Fremsat den 6. februar 2019 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)

Tilhører sager:

Aktører:


    CS557

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/lovforslag/L150/20181_L150_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 6. februar 2019 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af udlændingeloven
    (Nægtelse af udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, gebyr for indgivelse af ansøgning om laissez-passer,
    spærring af dansk udstedt rejselegitimation i Det Centrale Pasregister)
    § 1
    I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2.
    oktober 2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 318 af 25. april
    2018, lov nr. 742 af 8. juni 2018, § 2 i lov nr. 1572 af 18.
    december 2018, og senest ved § 38 i lov nr. 1711 af 27.
    december 2018 foretages følgende ændringer:
    1. § 39, stk. 5, affattes således:
    »Stk. 5. Udstedelse af særlig rejselegitimation til udlæn-
    dinge, der ikke selv kan skaffe sig pas, eller som af andre
    grunde har behov for et sådant dokument, kan, medmindre
    der foreligger særlige omstændigheder, nægtes, jf. dog stk.
    6, i følgende tilfælde:
    1) Ansøgeren flere gange inden for de seneste år har fået
    udstedt ny rejselegitimation i anledning af, at rejselegi-
    timationen er bortkommet.
    2) Udlændingestyrelsen har mistanke om, at ansøgeren i
    ulovlig hensigt har forvansket eller fjernet dele af rejse-
    legitimationen eller deri indeholdte påtegninger eller
    har ladet andre personer forvanske eller fjerne dele af
    rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger.
    3) Udlændingestyrelsen har mistanke om, at ansøgeren
    har stillet eller forsøgt at stille sin rejselegitimation til
    rådighed for tredjemand, eller hvis der er mistanke om,
    at ansøgerens rejselegitimation er blevet benyttet til
    uberettiget indrejse her i landet af en tredjemand.
    4) Ansøgeren ved bevidst urigtige oplysninger eller svig-
    agtig fortielse over for Udlændingestyrelsen uretmæs-
    sigt skaffer sig en rejselegitimation eller bevirker, at en
    for ansøgeren udfærdiget rejselegitimation ikke kom-
    mer til at indeholde ansøgerens billede, rigtige navn,
    fødselsdato eller andre persondata.
    5) Det i øvrigt skønnes nødvendigt af hensyn til den natio-
    nale sikkerhed, den offentlige orden eller statens om-
    dømme.«
    2. § 39, stk. 7 og stk. 8, affattes således:
    »Stk. 7. Nægtes udstedelse af særlig rejselegitimation ef-
    ter stk. 5 eller 6, vil ansøgeren i en periode på 5 år ikke kun-
    ne få udstedt ny rejselegitimation, medmindre der foreligger
    ganske særlige omstændigheder.
    Stk. 8. Udlændingestyrelsen kan spærre en dansk udstedt
    rejselegitimation i Det Centrale Pasregister, hvis
    1) en udlænding er i besiddelse af både dansk udstedt rej-
    selegitimation og nationalt udstedt pas og ikke ønsker
    at deponere den dansk udstedte rejselegitimation eller
    det nationalt udstedte pas hos Udlændingestyrelsen, el-
    ler
    2) der konstateres misbrug eller forsøg på misbrug, jf. stk.
    5 og 6, af en dansk udstedt rejselegitimation.«
    3 I § 44, indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Ved indgivelse af ansøgning om udstedelse af
    laissez-passer af ansøgere, der er fyldt 18 år, betales et gebyr
    på 300 kr.«
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2019.
    Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om
    udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge eller
    ansøgninger om udstedelse af laissez-passer indgivet før lo-
    vens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil
    gældende regler anvendelse.
    § 3
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
    ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
    Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholds-
    vis færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
    Lovforslag nr. L 150 Folketinget 2018-19
    Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2018-10147
    CS000557
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Skærpelse af reglerne om udstedelse af særlig rejselegitimation for udlændinge i Danmark
    2.1. Gældende ret
    2.1.1. Rejsedokumenter for flygtninge og fremmedpas til udlændinge
    2.1.2. Konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling (flygtningekonventio-
    nen)
    2.1.3. Konventionen af 28. september 1954 om statsløse personers retsstilling
    2.2. Ministeriets overvejelser
    2.3. Den foreslåede ændring
    2.3.1. Nægtelse af udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge
    2.3.2. Periode for nægtelse af udstedelse af særlig rejselegitimation
    2.3.3. Spærring af dansk udstedt rejselegitimation
    3. Indførelse af gebyr for indgivelse af ansøgning om laissez-passer
    3.1. Gældende ret
    3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Miljømæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    2
    1. Indledning
    Regeringen har i løbet af de seneste år taget en række initia-
    tiver for at styrke kontrol- og sikkerhedsindsatsen på udlæn-
    dingeområdet.
    Det er vigtigt, at myndighederne er i stand til at kende og
    kontrollere identiteten på de udlændinge, der rejser ind og
    ud af Danmark, eller som allerede opholder sig her i landet.
    Udlændinge her i landet, som gør brug af en falsk identitet,
    eller som har ukendt baggrund, vanskeliggør myndigheder-
    nes varetagelse af en effektiv kontrol på udlændingeområ-
    det.
    Rejsedokument for flygtninge (konventionspas) og frem-
    medpas, som i Danmark udstedes til udlændinge, der ikke
    selv kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov
    for et sådan dokument, er teknisk avancerede og dermed
    vanskelige at forfalske.
    I visse tilfælde får udlændingemyndighederne og politiet
    mistanke om misbrug i form af f.eks. udlån eller salg af
    identitets- eller rejselegitimation med henblik på, at andre
    personer (såkaldte ”look-alikes”) skal benytte dem. I andre
    tilfælde får politiet og udlændingemyndighederne mistanke
    om misbrug, hvis udlændingens rejselegitimation er blevet
    forvansket eller ødelagt på anden måde, f.eks. i den hensigt
    at skjule rejseaktiviteter.
    Regeringen har senest ved lov nr. 122 af 26. februar 2018
    om ændring af udlændingeloven (Øget kontrol på udlændin-
    geområdet) gennemført en række tiltag med henblik på at
    eliminere misbrug af særlig rejselegitimation.
    Lovændringen var en skærpelse af de eksisterende bestem-
    melser om udstedelse af særlig rejselegitimation, som før
    primært blev reguleret i udlændingebekendtgørelsen. For-
    målet med lovforslaget var således at bekæmpe det misbrug
    med rejselegitimation, som kunne skyldes, at det var relativt
    enkelt for udlændinge at få udstedt ny rejselegitimation.
    Det er imidlertid fortsat vanskeligt for myndighederne at be-
    kæmpe dette misbrug af særlig rejselegitimation.
    Dette lovforslag har til formål yderligere at skærpe reglerne
    om udstedelse af særlig rejselegitimation og derved styrke
    kontrolindsatsen på udlændingeområdet ved at skabe hjem-
    mel til at nægte at udstede rejsedokument for flygtninge og
    fremmedpas til udlændinge i tilfælde, hvor der er mistanke
    om eller der konstateres misbrug af rejselegitimationen.
    Endvidere skabes der med forslaget mulighed for at spærre
    et dansk udstedt pas i Det Centrale Pasregister, såfremt der
    konstateres misbrug af rejselegitimationen.
    Endelig lægges der med lovforslaget op til, at der skal indfø-
    res gebyr for indgivelse af ansøgninger om laissez-passer til
    brug for rejser til og fra Danmark.
    2. Skærpelse af reglerne om udstedelse af særlig rejselegiti-
    mation for udlændinge i Danmark
    2.1. Gældende ret
    2.1.1. Rejsedokument for flygtninge og fremmedpas til ud-
    lændinge
    Efter udlændingelovens § 39, stk. 5, kan udstedelse af særlig
    rejselegitimation til udlændinge, der ikke selv kan skaffe sig
    pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant doku-
    ment, medmindre der foreligger særlige omstændigheder,
    nægtes, hvis ansøgeren flere gange inden for de seneste år
    har fået udstedt ny rejselegitimation i anledning af, at rejse-
    legitimationen er bortkommet, eller hvis det skønnes nød-
    vendigt af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige
    orden eller statens omdømme, jf. dog stk. 6.
    Det fremgår af forarbejderne til denne bestemmelse, at der
    med udtrykket »den nationale sikkerhed« forstås især de in-
    teresser, der værnes af straffelovens kapitel 12 (Landsforræ-
    deri og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og
    sikkerhed) og kapitel 13 (Forbrydelser mod statsforfatnin-
    gen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.), jf.
    Folketingstidende 2017-18, A, L 96 som fremsat, side 6 f.
    Videre fremgår det, at der med udtrykket »den offentlige or-
    den« sigtes til andre alvorlige forbrydelser end dem, der er
    omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13, som vil kunne
    true den offentlige orden væsentligt, uden at der herved dog
    er fare for den nationale sikkerhed.
    Det er endvidere præciseret, at hvis det er åbenlyst, at en an-
    søger tidligere har misbrugt eller forsøgt at misbruge en sær-
    lig rejselegitimation til udlændinge, også selv om det kun er
    sket i et enkeltstående tilfælde, vil udstedelse af særlig rejse-
    legitimation til udlændinge kunne nægtes under hensyn til
    den offentlige orden. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor
    ansøgeren indrømmer et tidligere misbrug eller forsøg på
    misbrug, eller hvor dette er blevet opdaget af Udlændinge-
    styrelsen, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 96 som frem-
    sat, side 6 f.
    Med udtrykket »statens omdømme« henvises til situationer,
    hvor det vurderes, at ansøgeren ved sine handlinger i udlan-
    det vil kunne skade Danmarks relationer til andre lande, jf.
    Folketingstidende 2017-18, A, L 96 som fremsat, side 6 f.
    Efter udlændingelovens § 39, stk. 6, kan udstedelse af rejse-
    dokument for flygtninge i medfør af flygtningekonventionen
    af 28. juli 1951 og fremmedpas til statsløse personer i med-
    før af statsløsekonventionen af 28. september 1954 om stats-
    løse personers retsstilling kun nægtes efter stk. 5, hvis tvin-
    gende hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige
    orden tilsiger det.
    Det følger af udlændingelovens § 39, stk. 7, at nægtes udste-
    delse af særlig rejselegitimation efter stk. 5 eller 6 med hen-
    visning til, at ansøgeren flere gange inden for de seneste år
    har fået udstedt ny rejselegitimation i anledning af, at rejse-
    legitimationen er bortkommet, vil ansøgeren i en periode på
    5 år ikke kunne få udstedt ny rejselegitimation, medmindre
    der foreligger ganske særlige omstændigheder.
    3
    Efter udlændingelovens § 39, stk. 8, kan Udlændingestyrel-
    sen spærre en dansk udstedt rejselegitimation i Det Centrale
    Pasregister, såfremt en udlænding er i besiddelse af både
    dansk udstedt rejselegitimation og nationalt udstedt pas og
    ikke ønsker at deponere den dansk udstedte rejselegitimati-
    on eller det nationalt udstedte pas hos Udlændingestyrelsen.
    Efter udlændingelovens § 39, stk. 9, kan Udlændingestyrel-
    sen spærre et dansk udstedt fremmedpas i Det Centrale Pas-
    register, såfremt indehaveren står registreret som udrejst i
    Det Centrale Personregister.
    Efter udlændingelovens § 39, stk. 10, 1. pkt., fastsætter ud-
    lændinge- og integrationsministeren regler om udstedelse af
    særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke kan skaffe
    sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant
    dokument.
    Særlig rejselegitimation til udlændinge kan inddrages efter
    samme regler, som gælder for pas til danske statsborgere, el-
    ler når grundlaget for udstedelsen er bortfaldet.
    Reglerne for udstedelse af rejsedokument for flygtninge og
    fremmedpas fremgår af bekendtgørelse nr. 330 af 24. april
    2018 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebe-
    kendtgørelsen).
    Udlændingestyrelsen udsteder efter udlændingebekendtgø-
    relsens § 7, stk. 1, efter ansøgning rejsedokument for flygt-
    ninge til en udlænding, der har opholdstilladelse efter ud-
    lændingelovens § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1.
    Udlændingestyrelsen udsteder efter udlændingebekendtgø-
    relsens § 7, stk. 2, efter ansøgning fremmedpas til:
    1) en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter ud-
    lændingelovens § 7, stk. 2 eller 3,
    2) en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter ud-
    lændingelovens § 8, stk. 2 eller 3,
    3) en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter ud-
    lændingelovens § 9 c, stk. 3, eller
    4) en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter ud-
    lændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvis én af den pågældendes
    forældre har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7
    eller 8.
    Efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3, udstedes
    fremmedpas efter ansøgning til en udlænding, der ikke er i
    stand til at skaffe sig pas eller anden rejselegitimation, så-
    fremt udlændingen er meddelt:
    1) tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens
    § 11, jf. §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3,
    2) tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens
    § 9 q, stk. 8, jf. § 9 q, stk. 1,
    3) tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt
    ophold efter udlændingelovens §§ 9-9 f eller 9 q,
    4) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,
    5) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, når tilla-
    delsen er meddelt en udlænding, der har indgivet en ansøg-
    ning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
    6) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4, el-
    ler
    7) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e.
    Det er op til udlændingen at dokumentere, at den pågælden-
    de er forhindret i at få udstedt et pas eller anden rejselegiti-
    mation af myndighederne i hjemlandet. En statsløs person er
    ikke omfattet af dette dokumentationskrav, idet en sådan an-
    søgning behandles i medfør af udlændingebekendtgørelsens
    § 7, stk. 4. Fornøden dokumentation vil f.eks. være et skrift-
    ligt afslag på udstedelse af pas eller rejselegitimation fra den
    udstedende myndighed i udlændingens hjemland (statsbor-
    gerskabsland) eller fra det pågældende lands ambassade her
    i landet eller udlandet.
    Efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 4, kan rejsedo-
    kument for flygtninge og fremmedpas efter ansøgning ud-
    stedes til en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 1-3, når
    særlige grunde taler derfor.
    Efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 5, kan udstedel-
    se af særlig rejselegitimation nægtes, hvis ansøgeren flere
    gange inden for de seneste år har fået udstedt ny rejselegiti-
    mation i anledning af, at rejselegitimationen er bortkommet,
    eller hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til den nationale
    sikkerhed, den offentlige orden eller statens omdømme, jf.
    dog stk. 6.
    Efter udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 6, kan rejsedo-
    kument for flygtninge og fremmedpas kun nægtes efter stk.
    5, hvis tvingende hensyn til den nationale sikkerhed eller
    den offentlige orden tilsiger det.
    Udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 3 og 4, finder ikke
    anvendelse på udlændinge, der har ansøgt om opholdstilla-
    delse inden den 1. juli 2002. For disse udlændinge finder be-
    stemmelserne i § 6, stk. 3-5, i bekendtgørelse nr. 181 af 20.
    marts 2001 fortsat anvendelse, jf. udlændingebekendtgørel-
    sens § 48, stk. 9.
    Efter § 6, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 181 af 20. marts 2001
    kan fremmedpas udstedes efter ansøgning til en udlænding,
    der ikke er i stand til at skaffe sig pas eller anden rejselegiti-
    mation, såfremt udlændingen er meddelt:
    1) tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens
    § 9,
    2) tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på varigt op-
    hold efter udlændingelovens § 9,
    4
    3) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
    4) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4,
    når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet en
    ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
    eller
    5) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5
    eller 6.
    Efter § 6, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 181 af 20. marts 2001
    kan rejsedokument for flygtninge og fremmedpas efter an-
    søgning udstedes til en udlænding, der ikke er omfattet af
    stk. 1–3, når særlige grunde taler derfor.
    Gyldighedstiden for rejselegitimation efter § 7, stk. 1–3, for
    en udlænding, der er fyldt 18 år og har tidsbegrænset op-
    holdstilladelse, fastsættes til 10 år, jf. udlændingebekendtgø-
    relsens § 8, stk. 2, 1. pkt., mens gyldighedsperioden for an-
    dre udlændinge, der er fyldt 18 år, fastsættes således, at den
    senest udløber 6 måneder efter opholdstilladelsens udløb, jf.
    § 8, stk. 2, 2. pkt. For udlændinge mellem 2 og 18 år fast-
    sættes gyldighedstiden for rejselegitimation efter § 7, stk.
    1-3, til 5 år, jf. § 8, stk. 2, 3. pkt., og for udlændinge under 2
    år fastsættes gyldighedstiden for rejselegitimation efter § 7,
    stk. 1-3, til 2 år, jf. § 8, stk. 2, 4. pkt. Gyldighedstiden efter
    3. og 4. pkt. fastsættes dog således, at den senest udløber 6
    måneder efter opholdstilladelsens udløb eller for udlændin-
    ge, der ikke er meddelt opholdstilladelse, jf. § 7, stk. 4, såle-
    des, at den senest udløber på det tidspunkt, hvor formålet
    med udstedelsen er tilendebragt. Når særlige grunde taler for
    det, kan der fastsættes kortere gyldighedstid end anført i
    1.-5. pkt.
    Udstedelse efter § 7, stk. 1 og 2, skal betinges af, at udlæn-
    dingens pas eller rejselegitimation fra hjemlandet deponeres
    hos Udlændingestyrelsen. Rejselegitimation udstedt efter §
    7, stk. 2, nr. 4, eller § 7, stk. 3, kan inddrages, hvis udlæn-
    dingen får udstedt nationalitetspas, jf. udlændingebekendt-
    gørelsens § 8, stk. 3.
    Et rejsedokument for flygtninge giver som udgangspunkt
    den pågældende udlænding samme adgang til at rejse som
    danske statsborgere med dansk nationalitetspas. Passet vil
    dog som udgangspunkt ikke være gyldigt for rejser til hjem-
    landet (statsborgerskabslandet) eller de lande, hvor den
    myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at
    udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelo-
    vens § 7, jf. udlændingebekendtgørelsens § 8, stk. 4. Rejse-
    dokument for flygtninge og fremmedpas, der udstedes til
    udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse på grund-
    lag af konventionsstatus eller beskyttelsesstatus, forsynes
    med en påtegning om rejsebegrænsningen. En udlænding,
    der har fået udstedt fremmedpas, skal i forhold til de fleste
    lande ansøge om visum før indrejsen, men har herudover
    samme rejseadgang som udlændinge, der har fået udstedt
    rejsedokument for flygtninge.
    En udlænding med tidsbegrænset opholdstilladelse på
    grundlag af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingel-
    ovens § 7 eller 8 skal ansøge Udlændingestyrelsen om at få
    ophævet rejsebegrænsningen, hvis udlændingen ønsker at
    rejse til hjemlandet eller et andet land omfattet af rejsebe-
    grænsningen. Ansøgningen skal bl.a. indeholde oplysninger
    om formålet med ophævelsen af rejsebegrænsningen, og om
    udlændingen finder at kunne indrejse og opholde sig pro-
    blemfrit i hjemlandet og om baggrunden herfor.
    Det følger endvidere af udlændingebekendtgørelsens § 8,
    stk. 15, at reglerne om udstedelse af pas til danske statsbor-
    gere i øvrigt finder tilsvarende anvendelse.
    Det følger af pasloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af den
    19. januar 2017, § 2, stk. 1, at politiet kan nægte udstedelse
    af pas til en dansk statsborger eller inddrage et allerede ud-
    stedt pas i følgende tilfælde:
    1) når der er rejst sigtelse mod den pågældende for et straf-
    bart forhold, som kan antages at medføre frihedsstraf, og der
    på grund af sagens beskaffenhed eller den sigtedes forhold
    er grund til at antage, at han vil unddrage sig ansvaret ved
    udrejse af landet eller forbliven i udlandet,
    2) når den pågældende er idømt frihedsstraf, som ikke er af-
    sonet, eller er pålagt bødestraf eller konfiskation, som ikke
    er erlagt, eller for hvilken sikkerhed ikke foreligger, og der
    på grund af sagens beskaffenhed eller den sigtedes forhold
    er grund til at antage, at han vil unddrage sig ansvaret ved
    udrejse af landet eller forbliven i udlandet,
    3) når den pågældendes udrejse ville stride imod bestemmel-
    ser i lovgivningen, der har til formål at sikre en persons til-
    stedeværelse her i landet, indtil han har opfyldt ham påhvi-
    lende forpligtelser over for det offentlige eller over for pri-
    vate, eller
    4) når der er grund til at antage, at den pågældende har til
    hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan in-
    debære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre sta-
    ters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige
    orden.
    Det følger endvidere af paslovens § 5, stk. 2, nr. 3, at den,
    som i ulovlig hensigt forvansker eller fjerner dele af et pas
    eller anden rejselegitimation eller deri indeholdte påtegnin-
    ger, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
    2.1.2. Konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstil-
    ling (flygtningekonventionen)
    For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilla-
    delse med konventionsstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk.
    1, skal reglerne om udstedelse af rejselegitimation admini-
    streres i overensstemmelse med artikel 28 i flygtningekon-
    ventionen af 28. juli 1951.
    Efter artikel 28 har de kontraherende stater pligt til at udste-
    de rejsedokument til flygtninge, der er omfattet af konventi-
    onen, og som lovligt bor inden for statens område, til brug
    for rejse uden for statens område, medmindre tvingende
    5
    hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden
    tilsiger andet. Formålet hermed er at forsyne flygtningen
    med rejselegitimation, som kan anvendes i stedet for natio-
    nalitetspas.
    Det fremgår endvidere af artikel 28, at de kontraherende sta-
    ter kan udstede sådant rejsedokument til enhver anden flygt-
    ning inden for deres område, og at staterne navnlig velvilligt
    skal overveje muligheden for at udstede sådant rejsedoku-
    ment til en flygtning inden for deres område, som ikke er i
    stand til at opnå et rejsedokument fra det land, i hvilket de
    lovligt er bosat.
    Herudover følger det af tillægget til flygtningekonventionen,
    at såfremt indehaveren af et rejsedokument for flygtninge
    tager fast ophold i et andet land end det, der har udstedt do-
    kumentet, skal den pågældende, hvis han eller hun på ny øn-
    sker at rejse, ansøge myndighederne i opholdslandet om ud-
    stedelse af nyt rejsedokument. Den myndighed, som udste-
    der det nye rejsedokument, vil skulle inddrage det gamle rej-
    sedokument og tilbagesende det til den udstedende myndig-
    hed.
    2.1.3. Konventionen af 28. september 1954 om statsløse per-
    soners retsstilling (statsløsekonventionen)
    For så vidt angår statsløse personer, der er meddelt opholds-
    tilladelse efter udlændingelovens § 7 eller 8 (asyl), skal reg-
    lerne om udstedelse af rejselegitimation administreres i
    overensstemmelse med artikel 28 i statsløsekonventionen af
    28. september 1954.
    Efter artikel 28 i statsløsekonventionen har de kontraheren-
    de stater pligt til at udstede rejsedokument for flygtninge,
    der er omfattet af konventionen, og som lovligt bor inden
    for statens område, som sætter dem i stand til at rejse uden
    for statens område, medmindre tvingende hensyn til den na-
    tionale sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger andet.
    Det fremgår også af artikel 28, at de kontraherende stater
    kan udstede sådant rejsedokument til enhver anden statsløs
    person inden for deres område, og at staterne navnlig velvil-
    ligt skal overveje muligheden for at udstede sådant rejsedo-
    kument til statsløse personer inden for deres område, som
    ikke er i stand til at opnå et rejsedokument fra det land, i
    hvilket de har lovlig bopæl.
    Herudover følger det af tillægget til statsløsekonventionen,
    at såfremt indehaveren af et rejsedokument bosætter sig i et
    andet land end det, der har udstedt dokumentet, skal den
    statsløse person, hvis han eller hun på ny ønsker at rejse og
    det tidligere udstedte rejsedokumentet ikke længere er gyl-
    digt, ansøge myndighederne i bosættelseslandet om udste-
    delse af nyt rejsedokument. Den myndighed, som udsteder
    det nye rejsedokument, vil skulle inddrage det gamle rejse-
    dokument og tilbagesende det til den udstedende myndig-
    hed.
    2.2. Ministeriets overvejelser
    Der er efter de gældende regler hjemmel til at nægte udste-
    delse af rejselegitimation, hvis ansøgeren flere gange inden
    for de seneste år har fået udstedt ny rejselegitimation i an-
    ledning af, at rejselegitimationen er bortkommet, eller hvis
    det skønnes nødvendigt af hensyn til den nationale sikker-
    hed, den offentlige orden eller statens omdømme.
    Udlændingestyrelsen oplever et ikke uvæsentligt omfang af
    misbrug af rejselegitimation i form af, at en udlændings pas
    fremstår med forvanskede eller fjernede dele, eller at påteg-
    ninger i passet ses fjernet. Eksempler på dette er, at sider er
    blevet revet eller klippet ud, rejsebegrænsninger er fjernet
    eller påskrevet at være annulleret, samt at visastickers og
    rejsestempler ses fjernet.
    Udlændingestyrelsen formoder, at passene i nogle tilfælde
    beskadiges af udlændingen for at skjule, hvor længe udlæn-
    dingen har opholdt sig uden for Danmark, eller for at forsø-
    ge at kunne rejse til hjemlandet på trods af en påført rejsebe-
    grænsning.
    Såfremt et pas er ødelagt på den ovenfor beskrevne måde,
    politianmeldes udlændingen, jf. § 8, stk. 15, i udlændingebe-
    kendtgørelsen, jf. § 5, stk. 2, nr. 3, i lov om pas til danske
    statsborgere, og Udlændingestyrelsen vil vurdere, om ud-
    lændingens opholdstilladelse eventuelt er bortfaldet eller
    muligvis skal inddrages.
    Der er således i dag mulighed for en strafferetlig sanktion i
    de tilfælde, hvor en udlænding bevidst har ødelagt eller be-
    skadiget sin rejselegitimation, men udlændingen har stadig
    mulighed for at få udstedt et nyt fremmedpas eller rejsedo-
    kument for flygtninge.
    Udlændingestyrelsen oplever endvidere i praksis misbrug i
    forbindelse med ansøgning om udstedelse af nyt pas samt
    misbrug af pas, der stadig er gyldige. Styrelsen har bl.a. set
    en stigende tendens til, at udlændinge med opholdstilladelse
    i Danmark angiver at have mistet deres pas, mens de er på
    ferie, og hvor styrelsen på baggrund af sagens oplysninger
    har mistanke om, at passet er blevet sat til salg eller givet til
    et familiemedlem med henblik på, at vedkommende kan
    indrejse ulovligt.
    Styrelsen oplever herudover, at udlændinge forsøger at få
    udstedt pas med en anden persons billede, samt at der er
    skrevet forfalskede forlængelser i pas eller er lavet forfal-
    skede ophævelser af rejsebegrænsninger i pas.
    Det er ministeriets vurdering, at der ikke inden for ramme-
    rne af den nugældende bestemmelse i udlændingelovens §
    39, stk. 5, er mulighed for at nægte udstedelse af særlig rej-
    selegitimation i de ovenfor nævnte tilfælde af misbrug af
    rejselegitimation, som Udlændingestyrelsen oplever i prak-
    sis.
    Dette skal ses i lyset af, at den gældende bestemmelse i ud-
    lændingelovens § 39, stk. 5, fastslår, at udstedelse af rejsele-
    gitimation kan nægtes, hvis det skønnes nødvendigt af hen-
    syn til blandt andet den offentlige orden, hvorefter der ifølge
    6
    forarbejderne sigtes til forbrydelser, som vil kunne true den
    offentlige orden væsentligt, uden at der herved dog er fare
    for den nationale sikkerhed. Det er videre præciseret, at hvis
    det er åbenlyst, at en ansøger tidligere har misbrugt eller for-
    søgt at misbruge en særlig rejselegitimation til udlændinge,
    også selv om det kun er sket i et enkeltstående tilfælde, vil
    udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge endvi-
    dere kunne nægtes under hensyn til den offentlige orden.
    Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor ansøgeren indrømmer
    et tidligere misbrug eller forsøg på misbrug, eller hvor dette
    er blevet opdaget af Udlændingestyrelsen.
    2.3. Den foreslåede ordning
    2.3.1. Nægtelse af udstedelse af særlig rejselegitimation til
    udlændinge
    For at imødegå de under pkt. 2.2 beskrevne former for mis-
    brug med rejselegitimation, som Udlændingestyrelsen ople-
    ver, foreslås det, at hjemlen i udlændingelovens § 39, stk. 5,
    udvides, således at udstedelse af særlig rejselegitimation til
    udlændinge kan nægtes, medmindre der foreligger særlige
    omstændigheder, i følgende tilfælde:
    1) Ansøgeren flere gange inden for de seneste år har fået ud-
    stedt ny rejselegitimation i anledning af, at rejselegitimatio-
    nen er bortkommet.
    2) Ansøgeren i ulovlig hensigt forvansker eller fjerner dele
    af rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger, eller
    har ladet andre personer forvanske eller fjerne dele af rejse-
    legitimationen eller deri indeholdte påtegninger.
    3) Udlændingestyrelsen har mistanke om, at ansøgeren har
    stillet eller forsøgt at stille sin rejselegitimation til rådighed
    for tredjemand, eller hvis der er mistanke om, at ansøgerens
    rejselegitimation er blevet benyttet til uberettiget indrejse
    her i landet af en tredjemand.
    4) Ansøgeren ved bevidst urigtige oplysninger eller svigag-
    tig fortielse over for Udlændingestyrelsen uretmæssigt skaf-
    fer sig en rejselegitimation eller bevirker, at en for ansøge-
    ren udfærdiget rejselegitimation ikke kommer til at indehol-
    de ansøgers billede, rigtige navn, fødselsdato, eller andre
    persondata.
    5) Det i øvrigt skønnes nødvendigt af hensyn til den nationa-
    le sikkerhed, den offentlige orden eller statens omdømme.
    Den foreslåede § 39, stk. 5, nr. 1, er en videreførelse af den
    gældende § 39, stk. 5, og der er således ikke tilsigtet nogen
    ændring af den gældende praksis herfor.
    Med de foreslåede § 39, stk. 5, nr. 2-4, tilsigtes en udvidelse
    af de tilfælde, hvor der af hensyn til den offentlige orden
    kan nægtes udstedelse af særlig rejselegitimation. Nægtelse
    af udstedelse af særlig rejselegitimation af hensyn til den of-
    fentlige orden i øvrigt er omfattet af den foreslåede § 39,
    stk. 5, nr. 5, som også omfatter nægtelse af udstedelse af
    særlig rejselegitimation af hensyn til den nationale sikker-
    hed eller statens omdømme. Der er med den foreslåede § 39,
    stk. 5, nr. 5, tale om en videreførelse af den gældende § 39,
    stk. 5, og der er således ikke tilsigtet nogen ændring af den
    gældende praksis herom.
    Det vil bero på en konkret vurdering af de samlede omstæn-
    digheder i hver enkelt sag, om der foreligger tilstrækkelige
    oplysninger til at danne grundlag for en mistanke om mis-
    brug, der kan begrunde, at udstedelse af rejselegitimation
    kan nægtes.
    I forhold til den foreslåede § 39, stk. 5, nr. 2, tænkes der på
    tilfælde, hvor en tidligere udstedt dansk rejselegitimation er
    blevet ødelagt eller beskadiget, og hvor Udlændingestyrel-
    sen vurderer, at ødelæggelsen kan være udført med den hen-
    sigt at skjule oplysninger om rejseaktiviteter. Med ulovlig
    hensigt forstås f.eks. forsøg på at skjule, hvor udlændingen
    har opholdt sig, f.eks. ved hjemlandrejser eller ved ophold i
    krigszoner, hvor længe udlændingen har opholdt sig uden
    for Danmark, eller rejser til hjemlandet på trods af en påført
    rejsebegrænsning.
    Ødelæggelse og beskadigelse omfatter f.eks. tilfælde, hvor
    sider er blevet revet eller klippet ud, rejsebegrænsninger er
    fjernet eller påskrevet at være annullerede, samt hvor visa-
    stickers og rejsestempler ses fjernet.
    Der vil normalt ikke kunne statueres ulovlig hensigt, hvis en
    eller flere sider i passet er revet ud, og samtlige sider indsen-
    des sammen med passet til styrelsen i hel stand, således at
    det fortsat er muligt at se udlændingens rejseaktiviteter, eller
    hvis skaderne i passet eller bortkomsten i øvrigt stemmer
    overens med udlændingens troværdige forklaring.
    Der kan endvidere være tilfælde, hvor rejselegitimationen i
    øvrigt er forsøgt ændret ved forfalskning, f.eks. hvis der er
    skrevet en forlængelse af rejselegitimationens gyldighed,
    der ikke er foretaget af Udlændingestyrelsen.
    For så vidt angår den foreslåede § 39, stk. 5, nr. 3, tænkes
    der her på tilfælde, hvor der er mistanke om, at rejselegiti-
    mationen er blevet stillet eller forsøgt stillet til rådighed for
    tredjemand, eller hvor rejselegitimationen er blevet givet til
    tredjemand med henblik på, at vedkommende kan indrejse
    ulovligt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor gyldig rejsele-
    gitimation konstateres sat til salg på internettet, eller hvor
    rejselegitimationen er blevet benyttet af en ukendt tredje-
    mand til at indrejse i Schengen-området. Dette vil tillige ef-
    ter omstændighederne være tilfældet, hvis ansøgeren mister
    sit pas under et familiebesøg i udlandet, og et af de besøgte
    familiemedlemmer efterfølgende indrejser og ansøger om
    asyl i Danmark. Det kan indgå som et moment i vurderin-
    gen, om ansøgeren har udvist passivitet i forhold til at for-
    hindre tredjemands misbrug, f.eks. om ansøgeren uden unø-
    digt ophold har meldt sin rejselegitimation bortkommet til
    myndighederne.
    I forhold til den foreslåede § 39, stk. 5, nr. 4, tænkes der her
    på tilfælde, hvor ansøgeren har forsøgt at få udstedt rejsele-
    gitimation med urigtige oplysninger i den hensigt, at tredje-
    7
    mand skal anvende rejselegitimationen, f.eks. en anden per-
    son billede, navn, underskrift, fødselsdato eller anden per-
    sondata.
    Efter den foreslåede bestemmelse vil ny rejselegitimation
    undtagelsesvis kunne udstedes, hvis der foreligger særlige
    omstændigheder. Der er tale om en videreførelse af den gæl-
    dende bestemmelse.
    Således kan særlige omstændigheder begrunde, at der undta-
    gelsesvist alligevel skal udstedes ny rejselegitimation, hvor
    det lægges til grund, at der har været tale om undskyldelige
    omstændigheder og ikke et misbrugstilfælde. Sådanne særli-
    ge omstændigheder, der kan begrunde, at udstedelse af ny
    rejselegitimation ikke nægtes, selv om ansøgeren flere gan-
    ge inden for de seneste år har fået udstedt ny rejselegitimati-
    on som følge af rejselegitimationens bortkomst, kan f.eks.
    foreligge, hvis udlændingen kan godtgøre, at passet er bort-
    kommet ved brand. Det kan også være tilfældet, hvis udlæn-
    dingen har anmeldt, at et rejsedokument for flygtninge eller
    fremmedpas er bortkommet som følge af tyveri, og politiet
    efterfølgende tilvejebringer passet, uden at det i mellemtiden
    er blevet forsøgt misbrugt eller misbrugt af tredjemand.
    Det bemærkes, at der ved den foreslåede bestemmelse i ud-
    lændingelovens § 39, stk. 5, ikke er tilsigtet nogen ændring i
    forhold til muligheden for at påklage Udlændingestyrelsens
    afgørelser om nægtelse af udstedelse af rejsedokument for
    flygtninge og fremmedpas. Udlændingestyrelsens afgørelser
    om rejselegitimation efter den foreslåede bestemmelse kan
    således påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelo-
    vens § 52 b, stk. 1, nr. 15, for så vidt angår afgørelser om
    fremmedpas, og til Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens
    § 53 a, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår afgørelser om nægtelse
    af rejsedokument for flygtninge.
    Efter udlændingelovens 39, stk. 6, kan udstedelse af rejsedo-
    kument for flygtninge i medfør af flygtningekonventionen af
    28. juli 1951 og fremmedpas til statsløse i medfør af stats-
    løsekonventionen af 28. september 1954 om statsløse perso-
    ners retsstilling kun nægtes efter stk. 5, hvis tvingende hen-
    syn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden til-
    siger det.
    Det bemærkes i den forbindelse, at tærsklen for, hvornår
    mistanke om misbrug kan føre til nægtelse af udstedelse af
    rejsedokumenter for flygtninge eller fremmedpas til statslø-
    se personer efter § 39, stk. 6, er højere end nægtelse efter §
    39, stk. 5, idet nægtelse af udstedelse af rejsedokumenter for
    flygtninge eller fremmedpas til statsløse personer efter § 39,
    stk. 6, forudsætter tvingende hensyn til den nationale sikker-
    hed eller den offentlige orden.
    2.3.2. Periode for nægtelse af udstedelse
    Efter den gældende § 39, stk. 7, vil udlændingen i en perio-
    de på 5 år ikke kunne få udstedt ny rejselegitimation, med-
    mindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, hvis
    udstedelse af rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas
    nægtes efter § 39, stk. 5 og 6, med henvisning til, at ansøge-
    ren flere gange inden for de seneste år har fået udstedt ny
    rejselegitimation i anledning af, at rejselegitimationen er
    bortkommet.
    Med den foreslåede bestemmelse vil en udlænding i en peri-
    ode på 5 år ikke kunne få udstedt ny rejselegitimation, med-
    mindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, så-
    fremt udstedelse af rejsedokument for flygtninge eller frem-
    medpas nægtes efter den foreslåede § 39, stk. 5, og stk. 6, jf.
    stk. 5.
    Den foreslåede bestemmelse udvider således den gældende
    5-årige karensperiode til tillige at omfatte de foreslåede nye
    nægtelsestilfælde i § 39, stk. 5.
    Det fremgår af bemærkningerne til den gældende § 39, stk.
    7, at perioden på 5 år, hvor udlændingen ikke kan få udstedt
    ny rejselegitimation, medmindre der foreligger ganske særli-
    ge omstændigheder, regnes fra den dag, hvor afgørelsen om
    nægtelse af udstedelse af rejselegitimation er truffet.
    Det fremgår videre, at en afgørelse om at nægte at udstede et
    rejsedokument for flygtninge eller et fremmedpas kan gribe
    ind i bl.a. den pågældendes ret til respekt for privat- og fa-
    milieliv samt i den pågældendes ret til fri bevægelighed ef-
    ter EU-retten. På denne baggrund følger det af bestemmel-
    sen, at Udlændingestyrelsen under ganske særlige omstæn-
    digheder kan udstede et rejsedokument for flygtninge eller
    et fremmedpas til en udlænding med henblik på at foretage
    en specifik rejse ud af landet.
    Med ganske særlige omstændigheder forstås, at der undta-
    gelsesvist alligevel skal udstedes ny rejselegitimation, som
    udgangspunkt et laissez-passer, til en udlænding med hen-
    blik på at foretage en specifik rejse ud af landet, selv om der
    ikke er forløbet fem år fra tidspunktet for Udlændingestyrel-
    sens afgørelse om nægtelse af rejselegitimation som følge af
    mistanke om misbrug. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der
    opstår dødsfald eller alvorlig sygdom hos et nærtstående fa-
    miliemedlem. Der vil efter omstændighederne også kunne
    gives tilladelse til, at en person foretager en specifik rejse
    som led i sit arbejde, hvis det vil medføre betydelig ulempe
    eller økonomisk tab for den pågældende eller dennes ar-
    bejdsgiver, såfremt rejsen ikke kan gennemføres.
    Det bemærkes i den forbindelse, at rejselegitimation udstedt
    som følge af en sådan ganske særlig omstændighed alene
    skal udstedes for det tidsrum, som er påkrævet af hensyn til
    rejsens varighed, og alene skal være gyldigt for rejse til de
    lande, som udlændingen planlægger at transitere og opholde
    sig i. Rejselegitimationen udstedes mod sædvanlig betaling.
    Rejselegitimationen skal afleveres efter benyttelsen.
    Der vil efter omstændighederne også kunne gives tilladelse
    til, at en person foretager en specifik rejse som led i sit ar-
    bejde, hvis det vil medføre betydelig ulempe eller økono-
    misk tab for den pågældende eller dennes arbejdsgiver, så-
    fremt rejsen ikke kan gennemføres.
    8
    Eksemplerne ovenfor er ikke udtryk for en udtømmende op-
    remsning af tilfælde, hvor konkrete hensyn kan tale med af-
    gørende vægt for at tillade en udlænding at foretage en spe-
    cifik rejse, og hvor det derfor vil være berettiget at udstede e
    ny rejselegitimation til brug for rejsen.
    Der er ikke med nærværende lovforslag tilsigtet nogen æn-
    dring af den ovenfor beskrevne praksis.
    2.3.3. Spærring af dansk udstedt rejselegitimation
    Efter den gældende § 39, stk. 8 i udlændingeloven, kan Ud-
    lændingestyrelsen spærre et udstedt rejsedokument for flygt-
    ninge eller et fremmedpas i Det Centrale Pasregister, så-
    fremt det konstateres, at udlændingen er i besiddelse af både
    et dansk udstedt rejsedokument for flygtninge eller frem-
    medpas og et nationalt udstedt pas, som er udstedt efter, at
    udlændingen er meddelt opholdstilladelse i Danmark, og ud-
    lændingen ikke ønsker at deponere det ene pas hos Udlæn-
    dingestyrelsen.
    Det fremgår af bemærkningerne til den gældende § 39, stk.
    8, at der ved spærring af rejsedokument for flygtninge eller
    fremmedpas i medfør af de foreslåede bestemmelser i ud-
    lændingelovens § 39, stk. 8 og 9, vil ske indberetning til de
    relevante databaser, herunder Schengeninformationssyste-
    met (SIS II) og Interpols database for stjålne, ulovligt hand-
    lede, mistede eller ugyldiggjorte rejsedokumenter. Herved
    sikres, at grænsemyndighederne i såvel Danmark som andre
    lande har mulighed for at standse den pågældende i forbin-
    delse med en eventuel kontrol, der foretages ved ind- og ud-
    rejsekontrol.
    Med den foreslåede § 39, stk. 8, foreslås det, at hjemlen i §
    39, stk. 8, udvides til, at Udlændingestyrelsen får mulighed
    for at spærre en gyldig rejselegitimation, hvis der konstate-
    res misbrug af dette, jf. de foreslåede bestemmelser i § 39,
    stk. 5.
    3. Indførelse af gebyr for indgivelse af ansøgning om lais-
    sez-passer
    3.1. Gældende ret
    Efter udlændingelovens § 39, stk. 10, 1. pkt., fastsætter ud-
    lændinge- og integrationsministeren regler om udstedelse af
    særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke kan skaffe
    sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådan do-
    kument.
    Reglerne for udstedelse af rejsedokument for flygtninge og
    fremmedpas fremgår nærmere af udlændingebekendtgørel-
    sen som nævnt ovenfor under punkt 2.1.1.
    Udstedelse af laissez-passer er ikke i dag nærmere reguleret
    i udlændingeloven eller udlændingebekendtgørelsen, men
    følger af praksis på udlændingeområdet.
    Et laissez-passer er en midlertidig rejselegitimation, som bå-
    de Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Re-
    kruttering og Integration i særlige tilfælde kan udstede til en
    udlænding til brug for indrejse i Danmark eller til udrejse fra
    eller tilbagerejse til Danmark, såfremt den pågældende ikke
    er i besiddelse af et nationalitetspas eller anden gyldig rejse-
    legitimation.
    Laissez-passer er en midlertidig rejselegitimation til en spe-
    cifik rejse for udlændinge, der ikke har anden rejselegitima-
    tion. Det er udlændingens eget ansvar at sikre sig, at et lais-
    sez-passer, udstedt i Danmark, gyldigt kan anvendes som
    rejselegitimation i de lande, som udlændingen vil rejse til.
    Ved udstedelse af et dansk laissez-passer garanterer Dan-
    mark, at indehaveren kan indrejse i Danmark. Det er derfor
    en betingelse, at det er en udlænding, der er meddelt op-
    holdstilladelse, visum eller har lovligt ophold i Danmark.
    Udlændingestyrelsen udsteder laissez-passer i meget be-
    grænset omfang. Det kan f.eks. være ved første indrejse i
    Danmark for et familiesammenført familiemedlem til en
    herboende flygtning eller ud- og tilbagerejse for en herboen-
    de udlænding, hvis nationalitetspas kun kan udstedes eller
    forlænges ved personligt fremmøde på hjemlandets ambas-
    sade i et andet land end Danmark. Endvidere kan der f.eks.
    udstedes laissez-passer i situationer, hvor en ansøger akut
    skal besøge udlandet, f.eks. på grund af dokumenteret kri-
    tisk sygdom eller dødsfald i nærmeste familie.
    Opholder udlændingen sig i udlandet, vil Udlændingestyrel-
    sen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
    tion bemyndige en repræsentation i udlandet til at udstede
    laissez-passer. Udstedelse af laissez-passer kræver, at ud-
    lændingen møder personligt op, således at en dansk repræ-
    sentation eller en repræsentation, som Danmark har indgået
    repræsentationsaftale med, kan foretage den fornødne iden-
    tifikation af den pågældende.
    Opholder udlændingen sig her i landet, kan Udlændingesty-
    relsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
    gration udstede laissez-passer. Udstedelse af laissez-passer
    kræver, at udlændingen møder personligt op, således at sty-
    relserne eller politiet kan foretage den fornødne identifika-
    tion af den pågældende.
    Der kan som udgangspunkt kun bemyndiges et laissez-pas-
    ser til varigheden af den pågældende rejse, som begrunder
    behovet for laissez-passer. Gyldighedsperioden begrænses
    mest muligt, og laissez-passer udstedes som udgangspunkt
    med en varighed på 5 dage, medmindre ganske særlige
    grunde taler for en længere gyldighed.
    Efter endt brug skal laissez-passer’et indsendes til den ud-
    stedende myndighed. Dette skal endvidere angives i bemyn-
    digelsen til repræsentationen eller i forbindelse med udste-
    delsen i styrelserne.
    Er ansøger ikke berettiget til laissez-passer, meddeles afslag
    skriftligt med begrundelse herfor.
    Afslag på udstedelse af laissez-passer kan påklages til Ud-
    lændingenævnet (inden 8 uger efter, at ansøgeren har fået
    9
    meddelelse om afgørelsen), jf. udlændingelovens § 52 b, stk.
    1, nr. 12, og § 52 b, stk. 2, nr. 9, og til Flygtningenævnet, jf.
    § 53 a, stk. 1, nr. 8.
    Udlændingelovens § 44 vedrører betaling for indgivelse af
    ansøgning om og forlængelse af visum, udstedelse af dansk
    rejselegitimation til udlændinge og for genudstedelse af op-
    holdskort.
    Efter udlændingelovens § 44, stk. 2, skal der for udstedelse
    af dansk rejselegitimation til udlændinge og for optagelse af
    digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen betales et gebyr
    svarende til gebyret for udstedelse af danske pas og optagel-
    se af digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen, jf. paslo-
    vens § 4 a og § 4 b.
    3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    Udstedelse af laissez-passer er ikke i dag nærmere reguleret
    i udlændingeloven eller udlændingebekendtgørelsen, men
    følger af praksis på udlændingeområdet.
    Imidlertid er udstedelse af både fremmedpas og rejsedoku-
    ment for flygtninge i dag gebyrbelagt med et ikke-omkost-
    ningsbestemt gebyr, jf. udlændingelovens § 44, stk. 2.
    Udlændingestyrelsen oplever i et ikke uvæsentligt omfang,
    at udlændinge, der har ansøgt om laissez-passer, ikke afhen-
    ter dokumentet efter udstedelse, og at udlændinge ansøger
    om laissez-passer i stedet for at ansøge om et pas, fordi det
    er nemmere og omkostningsfrit. Dette er ikke hensigtsmæs-
    sigt.
    Ministeriet foreslår derfor, at der indføres et ikke-omkost-
    ningsbestemt gebyr for indgivelse af ansøgning om udste-
    delse af laissez-passer.
    Det foreslås således med indførelsen af udlændingelovens §
    44, stk. 4, at der ved indgivelse af ansøgning om udstedelse
    af laissez-passer betales et gebyr på 300 kr.
    Det foreslåede gebyr indføres primært med et adfærdsregu-
    lerende sigte. Gebyret er skønsmæssigt fastsat under hen-
    synstagen til bl.a. prisen på konventions- og fremmedpas,
    som udgør 627 kr. i 2019-niveau for en voksen.
    Børn under 18 år fritages for gebyr.
    4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige og imple-
    menteringskonsekvenser for det offentlige
    Lovforslagets element om hjemmel til at nægte udstedelse af
    rejsedokumenter til flygtninge og fremmedpas til udlændin-
    ge forventes på kort sigt at medføre en række merudgifter
    forbundet med øget administration. På længere sigt forven-
    tes forslaget at være udgiftsneutralt, idet forslaget forventes
    at have en vis adfærdsregulerende effekt. Merudgifterne på
    kort sigt afholdes inden for de eksisterende rammer.
    Forslaget vil således medføre merudgifter til administration
    af gebyropkrævning for indgivelse af ansøgning om laissez-
    passer, der forventes dækket af gebyret for indgivelse af an-
    søgning om laissez-passer. Lovforslagets element om indfø-
    relse af gebyr for indgivelse af ansøgninger om laissez-pas-
    ser til brug for rejser til og fra Danmark forventes samlet set
    at være udgiftsneutralt.
    Lovforslaget medfører implementeringskonsekvenser for det
    offentlige i form af øgede kontrolforanstaltninger i forbin-
    delse med skærpelse af reglerne om udstedelse af særlig rej-
    selegitimation for udlændinge i Danmark.
    Lovforslaget medfører endvidere implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige i form af den foreslåede indførelse
    af gebyr for indgivelse af ansøgning om laissez-passer.
    Den foreslåede indførelse af gebyr for indgivelse af ansøg-
    ning om laissez-passer forventes ikke at have digitalise-
    ringsmæssige konsekvenser.
    Lovforslaget vurderes samlet set at følge principperne for
    digitaliseringsklar lovgivning.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Lovforslaget har ingen økonomisk eller administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget medfører yderligere skærpelse af reglerne om
    udstedelse af særlig rejselegitimation ved at skabe hjemmel
    til at nægte at udstede rejsedokument for flygtninge og
    fremmedpas til udlændinge i tilfælde, hvor der er mistanke
    om eller der konstateres misbrug af rejselegitimationen.
    Endvidere skabes der med forslaget mulighed for at spærre
    et dansk udstedt pas i Det Centrale Pasregister, såfremt der
    konstateres misbrug af rejselegitimationen. Med lovforslaget
    indføres endvidere gebyr for indgivelse af ansøgninger om
    laissez-passer til brug for rejser til og fra Danmark.
    7. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    For så vidt angår lovforslagets pkt. 1 om bekæmpelse af
    misbrug af rejselegitimation, bemærkes det, at det følger af
    artikel 21 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-
    onsmåde (TEUF), at enhver unionsborger har ret til at fær-
    des og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de
    begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktater-
    ne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil.
    Bestemmelsen er, for så vidt angår retten til udrejse fra en
    medlemsstat, nærmere udmøntet i artikel 4 i Europa-Parla-
    mentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres
    og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig
    frit på medlemsstaternes område mv. (opholdsdirektivet).
    10
    Det følger af artikel 4, at uden at dette berører de bestem-
    melser for rejsedokumenter, der gælder ved national grænse-
    kontrol, har alle unionsborgere samt deres familiemedlem-
    mer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, som er i be-
    siddelse af et gyldigt identitetskort eller pas, ret til at forlade
    en medlemsstats område for at rejse til en anden medlems-
    stat.
    Unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til indrejse
    i en medlemsstat er nærmere udmøntet i opholdsdirektivets
    artikel 5, mens retten til ophold i en anden medlemsstat er
    reguleret i direktivets kapitel III og IV. Det følger heraf, at
    unionsborgere og deres familiemedlemmer har ret til at ind-
    rejse og tage ophold i andre medlemsstater i indtil tre måne-
    der.
    Under nærmere betingelser har unionsborgere og deres fa-
    miliemedlemmer ret til at opholde sig i andre medlemsstater
    i mere end tre måneder.
    Medlemsstaterne kan begrænse den frie bevægelighed og
    ophold for en unionsborger eller et familiemedlem uanset
    nationalitet af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed el-
    ler sundhed, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1. Efter
    opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, skal foranstaltninger
    truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed væ-
    re i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og
    kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige ad-
    færd.
    En afgørelse om at nægte at udstede rejsedokument for
    flygtninge eller et fremmedpas udgør et indgreb i retten til
    fri bevægelighed for tredjelandsstatsborgere, som har lovligt
    ophold i Danmark som familiemedlem til en unionsborger,
    og som ønsker at udrejse til en anden medlemsstat, og kan
    derfor kun ske i overensstemmelse med bl.a. betingelserne i
    opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2.
    De i pkt. 2.3. anførte hensyn bag de foreslåede ordninger er
    efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse om-
    fattet af hensynene til offentlig orden og sikkerhed i EU-ret-
    tens forstand. Det er endvidere Udlændinge- og Integrati-
    onsministeriets opfattelse, at de foreslåede ordninger ikke
    går videre end nødvendigt for at varetage disse hensyn.
    Det bemærkes i den forbindelse, at vurderingen af, om en
    persons formodede deltagelse i aktiviteter i udlandet kan in-
    debære eller forøge en fare for statens sikkerhed, en væsent-
    lig trussel mod den offentlige orden, eller skade statens om-
    dømme, vil bero på et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde.
    Det bemærkes i øvrigt, at ordningerne indeholder en række
    undtagelsesmuligheder.
    Herudover giver den foreslåede ordning mulighed for, at
    Udlændingestyrelsen under ganske særlige omstændigheder
    alligevel kan udstede rejselegitimation og give tilladelse til
    at foretage en specifik rejse til en person, som er blevet næg-
    tet
    udstedelse af rejselegitimation, ligesom Udlændingestyrel-
    sen har mulighed for i det konkrete tilfælde at undlade at
    træffe afgørelse om afslag på en ansøgning om rejselegiti-
    mation.
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag er i perioden fra den 3. december
    2018 til den 3. januar 2019 sendt i høring hos følgende myn-
    digheder og organisationer mv.:
    Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesti Nu, Amnesty
    International, Ankestyrelsen, Asylret, Centralorganisationer-
    nes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Bibli-
    oteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejse-
    bureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygt-
    ningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advoka-
    ter, Danske Universiteter, Den Danske Dommerforening,
    Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den
    Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk Institut mod
    Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Race-
    diskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
    styrelsen, Finansrådet, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes
    Forening i Danmark, FOA – Fag og Arbejde, Foreningen af
    fængsels- og arresthuspræster, Foreningen af Socialchefer i
    Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Forenin-
    gen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK
    Danmark, HK/kommunal, Indvandrermedicinsk Klinik,
    Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Insti-
    tut for Menneskerettigheder, Justitia, Kirkernes Integrations-
    tjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Krimi-
    nalforsorgsforeningen, Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes
    Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen),
    Københavns Byret, Landsforeningen Adoption & Samfund,
    Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af
    kvindekrisecentre – LOKK, Mellemfolkeligt Samvirke,
    Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Plums Fond for fred,
    økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest,
    Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre
    Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk For-
    ening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for
    Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Samtlige by-
    retter, SOS mod Racisme, Statsforvaltningen, Sø- og Han-
    delsretten, TABUKA, Tilsynet med Efterretningstjenester-
    ne, Udlændingenævnet, UNHCR Regional Representation
    for Northern Europe, UNICEF Danmark, Work-live-stay
    southern Denmark, Ægteskab uden grænser, Ældresagen,
    Aarhus Erhverv / International Community, 3 F.
    11
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang)
    Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
    angiv omfang)
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen. Lovforslaget forventes samlet set at medfø-
    re ingen eller begrænsede merudgifter for
    det offentlige.
    Implementeringskonsekvenser
    for stat, kommuner og regioner
    Ingen. Lovforslaget medfører implementerings-
    konsekvenser for det offentlige i form af
    den foreslåede indførelse af gebyr for indgi-
    velse af ansøgning om laissez-passer.
    Økonomiske konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen. Ingen.
    Administrative konsekvenser
    for erhvervslivet
    Ingen. Ingen.
    Administrative konsekvenser
    for borgerne
    Ingen. Ingen.
    Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget medfører et indgreb i retten til fri bevægelighed for tredjelandsstatsborge-
    re, som har lovligt ophold i Danmark som familiemedlem til en unionsborger, og som
    ønsker at udrejse til en anden medlemsstat, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2.
    Overimplementering af EU-ret-
    lige minimumsforpligtigelser
    (sæt X)
    Ja Nej
    X
    12
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 39,
    stk. 5, kan udstedelse af særlig rejselegitimation til udlæn-
    dinge, der ikke selv kan skaffe sig pas, eller som af andre
    grunde har behov for et sådant dokument, medmindre der
    foreligger særlige omstændigheder, nægtes, hvis ansøgeren
    flere gange inden for de seneste år har fået udstedt ny rejse-
    legitimation i anledning af, at rejselegitimationen er bort-
    kommet, eller hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til den
    nationale sikkerhed, den offentlige orden eller statens om-
    dømme, jf. dog stk. 6.
    Efter udlændingelovens 39, stk. 6, kan udstedelse af rejsedo-
    kument for flygtninge i medfør af flygtningekonventionen af
    28. juli 1951 og fremmedpas til statsløse i medfør af stats-
    løsekonventionen af 28. september 1954 om statsløse perso-
    ners retsstilling kun nægtes efter stk. 5, hvis tvingende hen-
    syn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden til-
    siger det.
    Med den foreslåede ændring af § 39, stk. 5, udvides den ek-
    sisterende hjemmel, således at udstedelse af særlig rejselegi-
    timation til udlændinge kan nægtes, medmindre der forelig-
    ger særlige omstændigheder, jf. dog stk. 6, i følgende tilfæl-
    de:
    1) Ansøgeren flere gange inden for de seneste år har fået ud-
    stedt ny rejselegitimation i anledning af, at rejselegitimatio-
    nen er bortkommet.
    2) Udlændingestyrelsen har mistanke om, at ansøgeren i
    ulovlig hensigt har forvansket eller fjernet dele af rejselegiti-
    mationen eller deri indeholdte påtegninger eller har ladet an-
    dre personer forvanske eller fjerne dele af rejselegitimatio-
    nen eller deri indeholdte påtegninger.
    3) Udlændingestyrelsen har mistanke om, at ansøgeren har
    stillet eller forsøgt at stille sin rejselegitimation til rådighed
    for tredjemand, eller hvis der er mistanke om, at ansøgerens
    rejselegitimation er blevet benyttet til uberettiget indrejse
    her i landet af en tredjemand.
    4) Ansøgeren ved bevidst urigtige oplysninger eller svigag-
    tig fortielse over for Udlændingestyrelsen uretmæssigt skaf-
    fer sig en rejselegitimation eller bevirker, at en for ansøge-
    ren udfærdiget rejselegitimation ikke kommer til at indehol-
    de ansøgers billede, rigtige navn, fødselsdato eller andre
    persondata.
    5) Det i øvrigt skønnes nødvendigt af hensyn til den nationa-
    le sikkerhed, den offentlige orden eller statens omdømme.
    Den foreslåede § 39, stk. 5, nr. 1, er en videreførelse af den
    gældende § 39, stk. 5, og der er således ikke tilsigtet nogen
    ændring af den gældende praksis herfor.
    Med de foreslåede § 39, stk. 5, nr. 2-4, tilsigtes en udvidelse
    af de tilfælde, hvor der af hensyn til den offentlige orden
    kan nægtes udstedelse af særlig rejselegitimation. Nægtelse
    af udstedelse af særlig rejselegitimation af hensyn til den of-
    fentlige orden i øvrigt er omfattet af den foreslåede § 39,
    stk. 5, nr. 5, som også omfatter nægtelse af udstedelse af
    særlig rejselegitimation af hensyn til den nationale sikker-
    hed eller statens omdømme. Der er med den foreslåede § 39,
    stk. 5, nr. 5, tale om en videreførelse af den gældende § 39,
    stk. 5, og der er således ikke tilsigtet nogen ændring af den
    gældende praksis herom.
    Det vil bero på en konkret vurdering af de samlede omstæn-
    digheder i hver enkelt sag, om der foreligger tilstrækkelige
    oplysninger til at danne grundlag for en mistanke om mis-
    brug, der kan begrunde, at udstedelse af rejselegitimation
    kan nægtes.
    I forhold til den foreslåede § 39, stk. 5, nr. 2, tænkes der på
    tilfælde, hvor en tidligere udstedt dansk rejselegitimation er
    blevet ødelagt eller beskadiget, og hvor Udlændingestyrel-
    sen vurderer, at ødelæggelsen kan være udført med den hen-
    sigt at skjule oplysninger om rejseaktiviteter. Med ulovlig
    hensigt forstås f.eks. forsøg på at skjule, hvor udlændingen
    har opholdt sig, f.eks. ved hjemlandrejser eller ved ophold i
    krigszoner, hvor længe udlændingen har opholdt sig uden
    for Danmark, eller rejser til hjemlandet på trods af en påført
    rejsebegrænsning.
    Ødelæggelse og beskadigelse omfatter f.eks. tilfælde, hvor
    sider er blevet revet eller klippet ud, rejsebegrænsninger er
    fjernet eller påskrevet at være annullerede, samt hvor visa-
    stickers og rejsestempler ses fjernet.
    Der vil normalt ikke kunne statueres ulovlig hensigt, hvis en
    eller flere sider i passet er revet ud, og samtlige sider indsen-
    des sammen med passet til styrelsen i hel stand, således at
    det fortsat er muligt at se udlændingens rejseaktiviteter, eller
    hvis skaderne i passet eller bortkomsten i øvrigt stemmer
    overens med udlændingens troværdige forklaring.
    Der kan endvidere være tilfælde, hvor rejselegitimationen i
    øvrigt er forsøgt ændret ved forfalskning, f.eks. hvis der er
    skrevet en forlængelse af rejselegitimationens gyldighed,
    der ikke er foretaget af Udlændingestyrelsen.
    For så vidt angår den foreslåede § 39, stk. 5, nr. 3, tænkes
    der her på tilfælde, hvor der er mistanke om, at rejselegiti-
    mationen er blevet stillet eller forsøgt stillet til rådighed for
    tredjemand, eller hvor rejselegitimationen er blevet givet til
    tredjemand med henblik på, at vedkommende kan indrejse
    ulovligt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor gyldig rejsele-
    gitimation konstateres sat til salg på internettet, eller hvor
    rejselegitimationen er blevet benyttet af en ukendt tredje-
    mand til at indrejse i Schengen-området. Dette vil tillige ef-
    ter omstændighederne være tilfældet, hvis ansøgeren mister
    sit pas under et familiebesøg i udlandet, og et af de besøgte
    familiemedlemmer efterfølgende indrejser og ansøger om
    asyl i Danmark. Det kan indgå som et moment i vurderin-
    13
    gen, om ansøgeren har udvist passivitet i forhold til at for-
    hindre tredjemands misbrug, f.eks. om ansøgeren uden unø-
    digt ophold har meldt sin rejselegitimation bortkommet til
    myndighederne.
    I forhold til den foreslåede § 39, stk. 5, nr. 4, tænkes der her
    på tilfælde, hvor ansøgeren har forsøgt at få udstedt rejsele-
    gitimation med urigtige oplysninger i den hensigt, at tredje-
    mand skal anvende rejselegitimationen, f.eks. en anden per-
    son billede, navn, underskrift, fødselsdato eller anden per-
    sondata.
    Efter den foreslåede bestemmelse vil ny rejselegitimation
    undtagelsesvis kunne udstedes, hvis der foreligger særlige
    omstændigheder. Der er tale om en videreførelse af den gæl-
    dende bestemmelse.
    Således kan særlige omstændigheder begrunde, at der undta-
    gelsesvist alligevel skal udstedes ny rejselegitimation, hvor
    det lægges til grund, at der har været tale om undskyldelige
    omstændigheder og ikke et misbrugstilfælde. Sådanne særli-
    ge omstændigheder, der kan begrunde, at udstedelse af ny
    rejselegitimation ikke nægtes, selv om ansøgeren flere gan-
    ge inden for de seneste år har fået udstedt ny rejselegitimati-
    on som følge af rejselegitimationens bortkomst, kan f.eks.
    foreligge, hvis udlændingen kan godtgøre, at passet er bort-
    kommet ved brand. Det kan også være tilfældet, hvis udlæn-
    dingen har anmeldt, at et rejsedokument for flygtninge eller
    fremmedpas er bortkommet som følge af tyveri, og politiet
    efterfølgende tilvejebringer passet, uden at det i mellemtiden
    er blevet forsøgt misbrugt eller misbrugt af tredjemand.
    Til nr. 2
    Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 39,
    stk. 7, kan ansøgeren i en periode på 5 år ikke få udstedt ny
    rejselegitimation, medmindre der foreligger ganske særlige
    omstændigheder, såfremt udstedelse af særlig rejselegitima-
    tion nægtes efter stk. 5 eller 6, med henvisning til, at ansø-
    geren flere gange inden for de seneste år har fået udstedt ny
    rejselegitimation i anledning af, at rejselegitimationen er
    bortkommet.
    Med den foreslåede ændring af § 39, stk. 7, kan en ansøger i
    en periode på 5 år ikke få udstedt ny rejselegitimation, med-
    mindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, så-
    fremt udstedelse af særlig rejselegitimation nægtes efter stk.
    5 eller 6.
    Dette betyder, at den 5-årige karensperiode udvides til at
    omfatte alle nægtelsestilfældene i den foreslåede § 39, stk.
    5.
    Med ganske særlige omstændigheder forstås, at der undta-
    gelsesvist alligevel skal udstedes ny rejselegitimation, som
    udgangspunkt et laissez-passer, til en udlænding med hen-
    blik på at foretage en specifik rejse ud af landet, selv om der
    ikke er forløbet fem år fra tidspunktet for Udlændingestyrel-
    sens afgørelse om nægtelse af rejselegitimation som følge af
    mistanke om misbrug. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der
    opstår dødsfald eller alvorlig sygdom hos et nærtstående fa-
    miliemedlem. Der vil efter omstændighederne også kunne
    gives tilladelse til, at en person foretager en specifik rejse
    som led i sit arbejde, hvis det vil medføre betydelig ulempe
    eller økonomisk tab for den pågældende eller dennes ar-
    bejdsgiver, såfremt rejsen ikke kan gennemføres.
    Det bemærkes i den forbindelse, at rejselegitimation udstedt
    som følge af en sådan ganske særlig omstændighed alene
    skal udstedes for det tidsrum, som er påkrævet af hensyn til
    rejsens varighed, og alene skal være gyldigt for rejse til de
    lande, som udlændingen planlægger at transitere og opholde
    sig i. Rejselegitimationen udstedes mod sædvanlig betaling.
    Rejselegitimationen skal afleveres efter benyttelsen.
    Der vil efter omstændighederne også kunne gives tilladelse
    til, at en person foretager en specifik rejse som led i sit ar-
    bejde, hvis det vil medføre betydelig ulempe eller økono-
    misk tab for den pågældende eller dennes arbejdsgiver, så-
    fremt rejsen ikke kan gennemføres.
    Eksemplerne ovenfor er ikke udtryk for en udtømmende op-
    remsning af tilfælde, hvor konkrete hensyn kan tale med af-
    gørende vægt for at tillade en udlænding at foretage en spe-
    cifik rejse, og hvor det derfor vil være berettiget at udstede
    ny rejselegitimation til brug for rejsen.
    Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 39,
    stk. 8, kan Udlændingestyrelsen spærre en dansk udstedt rej-
    selegitimation i Det Centrale Pasregister, såfremt en udlæn-
    ding er i besiddelse af både dansk udstedt rejselegitimation
    og nationalt udstedt pas og ikke ønsker at deponere den
    dansk udstedte rejselegitimation eller det nationalt udstedte
    pas hos styrelsen.
    Med den foreslåede ændring af § 39, stk. 8, udvides den ek-
    sisterende hjemmel, således, at Udlændingestyrelsen endvi-
    dere kan spærre et dansk udstedt rejselegitimation i Det
    Centrale Pasregister, såfremt der konstateres misbrug eller
    forsøg på misbrug, jf. stk. 5 og 6, af en dansk udstedt rejse-
    legitimation.
    Dette kunne f.eks. være, hvis et dansk udstedt rejsedoku-
    ment konstateres sat til salg på internettet.
    Efter gældende praksis, skal der ved spærring af et dansk
    udstedt rejselegitimation i Det centrale Pasregister endvidere
    ske indberetning til de relevante databaser, herunder Schen-
    geninformationssystemet (SIS II) og Interpols database for
    stjålne, ulovligt handlede, mistede eller ugyldiggjorte rejse-
    dokumenter. Herved sikres, at grænsemyndighederne i såvel
    Danmark som andre lande har mulighed for at standse den
    pågældende i forbindelse med en eventuel kontrol, der fore-
    tages ved ind- og udrejsekontrol.
    Til nr. 3
    En ansøgning om indgivelse af laissez-passer er ikke i dag
    gebyrbelagt.
    14
    Det foreslås med indførelsen af udlændingelovens § 44, stk.
    4, at der ved indgivelse af ansøgning om udstedelse af lais-
    sez-passer betales et gebyr på 300 kr.
    Børn under 18 år fritages for gebyr.
    Til § 2
    Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juni 2019.
    Det foreslås i stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på an-
    søgninger om udstedelse af særlig rejselegitimation til ud-
    lændinge eller ansøgninger om udstedelse af laissez-passer
    indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger
    finder de hidtil gældende regler anvendelse.
    Til § 3
    Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
    kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færø-
    erne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis
    færøske og grønlandske forhold tilsiger.
    15
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. okto-
    ber 2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 318 af 25. april 2018,
    lov nr. 742 af 8. juni 2018, § 2 i lov nr. 1572 af 18. decem-
    ber 2018, og senest ved § 38 i lov nr. 1711 af 27. december
    2018, foretages følgende ændringer:
    § 39. ---
    Stk. 2-4. ---
    Stk. 5. Udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændin-
    ge, der ikke selv kan skaffe sig pas, eller som af andre grun-
    de har behov for et sådant dokument, kan, medmindre der
    foreligger særlige omstændigheder, nægtes, hvis ansøgeren
    flere gange inden for de seneste år har fået udstedt ny rejse-
    legitimation, i anledning af at rejselegitimationen er bort-
    kommet, eller hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til den
    nationale sikkerhed, den offentlige orden eller statens om-
    dømme, jf. dog stk. 6.
    1. § 39, stk. 5, affattes således:
    »Stk. 5. Udstedelse af særlig rejselegitimation til udlæn-
    dinge, der ikke selv kan skaffe sig pas, eller som af andre
    grunde har behov for et sådant dokument, kan, medmindre
    der foreligger særlige omstændigheder, nægtes, jf. dog stk.
    6, i følgende tilfælde:
    1) Ansøgeren flere gange inden for de seneste år har fået
    udstedt ny rejselegitimation i anledning af, at rejselegitimati-
    onen er bortkommet.
    2) Udlændingestyrelsen har mistanke om, at ansøgeren i
    ulovlig hensigt har forvansket eller fjernet dele af rejselegiti-
    mationen eller deri indeholdte påtegninger, eller har ladet
    andre personer forvanske eller fjerne dele af rejselegitimati-
    onen eller deri indeholdte påtegninger.
    3) Udlændingestyrelsen har mistanke om, at ansøgeren har
    stillet eller forsøgt at stille sin rejselegitimation til rådighed
    for tredjemand, eller hvis der er mistanke om, at ansøgerens
    rejselegitimation er blevet benyttet til uberettiget indrejse
    her i landet af en tredjemand.
    4) Ansøgeren ved bevidst urigtige oplysninger eller svig-
    agtig fortielse over for Udlændingestyrelsen uretmæssigt
    skaffer sig en rejselegitimation eller bevirker, at en for ansø-
    geren udfærdiget rejselegitimation ikke kommer til at inde-
    holde ansøgers billede, rigtige navn, fødselsdato, eller andre
    persondata.
    5) Det i øvrigt skønnes nødvendigt af hensyn til den natio-
    nale sikkerhed, den offentlige orden eller statens omdøm-
    me.«
    Stk. 6. ---
    2. § 39, stk.7, affattes således:
    Stk. 7. Nægtes udstedelse af særlig rejselegitimation efter
    stk. 5 eller 6, med henvisning til at ansøgeren flere gange
    inden for de seneste år har fået udstedt ny rejselegitimation,
    i anledning af, at rejselegitimationen er bortkommet, vil ud-
    lændingen i en periode på fem år ikke kunne få udstedt ny
    rejselegitimation, medmindre der foreligger ganske særlige
    omstændigheder.
    »Stk. 7. Nægtes udstedelse af særlig rejselegitimation efter
    stk. 5, eller stk. 6, vil ansøgeren i en periode på 5 år ikke
    kunne få udstedt ny rejselegitimation, medmindre der fore-
    ligger ganske særlige omstændigheder.«
    § 39, stk. 8, affattes således:
    16
    Stk. 8. Udlændingestyrelsen kan spærre dansk udstedt rej-
    selegitimation i Det Centrale Pasregister, såfremt udlændin-
    gen er i besiddelse af både dansk udstedt rejselegitimation
    og nationalt udstedt pas og ikke ønsker at deponere det ene
    pas hos styrelsen. Afgørelse efter 1. pkt. kan ikke påklages.
    »Stk. 8. Udlændingestyrelsen kan spærre dansk udstedt rej-
    selegitimation i Det Centrale Pasregister, hvis
    1) en udlænding er i besiddelse af både dansk udstedt rejse-
    legitimation og nationalt udstedt pas og ikke ønsker at depo-
    nere den dansk udstedte rejselegitimation eller det nationalt
    udstedte pas hos Udlændingestyrelsen, eller
    2) der konstateres misbrug eller forsøg på misbrug, jf. stk. 5
    og 6, af en dansk udstedt rejselegitimation.«
    Stk. 9-10. ---
    § 44. --- 3. I § 44 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
    Stk. 2-3. --- »Stk. 4. Ved indgivelse af ansøgning om udstedelse af lais-
    sez-passer af ansøgere, der er fyldt 18 år, betales et gebyr på
    300 kr.«
    § 2
    »Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2019.
    Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om ud-
    stedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge eller an-
    søgninger om udstedelse af laissez-passer indgivet før lo-
    vens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil
    gældende regler anvendelse.«
    § 3
    »Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
    kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færø-
    erne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis
    færøske eller grønlandske forhold tilsiger.«
    17