Fremsat den 6. februar 2019 af Torsten Gejl (ALT), Uffe Elbæk (ALT), Carolina Magdalene Maier (ALT) og Pernille Schnoor (ALT)

Fremsat den 6. februar 2019 af Torsten Gejl (ALT), Uffe Elbæk (ALT),
Carolina Magdalene Maier (ALT) og Pernille Schnoor (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre gyldigt fravær for elever på ungdomsuddannelsers engagement
og deltagelse i civilsamfundsorganisationer, foreninger m.m.
Folketinget pålægger regeringen inden den 1. april 2019 at
fremsætte et lovforslag, der ændrer reglerne for fravær på
ungdomsuddannelserne, således at elevers deltagelse og en-
gagement i samfundet ikke medregnes som fravær i elevens
samlede fraværsstatistik.
Elever skal kunne have op til 10 skoledage pr. skoleår, der
ikke medregnes som fravær, hvis eleven kan dokumenterer,
at årsagen til fraværet er deltagelse i civilsamfundsorganisa-
tioner, rådsarbejde, foreningsliv, herunder også idrætsfor-
eninger, frivillighed, lovligt anmeldte demonstrationer eller
politisk arbejde.
Beslutningsforslag nr. B 89 Folketinget 2018-19
AX022644
Bemærkninger til forslaget
Samfundsengagement er fundamentet for vores samfund,
og en engageret befolkning er grundlaget for vores demo-
krati. Unges deltagelse i foreningsliv og frivillighed danner
ifølge forskning ramme for mange unges samfundsengage-
ment, giver unge erfaring med og indblik i demokratiet og
kan derfor også betragtes som en vigtig indikator for unges
samfundsmæssige deltagelse. Derudover er deltagelse i for-
skellige arenaer i civilsamfundet også med til at skabe stær-
ke og meningsfulde fællesskaber og give den enkelte en fø-
lelse af at høre til. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund
styrker og engagerer unge i demokratiet gennem civilsam-
fundsorganisationer og foreningsliv og giver dem bedst mu-
lige betingelser for at etablere gode fællesskaber – også
uden for skolen.
Danske børn og unge har stor viden om, og interesse for
politik, samfund og demokrati (»Unge, skole og demokrati –
hovedresultater af ICCS 2016«, Jens Bruun, Jonas Lieber-
kind og Heidi Bay Schunck, Aarhus Universitetsforlag,
2016). Og sammen med irske unge ligger danske unge på
europæisk plan i toppen, når det handler om deltagelse i fri-
villigt arbejde (»I tal: Danske unge er topmotiverede for at
lave frivilligt arbejde«, Altinget.dk, den 29. august 2018).
Desværre peger flere undersøgelser på, at der er sket en
negativ udvikling i danske unges deltagelse i foreningsliv og
frivillighed. Flere undersøgelser viser, at unges deltagelse i
foreningsliv og frivillighed og deres politiske engagement
gennem se seneste år er faldende (»Børn og unges deltagelse
i samfundets fællesskaber«, Maria Bruselius-Jensen, EMU,
2018). Særlig deltagelse i foreningslivet er drastisk faldende
fra og med 15-årsalderen, og andelen af unge, der laver fri-
villigt arbejdet er ligeledes faldet. Det kan dels tilskrives, at
unge deltager i andre arenaer end de traditionelle politiske
arenaer og former for frivillighed, eksempelvis gennem so-
ciale medier, og derfor er deres engagement delvis »usyn-
ligt«, dels kan det tilskrives, at unge føler sig pressede på
forskellige fronter, f.eks. med hensyn til uddannelse.
Undersøgelserne peger på, at unge i højere grad prioriterer
uddannelse og arbejde og ikke føler, at de har tid og over-
skud til at engagere sig i civilsamfundet i deres fritid, fordi
der er et øget pres og fokus på uddannelse. Alternativet me-
ner, at det er helt afgørende, at vi giver unge de bedst mulige
betingelser for at engagere sig og deltage i samfundet i deres
fritid, og det må ikke være præstationspresset, der afholder
unge på ungdomsuddannelser fra at engagere sig og deltage
aktivt i demokratiet.
Vi skal anerkende det som en værdi for samfundet, at un-
ge bruger tid på at engagere sig og deltage aktivt i demokra-
tiske processer, fordi det er med til at skabe positive fælles-
skaber og aktive medborgere. Det gælder ikke kun deltagel-
se i store demokratiske processer, men også det hverdagsli-
ge samfundsengagement, der udgør kernen i vores demokra-
ti og er rammesættende for unges samfundsmæssige delta-
gelse.
Derfor foreslår Alternativet med inspiration fra Norge en
ordning, hvor man som elev på en ungdomsuddannelse skal
have mulighed for gyldigt fravær for at engagere sig i sam-
fundet. Konkret foreslår Alternativet, at elever på ungdoms-
uddannelser kan have op til 10 skoledage pr. skoleår, der ik-
ke medregnes i den samlede fraværsopgørelse, hvis eleven
kan dokumentere, at fraværet skyldes deltagelse i politisk
arbejde, rådsarbejde, foreningsliv, civilsamfundsorganisatio-
ner eller frivillighed – både på nationalt og internationalt
plan. Det vil dels give muligheden for, at man som ung kan
deltage i aktiviteter i skoletiden uden at skulle frygte for re-
pressalier, dels vil det anerkende det at engagere sig i sam-
fundet som noget værdifuldt.
Alternativet er naturligvis indstillet på under udvalgsbe-
handlingen af beslutningsforslaget at gå i dialog med Folke-
tingets partier og alle relevante foreninger og organisationer
om ordningens udformning og indhold.
2
Skriftlig fremsættelse
Torsten Gejl (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre gyldigt
fravær for elever på ungdomsuddannelsers engagement og
deltagelse i civilsamfundsorganisationer, foreninger m.m.
(Beslutningsforslag nr. B 89)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3