedsskabende velfærdstek-
nologi.
I situationer, hvor borgeren, en eventuel værge eller en
eventuel fremtidsfuldmægtig modsætter sig brugen af tryg-
hedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, vurderer mi-
nisteriet, at der som i dag skal være hjemmel til, at kommu-
nalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende trygheds-
skabende velfærdsteknologier over for borgeren, hvis der er
risiko for personskade for borgeren, og forholdene i det en-
kelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko.
Ministeriet har ved denne vurdering lagt vægt på, at det føl-
ger af kommunalbestyrelsens omsorgsforpligtelse over for
16
borgere, som modtager pleje og omsorg, og som dermed er i
kommunens varetægt, at kommunalbestyrelsen og det udfø-
rende personale skal sikre den nødvendige pleje, omsorg,
sikkerhed og tryghed for borgerne.
Ministeriet vurderer endvidere, at en eventuel fremtidsfuld-
mægtig eller en eventuel værge skal inddrages i forbindelse
med kommunalbestyrelsens afgørelse og høres over kom-
munalbestyrelsens vurdering i forbindelse med afgørelsen.
Ministeriet vurderer, at kommunalbestyrelsens afgørelse om
brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi over for borge-
re med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,
som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende
mental svækkelse (f.eks. personer med demens), skal kunne
gøres tidsubegrænset svarende til, hvad der gælder i dag.
Ministeriet vurderer, at der, når borgeren, og en eventuel
fremtidsfuldmægtig eller eventuel værge ikke modsætter sig
brugen af tryghedsskabende velfærdsteknologi, ikke skal
ske registrering og indberetning, da der i disse tilfælde ikke
vil være tale om magtanvendelse eller andet indgreb i selv-
bestemmelsesretten, men at der skal ske registrering og ind-
beretning, hvis borgeren, en eventuel fremtidsfuldmægtig el-
ler en eventuel værge modsætter sig.
Ministeriet finder det vigtigt, at der skabes den rette balance
mellem på den ene side hensynet til borgernes selvbestem-
melsesret, herunder retten til privatliv og til personlig inte-
gritet, og på den anden side kommunernes forpligtelse til at
sikre omsorg, værdighed og tryghed for denne gruppe af
borgere, som ofte ikke kan tage vare på sig selv eller over-
skue konsekvenserne af deres egne handlinger, og som ofte
ikke er i stand til at give et informeret samtykke til kommu-
nernes pleje- og omsorgsindsatser. I den forbindelse finder
ministeriet det vigtigt, at der skabes klare rammer for perso-
nalets redskaber til at varetage omsorgspligten, ligesom det
skal sikres, at der følges op på anvendelsen af magt og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten over for de sårbare borge-
re, som målgruppen for dette lovforslag udgør.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse
om at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for en
person med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsev-
ne i en afgrænset periode, når der er risiko for personskade
for borgeren, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det på-
krævet for at afværge denne risiko. Afgørelsen vil skulle
træffes over for den enkelte borger og for en afgrænset peri-
ode.
Samtidig foreslås det for personer med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en
erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. per-
soner med demens), at personalet som led i omsorgen kan
anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for at sikre
personens tryghed, værdighed og omsorg, medmindre den
pågældende eller dennes eventuelle fremtidsfuldmægtige el-
ler eventuelle værge modsætter sig anvendelsen. Det fore-
slås at tydeliggøre, at der i disse situationer ikke er tale om
magtanvendelse eller andet indgreb i selvbestemmelsesret-
ten. Det foreslås endvidere, at den pågældende person, den-
nes eventuelle fremtidsfuldmægtige eller dennes eventuelle
værge forud for anvendelsen af teknologierne skal informe-
res om brugen af disse. Det foreslås endeligt, at kommunal-
bestyrelsen, hvis den pågældende person, dennes eventuelle
fremtidsfuldmægtige eller dennes eventuelle værge modsæt-
ter sig, kan træffe afgørelse om anvendelse af tryghedsska-
bende velfærdsteknologi. Det foreslås, at denne afgørelse
kan gøres tidsubegrænset. Det foreslås, at en eventuel frem-
tidsfuldmægtig eller eventuel værge i forbindelse med afgø-
relsen skal høres over kommunalbestyrelsens vurdering.
Med forslaget ændres terminologien fra ”alarm- eller pejle-
systemer” til ”tryghedsskabende velfærdsteknologi”. Den
nye formulering gør begrebet bredere og mere tidsløst og vil
gøre det muligt at bruge nye typer af tryghedsskabende vel-
færdsteknologiske løsninger, som kan registrere borgerens
bevægelser, f.eks. faldmåtter, sensorgulve og GPS. Der vil
dog aldrig kunne gives tilladelse til videoovervågning af
borgerne. Den foreslåede ændring understøtter regeringens
strategi for Danmarks digitale vækst, hvori indgår et initiativ
om agil erhvervsrettet regulering. Initiativet har til formål at
sikre, at lovgivningen er tilpasningsdygtigt, fremsynet og
foregribende i forhold til at møde et samfund i hastig foran-
dring. Der henvises til Erhvervsministeriets Vejledning om
principper for agil erhvervsrettet regulering, juni 2018.
Med forslaget udvides hjemlen desuden, således at det bli-
ver muligt at bruge sådanne tryghedsskabende velfærdstek-
nologiske løsninger til at registrere bevægelser/fald i borge-
rens egen bolig. I dag er det kun lovligt at anvende personli-
ge alarm- eller pejlesystemer som f.eks. GPS for at registre-
re og forebygge risiko for, at borgeren forlader selve bo- el-
ler dagtilbuddet.
Bestemmelserne vil først kunne anvendes, når personalet
forgæves har forsøgt at løse situationen med en socialpæda-
gogisk indsats. Principperne om proportionalitet og skån-
somhed vil skulle overholdes, jf. § 124.
Anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologiske løs-
ninger på baggrund af en afgørelse fra kommunalbestyrelsen
vil skulle registreres og indberettes til personalelederen, som
skal sørge for at videresende indberetningen til kommunal-
bestyrelsen og tilsynet. Ved anvendelse af velfærdsteknolo-
giske løsninger i forhold til personer med betydelig og va-
rigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af
en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks.
personer med demens), hvor den pågældende, dennes even-
tuelle fremtidsfuldmægtige eller eventuelle værge ikke mod-
sætter sig, skal der ikke ske registrering og indberetning. For
nærmere om registrering og indberetning henvises til afsnit
2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Formålet med tryghedsskabende velfærdsteknologi er at un-
derstøtte borgerens bevægelsesfrihed, omsorg, værdighed,
tryghed og sikkerhed. Formålet med anvendelsen af tryg-
17
hedsskabende velfærdsteknologier må ikke være at erstatte
socialpædagogiske indsatser eller personaleressourcer. Det
bemærkes i den forbindelse, at der skal være personale til
stede til at reagere på de alarmer, som de tryghedsskabende
velfærdsteknologiske løsninger kan udløse. Socialtilsynet og
kommunalbestyrelserne skal som led i deres driftsorientere-
de tilsyn følge op på dette.
Det foreslås i øvrigt, at børne- og socialministeren nedsætter
et råd, som med afsæt i en række overordnede principper
skal fremsætte en indstilling til, hvilke former for trygheds-
skabende velfærdsteknologi, der skal kunne anvendes efter
de foreslåede regler. Rådet nedsættes for at sikre, at reglerne
følger med den teknologiske udvikling, for at sikre, at tek-
nologierne er egnet til at understøtte borgerens tryghed, om-
sorg, værdighed, sikkerhed, bevægelsesfrihed og selvbe-
stemmelse, samt for at sikre, at det bliver klart for bo- og
dagtilbuddene, hvilke teknologiske løsninger der må anven-
des. Formålet med at nedsætte rådet er derudover at sikre en
vis central kontrol med hvilke teknologiske løsninger, der
kan anvendes, med henblik på at sikre borgernes retssikker-
hed. Børne- og socialministeren vil skulle udstede en forret-
ningsorden for rådet. Rådet vil skulle sende deres indstilling
til børne- og socialministeren, som mindst én gang årligt ud-
steder en officiel liste med de pågældende løsninger.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede §§
128 a og 128 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, og til bemærk-
ningerne til den foreslåede § 136 f, jf. lovforslaget § 1, nr.
27.
2.7. Låsning og sikring af yderdøre og vinduer
2.7.1. Gældende ret
Efter servicelovens § 125, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderd-
øre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når der
er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at
forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre
for at lide væsentlig personskade, forholdene i det enkelte
tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risi-
ko, og lovens øvrige muligheder forgæves har været an-
vendt. Ved anvendelse af særlige døråbnere er der ikke tale
om aflåsning af døren, men alene om påsætning af en forsin-
kende faktor, som skal tjene til, at personalet kan nå at blive
opmærksomt på, at en beboer er ved at forlade botilbuddet.
Indgreb efter servicelovens § 125, stk. 3, skal registreres og
indberettes til kommunalbestyrelsen og tilsynet, jf. service-
lovens § 136, stk. 1.
Efter servicelovens § 137 j kan der træffes afgørelse om, at
en person med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt
i en boform efter servicelovens § 108 i henhold til en straf-
feretlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, kan låses
inde i sin bolig om natten i op til 8 timer i perioden mellem
kl. 21 og 8, hvis der er nærliggende risiko for, at den an-
bragte ellers vil undvige fra boformen.
Der er ikke hjemmel til, at man kan låse eller på anden vis
sikre yderdøre eller vinduer til en beboers egen bolig på et
botilbud i tilfælde, hvor beboeren ikke er anbragt i botilbud-
det på baggrund af en strafferetlig afgørelse.
2.7.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funk-
tionsevne er ofte ude af stand til at overskue konsekvenserne
af deres egne handlinger. Det kan f.eks. være svært for en
person med udviklingshæmning at forudse, at de kan kom-
me til skade, hvis de løber ud på en vej fyldt med biler. Li-
geledes vil disse borgere ofte være ude af stand til at give et
samtykke til aflåsning eller anden sikring af yderdøre eller
vinduer til borgerens egen bolig i botilbuddet.
I begyndelsen af 2018 var der en række sager om pårørende
til personer med udviklingshæmning, som så det som et stort
problem, at der ikke er hjemmel i loven til at låse yderdøre
på botilbud for at forhindre disse sårbare personer i at kom-
me til skade.
Ministeriet vurderer på baggrund af ovenstående, at den
gældende retstilstand, hvor låsning/sikring ikke er tilladt,
kan føre til farlige situationer. Ministeriet finder derfor, at
personalet på botilbud skal kunne låse eller på anden vis sik-
re yderdøre eller vinduer til beboerens egen bolig i de tilfæl-
de, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse herom.
En sådan hjemmel vil være med til at sikre beboerens om-
sorg, sikkerhed og tryghed.
Ministeriet finder det vigtigt, at dørlåsning m.v. ikke får ka-
rakter af frihedsberøvelse, og derfor bør der ikke gives
hjemmel til at låse døren mellem beboerens egen bolig og
tilbuddets indendørs fællesarealer.
Ministeriet vurderer på den baggrund, at der bør etableres
hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse
om at låse eller på anden vis sikre yderdøre eller vinduer til
en beboers egen bolig på botilbud, når der er risiko for, at
beboeren vil forlade sin bolig og derved udsætte sig selv for
fare. Ministeriet finder i øvrigt, at der bør etableres hjemmel
til, at kommunalbestyrelsen kan træffe en sådan afgørelse,
når der er risiko for, at beboeren vil forlade sin bolig og der-
ved udsætte andre for fare. Det kan f.eks. være en situation,
hvor en person med udviklingshæmning har en tendens til,
som følge af sin funktionsnedsættelse, at løbe ud på en tra-
fikeret vej, hvorved andre trafikanter udsættes for fare.
Ministeriet finder det vigtigt, at der skabes den rette balance
mellem på den ene side hensynet til borgernes selvbestem-
melsesret, herunder retten til privatliv og til personlig inte-
gritet, og på den anden side kommunernes forpligtelse til at
sikre omsorg, værdighed og tryghed for denne gruppe af
borgere, som ofte ikke kan tage vare på sig selv eller over-
skue konsekvenserne af deres egne handlinger, og som ofte
ikke er i stand til at give et informeret samtykke til kommu-
nernes pleje- og omsorgsindsatser. I den forbindelse finder
ministeriet det vigtigt, at der skabes klare rammer for perso-
nalets redskaber til at varetage omsorgspligten, ligesom det
18
skal sikres, at der følges op på anvendelsen af magt og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten over for de sårbare borge-
re, som målgruppen for dette lovforslag udgør.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der etableres hjemmel til, at kommunalbe-
styrelsen kan træffe afgørelse om at låse eller på anden vis
sikre yderdøre eller vinduer til en beboers egen bolig på bo-
tilbud i en afgrænset periode, når der er risiko for, at beboe-
ren vil forlade sin bolig og derved udsætte sig selv eller an-
dre for fare.
Afgørelsen vil skulle træffes over for den enkelte beboer og
kan kun indebære sikring af vinduer eller aflåsning af yderd-
øre til beboerens egen bolig, dvs. terrassedøre, altandøre, ha-
velåger o. lign.
Afgørelsen vil ikke kunne indebære aflåsning af døren mel-
lem beboerens egen bolig og tilbuddets indendørs fælles-
arealer. Låsning/sikring vil således alene kunne ske af døre
og vinduer til udendørsarealer.
Af hensyn til beboerens frie færden og af hensyn til brand-
sikkerheden vil der altid skulle være mindst én uaflåst dør i
beboerens egen bolig. Dørlåsning m.v. vil dermed aldrig
kunne have karakter af frihedsberøvelse.
Låsning/sikring vil først kunne ske, når personalet forgæves
har forsøgt at løse situationen med en socialpædagogisk ind-
sats, og dørlåsning m.v. skal være så kortvarig som muligt,
jf. § 124.
Aflåsning og sikring efter bestemmelsen vil skulle registre-
res og indberettes til personalelederen, som skal sørge for at
videresende indberetningen til kommunalbestyrelsen og til-
synet. For nærmere om registrering og indberetning henvi-
ses til afsnit 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
§ 128 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
2.8. Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer
2.8.1. Gældende ret
Efter servicelovens § 126 a kan kommunalbestyrelsen und-
tagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at
anvende fysisk magt i form af at fastholde en borger, hvis
dette må anses for en absolut nødvendighed for at varetage
omsorgspligten i nærmere bestemte personlige hygiejnesi-
tuationer.
Det følger af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1231 af 13. no-
vember 2017 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbe-
stemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikker-
hedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer
efter lov om social service (herefter magtanvendelsesbe-
kendtgørelsen), at fysisk magt i form af fastholdelse kan til-
lades i følgende hygiejnesituationer: Tandbørstning, barbe-
ring, hårvask, badning, tøjskift, klipning af hår og negle,
skiftning af bleer og bind, pleje af hud, fjernelse af madre-
ster i kindpose og mundhule.
En tilladelse til fastholdelse i forbindelse med hygiejnesitua-
tioner kan gives i en periode på indtil 3 måneder, men der er
mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan forlænge perio-
den i op til 6 måneder, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens
§ 4, stk. 4.
Bestemmelsen kan anvendes over for alle mennesker med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, herunder
mennesker med demens.
2.8.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Serviceeftersynet af magtanvendelsesreglerne har vist, at de
gældende regler gør det meget vanskeligt for personalet i
praksis at sikre omsorgen for borgerne i målgruppen for
magtanvendelsesreglerne i personlige hygiejnesituationer.
Særligt kravet om forudgående afgørelse fra kommunalbe-
styrelsen og reglerne om, at afgørelsen kun kan træffes for
en periode på 3 måneder (og i særlige tilfælde forlænges op
til 6 måneder), gør det svært for personalet at varetage om-
sorgspligten over for den enkelte borger. Derudover oplever
personalet, at den liste med hygiejnesituationer, der fremgår
af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1, ikke er ud-
tømmende i forhold til de hygiejnesituationer, som borgere
og personale oplever i praksis.
Det var aftalepartiernes vurdering, at der er behov for diffe-
rentieret mulighed for at kunne anvende kortvarig fasthol-
delse i personlige hygiejnesituationer afhængig af, om der er
tale om personer, hvor den betydelig og varigt nedsatte psy-
kiske funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet og
fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med de-
mens), eller personer, hvor den betydelig og varigt nedsatte
psykiske funktionsevne ikke er en konsekvens af en erhver-
vet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer
med udviklingshæmning).
Ministeriet vurderer på den baggrund, at det er hensigts-
mæssigt i forhold til personer, hvor den betydelig og varigt
nedsatte psykiske funktionsevne ikke er en konsekvens af en
erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, at der etab-
leres hjemmel til, at personalet kortvarigt kan fastholde per-
sonen uden forudgående afgørelse første gang, der opstår en
personlig hygiejnesituation, hvor det er nødvendigt for at
sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdighed i en situ-
ation, hvor socialpædagogiske indsatser ikke er tilstrækkeli-
ge. Etablering af en sådan hjemmel skal forebygge situatio-
ner, hvor personalet enten anvender magt uden hjemmel el-
ler undlader at handle, hvilket kan føre til omsorgssvigt af
en sårbar persongruppe.
Ministeriet vurderer dog også, at det er vigtigt i forhold til
retssikkerheden for personer, hvor den betydelig og varigt
nedsatte psykiske funktionsevne ikke er en konsekvens af en
erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, at fortsat
fastholdelse i personlige hygiejnesituationer kræver forud-
gående afgørelse fra kommunalbestyrelsen. Det vurderes
19
dog, at den periode, som kommunalbestyrelsens afgørelse
kan træffes for, bør forlænges, da der med denne målgruppe
er tale om borgere, hvis funktionsevne sjældent ændrer sig
over kort tid.
Endeligt finder ministeriet i forhold til personer, hvor den
betydelig og varigt nedsatte psykiske funktionsevne ikke er
en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental
svækkelse, at listen med hygiejnesituationer bør udvides, så
den afspejler behovet i praksis.
I forhold til personer, hvor den betydelig og varigt nedsatte
psykiske funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet og
fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med de-
mens), vurderer ministeriet, at der er behov for at understøt-
te personalet i at kunne varetage omsorgen over for den en-
kelte borger, hvis det er nødvendigt for at sikre borgerens
omsorg, sikkerhed eller værdighed.
Ministeriet finder det mest hensigtsmæssigt i forhold til den-
ne personkreds, at det altid er personalet, som i den konkrete
situation foretager en vurdering af, om det er nødvendigt
kortvarigt at fastholde personen for at sikre personens om-
sorg, sikkerhed eller værdighed.
Endeligt finder ministeriet i forhold til personer, hvor den
betydelig og varigt nedsatte psykiske funktionsevne er en
konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental
svækkelse (f.eks. personer med demens), at listen med hygi-
ejnesituationer bør ophæves, da den ikke er udtømmende i
forhold til de hygiejnesituationer, som borgere og personale
oplever i praksis. Ministeriet finder det derfor hensigtsmæs-
sigt, at personalet i den konkrete situation vurderer, om der
er tale om en personlig hygiejnesituation.
Den kortvarige fastholdelse vil i forhold til begge persong-
rupper altid skulle ske med respekt for det grundlæggende
princip om proportionalitet, så der altid er en rimelig balan-
ce mellem det formål, der ønskes opnået, og midlet, der an-
vendes for at opnå dette. Endvidere skal personalet altid ha-
ve afprøvet alle muligheder for at gennemføre en indsats
med borgerens velvillige medvirken, før der må gribes ind i
selvbestemmelsesretten.
Ministeriet vurderer endvidere, at der for at sikre borgerens
retssikkerhed fortsat skal være krav om registrering og ind-
beretning til kommunalbestyrelsen og tilsynet, således at
indgrebet kan give anledning til refleksion og læring, og der
kan ske opfølgning i forhold til den enkelte borger. Ministe-
riet vurderer også, at det gennem handleplanen skal søges
sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i
fremtiden kan undgås.
Ministeriet finder det vigtigt, at der skabes den rette balance
mellem på den ene side hensynet til borgernes selvbestem-
melsesret, herunder retten til privatliv og til personlig inte-
gritet, og på den anden side kommunernes forpligtelse til at
sikre omsorg, værdighed og tryghed for denne gruppe af
borgere, som ofte ikke kan tage vare på sig selv eller over-
skue konsekvenserne af deres egne handlinger, og som ofte
ikke er i stand til at give et informeret samtykke til kommu-
nernes pleje- og omsorgsindsatser. I den forbindelse finder
ministeriet det vigtigt, at der skabes klare rammer for perso-
nalets muligheder for at varetage omsorgspligten, ligesom
det skal sikres, at der følges op på anvendelsen af magt og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for de sårbare
borgere, som målgruppen for dette lovforslag udgør.
2.8.3. Den foreslåede ordning
I forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en erhvervet
og fremadskridende mental svækkelse, foreslås det, at der
etableres hjemmel til, at personalet – uden forudgående af-
gørelse fra kommunalbestyrelsen – kortvarigt kan fastholde
disse i personlige hygiejnesituationer, når dette er nødven-
digt for at sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdig-
hed. Indgrebet vil have karakter af faktisk forvaltningsvirk-
somhed. Når episoden er overstået, vil personalet skulle re-
gistrere og indberette indgrebet til personalelederen, som
skal sende indberetningen videre til kommunalbestyrelsen
og tilsynet. I forbindelse hermed vil personalelederen skulle
vurdere, om det er sandsynligt, at der vil blive behov for
kortvarigt at fastholde borgeren igen, og der derfor er behov
for, at kommunalbestyrelsen træffer en afgørelse herom.
I givet fald skal personalelederen i forbindelse med indbe-
retningen anmode kommunalbestyrelsen om, at der de næste
12 måneder kan anvendes kortvarig fastholdelse i personlige
hygiejnesituationer over for den pågældende borger. Så-
fremt personalelederen vurderer, at der ikke er behov for at
anmode kommunalbestyrelsen om at træffe en sådan afgø-
relse, og behovet for kortvarig fastholdelse i en personlig
hygiejnesituation - mod personalelederens forventning - op-
står igen inden for 6 måneder, vil personalelederen efter det-
te andet indgreb, der foretages uden forudgående afgørelse,
være forpligtet til at anmode kommunalbestyrelsen om at
træffe en afgørelse.
Det er hensigten, at det vil fremgå af magtanvendelsesbe-
kendtgørelsen, som træder i kraft samtidig med dette lovfor-
slag, at kommunalbestyrelsens afgørelse træffes for en peri-
ode på 12 måneder, hvorefter personalelederen kan anmode
kommunalbestyrelsen om at træffe en ny afgørelse. Det skal
gennem handleplanen, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 135 a, stk. 4, søges sikret, at magtanvendelse i personlige
hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås.
Fastholdelsen – såvel med forudgående afgørelse som uden
forudgående afgørelse – vil alene kunne være kortvarig, og
fastholdelse vil først kunne ske, når personalet forgæves har
forsøgt at løse situationen med en socialpædagogisk indsats.
Fastholdelsen skal være så kortvarig som muligt og må ikke
være af mere indgribende karakter end nødvendigt for at
forhindre det forestående omsorgssvigt. Fastholdelsen vil
kun kunne ske i de hygiejnesituationer, der fremgår af listen
i magtanvendelsesbekendtgørelsen.
20
Det forventes endvidere i forhold til personer, hvor den be-
tydelig og varigt nedsatte psykiske funktionsevne ikke er en
konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental
svækkelse, at magtanvendelsesbekendtgørelsens liste over
hygiejnesituationer udvides, så den afspejler behovet i prak-
sis. Listen vil blive fastlagt i forbindelse med den foreståen-
de ændring af magtanvendelsesbekendtgørelsen.
I forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og
fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med de-
mens), foreslås det, at det bliver muligt for personalet uden
forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen at anvende
kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer, hvis
dette må anses for nødvendigt for at kunne sikre omsorgen,
sikkerheden eller værdigheden for personen i personlige hy-
giejnesituationer. Indgrebet vil have karakter af faktisk for-
valtningsvirksomhed.
I forhold til denne personkreds, forventes det endvidere, at
magtanvendelsesbekendtgørelsen ændres, så der ikke længe-
re gælder en udtømmende liste over de hygiejnesituationer,
hvori der kan ske kortvarig fastholdelse.
Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer vil i
alle tilfælde skulle registreres og indberettes til personalele-
deren, som skal sørge for at videresende indberetningen til
kommunalbestyrelsen og tilsynet. For nærmere om registre-
ring og indberetning henvises til afsnit 2.9. i de almindelige
bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
§ 136 a og den foreslåede § 136 c, jf. lovforslagets § 1, nr.
27.
2.9. Registrering og indberetning
2.9.1. Gældende ret
Efter servicelovens § 136 skal enhver form for magtanven-
delse registreres og indberettes af tilbuddet til den kommu-
nalbestyrelse, der har ansvaret for tilbuddet til borgeren, jf.
retssikkerhedslovens §§ 9 og 9 b, og til kommunalbestyrel-
sen i den kommune, der fører det driftsorienterede tilsyn
med tilbuddet, jf. servicelovens § 148 a eller socialtilsynslo-
vens § 2. Har den borger, som indberetningen vedrører, op-
hold i et regionalt eller et kommunalt botilbud, skal tilbud-
det desuden orientere den kommunale eller regionale drifts-
herre om magtanvendelsen.
2.9.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Ministeriet finder, at det er vigtigt, at alt magtanvendelse re-
gistreres og indberettes til personalelederen, kommunalbe-
styrelsen og tilsynet. Personalets registrering og indberet-
ning til personalelederen har til formål at sikre, at medarbej-
deren og ledelsen reflekterer over brugen af magtanvendel-
se. Således er registrering og indberetning et vigtigt element
i læring og refleksion, bl.a. i forhold til hvordan indgreb i
fremtiden vil kunne undgås ved brug af socialpædagogiske
metoder. Indberetning til kommunalbestyrelsen har til for-
mål at gøre det personrettede tilsyn opmærksomt på, hvor
mange magtanvendelser, der foretages over for den enkelte
borger, med henblik på at foretage en løbende vurdering af,
om der skal foretages en ændring af kommunalbestyrelsens
hjælp og indsatser over for borgeren. Indberetning til tilsy-
net (socialtilsynet på socialområdet og kommunalbestyrel-
sen på ældreområdet) har til formål at skabe grundlag for til-
synets vurdering af det enkelte botilbud. Således skal tilsy-
net påse, om indberetningerne af magtanvendelse giver an-
ledning til tilsynsmæssige overvejelser.
Ministeriet finder, at det bør præciseres i loven, at registre-
ring foretages af det personale, som har foretaget indgrebet,
og at indgrebet indberettes til personalelederen, som skal
sørge for, at alle indberetninger bliver sendt videre til kom-
munalbestyrelsen og tilsynet.
2.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det tydeliggøres i loven, at alt magtanven-
delse efter de gældende og foreslåede bestemmelser i kapitel
24 samt de foreslåede bestemmelser i kapitel 24 a og kapitel
24 b skal registreres af det personale, som har foretaget ind-
grebet, og at indgrebet skal indberettes til personalelederen,
som skal sørge for, at alle indberetninger bliver sendt videre
til kommunalbestyrelsen og tilsynet.
Det, der skal registreres, er afværgehjælp, fastholdelse, til-
bageholdelse, tilbageførelse og føren til et andet opholds-
rum, anvendelse af stofseler, kortvarig fastholdelse i person-
lige hygiejnesituationer (såvel uden som med forudgående
afgørelse), låsning og sikring af yderdøre og vinduer, anven-
delse af særlige døråbnere, anvendelse af tryghedsskabende
velfærdsteknologi på baggrund af en afgørelse samt flytning
uden samtykke.
Der skal derimod ikke foretages registrering af fastsættelse
af husordener, anvendelse af fysisk guidning og anvendelse
af tryghedsskabende velfærdsteknologi uden forudgående
afgørelse (sidstnævnte vil kun gælde personer med betydelig
og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konse-
kvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse
(f.eks. personer med demens)). Baggrunden for dette er, at
disse foranstaltninger ikke anses for at være magtanvendel-
se.
Det foreslås også, at det præciseres, at det er personalelede-
ren, der – når indgrebet har fundet sted på et kommunalt el-
ler regionalt tilbud – skal orientere den kommunale eller re-
gionale driftsherre om magtanvendelsen.
Registreringen og indberetningen skal bruges i dialogen
mellem leder og medarbejder som et vigtigt element i læring
og refleksion, bl.a. i forhold til hvordan indgreb i fremtiden
vil kunne undgås ved brug af socialpædagogiske metoder.
Samtidig er indberetningen vigtig i forhold til kommunalbe-
styrelsens opfølgning.
21
Det forventes i øvrigt, at der foretages en forenkling og ens-
retning af de tidsfrister for registrering og indberetning, der
fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsen. Disse ændrin-
ger vil blive foretaget i forbindelse med den forestående æn-
dring af bekendtgørelsen. Det vil fremgå af bekendtgørel-
sen, at registreringen skal ske på et centralt udformet indbe-
retningsskema, som vil blive udarbejdet af Børne- og So-
cialministeriet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
§ 135 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.
2.10. Klageadgang
2.10.1. Gældende ret
Efter servicelovens § 133 kan kommunalbestyrelsens afgø-
relser om alarm- og pejlesystemer, særlige døråbnere, fast-
holdelse, føren til et andet opholdsrum, fastholdelse i per-
sonlige hygiejnesituationer, tilbageholdelse i og tilbageførel-
se til boligen, anvendelse af stofseler samt besøgsrestriktio-
ner indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikker-
hedslovens kapitel 10. Retssikkerhedslovens kapitel 10 in-
deholder bl.a. regler om Ankestyrelsens sagsbehandling, op-
sættende virkning og domstolsprøvelse. En ægtefælle, en
pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den per-
son, som foranstaltningen vedrører, kan klage over kommu-
nalbestyrelsens beslutning, når den person, som afgørelsen
vedrører, ikke selv er i stand til at klage.
Efter gældende ret kan borgeren i øvrigt, såfremt personen
er utilfreds med personalets faktiske anvendelse af reglerne i
serviceloven, klage over dette til kommunalbestyrelsen. Så-
danne klager kan ikke indbringes for Ankestyrelsen, da der
ikke er tale om afgørelser, men om faktisk forvaltningsvirk-
somhed.
2.10.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Ministeriet finder det vigtigt, at alt magtanvendelse kan på-
klages til myndighederne.
Med forslagene om adgang til, at personalet kan anvende
magt i akutte situationer, er det ikke længere kommunalbe-
styrelsen, der træffer afgørelse om magtanvendelsen. Det er
i stedet personalet, der får hjemmel til at vurdere, om betin-
gelserne for at anvende magt er opfyldt i den konkrete situa-
tion. Det pågældende indgreb vil have karakter af faktisk
forvaltningsvirksomhed. Af hensyn til borgernes retssikker-
hed finder ministeriet det hensigtsmæssigt, at den eksister-
ende klageadgang til kommunalbestyrelsen fremgår direkte
af loven. Klageadgangen kan f.eks. anvendes i situationer,
hvor borgeren eller de pårørende er utilfredse med persona-
lets indsats/ageren i en given situation. Ministeriet vurderer
af hensyn til borgernes retssikkerhed, at denne klageadgang
også bør omfatte fysisk guidning og brug af tryghedsskaben-
de velfærdsteknologiske løsninger uden afgørelse (sidst-
nævnte vil kun gælde personer med betydelig og varigt ned-
sat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en er-
hvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. perso-
ner med demens)), selvom disse foranstaltninger ikke udgør
magtanvendelse.
For så vidt angår de indgreb, hvor kommunalbestyrelsen
træffer forudgående afgørelse, finder ministeriet, at der bør
være klageadgang til Ankestyrelsen efter reglerne i retssik-
kerhedslovens kapitel 10.
Mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funk-
tionsevne vil ikke altid være i stand til selv at klage over
magtanvendelse. Ministeriet vurderer derfor, at det – lige-
som i dag – skal være muligt for borgerens repræsentant at
klage på vegne af borgeren, når borgeren ikke selv er i stand
til at klage.
Klage fra borgerens repræsentant forudsætter, at repræsen-
tanten ved, at der er anvendt magt over for borgeren, og mi-
nisteriet vurderer derfor, at det bør tydeliggøres i loven, at
personalelederen jævnligt skal orientere borgerens pårøren-
de, fremtidsfuldmægtige, værge eller anden repræsentant
om, hvilke indgreb der er foretaget.
2.10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det tydeliggøres, at klager over indgreb fore-
taget af personalet uden forudgående afgørelse fra kommu-
nalbestyrelsen kan indbringes for kommunalbestyrelsen af
den person, som foranstaltningen vedrører. Der er her tale
om fysisk guidning, afværgehjælp, fastholdelse, tilbagehol-
delse, tilbageførelse og føren til et andet opholdsrum, kort-
varig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer uden for-
udgående afgørelse samt anvendelse af tryghedsskabende
velfærdsteknologi uden forudgående afgørelse (sidstnævnte
vil kun gælde personer med betydelig og varigt nedsat psy-
kisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet
og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med
demens)). Der er ikke tale om etablering af en ny klagead-
gang, men om en lovfæstelse af uskreven kommunalret.
Det foreslås endvidere, at klager over kommunalbestyrel-
sens afgørelser efter de foreslåede bestemmelser i § 125, §§
128-128 c, § 136 a, stk. 3, § 137 b og § 137 c, stk. 2, skal
kunne indbringes for Ankestyrelsen af den person, som af-
gørelsen vedrører. Der er her tale om afgørelser om anven-
delse af særlige døråbnere, anvendelse af stofseler, anven-
delse af tryghedsskabende velfærdsteknologi, aflåsning og
sikring af yderdøre og vinduer, kortvarig fastholdelse i per-
sonlige hygiejnesituationer samt besøgsrestriktioner.
Det foreslås, at borgerens repræsentant fortsat kan klage på
vegne af borgeren, når borgeren ikke selv er i stand til at
klage. Det foreslås i den forbindelse, at borgerens eventuelle
fremtidsfuldmægtige føjes til listen over klageberettigede.
Endeligt foreslås det, at det tydeliggøres i loven, at persona-
lelederen jævnligt skal orientere borgerens pårørende, even-
tuelle fremtidsfuldmægtige, eventuelle værge eller anden re-
præsentant om, hvilke indgreb der er foretaget.
22
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
§ 133, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.
2.11. Målretning af botilbud til unge
2.11.1. Gældende ret
2.11.1.1. Lov om almene boliger m.v.
Efter almenboliglovens § 5, stk. 2, er almene plejeboliger al-
mene ældreboliger, hvortil der er knyttet serviceareal med
fast tilknyttet personale, der yder service og pleje til beboer-
ne i plejeboligerne. Almene plejeboliger kan oprettes og dri-
ves af almene boligorganisationer, kommuner, regioner og
selvejende institutioner. I almene plejeboliger er bolig og
den tilknyttede service og pleje adskilt, således at kommu-
nen har ansvaret for at yde service og pleje i boligerne til
borgerne, uanset hvem der ejer boligerne og det tilknyttede
serviceareal.
Efter almenboliglovens § 54, stk. 1, anvises almene plejebo-
liger af kommunen til ældre og personer med handicap, der
har behov for sådanne boliger. Endvidere kan kommunen
anvise ledige almene plejeboliger i kommunen eller regio-
nen, der er indrettet til personer med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. almenboliglo-
vens § 54, stk. 2, og § 58. Hvis boligerne ikke kan lejes ud
til denne personkreds, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at
boligerne kan udlejes til ældre og personer med handicap.
Hvis boligerne er lejet ud til en anden personkreds, skal det i
forbindelse med nyudlejning vurderes, om boligerne på ny
kan lejes ud til den berettigede personkreds.
Kommunens anvisning af almene plejeboliger sker på bag-
grund af en konkret og individuel vurdering af borgerens be-
hov for en sådan bolig, hvorved der sikres størst muligt
match mellem borgerens behov og boligens indretning og
den tilknyttede service og pleje, som borgeren er visiteret og
anvist til. I behovsvurderingen indgår den enkeltes sociale,
fysiske, psykiske og økonomiske forhold.
2.11.1.2. Lov om leje af almene boliger
Ifølge § 85 i lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 228 af 9. marts 2016 (herefter almenlejeloven), kan
en udlejer kun opsige lejeaftalen for disse boliger, hvis boli-
gerne skal nedrives, hvis boligerne skal ombygges i en så-
dan grad, at flytning fra boligerne er nødvendig, eller hvis
lejerne har overtrådt reglerne for god skik og orden i afde-
lingen eller de betingelser for lejeforholdet, der fremgår af
lejeaftalen. Der er således ikke ifølge almenlejeloven en ge-
nerel hjemmel til at opsige lejeforhold for lejere, herunder
lejere der er anvist en almen plejebolig.
2.11.1.3. Lov om social service
Efter servicelovens § 108 skal kommunalbestyrelsen tilbyde
ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold,
til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende
hjælp til almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg
eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på
anden vis.
Reguleringen af de fysiske rammer for botilbud og den ser-
vice, der leveres i tilknytning hertil, er adskilt i serviceloven,
hvilket indebærer, at bolig og service visiteres særskilt på
baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens
behov. Udgangspunktet for serviceloven er endvidere, at en
borgers skiftende behov for hjælp og støtte så vidt muligt
skal kunne tilgodeses i borgerens nuværende bolig ved at til-
passe blandt andet omfanget af hjælpen.
Beboere i botilbud efter servicelovens § 108 har lejelignen-
de rettigheder, og i forlængelse heraf kan de som udgangs-
punkt ikke revisiteres til en anden bolig uden samtykke. Be-
boere i længerevarende botilbud, der fortsat har behov for et
botilbud, kan således kun revisiteres fra botilbuddet uden
samtykke, hvis borgerens fraflytning er en nødvendig konse-
kvens af, at botilbuddet nedlægges eller reorganiseres, eller
betingelserne i servicelovens §§ 129 eller 129 a om flytning
uden samtykke er opfyldt. Der er således ikke hjemmel til at
flytte en beboer i et længerevarende botilbud på grund af et
alderskriterium.
2.11.2. Børne- og Socialministeriets og Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriets overvejelser
Et analysearbejde om billigere almene boliger og botilbud,
der blev udført af KL og relevante ministerier som afsæt for
kommuneøkonomiaftalen for 2018, viser, at kommunerne
finder, at de nuværende regler for botilbud og botilbudslig-
nende almene boliger skaber mangel på egnede tilbud til
visse grupper af yngre personer med funktionsnedsættelse.
Arbejdet peger også på, at reglerne gør det vanskeligt at
gennemføre målrettede aktiviteter og indsatser i forhold til
beboerne, hvis tilbuddene er præget af en aldersmæssig uba-
lanceret beboersammensætning.
Kommunerne ønsker derfor mulighed for at kunne forbehol-
de visse almene plejeboliger og botilbud til yngre menne-
sker med funktionsnedsættelse og at kunne fastsætte og
håndhæve en aldersgrænse for de omfattede boformer, såle-
des at beboerne skal fraflytte botilbuddet eller plejeboligen,
når de når en vis alder. Dermed ønskes det at skabe bedre
rammer for at have botilbud og plejeboliger, der reelt bebos
af unge, således at det bliver mere attraktivt for yngre perso-
ner med funktionsnedsættelse at tage ophold i tilbuddet.
Børne- og Socialministeriet og Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet deler vurderingen af, at det vil være hen-
sigtsmæssigt at foretage regelændringer for at imødegå de
nævnte udfordringer. Ministerierne bemærker i den forbin-
delse, at de fleste unge mennesker med funktionsnedsættel-
se, ligesom hovedparten af andre unge mennesker, ønsker at
være sammen med andre unge og leve et ungdomsliv med
samvær og fælles aktiviteter. Til understøttelse heraf har de
brug for, at der findes botilbud for unge, som kan danne
rammen om et ungdomsliv sammen med jævnaldrende.
23
2.11.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at give kommunerne mulighed for at visitere el-
ler anvise unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsev-
ne, som har behov for et botilbud eller plejebolig, til tilbud,
der er målrettet unge. Det foreslås desuden at betinge ophold
på et længerevarende botilbud eller i en plejebolig målrettet
unge af, at borgeren fraflytter, inden borgeren fylder 35 år,
og at dette skal ind i borgerens boligdokument eller lejekon-
trakt. Der vil ikke kunne anvises eller visiteres borgere, der
er 35 år eller ældre, til et botilbud eller et plejeboligcenter,
som er målrettet unge. Forslaget vurderes at ville give kom-
munerne bedre mulighed for at skabe ungdomsmiljøer, hvor
unge bor sammen med jævnaldrende, som de kan opbygge
relationer til og spejle sig i.
Forslaget indebærer, at kommunerne får mulighed for at
indskrive i lejekontrakten eller boligdokumentet for en bor-
ger, der flytter ind på et længerevarende botilbud eller i en
plejebolig målrettet unge, at opholdet er tidsbegrænset. Den
foreslåede adgang til at opsige eller revisitere borgere fra de
omfattede boliger foreslås kun at skulle gælde for borgere,
der er flyttet ind på et botilbud eller i en plejebolig målrettet
unge efter lovens ikrafttræden.
Baggrunden for den foreslåede aldersgrænse på 35 år er et
ønske om at sikre, at størrelsen af målgruppen har et niveau,
der kan sikre de unge gode faglige aktivitetsmæssige ram-
mer for at leve en ungdomstilværelse, og at sikre, at det bli-
ver attraktivt for kommunerne at oprette og benytte disse
botilbud til unge.
For at sikre, at de målrettede ungetilbud, der etableres i al-
mene plejeboliger, alene bebos af den persongruppe, de er
tiltænkt, foreslås indført regler, som giver udlejere af sådan-
ne boliger adgang til at opsige lejeaftalen.
Med muligheden for at visitere en borger til et tilbud, hvor
det allerede fra opholdets start ligger klart, at borgeren skal
fraflytte tilbuddet inden det fyldte 35. år, følger en forplig-
telse for kommunalbestyrelsen til at varsle borgeren om fra-
flytningen senest 6 måneder inden fraflytningens gennemfø-
relse. Kommunalbestyrelsen vil samtidig skulle gå i dialog
med borgeren om, hvordan borgerens boligmæssige ønsker
og behov kan tilgodeses fremadrettet, og senest 3 måneder
før borgeren skal fraflytte sin bolig, skal kommunalbestyrel-
sen træffe afgørelse om den fremtidige støtte til borgeren,
herunder om ophold i en anden egnet boform eller bolig, der
modsvarer borgerens behov, og som står i et rimeligt forhold
til vedkommendes betalingsevne. Borgerens behov vil desu-
den skulle udredes ved hjælp af voksenudredningsmetoden
(VUM) eller en lignende metode, og kommunalbestyrelsen
vil skulle afholde borgerens rimelige flytteudgifter (f.eks.
beboerindskud samt udgifter til istandsættelse af det fraflyt-
tede).
Det vil desuden gælde, at de ansatte på ungetilbuddet i god
tid bør forberede den enkelte borger på, at vedkommende in-
den sin 35 års fødselsdag vil skulle fraflytte boligen. Dette
vil kunne ske ved, at de ansatte skaber kontakt til og tager
på besøg hos andre botilbud, som den pågældende vil kunne
flytte til.
Borgeren vil efter de almindelige klageregler kunne klage til
Ankestyrelsen over visitationen til et tilbud, som er målrettet
unge under 35 år, og som derfor også indeholder en afgørel-
se om flytning fra det pågældende tilbud inden det fyldte 35.
år, samt over kommunalbestyrelsens afgørelse om den frem-
tidige støtte efter fraflytningen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
§ 108 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og til lovforslagets §§ 5
og 6.
2.12. Kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i al-
mene boliger
2.12.1. Gældende ret
Lejere i almene plejeboliger er omfattet af almenlejeloven
med alle de rettigheder og pligter, der følger deraf.
Lejere i almene boliger skal behandle det lejede forsvarligt,
jf. almenlejelovens § 78. Hvis lejeren forvolder skade som
følge af uforsvarlig adfærd, er lejeren erstatningspligtig.
Dette gælder uanset skadens art, og uanset hvornår denne
konstateres og udbedres. Erstatningspligten vedrører således
ikke kun fraflytningsistandsættelse, men også udbedring af
skader i løbet af lejeperioden.
Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til almene
ældreboliger, herunder plejeboliger, jf. almenboliglovens
§ 54, stk. 1. I forlængelse af kommunens anvisningsret ga-
ranterer kommunen for lejerens kontraktmæssige forpligtel-
ser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved
fraflytning. Derimod garanterer kommunen ikke for udgifter
til skader, der skal udbedres i lejeperioden. Sådanne udgifter
må udlejer søge inddrevet hos lejeren og om nødvendigt
skride til ophævelse af lejemålet ved manglende betaling.
Kommunens garantiforpligtelse for udgifter til istandsættel-
se ved fraflytning har til formål at sikre den almene boligor-
ganisation eller den selvejende almene ældreboliginstitution
mod at lide tab som følge af fraflytterens manglende beta-
lingsevne. Den indebærer derimod ikke en forpligtelse for
kommunen til endeligt at afholde udgifterne til istandsættel-
sesarbejderne. Kommunen kan således efterfølgende gøre
krav gældende over for den fraflyttede lejer eller dennes bo.
Dette skyldes, at beboerne i almene plejeboliger er lejere
med alle de rettigheder og pligter, der følger deraf, herunder
pligten til at erstatte skader, der skyldes uforsvarlig adfærd
fra lejers side.
I modsætning hertil er beboere i længerevarende botilbud ef-
ter servicelovens § 108 ikke lejere og har derfor ikke alle de
rettigheder og pligter, som lejere har. Herunder har beboere
i længerevarende botilbud efter servicelovens § 108 ikke
24
samme forpligtelser til at dække skader foranlediget af ud-
adreagerende adfærd som beboere i almene boliger.
2.12.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets
overvejelser
Et analysearbejde om billigere almene boliger og botilbud,
der blev udført af KL og relevante ministerier som afsæt for
kommuneøkonomiaftalen for 2018, viste, at kommunerne i
stigende grad oplever udfordringer med de gældende regler
for boformer for personer med nedsat fysisk og psykisk
funktionsevne. Reglerne begrænser kommunernes mulighe-
der for at drage optimal omsorg for borgerne, for at sikre det
bedst mulige match imellem borger og bolig, for at under-
støtte borgernes rehabilitering samt for at udnytte den tilste-
deværende boligmasse effektivt. Kommunerne efterspørger
mere fleksibilitet i reglerne for anvendelse af botilbud og al-
mene plejeboliger.
Almenboligloven giver ikke kommunerne mulighed for at
afholde udgifter til istandsættelse af skader påført i almene
plejeboliger, der er indrettet svarende til længerevarende bo-
tilbud efter servicelovens § 108. Dette begrænser kommu-
nernes fleksibilitet i anvendelsen af de plejeboliger, som
kommunen kan råde over. Reglerne giver således ikke det
bedste grundlag for en optimal udnyttelse af boligerne til
gavn for borgerne.
Da der er et omfattende sammenfald mellem målgruppen for
længerevarende botilbud efter servicelovens § 108 og mål-
gruppen for almene plejeboliger, ønsker kommunerne mu-
lighed for at dække skader forvoldt af lejere i almene pleje-
boliger.
Kommunerne finder det uhensigtsmæssigt, at det i dag ikke
er muligt at dække udgifter til istandsættelsesarbejde i al-
mene plejeboliger, når skader er forvoldt af en lejer med en
psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller særlige socia-
le problemer, i situationer hvor det skønnes, at lejerens
funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer er en
hindring for at leve op til de lejemæssige forpligtigelser. Der
er således alene enkelte af de persongrupper, der som følge
af en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller særlige
sociale problemer har behov for omfattende hjælp til almin-
delige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behand-
ling, der ikke kan anvises en almen plejebolig.
Bl.a. på baggrund af ovennævnte forskel i beboernes retsstil-
ling har Ankestyrelsen den 25. november 2014 truffet en
principafgørelse (72-14) om, at en borger ikke kunne tilby-
des en almen plejebolig med den deraf følgende risiko for
store istandsættelseskrav. Ankestyrelsen har således afgjort,
at borgeren i stedet skulle have et botilbud efter servicelo-
vens § 108, idet borgeren havde en meget lav udviklingsal-
der, og idet den nedsatte funktionsevne blandt andet kom til
udtryk ved, at borgeren var udadreagerende og ødelagde
køkken og toilet.
Ankestyrelsen har efterfølgende tilkendegivet, at det beror
på en konkret vurdering, om borgeren kan rummes i et til-
bud efter almenboligloven. Selv om en borger er omfattet af
personkredsen for servicelovens § 108, vil behovene hos
den pågældende efter omstændighederne kunne tilgodeses i
et tilbud efter almenboligloven.
I denne vurdering skal blandt andet indgå tilbuddets indret-
ning og bemanding, ligesom hensynet til stærkt udadreage-
rende mennesker med udviklingshæmning eller hjerneskade
taler imod, at disse pålægges pligt til at erstatte skader i boli-
gen.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker i den
forbindelse, at tilbud om almene plejeboliger og længereva-
rende botilbud efter serviceloven kan have ens indretning og
bemanding. Også i almene plejeboliger vil der således kun-
ne tages hånd om lejere med særlige behov, når det pågæl-
dende tilbud har den rette indretning og bemanding.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet deler kommuner-
nes vurdering af, at det vil være hensigtsmæssigt at gennem-
føre regelændringer for at imødegå de nævnte udfordringer.
Dette skal sikre større overensstemmelse mellem reglerne
for istandsættelsesudgifter i længerevarende tilbud efter ser-
viceloven og tilsvarende regler efter almenboligloven.
2.12.3. Den foreslåede ordning
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet foreslår derfor, at
kommuner afholder udgifter til istandsættelsesarbejder i al-
mene plejeboliger, når skader er forvoldt af lejere med en
psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller særlige socia-
le problemer, der hindrer, at den pågældende kan leve op til
pligten til at behandle det lejede forsvarligt, jf. almenlejelo-
vens § 78.
Kommunens betaling af udgifter efter den foreslåede be-
stemmelse vil, i modsætning til en garantiforpligtelse efter
almenboliglovens § 54, stk. 4, ikke udløse et krav fra kom-
munen mod lejeren. Udgiften vil således endeligt blive af-
holdt af kommunen.
Forslaget vil omfatte lejere, der bor i et tilbud, der er omfat-
tet af socialtilsynet, jf. socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3.
Forslaget vil dermed omfatte almene plejeboliger, som an-
vendes til samme målgruppe som botilbud efter servicelo-
vens § 108. Desuden vil forslaget alene vedrøre lejere med
en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller særlige so-
ciale problemer, der hindrer den pågældende i at leve op til
pligten til at behandle det lejede forsvarligt. Der er således
tale om en begrænset målgruppe.
Kommunens dækning af skader vil ikke blot gælde for ska-
der på den individuelle bolig, men også for skader på fælles
boligarealer og adgangsarealer. Den vil desuden gælde for
skader, uanset hvornår disse konstateres og udbedres. Her-
ved vil beboerne i de ovennævnte to typer af tilbud i videst
muligt omfang blive ligestillet, for så vidt angår erstatnings-
krav ved skader på boligen.
25
Da kommunalbestyrelsens afgørelse om at betale for udbed-
ring af skader altid vil bero på en konkret vurdering, foreslås
det desuden, at afgørelsen skal kunne indbringes for Anke-
styrelsen.
Klageadgangen vil efter den foreslåede ordning gå på, hvor-
vidt kommunen skal afholde udgifter og ikke på skadens art
eller omfang.
Det vurderes, at forslaget vil skabe større sammenlignelig-
hed med botilbud efter serviceloven, hvor beboerne ikke har
samme forpligtelser til at dække skader foranlediget af ud-
adreagerende adfærd som beboere i almene plejeboliger, da
sidstnævnte gruppe har lejerettigheder. Det vurderes at være
en retssikkerhedsmæssig gevinst for borgerne i målgruppen,
at de friholdes fra at betale for istandsættelse af deres al-
mene plejebolig, når istandsættelsesbehovet skyldes udadre-
agerende adfærd pga. borgerens funktionsnedsættelse eller
særlige sociale problemer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 5.
2.13. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.13.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
2.13.1.1. Artikel 5 og artikel 2 i 4. tillægsprotokol
Efter artikel 5, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention (EMRK) har enhver ret til frihed og person-
lig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undtagen i de i be-
stemmelsen opregnede tilfælde og i overensstemmelse med
den ved lov foreskrevne fremgangsmåde. Bestemmelsen be-
skytter individets fysiske frihed.
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
(Domstolens) praksis, at fastlæggelsen af, om der foreligger
en frihedsberøvelse efter artikel 5, foretages konkret ud fra
en vurdering af graden eller intensiteten af restriktionen,
snarere end ud fra en vurdering af indgrebets karakter. Der
skal foretages en samlet vurdering af personens konkrete
forhold, herunder indgrebets art, virkning, varighed og gen-
nemførelsesmåde samt de omstændigheder, vedkommende
er underkastet efter den nationale lovgivning.
Der kan i den forbindelse henvises til Domstolens domme af
28. november 1988 og 26. februar 2002 i sagerne Nielsen
mod Danmark og H. M. mod Schweiz.
I Nielsen-sagen fandt Domstolens flertal, at der ikke forelå
en frihedsberøvelse i EMRK artikel 5’s forstand i en situa-
tion, hvor en ikke-psykisk syg dreng var blevet indlagt på en
psykiatrisk hospitalsafdeling på forældremyndighedsindeha-
verens foranledning. Domstolen lagde herved bl.a. vægt på,
at indgrebet var sket i barnets interesse og var udtryk for an-
svarlig udøvelse af forældremyndighed omfattet af EMRK
artikel 8 om retten til familieliv, og at indlæggelsen var god-
kendt af en læge.
I H. M. -sagen fandt Domstolens flertal, at en ældre kvindes
anbringelse på et plejehjem, der var begrundet i hensynet til
muligheden for at kunne give hende den nødvendige læge-
hjælp og tilfredsstillende levevilkår, herunder i forhold til
hendes hygiejne, var ansvarlig myndighedsudøvelse i kvin-
des egen interesse og ikke frihedsberøvelse i artikel 5’s for-
stand. Domstolen lagde herved bl.a. vægt på, at kvinden og
hendes søn ikke havde samarbejdet om pleje i hjemmet til
trods for, at kvinden var forsømt, at hun ikke var anbragt i
en sikret afdeling og havde fri bevægelighed og kunne beva-
re social kontakt til omverdenen, og at hun efterfølgende
havde accepteret samtykket til at bo på plejehjemmet.
Hvis der ikke er tale om frihedsberøvelse i artikel 5’s for-
stand, kan der efter omstændighederne være tale om ind-
skrænkning i bevægelsesfriheden.
Efter artikel 2, stk. 1, i 4. tillægsprotokol, skal enhver, der
lovligt befinder sig på en stats område, inden for dette have
ret til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted. Efter
artikel 2, stk. 3, i 4. tillægsprotokol skal udøvelsen af disse
rettigheder ikke være underkastet andre begrænsninger end
sådanne, som er i overensstemmelse med loven, og som er
nødvendige i et demokratisk samfund (krav om proportiona-
litet) af hensyn til bl.a. den offentlige tryghed, for at opret-
holde den offentlige orden eller for at beskytte andres rettig-
heder og friheder.
Det er vurderingen, at den foreslåede adgang til tilbagehol-
delse i boligen mv., jf. afsnit 2.5 ovenfor, ikke er udtryk for
frihedsberøvelse i EMRK artikel 5’s forstand eller indgreb i
bevægelsesfriheden efter artikel 2, stk. 1, i 4. tillægsproto-
kol.
Der er herved lagt vægt på, at adgangen til tilbageholdelse
mv. finder anvendelse over for personer med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne. Der er således tale om
en sårbar målgruppe, der ofte ikke er i stand til selv at tage
vare på egen tilværelse og ofte er ude af stand til at give et
gyldigt samtykke. Bestemmelserne om tilbageholdelse m.v.
er fastsat af hensyn til disses omsorg og beskyttelse i situati-
oner, hvor gængse socialpædagogiske indsatser ikke slår til.
Endelig er der lagt vægt på, at tilbageholdelsen mv. efter
servicelovens § 124 bl.a. konkret skal være proportional og
så skånsom som muligt, herunder skal indgrebet tidsmæssigt
afgrænses til den kortest mulige periode.
2.13.1.2. Artikel 8
Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for
bl.a. sit privatliv. Efter bestemmelsens stk. 2 må ingen of-
fentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret,
medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er
nødvendigt i et demokratisk samfund (krav om proportiona-
litet) af hensyn til bl.a. at forebygge uro eller forbrydelse el-
ler at beskytte andres rettigheder og friheder.
EMRK artikel 8 omfatter bl.a. en persons fysiske og psyki-
ske integritet og individets ret til selvbestemmelse. Magtan-
26
vendelse i form af tilbageholdelse mv., hvorved en person
fysisk forhindres i at foretage en given handling eller brin-
ges til et andet rum mod vedkommendes vilje, vil således
udgøre et indgreb omfattet af EMRK artikel 8.
Formålet med de foreslåede muligheder for magtanvendelse
i form af afværgehjælp, fastholdelse, tilbageholdelse, tilba-
geførelse, føren til et andet opholdsrum og kortvarig fasthol-
delse i personlige hygiejnesituationer er at give kommuner-
ne de bedst mulige rammer for at varetage omsorgen for og
beskyttelsen af voksne mennesker med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, herunder personer med de-
mens, samt omsorgspligten over for andre personer i f.eks.
et botilbud. De foreslåede regler varetager dermed hensynet
til bl.a. at forebygge uro og til at beskytte andres rettigheder
og friheder.
Det er vurderingen, at ordningen er egnet til at varetage de
omtalte hensyn, og at ordningen ikke går videre end nødven-
digt.
Der er herved lagt vægt på de ovenfor under pkt. 2.13.2.1
anførte hensyn. Desuden er der bl.a. lagt vægt på, at de på-
gældende indgreb skal registreres og indberettes til kommu-
nalbestyrelsen i den kommune, der har ansvaret for tilbuddet
til borgeren og til kommunalbestyrelsen, der fører det drifts-
orienterede tilsyn med tilbuddet.
2.13.2. FN’s Handicapkonvention
FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap,
som Danmark underskrev i marts 2007 og ratificerede i
2009, indeholder principper om den personlige friheds
ukrænkelighed og om retten til privatliv. Grundlaget for reg-
lerne i serviceloven og dette lovforslag om magtanvendelse
og andre indgreb i den personlige selvbestemmelsesret over
for voksne er respekten for individets integritet uanset den
enkeltes psykiske funktionsevne.
Det overordnede formål med de gældende og foreslåede reg-
ler er at øge retssikkerheden for mennesker med betydelig
og varigt nedsat psykisk funktionsevne, dvs. mennesker, der
som følge af betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsev-
ne ikke er i stand til selv at tage vare på egen tilværelse, og
som ofte ikke er i stand til at give et gyldigt samtykke. Også
for de personalegrupper, såvel kommunalt, regionalt som
privat ansatte, der arbejder med disse borgere, er reglerne
med til at sikre det grundlag, arbejdet udføres på. Med reg-
lerne styrkes dermed retssikkerheden både for borgerne og
for det personale, der yder hjælp efter serviceloven til bor-
gerne i deres arbejde.
FN’s Handicapkonvention indeholder en række generelle
principper, som der skal tages højde for ved udarbejdelse af
lovgivning. I forhold til lovgivning om magtanvendelse er
det særligt art. 3, litra a, som er relevant. Art. 3, litra a,
handler om respekt for menneskets naturlige værdighed,
personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg,
og uafhængighed af andre personer. Derudover er reglerne i
konventionens art. 15 (forbud mod nedværdigende behand-
ling), art. 16, litra 3 (pligt til at føre tilsyn med alle tilbud og
ordninger, der er beregnet til personer med handicap), art.
17 (beskyttelse af personlig integritet) og art. 22 (respekt for
privatlivet) også relevante.
Forslagene om magtanvendelse og andre indgreb i selvbe-
stemmelsesretten i dette lovforslag ledsages af en række
strenge krav, herunder krav om opfyldelse af principperne
om nødvendighed, proportionalitet og skånsomhed. Endvi-
dere indføres der med de foreslåede ændringer forskellige
krav, som har til formål at sikre borgernes retssikkerhed,
herunder krav om registrering og indberetning til myndighe-
derne, klageadgang, myndighedstilsyn o. lign.
På den baggrund vurderes det, at forslagene om ændringer
af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbe-
stemmelsesretten kan indføres inden for rammerne af FN’s
Handicapkonvention.
Lovforslagets forslag om målretning af botilbud til unge in-
debærer, at kommunalbestyrelsen gives hjemmel til at udvi-
sitere hhv. opsige borgere i såkaldte ungetilbud, når borge-
ren fylder 34 år.
Det fremgår af art. 19, litra a, i FN’s Handicapkonvention, at
personer med handicap skal have mulighed for at vælge de-
res bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod
med andre og ikke være forpligtet til at leve i en bestemt bo-
form. Dette kan dog tilsidesættes, såfremt sådanne indgreb
er saglige, nødvendige og proportionale.
Hensynet bag forslaget om målretning af botilbud til unge er
et ønske om at give unge personer med nedsat funktionsev-
ne, der bor i længerevarende botilbud og almene plejeboli-
ger, mulighed for på lige fod med andre unge at bo i et ung-
domsmiljø. Der er i lovforslaget opstillet en række betingel-
ser, der skal være opfyldt, før kommunalbestyrelsen kan
træffe afgørelse om at udvisitere hhv. opsige borgeren, når
borgeren fylder 34 år. Kommunalbestyrelsen skal således
bl.a. varsle borgeren inden flytningen, tilbyde borgeren en
anden passende bolig samt dække borgerens rimelige udgif-
ter til flytning m.v. Der vil endvidere være klageadgang til
Ankestyrelsen, og en sådan klage vil have opsættende virk-
ning.
På baggrund af ovenstående vurderes det, at lovforslagets
forslag om målretning af botilbud til unge kan indføres in-
den for rammer af FN’s Handicapkonvention.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget vurderes samlet set ikke at have økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Forslaget vurderes at have såvel positive som negative im-
plementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige. De
positive konsekvenser består i, at sagsgangene i forhold til
visse former for magtanvendelse forenkles, idet der gives
hjemmel til, at personalet kan anvende magt uden forudgå-
27
ende afgørelse fra kommunalbestyrelsen. På disse punkter
vil forslaget skabe mindre tidskrævende arbejdsgange. De
negative konsekvenser består i, at lovforslaget opstiller en
række betingelser med henblik på at sikre borgernes retssik-
kerhed.
Lovforslagets § 1, nr. 1, om målretning af botilbud til unge
vil have IT-implementeringsmæssige konsekvenser, idet der
vil skulle tilføjes et nyt felt i Tilbudsportalen samt foretages
øvrige konsekvensændringer i Tilbudsportalen.
Lovforslaget følger ikke principperne for digitaliseringsklar
lovgivning. Det er således afgørende for de foreslåede reg-
ler, at kommunalbestyrelsen hhv. personalet træffer afgørel-
ser og beslutninger på baggrund af en konkret og individuel
vurdering i hver enkelt situation, hvilket indebærer et fagligt
skøn. Der kan således ikke sagsbehandles efter objektive
kriterier, hvorfor der ikke er mulighed for at automatisere
sagsgangene. Baggrunden herfor er hensynet til at sikre fag-
ligt korrekte afgørelser og beslutninger af hensyn til borger-
nes retssikkerhed.
Lovforslaget indeholder i § 1, nr. 26, forslag til regler om re-
gistrering og indberetning af borgerrettede indgreb. Det
fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede be-
stemmelse, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og da-
tabeskyttelsesloven skal overholdes, når der registreres og
indberettes.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have administrative konsekvenser
for borgerne. Lovforslagets del om magtanvendelse og lov-
forslagets del om målretning af botilbud til unge kan have
betydning for borgernes retssikkerhed, idet der er tale om
forslag om indgreb i borgernes selvbestemmelsesret. Der er
dog opstillet en række betingelser, som skal være opfyldt,
før de foreslåede bestemmelser kan anvendes, ligesom lov-
forslaget indeholder regler om registrering, indberetning,
klageadgang og myndighedstilsyn. Disse forskrifter har til
formål at sikre borgernes retssikkerhed.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. november
2018 til den 14. december 2018 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer:
3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Alzheimerfor-
eningen, Amnesty International, Ankestyrelsen, Bedre Psy-
kiatri, Beredskabsstyrelsen, BL – Danmarks Almene Boli-
ger, BOSAM, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr.
Bygningsfornyelse, Center for Boligsocial Udvikling, Civil-
styrelsen, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Erhverv, Dansk
Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk Sel-
skab, Dansk Psykologforening, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Ungdoms Fællesråd,
Danske Advokater, Danske Diakonhjem, Danske Fysiotera-
peuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Danske Seniorer, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Data-
tilsynet, DemensKoordinatorerne i Danmark, Den Danske
Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Han-
dicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræ-
ventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsfor-
eningen i Danmark, Ergoterapeutforeningen, Faglige Senio-
rer, FOA, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Foreningen af Socialchefer i Dan-
mark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forenin-
gen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen til boliger for
ældre og enlige, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frivillig-
rådet, HK/kommunal, Husleje- og Beboerklagenævnforenin-
gen, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunernes
Revision – BDO, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen
af Forsvarsadvokater, Landforeningen KRIM, Landsbygge-
fonden, Landsforeningen LEV, Landsorganisationen for so-
ciale tilbud (LOS), Lejernes Landsorganisation, LO, Læge-
foreningen, Nationalt Videnscenter for Demens, OK-Fon-
den, Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark,
Praktiserende Lægers Organisation, Procesbevillingsnævnet,
Psykiatrifonden, Pårørendegruppen for svage ældre, Retslæ-
gerådet, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening, Rigs-
advokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Rå-
det for Socialt Udsatte, SAND – De Hjemløses Landsorga-
nisation, SBH, Selveje Danmark, Sind, Socialpædagogernes
Landsforbund, Socialtilsynene, Socialt Lederforum, Stats-
forvaltningen, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF),
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for
Velfærd, Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
28
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Sagsgangene i forhold til visse former for
magtanvendelse forenkles, idet der gives
hjemmel til, at personalet kan anvende
magt uden forudgående afgørelse fra
kommunalbestyrelsen. På disse punkter
vil forslaget skabe mindre tidskrævende
arbejdsgange.
Lovforslaget opstiller en række betingel-
ser med henblik på at sikre borgernes
retssikkerhed.
Lovforslaget følger ikke principperne for
digitaliseringsklar lovgivning. Det er så-
ledes afgørende for de foreslåede regler,
at afgørelserne træffes på baggrund af en
konkret og individuel vurdering i hver en-
kelt situation, hvilket indebærer et fagligt
skøn.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Lovforslagets del om magtanvendelse og
lovforslagets del om målretning af botil-
bud til unge kan have betydning for bor-
gernes retssikkerhed, idet der er tale om
forslag om indgreb i borgernes selvbe-
stemmelsesret. Der er dog opstillet en
række betingelser, som skal være opfyldt,
før de foreslåede bestemmelser kan an-
vendes, ligesom lovforslaget indeholder
regler om registrering, indberetning, kla-
geadgang og myndighedstilsyn. Disse
forskrifter har til formål at sikre borger-
nes retssikkerhed.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Børne- og Socialministeriet
Til § 1
Til nr. 1
Efter servicelovens § 108 skal kommunalbestyrelsen tilbyde
ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold,
til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende
hjælp til almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg
eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på
anden vis.
Det følger af servicelovens § 4, stk. 1, at kommunalbestyrel-
sen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter ser-
viceloven.
Reguleringen af de fysiske rammer for botilbud og den ser-
vice, der leveres i tilknytning hertil, er adskilt i serviceloven,
hvilket indebærer, at bolig og service visiteres særskilt på
baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens
behov. Udgangspunktet for serviceloven er endvidere, at en
borgers skiftende behov for hjælp og støtte så vidt muligt
skal kunne tilgodeses i borgerens nuværende bolig ved at til-
passe blandt andet omfanget af hjælpen.
Beboere i botilbud efter servicelovens § 108 har lejelignen-
de rettigheder, og i forlængelse heraf kan de som udgangs-
punkt ikke revisiteres til en anden bolig uden samtykke. Be-
boere i længerevarende botilbud, der fortsat har behov for et
botilbud, kan således kun revisiteres fra botilbuddet uden
samtykke, hvis borgerens fraflytning er en nødvendig konse-
kvens af, at borgerens botilbud nedlægges eller reorganise-
res, eller betingelserne i servicelovens §§ 129 eller 129 a om
flytning uden samtykke er opfyldt. Der er således ikke hjem-
mel til at flytte en beboer i et længerevarende botilbud på
grund af et alderskriterium.
29
Bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse botil-
bud efter serviceloven, der er udstedt i medfør af servicelo-
vens § 11, stk. 2, regulerer rettigheder for bl.a. beboere i
længerevarende botilbud efter servicelovens § 108. Det føl-
ger af bekendtgørelsens § 4, at en beboer ved anvisning af
boligen skal have udleveret et boligdokument af kommunal-
bestyrelsen. Det følger endvidere, at boligdokumentet skal
indeholde oplysninger om beboerens rettigheder vedrørende
boligen efter bekendtgørelsen, samt at det skal indeholde
oplysninger om boligbetalingen, boligens fysiske beliggen-
hed, faciliteter og areal, herunder boligareal, der deles med
andre.
Det foreslås med bestemmelsen i § 108 a, stk. 1, at boformer
efter § 108, stk. 1, kan målrettes personer under 35 år med
henblik på at understøtte, at beboerne kan leve et ungdoms-
liv.
Hermed vil længerevarende botilbud efter servicelovens
§ 108 kunne forbeholdes unge mennesker med funktions-
nedsættelse, således at unge med funktionsnedsættelse, der
har behov for at bo på længerevarende botilbud, får bedre
mulighed for at have samvær med jævnaldrende.
Boformer efter § 108, stk. 1, kan, jf. servicelovens § 4, stk.
2, være kommunale tilbud, regionale tilbud og private til-
bud, herunder selvejende institutioner. Forslaget indebærer
dermed, at både kommunale, regionale og private tilbud ef-
ter servicelovens § 108 kan målrettes personer under 35 år,
jf. den foreslåede § 108 a, stk. 1.
Der kan endvidere både være tale om, at der etableres nye
tilbud efter § 108, stk. 1, som målrettes unge efter den fore-
slåede bestemmelse og om, at eksisterende tilbud efterføl-
gende målrettes unge. I sidstnævnte tilfælde vil der kunne
være en kortere eller længere periode, hvor nogle botilbud
målrettet unge under 35 år også vil have beboere over 35 år.
Personer, der har taget ophold på et botilbud, før tilbuddet
blev målrettet unge efter den foreslåede § 108 a, vil således
ikke kunne flyttes fra tilbuddet på baggrund af den foreslåe-
de § 108 a, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets §
7, stk. 3.
Botilbud efter § 108, der ønskes målrettet unge under 35 år
efter den foreslåede § 108 a, skal havde dette godkendt af
socialtilsynet som en del af tilbuddets generelle godkendelse
som længerevarende botilbud efter servicelovens § 108, der
bl.a. omfatter godkendelse af tilbuddets målgruppe.
Hvis et tilbud ønsker at blive godkendt som målrettet perso-
ner under 35 år, skal socialtilsynet godkende dette, med
mindre helt særlige konkrete forhold gør det uhensigtsmæs-
sigt at godkende et tilbud som målrettet unge. Sådanne helt
særlige forhold kan f.eks. være, hvis et botilbud har en stærk
faglig specialisering til en målgruppe af særdeles begrænset
størrelse. Socialtilsynet kan i sådanne tilfælde, hvor helt
særlige forhold vurderes at gøre sig gældende, kontakte den
Nationale Koordinationsstruktur, jf. servicelovens §§ 13 a
og 13 b, for vejledning.
For så vidt angår eksisterende botilbud efter servicelovens
§ 108, som ønsker at blive godkendt som målrettet personer
under 35 år efter den foreslåede § 108 a, vil socialtilsynet
skulle foretage en konkret vurdering af, om der i forhold til
den eksisterende godkendelse og forholdene i tilbuddet er
tale om så væsentlige ændringer, at der er tale om en delvist
ny godkendelse eller eventuelt om en helt ny godkendelse,
som udløser særskilt takst. Vurderingen skal foretages i ly-
set af, at socialtilsynet, jf. ovenfor, skal godkende ansøgnin-
gen, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende.
Hvis det botilbud, der ønskes målrettet unge under 35 år, er
oprettet som fond, og dermed er omfattet af § 15 i lov om
socialtilsyn, vil det desuden skulle vurderes, om godkendel-
se af, at tilbuddet målrettes unge, er i overensstemmelse
med fondens vedtægter, eller om der også i givet fald skal
ansøges om ændring af vedtægterne efter § 15, stk. 4, i lov
om socialtilsyn. Det er således en forudsætning for godken-
delse af, at et tilbud, der er oprettet som fond, målrettes un-
ge, at dette er i overensstemmelse med fondens vedtægter.
Det vil skulle fremgå af Tilbudsportalen, at et botilbud er
målrettet unge efter den foreslåede bestemmelse.
Baggrunden for ændringen er, at det ønskes at understøtte,
at unge med funktionsnedsættelse på linje med andre unge
får adgang til at leve et ungdomsliv sammen med jævnald-
rende.
Det foreslås med bestemmelsen i § 108 a, stk. 2, 1. pkt., at
kommunalbestyrelsen alene kan træffe afgørelse om ophold
i tilbud som nævnt i stk. 1, for personer under 35 år.
Kommunalbestyrelsen vil således ikke kunne visitere perso-
ner over 35 år til et botilbud, som kommunalbestyrelsen har
besluttet at målrette unge. Hermed sikres det, at boligerne
forbeholdes unge under 35 år.
Der er tale om en mulighed for kommunalbestyrelsen om at
træffe afgørelse om at tilbyde ophold i et botilbud målrettet
unge. Kommunalbestyrelsen kan således vælge at undlade at
benytte denne mulighed. Personer under 35 år, der er visite-
ret til et botilbud efter servicelovens § 108, har således ikke
krav på at få tilbudt ophold på et botilbud målrettet unge ef-
ter den foreslåede § 108 a.
Det frie valg af botilbud efter servicelovens § 108, som
fremgår af § servicelovens 108, stk. 2, indebærer, at perso-
ner, som modtager længerevarende botilbud efter servicelo-
vens § 108, og som ønsker at flytte til en anden kommune,
har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det føl-
ger endvidere af bestemmelsen, at det er en forudsætning, at
den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i
både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. Det
følger endvidere af § 15, stk. 2, i bekendtgørelse om beta-
ling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om
flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108, at retten til
frit valg af botilbud efter servicelovens § 108 gælder uanset
botilbuddets beliggenhed. Det frie valg omfatter således og-
så ønsker om et andet tilbud i samme kommune.
30
Efter Ankestyrelsens principafgørelse 165–10 fra 2010 gæl-
der, at der med bestemmelsen om borgerens frie valg mel-
lem tilsvarende tilbud må forstås ”tilsvarende botilbud i for-
hold til tilbud, kommunen er fremkommet med”. Hvis der er
truffet afgørelse om ophold i et tilbud målrettet unge, bety-
der dette, at borgeren ved aktivering af det frie valg i stedet
kan vælge et andet botilbud målrettet unge.
Det foreslås i bestemmelsens 2. pkt., at når en kommunalbe-
styrelse træffer afgørelse om ophold i en boform som nævnt
i stk. 1, skal det fremgå af boligdokumentet, at personen
skal fraflytte tilbuddet inden det fyldte 35. år.
Det følger af denne bestemmelse, at hvis en kommunalbe-
styrelse træffer afgørelse efter § 108 om længerevarende op-
hold i en boform for en konkret borger, og det ligger i afgø-
relsen, at opholdet skal være i et botilbud, som er målrettet
unge under 35 år efter den foreslåede § 108 a, stk.1, vil det
ligge i afgørelsen, at borgerens ophold på botilbuddet senest
ophører, når borgeren fylder 35 år. En sådan afgørelse vil
således også udgøre en afgørelse om personens fraflytning
inden det fyldte 35. år. Derfor er det særligt vigtigt, at afgø-
relser af denne type træffes i samarbejde og dialog med bor-
geren selv og evt. dennes pårørende.
Baggrunden for den foreslåede stk. 2 er et ønske om at un-
derstøtte, at botilbud målrettet unge kommer målgruppen til
gavn i praksis, ved at de til stadighed bebos af unge og der-
med kan danne rammen om ungdomsfællesskaber.
Det foreslås med bestemmelsen i § 108 a, stk. 3, 1. pkt., at
kommunalbestyrelsen senest 6 måneder, før personen fylder
35 år, skal varsle personen om fraflytningen, jf. stk. 2. En
sådan varsling kan ske såvel mundtligt som skriftligt. Det
afgørende er, at borgeren senest 6 måneder før sit fyldte 35.
år bliver bekendt med, at vedkommende skal fraflytte botil-
buddet. Det foreslås med bestemmelsens 2. pkt., at dette dog
ikke gælder, hvis personen tilkendegiver at ville fraflytte bo-
formen inden det fyldte 35. år.
Med den foreslåede § 108 a, stk. 3 om varsling, understøttes
det, at borgeren er opmærksom på, at grundlaget for ved-
kommendes ophold på borgerens nuværende botilbud snart
ophører, og at borgeren derfor vil skulle fraflytte botilbud-
det. Da en varsling ikke er nødvendig, hvis personen selv
har tilkendegivet at ville fraflytte boformen, er der med 2.
pkt. foreslået en undtagelse fra varslingskravet i sådanne si-
tuationer.
Kommunalbestyrelsen bør senest i forbindelse med varsling
af, at borgerens ophold på ungetilbuddet snart ophører, gå i
dialog med borgeren om, hvordan dennes boligmæssige øn-
sker og behov kan tilgodeses fremadrettet.
Kommunalbestyrelsens dialog med personen om en kom-
mende flytning fra ungetilbuddet vil, afhængigt af personens
ønsker og situation, med fordel kunne påbegyndes i god tid
inden flytning for at understøtte en gradvis overgang, hvor
personen har tid til at blive bekendt med og tryg ved den
kommende bolig. Dette gælder særligt, hvis personen er
utryg ved flytning. Der vil f.eks. kunne arrangeres besøg til
botilbud, som overvejes som mulige kommende botilbud for
personen, og der vil kunne planlægges fælles aktiviteter med
beboerne på sådanne botilbud.
En sådan tidlig dialog med en borger om borgerens kom-
mende flytning fra et ungetilbud vil desuden kunne fremme
en samlet set mere hensigtsmæssig udnyttelse af de boliger,
kommunalbestyrelsen kan råde over, således at tidspunktet
for en borgers flytning bedre vil kunne planlægges under
samtidig hensyntagen til andre borgere, som kommunalbe-
styrelsen skal sørge for en bolig til.
Det foreslås med § 108 a, stk. 4, 1. pkt., at kommunalbesty-
relsen senest 3 måneder før personens flytning fra et tilbud,
jf. stk. 2, skal træffe afgørelse om den fremtidige støtte til
personen, herunder om ophold i en boform efter denne lov
eller i en anden bolig, der modsvarer personens behov, og
som står i et rimeligt forhold til personens betalingsevne.
Med støtte, der modsvarer personens behov, menes bl.a.
hjælp og støtte efter serviceloven, herunder bl.a. personlig
og praktisk hjælp og madservice (§ 83) og socialpædagogisk
bistand (§ 85). I vurderingen af, hvorvidt en boform mod-
svarer personens behov, vil der bl.a. skulle tages højde for,
om boligen tilgodeser eventulle særlige indretningsmæssige
behov, som borgeren måtte have som konsekvens af sin
funktionsnedsættelse – f.eks. behov for tilgængelighed for
kørestolsbrugere. Der vil endvidere skulle tages højde for,
om der er tilstrækkelige personaleressourcer tilknyttet bofor-
men, og om eventuelt fast tilknyttet personale har de rette
kompetencer til at tilgodese borgerens behov, f.eks. for sær-
lige pædagogiske metoder eller særlig viden.
Ved vurderingen af, hvornår en borgers boligudgifter står i
et rimeligt forhold til borgerens betalingsevne, skal der tages
hensyn til borgerens samlede økonomiske forhold således, at
borgeren efter boligbetalingen har et rimeligt beløb til per-
sonlige fornødenheder.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i sin afgørelse
om fremadrettet støtte til en person, som fraflytter et botil-
bud målrettet unge på baggrund af kommunalbestyrelsens
afgørelse herom efter stk. 3, vil skulle redegøre for, hvordan
borgerens behov for såvel hjælp og støtte efter serviceloven
som borgerens boligmæssige behov vil blive tilgodeset
fremadrettet.
Afgørelsen skal iværksættes umiddelbart efter borgerens
flytning fra botilbuddet målrettet unge.
Har personen således ikke senest 3 måneder før fraflytning
fået tilbudt en ny egnet bolig, vil den påtænkte fraflytning
skulle udskydes, således at der går mindst 3 måneder, fra
personen får tilbudt en egnet bolig, til personen skal fraflytte
den nuværende bolig på et botilbud målrette unge.
Den nye egnede bolig, som personen skal tilbydes, vil kunne
være såvel en ny bolig på et botilbud efter serviceloven, en
almen bolig efter almenboligloven eller en anden bolig, der
31
konkret vurderes egnet til at tilgodese personens behov,
f.eks. en privat udlejningsbolig. Boligen vil desuden kunne
findes af personen selv eller personens pårørende. Kommu-
nalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde personen en egnet
bolig, hvis en sådan ikke findes på anden vis.
Der vil i beslutningen om en ny egnet bolig skulle lægges
vægt på den dialog, som kommunalbestyrelsen har haft med
personen senest 6 måneder inden fraflytning i forbindelse
med varslingen om fraflytningen, jf. den foreslåede § 108 a,
stk. 3. Som det fremgår af bemærkningerne til stk. 3, skal
denne dialog bl.a. vedrøre, hvordan personens boligmæssige
ønsker og behov kan tilgodeses fremadrettet. Kommunalbe-
styrelsen vil således i overvejelserne om et fremtidigt botil-
bud til personen skulle lægge vægt på personens ønsker til
en fremtidig bolig, herunder f.eks. ønsker om at bo tæt på
familie eller ønsker til de boligmæssige rammer.
Træffer kommunalbestyrelsen efter den foreslåede § 108 a,
stk. 4, afgørelse om, at den fremtidige støtte til en person
skal omfatte tilbud om ophold på et botilbud efter servicelo-
vens § 108, vil personen endvidere kunne benytte sig af ad-
gangen til frit valg af botilbud efter servicelovens § 108, stk.
2. Ønsker personen således et andet botilbud end det, kom-
munalbestyrelsen tilbyder, har personen ret til dette under
iagttagelse af servicelovens § 108, stk. 2, hvilket bl.a. inde-
bærer, at der skal være tale om et tilsvarende tilbud.
Efter den foreslåede § 108 a, stk. 4, 2. pkt., skal kommunal-
bestyrelsens vurdering af, hvorvidt en ny bolig modsvarer
personens behov, baseres på en udredning af personens be-
hov gennemført ved hjælp af voksenudredningsmetoden el-
ler en lignende metode.
Det er et krav, at afgørelser efter serviceloven træffes på
baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens
behov. Kommunen skal i sin sagsbehandling frem mod af-
gørelsen sikre en tilstrækkelig oplysning af borgerens sag og
i den forbindelse bl.a. inddrage borgeren. En høj kvalitet i
udredningen af borgerens behov vil indebære, at borgerens
ressourcer, udfordringer, ønsker og prioriteringer inddrages.
Mange kommuner benytter i dag voksenudredningsmetoden
(VUM) til at foretage den nødvendige udredning af borger-
nes behov i forbindelse med sagsbehandling forud for afgø-
relser efter serviceloven. VUM er en metode til sagsbehand-
ling på handicapområdet og området for udsatte voksne,
som bl.a. indeholder en udredningsmetode. VUM har til for-
mål at understøtte den faglige og lovgivningsmæssige kvali-
tet i sagsbehandlingen med udgangspunkt i den enkelte bor-
gers forhold. Efter den foreslåede bestemmelse vil kommu-
nerne skulle udrede borgerens behov ved hjælp af VUM el-
ler en lignende metode. Med en lignende metode forstås en
anden metode, som lever op til kravene til udredning af bor-
gernes behov, herunder til oplysning af sagen og inddragelse
af borgeren.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at betone krav
til sagsbehandlingen.
Dermed sikres det, at beslutningen om, hvilken ny bolig per-
sonen tilbydes, baseres på en tilstrækkelig og aktuel vurde-
ring af personens behov, ressourcer og samlede situation.
Det bemærkes endvidere, at kommunen i helt særlige og
komplicerede enkeltsager eventuelt kan søge hjælp og vej-
ledning hos VISO om, hvordan borgerens behov mest hen-
sigtsmæssigt kan tilgodeses fremadrettet.
Hvis en borger afviser at flytte fra sin bolig på et botilbud
målrettet unge og tage ophold på et botilbud eller en anden
bolig, som kommunalbestyrelsen vurderer egnet til borge-
ren, skal kommunalbestyrelsen gennem fornyet dialog med
borgeren og motivation af denne, herunder evt. motivation
til at benytte sit frie valg af botilbud, afsøge alternative mu-
ligheder, der kan tilgodese borgerens behov og ønsker til en
fremtidig bolig.
Kommunalbestyrelsen bør endvidere søge at forebygge så-
danne situationer ved at forberede borgeren og dennes pårø-
rende på, at borgeren vil skulle fraflytte tilbuddet inden sit
fyldte 35. år. Kommunalbestyrelsen bør desuden i forbindel-
se med visitation til botilbud målrettet unge søge at undgå at
visitere borgere hertil, for hvem en ny flytning inden det
fyldte 35. år må ventes at være omsorgsmæssigt betænke-
ligt.
Borgeren vil efter de almindelige klageregler kunne klage til
Ankestyrelsen over visitationen til et tilbud, som er målrettet
unge under 35 år, hvorfor afgørelsen om visitation også ud-
gør en afgørelse om flytning fra det pågældende tilbud inden
det 35. år, samt over kommunalbestyrelsens afgørelse om
den fremtidige støtte efter fraflytningen og i den forbindelse
over den udredning af personens behov, der ligger til grund
for afgørelsen herom.
Forslaget indebærer, at en person med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne vil kunne revisiteres fra et bo-
tilbud målrettet unge efter den foreslåede § 108 a uden iagt-
tagelse af servicelovens § 129 om flytning uden samtykke.
For denne målgruppe gælder imidlertid, at kommunalbesty-
relsens afgørelse efter den foreslåede § 108 a, stk. 4, skal
ske under iagttagelse af servicelovens § 82, stk. 2. Dette in-
debærer, at kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårø-
rende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af inte-
resserne for en person med betydelig nedsat psykisk funk-
tionsevne. Det indebærer endvidere, at kommunalbestyrel-
sen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede
Statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værge-
målsloven. Har en person en beskikket værge efter værge-
målsloven, vil værgen kunne påklage kommunalbestyrelsens
afgørelse om den fremtidige støtte til borgeren efter de al-
mindelige regler som nævnt ovenfor.
Baggrunden for den foreslåede stk. 4 er et ønske om at sikre
den nødvendige hensyntagen til retssikkerheden og tryghe-
den for de personer, som skal fraflytte et botilbud målrettet
unge.
32
Efter den foreslåede § 108 a, stk. 5, vil kommunalbestyrel-
sen skulle dække personens rimelige udgifter til flytning.
Rimelige udgifter til flytning kan omfatte udgifter til bebo-
erindskud eller depositum og eventuelt forudbetalt leje, ud-
gifter til flytning af møbler m.v. samt udgifter til en sådan
indretning af boligen, at den svarer til indretningen i den fra-
flyttede bolig.
Hermed sikres det, at en flytning ikke indebærer merudgifter
for personen, med mindre personen har særlige ønsker om
f.eks. en eksklusiv indretning.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter den foreslåede § 108
a, stk. 5, vil kunne påklages til Ankestyrelsen, hvis personen
ikke mener, at kommunalbestyrelsen har opfyldt betingelsen
om at dække personens rimelige flytteudgifter.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Den gældende overskrift til kapitel 24 er ”Magtanvendelse”.
Overskriften afspejler, at alle regler om magtanvendelse,
bortset fra de særlige regler i kapitel 24 a om særlige ind-
greb over for domfældte, fremgår af kapitel 24.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 24 ændres til ”Magt-
anvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over
for alle voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funk-
tionsevne”.
Med ændringen gøres det tydeligt, at reglerne i kapitel 24
gælder for alle voksne med betydelig og varigt nedsat psy-
kisk funktionsevne, dvs. både voksne, hvis funktionsnedsæt-
telse er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende
mental svækkelse (f.eks. personer med demens), og voksne,
hvis funktionsnedsættelse ikke er en konsekvens af en er-
hvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. perso-
ner med udviklingshæmning).
Baggrunden for ændringen er, at der med dette lovforslag
foretages en opsplitning af servicelovens kapitel 24, hvorved
kapitel 24 inddeles i kapitel 24 a, 24 b og 24 c. Der vil være
forskel på målgrupperne for de forskellige kapitler, og det er
derfor vigtigt, at det fremgår tydeligt af hver kapitels over-
skrift, hvem kapitlet gælder for.
Til nr. 3
Efter almenboliglovens § 40 fastsætter en almen boligafde-
ling på et afdelingsmøde en husorden for afdelingen. Hus-
ordensreglerne danner sammen med lejekontrakten, vedtæg-
terne og vedligeholdelsesreglementet for afdelingen de
grundlæggende retslige regler for aftalen mellem udlejer og
beboerne i almene boliger. Reglerne gælder også for almene
ældreboliger ejet af en kommune, region eller selvejende al-
mene ældreboliger. Dog gælder det, at der ikke fastsættes
vedtægter for almene ældreboliger ejet af en kommune eller
region. Husordensreglerne indeholder normalt regler for be-
boernes adfærd og anvendelse af boligerne og deres fælles-
arealer og udgør således de grundlæggende leveregler for at
sikre et velfungerende beboerfælleskab i afdelingen. Hus-
ordenens regler er bindende, og overtrædelse af dem kan in-
debære sanktioner over for beboerne.
Serviceloven indeholder ikke regler om fastsættelse af hus-
orden på bo- og dagtilbud for voksne efter serviceloven. Det
er imidlertid almindeligt antaget, at sådanne tilbud har hjem-
mel i anstaltsanordninger til at fastsætte generelle forskrif-
ter, herunder ordensforskrifter, der skal være gældende i til-
buddet, og som har til formål at sikre tilbuddets overordnede
funktion. Ordensreglerne skal være båret af saglige hensyn
og må ikke gå videre end nødvendigt af hensyn til tilbuddets
formål og virke.
Det foreslås med § 123, stk. 1, at det præciseres i loven, at
lederen af et bo- eller dagtilbud efter serviceloven kan fast-
sætte en husorden, der angiver de nærmere regler og ret-
ningslinjer for ophold på bo- eller dagtilbuddets fællesarea-
ler. Fællesarealerne er de arealer, som anvendes til fælles
aktiviteter for beboerne. Husordenerne vil således ikke finde
anvendelse i beboerens egen bolig. Med beboerens egen bo-
lig menes beboerens selvstændige bolig, som anvendes til
boligformål.
Det er kun bo- og dagtilbud, hvor der opholder sig borgere
med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som
f.eks. mennesker med udviklingshæmning eller demens, der
vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Hermed
menes f.eks. midlertidige boformer efter servicelovens
§ 107, længerevarende boformer efter servicelovens § 108,
plejehjem o. lign. efter servicelovens § 192 og andre tilsva-
rende boformer, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og
der er fast tilknyttet personale. Almene plejeboliger efter al-
menboliglovens § 5, stk. 2, vil derimod ikke være omfattet
af bestemmelsen, da disse boformer er omfattet af reglerne i
almenboliglovens § 40, jf. beskrivelsen af gældende ret
ovenfor. Med dagtilbud menes beskyttet beskæftigelse efter
servicelovens § 103, aktivitets- og samværstilbud efter ser-
vicelovens § 104 og aflastningstilbud efter servicelovens
§ 84.
Det pågældende bo- eller dagtilbud er omfattet af bestem-
melsen, uanset om det drives af kommunen, regionen eller
af en privat leverandør.
Husordenerne kan angive generelle retningslinjer for ophold
og adfærd i fællesarealer og medvirke til at understøtte triv-
sel og tryghed i fællesskabet. Husordenerne vil alene være
vejledende. Det betyder, at de ikke kan danne grundlag for
magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesret-
ten over for borgerne. Husordenerne vil således have karak-
ter af faktisk forvaltningsvirksomhed. Det bemærkes, at der
på dette punkt er forskel på den foreslåede bestemmelse om
fastsættelse af husordener efter serviceloven og den gælden-
de bestemmelse i almenboliglovens § 40 om fastsættelse af
husordener i almene plejeboliger. Husordenerne efter den
33
foreslåede § 123 vil endvidere alene gælde på tilbuddets
fællesarealer og dermed ikke i beboernes egne boliger.
Ved fastsættelse af husordener vil proportionalitetsprincip-
pet skulle overholdes. Således må de regler, der fastsættes i
husordenen, ikke indsnævre den personlige frihed eller pri-
vatlivets fred uforholdsmæssigt eller på anden måde være
byrdefulde.
Rammerne i husordenen skal tage højde for, at mennesker
med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne kan
have særlige udfordringer i forhold til at kunne leve op til en
husorden.
Det vurderes, at en husorden kan medvirke til at forebygge
magtanvendelser, da den gør retningslinjerne for ophold på
bo- eller dagtilbuddets fællesarealer tydelige for borgere, på-
rørende og personale.
Baggrunden for bestemmelsen er et ønske om at gøre magt-
anvendelsesreglerne tydeligere, end de er i dag. Det forhold,
at fastsættelse af husordener er ureguleret, fører til, at der i
nogle tilfælde fastsættes husordener, som går videre, end
hvad formålet tilsiger, og som derfor ikke er lovlige. En lov-
fæstelse af adgangen vil forebygge disse situationer. Præci-
seringen udspringer også af et ønske om, at magtanvendel-
sesreglerne skal tage hensyn til fællesskabet og de andre be-
boere i bo- og dagtilbuddet og til personalet. I den forbindel-
se er det vigtigt med et styrket fokus på kollektive rettighe-
der, fordi én persons rettigheder kan betyde en indskrænk-
ning i en anden persons rettigheder. Det vurderes, at fastsæt-
telse af vejledende husordener kan tilvejebringe dette styr-
kede fokus.
Det foreslås med § 123, stk. 2, at beboerne i bo- eller dagtil-
buddet og deres pårørende skal inddrages i udarbejdelsen af
husordenen.
Efter bestemmelsen vil beboeren skulle inddrages, i det om-
fang det kan lade sig gøre under hensyn til beboerens funkti-
onsnedsættelse. Derudover skal beboerens pårørende inddra-
ges, såfremt beboeren har pårørende.
Det foreslås med § 123, stk. 3, at personer, der har taget op-
hold i bo- eller dagtilbuddet, skal gøres bekendt med hus-
ordenen.
Efter bestemmelsen vil bo- eller dagtilbuddets ledelse eller
personale skulle gøre personer, der har taget ophold i bo- el-
ler dagtilbuddet, bekendt med husordenen, således at perso-
nerne kan indrette sig efter den.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 4
Den gældende overskrift til § 124 er ”Anvendelsesområde”.
Det foreslås, at overskriften ændres til ”Formål og anvendel-
sesområde”.
Med ændringen gøres det tydeligt, at § 124 både regulerer
de pågældende bestemmelsers formål og anvendelsesområ-
de.
Baggrunden for ændringen er et ønske om at gøre magtan-
vendelsesreglerne tydeligere, end de er i dag.
Til nr. 5
Efter servicelovens § 124, stk. 1, beskrives formålet med be-
stemmelserne i ”dette afsnit”. Med ”dette afsnit” henvises til
bestemmelserne i kapitel 24.
Det foreslås, at ”dette afsnit” ændres til ”§§ 124 b-137 d”.
Med ændringen gøres det tydeligt, hvilke bestemmelser der
er tale om.
Baggrunden for ændringen er dels et ønske om at gøre magt-
anvendelsesreglerne tydeligere, end de er i dag, dels at det
med dette lovforslag foreslås, at kapitel 24 opdeles i flere
kapitler.
Til nr. 6
Servicelovens § 124 beskriver formålet med og principperne
for magtanvendelse. Det følger af bestemmelsen, at formålet
med magtanvendelsesreglerne er at begrænse magtanvendel-
se og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut
nødvendige. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at dis-
se indgreb aldrig må erstatte omsorg, pleje og socialpædago-
gisk bistand.
Kommunen skal, forud for enhver form for magtanvendelse
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, foretage, hvad
der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til
en nødvendig foranstaltning. Anvendelse af magt skal stå i
rimeligt forhold til det, der søges opnået, og hvis mindre
indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, skal disse an-
vendes. Endeligt følger det af bestemmelsen, at magtanven-
delse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og
med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre
tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig kræn-
kelse eller ulempe.
Det foreslås at indsætte et § 124, stk. 2, hvorefter anvendelse
af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten alene må
ske for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed el-
ler tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- og dagtilbuddet
eller hensynet til andre.
Med tilføjelsen styrkes borgerens retssikkerhed, ligesom det
tydeliggøres, at der i nogle situationer kan anvendes magt og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten af hensyn til fælles-
skabet på bo- eller dagtilbuddet og af hensyn til andre.
Med ”hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet”
menes hensynet til, at beboerne på botilbuddet eller brugere
af dagtilbuddet kan deltage i fælles aktiviteter sammen. Ak-
tiviteter kan være alt fra almindeligt samvær til spisning og
andre aktiviteter, hvor flere af beboerne/brugerne er sam-
34
men. ”Andre” kan være alle, som opholder sig i bo- eller
dagtilbuddet, f.eks. andre beboere eller personalet.
Baggrunden for ændringen er et ønske om at gøre magtan-
vendelsesreglerne tydeligere, end de er i dag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 7
Ifølge servicelovens § 124, stk. 5, kan indgreb efter service-
lovens § 126 udføres af ansatte i tilbud, der drives af regio-
nen eller af de private leverandører, der efter kommunal vi-
sitation yder service over for den pågældende, jf. servicelo-
vens § 124 a. Det påhviler kommunalbestyrelsen at vejlede
private leverandører af service om betingelserne for at fore-
tage indgreb i medfør af servicelovens § 126, herunder om
kravet om indberetning, jf. servicelovens § 136. I tilbud
etableret af regionsrådet påhviler vejledningsforpligtelsen
efter servicelovens § 124, stk. 5, 2. pkt. regionsrådet.
Det foreslås, at servicelovens § 124, stk. 5, ophæves.
Baggrunden for ændringen er, at der med dette lovforslag
foreslås en ophævelse af servicelovens § 126, som vedrører
kommunalbestyrelsens adgang til at træffe afgørelse om at
anvende fysisk magt i form af fastholdelse m.v. Dermed gi-
ver det ikke mening at bevare bestemmelsen i § 124, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget om
ophævelse af servicelovens § 126 (lovforslagets § 1, nr. 14).
Til nr. 8
Servicelovens § 124 a indeholder en beskrivelse af målgrup-
pen for magtanvendelsesreglerne. Bestemmelsen har ikke
sin egen overskrift, men hører under overskriften ”Anven-
delsesområde”, som står før § 124.
Det foreslås, at § 124 a får overskriften ”Målgruppe”.
Med ændringen gøres det tydeligt, at bestemmelsen beskri-
ver målgruppen for magtanvendelsesreglerne.
Baggrunden for ændringen er et ønske om at gøre magtan-
vendelsesreglerne tydeligere, end de er i dag.
Til nr. 9
Efter servicelovens § 124 a gælder bestemmelserne i §§
124-137 for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt so-
cialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter
§§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104,
og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 125-129
a.
Det foreslås, at ”§§ 124-137” ændres til ”§§ 124 b-135 b”,
og at ”§§ 125-129 a” ændres til ”§§ 124 b-129 a”.
Med ændringerne foretages en opdatering af henvisninger-
ne, således at de stemmer overens med paragrafnumrene ef-
ter de ændringer, der foretages med dette lovforslag. Der er
således tale om konsekvensrettelser som følge af lovforsla-
gets § 1, nr. 10-29.
Det bemærkes, at den gældende bestemmelse i § 128 samt
de foreslåede bestemmelser i §§ 124 b-d og 128 b vil kunne
anvendes såvel i bo- og dagtilbud som i borgerens eget
hjem, i tilfælde hvor borgeren ikke bor på botilbud eller op-
holder sig i et dagtilbud, men modtager hjælp og støtte i sit
eget hjem. Bestemmelserne vil også kunne anvendes under
udflugter o. lign. I modsætning hertil vil de regler, der har
fokus på fællesskabet, dvs. § 125, stk. 3-4, som med lovfor-
slagets § 1, nr. 12, bliver til § 125, stk. 1-2, alene kunne an-
vendes i bo- og dagtilbud, mens den foreslåede bestemmelse
i § 128 c alene vil kunne anvendes i botilbud. Med botilbud
menes f.eks. midlertidige boformer efter servicelovens
§ 107, længerevarende boformer efter servicelovens § 108,
almene plejeboliger efter almenboliglovens § 5, stk. 2, pleje-
hjem o. lign. efter servicelovens § 192, friplejeboliger efter
friplejeboligloven og andre tilsvarende boformer, hvor hjæl-
pen udgår fra servicearealer, og der er fast tilknyttet perso-
nale. Med dagtilbud menes beskyttet beskæftigelse efter ser-
vicelovens § 103, aktivitets- og samværstilbud efter service-
lovens § 104 og aflastningstilbud efter servicelovens § 84.
Baggrunden for ændringen er, at der med dette lovforslag
føjes nye bestemmelser til servicelovens afsnit VII, således
at der skal foretages opdatering af henvisningerne i mål-
gruppebestemmelsen i servicelovens § 124 a.
Det foreslås endvidere, at ”samt” ændres til ”eller”.
Herved tydeliggøres det, at magtanvendelsesreglerne gælder
for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funk-
tionsevne, som modtager en af de i bestemmelsen nævnte
ydelser.
Baggrunden for denne ændring er, at den gældende formule-
ring kan skabe forvirring omkring, hvorvidt personer, for at
være omfattet af målgruppen, skal modtage alle de nævnte
ydelser på samme tid.
Til nr. 10
Fysisk guidning
Ifølge servicelovens § 126 kan kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde
en person med betydelig og varigt nedsat psykisk funktions-
evne eller føre denne til et andet opholdsrum, når en række
betingelser er opfyldt. Fastholdelse er i sagens natur alene
nødvendig, når personen gør modstand. Serviceloven inde-
holder ikke regler om fysisk guidning som led i varetagelsen
af omsorgen for borgeren i situationer, hvor borgeren ikke
gør modstand.
Det foreslås med § 124 b, at det skrives ind i loven, at perso-
nalet kan anvende fysisk guidning over for personer som led
35
i omsorgen, herunder for at sikre tryghed og trivsel på bo-
og dagtilbud. Fysisk guidning vil kunne anvendes af hensyn
til personen selv for at sikre dennes tryghed og værdighed
eller af hensyn til andre i situationer, hvor personens adfærd
er grænseoverskridende eller konfliktskabende, eller i situa-
tioner, hvor en beboer på et bo- eller dagtilbud er gået ind i
en anden beboers egen bolig, uden at den anden beboer øn-
sker det.
Begrebet ”andre” omfatter alle, herunder alle, der opholder
sig på bo-eller dagtilbuddet, f.eks. beboere, besøgende og
personale.
Hvorvidt en persons adfærd er grænseoverskridende eller
konfliktskabende, vil afhænge af en konkret og individuel
vurdering i den enkelte situation.
Fysisk guidning vil først kunne anvendes, når personalet
forgæves har forsøgt at løse situationen med en socialpæda-
gogisk indsats. Principperne om proportionalitet og skån-
somhed vil skulle overholdes.
Fysisk guidning kan f.eks. bestå i at lægge en arm om
skulderen af en borger for at angive, at man ønsker, at per-
sonen skal følge med. Fysisk guidning kan også bestå i at ta-
ge borgerens hånd og føre borgeren med sig til et andet rum.
Det kan f.eks. være relevant i situationer, hvor der er uover-
ensstemmelse mellem borgerens ageren og ønsker og perso-
nalets faglige vurdering af, hvad der er det bedste for den
pågældende.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 124 b, stk. 2, må fy-
sisk guidning ikke indebære fastholdelse. Således skal per-
sonalet stoppe guidningen, hvis personen gør modstand. Det
bemærkes, at forslaget om fysisk guidning på dette punkt
adskiller sig fra den gældende bestemmelse om anvendelse
af fysisk guidning på børneområdet, hvor adgangen til at an-
vende fysisk guidning er reguleret i § 6 i lov om voksenan-
svar for anbragte børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 507
af 2. maj 2017 med senere ændringer (herefter voksenan-
svarsloven), idet fysisk guidning efter voksenansvarsloven
kan indebære kortvarig fastholdelse.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 124 b, stk. 3, vil fy-
sisk guidning ikke være magtanvendelse eller et indgreb i
selvbestemmelsesretten, og der vil derfor ikke skulle ske re-
gistrering og indberetning efter den foreslåede § 135 a.
Fysisk guidning vil alene kunne anvendes over for personer
med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, her-
under personer med demens, der får personlig og praktisk
hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelo-
vens §§ 83-87, behandling efter servicelovens §§ 101 og
102 eller aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og
104, og som ikke samtykker i den fysiske guidning. Bestem-
melsen vil kunne anvendes i bo- og dagtilbud. Hermed me-
nes f.eks. midlertidige boformer efter servicelovens § 107,
længerevarende boformer efter servicelovens § 108, almene
plejeboliger efter almenboliglovens § 5, stk. 2, plejehjem o.
lign. efter servicelovens § 192 og andre tilsvarende bofor-
mer, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er fast til-
knyttet personale. Med dagtilbud menes beskyttet beskæfti-
gelse efter servicelovens § 103, aktivitets- og samværstilbud
efter servicelovens § 104 og aflastningstilbud efter service-
lovens § 84. Bestemmelsen vil også kunne anvendes i bor-
gerens eget hjem, i tilfælde hvor borgeren ikke bor på botil-
bud eller opholder sig i et dagtilbud, men modtager hjælp og
støtte i sit eget hjem.
Et eksempel på en situation, som vil være omfattet af den
foreslåede bestemmelse, er, at en pædagog har forsøgt at
overtale en beboer på et botilbud, som spiller mundharmoni-
ka i fællesrummet til stor gene for tre andre beboere, der ser
fjernsyn i fællesrummet, til at gå med ud i køkkenet. Da
overtalelsen ikke lykkes, lægger pædagogen en hånd på be-
boerens skulder og fører personen stille og roligt væk fra
fællesrummet og ud i køkkenet. Der vil her være tale om fy-
sisk guidning. Hvis beboeren gør modstand, således at pæ-
dagogen er nødt til at anvende fysisk magt, f.eks. ved at fast-
holde personen, er der ikke hjemmel i den foreslåede be-
stemmelse i § 124 b til at fortsætte handlingen. Der kan ale-
ne fastholdes, hvis betingelserne for fysisk magtanvendelse
efter den foreslåede bestemmelse i § 124 d er opfyldt eller, i
forhold til personer, hvor funktionsnedsættelsen er en konse-
kvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse
(f.eks. personer med demens), hvis betingelserne for fasthol-
delse m.v. ved meget grænseoverskridende eller meget kon-
fliktskabende adfærd efter den foreslåede § 136 d er opfyldt.
Personalets anvendelse af reglerne om fysisk guidning vil
kunne påklages til kommunalbestyrelsen efter de foreslåede
bestemmelser i § 133, stk. 1 og 3.
Baggrunden for præciseringen er et ønske om at gøre magt-
anvendelsesreglerne tydeligere, end de er i dag. Den man-
glende regulering af, hvornår personalet må guide en borger,
som ikke følger med af sig selv, men som heller ikke gør
modstand, skaber usikkerhed hos personalet om, hvor langt
personalet må gå inden for lovens rammer. Denne usikker-
hed kan føre til, at personalet går for langt i forhold til, hvad
der er lovligt. Omvendt kan det også føre til, at personalet
undlader at handle af frygt for at overtræde loven, hvilket
kan føre til omsorgssvigt over for den pågældende borger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i de almindelige bemærk-
ninger.
Afværgehjælp
Efter de gældende regler i serviceloven er det ikke tilladt at
anvende fysisk magt alene for at forhindre eller afværge en
tingsskade. Magtanvendelse i en sådan situation vil således
kun være straffri, hvis der er tale om så ekstraordinær en si-
tuation, at straffelovens regler om nødret finder anvendelse.
Ved risiko for væsentlig personskade vil der kunne gribes
ind med fysisk magt efter servicelovens § 126.
Det foreslås med § 124 c, at der etableres hjemmel til, at
personalet kortvarigt kan fastholde eller føre en person væk
36
fra en situation, når det er nødvendigt for at afværge, at
vedkommende forårsager væsentlig ødelæggelse af indbo el-
ler andre værdier. Afværgehjælp vil kunne anvendes akut,
dvs. uden forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen.
Indgrebet vil have karakter af faktisk forvaltningsvirksom-
hed.
Afværgehjælp vil alene kunne anvendes over for personer
med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, her-
under personer med demens, der får personlig og praktisk
hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelo-
vens §§ 83-87, behandling efter servicelovens §§ 101 og
102 eller aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og
104, og som ikke samtykker i det pågældende indgreb. Be-
stemmelsen vil kunne anvendes i bo- og dagtilbud. Med bo-
tilbud menes f.eks. midlertidige boformer efter servicelo-
vens § 107, længerevarende boformer efter servicelovens
§ 108, almene plejeboliger efter almenboliglovens § 5, stk.
2, plejehjem o. lign. efter servicelovens § 192, friplejeboli-
ger efter friplejeboligloven og andre tilsvarende boformer,
hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er fast tilknyt-
tet personale. Med dagtilbud menes beskyttet beskæftigelse
efter servicelovens § 103, aktivitets- og samværstilbud efter
servicelovens § 104 og aflastningstilbud efter servicelovens
§ 84. Bestemmelsen vil også kunne anvendes i borgerens
eget hjem, i tilfælde hvor borgeren ikke bor på botilbud eller
opholder sig i et dagtilbud, men modtager hjælp og støtte i
sit eget hjem.
Afværgehjælp vil først kunne anvendes, når personalet for-
gæves har forsøgt at løse situationen med en socialpædago-
gisk indsats. Principperne om proportionalitet og skånsom-
hed vil skulle overholdes, jf. servicelovens § 124.
Det vil være en betingelse, at der er tale om væsentlig øde-
læggelse af fysiske genstande af betydelig økonomisk værdi
eller affektionsværdi, der tilhører en anden eller borgeren
selv. Der vil i den forbindelse skulle tages højde for den
økonomiske værdi eller affektionsværdien af det materielle
gode, der er ved at blive ødelagt, ligesom indgrebet altid
skal ske under iagttagelse af proportionalitetsprincippet. En
fastholdelse skal således være så kortvarig som muligt og
må ikke være af mere indgribende karakter end nødvendigt
for at forhindre den skadevoldende handling.
Anvendelse af afværgehjælp vil skulle registreres og indbe-
rettes til personalelederen, som skal sørge for at videresende
indberetningen til kommunalbestyrelsen og til tilsynet, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 135 a.
Personalets anvendelse af reglerne om afværgehjælp vil
kunne påklages til kommunalbestyrelsen efter de foreslåede
bestemmelser i § 133, stk. 1 og 3.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det vur-
deres, at der i praksis kan være behov for at anvende fysisk
magt for at afværge, at en borger med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne beskadiger fysiske genstande.
Det hænder således, at der opstår situationer, hvor en borger
med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne i
f.eks. et anfald af raseri ødelægger egne eller andres ting. I
langt de fleste tilfælde vil personalet kunne tale borgeren fra
den pågældende handling og på denne måde forhindre den
forestående tingsskade.
Men der vil være situationer, hvor borgeren i den konkrete
situation ikke kan nås med dialog. Som det fremgår af oven-
stående, er der i disse tilfælde i dag kun adgang til at gribe
ind, hvis borgeren er til fare for sig selv eller andre, eller
hvis den konkrete situation er omfattet af straffelovens reg-
ler om nødret. I de situationer, der ikke er omfattet af oven-
stående, har personalet således ikke mulighed for at gribe
ind og forhindre skaden. Det kan betyde, at borgeren pådra-
ger sig et stort erstatningskrav eller får foretaget skade på
noget af høj affektionsværdi enten for dem selv eller for an-
dre.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4. i de almindelige bemærk-
ninger.
Fastholdelse m.v. i kapitel 24
Efter servicelovens § 126 kan kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde
en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når der er
nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller
andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det
enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Det følger af ser-
vicelovens § 124, stk. 5, at indgreb efter § 126 kan udføres
af ansatte i det pågældende tilbud.
Efter servicelovens 127 kan kommunalbestyrelsen træffe af-
gørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en
person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at
føre denne tilbage til boligen, når der er nærliggende risiko
for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtil-
buddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig per-
sonskade, forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut
påkrævet for at afværge denne risiko og lovens øvrige mu-
ligheder forgæves har været anvendt. Kommunalbestyrelsen
skal træffe afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse
i boligen kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en
mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Indgreb ef-
ter servicelovens § 127 kan begæres indbragt for retten efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af admi-
nistrativt bestemt frihedsberøvelse, jf. servicelovens § 135.
Indgreb efter servicelovens §§ 126 og 127 skal registreres
og indberettes til kommunalbestyrelsen og tilsynet, jf. ser-
vicelovens § 136, stk. 1.
Det foreslås med § 124 d, stk. 1, at der etableres hjemmel til,
at personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person
tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, når personen
udviser en adfærd, der er til fare for den pågældende selv el-
ler andre. Fastholdelse m.v. vil kunne ske akut, dvs. uden
forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen. Indgrebet
vil have karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed.
37
Fastholdelse m.v. vil alene kunne ske over for personer med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, herunder
personer med demens, der får personlig og praktisk hjælp el-
ler socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens
§§ 83-87, behandling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller
aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, og
som ikke samtykker i det pågældende indgreb. Bestemmel-
sen vil kunne anvendes i bo- og dagtilbud. Med botilbud
menes f.eks. midlertidige boformer efter servicelovens §
107, længerevarende boformer efter servicelovens § 108, al-
mene plejeboliger efter almenboliglovens § 5, stk. 2, pleje-
hjem o. lign. efter servicelovens § 192, friplejeboliger efter
friplejeboligloven og andre tilsvarende boformer, hvor hjæl-
pen udgår fra servicearealer, og der er fast tilknyttet perso-
nale. Med dagtilbud menes beskyttet beskæftigelse efter ser-
vicelovens § 103, aktivitets- og samværstilbud efter service-
lovens § 104 og aflastningstilbud efter servicelovens § 84.
Bestemmelsen vil også kunne anvendes i borgerens eget
hjem, i tilfælde hvor borgeren ikke bor på botilbud eller op-
holder sig i et dagtilbud, men modtager hjælp og støtte i sit
private bolig.
Hvorvidt en persons adfærd er til fare for den pågældende
selv eller andre vil afhænge af en konkret og individuel vur-
dering i den enkelte situation.
Fastholdelse m.v. vil først kunne ske, når personalet forgæ-
ves har forsøgt at løse situationen med en socialpædagogisk
indsats. Fastholdelsen m.v. skal være så kortvarig som mu-
ligt og må ikke være af mere indgribende karakter end nød-
vendigt for at forhindre den forestående fare, jf. servicelo-
vens § 124.
Med fastholdelse menes, at personalet kan holde en borger
fysisk fast for at forhindre eller afværge fare. Med tilbage-
holdelse menes, at personalet kan holde en borger fysisk til-
bage for at forhindre eller afværge fare. Med føren tilbage til
boligen menes, at personalet kan føre en borger fysisk tilba-
ge til borgerens egen bolig på botilbuddet eller til borgerens
eget hjem (i tilfælde, hvor borgeren ikke bor på botilbud) for
at forhindre eller afværge fare. Med føren til et andet op-
holdsrum menes, at personalet kan føre en borger fysisk til
et andet opholdsrum enten på bo- eller dagtilbuddet eller an-
det steds for at forhindre eller afværge fare.
Fastholdelse m.v. vil skulle registreres og indberettes til per-
sonalelederen, som skal sørge for at videresende indberet-
ningen til kommunalbestyrelsen og tilsynet, jf. den foreslåe-
de bestemmelse i § 135 a.
Personalets anvendelse af reglerne om fastholdelse m.v. vil
kunne påklages til kommunalbestyrelsen efter de foreslåede
bestemmelser i § 133, stk. 1 og 3.
Da visse indgreb efter det foreslåede § 124 d, stk. 1, kan ha-
ve karakter af frihedsberøvelse foreslås det med § 124 d, stk.
2, at personer, over for hvem der er foretaget indgreb efter
bestemmelsen, for at forhindre den pågældende i at forlade
boligen eller et opholdsrum eller føre den pågældende tilba-
ge til boligen eller et opholdsrum, kan begære indgrebet ind-
bragt for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a
om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.
Det følger som nævnt af den gældende bestemmelse i ser-
vicelovens § 135, jf. servicelovens § 127, stk. 1, at Ankesty-
relsens afgørelser, som handler om fysisk magt i form af at
fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boli-
gen eller føre den pågældende tilbage til boligen, kan begæ-
res indbragt for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel
43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.
Det foreslås, at denne adgang til at begære domstolsprøvelse
videreføres, således at indgreb, der foretages for at forhindre
den pågældende i at forlade boligen eller et opholdsrum el-
ler føre den pågældende tilbage til boligen eller et opholds-
rum, kan begæres indbragt for retten efter reglerne i retsple-
jelovens kapitel 43.
Det foreslås i øvrigt med § 124 d, stk. 3, at begæring efter
den foreslåede § 124 d, stk. 2, skal kunne indgives af en på-
rørende, en eventuel værge, en eventuel fremtidsfuldmægtig
eller en anden repræsentant for den person, som foranstalt-
ningen vedrører, når den person, som foranstaltningen ve-
drører, ikke selv er i stand til at indgive begæring.
Det foreslåede stk. 3 vil sikre, at personen også kan få gavn
af bestemmelsen om den særlige adgang til domstolsprøvel-
se, selvom personen på grund af sin funktionsnedsættelse ik-
ke selv er i stand til at indgive begæring.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at den gæl-
dende sagsgang, hvor kommunalbestyrelsen skal træffe af-
gørelse, før personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre
en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum,
vurderes uhensigtsmæssig og fører til, at personalet enten
anvender magt uden hjemmel eller undlader at handle, hvil-
ket kan føre til omsorgssvigt af en sårbar persongruppe.
Den gældende bestemmelse i servicelovens § 124, stk. 5,
fortolkes i praksis således, at personalet kan træffe afgørelse
på vegne af kommunalbestyrelsen i akutte situationer, men
ministeriet vurderer ikke, at bestemmelsen giver hjemmel
hertil, da det alene fremgår af bestemmelsen, at det i praksis
er de ansatte, der udfører indgreb efter servicelovens § 126.
Det fremgår ikke af bestemmelsen, at de ansatte træffer af-
gørelse efter servicelovens § 126.
Det hænder, at mennesker med betydelig og varigt nedsat
psykisk funktionsevne befinder sig i en situation, hvor de er
udadreagerende i en sådan grad, at de er til fare for sig selv
eller andre. Disse mennesker er ofte ude af stand til at forud-
se og forstå konsekvenserne af deres egne handlinger, lige-
som de ofte vil være ude af stand til at give et samtykke til
en given handling, der foretages af personalet. I langt de fle-
ste tilfælde vil personalet kunne tale borgeren fra den pågæl-
dende handling og på denne måde forhindre den forestående
fare.
Men der vil være situationer, hvor borgeren i den konkrete
situation ikke kan nås med dialog, og hvor der derfor er be-
38
hov for at fastholde, tilbageholde eller føre borgeren tilbage
til personens bolig eller til et andet opholdsrum for at for-
hindre den pågældende fare. Som det fremgår af ovenståen-
de, er der i disse tilfælde i dag kun hjemmel til at gribe ind,
hvis kommunalbestyrelsen har truffet en afgørelse på for-
hånd, og hvis der er nærliggende risiko for væsentlig per-
sonskade. Ministeriet vurderer ikke, at det i akutte situatio-
ner giver mening, at personalet skal tage kontakt til kommu-
nalbestyrelsen og bede dem om at træffe afgørelse om, at
der kan anvendes fysisk magt i den pågældende situation, da
man i en akut opstået situation ikke kan vente på dette.
Ligeledes findes det ikke hensigtsmæssigt, at det kun er i si-
tuationer, hvor der er nærliggende risiko for væsentlig per-
sonskade, at der kan gribes ind, da det også kan være nød-
vendigt for at varetage omsorgspligten over for borgerne at
gribe ind i situationer, hvor der er fare på færde, selvom
denne fare ikke indebærer væsentlig personskade.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 11
Efter gældende ret indeholder servicelovens § 125 både reg-
ler om særlige døråbnere og om alarm- og pejlesystemer.
Overskriften til bestemmelsen er ”Alarmsystemer”.
Det foreslås, at overskriften til § 125 nyaffattes og bliver
”Særlige døråbnere”.
Med ændringen bliver det tydeligt, at § 125 fremover alene
vil indeholde regler om særlige døråbnere.
Baggrunden for ændringen er, at det med dette lovforslag
foreslås, at § 125, stk. 1 og 2, om alarm- og pejlesystemer
ophæves, således at § 125 alene indeholder regler om særli-
ge døråbnere. Der foretages ikke materielle ændringer af
reglerne om særlige døråbnere.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget om
ophævelse af servicelovens § 125, stk. 1 og 2 (lovforslagets
§ 1, nr. 12).
Til nr. 12
Ifølge servicelovens § 125, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller pejle-
systemer for en person i en afgrænset periode, når der er ri-
siko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet
udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og for-
holdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afvær-
ge denne risiko.
Ifølge servicelovens § 125, stk. 2, kan anvendelse af person-
lige alarm- og pejlesystemer iværksættes for personer, hvor
den nedsatte funktionsevne, jf. § 124 a, er en konsekvens af
en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks.
personer med demens), medmindre den pågældende mod-
sætter sig dette. Hvis personen modsætter sig anvendelsen af
et personligt alarm- eller pejlesystem, kan kommunalbesty-
relsen træffe afgørelse om anvendelsen, og denne afgørelse
kan gøres tidsubegrænset.
Det foreslås, at bestemmelserne ophæves.
Baggrunden for ophævelsen er, at det med dette lovforslag
foreslås, at bestemmelserne nyaffattes i de foreslåede §§ 128
b og 136 e. Der henvises i den forbindelse til bemærkninger-
ne til den foreslåede § 128 b (lovforslagets § 1, nr. 15) og
den foreslåede § 136 e (lovforslagets § 1, nr. 25).
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 13
Ifølge servicelovens § 125, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere. Hvis der
anvendes særlige døråbnere, skal der, ifølge servicelovens
§ 125, stk. 4, af hensyn til beboernes frie færden opsættes en
døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan betjene
den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Det
fremgår af servicelovens § 125, stk. 4, 2. pkt., at beboere,
der er omfattet af foranstaltningen, således alene vil kunne
tilbageholdes, hvis bestemmelsen i servicelovens § 127 om
tilbageholdelse i boligen samtidig hermed finder anvendel-
se.
Det foreslås, at henvisningerne til servicelovens § 125, stk.
3, i § 125, stk. 4, 1. og 2. pkt., der med dette lovforslag bli-
ver til § 125, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres til § 125, stk. 1. Det
foreslås endvidere, at henvisningen til servicelovens § 127 i
§ 125, stk. 4, 2. pkt., ændres til de foreslåede bestemmelser i
§§ 124 d og 136 d.
Med ændringen opretholdes den gældende retstilstand, iføl-
ge hvilken der i § 125, stk. 4, henvises til bestemmelsen om
kommunalbestyrelsens adgang til at træffe afgørelse om
særlige døråbnere. Endvidere holdes der fast i, at anvendelse
af særlige døråbnere ikke kan medføre tilbageholdelse af
borgeren, medmindre betingelserne for tilbageholdelse, som
fremgår af de foreslåede bestemmelser i §§ 124 d og 136 d
er opfyldt.
Baggrunden for ændringen er, at der med dette lovforslag
foreslås en ophævelse af servicelovens § 125, stk. 1 og 2,
hvorved § 125, stk. 3, bliver til § 125, stk. 1. Der foreslås
endvidere en ophævelse af servicelovens § 127 samt en ny-
affattelse af store dele af indholdet i § 127 i de foreslåede
bestemmelser i §§ 124 d og 136 d.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 10, 12 og 25.
Til nr. 14
Ifølge servicelovens § 126 kan kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde
en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når der er
nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller
39
andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det
enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.
Ifølge servicelovens § 126 a kan kommunalbestyrelsen und-
tagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at
anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis
dette må anses for en absolut nødvendighed for at varetage
omsorgspligten, jf. § 82, stk. 1, i personlige hygiejnesituati-
oner. Det skal samtidig gennem handleplanen, jf. § 136, stk.
2, søges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesi-
tuationer i fremtiden kan undgås.
Ifølge servicelovens § 127 kan kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde
en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for
at føre denne tilbage til boligen, når der er nærliggende risi-
ko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dag-
tilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig
personskade, forholdene i det enkelte tilfælde gør det abso-
lut påkrævet for at afværge denne risiko og lovens øvrige
muligheder forgæves har været anvendt. Kommunalbesty-
relsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode tilbage-
holdelse i boligen kan anvendes, og skal løbende vurdere,
om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.
Det foreslås, at bestemmelserne og overskrifterne hertil op-
hæves.
Baggrunden for ophævelsen er, at det med dette lovforslag
foreslås, at bestemmelserne nyaffattes i de foreslåede §§ 124
d, 136 a, 136 c og 136 d. Der henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 10 og 25.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5. og 2.8. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 15
Tryghedsskabende velfærdsteknologi i kapitel 24
Efter servicelovens § 125, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller pejle-
systemer for en person i en afgrænset periode, når der er ri-
siko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet
udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og for-
holdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afvær-
ge denne risiko.
Efter servicelovens § 125, stk. 2, kan anvendelse af personli-
ge alarm- og pejlesystemer iværksættes for personer, hvor
den nedsatte funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet
og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med
demens), medmindre den pågældende modsætter sig dette.
Hvis personen modsætter sig anvendelsen af et personligt
alarm- eller pejlesystem, kan kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om anvendelse heraf efter servicelovens § 125,
stk. 1. Sidstnævnte afgørelse kan gøres tidsubegrænset.
Indgreb efter servicelovens § 125, stk. 1, skal registreres og
indberettes til kommunalbestyrelsen og tilsynet, jf. service-
lovens § 136, stk. 1. Indgreb efter servicelovens § 125, stk.
2, skal ikke registreres og indberettes, da der ikke er tale om
magtanvendelse.
Det foreslås med bestemmelsen i § 128 a, stk. 1, at børne-
og socialministeren nedsætter et råd, som med afsæt i en
række overordnede principper skal fremsætte en indstilling
til børne- og socialministeren om, hvilke former for tryg-
hedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter ser-
vicelovens afsnit VII (magtanvendelse), dvs. ved afgørelser
efter den foreslåede § 128 b eller i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 136 e. Rådet nedsættes for at sikre, at reg-
lerne følger med den teknologiske udvikling, for at sikre, at
teknologierne er egnet til at understøtte borgerens tryghed,
omsorg, værdighed, sikkerhed, bevægelsesfrihed og selvbe-
stemmelse, samt for at sikre, at det bliver klart for bo- og
dagtilbuddene, hvilke teknologiske løsninger der må anven-
des. Formålet med at nedsætte rådet er derudover at sikre en
vis central kontrol med, hvilke teknologiske løsninger, der
kan anvendes, med henblik på at sikre borgernes retssikker-
hed.
Det foreslås med bestemmelsen i § 128 a, stk. 2, at børne-
og socialministeren fastsætter en forretningsorden for rådet.
Forretningsordenen vil indeholde regler om rådets formål,
sammensætning og virke, ligesom det vil fremgå af forret-
ningsordenen, at rådets indstilling til børne- og socialmini-
steren skal udarbejdes med afsæt i, at brug af de trygheds-
skabende velfærdsteknologiske løsninger skal understøtte
borgerens behov for tryghed, omsorg, værdighed, sikkerhed,
bevægelsesfrihed og selvbestemmelse.
Det foreslås med bestemmelsen i § 128 a, stk. 3, at børne-
og socialministeren, på baggrund af rådets indstilling, skal
fastsætte regler om, hvilke former for tryghedsskabende vel-
færdsteknologi, der kan anvendes efter servicelovens afsnit
VII (magtanvendelse), dvs. ved afgørelser efter den foreslå-
ede 128 b eller i medfør af § 136 e. Disse regler vil skulle
udstedes mindst én gang årligt.
Det foreslås med bestemmelsen i § 128 b at kommunalbe-
styrelsen skal kunne træffe afgørelse om at anvende tryg-
hedsskabende velfærdsteknologi for en person i en afgræn-
set periode, når der er risiko for personskade, og forholdene
i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne
risiko, jf. dog den foreslåede § 136 e, som giver hjemmel til
uden forudgående afgørelse at anvende tryghedsskabende
velfærdsteknologi over for personer med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en
erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. de-
mens).
Med forslaget ændres terminologien fra ”alarm- eller pejle-
systemer” til ”tryghedsskabende velfærdsteknologi”. Den
nye formulering gør begrebet bredere og mere tidsløst og vil
gøre det muligt at bruge nye typer af tryghedsskabende vel-
færdsteknologiske løsninger, som kan registrere borgerens
bevægelser, f.eks. faldmåtter, sensorgulve og GPS. Der vil
dog aldrig kunne gives tilladelse til videoovervågning af
40
borgerne. Den foreslåede ændring understøtter regeringens
strategi for Danmarks digitale vækst, hvori indgår et initiativ
om agil erhvervsrettet regulering. Initiativet har til formål at
sikre, at lovgivningen er tilpasningsdygtigt, fremsynet og
foregribende i forhold til at møde et samfund i hastig foran-
dring. Der henvises til Erhvervsministeriets Vejledning om
principper for agil erhvervsrettet regulering, juni 2018.
At velfærdsteknologier omfattet af bestemmelsen er tryg-
hedsskabende betyder, at løsningerne skal være egnet til at
understøtte borgerens bevægelsesfrihed, omsorg, værdighed,
tryghed eller sikkerhed. Velfærdsteknologiske løsninger sås-
om spiserobotter, robotstøvsugere o. lign. er således ikke
omfattet af bestemmelsen.
Med forslaget udvides hjemlen desuden, således at det bli-
ver muligt at bruge sådanne tryghedsskabende velfærdstek-
nologiske løsninger til at registrere bevægelser/fald i borge-
rens egen bolig. Det kunne f.eks. være en trædemåtte eller et
sensorgulv. I dag er det kun lovligt at anvende personlig
alarm- eller pejlesystemer som f.eks. GPS og kun i forhold
til at registrere og forebygge risiko for, at borgeren forlader
selve bo- eller dagtilbuddet.
Afgørelsen vil alene kunne træffes over for personer med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, herunder
personer med demens, der får personlig og praktisk hjælp el-
ler socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens
§§ 83-87, behandling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller
aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, og
som ikke samtykker i det pågældende indgreb. Bestemmel-
sen vil kunne anvendes i bo- og dagtilbud. Med botilbud
menes f.eks. midlertidige boformer efter servicelovens
§ 107, længerevarende boformer efter servicelovens § 108,
almene plejeboliger efter almenboliglovens § 5, stk. 2, pleje-
hjem o. lign. efter servicelovens § 192, friplejeboliger efter
friplejeboligloven og andre tilsvarende boformer, hvor hjæl-
pen udgår fra servicearealer, og der er fast tilknyttet perso-
nale. Med dagtilbud menes beskyttet beskæftigelse efter ser-
vicelovens § 103, aktivitets- og samværstilbud efter service-
lovens § 104 og aflastningstilbud efter servicelovens § 84.
Bestemmelsen vil også kunne anvendes i borgerens eget
hjem, i tilfælde hvor borgeren ikke bor på botilbud eller op-
holder sig i et dagtilbud, men modtager hjælp og støtte i sit
eget hjem.
Afgørelsen vil skulle træffes over for den enkelte borger og
for en afgrænset periode.
Når kommunalbestyrelsen modtager en anmodning om at
træffe en afgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologi,
skal kommunalbestyrelsen vurdere, om betingelserne for at
træffe en sådan afgørelse er opfyldt. Kommunalbestyrelsen
skal således vurdere, om den pågældende borger er omfattet
af målgruppen i servicelovens § 124 a, samt om der er risiko
for personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør an-
vendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi påkrævet
for at afværge denne risiko.
Det er hensigten, at det vil fremgå af magtanvendelsesbe-
kendtgørelsen, som træder i kraft samtidig med dette lovfor-
slag, at kommunalbestyrelsens afgørelse træffes for en peri-
ode på 12 måneder, hvorefter personalelederen kan anmode
kommunalbestyrelsen om at træffe en ny afgørelse.
Bestemmelsen vil først kunne anvendes, når personalet for-
gæves har forsøgt at løse situationen med en socialpædago-
gisk indsats. Principperne om proportionalitet og skånsom-
hed vil skulle overholdes, jf. servicelovens § 124.
Anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologiske løs-
ninger på baggrund af en afgørelse fra kommunalbestyrelsen
vil skulle registreres og indberettes til personalelederen, som
skal sørge for at videresende indberetningen til kommunal-
bestyrelsen og tilsynet, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 135 a.
Afgørelser efter bestemmelsen vil kunne påklages til Anke-
styrelsen efter de foreslåede bestemmelser i § 133, stk. 2 og
3.
Formålet med anvendelsen af tryghedsskabende velfærds-
teknologier må ikke være at erstatte socialpædagogiske ind-
satser eller personaleressourcer. Det bemærkes i den forbin-
delse, at der skal være personale til stede til at reagere på de
alarmer, som de tryghedsskabende velfærdsteknologiske
løsninger kan udløse. Socialtilsynet og kommunalbestyrel-
serne skal som led i deres driftsorienterede tilsyn følge op på
dette.
Baggrunden for forslaget er et bredt ønske om at gøre reg-
lerne om brug af tryghedsskabende velfærdsteknologiske
løsninger klarere, mere smidige og tilstrækkeligt rummelige
i forhold til at sikre, at også fremtidige relevante teknologier
kan indeholdes. Således opleves de gældende regler at være
utidssvarende og utilstrækkelige i forhold til det, der er be-
hov for i praksis.
Det findes dog, af hensyn til borgernes ret til selvbestem-
melse og retssikkerhed, vigtigt, at brug af tryghedsskabende
velfærdsteknologi efter den foreslåede § 128 b forudsætter,
at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse herom.
Baggrunden for nedsættelse af det særlige råd er et ønske
om at gøre det klart for bo- og dagtilbuddene, hvilke tekno-
logiske løsninger der må anvendes, samt at sikre en vis cen-
tral kontrol med, hvilke teknologiske løsninger der kan an-
vendes, med henblik på at sikre borgernes retssikkerhed.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6. i de almindelige bemærk-
ninger.
Låsning og sikring af yderdøre og vinduer
Efter servicelovens § 125, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderd-
øre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når der
er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at
forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre
41
for at lide væsentlig personskade, forholdene i det enkelte
tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko
og lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt.
Ved anvendelse af særlige døråbnere er der ikke tale om af-
låsning af døren, men alene om påsætning af en forsinkende
faktor, som skal tjene til, at personalet kan nå at blive op-
mærksomt på, at en beboer er ved at forlade botilbuddet,
plejehjemmet m.v. Indgreb efter servicelovens § 125, stk. 3,
skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen og
tilsynet, jf. servicelovens § 136, stk. 1.
Efter servicelovens § 137 j kan der træffes afgørelse om, at
en person med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt
i en boform efter servicelovens § 108 i henhold til en straf-
feretlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, kan låses
inde i sin bolig om natten i op til 8 timer i perioden mellem
kl. 21 og 8, hvis der er nærliggende risiko for, at den an-
bragte ellers vil undvige fra boformen.
Der er ikke hjemmel til, at man kan låse eller på anden vis
sikre yderdøre eller vinduer til en beboers egen bolig i til-
fælde, hvor beboeren ikke er anbragt i botilbuddet på bag-
grund af en strafferetlig afgørelse.
Det foreslås med bestemmelsen i § 128 c, stk. 1, at kommu-
nalbestyrelsen skal kunne træffe afgørelse om i en afgrænset
periode at låse eller på anden vis sikre yderdøre eller vind-
uer til en beboers egen bolig på botilbud, når der er risiko
for, at beboeren vil forlade sin bolig og derved udsætte sig
selv eller andre for fare.
Der kan anvendes forskellige genstande til aflåsningen/
sikringen, som f.eks. dørlåse og hasper.
Afgørelsen vil skulle træffes over for den enkelte beboer og
vil alene kunne træffes over for personer med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne, herunder personer med
demens, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpæ-
dagogisk bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87, behand-
ling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller aktiverende til-
bud efter servicelovens §§ 103 og 104, og som ikke samtyk-
ker i låsningen/sikringen. Det er endvidere en betingelse, at
den pågældende borger bor i botilbud (f.eks. midlertidige
boformer efter servicelovens § 107, længerevarende bofor-
mer efter servicelovens § 108, almene plejeboliger efter al-
menboliglovens § 5, stk. 2, plejehjem o. lign. efter servicelo-
vens § 192 og andre tilsvarende boformer, hvor hjælpen ud-
går fra servicearealer, og der er fast tilknyttet personale).
Bestemmelsen kan således ikke anvendes i dagtilbud (f.eks.
aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 og af-
lastningstilbud efter servicelovens § 84) eller i borgerens
eget hjem.
Når kommunalbestyrelsen modtager en anmodning om at
træffe en afgørelse om dørlåsning m.v., skal kommunalbe-
styrelsen vurdere, om betingelserne for at træffe en sådan af-
gørelse er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal således vur-
dere, om den pågældende borger er omfattet af målgruppen i
§ 124 a, samt om der er risiko for, at beboeren vil forlade sin
bolig og derved udsætte sig selv eller andre for fare.
Det er hensigten, at det vil fremgå af magtanvendelsesbe-
kendtgørelsen, som træder i kraft samtidig med dette lovfor-
slag, at kommunalbestyrelsens afgørelse træffes for en peri-
ode på 12 måneder, hvorefter personalelederen kan anmode
kommunalbestyrelsen om at træffe en ny afgørelse.
Bestemmelsen vil først kunne anvendes, når personalet for-
gæves har forsøgt at løse situationen med en socialpædago-
gisk indsats, og dørlåsning m.v. skal være så kortvarig som
muligt, jf. servicelovens § 124.
Aflåsning og sikring efter bestemmelsen vil skulle registre-
res og indberettes til personalelederen, som skal sørge for at
videresende indberetningen til kommunalbestyrelsen og til-
synet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 135 a.
Afgørelser efter bestemmelsen vil kunne påklages til Anke-
styrelsen efter de foreslåede bestemmelser i § 133, stk. 2 og
3.
Det foreslås med bestemmelsen i § 128 c, stk. 2, at afgørel-
ser efter stk. 1 ikke kan omfatte aflåsning af døre til botil-
buddets indendørs fællesarealer. Afgørelsen kan dermed kun
indebære sikring af vinduer eller aflåsning af yderdøre til
beboerens egen bolig, dvs. terrassedøre, altandøre, havelåger
o. lign. Afgørelsen vil ikke kunne indebære aflåsning af dø-
ren mellem beboerens egen bolig og tilbuddets fællesarealer.
Beboerens egen bolig er borgerens selvstændige bolig, som
anvendes til boligformål. Det vil f.eks. efter almenboliglo-
vens § 110 omfatte eget toilet, bad og evt. køkken. Fælles-
arealerne er de arealer, som anvendes til fælles aktiviteter
for beboerne.
Det foreslås med bestemmelsen i § 128 c, stk. 3, at der altid
skal være mindst én uaflåst dør i beboerens egen bolig. Bag-
grunden herfor er hensynet til beboerens frie færden og hen-
synet til brandsikkerheden. Dørlåsning m.v. vil dermed al-
drig kunne have karakter af frihedsberøvelse.
Baggrunden for forslaget er en række sager, der har vist, at
den gældende retstilstand, hvor låsning/sikring ikke er til-
ladt, kan føre til farlige situationer, idet mennesker med be-
tydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne ofte er ude af
stand til at overskue konsekvenserne af deres egne handlin-
ger. Således kan det f.eks. være svært for en person med ud-
viklingshæmning at forudse, at de kan komme til skade, hvis
de løber ud på en vej fyldt med biler. Ligeledes vil disse
borgere ofte være ude af stand til at give et samtykke til af-
låsning eller anden sikring af yderdøre eller vinduer til per-
sonens egen bolig i botilbuddet. Det vurderes i øvrigt, at der
bør etableres hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan træf-
fe en sådan afgørelse, når der er risiko for, at beboeren vil
forlade sin bolig og derved udsætte andre for fare. Det kan
f.eks. være en situation, hvor en person med udviklings-
hæmning har en tendens til, som følge af sin funktionsned-
sættelse, at løbe ud på en trafikeret vej, hvorved andre tra-
fikanter udsættes for fare.
42
Baggrunden for forslaget er således et ønske om at forebyg-
ge fare for beboeren eller andre.
Det findes dog, af hensyn til borgernes ret til selvbestem-
melse og retssikkerhed, vigtigt, at dørlåsning m.v. efter be-
stemmelsen forudsætter, at kommunalbestyrelsen har truffet
afgørelse herom.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 16
Servicelovens § 129 vedrører optagelse i særlige botilbud
uden samtykke. I bestemmelsens stk. 1 henvises til den sær-
lige bestemmelse i servicelovens § 129, stk. 2, som kun gæl-
der for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, hvor funktionsnedsættelsen er en konsekvens
af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks.
personer med demens).
Det foreslås, at henvisningen til servicelovens § 129, stk. 2, i
§ 129, stk. 1, ændres til den foreslåede § 136 f.
Med ændringen opretholdes henvisningen til den særlige be-
stemmelse, som kun gælder for personer med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne, hvor funktionsnedsæt-
telsen er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende
mental svækkelse (f.eks. personer med demens).
Baggrunden for ændringen er, at det med dette lovforslag
foreslås, at servicelovens § 129, stk. 2, ophæves, og at be-
stemmelsen nyaffattes i den foreslåede § 136 f.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
§ 136 f (lovforslagets § 1, nr. 25).
Til nr. 17
Servicelovens § 129 vedrører optagelse i særlige botilbud
uden samtykke. Bestemmelsens stk. 1, 4 og 5 gælder for alle
personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktions-
evne, mens stk. 2, 3 og 6 alene gælder for personer, hvis
funktionsnedsættelse er en konsekvens af en erhvervet og
fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med de-
mens).
Det foreslås, at § 129, stk. 2, 3 og 6, ophæves.
Baggrunden for ændringen er, at der med dette lovforslag
foretages en opsplitning af servicelovens kapitel 24, og at al-
le de bestemmelser, som kun gælder for personer, hvis funk-
tionsnedsættelse er en konsekvens af en erhvervet og frem-
adskridende mental svækkelse (f.eks. personer med de-
mens), vil fremgå af servicelovens kapitel 24 b. Som en føl-
ge heraf foreslås det, at reglerne i servicelovens § 129, stk.
2, 3 og 6, nyaffattes i den foreslåede § 136 f i det foreslåede
kapitel 24 b.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
§ 136 f (lovforslagets § 1, nr. 25).
Til nr. 18
Servicelovens § 129 vedrører optagelse i særlige botilbud
uden samtykke. I bestemmelsens stk. 5 henvises til den sær-
lige bestemmelse i servicelovens § 129, stk. 2, som kun gæl-
der for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, hvor funktionsnedsættelsen er en konsekvens
af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks.
personer med demens).
Det foreslås, at henvisningen til servicelovens § 129, stk. 2, i
§ 129, stk. 5, som med dette lovforslag bliver til § 129, stk.
3, udgår.
Der vil ikke være nogen retsvirkning herved, da indholdet
flyttes til den foreslåede § 136 f.
Baggrunden for ændringen er, at det med dette lovforslag
foreslås, at servicelovens § 129, stk. 2, ophæves.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
§ 136 f (lovforslagets § 1, nr. 25).
Til nr. 19
Ifølge servicelovens § 130 skal der som grundlag for kom-
munalbestyrelsens afgørelser efter §§ 125, 126 a, 127 og
128 foreligge den nødvendige faglige dokumentation for
den nedsatte funktionsevne, oplysninger om den socialpæ-
dagogiske hjælp og pleje efter kapitel 16, der har været
iværksat før den påtænkte afgørelse om iværksættelse af for-
anstaltningerne, oplysninger om den forventede periode, i
hvilken foranstaltningerne vil være nødvendige, og pårøren-
des og en eventuel værges bemærkninger til de påtænkte
foranstaltninger.
Det foreslås, at bestemmelsens henvisninger til servicelo-
vens §§ 126 a, 127 og 128 ændres til de hhv. gældende og
foreslåede §§ 128, 128 b, 128 c og § 136 a, stk. 3.
Ændringen betyder, at afgørelser efter de hhv. gældende og
foreslåede §§ 128, 128 b, 128 c og § 136 a, stk. 3, vil skulle
opfylde betingelserne i servicelovens § 130.
Baggrunden for ændringen er, at det med dette lovforslag
foreslås at ophæve servicelovens §§ 126 a og 127, og at det
foreslås at give kommunalbestyrelsen hjemmel til at træffe
afgørelse efter de foreslåede § 128 b om tryghedsskabende
velfærdsteknologi, § 128 c om dørlåsning, og § 136 a, stk. 3,
om kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer.
Der er derfor er behov for konsekvensrettelser.
Det foreslås endvidere, at § servicelovens 130, nr. 1, om, at
der skal foreligge den nødvendige faglige dokumentation for
den nedsatte funktionsevne, ophæves.
Ændringen vil ikke have materiel betydning, da betingelsen
om nødvendig faglig dokumentation for den nedsatte funk-
tionsevne allerede fremgår af servicelovens § 124 a, 2. pkt.
43
Baggrunden for ændringen er, at det vurderes uhensigts-
mæssigt, at den samme betingelse fremgår to steder i ser-
vicelovens magtanvendelsesregler.
Til nr. 20
Efter servicelovens § 131, stk. 1, træffer Statsforvaltningen
afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden samtykke ef-
ter § 129 efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Efter
servicelovens § 131, stk. 2, skal indstillingen efter nr. 1 in-
deholde en redegørelse for grundlaget for, at betingelserne i
§ 129 anses for opfyldt.
Det foreslås, at henvisningen i § 131, stk. 1 og 2, til service-
lovens § 129 ændres, så den foreslåede § 136 f, stk. 3, 2.
pkt., tilføjes, da Familieretshuset efter den foreslåede § 136
f, stk. 3, 2. pkt., træffer afgørelse om optagelse eller flytning
til et bestemt botilbud efter 136 f, stk. 1, efter kommunalbe-
styrelsens indstilling, når kommunalbestyrelsens indstilling
ikke kan tiltrædes af værgen eller fremtidsfuldmægtigen ef-
ter § 136 f, stk. 1. Det bemærkes, at Statsforvaltningen den
1. april 2019 nedlægges som følge af lov nr. 1702 af 27. de-
cember 2018 om Familieretshuset, som træder i kraft den 1.
april 2019. Statsforvaltningens opgaver i relation til service-
lovens regler om optagelse i særlige botilbud uden samtykke
overgår i den forbindelse til Familieretshuset.
Ændringen betyder, at bestemmelserne i § 131 også gælder
for Familieretshusets afgørelser efter den foreslåede § 136 f,
stk. 3, 2. pkt.
Baggrunden for ændringen er, at det i dette lovforslag fore-
slås at servicelovens § 129, stk. 6, ophæves og nyaffattes i
det foreslåede kapitel 24 b som § 136 f, stk. 3. Baggrunden
herfor er, at disse regler kun vedrører personer med betyde-
lig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konse-
kvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse
(f.eks. personer med demens), og alle regler af denne karak-
ter med dette lovforslag samles i det foreslåede kapitel 24 b.
Til nr. 21
Efter servicelovens § 132, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
sørge for, at personer under en sag om tilbageholdelse i boli-
gen m.v. efter § 127 mod den pågældendes vilje eller en sag
om optagelse i særlige botilbud efter § 129, stk. 1, og § 129
a får bistand fra en advokat til at varetage sine interesser.
Det foreslås, at henvisningen i § 132, stk. 1, til servicelovens
§ 127 om tilbageholdelse i boligen m.v. ændres til de fore-
slåede §§ 124 d og 136 d om fastholdelse m.v.
Ændringen betyder, at kommunalbestyrelsen skal sørge for,
at personer i sager om fastholdelse m.v. efter de foreslåede
bestemmelser i §§ 124 d og 136 d får bistand fra en advokat
til at varetage sine interesser under sagen. Bestemmelsen
hænger sammen med den særlige adgang til domstolsprøvel-
se, som det med § 124 d, stk. 2, og § 136 d, stk. 2, foreslås
at give personer, der har været fastholdt m.v. efter den fore-
slåede § 124 d eller den foreslåede § 136 d.
Baggrunden for ændringen er dels, at det med dette lovfor-
slag foreslås, at § 127 om tilbageholdelse i boligen ophæves,
dels at det med § 124 d, stk. 2, og § 136 d, stk. 2, foreslås at
give personer, over for hvem der er foretaget visse indgreb
efter den foreslåede § 124 d eller den foreslåede § 136 d en
særlig adgang til domstolsprøvelse efter retsplejelovens ka-
pitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberø-
velse. Det vurderes i den forbindelse væsentligt af hensyn til
borgernes retssikkerhed, at borgere, der benytter sig af den
særlige adgang til domstolsprøvelse, får bistand fra en advo-
kat til at varetage sine interesser under sagen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 10, 14 og 25.
Til nr. 22
Overskriften til servicelovens § 133 er ”Klage til Ankesty-
relsen”.
Det foreslås, at overskriften ændres til ”Klageadgang”.
Baggrunden for ændringen er, at det med dette lovforslag
foreslås at nyaffatte servicelovens § 133, og at den foreslåe-
de og nyaffattede bestemmelse, udover at indeholde regler
om klageadgang til Ankestyrelsen, også indeholder regler
om klageadgang til kommunalbestyrelsen. Den gældende
overskrift vil derfor ikke være dækkende i forhold til den
nye bestemmelses indhold.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
§ 133 (lovforslagets § 1, nr. 22).
Til nr. 23
Efter servicelovens § 133 kan kommunalbestyrelsens afgø-
relser om alarm- og pejlesystemer, særlige døråbnere, fast-
holdelse, føren til et andet opholdsrum, fastholdelse i per-
sonlige hygiejnesituationer, tilbageholdelse i og tilbageførel-
se til boligen, anvendelse af stofseler samt besøgsrestriktio-
ner indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikker-
hedslovens kapitel 10. En ægtefælle, en pårørende, en værge
eller en anden repræsentant for den person, som foranstalt-
ningen vedrører, kan klage over kommunalbestyrelsens be-
slutning, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv
er i stand til at klage.
Efter gældende ret kan personen i øvrigt, såfremt personen
er utilfreds med personalets faktiske anvendelse af reglerne i
serviceloven, klage over dette til kommunalbestyrelsen. Så-
danne klager kan ikke indbringes for Ankestyrelsen, da der
ikke er tale om afgørelser.
Det foreslås med bestemmelsen i § 133, stk. 1, at klager over
personalets anvendelse af reglerne i §§ 124 b-124 d, § 136 a,
stk. 1, og §§ 136 c-136 e kan indbringes for kommunalbe-
styrelsen af den person, som foranstaltningen vedrører.
De indgreb, der kan klages over efter den foreslåede bestem-
melse, er indgreb efter bestemmelserne om fysisk guidning,
afværgehjælp, fastholdelse, tilbageholdelse, tilbageførelse
44
og føren til et andet opholdsrum, kortvarig fastholdelse i
personlige hygiejnesituationer uden forudgående afgørelse
samt anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi
uden forudgående afgørelse (sidstnævnte kun over for per-
soner, hvis funktionsnedsættelse er en konsekvens af en er-
hvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. perso-
ner med demens)). Der er ikke tale om etablering af en ny
klageadgang, men om en lovfæstelse af uskreven kommu-
nalret.
Bagrunden for forslaget er et ønske om at tydeliggøre, at
indgreb efter disse bestemmelser kan påklages til kommu-
nalbestyrelsen.
Det foreslås med bestemmelsen i § 133, stk. 2, at klager over
afgørelser truffet efter § 125, §§ 128-128 c, § 136 a, stk. 3, §
137 b og § 137 c, stk. 2, kan indbringes for Ankestyrelsen
efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10 af den per-
son, som afgørelsen vedrører. Retssikkerhedslovens kapitel
10 indeholder bl.a. regler om Ankestyrelsens sagsbehand-
ling, opsættende virkning og domstolsprøvelse.
De afgørelser, der kan klages over efter den foreslåede be-
stemmelse, er afgørelser om anvendelse af særlige døråbne-
re, anvendelse af stofseler, anvendelse af tryghedsskabende
velfærdsteknologi, aflåsning og sikring af yderdøre og vind-
uer, kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer
samt besøgsrestriktioner. Reglerne om besøgsrestriktioner
fremgår i dag af servicelovens §§ 137 a-137 d, som med det-
te lovforslag vil blive indført i et nyt kapitel 24 c. Der fore-
tages ikke materiel ændring af reglerne om besøgsrestriktio-
ner.
Bagrunden for forslaget er et ønske om at sikre borgernes
retssikkerhed ved, at afgørelser om magtanvendelse kan på-
klages til Ankestyrelsen.
Det foreslås med bestemmelsen i § 133, stk. 3, at en pårø-
rende, en værge, en fremtidsfuldmægtig eller en anden re-
præsentant for den person, som foranstaltningen vedrører,
kan klage efter § 133, stk. 1 og 2, når den person, som for-
anstaltningen eller afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand
til at klage.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende be-
stemmelse i § 133, stk. 3, dog således, at ægtefællen ikke
længere fremgår eksplicit af listen over klageberettigede,
mens fremtidsfuldmægtigen er tilføjet. Ægtefællen er ikke
taget med, da det vurderes, at denne er omfattet af borgerens
pårørende. Fremtidsfuldmægtigen er tilføjet som en konse-
kvens af lov nr. 618 af 8. juni 2016 om fremtidsfuldmagter.
Klage fra borgerens repræsentant forudsætter, at repræsen-
tanten ved, at der er anvendt magt over for borgeren. Det
foreslås derfor med § 135 a, stk. 3, at personalelederen
jævnligt skal orientere borgerens pårørende, fremtidsfuld-
mægtige, værge eller anden repræsentant om hvilke indgreb,
der er foretaget. Der henvises til bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i § 135 a, stk. 3 (lovforslagets § 1,
nr. 24).
Det bemærkes, at det, der kan påklages efter de foreslåede
bestemmelser i § 133 er foretagne indgreb og trufne afgørel-
ser om magtanvendelse. At der ikke foretages indgreb eller
træffes en afgørelse vil således ikke kunne påklages efter
bestemmelserne. F.eks. kan en pårørende ikke efter bestem-
melserne klage over, at kommunalbestyrelsen vurderer, at
betingelserne for at låse døren til beboerens bolig ikke er til
stede og dermed ikke træffer afgørelse herom.
Baggrunden for forslaget er, at mennesker med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne ikke altid er i stand til
selv at klage over magtanvendelse. Af hensyn til disse men-
neskers retssikkerhed vurderes det derfor væsentligt, at det –
ligesom i dag – er muligt for repræsentanten at klage på
vegne af borgeren, når borgeren ikke selv er i stand til at
klage.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.10. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 24
Efter servicelovens § 134, stk. 1, kan Statsforvaltningens af-
gørelser efter §§ 131 og 131 a om optagelse i bestemte botil-
bud efter §§ 129 og 129 a indbringes for Ankestyrelsen, in-
den 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørel-
sen.
Det foreslås, at henvisningen i § 134, stk. 1, til servicelovens
§§ 129 og 129 a ændres, så den foreslåede § 136 f, stk. 3, 2.
pkt., tilføjes, da Familieretshuset efter den foreslåede § 136
f, stk. 3, 2. pkt., træffer afgørelse om optagelse eller flytning
til et bestemt botilbud efter 136 f, stk. 1, efter kommunalbe-
styrelsens indstilling, når kommunalbestyrelsens indstilling
ikke kan tiltrædes af værgen eller fremtidsfuldmægtigen ef-
ter § 136 f, stk. 1. Det bemærkes, at Statsforvaltningen den
1. april 2019 nedlægges som følge af lov nr. 1702 af 27. de-
cember 2018 om Familieretshuset, som træder i kraft den 1.
april 2019. Statsforvaltningens opgaver i relation til service-
lovens regler om optagelse i særlige botilbud uden samtykke
overgår i den forbindelse til Familieretshuset.
Ændringen betyder, at Familieretshusets afgørelser efter den
foreslåede § 136 f, stk. 3, 2. pkt., kan indbringes for Anke-
styrelsen, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen.
Baggrunden for ændringen er, at det i dette lovforslag fore-
slås at servicelovens § 129, stk. 6, ophæves og nyaffattes i
det foreslåede kapitel 24 b som § 136 f, stk. 3. Baggrunden
herfor er, at disse regler kun vedrører personer med betyde-
lig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konse-
kvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse
(f.eks. personer med demens), og alle regler af denne karak-
ter med dette lovforslag samles i det foreslåede kapitel 24 b.
Til nr. 25
Efter servicelovens § 135 kan klageren ved henvendelse til
Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået med-
45
delelse om afgørelsen, kræve afgørelsen forelagt retten efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af admi-
nistrativt bestemt frihedsberøvelse, når Ankestyrelsens afgø-
relse omhandler tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 127
eller optagelse i særlige botilbud efter §§ 129 og 129 a.
Det foreslås med § 135, at klageren ved henvendelse til An-
kestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelel-
se om Ankestyrelsens afgørelse, kan kræve afgørelsen fore-
lagt retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om
prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse, når af-
gørelsen omhandler optagelse i særlige botilbud efter
§§ 129, 129 a eller § 136 f, stk. 3, 2. pkt.
Ved nyaffattelsen videreføres indholdet i den gældende be-
stemmelse i servicelovens § 135, dog således at henvisnin-
gen til servicelovens § 127 om kommunalbestyrelsens ad-
gang til at træffe afgørelse om tilbageholdelse i boligen op-
hæves, og den foreslåede bestemmelse i § 136 f, stk. 3, 2.
pkt., om optagelse i særlige botilbud uden samtykke tilføjes.
Baggrunden for ændringen er, at det med dette lovforslag
foreslås, at servicelovens § 127 ophæves. Det bemærkes, at
der ikke i stedet indsættes en henvisning til de foreslåede be-
stemmelser i §§ 124 d og 136 d om fastholdelse m.v., fordi
disse bestemmelser giver personalet hjemmel til at anvende
magt uden forudgående afgørelse. Da der ikke træffes afgø-
relse, er der ikke klageadgang til Ankestyrelsen, og dermed
kan servicelovens § 135 ikke finde anvendelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 10, 14 og 25.
Til nr. 26
Registrering, indberetning og handleplaner
Efter servicelovens § 136 skal enhver form for magtanven-
delse registreres og indberettes af tilbuddet til den kommu-
nalbestyrelse, der har ansvaret for tilbuddet til borgeren, jf.
retssikkerhedslovens §§ 9 og 9 b, og til kommunalbestyrel-
sen i den kommune, der fører det driftsorienterede tilsyn
med tilbuddet, jf. servicelovens § 148 a eller socialtilsynslo-
vens § 2. Har den borger, som indberetningen vedrører, op-
hold i et regionalt eller et kommunalt botilbud, skal tilbud-
det desuden orientere den kommunale eller regionale drifts-
herre om magtanvendelsen.
Det foreslås med bestemmelsen i § 135 a, stk. 1, at indgreb
efter §§ 124 c-129 a, 136 a, 136 c-136 d og 136 f skal regi-
streres af det personale, som har foretaget indgrebet, og ind-
berettes til personalelederen. Personalelederen skal sørge
for, at alle indberetninger bliver sendt videre til den kommu-
nalbestyrelse, der har ansvaret for tilbuddet til den pågæl-
dende borger, jf. retssikkerhedslovens §§ 9 og 9 b, og til
kommunalbestyrelsen i den kommune, der fører det drifts-
orienterede tilsyn med tilbuddet, jf. servicelovens § 148 a el-
ler socialtilsynslovens § 2.
Det, der skal registreres, er afværgehjælp, fastholdelse, til-
bageholdelse, tilbageførelse og føren til et andet opholds-
rum, anvendelse af stofseler, kortvarig fastholdelse i person-
lige hygiejnesituationer (såvel uden som med forudgående
afgørelse), låsning og sikring af yderdøre og vinduer, anven-
delse af særlige døråbnere, anvendelse af tryghedsskabende
velfærdsteknologi på baggrund af en afgørelse samt flytning
uden samtykke.
Der skal derimod ikke foretages registrering af fastsættelse
af husordener, anvendelse af fysisk guidning og anvendelse
af tryghedsskabende velfærdsteknologi over for borgere, der
ikke modsætter sig anvendelsen (gælder kun personer med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en
konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental
svækkelse (f.eks. personer med demens)). Baggrunden for
dette er, at sidstnævnte foranstaltninger ikke udgør magtan-
vendelse.
Med personalelederen menes personalets leder, dvs. den
person, der har det øverste administrative ansvar for perso-
nalets arbejde. Der er således ikke tale om f.eks. en borg-
mester. På et botilbud vil personalelederen være lederen af
botilbuddet.
Registreringen og indberetningen skal bruges i dialogen
mellem personaleleder og medarbejder som et vigtigt ele-
ment i læring og refleksion, bl.a. i forhold til hvordan ind-
greb i fremtiden vil kunne undgås ved brug af socialpæda-
gogiske metoder. Det er derfor vigtigt, at personalelederen,
udover at sende indberetningen videre til kommunalbesty-
relsen og tilsynet, gennemgår og opbevarer indberetningen.
Det er samtidigt vigtigt, at kommunalbestyrelsen har fokus
på deres forpligtelse til at følge op på indberetningerne.
Indberetning til kommunalbestyrelsen har til formål at gøre
det personrettede tilsyn opmærksomt på hvor mange magt-
anvendelser, der foretages over for den enkelte borger, med
henblik på at foretage en løbende vurdering af, om der skal
foretages en ændring af kommunalbestyrelsens hjælp og
indsatser over for borgeren, samt på ældreområdet til brug
for kommunalbestyrelsens driftsorienterede tilsyn. Indberet-
ning til tilsynet (socialtilsynet på socialområdet og kommu-
nalbestyrelsen på ældreområdet) har til formål at skabe
grundlag for tilsynets vurdering af det enkelte botilbud. Så-
ledes skal tilsynet påse, om indberetningerne af magtanven-
delse giver anledning til tilsynsmæssige overvejelser.
De foreslåede regler om registrering og indberetning vil in-
debære behandling af personoplysninger, som både kan væ-
re almindelige og følsomme. I den forbindelse skal databe-
skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven overholdes.
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gæl-
der bl.a. for behandling af personoplysninger, der helt eller
delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og
på ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er
eller vil blive indeholdt i et register. Personale og personale-
leder skal være særligt opmærksomme på at overholde reg-
lerne i databeskyttelsesforordningens artikel 5 om principper
46
for behandling af personoplysninger, artikel 6 om lovlig be-
handling af personoplysninger, artikel 9 om behandling af
særlige kategorier af personoplysninger og artikel 32 om be-
handlingssikkerhed. Registrering og indberetning af foretag-
ne magtanvendelser skal ske under iagttagelse af de almin-
delige regler om offentligt ansattes tavshedspligt efter § 27 i
forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april
2014 (herefter forvaltningsloven). Det fremgår heraf, at den,
der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavsheds-
pligt, når en oplysning ved lov er betegnet som fortrolig, el-
ler når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for
at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private.
Hvis en offentlig ansat bryder sin tavshedspligt, kan
vedkommende straffes efter straffelovens § 152.
Baggrunden for forslaget er et ønske om, af hensyn til bor-
gernes retssikkerhed, at videreføre den gældende retstil-
stand, ifølge hvilken alt magtanvendelse registreres og ind-
berettes til myndighederne. Registrering og indberetning er
vigtigt, da det skaber refleksion og læring hos såvel persona-
le som ledelse. Det vurderes hensigtsmæssigt, at det skrives
tydeligt ind i loven, at registreringen foretages af det perso-
nale, der har foretaget indgrebet, og at det indberettes til per-
sonalelederen, som skal sørge for at sende indberetningen
videre til kommunalbestyrelsen og tilsynet.
Det foreslås med bestemmelsen i § 135 a, stk. 2, at persona-
lelederen, såfremt indgrebet har fundet sted på et kommu-
nalt eller regionalt tilbud, endvidere skal orientere den kom-
munale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen.
Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmel-
se i § 136, stk. 1, 2. pkt., som forpligter tilbuddet til at orien-
tere den kommunale eller regionale driftsherre om magtan-
vendelsen, såfremt indgrebet har fundet sted på et kommu-
nalt eller regionalt tilbud, og som med lovforslagets § 1, nr.
25, ophæves.
Med personalelederen menes personalets leder, dvs. den
person, der har det øverste administrative ansvar for perso-
nalets arbejde. Der er således ikke tale om f.eks. en borg-
mester. På et botilbud vil personalelederen være lederen af
botilbuddet.
Baggrunden for forslaget er et ønske om, af hensyn til bor-
gernes retssikkerhed, at videreføre den gældende retstil-
stand, ifølge hvilken den kommunale eller regionale drifts-
herre skal orienteres om alt magtanvendelse, der har fundet
sted på et kommunalt eller regionalt tilbud. Orienteringen
skal sikre, at botilbuddets driftsherre er opmærksom på om-
fanget af magtanvendelser på botilbuddet med henblik på lø-
bende at kunne overveje personalesammensætning og fag-
ligt niveau på botilbuddet.
Det foreslås med bestemmelsen i § 135 a, stk. 3, at persona-
lelederen jævnligt skal orientere personens pårørende, frem-
tidsfuldmægtige, værge eller anden repræsentant om hvilke
indgreb, der er foretaget over for personen.
Det, der skal orienteres om, er de indgreb, der skal registre-
res og indberettes efter den foreslåede bestemmelse i § 135
a, stk. 1, dvs. afværgehjælp, fastholdelse, tilbageholdelse,
tilbageførelse og føren til et andet opholdsrum, anvendelse
af stofseler, kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesi-
tuationer (såvel uden som med forudgående afgørelse), lås-
ning og sikring af yderdøre og vinduer, anvendelse af særli-
ge døråbnere, anvendelse af tryghedsskabende velfærdstek-
nologi på baggrund af en afgørelse samt flytning uden sam-
tykke.
Bestemmelsen stiller derimod ikke krav om orientering om
fastsættelse af husordener, anvendelse af fysisk guidning og
anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi over for
borgere, der ikke modsætter sig anvendelsen (gælder kun
personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktions-
evne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskri-
dende mental svækkelse (f.eks. personer med demens)).
Baggrunden for dette er, at sidstnævnte foranstaltninger ikke
udgør magtanvendelse.
Med personalelederen menes personalets leder, dvs. den
person, der har det øverste administrative ansvar for perso-
nalets arbejde. Der er således ikke tale om f.eks. en borg-
mester. På et botilbud vil personalelederen være lederen af
botilbuddet.
Orienteringen skal ske jævnligt, hvormed menes ca. en gang
om måneden. Orienteringen kan ske skriftligt såvel som
mundtligt. Personalet skal i den forbindelse sørge for at
overholde databeskyttelseslovgivningen. Orienteringen vil
ikke kræve samtykke fra den borger, som der er foretaget
indgreb over for.
Orientering om foretagne magtanvendelser skal ske under
iagttagelse af de almindelige regler om offentligt ansattes
tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27. Det fremgår her-
af, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har
tavshedspligt, når en oplysning ved lov er betegnet som for-
trolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde
den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller pri-
vate. Hvis en offentlig ansat bryder sin tavshedspligt, kan
vedkommende straffes efter straffelovens § 152.
Baggrunden for forslaget er, at en pårørende, en værge, en
fremtidsfuldmægtig eller en anden repræsentant for den per-
son, som foranstaltningen vedrører, kan klage efter den fore-
slåede bestemmelse i § 133, stk. 3, når den person, som for-
anstaltningen eller afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand
til at klage. Klage fra borgerens repræsentant forudsætter, at
repræsentanten ved, at der er anvendt magt over for borge-
ren, og det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at det skrives
ind i loven, at personalelederen skal orientere mindst en af
borgerens repræsentanter. Det bemærkes i den forbindelse,
at fristen for indbringelse af klager for Ankestyrelsen efter
den foreslåede § 133, stk. 2, er 4 uger fra den dag, klager har
fået meddelelse om afgørelsen, jf. retssikkerhedslovens
§ 67, stk. 1. Fristen på 4 uger begynder således først at løbe
den dag, repræsentanten får orienteringen. I forhold til kla-
47
ger, der indbringes for kommunalbestyrelsen efter den fore-
slåede § 133, stk. 1, er der ingen klagefrist.
Det foreslås med bestemmelsen i § 135 a, stk. 4, at kommu-
nalbestyrelsen skal udarbejde handleplaner i overensstem-
melse med servicelovens § 141 for personer, for hvem der
foretages indgreb som nævnt i § 135 a, stk. 1.
Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmel-
se i § 136, stk. 2, som forpligter kommunalbestyrelsen til at
udarbejde handleplaner i overensstemmelse med servicelo-
vens § 141 for personer, for hvem der foretages foranstalt-
ninger som nævnt i servicelovens § 136, stk. 1. Bestemmel-
sen i § 136, stk. 2, ophæves med lovforslagets § 1, nr. 25.
Bestemmelsen indebærer, at det for personer, for hvem der
foretages registreringspligtige indgreb (afværgehjælp, fast-
holdelse, tilbageholdelse, tilbageførelse og føren til et andet
opholdsrum, anvendelse af stofseler, kortvarig fastholdelse i
personlige hygiejnesituationer (såvel uden som med forud-
gående afgørelse), låsning og sikring af yderdøre og vind-
uer, anvendelse af særlige døråbnere, anvendelse af tryg-
hedsskabende velfærdsteknologi på baggrund af en afgørel-
se samt flytning uden samtykke) er obligatorisk for kommu-
nalbestyrelsen at udarbejde en handleplan for indsatsen til
borgeren. Det er således ikke tilstrækkeligt, at kommunalbe-
styrelsen tilbyder udarbejdelse af handleplan efter servicelo-
vens § 141, stk. 2. Handleplanen skal udarbejdes efter de
gældende regler i servicelovens § 141.
Handleplanen har til formål at beskrive overvejelser og pæ-
dagogiske metoder, som skal tages i anvendelse for at und-
gå, at behovet for magtanvendelse opstår i fremtiden samt
for at minimere varigheden af foranstaltningen.
Udgangspunktet for udarbejdelse af handleplanen er den en-
kelte borgers forhold og livsomstændigheder. Udarbejdelsen
af handleplaner forudsætter derfor et udredningsarbejde af
væsentlige elementer i borgerens liv, som f.eks. den pågæl-
dendes familieforhold, og af de tilbud personen modtager,
såsom uddannelse, beskæftigelse, bolig og fritid m.v.
Det er også vigtigt at se på den personlige udvikling, herun-
der evt. psykologiske problemer, som kan påvirke borgerens
selvopfattelse, motivation og engagement i egen udvikling.
Det kan være positive og negative sociale relationer, den en-
kelte borger møder i sine omgivelser, f.eks. sociale bindin-
ger og barrierer.
Handleplanen skal indeholde en beskrivelse af målet med
den aktuelle indsats. Det kan f.eks. være en beskrivelse af,
hvilke hjælpemidler, boligindretning og/eller socialpædago-
gisk bistand i hjemmet, der kan støtte borgeren i at få hver-
dagen til at fungere.
Udarbejdelse af handleplaner er også af væsentlig betydning
for personalets retssikkerhed, idet det af handleplanen skal
fremgå, hvilke handlinger og metoder der forventes af med-
arbejderen. Denne beskrivelse sikrer, at tilrettelæggelsen og
udførelsen af hjælpen til borgeren ikke overlades til den en-
kelte medarbejder, men gøres til genstand for en fælles dia-
log. En dialog, hvor handlinger og metoder i hjælpen til bor-
gere med særlige behov fortsat drøftes på baggrund af etiske
overvejelser.
Baggrunden for forslaget er, at magtanvendelse bør begræn-
ses mest muligt, og at det derfor er nødvendigt med tiltag,
som forebygger magtanvendelse. Handleplanen er et centralt
værktøj i arbejdet med at forebygge magtanvendelse, da
handleplanen indeholder de indsatser, der ydes til borgeren.
En korrekt udarbejdet handleplan, som følges af personalet,
vil langt hen ad vejen medføre et minimalt behov for magt-
anvendelse.
Udover ovenstående forslag til lovbestemmelser foreslås
det, at der foretages en forenkling og ensretning af de tids-
frister for registrering og indberetning, der fremgår af magt-
anvendelsesbekendtgørelsen. Disse ændringer vil blive fore-
taget i forbindelse med den forestående ændring af bekendt-
gørelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 135 b, stk. 1.
Det forventes, at det vil fremgå af bekendtgørelsen, at regi-
streringen skal ske på et centralt udformet indberetningsske-
ma, som vil blive udarbejdet af Børne- og Socialministeriet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Bemyndigelser
Efter servicelovens § 137, stk. 1, fastsætter børne- og social-
ministeren i en bekendtgørelse regler om iværksættelse af
foranstaltninger, registrering, indberetning, godkendelse og
udarbejdelse af handleplaner, jf. servicelovens §§ 125-131
og 136.
Efter servicelovens § 137, stk. 2, fastsætter børne- og social-
ministeren i en bekendtgørelse regler om udpegning af ad-
vokater, der yder hjælp i sager efter servicelovens §§ 127,
129 og 129 a, og om advokaternes medvirken ved sagens
behandling, jf. servicelovens § 132.
Bemyndigelserne er anvendt til at udstede magtanvendelses-
bekendtgørelsen.
Det foreslås med bestemmelsen i § 135 b, stk. 1, at børne-
og socialministeren skal fastsætte nærmere regler om iværk-
sættelse af foranstaltninger, registrering, indberetning og ud-
arbejdelse af handleplaner efter de foreslåede bestemmelser
i kapitel 24, 24 a og 24 b.
Der er tale om en nyaffattelse af den gældende bestemmelse
i § 137, stk. 1. Bestemmelsen bemyndiger børne- og social-
ministeren til at fastsætte nærmere regler om iværksættelse
af foranstaltninger, registrering, indberetning og udarbejdel-
se af handleplaner efter bestemmelserne i kapitel 24 (såvel
gældende som foreslåede) samt de foreslåede bestemmelser
i kapitel 24 a og 24 b.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at udstede en ny magt-
anvendelsesbekendtgørelse, som skal erstatte den gældende.
48
Den nye bekendtgørelse vil, ligesom den gældende, indehol-
de regler om den tidsmæssige rækkevidde af kommunalbe-
styrelsens tidsbegrænsede afgørelser om særlige døråbnere,
anvendelse af stofseler, dørlåsning, tryghedsskabende vel-
færdsteknologi og kortvarig fastholdelse i personlige hygiej-
nesituationer. Bekendtgørelsen vil også, ligesom den gæl-
dende bekendtgørelse, indeholde en liste over de personlige
hygiejnesituationer, hvori der vil kunne ske kortvarig fast-
holdelse efter den foreslåede § 136 a. Endvidere vil bekendt-
gørelsen, ligesom den gældende bekendtgørelse, indeholde
regler om tidsfrister for registrering og indberetning af ind-
greb.
Med nyaffattelsen er ordet ”godkendelse” fjernet, da der
med de foreslåede akutbestemmelser ikke er behov for reg-
ler om godkendelse af allerede foretagen magtanvendelse.
Derudover fremgår det af den foreslåede bestemmelse, at de
regler, som børne- og socialministeren kan fastsætte, knytter
sig til bestemmelserne i kapitel 24 (såvel gældende som
foreslåede) samt de foreslåede bestemmelser i kapitel 24 a
og 24 b. Ministeren vil således både fastsætte regler om
magtanvendelse over for den brede målgruppe i kapitel 24
(både personer, hvor den nedsatte funktionsevne ikke er en
konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental
svækkelse (f.eks. personer med udviklingshæmning), og
personer, hvor den nedsatte funktionsevne er en konsekvens
af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks.
personer med demens)), den afgrænsede målgruppe i det
foreslåede kapitel 24 a (kun personer, hvor den nedsatte
funktionsevne ikke er en konsekvens af en erhvervet og
fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med ud-
viklingshæmning)) samt den afgrænsede målgruppe i det
foreslåede kapitel 24 b (kun personer, hvor den nedsatte
funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet og fremad-
skridende mental svækkelse (f.eks. personer med demens)).
Det foreslås endvidere med bestemmelsen i § 135, stk. 2, at
børne- og socialministeren skal fastsætte nærmere regler om
udpegning af advokater, der yder hjælp i sager efter service-
lovens §§ 124 d, 129, 129 a og § 136 d, og om advokaternes
medvirken ved sagens behandling, jf. servicelovens § 132.
Der er tale om en nyaffattelse af den gældende bestemmelse
i servicelovens § 137, stk. 2. Bestemmelsen bemyndiger
børne- og socialministeren til at fastsætte nærmere regler om
udpegning af advokater, der yder hjælp i sager om fasthol-
delse, tilbageholdelse, tilbageførelse og føren til et andet op-
holdsrum samt i sager om flytning uden samtykke, og om
advokaternes medvirken ved sagens behandling, jf. den gæl-
dende bestemmelse om advokatbistand i § 132.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at udstede en ny magt-
anvendelsesbekendtgørelse, som skal erstatte den gældende.
Den nye bekendtgørelse vil, ligesom den gældende, indehol-
de regler om advokatbistand.
Baggrunden for ændringen er, at det med dette lovforslag
foreslås, at servicelovens § 127 ophæves, og at det foreslås
med §§ 124 d og 136 d, at personalet skal have hjemmel til
at fastholde, tilbageholde, tilbageføre og føre borgeren til et
andet opholdsrum.
Med de foreslåede bestemmelser i § 124 d, stk. 2, og § 136
d, stk. 2, gives borgeren for så vidt angår visse indgreb en
særlig adgang til domstolsprøvelse efter reglerne i retspleje-
lovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt
frihedsberøvelse. Som følge deraf foreslås en ændring af
servicelovens § 132, stk. 1, således at kommunalbestyrelsen
skal sørge for, at borgeren under retssagen får bistand fra en
advokat til at varetage sine interesser. De nærmere regler om
advokatbistand fremgår i dag af magtanvendelsesbekendtgø-
relsen med bemyndigelse i servicelovens § 137, stk. 2. Der
er derfor behov for at konsekvensændre bemyndigelsesbe-
stemmelsen, således at den afspejler forslagene i §§ 124 d
og 136 d.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede
§§ 124 d og 136 d (lovforslagets § 1, nr. 10 og 25) og den
foreslåede ændring af servicelovens § 132 (lovforslagets §
1, nr. 20).
Til nr. 27
Efter gældende ret fremgår alle regler om magtanvendelse
over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne af servicelovens kapitel 24 (bortset fra regler-
ne om magtanvendelse over for domfældte, som fremgår af
servicelovens kapitel 24 a). Enkelte regler i servicelovens
kapitel 24 gælder kun for personer, hvor den nedsatte funk-
tionsevne er en konsekvens af en erhvervet og fremadskri-
dende mental svækkelse (f.eks. personer med demens). Dis-
se regler er servicelovens § 125, stk. 2, om alarm- og pejle-
systemer og servicelovens § 129, stk. 2, om flytning uden
samtykke.
Det foreslås, at servicelovens kapitel 24 opdeles i fire kapit-
ler, nemlig kapitel 24, kapitel 24 a, kapitel 24 b og kapitel
24 c. Reglerne i kapitel 24 skal gælde for alle personer med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Reglerne i
kapitel 24 a skal kun gælde for personer med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konse-
kvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende
mental svækkelse (f.eks. personer med udviklingshæmning).
Reglerne i kapitel 24 b skal kun gælde for personer med be-
tydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en
konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskri-
dende mental svækkelse. Endeligt skal kapitel 24 c indehol-
de de gældende regler i §§ 137 a-137 d om besøgsrestriktio-
ner. Der foreslås ikke ændringer i sidstnævnte bestemmel-
ser. Etablering af kapitel 24 c sker således udelukkende som
en konsekvens af opsplitningen af reglerne i kapitel 24. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25 og
27).
Baggrunden for opdelingen af magtanvendelsesreglerne i fi-
re kapitler er et ønske om at gøre magtanvendelsesreglerne
tydeligere, end de er i dag. Det vurderes i den forbindelse, at
der på nogle områder kan være forskellige hensyn at tage til
49
de to målgrupper bestående af på den ene side personer med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, hvor den
nedsatte funktionsevne ikke er en konsekvens af en erhver-
vet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer
med udviklingshæmning) og på den anden side personer
med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, hvor
den nedsatte funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet
og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med
demens).
Det er vigtigt at tydeliggøre, at der er forskel på målgrupper-
ne for de foreslåede regler i hhv. kapitel 24 a og kapitel 24
b. Derfor foreslås det, at overskriften til kapitel 24 a bliver
”Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, som ikke er en konsekvens af demens eller
anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse”. I
forlængelse deraf foreslås det, at overskriften til kapitel 24 b
bliver ”Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmel-
sesretten over for personer med betydelig og varigt nedsat
psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens el-
ler anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse”.
Efter servicelovens § 124 a gælder bestemmelserne i ser-
vicelovens §§ 124-137 for personer med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk
hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87,
behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter
§§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning
efter §§ 125-129 a. Det er en forudsætning, at der foreligger
den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psyki-
ske funktionsevne.
Servicelovens kapitel 24 indeholder ikke regler, der alene
gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en erhvervet
og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med
udviklingshæmning).
Kapitel 24 a
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 24 a om magtan-
vendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for
personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktions-
evne, som ikke er en konsekvens af demens eller anden er-
hvervet og fremadskridende mental svækkelse. I dette kapi-
tel foreslås samlet de bestemmelser om magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten som kun gælder for
personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktions-
evne, som ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremad-
skridende mental svækkelse. Således vil mennesker med de-
mens f.eks. ikke være omfattet af kapitlet, mens f.eks. men-
nesker med udviklingshæmning vil være omfattet.
I den foreslåede § 136 beskrives målgruppen for det foreslå-
ede kapitel 24 a, således at de foreslåede bestemmelser i ka-
pitlet gælder for personer med betydelig og varigt nedsat
psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en er-
hvervet og fremadskridende mental svækkelse, der får per-
sonlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v.
efter servicelovens §§ 83-87, behandling efter servicelovens
§§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter servicelovens
§§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning
efter servicelovens § 136 a. I den foreslåede § 136, 2. pkt.,
foreslås endvidere, at det er en forudsætning, at der forelig-
ger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte
psykiske funktionsevne.
Bestemmelsen svarer den til den gældende bestemmelse i
§ 124 a med tilføjelsen af det yderligere krav om, at den be-
tydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne ikke er en
konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental
svækkelse.
Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at den
foreslåede bestemmelse i § 136 a om kortvarig fastholdelse i
personlige hygiejnesituationer alene gælder for personer
med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som
ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende
mental svækkelse. Det er endvidere en betingelse for, at be-
stemmelsen finder anvendelse, at personen modtager per-
sonlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v.
efter de opremsede bestemmelser i serviceloven.
Af hensyn til borgernes retssikkerhed stilles der endelig krav
om, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation
for den nedsatte psykiske funktionsevne. Kravet indebærer,
at der skal foreligge en fyldestgørende redegørelse for bor-
gerens nedsatte psykiske funktionsevne. Det vil typisk være
i form af en lægeerklæring eller et dokument udstedt af bor-
gerens handlekommune.
Baggrunden for forslaget er et ønske om at gøre magtanven-
delsesreglerne tydeligere, end de er i dag.
Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer i ka-
pitel 24 a
Efter servicelovens § 126 a kan kommunalbestyrelsen und-
tagelsesvist for en afgrænset periode træffe afgørelse om at
anvende fysisk magt i form af at fastholde en borger, hvis
dette må anses for en absolut nødvendighed for at varetage
omsorgspligten i nærmere bestemte hygiejnesituationer.
Det følger af § 4, stk. 1, i magtanvendelsesbekendtgørelsen,
at fysisk magt i form af fastholdelse kan tillades i følgende
hygiejnesituationer: Tandbørstning, barbering, hårvask, bad-
ning, tøjskift, klipning af hår og negle, skiftning af bleer og
bind, pleje af hud, fjernelse af madrester i kindpose og
mundhule.
En tilladelse til fastholdelse i forbindelse med hygiejnesitua-
tioner kan gives i en periode på indtil 3 måneder, men der er
mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan forlænge perio-
den i op til 6 måneder, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens
§ 4, stk. 4.
50
Bestemmelsen kan anvendes over for mennesker med bety-
delig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, herunder men-
nesker med demens.
Det foreslås med bestemmelsen i § 136 a, stk. 1, at persona-
let kortvarigt skal kunne fastholde en person i personlige hy-
giejnesituationer, når dette er nødvendigt for at sikre perso-
nens omsorg, sikkerhed eller værdighed. Indgrebet vil have
karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed.
Hvorvidt fastholdelse er nødvendigt for at sikre personens
omsorg, sikkerhed eller værdighed, vil afhænge af en kon-
kret og individuel vurdering i den enkelte situation.
Bestemmelsen vil, jf. den foreslåede bestemmelse i § 136,
alene kunne anvendes over for personer med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konse-
kvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkel-
se, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædago-
gisk bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87, behandling
efter servicelovens §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud
efter servicelovens §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i
den fysiske guidning. Bestemmelserne vil kunne anvendes i
botilbud (f.eks. efter servicelovens §§ 107 og 108 og almen-
boliglovens § 5, stk. 2) og i dagtilbud (f.eks. efter servicelo-
vens § 104). Bestemmelserne vil også kunne anvendes i bor-
gerens eget hjem, i tilfælde hvor borgeren ikke bor på botil-
bud eller opholder sig i et dagtilbud, men modtager hjælp og
støtte i sit eget hjem.
Kortvarig fastholdelse efter bestemmelsen vil først kunne
ske, når personalet forgæves har forsøgt at løse situationen
med en socialpædagogisk indsats. Fastholdelsen skal være
så kortvarig som muligt og må ikke være af mere indgriben-
de karakter end nødvendigt for at forhindre den forestående
fare, jf. servicelovens § 124.
Med kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer
menes, at personalet f.eks. kortvarigt kan holde en borger
fysisk fast for at skifte personens ble for at forhindre, at bor-
geren får udslæt på huden. Et andet eksempel er, at persona-
let kortvarigt kan holde en borgers mund åben for at børste
borgerens tænder for at forhindre, at borgeren får huller i
tænderne. De hygiejnesituationer, som bestemmelsen vil
kunne anvendes i, vil – ligesom i dag – fremgå af den revi-
derede magtanvendelsesbekendtgørelse. Listen over hygiej-
nesituationer vil blive udvidet, så den afspejler behovet i
praksis. Listen vil blive fastlagt i forbindelse med den fore-
stående ændring af magtanvendelsesbekendtgørelsen.
Etablering af en sådan hjemmel skal forebygge situationer,
hvor personalet enten anvender magt uden hjemmel eller
undlader at handle, hvilket kan føre til omsorgssvigt af en
sårbar målgruppe.
Kortvarig fastholdelse efter bestemmelsen vil skulle regi-
streres og indberettes til personalelederen, som skal sørge
for at videresende indberetningen til kommunalbestyrelsen
og tilsynet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 135 a. Det
skal gennem handleplanen, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 135 a, stk. 4, søges sikret, at magtanvendelse i personlige
hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås.
Personalets anvendelse af reglerne vil kunne påklages til
kommunalbestyrelsen efter de foreslåede bestemmelser i
§ 133, stk. 1 og 3.
Baggrunden for forslaget er, at de gældende regler gør det
meget vanskeligt for personalet i praksis at sikre omsorgen
for borgerne i personlige hygiejnesituationer. Særligt kravet
om forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen og reg-
lerne om, at afgørelsen kun kan træffes for en periode på 3
måneder (og i særlige tilfælde forlænges op til 6 måneder),
gør det svært for personalet at varetage omsorgspligten over
for den enkelte borger. Derudover oplever personalet, at den
liste med hygiejnesituationer, der fremgår af magtanvendel-
sesbekendtgørelsens § 4, stk. 1, ikke er udtømmende i for-
hold til de hygiejnesituationer, som borgere og personale
oplever i praksis.
Det foreslås endvidere med bestemmelsen i § 136 a, stk. 2,
1. pkt., at personalelederen på baggrund af indberetningen
efter den foreslåede bestemmelse i § 135 a, stk. 1, skal vur-
dere, om der er behov for at anmode kommunalbestyrelsen
om at træffe afgørelse om tilladelse til kortvarig fastholdelse
i personlige hygiejnesituationer.
Det foreslås med bestemmelsen i § 136 a, stk. 2, 2. pkt., at er
der anvendt kortvarig fastholdelse efter stk. 1 mere end én
gang inden for 6 måneder over for den pågældende borger,
er personalelederen forpligtet til at anmode kommunalbesty-
relsen om en sådan afgørelse.
Bestemmelserne i de foreslåede § 136 a, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
skal ses i forlængelse med den foreslåede bestemmelse i
§ 136 a, stk. 1. Med stk. 2 sikres det, at personalet ikke gen-
tagne gange anvender kortvarig fastholdelse uden, at kom-
munalbestyrelsen har truffet afgørelse herom. Personalele-
deren skal således allerede første gang, der anvendes kortva-
rig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer, tage stilling
til, om det er sandsynligt, at der på et senere tidspunkt vil
være behov for at foretage et lignende indgreb over for den
pågældende borger. Hvis dette er tilfældet, skal personalele-
deren anmode kommunalbestyrelsen om at træffe en afgø-
relse. Såfremt personalelederen ikke vurderer, at der er be-
hov for på et senere tidspunkt at foretage et lignende indgreb
over for den pågældende borger, og dette viser sig at være
forkert, kan personalet fastholde kortvarigt endnu engang ef-
ter stk. 1, hvorefter personalelederen vil være forpligtet til at
anmode kommunalbestyrelsen om at træffe afgørelse. Idet
borgerens funktionsniveau og behov kan ændre sig over tid,
foreslås det, at personalelederens pligt til at anmode om en
afgørelse kun aktiveres, hvis der er foretaget indgreb efter
stk. 1 to gange inden for 6 måneder. Det vil kun være de
indgreb, der fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsens
liste over hygiejnesituationer, som vil være omfattet af be-
stemmelsen. Til gengæld vil indgreb i to forskellige hygiej-
nesituationer i løbet af de 6 måneder udløse den netop om-
talte pligt hos personalelederen.
51
Baggrunden for forslaget er, at det er vigtigt for borgernes
retssikkerhed, at gentagen fastholdelse i personlige hygiej-
nesituationer kræver forudgående afgørelse fra kommunal-
bestyrelsen.
Det foreslås endeligt med bestemmelsen i § 136 a, stk. 3, at
kommunalbestyrelsen efter anmodning fra personalelederen
efter den foreslåede bestemmelse i § 136 a, stk. 2, skal kun-
ne træffe en tidsbegrænset afgørelse om, at personalet kort-
varigt kan fastholde en person i personlige hygiejnesituatio-
ner, når dette er nødvendigt for at sikre personens omsorg,
sikkerhed eller værdighed. Det skal samtidig gennem hand-
leplanen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 135 a, stk. 4, sø-
ges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituatio-
ner i fremtiden kan undgås.
Bestemmelsen har samme anvendelsesområde som den fore-
slåede bestemmelse i § 136 a, stk. 1, jf. ovenfor.
Når kommunalbestyrelsen modtager en anmodning om at
træffe en afgørelse om kortvarig fastholdelse i personlige
hygiejnesituationer, skal kommunalbestyrelsen vurdere om
betingelserne for at træffe en sådan afgørelse er opfyldt.
Kommunalbestyrelsen skal således vurdere, om den pågæl-
dende borger er omfattet af målgruppen i den foreslåede
§ 136, samt om det er nødvendigt for at sikre borgerens om-
sorg, sikkerhed eller værdighed at give tilladelse til, at per-
sonalet kortvarigt kan fastholde borgeren i personlige hygi-
ejnesituationer.
Det er hensigten, at det vil fremgå af magtanvendelsesbe-
kendtgørelsen, som træder i kraft samtidig med dette lovfor-
slag, at kommunalbestyrelsens afgørelse træffes for en peri-
ode på 12 måneder, hvorefter personalelederen kan anmode
kommunalbestyrelsen om at træffe en ny afgørelse.
Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse, skal den gen-
nem handleplanen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 135 a,
stk. 4, søge sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejne-
situationer i fremtiden kan undgås.
Fastholdelsen vil alene kunne være kortvarig, og fastholdel-
se vil først kunne ske, når personalet forgæves har forsøgt at
løse situationen med en socialpædagogisk indsats – også
selvom der foreligger en afgørelse fra kommunalbestyrel-
sen. Fastholdelsen skal være så kortvarig som muligt og må
ikke være af mere indgribende karakter end nødvendigt for
at forhindre det forestående omsorgssvigt. Fastholdelsen vil
kun kunne ske i de hygiejnesituationer, der vil fremgå af li-
sten i magtanvendelsesbekendtgørelsen.
Det forventes endvidere i forhold til personer, hvor den ned-
satte funktionsevne ikke er en konsekvens af en erhvervet
og fremadskridende mental svækkelse, at magtanvendelses-
bekendtgørelsens liste over hygiejnesituationer udvides, så
den afspejler behovet i praksis. Listen vil blive fastlagt i for-
bindelse med den forestående ændring af magtanvendelses-
bekendtgørelsen.
Kortvarig fastholdelse, som anvendes på baggrund af kom-
munalbestyrelsens afgørelse, vil skulle registreres og indbe-
rettes til personalelederen, som skal sørge for at videresende
indberetningen til kommunalbestyrelsen og tilsynet, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 135 a.
Afgørelser efter bestemmelsen vil kunne påklages til Anke-
styrelsen efter de foreslåede bestemmelser i § 133, stk. 2 og
3.
Baggrunden for forslaget er, at det er vigtigt for borgernes
retssikkerhed, at gentagen fastholdelse i personlige hygiej-
nesituationer kræver forudgående afgørelse fra kommunal-
bestyrelsen. Det vurderes imidlertid, at den periode, som
kommunalbestyrelsens afgørelse kan træffes for, bør forlæn-
ges, da der med denne målgruppe er tale om borgere, hvis
funktionsevne sjældent ændrer sig over kort tid.
Efter § 11, stk. 1, i lov om anvendelse at tvang ved somatisk
behandling af varigt inhabile kan overlægen eller overtand-
lægen beslutte, at en patient, der er tvangsindlagt efter lo-
vens § 10, og som ikke selv er i stand til at varetage nødven-
dig personlig hygiejne, skal have foretaget personlig hygiej-
ne under anvendelse af tvang, hvis dette er nødvendigt af
hensyn til patienten selv eller af hensyn til medpatienter el-
ler personale. I overlægens eller overtandlægens fravær kan
beslutningen tages af en anden læge eller tandlæge med fag-
lig indsigt på området, jf. lovens § 11, stk. 2, 1. pkt., og
overlægen eller overtandlægen skal snarest muligt tage stil-
ling til den anden læges eller tandlæges beslutning, jf. lo-
vens § 11, stk. 2, 2. pkt. Det er ikke hensigten med den fore-
slåede bestemmelse i § 136 a, at ændre i reglerne om gen-
nemførelse af personlig hygiejne på tvangsindlagte patienter
i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af va-
rigt inhabile.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8. i de almindelige bemærk-
ninger.
Kapitel 24 b
Efter de gældende regler beskrives målgruppen for service-
lovens kapitel 24 i lovens § 124 a. Efter servicelovens § 124
a gælder bestemmelserne i servicelovens §§ 124-137 for
personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktions-
evne, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædago-
gisk bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87, behandling
efter servicelovens §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud
efter servicelovens §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i
en foranstaltning efter servicelovens §§ 125-129 a. Det er en
forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige doku-
mentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.
De gældende bestemmelser i servicelovens § 125, stk. 2, og
§ 129, stk. 2, gælder dog alene for personer, hvis funktions-
nedsættelse er en konsekvens af en erhvervet og fremadskri-
dende mental svækkelse (f.eks. personer med demens).
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 24 b om magtan-
vendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for
52
personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktions-
evne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet
og fremadskridende mental svækkelse. I dette kapitel fore-
slås samlet de bestemmelser om magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten, som kun gælder for denne
målgruppe.
I den foreslåede § 136 b beskrives målgruppen for den fore-
slåede kapitel 24 b således, at de foreslåede bestemmelser i
kapitlet gælder for personer med betydelig og varigt nedsat
psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhver-
vet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer
med demens), der får personlig og praktisk hjælp eller so-
cialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87,
behandling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller aktive-
rende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, og som ikke
samtykker i en foranstaltning efter servicelovens §§ 136
c-136 f. I den foreslåede § 136 b, 2. pkt., foreslås endvidere,
at det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne fag-
lige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.
Den foreslåede bestemmelse svarer den til den gældende be-
stemmelse i § 124 a med tilføjelsen af det yderligere krav
om, at den betydelig og varigt nedsat psykiske funktionsev-
ne er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende
mental svækkelse (f.eks. personer med demens).
Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at de
foreslåede bestemmelser i kapitel 24 b (de foreslåede §§ 136
c-136 f) alene gælder for personer med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en
erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. per-
soner med demens). Det er endvidere en betingelse for at
bestemmelsen finder anvendelse, at personen modtager per-
sonlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v.
efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktive-
rende tilbud efter §§ 103 og 104, og at vedkommende ikke
samtykker i en foranstaltning efter §§ 136 c-136 f.
Af hensyn til borgernes retssikkerhed stilles der endelig krav
om, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation
for den nedsatte psykiske funktionsevne. Kravet indebærer,
at der skal foreligge en fyldestgørende redegørelse for bor-
gerens nedsatte psykiske funktionsevne. Det vil typisk være
i form af en lægeerklæring eller et dokument udstedt af bor-
gerens handlekommune.
Baggrunden for forslaget er et ønske om at gøre magtanven-
delsesreglerne tydeligere, end de er i dag.
Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer i ka-
pitel 24 b
Efter de gældende regler om kortvarig fastholdelse i person-
lige hygiejnesituationer i servicelovens § 126 a kan kommu-
nalbestyrelsen undtagelsesvis for en afgrænset periode træf-
fe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde
en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed
for at varetage omsorgspligten, jf. servicelovens § 82, stk. 1,
i personlige hygiejnesituationer. Det skal samtidig gennem
handleplanen, jf. servicelovens § 136, stk. 2, søges sikret, at
magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i fremtiden
kan undgås.
Det følger af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1,
at fysisk magt i form af fastholdelse kan tillades i følgende
hygiejnesituationer: Tandbørstning, barbering, hårvask, bad-
ning, tøjskift, klipning af hår og negle, skiftning af bleer og
bind, pleje af hud, fjernelse af madrester i kindpose og
mundhule.
En tilladelse til fastholdelse i forbindelse med hygiejnesitua-
tioner kan gives i en periode på indtil 3 måneder, men der er
mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan forlænge perio-
den i op til 6 måneder, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens
§ 4, stk. 4.
Bestemmelsen kan anvendes over for mennesker med bety-
delig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, herunder men-
nesker med demens.
Efter den foreslåede § 136 c, stk. 1, kan personalet kortva-
rigt fastholde en person i personlige hygiejnesituationer, når
dette er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed
eller værdighed. Indgrebet vil have karakter af faktisk for-
valtningsvirksomhed.
Hvorvidt fastholdelse er nødvendigt for at sikre personens
omsorg, sikkerhed eller værdighed, vil afhænge af en kon-
kret og individuel vurdering i den enkelte situation.
Bestemmelsen vil, jf. den foreslåede bestemmelse i § 136 b,
alene kunne anvendes over for personer med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens
af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks.
personer med demens), der får personlig og praktisk hjælp
eller socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens
§§ 83-87, behandling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller
aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, og
som ikke samtykker foranstaltningen efter § 136 c. Bestem-
melserne vil kunne anvendes i botilbud (f.eks. efter service-
lovens §§ 107, 108 og 192 og almenboliglovens § 5, stk. 2)
og i dagtilbud (f.eks. efter servicelovens §§ 84 og 104). Be-
stemmelserne vil også kunne anvendes i borgerens eget
hjem, i tilfælde hvor borgeren ikke bor på botilbud eller op-
holder sig i et dagtilbud, men modtager hjælp og støtte i sit
eget hjem.
Det forventes endvidere, at bestemmelsen om listen over
personlige hygiejnesituationer i magtanvendelsesbekendtgø-
relsen ophæves i forhold til personer med betydelig og va-
rigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af
en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks.
personer med demens). Det vil betyde, at det er personalet,
som i den konkrete situation vil skulle vurdere, om der er ta-
le om en hygiejnesituation.
Kortvarig fastholdelse efter den foreslåede bestemmelse vil
skulle registreres og indberettes til personalelederen, som
skal sørge for at videresende indberetningen til kommunal-
53
bestyrelsen og tilsynet, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 135 a.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 136 c, stk. 2, skal det
gennem handleplanen, jf. den foreslåede § 135 a, stk. 4, sø-
ges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituatio-
ner i fremtiden kan undgås.
Personalets anvendelse af kortvarig fastholdelse i personlige
hygiejnesituationer vil kunne påklages til kommunalbesty-
relsen efter de foreslåede bestemmelser i § 133, stk. 1 og 3.
Baggrunden for forslaget er, at de gældende regler gør det
meget vanskeligt for personalet i praksis at sikre omsorgen i
personlige hygiejnesituationer. Særligt kravet om forudgå-
ende afgørelse fra kommunalbestyrelsen og reglerne om, at
afgørelsen kun kan træffes for en periode på tre måneder (og
i særlige tilfælde forlænges op til seks måneder), gør det
svært for personalet at varetage omsorgspligten over for den
enkelte borger. Derudover oplever personalet, at den udtøm-
mende liste med hygiejnesituationer, der fremgår af magtan-
vendelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1, ikke er dækkende i
forhold til de hygiejnesituationer, som borgere og personale
oplever at stå i i praksis.
Efter § 11, stk. 1, i lov om anvendelse at tvang ved somatisk
behandling af varigt inhabile kan overlægen eller overtand-
lægen beslutte, at en patient, der er tvangsindlagt efter lo-
vens § 10, og som ikke selv er i stand til at varetage nødven-
dig personlig hygiejne, skal have foretaget personlig hygiej-
ne under anvendelse af tvang, hvis dette er nødvendigt af
hensyn til patienten selv eller af hensyn til medpatienter el-
ler personale. I overlægens eller overtandlægens fravær kan
beslutningen tages af en anden læge eller tandlæge med fag-
lig indsigt på området, jf. lovens § 11, stk. 2, 1. pkt., og
overlægen eller overtandlægen skal snarest muligt tage stil-
ling til den anden læges eller tandlæges beslutning, jf. lo-
vens § 11, stk. 2, 2. pkt. Det er ikke hensigten med den fore-
slåede bestemmelse i§ 136 c, at ændre i reglerne om gen-
nemførelse af personlig hygiejne på tvangsindlagte patienter
i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af va-
rigt inhabile.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8. i de almindelige bemærk-
ninger.
Fastholdelse m.v. i kapitel 24 b
Efter de gældende regler om fastholdelse m.v. i servicelo-
vens § 126 kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at
anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller
føre denne til et andet opholdsrum, når der er nærliggende
risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide
væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde
gør det absolut påkrævet.
Det foreslås med § 136 d, at personalet skal kunne fastholde,
tilbageholde eller føre en person tilbage til boligen eller til et
andet opholdsrum, hvis det er nødvendigt for at sikre en el-
ler flere andres tryghed, værdighed og sikkerhed, når perso-
nen udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende
eller meget konfliktskabende i forhold til de øvrige personer
på bo- og dagtilbuddet, eller i situationer, hvor en beboer er
gået ind i en anden beboers egen bolig, uden at den anden
beboer ønsker det. Indgrebet vil have karakter af faktisk for-
valtningsvirksomhed.
Hvorvidt fastholdelse m.v. er nødvendigt for at sikre en eller
flere andres tryghed, værdighed og sikkerhed, vil afhænge af
en konkret og individuel vurdering i den enkelte situation.
Ligeledes vil det afhænge af en konkret og individuel vurde-
ring, om personen udviser en adfærd, der er meget grænseo-
verskridende eller meget konfliktskabende.
Bestemmelsen vil, jf. den foreslåede bestemmelse i § 136 b,
alene kunne anvendes over for personer med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens
af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks.
personer med demens), der får personlig og praktisk hjælp
eller socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens
§§ 83-87, behandling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller
aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, og
som ikke samtykker i foranstaltningen efter § 136 d.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes på bo- og
dagtilbud, som f.eks. et plejecenter eller et aktivitetstilbud,
idet der både på bo- og dagtilbud er et hensyn at tage til fæl-
lesskabet. Bestemmelsen vil derimod ikke kunne anvendes i
en borgers eget hjem i tilfælde, hvor borgeren ikke bor på
botilbud eller opholder sig i dagtilbud.
Bestemmelsen gælder både i forhold til fællesarealer og bor-
gerens egen bolig i botilbuddet. Borgerens egen bolig er
borgerens selvstændige bolig, som anvendes til boligformål.
Det vil f.eks. efter almenboliglovens § 110 omfatte toilet,
bad og evt. køkken. Fællesarealerne er de arealer, som an-
vendes til fælles aktiviteter for beboerne.
Med ”hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet”
menes hensynet til, at beboerne på botilbuddet eller brugere
af dagtilbuddet kan deltage i fælles aktiviteter sammen. Ak-
tiviteter kan være alt fra almindeligt samvær til spisning og
andre aktiviteter, hvor flere af beboerne/brugerne er sam-
men.
”Andre” kan være alle, som opholder sig i bo- eller dagtil-
buddet, f.eks. andre beboere eller personalet.
Med fastholdelse menes, at personalet kan holde en borger
fysisk fast. Med tilbageholdelse menes, at personalet kan
holde en borger fysisk tilbage. Med føren tilbage til boligen
menes, at personalet kan føre en borger fysisk tilbage til
borgerens egen bolig på botilbuddet. Med føren til et andet
opholdsrum menes, at personalet kan føre en borger fysisk
til et andet opholdsrum enten på bo- eller dagtilbuddet.
Med den foreslåede bestemmelse vil det være personalet,
som i den konkrete situation foretager en vurdering af, om
det er nødvendigt at gribe ind for at sikre en eller flere andre
personers tryghed, værdighed og sikkerhed, og personalet,
54
som foretager en vurdering af, om der er tale om en adfærd,
som er meget grænseoverskridende eller meget konfliktska-
bende i forhold til de øvrige personer på bo- og dagtilbud-
det, eller en situation, hvor en beboer er gået ind i en anden
beboers egen bolig, uden at den anden beboer ønsker det.
Det kan for eksempel være nødvendigt at anvende bestem-
melsen, hvis det ikke er muligt med en socialpædagogisk
indsats eller fysisk guidning, at få en beboer med ud fra en
anden beboers egen bolig, hvor beboeren er uønsket.
Fastholdelse m.v. efter bestemmelsen vil først kunne ske,
når personalet forgæves har forsøgt at løse situationen med
en socialpædagogisk indsats. Fastholdelsen m.v. skal være
så kortvarig som muligt og må ikke være af mere indgriben-
de karakter end nødvendigt for at sikre en eller flere andre
personers tryghed, værdighed og sikkerhed.
Baggrunden for forslaget er, at der i højere grad skal kunne
tages hensyn til de øvrige beboere og fællesskabet på bo- og
dagtilbud. Det gælder både i forhold til hensynet til andre
personer på fællesarealerne og hensynet til beboere, som
uønsket får besøg i egen bolig.
Det følger som nævnt af den gældende bestemmelse i ser-
vicelovens § 135, jf. servicelovens § 127, stk. 1, at Ankesty-
relsens afgørelser, som handler om fysisk magt i form af at
fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boli-
gen eller føre den pågældende tilbage til boligen, kan begæ-
res indbragt for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel
43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.
Det foreslås med § 136 d, stk. 2, at denne adgang til at be-
gære domstolsprøvelse videreføres, således at indgreb, der
foretages for at forhindre den pågældende i at forlade boli-
gen eller et opholdsrum eller føre den pågældende tilbage til
boligen eller et opholdsrum, kan begæres indbragt for retten
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43.
Det foreslås med § 136 d, stk. 3, at begæring efter den fore-
slåede § 136 d, stk. 2, skal kunne indgives af en pårørende,
en eventuel værge, en eventuel fremtidsfuldmægtig eller en
anden repræsentant for den person, som foranstaltningen ve-
drører, når den person, som foranstaltningen vedrører, ikke
selv er i stand til at indgive begæring.
Det foreslåede stk. 3 vil sikre, at personen også kan få gavn
af bestemmelsen om den særlige adgang til domstolsprøvel-
se, selvom personen på grund af sin funktionsnedsættelse ik-
ke selv er i stand til at indgive begæring.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5. i de almindelige bemærk-
ninger.
Tryghedsskabende velfærdsteknologi i kapitel 24 b
Efter de gældende regler i servicelovens § 125, stk. 2, om
brug af personlige alarm- og pejlesystemer for personer,
hvor den nedsatte funktionsevne, jf. servicelovens § 124 a,
er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental
svækkelse (f.eks. personer med demens), kan anvendelse af
personlige alarm- og pejlesystemer iværksættes, medmindre
den pågældende modsætter sig dette. Hvis personen mod-
sætter sig anvendelsen af et personligt alarm- eller pejlesy-
stem, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anven-
delse heraf, jf. servicelovens § 125, stk. 1. Afgørelsen efter
servicelovens § 125, stk. 2, 1. pkt., kan, jf. 2. pkt., kan gøres
tidsubegrænset.
Efter den gældende § 125, stk. 1, i serviceloven kan kom-
munalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende personlige
alarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset peri-
ode, når der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller
dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide person-
skade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet
for at afværge denne risiko.
Efter den foreslåede § 136 e, stk. 1, kan personalet som led i
omsorgen anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for
at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg, medmin-
dre den pågældende modsætter sig anvendelsen.
Bestemmelsen vil, jf. den foreslåede bestemmelse i § 136 b,
alene kunne anvendes over for personer med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens
af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks.
personer med demens), der får personlig og praktisk hjælp
eller socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens §§
83-87, behandling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller
aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, og
som ikke samtykker foranstaltningen efter § 136 e. Bestem-
melsen vil kunne anvendes i botilbud (f.eks. efter servicelo-
vens §§ 107, 108 og 192 og almenboliglovens § 5, stk. 2) og
i dagtilbud (f.eks. efter servicelovens §§ 84 og 104). Be-
stemmelsen vil også kunne anvendes i borgerens eget hjem,
i tilfælde hvor borgeren ikke bor på botilbud eller opholder
sig i et dagtilbud, men modtager hjælp og støtte i sit eget
hjem.
Med forslaget ændres terminologien fra ”alarm- eller pejle-
systemer” til ”tryghedsskabende velfærdsteknologi”. Den
nye formulering gør begrebet bredere og mere tidsløst og vil
gøre det muligt at bruge nye typer af tryghedsskabende vel-
færdsteknologiske løsninger, som kan registrere borgerens
bevægelser, f.eks. faldmåtter, sensorgulve og GPS. Der vil
dog aldrig kunne gives tilladelse til videoovervågning af
borgerne.
Efter den foreslåede § 128 a, stk. 1, nedsætter børne- og so-
cialministeren et råd, som med afsæt i en række overordnede
principper skal fremsætte en indstilling til børne- og social-
ministeren om, hvilke former for tryghedsskabende vel-
færdsteknologi der kan anvendes efter serviceloven, dvs.
ved afgørelser efter den foreslåede § 128 b eller i medfør af
den foreslåede bestemmelse i § 136 e. Rådet nedsættes for at
sikre, at reglerne følger med den teknologiske udvikling, for
at sikre, at teknologierne er egnet til at understøtte borgerens
tryghed, omsorg, værdighed, sikkerhed, bevægelsesfrihed
og selvbestemmelse, samt for at sikre, at det bliver klart for
bo- og dagtilbuddene, hvilke teknologiske løsninger der må
55
anvendes. Formålet med at nedsætte rådet er derudover at
sikre en vis central kontrol med, hvilke teknologiske løsnin-
ger, der kan anvendes, med henblik på at sikre borgernes
retssikkerhed. Rådet vil skulle sende indstillingen til børne-
og socialministeren, som mindst én gang årligt vil fastsætte
regler om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdstek-
nologi, der kan anvendes på baggrund af en afgørelse truffet
efter 128 b eller i medfør af § 136 e.
For at sikre borgernes retssikkerhed vil børne- og socialmi-
nisterens regler, jf. den foreslåede 128 a, stk. 3, være af-
grænsende for, hvilke tryghedsskabende velfærdsteknologi-
er personalet kan anvende efter den foreslåede § 136 e.
At velfærdsteknologier omfattet af bestemmelsen er tryg-
hedsskabende betyder, at løsningerne skal være egnet til at
understøtte borgerens bevægelsesfrihed, omsorg, værdighed,
tryghed eller sikkerhed. Velfærdsteknologiske løsninger sås-
om spiserobotter, robotstøvsugere o. lign. er således ikke
omfattet af bestemmelsen.
Med forslaget udvides hjemlen desuden, således at det bli-
ver muligt at bruge sådanne tryghedsskabende velfærdstek-
nologiske løsninger til at registrere bevægelser/fald i borge-
rens egen bolig. Det kunne f.eks. være en trædemåtte eller et
sensorgulv. I dag er det kun lovligt at anvende personlige
alarm- eller pejlesystemer som f.eks. GPS og kun i forhold
til at registrere og forebygge risiko for, at borgeren forlader
bo- eller dagtilbuddet.
Det er personalet, som konkret vil skulle vurdere, om den
tryghedsskabende velfærdsteknologi vil sikre personens
tryghed, værdighed og omsorg. Anvendelsen af trygheds-
skabende velfærdsteknologi besluttes som led i omsorgen
for borgeren. Det vil sige, at beslutning om anvendelsen kan
træffes som led i den almindelige varetagelse af omsorgen
for borgeren, f.eks. af plejepersonalet eller forstanderen eller
på den måde, som man ellers i kommunen har besluttet at
fordele kompetencen.
Brug af tryghedsskabende velfærdsteknologier bør altid ske
med udgangspunkt i den enkelte borgeres livsværdier, hold-
ninger og livshistorie og skal samlet set bidrage til at under-
støtte den enkeltes livskvalitet. Anvendelse af tryghedsska-
bende velfærdsteknologier skal understøtte borgerens behov
for tryghed, omsorg, værdighed, sikkerhed, bevægelsesfri-
hed samt selvbestemmelse. Formålet med anvendelsen af
tryghedsskabende velfærdsteknologier må derfor ikke være
at erstatte socialpædagogiske indsatser eller personaleres-
sourcer.
Efter den foreslåede § 136 e, stk. 2, kan en eventuel frem-
tidsfuldmægtig modsætte sig anvendelsen af tryghedsska-
bende velfærdsteknologi efter den foreslåede § 136 e, stk. 1,
for personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, der om-
fatter forhold efter stk. 1, og som er sat i kraft, jf. § 7, stk. 1,
i lov om fremtidsfuldmagter. For personer, der har en be-
skikket værge efter værgemålsloven, som omfatter forhold
efter stk. 1, kan værgen modsætte sig anvendelsen af tryg-
hedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1.
De foreslåede § 136 e, stk. 1 og 2, betyder, at personalet kan
anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi som led i om-
sorgen for at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg,
medmindre den pågældende, dennes eventuelle fremtids-
fuldmægtige eller eventuelle værge modsætter sig. Hvis den
pågældende modsætter sig anvendelsen, giver stk. 2 ikke
hjemmel til, at den eventuelle fremtidsfuldmægtige eller
eventuelle værge kan kræve anvendelse af tryghedsskabende
velfærdsteknologi efter stk. 1.
Personalet vil skulle iagttage den gældende bestemmelse i
servicelovens § 82, stk. 2. Således vil personalet skulle påse,
om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i vareta-
gelsen af borgerens interesser, ligesom personalet skal være
opmærksomt på, om der er behov for at bede Statsforvalt-
ningen om at beskikke en værge.
Med den foreslåede 136 e, stk. 3, tydeliggøres det, at anven-
delse af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1 ik-
ke er magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesret-
ten. Der skal derfor ikke ske registrering og indberetning ef-
ter den foreslåede § 135 a. Dette tydeliggøres for at skabe
klarhed over, hvilke handlinger i de gældende hhv. foreslåe-
de regler i kapitel 24, 24 a og 24 b, som ikke er magtanven-
delse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten.
Efter den foreslåede § 136 e, stk. 4, skal den pågældende
person, dennes eventuelle fremtidsfuldmægtige eller dennes
eventuelle værge forud for anvendelsen af teknologierne in-
formeres om brugen af disse.
Informeringen forud for anvendelsen skal være med til at
sikre borgerens retssikkerhed, herunder sikre, at fremtids-
fuldmægtigen eller værgen har mulighed for at modsætte sig
brugen.
Med den foreslåede § 136 e, stk. 5, beskrives, hvad der gæl-
der, hvis den pågældende person, dennes eventuelle frem-
tidsfuldmægtige eller dennes eventuelle værge modsætter
sig. I denne situation kan kommunalbestyrelsen træffe afgø-
relse om anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi,
jf. den foreslåede § 128 b. Afgørelsen kan gøres tidsube-
grænset. I forbindelse med afgørelsen skal den eventuelle
fremtidsfuldmægtige og eventuelle værge høres over kom-
munalbestyrelsens vurdering.
Bestemmelsen betyder, at en afgørelse efter den foreslåede
§ 128 b kan gøres tidsubegrænset, når der er tale om perso-
ner med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,
hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af
en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks.
personer med demens).
Endvidere skal en eventuel fremtidsfuldmægtig eller værge
høres over kommunalbestyrelsens vurdering i forbindelse
med afgørelsen.
56
Baggrunden for forslaget er et bredt ønske om at gøre reg-
lerne om brug af tryghedsskabende velfærdsteknologiske
løsninger klarere, mere smidige og tilstrækkeligt rummelige
i forhold til at sikre, at også fremtidige relevante teknologier
kan indeholdes. Således opleves de gældende regler at være
utidssvarende og utilstrækkelige i forhold til det, der er be-
hov for i praksis for at sikre den enkeltes tryghed, værdig-
hed og omsorg.
Baggrunden er endvidere, at brug af tryghedsskabende vel-
færdsteknologi vurderes at være en naturlig del af pleje og
omsorgen i forhold til borgere med betydelig og varigt ned-
sat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en er-
hvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. perso-
ner med demens), hvis borgeren ikke modsætter sig.
Samtidig er der et ønske om, at der skal være bedre mulig-
heder for at have indflydelse på eget liv ved at gøre det mu-
ligt, at en eventuel fremtidsfuldmægtig eller en eventuel
værge kan modsætte sig.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
§§ 128 a og 128 b (lovforslagets § 1, nr. 15) og til afsnit 2.6.
i de almindelige bemærkninger.
Optagelse i særlige botilbud uden samtykke
Efter servicelovens § 129, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen
i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og
fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med de-
mens), træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud,
hvis kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den
værge, som Statsforvaltningen har beskikket, jf. servicelo-
vens § 131, når ophold i et botilbud med tilknyttet service er
påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige
hjælp, og det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæs-
sigt at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.
Efter servicelovens § 129, stk. 3, kan kommunalbestyrelsens
indstilling om flytning efter stk. 2 for personer, der har op-
rettet en fremtidsfuldmagt, der omfatter forhold efter stk. 2,
og som er sat i kraft, jf. § 7, stk. 1, i lov om fremtidsfuld-
magter, tiltrædes af den eventuelle fremtidsfuldmægtige.
Efter servicelovens § 129, stk. 5, skal det indgå i kommunal-
bestyrelsens vurdering efter stk. 1 og 2, hvis en eventuel æg-
tefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan
varetage den nødvendige hjælp til og opsyn med den pågæl-
dende.
Endvidere følger det af servicelovens § 129, stk. 6, at kom-
munalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 vil kunne påklages
til Statsforvaltningen efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. Kan
kommunalbestyrelsens indstilling ikke tiltrædes af den
værge, Statsforvaltningen har beskikket, jf. § 131, eller af
den eventuelle fremtidsfuldmægtige, jf. stk. 3, indstiller
kommunalbestyrelsen til Statsforvaltningen at træffe afgø-
relse om optagelse eller flytning til et bestemt botilbud efter
stk. 2.
Det foreslås, at servicelovens § 129, stk. 2, 3 og 6, ophæves
og nyaffattes i det foreslåede kapitel 24 b som § 136 f, stk.
1-3. Baggrunden herfor er, at disse regler kun vedrører per-
soner med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,
som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende
mental svækkelse (f.eks. personer med demens), og alle reg-
ler af denne karakter med dette lovforslag samles i det fore-
slåede kapitel 24 b.
Efter den foreslåede § 136 f, stk. 1, vil kommunalbestyrel-
sen, over for personer, der ikke modsætter sig flytning, men
som mangler evnen til at give informeret samtykke til en
flytning, kunne træffe afgørelse om optagelse i et bestemt
botilbud, hvis kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af
den værge, Familieretshuset har beskikket, jf. servicelovens
§ 131, stk. 4, eller tiltrædes af fremtidsfuldmægtigen, for
personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, der omfatter
dette forhold, og som er sat i kraft, jf. § 7, stk. 1, i lov om
fremtidsfuldmagter, når ophold i et botilbud med tilknyttet
service er påkrævet for, at den pågældende kan få den nød-
vendige hjælp, og det i det konkrete tilfælde vurderes om-
sorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt for den pågæl-
dende.
Der er tale om en videreførelse af servicelovens § 129, stk. 2
og 3, med redaktionelle ændringer.
Afgørelse efter den foreslåede bestemmelse forudsætter, at
borgeren mangler evnen til at give informeret samtykke.
Gyldigheden af et samtykke forudsætter, at det foreligger,
inden den handling eller undladelse, der er givet samtykke
til, udføres, og at vedkommende forstår, hvad samtykket in-
debærer. Der kan kun opstilles meget overordnede retnings-
linjer for, hvornår den, der samtykker, kan siges at have for-
ståelse for samtykket, dvs. være habil i forhold til det,
vedkommende har givet samtykke til. Vurderingen af den
enkeltes habilitet beror på en konkret vurdering af personens
fysiske og psykiske tilstand og er også afhængig af foran-
staltningens karakter og intensitet.
Baggrunden for den foreslåede § 136 f, stk. 1, er, at kommu-
nalbestyrelsen skal kunne træffe afgørelse om flytning uden
samtykke, hvis der er tale om en person med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens
af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks.
personer med demens), som ikke modsætter sig flytningen, i
tilfælde hvor personens eventuelle fremtidsfuldmægtige el-
ler eventuelle værge tiltræder kommunalbestyrelsens indstil-
ling. Baggrunden er endvidere at samle de bestemmelser,
som gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psy-
kisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet
og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med
demens), i det foreslåede kapitel 24 b.
Efter den foreslåede § 136 f, stk. 2, vil det skulle indgå i
kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1, hvis en even-
tuel ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere
kan varetage den nødvendige hjælp til og opsyn med den på-
gældende.
57
Der er tale om en videreførelse af servicelovens § 129, stk.
5, med redaktionelle ændringer.
Baggrunden for den foreslåede § 136 f, stk. 2, er, at det skal
indgå i kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1, hvis en
eventuel ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke
længere kan varetage den nødvendige hjælp til og opsyn
med den pågældende. Baggrunden er endvidere at samle de
bestemmelser, som gælder for personer med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens
af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks.
personer med demens), i det foreslåede kapitel 24 b.
Efter den foreslåede § 136 f, stk. 3, vil kommunalbestyrel-
sens afgørelse efter stk. 1 kunne påklages til Familieretshu-
set. Kan kommunalbestyrelsens indstilling ikke tiltrædes af
værgen eller den eventuelle fremtidsfuldmægtige efter stk.
1, indstiller kommunalbestyrelsen til Familieretshuset at
træffe afgørelse om optagelse eller flytning til et bestemt bo-
tilbud efter stk. 1.
Der er tale om en videreførelse af servicelovens § 129, stk.
6, med redaktionelle ændringer, dog således at henvisningen
til retssikkerhedslovens kapitel 10 ikke videreføres. Bag-
grunden for dette er, at reglerne i retssikkerhedslovens kapi-
tel 10 vedrører klage til Ankestyrelsen. Det giver således ik-
ke mening at henvise til disse sagsbehandlingsregler i en be-
stemmelse, der giver klageadgang til Familieretshuset. Kla-
gesagen i Familieretshuset vil skulle behandles efter regler-
ne i forvaltningsloven.
Det bemærkes, at Statsforvaltningen den 1. april 2019 ned-
lægges som følge af lov nr. 1702 af 27. december 2018 om
Familieretshuset, som træder i kraft den 1. april 2019. Stats-
forvaltningens opgaver i relation til servicelovens regler om
optagelse i særlige botilbud uden samtykke overgår i den
forbindelse til Familieretshuset.
Baggrunden for den foreslåede § 136 f, stk. 3, er, at borge-
ren af retssikkerhedsmæssige årsager skal have mulighed for
at påklage kommunalbestyrelsens afgørelse til Familierets-
huset. Det vurderes endvidere vigtigt af retssikkerhedsmæs-
sige årsager, at kommunalbestyrelsen, såfremt dennes ind-
stilling ikke tiltrædes af værgen eller den eventuelle frem-
tidsfuldmægtige efter stk. 1, skal indstille til Familieretshu-
set at træffe afgørelse om optagelse eller flytning til et be-
stemt botilbud efter den foreslåede § 136 f, stk. 1. Baggrun-
den er endvidere at samle de bestemmelser, som gælder for
personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktions-
evne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskri-
dende mental svækkelse (f.eks. personer med demens), i det
foreslåede kapitel 24 b.
Efter de gældende regler vil optagelse i særlige botilbud
uden samtykke ikke kunne ske efter servicelovens § 129,
stk. 2, hvis personen modsætter sig, men vil i dette tilfælde
skulle ske efter servicelovens § 129, stk. 1.
I § 136 f, stk. 4, foreslås indført en bestemmelse om, at hvis
personen modsætter sig flytning, vil optagelse i særlige bo-
tilbud uden samtykke ikke kunne ske efter den foreslåede
§ 136 f, stk. 1, men efter den gældende bestemmelse i ser-
vicelovens § 129, stk. 1.
Som konsekvens af, at servicelovens § 129, stk. 2, flyttes til
det foreslåede kapitel 24 b, vurderes der behov for en hen-
visning til § 129, stk. 1, idet denne bestemmelse skal anven-
des, når personen modsætter sig.
Baggrunden for den foreslåede § 136 f, stk. 4, er et ønske
om at gøre det tydeligt, hvilken bestemmelse om optagelse i
særlige botilbud i magtanvendelsesreglerne i serviceloven,
der skal anvendes i situationer, hvor personen modsætter sig
flytningen.
Til nr. 28
Overskriften til servicelovens § 137 er ”Bemyndigelser
m.v.”.
Det foreslås, at overskriften ophæves.
Baggrunden for ændringen er, at det med dette lovforslag
foreslås, at servicelovens § 137 ophæves.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ophævelsen af
servicelovens § 137 (lovforslagets § 1, nr. 29).
Til nr. 29
Ifølge servicelovens § 137, stk. 1, fastsætter børne- og so-
cialministeren i en bekendtgørelse regler om iværksættelse
af foranstaltninger, registrering, indberetning, godkendelse
og udarbejdelse af handleplaner, jf. servicelovens
§§ 125-131 og 136. Ifølge servicelovens § 137, stk. 2, fast-
sætter børne- og socialministeren i en bekendtgørelse regler
om udpegning af advokater, der yder hjælp i sager efter §§
127, 129 og 129 a, og om advokaternes medvirken ved sa-
gens behandling, jf. § 132. Bemyndigelserne er anvendt til
at udstede nærmere regler i magtanvendelsesbekendtgørel-
sen.
Det foreslås, at § 137 ophæves.
Baggrunden for forslaget er, at bestemmelsen nyaffattes i
den foreslåede § 135 b.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
§ 135 b (lovforslagets § 1, nr. 25).
Til nr. 30
Overskriften før servicelovens § 137 a er ”Regulering af be-
søgsrestriktioner m.v.”.
Det foreslås, at overskriften ophæves, og at der indsættes et
nyt kapitel 24 c, som får overskriften ”Regulering af besøgs-
restriktioner m.v.”.
Kapitlet vil indeholde de gældende regler i servicelovens
§§ 137 a-137 d. Der foretages ikke materielle ændringer af
disse bestemmelser.
58
Baggrunden for ændringen er, at det med dette lovforslag
foreslås, at servicelovens kapitel 24 opdeles i fire kapitler,
nemlig kapitel 24, kapitel 24 a, kapitel 24 b og kapitel 24 c.
I den forbindelse vurderes det mest hensigtsmæssigt af hen-
syn til læsevenligheden af servicelovens magtanvendelses-
regler, at reglerne om besøgsrestriktioner fremgår af et sær-
skilt kapitel.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 25 og 27.
Til nr. 31
Overskriften til kapitel 24 a er ”Fuldbyrdelse af strafferetli-
ge foranstaltninger m.v.”.
Det foreslås, at overskriften ophæves. Det foreslås også, at
der i stedet indsættes et kapitel 24 d med overskriften ”Fuld-
byrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v.”.
Kapitlet vil indeholde de gældende regler i servicelovens
§§ 137 e-137 m. Der foretages ikke materielle ændringer af
disse bestemmelser.
Baggrunden for ændringen er, at det med dette lovforslag
foreslås, at servicelovens kapitel 24 opdeles i fire kapitler,
nemlig kapitel 24, kapitel 24 a, kapitel 24 b og kapitel 24 c.
Der er derfor behov for at rykke bestemmelserne i det gæl-
dende kapitel 24 a til et nyt kapitel 24 d.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 25.
Til § 2
Til nr. 1
Ifølge retssikkerhedslovens § 73, stk. 1, nr. 1, kan Ankesty-
relsens afgørelser efter servicelovens § 127 indbringes for
retten efter de særlige regler i retsplejelovens kapitel 43 a.
Det samme gælder efter bestemmelsens nr. 2 og 3 for afgø-
relser efter servicelovens §§ 129, 129 a og 169.
Det foreslås, at § 73, stk. 1, nr. 1, ophæves.
Med ændringen ophæves adgangen til at indbringe Ankesty-
relsens afgørelser om tilbageholdelse i boligen efter service-
lovens § 127 for retten efter de særlige regler i retsplejelo-
vens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt fri-
hedsberøvelse.
Baggrunden for ændringen er, at det med dette lovforslag
foreslås at ophæve servicelovens § 127 om kommunalbesty-
relsens adgang til at træffe afgørelse om tilbageholdelse i
boligen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget om
ophævelse af servicelovens § 127 (lovforslagets § 1, nr. 14).
Til § 3
Til nr. 1
Efter § 7 i lov nr. 649 af 8. juni 2017 om tilkøb af socialpæ-
dagogisk ledsagelse under ferie (herefter tilkøbsloven) kan
personale, som yder socialpædagogisk ledsagelse efter til-
købsloven, anvende fysisk magt i form af at fastholde en
person eller føre denne til et andet opholdsrum, når der er
nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller
andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det
enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Bestemmelsen
svarer til den gældende bestemmelse i servicelovens § 126,
dog således at personalet kan anvende fysisk magt efter be-
stemmelsen uden forudgående afgørelse fra kommunalbe-
styrelsen.
Det foreslås, at formuleringen af tilkøbslovens § 7 ensrettes
med formuleringen i den foreslåede bestemmelse i § 124 d
(lovforslagets § 1, nr. 10).
Med ændringen får personalet mulighed for at anvende fy-
sisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til
et andet opholdsrum, når personen udviser en adfærd, der er
til fare for den pågældende selv eller andre.
Hvorvidt en persons adfærd er til fare for den pågældende
selv eller andre vil afhænge af en konkret og individuel vur-
dering i den enkelte situation.
Baggrunden for ændringen er et ønske om, i det omfang det
giver mening, at ensrette tilkøbslovens magtanvendelsesreg-
ler med servicelovens magtanvendelsesregler. Dette ønske
bunder i, at det ved affattelsen af tilkøbsloven blev vurderet
vigtigt, at borgeren får den samme pleje og omsorg i forbin-
delse med tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie,
som borgeren får inden for døgntilbuddets fysiske rammer.
Det blev derfor vurderet nødvendigt, at der også i forbindel-
se med tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie
kan gøres brug af magtanvendelsesreglerne som en del af
personalets udøvelse af omsorgspligten over for borgeren.
På den baggrund indeholder tilkøbsloven i §§ 5-12 regler
om magtanvendelse. Reglerne er i store træk ens med de re-
levante regler i servicelovens kapitel 24, og derfor fordrer en
ændring af servicelovens magtanvendelsesregler, at der
foretages konsekvensændringer i tilkøbslovens regler om
magtanvendelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
til forslag til lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse
til ferier, som fremsat den 15. marts 2017 (L 151).
Det bemærkes, at det ikke giver mening at udvide tilkøbslo-
vens § 7 til også at indeholde formuleringen i den foreslåede
bestemmelse i servicelovens § 136 d (lovforslagets § 1, nr.
25), da forslaget i servicelovens § 136 d knytter sig til bo-
eller dagtilbuddet, og personale og beboer ikke opholder sig
herpå under en ferie.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
Efter tilkøbslovens § 8 kan personale, som yder socialpæda-
gogisk ledsagelse efter tilkøbsloven, undtagelsesvis for en
59
afgrænset periode anvende fysisk magt i form af at fastholde
en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed
for at varetage omsorgspligten i personlige hygiejnesituatio-
ner. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
servicelovens § 126 a dog således, at personalet kan fasthol-
de en person efter bestemmelsen uden forudgående afgørel-
se fra kommunalbestyrelsen.
Det foreslås, at formuleringen af tilkøbslovens § 8 ensrettes
med formuleringen i de foreslåede bestemmelser i servicelo-
vens §§ 136 a, stk. 1, og § 136 c, stk. 1 (lovforslagets § 1,
nr. 25).
Med ændringen får personalet mulighed for at anvende kort-
varig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer, når dette
er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed eller
værdighed. Det vil derfor ikke længere være en betingelse,
at fastholdelsen er en absolut nødvendighed for at varetage
omsorgspligten i den personlige hygiejnesituation. Til gen-
gæld vil det være en betingelse, at fastholdelse efter bestem-
melsen er kortvarig.
Hvorvidt fastholdelse er nødvendigt for at sikre personens
omsorg, sikkerhed eller værdighed, vil afhænge af en kon-
kret og individuel vurdering i den enkelte situation.
Baggrunden for ændringen er et ønske om, i det omfang det
giver mening, at ensrette tilkøbslovens magtanvendelsesreg-
ler med servicelovens magtanvendelsesregler. Dette ønske
bunder i, at det ved affattelsen af tilkøbsloven blev vurderet
vigtigt, at borgeren får den samme pleje og omsorg i forbin-
delse med tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie,
som borgeren får inden for døgntilbuddets fysiske rammer.
Det blev derfor vurderet nødvendigt, at der også i forbindel-
se med tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie
kan gøres brug af magtanvendelsesreglerne som en del af
personalets udøvelse af omsorgspligten over for borgeren.
På den baggrund indeholder tilkøbsloven i §§ 5-12 regler
om magtanvendelse. Reglerne er i store træk ens med de re-
levante regler i servicelovens kapitel 24, og derfor fordrer en
ændring af servicelovens magtanvendelsesregler, at der
foretages konsekvensændringer i tilkøbslovens regler om
magtanvendelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
til forslag til lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse
til ferier, som fremsat den 15. marts 2017 (L 151).
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8. i de almindelige bemærk-
ninger.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Til § 4
Efter § 1, stk. 2, nr. 4, i lov om forpligtende kommunale
samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 423 af 30. april 2018,
samarbejder kommunalbestyrelserne i de i medfør af lovens
§ 2, stk. 1, udpegede grupper af kommuner om følgende
regler på socialområdet: Servicelovens § 10, stk. 4, § 11,
stk. 7, §§ 12, 32, 36, 41, 42, 45, 97, 98, 100-104, 107-110,
112-114, 116, 124-136, 141 og 148 a og retssikkerhedslo-
vens § 16, stk. 1, for så vidt angår kommunalbestyrelsens
opgaver efter de netop oplistede bestemmelser i servicelo-
ven.
Med lovforslagets § 4 foreslås det at ændre henvisningen i
ovennævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, til servicelovens
§§ 124-136 til servicelovens §§ 123-136 f.
Ændringen vil betyde, at de udpegede kommuner – ligesom
i dag – vil skulle samarbejde om servicelovens magtanven-
delsesregler over for voksne.
Baggrunden for ændringen er, at de gældende bestemmelser
i servicelovens §§ 124-136 med dette lovforslags § 1 ændres
til §§ 123-136 f. Der er således tale om en konsekvensæn-
dring.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Til § 5
Til nr. 1
I henhold til almenboliglovens § 54, stk. 1, skal almene æl-
dreboliger ejet af en almen boligorganisation udlejes til æld-
re og personer med handicap, der har særligt behov for så-
danne boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsret-
ten til boligerne.
Ifølge almenboliglovens § 54, stk. 2, § 57, stk. 2, og § 58
skal almene ældreboliger ejet af en almen boligorganisation,
kommunen eller regionen, der er indrettet til personer med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsev-
ne, anvises af kommunen til denne personkreds.
Ifølge almenboliglovens § 54, stk. 2, 2. pkt., kan kommunal-
bestyrelsen beslutte, at boligerne kan udlejes til ældre og
personer med handicap, hvis boligerne ikke kan udlejes til
rette personkreds. Ved ledighed skal boligerne igen på ny
søges udlejet til den berettigede personkreds.
Ifølge almenboliglovens § 64, stk. 2, finder reglerne i § 54
tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.
Den kommunale anvisningsret efter almenboliglovens § 54,
stk.1, 4 pkt., gælder ikke for selvejende almene ældreboliger
efter det tidligere kapitel 9 a i almenboligloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 837 af 8. august 2003.
I forslagets § 5, nr. 1, foreslås det i § 5, stk. 6, i almenbolig-
loven, at kommunalbestyrelsen skal kunne beslutte, at et an-
tal almene plejeboliger, jf. stk. 2, fremover udlejes til perso-
ner under 35 år. Boligerne skal ligge samlet i en bebyggelse
og kunne understøtte, at de pågældende kan leve et ung-
domsliv.
Ifølge forslagets 1. pkt. får kommunerne mulighed for at
træffe beslutning om at mærke et antal almene plejeboliger,
hvortil kommunen kun visiterer og anviser unge under 35 år
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne til en almen
plejebolig.
60
Forslaget omhandler kun anvisning til almene plejeboliger,
der er særligt indrettet til og målrettet denne personkreds.
Med forslaget indføres der et alderskriterium, som kommu-
nerne skal tage hensyn til i deres anvisning af borgere til
disse tilbud. Kommunen kan anvise til almene plejeboliger,
der drives af almene boligorganisationer, kommuner, regio-
ner og selvejende institutioner.
Forslaget vil give kommunerne mulighed for at skabe ung-
domsmiljøer, hvor unge bor sammen med jævnaldrende.
Dette indebærer, at der ikke må anvises eller visiteres borge-
re, der er 35 år eller ældre, til almene plejeboliger, som er
målrettet unge, uanset om det er muligt at anvise boliger til
denne personkreds eller ej. Almenboliglovens § 54, stk. 2,
om kommunens mulighed for at anvise ledige boliger til en
anden personkreds gælder således ikke for disse boliger.
Det vil skulle fremgå af Tilbudsportalen, at en plejebolig er
målrettet unge efter bestemmelsen.
Forslaget om at sætte aldersgrænsen ved 35 år har til formål
at sikre, at størrelsen af målgruppen har et niveau, der kan
sikre de unge gode faglige og aktivitetsmæssige rammer for
at leve en ungdomstilværelse, og at det bliver attraktivt for
kommunerne at oprette disse botilbud til unge.
I forslagets 2. pkt. foreslås det, med henblik på at sikre den
bedst mulige boligmæssige ramme for sådanne ungdomstil-
bud, at det er et krav, at kommunens anvisning sker til boli-
ger, som ligger samlet i en bebyggelse og ikke spredt inden
for en bebyggelse med beboere uden for målgruppen. Det er
således hensigten med forslaget, at kommunen etablerer dis-
se tilbud som helt nye tilbud til unge enten ved ”mærkning”
af en eksisterende bebyggelse til et sådant ungetilbud eller
ved at etablere tilbuddet som nye boliger ved ombygning af
eksisterende bygning eller som helt nyt byggeri. Etablering
af ungetilbud ved ombygning eller nybyggeri kan ske efter
de almindelige støtteregler i almenboligloven.
Tilbuddet kan etableres af almene boligorganisationer, selv-
ejende almene ældreboliginstitutioner, kommuner eller re-
gioner.
Baggrunden for forslaget er et ønske om at gøre det muligt
for kommunerne at oprette almene plejeboliger målrettet un-
ge under 35 år.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
I henhold til almenboliglovens § 54, stk. 1, skal almene æl-
dreboliger, der ejes af en almen boligorganisation, udlejes til
ældre og personer med handicap, der har særligt behov for
sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisnings-
retten til boligerne.
Ifølge almenboliglovens § 54, stk. 2, skal almene ældreboli-
ger, der er indrettet til personer med betydelig og varigt ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne udlejes til denne per-
sonkreds, og hvis de ikke kan udlejes til denne personkreds
kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boligerne kan lejes ud
til ældre og personer med handicap. Tilsvarende regler fin-
der anvendelse for ældreboliger ejet af selvejende institutio-
ner.
Ifølge almenboliglovens § 58 a har ældre og personer med
handicap, der har behov for almene ældreboliger efter al-
menboliglovens § 5 ret til frit at vælge sådanne boliger. Ret-
ten til frit valg gælder uanset boligens beliggenhed. Hvis
borgeren ønsker at vælge en bolig i anden kommune, er det
en forudsætning, at både borgerens hjemkommune og tilflyt-
ningskommunen har visiteret borgeren til boligen.
Ifølge almenboliglovens § 58 c kan kommunalbestyrelsens
afgørelser om anvisning af borgere til almene ældreboliger
indbringes for Ankestyrelsen. Reglerne i retssikkerhedslo-
vens § 57 om, hvorvidt Ankestyrelsen kan behandle sagen
og samme lovs kapitel 10 finder anvendelse i sådanne sager.
Med hjemmel i almenboligloven er det i medfør heraf i § 20,
stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1223 af 22. november 2017 om
udlejning af almene boliger m.v., fastsat, at ledige almene
ældreboliger, herunder plejeboliger, skal anvises af kommu-
nalbestyrelsen til de personer, der har størst behov for den
pågældende bolig. I behovsvurderingen indgår den enkeltes
sociale, fysiske, psykiske og økonomiske forhold.
I forslagets § 5, nr. 2, foreslås det i § 54, stk. 4, at almene
plejeboliger, jf. almenboliglovens § 5, stk. 6, skal anvises til
personer under 35 år. Boligorganisationen påser, at lejeren
fraflytter boligen, inden lejeren fylder 35 år. Opsigelse og
anvisning af en anden bolig skal ske efter reglerne i lov om
leje af almene boliger § 85, stk. 4, og § 86, stk. 8, 1. pkt.
Kommunalbestyrelsen skal anvise lejeren en anden passende
bolig efter almenlejelovens § 86, stk. 8, 1. pkt., der modsva-
rer lejerens behov. Kommunalbestyrelsens vurdering af,
hvorvidt en ny bolig modsvarer lejerens behov, skal baseres
på en udredning af personens behov gennemført ved hjælp
af voksenudredningsmetoden (VUM) eller lignende metode.
Det foreslås i § 54, stk. 4, 1. pkt., at almene plejeboliger,
som kommunalbestyrelsen har besluttet skal anvises til per-
soner under 35 år, jf. § 5, stk. 6, i almenboligloven, kun kan
anvises til personer, som ikke er fyldt 35 år. Forslaget inde-
bærer, at kommunalbestyrelsen ikke kan anvise personer,
der er ældre end 35 år, til et ungetilbud. Grundet denne al-
dersgrænse bør kommunalbestyrelsen ved sin anvisning be-
tænke, at borgeren, der anvises til boligen, skal fraflytte bo-
ligen inden sit fyldte 35 år.
Det foreslås i § 54, stk. 4, 2. pkt., at boligorganisationen skal
påse, at lejeren fraflytter boligen. Det er udlejer af almene
plejeboliger til unge under 35 år, der har ansvaret for, at bo-
ligerne anvendes af denne personkreds. Dette indebærer, at
hvis boligerne ejes af en almen boligorganisation eller selve-
jende institution, skal disse udlejere indgå en aftale med
kommunen, der sikrer, at boligorganisationen i samarbejde
61
med kommunalbestyrelsen tilrettelægger en forretningsgang
med henblik på, at lejeren fraflytter boligen inden sit fyldte
35. år. Aftalen bør indeholde en plan for, hvordan opsigelse
og fraflytning af boligen skal foregå, så der sikres en tryg
overgang for lejerens flytning til anden bolig.
Det foreslås i § 54, stk. 4, 3. pkt., at opsigelse af lejeren og
dennes anvisning af anden bolig skal ske efter reglerne i al-
menlejelovens § 85, stk. 4, og § 86, stk. 8, 1. pkt., Dette vil
indebære, at udlejeren skal opsige lejeaftalen, inden den på-
gældende er fyldt 35 år, hvilket skal fremgå af den lejeafta-
le, der indgås mellem udlejer og den pågældende borger om
udlejning af boligen. Opsigelsen skal senest ske 6 måneder,
før lejeren fylder 35 år, og lejeren skal fraflytte boligen, in-
den lejeren fylder 35 år. Endvidere gælder, at kommunalbe-
styrelsen senest 3 måneder før lejerens fraflytning skal visi-
tere denne og træffe afgørelse om at tilbyde lejeren et andet
tilbud, der modsvarer lejerens behov på det pågældende
tidspunkt. Såfremt lejeren ikke er enig i opsigelsen, kan den-
ne indbringes for Boligretten.
Det foreslås i § 54, stk. 4, 4. pkt., at kommunalbestyrelsen
skal tilbyde en opsagt lejer en anden passende bolig, der
modsvarer lejerens behov. I vurderingen heraf skal kommu-
nalbestyrelsen senest 6 måneder inden fraflytning, jf. lovfor-
slagets § 6, nr. 5, indgå i en dialog med lejeren for at afkla-
re, hvordan lejerens boligmæssige ønsker og behov kan til-
godeses fremadrettet. Kommunalbestyrelsen skal i forbin-
delse hermed lægge vægt på lejerens ønsker til en fremtidig
bolig, herunder f.eks. ønsker om at bo tæt på familie eller
ønsker til de boligmæssige rammer. Endvidere skal kommu-
nalbestyrelsen tage med i betragtningen, at andre i tilbuddet
måske ønsker at flytte sammen med lejeren til det nye til-
bud.
Kommunalbestyrelsens dialog med lejeren om en kommen-
de flytning fra ungetilbuddet kan afhængigt af lejerens øn-
sker og situation med fordel påbegyndes i god tid inden flyt-
ning for at understøtte en gradvis overgang, hvor lejeren har
tid til at blive bekendt med og tryg ved den kommende bo-
lig.
Der bør så vidt muligt søges en afklaring af, hvilket konkret
botilbud lejeren tilbydes indflytning på, inden lejeren varsles
om, at kommunalbestyrelsen påtænker at lejeren skal flytte.
Dette gælder særligt, hvis lejeren er utryg ved flytning.
Den nye egnede bolig, som lejeren skal tilbydes, kan være
såvel et botilbud efter serviceloven, en almen bolig efter al-
menboligloven eller en anden bolig, der konkret vurderes
egnet til at tilgodese lejerens behov, f.eks. en privat udlej-
ningsbolig. Boligen kan desuden findes af lejeren selv eller
dennes pårørende. Kommunalbestyrelsen er imidlertid for-
pligtet til at tilbyde lejeren en egnet bolig, hvis en sådan ik-
ke findes på anden vis.
Kommunalbestyrelsen gør lejeren bekendt med det eller de
relevante tilbud, som kommunalbestyrelsen kan tilbyde le-
jeren at flytte til i forbindelse med fraflytningen af boligen i
ungetilbuddet. Dette kunne f.eks. ske ved, at den pågælden-
de lejer får mulighed for at besøge det/de pågældende tilbud.
På den måde får lejeren kendskab til det nye tilbud og mu-
lighed for at skabe kontakt til sine nye naboer, hvilket kunne
lette overgangen til det nye tilbud for lejeren.
Har lejeren ikke senest 3 måneder før fraflytning fået tilbudt
en ny egnet bolig, må den påtænkte fraflytning udskydes,
således at der går mindst 3 måneder, fra lejeren får tilbudt en
egnet bolig, og til lejeren skal fraflytte den nuværende bolig
i ungetilbuddet jf. lovforslagets § 5, nr. 2.
Kommunalbestyrelsens anvisning til anden bolig skal ske
under hensyntagen til lejerens ret til frit valg af bolig, jf.
§ 58 a i lov om almene boliger m.v.
Såfremt en lejer på eget initiativ selv ønsker at fraflytte ple-
jeboligen inden sit fyldte 35. år, bør kommunalbestyrelsen
fortsat have en dialog med lejeren om at sikre denne en tryg
overgang til en anden passende bolig, der modsvarer lejer-
ens behov.
Det foreslås i § 54, stk. 4, 5 pkt., at kommunalbestyrelsens
vurdering af, hvorvidt en ny bolig modsvarer lejerens behov,
baseres på en udredning af lejerens behov gennemført ved
hjælp af voksenudredningsmetoden (VUM) eller en lignen-
de metode.
VUM er en metode til sagsbehandling på handicapområdet
og området for udsatte voksne, som bl.a. indeholder en ud-
redningsmetode. VUM har til formål at understøtte den fag-
lige og lovgivningsmæssige kvalitet i kommunens sagsbe-
handling frem mod afgørelsen under hensyntagen til den en-
kelte borgers ressourcer, udfordringer og ønsker. Kommu-
nen skal endvidere i sin sagsbehandling sikre en tilstrække-
lig oplysning af borgerens sag og i den forbindelse bl.a. ind-
drage borgeren. Dermed sikres det, at beslutningen om, hvil-
ken ny bolig, lejeren tilbydes, baseres på en tilstrækkelig og
aktuel vurdering af lejerens behov, ressourcer og samlede si-
tuation.
Efter den foreslåede bestemmelse vil kommunerne skulle
udrede borgerens behov ved hjælp af VUM eller en lignende
metode. Med en lignende metode forstås en anden metode,
som lever op til kravene til udredning af borgernes behov,
herunder til oplysning af sagen og inddragelse af borgeren.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til forslagets
§ 6, nr. 3 og 5.
Lejeren har endvidere i forbindelse med en flytning efter
forslaget ret til frit valg af botilbud efter servicelovens
§ 108, stk. 2, eller almen plejebolig efter § 58 a i almenbo-
ligloven. Ønsker lejeren således et andet botilbud/plejebolig,
end det, kommunalbestyrelsen tilbyder, har lejeren ret til at
få dette tilbud/plejebolig under iagttagelse af, at det andet
tilbud skal være sammenligneligt med det tilbud, som kom-
munen tilbyder.
62
Kommunalbestyrelsens afgørelse om anvisning af en pas-
sende anden bolig vil kunne indbringes for Ankestyrelsen,
jf. almenboliglovens § 58 c, stk. 1, 1. pkt. Herunder vil der
kunne klages over den udredning af borgerens behov, der
ligger til grund for afgørelsen om den konkrete bolig, som
borgeren har fået tilbudt. Ved behandling af klagen finder
retssikkerhedslovens almindelige klageregler anvendelse.
En klage til Ankestyrelsen vil ikke have opsættende virk-
ning. En klager kan imidlertid anmode Ankestyrelsen om at
vurdere, om klagen kan tillægges opsættende virkning.
Forslaget vil indebære, at en lejer med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne skal fraflytte en almen pleje-
bolig målrettet unge uden iagttagelse af betingelserne i ser-
vicelovens § 129 om optagelse på et botilbud uden samtyk-
ke.
For denne målgruppe gælder imidlertid, at fraflytning efter
den foreslåede bestemmelse skal ske under iagttagelse af
servicelovens § 82, stk. 2. Dette indebærer, at kommunalbe-
styrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan
inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med
betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Det indebærer end-
videre, at kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på,
om der er behov for at bede Statsforvaltningen (fra 1. april
2019 Familieretshuset) om at beskikke en værge efter vær-
gemålsloven.
Forslaget vil kun gælde borgere under 35 år, der flytter ind i
en plejebolig målrettet unge, efter forslaget om målretning
af tilbud til unge er trådt i kraft.
Målgruppen for boligerne vil være omfattet af bestemmel-
sen i § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn, hvorfor almene
plejeboliger, der anvises til unge efter det forslåede § 54,
stk. 4 i lov om almene boliger, skal godkendes af socialtilsy-
net.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i forslagets § 1, nr.
1, ovenfor om socialtilsynets kompetence på området.
Baggrunden for forslaget er et ønske om at gøre det muligt
at indgå lejeaftaler med beboere i almene plejeboliger mål-
rettet unge med henblik på, at beboerne skal fraflytte boli-
gen inden deres fyldte 35 år og anvises en anden passende
bolig.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Ifølge § 54, stk. 4, i almenboligloven skal kommunen dække
tomgangsleje for ledige almene plejeboliger og endvidere
garantere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser til
at istandsætte boligen ved fraflytning. Bestemmelsen gælder
ikke, hvis boligorganisationen har overtaget anvisningsret-
ten, jf. almenboliglovens § 55, stk. 8, hvor der henvises til
§ 54, stk. 4.
Som følge af, at der i forslagets § 5, nr. 2, indsættes et nyt
§ 54, stk. 4, foretages en konsekvensrettelse, således at hen-
visningen i § 55, stk. 8, ændres fra ”§ 54, stk. 4” til ”§ 54,
stk. 5”.
Til nr. 4
Ifølge almenboliglovens § 54, stk. 4, betaler kommunen le-
jen for ledige ældreboliger fra det tidspunkt, hvor boligen er
til rådighed for kommunens anvisning og indtil boligens ud-
lejning.
Kommunen garanterer endvidere for de pågældende lejeres
kontraktmæssige forpligtelser i forbindelse med fraflytnin-
gen af boligen.
I forslagets § 5, nr. 4, foreslås i § 56 a, at kommunalbesty-
relsen afholder rimelige udgifter til flytning for lejere, som
er opsagt efter § 85, stk. 4, i lov om leje af almene boliger.
Rimelige udgifter til flytning kan omfatte udgifter til bebo-
erindskud eller depositum og eventuelt forudbetalt leje, ud-
gifter til flytning af møbler m.v. samt udgifter til en sådan
indretning af boligen, at den svarer til indretningen i den fra-
flyttede bolig. Kommunalbestyrelsen kan afholde udgifter
som nævnt i 2. pkt., hvis en lejer, som er anvist efter § 54,
stk. 4, fraflytter en bolig uden at være opsagt.
Det foreslås i § 56 a, stk. 1. 1. pkt., at kommunalbestyrelsen
afholder de rimelige udgifter, der er forbundet med lejerens
flytning fra ungetilbuddet. Kommunalbestyrelsen skal afhol-
de udgifter forbundet med lejerens fraflytning af boligen i
ungetilbuddet, og dem som er forbundet med flytning til og
indretning af den nye bolig, som beboeren anvises til. Med
forslaget sikres det, at en lejer i et ungetilbud, som skal fra-
flytte sin bolig, ikke hindres heri af økonomiske årsager.
Det foreslås i § 56 a, stk. 1, 2. pkt., at rimelige udgifter til
flytning kan omfatte udgifter til beboerindskud eller deposi-
tum og eventuelt forudbetalt leje, udgifter til flytning af mø-
bler m.v. samt udgifter til en sådan indretning af boligen, at
den svarer til indretningen i den fraflyttede bolig.
Rimelige udgifter til beboerindskud eller depositum og
eventuelt forudbetalt leje ved flytning til nyt tilbud/plejebo-
lig vil i praksis typisk indebære, at kommunen betaler for-
skellen mellem det beløb, som lejeren får tilbage som følge
af fraflytningen af lejemålet, og det beløb, der skal betales
ved indflytning i den nye bolig. Ved fraflytning af et lejemål
har lejeren krav på at få tilbagebetalt det beboerindskud,
som lejeren indbetalte ved overtagelsen af lejemålet, fratruk-
ket udgifterne til istandsættelse af lejemålet.
Det foreslås endvidere, at kommunen skal betale rimelige og
dokumenterede flytteudgifter.
Endelig foreslås, at kommunen skal betale udgifterne til ind-
retningen af den anviste bolig, f.eks. udgifter til ophængning
af gardiner og lamper.
63
Kommunen har ret til at fastsætte et loft for udgiftsrammen,
således at denne dækker rimelige og vanlige udgifter til flyt-
ning.
Det foreslås i § 56 a, stk. 1, 3. pkt., at kommunalbestyrelsen
kan afholde udgifter som nævnt i 2. pkt., hvis en lejer, som
er anvist efter § 54, stk. 4, fraflytter en bolig uden at være
opsagt.
Forslaget vil indebære, at kommunen kan vælge at afholde
en lejers flytteudgifter i et ungetilbud, selvom den pågæl-
dende ikke er blevet opsagt efter almenlejelovens § 85, stk.
4. Forslaget sikrer, at kommunalbestyrelsen kan medvirke
til, at den pågældende uden hensyn til udgifter ved selve
flytningen, kan flytte til et andet tilbud i god tid, inden den
pågældende fylder 35 år. Dette kan medvirke til at smidig-
gøre overgangen fra ungetilbuddene til andre botilbud til
målgruppen.
I ungetilbud, jf. lovforslagets § 5, stk. 6, der oprettes af bo-
ligorganisationer, selvejende almene ældreboliginstitutioner,
kommuner og regioner, finder bestemmelsen anvendelse.
Baggrunden for forslaget er et ønske om at gøre det muligt
for kommunerne at afholde en beboers flytteudgifter i et un-
getilbud ved fraflytning af tilbuddet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
Ifølge § 57, stk. 1, i almenboligloven udlejes ledige kommu-
nalt ejede ældreboliger til ældre og personer med handicap,
der har et særligt behov for sådanne boliger. Endvidere gæl-
der det, at regler i almenboliglovens § 54, stk. 3, om, at boli-
gerne kan indrettes som bofællesskaber og i § 54, stk. 4, om
kommunens dækning af tomgangsleje og garanti for lejerens
kontraktmæssige forpligtelser ved fraflytning finder anven-
delse for disse boliger. Ifølge § 57, stk. 2, om udlejning af
almene ældreboliger med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, gælder § 54, stk. 3 og 4, tilsva-
rende. I § 57, stk. 3, angående regler om kommunal anvis-
ning af almene ældreboliger omfattet af en rammeaftale,
gælder § 54, stk. 4.
Som følge af forslagets § 5, nr. 2, om at indføre et nyt § 54,
stk. 4, foretages en konsekvensrettelse i forslagets § 5, nr. 5
således, at henvisningen i § 57, stk. 1 og 2, ændres fra ”§ 54,
stk. 3 og 4” til ”§ 54, stk. 3-5”, og i § 57, stk. 4, ændres ”§
54, stk. 4” til ”§ 54, stk. 5”.
Ændringen vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan be-
slutte, at kommunalt ejede ældreboliger, som er indrettet
med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal anvises til
personer under 35 år, jf. lovforslagets § 5, nr. 2. Regler om
at boligerne kan indrettes som bofællesskaber, jf. almenbo-
liglovens § 54, stk. 3, og at kommunen dækker tomgangsleje
og garanti for lejerens kontraktmæssige forpligtelser ved
fraflytning, jf. almenboliglovens § 54, stk. 4, finder anven-
delse for udlejning af disse boliger.
Til nr. 6
Ifølge § 58 i almenboligloven kan ledige almene ældreboli-
ger, der ejes af regionen, udlejes af regionen til personer
med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne. Reglerne i § 54, stk. 3 og 4, finder anvendelse for
disse boliger.
Som følge af forslagets § 5, nr. 2, om at indføre et nyt § 54,
stk. 4, foretages en konsekvensrettelse i almenboligslovens
§ 58, stk. 1, så ”§ 54, stk. 3 og 4” ændres til ”§ 54, stk. 3-5”.
Forslaget vil indebære, at regionalt ejede ældreboliger, som
er indrettet med henblik på at betjene personer med betyde-
lig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som
kommunalbestyrelsen har besluttet skal anvises til personer
under 35 år, anvises til denne målgruppe, jf. forslagets § 5,
nr. 2. Reglerne om, at boligerne kan indrettes som bofælles-
skaber, jf. almenboliglovens § 54, stk. 3, og om at kommu-
nen vil kunne dække tomgangsleje og garantere for lejerens
kontraktmæssige forpligtelser ved fraflytning, jf. almenbo-
liglovens § 54, stk. 4, finder anvendelse for udlejning af dis-
se boliger.
Til nr. 7
I lovforslagets § 5, nr. 7, foreslås det at indsætte i almenbo-
liglovens § 58 c, 1. pkt., en henvisning til § 56 a, jf. forsla-
gets § 5, nr. 4.
Efter lovforslagets § 5, nr. 2, skal lejere i ungetilbuddet fra-
flytte boligen, inden de fylder 35 år.
Med lovforslagets § 5, nr. 3, foreslås det, at kommunalbe-
styrelsen træffer afgørelse om dækning af rimelige flytteud-
gifter for lejere, der skal fraflytte deres bolig i et ungetilbud.
Almenboligloven giver ikke kommunerne mulighed for at
afholde udgifter til lejere, der skal fraflytte et ungetilbud, jf.
lovforslagets § 5, nr. 2, hvorfor der ikke findes regler om
klagemuligheder i forhold til kommunalbestyrelsens afgø-
relse på området.
Det foreslås derfor i § 58 c, 1. pkt., at indsætte en henvis-
ning til den foreslåede § 56 a.
Med forslaget gives der adgang til at indbringe kommunal-
bestyrelsens afgørelse for Ankestyrelsen vedrørende dæk-
ning af rimelige flytteudgifter for lejere, der fraflytter en bo-
lig i et ungetilbud og flytter til ny bolig, jf. lovforslagets § 5,
nr. 4, om ny § 56 a. Kommunalbestyrelsens afgørelse om,
hvad der er rimelige flytteudgifter, vil bero på et konkret
skøn, som bestemmelsen giver lejeren mulighed for at få af-
prøvet i Ankestyrelsen jf. almenboliglovens § 58 c. Klage-
muligheden gælder, uanset om lejeren flytter på eget initia-
tiv, eller bliver opsagt fra boligen. Genstanden for det, der
kan afprøves, vedrører både udgifter ved fraflytning af en
bolig og indflytning og indretning af ny bolig, jf. lovforsla-
64
gets § 5, nr. 4, om ny § 56 a. Indbringelse af en klage til An-
kestyrelsen om dækning af flytteudgifter har ikke opsætten-
de virkning i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelse.
En klager kan imidlertid anmode Ankestyrelsen om at vur-
dere, om klagen kan tillægges opsættende virkning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 8
I lovforslagets § 5, nr. 9, foreslås det, at kommunalbestyrel-
sen træffer afgørelse om afholdelse af udgifter til istandsæt-
telsesarbejde i almene plejeboliger, når skader er forvoldt af
en lejer med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse el-
ler særlige sociale problemer, der hindrer den pågældende i
at leve op til pligten til at behandle det lejede forsvarligt, jf.
almenlejelovens § 78.
I lovforslagets § 5, nr. 2, foreslås, at kommunalbestyrelsen
kan træffe afgørelsen om anvisning af en borger til anden
passende bolig i forbindelse med opsigelsen og fraflytning
af en plejebolig i et ungetilbud.
Almenboligloven giver ikke kommunerne mulighed for at
træffe afgørelse om afholdelse af udgifter til lejere i almene
plejeboliger, der grundet udadreagerende adfærd forvolder
skade på ejendommen jf. lovforslagets § 5, nr. 9, eller mu-
lighed for at træffe afgørelse om anvisning til anden passen-
de bolig til beboere, der fraflytter en almen plejebolig i et
ungetilbud. Derfor findes der heller ikke regler om klagemu-
ligheder i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelse på
disse to områder.
Med lovforslagets § 5, nr. 8, foreslås det derfor at ”samt af-
gørelser om opsigelse efter § 62 a, stk. 4,” i almenboliglo-
vens § 58 c, 1. pkt., ændres til ”afgørelser om opsigelse efter
§ 62 a, stk. 4, og afgørelser om kommunens afholdelse af
istandsættelsesudgifter efter § 74 a, samt kommunalbestyrel-
sens afgørelse om anvisning til anden bolig efter § 86, stk. 8,
1. pkt. i lov om leje af almene boliger”.
Med forslaget gives der klageadgang i forhold til kommu-
nalbestyrelsens afgørelse om dækning af skader forvoldt ved
udadreagerende adfærd af lejere i almene plejeboliger, jf.
lovforslagets § 5, nr. 9. Endvidere giver forslaget klagead-
gang i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelse om anvis-
ning af anden bolig til beboere i almene ældreboliger for un-
ge, jf. lovforslagets § 5, nr. 2, om kommunalbestyrelsens an-
visning af en passende anden bolig, der modsvarer borge-
rens behov.
Forslaget om klageadgang vedrørende kommunalbestyrel-
sens afgørelse om dækning af skader i almene plejeboliger
vil give lejeren ret til at få afprøvet kommunalbestyrelsens
afgørelse og vurdering herom i Ankestyrelsen. Ankestyrel-
sen vil i sin behandling af sagen skulle vurdere, om lejerens
funktionsnedsættelse er af sådan karakter, at lejeren falder
indenfor målgruppen af personer med en psykisk eller fysisk
funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, der
hindrer den pågældende i at leve op til pligten til at behandle
det lejede forsvarligt, jf. almenlejelovens § 78. Klageadgan-
gen vil endvidere efter det foreslåede gå på, om kommunen
skal afholde udgifterne i den pågældende sag og ikke om-
handle en vurdering af skadens art eller omfang.
Med forslaget om klageadgang i forhold til kommunalbesty-
relsens afgørelse om anvisning af anden bolig til beboere i
almene plejeboliger for unge, jf. lovforslagets, § 5, nr. 2, gi-
ves beboeren ret til at få afprøvet kommunalbestyrelsens af-
gørelse og vurdering herom i Ankestyrelsen. Ankestyrelsen
vil i sin behandling af klagesagen skulle tage stilling til, om
boligens beliggenhed, størrelse, indretning og pleje- og støt-
teomfang modsvarer beboerens behov. Endvidere skal An-
kestyrelsen i sin behandling vurdere, hvorvidt den anviste
bolig modsvarer beboerens betalingsevne i forhold til dæk-
ning af de påregnelige udgifter, som beboeren vil få i husle-
je og andre udgifter, der er forbundet med at bo i boligen.
Indbringelse af en klage til Ankestyrelsen om kommunalbe-
styrelsens afgørelse om anvisning af anden bolig vil ikke ha-
ve opsættende virkning. En klager kan imidlertid anmode
Ankestyrelsen om at vurdere, om klagen kan tillægges op-
sættende virkning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 9
Efter de gældende regler i almenboliglovens § 54 udøver
kommunalbestyrelsen anvisningsretten til almene ældreboli-
ger, herunder plejeboliger. I forlængelse heraf garanterer
kommunen for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser
over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fra-
flytning.
Lejere i almene boliger er omfattet af almenlejeloven med
alle de rettigheder og pligter, der følger deraf. Efter almenle-
jelovens § 78 skal lejeren behandle det lejede forsvarligt.
Hvis lejeren forvolder skade som følge af uforsvarlig ad-
færd, er lejeren erstatningspligtig. Dette gælder uanset ska-
dens art, og uanset hvornår denne konstateres og udbedres.
Erstatningspligten vedrører således ikke kun fraflytningsi-
standsættelse, men også udbedring af skader i løbet af leje-
perioden. Ligeledes gælder lejers erstatningspligt både for
skader i den individuelle bolig og for skader i fælles bolig-
arealer og fællesarealer.
Kommunens garantiforpligtelse, jf. almenboliglovens § 54,
stk. 4, der alene vedrører krav rejst i forbindelse med fraflyt-
ning, har til formål at sikre den almene boligorganisation el-
ler den selvejende almene ældreboliginstitution mod tab
som følge af fraflytterens manglende betalingsevne. Den in-
debærer ikke en forpligtelse for kommunen til endeligt at af-
holde udgifter til istandsættelsesarbejderne. Kommunen kan
således efterfølgende gøre krav gældende over for den tidli-
gere lejer.
65
I modsætning hertil har beboere i botilbud efter servicelo-
vens § 108 ikke samme forpligtelser til at dække skader for-
anlediget af udadreagerende adfærd som beboere i almene
plejeboliger. Over en årrække er der opført et stort antal ple-
jeboliger, herunder plejeboliger for personer med betydelig
og varigt psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller sær-
lige sociale problemer. Det er hensigten, at også personer
med f.eks. udviklingshæmning eller hjerneskader skal kunne
tilbydes et specialiseret tilbud i almene plejeboliger. Mål-
gruppen for botilbud i almene plejeboliger er således i over-
vejende grad sammenfaldende med målgruppen for botilbud
efter servicelovens § 108.
Det foreslås med § 74 a, at kommunalbestyrelsen afholder
udgifter til istandsættelsesarbejder i almene plejeboliger, når
skader er forvoldt af en lejer med en psykisk eller fysisk
funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, der
hindrer den pågældende i at leve op til pligten til at behandle
det lejede forsvarligt, jf. § 78 i lov om leje af almene boli-
ger. Efter den nævnte bestemmelse skal lejeren behandle det
lejede forsvarligt, og lejeren er erstatningsansvarlig for
skade, som forvoldes ved uforsvarlig adfærd af lejeren selv,
lejerens husstand eller andre, som lejeren har givet adgang
til det lejede.
Forslaget skal sikre en højere grad af ligestilling mellem be-
boere i botilbud efter servicelovens § 108 og lejere med til-
svarende problemer og behov, der i stedet anvises en almen
plejebolig, med hensyn til betaling for skader.
Formålet med forslaget er at skabe bedre mulighed for, at
målgrupper med betydelige funktionsnedsættelser kan rum-
mes i almene plejeboliger. Det bemærkes, at forslaget ikke
ændrer på, at kommunernes visitation til et tilbud i almene
plejeboliger hhv. botilbud efter servicelovens § 108 skal ske
efter en konkret, individuel vurdering. Der skal således være
tale om et tilbud, som imødekommer den pågældende bor-
gers behov, uanset om tilbuddet er etableret efter almenbo-
ligloven eller efter serviceloven.
Når en kommune afholder udgifterne til istandsættelse, vil
det indebære, at den ikke kan kræve udgiften refunderet af
lejeren efterfølgende. Udgiften vil således endeligt blive af-
holdt af kommunen.
Kommunens afholdelse af udgifter til istandsættelse omfat-
ter såvel skader i den individuelle bolig som skader på fæl-
les boligarealer og adgangsarealer. Den omfatter desuden
skader, der skal udbedres i løbet af lejeperioden, såvel som
skader, der først konstateres eller udbedres ved lejerens fra-
flytning.
Det vil ikke være en betingelse for anvendelse af den fore-
slåede nye bestemmelse, at lejeren har en bestemt funktions-
nedsættelse eller et bestemt særligt socialt problem. En lejer
med særlige sociale problemer kunne eksempelvis være vis-
se personer med misbrugsproblemer. Bestemmelsen vil såle-
des f.eks. finde anvendelse på udadreagerende lejere med
udviklingshæmning og hjerneskade.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen altid vil skulle fore-
tage en konkret vurdering af, om den enkelte lejer omfattes
af bestemmelsen.
Forslaget vil omfatte lejere, der bor i en plejebolig, der er
omfattet af socialtilsynet, jf. socialtilsynslovens § 4, stk. 1,
nr. 3. Forslaget vil dermed alene vedrøre lejere med en psy-
kisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale
problemer, der hindrer den pågældende i at leve op til plig-
ten til at behandle det lejede forsvarligt. Der er således tale
om en begrænset målgruppe af lejere, der typisk alternativt
skulle have haft plads i et botilbud efter servicelovens § 108.
Forslaget vil begrænses til at gælde for plejeboliger, da mål-
gruppen for forslaget ikke indgår i målgruppen for ældrebo-
liger uden servicearealer og tilknyttet personale. Personer,
der er visiteret til en almindelig ældrebolig, må således for-
udsættes at være i stand til at overholde almenlejelovens
krav om at behandle det lejede forsvarligt. Der vurderes der-
for ikke at være grundlag for at friholde disse personer for
erstatningskrav ved skadevoldende adfærd.
Da kommunalbestyrelsens afgørelse om at betale for udbed-
ring af skader altid vil bero på en konkret vurdering, foreslås
det desuden, at afgørelsen skal kunne indbringes for Anke-
styrelsen, jf. lovforslagets § 5, nr. 8.
Ankestyrelsen vil skulle vurdere, om lejerens funktionsned-
sættelse er af sådan en karakter, at lejeren falder inden for
målgruppen af personer med en psykisk eller fysisk funkti-
onsnedsættelse eller særlige sociale problemer, der hindrer
den pågældende i at leve op til pligten til at behandle det le-
jede forsvarligt, jf. almenlejelovens § 78.
Klageadgangen vil efter den foreslåede ordning gå på, om
kommunen skal afholde udgifter og ikke skadens art eller
omfang.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.12. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 10
Ifølge § 140 i almenboligloven kan kommunalbestyrelsen på
statens vegne give tilskud til etablering af servicearealer i
tilknytning almene ældreboliger. Tilskuddet kan ydes til
kommuner, regioner, selvejende institutioner og almene bo-
ligorganisationer.
Som følge af forslagets § 5, nr. 1, om at indføre et nyt stk. 6
i § 5 i almenboligloven om almene ældreboliger til unge
under 35 år, foretages der en konsekvensrettelse således, at i
§ 140 stk. 1, nr. 1 og 2, ændres henvisningen til ”§ 5, stk. 6”
til ”§ 5, stk. 7”, hvorefter regler om servicearealer også om-
fatter almene ældreboliger til unge under 35 år.
Til § 6
Til nr. 1
66
Efter de gældende regler i almenlejelovens §§ 39 og 40 har
lejeren ret til at udføre forbedringer af boligen og ved fra-
flytning få økonomisk godtgørelse for de afholdte dokumen-
terede udgifter fra udlejer. Den nye lejer, der flytter ind i bo-
ligen, skal betale de af udlejeren afholdte udgifter til godtgø-
relsen enten kontant eller ved en lejeforhøjelse, der modsva-
rer udgiften.
De gældende regler i almenlejelovens kapitel 12 handler om
brugsrettens overgang til andre. Efter disse regler har lejeren
under nærmere angivne betingelser ret til at fremleje boli-
gen. Lejeren har endvidere ret til at bytte med lejeren af en
anden bolig, således at denne overtager den almene bolig.
Endelig er der fastsat regler om andres ret til at fortsætte le-
jemålet, f.eks. ved lejerens død.
Som det fremgår af afsnit 2.11. i de almindelige bemærknin-
ger, er boliger i tilbud til borgere under 35 år med betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 5,
stk. 6, i almenboligloven, et tidsbegrænset tilbud om en bo-
lig til den aldersmæssigt afgrænsede persongruppe, som er
omfattet af lovforslaget. Når borgeren fylder 35 år, forud-
sættes det, at boligen fraflyttes og udlejes til en anden per-
son omfattet af målgruppen.
For at sikre, at boligerne udlejes til målgruppen, det vil sige
borgere under 35 år, foreslås det, at visse bestemmelser i al-
menlejeloven ikke skal finde anvendelse.
Det foreslås med bestemmelsen i almenlejelovens § 4, stk. 5,
at ved udlejning af en bolig i et tilbud for personer under 35
år, der er anvist lejeren af kommunalbestyrelsen efter al-
menboliglovens § 54, stk. 4, finder bestemmelserne i almen-
lejelovens §§ 39 og 40 og kapitel 12 ikke anvendelse.
De fravigelser fra almenlejelovens almindelige bestemmel-
ser, der er tale om, angår således, jf. ovenfor, lejerens ret til
at udføre forbedringer af boligen og ved fraflytning få øko-
nomisk godtgørelse for de afholdte udgifter, samt retten til i
visse tilfælde at fremleje boligen eller bytte bolig med en
anden lejer.
Grunden til, at retten til at udføre forbedringer ikke skal
gælde for lejere af de boliger, der anvises til personer under
35 år efter almenboliglovens § 54, stk. 4, er et ønske om at
holde huslejen nede og undgå merudgifter for den efterføl-
gende lejer.
Det foreslås, at retten til at fremleje m.v. ikke skal gælde for
boliger, der er anvist efter § 54, stk. 4, i almenboligloven.
Baggrunden for dette er et ønske om, at boligerne til stadig-
hed er til rådighed for og bebos af målgruppen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i almenlejeloven kan udlejeren op-
sige lejeaftalen i de tilfælde, som er omfattet af almenlejelo-
vens § 85. Bestemmelsen indeholder en udtømmende angi-
velse af, hvornår udlejeren kan opsige en lejer.
Der foreslås med bestemmelsen i almenlejelovens § 85, stk.
4, 1. pkt., at udlejeren skal opsige en lejeaftale vedrørende
en bolig i et tilbud for personer under 35 år, der er anvist le-
jeren af kommunalbestyrelsen efter almenboliglovens § 54,
stk. 4, med den virkning, at lejeaftalen udløber, inden lejer-
en fylder 35 år.
Med lovforslagets § 5, nr. 1, som indsætter et nyt stk. 6 i § 5
i almenboligloven, foreslås etableret mulighed for, at kom-
munerne kan oprette særlige botilbud til personer under 35
år med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funk-
tionsevne. Med det formål at sikre, at boligerne rent faktisk
bebos af personer under 35 år og ikke ældre personer, opstår
der behov for at udvide udlejerens adgang til at opsige leje-
aftalen efter almenlejelovens § 85. Derfor foreslås det, at der
indsættes en udtrykkelig hjemmel i loven, hvorefter udleje-
ren kan opsige en lejeaftale om en bolig anvist efter den
foreslåede § 54, stk. 4, i almenboligloven.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger og i bemærknin-
gerne til lovforslagets § 6, nr. 4, som indsætter et nyt 2. pkt.
i § 88, stk. 1, i almenlejeloven, vil der ved udlejning af de
omhandlede boliger målrettet personer under 35 år ligge en
tidsbegrænsning i selve lejeaftalen, idet det skal fremgå af
lejeaftalen, at lejer skal fraflytte boligen inden det fyldte 35.
år.
Efter den foreslåede bestemmelse skal udlejeren opsige leje-
aftalen med den virkning, at lejeaftalen udløber på et tids-
punkt, inden lejeren fylder 35 år. Lejeren vil dog først være
forpligtet til at fraflytte boligen, når lejeren både har modta-
get en lovlig opsigelse og fået anvist en anden og passende
bolig, der modsvarer lejerens behov. Har lejeren ikke fået
anvist en anden bolig senest 3 måneder før opsigelsesvar-
slets udløb, udskydes lejerens fraflytning til et tidspunkt 3
måneder efter, at lejeren rent faktisk har fået anvist en anden
bolig, der modsvarer lejerens behov, jf. den foreslåede § 86,
stk. 8. Dette gælder dog ikke, hvis lejeren, efter at denne er
opsagt, er indforstået med at fraflytte boligen.
Efter forslaget er det udlejeren, som opsiger lejeaftalen.
Det foreslås med § 85, stk. 4, 2. pkt., at er udlejeren en an-
den end kommunalbestyrelsen, skal opsigelse efter 1. pkt.
ske, når kommunalbestyrelsen anmoder herom.
Forslaget omfatter de tilfælde, hvor udlejeren er en kommu-
ne, region, almen boligorganisation eller selvejende institu-
tion. Opsigelse vil dog altid skulle ske efter anmodning fra
kommunalbestyrelsen, idet det er kommunalbestyrelsen,
som er forpligtet til at anvise lejeren en anden bolig, når op-
sigelse er afgivet. Anvisning af en anden bolig skal ske se-
nest 3 måneder før udløbet af opsigelsesperioden.
Modtager lejeren ikke en lovlig opsigelse, eller visiteres le-
jeren ikke til en anden bolig inden for de angivne frister, jf.
ovenfor, fortsætter lejeforholdet på uændrede vilkår, også
67
selvom lejeren fylder 35 år. Lejeren er således ikke forplig-
tet til at fraflytte boligen, før lejeren både har modtaget en
lovlig opsigelse, hvilket blandt andet indebærer et opsigel-
sesvarsel på 6 måneder, samt har fået anvist en anden bolig.
Ud over den foreslåede bestemmelse vil de almindelige op-
sigelsesregler i almenlejeloven kunne bringes i anvendelse.
Udlejeren af en bolig for personer under 35 år, jf. almenbo-
liglovens § 54, stk. 4, vil eksempelvis kunne opsige en lejer,
hvis lejeren har tilsidesat god skik og orden i ejendommen.
Vurderingen af, om der i det konkrete tilfælde foreligger
misligholdelse, skal ske under hensyntagen til boligernes
særlige status som boliger for personer under 35 år med be-
tydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Efter gældende regler i almenlejeloven kan opsigelse i nogle
tilfælde kun ske på betingelse af, at lejeren anvises en anden
bolig. Det gælder eksempelvis, når en lejer af en plejebolig
opsiges, fordi ejendommen skal nedrives eller ombygges.
Det foreslås med bestemmelsen i § 86, stk. 8, 1. pkt., at opsi-
gelse efter § 85, stk. 4, kun kan ske, når lejeren senest 3 må-
neder inden opsigelsesvarslets udløb, jf. § 88, stk. 1, 2. pkt.,
af kommunalbestyrelsen anvises en anden passende bolig,
der modsvarer lejerens behov.
Med lovforslagets § 6, nr. 2, indsættes i almenlejelovens
§ 85, stk. 4, en særlig adgang til at opsige en lejer i en bolig
i et tilbud for personer under 35 år, inden lejeren fylder 35
år.
Det følger af det i lovforslagets § 6, nr. 5, indsatte 2. pkt. i
almenlejelovens § 88, stk. 1, at opsigelsesvarslet i disse til-
fælde er 6 måneder.
Kommunen, som er forpligtet til at anvise den opsagte lejer
en anden og passende bolig, der modsvarer lejerens behov,
bør tage de indledende skridt til at finde en bolig, der lever
op til disse krav, i god tid inden, at lejeren skal fraflytte den
eksisterende bolig. For i praksis at kunne opfylde kravet om,
at der skal anvises en anden og passende bolig, bør kommu-
nen senest samtidig med, at opsigelse afgives, have indledt
dialog med lejeren om, hvordan lejerens boligmæssige øn-
sker og behov kan tilgodeses fremadrettet.
Kommunen bør på et tidligt tidspunkt tage kontakt til lejeren
og eventuelt dennes nærmeste familie eller værge for at få
klarlagt lejerens ønsker og behov, for så vidt angår den
fremtidige bolig. Derved kan kommunen understøtte en
gradvis overgang, hvor lejeren har tid til at blive bekendt
med og tryg ved den kommende bolig. Der kan f.eks. arran-
geres besøg til et tilbud, som overvejes som muligt tilbud
for lejeren, og der kan planlægges fælles aktiviteter med be-
boerne på tilbuddet.
For at sikre en målrettet indsats for borgeren, skal dennes
behov forud for anvisning af en anden bolig udredes ved
hjælp af Voksenudredningsmetoden (VUM) eller en tilsva-
rende metode. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne her-
om i lovforslagets § 5, nr. 2, om § 54, stk. 4, 5. pkt.
Ved en passende bolig forstås en bolig, der med hensyn til
boligtype og størrelse passer til lejeren. Det skal være en bo-
lig, hvor der tilbydes den pleje og omsorg, som lejeren har
behov for. Der er ikke noget til hinder for, at lejeniveauet i
den bolig, som kommunalbestyrelsen tilbyder, overstiger le-
jeniveauet i den hidtidige bolig. I udtrykket en passende bo-
lig ligger dog et krav om, at lejen i den bolig, der tilbydes,
skal stå i et rimeligt forhold til lejerens indkomst.
Som det fremgår, foreslås indført en ubetinget pligt for kom-
munen til at anvise lejeren en anden bolig, når lejeren af bo-
ligen i et tilbud for personer under 35 år fylder 35 år og der-
for må fraflytte boligen.
Lejeren kan vælge at afslå kommunalbestyrelsens tilbud om
en anden bolig og i stedet anvende fritvalgsreglerne i almen-
boligloven til at skaffe sig en anden bolig, jf. almenboliglo-
vens § 58 a.
Efter den foreslåede § 86, stk. 8, 2. pkt., skal den anviste bo-
lig være til lejerens rådighed fra det tidspunkt, hvor lejeafta-
len ophører.
Forslaget indebærer, at lejeren senest skal kunne overtage
den anviste bolig på det tidspunkt, hvor opsigelsesvarslet i
forhold til den hidtidige bolig udløber.
Det foreslås i § 86, stk. 8, 3. pkt., at anvises lejeren en anden
bolig senere end 3 måneder inden opsigelsesvarslets udløb,
udløber lejetiden 3 måneder efter, at tilbuddet om en anden
bolig er kommet frem til lejeren.
Det vil sige, at kommunens tilbud om en anden passende
bolig skal være kommet frem til lejeren senest 3 måneder
før, opsigelsesvarslet udløber. Forslaget vil få den virkning,
at overholdes tidsfristen ikke, vil fraflytning først skulle ske,
3 måneder efter, at kommunens tilbud om en anden bolig er
kommet frem til lejeren.
Efter den foreslåede § 86, stk. 8, 4. pkt., skal det endvidere
fremgå af udlejerens opsigelse, at kommunalbestyrelsen til-
byder at afholde de udgifter, der er forbundet med flytnin-
gen, jf. § 56 a i almenboligloven.
For at sikre, at lejeren gøres bekendt med, at lejeren kan få
dækket de udgifter, der vil være forbundet med flytningen,
foreslås det, at det udtrykkeligt skal fremgå af opsigelsen, at
kommunen tilbyder at dække disse udgifter. Dette vil i prak-
sis typisk indebære, at kommunen betaler forskellen mellem
det beløb, som lejeren får tilbage som følge af fraflytningen
af lejemålet, og det beløb, der skal betales ved indflytning i
den nye bolig. Ved fraflytning af et lejemål har lejeren krav
på at få tilbagebetalt det beboerindskud, som lejeren indbe-
talte ved overtagelsen af lejemålet, fratrukket udgifterne til
68
istandsættelse af lejemålet. Det forholder sig i praksis dog
ofte således, at der ikke er noget overskydende beløb at ud-
betale til den fraflyttende lejer, idet udgifterne til istandsæt-
telse af det fraflyttede lejemål overstiger det i forbindelse
med indflytningen indbetalte beboerindskud.
Det samme gælder, hvis der ved fraflytningen skal ske tilba-
gebetaling af depositum. I så fald sker der tilsvarende mod-
regning mellem det eventuelle beløb, lejeren får tilbagebe-
talt af det oprindelige depositum, og det beløb, som lejeren
skal betale i det nye lejemål.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 5, nr. 4, som indsætter en § 56 a i almenboligloven.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om anvisning af en anden
bolig vil kunne påklages til Ankestyrelsen. Herunder vil der
kunne klages over den udredning af borgerens behov, der
ligger til grund for afgørelsen om det konkrete botilbud, som
borgeren har fået tilbudt. Der vil endvidere kunne klages,
hvis borgeren ikke mener, at kommunalbestyrelsen har op-
fyldt betingelsen om at dække borgerens rimelige flytteud-
gifter.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Efter den gældende almenlejelovs § 87, stk. 1, kan det afta-
les, at en lejeaftale skal være tidsbegrænset. Er lejeaftalen
tidsbegrænset, ophører lejeforholdet uden opsigelse ved den
aftalte lejetids udløb. Den tidsbegrænsede lejeaftale kan ikke
ved aftale bringes til ophør i lejeperioden, medmindre dette
er aftalt mellem parterne, eller den anden part i lejeforholdet
misligholder lejeaftalen. Det fremgår endvidere af bestem-
melsens stk. 2, at hvis lejeren med udlejerens vidende benyt-
ter det lejede i mere end 1 måned efter den aftalte lejetids
udløb, uden at udlejeren har opfordret lejeren til at flytte,
fortsætter lejeforholdet uden tidsbegrænsning. Endelig frem-
går det af bestemmelsens stk. 3, at boligretten kan tidside-
sætte tidsbegrænsningen, hvis den ikke må anses for til-
strækkelig begrundet i udlejerens forhold.
Det foreslås med bestemmelsen i § 87, stk. 6, 1. pkt., at stk.
1-3 ikke finder anvendelse på en lejeaftale vedrørende en
bolig i et tilbud for personer under 35 år, jf. almenboliglo-
vens § 5, stk. 6.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger, og som det
fremgår af den foreslåede § 5, stk. 6, i almenboligloven, jf.
lovforslagets § 4, nr. 1, forudsætter den foreslåede mulighed
for kommunerne for at oprette særlige botilbud for personer
under 35 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne, at udlejer og lejer indgår en lejeaftale,
som i varighed er begrænset af lejerens alder. Lejeaftalen
skal opsiges af udlejeren – eventuelt efter anmodning fra
kommunalbestyrelsen, hvor det er påkrævet, jf. den foreslåe-
de § 85, stk. 4, i almenlejeloven – med den virkning, at le-
jeren skal fraflytte lejemålet på et tidspunkt i perioden efter,
at lejeren er fyldt 34 år, men inden lejeren fylder 35 år.
Det foreslås på den baggrund i almenlejelovens § 87, stk. 6,
at de ovennævnte generelle bestemmelser om tidsbegrænse-
de lejeaftaler i almenlejelovens § 87, stk. 1-3, ikke skal fin-
de anvendelse på lejeaftaler vedrørende boliger i tilbud for
personer under 35 år med betydelig og varigt nedsat fysisk
og psykisk funktionsevne allerede af den grund, at der ligger
en form for tidsbegrænsning i selve lejeaftalen. Det skal så-
ledes fremgå af lejeaftalen, at den vil blive opsagt med virk-
ning for lejeren, inden denne fylder 35 år.
Med § 87, stk. 6, 2. pkt., foreslås det, at for en sådan bolig
skal det fremgå af lejeaftalen, at lejeforholdet ophører ved
udlejerens opsigelse efter § 85, stk. 4. Indholdet af § 85, stk.
4, skal fremgå af lejeaftalen.
Der stilles i den foreslåede bestemmelse krav om, at det ud-
trykkeligt skal fremgå af lejeaftalen vedrørende en bolig i et
tilbud for personer under 35 år, at udlejeren kan opsige leje-
aftalen, når de angivne betingelser herfor er opfyldt, ligesom
indholdet af den under dette punkt foreslåede opsigelsesbe-
stemmelse skal være gengivet i lejeaftalen.
Lejeren kan frit opsige lejeaftalen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
Efter den gældende § 88, stk. 1, i almenlejeloven, er opsigel-
sesvarslet 3 måneder. Bestemmelsen kan ikke fraviges ved
aftale. Efter bestemmelsen beregnes varslet på 3 måneder i
forhold til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen
før en helligdag. Denne del af bestemmelsen kan fraviges
ved aftale.
Det foreslås med bestemmelsen i § 88, stk. 1, 2. pkt., at ved
opsigelse efter § 85, stk. 4, er opsigelsesvarslet 6 måneder.
Baggrunden for forslaget om at indføre et længere opsigel-
sesvarsel for de omhandlede boliger er et ønske om at gøre
fraflytningen af boligen så skånsom som muligt, da mål-
gruppen, det vil sige de personer, som visiteres til en sådan
bolig, generelt set må antages at være mere sårbare over for
ændringer i deres liv, end andre borgere er.
Opsigelse skal på samme vis som efter de gældende regler
ske til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før
en helligdag, medmindre andet er aftalt.
Fraflytter lejeren inden opsigelsesperiodens udløb, skal le-
jeren normalt betale leje perioden ud.
Set i lyset af, at det efter de nu foreslåede bestemmelser ikke
er lejeren selv, men kommunalbestyrelsen, som har ansvaret
for, hvornår lejeren skal fraflytte m.v., vil det i de omhand-
lede tilfælde, hvor den fraflyttede bolig er anvist lejeren ef-
ter almenboliglovens § 54, stk. 4, i praksis være kommunal-
69
bestyrelsen, som bærer risikoen for, at genudlejning af den
fraflyttede bolig kan ske. Skulle det ske, at kommunen anvi-
ser lejeren en anden bolig til indflytning, før opsigelsesvar-
slet er udløbet, eller før der er sket genudlejning, vil lejeren
ikke kunne pålægges at skulle betale leje to steder, men ale-
ne i den bolig, lejeren flytter til. Har kommunen således ikke
anvist en ny lejer til indflytning i umiddelbar forlængelse af
den tidligere lejers fraflytning, må kommunen betale lejen i
det fraflyttede lejemål, indtil en ny lejer overtager lejemålet.
Ønsker kommunen, at lejeren skal fraflytte, inden opsigel-
sesvarslet er udløbet, vil gennemførelse heraf forudsætte, at
der indgås aftale med lejeren herom.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af det gældende § 89, stk. 1, i almenlejeloven,
at udlejerens opsigelse skal være skriftlig, indeholde oplys-
ning om lejerens adgang til at gøre indsigelse samt oplys-
ning om opsigelsesgrunden. Lejeren skal i den forbindelse
have oplyst, inden for hvilken frist indsigelsen skal fremsæt-
tes. Fremgår nogle af disse oplysninger ikke af opsigelsen,
kan det medføre, at opsigelsen er ugyldig.
Efter det gældende § 89, stk. 2, skal lejeren, hvis denne ikke
vil godkende opsigelsen, senest 6 uger efter, at opsigelsen er
kommet frem til lejeren, fremsætte skriftlig indsigelse over
for udlejeren. Udlejeren må da anlægge sag ved boligretten
senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker
at opretholde opsigelsen.
Det fremgår således af bestemmelserne, at lejeren i opsigel-
sen skal oplyses om klageadgang, herunder om hvordan le-
jeren skal reagere, hvis lejeren vil gøre indsigelse mod opsi-
gelsen, samt hvilke frister der gælder, hvis lejeren ønsker at
indbringe sagen for boligretten.
Det foreslås med bestemmelsen i § 89, stk. 2, 3. pkt., at opsi-
ges en lejer af en bolig i et tilbud for personer under 35 år,
jf. almenboliglovens § 5, stk. 6, regnes fristen for lejerens
fremsættelse af skriftlig indsigelse efter 1. pkt. dog først fra
det tidspunkt, hvor lejeren har fået anvist en anden bolig.
Baggrunden for forslaget er, at anvisning af en anden og
passende bolig til lejeren er et så væsentligt element i opsi-
gelsen, at det vurderes hensigtsmæssigt at tage udgangs-
punkt i tidspunktet for anvisningen af den anden bolig, når
den frist, inden for hvilken lejeren skal gøre indsigelse, skal
fastsættes.
Der stilles kun det krav til lejerens indsigelse, at den skal
være skriftlig. Derudover stilles der ikke krav til indsigelsen.
Afgiver lejeren indsigelse for sent, det vil sige efter udløbet
af 6-ugers fristen, medfører det, at lejeren fortaber retten til
at gøre indsigelse. Konstateres det imidlertid efterfølgende,
at udlejerens opsigelse er ugyldig, f.eks. fordi den ikke inde-
holder oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse,
vil opsigelsen ikke kunne gøres gældende over for lejeren.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11. i de almindelige be-
mærkninger.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Til § 7
Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2020.
Det foreslås med stk. 2, at den foreslåede bestemmelse i ser-
vicelovens § 128 a i serviceloven, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 15, træder i kraft den 1. juli 2019. Stk. 2 er
en undtagelse til stk. 1. Baggrunden for forslaget i stk. 2 er,
at den foreslåede bestemmelse i servicelovens § 128 a i dette
lovforslags § 1, nr. 15, bemyndiger børne- og socialministe-
ren til at nedsætte et råd for tryghedsskabende velfærdstek-
nologi, som skal fremsætte en indstilling til, hvilke former
for tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger der
skal kunne anvendes efter de foreslåede regler i servicelo-
vens §§ 128 b og 136 e (dette lovforslags § 1, nr. 15 og 25).
Det foreslås, at børne- og socialministeren på baggrund af
rådets indstilling skal udstede nærmere regler om trygheds-
skabende velfærdsteknologi, jf. lovforslagets § 1, nr. 15. Der
er behov for, at disse nærmere regler træder i kraft samtidig
med dette lovforslag, dvs. den 1. januar 2020. Der er derfor
behov for, at børne- og socialministeren kan nedsætte rådet
for tryghedsskabende velfærdsteknologi samt udstede en
forretningsorden for rådet allerede i sommeren 2019, således
at rådet kan påbegynde sit arbejde.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede §
128 a (lovforslagets § 1, nr. 15).
Det foreslås med stk. 3, at den foreslåede § 108 a, stk. 2-5, i
lov om social service i denne lovs § 1, nr. 1, alene finder an-
vendelse for personer, der tager ophold på et botilbud efter
den foreslåede § 108 a, stk. 1, efter denne lovs ikrafttræden.
Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen kun vil kunne re-
visitere en person efter den foreslåede § 108 a, stk. 4, i ser-
viceloven, hvis personen er flyttet på et botilbud målrettet
unge efter denne lovs ikrafttræden. Derudover indebærer
det, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne revisitere en
person fra et botilbud målrettet unge, hvis ikke botilbuddet
var målrettet unge inden personens indflytning på det pågæl-
dende botilbud.
Forslaget indebærer endvidere, at der kan blive tale om, at
eksisterende botilbud, der målrettes unge under 35 år efter
den foreslåede § 108 a, i en kortere eller længere periode og-
så vil have beboere over 35 år.
Bestemmelsen har til formål at beskytte nuværende botil-
budsbeboere, der kan have taget ophold i deres botilbud med
en forventning om at blive boende i en længere årrække,
mod en uønsket flytning. Baggrunden herfor er, at en flyt-
70
ning uden samtykke betragtes som et betydeligt indgreb i
den enkeltes selvbestemmelsesret, som den politiske aftale
bag lovforslaget ikke giver grundlag for at indføre.
Det foreslås med stk. 4, at de foreslåede regler i lovforsla-
gets § 6, som omfatter ændringer i almenlejeloven, alene
finder anvendelse på lejeaftaler for beboere i almene pleje-
boliger målrettet unge, der indgås efter lovens ikrafttræden.
Dette indebærer, at den foreslåede adgang til at opsige leje-
aftalen, inden lejeren fylder 35 år, alene kan få virkning for
lejeaftaler, som indgås efter denne lovs ikrafttræden. Endvi-
dere vil opsigelsesadgangen kun kunne indskrives i lejekon-
trakter for beboere i plejeboliger, som flytter ind i en pleje-
bolig, som kommunalbestyrelsen inden beboerens indflyt-
ning har truffet beslutning om at målrette unge.
Forslaget indebærer endelig, at det foreslåede opsigelsesvar-
sel på 6 måneder samt kommunalbestyrelsens forpligtelse til
i forbindelse med opsigelse af en lejer i et tilbud målrettet
unge at anvise en anden passende bolig kun gælder for leje-
aftaler om boliger i tilbud målrettet unge, som indgås efter
lovens ikrafttræden.
Formålet med de foreslåede stk. 3 og 4 er at understøtte bor-
gernes retssikkerhed.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi service-
loven, retssikkerhedsloven, tilkøbsloven, almenboligloven
og almenlejeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Til § 8
Det foreslås, at børne- og socialministeren skal fremsætte
forslag om revision af lovforslagets § 1, nr. 2-31, i folke-
tingsåret 2023-24.
Der er med lovforslagets § 1, nr. 2-31, tale om lovforslagets
bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i selv-
bestemmelsesretten.
Baggrunden for den foreslåede revisionsbestemmelse er, at
det fremgår af de politiske aftaler af 31. august 2018 om re-
vision af servicelovens magtanvendelsesregler, at der skal
foretages en evaluering af de nye regler om magtanvendelse
nogle år efter ikrafttrædelsen. Denne evaluering forventes at
føre til en revision af lovforslagets § 1, nr. 2-31.
Bestemmelsen skal særligt ses i sammenhæng med, at det
med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås, at der nedsættes et
råd for tryghedsskabende velfærdsteknologi, som skal frem-
sætte en indstilling til børne- og socialministeren om, hvilke
former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der skal
kunne anvendes efter servicelovens magtanvendelsesregler.
Rådet er en helt ny konstruktion, som alene er oprettet for at
sikre et fagligt input til Børne- og Socialministeriets arbejde
med at fastsætte, hvilke former for tryghedsskabende vel-
færdsteknologier der kan anvendes på baggrund af magtan-
vendelsesreglerne. Derfor er partierne bag lovrevisionen
enige om, at der som led i den aftalte evaluering af de æn-
drede magtanvendelsesregler følges konkret op på, hvorvidt
rådskonstruktionen fungerer hensigtsmæssigt. For at sikre,
at der med afsæt i evalueringen tages stilling til, hvorvidt
der er grundlag for at videreføre rådet, og evt. behov for i
den forbindelse at ændre på rammerne for rådets virke, ind-
føres der en revisionsbestemmelse, som pålægger børne- og
socialministeren at fremsætte forslag om revision af lovfor-
slagets § 1, nr. 2-31, i folketingsåret 2023-24.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6. i de almindelige bemærk-
ninger og til bemærkningerne til den foreslåede § 128 a
(lovforslagets § 1, nr. 15).
71
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
Børne- og Socialministeriet
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af
30. august 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1530 af 18.
december 2018, § 1 i lov nr. 1720 af 27. december 2018 og
§ 13 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
§ 108. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i bofor-
mer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer,
som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almin-
delige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behand-
ling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.
Stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som
ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvaren-
de tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at
den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i
både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.
Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 2 omfatter ret til, at ens
ægtefælle, samlever eller registrerede partner fortsat kan
indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle,
samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstan-
den, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to
personer. Hvis den pågældende person med handicap eller
sindslidelse, jf. stk. 2, dør, har den efterlevende person ret til
at blive boende.
Stk. 4. Har en borger ophold i et tilbud efter stk. 1, kan
kommunalbestyrelsen gøre en afgørelse om visitation til en
særlig plads på psykiatrisk afdeling, jf. § 42 b, stk. 1, i lov
om anvendelse af tvang i psykiatrien, betinget af, at borge-
ren samtykker i opsigelse af borgerens bolig i tilbuddet efter
stk. 1.
Stk. 5. Børne- og socialministeren fastsætter i en bekendt-
gørelse nærmere regler om betingelserne for at få tilbud om
boform efter stk. 2, og i hvilket omfang bestemmelsen i stk.
2 skal finde anvendelse for personer, der optages i et be-
stemt botilbud uden samtykke efter § 129 a.
Stk. 6. Børne- og socialministeren fastsætter i en bekendt-
gørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller
flere kommuner til at modtage personer med bopæl på Færø-
erne og personer med bopæl i Grønland i boformer, der er
omfattet af stk. 1.
Stk. 7. Børne- og socialministeren fastsætter i en bekendt-
gørelse regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i bofor-
mer, der er omfattet af stk. 1, og om pligt for en region eller
en eller flere kommuner til at modtage personer i de bofor-
mer, der er omfattet af stk. 1, når disse personer
1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse,
72
2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en bo-
form for personer med betydelig nedsat psykisk funktions-
evne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for ad-
ministrativ anbringelse, eller
3) som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal an-
bringes i en boform for personer med betydelig nedsat psy-
kisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med
mulighed for administrativ anbringelse.
1. Efter § 108 indsættes:
»§ 108 a. Boformer efter § 108, stk. 1, kan målrettes per-
soner under 35 år med henblik på at understøtte, at beboerne
kan leve et ungdomsliv.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan alene træffe afgørelse
om ophold i en boform som nævnt i stk. 1 for personer
under 35 år. Træffer en kommunalbestyrelse afgørelse om
ophold i en boform som nævnt i stk. 1, skal det fremgå af
boligdokumentet, at personen skal fraflytte tilbuddet inden
det fyldte 35. år.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal, senest 6 måneder før
personen fylder 35 år, varsle personen om flytningen, jf. stk.
2. Det gælder dog ikke, hvis personen tilkendegiver at ville
fraflytte boformen inden det fyldte 35. år.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder før
personens flytning fra et tilbud, jf. stk. 2, træffe afgørelse
om den fremtidige støtte til personen, herunder om ophold i
en boform efter denne lov eller i en anden bolig, der mod-
svarer personens behov, og som står i et rimeligt forhold til
personens betalingsevne. Kommunalbestyrelsens vurdering
af, hvorvidt en ny bolig modsvarer personens behov, skal
baseres på en udredning af personens behov gennemført ved
hjælp af voksenudredningsmetoden eller en lignende meto-
de.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal dække personens rime-
lige udgifter til flytning. Rimelige udgifter til flytning kan
omfatte udgifter til beboerindskud eller depositum og even-
tuelt forudbetalt leje, udgifter til flytning af møbler m.v.
samt udgifter til en sådan indretning af boligen, at den svarer
til indretningen i den fraflyttede bolig.«
2. Overskriften til kapitel 24 affattes således:
Kapitel 24 »Kapitel 24
Magtanvendelse Magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for alle voksne med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne«.
3. Efter § 122 indsættes i kapitel 24 før overskriften før §
124:
»Husorden
§ 123. Lederen af et bo- eller dagtilbud efter denne lov
kan fastsætte en vejledende husorden, der angiver de nær-
mere regler og retningslinjer for ophold på bo- eller dagtil-
buddets fællesarealer.
73
Stk. 2. Beboerne i bo- eller dagtilbuddet og deres pårøren-
de skal inddrages i udarbejdelsen af en husorden efter stk. 1.
Stk. 3. Er der fastsat en husorden, jf. stk. 1, skal personer,
der har taget ophold i bo- eller dagtilbuddet, gøres bekendt
med denne.«
4. Overskriften før § 124 affattes således:
Anvendelsesområde »Formål og anvendelsesområde«.
5. I § 124, stk. 1, ændres »dette afsnit« til: »§§ 124 b-137 d«.
§ 124. Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at
begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-
melsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må
aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. 6. I § 124 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2. Forud for enhver form for magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen foretage,
hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvir-
ken til en nødvendig foranstaltning.
»Stk. 2. Anvendelse af magt og andre indgreb i selvbe-
stemmelsesretten må alene ske for at sikre personens om-
sorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fæl-
lesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre.«
Stk. 3. Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til
det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltnin-
ger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5«.
Stk. 4. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kort-
varigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den
pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke
forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.
Stk. 5. Indgreb efter § 126 kan udføres af ansatte i tilbud,
der drives af regionen eller af de private leverandører, der
efter kommunal visitation yder service over for den pågæl-
dende, jf. § 124 a. Det påhviler kommunalbestyrelsen at vej-
lede private leverandører af service om betingelserne for at
foretage indgreb i medfør af § 126, herunder om kravet om
indberetning, jf. § 136. I tilbud etableret af regionsrådet på-
hviler vejledningsforpligtelsen efter 2. pkt. regionsrådet.
7. § 124, stk. 5, ophæves.
8. Før § 124 a indsættes:
»Målgruppe«.
§ 124 a. Bestemmelserne i §§ 124-137 gælder for perso-
ner med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,
der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk
bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102
eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke
samtykker i en foranstaltning efter §§ 125-129 a. Det er en
forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige doku-
mentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.
9. I § 124 a, 1. pkt., ændres »§§ 124-137« til: »§§ 124 b-135
b«, »samt« ændres til: »eller«, og »§§ 125-129 a« ændres til:
»§§ 124 b-129 a«.
10. Efter § 124 a indsættes før overskriften før § 125:
»Fysisk guidning
§ 124 b. Personalet kan anvende fysisk guidning over for
personer som led i omsorgen, herunder for at sikre tryghed
og trivsel på bo- og dagtilbud. Fysisk guidning kan anvendes
1) af hensyn til personen selv for at sikre dennes tryghed og
værdighed,
74
2) af hensyn til andre i situationer, hvor personens adfærd er
grænseoverskridende eller konfliktskabende, eller
3) i situationer, hvor en beboer på et bo- eller dagtilbud er
gået ind i en anden beboers egen bolig, uden at den anden
beboer ønsker det.
Stk. 2. Fysisk guidning efter stk. 1 må ikke indebære fast-
holdelse.
Stk. 3. Fysisk guidning er ikke magtanvendelse eller et
indgreb i selvbestemmelsesretten. Der skal derfor ikke ske
registrering og indberetning efter § 135 a.
Afværgehjælp
§ 124 c. Personalet kan kortvarigt fastholde eller føre en
person væk fra en situation, når det er nødvendigt for at af-
værge, at vedkommende forårsager væsentlig ødelæggelse
af indbo eller andre værdier.
Fastholdelse m.v.
§ 124 d. Personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre
en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum,
når personen udviser en adfærd, der er til fare for den pågæl-
dende selv eller andre.
Stk. 2. Personer, over for hvem der er foretaget indgreb ef-
ter stk. 1 for at forhindre den pågældende i at forlade boligen
eller et opholdsrum eller føre den pågældende tilbage til bo-
ligen eller et opholdsrum, kan begære indgrebet indbragt for
retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
Stk. 3. Begæring efter stk. 2 kan indgives af en pårørende,
en værge, en fremtidsfuldmægtig eller en anden repræsen-
tant for den person, som foranstaltningen vedrører, når den
person, som foranstaltningen vedrører, ikke selv er i stand til
at indgive begæring.«
11. Overskriften før § 125 affattes således:
Alarmsystemer »Særlige døråbnere«.
§ 125. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at
anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person
i en afgrænset periode, når
12. § 125, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.
1) der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dag-
tilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide personska-
de, og
2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at
afværge denne risiko.
Stk. 2. For personer, hvor den nedsatte funktionsevne, jf. §
124 a, er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse,
der er fremadskridende, kan anvendelse af personlige alarm-
og pejlesystemer iværksættes, medmindre den pågældende
modsætter sig dette. Hvis personen modsætter sig anvendel-
sen af et personligt alarm- eller pejlesystem, kan kommunal-
bestyrelsen træffe afgørelse om anvendelse heraf, jf. stk. 1.
Afgørelsen efter 2. pkt. kan gøres tidsubegrænset.
75
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at
anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere
personer i en afgrænset periode, når
1) der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer
ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller
andre for at lide væsentlig personskade, og
2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet
for at afværge denne risiko og
3) lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt.
Stk. 4. Hvis foranstaltninger efter stk. 3 iværksættes, skal
der af hensyn til beboernes frie færden opsættes en dør-
alarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan betjene den
særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Beboere,
der er omfattet af foranstaltningen efter stk. 3, vil således
alene kunne tilbageholdes, hvis bestemmelsen i § 127
samtidig hermed finder anvendelse.
13. I § 125, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 1«, og i stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 2, 2.
pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 1«, og »§ 127« ændres til: »§§
124 d eller 136 d«.
Fastholdelse m.v. 14. Overskriften før § 126, § 126, § 126 a, overskriften før §
127 og § 127 ophæves.
§ 126. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at
anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller
føre denne til et andet opholdsrum, når
1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig
selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og
2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.
§ 126 a. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis for en
afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk
magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses
for en absolut nødvendighed for at varetage omsorgspligten,
jf. § 82, stk. 1, i personlig hygiejne-situationer. Det skal
samtidig gennem handleplanen, jf. § 136, stk. 2, søges sik-
ret, at magtanvendelse i personlig hygiejne-situationer i
fremtiden kan undgås.
Tilbageholdelse i boligen
§ 127. Under samme betingelser som i § 125, stk. 3, kan
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende fysisk
magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i
at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for
hvilken periode tilbageholdelse i boligen kan anvendes, og
skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstalt-
ning kan anvendes.
§ 128. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at
anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller andet
hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald, når der
er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig selv for
at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte til-
fælde gør det absolut påkrævet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for
hvilken periode de beskyttelsesmidler, som er omfattet af
stk. 1, kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre
indgribende foranstaltning kan anvendes.
15. Efter § 128 indsættes før overskriften før § 129:
76
»Tryghedsskabende velfærdsteknologi
§ 128 a. Børne- og socialministeren nedsætter et råd, som
skal fremsætte en indstilling til børne- og socialministeren
om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi
der kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.
Stk. 2. Børne- og socialministeren fastsætter en forret-
ningsorden for rådet.
Stk. 3. Børne- og socialministeren fastsætter på baggrund
af rådets indstilling efter stk. 1 regler om, hvilke former for
tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter
afsnit VII i denne lov.
§ 128 b. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at
anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for en person i
en afgrænset periode, når der er risiko for personskade, og
forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at af-
værge denne risiko, jf. dog § 136 e.
Låsning og sikring af yderdøre og vinduer
§ 128 c. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at
låse eller på anden vis sikre yderdøre eller vinduer til en be-
boers egen bolig på botilbud i en afgrænset periode, når der
er risiko for, at beboeren vil forlade sin bolig og derved ud-
sætte sig selv eller andre for fare.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke omfatte aflåsning af
døre til botilbuddets indendørs fællesarealer.
Stk. 3. Der skal altid være mindst én uaflåst dør i beboe-
rens egen bolig.«
§ 129. Kommunalbestyrelsen kan, jf. § 131, indstille til
statsforvaltningen at træffe afgørelse om, at en person, der
modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give infor-
meret samtykke hertil, jf. dog stk. 2, skal optages i et be-
stemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført efter
den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for
ældre og personer med handicap, friplejebolig efter lov om
friplejeboliger eller botilbud efter lov om almene boliger
m.v., når
16. I § 129, stk. 1, ændres »stk. 2« til: »§ 136 f«.
1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den
nødvendige hjælp, og
2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig
og
3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af si-
ne handlinger og
4) den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig
personskade og
5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning
Stk. 2. For personer med betydelig og varigt nedsat psy-
kisk funktionsevne, jf. § 124 a, der ikke modsætter sig flyt-
ning, men som mangler evnen til at give informeret samtyk-
ke til en flytning, og hvor den psykiske funktionsnedsættelse
er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er
fremadskridende, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse
om optagelse i et bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrel-
17. § 129, stk. 2, 3 og 6, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
77
sens indstilling tiltrædes af den værge, statsforvaltningen har
beskikket, jf. § 131, når
1) ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet
for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og
2) det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at
være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.
Stk. 3. For personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt,
der omfatter forhold efter stk. 2, og som er sat i kraft, jf. § 7,
stk. 1, i lov om fremtidsfuldmagter, kan kommunalbestyrel-
sens indstilling om flytning efter stk. 2 tiltrædes af fremtids-
fuldmægtigen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde
indstille til statsforvaltningen, at der træffes afgørelse om, at
en person, der er optaget i et botilbud som nævnt i stk. 1, og
som mangler evnen til at give informeret samtykke, kan flyt-
tes til en anden tilsvarende bolig, hvor omsorgen for perso-
nen kan varetages, selv om betingelserne i stk. 1, nr. 1-5, ik-
ke er opfyldt, hvis det skønnes at være i den pågældendes
egen interesse, herunder af hensyn til mulighederne for, at
den pågældende kan bevare tilknytning til sine pårørende.
Stk. 5. Det skal indgå i kommunalbestyrelsens vurdering
efter stk. 1 og 2, hvis en eventuel ægtefælle, samlever eller
anden pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige
hjælp til og opsyn med den pågældende.
18. I § 129, stk. 5, der bliver stk. 3, udgår »og 2«.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 vil
kunne påklages til statsforvaltningen efter reglerne i kapitel
10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Kan kommunalbestyrelsens indstilling ikke tiltræ-
des af den værge, statsforvaltningen har beskikket, jf. § 131,
eller af den fremtidsfuldmægtige, jf. stk. 3, indstiller kom-
munalbestyrelsen til statsforvaltningen at træffe afgørelse
om optagelse eller flytning til et bestemt botilbud efter stk.
2.
§ 130. Som grundlag for kommunalbestyrelsens afgørelser
efter §§ 125, 126 a, 127 og 128 skal der foreligge
19. I § 130 ændres »126 a, 127 og 128« til: »128, 128 b, 128
c, og § 136 a, stk. 3,«, og nr. 1 ophæves.
1) den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte
funktionsevne,
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 1-3.
2) oplysninger om den socialpædagogiske hjælp og pleje ef-
ter kapitel 16, der har været iværksat før den påtænkte afgø-
relse om iværksættelse af foranstaltningerne,
3) oplysninger om den forventede periode, i hvilken foran-
staltningerne vil være nødvendige, og
4) pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de
påtænkte foranstaltninger.
§ 131. Statsforvaltningen træffer afgørelse om optagelse i
særlige botilbud uden samtykke efter § 129 efter indstilling
fra kommunalbestyrelsen. Statsforvaltningens afgørelse skal
træffes senest 2 uger efter modtagelse af kommunalbestyrel-
sens indstilling.
20. I § 131, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, nr. 1, ændres »§ 129« til:
»§ 129 eller § 136 f, stk. 3, 2. pkt.«
Stk. 2. Indstillingen skal indeholde en redegørelse for
1) grundlaget for, at betingelserne i § 129 anses for opfyldt,
2) den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte
funktionsevne,
3) den hjælp og pleje efter kapitel 16, der har været iværksat
eller har været tilbudt den pågældende
78
4) indretningen af den nye bolig og den personlige hjælp,
pleje og støtte m.v., som herefter vil kunne stilles til rådig-
hed, og
5) personens egne samt de pårørendes og den eventuelle
værges bemærkninger til flytningen, herunder hvorvidt de
klageberettigede efter § 134, stk. 3, kan tiltræde kommunal-
bestyrelsens indstilling.
Stk. 3-5. ---
§ 132. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personen
under sagen får bistand fra en advokat til at varetage sine in-
teresser i sager om
21. I § 132, stk. 1, nr. 1, ændres »tilbageholdelse i boligen
m.v. efter § 127« til: »fastholdelse m.v. efter §§ 124 d og
136 d«.
1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 127 mod den pågæl-
dendes vilje eller
2)optagelse i særlige botilbud efter § 129, stk. 1, og § 129 a.
Stk. 2. Myndigheden betaler udgifterne til advokaten, der
modtager salær og godtgørelse for udlæg efter samme reg-
ler, som gælder i de tilfælde, hvor der er meddelt fri proces,
jf. kapitel 31 i retsplejeloven.
22. Overskriften før § 133 affattes således:
Klage til Ankestyrelsen »Klageadgang«.
23. § 133 affattes således:
§ 133. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 125,
126, 126 a, 127, 128 og 137 b og § 137 c, stk. 2, kan ind-
bringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Ȥ 133. Klager over personalets anvendelse af reglerne i
§§ 124 b-124 d, § 136 a, stk. 1, og §§ 136 c-136 e kan ind-
bringes for kommunalbestyrelsen af den person, som foran-
staltningen vedrører.
Stk. 2. Klager over indgreb efter § 126, som udføres af pri-
vate leverandører, ansatte i regionale tilbud eller private le-
verandører i tilbud etableret af regionsrådet, kan indgives ef-
ter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område, jf. stk. 1. Klagen indsendes til
den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens op-
hold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område. Kommunalbestyrelsen
vurderer klagen efter § 66 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område.
Stk. 2. Klager over afgørelser truffet efter § 125, §§
128-128 c, § 136 a, stk. 3, § 137 b og § 137 c, stk. 2, kan
indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område af
den person, som afgørelsen vedrører.
Stk. 3. En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en an-
den repræsentant for den person, som foranstaltningen ve-
drører, kan klage over kommunalbestyrelsens beslutning,
når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand
til at klage.
Stk. 3. En pårørende, en værge, en fremtidsfuldmægtig el-
ler en anden repræsentant for den person, som foranstaltnin-
gen vedrører, kan indbringe en klage efter stk. 1 og 2, når
den person, som foranstaltningen eller afgørelsen vedrører,
ikke selv er i stand til at klage.«
§ 134. Statsforvaltningens afgørelser efter §§ 131 og 131 a
om optagelse i bestemte botilbud efter §§ 129 og 129 a kan
indbringes for Ankestyrelsen, inden 4 uger efter at klageren
har fået meddelelse om afgørelsen.
24. I § 134, stk. 1, ændres »§§ 129 og 129 a« til: »§§ 129,
129 a og § 136 f, stk. 3, 2. pkt.,«.
Stk. 2-4. ---
25. § 135 affattes således:
§ 135. Ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger ef-
ter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kan kla-
geren kræve afgørelsen forelagt retten efter reglerne i rets-
Ȥ 135. Ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger
efter, at klageren har fået meddelelse om Ankestyrelsens af-
gørelse, kan klageren kræve afgørelsen forelagt retten efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, når afgørelsen om-
79
plejelovens kapitel 43 a, når Ankestyrelsens afgørelse om-
handler
handler optagelse i særlige botilbud efter §§ 129, 129 a eller
§ 136 f, stk. 3, 2. pkt.«
1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 127 eller
2) optagelse i særlige botilbud efter §§ 129 og 129 a.
26. Efter § 135 indsættes efter overskriften før § 136:
»§ 135 a. Indgreb efter §§ 124 c-129 a, § 136 a, §§ 136
c-136 d og § 136 f skal registreres af det personale, som har
foretaget indgrebet, og indberettes til personalelederen. Per-
sonalelederen skal sørge for, at alle indberetninger bliver
sendt videre til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret
for tilbuddet til den pågældende person, jf. §§ 9 og 9 b i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område,
og til kommunalbestyrelsen i den kommune, der fører det
driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 148 a i denne lov
eller § 2 i lov om socialtilsyn.
Stk. 2. Har indgrebet fundet sted på et kommunalt eller re-
gionalt tilbud, skal personalelederen endvidere orientere den
kommunale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen.
Stk. 3. Personalelederen skal jævnligt orientere personens
pårørende, fremtidsfuldmægtige, værge eller anden repræ-
sentant om, hvilke indgreb der er foretaget over for perso-
nen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde handleplaner
i overensstemmelse med § 141 for personer, for hvem der
foretages indgreb som nævnt i stk. 1.
Bemyndigelser
§ 135 b. Børne- og socialministeren fastsætter nærmere
regler om iværksættelse af foranstaltninger, registrering, ind-
beretning og udarbejdelse af handleplaner efter bestemmel-
serne i kapitel 24, 24 a og 24 b.
Stk. 2. Børne- og socialministeren fastsætter nærmere reg-
ler om udpegning af advokater, der yder hjælp i sager efter
§§ 124 d, 129, 129 a og 136 d, og om advokaternes medvir-
ken ved sagens behandling, jf. § 132.«
27. Overskriften før § 136 og § 136 ophæves og i stedet ind-
sættes:
Registrering, indberetning og handleplaner »Kapitel 24 a
Magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for personer med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,
som ikke er en konsekvens af demens eller anden
erhvervet og fremadskridende mental svækkelse
Målgruppe
§ 136. Optagelse i botilbud efter §§ 129 og 129 a og en-
hver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse i
forbindelse med foranstaltninger efter §§ 125-128, skal regi-
streres og indberettes af tilbuddet til den kommunalbestyrel-
se, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. §§ 9
§ 136. Bestemmelserne i dette kapitel gælder for personer
med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som
ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende
mental svækkelse, der får personlig og praktisk hjælp eller
socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling
80
og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det socia-
le område, og til kommunalbestyrelsen i den kommune, der
fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 148 a i
denne lov eller § 2 i lov om socialtilsyn. Har den borger,
som indberetningen vedrører, ophold i et regionalt eller et
kommunalt botilbud, skal tilbuddet desuden orientere den
kommunale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen.
efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og
104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter § 136 a.
Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne fagli-
ge dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde handleplaner
i overensstemmelse med § 141 for personer, for hvem der
foretages foranstaltninger som nævnt i stk. 1.
Kortvarig fastholdelse i personlige
hygiejnesituationer
§ 136 a. Personalet kan kortvarigt fastholde en person i
personlige hygiejnesituationer, når dette er nødvendigt for at
sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdighed.
Stk. 2. Personalelederen skal på baggrund af indberetnin-
gen, jf. § 135 a, stk. 1, vurdere, om der er behov for at an-
mode kommunalbestyrelsen om at træffe afgørelse om tilla-
delse til kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituatio-
ner, jf. stk. 3. Er der anvendt kortvarig fastholdelse efter stk.
1 mere end én gang inden for 6 måneder over for den pågæl-
dende person, er personalelederen forpligtet til at anmode
kommunalbestyrelsen om en sådan afgørelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra per-
sonalelederen, jf. stk. 2, træffe en tidsbegrænset afgørelse
om, at personalet kortvarigt kan fastholde en person i per-
sonlige hygiejnesituationer, når dette er nødvendigt for at
sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdighed. Det skal
samtidig gennem handleplanen, jf. § 135 a, stk. 4, søges sik-
ret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i
fremtiden kan undgås.
Kapitel 24 b
Magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for personer med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,
som er en konsekvens af demens eller anden
erhvervet og fremadskridende mental svækkelse
Målgruppe
§ 136 b. Bestemmelserne i dette kapitel gælder for perso-
ner med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,
som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende
mental svækkelse, der får personlig og praktisk hjælp eller
socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling
efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og
104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 136
c-136 f. Det er en forudsætning, at der foreligger den for-
nødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske
funktionsevne.
Kortvarig fastholdelse i personlige
hygiejnesituationer
81
§ 136 c. Personalet kan kortvarigt fastholde en person i
personlige hygiejnesituationer, når dette er nødvendigt for at
sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdighed.
Stk. 2. Det skal gennem handleplanen, jf. § 135 a, stk. 4,
søges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituati-
oner i fremtiden kan undgås.
Fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende
eller meget konfliktskabende adfærd
§ 136 d. Personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre
en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum,
hvis det er nødvendigt for at sikre en eller flere andres tryg-
hed, værdighed og sikkerhed, når personen udviser en ad-
færd, der er meget grænseoverskridende eller meget kon-
fliktskabende i forhold til de øvrige personer på bo- og dag-
tilbuddet, eller i situationer, hvor en beboer på et bo- eller
dagtilbud er gået ind i en anden beboers egen bolig, uden at
den anden beboer ønsker det.
Stk. 2. Personer, over for hvem der er foretaget indgreb ef-
ter stk. 1 for at forhindre den pågældende i at forlade boligen
eller et opholdsrum eller føre den pågældende tilbage til bo-
ligen eller et opholdsrum, kan begære indgrebet indbragt for
retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
Stk. 3. Begæring efter stk. 2 kan indgives af en pårørende,
en værge, en fremtidsfuldmægtig eller en anden repræsen-
tant for den person, som foranstaltningen vedrører, når den
person, som foranstaltningen vedrører, ikke selv er i stand til
at indgive begæring.
Tryghedsskabende velfærdsteknologi
§ 136 e. Personalet kan som led i omsorgen anvende tryg-
hedsskabende velfærdsteknologi for at sikre personens tryg-
hed, værdighed og omsorg, medmindre den pågældende
modsætter sig anvendelsen.
Stk. 2. For personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt,
der omfatter forhold efter stk. 1, og som er sat i kraft, jf. § 7,
stk. 1, i lov om fremtidsfuldmagter, kan fremtidsfuldmægti-
gen modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende vel-
færdsteknologi efter stk. 1. For personer, for hvem der er be-
skikket en værge efter værgemålsloven, som omfatter for-
hold efter stk. 1, kan værgen modsætte sig anvendelsen af
tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1.
Stk. 3. Anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi
er ikke magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelses-
retten, medmindre den pågældende person, dennes fremtids-
fuldmægtige eller dennes værge modsætter sig, jf. stk. 1 og
2. Der skal derfor ikke ske registrering og indberetning efter
§ 135 a.
Stk. 4. Den pågældende person, dennes fremtidsfuldmæg-
tige eller dennes værge skal forud for anvendelsen af tekno-
logierne informeres om brugen af disse.
Stk. 5. Modsætter den pågældende person, dennes frem-
tidsfuldmægtige eller dennes værge sig, kan kommunalbe-
styrelsen træffe afgørelse om anvendelse af tryghedsskaben-
de velfærdsteknologi, jf. § 128 b. Afgørelsen kan gøres tids-
82
ubegrænset. I forbindelse med afgørelsen skal fremtidsfuld-
mægtigen og værgen høres over kommunalbestyrelsens vur-
dering.
Optagelse i særlige botilbud uden samtykke
§ 136 f. For personer, der ikke modsætter sig flytning,
men som mangler evnen til at give informeret samtykke til
en flytning, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om
optagelse i et bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrelsens
indstilling tiltrædes af den værge, Familieretshuset har be-
skikket, jf. § 131, stk. 4, eller tiltrædes af fremtidsfuldmæg-
tigen, for personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, der
omfatter dette forhold, og som er sat i kraft, jf. § 7, stk. 1, i
lov om fremtidsfuldmagter, når
1) ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet
for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og
2) det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at
være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.
Stk. 2. Det skal indgå i kommunalbestyrelsens vurdering
efter stk. 1, hvis en eventuel ægtefælle, samlever eller anden
pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp
til og opsyn med den person, som kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse om efter stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan
påklages til Familieretshuset. Kan kommunalbestyrelsens
indstilling ikke tiltrædes af værgen eller fremtidsfuldmægti-
gen efter stk. 1, indstiller kommunalbestyrelsen til Familier-
etshuset at træffe afgørelse om optagelse eller flytning til et
bestemt botilbud efter stk. 1.
Stk. 4. Modsætter personen sig flytning, vil optagelse i et
særligt botilbud uden samtykke ikke kunne ske efter stk. 1,
men efter § 129, stk. 1.«
Bemyndigelser m.v. 28. Overskriften før § 137 ophæves.
§ 137. Børne- og socialministeren fastsætter i en bekendt-
gørelse regler om iværksættelse af foranstaltninger, registre-
ring, indberetning, godkendelse og udarbejdelse af handle-
planer, jf. §§ 125-131 og 136.
29. § 137 ophæves.
Stk. 2. Børne- og socialministeren fastsætter i en bekendt-
gørelse regler om udpegning af advokater, der yder hjælp i
sager efter §§ 127, 129 og 129 a, og om advokaternes med-
virken ved sagens behandling, jf. § 132.
30. Overskriften før § 137 a affattes således:
»Kapitel 24 c
Regulering af besøgsrestriktioner m.v. Regulering af besøgsrestriktioner m.v.«.
31. Overskriften til kapitel 24 a ophæves og i stedet indsæt-
tes:
Kapitel 24 a »Kapitel 24 d
Fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v Fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v.«
83
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018,
som ændret ved § 8 i lov nr. 1430 af 5. december 2018, § 9 i
lov nr. 1526 af 18. december 2018, § 61 i lov nr. 1705 af 27.
december 2018, § 14 i lov nr. 1711 af 27. december 2018 og
§ 12 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, foretages følgende
ændring:
Domstolsprøvelse
§ 73. Ankestyrelsens afgørelser efter lov om social service
kan i følgende tilfælde indbringes for retten efter de særlige
regler i retsplejelovens kapitel 43 a:
1. § 73, stk. 1, nr. 1, ophæves.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.
1) Tilbageholdelse i boligen efter § 127.
2) Optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter §§ 129
og 129 a.
3) Afgørelser om børn og unge-udvalgets beslutninger efter
reglerne i § 169.
Ankestyrelsens afgørelse skal foreligge inden 8 uger.
Stk. 2. Samtidig med Ankestyrelsens afgørelser i sager ef-
ter stk. 1 skal Ankestyrelsen oplyse om adgangen til at for-
lange, at sagen forelægges for domstolene, og om fristen
herfor.
§ 3
I lov nr. 649 af 8. juni 2017 om tilkøb af socialpædagogisk
ledsagelse under ferie foretages følgende ændringer:
§ 7. Personale, som yder socialpædagogisk ledsagelse ef-
ter denne lov, kan anvende fysisk magt i form af at fastholde
en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når
1. I § 7 indsættes efter »når«: »personen udviser en adfærd,
der er til fare for den pågældende selv eller andre.«, og nr. 1
og 2 ophæves.
1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig
selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og
2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.
§ 8. Personale, som yder socialpædagogisk ledsagelse ef-
ter denne lov, kan undtagelsesvis for en afgrænset periode
anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis
dette må anses for en absolut nødvendighed for at varetage
omsorgspligten i personlig hygiejne-situationer.
2. I § 8 ændres »undtagelsesvis for en afgrænset periode an-
vende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette
må anses for en absolut nødvendighed for at varetage om-
sorgspligten i personlig hygiejne-situationer« til: »kortvarigt
fastholde en person i personlige hygiejnesituationer, når det-
te er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed el-
ler værdighed.«
Økonomi- og Indenrigsministeriet
§ 4
I lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 423 af 30. april 2018, som ændret ved § 9 i
lov nr. 427 af 18. maj 2016, foretages følgende ændring:
§ 1. --- 1. I § 1, stk. 2, nr. 4, litra a, ændres »124-136« til: »123-136
f«.
Stk. 2. ---
1-3) ---
84
4) det sociale område, for så vidt angår kommunalbestyrel-
sens opgaver efter
a) § 10, stk. 4, § 11, stk. 7, §§ 12, 32, 36, 41, 42, 45, 97, 98,
100-104, 107-110, 112-114, 116, 124-136, 141 og 148 a i
lov om social service og
b) § 16, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, for så vidt angår kommunalbestyrelsens
opgaver efter litra a, og
5) ---
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
§ 5
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1116 af 2. oktober 2017, som ændret ved bl.a. § 20 i lov nr.
688 af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 1544 af 19. december 2017
og senest ved lov nr. 1322 af 27. november 2018, foretages
følgende ændringer:
§ 5. Almene ældreboliger er:
1) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offent-
lig støtte efter denne lov er mærket som almene ældreboli-
ger.
2) Kommunale og regionale ældreboliger, som har modtaget
støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og perso-
ner med handicap.
3) Ældreboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et al-
mennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter den
tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.
4) Lette kollektivboliger, der den 31. december 1996 tilhørte
et almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter
tidligere love om boligbyggeri.
5) Ældreboliger, der omdannes til almene ældreboliger i
medfør af § 2, stk. 3.
6) Lette kollektivboliger, der omdannes til almene ældrebo-
liger i medfør af § 2, stk. 4.
7) Almene familieboliger, der i forbindelse med Landsbyg-
gefondens tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 1,
mærkes som almene ældreboliger.
8) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn
om offentlig støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 6 og
7, mærkes som almene ældreboliger.
9) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhu-
se, der erhverves af en almen boligorganisation med henblik
på omdannelse til alment byggeri og udlejning som ældrebo-
liger.
10) Almene familie- og ungdomsboliger, som kommunalbe-
styrelsen og boligorganisationen aftaler fremover skal mær-
kes som almene ældreboliger.
11) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om
byfornyelse og mærket som almene ældreboliger.
12) Boliger etableret af selvejende ældreboliginstitutioner i
henhold til det tidligere kapitel 9 a, jf. lovbekendtgørelse nr.
857 af 8. august 2006.
13) Tidligere institutionspladser i plejehjem og beskyttede
boliger, som omdannes til ustøttede almene plejeboliger ef-
ter § 143 i.
85
14) Friplejeboliger, som transport-, bygnings- og boligmini-
steren efter lov om friplejeboliger godkender afhændet med
henblik på anvendelse som almene ældreboliger.
Stk. 2. Plejeboliger er almene ældreboliger, hvor der til
den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer
med behov for omfattende service og pleje efter lov om so-
cial service.
Stk. 3. Almene ældreboliger kan etableres som bofælles-
skaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med til-
sagnet beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle
eller kollektive bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af
mindst 5 boenheder. Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske
særlige tilfælde godkende, at bofællesskabet består af mindst
3 boenheder.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 7, 8 og 10, finder til-
svarende anvendelse ved ommærkning til almene ældrebo-
ligbofællesskaber.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene æl-
dreboliger fremover anvises som almene ældreboligbofæl-
lesskaber. 1. I § 5 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
Stk. 6. Servicearealer er arealer, der anvendes til omsorgs-
og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selv-
stændig bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til
almene ældreboliger eller ældreboliger, der tilhører en selve-
jende institution, med henblik på overvejende at betjene be-
boerne i disse boliger.
»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at et antal al-
mene plejeboliger, jf. stk. 2, fremover udlejes til personer
under 35 år. Boligerne skal ligge samlet i en bebyggelse og
kunne understøtte, at de pågældende kan leve et ungdoms-
liv.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§ 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligor-
ganisation, skal udlejes til ældre og personer med handicap,
der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbesty-
relsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til andre bolig-
søgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til
den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på
ny søges udlejet til den berettigede personkreds. Kommunal-
bestyrelsen udøver anvisningsretten. Den kommune, som ef-
ter § 115, stk. 3, har givet tilsagn om støtte til ombygning af
et plejehjem beliggende i en anden kommune til almene æl-
dreboliger, udøver anvisningsretten til disse ældreboliger.
Stk. 2. Almene ældreboliger, der er indrettet med henblik
på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, skal af den almene boligorgani-
sation udlejes til denne personkreds. Kommunalbestyrelsen
kan beslutte, at boligerne skal udlejes til den personkreds,
der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., hvis boligerne ikke kan udlejes
til personkredsen, der er nævnt i 1. pkt. Kommunalbestyrel-
sen udøver anvisningsretten, jf. dog § 185 b, stk. 3.
Stk. 3. Almene ældreboliger, der indrettes som bofælles-
skaber, kan ud over den berettigede personkreds, jf. stk. 1 og
2, udlejes til personer, der er i familie med eller har en sær-
lig tilknytning til den berettigede personkreds. Det er dog en
forudsætning, at bofællesskabet i det væsentlige udlejes til
den berettigede personkreds. 2. I § 54 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
Stk. 4. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tids-
punkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kom-
munalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen ga-
ranterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige for-
»Stk. 4. Almene plejeboliger, jf. § 5, stk. 6, skal anvises til
personer under 35 år. Boligorganisationen påser, at lejeren
fraflytter boligen, inden den pågældende fylder 35 år. Opsi-
gelse og anvisning af anden bolig til lejeren skal ske efter §
86
pligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boli-
gen ved fraflytning.
85, stk. 4, og § 86, stk. 8, 1. pkt., i lov om leje af almene
boliger. Kommunalbestyrelsens vurdering af, hvorvidt en ny
bolig modsvarer lejerens behov, skal bl.a. baseres på en ud-
redning af personens behov gennemført ved hjælp af vok-
senudredningsmetoden eller en lignende metode.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 55. Kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisa-
tion kan aftale, at boligorganisationen overtager anvisningen
af de almene ældreboliger, der er omhandlet i § 54, stk. 1.
Stk. 2. Indrettes almene ældreboliger som bofællesskaber,
indgår kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest
samtidig med tilsagnet efter § 115 aftale om, hvorledes an-
visningen skal finde sted.
Stk. 3. Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger,
jf. § 5, stk. 4, fremover skal mærkes som almene ældrebolig-
bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og boligorgani-
sationen senest samtidig med ommærkningen indgå aftale
om, hvorledes anvisningen skal finde sted.
Stk. 4. Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 5, stk. 5, at al-
mene ældreboliger fremover skal anvises som almene ældre-
boligbofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og boligor-
ganisationen senest samtidig med beslutningen indgå aftale
om, hvorledes anvisningen skal finde sted.
Stk. 5. Indrettes almene ældreboliger, herunder almene æl-
dreboliger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne som bofællesskaber, skal kom-
munalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet eller beslut-
ning om ommærkning træffe beslutning om, hvordan anvis-
ningsretten skal finde sted. Forinden kommunalbestyrelsen
træffer beslutning, skal de i medfør af lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område valgte ældreråd el-
ler handicapråd høres.
Stk. 6. Den almene boligorganisation kan udleje ældreboli-
gerne til andre boligsøgende, såfremt de ikke kan udlejes til
den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på
ny søges udlejet til den berettigede personkreds.
Stk. 7. Den almene boligorganisation kan med kommunal-
bestyrelsens godkendelse udleje almene ældreboliger som
almene familieboliger eller som almene ungdomsboliger.
Det er en betingelse, at der ikke generelt er efterspørgsel ef-
ter de pågældende boliger fra den berettigede personkreds.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de pågældende boli-
ger på ny skal udlejes som almene ældreboliger.
Stk. 8. Bestemmelserne i § 54, stk. 4, om kommunens be-
taling af leje og garanti for boligtagerens kontraktmæssige
forpligtelser til at istandsætte boligen ved fraflytning gælder
ikke, hvor det er aftalt efter reglerne i stk. 1, at den almene
boligorganisation overtager anvisningsretten.
3. I § 55, stk. 8, ændres »§ 54, stk. 4« til: »§ 54, stk. 5«.
§ 56. Almene ældreboliger kan efter kommunalbestyrel-
sens eller regionsrådets bestemmelse lejes af kommunen el-
ler regionen og stilles til rådighed for personer, der har brug
for boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Kommunen
eller regionen betaler et beløb, som svarer til lejen for de bo-
liger, der anvendes som aflastningsboliger. Ved lejekontrak-
tens ophør skal boligen afleveres i samme stand som ved
kontraktens indgåelse.
87
4. Efter § 56 indsættes:
Ȥ 56 a. Kommunalbestyrelsen afholder rimelige udgifter
til flytning for borgere, som er opsagt efter § 85, stk. 4, i lov
om leje af almene boliger. Rimelige udgifter til flytning kan
omfatte udgifter til beboerindskud eller depositum og even-
tuelt forudbetalt leje, udgifter til flytning af møbler m.v.
samt udgifter til en sådan indretning af boligen, at den svarer
til indretningen i den fraflyttede bolig. Kommunalbestyrel-
sen kan afholde udgifter som nævnt i 2. pkt., hvis en borger,
som er anvist efter § 54, stk. 4, fraflytter en bolig uden at
være opsagt.«
§ 57. Ledige almene ældreboliger, som ejes af en kommu-
ne, udlejes af kommunen til ældre og personer med handi-
cap, der har særligt behov for sådanne boliger, jf. § 54, stk.
1, 1. pkt. Reglerne i § 54, stk. 1, 2.-4. pkt., samt i § 54, stk. 3
og 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Er ældreboligerne indrettet med henblik på at betje-
ne personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne, jf. § 54, stk. 2, udlejes boligerne af kom-
munen til denne personkreds. Reglerne i § 54, stk. 1, 2. og 3.
pkt., samt i § 54, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
5. I § 57, stk. 2, ændres »§ 54, stk. 3 og 4« til: »§ 54, stk.
3-5«, og i § 57, stk. 3, ændres »§ 54, stk. 4« til: »§ 54, stk.
5«.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til
de boliger, der er nævnt i stk. 2. For boliger nævnt i stk. 2,
som ikke er etableret af beliggenhedskommunen, udøves an-
visningsretten af den kommunalbestyrelse, som i henhold til
en rammeaftale efter § 185 b, stk. 3, har rådighed over den
pågældende bolig. Såfremt boligerne ikke kan udlejes til den
i stk. 2 omhandlede personkreds, kan kommunalbestyrelsen
udleje disse til den i § 54, stk. 1, 1. pkt., nævnte person-
kreds, jf. dog § 185 b, stk. 3. Reglerne i § 54, stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse.
§ 58. Ledige almene ældreboliger, som ejes af en region,
udlejes af regionen til personer med betydelig og varigt ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne. Reglerne i § 54, stk.
2., 2. og 3. pkt., og i § 54, stk. 3 og 4, finder tilsvarende an-
vendelse.
6. I § 58, stk. 1, ændres »§ 54, stk. 3 og 4« til: »§ 54, stk.
3-5«.
7. I § 58 c, 1. pkt., indsættes efter »54,«: »56 a,«.
§ 58 c. Kommunalbestyrelsens afgørelser om anvisning af
ledige boliger i henhold til §§ 54, 57, 58, 58 a, 58 b og 62 a
samt afgørelser om opsigelse efter § 62 a, stk. 4, kan ind-
bringes for Ankestyrelsen. § 57, nr. 1, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område om, hvorvidt Anke-
styrelsen kan behandle sagen, anvendes tilsvarende. Kapitel
10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område finder tilsvarende anvendelse.
8. I § 58 c, 1. pkt., ændres »samt afgørelser om opsigelse ef-
ter § 62 a, stk. 4,« til: », afgørelser om opsigelse efter § 62 a,
stk. 4, og afgørelser om kommunens afholdelse af istandsæt-
telsesudgifter efter § 74 a samt kommunalbestyrelsens afgø-
relse om anvisning til anden bolig efter § 86, stk. 8, 1. pkt., i
lov om leje af almene boliger«.
§ 74. Kommunen kan i stedet for at yde et lån efter § 54,
stk. 3, i lov om individuel boligstøtte yde et beløb til dæk-
ning af det i § 118, stk. 1, nævnte indskud, når en lejer i en
udlejningsejendom, der ombygges til en almen ældrebolig, i
forvejen bebor den ombyggede bolig.
88
Stk. 2. Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i §
118, stk. 1 eller 2, nævnte indskud til
1) beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der nedlæg-
ges eller ombygges til almene ældreboliger, når beboerne
genhuses i almene ældreboliger, og
2) beboere, der visiteres fra plejehjem eller beskyttet bolig
til almene ældreboliger.
Stk. 3. Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i §
118, stk. 1 eller 2, nævnte indskud til
1) beboere i en institution opført efter den tidligere bistands-
lovs § 112, § 92 i den tidligere lov om social service og §
108 i lov om social service, der nedlægges eller ombygges
til regionale almene ældreboliger, når beboerne genhuses i
almene ældreboliger, og
2) beboere, der visiteres fra en institution opført efter den
tidligere bistandslovs § 112, § 92 i den tidligere lov om so-
cial service og § 108 i lov om social service til almene æl-
dreboliger.
Stk. 4. Det i stk. 1, 2 og 3 nævnte beløb udbetales til udle-
jeren. Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet
til kommunen med fradrag af foretagen modregning efter
reglerne i kapitel 9 i lov om leje af almene boliger.
Stk. 5. Staten refunderer kommunens udbetalinger efter
stk. 4, 1. pkt., med to tredjedele. Kommunen indbetaler til
staten de beløb, som modtages efter stk. 4, 2. pkt., dog højst
et beløb svarende til statsrefusionen efter 1. pkt.
Stk. 6. Bestemmelsen i § 73, stk. 1, 1. pkt., finder tilsva-
rende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en
kommune eller en region.
Stk. 7. Bestemmelserne i § 68 og § 73, stk. 1, 1. pkt., fin-
der tilsvarende anvendelse på selvejende almene ungdoms-
og ældreboliger.
9. Efter § 74 indsættes:
Ȥ 74 a. Kommunalbestyrelsen afholder udgifter til
istandsættelsesarbejde i almene plejeboliger, når skader er
forvoldt af en lejer med en psykisk eller fysisk funktions-
nedsættelse eller særlige sociale problemer, der hindrer den
pågældende i at leve op til pligten til at behandle det lejede
forsvarligt, jf. § 78 i lov om leje af almene boliger.«
§ 140. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give
tilsagn om tilskud til:
10. I § 140 stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »§ 5, stk. 6« til: »§ 5,
stk. 7«.
1) Etablering af de i § 5, stk. 6, nævnte servicearealer.
2) Ombygning af de i § 5, stk. 6, nævnte servicearealer, så-
fremt servicearealerne herved bliver væsentlig bedre egnede
til at betjene beboerne.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ydes til kommuner, regio-
ner, selvejende institutioner og almene boligorganisationer.
§ 6
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
228 af 9. marts 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 662
af 8. juni 2016, § 2 i lov nr. 1322 af 27. november 2018 og
senest ved § 36 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foreta-
ges følgende ændringer:
89
§ 4. Bestemmelserne i denne lov kan ikke fraviges ved af-
tale mellem parterne, medmindre dette fremgår af loven.
Stk. 2. Lovens fravigelige bestemmelser finder anvendel-
se, medmindre andet er aftalt mellem lejer og udlejer eller
må anses for indeholdt i lejeaftalen.
Stk. 3. Ved udlejning af en udslusningsbolig, jf. § 63 i lov
om almene boliger m.v., kan bestemmelserne i denne lovs
§§ 39 og 40, kapitel 12, § 79, stk. 2, og §§ 85 og 88, med
kommunalbestyrelsens godkendelse fraviges ved aftale mel-
lem udlejer og lejer. Det kan herunder aftales, at udlejer ef-
ter anmodning fra kommunalbestyrelsen kan opsige lejeren
med virkning fra det tidspunkt, hvor lejeren får stillet en bo-
lig til rådighed i en boform omfattet af serviceloven. Det kan
endvidere aftales, at lejemålet ikke kan forbedres efter lejer-
ens ønske, jf. § 37 b i lov om almene boliger m.v. Det skal
fremgå af lejeaftalen, hvor længe de aftalte fravigelser er
gældende inden for en periode på højst 2 år fra lejeforhol-
dets begyndelse.
Stk. 4. Ved udlejning af en bolig, der har status som start-
bolig, jf. § 101 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., finder
bestemmelserne i denne lovs §§ 39 og 40 og kapitel 12 ikke
anvendelse.
1. I § 4 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Ved udlejning af en bolig i et tilbud for personer
under 35 år, der er anvist lejeren af kommunalbestyrelsen ef-
ter § 54, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., finder bestem-
melserne i denne lovs §§ 39 og 40 og kapitel 12 ikke anven-
delse.«
§ 85. Udlejeren kan opsige lejeaftalen i følgende tilfælde:
1) Når udlejeren dokumenterer, at ejendommen skal nedri-
ves, eller at ombygning af ejendommen medfører, at det le-
jede må fraflyttes.
2) Når lejeren af en bolig siden lejeaftalens indgåelse har
været antaget som funktionær ved ejendommens drift til ar-
bejde, for hvis udførelse det er af væsentlig betydning, at
funktionæren bor i ejendommen, og udlejeren godtgør, at ar-
bejdet ikke har været udført på tilfredsstillende måde. Opsi-
gelse kan kun ske, når lejligheden ved genudlejning skal be-
nyttes af efterfølgeren.
3) Når lejeren har tilsidesat god skik og orden, jf. § 81, stk.
1, nr. 1-8 eller 11, jf. § 82, stk. 2, og forholdet er af en sådan
karakter, at lejerens flytning er påkrævet.
4) Når lejeren har tilsidesat betingelserne i et betinget leje-
forhold, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, og forholdet er af en sådan ka-
rakter, at lejerens flytning er påkrævet.
5) Når vægtige grunde i øvrigt gør det særligt magtpåliggen-
de for udlejeren at blive løst fra lejeforholdet.
Stk. 2. Udlejeren skal opsige en lejeaftale vedrørende en
almen ungdomsbolig, jf. dog stk. 3, såfremt lejeren har fuld-
ført sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boli-
gen er udlejet, ikke længere er til stede. Opsigelse efter op-
hørt uddannelse kan under særlige omstændigheder udsættes
i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes, hvis boligen
ikke umiddelbart kan genudlejes. Udlejeren kan herudover
opsige en lejeaftale vedrørende en almen ungdomsbolig,
90
hvis lejeren ikke har fremsendt nødvendige oplysninger om
studieaktivitet senest 6 uger efter, at udlejer har fremsendt
skriftlig anmodning herom. Ved beregning af fristen ses bort
fra juli og august måned. Udlændinge-, integrations- og bo-
ligministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne
for opsigelse.
Stk. 3. Udlejeren skal opsige en lejeaftale vedrørende en
almen ungdomsbolig, der har status som startbolig, jf. § 101
a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., såfremt de forudsæt-
ninger, hvorunder boligen er udlejet, ikke længere er til ste-
de.
2. I § 85 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Udlejeren skal opsige en lejeaftale vedrørende en
bolig i et tilbud for personer under 35 år, der er anvist lejer-
en af kommunalbestyrelsen efter § 54, stk. 4, i lov om al-
mene boliger m.v., med den virkning, at lejeaftalen udløber,
inden lejeren fylder 35 år. Er udlejeren en anden end kom-
munalbestyrelsen, skal opsigelse efter 1. pkt. ske, når kom-
munalbestyrelsen anmoder herom.«
§ 86. Kan en lejer opsiges efter § 85, stk. 1, nr. 1, skal ud-
lejeren tilbyde lejeren en erstatningsbolig. Udlejer og lejer
kan aftale, om erstatningsboligen skal være permanent, jf.
stk. 2, eller midlertidig, jf. stk. 3. I tilfælde af uenighed træf-
fer udlejer dog beslutning herom.
Stk. 2. Har udlejeren efter stk. 1 besluttet, at genhusningen
skal være permanent, skal udlejeren opsige lejeren. Udleje-
ren skal herefter uden unødigt ophold tilbyde lejeren at leje
en anden bolig i kommunen. Boligen skal være af passende
størrelse, beliggenhed og kvalitet og med passende udstyr.
Boligen har en passende størrelse, når den enten har et væ-
relse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme
værelsesantal som husstandens tidligere bolig. Boligen kan
være beliggende uden for kommunen, hvis lejeren er indfor-
stået hermed. Udlejeren skal samtidig tilbyde at dække lejer-
ens rimelige og dokumenterede flytteudgifter i forbindelse
med flytning til en anden bolig. Udlejeren og kommunalbe-
styrelsen kan aftale, at kommunalbestyrelsen overtager udle-
jerens forpligtelser efter 2. pkt.
Stk. 3. Har udlejer efter stk. 1 besluttet, at genhusningen
skal være midlertidig, skal udlejer uden unødigt ophold til-
byde lejeren, at lejeren midlertidigt kan overtage en anden
bolig. Varer ombygningen i mere end 12 måneder, har lejer-
en dog ret til genhusning efter stk. 2. Hvis lejeren er midler-
tidigt genhuset, og hvis lejemålet ikke bliver beboeligt se-
nest efter 12 måneder, kan lejeren vælge enten at få anvist
den midlertidige erstatningsbolig som permanent erstat-
ningsbolig, at få anvist en anden permanent erstatningsbolig
eller at fortsætte den midlertidige genhusning. Udlejeren og
kommunalbestyrelsen kan aftale, at kommunalbestyrelsen
overtager udlejerens forpligtelser efter 1. pkt.
Stk. 4. Opsiges en lejer efter § 85, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5,
skal udlejeren uden unødigt ophold tilbyde lejeren at leje en
anden bolig i ejendommen, hvis der bliver en anden bolig le-
dig til overtagelse senest 3 måneder efter den flyttedag,
hvortil lejeren er opsagt og boligen skal udlejes. Hvis flere
91
lejere er berettiget til at leje en bolig efter 1. pkt., skal boli-
gen først tilbydes den lejer, der i længst tid har boet i ejen-
dommen.
Stk. 5. Opsiges en lejer efter § 85, stk. 1, nr. 1, skal udleje-
ren samtidig med opsigelsen tilbyde lejeren at leje en bolig
af samme art som den opsagte, hvis der ved ombygning til-
vejebringes boliger.
Stk. 6. Opsiges en lejer efter § 85, stk. 1, nr. 1, som følge
af, at en ejendom ombygges til almene ældreboliger eller al-
mene ungdomsboliger i medfør af lov om almene boliger
m.v., finder stk. 4 og 5 alene anvendelse, hvis lejeren tilhø-
rer den personkreds, som er berettiget til sådanne boliger.
Stk. 7. Opsiges en lejer af en plejebolig, herunder en ustøt-
tet almen plejebolig, som er anvist af kommunen eller amts-
kommunen, kan opsigelse efter § 85, stk. 1, kun ske, når le-
jeren samtidig anvises en anden og passende bolig. 3. I § 86 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
Stk. 8. For blandede lejemål, hvorfra lejeren driver er-
hvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i ejendommen er
af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, finder §
87, stk. 1, 3. pkt., og §§ 88-91 i lov om leje tilsvarende an-
vendelse.
»Stk. 8. Opsigelse efter § 85, stk. 4, kan kun ske, når lejer-
en senest 3 måneder inden opsigelsesvarslets udløb, jf. § 88,
stk. 1, 2. pkt., af kommunalbestyrelsen anvises en anden
passende bolig, der modsvarer lejerens behov. Den anviste
bolig skal være til lejerens rådighed fra det tidspunkt, hvor
lejeaftalen ophører. Anvises lejeren en anden bolig senere
end 3 måneder inden opsigelsesvarslets udløb, udløber leje-
tiden 3 måneder efter, at tilbuddet om en anden bolig er
kommet frem til lejeren. Det skal endvidere fremgå af udle-
jerens opsigelse, at kommunalbestyrelsen tilbyder at afholde
de udgifter, der er forbundet med flytningen, jf. § 56 a i lov
om almene boliger.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
§ 87. Det kan aftales, at en lejeaftale skal være tidsbe-
stemt. Er en lejeaftale tidsbestemt, ophører lejeforholdet
uden opsigelse ved den aftalte lejetids udløb. Den tidsbe-
stemte lejeaftale kan ikke ved opsigelse bringes til ophør i
lejeperioden, medmindre dette er aftalt eller den anden part i
lejeforholdet misligholder lejeaftalen.
Stk. 2. Benytter lejeren med udlejerens vidende det lejede i
mere end 1 måned efter den aftalte lejetids udløb, uden at
udlejeren har opfordret lejeren til at flytte, fortsætter lejefor-
holdet uden tidsbegrænsning.
Stk. 3. Boligretten kan tilsidesætte tidsbegrænsningen,
hvis den ikke må anses for tilstrækkeligt begrundet i udleje-
rens forhold.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse
på en lejeaftale vedrørende en almen ungdomsbolig, der har
status som startbolig, jf. lov om almene boliger m.v. § 101 a,
stk. 1. For en sådan bolig skal udlejeren indgå en tidsbe-
grænset lejeaftale. Lejeaftalen skal udløbe, senest når lejeren
fylder 24 år. Lejeforholdet ophører uden opsigelse ved den
aftalte lejeperiodes udløb. Det kan dog i lejeperioden aftales,
at lejeaftalen fortsætter på uændrede vilkår, dog senest indtil
lejeren fylder 25 år.
Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på en lejeaftale ved-
rørende en almen familiebolig, der har status som inklusi-
onsbolig, jf. § 62 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. For
en sådan bolig skal udlejeren indgå en tidsbegrænset lejeaf-
tale, jf. § 62 a, stk. 3-5, i lov om almene boliger m.v.
4. I § 87 indsættes som stk. 6:
92
»Stk. 6. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på en lejeaftale
vedrørende en bolig i et tilbud for personer under 35 år, jf. §
5, stk. 6, i lov om almene boliger m.v. For en sådan bolig
skal det fremgå af lejeaftalen, at lejeforholdet ophører ved
udlejerens opsigelse efter § 85, stk. 4. Indholdet af § 85, stk.
4, skal fremgå af lejeaftalen.«
5. I § 88, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
§ 88. Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den første hverdag
i en måned, der ikke er dagen før en helligdag. For almene
ungdomsboliger kan dog aftales et opsigelsesvarsel på
mindst 6 uger.
»Ved opsigelse efter § 85, stk. 4, er opsigelsesvarslet 6
måneder.«
2. pkt. bliver herefter 3. pkt.
Stk. 2. Fraflytter lejeren inden opsigelsesperiodens udløb,
skal udlejeren bestræbe sig på at genudleje det lejede. Hvad
udlejeren indvinder eller burde have indvundet ved genud-
lejning, skal fragå i udlejerens krav over for lejeren.
§ 89. Udlejerens opsigelse efter § 85 skal være skriftlig og
indeholde oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigel-
se efter stk. 2. Udlejerens opsigelse skal endvidere indeholde
oplysning om opsigelsesgrunden. Indeholder opsigelsen ikke
disse oplysninger, er den ugyldig. 6. I § 89, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
Stk. 2. Vil lejeren ikke godkende opsigelsen, skal lejeren
senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem til lejeren,
fremsætte skriftlig indsigelse over for udlejeren. Udlejeren
må da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejer-
fristens udløb, hvis udlejeren ønsker at opretholde opsigel-
sen.
»Opsiges en lejer af en bolig i et tilbud for personer under
35 år, jf. § 5, stk. 6, i lov om almene boliger m.v., regnes
fristen for lejerens fremsættelse af skriftlig indsigelse efter
1. pkt. dog først fra det tidspunkt, hvor lejeren har fået anvist
en anden bolig.«
93