Skriftlig fremsættelse (6. februar 2019)

Tilhører sager:

Aktører:


    CS558

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l152/20181_l152_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (6. februar 2019)
    Udlændinge- og Integrationsministeren (Inger Støjberg):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
    (Skærpelser som følge af kriminalisering af psykisk vold)
    (Lovforslag nr. L 152)
    Lovforslaget hænger sammen med et lovforslag om kri-
    minalisering af psykisk vold, som justitsministeren har
    fremsat den 9. januar 2019.
    Med en selvstændig bestemmelse i straffeloven, der kri-
    minaliserer psykisk vold, afspejles det, at psykisk vold kan
    være lige så alvorlig og skadelig som fysisk vold, og at udø-
    velse af psykisk vold er lige så strafværdigt som udøvelse af
    vold i øvrigt.
    Udlændingeloven indeholder forskellige regler om kon-
    sekvenserne af kriminalitet for udlændinges ret til ophold i
    Danmark. Derfor giver justitsministerens forslag om en ny
    bestemmelse om psykisk vold i straffelovens § 243 anled-
    ning til en række ændringer af udlændingeloven.
    Med lovforslaget foreslås det således at skærpe reglerne
    om udvisning, således at udlændinge, der idømmes ubetin-
    get frihedsstraf for overtrædelse af den nye bestemmelse om
    psykisk vold, som foreslås indsat i straffelovens § 243, kan
    udvises uanset varigheden af deres ophold her i landet. Ud-
    lændinge, der ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere
    end de sidste 5 år, vil også kunne udvises, hvis de idømmes
    en betinget frihedsstraf. Udlændinge, der ikke har haft lov-
    ligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måne-
    der, vil kunne udvises, hvis de idømmes en bøde for over-
    trædelse af den nye foreslåede bestemmelse.
    Det foreslås herudover, at vandelskravet i forbindelse
    med muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladel-
    se skærpes, således at en udlænding fremover vil være ude-
    lukket fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den
    pågældende idømmes ubetinget straf af mindst 60 dages
    fængsel for overtrædelse af den nye bestemmelse om psy-
    kisk vold, som foreslås indsat i straffelovens § 243.
    Endvidere foreslås det, at visse herboende udlændinge,
    der idømmes straf af mindst 60 dages fængsel for overtræ-
    delse af den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens §
    243, som udgangspunkt ikke kan opnå ægtefællesammenfø-
    ring.
    Endelig foreslås det, at den foreslåede nye bestemmelse i
    straffelovens § 243 omfattes af reglerne om en 10-årig ka-
    rensperiode, der gælder ved ansøgninger om familiesam-
    menføring og au pair-ophold, når den herboende er idømt
    frihedsstraf.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 152 Folketinget 2018-19
    Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2018-18728
    CS000558