Fremsat den 6. februar 2019 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)

Fremsat den 6. februar 2019 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)
Forslag
til
Lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Efter denne lov kan der ydes erstatning for umiddel-
bare skader, der er indtrådt her i landet, forårsaget af terror-
handlinger ved brug af nukleare, biologiske, kemiske eller
radioaktive våben (NBCR-terror).
Stk. 2. Erstatning kan ydes for skader på følgende, jf. dog
stk. 4:
1) Bygninger, jord og løsøre.
2) Jernbanekøretøjer.
3) Motorkøretøjer.
4) Skibe.
Stk. 3. Erstatning kan desuden ydes for driftstab på byg-
ninger og løsøre.
Stk. 4. Erstatning i henhold til stk. 2 kan kun ydes, hvis
der er tegnet en forsikring i et skadesforsikringsselskab om-
fattet af § 5, der dækker i tilfælde af brand på ejendommen
eller genstanden.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
betingelser for erstatning.
§ 2. Erstatning kan ydes til den, der er ejer eller panthaver
eller på en anden måde er indehaver af en anden rettighed,
eller til den, der bærer risikoen for genstanden, og som lider
tab ved, at den forringes eller går til grunde. Det samme
gælder for et forsikringsselskab, der udbetaler erstatning i
henhold til en aftale, der dækker de skader, der er omfattet
af § 1.
Kapitel 2
Finansiering og tilbagebetaling
§ 3. Udbetalinger efter loven samt de medfølgende admi-
nistrationsomkostninger finansieres ved et statsligt genud-
lån. Der kan optages genudlån inden for en samlet ramme på
13,4 mia. kr. (2010-niveau). Genudlånsrammen reguleres ef-
ter personskattelovens § 20.
Stk. 2. Overstiger værdien af de samlede erstatningsberet-
tigede skader i forbindelse med et NBCR-terrorangreb gen-
udlånsrammen, har de erstatningsberettigede alene krav på
en forholdsmæssig udbetaling.
Stk. 3. Træk på det statslige genudlån skal tilbagebetales
med en forrentning svarende til den til enhver tid fastsatte
officielle diskonto. Renten tilskrives ved hvert kalenderårs
udløb. Genudlånet tilbagebetales via efterfølgende opkræv-
ninger af en årlig afgift pålagt forsikringspolicer omfattet af
ordningen.
Stk. 4. Afgiften opkræves af skadesforsikringsselskaberne
og udgør et tillæg til forsikringspræmien på 5 pct. pr. police
på forsikringer mod brand tegnet for ejendomme og gen-
stande omfattet af § 1. Afgiften opkræves sammen med den
første præmie i kalenderåret efter udbetalingen. Overstiger
afgiftsindbetalingerne i et år det tilbagebetalingskrav, der
udestår efter træk på det statslige genudlån, tilbagebetales
beløbet forholdsmæssigt til de omfattede forsikringstagere.
Stk. 5. Skifter en forsikringstager skadesforsikringssel-
skab, og kan vedkommende godtgøre over for det nye sel-
skab, at afgiften for året er betalt til det tidligere selskab for
en genstand omfattet af § 1, opkræver det nye selskab ikke
afgift efter stk. 4.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan beslutte, at satsen efter stk.
4 midlertidigt nedsættes, hvis særlige forhold tilsiger det.
§ 4. Omkostningerne ved ordningens administration, her-
under betaling for ekstern bistand og skadesforsikringssel-
skabernes opgavevaretagelse, afholdes inden for den ramme,
der er fastsat i § 3.
Kapitel 3
Forsikringsselskabernes pligter
§ 5. Følgende forsikringsselskaber har pligt til at udføre
opgaver omfattet af § 3, stk. 4 og 5, og §§ 6-11 og:
1) Direkte tegnende skadesforsikringsselskaber, der har
fået tilladelse af Finanstilsynet til at drive forsikrings-
virksomhed, og som tegner forsikringer for de genstan-
de, der er nævnt i § 1.
Lovforslag nr. L 159 Folketinget 2018-19
Erhvervsmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 560-0096
CQ000821
2) Filialer beliggende i Danmark af direkte tegnende ska-
desforsikringsselskaber med hjemsted i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, og som er anmeldt til at tegne forsikringer i Dan-
mark for de genstande, der nævnes i § 1.
3) Direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med
hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, der er anmeldt til at teg-
ne forsikringer i Danmark via grænseoverskridende tje-
nesteydelsesvirksomhed for de genstande, der nævnes i
§ 1.
§ 6. Skadesforsikringsselskabet foretager taksation af den
anmeldte skade forårsaget af NBCR-terror. Taksatorrappor-
ten sendes til forsikringstageren senest 30 arbejdsdage efter,
at taksator har det fornødne grundlag for at foretage taksati-
onen. Forsikringstageren kan afgive bemærkninger til ska-
desforsikringsselskabet indtil 14 dage efter modtagelsen af
taksatorrapporten.
Stk. 2. Skadesforsikringsselskabet skal træffe afgørelse
senest 30 arbejdsdage efter, at alle de nødvendige oplysnin-
ger til brug for udarbejdelsen af den endelige taksatorrapport
foreligger.
Stk. 3. Terrorforsikringsrådet kan i særlige tilfælde dis-
pensere fra fristerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
for skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling, herunder
brug af fælles it-systemer m.v.
§ 7. Et skadesforsikringsselskab, der tilbyder tegning af
dækning i henhold til § 1, kan efter aftale varetage et andet
skadesforsikringsselskabs opgaver i henhold til denne lov.
Aftaler om opgavevaretagelse på vegne af andre skadesfor-
sikringsselskaber skal godkendes af Terrorforsikringsrådet,
inden skadesforsikringsselskabet påbegynder opgavevareta-
gelsen i henhold til aftalen.
§ 8. Skadesforsikringsselskabet anviser erstatninger til
udbetaling via Terrorforsikringsrådet.
Stk. 2. Principperne i §§ 39, 57 og 58 i lov om forsik-
ringsaftaler finder tilsvarende anvendelse for skadesforsik-
ringsselskabernes afgørelser i sager om NBCR-terror.
§ 9. Skadesforsikringsselskaberne skal efter hvert kvartal
og senest den 15. i den følgende måned anmelde størrelsen
af forfaldne afgiftsbeløb fordelt på de i § 1, stk. 2, nævnte
forsikringskategorier til Terrorforsikringsrådet. Anmeldel-
sen skal være underskrevet af selskabets ansvarlige ledelse.
Stk. 2. Det forfaldne afgiftsbeløb pr. kvartal omfatter de
afgifter, der forfalder til betaling i det pågældende kvartal.
Afgifter, der afskrives som uerholdelige, fradrages i afgifts-
beløbet i det kvartal, hvor afskrivningen af præmieindtægt
inkl. afgift finder sted.
§ 10. Et skadesforsikringsselskabs forfaldne afgiftsbeløb
for et kvartal skal indbetales til Terrorforsikringsrådet inden
udgangen af den følgende måned.
Stk. 2. Betaler et skadesforsikringsselskab ikke afgiftsbe-
løbet rettidigt, skal skadesforsikringsselskabet betale 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra sidste rettidi-
ge indbetalingsdag, dog mindst 20 kr.
§ 11. Forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvalt-
ningen finder anvendelse på skadesforsikringsselskabernes
behandling af skader efter denne lov.
Kapitel 4
Terrorforsikringsrådet
§ 12. Erhvervsministeren udpeger Terrorforsikringsrådet
bestående af 1 formand og 3 medlemmer samt suppleanter
for disse.
Stk. 2. Rådet sammensættes af:
1) En formand og en suppleant fra Erhvervsministeriet.
2) Et medlem og en suppleant fra Finansministeriet.
3) Et medlem og en suppleant fra Finanstilsynet.
4) Et medlem og en suppleant efter indstilling fra forsik-
ringsbranchen.
Stk. 3. Formanden og medlemmerne samt disses sup-
pleanter udnævnes for en 4-årig periode og kan genudpeges.
Fratræder et medlem inden periodens udløb, vil der ske ud-
nævnelse af et nyt medlem for en periode kortere end 4 år.
Stk. 4. Terrorforsikringsrådet kan efter behov anvende
ekstern bistand.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for
Terrorforsikringsrådets arbejde.
Stk. 6. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
sekretariatsfunktionen for Terrorforsikringsrådet, herunder
betaling for sekretariatets arbejde og for ekstern bistand.
§ 13. Terrorforsikringsrådet aflægger regnskab for år,
hvor der har været foretaget udbetalinger fra ordningen, el-
ler hvor skadesforsikringsselskaberne har opkrævet bidrag
til ordningen.
Stk. 2. Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor
og indsendes til erhvervsministeren.
Stk. 3. Erhvervsministeren har adgang til Terrorforsik-
ringsrådets regnskabsmateriale, herunder revisionsprotokol-
later m.v.
Kapitel 5
Terrorforsikringsrådets kompetencer
§ 14. Terrorforsikringsrådet træffer afgørelse om, hvor-
vidt der er indtruffet en NBCR-terrorhandling.
§ 15. Terrorforsikringsrådet kan beslutte at udbetale er-
statninger eller foretage acontoudbetalinger, hvis Terrorfor-
sikringsrådet vurderer, at summen af erstatninger, der skal
udbetales i forbindelse med en NBCR-terrorhandling, kan
rummes inden for det tilbageværende mulige træk på den
statslige genudlånsfacilitet, selvom Terrorforsikringsrådet
ikke har modtaget endelige opgørelser fra samtlige beretti-
gede.
Stk. 2. Terrorforsikringstrådet kan beslutte at foretage
acontoudbetalinger af de forholdsmæssige erstatninger, jf. §
3, stk. 2, hvis Terrorforsikringsrådet vurderer, at summen af
2
erstatninger, der skal udbetales i forbindelse med et NBCR-
terrorangreb, ikke kan rummes inden for det tilbageværende
mulige træk på genudlånsfaciliteten, selvom Terrorforsik-
ringsrådet ikke har modtaget endelige opgørelser fra samtli-
ge erstatningsberettigede.
Stk. 3. Terrorforsikringsrådet retter henvendelse til er-
hvervsministeren, hvis Terrorforsikringsrådet vurderer, at
der er sandsynlighed for, at summen af erstatninger, der skal
udbetales efter denne lov, vil overstige genudlånsfacilitetens
maksimum.
§ 16. Terrorforsikringsrådet fastsætter efter forhandling
med forsikringsbranchen regler om Terrorforsikringsrådets
betaling for skadesforsikringsselskabernes behandling og
taksation af NBCR-terrorskader.
§ 17. Terrorforsikringsrådet fører tilsyn med skadesfor-
sikringsselskabernes behandling af NBCR-terrorskader. Ter-
rorforsikringsrådet kan af de skadesforsikringsselskaber, der
er omfattet af loven, forlange alle oplysninger udleveret,
som skønnes nødvendige for at sikre, at lovens regler og
regler udstedt i medfør af loven overholdes.
Stk. 2. Terrorforsikringsrådet kan meddele de påbud, som
anses for nødvendige for skadesforsikringsselskabernes
overholdelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven.
Terrorforsikringsrådet kan offentliggøre påbud efter 1. pkt.
Stk. 3. Terrorforsikringsrådet kan i særlige tilfælde kræve,
at et skadesforsikringsselskab tilbagebetaler uberettiget ud-
betalt erstatning.
Stk. 4. § 354 i lov om finansiel virksomhed finder tilsva-
rende anvendelse på Terrorforsikringsrådets tilsyn efter den-
ne lov.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
for tilsynet, herunder for Terrorforsikringsrådets anvendelse
af påbud til skadesforsikringsselskaberne og offentliggørelse
heraf samt tilbagebetalingskrav mod skadesforsikringssel-
skaberne af uberettiget udbetalt erstatning.
Kapitel 6
Anmeldelse, klageadgang og straffebestemmelser
§ 18. Skadelidte skal senest 6 måneder efter skadens ind-
træden anmelde skaden til det skadesforsikringsselskab,
hvor skadelidte har forsikret den beskadigede genstand.
Stk. 2. Terrorforsikringsrådet kan i særlige tilfælde dis-
pensere fra 6-måneders-fristen.
§ 19. Klage over skadesforsikringsselskabernes afgørelser
i NBCR-terrorskader kan indbringes for Terrorforsikringsrå-
det senest 3 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den på-
gældende.
Stk. 2. Terrorforsikringsrådets afgørelser kan ikke ind-
bringes for anden administrativ myndighed.
§ 20. Som part i forhold til Terrorforsikringsrådets afgø-
relser anses alene de omfattede skadesforsikringsselskaber.
Stk. 2. Som part anses dog den, der klager efter § 19, stk.
1, for så vidt angår spørgsmålet om forsikringsselskabets
sagsbehandling i den pågældende klagesag.
§ 21. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, straffes med bøde den, der
1) forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder § 3,
stk. 4, eller § 9, stk. 1, eller
2) forsætligt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen om
erstatning.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3. I regler, der er udstedt efter loven, kan der fastsæt-
tes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 4. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens be-
stemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.
Kapitel 7
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 22. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2. Lov nr. 469 af 17. juni 2008 om en terrorforsik-
ringsordning på skadesforsikringsområdet ophæves.
Stk. 3. Bekendtgørelser, udstedt i medfør af lov nr. 469 af
17. juni 2008 om en terrorforsikringsordning på skadesfor-
sikringsområdet, forbliver i kraft, indtil de afløses af for-
skrifter i medfør af denne lov eller ophæves.
§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske for-
hold tilsiger.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Erstatning ved NBCR-terrorangreb
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Lovforslagets indhold
2.2. Ordningens organisering
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.3. Lovforslagets indhold
2.3. Finansiering af ordningen og øvre grænse for statens engagement
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.3.3. Lovforslagets indhold
2.4. Klageadgang, straffebestemmelser m.v.
2.4.1. Gældende ret
2.4.2 Erhvervsministeriets overvejelser
2.4.3. Lovforslagets indhold
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Høring
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at etablere en ny terrorforsik-
ringsordning, der yder erstatning for skader, som opstår som
følge af et terrorangreb på dansk territorium med nukleare,
biologiske, kemiske eller radioaktive våben (kaldet NBCR-
terror).
Risiko forbundet med terrorangreb, hvor der anvendes
NBCR-våben, er grundlæggende en ikke-forsikringsbar risi-
ko. Dette skyldes, at der er tale om forsikringsbegivenheder,
hvis sjældne forekomst og potentielt meget betydelige ska-
desomfang gør almindelige aktuarmæssige beregninger pro-
blematiske at gennemføre med tilstrækkelig sikkerhed. Det-
te afspejler sig i begrænsede muligheder for at købe genfor-
sikring for NBCR-risici på det internationale genforsikrings-
marked.
Danske forsikringsselskaber, som tilbyder deres kunder
dækning ved skader som følge af NBCR-terror, har siden
2010 været omfattet af en statslig ordning kaldet ”terrorfor-
sikringsordningen”. Ordningen er reguleret i lov nr. 469 af
17. juni 2008 om en terrorforsikringsordning på skadesfor-
sikringsområdet og har til formål at understøtte et privat
marked for forsikring mod NBCR-terror uden direkte støtte
til de enkelte selskaber, således at virksomheder og borgere
kan beskytte sig mod økonomiske følger af denne type ter-
rorhandlinger. Den eksisterende ordning er baseret på, at
statens genforsikringsgaranti udløses, når udbetalinger for-
bundet med NBCR-terrorskader overstiger et niveau, som
bringer 25-30 pct. af det private forsikringsmarked i sol-
vensmæssige problemer.
Det er ikke obligatorisk for forsikringsselskaber at tilbyde
NBCR-terrordækning i deres policer. Forsikringsbranchen
har gjort opmærksom på, at selskaber i ordningen overvejer,
om de fortsat skal tilbyde dækninger ved NBCR-ter-
rorangreb. Der er dermed overhængende risiko for, at skade-
sforsikringsselskaberne fremover ikke vil tilbyde NBCR-ter-
rordækning, og at danske forsikringstagere dermed ikke i
fremtiden er forsikrede mod økonomiske tab ved NBCR-ter-
rorangreb via deres private forsikringer.
Formålet med lovforslaget er dermed at erstatte den eksi-
sterende ordning med en ordning, der indebærer, at forsik-
ringsselskaberne kun påtager sig administrationen af forsik-
ringsordningen, men ikke den ikke-forsikringsbare økono-
4
miske risiko ved NBCR-terror. Dermed sikres det, at er-
hvervsdrivende og personer fortsat har mulighed for at få er-
statning for økonomiske følger af NBCR-terrorangreb.
Som i den eksisterende ordning vil den nye ordning skulle
administreres af et offentligt organ, ”Terrorforsikringsrå-
det”, bestående af relevante myndigheder og forsikrings-
branchen.
Den nye terrorforsikringsordning baseres på, at den økono-
miske risiko ved NBCR-terrorangreb i første omgang bæres
af staten. Erstatningsbeløb udbetales til de skadelidte gen-
nem Terrorforsikringsrådet, der er en særlig enhed etableret
ved lov. Udbetalingerne finansieres ved et statsligt genud-
lån, dvs. et lån, der optages af Finansministeriet i National-
banken, og som derefter genudlånes til andre statsinstitutio-
ner og statslige selskaber m.v.
Udbetalinger fra Terrorforsikringsrådet bestående af erstat-
ningsbeløb samt administrationsomkostninger tilbagebetales
til staten via bidrag fra alle forsikringstagere med brandfor-
sikringer. Dækningen og dermed også tilbagebetalingsplig-
ten indgår dermed obligatorisk ved tegning af forsikringer,
der dækker ved brand. Den nye terrorforsikringsordning af-
grænses således, at trækket på det statslige genudlån ikke
kan overstige 13,4 mia. kr. (2010-niveau), som reguleres ef-
ter personskattelovens § 20. Dette svarer til den maksimale
statslige dækning i den eksisterende ordning.
Det har været overvejet, om ordningen i lighed med den
statslige katastrofeerstatningsordning på stormflodsområdet
bør tilknyttes en pulje opbygget ved løbende bidrag fra poli-
cerne allerede fra lovens ikrafttræden. Henset til den forven-
tede meget sjældne forekomst af erstatningsudløsende begi-
venheder vurderes det imidlertid ikke hensigtsmæssigt at ha-
ve en sådan pulje stående reserveret. Bidragsbetaling vil på
denne baggrund først blive iværksat, efter en hændelse har
medført erstatningsudbetalinger efter ordningen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Erstatning ved NBCR-terrorangreb
2.1.1. Gældende ret
Der eksisterer i dag en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet, som understøtter markedet for
forsikringsdækninger ved NBCR-terrorskader. I henhold til
§ 3 i lov nr. 469 af 17. juni 2008 om en terrorforsikringsord-
ning på skadesforsikringsområdet anses skader ifølge ord-
ningen som skader på bygninger og løsøre samt et dertil
knyttet driftstab. Endvidere dækker ordningen kaskoskader
på jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og skibe som følge af
NBCR-terror. Alle private og erhvervsvirksomheder, som
har tegnet en forsikring, der dækker skader som følge af
NBCR-terror på de omfattede ejendomme og genstande, er
omfattede af ordningen og dækket i henhold til den tegnede
forsikring.
Hvis et forsikringsselskab tilbyder sine kunder dækning for
skader som følge af et NBCR terrorangreb, skal selskabet
indgå i en juridisk enhed, jf. § 6 i den gældende lov. Den ju-
ridiske enhed, kaldet Terrorforsikringspoolen for skadesfor-
sikring, består af alle danske skadesforsikringsselskaber, der
forsikrer NBCR-terrorhandlinger, og repræsenterer dermed
branchen i det eksisterende Terrorforsikringsråd. Terrorfor-
sikringspoolen udjævner skader mellem de deltagende sel-
skaber og indkøber i fællesskab genforsikring, herunder fra
staten, for de dækkede risici. Erstatning opgøres på bag-
grund af de aftalte forsikringsbetingelser mellem forsik-
ringsselskab og forsikringstager.
Skadesforsikringsselskaber, der har tilladelse fra Finanstil-
synet og udbyder forsikringsdækninger for NBCR-terrorrisi-
ci på bygninger og køretøjer mv. i Danmark, er forpligtede
til at deltage i den eksisterende terrorforsikringsordning, jf.
§ 2, stk. 1. Det er derimod ikke obligatorisk for skadesfor-
sikringsselskaberne at tilbyde dækninger for NBCR-terrorri-
sici.
Den eksisterende ordning er opbygget omkring private for-
sikringsaftaler. Dvs. at skader som følge af NBCR-terror
kun er omfattet af ordningen, hvis skaden er dækket af en
forsikring, der eksplicit dækker ved NBCR-terror. Ordnin-
gen dækker således i det omfang, den skadelidte har forsik-
ret sig mod NBCR-terrorrisikoen på de omfattede genstan-
de.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Formålet med en terrorforsikringsordning er, at danske for-
brugere og virksomheder kan forsikre sig mod økonomiske
følger af et NBCR-terrorangreb. Samtidigt sikres, at der, al-
lerede før ulykken indtræffer, forefindes en gennemtænkt
organisering, der kan aktiveres hurtigt efter, at et angreb fin-
der sted. Hvis ingen eller kun ganske få selskaber ønsker at
tilbyde forsikringsdækninger, der omfattes af den eksi-
sterende ordning, er formålet med ordningen forspildt.
Branchen har via Terrorforsikringspoolen gjort opmærksom
på, at selskaber i ordningen overvejer, om de fortsat skal til-
byde dækninger ved NBCR-terrorangreb, hvorfor der er en
overhængende risiko for, at danske forsikringstagere ikke i
fremtiden vil være forsikrede mod økonomiske tab i forbin-
delse med NBCR-terrorangreb via deres forsikringer.
På baggrund heraf findes det hensigtsmæssigt, at der etable-
res en ny ordning, som ikke er baseret på, at forsikringssel-
skaberne tilbyder forsikringsdækning ved NBCR-ter-
rorangreb, men som derimod er baseret på en obligatorisk
5
dækning fra en statslig ordning i lighed med den etablerede
stormflodsordning.
Forsikringsselskabernes rolle vil blive at administrere ord-
ningen i forbindelse med udbetalinger på vegne af staten og
at medvirke til tilbagebetaling fra forsikringstagerne via ob-
ligatoriske og kollektive bidrag på policerne. Forsikringssel-
skaberne vil dermed ikke skulle bære en økonomisk risiko
som følge af et NBCR-terrorangreb, men udelukkende be-
handle skaderne, herunder afgøre om en skade er dækket af
ordningen, foretage taksering og opgøre skadens omfang
samt administrere tilbagebetalingen til staten.
Ordningen vil skulle dække i det omfang, den skadelidte har
forsikret sig mod risikoen for brand på de omfattede gen-
stande. Det er dermed samme personkreds, der vil blive
dækket, som i den eksisterende ordning. Det vil dog ikke
længere være et krav, at skader som følge af NBCR-terror
eksplicit er dækket på den tegnede forsikring.
Det har været overvejet, om forsikringstagernes skader skal
opgøres i henhold til policernes forsikringsbetingelser og så-
ledes afspejle de forsikredes præferencer i forhold til even-
tuelle selvricisi og dækningsgrænser. Det har imidlertid er-
faringsmæssigt i andre katastrofesituationer vist sig at skabe
debat og utryghed, at forsikringstagere ramt af samme ulyk-
ke ikke har været ens stillet i forhold til erstatningsudbeta-
linger alene med den begrundelse, at deres husstandsforsik-
ringer har været tegnet i forskellige forsikringsselskaber. På
den baggrund findes det hensigtsmæssigt, at der i forhold til
erstatninger efter NBCR-terrorangreb udarbejdes et sæt
standardiserede dækningsbetingelser for selve ordningen i
lighed med stormflodsordningen.
2.1.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at etablere en statslig ordning, der dækker ska-
der på bygninger, løsøre, jernbanekøretøjer, motorkøretøjer
og skibe som følge af NBCR-terror. Ordningen vil desuden
dække dertil knyttede driftstab på bygninger og løsøre, dvs.
det tab af fortjeneste, der opstår som følge af, at en virksom-
hed må ligge stille i en periode efter et NBCR-terrorangreb.
Ved NBCR-terror forstås terror, hvor der er anvendt nukle-
are, biologiske, kemiske eller radioaktive våben. Terrorfor-
sikringsrådet vil få kompetence til at træffe beslutning om,
hvorvidt en konkret hændelse udløser erstatning efter ord-
ningen. Rådet vil ved fastsættelsen heraf inddrage de ele-
menter, der indgår i definitionen af terrorisme i straffelovens
§ 114, ligesom definitionen af terrorisme i almindelige gen-
forsikringskontrakter kan indgå. Ydermere vil Terrorforsik-
ringsrådet kunne anvende ekspertbistand ved fastlæggelse
af, hvorvidt der er anvendt NBCR-våben.
I tilfælde af et terrorangreb med de nævnte våbentyper vil de
skadelidte skulle anmelde deres krav til det skadesforsik-
ringsselskab, hvor de berørte ejendomme eller køretøjer er
forsikret mod brandrisiko. Forsikringsselskabet vil udføre
taksation af skaden og beregne erstatningssummen efter reg-
ler, der fastsættes i medfør af § 1, stk. 5. Herefter vil erstat-
ning blive udbetalt til de skadelidte via Terrorforsikringsrå-
det, og de udbetalte beløb samt omkostninger til administra-
tion af ordningen vil blive tilbagebetalt til staten via obliga-
toriske bidrag opkrævet fra alle forsikringstagere, der har
tegnet forsikring, som dækker brandrisikoen på fast ejendom
og køretøjer mv.
Der vil blive ydet erstatning i henhold til dækningsbetingel-
ser fastsat i bekendtgørelsen udstedt i medfør af den foreslå-
ede § 1, stk. 5. Det tilstræbes, at dækningsbetingelserne
fremover vil være markedskonforme, således at dækningen
lever op til de forventninger, forsikringstagere vil have til
dækninger i en almindelig forsikring. Dette sikres ved, at
Terrorforsikringsrådet med jævne mellemrum vil evaluere
dækningerne og indstille til erhvervsministeren, hvis disse
bør revideres.
Der henvises i øvrigt til bestemmelserne i lovforslagets ka-
pitel 1 samt bemærkningerne hertil.
2.2 Ordningens organisering
2.2.1 Gældende ret
I den eksisterende ordning er der nedsat et Terrorforsik-
ringsråd bestående af repræsentanter fra Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, Finanstilsynet og Terrorforsikrings-
poolen, jf. § 7, stk. 1, i den gældende lov om en terrorforsik-
ringsordning på skadesforsikringsområdet. Terrorforsik-
ringspoolen er en juridisk enhed etableret af de deltagende
skadesforsikringsselskaber, jf. § 6, stk. 1.
Terrorforsikringsrådet træffer i tilfælde af et NBCR-ter-
rorangreb beslutning om, hvorvidt skader udløst af angrebet
er omfattet af ordningen, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
503 af 21. maj 2012 om Terrorforsikringsrådet.
Terrorforsikringsrådet indstiller desuden årligt til erhvervs-
ministeren den beløbsmæssige grænse for, hvornår den
statslige genforsikringsgaranti træder i kraft, jf. § 5, stk. 1, i
den gældende lov om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet. Indstillingen sker på baggrund af
indhentet information om den markedsmæssige situation for
genforsikring af NBCR-risici og de deltagende selskabers
solvensmæssige situation, jf. § 4, stk. 2, i den gældende be-
kendtgørelse om Terrorforsikringsrådet.
Terrorforsikringspoolen administrerer bl.a. selvbehold, beta-
ling af genforsikringspræmie til staten, samt tilbagebetaling
6
af statens skadesudgifter, jf. § 6, i den gældende lov om en
terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet. Selv-
behold er den del af risikoen, som skadesforsikringsselska-
berne selv er ansvarlig for og skal betale. Genforsikrings-
præmien til staten er den præmie, skadesforsikringsselska-
berne skal betale for at få stillet garantien til rådighed i for-
bindelse med et NBCR-terrorangreb. Det er desuden via
Terrorforsikringspoolen, at forsikringsudbetalinger omfattet
af ordningen udlignes mellem de deltagende skadesforsik-
ringsselskaber.
2.2.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Da den eksisterende ordning fungerer ved statslig understøt-
telse af et privat marked, mens den foreslående ordning er
en statslig katastrofeerstatningsordning, vil en række af de
administrative arbejdsgange blive ændret.
Det er imidlertid stadig centralt, at et offentligt organ træffer
beslutning om, hvorvidt en konkret hændelse udløser dæk-
ning fra ordningen. Derfor er der fortsat behov for et Terror-
forsikringsråd sammensat af repræsentanter fra myndig-
heder og forsikringsbranchen.
Som følge af de grundlæggende forskelle mellem den eksi-
sterende og den foreslåede ordning er der dog opgaver, som
Terrorforsikringsrådet har i den eksisterende ordning, som
helt bortfalder. Det eksisterende Terrorforsikringsråds opga-
ve med at fastlægge forsikringsselskabernes solvensmæssige
situation og deraf følgende indstilling til erhvervsministeren
om grænsen for den statslige genforsikrings ikrafttræden er
ikke længere en opgave, som Terrorforsikringsrådet skal va-
retage.
Ligeledes bortfalder behov for den eksisterende ordnings
”juridiske enhed” kaldet Terrorforsikringspoolen, da forsik-
ringsselskaberne ikke i den nye ordning kommer til at indgå
i et risikofællesskab, der skaber behov for en sådan enhed.
For at sikre en betryggende sagsbehandling af NBCR-terror-
skader er det nødvendigt at underlægge skadesforsikrings-
selskabernes behandling af NBCR-terrorskaderne forvalt-
ningslovens og offentlighedslovens bestemmelser.
2.2.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der etableres et Terrorforsikringsråd beståen-
de af repræsentanter fra Finansministeriet, Erhvervsministe-
riet, Finanstilsynet og skadesforsikringsbranchen. Medlem-
merne udpeges af erhvervsministeren for fire år ad gangen.
Terrorforsikringsrådet er en offentlig myndighed. Terrorfor-
sikringsrådet får til opgave at træffe afgørelse om, hvorvidt
et terrorangreb har en karakter, så ordningen aktiveres, og
fastsætter efter forhandling med branchen satser for betaling
for skadesforsikringsselskabernes arbejde med taksation og
skadesbehandling. Det er derimod skadesforsikringsselska-
berne, der behandler sager om NBCR-terrorskader og træf-
fer afgørelse om, hvorvidt en anmeldt skade er omfattet af
ordningen, dvs. om den beskadigede genstand er omfattet af
en tegnet brandforsikring, samt størrelsen af den erstatning,
der i den forbindelse kan ydes. For at sikre en betryggende
sagsbehandling foreslås det, at forvaltningsloven og offent-
lighedsloven finder anvendelse på skadesforsikringsselska-
bernes sagsbehandling.
Terrorforsikringsrådet kan desuden beslutte, om der skal ske
udbetaling af erstatning, før samtlige anmeldelser om skader
og opgørelser for disse er modtaget. Afgørelsen træffes, hvis
det er åbenbart, at de samlede skader fra et angreb kan rum-
mes inden for ordningens økonomiske rammer. Sådan afgø-
relse træffes i videst muligt omfang for at sikre en hurtig
sagsbehandling i forhold til de berørte borgere og virksom-
heder. Hvis de samlede skader fra et angreb ikke kan rum-
mes inden for ordningens økonomiske rammer, kan Terror-
forsikringsrådet beslutte at foretage acontoudbetalinger af de
forholdsmæssige erstatninger. Der kan træffes beslutning
om udbetaling af sådanne forholdsmæssige erstatninger, før
Terrorforsikringsrådet har modtaget endelige opgørelser fra
samtlige berettigede. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 15.
Klager over skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling i
forbindelse med NBCR-terrorskader kan indbringes for Ter-
rorforsikringsrådet, ligesom Terrorforsikringsrådet fører til-
syn med skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling.
Det forventes, at det i bekendtgørelsesform vil blive fastsat,
at Terrorforsikringsrådet efter behov og mindst hvert femte
år skal gennemgå dækningsbetingelserne med henblik på at
sikre dækningernes markedskonformitet, således at de lever
op til de forventninger, som forsikringstagerne har til forsik-
ringsdækninger. Finder rådet, at betingelserne bør opdateres,
rettes henvendelse til erhvervsministeren.
Der henvises i øvrigt til bestemmelser i lovforslagets kapitel
5 samt bemærkningerne hertil.
2.3 Finansiering og øvre grænse for statens engagement
2.3.1 Gældende ret
Finansiering af erstatningsudbetalinger er i den eksisterende
terrorforsikringsordning inddelt i to lag. Første lag er et
selvbehold (selvrisiko) for branchen. Den statslige genfor-
sikringsgaranti træder først i kraft, når branchen via Terror-
forsikringspoolen har dækket tab svarende til det fastlagte
selvbehold, jf. § 5 i den gældende lov om en terrorforsik-
ringsordning på skadesforsikringsområdet. Selvbeholdet
fastlægges årligt og er baseret på selskabernes solvenssitua-
tion samt det genforsikringsbeløb, det vil være muligt for
7
branchen at opnå på det internationale genforsikringsmar-
ked, jf. § 4, stk. 2, i den gældende bekendtgørelse om Ter-
rorforsikringsrådet. Skader, der samlet set holder sig under
denne grænse, finansieres af de deltagende skadesforsik-
ringsselskaber, dels via den indkøbte genforsikring og dels
direkte af selskaberne, dog således at udbetalingerne udjæv-
nes mellem de deltagende selskaber.
Andet lag er en statslig genforsikringsgaranti på op til 15
mia. kr., som udløses, hvis skaden overstiger branchens
selvbehold, jf. § 8, i den gældende lov om en terrorforsik-
ringsordning på skadesforsikringsområdet.
Størrelsen af selvbeholdet revurderes og fastlægges årligt.
Selvbeholdet fastsættes af erhvervsministeren efter indstil-
ling fra Terrorforsikringsrådet, som er nedsat ved loven, jf. §
5, stk. 1, i den gældende lov om en terrorforsikringsordning
på skadesforsikringsområdet.
Ved den årlige vurdering af beløbsgrænsen inddrages i hen-
hold til § 4, stk. 2, i den gældende bekendtgørelse om Ter-
rorforsikringsrådet, den aktuelle kapacitet på det interna-
tionale genforsikringsmarked for NBCR-terrorrisici omfattet
af ordningen og andre markedsmæssige muligheder for af-
dækning af sådanne NBCR-terrorrisici. Desuden vurderes
grænsen på baggrund af branchens samlede solvenssituati-
on. Det betyder i praksis, at der skal foretages en vurdering
af, hvor store terrorskader branchen selv kan bære, før der
opstår væsentlige solvensproblemer for branchen som så-
dan.
I overensstemmelse med bemærkningerne til den gældende
lov om en terrorforsikringsordning, jf. Folketingstidende
2007-08, 2. samling, tillæg A, side 4695, lægges det til
grund, at mindst 25-30 pct. af de deltagende forsikringssel-
skaber skal have solvensproblemer, før ordningen træder til.
Ved solvensproblemer forstås i denne sammenhæng, at et
selskabs basiskapital ikke opfylder det lovmæssige sol-
venskrav, jf. §§ 126 og 126 d, i lov om finansiel virksom-
hed.
De deltagende skadesforsikringsselskaber skal årligt betale
en risikopræmie til staten for at få stillet genforsikringsga-
rantien til rådighed, jf. § 4, stk. 1, i den gældende lov om en
terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet. Risi-
kopræmien beregnes bl.a. med udgangspunkt i skadesforsik-
ringsselskabernes selvbehold og i overensstemmelse med §
5 i den gældende bekendtgørelse om Terrorforsikringsrådet.
Risikopræmien udgjorde ved ordningens ikrafttræden 0,15
pct. af genforsikringsgarantien på 15 mia. kr., jf. § 5, stk. 2, i
den gældende lov om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet, dvs. 22,5 mio. kr. Risikopræmien
har siden været faldende, og udgjorde i 2018 0,10 pct. af
genforsikringsgarantien, dvs. 15 mio. kr.
2.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Forudsætningen i den eksisterende ordning om, at genforsik-
ringsgarantien træder ind, når skaderne overstiger et niveau,
som bringer 25-30 pct. af de deltagende selskaber i solvens-
mæssige problemer, er en forudsætning, der gennem en år-
række har bekymret de deltagende selskaber, som er repræ-
senteret af Terrorpoolen i Terrorforsikringsrådet.
Opgørelsen af selskabernes kapitalgrundlag og solvens, som
er fastsat ved implementeringen af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om ad-
gang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (Solvens II) i dansk ret, har gjort det tydeligt, at de
deltagende selskaber påtager sig risikoen ved en forsikrings-
dækning, der har potentiale til at bringe selskaberne i alvor-
lige solvensmæssige problemer.
Hertil kommer, at situationen for deltagende selskaber grad-
vist vil forværres, hvis enkelte selskaber trækker sig ud af
ordningen på baggrund af individuelle overvejelser om sel-
skabets begrænsede muligheder for at bære en del af en
potentiel udbetaling på ordningen. Hvis de deltagende sel-
skaber gennemsnitligt set er bedre solvensmæssigt rustet,
stiger grænsen for, hvornår den statslige genforsikring træ-
der i kraft, fordi det stadig er en betingelse, at 25-30 pct. af
de deltagende selskaber kommer i problemer, før statens en-
gagement aktiveres. Dette er en uhensigtsmæssig mekanis-
me.
2.3.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at ordningen ændres til at være en obligatorisk
statslig ordning. Alle udbetalinger omfattet af ordningen vil
dermed i første omgang skulle udbetales fra staten via et
statsligt genudlån inden for en samlet låneramme på 13,4
mia. kr. (2010-niveau). Ved genudlån forstås et lån, der op-
tages af Finansministeriet i Nationalbanken, og som derefter
genudlånes til andre statsinstitutioner og statslige selskaber
m.v.
Tilbagebetaling af Terrorforsikringsrådets udbetalinger til
de skadelidte i forbindelse med et NBCR-terrorangreb, inkl.
administrationsomkostninger i forbindelse hermed, samt
renter vil ske ved, at skadesforsikringsselskaberne på vegne
af staten opkræver obligatoriske bidrag fra alle forsikrings-
tagere med forsikringspolicer, der er omfattet af ordningen,
dvs. policer, der dækker brandrisikoen på bygninger, løsøre,
jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og skibe. Bidrag vil først
blive opkrævet, når ordningen har været aktiveret i forbin-
delse med et NBCR-terrorangreb. Bidrag vil årligt udgøre 5
pct. af præmiebeløb på den pågældende forsikring og vil
dermed fungere således, at personer og virksomheder med
ejendomme og køretøjer med høje forsikringspræmier bidra-
ger mest til tilbagebetalingen. Skadesforsikringsselskaberne
8
vil herefter afregne de opkrævede bidrag til Terrorforsik-
ringsrådet.
Når ordningens udestående med staten er tilbagebetalt, bort-
falder bidraget på policerne. Erhvervsministeren kan ned-
sætte bidragssatsen, hvis der alene udestår et begrænset be-
løb, og det derfor må forudses, at bidragene på 5 pct. af den
årlige præmie på alle de omfattede forsikringer vil overstige
det beløb, der skal betales tilbage.
2.4 Klageadgang, straffebestemmelser m.v.
2.4.1 Gældende ret
Den eksisterende ordning bygger på forsikringer tegnet mel-
lem kunde og forsikringsselskab. For at understøtte et for-
sikringsmarked, hvor forsikringsselskaberne udbyder disse
dækninger, har staten genforsikret selskabernes tab over et
vist niveau og med højest 15 mia. kr. Da dækningerne imid-
lertid er indskrevet i de forsikredes policer, er det det almin-
delige klagesystem, som kunder skal anvende. For private
forbrugere vil det sige Forsikringsankenævnet, og for er-
hvervsdrivende vil der skulle anlægges retssag.
2.4.2 Erhvervsministeriets overvejelser
I den foreslåede ordning står forsikringsselskaberne alene
for administrationen af ordningen. Skadesforsikringsselska-
berne træffer afgørelse i de konkrete sager, dvs. om en an-
meldt skade er omfattet af dækningen, og opgør skadens
størrelse. Da den nye ordning således ikke er en forsikrings-
ordning, hvor der tegnes en forsikring mellem kunde og for-
sikringsselskab, og skader således dækkes i henhold til den-
ne aftale, men en ordning hvor skader dækkes i henhold til
standardiserede dækningsbetingelser fastsat af erhvervsmi-
nisteren, vil det ikke længere være muligt at anvende det al-
mindelige klagesystem. Erhvervsministeriet finder derfor, at
klager over forsikringsselskabernes skadesbehandling, her-
under taksation og erstatningsopgørelse, bør behandles i lig-
hed med den etablerede stormflodsordning, hvorefter klager
kan indbringes for det offentlige organ, der er nedsat i hen-
hold til lov og administrerer ordningen, dvs. Terrorforsik-
ringsrådet.
Som i den gældende ordning kan Terrorforsikringsrådets af-
gørelse om, hvorvidt en terrorhandling kan betegnes som
NBCR-terror omfattet af ordningen, ikke påklages admini-
strativt. Dog vil denne afgørelse kunne indbringes for dom-
stolene.
For at sikre, at der sker tilbagebetaling til staten, bør ordnin-
gen indeholde straffebestemmelser for de skadesforsikrings-
selskaber, som ikke anmelder og opkræver afgiftsbeløb til
brug for tilbagebetaling af det statslige genudlån.
For at sikre skadesforsikringsselskabernes overholdelse af
loven, har det været overvejet, om der vil være behov for, at
der indføres en offentliggørelsesordning for afgørelser om
påbud. Ordningen vil indebære, at der sker offentliggørelse,
så navnene på skadesforsikringsselskaberne fremgår af det
offentliggjorte påbud. Der forventes dog kun at ske offent-
liggørelse, hvis offentliggørelse står mål med skadesforsik-
ringsselskabets manglende overholdelse af reglerne. Offent-
liggørelsesordningen skal altså sikre, at der sker korrekt
sagsbehandling af NBCR-terrorskader. Ved en korrekt be-
handling af skaderne sikres endvidere, at forsikringstagerne
ikke påføres højere afgifter end nødvendigt, da tilbagebeta-
ling af statens genudlån pålægges forsikringstagerne via op-
krævninger på policerne, indtil udeståender med staten er
tilbagebetalt. Bliver der således udbetalt mere end nødven-
digt på grund af forkert opgjorte skader, vil det tage længere
tid før tilbagebetalingen til staten er tilendebragt.
2.4.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at klager over skadesforsikringsselskabernes
taksation og erstatningsopgørelse skal indgives til Terrorfor-
sikringsrådet, som administrerer terrorforsikringsordningen.
Klageadgangen omfatter alene de afgørelser, hvor
skadesforsikringsselskaberne træffer afgørelser i kraft af de-
res behandling af sager om NBCR-terror. Der kan således
udelukkende klages over skadesforsikringsselskabernes vur-
dering af, om skaden er en følge af det aktuelle NBCR-ter-
rorangreb samt skadens omfang og erstatningens størrelse i
sager om NBCR-terrorskader.
Klage over Terrorforsikringsrådets afgørelser kan ikke på-
klages administrativt.
Det foreslås, at et forsikringsselskab, der forsætligt eller
groft uagtsomt undlader at opkræve den årlige afgift på 5
pct. af forsikringssummen pr. police, der undlader at anmel-
de størrelsen af forfaldne afgiftsbeløb, der forsætligt afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller som fortier op-
lysninger af betydning for afgørelsen om erstatning eller til-
sidesætter vilkår, der er fastsat i en afgørelse efter loven,
straffes med bøde. Samtidig kan der pålægges selskaber
m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for det
offentlige på op til 22,5 mio. kr. årligt, idet den statslige
genforsikringspræmie bortfalder. Staten bærer i den nye ord-
ning likviditetsrisikoen uden en tilsvarende indtægt (præ-
mie).
9
Herudover vurderes forslaget ikke at medføre økonomiske
konsekvenser for det offentlige, idet eventuelle udbetalinger
fra ordningen finansieres ved optag af statsligt genudlån, der
efterfølgende tilbagebetales fuldt ud via opkrævninger hos
forsikringstagerne. Staten bærer alene likviditetsrisikoen på
udbetaling af dækning ved skader.
Forslaget vurderes at medføre løbende byrder for det offent-
lige organ ”Terrorforsikringsrådet” til administration af ter-
rorforsikringsordningen, herunder tilsynet med skadesfor-
sikringsselskabernes behandling af NBCR-terrorskader og
aflæggelse af regnskab. Desuden vil der være yderst be-
grænsede omkostninger ved oprettelse af Terrorforsikrings-
rådet, idet det afløser et eksisterende råd med deltagelse af
samme myndigheder og parter.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Forslaget vurderes at medføre direkte positive økonomiske
konsekvenser for de omfattede skadesforsikringsselskaber
på op til 22,5 mio. kr. årligt, hvilket skyldes, at virksomhe-
derne ikke skal betale en årlig risikopræmie til staten for at
få stillet den nuværende genforsikringsgaranti til rådighed.
Ligeledes medfører det positive økonomiske konsekvenser,
at forsikringsselskaberne via Terrorforsikringspoolen ikke
genforsikrer deres NBCR-terrorrisiko på det internationale
genforsikringsmarked. Der købes årligt genforsikring for
omkring 40 mio. kr.
Forslaget vurderes at medføre byrder for de omfattede ska-
desforsikringsselskaber, idet selskaberne skal varetage op-
krævning af bidrag og skadesbehandling i tilfælde af skader
som følge af et NBCR-terrorangreb. De samlede løbende
administrative byrder vurderes imidlertid ikke at overstige
10.000 timer, og de administrerende selskaber kompenseres
for deres opgavevaretagelse. Det er ikke muligt at opgøre
byrderne nærmere på nuværende tidspunkt.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har
vurderet, at lovforslaget medfører administrative konsekven-
ser under 4 mio. kr. årligt.
Lovforslaget vurderes at leve op til principperne for agil er-
hvervsrettet regulering. Lovforslaget indeholder ikke regler,
der hindrer anvendelse af nye digitale teknologier eller for-
retningsmodeller.
Finanstilsynet vurderer endvidere, at lovforslaget efterlever
principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes ikke at få administrative konsekven-
ser for borgerne.
Borgerne kan klage over skadesforsikringsselskabets opgø-
relse af skaden og over, hvorvidt en skade overhovedet er
omfattet af loven til Terrorforsikringsrådet. Borgerne kan
derimod ikke klage til anden administrativ myndighed over
Terrorforsikringsrådets afgørelse om, hvorvidt et angreb ak-
tiverer ordningen.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Da den foreslåede ordning finder anvendelse på lige og ob-
jektive vilkår for alle virksomheder, og da udenlandske for-
sikringsselskaber, der udbyder forsikringer i Danmark, auto-
matisk er med i ordningen på lige vilkår med danske forsik-
ringsselskaber, vurderes ordningen ikke at indeholde stats-
støtte omfattet af EF-traktatens artikel 87, stk. 1.
8. Høring
Et udkast til lovforslaget har i perioden 5. november 2018 til
17. december 2018 været sendt i høring hos følgende orga-
nisationer og myndigheder m.v.:
Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Andelskassen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesmini-
steriet, Børne- og Socialministeriet, Danish Venture Capital
and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank,
Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S,
Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk
Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International
Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk In-
vestor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd,
Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advoka-
ter, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dan-
ske Maritime, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske
Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerfor-
ening, Digitaliseringsstyrelsen, Ejendomsforeningen, Ener-
gi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Energi og Olieforum,
Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, FDFA – Foreningen
af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer,
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, Finans-
Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset
i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, Finansministeriet, Forbrugerombuds-
manden, Forbrugerrådet, Forbrugsforeningen, Foreningen af
10
Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber,
Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim Stormly Hansen,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for platformsøko-
nomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmægler-
foreningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, Forsvars-
ministeriet, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktio-
nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes
Landsstyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garanti-
formuen, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Selv-
styre via Rigsombudsmanden i Grønland, Intertrust (Den-
mark), Horesta Arbejdsgiverorganisation, Håndværksrådet,
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISO-
BRO), ISACA, Denmark Chapter, IT-branchen, Justitsmini-
steriet, Kirkeministeriet, KommuneKredit, Kommunernes
Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kul-
turministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Kuratorfor-
eningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug &
Fødevarer, Landsdækkende banker, Landsforeningen af For-
svarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitut-
ter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Moderniseringssty-
relsen, Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets, Næv-
nenes Hus, Parcelhusejernes Landsforening, Patent- og Va-
remærkestyrelsen, Postnord Juridiske afdeling, Revisornæv-
net, Rigsrevisionen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet,
Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsmini-
steriet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internatio-
nal Kriminalitet, Sundheds- og Ældreministeriet, Søfartssty-
relsen, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Trans-
port-, Bygnings- og Boligministeriet, Udbetaling Danmark,
Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeri-
et, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Undervisnings-
ministeriet, VP Securities A/S, Western Union, Thomson
Reuters Nordic, Transparency International Danmark, Øko-
nomi- og Indenrigsministeriet, Ørsted.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Ingen. Forslaget vurderes at have økonomiske
konsekvenser for det offentlige på op til
22,5 mio. kr. årligt, idet den statslige gen-
forsikringspræmie bortfalder.
Implementeringskonsekven-
ser for stat, kommuner og re-
gioner
Ingen. Forslaget vurderes at medføre løbende byr-
der for det offentlige organ ”Terrorforsik-
ringsrådet” til administration af terrorfor-
sikringsordningen, herunder tilsynet med
skadesforsikringsselskabernes behandling
af NBCR-terrorskader og aflæggelse af
regnskab.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Forslaget vurderes at medføre direkte po-
sitive økonomiske konsekvenser for de
omfattede skadesforsikringsselskaber på i
alt 55-60 mio. kr. årligt, hvilket skyldes,
at virksomhederne ikke skal betale en år-
lig risikopræmie til staten for at få stillet
den nuværende genforsikringsgaranti til
rådighed, og ikke via Terrorforsikrings-
poolen skal købe genforsikring på det in-
ternationale genforsikringsmarked. I dag
køber Terrorforsikringspoolen genforsik-
ring på det internationale marked for ca.
40 mio. kr. om året.
Ingen.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen. Forslaget vurderes at medføre byrder for de
omfattede skadesforsikringsselskaber, i til-
fælde af at der forekommer skader efter et
NBCR-terrorangreb, idet selskaberne skal
varetage opkrævning af bidrag, skadesbe-
handling og udbetaling af forsikringssum-
mer. De samlede løbende administrative
byrder vurderes ikke at overstige 10.000 ti-
mer. Skadesforsikringsselskaberne betales
for deres arbejde. Det er ikke muligt at op-
gøre de løbende byrder nærmere på nuvæ-
rende tidspunkt.
11
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Den foreslåede ordning vurderes ikke at indeholde statsstøtte omfattet af EF-traktatens
artikel 87, stk. 1, idet ordningen finder anvendelse på lige og objektive vilkår for alle
virksomheder, og udenlandske forsikringsselskaber, der udbyder forsikringer i Dan-
mark, automatisk er med i ordningen på lige vilkår med danske forsikringsselskaber.
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-
regulering/går videre end mi-
nimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ja NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det følger af den gældende § 3 i lov nr. 469 af 17. juni 2008
om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområ-
det, at den gældende ordning omfatter forsikringer, der dæk-
ker nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive (kaldet
NBCR) terrorrisici på bygninger og løsøre, herunder
driftstab, samt på jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og på
skibe i Danmark.
Det fremgår af stk. 1, at der efter denne lov kan ydes erstat-
ning for umiddelbare skader, der er indtrådt her i landet for-
årsaget af terrorhandlinger ved brug af nukleare, biologiske,
kemiske eller radioaktive våben (NBCR-terror).
Bestemmelsen viderefører således erstatning for skader i
Danmark forårsaget af terrorhandlinger ved brug af nukle-
are, biologiske, kemiske eller radioaktive våben.
Erstatningen består i en økonomisk kompensation til skade-
lidte og har dermed til formål at genoprette et tab, således at
forholdene for den skadelidte så vidt muligt bringes tilbage
til situationen før den skadevoldende handling.
Umiddelbare skader indebærer, at skaden skal indtræde på
tidspunktet for NBCR-terrorbegivenheden eller i umiddelbar
forlængelse heraf.
Det er endvidere en forudsætning for at være omfattet af lo-
ven, at skaden er indtrådt her i landet. Det betyder, at den
beskadigede genstand skal være i Danmark på tidspunktet
for skadens indtræden. Det er ikke en forudsætning, at selve
angrebet har fundet sted i Danmark. Skader på genstande i
Danmark, der som følge af angreb, der har fundet sted i ek-
sempelvis Tyskland, vil således være omfattet af loven.
Ved NBCR-terror forstås en terrorhandling begået ved an-
vendelse af nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive
våben. Terrorforsikringsrådet inddrager ved beslutning om,
hvorvidt en hændelse udløser dækning fra ordningen, de ele-
menter, der indgår i definitionen af terrorisme i straffelovens
§ 114, ligesom definitionen af terrorisme i almindelige gen-
forsikringskontrakter kan indgå. Ydermere kan Terrorforsik-
ringsrådet anvende ekspertbistand ved fastlæggelse af, hvor-
vidt der er anvendt NBCR-våben.
Det er en forudsætning for ordningens anvendelse, at der er
anvendt NBCR-våben, mens det er tilstrækkeligt, at det er
sandsynliggjort, at der er tale om en terrorhandling. Det er
nødvendigt, at der forholdsvis hurtigt træffes afgørelse om,
hvorvidt terrorforsikringsordningen finder anvendelse. Det
kan forholdsvis hurtigt efter en hændelse fastslås, hvilke vir-
kemidler der er bragt i anvendelse. Hvilke bevæggrunde den
eller de personer, der udfører handlingen, har, vil ofte ikke
kunne fastlægges endeligt uden en potentielt langvarig poli-
timæssig efterforskning og et retligt efterspil. Det er derfor
ikke hensigtsmæssigt at afvente en endelig klarlæggelse af
bevæggrunde bag hændelsen, før der træffes afgørelse om,
hvorvidt der er sket en NBCR-terrorhandling efter denne
lov.
Bestemmelsen ændrer ikke gældende ret, men viderefører
og uddyber begrebet NBCR-terror.
Det følger af § 3 i den gældende lov om en terrorforsikrings-
ordning på skadesforsikringsområdet, at ordningen omfatter
forsikringer, der dækker NBCR-terrorrisici på bygninger og
løsøre, herunder driftstab.
Det fastslås i stk. 2, hvilke genstande, der er dækket af ord-
ningen.
12
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at erstatning kan ydes for skader
på bygninger, jord og løsøre.
Den foreslåede ordning dækker samme typer skader som
den gældende ordning. Det betyder, at skader på bygninger
anvendt til bl.a. beboelses-, erhvervsvirksomheds-,
betjenings-, opbevarings- eller tidsbegrænset opholdsformål
er omfattet, herunder løsøre. Ved jord menes til den omfat-
tede bygning hørende jordarealer undtaget haveanlæg. Løsø-
re er flytbare fysiske genstande, f.eks. møbler, maskiner, in-
ventar og varelagre.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at erstatning kan ydes for skader
på jernbanekøretøjer.
Skader på jernbanekøretøjer foreslås således også omfattet
af ordningen. Jernbanekøretøjer er et mobilt udstyr, der ude-
lukkende kører på skinner, og som enten bevæger sig ved
egen kraft (lokomotiver og motorvogne) eller trækkes af et
andet køretøj (passagervogne, motorvogne, rejsegodsvogne
og godsvogne).
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at erstatning kan ydes for skader
på motorkøretøjer.
Motorkøretøjer er køretøj med en motor som drivkraft, for
eksempel bil, lastbil eller motorcykel.
Endelig foreslås det i stk. 2, nr. 4, at erstatning kan ydes for
skader på skibe.
Med skibe menes flydende materiel, der anvendes eller kan
anvendes som transportmiddel på vandet, med en
skroglængde over 5 meter eller over 1000 kg egenvægt. Det
er således ikke hensigten, at småbåde, joller, windsurfere og
lignende er omfattet af ordningen.
Det er alene skader på de nævnte genstande, som er omfattet
af ordningen. Skader på personer, herunder sygdom eller
død som følge af en NBCR-terrorhandling, vil således ikke
være dækket i henhold til loven.
Dækning for driftstab for bygninger og løsøre er endvidere
omfattet af den gældende ordning.
Dette videreføres derfor i det foreslåede stk. 3, hvorefter er-
statning kan ydes for driftstab på bygninger og løsøre, jf.
stk. 2, nr. 1.
En skade som følge af en NBCR-terrorbegivenhed kan sætte
en virksomhed ud af drift i en lang periode. Ved driftstab
forstås tab af fortjeneste, som opstår ved, at en virksomhed i
en periode må standses helt eller delvist efter en hændelse.
Driftstabsdækningen erstatter altså det tab, virksomheden
får som følge af nedgang i omsætningen eller på grund af
udgifter til meromkostninger efter en skade på den bygning
eller det løsøre, som virksomheden benytter til udøvelse af
sit erhverv.
Den gældende terrorforsikringsordning er baseret på forsik-
ringsaftaler indgået mellem forsikringsselskaber og deres
kunder. Efter almindelige forsikringsprincipper skal betin-
gelserne for forsikringsaftalen dække den indtrufne skade.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at erstatning i henhold til
stk. 2 kun kan ydes, hvis der er tegnet en forsikring i et for-
sikringsselskab omfattet af § 5, der afdækker risikoen for
brand på ejendommen eller genstanden.
Ordningen dækker alle typer kunder, dvs. både privat- og er-
hvervskunder, der har forsikret sig mod risikoen for, at de
nævnte genstande brænder eller bliver beskadiget ved brand.
Det er ikke et krav, at det fremgår af forsikringsaftalen, at
skader som følge af NBCR-terror eksplicit er dækket. Det
afgørende er, at genstanden er forsikret mod brandrisikoen
for bygninger og løsøre, jernbanekøretøjer, motorkøretøjer
og skibe. Der ydes således ikke erstatning i tilfælde, hvor
skadelidte har undladt at tegne brandforsikring, herunder til-
fælde, hvor brandforsikring af en bygning er blevet afvist,
fordi den ikke er forsvarligt indrettet.
Det betyder, at en genstand, der er forsikret, men som ikke
er forsikret mod brand, ikke er omfattet af ordningen. Det er
ikke et lovkrav at have en brandforsikring. En bygnings-
brandforsikring er dog for mange mennesker en nødvendig-
hed, da bygningsbrandforsikring er krævet i henhold til stort
set alle aftaler om pantsætning af fast ejendom. Det er derfor
en risiko, der ofte er forsikret. Ønskes fast ejendom brand-
forsikret, har forsikringsselskaber, der tegner bygnings-
brandforsikring, desuden en pligt til at indgå brandforsik-
ringsaftalen, jf. § 59 i lov om finansiel virksomhed.
Ifølge den gældende ordning dækkes skader i henhold til de
forsikringsbetingelser, som gælder for den tegnede forsik-
ring, og som dækker NBCR-terrorrisici, jf. § 3 i den gælden-
de lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikrings-
området.
Det foreslås i stk. 5, at erhvervsministeren fastsætter nærme-
re regler og betingelser for erstatning.
Det forventes, at der som minimum fastsættes en selvrisiko.
Herudover forventes det, at der fastsættes nærmere regler
for erstatningsomfanget, herunder hvilke omkostninger og
udgifter der dækkes, samt regler for erstatningens eventuelle
nedsættelse eller bortfald.
13
Det forventes, at der ved bekendtgørelse vil blive udarbejdet
et sæt standardiserede dækningsbetingelser for erstatninger
efter NBCR-terrorangreb i lighed med, hvad der gælder i
forbindelse med den eksisterende stormflodsordning.
Skaderne vil således ikke blive opgjort i henhold til brand-
policernes forsikringsbetingelser.
Det forventes, at betingelserne fastsat i medfør af stk. 5 eva-
lueres af Terrorforsikringsrådet med passende mellemrum,
således at der eksempelvis hvert 5. år foretages en gennem-
gang af, hvorvidt dækningsomfanget, selvrisici mv. er mar-
kedskonformt. Det tilstræbes således, at disse stemmer over-
ens med de forventninger, forsikringstagerne med rette kan
have til forsikringsdækninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget.
Til § 2
Det følger af den gældende terrorforsikringslovs § 3, at der
ydes erstatning for skader forårsaget af NBCR-terror til den,
der har tegnet en forsikring, som dækker NBCR-terrorrisici
på bygninger, løsøre, jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og
skibe i Danmark.
Efter § 54, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1237 af 9. novem-
ber 2015 om forsikringsaftaler (Forsikringsaftaleloven) an-
ses en tingsforsikring – tegnet uden angivelse af nogen be-
stemt interesse – for tegnet til fordel for enhver, der som
ejer, panthaver eller indehaver af anden tinglig ret, eller for-
di han bærer faren for tingen, vil lide tab ved, at den forsik-
rede genstand forringes eller går tabt. Da den eksisterende
ordning er baseret på forsikringsaftaler, er eksempelvis pant-
haveres interesse i de forsikrede genstande omfattede af for-
sikringsaftalelovens § 54.
Det foreslås i 1. pkt., at erstatning for skader forårsaget af
NBCR-terror ydes til den, der er ejer, panthaver eller inde-
haver af anden rettighed, eller til den, der bærer risikoen for
genstanden, og som lider tab ved, at den forringes eller går
til grunde.
Krav, der opstår på baggrund af den foreslåede lov om en
terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet, er ik-
ke omfattet af forsikringsaftalelovens regelsæt. For at be-
skytte tredjeparters økonomiske interesser i de omfattede
ejendomme, genstande og køretøjer foreslås det, at erstat-
ning omfattet af loven ydes til den, der er ejer, panthaver el-
ler indehaver af anden rettighed.
Desuden vil der ydes erstatning til den, der bærer risikoen
for genstanden, og som lider tab ved, at den forringes eller
går til grunde. Den, der bærer risikoen for genstanden, om-
fatter for eksempel den situation, at en sælger kan bære fa-
ren for salgsgenstanden uden at være ejer, jf. købelovens be-
stemmelser om, at risikoen for salgsgenstandens hændelige
undergang eller forringelse går over på køberen ved leve-
ring.
Bestemmelsen svarer således indholdsmæssigt til forsik-
ringsaftalelovens § 54, stk. 1.
Den gældende terrorforsikringsordning er baseret på, at
NBCR-terror er dækket udtrykkeligt af forsikringsaftaler.
Det foreslås i 2. pkt., at der skal gælde det samme som i 1.
pkt. for forsikringsselskaber, der udbetaler erstatning i hen-
hold til en aftale, der dækker de skader, der er omfattet af §
1. Forsikringsselskaberne får dermed mulighed for at få er-
statning af terrorforsikringsrådet, hvis de ved en aftale har
forpligtet sig særskilt til at dække NBCR-terror.
Det indebærer, at der kan ydes erstatning til et forsikrings-
selskab, hvis forsikringsselskabet er forpligtet af en forsik-
ringsaftale til at udbetale erstatning til en forsikringstager i
tilfælde af en NBCR-terrorhændelse. Der kan kun ydes er-
statning, hvis terrorforsikringsrådet har truffet afgørelse om,
at der er indtruffet en terrorhandling jf. den foreslåede § 15.
Erstatningen kan ikke overstige den erstatning som forsik-
ringstageren ville have ret til efter denne lov. Forsikringssel-
skabet har derfor alene mulighed for at blive stillet på
samme måde som den forsikringstager, forsikringsselskabet
yder erstatning til.
For en nærmere beskrivelse af den gældende terrorforsik-
ringsordning henvises der i øvrigt til lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 3
Den gældende terrorforsikringsordning er baseret på en for-
sikringsaftale mellem forsikringsselskab og kunde. Erstat-
ning for NBCR-terrorskader dækkes i henhold til den ind-
gåede aftale. Disse udbetalinger dækkes af skadesforsik-
ringsselskaberne samt af en statslig genforsikringsgaranti,
som skadesforsikringsselskaberne betaler en risikopræmie
for.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at udbetalinger i medfør af ord-
ningen samt de medfølgende administrationsomkostninger
finansieres ved et statsligt genudlån.
Ved statsligt genudlån forstås lån, der optages af Finansmi-
nisteriet, og som derefter genudlånes til andre statsinstitutio-
ner og statslige selskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 849
af 22. juni 2010 med senere ændringer.
14
Det følger af den gældende § 8 i lov om en terrorforsikrings-
ordning på skadesforsikringsområdet, at genforsikringsga-
rantien udgør 15 mia. kr. årligt.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at der kan optages genudlån in-
den for en samlet ramme på 13,4 mia. kr. (2010 niveau).
Det foreslås således, at den øvre grænse for statens engage-
ment i den foreslåede ordning udgør 13,4 mia. (2010-ni-
veau) i alt, hvilket svarer til 15 mia. i 2019-nivaeu. Det bety-
der, at det samlede træk på den statslige genudlånsfacilitet
dermed maksimalt kan udgøre 15 mia. kr. (2019-niveau).
Ret til erstatning efter § 1 kan således ikke overstige den
økonomiske ramme, der er sat for ordningen.
Til forskel fra statens øvrige katastrofeerstatningsordninger
opbygges ikke en fond eller pulje via bidrag fra forsikrings-
tagerne til brug for dækning af eventuelle senere skader.
Dette skyldes, at det ikke på forhånd kan vurderes, hvor sto-
re beløb en sådan fond eller pulje vil skulle opbygge, og at
tidshorisonten for, hvornår fonden eller puljen skal aktive-
res, ikke på forhånd kendes eller kan forudsiges statistisk.
Hvis der sker en skade forårsaget af en NBCR-terrorbegi-
venhed, afgiver Terrorforsikringsrådet indstilling til er-
hvervsministeren om udløsning af lånet. Midlerne herfra
skal tilbagebetales inkl. forrentning, jf. § 3. Maksimum for
genudlånet udgør 13,4 mia. kr. (2010-niveau), uanset antal-
let af terrorbegivenheder. I takt med at et træk på genudlånet
betales tilbage, genetableres den oprindelige trækningsmu-
lighed på ordningen.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at genudlånsrammen reguleres
efter personskattelovens § 20.
Bestemmelsen indebærer, at det maksimale beløb for genud-
lånsfaciliteten årligt reguleres i takt med indkomstudviklin-
gen svarende til reguleringen af en række beløbsgrænser i
skatte- og afgiftslovgivningen, som hvert år reguleres efter
personskattelovens § 20. Beløbet reguleres for, at ordningen
ikke udhules over tid.
Reguleringen sker ved, at beløbsgrænserne, der i lovgivnin-
gen er fastsat som grundbeløb angivet i 2010-niveau, opre-
guleres svarende til et beregnet reguleringstal for det aktuel-
le år i forhold til niveau 100,0 for 2010.
Reguleringstallet beregnes hvert år som det foregående års
reguleringstal tillagt 2 pct. plus en tilpasningsprocent. Til-
pasningsprocenten fastlægges med baggrund i reglerne i
satsreguleringsloven og sikrer, at reguleringen sker med en
procentsats svarende til årslønsudviklingen for arbejderes og
funktionærers bruttolønninger (ekskl. bidrag til arbejdsmar-
kedspensioner og ATP) to år forud for det pågældende fi-
nansår.
For 2019 har Finansministeriet opgjort tilpasningsprocenten
til 0,2 pct., jf. bekendtgørelse nr. 1058 af 15. august 2018
om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og sats-
tilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2019.
Dette medfører en stigning i reguleringstallet fra 2018 til
2019 på 2,2 pct., hvorved reguleringstallet efter personskat-
telovens § 20, der for 2018 udgjorde 109,4, for 2019 udgør
111,8.
Med et reguleringstal efter personskattelovens § 20 for 2019
på 111,8 svarer et grundbeløb på 15 mia. kr. i 2019 til et be-
løb på 13,4 mia. kr. i 2010-niveau (15 mia. kr./1,118).
I den gældende ordning bærer skadesforsikringsselskaberne
den økonomiske risiko ud over genforsikringsgarantien på
15 mia. kr. årligt.
Er den samlede ramme fuldt udnyttet, kan der således ikke
ske udbetaling fra ordningen, før der er sket tilbagebetaling.
Det foreslås i stk. 2, at overstiger værdien af de samlede er-
statningsberettigede skader i forbindelse med et NBCR-ter-
rorangreb grænsen i stk. 1, har de erstatningsberettigede ef-
ter § 2 alene krav på en forholdsmæssig udbetaling.
Bestemmelsen indebærer, at skadelidte dækkes forholds-
mæssigt for deres tab, hvis de samlede skader ved et NBCR-
terrorangreb overstiger den økonomiske ramme for ordnin-
gen på 13,4 mia. kr. (2010-niveau). I den forbindelse regnes
angreb, som formodes at være koordinerede, som ét angreb,
selvom de sker på forskellige fysiske lokationer eller ikke er
tidsmæssigt sammenfaldende. Et koordineret angreb, hvor
for eksempel 10 pakker miltbrandsporer afsendes til 10
adresser, men kommer frem over en periode på 7 dage, vil
anses for ét angreb. Bestemmelsen skal sikre, at der ikke
sker fuld dækning til det første sted, der åbner pakken, men
ingen dækning til de efterfølgende steder.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at træk på det statslige genudlån
skal tilbagebetales med en forrentning svarende til den til
enhver tid fastsatte officielle diskonto.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at renten tilskrives årligt ved
hvert kalenderårs afslutning. Bestemmelsen indebærer, at
hvis der udbetales i medfør af ordningen, vil der ske en ren-
tetilskrivning på statens udlån pr. år, indtil udeståender er
tilbagebetalt.
15
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at genudlånet tilbagebetales via
efterfølgende opkrævninger af en årlig afgift pålagt forsik-
ringspolicer omfattet af ordningen.
Bestemmelsen indebærer, at skadesforsikringsselskaber, der
tegner forsikringer mod brand på bygninger, løsøre, jernba-
nekøretøjer, motorkøretøjer og skibe, skal opkræve en afgift
pr. police, såfremt der er sket en NBCR-terrorskade omfattet
af ordningen. Alle forsikringstagere, der således har forsik-
ret bygninger og løsøre, jernbanekøretøjer, motorkøretøjer
og skibe mod brandskader, vil i løbet af en årrække kollek-
tivt skulle foretage en tilbagebetaling til staten for dennes
udgift, uanset om de har oplevet en skade, der er blevet
dækket af terrorforsikringsordningen. Forsikringstagere med
de største forsikringspræmier vil således komme til at bidra-
ge med det største beløb. Opkrævningerne fortsætter, indtil
udeståender med staten er tilbagebetalt.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at afgiften opkræves af
skadesforsikringsselskaberne og udgør et tillæg til forsik-
ringspræmien pr. police på 5 pct. på forsikringer mod brand
tegnet for ejendomme og genstande omfattet af § 1. Tillæg-
get beregnes som 5 pct. af præmien på den eller de policer,
til hvilken tilbagebetalingen knytter sig.
Bestemmelsen indebærer, at alle de omfattede forsikrings-
selskaber skal opkræve afgiften. Afgiften opkræves som et
tillæg på 5 pct. af forsikringspræmien. Når skadesforsik-
ringsselskaberne således opkræver forsikringspræmie, skal
der tillægges en afgift, som udgør 5 pct. af forsikringspræ-
mien.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at afgiften opkræves sammen
med den første præmie i kalenderåret efter udbetalingen.
Bestemmelsen indebærer, at afgiften skal opkræves ved
næste hovedforfald på forsikringen, såfremt der er sket en
terrorhandling omfattet af ordningen, og indtil udeståendet
er tilbagebetalt til staten.
Det forslås i stk. 4, 3. pkt., at hvis afgiftsindbetalingerne i et
år overstiger det tilbagebetalingskrav, der udestår efter træk
på det statslige genudlån, tilbagebetales beløbet forholds-
mæssigt til de omfattede forsikringstagere.
Det indebærer, at for meget indbetalt afgift ikke kan benyt-
tes til at dække skader eller andre omkostninger efter ord-
ningen. Ordningen udvides altså ikke, hvis der indbetales
mere end nødvendigt. Derimod tilbagebetales beløbet for-
holdsmæssigt til de omfattede forsikringstagere.
Det foreslås i stk. 5, at skifter en forsikringstager skadesfor-
sikringsselskab, og kan vedkommende godtgøre over for det
nye selskab, at afgiften for året er betalt til det tidligere sel-
skab for en genstand omfattet af § 1, opkræver det nye sel-
skab ikke afgift efter stk. 4. Dette gælder, uanset om den nye
præmie er højere eller lavere end den præmie, hvoraf afgif-
ten er beregnet.
Denne bestemmelse foreslås indført for at sikre, at forsik-
ringstagernes mobilitet på markedet ikke svækkes ved, at en
forsikringstager kan komme til at betale afgiften to gange på
et år ved skift af skadesforsikringsselskab i et år, hvor der
opkræves afgift. Den praktiske håndtering af dokumenta-
tionen for allerede betalt afgift i et år forventes at kunne ske
via den begæring, der sendes fra det nye skadesforsikrings-
selskab til det tidligere skadesforsikringsselskab, når forsik-
ringstageren ønsker at skifte skadesforsikringsselskab.
Det foreslås i stk. 6, at erhvervsministeren kan beslutte, at
satsen efter stk. 4 midlertidigt nedsættes, hvis særlige for-
hold tilsiger det.
Bestemmelsen giver erhvervsministeren mulighed for mid-
lertidigt at nedsætte satsen, f.eks. hvis der alene udestår et
begrænset beløb, og det derfor må forudses, at bidrag på 5
pct. af den årlige præmie på alle de omfattede forsikringer
vil overstige det beløb, der skal betales tilbage.
Til § 4
Den gældende terrorforsikringsordning dækker udbetalte be-
løb fra den statslige genforsikringsordning. Den gældende
ordning understøtter et privat marked for forsikring mod
NBCR-terror, hvorefter skadesforsikringsselskaberne får
stillet en genforsikringsgaranti til rådighed af staten, når sel-
skabernes udbetalinger forbundet med NBCR-terrorskader
er af et vist omfang. Skadesforsikringsselskaberne bærer så-
ledes i den eksisterende ordning selv administrationsom-
kostningerne ved sagsbehandlingen m.v.
Det følger af den foreslåede § 4, at omkostningerne ved ord-
ningens administration, herunder ekstern bistand og betaling
for skadesforsikringsselskabernes opgavevaretagelse, afhol-
des inden for den i § 3 fastsatte ramme.
Dette betyder, at de samlede beløb, der skal tilbagebetales til
staten, skal kunne finansieres af ordningen. Omkostningerne
ved ordningens administration indebærer betaling for
skadesforsikringsselskabernes opgavevaretagelse, herunder
skadesbehandlingen, Terrorforsikringsrådets anvendelse af
ekstern bistand samt påløbne renter, jf. § 3, stk. 3. Afgift,
der opkræves på policerne, skal således finansiere disse om-
kostninger således, at statens samlede udgift på ordningen
over tid går i nul.
Da den foreslåede ordning indebærer, at staten overtager ri-
sikoen på NBCR-terror, således at skadesforsikringsselska-
berne kun påtager sig administrationen af ordningen, men
16
ikke den økonomiske risiko ved NBCR-terror, vil de samle-
de omkostninger herved skulle finansieres af ordningen.
Til § 5
Det følger af den gældende § 2, stk. 1, i lov om en terrorfor-
sikringsordning på skadesforsikringsområdet, at loven finder
anvendelse på alle direkte tegnende skadesforsikringsselska-
ber, der har fået tilladelse af Finanstilsynet til at drive for-
sikringsvirksomhed, og som tegner forsikringer for de risici,
der nævnes i § 3.
Denne bestemmelse videreføres, idet det af det foreslåede
stk. 1, nr. 1, fremgår, at direkte tegnende skadesforsikrings-
selskaber, der har fået tilladelse af Finanstilsynet til at drive
forsikringsvirksomhed, og som tegner forsikringer for de
genstande, der nævnes i § 1, har pligt til udføre opgaver om-
fattet af § 3, stk. 4 og 5 og §§ 6-11.
Bestemmelsen indebærer, at det er obligatorisk for alle dan-
ske skadesforsikringsselskaber, der tegner forsikringer på
bygninger og løsøre, jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og
skibe, at være omfattet af ordningen. Disse skadesforsik-
ringsselskaber har således pligt til at behandle de anmeldte
NBCR-terrorskader, opkræve den årlige afgift samt anmelde
og indbetale forfaldne afgiftsbeløb til Terrorforsikringsrådet.
Det følger af den gældende § 2, stk. 2 og 3, at skadesforsik-
ringsselskaber og filialer beliggende i Danmark af
skadesforsikringsselskaber med hjemsted i andre lande in-
den for Den Europæiske Union eller lande, som det Europæ-
iske fællesskab har indgået aftale med, og som har anmeldt
sig til at tegne forsikringer i Danmark for de risici, der næv-
nes i § 3, kan tilslutte sig ordningen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at filialer beliggende i Danmark
af direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med hjem-
sted i andre lande inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, der er anmeldt til at tegne forsikringer i Danmark
for de genstande, der nævnes i § 1, har pligt til at udføre op-
gaver omfattet af § 3, stk. 4 og 5 og §§ 6-11.
Bestemmelserne indebærer, at det også gøres obligatorisk
for de nævnte filialer beliggende i Danmark at deltage i ord-
ningen. Herved forstås i praksis, at bestemmelsen kun gæl-
der for de filialer, der er omfattet af EU-reglerne om fri eta-
blering, samt de lande, der har indgået EØS-aftalen med EU,
dvs. Norge, Island og Liechtenstein.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at direkte tegnende skadesforsik-
ringsselskaber med hjemsted i andre lande inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, der er anmeldt til at
tegne forsikringer i Danmark via grænseoverskridende tje-
nesteydelsesvirksomhed for de genstande, der nævnes i § 1,
har pligt til at udføre opgaver omfattet af § 3, stk. 4 og 5, og
§§ 6-11.
Bestemmelserne indebærer endvidere, at også selskaber, der
ikke er omfattet af nr. 1 og 2, og som er anmeldt til at tegne
forsikringer i Danmark via grænseoverskridende tjeneste-
ydelser for genstande nævnt i § 1, er forpligtet til at deltage i
ordningen. Bestemmelsen gælder kun for de skadesforsik-
ringsselskaber, der er omfattet af EU-reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, samt de lande, der har indgået
EØS-aftalen med EU, dvs. Norge, Island og Liechtenstein.
Med den obligatoriske deltagelse i terrorforsikringsordnin-
gen for de pågældende skadesforsikringsselskaber vil flest
mulige borgere og virksomheder have en ekstra sikkerhed
for at kunne få udbetalt erstatning i tilfælde af NBCR-terror-
skader i Danmark, forudsat at deres policer dækker de på-
gældende genstande anført i § 1.
Til § 6
Idet den gældende terrorforsikringsordning bygger på en
forsikringsaftale indgået mellem kunde og forsikringssel-
skab, foretages sagsbehandlingen efter det enkelte
skadesforsikringsselskabs vilkår og forretningsgange i øv-
rigt.
Den foreslåede § 6 fastsætter regler for skadesforsikringssel-
skabernes behandling af skader forårsaget af NBCR-terror.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at skadesforsikringsselskaberne
foretager taksation af skader forårsaget af NBCR-terror.
Bestemmelsen indebærer, at det er skadesforsikringsselska-
berne, der foretager vurderingen af de forsikrede genstande
efter en skade, herunder skadens omfang og størrelse.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at taksation, herunder udfærdi-
gelse af taksatorrapport, skal foretages senest 30 arbejdsda-
ge efter, at taksator har det fornødne grundlag for at foretage
taksationen.
Taksator skal have det fornødne grundlag for at foretage
taksationen. Det betyder, at taksator skal være i besiddelse
af de nødvendige oplysninger til at foretage taksationen.
Samtidig skal taksator have haft rimelig mulighed for ad-
gang til den beskadigede ejendom eller det beskadigede løs-
øre med henblik på besigtigelse. Herved tænkes bl.a. på op-
lysninger om de enkelte skadede genstande og bygningsde-
le, herunder materialer og disses oprindelse, samt særlige
bygningskonstruktioner m.v. Dette er oplysninger, der al-
mindeligvis er let tilgængelig, hvorfor taksationen i ud-
gangspunktet bør kunne ske relativt nemt for disse elemen-
17
ter. Endvidere kan der være tale om et entreprisetjek hos en-
treprenører for at få fastsat erstatningen korrekt. Selve ad-
gangen til en ejendom kan være hindret ved, at taksator ikke
kan få kontakt med skadelidte, eller ejendommen fysisk ikke
er tilgængelig på grund af kontaminering, nedstyrtningsfare,
svære skader på infrastruktur eller andet. Da terrorbegiven-
heder er et særegent område, vil der være tilfælde, hvor ska-
der grundet deres omfang og beskaffenhed er svære at hånd-
tere, og hvor det dermed kan være svært at udarbejde taksa-
torrapport. I sådanne tilfælde må det bero på en konkret vur-
dering, hvad der kan lade sig gøre. Fristen på 30 arbejdsdage
begynder således ikke at løbe, førend disse betingelser er
opfyldt.
Da de almindelige forvaltningsretlige regler finder anven-
delse for skadesforsikringsselskabernes behandling af
NBCR-terrorskader, skal en fristoverskridelse, som ikke er
begrundet i skadelidtes forhold, meddeles skadelidte med
oplysning om, hvornår en afgørelse kan forventes. Terror-
forsikringsrådet fører tilsyn med forsikringsselskabernes
sagsbehandling af NBCR-terrorskader. Ved uregelmæssig-
heder i sagsbehandlingen, herunder langsommelig behand-
ling og overskridelse af fristen på 30 arbejdsdage, kan Ter-
rorforsikringsrådet udstede og offentliggøre påbud over for
skadesforsikringsselskaberne. Terrorforsikringsrådet foreta-
ger en konkret vurdering af, hvorvidt en overskridelse af fri-
sten på 30 arbejdsdage skal sanktioneres.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at taksatorrapporten sendes til
skadelidte, som indtil 14 dage efter modtagelsen kan afgive
bemærkninger til skadesforsikringsselskabet.
Bestemmelsen indebærer, at skadelidte har mulighed for at
komme med bemærkninger til taksators vurdering af skaden,
inden der træffes endelig afgørelse om erstatningsudmålin-
gen. Taksator skal udarbejde en klar kalkulation, der viser,
hvordan taksator er kommet frem til erstatningen. Skadelid-
tes mulighed for at afgive bemærkninger skal anses som en
partshøring af hele taksatorrapporten. Modtagelsestidspunk-
tet skal anses for det tidspunkt, hvor rapporten er kommet
frem til skadelidte.
Det foreslås i stk. 2, at skadesforsikringsselskabet skal træffe
afgørelse senest 30 arbejdsdage efter, at alle de nødvendige
oplysninger til brug for udarbejdelsen af den endelige taksa-
torrapport foreligger.
Bestemmelsen indebærer, at skadesforsikringsselskabet skal
træffe afgørelse om, hvorvidt en anmeldt skade er omfattet
af ordningen, dvs. at den beskadigede ejendom eller gen-
stand er omfattet af en gyldig brandforsikring, samt størrel-
sen af den erstatning, der i den forbindelse kan ydes. Denne
afgørelse skal være foretaget senest 30 arbejdsdage efter, at
skadesforsikringsselskabet har alle de nødvendige oplys-
ninger til at kunne træffe afgørelsen. Ved nødvendige oplys-
ninger forstås først og fremmest, at Terrorforsikringsrådet
har truffet afgørelse om, at skaden er omfattet af ordningen.
Herefter skal der foreligge en endelig taksatorrapport med
oplysninger om skadens omfang og erstatningsudmålingen.
Den endelige rapport foreligger først, når skadelidte har haft
mulighed for at afgive bemærkninger hertil.
Det foreslås i stk. 3, at Terrorforsikringsrådet i særlige til-
fælde kan dispensere fra fristerne i stk. 1 og stk. 2.
Muligheden for dispensation tænkes anvendt i tilfælde af
omfattende NBCR-terror, hvor mængden af anmeldelser til
skadesforsikringsselskaberne er så stor, at fristen ikke kan
overholdes.
Det foreslås i stk. 4, at erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler for skadesforsikringsselskabernes sagsbe-
handling, herunder brug af fælles it-systemer m.v.
Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte nær-
mere regler om, at sagsbehandling af skader om NBCR-ter-
ror kan behandles i et fælles it-system, der stilles til rådig-
hed for skadesforsikringsselskabernes behandling af NBCR-
terrorskader. Sagsbehandling indebærer bl.a. en opgørelse af
skadens omfang og erstatning. Desuden forventes det, at der
fastsættes nærmere regler om en forenklet anmeldelsespro-
cedure og klageadgang. Det vil i forbindelse med udarbej-
delse af bemyndigelsen blive overvejet, om der findes et ek-
sisterende system, der kan genanvendes – eksempelvis det
system, som i dag anvendes i forbindelse med sagsbehand-
ling og udbetaling af erstatninger efter lov om stormflod og
stormfald.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at skadesforsikringsselskabet
kan lade et andet skadesforsikringsselskab, der tilbyder teg-
ning af dækning i henhold til § 1, varetage selskabets opga-
ver i henhold til denne lov.
Et skadesforsikringsselskab kan indgå en aftale med et andet
skadesforsikringsselskab om, at dette selskab skal varetage
alle skadesforsikringsselskabets opgaver i NBCR-terrorska-
der, herunder taksation, sagsbehandling, afgørelse og erstat-
ningsudbetaling. Hvis to skadesforsikringsselskaber benytter
sig af muligheden for at indgå en sådan aftale, overtager det
modtagende selskab hele ansvaret for sagen. Baggrunden for
at indsætte adgang til at kunne overdrage skader er, at min-
dre skadesforsikringsselskaber, der kun har en enkelt eller få
NBCR-terrorskader, efter aftale bør have mulighed for at
overføre sådanne sager til skadesforsikringsselskaber med et
større antal sager.
18
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at sådanne aftaler skal godken-
des af Terrorforsikringsrådet, inden det andet selskab påbe-
gynder varetagelsen af opgaver efter denne lov.
På baggrund af, at Terrorforsikringsrådet får til opgave at
føre løbende tilsyn med skadesforsikringsselskabernes be-
handling af NBCR-terrorskader, jf. forslagets § 18, anses det
for hensigtsmæssigt, at en aftale mellem to skadesforsik-
ringsselskaber om overdragelse af NBCR-terrorskader skal
godkendes af Terrorforsikringsrådet. Terrorforsikringsrådets
godkendelse vil i praksis foretages af sekretariatet. Overdra-
gelsen af sager kan således ikke ske, førend sekretariatet for
Terrorforsikringsrådet har godkendt aftalen mellem forsik-
ringsselskaberne.
Til § 8
Det foreslås i stk. 1, at skadesforsikringsselskaberne anviser
erstatningen til udbetaling via Terrorforsikringsrådet.
Skadesforsikringsselskaberne skal opgøre skaderne og sende
afgørelsen om erstatningsopgørelse videre til Terrorforsik-
ringsrådet, som herefter sørger for, at genudlånsfaciliteten
aktiveres og udbetaler erstatningen direkte til skadelidte.
Den eksisterende ordning forudsætter, at der er indgået en
forsikringsaftale, som dækker skader som følge af NBCR-
terror, hvorfor forsikringsaftalelovens regler finder anven-
delse herpå. Forsikringsaftalelovens § 39 indeholder be-
stemmelser om, at forsikringsselskabet ikke er forpligtet til
at betale mere i erstatning, end hvad der kræves til at dække
den lidte skade. §§ 57 og 58 indeholder bestemmelser om
forsikring af tredjemands interesse.
Det foreslås i stk. 2, at principperne i §§ 39, 57 og 58 i lov
om forsikringsaftaler finder tilsvarende anvendelse for ska-
desforsikringsselskabernes afgørelse i sager om NBCR-ter-
ror.
Det indebærer, at de forsikringsretlige principper i §§ 39, 57
og 58 tillige skal finde anvendelse i terrorforsikringsordnin-
gen.
Princippet i forsikringsaftalelovens § 39, om at der ikke må
ske berigelse på grund af NBCR-terrorskader, skal finde an-
vendelse.
Principperne i forsikringsaftalelovens §§ 57 og 58 om, at
retten til erstatning tilkommer den, hvis interesse forsikrin-
gen skal dække, og at erstatningsbeløbet kan udbetales til
ejeren, når skaden er udbedret, hvis forsikringen samtidig
omfatter ejerens og panthaverens interesse, skal også finde
anvendelse.
Til § 9
Det foreslås i stk. 1, at skadesforsikringsselskaberne efter
udgangen af hvert kvartal, og senest den 15. i den efterføl-
gende måned, skal anmelde størrelsen af forfaldne afgiftsbe-
løb på de enkelte forsikringskategorier, jf. § 1, stk. 2, til Ter-
rorforsikringsrådet. Anmeldelsen skal være underskrevet af
selskabets ansvarlige ledelse.
Det forfaldne afgiftsbeløb pr. kvartal omfatter de afgifter,
der forfalder til betaling i det pågældende kvartal.
Da det kun er forfaldne beløb, der skal indberettes, er det
som hovedregel kun i år, hvor der opkræves afgift, at selska-
berne er forpligtede til at anmelde størrelsen af forfaldne af-
giftsbeløb til Terrorforsikringsrådet. Herudover kan der væ-
re enkelte år med indberetninger som følge af tidligere års
fejlopkrævninger mv.
Det foreslås med lovforslaget § 20, stk. 1, nr. 1, at strafbe-
lægge overtrædelse af stk. 1. Ansvarssubjektet for overtræ-
delse af stk. 1 er det pågældende forsikringsselskab. Den
strafbare handling består i ikke at anmelde størrelsen af for-
faldne afgiftsbeløb på de enkelte forsikringskategorier eller
ikke at anmelde dette rettidigt, samt at anmeldelsen ikke er
underskrevet af selskabets ansvarlige ledelse.
Det foreslås i stk. 2, at det skyldige afgiftsbeløb pr. kvartal
omfatter de afgifter, der forfalder til betaling i det pågælden-
de kvartal.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at afgifter, der afskrives som
uerholdelige, fradrages i afgiftsbeløb i det kvartal, hvor af-
skrivningen af præmieindtægt inkl. afgift finder sted.
Uerholdelige afgifter er for eksempel, hvis præmien ikke
kan opkræves, herunder i forbindelse med konkurs, dødsfald
eller uenighed om, hvorvidt der er indgået en forsikringsaf-
tale, idet skadesforsikringsselskabet så heller ikke kan afreg-
ne bidraget.
Til § 10
Det følger af den gældende § 5 i bekendtgørelse om Terror-
forsikringspoolen for skadesforsikring, at Terrorforsikrings-
poolen skal administrere tilbagebetalingen til staten af de
udbetalte beløb fra genforsikringsgarantien.
Det foreslås i stk. 1, at et skadesforsikringsselskabs forfald-
ne afgiftsbeløb for et kvartal skal indbetales til Terrorforsik-
ringsrådet inden udgangen af den følgende måned.
Med bestemmelsen foreslås det, at tilbagebetalingen til sta-
ten sker via Terrorforsikringsrådet. Forfaldne afgiftsbeløb er
19
de beløb, der skal opkræves af skadesforsikringsselskaberne
i forbindelse med tilbagebetaling til staten. For forsikringer,
der fornys i januar, vil et skadesforsikringsselskabs afgifts-
beløb således være forfaldne i første kvartal efter, at et
NBCR-terrorangreb har fundet sted.
Det foreslås i stk. 2, at betaler et skadesforsikringsselskab
ikke afgiftsbeløbet rettidigt, skal skadesforsikringsselskabet
betale 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned
fra sidste rettidige indbetalingsdag, dog mindst 20 kr.
Bestemmelsen indebærer, at skadesforsikringsselskaberne
skal betale en morarente på 1,3 pct. af det forfaldne afgifts-
beløb, såfremt afgiften ikke betales rettidigt. Hvis et
skadesforsikringsselskab ikke har indbetalt afgiften rettidigt,
skal dette ikke lægges forsikringstageren til last. Strafrenten
skal således ikke pålægges forsikringstagerne direkte eller
indirekte for eksempel ved en præmiestigning.
Til § 11
Den gældende terrorforsikringsordning er baseret på en ord-
ning, hvor danske skadesforsikringsselskaber tilbyder deres
kunder dækning ved skader som følge af NBCR-terror. Ska-
desforsikringsselskabernes afgørelser om erstatning for
NBCR-terrorskader er således ikke omfattet af offentlig
myndighedsudøvelse.
Det følger af den foreslåede § 11, at forvaltningsloven og
lov om offentlighed i forvaltningen finder anvendelse på
skadesforsikringsselskabernes behandling af skader efter
denne lov.
Bestemmelsen skal sikre en betryggende sagsbehandling.
Da forslaget indeholder en ekstern delegation fra offentlig til
privat myndighedsudøvelse, vil skadesforsikringsselskaber-
ne endvidere i forbindelse med sagsbehandlingen af erstat-
ningssagerne skulle leve op til de almindelige forvaltnings-
retlige principper for offentlig forvaltning. Skadesforsik-
ringsselskaberne vil f.eks. skulle efterleve princippet om
saglighed i forvaltningen og officialprincippet.
I relation til skadesforsikringsselskabernes afgørelse om ud-
betaling af erstatning i forbindelse med NBCR-terror skal
skadesforsikringsselskaberne i overensstemmelse med reg-
lerne i forvaltningsloven for eksempel lade afgørelsen være
ledsaget af en begrundelse og en klagevejledning, jf. forvalt-
ningslovens kapitel 6 og 7. Af klagevejledningen skal det
bl.a. fremgå, at skadelidte kan påklage skadesforsikringssel-
skabets afgørelse til Terrorforsikringsrådet.
Skadesforsikringsselskaberne skal i behandlingen af sagerne
herefter iagttage kravene om partens og offentlighedens ret
til aktindsigt. Det enkelte selskabs sager, som eventuelt er
registreret decentralt i de enkelte selskabers it-systemer,
danner grundlag for behandling af aktindsigtsanmodninger.
Processen kan være som følger:
1. Der indgives anmodning om aktindsigt i én eller flere
sager i et skadesforsikringsselskab i henhold til enten
forvaltnings- eller offentlighedsloven.
2. Skadeforsikringsselskabet fastlægger det retlige grund-
lag for anmodningen. Terrorforsikringsrådets sekretari-
at kan vejlede overordnet om bestemmelserne i loven
og deraf følgende afgrænsninger.
3. Skadeforsikringsselskabet udvælger sagsakterne og
fjerner, under overholdelse af ekstraheringsreglerne,
eventuelle oplysninger, der ikke er omfattet af adgan-
gen til aktindsigt (i forbindelse med anmodninger iføl-
ge offentlighedsloven kan det eksempelvis dreje sig om
navneoplysninger m.v.). Selskabet udleverer de pågæl-
dende akter til anmoder.
Klager over afslag eller delvist afslag på anmodning om akt-
indsigt kan indbringes for Terrorforsikringsrådet.
Til § 12
Efter § 7 i den gældende lov om en terrorforsikringsordning
på skadesforsikringsområdet nedsætter erhvervsministeren
Terrorforsikringsrådet, som består af repræsentanter fra Fi-
nansministeriet, Erhvervsministeriet, Finanstilsynet samt
den juridiske enhed, der repræsenterer branchen i Terrorfor-
sikringsrådet.
Dette princip videreføres med det foreslåede stk. 1 og 2.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at erhvervsministeren ud-
peger et terrorforsikringsråd bestående af 1 formand og 3
medlemmer samt suppleanter for disse.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at Terrorforsikringsrådet
sammensættes af en formand og en suppleant fra Erhvervs-
ministeriet, et medlem og en suppleant fra Finansministeriet,
et medlem og en suppleant fra Finanstilsynet og et medlem
og en suppleant efter indstilling fra forsikringsbranchen.
Repræsentanterne fra forsikringsbranchen indstilles af bran-
cheorganisationen Forsikring & Pension.
Det følger af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 503 af 21. maj
2012 om Terrorforsikringsrådet, at medlemmerne udpeges
af erhvervsministeren for op til 4 år ad gangen og kan gen-
udpeges.
Der foreslås tilsvarende regler, idet det foreslås i stk. 3, 1.
pkt., at formanden og medlemmerne samt disses suppleanter
udnævnes for en 4-årig periode og kan genudpeges.
20
Bestemmelsen indebærer, at der sker en samlet udnævnelse
af medlemmerne for 4 år ad gangen.
Det følger af det foreslåede stk. 3, 2. pkt., at fratræder et
medlem inden periodens udløb, vil der ske udnævnelse af et
nyt medlem for en periode kortere end 4 år.
Bestemmelsen skal sikre, at der er en ensartethed i Terror-
forsikringsrådet i hele den 4-årige udnævnelsesperiode.
Finder udnævnelse således sted i løbet af en periode, fordi et
medlem for eksempel fratræder på grund af, at medlemmet
ikke længere er ansat i et af de nævnte ministerier, styrelse
eller i branchen, foretages udnævnelsen kun med virkning til
periodens udløb.
Bestemmelsen viderefører den praksis, som erhvervsmini-
steren har i dag.
Efter gældende ret kan Terrorforsikringsrådet til brug ved
afgørelsen af, om der foreligger NBCR-terror, anvende sær-
lig sagkyndig bistand, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om
Terrorforsikringsrådet.
Dette videreføres i det foreslåede stk. 4, som fastslår, at Ter-
rorforsikringsrådet efter behov kan anvende fremmed bi-
stand.
Fremmed bistand omfatter dels tjenesteydelser hos Bered-
skabsstyrelsen og andre myndigheder, dels anden ekspertbi-
stand, herunder særligt sagkyndige med indsigt i terror og
anvendelsen af NBCR-våben.
Det følger af § 7, stk. 2, i den gældende lov om en terrorfor-
sikringsordning på skadesforsikringsområdet, at erhvervsmi-
nisteren fastsætter nærmere regler for Terrorforsikrings-
rådets sammensætning, arbejde og udnævnelse af medlem-
mer. Denne hjemmel er udnyttet ved udstedelse af bekendt-
gørelse nr. 503 af 21. maj 2012 om Terrorforsikringsrådet,
som indeholder regler for Terrorforsikringsrådets medlem-
mer, kompetencer og møder.
Denne bestemmelse videreføres med det foreslåede stk. 5,
hvorefter erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for
Terrorforsikringsrådets arbejde.
Med organiseringen af den foreslåede ordning tillægges Ter-
rorforsikringsrådet delvist andre arbejdsopgaver end dem,
som følger af den gældende ordning. Opgaverne efter den
foreslåede ordning omfatter blandt andet tilsyn med
skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling samt behand-
ling af klager over skadesforsikringsselskabernes afgørelser.
Kompetencen til at fastsætte nærmere regler for sekretaria-
tets arbejde samt for ekstern bistand ligger efter den gælden-
de terrorforsikringsordning hos Terrorforsikringsrådet.
Det foreslås i stk. 6, at erhvervsministeren fastsætter nærme-
re regler om sekretariatsfunktionen for Terrorforsikringsrå-
det, herunder betaling for sekretariatets arbejde og for eks-
tern bistand.
Kompetencen til at fastsætte nærmere regler for sekretaria-
tets arbejde samt for ekstern bistand tillægges således nu er-
hvervsministeren, da reglerne således kan udstedes i form af
en bekendtgørelse. Det vil inden for rammerne af denne be-
kendtgørelse være Terrorforsikringsrådet, der indgår aftale
med andre myndigheder eller eksperter om bistand og even-
tuel betaling herfor.
Terrorforsikringsrådets sekretariatsfunktion varetages efter
den gældende ordning af Finanstilsynet.
Sekretariatsfunktionen vil fortsat skulle varetages af Finans-
tilsynet. Sekretariatet vil med den foreslåede ordning skulle
varetage en række yderligere opgaver i forhold til den eksi-
sterende ordning, som vil blive udmøntet i form af en be-
kendtgørelse. Bl.a. forventes det at fremgå af bekendtgørel-
se, at sekretariatet vil skulle bistå Terrorforsikringsrådet ved
tilsynet med skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling
og godkende aftaler indgået mellem forsikringsselskaber om
at lade et andet selskab varetage skadesforsikringsselskabets
opgaver efter denne lov. Sekretariatet vil således primært
skulle træde til, i tilfælde af at den foreslåede ordning effek-
tueres. I år, hvor ordningen ikke aktiveres, vil sekretariatet
dog have mindre administrative opgaver, eksempelvis i for-
bindelse med udnævnelse af medlemmer til Terrorforsik-
ringsrådet, indkaldelse af møder i rådet samt den løbende
ajourføring af erstatningsbetingelserne, jf. § 1, stk. 5. Deri-
mod vil sekretariatet ikke med den foreslåede ordning årligt
skulle indhente oplysninger om muligheden for at opnå mar-
kedsbaseret genforsikring for NBCR-terrorrisici.
Til § 13
Terrorforsikringspoolen skal aflægge et årligt regnskab, som
særskilt viser præmiebetalingerne til staten og udbetalinger
fra genforsikringsgarantien, jf. § 6, stk. 1, i bekendtgørelse
om Terrorforsikringspoolen for skadesforsikring, jf. § 6, stk.
2, i den gældende lov om en terrorforsikringsordning på ska-
desforsikringsområdet.
Det foreslås i stk. 1, at Terrorforsikringsrådet aflægger regn-
skab for år, hvor der har været foretaget udbetalinger fra
ordningen, eller hvor skadesforsikringsselskaberne har op-
krævet bidrag til ordningen.
21
Da der med den foreslåede ordning ikke længere er tale om
en forsikringsdækning, hvor skadesforsikringsselskaberne
bærer risikoen, men derimod en ordning, hvor staten bærer
risikoen ved NBCR-terrorbegivenheder, foreslås det, at det
er Terrorforsikringsrådet, som aflægger regnskab.
Bestemmelsen indebærer, at det kun er i år, hvor der har væ-
ret foretaget udbetalinger fra ordningen, dvs. i år hvor der
har været en skade forårsaget af NBCR-terrorbegivenheder,
at der skal aflægges regnskab. Desuden skal der aflægges
regnskab i år, hvor skadesforsikringsselskaberne har opkræ-
vet afgift pr. police i henhold til § 3.
Det følger af § 6, stk. 2, i den gældende bekendtgørelse om
Terrorforsikringspoolen for skadesforsikring, at regnskabet
revideres af en statsautoriseret revisor, som særskilt skal er-
klære sig om præmiebetalingerne til staten og om udbeta-
linger fra genforsikringsgarantien.
Det foreslås i stk. 2, at Terrorforsikringsrådets regnskab re-
videres af en statsautoriseret revisor og indsendes til er-
hvervsministeren.
Formålet med bestemmelsen er, at erhvervsministeren får et
overblik over ordningens udbetalinger og afgifter anmeldt
og opkrævet af skadesforsikringsselskaberne.
Det følger desuden af det foreslåede stk. 3, at erhvervsmini-
steren har adgang til Terrorforsikringsrådets regnskabsmate-
riale, herunder revisionsprotokollater m.v.
Bestemmelsen er indsat som følge af § 2 i lov om revisionen
af statens regnskaber m.m. (Rigsrevisorloven), hvorefter
Rigsrevisor direkte eller gennem vedkommende minister
kan kræve forelagt til gennemgang regnskaber fra institu-
tioner, foreninger, fonde m.v., der modtager kapitalindskud,
tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en af de
i § 2, stk. 1, nr. 2-4, nævnte institutioner m.v., eller som
modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov.
Ved regnskabsmateriale forstås det bagvedliggende materia-
le til brug for regnskabsaflæggelsen, herunder opgørelser
over udbetalinger, registreringer af skader, afgiftsopgørelser,
beskrivelse af bogføringen og enhver dokumentation for
transaktioner, der registreres i bogføringen.
Til § 14
Det følger af den gældende § 3 i bekendtgørelse om Terror-
forsikringsrådet, at Terrorforsikringsrådet træffer afgørelse
om, hvorvidt der er tale om en begivenhed foranlediget af
terrorangreb, hvor der er anvendt NBCR-våben, og skaderne
dermed er omfattet af terrorforsikringsordningen.
Dette videreføres i det foreslåede § 14, hvorefter Terrorfor-
sikringsrådet træffer afgørelse om, hvorvidt der er indtruffet
en terrorhandling ved brug af nukleare, biologiske, kemiske
eller radioaktive våben.
Det betyder, at det er Terrorforsikringsrådet, der vil skulle
træffe afgørelse om, hvorvidt ordningen skal tages i brug til
at dække tab. Det er vigtigt, at terrorforsikringsordningen
kan bringes i anvendelse, også før et retligt efterspil efter et
terrorangreb er tilendebragt. Terrorforsikringsrådet træffer
beslutning om, hvorvidt ordningen aktiveres på et tidspunkt
kort tid efter angrebet. På den baggrund skal Terrorforsik-
ringsrådet inddrage de elementer, der indgår i definitionen
af terrorisme i straffelovens § 114, i afgørelsen – ligesom
definitionen af terrorisme i almindelige genforsikringskon-
trakter kan indgå. Da den politimæssige efterforskning ty-
pisk ikke vil være tilendebragt, når beslutning efter § 14
træffes, vil Terrorforsikringsrådet i højere grad lægge vægt
på de objektivt konstaterbare effekter af angrebet og i min-
dre omfang bevæggrund og forsæt bag handlingerne.
Det er ikke et krav, at politiet har afsluttet en eventuel efter-
forskning af en hændelse, der kan være omfattet af § 1. Så-
ledes kan der udbetales erstatning, uden at politiet rejser til-
tale efter § 114 i straffeloven.
Det er hensigtsmæssigt, at erstatningerne kan udbetales hur-
tigst muligt efter, at skaderne er sket. Derfor gives Terror-
forsikringsrådet kompetence til at beslutte, om et angreb ud-
løser erstatning fra ordningen, uanset at de bagvedliggende
motiver til et den skadesudløsende begivenhed endnu ikke
er detaljeret kortlagt.
Til § 15
Efter den gældende terrorforsikringsordning udspringer for-
sikringstagernes krav af de individuelle forsikringsaftaler.
Skadesforsikringsselskaberne hæfter dermed for erstatning
efter aftalevilkårene, uanset om selskabets risiko er genfor-
sikret på det private marked eller via den gældende lov om
en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet.
Det foreslås i stk. 1, at Terrorforsikringsrådet kan beslutte at
udbetale erstatninger eller foretage acontoudbetalinger, hvis
Terrorforsikringsrådet vurderer, at summen af erstatninger,
der skal udbetales i forbindelse med et NBCR-terrorangreb,
kan rummes inden for det tilbageværende mulige træk på
den statslige genudlånsfacilitet, selvom Terrorforsikringsrå-
det ikke har modtaget endelige opgørelser fra samtlige be-
rettigede.
Terrorforsikringsrådet kan således ud fra en vurdering af
omfanget af en NBCR-terrorbegivenhed beslutte at foretage
udbetalinger eller acontoudbetalinger til de berørte skadelid-
22
te, hvis der er sandsynlighed for, at de samlede skader vil
kunne holde sig inden for rammen af genudlånsfaciliteten.
Bestemmelsen skal sikre, at der kan påbegyndes udbetalin-
ger i forhold til, hvad det forventes, at det samlede erstat-
ningsbeløb kommer til at blive. For at undgå en situation,
hvor skadelidte ikke kan regne med den erstatning, de har
fået udbetalt, forudsættes acontoudbetalingen at skulle være
konservativt fastsat.
Det foreslås i stk. 2, at Terrorforsikringstrådet kan beslutte
at foretage acontoudbetalinger af de forholdsmæssige erstat-
ninger, jf. § 3, stk. 2, hvis Terrorforsikringsrådet vurderer, at
summen af erstatninger, der skal udbetales i forbindelse med
et NBCR-terrorangreb, ikke kan rummes inden for det tilba-
geværende mulige træk på genudlånsfaciliteten, selvom Ter-
rorforsikringsrådet ikke har modtaget endelige opgørelser
fra samtlige berettigede.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at forsikringstagerne kun har krav
på en forholdsmæssig dækning af deres tab, hvis de totale
skader ved et angreb overstiger det tilgængelige træk på
genudlånsfaciliteten. Terrorforsikringsrådet skal derfor prin-
cipielt have overblik over et angrebs samlede skader, før ud-
betalinger kan påbegyndes. Efter den foreslåede § 18 har
skadelidte op til 6 måneder til at anmelde krav til forsik-
ringsselskaberne. Det kan imidlertid være yderst belastende
for skadelidte – både private og virksomheder – at afvente
udbetaling af erstatning.
Bestemmelsen i stk. 2 skal dermed sikre, at der kan påbe-
gyndes udbetalinger i forhold til, hvad det forventes, at den
forholdsmæssigt kommer til at blive. For at undgå en situa-
tion, hvor skadelidte ikke kan regne med den erstatning, de
har fået udbetalt, forudsættes acontoudbetalingen at skulle
være konservativt fastsat.
I den gældende ordning vil tab været dækket af skadesfor-
sikringsselskaberne, hvis tabene ved et angreb samlet set
overstiger den statslige genforsikringsgaranti.
I den foreslåede ordning er tab hverken dækket af skadesfor-
sikringsselskaberne eller af terrorforsikringsordningen, hvis
tabene ved et angreb samlet set overstiger det mulige træk
på det statslige genudlån.
På den baggrund foreslås det i stk. 3, at hvis Terrorforsik-
ringsrådet vurderer, at der er sandsynlighed for, at summen
af erstatninger, der skal udbetales efter denne lov, vil over-
stige genudlånsfacilitetens maksimum, retter Terrorforsik-
ringsrådet henvendelse til erhvervsministeren.
Erhvervsministeren har herefter mulighed for at overveje og
eventuelt fremsætte lovforslag om at forøge genudlånsfacili-
teten til ordningen.
Til § 16
I den gældende terrorforsikringsordning modtager
skadesforsikringsselskaberne ikke betaling for behandling
og taksation af NBCR-terrorskader, idet ordningen bygger
på en forsikringsaftale indgået mellem kunde og forsikrings-
selskab, uanset at forsikringsselskaberne har en statslig gen-
forsikring i ryggen.
Det følger af den foreslåede § 16, at Terrorforsikringsrådet
efter forhandling med forsikringsbranchen fastsætter regler
om Terrorforsikringsrådets betaling for skadesforsikrings-
selskabernes behandling og taksation af NBCR-terrorskader.
Dette svarer til den model, der er valgt i stormflodsord-
ningen, hvor Stormrådet efter forhandling med Forsikring &
Pension fastsætter betaling for selskabernes behandling af
stormflodssager og om betaling for taksation i sager om
oversvømmelse fra vandløb og søer.
Forhandling med forsikringsbranchen varetages i dag af
Forsikring & Pension, som er forsikringsselskabernes bran-
cheorganisation.
Aflønning af skadesforsikringsselskaberne tager udgangs-
punkt i en rimelig vurdering af den tid, der er nødvendig for
behandling af de pågældende sager, herunder ved en gen-
nemsnitsbetragtning og med en forudsætning om, at de nød-
vendige kompetencer til behandling af sagerne er til stede.
Aflønningen kan bygge f.eks. på følgende model:
- Et grundhonorar for at have et beredskab til at forestå sags-
behandling.
- Et særskilt honorar pr. takseret, behandlet og afsluttet
NBCR-terrorerstatningssag.
Aflønningsmodellen skal afbalancere hensynet til at sikre et
incitament til en minimering af taksations- og sagsbehand-
lingsomkostningerne med hensynet til de eksisterende for-
skelle fra selskab til selskab i arbejdsfordelingen imellem
taksator og sagsbehandler. Det kan eksempelvis ske ved, at
der fastsættes et stykhonorar pr. afsluttet sag kombineret
med timeafregning for taksationsopgaven. Taler særlige om-
stændigheder herfor, kan forsikringsselskaberne få bevilget
flere afregnede timer for at sikre en ordentlig sagsbehand-
ling og for at tilskynde selskaber til at afdække forholdene,
hvis der er mistanke om svindel.
Til § 17
23
Der er ikke i den eksisterende lov regler om tilsyn med ord-
ningen, men Finanstilsynet fører et generelt tilsyn med Ska-
desforsikringsselskabernes overholdelse af den finansielle
lovgivning jf. lov om finansiel virksomhed § 344.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Terrorforsikringsrådet fører
tilsyn med skadesforsikringsselskabernes behandling af
NBCR-terrorskader.
Terrorforsikringsrådets væsentligste opgave vil være at på-
se, at skadesforsikringsselskaberne overholder denne lov og
de regler, der udstedes i medfør af loven. Terrorforsikrings-
rådets tilsyn er et generelt tilsyn med skadesforsikringssel-
skabernes forvaltning af opgaven, herunder taksation, erstat-
ningsudmåling, sagsregistrering samt overholdelse af for-
valtnings- og offentlighedslovens bestemmelser. Tilsynet
med skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling kan dels
omfatte udarbejdelse af generel skadesbehandlings- og er-
statningsstatistik og dels systematisk stikprøvekontrol af
skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling. Herudover
forestår Terrorforsikringsrådet også den løbende overvåg-
ning af ordningens likviditet, eksempelvis i form af produk-
tion af nøgletal.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Terrorforsikringsrådet af de
omfattede skadesforsikringsselskaber kan forlange alle op-
lysninger, som skønnes nødvendige for at sikre, at lovens
regler og regler udstedt i medfør af loven overholdes.
Bestemmelsen skal sikre, at Terrorforsikringsrådet har de
oplysninger, som Terrorforsikringsrådet efter en faglig vur-
dering anser for at være nødvendige for tilsynsvirksom-
heden, herunder materiale, der er indgået i skadesforsik-
ringsselskabernes sagsbehandling af NBCR-terrorskaderne.
Bestemmelsen giver således Terrorforsikringsrådet adgang
til at kræve oplysninger fra de omfattede skadesforsikrings-
selskaber.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Terrorforsikringsrådet kan
meddele de påbud, som anses for nødvendige for skadesfor-
sikringsselskabernes overholdelse af loven eller regler fast-
sat i medfør af loven.
Terrorforsikringsrådets adgang til at meddele påbud skal ses
i sammenhæng med, at rådet fører tilsyn med skadesforsik-
ringsselskabernes forvaltning af opgaven, herunder over-
holdelse af tidsfrister, erstatningsudmåling, sagsregistrering
samt overholdelse af forvaltnings- og offentlighedslovens
bestemmelser. Såfremt et skadesforsikringsselskab for ek-
sempel ikke foretager korrekt erstatningsudmåling i henhold
til de regler, som vil blive udstedt i form af en bekendtgørel-
se i medfør af lovforslagets § 1, stk. 5, vil Terrorforsikrings-
rådet kunne meddele skadesforsikringsselskabet et påbud
om at foretage erstatningsudmåling i overensstemmelse her-
med. Terrorforsikringsrådet kan også meddele skadesforsik-
ringsselskabet et påbud, hvis selskabet for eksempel ikke
overholder de forvaltningsretlige regler om begrundelses-
pligt i forbindelse med afgørelsen om erstatning efter de for
ordningen fastsatte regler.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Terrorforsikringsrådet kan of-
fentliggøre påbud efter 1. pkt.
Dette kan eksempelvis ske på Finanstilsynets hjemmeside.
Terrorforsikringsrådet har ikke pligt til at offentliggøre alle
påbud. Hvorvidt der skal ske offentliggørelse, afhænger af
det konkrete forhold, som har udløst Terrorforsikringsrådets
påbud. Det forudsættes, at der alene skal ske offentliggørel-
se af Terrorforsikringsrådets påbud, hvis offentliggørelsen
står mål med skadesforsikringsselskabets manglende over-
holdelse af reglerne (proportionalitet). Dette kan for eksem-
pel være tilfældet, hvis der er tale om gentagne tilfælde af
samme karakter, eller hvis et skadesforsikringsselskab be-
vidst undlader at følge de for erstatningsordningen gældende
regler.
Det foreslås i stk. 3, at Terrorforsikringsrådet i særlige til-
fælde kan kræve, at et skadesforsikringsselskab tilbagebeta-
ler uberettiget udbetalt erstatning.
Bestemmelsen finder anvendelse ved grove tilfælde af ube-
rettiget udbetaling af erstatning, hvor det er eller bør være
åbenlyst, at den skadelidte ikke var berettiget til erstatning,
herunder i tilfælde af skader på ejendomme, som ikke er
omfattet af en forsikring for de i § 1 nævnte genstande.
Uberettiget erstatning vil være tilfælde, hvor skadesforsik-
ringsselskaberne ikke har foretaget fyldestgørende sagsbe-
handling. Det vil sige, hvor skadesforsikringsselskabet for
eksempel ikke har foretaget tilfredsstillende og fyldestgø-
rende taksation af skaden, så skadesomfanget eller erstat-
ningsudmålingen ikke stemmer overens med den faktiske
skade. Eller skadesforsikringsselskabet for eksempel har an-
ført udbetaling af erstatning til den forkerte erstatningsberet-
tigede.
Har skadesforsikringsselskabet således vurderet, at der skal
ske erstatning i åbenlys strid med betingelserne for erstat-
ningen, så vil skadesforsikringsselskabet skulle tilbagebetale
dette beløb.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at § 354 i lov om finansiel virk-
somhed finder tilsvarende anvendelse på Terrorforsikrings-
rådets tilsyn efter denne lov.
Bestemmelsen indebærer, at Terrorforsikringsrådet er under-
lagt samme tavshedspligt, som fremgår af § 354 i lov om fi-
nansiel virksomhed om tavshedspligt for Finanstilsynets an-
satte. Det fremgår bl.a. af denne bestemmelse, at Finanstil-
24
synets ansatte under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e
er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger,
som de får kendskab til gennem tilsyns- og afviklingsvirk-
somheden, og fortrolige oplysninger, som de får kendskab
til fra Finansiel Stabilitet. Det samme gælder personer, der
udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt
eksperter, der handler på tilsynets vegne. Bestemmelsen
gælder således også i de tilfælde, hvor Terrorforsikringsrå-
det anvender ekstern bistand. Terrorforsikringsrådets med-
lemmer og suppleanter er således forpligtet til at hemmelig-
holde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gen-
nem tilsynsopgaven. Bestemmelsen skal sikre, at fortrolige
oplysninger om de omfattede skadesforsikringsselskabers
forhold ikke kommer til offentlighedens kendskab.
Det foreslås i stk. 5, at erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler for tilsynet, herunder for Terrorforsikrings-
rådets påbud til skadesforsikringsselskaberne og offentlig-
gørelse heraf samt krav om kompensation fra skadesforsik-
ringsselskaberne af uberettiget udbetalt erstatning.
De nærmere regler vil skulle fastsættes i en bekendtgørelse.
Ved fastlæggelsen af de nærmere regler for påbud og kom-
pensation vil der skulle lægges vægt på, at der er propor-
tionalitet mellem skadesforsikringsselskabernes handlinger
og de sanktioner, som anvendes over for skadesforsikrings-
selskaberne. Kravet om kompensation vedrører alene det be-
løb, der er uberettiget udbetalt. Der forventes endvidere at
blive tale om, at et krav skal gøres gældende inden for rime-
lig tid. I en periode på ikke mere end 3 år efter afslutningen
af tilsyn i forhold til den enkelte terrorhændelse er det rime-
ligt at rette krav mod skadesforsikringsselskaberne for ube-
rettiget udbetalte erstatninger.
For så vidt angår sanktioner bemærkes det, at der ikke kan
være tale om, at Terrorforsikringsrådet kan inddrage et ska-
desforsikringsselskabs tilladelse helt eller delvist, idet der
ikke er tale om en forsikringsordning omfattet af reglerne i
lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet er
kompetent myndighed i forhold til at udstede og inddrage et
forsikringsselskabs tilladelse til at drive forsikringsvirksom-
hed.
Til § 18
Det følger af den gældende terrorforsikringsordning, at for-
sikringstagere, som har tegnet forsikringsdækninger for
NBCR-terrorskader på bygninger og køretøjer m.v. i Dan-
mark, er dækket i henhold til de aftalte forsikringsbetingel-
ser mellem forsikringsselskab og forsikringstager.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at skadelidte senest 6 må-
neder efter skadens indtræden skal anmelde skaden til det
forsikringsselskab, hvor skadelidte har forsikret den beska-
digede genstand.
Ved skade forstås i denne lov enhver forringelse eller under-
gang af en genstand omfattet af § 1. Undergang omfatter og-
så uanvendelighed.
Da terrorbegivenheder kan gribe omfattende ind i de berør-
tes hverdag og have både fysiske og psykiske konsekvenser,
vil det kunne tage noget tid, før den skadelidte er i stand til
at anmelde en skade. Det foreslås derfor, at anmeldelsen
skal ske inden 6 måneder efter begivenhedens indtræden.
Skadelidtes første anmeldelse til forsikringsselskabet tæller
som rettidig anmeldelse af en skade efter ordningen, hvis
den er sket inden for ordningens tidsfrist og i øvrigt afvises
som en forsikringsskade. Det vil sige, hvis skadelidte anmel-
der en skade uden at vide, at der er tale om en NBCR-terror-
skade, som ikke er dækket af forsikringsaftalen, og anmel-
delsen derfor afvises som dækket, vil denne anmeldelse an-
ses som rettidig anmeldelse af en skade efter ordningen.
Efter § 21, stk. 1, i forsikringsaftaleloven skal anmeldelse af
forsikringsbegivenheden ske “uden ophold”, dvs. så snart
som muligt. Den foreslåede ordning er ikke omfattet af for-
sikringsaftaleloven, og bestemmelsen om, at anmeldelse
skal ske ”uden ophold”, finder derfor ikke anvendelse. Den
længere tidsfrist vil således være en fordel for skadelidte,
idet en NBCR-terrorbegivenhed kan have alvorlige konse-
kvenser for skadelidte, og skadelidte derfor muligvis ikke
vil være i stand til at anmelde skaden inden for forsikrings-
aftalelovens bestemmelser. Fristen på 6 måneder anses der-
for som en passende tidsfrist i forhold til begivenhedens ka-
rakter, dog med mulighed for forlængelse afhængig af ska-
delidtes omstændigheder.
Det foreslås i stk. 2, at Terrorforsikringsrådet i særlige til-
fælde kan dispensere fra fristen. Ved særlige tilfælde tænkes
de tilfælde, hvor der har været omfattende NBCR-terror, og
hvor angrebet formodes at have haft omfattende personlige
konsekvenser for skadelidte, og anmeldelse af skader derfor
først kan forventes lang tid efter begivenhedens indtræden.
Til § 19
Da der efter den gældende ordning er tale om en forsikrings-
aftale mellem kunde og forsikringsselskab, finder det almin-
delige klagesystem anvendelse. Klager over forsikringssel-
skabets afgørelse på private forsikringer kan således ind-
bringes for Ankenævnet for Forsikring.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at klager over skadesforsikrings-
selskabernes afgørelser i NBCR-terrorskader kan indbringes
for Terrorforsikringsrådet senest 3 måneder efter, at afgørel-
sen er meddelt den pågældende.
Da der for den foreslåede ordning ikke er tale om en forsik-
ringsaftale, indebærer bestemmelsen, at Terrorforsikringsrå-
25
det behandler klager over skadesforsikringsselskabernes af-
gørelser, herunder selve taksationen. Bestemmelsen indebæ-
rer, at klagen indgives direkte til Terrorforsikringsrådet.
Hvis skadesforsikringsselskaberne modtager en klage, for-
ventes det dog, at klagen videresendes til Terrorforsikrings-
rådet, jf. bestemmelse herom fastsat i bekendtgørelse ud-
stedt i medfør af lovens § 6, stk. 4.
Det foreslås i stk. 2, at Terrorforsikringsrådets afgørelser ik-
ke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Bestemmelsen medfører, at Terrorforsikringsrådets afgørel-
ser alene kan prøves ved domstolene. I tilfælde, hvor Terror-
forsikringsrådet har vurderet, at der ikke er tale om en
NBCR-terrorbegivenhed, dækkes skader i overensstemmel-
se med den forsikring, vedkommende har tegnet på den på-
gældende genstand.
Til § 20
Det foreslås i stk. 1, at som part i forhold til Terrorforsik-
ringsrådets afgørelser anses alene de omfattede skadesfor-
sikringsselskaber.
Dette svarer til den afgrænsning af partsbegrebet, som fore-
tages i § 355 i lov om finansiel virksomhed i relation til de
virksomheder, der føres tilsyn med. Det er efter denne be-
stemmelse alene de virksomheder, som Finanstilsynets afgø-
relser retter sig mod, der anses som part.
Da Terrorforsikringsrådets afgørelser kun retter sig mod
skadesforsikringsselskaberne, vil alene disse kunne anses
som part. Forsikringstagerne vil dermed ikke anses som part
i forhold til Terrorforsikringsrådet.
Det foreslås i stk. 2, at den der klager efter § 19, stk. 1, er
part for så vidt angår spørgsmålet om forsikringsselskabets
sagsbehandling i den pågældende klagesag.
Klageren bliver således part i spørgsmålet om den del af
skadesforsikringsselskabets sagsbehandling, der klages over.
De bliver ikke part i Terrorforsikringsrådets tilsyn med sel-
skabet, og er dermed heller ikke part i en afgørelse om even-
tuelle påbud.
Til § 21
Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 1, at medmindre høje-
re straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bø-
de den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder
§ 10, stk. 1, og § 4, stk. 5.
Bestemmelsen indebærer, at det skadesforsikringsselskab,
der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at anmelde stør-
relsen af forfaldne afgiftsbeløb eller undlader at opkræve
den årlige afgift, som opgjort som et tillæg til forsikrings-
præmien pr. police på 5 pct., straffes med bøde.
Bestemmelsen indføres for at sikre, at der sker tilbagebeta-
ling til staten for genudlånsfaciliteten.
Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 2, at medmindre høje-
re straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bø-
de den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger el-
ler fortier oplysninger af betydning for afgørelsen om erstat-
ning.
Bestemmelsen indebærer, at den skadelidte, der afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysnin-
ger af betydning for afgørelsen om erstatning, straffes med
bøde
Det følger af det foreslåede stk. 2, at der kan pålægges sel-
skaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel
5.
Det fremgår af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafan-
svar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens
virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en
eller flere til den juridiske person knyttede personer eller
den juridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for selskabet, er de mulige strafsubjekter
selskabet og/eller en eller flere personer med tilknytning til
selskabet, hvilket oftest er medlemmer af ledelsen. Ud-
gangspunktet er, at der rejses tiltale mod selskabet (dvs. den
juridiske person) for overtrædelsen, men dette kan kombine-
res med tiltale mod en eller flere personer med tilknytning
til selskabet, hvis en eller nogle af disse personer har med-
virket forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen, og
overtrædelsen ikke er af underordnet karakter. Der skal som
udgangspunkt ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at der i regler, der er ud-
stedt efter loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædel-
se af bestemmelser i reglerne.
Det forventes, at erhvervsministeren i bekendtgørelser fast-
sætter de nærmere regler for dækningsomfanget og selvrisi-
ko, Terrorforsikringsrådets arbejde, sekretariatets arbejde,
tilsynet med skadesforsikringsselskabernes sagsbehandling,
herunder regler for påbud og kompensation, samt skadesfor-
sikringsselskabernes sagsbehandling og brug af fælles it-sy-
stemer. Det vil i den forbindelse blive overvejet, i hvilket
omfang overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørelserne
skal strafbelægges.
26
Det følger af det foreslåede stk. 4, at forældelsesfristen for
overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i
medfør af loven er 5 år.
Forældelsesfristen er begrundet i, at en række overtrædelser
først opdages ved Terrorforsikringsrådets tilsynsvirksom-
hed. Da Terrorforsikringsrådets undersøgelser sandsynligvis
vil ske med et interval på mere end 2 år, kunne der være ind-
truffet forældelse ved opdagelsen af disse overtrædelser,
hvis der var en kortere forældelsesfrist. Med en forældelses-
frist på 5 år sikres det således, at en overtrædelse med større
sandsynlighed vil kunne føre til en tilsynsreaktion fra Ter-
rorforsikringsrådets side.
Til § 22
Den foreslåede bestemmelse i § 22 indeholder regler om lo-
vens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft 1. juli 2019.
Det foreslås i stk. 2, at lov nr. 469 af 17. juni 2008 om en
terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet
samtidig ophæves.
Da der er tale om en ny hovedlov, ophæves den eksisterende
lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsom-
rådet.
Det foreslås i stk. 3, at bekendtgørelser udstedt i medfør af
lov nr. 469 af 17. juni 2008 om en terrorforsikringsordning
på skadesforsikringsområdet, forbliver i kraft, indtil de aflø-
ses af forskrifter i medfør af denne lov eller ophæves.
Formålet med bestemmelsen er at understrege, at bekendt-
gørelserne, der er udstedt i medfør af den gældende lov om
en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet,
opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af bekendtgørel-
ser udstedt i medfør af bestemmelser i lovforslaget.
Til § 23
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 23, at loven ik-
ke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig an-
ordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med
de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Bestemmelsen svarer til § 13 i den gældende lov om en ter-
rorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet.
Loven skal ikke gælde for Færøerne, da forsikringsområdet
er et færøsk særanliggende, men loven kan ved kongelig an-
ordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
27