Fremsat den 6. februar 2019 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 6. februar 2019 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i
dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og
overskudsflytning
§ 1. Bestemmelserne i multilateral konvention af 24. no-
vember 2016 til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og
overskudsflytning, jf. bilag 1, kan anvendes på de dobbelt-
beskatningsoverenskomster, der er nævnt i bilag 3, jf. dog
stk. 2. 1. pkt. kan endvidere anvendes på Overenskomst af
14. marts 2018 mellem Kongeriget Danmark og Republik-
ken Armenien til undgåelse af dobbeltbeskatning og for-
hindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og
formueskatter.
Stk. 2. Der foretages ved ratifikation af konventionen de
valg, der er nævnt i bilag 2.
§ 2. For medlemmer af et voldgiftspanel nedsat i medfør
af konventionens del VI (Voldgift) og for en direkte berørt
person og dennes repræsentant finder straffelovens §§ 152
og 152 e tilsvarende anvendelse. Sagerne er undergivet of-
fentlig påtale.
§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 160 Folketinget 2018-19
Skattemin., j.nr. 2017-6695
AN013756
Bilag 1
Multilateral konvention af 24. november 2016 til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverens-
komster til forebyggelse af skatteudhuling og overskudsflytning har følgende ordlyd:
Oversættelse
MULTILATERAL CONVENTION TO IM-
PLEMENT TAX TREATY RELATED MEA-
SURES TO PREVENT BASE EROSION AND
PROFIT SHIFTING
MULTILATERAL KONVENTION TIL GEN-
NEMFØRELSE AF TILTAG I DOBBELTBE-
SKATNINGSOVERENSKOMSTER TIL FOR-
HINDRING AF SKATTEUDHULING OG
OVERSKUDSFLYTNING
The Parties to this Convention, Parterne i denne konvention,
Recognising that governments lose substantial cor-
porate tax revenue because of aggressive interna-
tional tax planning that has the effect of artificially
shifting profits to locations where they are subject
to non-taxation or reduced taxation;
Som anerkender, at landene mister betydelige sel-
skabsskatteindtægter på grund af aggressiv interna-
tional skatteplanlægning, der medfører, at over-
skud kunstigt flyttes til steder, hvor det ikke er
genstand for beskatning eller er genstand for ned-
sat beskatning,
Mindful that base erosion and profit shifting (he-
reinafter referred to as “BEPS”) is a pressing issue
not only for industrialised countries but also for
emerging economies and developing countries;
Som er opmærksomme på, at skatteudhuling og
overskudsflytning (herefter omtalt som ”BEPS”) er
et presserende spørgsmål ikke alene for industriali-
serede lande, men også for mellemindkomstlande
og udviklingslande,
Recognising the importance of ensuring that pro-
fits are taxed where substantive economic activi-
ties generating the profits are carried out and whe-
re value is created;
Som anerkender betydningen af at sikre, at over-
skud beskattes der, hvor den substantielle økono-
miske virksomhed, som genererer overskuddet,
finder sted, og hvor værdien skabes,
Welcoming the package of measures developed
under the OECD/G20 BEPS project (hereinafter
referred to as the “OECD/G20 BEPS package”);
Som hilser den pakke af tiltag, som er udviklet
under OECD/G20 BEPS-projektet (herefter omtalt
som ”OECD/G20 BEPS-pakken), velkommen,
Noting that the OECD/G20 BEPS package inclu-
ded tax treaty-related measures to address certain
hybrid mismatch arrangements, prevent treaty abu-
se, address artificial avoidance of permanent esta-
blishment status, and improve dispute resolution;
Som noterer sig, at OECD/G20 BEPS-pakken om-
fattede tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster
rettet mod visse arrangementer til udnyttelse for-
skelle i reglerne for hybride enheder, tiltag til for-
hindring af misbrug af overenskomster, tiltag rettet
mod kunstig omgåelse af reglerne for fast drifts-
2
sted og tiltag til forbedring af muligheden for at lø-
se tvister,
Conscious of the need to ensure swift, co-ordinated
and consistent implementation of the treaty-related
BEPS measures in a multilateral context;
Som er bevidste om behovet for at sikre en hurtig,
koordineret og konsekvent gennemførelse af
BEPS-tiltagene i dobbeltbeskatningsoverenskom-
ster i en multilateral sammenhæng,
Noting the need to ensure that existing agreements
for the avoidance of double taxation on income are
interpreted to eliminate double taxation with re-
spect to the taxes covered by those agreements wi-
thout creating opportunities for non-taxation or re-
duced taxation through tax evasion or avoidance
(including through treaty-shopping arrangements
aimed at obtaining reliefs provided in those agree-
ments for the indirect benefit of residents of third
jurisdictions);
Som noterer sig behovet for at sikre, at gældende
aftaler til undgåelse af dobbeltbeskatning af ind-
komst fortolkes sådan, at dobbeltbeskatning for så
vidt angår skatter omfattet af disse aftaler ophæ-
ves, uden at der skabes mulighed for ikke-beskat-
ning eller nedsat beskatning gennem skatteunddra-
gelse eller skatteundgåelse (herunder gennem util-
sigtet anvendelse af aftaler med henblik på at opnå
lempelser, som disse aftaler giver mulighed for, til
indirekte fordel for personer, der er hjemmehøren-
de i tredje-jurisdiktioner),
Recognising the need for an effective mechanism
to implement agreed changes in a synchronised
and efficient manner across the network of existing
agreements for the avoidance of double taxation on
income without the need to bilaterally renegotiate
each such agreement;
Som anerkender behovet for en virkningsfuld me-
kanisme for et gennemføre de ændringer, der er
enighed om, på synkroniseret og effektiv vis på
tværs af netværket af gældende aftaler til undgåel-
se af dobbeltbeskatning af indkomst uden behov
for, at hver sådan aftale bilateralt genforhandles,
Have agreed as follows: Er blevet enige om følgende:
PART I
SCOPE AND INTERPRETATION OF TERMS
DEL I
ANVENDELSESOMRÅDE OG FORTOLK-
NING AF UDTRYK
Article 1
Scope of the Convention
Artikel 1
Konventionens anvendelsesområde
This Convention modifies all Covered Tax
Agreements as defined in subparagraph a) of para-
graph 1 of Article 2 (Interpretation of Terms).
Denne konvention ændrer alle omfattede skatte-
aftaler som defineret i artikel 2 (Fortolkning af ud-
tryk), stk. 1, litra a.
Article 2 Artikel 2
3
Interpretation of Terms Fortolkning af udtryk
1. For the purpose of this Convention, the fol-
lowing definitions apply:
1. Ved anvendelsen af denne konvention gælder
følgende definitioner:
a) The term “Covered Tax Agreement” means an
agreement for the avoidance of double taxation
with respect to taxes on income (whether or not
other taxes are also covered):
a) Udtrykket “omfattet skatteaftale” betyder en
aftale om undgåelse af dobbeltbeskatning for så
vidt angår indkomstskatter (uanset om andre skat-
ter også er omfattet)
i) that is in force between two or more: i) som er i kraft mellem to eller flere
A) Parties; and/or A) parter, og/eller
B) jurisdictions or territories which are parties to
an agreement described above and for whose inter-
national relations a Party is responsible; and
B) jurisdiktioner eller territorier, som er part i en
aftale som nævnt ovenfor, og for hvis internationa-
le forhold en part er ansvarlig, og
ii) with respect to which each such Party has ma-
de a notification to the Depositary listing the
agreement as well as any amending or accompany-
ing instruments thereto (identified by title, names
of the parties, date of signature, and, if applicable
at the time of the notification, date of entry into
force) as an agreement which it wishes to be cove-
red by this Convention.
ii) med hensyn til hvilken hver sådan part har
foretaget en notifikation til depositaren, hvori afta-
len såvel som alle ændrings- eller ledsagedoku-
menter oplistes (med angivelse af titel, parternes
navne, tidspunkt for undertegnelse samt tidspunkt
for ikrafttrædelse, hvis dette gælder på notifikati-
onstidspunktet) som en aftale, som den pågælden-
de part ønsker omfattet af denne konvention.
b) The term “Party” means: b) Udtrykket “part” betyder
i) A State for which this Convention is in force
pursuant to Article 34 (Entry into Force); or
i) en stat, for hvilken denne konvention er i kraft
efter artikel 34 (Ikrafttrædelse), eller
ii) A jurisdiction which has signed this Conventi-
on pursuant to subparagraph b) or c) of paragraph
1 of Article 27 (Signature and Ratification, Accep-
tance or Approval) and for which this Convention
is in force pursuant to Article 34 (Entry into
Force).
ii) en jurisdiktion, som har undertegnet denne
konvention efter artikel 27 (Undertegnelse og rati-
fikation, accept eller godkendelse), stk. 1, litra b
eller c, og for hvilken denne konvention er i kraft
efter artikel 34 (Ikrafttrædelse).
c) The term “Contracting Jurisdiction” means a
party to a Covered Tax Agreement.
c) Udtrykket “kontraherende jurisdiktion” bety-
der en part i en omfattet skatteaftale.
d) The term “Signatory” means a State or juris-
diction which has signed this Convention but for
which the Convention is not yet in force.
d) Udtrykket “underskriver” betyder en stat eller
jurisdiktion, som har undertegnet denne konven-
tion, men for hvilken konventionen endnu ikke er i
kraft.
2. As regards the application of this Convention
at any time by a Party, any term not defined herein
shall, unless the context otherwise requires, have
the meaning that it has at that time under the rele-
vant Covered Tax Agreement.
2. Ved en parts anvendelse af denne konvention
skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, til
enhver tid tillægges den betydning, som det har på
dette tidspunkt efter den relevante omfattede skat-
teaftale, medmindre andet følger af sammenhæn-
gen.
4
PART II
HYBRID MISMATCHES
DEL II
FORSKELLE I REGLERNE FOR HYBRIDE
ENHEDER
Article 3
Transparent Entities
Artikel 3
Transparente enheder
1. For the purposes of a Covered Tax Agreement,
income derived by or through an entity or arrange-
ment that is treated as wholly or partly fiscally
transparent under the tax law of either Contracting
Jurisdiction shall be considered to be income of a
resident of a Contracting Jurisdiction but only to
the extent that the income is treated, for purposes
of taxation by that Contracting Jurisdiction, as the
income of a resident of that Contracting Jurisdicti-
on.
1. Ved anvendelsen af en omfattet skatteaftale
skal indkomst, som erhverves af eller gennem en
enhed eller et arrangement, der behandles som helt
eller delvist skattemæssigt transparent efter skatte-
lovgivningen i en af de kontraherende jurisdiktio-
ner, anses for at være indkomst for en person, som
er hjemmehørende i en kontraherende jurisdiktion,
men kun i det omfang at indkomsten ved beskat-
ningen i denne kontraherende jurisdiktion behand-
les som indkomst for en person, der er hjemmehø-
rende i denne kontraherende jurisdiktion.
2. Provisions of a Covered Tax Agreement that
require a Contracting Jurisdiction to exempt from
income tax or provide a deduction or credit equal
to the income tax paid with respect to income deri-
ved by a resident of that Contracting Jurisdiction
which may be taxed in the other Contracting Juris-
diction according to the provisions of the Covered
Tax Agreement shall not apply to the extent that
such provisions allow taxation by that other Con-
tracting Jurisdiction solely because the income is
also income derived by a resident of that other
Contracting Jurisdiction.
2. Bestemmelser i en omfattet skatteaftale, som
pålægger en kontraherende jurisdiktion at fritage
for indkomstskat, eller som giver fradrag eller cre-
dit svarende til den betalte indkomstskat med hen-
syn til indkomst, som erhverves af en person, der
er hjemmehørende i denne kontraherende jurisdik-
tion, og som kan beskattes i den anden kontrahe-
rende jurisdiktion efter bestemmelserne i den om-
fattede skatteaftale, finder ikke anvendelse i det
omfang, at sådanne bestemmelser alene muliggør
beskatning i denne anden kontraherende jurisdik-
tion, fordi indkomsten også er indkomst erhvervet
af en person, som er hjemmehørende i denne anden
kontraherende jurisdiktion.
3. With respect to Covered Tax Agreements for
which one or more Parties has made the reserva-
tion described in subparagraph a) of paragraph 3 of
Article 11 (Application of Tax Agreements to Re-
strict a Party’s Right to Tax its Own Residents),
the following sentence will be added at the end of
paragraph 1: “In no case shall the provisions of this
paragraph be construed to affect a Contracting Ju-
risdiction’s right to tax the residents of that Con-
tracting Jurisdiction·”
3. For så vidt angår omfattede skatteaftaler, hvor
en eller flere parter har taget forbehold som nævnt
i artikel 11 (Anvendelse af skatteaftaler til at be-
grænse en parts ret til at beskatte hjemmehørende
personer), stk. 3, litra a, tilføjes følgende sætning
til stk. 1: ”I intet tilfælde kan bestemmelserne i
dette stykke fortolkes sådan, at de berører en kon-
traherende jurisdiktions ret til beskatte personer,
der er hjemmehørende i denne kontraherende juris-
diktion·”
5
4. Paragraph 1 (as it may be modified by para-
graph 3) shall apply in place of or in the absence of
provisions of a Covered Tax Agreement to the ex-
tent that they address whether income derived by
or through entities or arrangements that are treated
as fiscally transparent under the tax law of either
Contracting Jurisdiction (whether through a gene-
ral rule or by identifying in detail the treatment of
specific fact patterns and types of entities or arran-
gements) shall be treated as income of a resident of
a Contracting Jurisdiction.
4. Stk. 1 (som dette måtte være ændret ved stk. 3)
finder anvendelse i stedet for eller i fravær af be-
stemmelser i en omfattet skatteaftale i det omfang,
at disse bestemmer, hvorvidt indkomst erhvervet af
eller gennem enheder eller arrangementer, der be-
handles som skattemæssigt transparente efter skat-
telovgivningen i en af de kontraherende jurisdikti-
oner (ved en generel regel eller ved en detaljeret
identifikation af særlige mønstre og typer af enhe-
der eller arrangementer), behandles som indkomst
for en person, der er hjemmehørende i en kontrahe-
rende jurisdiktion.
5. A Party may reserve the right: 5. En part kan forbeholde sig ret til
a) for the entirety of this Article not to apply to
its Covered Tax Agreements;
a) ikke at anvende artiklen som helhed på sine
omfattede skatteaftaler,
b) for paragraph 1 not to apply to its Covered
Tax Agreements that already contain a provision
described in paragraph 4;
b) ikke at anvende stk. 1 på de af sine omfattede
skatteaftaler, der allerede indeholder en bestem-
melse som nævnt i stk. 4,
c) for paragraph 1 not to apply to its Covered
Tax Agreements that already contain a provision
described in paragraph 4 which denies treaty bene-
fits in the case of income derived by or through an
entity or arrangement established in a third juris-
diction;
c) ikke at anvende stk. 1 på de af sine omfattede
skatteaftaler, der allerede indeholder en bestem-
melse som nævnt i stk. 4, som afskærer fra aftale-
fordele i tilfælde af indkomst erhvervet af eller
gennem en enhed eller et arrangement etableret i
en tredje jurisdiktion,
d) for paragraph 1 not to apply to its Covered
Tax Agreements that already contain a provision
described in paragraph 4 which identifies in detail
the treatment of specific fact patterns and types of
entities or arrangements;
d) ikke at anvende stk. 1 på de af sine omfattede
skatteaftaler, der allerede indeholder en bestem-
melse som nævnt i stk. 4, som i detaljer identifice-
rer behandlingen af særlige mønstre og typer af en-
heder eller arrangementer,
e) for paragraph 1 not to apply to its Covered
Tax Agreements that already contain a provision
described in paragraph 4 which identifies in detail
the treatment of specific fact patterns and types of
entities or arrangements and denies treaty benefits
in the case of income derived by or through an en-
tity or arrangement established in a third jurisdicti-
on;
e) ikke at anvende stk. 1 på de af sine omfattede
skatteaftaler, der allerede indeholder en bestem-
melse som nævnt i stk. 4, som i detaljer identifice-
rer behandlingen af bestemte mønstre og typer af
enheder eller arrangementer, og som afskærer fra
aftalefordele i tilfælde af indkomst erhvervet af el-
ler gennem en enhed eller et arrangement etableret
i en tredje jurisdiktion,
f) for paragraph 2 not to apply to its Covered Tax
Agreements;
f) ikke at anvende stk. 2 på sine omfattede skatte-
aftaler,
g) for paragraph 1 to apply only to its Covered
Tax Agreements that already contain a provision
described in paragraph 4 which identifies in detail
g) kun at anvende stk. 1 på de af sine omfattede
skatteaftaler, som allerede indeholder en bestem-
melse som nævnt i stk. 4, som i detaljer identifice-
6
the treatment of specific fact patterns and types of
entities or arrangements.
rer behandlingen af særlige mønstre og typer af en-
heder eller arrangementer.
6. Each Party that has not made a reservation
described in subparagraph a) or b) of paragraph 5
shall notify the Depositary of whether each of its
Covered Tax Agreements contains a provision des-
cribed in paragraph 4 that is not subject to a reser-
vation under subparagraphs c) through e) of para-
graph 5, and if so, the article and paragraph num-
ber of each such provision. In the case of a Party
that has made the reservation described in subpara-
graph g) of paragraph 5, the notification pursuant
to the preceding sentence shall be limited to Cove-
red Tax Agreements that are subject to that reser-
vation. Where all Contracting Jurisdictions have
made such a notification with respect to a provi-
sion of a Covered Tax Agreement, that provision
shall be replaced by the provisions of paragraph 1
(as it may be modified by paragraph 3) to the ex-
tent provided in paragraph 4. In other cases, para-
graph 1 (as it may be modified by paragraph 3)
shall supersede the provisions of the Covered Tax
Agreement only to the extent that those provisions
are incompatible with paragraph 1 (as it may be
modified by paragraph 3).
6. Hver part, som ikke har taget forbehold som
nævnt i stk. 5, litra a eller b, skal notificere deposi-
taren om, hvorvidt hver af dens omfattede skatteaf-
taler indeholder en bestemmelse som nævnt i stk.
4, som ikke er omfattet af forbehold efter stk. 5, li-
tra c-e, og i så fald angive artikel og stykke i hver
sådan bestemmelse. Når en part har taget forbehold
som nævnt i stk. 5, litra g, skal notifikationen efter
foregående sætning begrænses til omfattede skatte-
aftaler, som er omfattet af dette forbehold. Når alle
kontraherende jurisdiktioner har foretaget en sådan
notifikation med hensyn til en bestemmelse i en
omfattet skatteaftale, erstattes denne bestemmelse
af bestemmelserne i stk. 1 (som dette måtte være
ændret ved stk. 3) i det omfang, der følger af stk. 4.
I andre tilfælde erstatter stk. 1 (som dette måtte
være ændret ved stk. 3) kun bestemmelserne i den
omfattede skatteaftale i det omfang, at disse be-
stemmelser ikke er forenelige med stk. 1 (som det-
te måtte være ændret ved stk. 3).
Article 4
Dual Resident Entities
Artikel 4
Dobbeltdomicilerede enheder
1. Where by reason of the provisions of a Cove-
red Tax Agreement a person other than an indivi-
dual is a resident of more than one Contracting Ju-
risdiction, the competent authorities of the Con-
tracting Jurisdictions shall endeavour to determine
by mutual agreement the Contracting Jurisdiction
of which such person shall be deemed to be a resi-
dent for the purposes of the Covered Tax Agree-
ment, having regard to its place of effective ma-
nagement, the place where it is incorporated or
otherwise constituted and any other relevant fac-
tors. In the absence of such agreement, such person
shall not be entitled to any relief or exemption
from tax provided by the Covered Tax Agreement
except to the extent and in such manner as may be
1. Når en ikke-fysisk person efter bestemmelser-
ne i en omfattet skatteaftale er hjemmehørende i
mere end én kontraherende jurisdiktion, skal de
kontraherende jurisdiktioners kompetente myndig-
heder søge ved gensidig aftale at bestemme, i hvil-
ken af de kontraherende jurisdiktioner en sådan
person skal anses for at være hjemmehørende ved
anvendelse af den omfattede skatteaftale, idet der
tages hensyn til den virkelige ledelses sæde, stedet
hvor et selskab er registreret eller på anden måde
oprettet samt alle andre relevante forhold. I fravær
af en sådan aftale er en sådan person alene beretti-
get til lempelser eller skattefritagelser, som den
omfattede skatteaftale giver adgang til, i det om-
fang og på den måde, som de kontraherende juris-
7
agreed upon by the competent authorities of the
Contracting Jurisdictions.
diktioners kompetente myndigheder måtte træffe
aftale om.
2. Paragraph 1 shall apply in place of or in the
absence of provisions of a Covered Tax Agreement
that provide rules for determining whether a person
other than an individual shall be treated as a resi-
dent of one of the Contracting Jurisdictions in ca-
ses in which that person would otherwise be trea-
ted as a resident of more than one Contracting Ju-
risdiction. Paragraph 1 shall not apply, however, to
provisions of a Covered Tax Agreement specifical-
ly addressing the residence of companies participa-
ting in dual-listed company arrangements.
2. Stk. 1 finder anvendelse i stedet for eller i fra-
vær af bestemmelser i en omfattet skatteaftale, der
fastsætter regler til bestemmelse af, om en ikke-fy-
sisk person skal betragtes som hjemmehørende i en
af de kontraherende jurisdiktioner i tilfælde, hvor
denne person ellers ville blive betragtet som hjem-
mehørende i mere end én kontraherende jurisdik-
tion. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på bestem-
melser i en omfattet skatteaftale, som særligt om-
handler skattemæssigt hjemsted for selskaber, der
deltager i arrangementer for ”dual-listed compa-
nies”.
3. A Party may reserve the right: 3. En part kan forbeholde sig ret til
a) for the entirety of this Article not to apply to
its Covered Tax Agreements;
a) ikke at anvende artiklen som helhed på sine
omfattede skatteaftaler,
b) for the entirety of this Article not to apply to
its Covered Tax Agreements that already address
cases where a person other than an individual is a
resident of more than one Contracting Jurisdiction
by requiring the competent authorities of the Con-
tracting Jurisdictions to endeavour to reach mutual
agreement on a single Contracting Jurisdiction of
residence;
b) ikke at anvende artiklen som helhed på de af
sine omfattede skatteaftaler, som allerede indehol-
der regler om tilfælde, hvor en ikke-fysisk person
er hjemmehørende i mere end én kontraherende ju-
risdiktion, sådan at de kontraherende jurisdiktio-
ners kompetente myndigheder pålægges at søge at
indgå en gensidig aftale om, i hvilken kontraheren-
de jurisdiktion den pågældende er hjemmehørende,
c) for the entirety of this Article not to apply to
its Covered Tax Agreements that already address
cases where a person other than an individual is a
resident of more than one Contracting Jurisdiction
by denying treaty benefits without requiring the
competent authorities of the Contracting Jurisdicti-
ons to endeavour to reach mutual agreement on a
single Contracting Jurisdiction of residence;
c) ikke at anvende artiklen som helhed på de af
sine omfattede skatteaftaler, som allerede indehol-
der regler om tilfælde, hvor en ikke-fysisk person
er hjemmehørende i mere end én kontraherende ju-
risdiktion, sådan at aftalefordele nægtes, uden at de
kontraherende jurisdiktioners kompetente myndig-
heder pålægges at søge at indgå en gensidig aftale
om, i hvilken kontraherende jurisdiktion den på-
gældende er hjemmehørende,
d) for the entirety of this Article not to apply to
its Covered Tax Agreements that already address
cases where a person other than an individual is a
resident of more than one Contracting Jurisdiction
by requiring the competent authorities of the Con-
tracting Jurisdictions to endeavour to reach mutual
agreement on a single Contracting Jurisdiction of
residence, and that set out the treatment of that per-
d) ikke at anvende artiklen som helhed på de af
sine omfattede skatteaftaler, som allerede indehol-
der regler om tilfælde, hvor en ikke-fysisk person
er hjemmehørende i mere end én kontraherende ju-
risdiktion, sådan at de kontraherende jurisdiktio-
ners kompetente myndigheder pålægges at søge at
indgå en gensidig aftale om, i hvilken kontraheren-
de jurisdiktion den pågældende er hjemmehørende,
8
son under the Covered Tax Agreement where such
an agreement cannot be reached;
og som fastsætter, hvordan en sådan person be-
handles, hvis en sådan aftale ikke kan indgås,
e) to replace the last sentence of paragraph 1 with
the following text for the purposes of its Covered
Tax Agreements: “In the absence of such agree-
ment, such person shall not be entitled to any relief
or exemption from tax provided by the Covered
Tax Agreement. ”;
e) at erstatte den sidste sætning i stk. 1 med føl-
gende tekst ved anvendelsen af omfattede skatteaf-
taler: ”I fravær af en sådan aftale er en sådan per-
son ikke berettiget til nogen lempelse eller skatte-
fritagelse, som den omfattede skatteaftale giver
mulighed for. ”,
f) for the entirety of this Article not to apply to
its Covered Tax Agreements with Parties that have
made the reservation described in subparagraph e).
f) ikke at anvende artiklen som helhed på sine
omfattede skatteaftaler med parter, som har taget
forbehold som nævnt i litra e.
4. Each Party that has not made a reservation
described in subparagraph a) of paragraph 3 shall
notify the Depositary of whether each of its Cove-
red Tax Agreements contains a provision described
in paragraph 2 that is not subject to a reservation
under subparagraphs b) through d) of paragraph 3,
and if so, the article and paragraph number of each
such provision. Where all Contracting Jurisdictions
have made such a notification with respect to a
provision of a Covered Tax Agreement, that provi-
sion shall be replaced by the provisions of para-
graph 1. In other cases, paragraph 1 shall superse-
de the provisions of the Covered Tax Agreement
only to the extent that those provisions are incom-
patible with paragraph 1.
4. Hver part, som ikke har taget forbehold som
nævnt i stk. 3, litra a, skal notificere depositaren
om, hvorvidt hver af dens omfattede skatteaftaler
indeholder en bestemmelse som nævnt i stk. 2,
som ikke er omfattet af forbehold efter stk. 3, litra
b-d, og i så fald angive artikel og stykke i hver så-
dan bestemmelse. Når alle kontraherende jurisdik-
tioner har foretaget en sådan notifikation med hen-
syn til en bestemmelse i en omfattet skatteaftale,
erstattes denne bestemmelse af bestemmelserne i
stk. 1. I andre tilfælde erstatter stk. 1 kun bestem-
melserne i den omfattede skatteaftale i det omfang,
at disse bestemmelser ikke er forenelige med stk.
1.
Article 5
Application of Methods for Elimination of Doub-
le Taxation
Artikel 5
Anvendelse af metoder for ophævelse af dobbelt-
beskatning
1. A Party may choose to apply either paragraphs
2 and 3 (Option A), paragraphs 4 and 5 (Option B),
or paragraphs 6 and 7 (Option C), or may choose
to apply none of the Options. Where each Contrac-
ting Jurisdiction to a Covered Tax Agreement
chooses a different Option (or where one Contrac-
ting Jurisdiction chooses to apply an Option and
the other chooses to apply none of the Options),
the Option chosen by each Contracting Jurisdiction
shall apply with respect to its own residents.
1. En part kan vælge at anvende enten stk. 2 og 3
(valgmulighed A), stk. 4 og 5 (valgmulighed B) el-
ler stk. 6 og 7 (valgmulighed C), eller kan vælge
ikke at anvende nogen af mulighederne. Hvis de
kontraherende jurisdiktioner, der har indgået en
omfattet skatteaftale, hver især vælger forskellige
muligheder (eller hvis en kontraherende jurisdik-
tion vælger at anvende en mulighed, og den anden
vælger ikke at anvende nogen af mulighederne),
finder den mulighed, som de kontraherende juris-
diktioner hver især har valgt, anvendelse på perso-
ner, der er hjemmehørende i den pågældende juris-
diktion.
9
Option A Valgmulighed A
2. Provisions of a Covered Tax Agreement that
would otherwise exempt income derived or capital
owned by a resident of a Contracting Jurisdiction
from tax in that Contracting Jurisdiction for the
purpose of eliminating double taxation shall not
apply where the other Contracting Jurisdiction ap-
plies the provisions of the Covered Tax Agreement
to exempt such income or capital from tax or to li-
mit the rate at which such income or capital may
be taxed. In the latter case, the first-mentioned
Contracting Jurisdiction shall allow as a deduction
from the tax on the income or capital of that resi-
dent an amount equal to the tax paid in that other
Contracting Jurisdiction. Such deduction shall not,
however, exceed that part of the tax, as computed
before the deduction is given, which is attributable
to such items of income or capital which may be
taxed in that other Contracting Jurisdiction.
2. Bestemmelser i en omfattet skatteaftale, som
ellers ville fritage indkomst erhvervet eller formue
ejet af en person, som er hjemmehørende i en kon-
traherende jurisdiktion, for beskatning i denne kon-
traherende jurisdiktion ved ophævelse af dobbelt-
beskatning, finder ikke anvendelse, hvis den anden
kontraherende jurisdiktion anvender bestemmelser-
ne i den omfattede skatteaftale til at fritage sådan
indkomst eller formue for beskatning eller til at be-
grænse den sats, som sådan indkomst eller formue
kan beskattes efter. I sidstnævnte tilfælde skal den
førstnævnte kontraherende jurisdiktion give fra-
drag i den pågældende persons indkomstskat eller
formueskat svarende til den skat, der er betalt i den
anden kontraherende jurisdiktion. Sådant fradrag
kan dog ikke overstige den del af skatten som be-
regnet inden fradraget er givet, der kan henføres til
den indkomst eller formue, som kan beskattes i den
anden kontraherende jurisdiktion.
3. Paragraph 2 shall apply to a Covered Tax
Agreement that would otherwise require a Con-
tracting Jurisdiction to exempt income or capital
described in that paragraph.
3. Stk. 2 finder anvendelse på en omfattet skatte-
aftale, som ellers ville pålægge en kontraherende
jurisdiktion at fritage indkomst eller formue som
nævnt i det pågældende stykke.
Option B Valgmulighed B
4. Provisions of a Covered Tax Agreement that
would otherwise exempt income derived by a resi-
dent of a Contracting Jurisdiction from tax in that
Contracting Jurisdiction for the purpose of elimi-
nating double taxation because such income is
treated as a dividend by that Contracting Jurisdicti-
on shall not apply where such income gives rise to
a deduction for the purpose of determining the ta-
xable profits of a resident of the other Contracting
Jurisdiction under the laws of that other Contrac-
ting Jurisdiction. In such case, the first-mentioned
Contracting Jurisdiction shall allow as a deduction
from the tax on the income of that resident an
amount equal to the income tax paid in that other
Contracting Jurisdiction. Such deduction shall not,
however, exceed that part of the income tax, as
computed before the deduction is given, which is
4. Bestemmelser i en omfattet skatteaftale, som
ellers ville fritage indkomst erhvervet af en person,
som er hjemmehørende i en kontraherende juris-
diktion, for beskatning i denne kontraherende juris-
diktion ved ophævelse af dobbeltbeskatning, fordi
sådan indkomst betragtes som udbytte af denne
kontraherende jurisdiktion, finder ikke anvendelse,
hvis sådan indkomst efter lovgivningen i den an-
den kontraherende jurisdiktion er fradragsberetti-
get ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste
for en person, som er hjemmehørende i denne an-
den kontraherende jurisdiktion. I så fald skal den
førstnævnte kontraherende jurisdiktion give fra-
drag i den pågældende persons indkomstskat sva-
rende til den skat, der er betalt i den anden kontra-
herende jurisdiktion. Sådant fradrag kan dog ikke
overstige den del af skatten som beregnet inden
10
attributable to such income which may be taxed in
that other Contracting Jurisdiction.
fradraget er givet, der kan henføres til den ind-
komst, som kan beskattes i den anden kontraheren-
de jurisdiktion.
5. Paragraph 4 shall apply to a Covered Tax
Agreement that would otherwise require a Con-
tracting Jurisdiction to exempt income described in
that paragraph.
5. Stk. 4 finder anvendelse på en omfattet skatte-
aftale, som ellers ville pålægge en kontraherende
jurisdiktion at fritage indkomst som nævnt i det på-
gældende stykke.
Option C Valgmulighed C
6. a) Where a resident of a Contracting Jurisdicti-
on derives income or owns capital which may be
taxed in the other Contracting Jurisdiction in ac-
cordance with the provisions of a Covered Tax
Agreement (except to the extent that these provisi-
ons allow taxation by that other Contracting Juris-
diction solely because the income is also income
derived by a resident of that other Contracting Ju-
risdiction), the first-mentioned Contracting Juris-
diction shall allow:
6. a) Når en person, som er hjemmehørende i en
kontraherende jurisdiktion, erhverver indkomst el-
ler ejer formue, som efter bestemmelserne i en om-
fattet skatteaftale kan beskattes i den anden kontra-
herende jurisdiktion (bortset fra tilfælde, hvor disse
bestemmelser alene muliggør beskatning i den an-
den kontraherende jurisdiktion, fordi indkomsten
også er indkomst erhvervet af en person, der er
hjemmehørende i denne anden kontraherende juris-
diktion), skal den førstnævnte kontraherende juris-
diktion give
i) as a deduction from the tax on the income of
that resident, an amount equal to the income tax
paid in that other Contracting Jurisdiction;
i) fradrag i den pågældende persons indkomst-
skat svarende til den indkomstskat, der er betalt i
den anden kontraherende jurisdiktion,
ii) as a deduction from the tax on the capital of
that resident, an amount equal to the capital tax
paid in that other Contracting Jurisdiction.
ii) fradrag i den pågældende persons formueskat
svarende til den formueskat, der er betalt i den an-
den kontraherende jurisdiktion.
Such deduction shall not, however, exceed that
part of the income tax or capital tax, as computed
before the deduction is given, which is attributable
to the income or the capital which may be taxed in
that other Contracting Jurisdiction.
Sådant fradrag kan dog ikke overstige den del af
indkomstskatten eller formueskatten som beregnet
inden fradraget er givet, der kan henføres til den
indkomst eller formue, som kan beskattes i den an-
den kontraherende jurisdiktion.
b) Where in accordance with any provision of the
Covered Tax Agreement income derived or capital
owned by a resident of a Contracting Jurisdiction
is exempt from tax in that Contracting Jurisdiction,
such Contracting Jurisdiction may nevertheless, in
calculating the amount of tax on the remaining in-
come or capital of such resident, take into account
the exempted income or capital.
b) Når indkomst erhvervet eller formue ejet af en
person, som er hjemmehørende i en kontraherende
jurisdiktion, er fritaget for beskatning i denne kon-
traherende jurisdiktion efter bestemmelserne i den
omfattede skatteaftale, kan denne kontraherende
jurisdiktion tage hensyn til den fritagne indkomst
eller formue ved beregningen af skatten af den re-
sterende indkomst eller formue for en sådan per-
son.
7. Paragraph 6 shall apply in place of provisions
of a Covered Tax Agreement that, for purposes of
7. Stk. 6 finder anvendelse i stedet for bestem-
melser i en omfattet skatteaftale, der ved ophævel-
11
eliminating double taxation, require a Contracting
Jurisdiction to exempt from tax in that Contracting
Jurisdiction income derived or capital owned by a
resident of that Contracting Jurisdiction which, in
accordance with the provisions of the Covered Tax
Agreement, may be taxed in the other Contracting
Jurisdiction.
se af dobbeltbeskatning pålægger en kontraherende
jurisdiktion at fritage indkomst erhvervet eller for-
mue ejet af en person, der er hjemmehørende i
denne kontraherende jurisdiktion, for beskatning,
når denne indkomst eller formue efter bestemmel-
serne i den omfattede skatteaftale kan beskattes i
den anden kontraherende jurisdiktion.
8. A Party that does not choose to apply an Op-
tion under paragraph 1 may reserve the right for
the entirety of this Article not to apply with respect
to one or more identified Covered Tax Agreements
(or with respect to all of its Covered Tax Agree-
ments).
8. En part, som ikke vælger at anvende en valg-
mulighed efter stk. 1, kan forbeholde sig ret til ikke
at anvende artiklen som helhed på en eller flere
omfattede skatteaftaler, som er nærmere angivet,
(eller på alle sine omfattede skatteaftaler).
9. A Party that does not choose to apply Option
C may reserve the right, with respect to one or mo-
re identified Covered Tax Agreements (or with re-
spect to all of its Covered Tax Agreements), not to
permit the other Contracting Jurisdiction(s) to ap-
ply Option C.
9. En part, som ikke vælger at anvende valgmu-
lighed C, kan for en eller flere omfattede skatteaf-
taler, som er nærmere angivet, (eller for alle sine
omfattede skatteaftaler) forbeholde sig ret til ikke
at tillade den anden eller de andre kontraherende
jurisdiktion(er) at anvende valgmulighed C.
10. Each Party that chooses to apply an Option
under paragraph 1 shall notify the Depositary of its
choice of Option. Such notification shall also in-
clude:
10. Hver part, som vælger at anvende en valgmu-
lighed efter stk. 1, skal notificere depositaren om
den valgte mulighed. En sådan notifikation skal
også indeholde
a) in the case of a Party that chooses to apply Op-
tion A, the list of its Covered Tax Agreements
which contain a provision described in paragraph
3, as well as the article and paragraph number of
each such provision;
a) når en part vælger at anvende valgmulighed A,
en liste over dens omfattede skatteaftaler, som in-
deholder en bestemmelse som nævnt i stk. 3, med
angivelse af artikel og stykke for hver sådan be-
stemmelse,
b) in the case of a Party that chooses to apply
Option B, the list of its Covered Tax Agreements
which contain a provision described in paragraph
5, as well as the article and paragraph number of
each such provision;
b) når en part vælger at anvende valgmulighed B,
en liste over dens omfattede skatteaftaler, som in-
deholder en bestemmelse som nævnt i stk. 5, med
angivelse af artikel og stykke for hver sådan be-
stemmelse,
c) in the case of a Party that chooses to apply Op-
tion C, the list of its Covered Tax Agreements
which contain a provision described in paragraph
7, as well as the article and paragraph number of
each such provision.
c) når en part vælger at anvende valgmulighed C,
en liste over dens omfattede skatteaftaler, som in-
deholder en bestemmelse som nævnt i stk. 7, med
angivelse af artikel og stykke for hver sådan be-
stemmelse.
An Option shall apply with respect to a provision
of a Covered Tax Agreement only where the Party
En valgmulighed finder kun anvendelse på en be-
stemmelse i en omfattet skatteaftale, når den part,
der har valgt denne mulighed, har foretaget en så-
12
that has chosen to apply that Option has made such
a notification with respect to that provision.
dan notifikation med hensyn til denne bestemmel-
se.
PART III
TREATY ABUSE
DEL III
MISBRUG AF AFTALER
Article 6
Purpose of a Covered Tax Agreement
Artikel 6
Formål med en omfattet skatteaftale
1. A Covered Tax Agreement shall be modified
to include the following preamble text:
1. En omfattet skatteaftale skal ændres, således at
den kommer til at indeholde følgende præambel:
“Intending to eliminate double taxation with re-
spect to the taxes covered by this agreement wi-
thout creating opportunities for non-taxation or re-
duced taxation through tax evasion or avoidance
(including through treaty-shopping arrangements
aimed at obtaining reliefs provided in this agree-
ment for the indirect benefit of residents of third
jurisdictions),”.
“Der har til hensigt at ophæve dobbeltbeskatning
for så vidt angår skatter, som er omfattet af denne
overenskomst, uden at skabe muligheder for ikke-
beskatning eller nedsat beskatning gennem skatte-
unddragelse eller skatteomgåelse (herunder gen-
nem utilsigtet anvendelse af skatteaftaler med hen-
blik på at opnå de lempelser, som denne overens-
komst giver adgang til, til indirekte fordel for per-
soner, som er hjemmehørende i tredje-jurisdiktio-
ner),”.
2. The text described in paragraph 1 shall be in-
cluded in a Covered Tax Agreement in place of or
in the absence of preamble language of the Cove-
red Tax Agreement referring to an intent to elimi-
nate double taxation, whether or not that language
also refers to the intent not to create opportunities
for non-taxation or reduced taxation.
2. Teksten som nævnt i stk. 1 skal indsættes i en
omfattet skatteaftale i stedet for eller i fravær af en
præambel i den omfattede skatteaftale, der omtaler
en hensigt til at ophæve dobbeltbeskatning, uanset
om ordlyden også omtaler hensigten om ikke at
skabe mulighed for ikke-beskatning eller nedsat
beskatning.
3. A Party may also choose to include the follow-
ing preamble text with respect to its Covered Tax
Agreements that do not contain preamble language
referring to a desire to develop an economic relati-
onship or to enhance co-operation in tax matters:
3. En part kan også vælge at indsætte følgende
præambel med hensyn til sine omfattede skatteaf-
taler, som ikke indeholder en præambel, der omta-
ler et ønske om at udvikle økonomisk forbindelser
eller at styrke samarbejde om skatteforhold:
“Desiring to further develop their economic rela-
tionship and to enhance their co-operation in tax
matters,”.
“Som ønsker yderligere at udvikle deres økono-
miske forbindelser og at styrke deres samarbejde
om skatteforhold,”.
4. A Party may reserve the right for paragraph 1
not to apply to its Covered Tax Agreements that al-
ready contain preamble language describing the in-
tent of the Contracting Jurisdictions to eliminate
double taxation without creating opportunities for
non-taxation or reduced taxation, whether that lan-
4. En part kan forbeholde sig ret til ikke at an-
vende stk. 1 på sine omfattede skatteaftaler, som
allerede indeholder en præambel, der angiver de
kontraherende jurisdiktioners hensigt om at ophæ-
ve dobbeltbeskatning uden at skabe muligheder for
ikke-beskatning eller nedsat beskatning, uanset om
13
guage is limited to cases of tax evasion or avoidan-
ce (including through treaty-shopping arrange-
ments aimed at obtaining reliefs provided in the
Covered Tax Agreement for the indirect benefit of
residents of third jurisdictions) or applies more
broadly.
ordlyden begrænser sig til sager om skatteunddra-
gelse eller skatteomgåelse (herunder gennem util-
sigtet anvendelse af skatteaftaler med henblik på at
opnå de lempelser, som denne overenskomst giver
adgang til, til indirekte fordel for personer, som er
hjemmehørende i tredje-jurisdiktioner), eller om
ordlyden gælder mere bredt.
5. Each Party shall notify the Depositary of whe-
ther each of its Covered Tax Agreements, other
than those that are within the scope of a reservation
under paragraph 4, contains preamble language
described in paragraph 2, and if so, the text of the
relevant preambular paragraph. Where all Contrac-
ting Jurisdictions have made such a notification
with respect to that preamble language, such pre-
amble language shall be replaced by the text des-
cribed in paragraph 1. In other cases, the text des-
cribed in paragraph 1 shall be included in addition
to the existing preamble language.
5. Hver part skal notificere depositaren om, hvor-
vidt hver af dens omfattede skatteaftaler, bortset
fra dem, der falder inden for et forbehold efter stk.
4, indeholder en præambel med en ordlyd som
nævnt i stk. 2 og i så fald med angivelse af teksten
i det relevante præambulære stykke. Når alle kon-
traherende jurisdiktioner har foretaget en sådan no-
tifikation med hensyn til præambelens ordlyd, skal
denne ordlyd erstattes af teksten som nævnt i stk.
1. I andre tilfælde skal teksten som nævnt i stk. 1
medtages i tillæg til ordlyden af den gældende
præambel.
6. Each Party that chooses to apply paragraph 3
shall notify the Depositary of its choice. Such noti-
fication shall also include the list of its Covered
Tax Agreements that do not already contain pre-
amble language referring to a desire to develop an
economic relationship or to enhance co-operation
in tax matters. The text described in paragraph 3
shall be included in a Covered Tax Agreement on-
ly where all Contracting Jurisdictions have chosen
to apply that paragraph and have made such a noti-
fication with respect to the Covered Tax Agree-
ment.
6. Hver part, der vælger at anvende stk. 3, skal
notificere depositaren om sit valg. En sådan notifi-
kation skal også omfatte en liste over omfattede
skatteaftaler, som ikke allerede indeholder en præ-
ambel med en ordlyd, som omtaler et ønske om at
udvikle en økonomisk forbindelse eller at styrke
samarbejde om skatteforhold. Teksten som nævnt i
stk. 3 skal kun medtages i en omfattet skatteaftale,
når alle kontraherende jurisdiktioner har valgt at
anvende dette stykke og har foretaget en sådan no-
tifikation med hensyn til den omfattede skatteafta-
le.
Article 7
Prevention of Treaty Abuse
Artikel 7
Forhindring af misbrug af aftaler
1. Notwithstanding any provisions of a Covered
Tax Agreement, a benefit under the Covered Tax
Agreement shall not be granted in respect of an
item of income or capital if it is reasonable to con-
clude, having regard to all relevant facts and cir-
cumstances, that obtaining that benefit was one of
the principal purposes of any arrangement or trans-
action that resulted directly or indirectly in that be-
1. Uanset de øvrige bestemmelser i en omfattet
skatteaftale gives der ikke fordele efter den omfat-
tede skatteaftale med hensyn til indkomst eller for-
mue, hvis det i betragtning af alle relevante fakta
og omstændigheder er rimeligt at antage, at opnå-
else af denne fordel var et af hovedformålene med
noget arrangement eller nogen transaktion, som di-
rekte eller indirekte medførte denne fordel, med-
14
nefit, unless it is established that granting that be-
nefit in these circumstances would be in accordan-
ce with the object and purpose of the relevant pro-
visions of the Covered Tax Agreement.
mindre det godtgøres, at opnåelse af denne fordel
under disse omstændigheder ville være i overens-
stemmelse med genstanden for og formålet med de
relevante bestemmelser i den omfattede skatteafta-
le.
2. Paragraph 1 shall apply in place of or in the
absence of provisions of a Covered Tax Agreement
that deny all or part of the benefits that would
otherwise be provided under the Covered Tax
Agreement where the principal purpose or one of
the principal purposes of any arrangement or trans-
action, or of any person concerned with an arran-
gement or transaction, was to obtain those benefits.
2. Stk. 1 finder anvendelse i stedet for eller i fra-
vær af bestemmelser i en omfattet skatteaftale, som
helt eller delvis afskærer adgangen til de fordele,
der ellers ville kunne opnås efter den omfattede
skatteaftale, når hovedformålet eller et af hoved-
formålene med noget arrangement eller nogen
transaktion, eller for en person involveret i et ar-
rangement eller en transaktion, var at opnå disse
fordele.
3. A Party that has not made the reservation des-
cribed in subparagraph a) of paragraph 15 may al-
so choose to apply paragraph 4 with respect to its
Covered Tax Agreements.
3. En part, som ikke har taget forbehold som
nævnt i stk. 15, litra a, kan også vælge at anvende
stk. 4 med hensyn til sine omfattede skatteaftaler.
4. Where a benefit under a Covered Tax Agree-
ment is denied to a person under provisions of the
Covered Tax Agreement (as it may be modified by
this Convention) that deny all or part of the bene-
fits that would otherwise be provided under the
Covered Tax Agreement where the principal pur-
pose or one of the principal purposes of any arran-
gement or transaction, or of any person concerned
with an arrangement or transaction, was to obtain
those benefits, the competent authority of the Con-
tracting Jurisdiction that would otherwise have
granted this benefit shall nevertheless treat that
person as being entitled to this benefit, or to diffe-
rent benefits with respect to a specific item of inco-
me or capital, if such competent authority, upon re-
quest from that person and after consideration of
the relevant facts and circumstances, determines
that such benefits would have been granted to that
person in the absence of the transaction or arrange-
ment. The competent authority of the Contracting
Jurisdiction to which a request has been made
under this paragraph by a resident of the other
Contracting Jurisdiction shall consult with the
competent authority of that other Contracting Ju-
risdiction before rejecting the request.
4. Når en fordel efter en omfattet skatteaftale af-
slås over for en person efter bestemmelser i den
omfattede skatteaftale (som denne måtte være
ændret ved denne konvention), som helt eller del-
vist afskærer de fordele, som ellers ville blive givet
efter den omfattede skatteaftale, når hovedformålet
eller et af hovedformålene med noget arrangement
eller nogen transaktion, eller for en person involve-
ret i et arrangement eller en transaktion, var at op-
nå disse fordele, skal den kontraherende jurisdikti-
ons kompetente myndighed, som ellers skulle have
givet denne fordel, alligevel anse denne person for
at være berettiget til denne fordel eller til andre
fordele med hensyn til en bestemt indkomst eller
formue, hvis denne kompetente myndighed efter
anmodning fra den pågældende person og efter at
have taget de relevante fakta og omstændigheder i
betragtning bestemmer, at sådanne fordele ville
være blevet givet til denne person i fravær af trans-
aktionen eller arrangementet. Den kontraherende
jurisdiktions kompetente myndighed, til hvilken en
anmodning efter dette stykke er fremsat af en per-
son, som er hjemmehørende i den anden kontrahe-
rende jurisdiktion, skal konsultere den anden kon-
15
traherende jurisdiktions kompetente myndighed,
inden anmodningen afslås.
5. Paragraph 4 shall apply to provisions of a Co-
vered Tax Agreement (as it may be modified by
this Convention) that deny all or part of the bene-
fits that would otherwise be provided under the
Covered Tax Agreement where the principal pur-
pose or one of the principal purposes of any arran-
gement or transaction, or of any person concerned
with an arrangement or transaction, was to obtain
those benefits.
5. Stk. 4 finder anvendelse på bestemmelser i en
omfattet skatteaftale (som denne måtte være ænd-
ret ved denne konvention), som helt eller delvist
afskærer de fordele, som ellers ville blive givet ef-
ter den omfattede skatteaftale, når hovedformålet
eller et af hovedformålene med noget arrangement
eller nogen transaktion, eller for en person involve-
ret i et arrangement eller en transaktion, var at op-
nå disse fordele.
6. A Party may also choose to apply the provisi-
ons contained in paragraphs 8 through 13 (herei-
nafter referred to as the “Simplified Limitation on
Benefits Provision”) to its Covered Tax Agree-
ments by making the notification described in sub-
paragraph c) of paragraph 17. The Simplified Li-
mitation on Benefits Provision shall apply with re-
spect to a Covered Tax Agreement only where all
Contracting Jurisdictions have chosen to apply it.
6. En part kan også vælge at anvende bestemmel-
serne i stk. 8-13 (herefter omtalt som ”den forenk-
lede bestemmelse om begrænsning af fordele”) på
sine omfattede skatteaftaler ved at foretage en noti-
fikation som nævnt i stk. 17, litra c. Den forenkle-
de bestemmelse om begrænsning af fordele skal
kun gælde for en omfattet skatteaftale, når alle
kontraherende jurisdiktioner har valgt at anvende
den.
7. In cases where some but not all of the Contrac-
ting Jurisdictions to a Covered Tax Agreement
choose to apply the Simplified Limitation on Bene-
fits Provision pursuant to paragraph 6, then, not-
withstanding the provisions of that paragraph, the
Simplified Limitation on Benefits Provision shall
apply with respect to the granting of benefits under
the Covered Tax Agreement:
7. I tilfælde hvor nogle, men ikke alle, kontrahe-
rende jurisdiktioner i en omfattet skatteaftale væl-
ger at anvende den forenklede bestemmelse om be-
grænsning af fordele efter stk. 6, anvendes den for-
enklede bestemmelse om begrænsning af fordele
uanset bestemmelserne i det nævnte stykke ved til-
deling af fordele efter den omfattede skatteaftale
a) by all Contracting Jurisdictions, if all of the
Contracting Jurisdictions that do not choose pur-
suant to paragraph 6 to apply the Simplified Limi-
tation on Benefits Provision agree to such applica-
tion by choosing to apply this subparagraph and
notifying the Depositary accordingly; or
a) af alle kontraherende jurisdiktioner, hvis samt-
lige de kontraherende jurisdiktioner, som ikke væl-
ger at anvende den forenklede bestemmelse om be-
grænsning af fordele efter stk. 6, tilslutter sig en
sådan anvendelse ved at vælge at anvende dette li-
tra og notificere depositaren i overensstemmelse
hermed, eller
b) only by the Contracting Jurisdictions that
choose to apply the Simplified Limitation on Bene-
fits Provision, if all of the Contracting Jurisdictions
that do not choose pursuant to paragraph 6 to apply
the Simplified Limitation on Benefits Provision
agree to such application by choosing to apply this
b) kun af de kontraherende jurisdiktioner, som
vælger at anvende den forenklede bestemmelse om
begrænsning af fordele, hvis samtlige de kontrahe-
rende jurisdiktioner, som ikke vælger at anvende
den forenklede bestemmelse om begrænsning af
fordele efter stk. 6, tilslutter sig en sådan anvendel-
16
subparagraph and notifying the Depositary accor-
dingly.
se ved at vælge at anvende dette litra og notificere
depositaren i overensstemmelse hermed.
Simplified Limitation on Benefits Provision Den forenklede bestemmelse om begrænsning af
fordele
8. Except as otherwise provided in the Simplified
Limitation on Benefits Provision, a resident of a
Contracting Jurisdiction to a Covered Tax Agree-
ment shall not be entitled to a benefit that would
otherwise be accorded by the Covered Tax Agree-
ment, other than a benefit under provisions of the
Covered Tax Agreement:
8. Medmindre andet følger af den forenklede be-
stemmelse om begrænsning af fordele, er en per-
son, der er hjemmegørende i en kontraherende ju-
risdiktion, som har indgået en omfattet skatteaftale,
ikke berettiget til en fordel, som ellers ville blive
givet efter den omfattede skatteaftale, bortset fra
en fordel efter bestemmelserne i den omfattede
skatteaftale
a) which determine the residence of a person
other than an individual which is a resident of mo-
re than one Contracting Jurisdiction by reason of
provisions of the Covered Tax Agreement that de-
fine a resident of a Contracting Jurisdiction;
a) som fastsætter regler om, hvor en ikke-fysisk
person er hjemmehørende, når denne person er
hjemmehørende i mere end en kontraherende juris-
diktion efter bestemmelserne i den omfattede skat-
teaftale, som definerer en person, som er hjemme-
hørende i en kontraherende jurisdiktion,
b) which provide that a Contracting Jurisdiction
will grant to an enterprise of that Contracting Juris-
diction a corresponding adjustment following an
initial adjustment made by the other Contacting Ju-
risdiction, in accordance with the Covered Tax
Agreement, to the amount of tax charged in the
first-mentioned Contracting Jurisdiction on the
profits of an associated enterprise; or
b) som bestemmer, at en kontraherende jurisdik-
tion skal foretage en tilsvarende regulering over for
et foretagende i denne kontraherende jurisdiktion,
når den anden kontraherende jurisdiktion i første
omgang i overensstemmelse med den omfattede
skatteaftale har foretaget en regulering af det skat-
tebeløb, der i den førstnævnte kontraherende juris-
diktion pålægges et forbundet foretagendes fortje-
neste, eller
c) which allow residents of a Contracting Juris-
diction to request that the competent authority of
that Contracting Jurisdiction consider cases of ta-
xation not in accordance with the Covered Tax
Agreement,
c) som giver mulighed for, at personer, som er
hjemmehørende i en kontraherende jurisdiktion,
kan anmode om, at den kompetente myndighed i
denne kontraherende jurisdiktion undersøger sager
om beskatning, som ikke er i overensstemmelse
med den omfattede skatteaftale,
unless such resident is a “qualified person”, as de-
fined in paragraph 9 at the time that the benefit
would be accorded.
medmindre en sådan hjemmehørende person er
en “kvalificeret person” som defineret i stk. 9 på
det tidspunkt, hvor fordelen skulle gives.
9. A resident of a Contracting Jurisdiction to a
Covered Tax Agreement shall be a qualified per-
son at a time when a benefit would otherwise be
accorded by the Covered Tax Agreement if, at that
time, the resident is:
9. En person, der er hjemmehørende i en kontra-
herende jurisdiktion, som har indgået en omfattet
skatteaftale, er en kvalificeret person på det tids-
punkt, hvor fordelen ellers skulle gives efter den
17
omfattede skatteaftale, hvis den hjemmehørende
person på dette tidspunkt er
a) an individual; a) en fysisk person,
b) that Contracting Jurisdiction, or a political
subdivision or local authority thereof, or an agency
or instrumentality of any such Contracting Juris-
diction, political subdivision or local authority;
b) denne kontraherende jurisdiktion eller en der-
til hørende politisk underafdeling eller lokal myn-
dighed eller et organ tilhørende nogen sådan kon-
traherende jurisdiktion, politisk underafdeling eller
lokal myndighed,
c) a company or other entity, if the principal
class of its shares is regularly traded on one or mo-
re recognised stock exchanges;
c) et selskab eller anden enhed, når hovedklassen
af dets aktier regelmæssigt handles på en eller flere
anerkendte fondsbørser,
d) a person, other than an individual, that: d) en ikke-fysisk person, som
i) is a non-profit organisation of a type that is
agreed to by the Contracting Jurisdictions through
an exchange of diplomatic notes; or
i) er en non-profit organisation af en kategori,
som er aftalt mellem de kontraherende jurisdiktio-
ner gennem udveksling af diplomatiske noter, eller
ii) is an entity or arrangement established in that
Contracting Jurisdiction that is treated as a separate
person under the taxation laws of that Contracting
Jurisdiction and:
ii) er en enhed eller et arrangement, som er etab-
leret i denne kontraherende jurisdiktion, og som
behandles som en selvstændig person efter skatte-
lovgivningen i denne kontraherende jurisdiktion,
og
A) that is established and operated exclusively or
almost exclusively to administer or provide retire-
ment benefits and ancillary or incidental benefits to
individuals and that is regulated as such by that
Contracting Jurisdiction or one of its political sub-
divisions or local authorities; or
A) som er etableret og udelukkende eller næsten
udelukkende drives med henblik på at administrere
pensionsydelser eller at stille sådanne ydelser og
dertil hørende fordele til rådighed for fysiske per-
soner, og som er reguleret som et sådant af denne
kontraherende jurisdiktion eller en af dens politi-
ske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller
B) that is established and operated exclusively or
almost exclusively to invest funds for the benefit
of entities or arrangements referred to in subdivisi-
on A);
B) som er etableret og udelukkende eller næsten
udelukkende drives med henblik på at investere
midler til fordel for enheder eller arrangementer
som nævnt i punkt A,
e) a person other than an individual, if, on at least
half the days of a twelve-month period that inclu-
des the time when the benefit would otherwise be
accorded, persons who are residents of that Con-
tracting Jurisdiction and that are entitled to benefits
of the Covered Tax Agreement under subpara-
graphs a) to d) own, directly or indirectly, at least
50 per cent of the shares of the person.
e) en ikke-fysisk person, når personer, som er
hjemmehørende i denne kontraherende jurisdik-
tion, og som er berettigede til fordele efter den om-
fattede skatteaftale efter litra a-d, direkte eller indi-
rekte ejer mindst 50 pct. af aktierne i personen i
mindst halvdelen af en 12-månedersperiode, der
omfatter det tidspunkt, hvor fordelen ellers skulle
gives.
10. a) A resident of a Contracting Jurisdiction to
a Covered Tax Agreement will be entitled to bene-
fits of the Covered Tax Agreement with respect to
an item of income derived from the other Contrac-
ting Jurisdiction, regardless of whether the resident
10. a) En person, som er hjemmehørende i en
kontraherende jurisdiktion, som har indgået en om-
fattet skatteaftale, er berettiget til fordele efter den
omfattede skatteaftale med hensyn til indkomst,
som erhverves fra den anden kontraherende juris-
18
is a qualified person, if the resident is engaged in
the active conduct of a business in the first-mentio-
ned Contracting Jurisdiction, and the income deri-
ved from the other Contracting Jurisdiction emana-
tes from, or is incidental to, that business. For pur-
poses of the Simplified Limitation on Benefits Pro-
vision, the term “active conduct of a business”
shall not include the following activities or any
combination thereof:
diktion, uanset om den pågældende er en kvalifice-
ret person, hvis den pågældende er involveret i ak-
tiv erhvervsudøvelse i den førstnævnte kontrahe-
rende jurisdiktion, og indkomsten erhvervet fra den
anden kontraherende jurisdiktion hidrører fra eller
har nær tilknytning til sådan virksomhed. Ved an-
vendelsen af den forenklede bestemmelse om be-
grænsning af fordele omfatter udtrykket ”aktiv er-
hvervsudøvelse” ikke følgende former for virk-
somhed eller nogen kombination deraf:
i) operating as a holding company; i) drift som holdingselskab,
ii) providing overall supervision or administra-
tion of a group of companies;
ii) overordnet tilsyn med eller administration af
en gruppe af selskaber,
iii) providing group financing (including cash
pooling); or
iii) koncernfinansiering (herunder cash pooling),
eller
iv) making or managing investments, unless the-
se activities are carried on by a bank, insurance
company or registered securities dealer in the ordi-
nary course of its business as such.
iv) investeringsvirksomhed, medmindre denne
virksomhed udøves af en bank, et forsikringssel-
skab eller en registreret værdipapirhandler som led
i den almindelige virksomhed.
b) If a resident of a Contracting Jurisdiction to a
Covered Tax Agreement derives an item of income
from a business activity conducted by that resident
in the other Contracting Jurisdiction, or derives an
item of income arising in the other Contracting Ju-
risdiction from a connected person, the conditions
described in subparagraph a) shall be considered to
be satisfied with respect to such item only if the
business activity carried on by the resident in the
first-mentioned Contracting Jurisdiction to which
the item is related is substantial in relation to the
same activity or a complementary business activity
carried on by the resident or such connected person
in the other Contracting Jurisdiction. Whether a
business activity is substantial for the purposes of
this subparagraph shall be determined based on all
the facts and circumstances.
b) Hvis en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende jurisdiktion, som har indgået en om-
fattet skatteaftale, erhverver indkomst ved er-
hvervsvirksomhed udøvet af den pågældende i den
anden kontraherende jurisdiktion eller erhverver
indkomst hidrørende fra den anden kontraherende
jurisdiktion fra en person, som den pågældende er
forbundet med, anses betingelserne som nævnt i li-
tra a kun for at være opfyldt for sådan indkomst,
hvis erhvervsvirksomheden udøvet af den pågæl-
dende i den førstnævnte kontraherende jurisdik-
tion, hvortil indkomsten knytter sig, er substantiel i
forhold til den samme virksomhed eller en supple-
rende erhvervsvirksomhed, som udøves af den på-
gældende eller en person, som er forbundet med
den pågældende, i den anden kontraherende juris-
diktion. Det afgøres på grundlag af alle fakta og
omstændigheder, om erhvervsvirksomhed ved an-
vendelsen af dette litra anses for substantiel.
c) For purposes of applying this paragraph, acti-
vities conducted by connected persons with respect
to a resident of a Contracting Jurisdiction to a Co-
vered Tax Agreement shall be deemed to be con-
ducted by such resident.
c) Ved anvendelsen af dette stykke anses virk-
somhed udøvet af personer, som er forbundet med
en person, der er hjemmehørende i en kontraheren-
de jurisdiktion, som har indgået en omfattet skatte-
aftale, for at være udøvet af en sådan hjemmehø-
rende person.
19
11. A resident of a Contracting Jurisdiction to a
Covered Tax Agreement that is not a qualified per-
son shall also be entitled to a benefit that would
otherwise be accorded by the Covered Tax Agree-
ment with respect to an item of income if, on at
least half of the days of any twelve-month period
that includes the time when the benefit would
otherwise be accorded, persons that are equivalent
beneficiaries own, directly or indirectly, at least 75
per cent of the beneficial interests of the resident.
11. En person, som er hjemmehørende i en kon-
traherende jurisdiktion, der har indgået en omfattet
skatteaftale, og som ikke er en kvalificeret person,
er også berettiget til en fordel, der ellers ville blive
givet efter den omfattede skatteaftale med hensyn
til sådan indkomst, hvis personer, som er begunsti-
get på samme måde, direkte eller indirekte ejer
mindst 75 pct. af de retmæssige andele i mindst
halvdelen af en 12-månedersperiode, der omfatter
det tidspunkt, hvor fordelen ellers skulle gives.
12. If a resident of a Contracting Jurisdiction to a
Covered Tax Agreement is neither a qualified per-
son pursuant to the provisions of paragraph 9, nor
entitled to benefits under paragraph 10 or 11, the
competent authority of the other Contracting Juris-
diction may, nevertheless, grant the benefits of the
Covered Tax Agreement, or benefits with respect
to a specific item of income, taking into account
the object and purpose of the Covered Tax Agree-
ment, but only if such resident demonstrates to the
satisfaction of such competent authority that nei-
ther its establishment, acquisition or maintenance,
nor the conduct of its operations, had as one of its
principal purposes the obtaining of benefits under
the Covered Tax Agreement. Before either gran-
ting or denying a request made under this para-
graph by a resident of a Contracting Jurisdiction,
the competent authority of the other Contracting
Jurisdiction to which the request has been made
shall consult with the competent authority of the
first-mentioned Contracting Jurisdiction.
12. Er en person, der er hjemmehørende i en kon-
traherende jurisdiktion, som har indgået en omfat-
tet skatteaftale, hverken en kvalificeret person efter
bestemmelserne i stk. 9, eller berettiget til fordele
efter stk. 10 eller 11, kan den anden kontraherende
jurisdiktions kompetente myndighed alligevel give
de fordele, der følger af den omfattede skatteaftale,
eller fordele med hensyn til en bestemt indkomst,
når der tages hensyn til emnet for og formålet med
den omfattede skatteaftale, men kun når den på-
gældende godtgør til denne kompetente myndig-
heds tilfredshed, at hverken etableringen, erhver-
velsen eller opretholdelsen eller den måde, virk-
somheden udøves på, havde som et af sine hoved-
formål at opnå fordele efter den omfattede skatte-
aftale. Inden en anmodning fremsat efter dette
stykke af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende jurisdiktion, enten imødekommes
eller afslås, skal den anden kontraherende jurisdik-
tions kompetente myndighed, hvortil anmodningen
er fremsat, konsultere den førstnævnte kontrahe-
rende jurisdiktions kompetente myndighed.
13. For the purposes of the Simplified Limitation
on Benefits Provision:
13. Ved anvendelsen af den forenklede bestem-
melse om begrænsning af fordele
a) the term “recognised stock exchange” means: a) betyder udtrykket “anerkendt fondsbørs”
i) any stock exchange established and regulated
as such under the laws of either Contracting Juris-
diction; and
i) enhver fondsbørs, som er etableret, og som re-
guleres som sådan efter lovgivningen i en af de
kontraherende jurisdiktioner, og
ii) any other stock exchange agreed upon by the
competent authorities of the Contracting Jurisdicti-
ons;
ii) enhver anden fondsbørs, som de kontraheren-
de jurisdiktioners kompetente myndigheder træffer
aftale om,
20
b) the term “principal class of shares” means the
class or classes of shares of a company which re-
presents the majority of the aggregate vote and va-
lue of the company or the class or classes of bene-
ficial interests of an entity which represents in the
aggregate a majority of the aggregate vote and va-
lue of the entity;
b) betyder udtrykket “hovedklassen af aktier”
den klasse eller de klasser af selskabsaktier, som
repræsenterer majoriteten af de samlede stemmer
og den samlede værdi i selskabet eller den klasse
eller de klasser af retmæssige andele i en enhed,
som samlet repræsenterer majoriteten af de samle-
de stemmer og den samlede værdi i enheden,
c) the term “equivalent beneficiary” means any
person who would be entitled to benefits with re-
spect to an item of income accorded by a Contrac-
ting Jurisdiction to a Covered Tax Agreement
under the domestic law of that Contracting Juris-
diction, the Covered Tax Agreement or any other
international instrument which are equivalent to, or
more favourable than, benefits to be accorded to
that item of income under the Covered Tax Agree-
ment; for the purposes of determining whether a
person is an equivalent beneficiary with respect to
dividends, the person shall be deemed to hold the
same capital of the company paying the dividends
as such capital the company claiming the benefit
with respect to the dividends holds;
c) betyder udtrykket “begunstiget på samme må-
de” enhver person, som med hensyn til en ind-
komst ville være berettiget til fordele givet af en
kontraherende jurisdiktion, som har indgået en om-
fattet skatteaftale, i henhold til denne kontraheren-
de jurisdiktions interne lovgivning, den omfattede
skatteaftale eller noget andet internationalt instru-
ment, når dette svarer til eller er mere fordelagtigt
end de fordele, der gives indkomsten efter den om-
fattede skatteaftale. Ved afgørelsen af, om en per-
son er begunstiget på samme måde med hensyn til
udbytter, anses personen for at besidde den samme
kapitalandel i det selskab, der udbetaler udbyttet,
som besiddes af det selskab, der påberåber sig for-
dele med hensyn til udbytterne,
d) with respect to entities that are not companies,
the term “shares” means interests that are compara-
ble to shares;
d) for så vidt angår enheder, der ikke er selska-
ber, betyder udtrykket “aktier” interesser, der er
sammenlignelige med aktier,
e) two persons shall be “connected persons” if
one owns, directly or indirectly, at least 50 per cent
of the beneficial interest in the other (or, in the
case of a company, at least 50 per cent of the ag-
gregate vote and value of the company᾽s shares) or
another person owns, directly or indirectly, at least
50 per cent of the beneficial interest (or, in the case
of a company, at least 50 per cent of the aggregate
vote and value of the company᾽s shares) in each
person; in any case, a person shall be connected to
another if, based on all the relevant facts and cir-
cumstances, one has control of the other or both
are under the control of the same person or per-
sons.
e) to personer anses for at være “forbundne per-
soner”, hvis den ene direkte eller indirekte ejer
mindst 50 pct. af den retmæssige andel i den anden
(eller, når der er tale om et selskab, mindst 50 pct.
af de samlede stemmer og den samlede værdi af
selskabets aktier), eller en anden person direkte el-
ler indirekte ejer mindst 50 pct. af den retmæssige
andel (eller, når der er tale om et selskab, mindst
50 pct. af de samlede stemmer og den samlede
værdi af selskabets aktier) i hver person. I alle til-
fælde anses en person for at være forbundet med
en anden, hvis den ene – når alle relevante fakta og
omstændigheder tages i betragtning – har kontrol
over den anden, eller begge er under kontrol af den
samme person eller de samme personer.
14. The Simplified Limitation on Benefits Provi-
sion shall apply in place of or in the absence of
provisions of a Covered Tax Agreement that would
limit the benefits of the Covered Tax Agreement
14. Den forenklede bestemmelse om begræns-
ning af fordele finder anvendelse i stedet for eller i
fravær af bestemmelser i en omfattet skatteaftale,
som begrænser fordelene efter en omfattet skatte-
21
(or that would limit benefits other than a benefit
under the provisions of the Covered Tax Agree-
ment relating to residence, associated enterprises
or non–discrimination or a benefit that is not re-
stricted solely to residents of a Contracting Juris-
diction) only to a resident that qualifies for such
benefits by meeting one or more categorical tests.
aftale (eller som begrænser andre fordele end en
fordel efter bestemmelserne i den omfattede skatte-
aftale med hensyn til hjemstedsforhold, forbundne
foretagender eller ikke-diskrimination eller en for-
del, som ikke begrænser sig udelukkende til perso-
ner, som er hjemmehørende i en kontraherende ju-
risdiktion) til kun at gælde for en hjemmehørende
person, som opfylder kravene i en eller flere kate-
goriske tests.
15. A Party may reserve the right: 15. En part kan forbeholde sig ret til
a) for paragraph 1 not to apply to its Covered
Tax Agreements on the basis that it intends to
adopt a combination of a detailed limitation on be-
nefits provision and either rules to address conduit
financing structures or a principal purpose test,
thereby meeting the minimum standard for preven-
ting treaty abuse under the OECD/G20 BEPS
package; in such cases, the Contracting Jurisdicti-
ons shall endeavour to reach a mutually satisfacto-
ry solution which meets the minimum standard;
a) ikke at anvende stk. 1 på sine omfattede skat-
teaftaler på det grundlag, at den har til hensigt at
indføre en kombination af en detaljeret bestemmel-
se om begrænsning af fordele og enten regler, der
tager højde for gennemstrømningsfinansierings-
strukturer, eller en hovedformålstest, hvorved mi-
nimumstandarden for forhindring af misbrug af
skatteaftaler efter OECD/G20 BEPS-pakken opfyl-
des. I så fald skal de kontraherende jurisdiktioner
søge at nå frem til en gensidigt tilfredsstillende løs-
ning, som opfylder minimumstandarden,
b) for paragraph 1 (and paragraph 4, in the case
of a Party that has chosen to apply that paragraph)
not to apply to its Covered Tax Agreements that al-
ready contain provisions that deny all of the bene-
fits that would otherwise be provided under the
Covered Tax Agreement where the principal pur-
pose or one of the principal purposes of any arran-
gement or transaction, or of any person concerned
with an arrangement or transaction, was to obtain
those benefits;
b) ikke at anvende stk. 1 (og stk. 4 når en part har
valgt at anvende dette stykke) på sine omfattede
skatteaftaler, som allerede indeholder bestemmel-
ser, der afskærer alle fordele, som ellers ville blive
givet efter en omfattet skatteaftale, når hovedfor-
målet eller et af hovedformålene med et arrange-
ment eller en transaktion, eller for en person invol-
veret i et arrangement eller en transaktion, var at
opnå disse fordele,
c) for the Simplified Limitation on Benefits Pro-
vision not to apply to its Covered Tax Agreements
that already contain the provisions described in pa-
ragraph 14.
c) ikke at anvende den forenklede bestemmelse
om begrænsning af fordele på sine omfattede skat-
teaftaler, som allerede indeholder bestemmelser
som nævnt i stk. 14.
16. Except where the Simplified Limitation on
Benefits Provision applies with respect to the gran-
ting of benefits under a Covered Tax Agreement
by one or more Parties pursuant to paragraph 7, a
Party that chooses pursuant to paragraph 6 to apply
the Simplified Limitation on Benefits Provision
may reserve the right for the entirety of this Article
not to apply with respect to its Covered Tax Agree-
16. Bortset fra tilfælde, hvor den forenklede be-
stemmelse om begrænsning af fordele finder an-
vendelse med hensyn til tildeling af fordele for en
eller flere parter efter stk. 7, kan en part, som efter
stk. 6 vælger at anvende den forenklede bestem-
melse om begrænsning af fordele, forbeholde sig
ret til ikke at anvende denne artikel som helhed for
sine omfattede skatteaftaler, for hvilke en eller fle-
22
ments for which one or more of the other Contrac-
ting Jurisdictions has not chosen to apply the Sim-
plified Limitation on Benefits Provision. In such
cases, the Contracting Jurisdictions shall endea-
vour to reach a mutually satisfactory solution
which meets the minimum standard for preventing
treaty abuse under the OECD/G20 BEPS package.
re af de andre kontraherende jurisdiktioner ikke har
valgt at anvende den forenklede bestemmelse om
begrænsning af fordele. I så fald skal de kontrahe-
rende jurisdiktioner søge at nå frem til en gensidigt
tilfredsstillende løsning, som opfylder minimums-
tandarden for forhindring af misbrug af skatteafta-
ler efter OECD/G20 BEPS-pakken.
17. a) Each Party that has not made the reserva-
tion described in subparagraph a) of paragraph 15
shall notify the Depositary of whether each of its
Covered Tax Agreements that is not subject to a
reservation described in subparagraph b) of para-
graph 15 contains a provision described in para-
graph 2, and if so, the article and paragraph num-
ber of each such provision. Where all Contracting
Jurisdictions have made such a notification with
respect to a provision of a Covered Tax Agree-
ment, that provision shall be replaced by the provi-
sions of paragraph 1 (and where applicable, para-
graph 4). In other cases, paragraph 1 (and where
applicable, paragraph 4) shall supersede the provi-
sions of the Covered Tax Agreement only to the
extent that those provisions are incompatible with
paragraph 1 (and where applicable, paragraph 4).
A Party making a notification under this subpara-
graph may also include a statement that while such
Party accepts the application of paragraph 1 alone
as an interim measure, it intends where possible to
adopt a limitation on benefits provision, in addition
to or in replacement of paragraph 1, through bilate-
ral negotiation.
17. a) Hver part, som ikke har taget forbehold
som nævnt i stk. 15, litra a, skal notificere deposi-
taren om, hvorvidt hver af dens omfattede skatteaf-
taler, som ikke er omfattet af et forbehold som
nævnt i stk. 15, litra b, indeholder en bestemmelse
som nævnt i stk. 2 og i så fald angive artikel og
stykke for hver sådan bestemmelse. Når alle kon-
traherende jurisdiktioner har foretaget et sådan no-
tifikation med hensyn til en bestemmelse i en om-
fattet skatteaftale, erstattes denne bestemmelse af
bestemmelserne i stk. 1 (og stk. 4, når dette er ak-
tuelt). I andre tilfælde erstatter stk. 1 (og stk. 4, når
dette er aktuelt) kun bestemmelserne i den omfatte-
de skatteaftale i det omfang, disse bestemmelser
ikke er forenelige med stk. 1 (og stk. 4, når dette er
aktuelt). En part, som foretager en notifikation ef-
ter dette litra, kan tilføje en erklæring om, at mens
den pågældende part accepterer anvendelsen af stk.
1 alene som en midlertidig foranstaltning, har den
til hensigt så vidt muligt gennem bilaterale for-
handlinger at indsætte en bestemmelse om be-
grænsning af fordele i tillæg til eller i stedet for
stk. 1.
b) Each Party that chooses to apply paragraph 4
shall notify the Depositary of its choice. Paragraph
4 shall apply to a Covered Tax Agreement only
where all Contracting Jurisdictions have made
such a notification.
b) Hver part, der vælger at anvende stk. 4, skal
notificere depositaren om sit valg. Stk. 4 finder
kun anvendelse på en omfattet skatteaftale, når alle
kontraherende jurisdiktioner har foretaget en sådan
notifikation.
c) Each Party that chooses to apply the Simpli-
fied Limitation on Benefits Provision pursuant to
paragraph 6 shall notify the Depositary of its choi-
ce. Unless such Party has made the reservation
described in subparagraph c) of paragraph 15, such
notification shall also include the list of its Cove-
red Tax Agreements which contain a provision
c) Hver part, der vælger at anvende den forenkle-
de bestemmelse om begrænsning af fordele efter
stk. 6, skal notificere depositaren om sit valg. Med-
mindre den pågældende part har taget forbehold
som nævnt i stk. 15, litra c, skal en sådan notifika-
tion også medtage listen over omfattede skatteafta-
ler, som indeholder en bestemmelse som nævnt i
23
described in paragraph 14, as well as the article
and paragraph number of each such provision.
stk. 14, med angivelse af artikel og stykke for hver
sådan bestemmelse.
d) Each Party that does not choose to apply the
Simplified Limitation on Benefits Provision pur-
suant to paragraph 6, but chooses to apply either
subparagraph a) or b) of paragraph 7 shall notify
the Depositary of its choice of subparagraph. Un-
less such Party has made the reservation described
in subparagraph c) of paragraph 15, such notificati-
on shall also include the list of its Covered Tax
Agreements which contain a provision described in
paragraph 14, as well as the article and paragraph
number of each such provision.
d) Hver part, som ikke vælger at anvende den
forenklede bestemmelse om begrænsning af forde-
le efter stk. 6, men som vælger at anvende enten li-
tra a eller litra b i stk. 7, skal notificere depositaren
om sit valg af litra. Medmindre den pågældende
part har taget forbehold som nævnt i stk. 15, litra c,
skal en sådan notifikation også medtage listen over
omfattede skatteaftaler, som indeholder en bestem-
melse som nævnt i stk. 14, med angivelse af artikel
og stykke for hver sådan bestemmelse.
e) Where all Contracting Jurisdictions have made
a notification under subparagraph c) or d) with re-
spect to a provision of a Covered Tax Agreement,
that provision shall be replaced by the Simplified
Limitation on Benefits Provision. In other cases,
the Simplified Limitation on Benefits Provision
shall supersede the provisions of the Covered Tax
Agreement only to the extent that those provisions
are incompatible with the Simplified Limitation on
Benefits Provision.
e) Når alle kontraherende jurisdiktioner har fore-
taget en notifikation efter litra c eller d med hensyn
til en bestemmelse i en omfattet skatteaftale, erstat-
tes denne bestemmelse af den forenklede bestem-
melse om begrænsning af fordele. I andre tilfælde
erstatter den forenklede bestemmelse om begræns-
ning af fordele kun bestemmelserne i den omfatte-
de skatteaftale i det omfang, disse bestemmelser
ikke er forenelige med den forenklede bestemmel-
se om begrænsning af fordele.
Article 8
Dividend Transfer Transactions
Artikel 8
Transaktioner hvor udbytter overføres
1. Provisions of a Covered Tax Agreement that
exempt dividends paid by a company which is a re-
sident of a Contracting Jurisdiction from tax or that
limit the rate at which such dividends may be ta-
xed, provided that the beneficial owner or the reci-
pient is a company which is a resident of the other
Contracting Jurisdiction and which owns, holds or
controls more than a certain amount of the capital,
shares, stock, voting power, voting rights or simi-
lar ownership interests of the company paying the
dividends, shall apply only if the ownership condi-
tions described in those provisions are met throug-
hout a 365 day period that includes the day of the
payment of the dividends (for the purpose of com-
puting that period, no account shall be taken of
changes of ownership that would directly result
from a corporate reorganisation, such as a merger
1. Bestemmelser i en omfattet skatteaftale, som
fritager udbytter betalt af et selskab, som er hjem-
mehørende i en kontraherende jurisdiktion, for be-
skatning, eller som begrænser den sats, som sådan-
ne udbytter kan beskattes med, forudsat at den ret-
mæssige ejer eller modtageren er et selskab, som er
hjemmehørende i den anden kontraherende juris-
diktion, og som ejer, besidder eller kontrollerer
mere end en bestemt del af kapitalen, aktierne,
stemmevægten, stemmeretten eller lignende ejerin-
teresser i det selskab, der udbetaler udbytterne, fin-
der kun anvendelse, hvis ejerskabsbetingelserne
som nævnt i disse bestemmelser er opfyldt i en
uafbrudt periode på 365 dage indbefattet den dag,
hvor udbytterne udbetales (ved beregningen af
denne periode tages der ikke hensyn til ændringer i
ejerskabsforhold, som er en direkte følge af en æn-
dring af selskabsstruktur så som ændringer ved fu-
24
or divisive reorganisation, of the company that
holds the shares or that pays the dividends).
sion eller spaltning af det selskab, som ejer aktie-
rne, eller som udbetaler udbytterne).
2. The minimum holding period provided in pa-
ragraph 1 shall apply in place of or in the absence
of a minimum holding period in provisions of a
Covered Tax Agreement described in paragraph 1.
2. Minimumperioden for ejerforhold som nævnt i
stk. 1 finder anvendelse i stedet for eller i fravær af
en minimumperiode for ejerforhold i bestemmelser
i en omfattet skatteaftale som nævnt i stk. 1.
3. A Party may reserve the right: 3. En part kan forbeholde sig ret til
a) for the entirety of this Article not to apply to
its Covered Tax Agreements;
a) ikke at anvende artiklen som helhed på sine
omfattede skatteaftaler,
b) for the entirety of this Article not to apply to
its Covered Tax Agreements to the extent that the
provisions described in paragraph 1 already inclu-
de:
b) ikke at anvende artiklen som helhed på sine
omfattede skatteaftaler i det omfang, at bestemmel-
serne som nævnt i stk. 1 allerede indeholder
i) a minimum holding period; i) en minimumperiode for ejerforhold,
ii) a minimum holding period shorter than a 365
day period; or
ii) en minimumperiode for ejerforhold, som er
kortere end 365 dage, eller
iii) a minimum holding period longer than a 365
day period.
iii) en minimumperiode for ejerforhold, som er
længere end 365 dage.
4. Each Party that has not made a reservation
described in subparagraph a) of paragraph 3 shall
notify the Depositary of whether each of its Cove-
red Tax Agreements contains a provision described
in paragraph 1 that is not subject to a reservation
described in subparagraph b) of paragraph 3, and if
so, the article and paragraph number of each such
provision. Paragraph 1 shall apply with respect to a
provision of a Covered Tax Agreement only where
all Contracting Jurisdictions have made such a no-
tification with respect to that provision.
4. Hver part, som ikke har taget forbehold som
nævnt i stk. 3, litra a, skal notificere depositaren
om, hvorvidt hver af dens omfattede skatteaftaler
indeholder en bestemmelse som nævnt i stk. 1,
som ikke er omfattet af forbehold som nævnt i stk.
3, litra b, og i så fald angive artikel og stykke for
hver sådan bestemmelse. Stk. 1 finder kun anven-
delse på bestemmelserne i en omfattet skatteaftale,
når alle kontraherende jurisdiktioner har foretaget
en sådan notifikation med hensyn til den pågæl-
dende bestemmelse.
Article 9
Capital Gains from Alienation of Shares or Inte-
rests of Entities Deriving their Value Principally
from Immovable Property
Artikel 9
Kapitalgevinster ved afhændelse af aktier eller in-
teresser i enheder, hvis værdi hovedsageligt hid-
rører fra fast ejendom
1. Provisions of a Covered Tax Agreement provi-
ding that gains derived by a resident of a Contrac-
ting Jurisdiction from the alienation of shares or
other rights of participation in an entity may be ta-
xed in the other Contracting Jurisdiction provided
that these shares or rights derived more than a cer-
1. Bestemmelser i en omfattet skatteaftale, hvor-
efter gevinster erhvervet af en person, som er
hjemmehørende i en kontraherende jurisdiktion,
ved afhændelse af aktier eller andre deltagerrettig-
heder i en enhed kan beskattes i den anden kontra-
herende jurisdiktion, forudsat at en bestemt del af
25
tain part of their value from immovable property
(real property) situated in that other Contracting
Jurisdiction (or provided that more than a certain
part of the property of the entity consists of such
immovable property (real property)):
værdien af disse aktier eller rettigheder kan henfø-
res til fast ejendom beliggende i denne anden kon-
traherende jurisdiktion (eller forudsat at mere end
en bestemt andel af enhedens aktiver består af så-
dan fast ejendom)
a) shall apply if the relevant value threshold is
met at any time during the 365 days preceding the
alienation; and
a) finder anvendelse, hvis den relevante værdibe-
tingelse er opfyldt på noget tidspunkt inden for 365
dage forud for afhændelsen, og
b) shall apply to shares or comparable interests,
such as interests in a partnership or trust (to the ex-
tent that such shares or interests are not already co-
vered) in addition to any shares or rights already
covered by the provisions.
b) finder anvendelse på aktier eller sammenligne-
lige interesser, så som interesser i et interessent-
skab eller en fond (i det omfang at sådanne aktier
og interesser ikke allerede er omfattet) sammen
med andre aktier eller rettigheder, som allerede er
omfattet af bestemmelserne.
2. The period provided in subparagraph a) of pa-
ragraph 1 shall apply in place of or in the absence
of a time period for determining whether the rele-
vant value threshold in provisions of a Covered
Tax Agreement described in paragraph 1 was met.
2. Perioden som nævnt i stk. 1, litra a, finder an-
vendelse i stedet for eller i fravær af en periode til
bestemmelse af, hvorvidt den relevante værdibetin-
gelse i bestemmelser i en omfattet skatteaftale som
nævnt i stk. 1 er opfyldt.
3. A Party may also choose to apply paragraph 4
with respect to its Covered Tax Agreements.
3. En part kan også vælge at anvende stk. 4 på si-
ne omfattede skatteaftaler.
4. For purposes of a Covered Tax Agreement,
gains derived by a resident of a Contracting Juris-
diction from the alienation of shares or comparable
interests, such as interests in a partnership or trust,
may be taxed in the other Contracting Jurisdiction
if, at any time during the 365 days preceding the
alienation, these shares or comparable interests de-
rived more than 50 per cent of their value directly
or indirectly from immovable property (real pro-
perty) situated in that other Contracting Jurisdicti-
on.
4. Ved anvendelsen af en omfattet skatteaftale
kan gevinster erhvervet af en person, som er hjem-
mehørende i en kontraherende jurisdiktion, ved af-
hændelse af aktier eller sammenlignelige interes-
ser, så som interesser i et interessentskab eller en
fond, beskattes i den anden kontraherende jurisdik-
tion, hvis mere end 50 pct. af værdien af disse ak-
tier eller sammenlignelige interesser på noget tids-
punkt inden for 365 dage før afhændelsen direkte
eller indirekte kan henføres til fast ejendom belig-
gende i denne anden kontraherende jurisdiktion.
5. Paragraph 4 shall apply in place of or in the
absence of provisions of a Covered Tax Agreement
providing that gains derived by a resident of a
Contracting Jurisdiction from the alienation of sha-
res or other rights of participation in an entity may
be taxed in the other Contracting Jurisdiction pro-
vided that these shares or rights derived more than
a certain part of their value from immovable pro-
perty (real property) situated in that other Contrac-
5. Stk. 4 finder anvendelse i stedet for eller i fra-
vær af bestemmelser i en omfattet skatteaftale,
hvorefter gevinster erhvervet af en person, som er
hjemmehørende i en kontraherende jurisdiktion,
ved afhændelse af aktier eller andre deltagerrettig-
heder i en enhed kan beskattes i den anden kontra-
herende jurisdiktion, forudsat at en bestemt del af
værdien af disse aktier eller rettigheder kan henfø-
res til fast ejendom beliggende i denne anden kon-
26
ting Jurisdiction, or provided that more than a cer-
tain part of the property of the entity consists of
such immovable property (real property).
traherende jurisdiktion, eller forudsat at mere end
en bestemt andel af enhedens aktiver består af så-
dan fast ejendom.
6. A Party may reserve the right: 6. En part kan forbeholde sig ret til
a) for paragraph 1 not to apply to its Covered
Tax Agreements;
a) ikke at anvende stk. 1 på sine omfattede skat-
teaftaler,
b) for subparagraph a) of paragraph 1 not to ap-
ply to its Covered Tax Agreements;
b) ikke at anvende stk. 1, litra a, på sine omfatte-
de skatteaftaler,
c) for subparagraph b) of paragraph 1 not to ap-
ply to its Covered Tax Agreements;
c) ikke at anvende stk. 1, litra b, på sine omfatte-
de skatteaftaler,
d) for subparagraph a) of paragraph 1 not to ap-
ply to its Covered Tax Agreements that already
contain a provision of the type described in para-
graph 1 that includes a period for determining
whether the relevant value threshold was met;
d) ikke at anvende stk. 1, litra a, på sine omfatte-
de skatteaftaler, der allerede indeholder en bestem-
melse af den karakter, som er nævnt i stk. 1, og
som medtager en periode til bestemmelse af, om
den relevante værdibetingelse er opfyldt,
e) for subparagraph b) of paragraph 1 not to ap-
ply to its Covered Tax Agreements that already
contain a provision of the type described in para-
graph 1 that applies to the alienation of interests
other than shares;
e) ikke at anvende stk. 1, litra b, på sine omfatte-
de skatteaftaler, der allerede indeholder en bestem-
melse af den karakter, som er nævnt i stk. 1, og
som finder anvendelse på afhændelse af interesser,
som ikke er aktier,
f) for paragraph 4 not to apply to its Covered Tax
Agreements that already contain the provisions
described in paragraph 5.
f) ikke at anvende stk. 4 på sine omfattede skatte-
aftaler, som allerede indeholder bestemmelser som
nævnt i stk. 5.
7. Each Party that has not made the reservation
described in subparagraph a) of paragraph 6 shall
notify the Depositary of whether each of its Cove-
red Tax Agreements contains a provision described
in paragraph 1, and if so, the article and paragraph
number of each such provision. Paragraph 1 shall
apply with respect to a provision of a Covered Tax
Agreement only where all Contracting Jurisdicti-
ons have made a notification with respect to that
provision.
7. Hver part, som ikke har taget forbehold som
nævnt i stk. 6, litra a, skal notificere depositaren
om, hvorvidt hver af dens omfattede skatteaftaler
indeholder en bestemmelse som nævnt i stk. 1 og i
så fald angive artikel og stykke for hver sådan be-
stemmelse. Stk. 1 finder kun anvendelse for en be-
stemmelse i en omfattet skatteaftale, når alle kon-
traherende jurisdiktioner har foretaget en notifika-
tion med hensyn til den pågældende bestemmelse.
8. Each Party that chooses to apply paragraph 4
shall notify the Depositary of its choice. Paragraph
4 shall apply to a Covered Tax Agreement only
where all Contracting Jurisdictions have made
such a notification. In such case, paragraph 1 shall
not apply with respect to that Covered Tax Agree-
ment. In the case of a Party that has not made the
reservation described in subparagraph f) of para-
8. Hver part, som vælger at anvende stk. 4, skal
notificere depositaren om sit valg. Stk. 4 finder
kun anvendelse på en omfattet skatteaftale, når alle
kontraherende jurisdiktioner har foretaget en sådan
notifikation. I så fald finder stk. 1 ikke anvendelse
på denne omfattede skatteaftale. Når en part ikke
har taget forbehold som nævnt i stk. 6, litra f, og
har taget forbehold som nævnt i stk. 6, litra a, skal
27
graph 6 and has made the reservation described in
subparagraph a) of paragraph 6, such notification
shall also include the list of its Covered Tax
Agreements which contain a provision described in
paragraph 5, as well as the article and paragraph
number of each such provision. Where all Contrac-
ting Jurisdictions have made a notification with re-
spect to a provision of a Covered Tax Agreement
under this paragraph or paragraph 7, that provision
shall be replaced by the provisions of paragraph 4.
In other cases, paragraph 4 shall supersede the pro-
visions of the Covered Tax Agreement only to the
extent that those provisions are incompatible with
paragraph 4.
en sådan notifikation tillige indeholde en liste over
omfattede skatteaftaler, som indeholder en bestem-
melse som nævnt i stk. 5 samt angive artikel og
stykke for hver sådan bestemmelse. Når alle kon-
traherende jurisdiktioner har foretaget notifikation
med hensyn til en bestemmelse i en omfattet skat-
teaftale efter dette stykke eller stk. 7, erstattes den-
ne bestemmelse med bestemmelserne i stk. 4. I an-
dre tilfælde erstatter stk. 4 kun bestemmelserne i
en omfattet skatteaftale i det omfang, at disse be-
stemmelser ikke er forenelige med stk. 4.
Article 10
Anti-abuse Rule for Permanent Establishments
Situated in Third Jurisdictions
Artikel 10
Anti-misbrugsregel for faste driftssteder beliggen-
de i tredje-jurisdiktioner
1. Where: 1. Når
a) an enterprise of a Contracting Jurisdiction to a
Covered Tax Agreement derives income from the
other Contracting Jurisdiction and the first-mentio-
ned Contracting Jurisdiction treats such income as
attributable to a permanent establishment of the en-
terprise situated in a third jurisdiction; and
a) et foretagende i en kontraherende jurisdiktion,
som har indgået en omfattet skatteaftale, erhverver
indkomst fra den anden kontraherende jurisdiktion,
og den førstnævnte kontraherende jurisdiktion hen-
fører sådan indkomst til et fast driftssted, som til-
hører foretagendet, og som er beliggende i en tred-
je jurisdiktion, og
b) the profits attributable to that permanent esta-
blishment are exempt from tax in the first-mentio-
ned Contracting Jurisdiction,
b) den fortjeneste, der kan henføres til dette faste
driftssted er fritaget for beskatning i den først-
nævnte kontraherende jurisdiktion,
the benefits of the Covered Tax Agreement shall
not apply to any item of income on which the tax
in the third jurisdiction is less than 60 per cent of
the tax that would be imposed in the first-mentio-
ned Contracting Jurisdiction on that item of inco-
me if that permanent establishment were situated
in the first-mentioned Contracting Jurisdiction. In
such a case, any income to which the provisions of
this paragraph apply shall remain taxable accor-
ding to the domestic law of the other Contracting
Jurisdiction, notwithstanding any other provisions
of the Covered Tax Agreement.
finder de fordele, der er indeholdt i den omfattede
skatteaftale, ikke anvendelse på nogen indkomst,
som i den tredje jurisdiktion beskattes med mindre
end 60 pct. af den skat, der ville blive pålagt ind-
komsten i den førstnævnte kontraherende jurisdik-
tion, hvis det faste driftssted var beliggende i den
førstnævnte kontraherende jurisdiktion. I så fald
kan enhver indkomst, hvorpå bestemmelserne i
dette stykke finder anvendelse, beskattes efter den
interne lovgivning i den anden kontraherende juris-
diktion uanset andre bestemmelser i den omfattede
skatteaftale.
28
2. Paragraph 1 shall not apply if the income deri-
ved from the other Contracting Jurisdiction descri-
bed in paragraph 1 is derived in connection with or
is incidental to the active conduct of a business
carried on through the permanent establishment
(other than the business of making, managing or
simply holding investments for the enterprise’s
own account, unless these activities are banking,
insurance or securities activities carried on by a
bank, insurance enterprise or registered securities
dealer, respectively).
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den ind-
komst, som hidrører fra den anden kontraherende
jurisdiktion som nævnt i stk. 1, er erhvervet i for-
bindelse med eller har nær tilknytning til aktiv ud-
øvelse af erhvervsvirksomhed gennem det faste
driftssted (bortset fra virksomhed, som går ud på at
foretage, forvalte eller blot besidde investeringer
for foretagendets egen regning, medmindre denne
virksomhed er bankvirksomhed, forsikringsvirk-
somhed eller virksomhed med handel med værdi-
papirer udøvet af henholdsvis en bank, et forsik-
ringsforetagende eller en registreret værdipapir-
handler).
3. If benefits under a Covered Tax Agreement
are denied pursuant to paragraph 1 with respect to
an item of income derived by a resident of a Con-
tracting Jurisdiction, the competent authority of the
other Contracting Jurisdiction may, nevertheless,
grant these benefits with respect to that item of in-
come if, in response to a request by such resident,
such competent authority determines that granting
such benefits is justified in light of the reasons
such resident did not satisfy the requirements of
paragraphs 1 and 2. The competent authority of the
Contracting Jurisdiction to which a request has be-
en made under the preceding sentence by a resi-
dent of the other Contracting Jurisdiction shall
consult with the competent authority of that other
Contracting Jurisdiction before either granting or
denying the request.
3. Hvis det efter stk. 1 afslås at give de fordele,
der er indeholdt i en omfattet skatteaftale, med
hensyn til indkomst erhvervet af en person, som er
hjemmehørende i en kontraherende jurisdiktion,
kan den kompetente myndighed i den anden kon-
traherende jurisdiktion alligevel give disse fordele
for denne indkomst, hvis denne kompetente myn-
dighed efter anmodning fra den pågældende person
bestemmer, at det kan begrundes at give disse for-
dele i lyset af årsagerne til, at den pågældende per-
son ikke opfyldte kravene i stk. 1 og 2. Den kom-
petente myndighed i den kontraherende jurisdik-
tion, som anmodningen efter den foregående sæt-
ning er indgivet til af en person, som er hjemmehø-
rende i den anden kontraherende jurisdiktion, skal
konsultere den kompetente myndighed i denne an-
den kontraherende jurisdiktion, før anmodningen
imødekommes eller afslås.
4. Paragraphs 1 through 3 shall apply in place of
or in the absence of provisions of a Covered Tax
Agreement that deny or limit benefits that would
otherwise be granted to an enterprise of a Contrac-
ting Jurisdiction which derives income from the
other Contracting Jurisdiction that is attributable to
a permanent establishment of the enterprise situa-
ted in a third jurisdiction.
4. Stk. 1-3 finder anvendelse i stedet for eller i
fravær af bestemmelser i en omfattet skatteaftale,
der afskærer eller begrænser fordele, som ellers
ville blive givet til et foretagende i en kontraheren-
de jurisdiktion, der fra den anden kontraherende
jurisdiktion erhverver indkomst, som kan henføres
til et fast driftssted for foretagendet beliggende i en
tredje jurisdiktion.
5. A Party may reserve the right: 5. En part kan forbeholde sig ret til
a) for the entirety of this Article not to apply to
its Covered Tax Agreements;
a) ikke at anvende artiklen som helhed på sine
omfattede skatteaftaler,
29
b) for the entirety of this Article not to apply to
its Covered Tax Agreements that already contain
the provisions described in paragraph 4;
b) ikke at anvende artiklen som helhed på sine
omfattede skatteaftaler, der allerede indeholder be-
stemmelser som nævnt i stk. 4,
c) for this Article to apply only to its Covered
Tax Agreements that already contain the provisi-
ons described in paragraph 4.
c) kun at anvende artiklen på sine omfattede
skatteaftaler, der allerede indeholder bestemmelser
som nævnt i stk. 4.
6. Each Party that has not made the reservation
described in subparagraph a) or b) of paragraph 5
shall notify the Depositary of whether each of its
Covered Tax Agreements contains a provision des-
cribed in paragraph 4, and if so, the article and pa-
ragraph number of each such provision. Where all
Contracting Jurisdictions have made such a notifi-
cation with respect to a provision of a Covered Tax
Agreement, that provision shall be replaced by the
provisions of paragraphs 1 through 3. In other ca-
ses, paragraphs 1 through 3 shall supersede the
provisions of the Covered Tax Agreement only to
the extent that those provisions are incompatible
with those paragraphs.
6. Hver part, som ikke har taget forbehold som
nævnt i stk. 5, litra a eller b, skal notificere deposi-
taren om, hvorvidt hver af dens omfattede skatteaf-
taler indeholder en bestemmelse som nævnt i stk. 4
og i så fald angive artikel og stykke for hver sådan
bestemmelse. Når alle kontraherende jurisdiktioner
har foretaget notifikation med hensyn til en be-
stemmelse i en omfattet skatteaftale, erstattes den-
ne bestemmelse med bestemmelserne i stk. 1-3. I
andre tilfælde erstatter stk. 1-3 kun bestemmelser-
ne i en omfattet skatteaftale i det omfang, at disse
bestemmelser ikke er forenelige med disse stykker.
Article 11
Application of Tax Agreements to Restrict a Par-
ty’s Right to Tax its Own Residents
Artikel 11
Anvendelse af skatteaftaler til at begrænse en
parts ret til at beskatte hjemmehørende personer
1. A Covered Tax Agreement shall not affect the
taxation by a Contracting Jurisdiction of its resi-
dents, except with respect to the benefits granted
under provisions of the Covered Tax Agreement:
1. En omfattet skatteaftale berører ikke en kon-
traherende jurisdiktions beskatning af personer, der
er hjemmehørende i denne jurisdiktion, undtagen
for så vidt angår fordele, som gives efter bestem-
melserne i den omfattede skatteaftale
a) which require that Contracting Jurisdiction to
grant to an enterprise of that Contracting Jurisdicti-
on a correlative or corresponding adjustment fol-
lowing an initial adjustment made by the other
Contracting Jurisdiction, in accordance with the
Covered Tax Agreement, to the amount of tax
charged in the first-mentioned Contracting Juris-
diction on the profits of a permanent establishment
of the enterprise or the profits of an associated en-
terprise;
a) som kræver, at denne kontraherende jurisdik-
tion for et foretagende i denne kontraherende juris-
diktion skal foretage en tilsvarende regulering af
den skat, der i denne kontraherende jurisdiktion
pålægges fortjenesten i et fast driftssted tilhørende
foretagendet eller fortjenesten i et forbundet foreta-
gende, når den anden kontraherende jurisdiktion i
overensstemmelse med den omfattede skatteaftale
først har foretaget en regulering,
b) which may affect how that Contracting Juris-
diction taxes an individual who is a resident of that
Contracting Jurisdiction if that individual derives
income in respect of services rendered to the other
b) som kan have betydning for, hvordan denne
kontraherende jurisdiktion beskatter en fysisk per-
son, som er hjemmehørende i denne kontraherende
jurisdiktion, hvis denne fysiske person erhverver
30
Contracting Jurisdiction or a political subdivision
or local authority or other comparable body there-
of;
indkomst for udførelse af hverv for den anden kon-
traherende jurisdiktion eller en dertil hørende poli-
tisk underafdeling eller lokal myndighed eller an-
det sammenligneligt organ,
c) which may affect how that Contracting Juris-
diction taxes an individual who is a resident of that
Contracting Jurisdiction if that individual is also a
student, business apprentice or trainee, or a tea-
cher, professor, lecturer, instructor, researcher or
research scholar who meets the conditions of the
Covered Tax Agreement;
c) som kan have betydning for, hvordan denne
kontraherende jurisdiktion beskatter en fysisk per-
son, som er hjemmehørende i denne kontraherende
jurisdiktion, hvis denne fysiske person også er stu-
derende, lærling eller praktikant eller lærer, profes-
sor, underviser, instruktør, forsker eller viden-
skabsmand, som opfylder betingelserne i den om-
fattede skatteaftale,
d) which require that Contracting Jurisdiction to
provide a tax credit or tax exemption to residents
of that Contracting Jurisdiction with respect to the
income that the other Contracting Jurisdiction may
tax in accordance with the Covered Tax Agree-
ment (including profits that are attributable to a
permanent establishment situated in that other
Contracting Jurisdiction in accordance with the
Covered Tax Agreement);
d) som kræver, at denne kontraherende jurisdik-
tion giver skattenedsættelse eller skattefritagelse til
personer, der er hjemmehørende i denne kontrahe-
rende jurisdiktion, med hensyn til indkomst, som
den anden kontraherende jurisdiktion kan beskatte
i overensstemmelse med den omfattede skatteaftale
(herunder fortjeneste, som kan henføres til et fast
driftssted beliggende i denne anden kontraherende
jurisdiktion i overensstemmelse med den omfatte-
de skatteaftale),
e) which protect residents of that Contracting Ju-
risdiction against certain discriminatory taxation
practices by that Contracting Jurisdiction;
e) som beskytter personer, der er hjemmehørende
i denne kontraherende jurisdiktion, mod diskrimi-
natorisk skattepraksis i denne kontraherende juris-
diktion,
f) which allow residents of that Contracting Ju-
risdiction to request that the competent authority of
that or either Contracting Jurisdiction consider ca-
ses of taxation not in accordance with the Covered
Tax Agreement;
f) som gør det muligt for personer, der er hjem-
mehørende i denne kontraherende jurisdiktion, at
anmode om, at den kompetente myndighed i denne
eller begge kontraherende jurisdiktioner behandler
sager om beskatning, som ikke er i overensstem-
melse med den omfattede skatteaftale,
g) which may affect how that Contracting Juris-
diction taxes an individual who is a resident of that
Contracting Jurisdiction when that individual is a
member of a diplomatic mission, government mis-
sion or consular post of the other Contracting Ju-
risdiction;
g) som kan have betydning for, hvordan denne
kontraherende jurisdiktion beskatter en fysisk per-
son, som er hjemmehørende i denne kontraherende
jurisdiktion, når denne fysiske person er tilknyttet
en diplomatisk mission, en officiel mission eller et
konsulært embede fra den anden kontraherende ju-
risdiktion,
h) which provide that pensions or other payments
made under the social security legislation of the
other Contracting Jurisdiction shall be taxable only
in that other Contracting Jurisdiction;
h) som fastsætter, at pensioner eller andre beta-
linger foretaget efter den sociale sikringslovgiv-
ning i den anden kontraherende jurisdiktion kun
kan beskattes i denne anden kontraherende juris-
diktion,
31
i) which provide that pensions and similar pay-
ments, annuities, alimony payments or other main-
tenance payments arising in the other Contracting
Jurisdiction shall be taxable only in that other Con-
tracting Jurisdiction; or
i) som fastsætter, at pensioner og lignende beta-
linger, livrenter, ægtefællebidrag og andre under-
holdsbidrag, som hidrører fra den anden kontrahe-
rende jurisdiktion, kun kan beskattes i denne anden
kontraherende jurisdiktion, eller
j) which otherwise expressly limit a Contracting
Jurisdiction’s right to tax its own residents or pro-
vide expressly that the Contracting Jurisdiction in
which an item of income arises has the exclusive
right to tax that item of income.
j) som på anden måde udtrykkeligt begrænser en
kontraherende jurisdiktions ret til at beskatte per-
soner, der er hjemmehørende dér, eller udtrykke-
ligt fastsætter, at den kontraherende jurisdiktion,
hvorfra indkomsten hidrører, har den udelukkende
beskatningsret til denne indkomst.
2. Paragraph 1 shall apply in place of or in the
absence of provisions of a Covered Tax Agreement
stating that the Covered Tax Agreement would not
affect the taxation by a Contracting Jurisdiction of
its residents.
2. Stk. 1 finder anvendelse i stedet for eller i fra-
vær af bestemmelser i en omfattet skatteaftale, som
fastslår, at den omfattede skatteaftale ikke berører
en kontraherende jurisdiktions beskatning af perso-
ner, der er hjemmehørende i denne jurisdiktion.
3. A Party may reserve the right: 3. En part kan forbeholde sig ret til
a) for the entirety of this Article not to apply to
its Covered Tax Agreements;
a) ikke at anvende artiklen som helhed på sine
omfattede skatteaftaler,
b) for the entirety of this Article not to apply to
its Covered Tax Agreements that already contain
the provisions described in paragraph 2.
b) ikke at anvende artiklen som helhed på sine
omfattede skatteaftaler, der allerede indeholder be-
stemmelser som nævnt i stk. 2.
4. Each Party that has not made the reservation
described in subparagraph a) or b) of paragraph 3
shall notify the Depositary of whether each of its
Covered Tax Agreements contains a provision des-
cribed in paragraph 2, and if so, the article and pa-
ragraph number of each such provision. Where all
Contracting Jurisdictions have made such a notifi-
cation with respect to a provision of a Covered Tax
Agreement, that provision shall be replaced by the
provisions of paragraph 1. In other cases, para-
graph 1 shall supersede the provisions of the Cove-
red Tax Agreement only to the extent that those
provisions are incompatible with paragraph 1.
4. Hver part, som ikke har taget forbehold som
nævnt i stk. 3, litra a eller b, skal notificere deposi-
taren om, hvorvidt hver af dens omfattede skatteaf-
taler indeholder en bestemmelse som nævnt i stk. 2
og i så fald angive artikel og stykke for hver sådan
bestemmelse. Når alle kontraherende jurisdiktioner
har foretaget notifikation med hensyn til en be-
stemmelse i en omfattet skatteaftale, erstattes den-
ne bestemmelse med bestemmelserne i stk. 1. I an-
dre tilfælde erstatter stk. 1 kun bestemmelserne i
en omfattet skatteaftale i det omfang, at disse be-
stemmelser ikke er forenelige med stk. 1.
PART IV
AVOIDANCE OF PERMANENT ESTA-
BLISHMENT STATUS
DEL IV
UNDGÅELSE AF STATUS SOM FAST
DRIFTSSTED
Article 12 Artikel 12
32
Artificial Avoidance of Permanent Establishment
Status through Commissionnaire Arrangements
and Similar Strategies
Kunstig undgåelse af status som fast driftssted
gennem kommissionærarrangementer og lignen-
de strategier
1. Notwithstanding the provisions of a Covered
Tax Agreement that define the term “permanent
establishment”, but subject to paragraph 2, where a
person is acting in a Contracting Jurisdiction to a
Covered Tax Agreement on behalf of an enterprise
and, in doing so, habitually concludes contracts, or
habitually plays the principal role leading to the
conclusion of contracts that are routinely conclu-
ded without material modification by the enterpri-
se, and these contracts are:
1. Når en person handler på et foretagendes veg-
ne i en kontraherende jurisdiktion, der har indgået
en omfattet skatteaftale, og i forbindelse hermed
sædvanligvis indgår aftaler eller sædvanligvis spil-
ler en afgørende rolle ved indgåelse af aftaler, som
rutinemæssigt indgås uden væsentligt at blive ænd-
ret af foretagendet, og disse aftaler
a) in the name of the enterprise; or a) er i foretagendets navn, eller
b) for the transfer of the ownership of, or for the
granting of the right to use, property owned by that
enterprise or that the enterprise has the right to use;
or
b) vedrører overdragelse af ejerskab til eller til-
deling af rettighed til at anvende formuegoder ejet
af dette foretagende, eller som det har ret til at an-
vende, eller
c) for the provision of services by that enterprise, c) vedrører levering af foretagendets tjeneste-
ydelser,
that enterprise shall be deemed to have a
permanent establishment in that Contracting Juris-
diction in respect of any activities which that per-
son undertakes for the enterprise unless these acti-
vities, if they were exercised by the enterprise
through a fixed place of business of that enterprise
situated in that Contracting Jurisdiction, would not
cause that fixed place of business to be deemed to
constitute a permanent establishment under the de-
finition of permanent establishment included in the
Covered Tax Agreement (as it may be modified by
this Convention).
anses dette foretagende uanset bestemmelserne i en
omfattet skatteaftale, som definerer begrebet ”fast
driftssted”, for at have et fast driftssted i denne
kontraherende jurisdiktion med hensyn til enhver
virksomhed, som denne person påtager sig for
foretagendet, medmindre denne virksomhed, hvis
den blev udøvet af foretagendet gennem et fast for-
retningssted beliggende i denne kontraherende ju-
risdiktion, ikke ville gøre dette faste forretnings-
sted til et fast driftssted efter definitionen af fast
driftssted, som dette er indeholdt i den omfattede
skatteaftale (som denne måtte være ændret ved
denne konvention), jf. dog stk. 2.
2. Paragraph 1 shall not apply where the person
acting in a Contracting Jurisdiction to a Covered
Tax Agreement on behalf of an enterprise of the
other Contracting Jurisdiction carries on business
in the first-mentioned Contracting Jurisdiction as
an independent agent and acts for the enterprise in
the ordinary course of that business. Where, howe-
ver, a person acts exclusively or almost exclusively
on behalf of one or more enterprises to which it is
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når personen,
der handler i en kontraherende jurisdiktion, som
har indgået en omfattet skatteaftale, på vegne af et
foretagende i den anden kontraherende jurisdik-
tion, driver erhvervsvirksomhed i den førstnævnte
kontraherende jurisdiktion som uafhængig repræ-
sentant og handler for foretagendet inden for ram-
merne af denne erhvervsvirksomhed. Når en per-
son udelukkende eller næsten udelukkende handler
33
closely related, that person shall not be considered
to be an independent agent within the meaning of
this paragraph with respect to any such enterprise.
på vegne af et eller flere foretagender, som denne
person er nært forbundet med, anses denne person
ikke for at være en uafhængig repræsentant i dette
stykkes forstand med hensyn til et sådant foreta-
gende.
3. a) Paragraph 1 shall apply in place of provisi-
ons of a Covered Tax Agreement that describe the
conditions under which an enterprise shall be dee-
med to have a permanent establishment in a Con-
tracting Jurisdiction (or a person shall be deemed
to be a permanent establishment in a Contracting
Jurisdiction) in respect of an activity which a per-
son other than an agent of an independent status
undertakes for the enterprise, but only to the extent
that such provisions address the situation in which
such person has, and habitually exercises, in that
Contracting Jurisdiction an authority to conclude
contracts in the name of the enterprise.
3. a) Stk. 1 finder anvendelse i stedet for bestem-
melser i en omfattet skatteaftale, som fastsætter be-
tingelserne for, hvornår et foretagende anses for at
have fast driftssted i en kontraherende jurisdiktion
(eller hvornår en person anses for at have fast
driftssted i en kontraherende jurisdiktion) med
hensyn til virksomhed, som en person, der ikke er
en uafhængig repræsentant, påtager sig for foreta-
gendet, men kun i det omfang at sådanne bestem-
melser retter sig imod den situation, at en sådan
person i denne kontraherende jurisdiktion har og
sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå afta-
ler i foretagendets navn.
b) Paragraph 2 shall apply in place of provisions
of a Covered Tax Agreement that provide that an
enterprise shall not be deemed to have a permanent
establishment in a Contracting Jurisdiction in re-
spect of an activity which an agent of an indepen-
dent status undertakes for the enterprise.
b) Stk. 2 finder anvendelse i stedet for bestem-
melser i en omfattet skatteaftale, hvorefter et fore-
tagende ikke anses for at have fast driftssted i en
kontraherende jurisdiktion med hensyn til virksom-
hed, som en uafhængig repræsentant påtager sig
for virksomheden.
4. A Party may reserve the right for the entirety
of this Article not to apply to its Covered Tax
Agreements.
4. En part kan forbeholde sig ret til ikke at an-
vende artiklen som helhed på sine omfattede skat-
teaftaler.
5. Each Party that has not made a reservation
described in paragraph 4 shall notify the Deposita-
ry of whether each of its Covered Tax Agreements
contains a provision described in subparagraph a)
of paragraph 3, as well as the article and paragraph
number of each such provision. Paragraph 1 shall
apply with respect to a provision of a Covered Tax
Agreement only where all Contracting Jurisdicti-
ons have made a notification with respect to that
provision.
5. Hver part, som ikke har taget forbehold som
nævnt i stk. 4, skal notificere depositaren om,
hvorvidt hver af dens omfattede skatteaftaler inde-
holder en bestemmelse som nævnt i stk. 3, litra a,
og i så fald angive artikel og stykke for hver sådan
bestemmelse. Stk. 1 finder kun anvendelse med
hensyn til en bestemmelse i en omfattet skatteafta-
le, når alle kontraherende jurisdiktioner har foreta-
get notifikation med hensyn til denne bestemmelse.
6. Each Party that has not made a reservation
described in paragraph 4 shall notify the Deposita-
ry of whether each of its Covered Tax Agreements
contains a provision described in subparagraph b)
6. Hver part, som ikke har taget forbehold som
nævnt i stk. 4, skal notificere depositaren om,
hvorvidt hver af dens omfattede skatteaftaler inde-
holder en bestemmelse som nævnt i stk. 3, litra b,
34
of paragraph 3, as well as the article and paragraph
number of each such provision. Paragraph 2 shall
apply with respect to a provision of a Covered Tax
Agreement only where all Contracting Jurisdicti-
ons have made such a notification with respect to
that provision.
og i så fald angive artikel og stykke for hver sådan
bestemmelse. Stk. 2 finder kun anvendelse med
hensyn til en bestemmelse i en omfattet skatteafta-
le, når alle kontraherende jurisdiktioner har foreta-
get notifikation med hensyn til denne bestemmelse.
Article 13
Artificial Avoidance of Permanent Establishment
Status through the Specific Activity Exemptions
Artikel 13
Kunstig undgåelse af status som fast driftssted
gennem undtagelse for bestemte former for virk-
somhed
1. A Party may choose to apply paragraph 2 (Op-
tion A) or paragraph 3 (Option B) or to apply nei-
ther Option.
1. En part kan vælge at anvende stk. 2 (valgmu-
lighed A) eller stk. 3 (valgmulighed B) eller ikke at
anvende nogen af dem.
Option A Valgmulighed A
2. Notwithstanding the provisions of a Covered
Tax Agreement that define the term “permanent
establishment”, the term “permanent establish-
ment” shall be deemed not to include:
2. Uanset bestemmelserne i en omfattet skatteaf-
tale, som definerer udtrykket ”fast driftssted”, an-
ses udtrykket ”fast driftssted” for ikke at omfatte
a) the activities specifically listed in the Covered
Tax Agreement (prior to modification by this Con-
vention) as activities deemed not to constitute a
permanent establishment, whether or not that ex-
ception from permanent establishment status is
contingent on the activity being of a preparatory or
auxiliary character;
a) virksomhed, som særskilt er opregnet i den
omfattede skatteaftale (forud for ændring ved den-
ne konvention) som virksomhed, der ikke anses for
at udgøre et fast driftssted, uanset om denne undta-
gelse fra status som fast driftssted beror på, at virk-
somheden er af forberedende eller afhjælpende ka-
rakter,
b) the maintenance of a fixed place of business
solely for the purpose of carrying on, for the enter-
prise, any activity not described in subparagraph
a);
b) opretholdelse af et fast forretningssted udeluk-
kende med det formål at udøve virksomhed, som
ikke er nævnt i litra a, for foretagendet,
c) the maintenance of a fixed place of business
solely for any combination of activities mentioned
in subparagraphs a) and b),
c) opretholdelse af et fast forretningssted udeluk-
kende for en kombination af virksomhed som
nævnt i litra a og b,
provided that such activity or, in the case of subpa-
ragraph c), the overall activity of the fixed place of
business, is of a preparatory or auxiliary character.
forudsat at denne virksomhed eller i litra c’s tilfæl-
de den samlede virksomhed i det faste forretnings-
sted er af forberedende eller afhjælpende karakter.
Option B Valgmulighed B
3. Notwithstanding the provisions of a Covered
Tax Agreement that define the term “permanent
establishment”, the term “permanent establish-
ment” shall be deemed not to include:
3. Uanset bestemmelserne i en omfattet skatteaf-
tale, som definerer udtrykket ”fast driftssted”, an-
ses udtrykket ”fast driftssted” for ikke at omfatte
35
a) the activities specifically listed in the Covered
Tax Agreement (prior to modification by this Con-
vention) as activities deemed not to constitute a
permanent establishment, whether or not that ex-
ception from permanent establishment status is
contingent on the activity being of a preparatory or
auxiliary character, except to the extent that the re-
levant provision of the Covered Tax Agreement
provides explicitly that a specific activity shall be
deemed not to constitute a permanent establish-
ment provided that the activity is of a preparatory
or auxiliary character;
a) virksomhed, som særskilt er opregnet i den
omfattede skatteaftale (forud for ændring ved den-
ne konvention) som virksomhed, der ikke anses for
at udgøre et fast driftssted, uanset om denne undta-
gelse fra status som fast driftssted beror på, at virk-
somheden er af forberedende eller afhjælpende ka-
rakter, medmindre det udtrykkeligt fremgår af den
relevante bestemmelse i den omfattede skatteafta-
le, at en bestemt form for virksomhed ikke anses
for at udgøre et fast driftssted, forudsat at virksom-
heden er af forberedende eller afhjælpende karak-
ter,
b) the maintenance of a fixed place of business
solely for the purpose of carrying on, for the enter-
prise, any activity not described in subparagraph
a), provided that this activity is of a preparatory or
auxiliary character;
b) opretholdelse af et fast forretningssted udeluk-
kende med det formål at udøve virksomhed, som
ikke er nævnt i litra a, for foretagendet, forudsat at
denne virksomhed er af forberedende eller afhjæl-
pende karakter,
c) the maintenance of a fixed place of business
solely for any combination of activities mentioned
in subparagraphs a) and b), provided that the over-
all activity of the fixed place of business resulting
from this combination is of a preparatory or auxili-
ary character.
c) opretholdelse af et fast forretningssted udeluk-
kende for en kombination af virksomhed som
nævnt i litra a og b, forudsat at den samlede virk-
somhed i det faste driftssted som følge af denne
kombination er af forberedende eller afhjælpende
karakter.
4. A provision of a Covered Tax Agreement (as
it may be modified by paragraph 2 or 3) that lists
specific activities deemed not to constitute a
permanent establishment shall not apply to a fixed
place of business that is used or maintained by an
enterprise if the same enterprise or a closely rela-
ted enterprise carries on business activities at the
same place or at another place in the same Con-
tracting Jurisdiction and:
4. En bestemmelse i en omfattet skatteaftale
(som denne måtte være ændret ved stk. 2 eller 3),
som opregner bestemte former for virksomhed, der
ikke anses for at udgøre et fast driftssted, finder ik-
ke anvendelse på et fast forretningssted, som an-
vendes eller opretholdes af et foretagende, hvis det
samme foretagende eller et nært forbundet foreta-
gende udøver erhvervsvirksomhed det samme sted
eller et andet sted i den samme kontraherende ju-
risdiktion, og
a) that place or other place constitutes a
permanent establishment for the enterprise or the
closely related enterprise under the provisions of a
Covered Tax Agreement defining a permanent
establishment; or
a) dette sted eller andet sted udgør et fast drifts-
sted for foretagendet eller det nært forbundne fore-
tagende efter bestemmelserne i en omfattet skatte-
aftale, som definerer et fast driftssted, eller
b) the overall activity resulting from the combi-
nation of the activities carried on by the two enter-
prises at the same place, or by the same enterprise
or closely related enterprises at the two places, is
not of a preparatory or auxiliary character,
b) den samlede virksomhed i det faste driftssted
som følge af kombinationen af virksomhed udøvet
af de to foretagender det samme sted eller af nært
forbundne foretagender de to steder ikke er af for-
beredende eller afhjælpende karakter,
36
provided that the business activities carried on by
the two enterprises at the same place, or by the sa-
me enterprise or closely related enterprises at the
two places, constitute complementary functions
that are part of a cohesive business operation.
forudsat at den erhvervsvirksomhed, som udøves
af de to foretagender det samme sted eller af nært
forbundne foretagender de to steder, udgør gensi-
digt supplerende funktioner, som indgår i en sam-
let udøvelse af erhvervsvirksomhed.
5. a) Paragraph 2 or 3 shall apply in place of the
relevant parts of provisions of a Covered Tax
Agreement that list specific activities that are dee-
med not to constitute a permanent establishment
even if the activity is carried on through a fixed
place of business (or provisions of a Covered Tax
Agreement that operate in a comparable manner).
5. a) Stk. 2 eller 3 finder anvendelse i stedet for
de relevante dele af bestemmelserne i en omfattet
skatteaftale, der opregner bestemte former for virk-
somhed, der anses for ikke at udgøre et fast drifts-
sted, selvom virksomheden udøves gennem et fast
forretningssted (eller bestemmelser i en omfattet
skatteaftale, der virker på samme måde).
b) Paragraph 4 shall apply to provisions of a Co-
vered Tax Agreement (as they may be modified by
paragraph 2 or 3) that list specific activities that are
deemed not to constitute a permanent establish-
ment even if the activity is carried on through a fi-
xed place of business (or provisions of a Covered
Tax Agreement that operate in a comparable man-
ner).
b) Stk. 4 finder anvendelse på bestemmelser i en
omfattet skatteaftale (som disse måtte være ændret
ved stk. 2 eller 3), der opregner bestemte former
for virksomhed, der anses for ikke at udgøre et fast
driftssted, selvom virksomheden udøves gennem et
fast forretningssted (eller bestemmelser i en omfat-
tet skatteaftale, der virker på samme måde).
6. A Party may reserve the right: 6. En part kan forbeholde sig ret til
a) for the entirety of this Article not to apply to
its Covered Tax Agreements;
a) ikke at anvende artiklen som helhed på sine
omfattede skatteaftaler,
b) for paragraph 2 not to apply to its Covered
Tax Agreements that explicitly state that a list of
specific activities shall be deemed not to constitute
a permanent establishment only if each of the acti-
vities is of a preparatory or auxiliary character;
b) ikke at anvende stk. 2 på sine omfattede skat-
teaftaler, som indeholder en udtrykkelig bestem-
melse om, at bestemte opregnede former for virk-
somhed kun anses for ikke at udgøre et fast drifts-
sted, hvis hver af disse former for virksomhed er af
forberedende eller afhjælpende karakter,
c) for paragraph 4 not to apply to its Covered
Tax Agreements.
c) ikke at anvende stk. 4 på sine omfattede skat-
teaftaler.
7. Each Party that chooses to apply an Option
under paragraph 1 shall notify the Depositary of its
choice of Option. Such notification shall also in-
clude the list of its Covered Tax Agreements
which contain a provision described in subpara-
graph a) of paragraph 5, as well as the article and
paragraph number of each such provision. An Op-
tion shall apply with respect to a provision of a Co-
vered Tax Agreement only where all Contracting
Jurisdictions have chosen to apply the same Option
7. Hver part, som vælger at anvende en valgmu-
lighed efter stk. 1, skal notificere depositaren om
sit valg. Denne notifikation skal medtage en liste
over omfattede skatteaftaler, som indeholder en be-
stemmelse som nævnt i stk. 5, litra a, med angivel-
se af artikel og stykke for hver sådan bestemmelse.
En valgmulighed finder kun anvendelse med hen-
syn til en bestemmelse i en omfattet skatteaftale,
når alle kontraherende jurisdiktioner har valgt at
anvende den samme valgmulighed og har foretaget
37
and have made such a notification with respect to
that provision.
en sådan notifikation med hensyn til denne bestem-
melse.
8. Each Party that has not made a reservation
described in subparagraph a) or c) of paragraph 6
and does not choose to apply an Option under pa-
ragraph 1 shall notify the Depositary of whether
each of its Covered Tax Agreements contains a
provision described in subparagraph b) of para-
graph 5, as well as the article and paragraph num-
ber of each such provision. Paragraph 4 shall apply
with respect to a provision of a Covered Tax
Agreement only where all Contracting Jurisdicti-
ons have made a notification with respect to that
provision under this paragraph or paragraph 7.
8. Hver part, som ikke har taget forbehold som
nævnt i stk. 6, litra a eller c, og som ikke anvender
en valgmulighed efter stk. 1, skal notificere deposi-
taren om, hvorvidt hver af dens omfattede skatteaf-
taler indeholder en bestemmelse som nævnt i stk.
5, litra b, med angivelse af artikel og stykke for
hver sådan bestemmelse. Stk. 4 finder kun anven-
delse med hensyn til en bestemmelse i en omfattet
skatteaftale, når alle kontraherende jurisdiktioner
har foretaget notifikation med hensyn til denne be-
stemmelse efter dette stykke eller stk. 7.
Article 14
Splitting-up of Contracts
Artikel 14
Opdeling af kontrakter
1. For the sole purpose of determining whether
the period (or periods) referred to in a provision of
a Covered Tax Agreement that stipulates a period
(or periods) of time after which specific projects or
activities shall constitute a permanent establish-
ment has been exceeded:
1. Ved bedømmelsen af, om der er sket en over-
skridelse af den periode (eller de perioder), der er
nævnt i en bestemmelse i en omfattet skatteaftale,
der fastsætter en tidsperiode (eller perioder) for,
hvornår bestemte projekter eller former for virk-
somhed udgør et fast driftssted, gælder følgende:
a) where an enterprise of a Contracting Jurisdicti-
on carries on activities in the other Contracting Ju-
risdiction at a place that constitutes a building site,
construction project, installation project or other
specific project identified in the relevant provision
of the Covered Tax Agreement, or carries on su-
pervisory or consultancy activities in connection
with such a place, in the case of a provision of a
Covered Tax Agreement that refers to such activi-
ties, and these activities are carried on during one
or more periods of time that, in the aggregate, ex-
ceed 30 days without exceeding the period or peri-
ods referred to in the relevant provision of the Co-
vered Tax Agreement; and
a) når et foretagende i en kontraherende jurisdik-
tion udøver virksomhed i den anden kontraherende
jurisdiktion på et sted, der udgør en byggeplads, et
anlægsprojekt, et monteringsarbejde eller andet be-
stemt projekt, som er angivet i den relevante be-
stemmelse i den omfattede skatteaftale, eller yder
rådgivnings- eller konsulentbistand i forbindelse
med et sådant sted, når en bestemmelse i en omfat-
tet skatteaftale omtaler sådan bistand, og disse for-
mer for virksomhed udøves i en eller flere perio-
der, som tilsammen udgør mere end 30 dage uden
at overskride den periode eller de perioder, der er
nævnt i den relevante bestemmelse i den omfattede
skatteaftale, og
b) where connected activities are carried on in
that other Contracting Jurisdiction at (or, where the
relevant provision of the Covered Tax Agreement
applies to supervisory or consultancy activities, in
connection with) the same building site, constructi-
on or installation project, or other place identified
b) når virksomhed i tilknytning hertil udøves i
denne anden kontraherende jurisdiktion af et eller
flere foretagender, som er nært forbundet med det
førstnævnte foretagende, på (eller, når den relevan-
te bestemmelse i den omfattede skatteaftale finder
anvendelse på rådgivnings- eller konsulentbistand,
38
in the relevant provision of the Covered Tax
Agreement during different periods of time, each
exceeding 30 days, by one or more enterprises clo-
sely related to the first-mentioned enterprise,
i forbindelse med) den samme byggeplads, det
samme anlægs- eller monteringsarbejde eller andet
sted, som er angivet i den relevante bestemmelse i
den omfattede skatteaftale, i forskellige perioder,
som hver overstiger 30 dage,
these different periods of time shall be added to the
aggregate period of time during which the first-
mentioned enterprise has carried on activities at
that building site, construction or installation pro-
ject, or other place identified in the relevant provi-
sion of the Covered Tax Agreement.
lægges disse forskellige perioder til den samlede
periode, hvor det førstnævnte foretagende har udø-
vet virksomhed på denne byggeplads, dette an-
lægs- eller monteringsarbejde eller andet sted, som
er angivet i den relevante bestemmelse i den om-
fattede skatteaftale.
2. Paragraph 1 shall apply in place of or in the
absence of provisions of a Covered Tax Agreement
to the extent that such provisions address the divi-
sion of contracts into multiple parts to avoid the
application of a time period or periods in relation
to the existence of a permanent establishment for
specific projects or activities described in para-
graph 1.
2. Stk. 1 finder anvendelse i stedet for eller i fra-
vær af bestemmelser i en omfattet skatteaftale i det
omfang, at sådanne bestemmelser retter sig mod
opdeling af kontrakter i flere dele for at undgå an-
vendelsen af en tidsperiode eller perioder i forhold
til, om der foreligger fast driftssted for bestemte
projekter eller former for virksomhed som nævnt i
stk. 1.
3. A Party may reserve the right: 3. En part kan forbeholde sig ret til
a) for the entirety of this Article not to apply to
its Covered Tax Agreements;
a) ikke at anvende artiklen som helhed på sine
omfattede skatteaftaler,
b) for the entirety of this Article not to apply
with respect to provisions of its Covered Tax
Agreements relating to the exploration for or ex-
ploitation of natural resources.
b) ikke at anvende artiklen som helhed på be-
stemmelser i sine omfattede skatteaftaler, der ve-
drører efterforskning eller udnyttelse af naturfore-
komster.
4. Each Party that has not made a reservation
described in subparagraph a) of paragraph 3 shall
notify the Depositary of whether each of its Cove-
red Tax Agreements contains a provision described
in paragraph 2 that is not subject to a reservation
under subparagraph b) of paragraph 3, and if so,
the article and paragraph number of each such pro-
vision. Where all Contracting Jurisdictions have
made such a notification with respect to a provi-
sion of a Covered Tax Agreement, that provision
shall be replaced by the provisions of paragraph 1
to the extent provided in paragraph 2. In other ca-
ses, paragraph 1 shall supersede the provisions of
the Covered Tax Agreement only to the extent that
4. Hver part, som ikke har taget forbehold som
nævnt i stk. 3, litra a, skal notificere depositaren
om, hvorvidt hver af dens omfattede skatteaftaler
indeholder en bestemmelse som nævnt i stk. 2,
som ikke er omfattet af forbehold efter stk. 3, litra
b, og i så fald angive artikel og stykke for hver så-
dan bestemmelse. Når alle kontraherende jurisdik-
tioner har foretaget notifikation med hensyn til en
bestemmelse i en omfattet skatteaftale, erstattes
denne bestemmelse med bestemmelserne i stk. 1 i
det omfang, dette er muligt efter stk. 2. I andre til-
fælde erstatter stk. 1 kun bestemmelserne i en den
omfattede skatteaftale i det omfang, at disse be-
stemmelser ikke er forenelige med stk. 1.
39
those provisions are incompatible with paragraph
1.
Article 15
Definition of a Person Closely Related to an En-
terprise
Artikel 15
Definition af en person, som er nært forbundet
med et foretagende
1. For the purposes of the provisions of a Cove-
red Tax Agreement that are modified by paragraph
2 of Article 12 (Artificial Avoidance of Permanent
Establishment Status through Commissionnaire
Arrangements and Similar Strategies), paragraph 4
of Article 13 (Artificial Avoidance of Permanent
Establishment Status through the Specific Activity
Exemptions), or paragraph 1 of Article 14 (Split-
ting-up of Contracts), a person is closely related to
an enterprise if, based on all the relevant facts and
circumstances, one has control of the other or both
are under the control of the same persons or enter-
prises. In any case, a person shall be considered to
be closely related to an enterprise if one possesses
directly or indirectly more than 50 per cent of the
beneficial interest in the other (or, in the case of a
company, more than 50 per cent of the aggregate
vote and value of the company’s shares or of the
beneficial equity interest in the company) or if
another person possesses directly or indirectly mo-
re than 50 per cent of the beneficial interest (or, in
the case of a company, more than 50 per cent of
the aggregate vote and value of the company’s sha-
res or of the beneficial equity interest in the com-
pany) in the person and the enterprise.
1. Ved anvendelsen af bestemmelserne i en om-
fattet skatteaftale, som disse er ændret ved artikel
12 (Kunstig undgåelse af status som fast driftssted
gennem kommissionærarrangementer og lignende
strategier), stk. 2, artikel 13 (Kunstig undgåelse af
status som fast driftssted gennem undtagelse for
bestemte former for virksomhed), stk. 4, eller arti-
kel 14 (Opdeling af kontrakter), stk. 1, er en person
nært forbundet med et foretagende, hvis, når alle
relevante forhold og omstændigheder tages i be-
tragtning, den ene kontrolleres af den anden, eller
begge kontrolleres af de samme personer eller
foretagender. Under alle omstændigheder anses en
person for at være nært forbundet med et foreta-
gende, hvis den ene direkte eller indirekte besidder
mere end 50 pct. af de retmæssige andele i den an-
den (eller, når der er tale om et selskab, mere end
50 pct. af den samlede stemmeandel såvel som af
værdien af selskabets aktier eller af de retmæssige
egenkapitalandele i selskabet), eller hvis en anden
person direkte eller indirekte besidder mere end 50
pct. af de retmæssige andele (eller, når der er tale
om et selskab, mere end 50 pct. af den samlede
stemmeandel såvel som af værdien af selskabets
aktier eller af de retmæssige egenkapitalandele i
selskabet) i personen og foretagendet.
2. A Party that has made the reservations descri-
bed in paragraph 4 of Article 12 (Artificial Avoi-
dance of Permanent Establishment Status through
Commissionnaire Arrangements and Similar Stra-
tegies), subparagraph a) or c) of paragraph 6 of Ar-
ticle 13 (Artificial Avoidance of Permanent Esta-
blishment Status through the Specific Activity
Exemptions), and subparagraph a) of paragraph 3
of Article 14 (Splitting-up of Contracts) may reser-
ve the right for the entirety of this Article not to
2. En part, som har taget forbehold som nævnt i
artikel 12 (Kunstig undgåelse af status som fast
driftssted gennem kommissionærarrangementer og
lignende strategier), stk. 4, artikel 13 (Kunstig und-
gåelse af status som fast driftssted gennem undta-
gelse for bestemte former for virksomhed), stk. 6,
litra a eller c, og artikel 14 (Opdeling af kontrak-
ter), stk. 3, kan forbeholde sig ret til ikke at anven-
de artiklen som helhed på de omfattede skatteafta-
ler, hvor disse forbehold finder anvendelse.
40
apply to the Covered Tax Agreements to which
those reservations apply.
PART V
IMPROVING DISPUTE RESOLUTION
DEL V
FORBEDRING AF MULIGHEDEN FOR AT
LØSE TVISTER
Article 16
Mutual Agreement Procedure
Artikel 16
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige af-
taler
1. Where a person considers that the actions of
one or both of the Contracting Jurisdictions result
or will result for that person in taxation not in ac-
cordance with the provisions of the Covered Tax
Agreement, that person may, irrespective of the re-
medies provided by the domestic law of those
Contracting Jurisdictions, present the case to the
competent authority of either Contracting Jurisdic-
tion. The case must be presented within three years
from the first notification of the action resulting in
taxation not in accordance with the provisions of
the Covered Tax Agreement.
1. Hvis en person mener, at foranstaltninger truf-
fet af en af eller begge de kontraherende jurisdikti-
oner, for den pågældende medfører eller vil medfø-
re en beskatning, som ikke er i overensstemmelse
med bestemmelserne i den omfattede skatteaftale,
kan denne person, uanset hvilke retsmidler der
måtte være fastsat i disse kontraherende jurisdikti-
oners interne lovgivning, indbringe sin sag for den
kompetente myndighed i en af de kontraherende
jurisdiktioner. Sagen skal indbringes inden tre år
fra det tidspunkt, hvor der første gang er givet den
pågældende underretning om den foranstaltning,
der medfører en beskatning, som ikke er i overens-
stemmelse med bestemmelserne i den omfattede
skatteaftale.
2. The competent authority shall endeavour, if
the objection appears to it to be justified and if it is
not itself able to arrive at a satisfactory solution, to
resolve the case by mutual agreement with the
competent authority of the other Contracting Juris-
diction, with a view to the avoidance of taxation
which is not in accordance with the Covered Tax
Agreement. Any agreement reached shall be im-
plemented notwithstanding any time limits in the
domestic law of the Contracting Jurisdictions.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsi-
gelsen forekommer den at være berettiget, og hvis
den ikke selv kan nå frem til en tilfredsstillende
løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med
den kompetente myndighed i den anden kontrahe-
rende jurisdiktion med henblik på at undgå en be-
skatning, der ikke er i overensstemmelse med den
omfattede skatteaftale. Enhver indgået aftale skal
gennemføres uden hensyn til de tidsfrister, der er
fastsat i de kontraherende jurisdiktioners interne
lovgivning.
3. The competent authorities of the Contracting
Jurisdictions shall endeavour to resolve by mutual
agreement any difficulties or doubts arising as to
the interpretation or application of the Covered
Tax Agreement. They may also consult together
3. De kontraherende jurisdiktioners kompetente
myndigheder skal søge ved gensidig aftale at løse
vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte op-
stå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen
af den omfattede skatteaftale. De kan også konsul-
tere hinanden om ophævelse af dobbeltbeskatning i
41
for the elimination of double taxation in cases not
provided for in the Covered Tax Agreement.
tilfælde, som ikke er omhandlet i den omfattede
skatteaftale.
4. a) i) The first sentence of paragraph 1 shall ap-
ply in place of or in the absence of provisions of a
Covered Tax Agreement (or parts thereof) that pro-
vide that where a person considers that the actions
of one or both of the Contracting Jurisdiction result
or will result for that person in taxation not in ac-
cordance with the provisions of the Covered Tax
Agreement, that person may, irrespective of the re-
medies provided by the domestic law of those
Contracting Jurisdictions, present the case to the
competent authority of the Contracting Jurisdiction
of which that person is a resident including provi-
sions under which, if the case presented by that
person comes under the provisions of a Covered
Tax Agreement relating to non-discrimination ba-
sed on nationality, the case may be presented to the
competent authority of the Contracting Jurisdiction
of which that person is a national.
4. a) i) Stk. 1, 1. punktum, finder anvendelse i
stedet for eller i fravær af bestemmelser i en omfat-
tet skatteaftale (eller dele deraf), som bestemmer,
at hvis en person mener, at foranstaltninger truffet
af en af eller begge de kontraherende jurisdiktio-
ner, for den pågældende medfører eller vil medføre
en beskatning, som ikke er i overensstemmelse
med bestemmelserne i den omfattede skatteaftale,
kan denne person, uanset hvilke retsmidler der
måtte være fastsat i disse kontraherende jurisdikti-
oners interne lovgivning, indbringe sin sag for den
kompetente myndighed i den kontraherende juris-
diktion, hvor den pågældende er hjemmehørende,
herunder bestemmelser om, at sagen i tilfælde,
hvor den indbragte sag falder under bestemmelser i
en omfattet skatteaftale om ikke-diskrimination på
grundlag af statsborgerskabsforhold, kan indbrin-
ges for den kompetente myndighed i den kontrahe-
rende jurisdiktion, hvor den pågældende person er
statsborger.
ii) The second sentence of paragraph 1 shall ap-
ply in place of provisions of a Covered Tax Agree-
ment that provide that a case referred to in the first
sentence of paragraph 1 must be presented within a
specific time period that is shorter than three years
from the first notification of the action resulting in
taxation not in accordance with the provisions of
the Covered Tax Agreement, or in the absence of a
provision of a Covered Tax Agreement describing
the time period within which such a case must be
presented.
ii) Stk. 1, 2. punktum, finder anvendelse i stedet
for bestemmelser i en omfattet skatteaftale, som
bestemmer, at en sag som nævnt i stk. 1, 1. punk-
tum, skal indbringes inden for et bestemt tidsrum,
som er kortere end tre år fra det tidspunkt, hvor der
første gang er givet den pågældende underretning
om den foranstaltning, der medfører en beskatning,
som ikke er i overensstemmelse med bestemmel-
serne i den omfattede skatteaftale, eller i fravær af
en bestemmelse i en omfattet skatteaftale, som
fastsætter en tidsfrist, inden for hvilken en sådan
sag skal indbringes.
b) i) The first sentence of paragraph 2 shall apply
in the absence of provisions of a Covered Tax
Agreement that provide that the competent authori-
ty that is presented with the case by the person re-
ferred to in paragraph 1 shall endeavour, if the ob-
jection appears to it to be justified and if it is not
itself able to arrive at a satisfactory solution, to re-
solve the case by mutual agreement with the com-
petent authority of the other Contracting Jurisdicti-
on, with a view to the avoidance of taxation which
b) i) Stk. 2, 1. punktum, finder anvendelse i fra-
vær af bestemmelser i en omfattet skatteaftale,
hvorefter den kompetente myndighed, som har fået
sagen indbragt af den person, som er nævnt i stk. 1,
hvis indsigelsen forekommer den at være beretti-
get, og hvis den ikke selv kan nå frem til en til-
fredsstillende løsning, skal søge at løse sagen ved
gensidig aftale med den kompetente myndighed i
den anden kontraherende jurisdiktion med henblik
42
is not in accordance with the Covered Tax Agree-
ment.
på at undgå en beskatning, der ikke er i overens-
stemmelse med den omfattede skatteaftale.
ii) The second sentence of paragraph 2 shall ap-
ply in the absence of provisions of a Covered Tax
Agreement providing that any agreement reached
shall be implemented notwithstanding any time li-
mits in the domestic law of the Contracting Juris-
dictions.
ii) Stk. 2, 2. punktum, finder anvendelse i fravær
af bestemmelser i en omfattet skatteaftale, hvoref-
ter enhver indgået aftale skal gennemføres uden
hensyn til de tidsfrister, der er fastsat i de kontra-
herende jurisdiktioners interne lovgivning.
c) i) The first sentence of paragraph 3 shall apply
in the absence of provisions of a Covered Tax
Agreement that provide that the competent authori-
ties of the Contracting Jurisdictions shall endea-
vour to resolve by mutual agreement any difficul-
ties or doubts arising as to the interpretation or ap-
plication of the Covered Tax Agreement.
c) i) Stk. 3, 1. punktum, finder anvendelse i fra-
vær af bestemmelser i en omfattet skatteaftale,
hvorefter de kontraherende jurisdiktioners kompe-
tente myndigheder skal søge ved gensidig aftale at
løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måt-
te opstå med hensyn til fortolkningen eller anven-
delsen af den omfattede skatteaftale.
ii) The second sentence of paragraph 3 shall ap-
ply in the absence of provisions of a Covered Tax
Agreement that provide that the competent authori-
ties of the Contracting Jurisdictions may also con-
sult together for the elimination of double taxation
in cases not provided for in the Covered Tax
Agreement.
ii) Stk. 3, 2. punktum, finder anvendelse i fravær
af bestemmelser i en omfattet skatteaftale, hvoref-
ter de kontraherende jurisdiktioners kompetente
myndigheder også kan konsultere hinanden om op-
hævelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke
er omhandlet i den omfattede skatteaftale.
5. A Party may reserve the right: 5. En part kan forbeholde sig ret til
a) for the first sentence of paragraph 1 not to ap-
ply to its Covered Tax Agreements on the basis
that it intends to meet the minimum standard for
improving dispute resolution under the OECD/G20
BEPS Package by ensuring that under each of its
Covered Tax Agreements (other than a Covered
Tax Agreement that permits a person to present a
case to the competent authority of either Contrac-
ting Jurisdiction), where a person considers that
the actions of one or both of the Contracting Juris-
dictions result or will result for that person in taxa-
tion not in accordance with the provisions of the
Covered Tax Agreement, irrespective of the reme-
dies provided by the domestic law of those Con-
tracting Jurisdictions, that person may present the
case to the competent authority of the Contracting
Jurisdiction of which the person is a resident or, if
the case presented by that person comes under a
provision of a Covered Tax Agreement relating to
non-discrimination based on nationality, to that of
the Contracting Jurisdiction of which that person is
a) ikke at anvende stk. 1, 1. punktum, på sine
omfattede skatteaftaler på det grundlag, at den har
til hensigt at opfylde minimumstandarden for for-
bedring af muligheden for at løse tvister efter
OECD/G20 BEPS-pakken ved for hver af sine om-
fattede skatteaftaler (bortset fra en omfattet skatte-
aftale, som gør det muligt for en person at indbrin-
ge en sag for den kompetente myndighed i hver af
de kontraherende jurisdiktioner) at sikre, at hvis en
person mener, at foranstaltninger truffet af en af el-
ler begge de kontraherende jurisdiktioner for den
pågældende medfører eller vil medføre en beskat-
ning, som ikke er i overensstemmelse med bestem-
melserne i den omfattede skatteaftale, kan denne
person, uanset hvilke retsmidler der måtte være
fastsat i disse kontraherende jurisdiktioners interne
lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente
myndighed i den jurisdiktion, hvor den pågælden-
de er hjemmehørende, eller at sagen i tilfælde,
hvor den indbragte sag falder under bestemmelser i
en omfattet skatteaftale om ikke-diskrimination på
43
a national; and the competent authority of that
Contracting Jurisdiction will implement a bilateral
notification or consultation process with the com-
petent authority of the other Contracting Jurisdicti-
on for cases in which the competent authority to
which the mutual agreement procedure case was
presented does not consider the taxpayer’s objecti-
on to be justified;
grundlag af statsborgerskabsforhold, kan indbrin-
ges for den kompetente myndighed i den kontrahe-
rende jurisdiktion, hvor den pågældende person er
statsborger – og at den kompetente myndighed i
den pågældende kontraherende jurisdiktion vil
iværksætte en bilateral notifikations- eller konsul-
tationsproces med den kompetente myndighed i
den anden kontraherende jurisdiktion i tilfælde,
hvor den kompetente myndighed, som har fået ind-
bragt den sag, der er genstand for den gensidige af-
taleprocedure, ikke mener, at skatteyderens indsi-
gelse forekommer berettiget,
b) for the second sentence of paragraph 1 not to
apply to its Covered Tax Agreements that do not
provide that the case referred to in the first senten-
ce of paragraph 1 must be presented within a speci-
fic time period on the basis that it intends to meet
the minimum standard for improving dispute reso-
lution under the OECD/G20 BEPS package by en-
suring that for the purposes of all such Covered
Tax Agreements the taxpayer referred to in para-
graph 1 is allowed to present the case within a pe-
riod of at least three years from the first notificati-
on of the action resulting in taxation not in accor-
dance with the provisions of the Covered Tax
Agreement;
b) ikke at anvende stk. 1, 2. punktum, på sine
omfattede skatteaftaler, som ikke indeholder be-
stemmelser om, at sagen som nævnt i stk. 1, 1.
punktum, skal indbringes inden for et bestemt tids-
rum, på det grundlag at den har til hensigt at opfyl-
de minimumstandarden for forbedring af mulighe-
den for at løse tvister efter OECD/G20 BEPS-pak-
ken ved at sikre, at skatteyderen som nævnt i stk. 1
ved anvendelsen af alle sådanne omfattede skatte-
aftaler har mulighed for at indbringe sagen inden
for et tidsrum på mindst tre år fra det tidspunkt,
hvor der første gang er givet underretning om den
foranstaltning, der medfører en beskatning, som ik-
ke er i overensstemmelse med bestemmelserne i
den omfattede skatteaftale,
c) for the second sentence of paragraph 2 not to
apply to its Covered Tax Agreements on the basis
that for the purposes of all of its Covered Tax
Agreements:
c) ikke at anvende stk. 2, 2. punktum, på sine
omfattede skatteaftaler på det grundlag, at ved an-
vendelsen af alle dens omfattede skatteaftaler:
i) any agreement reached via the mutual agree-
ment procedure shall be implemented notwithstan-
ding any time limits in the domestic laws of the
Contracting Jurisdictions; or
i) skal enhver aftale, som indgås ved den gensidi-
ge aftaleprocedure, gennemføres uden hensyn til
de tidsfrister, der er fastsat i de kontraherende ju-
risdiktioners interne lovgivning, eller
ii) it intends to meet the minimum standard for
improving dispute resolution under the OECD/G20
BEPS package by accepting, in its bilateral treaty
negotiations, a treaty provision providing that:
ii) den har til hensigt at opfylde minimumstan-
darden for forbedring af muligheden for at løse tvi-
ster efter OECD/G20 BEPS-pakken ved i sine bila-
terale forhandlinger om overenskomster at accepte-
re en overenskomstbestemmelse, hvorefter
A) the Contracting Jurisdictions shall make no
adjustment to the profits that are attributable to a
permanent establishment of an enterprise of one of
the Contracting Jurisdictions after a period that is
mutually agreed between both Contracting Juris-
A) de kontraherende jurisdiktioner ikke skal fo-
retage reguleringer af den fortjeneste, der kan hen-
føres til et fast driftssted, som tilhører et foretagen-
de i en af de kontraherende jurisdiktioner, efter et
tidsrum, som skal aftales mellem de to kompetente
44
dictions from the end of the taxable year in which
the profits would have been attributable to the
permanent establishment (this provision shall not
apply in the case of fraud, gross negligence or wil-
ful default); and
myndigheder, fra udgangen af det skatteår, i hvil-
ket fortjenesten skulle have været henført til det
faste driftssted (denne bestemmelse gælder ikke i
tilfælde af svig, grov uagtsomhed eller forsætlig
misligholdelse), og
B) the Contracting Jurisdictions shall not include
in the profits of an enterprise, and tax accordingly,
profits that would have accrued to the enterprise
but that by reason of the conditions referred to in a
provision in the Covered Tax Agreement relating
to associated enterprises have not so accrued, after
a period that is mutually agreed between both Con-
tracting Jurisdictions from the end of the taxable
year in which the profits would have accrued to the
enterprise (this provision shall not apply in the
case of fraud, gross negligence or wilful default).
B) de kontraherende jurisdiktioner ikke til et
foretagendes fortjeneste skal medregne, og i over-
ensstemmelse hermed beskatte, fortjeneste, som
ville være tilfaldet foretagendet, men som på grund
af betingelserne vedrørende forbundne foretagen-
der i en omfattet skatteaftale ikke er tilfaldet fore-
tagendet, efter et tidsrum, som skal aftales mellem
de to kompetente myndigheder, fra udgangen af
det skatteår, i hvilket fortjenesten skulle have til-
faldet foretagendet (denne bestemmelse gælder ik-
ke i tilfælde af svig, grov uagtsomhed eller forsæt-
lig misligholdelse).
6. a) Each Party that has not made a reservation
described in subparagraph a) of paragraph 5 shall
notify the Depositary of whether each of its Cove-
red Tax Agreements contains a provision described
in clause i) of subparagraph a) of paragraph 4, and
if so, the article and paragraph number of each
such provision. Where all Contracting Jurisdictions
have made a notification with respect to a provi-
sion of a Covered Tax Agreement, that provision
shall be replaced by the first sentence of paragraph
1. In other cases, the first sentence of paragraph 1
shall supersede the provisions of the Covered Tax
Agreement only to the extent that those provisions
are incompatible with that sentence.
6. a) Hver part, som ikke har taget forbehold som
nævnt i stk. 5, litra a, skal notificere depositaren
om, hvorvidt hver af dens omfattede skatteaftaler
indeholder en bestemmelse som nævnt i stk. 4, litra
a, punkt i), og i så fald angive artikel og stykke for
hver sådan bestemmelse. Når alle kontraherende
jurisdiktioner har foretaget en notifikation med
hensyn til en bestemmelse i en omfattet skatteafta-
le, erstattes denne bestemmelse af stk. 1, 1. punk-
tum I andre tilfælde erstatter stk. 1, 1. punktum,
kun bestemmelserne i den omfattede skatteaftale i
det omfang, disse bestemmelser ikke er forenelige
med det nævnte punktum.
b) Each Party that has not made the reservation
described in subparagraph b) of paragraph 5 shall
notify the Depositary of:
b) Hver part, som ikke har taget forbehold som
nævnt i stk. 5, litra b), skal notificere depositaren
om
i) the list of its Covered Tax Agreements which
contain a provision that provides that a case refer-
red to in the first sentence of paragraph 1 must be
presented within a specific time period that is shor-
ter than three years from the first notification of the
action resulting in taxation not in accordance with
the provisions of the Covered Tax Agreement, as
well as the article and paragraph number of each
such provision; a provision of a Covered Tax
Agreement shall be replaced by the second senten-
i) listen over omfattede skatteaftaler, som inde-
holder en bestemmelse, hvorefter en sag som
nævnt i stk. 1, 1. punktum, skal indbringes inden
for et bestemt tidsrum, som er kortere end tre år fra
det tidspunkt, hvor der første gang er givet under-
retning om den foranstaltning, der medfører en be-
skatning, som ikke er i overensstemmelse med be-
stemmelserne i den omfattede skatteaftale, såvel
som angivelse af artikel og stykke for hver sådan
bestemmelse. En bestemmelse i en omfattet skatte-
45
ce of paragraph 1 where all Contracting Jurisdicti-
ons have made such a notification with respect to
that provision; in other cases, subject to clause ii),
the second sentence of paragraph 1 shall supersede
the provisions of the Covered Tax Agreement only
to the extent that those provisions are incompatible
with the second sentence of paragraph 1;
aftale erstattes med stk. 1, 2. punktum, når alle
kontraherende jurisdiktioner har foretaget en sådan
notifikation med hensyn til denne bestemmelse. I
andre tilfælde erstatter stk. 1, 2. punktum, kun be-
stemmelserne i den omfattede skatteaftale i det
omfang, denne bestemmelser ikke er forenelige
med stk. 1, 2. punktum, jf. dog punkt ii),
ii) the list of its Covered Tax Agreements which
contain a provision that provides that a case refer-
red to in the first sentence of paragraph 1 must be
presented within a specific time period that is at
least three years from the first notification of the
action resulting in taxation not in accordance with
the provisions of the Covered Tax Agreement, as
well as the article and paragraph number of each
such provision; the second sentence of paragraph 1
shall not apply to a Covered Tax Agreement where
any Contracting Jurisdiction has made such a noti-
fication with respect to that Covered Tax Agree-
ment.
ii) listen over omfattede skatteaftaler, som inde-
holder en bestemmelse, hvorefter en sag som
nævnt i stk. 1, 1. punktum, skal indbringes inden
for et bestemt tidsrum, som er mindst tre år fra det
tidspunkt, hvor der første gang er givet underret-
ning om den foranstaltning, der medfører en be-
skatning, som ikke er i overensstemmelse med be-
stemmelserne i den omfattede skatteaftale, såvel
som angivelse af artikel og stykke for hver sådan
bestemmelse. Stk. 1, 2. punktum, gælder ikke for
en omfattet skatteaftale, hvis en af de kontraheren-
de jurisdiktioner har foretaget en sådan notifikation
med hensyn til denne omfattede skatteaftale.
c) Each Party shall notify the Depositary of: c) Hver part skal notificere depositaren om
i) the list of its Covered Tax Agreements which
do not contain a provision described in clause i) of
subparagraph b) of paragraph 4; the first sentence
of paragraph 2 shall apply to a Covered Tax
Agreement only where all Contracting Jurisdicti-
ons have made such a notification with respect to
that Covered Tax Agreement;
i) listen over omfattede skatteaftaler, som ikke
indeholder en bestemmelse som nævnt i stk. 4, litra
b, punkt i). Stk. 2, 1. punktum, finder kun anven-
delse for en omfattet skatteaftale, når alle kontra-
herende jurisdiktioner har foretaget en sådan noti-
fikation med hensyn til denne omfattede skatteafta-
le,
ii) in the case of a Party that has not made the re-
servation described in subparagraph c) of para-
graph 5, the list of its Covered Tax Agreements
which do not contain a provision described in clau-
se ii) of subparagraph b) of paragraph 4; the se-
cond sentence of paragraph 2 shall apply to a Co-
vered Tax Agreement only where all Contracting
Jurisdictions have made such a notification with
respect to that Covered Tax Agreement.
ii) når en part ikke har taget forbehold som nævnt
i stk. 5, litra c, listen over omfattede skatteaftaler,
som ikke indeholder en bestemmelse som nævnt i
stk. 4, litra b, punkt ii). Stk. 2, 2. punktum, finder
kun anvendelse for en omfattet skatteaftale, når al-
le kontraherende jurisdiktioner har foretaget en så-
dan notifikation med hensyn til denne omfattede
skatteaftale.
d) Each Party shall notify the Depositary of: d) Hver part skal notificere depositaren om
i) the list of its Covered Tax Agreements which
do not contain a provision described in clause i) of
subparagraph c) of paragraph 4; the first sentence
of paragraph 3 shall apply to a Covered Tax
Agreement only where all Contracting Jurisdicti-
ons have made such a notification with respect to
that Covered Tax Agreement;
i) listen over omfattede skatteaftaler, som ikke
indeholder en bestemmelse som nævnt i stk. 4, litra
c, punkt i). Stk. 3, 1. punktum, finder kun anven-
delse for en omfattet skatteaftale, når alle kontra-
herende jurisdiktioner har foretaget en sådan noti-
fikation med hensyn til denne omfattede skatteafta-
le,
46
ii) the list of its Covered Tax Agreements which
do not contain a provision described in clause ii) of
subparagraph c) of paragraph 4; the second senten-
ce of paragraph 3 shall apply to a Covered Tax
Agreement only where all Contracting Jurisdicti-
ons have made such a notification with respect to
that Covered Tax Agreement.
ii) listen over omfattede skatteaftaler, som ikke
indeholder en bestemmelse som nævnt i stk. 4, litra
c, punkt ii). Stk. 3, 2. punktum, finder kun anven-
delse for en omfattet skatteaftale, når alle kontra-
herende jurisdiktioner har foretaget en sådan noti-
fikation med hensyn til denne omfattede skatteafta-
le.
Article 17
Corresponding Adjustments
Artikel 17
Tilsvarende reguleringer
1. Where a Contracting Jurisdiction includes in
the profits of an enterprise of that Contracting Ju-
risdiction — and taxes accordingly — profits on
which an enterprise of the other Contracting Juris-
diction has been charged to tax in that other Con-
tracting Jurisdiction and the profits so included are
profits which would have accrued to the enterprise
of the first-mentioned Contracting Jurisdiction if
the conditions made between the two enterprises
had been those which would have been made bet-
ween independent enterprises, then that other Con-
tracting Jurisdiction shall make an appropriate ad-
justment to the amount of the tax charged therein
on those profits. In determining such adjustment,
due regard shall be had to the other provisions of
the Covered Tax Agreement and the competent au-
thorities of the Contracting Jurisdictions shall if
necessary consult each other.
1. Når en kontraherende jurisdiktion til fortjene-
sten for et foretagende i denne jurisdiktion medreg-
ner – og i overensstemmelse hermed beskatter –
fortjeneste, som et foretagende i den anden kontra-
herende jurisdiktion er blevet beskattet af i denne
anden jurisdiktion, og den således medregnede for-
tjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet fore-
tagendet i den førstnævnte kontraherende jurisdik-
tion, hvis de aftalte vilkår mellem de to foretagen-
der havde været de samme, som ville have været
aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne
anden kontraherende jurisdiktion foretage en pas-
sende regulering af det skattebeløb, der er beregnet
dér af denne fortjeneste. Ved fastsættelsen af en så-
dan regulering skal der tages skyldigt hensyn til de
øvrige bestemmelser i den omfattede skatteaftale,
og de kontraherende jurisdiktioners kompetente
myndigheder skal om nødvendigt konsultere hin-
anden.
2. Paragraph 1 shall apply in place of or in the
absence of a provision that requires a Contracting
Jurisdiction to make an appropriate adjustment to
the amount of the tax charged therein on the profits
of an enterprise of that Contracting Jurisdiction
where the other Contracting Jurisdiction includes
those profits in the profits of an enterprise of that
other Contracting Jurisdiction and taxes those pro-
fits accordingly, and the profits so included are
profits which would have accrued to the enterprise
of that other Contracting Jurisdiction if the conditi-
ons made between the two enterprises had been
those which would have been made between inde-
pendent enterprises.
2. Stk. 1 finder anvendelse i stedet for eller i fra-
vær af en bestemmelse, der pålægger en kontrahe-
rende jurisdiktion at foretage en passende regule-
ring af det skattebeløb, der beregnes dér af fortje-
nesten for et foretagende i denne kontraherende ju-
risdiktion, når den anden kontraherende jurisdik-
tion medregner denne fortjeneste til fortjenesten
for et foretagende i denne anden kontraherende ju-
risdiktion, og beskatter denne fortjeneste i overens-
stemmelse hermed, og den medregnede fortjeneste
er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet
i denne anden kontraherende jurisdiktion, hvis vil-
kårene aftalt mellem de to foretagender havde væ-
47
ret de samme, som ville have været aftalt mellem
uafhængige foretagender.
3. A Party may reserve the right: 3. En part kan forbeholde sig ret til
a) for the entirety of this Article not to apply to
its Covered Tax Agreements that already contain a
provision described in paragraph 2;
a) ikke at anvende artiklen som helhed på sine
omfattede skatteaftaler, som allerede indeholder
bestemmelser som nævnt i stk. 2,
b) for the entirety of this Article not to apply to
its Covered Tax Agreements on the basis that in
the absence of a provision referred to in paragraph
2 in its Covered Tax Agreement:
b) ikke at anvende artiklen som helhed på sine
omfattede skatteaftaler på det grundlag, at den på-
gældende part i fravær af en bestemmelse som
nævnt i stk. 2 i dens omfattede skatteaftale
i) it shall make the appropriate adjustment refer-
red to in paragraph 1; or
i) vil foretage den passende regulering som
nævnt i stk. 1, eller
ii) its competent authority shall endeavour to re-
solve the case under the provisions of a Covered
Tax Agreement relating to mutual agreement pro-
cedure;
ii) dens kompetente myndighed vil søge at løse
sagen efter bestemmelserne om den gensidige afta-
leprocedure i en omfattet skatteaftale,
c) in the case of a Party that has made a reserva-
tion under clause ii) of subparagraph c) of para-
graph 5 of Article 16 (Mutual Agreement Procedu-
re), for the entirety of this Article not to apply to
its Covered Tax Agreements on the basis that in its
bilateral treaty negotiations it shall accept a treaty
provision of the type contained in paragraph 1,
provided that the Contracting Jurisdictions were
able to reach agreement on that provision and on
the provisions described in clause ii) of subpara-
graph c) of paragraph 5 of Article 16 (Mutual
Agreement Procedure).
c) med hensyn til en part, som har taget forbe-
hold efter artikel 16 (Indgåelse af gensidige afta-
ler), stk. 5, litra c, punkt ii), ikke at anvende artik-
len som helhed på sine omfattede skatteaftaler på
det grundlag, den pågældende part i sine bilaterale
forhandlinger vil acceptere en overenskomstbe-
stemmelse af den type, der er indeholdt i stk. 1,
forudsat at de kontraherende jurisdiktioner ville
være i stand til at nå til enighed om denne bestem-
melse og om bestemmelser som nævnt i artikel 16
(Indgåelse af gensidige aftaler), litra c, punkt ii).
4. Each Party that has not made a reservation
described in paragraph 3 shall notify the Deposita-
ry of whether each of its Covered Tax Agreements
contains a provision described in paragraph 2, and
if so, the article and paragraph number of each
such provision. Where all Contracting Jurisdictions
have made such a notification with respect to a
provision of a Covered Tax Agreement, that provi-
sion shall be replaced by the provisions of para-
graph 1. In other cases, paragraph 1 shall superse-
de the provisions of the Covered Tax Agreement
only to the extent that those provisions are incom-
patible with paragraph 1.
4. Hver part, som ikke har taget forbehold som
nævnt i stk. 3, skal notificere depositaren om,
hvorvidt hver af dens omfattede skatteaftaler inde-
holder en bestemmelse som nævnt i stk. 2 og i så
fald angive artikel og stykke for hver sådan be-
stemmelse. Når alle kontraherende jurisdiktioner
har foretaget en sådan notifikation med hensyn til
en bestemmelse i en omfattet skatteaftale, erstattes
denne bestemmelse af bestemmelserne i stk. 1. I
andre tilfælde erstatter stk. 1 kun bestemmelserne i
den omfattede skatteaftale i det omfang, disse be-
stemmelser ikke er forenelige med stk. 1.
48
PART VI
ARBITRATION
DEL VI
VOLDGIFT
Article 18
Choice to Apply Part VI
Artikel 18
Valg af del VI
A Party may choose to apply this Part with re-
spect to its Covered Tax Agreements and shall no-
tify the Depositary accordingly. This Part shall ap-
ply in relation to two Contracting Jurisdictions
with respect to a Covered Tax Agreement only
where both Contracting Jurisdictions have made
such a notification.
En part kan vælge at anvende denne del med
hensyn til sine omfattede skatteaftaler og skal noti-
ficere depositaren i overensstemmelse hermed.
Denne del finder kun anvendelse med hensyn til en
omfattet skatteaftale, når begge kontraherende ju-
risdiktioner har foretaget en sådan notifikation.
Article 19
Mandatory Binding Arbitration
Artikel 19
Obligatorisk bindende voldgift
1. Where: 1. Når
a) under a provision of a Covered Tax Agree-
ment (as it may be modified by paragraph 1 of Ar-
ticle 16 (Mutual Agreement Procedure)) that provi-
des that a person may present a case to a compe-
tent authority of a Contracting Jurisdiction where
that person considers that the actions of one or
both of the Contracting Jurisdictions result or will
result for that person in taxation not in accordance
with the provisions of the Covered Tax Agreement
(as it may be modified by the Convention), a per-
son has presented a case to the competent authority
of a Contracting Jurisdiction on the basis that the
actions of one or both of the Contracting Jurisdicti-
ons have resulted for that person in taxation not in
accordance with the provisions of the Covered Tax
Agreement (as it may be modified by the Conven-
tion); and
a) en person – efter en bestemmelse i en omfattet
skatteaftale (som denne måtte være ændret ved ar-
tikel 16 (Indgåelse af gensidige aftaler), stk. 1,)
hvorefter en person kan indbringe en sag for den
kompetente myndighed i en kontraherende juris-
diktion, når denne person mener, at foranstaltnin-
ger truffet af den ene eller begge kontraherende ju-
risdiktioner for denne person medfører eller vil
medføre beskatning, som ikke er i overensstem-
melse med bestemmelserne i den omfattede skatte-
aftale (som denne måtte være ændret ved denne
konvention) – har indbragt en sag for den kompe-
tente myndighed i en kontraherende jurisdiktion på
grundlag af, at foranstaltninger truffet af den ene
eller begge kontraherende jurisdiktioner for denne
person har medført beskatning, som ikke er i over-
ensstemmelse med bestemmelserne i den omfatte-
de skatteaftale (som denne måtte være ændret ved
denne konvention), og
b) the competent authorities are unable to reach
an agreement to resolve that case pursuant to a pro-
vision of a Covered Tax Agreement (as it may be
modified by paragraph 2 of Article 16 (Mutual
Agreement Procedure)) that provides that the com-
petent authority shall endeavour to resolve the case
by mutual agreement with the competent authority
of the other Contracting Jurisdiction, within a peri-
b) de kompetente myndigheder ikke er i stand til
at nå til enighed om at løse sagen efter en bestem-
melse i en omfattet skatteaftale (som denne måtte
være ændret ved artikel 16 (Indgåelse af gensidige
aftaler), stk. 2,) hvorefter den kompetente myndig-
hed skal søge at løse sagen ved gensidig aftale med
den kompetente myndighed i den anden kontrahe-
rende jurisdiktion inden for en frist på to år regnet
49
od of two years beginning on the start date referred
to in paragraph 8 or 9, as the case may be (unless,
prior to the expiration of that period the competent
authorities of the Contracting Jurisdictions have
agreed to a different time period with respect to
that case and have notified the person who presen-
ted the case of such agreement),
fra starttidspunktet som nævnt i stk. 8 henholdsvis
stk. 9 (medmindre de kontraherende jurisdiktioners
kompetente myndigheder inden udløbet af denne
frist har aftalt en anden frist med hensyn til denne
sag og har underrettet den person, der har indbragt
sagen, om en sådan aftale),
any unresolved issues arising from the case shall, if
the person so requests in writing, be submitted to
arbitration in the manner described in this Part, ac-
cording to any rules or procedures agreed upon by
the competent authorities of the Contracting Juris-
dictions pursuant to the provisions of paragraph
10.
skal alle uløste spørgsmål i sagen undergives vold-
gift på den måde, som er foreskrevet i denne del,
efter de regler eller procedurer, som de kontrahe-
rende jurisdiktioners kompetente myndigheder
træffer aftale om efter bestemmelserne i stk. 10,
hvis den pågældende person skriftligt anmoder
herom.
2. Where a competent authority has suspended
the mutual agreement procedure referred to in pa-
ragraph 1 because a case with respect to one or
more of the same issues is pending before court or
administrative tribunal, the period provided in sub-
paragraph b) of paragraph 1 will stop running until
either a final decision has been rendered by the
court or administrative tribunal or the case has be-
en suspended or withdrawn. In addition, where a
person who presented a case and a competent au-
thority have agreed to suspend the mutual agree-
ment procedure, the period provided in subpara-
graph b) of paragraph 1 will stop running until the
suspension has been lifted.
2. Når en kompetent myndighed har stillet den
gensidige aftaleprocedure som nævnt i stk. 1 i be-
ro, fordi en sag med hensyn til et eller flere tilsva-
rende spørgsmål verserer ved en domstol eller et
administrativt nævn, afbrydes den frist, der er fast-
sat i stk. 1, litra b, indtil der enten er truffet en en-
delig afgørelse af domstolen eller det administrati-
ve nævn, eller den pågældende sag er stillet i bero
eller trukket tilbage. Når en person, som indbragte
en sag for en kompetent myndighed, har accepte-
ret, at den gensidige aftaleprocedure stilles i bero,
afbrydes den frist, der er fastsat i stk. 1, litra b, ind-
til sagen ikke længere er stillet i bero.
3. Where both competent authorities agree that a
person directly affected by the case has failed to
provide in a timely manner any additional material
information requested by either competent authori-
ty after the start of the period provided in subpara-
graph b) of paragraph 1, the period provided in
subparagraph b) of paragraph 1 shall be extended
for an amount of time equal to the period begin-
ning on the date by which the information was re-
quested and ending on the date on which that infor-
mation was provided.
3. Når de to kompetente myndigheder er enige
om, at en person, som er direkte berørt af sagen,
ikke i rette tid har tilvejebragt yderligere oplysnin-
ger af materiel karakter, som en af de kompetente
myndigheder har anmodet om efter påbegyndelsen
af den frist, der er fastsat efter stk. 1, litra b, for-
længes den frist, der er fastsat efter stk. 1, litra b,
med et tidsrum, der går fra det tidspunkt, hvor der
blev anmodet om oplysningerne, til det tidspunkt,
hvor oplysningerne blev tilvejebragt.
4. a) The arbitration decision with respect to the
issues submitted to arbitration shall be implemen-
4. a) Voldgiftskendelsen med hensyn til de
spørgsmål, der er undergivet voldgift, skal gen-
50
ted through the mutual agreement concerning the
case referred to in paragraph 1. The arbitration de-
cision shall be final.
nemføres gennem den gensidige aftale vedrørende
sagen som nævnt i stk. 1. Voldgiftskendelsen er
endelig.
b) The arbitration decision shall be binding on
both Contracting Jurisdictions except in the fol-
lowing cases:
b) Voldgiftskendelsen er bindende for begge
kontraherende jurisdiktioner bortset fra følgende
tilfælde:
i) if a person directly affected by the case does
not accept the mutual agreement that implements
the arbitration decision. In such a case, the case
shall not be eligible for any further consideration
by the competent authorities. The mutual agree-
ment that implements the arbitration decision on
the case shall be considered not to be accepted by a
person directly affected by the case if any person
directly affected by the case does not, within 60
days after the date on which notification of the mu-
tual agreement is sent to the person, withdraw all
issues resolved in the mutual agreement implemen-
ting the arbitration decision from consideration by
any court or administrative tribunal or otherwise
terminate any pending court or administrative pro-
ceedings with respect to such issues in a manner
consistent with that mutual agreement.
i) hvis en person, som direkte er berørt af sagen,
ikke accepterer den gensidige aftale, som gennem-
fører voldgiftskendelsen. I så fald kan sagen ikke
gøres til genstand for yderligere behandling af de
kompetente myndigheder. Den gensidige aftale,
der gennemfører voldgiftskendelsen på sagen anses
for ikke at være accepteret af en person, som direk-
te berørt af sagen, hvis en person, som direkte er
berørt af sagen, ikke inden for 60 dage fra det tids-
punkt, hvor meddelelse om den gensidige aftale er
sendt til den pågældende, trækker alle spørgsmål,
som er løst i den gensidige aftale, der gennemfører
voldgiftskendelsen, tilbage fra domstol eller admi-
nistrativt nævn eller på anden måde afslutter en-
hver verserende behandling ved domstole eller ad-
ministrative nævn med hensyn til sådanne spørgs-
mål på en måde, der er i overensstemmelse med
den gensidige aftale.
ii) if a final decision of the courts of one of the
Contracting Jurisdictions holds that the arbitration
decision is invalid. In such a case, the request for
arbitration under paragraph 1 shall be considered
not to have been made, and the arbitration process
shall be considered not to have taken place (except
for the purposes of Articles 21 (Confidentiality of
Arbitration Proceedings) and 25 (Costs of Arbitra-
tion Proceedings)). In such a case, a new request
for arbitration may be made unless the competent
authorities agree that such a new request should
not be permitted.
ii) hvis voldgiftskendelsen i en endelig retsafgø-
relse i en af de kontraherende jurisdiktioner anses
for ugyldig. I så fald anses anmodningen om vold-
gift efter stk. 1 for ikke at have været fremsat, og
voldgiftsbehandlingen anses for ikke at have fun-
det sted (undtagen ved anvendelse af artiklerne
21(Fortrolighed i voldgiftssagen) og 25 (Omkost-
ninger ved voldgiftsbehandlingen)). I så fald kan
en ny anmodning om voldgift fremsættes, medmin-
dre de kompetente myndigheder træffer aftale om,
at en sådan ny anmodning ikke skal tillades.
iii) if a person directly affected by the case pur-
sues litigation on the issues which were resolved in
the mutual agreement implementing the arbitration
decision in any court or administrative tribunal.
iii) hvis en person, som direkte er berørt af sagen,
forfølger de spørgsmål, som blev løst i den gensi-
dige aftale, der gennemfører voldgiftskendelsen,
ved domstole eller administrative nævn.
5. The competent authority that received the ini-
tial request for a mutual agreement procedure as
described in subparagraph a) of paragraph 1 shall,
5. Den kompetente myndighed, der har modtaget
den oprindelige anmodning om en gensidig aftale-
procedure som nævnt i stk. 1, litra a, skal inden for
51
within two calendar months of receiving the re-
quest:
to kalendermåneder efter modtagelsen af anmod-
ningen
a) send a notification to the person who presen-
ted the case that it has received the request; and
a) sende en meddelelse til den person, som har
indbragt sagen, om at anmodningen er modtaget,
og
b) send a notification of that request, along with
a copy of the request, to the competent authority of
the other Contracting Jurisdiction.
b) sende en meddelelse om anmodningen og en
kopi af anmodningen til den kompetente myndig-
hed i den anden kontraherende jurisdiktion.
6. Within three calendar months after a compe-
tent authority receives the request for a mutual
agreement procedure (or a copy thereof from the
competent authority of the other Contracting Juris-
diction) it shall either:
6. En kompetent myndighed skal inden for tre
kalendermåneder efter at have modtaget en anmod-
ning om en gensidig aftaleprocedure (eller en kopi
heraf fra den kompetente myndighed i den anden
kontraherende jurisdiktion) enten
a) notify the person who has presented the case
and the other competent authority that it has recei-
ved the information necessary to undertake sub-
stantive consideration of the case; or
a) meddele den person, som har indbragt sagen,
og den anden kompetente myndighed, at den har
modtaget de oplysninger, der er nødvendige for, at
en realitetsbehandling af sagen kan iværksættes, el-
ler
b) request additional information from that per-
son for that purpose.
b) anmode om yderligere oplysninger fra denne
person med dette formål.
7. Where pursuant to subparagraph b) of para-
graph 6, one or both of the competent authorities
have requested from the person who presented the
case additional information necessary to undertake
substantive consideration of the case, the compe-
tent authority that requested the additional infor-
mation shall, within three calendar months of re-
ceiving the additional information from that per-
son, notify that person and the other competent au-
thority either:
7. Når en eller begge kompetente myndigheder
efter stk. 6, litra b, har anmodet om yderligere op-
lysninger, som er nødvendige for, at en realitetsbe-
handling af sagen kan iværksættes, fra den person,
som har indbragt sagen, skal den kompetente myn-
dighed, der har anmodet om de supplerende oplys-
ninger, inden for tre kalendermåneder efter modta-
gelsen af de yderligere oplysninger fra denne per-
son meddele den pågældende og den anden kom-
petente myndighed enten
a) that it has received the requested information;
or
a) at den har modtaget de oplysninger, den har
anmodet om, eller
b) that some of the requested information is still
missing.
b) at nogle af de oplysninger, den har anmodet
om, fortsat mangler.
8. Where neither competent authority has reque-
sted additional information pursuant to subpara-
graph b) of paragraph 6, the start date referred to in
paragraph 1 shall be the earlier of:
8. Når ingen af de kompetente myndigheder har
anmodet om yderligere oplysninger efter stk. 6, li-
tra b, regnes fristen som nævnt i stk. 1 fra det først
forekommende af følgende tidspunkter:
a) the date on which both competent authorities
have notified the person who presented the case
pursuant to subparagraph a) of paragraph 6; and
a) det tidspunkt, hvor begge kompetente myndig-
heder efter stk. 6, litra a, har givet meddelelse til
den person, som har indbragt sagen, og
52
b) the date that is three calendar months after the
notification to the competent authority of the other
Contracting Jurisdiction pursuant to subparagraph
b) of paragraph 5.
b) tre kalendermåneder efter meddelelsen efter
stk. 5, litra b, til den kompetente myndighed i den
anden kontraherende jurisdiktion.
9. Where additional information has been reque-
sted pursuant to subparagraph b) of paragraph 6,
the start date referred to in paragraph 1 shall be the
earlier of:
9. Når der er anmodet om yderligere oplysninger
efter stk. 6, litra b, regnes fristen som nævnt i stk. 1
fra det først forekommende af følgende tidspunk-
ter:
a) the latest date on which the competent authori-
ties that requested additional information have no-
tified the person who presented the case and the
other competent authority pursuant to subpara-
graph a) of paragraph 7; and
a) det seneste tidspunkt, hvor de kompetente
myndigheder, der anmodede om yderligere oplys-
ninger, har givet meddelelse efter stk. 7, litra a, til
den person, som indbragte sagen, og til den anden
kompetente myndighed, og
b) the date that is three calendar months after
both competent authorities have received all infor-
mation requested by either competent authority
from the person who presented the case.
b) tre kalendermåneder efter, at begge kompeten-
te myndigheder har modtaget alle oplysninger, som
hver af de kompetente myndigheder har anmodet
om, fra den person, som har indbragt sagen.
If, however, one or both of the competent authori-
ties send the notification referred to in subpara-
graph b) of paragraph 7, such notification shall be
treated as a request for additional information
under subparagraph b) of paragraph 6.
Hvis en eller begge kompetente myndigheder sen-
der meddelelse som nævnt i stk. 7, litra b, betragtes
en sådan meddelelse som en anmodning om yderli-
gere oplysninger efter stk. 6, litra b.
10. The competent authorities of the Contracting
Jurisdictions shall by mutual agreement (pursuant
to the article of the relevant Covered Tax Agree-
ment regarding procedures for mutual agreement)
settle the mode of application of the provisions
contained in this Part, including the minimum in-
formation necessary for each competent authority
to undertake substantive consideration of the case.
Such an agreement shall be concluded before the
date on which unresolved issues in a case are first
eligible to be submitted to arbitration and may be
modified from time to time thereafter.
10. De kontraherende jurisdiktioners kompetente
myndigheder skal ved gensidig aftale (efter den ar-
tikel i den relevante omfattede skatteaftale, som
vedrører den gensidige aftaleprocedure) fastsætte
de nærmere regler for anvendelse af bestemmelser-
ne i denne del, herunder regler om hvilke oplysnin-
ger, der som minimum er nødvendige for, at hver
af de kompetente myndigheder kan iværksætte en
realitetsbehandling af sagen. En sådan aftale skal
indgås før det tidspunkt, hvor uløste spørgsmål i en
sag første gang kan undergives voldgift, og kan
ændres fra tid til anden derefter.
11. For purposes of applying this Article to its
Covered Tax Agreements, a Party may reserve the
right to replace the two-year period set forth in
subparagraph b) of paragraph 1 with a three-year
period.
11. En part kan ved anvendelsen af denne artikel
på sine omfattede skatteaftaler forbeholde sig ret til
at erstatte to-årsfristen i stk. 1, litra b, med en tre-
årsfrist.
53
12. A Party may reserve the right for the follow-
ing rules to apply with respect to its Covered Tax
Agreements notwithstanding the other provisions
of this Article:
12. En part kan forbeholde sig ret til, at følgende
regler uanset de øvrige bestemmelser i denne arti-
kel skal finde anvendelse på dens omfattede skatte-
aftaler:
a) any unresolved issue arising from a mutual
agreement procedure case otherwise within the
scope of the arbitration process provided for by
this Convention shall not be submitted to arbitrati-
on, if a decision on this issue has already been ren-
dered by a court or administrative tribunal of either
Contracting Jurisdiction;
a) et uløst spørgsmål, som hidrører fra en sag
omfattet af den gensidige aftaleprocedure, og som
ellers falder inden for rammerne af voldgift efter
denne konvention, skal ikke undergives voldgift,
hvis en afgørelse om dette spørgsmål allerede er
truffet af en domstol eller et administrativt nævn i
en af de kontraherende jurisdiktioner,
b) if, at any time after a request for arbitration
has been made and before the arbitration panel has
delivered its decision to the competent authorities
of the Contracting Jurisdictions, a decision concer-
ning the issue is rendered by a court or administra-
tive tribunal of one of the Contracting Jurisdicti-
ons, the arbitration process shall terminate.
b) hvis en afgørelse vedrørende spørgsmålet
træffes af en domstol eller et administrativt nævn i
en af de kontraherende jurisdiktioner på noget tids-
punkt, efter en anmodning om voldgift er blevet
fremsat, og før voldgiftspanelet har afsagt sin ken-
delse til de kontraherende jurisdiktioners kompe-
tente myndigheder, afsluttes voldgiftssagen.
Article 20
Appointment of Arbitrators
Artikel 20
Udpegning af voldgiftsmænd
1. Except to the extent that the competent autho-
rities of the Contracting Jurisdictions mutually
agree on different rules, paragraphs 2 through 4
shall apply for the purposes of this Part.
1. Medmindre de kontraherende jurisdiktioners
kompetente myndigheder indgår gensidig aftale
om andre regler, gælder stk. 2-4 ved anvendelse af
denne del.
2. The following rules shall govern the appoint-
ment of the members of an arbitration panel:
2. Følgende regler gælder ved udpegning af med-
lemmerne af et voldgiftspanel:
a) The arbitration panel shall consist of three in-
dividual members with expertise or experience in
international tax matters.
a) Voldgiftspanelet består af tre individuelle
medlemmer med ekspertise eller erfaring i interna-
tionale skatteforhold.
b) Each competent authority shall appoint one
panel member within 60 days of the date of the re-
quest for arbitration under paragraph 1 of Article
19 (Mandatory Binding Arbitration). The two pa-
nel members so appointed shall, within 60 days of
the latter of their appointments, appoint a third
member who shall serve as Chair of the arbitration
panel. The Chair shall not be a national or resident
of either Contracting Jurisdiction.
b) Hver kompetent myndighed udpeger en vold-
giftsmand inden for 60 dage efter det tidspunkt,
hvor der er fremsat anmodning om voldgift efter
artikel 19 (Obligatorisk bindende voldgift), stk. 1.
De to udpegede voldgiftsmænd skal inden for 60
dage efter, at den sidste er udpeget, udpege en tred-
je voldgiftsmand, som skal være formand for vold-
giftspanelet. Formanden må ikke være statsborger
eller hjemmehørende i nogen af de kontraherende
jurisdiktioner.
c) Each member appointed to the arbitration pa-
nel must be impartial and independent of the com-
c) Hvert medlem, der udpeges til voldgiftspane-
let, skal være upartisk og uafhængig af de kompe-
54
petent authorities, tax administrations, and mini-
stries of finance of the Contracting Jurisdictions
and of all persons directly affected by the case (as
well as their advisors) at the time of accepting an
appointment, maintain his or her impartiality and
independence throughout the proceedings, and
avoid any conduct for a reasonable period of time
thereafter which may damage the appearance of
impartiality and independence of the arbitrators
with respect to the proceedings.
tente myndigheder, skatteadministrationerne og fi-
nansministerierne i de kontraherende jurisdiktioner
samt af alle personer, der direkte er berørt af sagen
(såvel som deres rådgivere) på det tidspunkt, hvor
udpegningen accepteres. Den pågældende skal for-
blive upartisk og uafhængig ved behandlingen af
sagen og skal i en rimelig periode derefter undgå
handlinger, som kan skade indtrykket af voldgifts-
mændenes upartiskhed og uafhængighed med hen-
syn til behandlingen af sagen.
3. In the event that the competent authority of a
Contracting Jurisdiction fails to appoint a member
of the arbitration panel in the manner and within
the time periods specified in paragraph 2 or agreed
to by the competent authorities of the Contracting
Jurisdictions, a member shall be appointed on be-
half of that competent authority by the highest ran-
king official of the Centre for Tax Policy and Ad-
ministration of the Organisation for Economic Co-
operation and Development that is not a national of
either Contracting Jurisdiction.
3. I det tilfælde, at den kompetente myndighed i
en kontraherende jurisdiktion ikke udpeger et med-
lem af voldgiftspanelet på den måde og inden for
den frist, som er nævnt i stk. 2, eller som de kon-
traherende jurisdiktioners kompetente myndighe-
der har truffet aftale om, udpeges et medlem på
vegne af denne kompetente myndighed af den
højst rangerende embedsmand i Center for Skatte-
politik og Administration [Centre for Tax Policy
and Administration] i Organisationen for Økono-
misk Samarbejde og Udvikling [Organisation for
Economic Co-operation and Development –
OECD], som ikke er statsborger i nogen af de kon-
traherende jurisdiktioner.
4. If the two initial members of the arbitration
panel fail to appoint the Chair in the manner and
within the time periods specified in paragraph 2 or
agreed to by the competent authorities of the Con-
tracting Jurisdictions, the Chair shall be appointed
by the highest ranking official of the Centre for
Tax Policy and Administration of the Organisation
for Economic Co-operation and Development that
is not a national of either Contracting Jurisdiction.
4. Hvis de to oprindelige medlemmer af vold-
giftspanelet ikke udpeger formanden på den måde
og inden for fristen som nævnt i stk. 2, eller som
de kontraherende jurisdiktioners kompetente myn-
digheder har truffet aftale om, udpeges formanden
af den højst rangerende embedsmand i Center for
Skattepolitik og Administration [Centre for Tax
Policy and Administration] i Organisationen for
Økonomisk Samarbejde og Udvikling [OECD],
som ikke er statsborger i nogen af de kontraheren-
de jurisdiktioner.
Article 21
Confidentiality of Arbitration Proceedings
Artikel 21
Fortrolighed i voldgiftssagen
1. Solely for the purposes of the application of
the provisions of this Part and of the provisions of
the relevant Covered Tax Agreement and of the
domestic laws of the Contracting Jurisdictions re-
1. Alene med det formål at anvende bestemmel-
serne i denne del, bestemmelserne i den relevante
omfattede skatteaftale og bestemmelserne i de kon-
traherende jurisdiktioners interne lovgivning ved-
55
lated to the exchange of information, confidentiali-
ty, and administrative assistance, members of the
arbitration panel and a maximum of three staff per
member (and prospective arbitrators solely to the
extent necessary to verify their ability to fulfil the
requirements of arbitrators) shall be considered to
be persons or authorities to whom information may
be disclosed. Information received by the arbitrati-
on panel or prospective arbitrators and information
that the competent authorities receive from the ar-
bitration panel shall be considered information that
is exchanged under the provisions of the Covered
Tax Agreement related to the exchange of informa-
tion and administrative assistance.
rørende udveksling af oplysninger, fortrolighed og
administrativ bistand anses medlemmer af vold-
giftspanelet og højst tre medarbejdere pr. medlem
(samt muligt fremtidige voldgiftsmænd alene i det
omfang, dette er nødvendigt for at bekræfte, at de
opfylder kravene til voldgiftsmænd) for at være
personer eller myndigheder, som kan modtage op-
lysninger. Oplysninger, som modtages af voldgifts-
panelet eller muligt fremtidige voldgiftsmænd, og
oplysninger, som den kompetente myndighed
modtager fra voldgiftspanelet, anses for oplysnin-
ger, som er udvekslet efter bestemmelserne om ud-
veksling af oplysninger og administrativ bistand i
den omfattede skatteaftale.
2. The competent authorities of the Contracting
Jurisdictions shall ensure that members of the arbi-
tration panel and their staff agree in writing, prior
to their acting in an arbitration proceeding, to treat
any information relating to the arbitration procee-
ding consistently with the confidentiality and non-
disclosure obligations described in the provisions
of the Covered Tax Agreement related to exchange
of information and administrative assistance and
under the applicable laws of the Contracting Juris-
dictions.
2. De kontraherende jurisdiktioners kompetente
myndigheder skal sikre sig, at medlemmer af vold-
giftspanelet og deres medarbejdere, inden de age-
rer i en voldgiftssag, skriftligt indvilger i at ville
behandle alle oplysninger vedrørende voldgiftssa-
gen i overensstemmelse med de forpligtelser om
fortrolighed og hemmeligholdelse, som findes i be-
stemmelserne om udveksling af oplysninger og ad-
ministrativ bistand i den omfattede skatteaftale og
efter den gældende lovgivning i de kontraherende
jurisdiktioner.
Article 22
Resolution of a Case Prior to the Conclusion of
the Arbitration
Artikel 22
Løsning af en sag inden afslutning af voldgifts-
proceduren
For the purposes of this Part and the provisions
of the relevant Covered Tax Agreement that provi-
de for resolution of cases through mutual agree-
ment, the mutual agreement procedure, as well as
the arbitration proceeding, with respect to a case
shall terminate if, at any time after a request for ar-
bitration has been made and before the arbitration
panel has delivered its decision to the competent
authorities of the Contracting Jurisdictions:
Ved anvendelsen af denne del og af bestemmel-
serne i den relevante omfattede skatteaftale om løs-
ning af sager ved gensidig aftale skal den gensidi-
ge aftaleprocedure såvel som voldgiftssagen med
hensyn til en sag afsluttes, hvis på noget tidspunkt
efter, at en anmodning om voldgift er fremsat, og
før voldgiftspanelet har afsagt sin kendelse til de
kontraherende jurisdiktioners kompetente myndig-
heder
a) the competent authorities of the Contracting
Jurisdictions reach a mutual agreement to resolve
the case; or
a) de kontraherende jurisdiktioners kompetente
myndigheder indgår en gensidig aftale om en løs-
ning på sagen, eller
56
b) the person who presented the case withdraws
the request for arbitration or the request for a mu-
tual agreement procedure.
b) den person, som indbragte sagen, trækker an-
modningen om voldgift eller anmodningen om en
gensidig aftaleprocedure tilbage.
Article 23
Type of Arbitration Process
Artikel 23
Voldgiftsproceduren
1. Except to the extent that the competent autho-
rities of the Contracting Jurisdictions mutually
agree on different rules, the following rules shall
apply with respect to an arbitration proceeding pur-
suant to this Part:
1. Medmindre de kontraherende jurisdiktioners
kompetente myndigheder indgår gensidig aftale
om andre regler, gælder følgende regler med hen-
syn til en voldgiftssag efter denne del:
a) After a case is submitted to arbitration, the
competent authority of each Contracting Jurisdicti-
on shall submit to the arbitration panel, by a date
set by agreement, a proposed resolution which ad-
dresses all unresolved issue(s) in the case (taking
into account all agreements previously reached in
that case between the competent authorities of the
Contracting Jurisdictions). The proposed resolution
shall be limited to a disposition of specific moneta-
ry amounts (for example, of income or expense)
or, where specified, the maximum rate of tax char-
ged pursuant to the Covered Tax Agreement, for
each adjustment or similar issue in the case. In a
case in which the competent authorities of the
Contracting Jurisdictions have been unable to re-
ach agreement on an issue regarding the conditions
for application of a provision of the relevant Cove-
red Tax Agreement (hereinafter referred to as a “
threshold question”), such as whether an individual
is a resident or whether a permanent establishment
exists, the competent authorities may submit alter-
native proposed resolutions with respect to issues
the determination of which is contingent on resolu-
tion of such threshold questions.
a) Når en sag er overgivet til voldgift, skal den
kompetente myndighed i hver af de kontraherende
jurisdiktioner senest på et aftalt tidspunkt indgive
et løsningsforslag til voldgiftspanelet vedrørende
alle uløste spørgsmål i sagen (idet der tages hensyn
til alle aftaler, der tidligere er indgået i sagen mel-
lem de kontraherende jurisdiktioners kompetente
myndigheder). Den foreslåede løsning skal be-
grænse sig til en opgørelse af bestemte pengebeløb
(f.eks. af indkomst eller udgifter), eller, når dette er
angivet, den højeste skattesats efter den omfattede
skatteaftale for hver regulering eller tilsvarende
spørgsmål i sagen. I en sag, hvor de kontraherende
jurisdiktioners kompetente myndigheder ikke har
været i stand til at nå til enighed om et spørgsmål
vedrørende betingelserne for anvendelsen af en be-
stemmelse i den relevante omfattede skatteaftale
(herefter omtalt som et ”tærskelspørgsmål”), så
som hvorvidt en fysisk person er hjemmehørende,
eller hvorvidt der foreligger et fast driftssted, kan
de kompetente myndigheder indgive alternative
løsningsforslag med hensyn til spørgsmål, hvis af-
gørelse er afhængig af løsning af sådanne tærskels-
pørgsmål.
b) The competent authority of each Contracting
Jurisdiction may also submit a supporting position
paper for consideration by the arbitration panel.
Each competent authority that submits a proposed
resolution or supporting position paper shall provi-
de a copy to the other competent authority by the
date on which the proposed resolution and suppor-
ting position paper were due. Each competent au-
thority may also submit to the arbitration panel, by
b) Den kompetente myndighed i hver af de kon-
traherende jurisdiktioner kan også i et papir rede-
gøre for sine synspunkter til overvejelse for vold-
giftspanelet. Hver kompetent myndighed, der ind-
giver et løsningsforslag eller i et papir redegør for
sine synspunkter, skal tilstille den anden kompe-
tente myndighed en kopi senest på det tidspunkt,
hvor løsningsforslaget og papiret med redegørelsen
for synspunkter skulle indgives. Hver kompetent
57
a date set by agreement, a reply submission with
respect to the proposed resolution and supporting
position paper submitted by the other competent
authority. A copy of any reply submission shall be
provided to the other competent authority by the
date on which the reply submission was due.
myndighed kan senest på et aftalt tidspunkt også
indgive et svarskrift til voldgiftspanelet med hen-
syn til det løsningsforslag og papir med redegørel-
se for synspunkter, som den anden kompetente
myndighed har indgivet. En kopi af et svarskrift
skal tilstilles den anden kompetente myndighed se-
nest på det tidspunkt, hvor svarskriftet skulle ind-
gives.
c) The arbitration panel shall select as its deci-
sion one of the proposed resolutions for the case
submitted by the competent authorities with re-
spect to each issue and any threshold questions,
and shall not include a rationale or any other expla-
nation of the decision. The arbitration decision will
be adopted by a simple majority of the panel mem-
bers. The arbitration panel shall deliver its decision
in writing to the competent authorities of the Con-
tracting Jurisdictions. The arbitration decision shall
have no precedential value.
c) Voldgiftspanelet skal vælge et af de løsnings-
forslag, som de kompetente myndigheder har ind-
givet i sagen med hensyn til hvert spørgsmål og al-
le tærskelspørgsmål, som sin kendelse og skal ikke
medtage nogen begrundelse eller anden forklaring
på kendelsen. Voldgiftskendelsen vedtages med
simpelt flertal blandt voldgiftsmændene. Voldgifts-
panelet skal afsige sin kendelse skriftligt til de
kontraherende jurisdiktioners kompetente myndig-
heder. Voldgiftskendelsen har ikke præjudikatvær-
di.
2. For the purpose of applying this Article with
respect to its Covered Tax Agreements, a Party
may reserve the right for paragraph 1 not to apply
to its Covered Tax Agreements. In such a case, ex-
cept to the extent that the competent authorities of
the Contracting Jurisdictions mutually agree on
different rules, the following rules shall apply with
respect to an arbitration proceeding:
2. En part kan ved anvendelsen af denne artikel
med hensyn til sine omfattede skatteaftaler forbe-
holde sig ret til ikke at anvende stk. 1 på sine om-
fattede skatteaftaler. I så fald gælder følgende reg-
ler med hensyn til en voldgiftssag, medmindre de
kontraherende jurisdiktioners kompetente myndig-
heder indgår gensidig aftale om andre regler:
a) After a case is submitted to arbitration, the
competent authority of each Contracting Jurisdicti-
on shall provide any information that may be ne-
cessary for the arbitration decision to all panel
members without undue delay. Unless the compe-
tent authorities of the Contracting Jurisdictions
agree otherwise, any information that was not avai-
lable to both competent authorities before the re-
quest for arbitration was received by both of them
shall not be taken into account for purposes of the
decision.
a) Når en sag er overgivet til voldgift, skal de
kompetente myndigheder i hver af de kontraheren-
de jurisdiktioner uden unødig forsinkelse sætte alle
voldgiftsmænd i besiddelse af alle oplysninger, der
kan være nødvendige for voldgiftskendelsen. Med-
mindre de kontraherende jurisdiktioners kompeten-
te myndigheder træffer aftale om andet, skal oplys-
ninger, der ikke var til rådighed for begge kompe-
tente myndigheder, før anmodningen om voldgift
blev modtaget af dem begge, ikke skal tages i be-
tragtning ved kendelsen.
b) The arbitration panel shall decide the issues
submitted to arbitration in accordance with the ap-
plicable provisions of the Covered Tax Agreement
and, subject to these provisions, of those of the do-
mestic laws of the Contracting Jurisdictions. The
panel members shall also consider any other sour-
b) Voldgiftspanelet skal træffe afgørelse om de
spørgsmål, som er overgivet til voldgift, i overens-
stemmelse med de bestemmelser i den omfattede
skatteaftale, der finder anvendelse, og, med forbe-
hold herfor, i overensstemmelse med de bestem-
melser i de kontraherende jurisdiktioners interne
58
ces which the competent authorities of the Con-
tracting Jurisdictions may by mutual agreement ex-
pressly identify.
lovgivning, der finder anvendelse. Voldgiftsmæn-
dene skal også tage andre kilder, som de kontrahe-
rende jurisdiktioners kompetente myndigheder ved
gensidig aftale særligt måtte have identificeret, i
betragtning.
c) The arbitration decision shall be delivered to
the competent authorities of the Contracting Juris-
dictions in writing and shall indicate the sources of
law relied upon and the reasoning which led to its
result. The arbitration decision shall be adopted by
a simple majority of the panel members. The arbi-
tration decision shall have no precedential value.
c) Voldgiftskendelsen skal afsiges skriftligt til de
kontraherende jurisdiktioners kompetente myndig-
heder og skal angive de retskilder, der er lagt til
grund, og begrundelsen for resultatet. Voldgifts-
kendelsen vedtages med simpelt flertal blandt
voldgiftsmændene. Voldgiftskendelsen har ikke
præjudikatværdi.
3. A Party that has not made the reservation des-
cribed in paragraph 2 may reserve the right for the
preceding paragraphs of this Article not to apply
with respect to its Covered Tax Agreements with
Parties that have made such a reservation. In such
a case, the competent authorities of the Contracting
Jurisdictions of each such Covered Tax Agreement
shall endeavour to reach agreement on the type of
arbitration process that shall apply with respect to
that Covered Tax Agreement. Until such an agree-
ment is reached, Article 19 (Mandatory Binding
Arbitration) shall not apply with respect to such a
Covered Tax Agreement.
3. En part, som ikke har taget forbehold som
nævnt i stk. 2, kan forbeholde sig ret til ikke at an-
vende de foregående stykker med hensyn til sine
omfattede skatteaftaler med parter, som har taget et
sådant forbehold. I så fald skal de kontraherende
jurisdiktioners kompetente myndigheder i hver så-
dan omfattet skatteaftale søge at nå til enighed om
den voldgiftsprocedure, der skal anvendes med
hensyn til denne omfattede skatteaftale. Indtil der
er opnået en sådan enighed, gælder artikel 19 (Ob-
ligatorisk bindende voldgift) ikke med hensyn til
en sådan omfattet skatteaftale.
4. A Party may also choose to apply paragraph 5
with respect to its Covered Tax Agreements and
shall notify the Depositary accordingly. Paragraph
5 shall apply in relation to two Contracting Juris-
dictions with respect to a Covered Tax Agreement
where either of the Contracting Jurisdictions has
made such a notification.
4. En part kan også vælge at anvende stk. 5 med
hensyn til sine omfattede skatteaftaler og skal noti-
ficere depositaren i overensstemmelse hermed. Stk.
5 gælder i forhold til to kontraherende jurisdiktio-
ner med hensyn til en omfattet skatteaftale, når den
ene af de kontraherende jurisdiktioner har foretaget
en sådan notifikation.
5. Prior to the beginning of arbitration proceed-
ings, the competent authorities of the Contracting
Jurisdictions to a Covered Tax Agreement shall en-
sure that each person that presented the case and
their advisors agree in writing not to disclose to
any other person any information received during
the course of the arbitration proceedings from ei-
ther competent authority or the arbitration panel.
The mutual agreement procedure under the Cove-
red Tax Agreement, as well as the arbitration pro-
5. De kompetente myndigheder i en kontraheren-
de jurisdiktion, der har indgået en omfattet skatte-
aftale, skal forud for påbegyndelsen af behandlin-
gen af voldgiftssagen sikre sig, at hver af de perso-
ner, som har indbragt sagen, og deres rådgivere
skriftligt indvilger i, at de ikke til andre personer
vil videregive oplysninger, som de i løbet af be-
handlingen af voldgiftssagen modtager fra en af de
kompetente myndigheder eller fra voldgiftspanelet.
Såvel den gensidige aftaleprocedure efter den om-
59
ceeding under this Part, with respect to the case
shall terminate if, at any time after a request for ar-
bitration has been made and before the arbitration
panel has delivered its decision to the competent
authorities of the Contracting Jurisdictions, a per-
son that presented the case or one of that person’s
advisors materially breaches that agreement.
fattede skatteaftale som behandlingen af voldgifts-
sagen efter denne del afsluttes, hvis en person, som
indbragte sagen, eller en af denne persons rådgive-
re på noget tidspunkt, efter at anmodning om vold-
gift er indgivet, og inden voldgiftspanelet har af-
sagt sin kendelse til de kontraherende jurisdiktio-
ners kompetente myndigheder, materielt bryder
dette tilsagn.
6. Notwithstanding paragraph 4, a Party that does
not choose to apply paragraph 5 may reserve the
right for paragraph 5 not to apply with respect to
one or more identified Covered Tax Agreements or
with respect to all of its Covered Tax Agreements.
6. En part, som ikke vælger at anvende stk. 5,
kan uanset stk. 4 forbeholde sig ret til ikke at an-
vende stk. 5 med hensyn til en eller flere nærmere
angivne omfattede skatteaftaler eller med hensyn
til alle sine omfattede skatteaftaler.
7. A Party that chooses to apply paragraph 5 may
reserve the right for this Part not to apply with re-
spect to all Covered Tax Agreements for which the
other Contracting Jurisdiction makes a reservation
pursuant to paragraph 6.
7. En part, som vælger at anvende stk. 5, kan for-
beholde sig ret til, at denne del ikke skal gælde
med hensyn til alle omfattede skatteaftaler, for
hvilke den anden kontraherende jurisdiktion har ta-
get forbehold efter stk. 6.
Article 24
Agreement on a Different Resolution
Artikel 24
Aftale om en anden løsning
1. For purposes of applying this Part with respect
to its Covered Tax Agreements, a Party may choo-
se to apply paragraph 2 and shall notify the Depo-
sitary accordingly. Paragraph 2 shall apply in rela-
tion to two Contracting Jurisdictions with respect
to a Covered Tax Agreement only where both
Contracting Jurisdictions have made such a notifi-
cation.
1. En part kan ved anvendelsen af denne del med
hensyn til sine omfattede skatteaftaler vælge at an-
vende stk. 2 og skal notificere depositaren i over-
ensstemmelse hermed. Stk. 2 skal kun gælde i for-
hold til to kontraherende jurisdiktioner med hensyn
til en omfattet skatteaftale, når begge kontraheren-
de jurisdiktioner har foretaget en sådan notifika-
tion.
2. Notwithstanding paragraph 4 of Article 19
(Mandatory Binding Arbitration), an arbitration
decision pursuant to this Part shall not be binding
on the Contracting Jurisdictions to a Covered Tax
Agreement and shall not be implemented if the
competent authorities of the Contracting Jurisdicti-
ons agree on a different resolution of all unresol-
ved issues within three calendar months after the
arbitration decision has been delivered to them.
2. En voldgiftskendelse efter denne del er uanset
bestemmelserne i artikel 19 (Obligatorisk bindende
voldgift), stk. 4, ikke bindende for de kontraheren-
de jurisdiktioner, som har indgået en omfattet skat-
teaftale, og skal ikke føres ud i livet, hvis de kon-
traherende jurisdiktioners kompetente myndighe-
der når til enighed om en anden løsning på alle
uløste spørgsmål inden for tre måneder efter, at
voldgiftskendelsen er blevet afsagt.
3. A Party that chooses to apply paragraph 2 may
reserve the right for paragraph 2 to apply only with
3. En part, som vælger at anvende stk. 2, kan for-
beholde sig ret til kun at anvende stk. 2 med hen-
60
respect to its Covered Tax Agreements for which
paragraph 2 of Article 23 (Type of Arbitration Pro-
cess) applies.
syn til de af dens omfattede skatteaftaler, for hvilke
artikel 23 (Voldgiftsproceduren), stk. 2, finder an-
vendelse.
Article 25
Costs of Arbitration Proceedings
Artikel 25
Omkostninger ved voldgiftssagens behandling
In an arbitration proceeding under this Part, the
fees and expenses of the members of the arbitrati-
on panel, as well as any costs incurred in connecti-
on with the arbitration proceedings by the Contrac-
ting Jurisdictions, shall be borne by the Contrac-
ting Jurisdictions in a manner to be settled by mu-
tual agreement between the competent authorities
of the Contracting Jurisdictions. In the absence of
such agreement, each Contracting Jurisdiction
shall bear its own expenses and those of its appoin-
ted panel member. The cost of the chair of the arbi-
tration panel and other expenses associated with
the conduct of the arbitration proceedings shall be
borne by the Contracting Jurisdictions in equal
shares.
Voldgiftsmændenes honorarer og udgifter i for-
bindelse med behandlingen af en voldgiftssag efter
denne del, såvel som de omkostninger, som pålø-
ber i forbindelse med voldgiftssagens behandling
hos de kontraherende jurisdiktioner, afholdes af de
kontraherende jurisdiktioner på en måde, som fast-
sættes ved gensidig aftale mellem de kontraheren-
de jurisdiktioners kompetente myndigheder. I fra-
vær af en sådan aftale afholder hver af de kontra-
herende jurisdiktioner sine egne omkostninger og
omkostningerne for den, der er udpeget som vold-
giftsmand. Omkostningerne for voldgiftspanelets
formand og andre omkostninger i forbindelse med
voldgiftssagens behandling afholdes ligeligt af de
kontraherende jurisdiktioner.
Article 26
Compatibility
Artikel 26
Kompatibilitet
1. Subject to Article 18 (Choice to Apply Part
VI), the provisions of this Part shall apply in place
of or in the absence of provisions of a Covered Tax
Agreement that provide for arbitration of unresol-
ved issues arising from a mutual agreement proce-
dure case. Each Party that chooses to apply this
Part shall notify the Depositary of whether each of
its Covered Tax Agreements, other than those that
are within the scope of a reservation under para-
graph 4, contains such a provision, and if so, the
article and paragraph number of each such provi-
sion. Where two Contracting Jurisdictions have
made a notification with respect to a provision of a
Covered Tax Agreement, that provision shall be
replaced by the provisions of this Part as between
those Contracting Jurisdictions.
1. Bestemmelserne i denne del finder anvendelse
i stedet for eller i fravær af bestemmelser i en om-
fattet skatteaftale, hvorefter uløste spørgsmål, som
er opstået i forbindelse med en sag, som er omfat-
tet af den gensidige aftaleprocedure, kan afgøres
ved voldgift, jf. dog artikel 18 (Valg af del VI).
Hver part, som vælger at anvende denne del, skal
notificere depositaren om, hvorvidt hver af dens
omfattede skatteaftaler bortset fra dem, der er om-
fattet af forbehold efter stk. 4, indeholder en sådan
bestemmelse, og i så fald angive artikel og stykke
for hver sådan bestemmelse. Når to kontraherende
jurisdiktioner har foretaget en notifikation med
hensyn til en bestemmelse i en omfattet skatteafta-
le, erstattes denne bestemmelse med bestemmel-
serne i denne del i forholdet mellem disse kontra-
herende jurisdiktioner.
61
2. Any unresolved issue arising from a mutual
agreement procedure case otherwise within the
scope of the arbitration process provided for in this
Part shall not be submitted to arbitration if the is-
sue falls within the scope of a case with respect to
which an arbitration panel or similar body has pre-
viously been set up in accordance with a bilateral
or multilateral convention that provides for man-
datory binding arbitration of unresolved issues ari-
sing from a mutual agreement procedure case.
2. Uløste spørgsmål, som er opstået i forbindelse
med en sag, som er omfattet af den gensidige afta-
leprocedure, og som ellers ville være omfattet af
voldgiftsproceduren efter denne del, kan ikke un-
dergives voldgift, hvis spørgsmålet er omfattet af
en sag, hvor et voldgiftspanel eller et tilsvarende
organ tidligere er blevet etableret efter en bilateral
eller multilateral overenskomst, der indeholder
regler om obligatorisk bindende voldgift for uløste
spørgsmål, som er opstået i forbindelse med en
sag, som er omfattet af den gensidige aftaleproce-
dure.
3. Subject to paragraph 1, nothing in this Part
shall affect the fulfilment of wider obligations with
respect to the arbitration of unresolved issues ari-
sing in the context of a mutual agreement procedu-
re resulting from other conventions to which the
Contracting Jurisdictions are or will become par-
ties.
3. Intet i denne del er til hinder for opfyldelsen af
mere omfattende forpligtelser med hensyn til vold-
gift for uløste spørgsmål, som er opstået i forbin-
delse med en sag, som er omfattet af den gensidige
aftaleprocedure i medfør af andre overenskomster,
hvor de kontraherende jurisdiktioner er eller vil
blive parter, jf. dog stk. 1.
4. A Party may reserve the right for this Part not
to apply with respect to one or more identified Co-
vered Tax Agreements (or to all of its Covered Tax
Agreements) that already provide for mandatory
binding arbitration of unresolved issues arising
from a mutual agreement procedure case.
4. En part kan forbeholde sig ret til ikke at an-
vende denne del med hensyn til en eller flere nær-
mere angivne omfattede skatteaftaler (eller med
hensyn til alle sine omfattede skatteaftaler), som
allerede indeholder regler om obligatorisk binden-
de voldgift for uløste spørgsmål, som er opstået i
forbindelse med en sag, som er omfattet af den
gensidige aftaleprocedure.
PART VII
FINAL PROVISIONS
DEL VII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Article 27
Signature and Ratification, Acceptance or Appro-
val
Artikel 27
Undertegnelse og ratifikation, tiltrædelse eller
godkendelse
1. As of 31 December 2016, this Convention
shall be open for signature by:
1. Fra den 31. december 2016 er denne konven-
tion åben for undertegnelse af
a) all States; a) alle lande,
b) Guernsey (the United Kingdom of Great Bri-
tain and Northern Ireland); Isle of Man (the United
Kingdom of Great Britain and Northern Ireland);
Jersey (the United Kingdom of Great Britain and
Northern Ireland); and
b) Guernsey (Det Forenede Kongerige af Storbri-
tannien og Nordirland), Isle of Man (Det Forenede
Kongerige af Storbritannien og Nordirland), Jersey
(Det Forenede Kongerige af Storbritannien og
Nordirland), og
62
c) any other jurisdiction authorised to become a
Party by means of a decision by consensus of the
Parties and Signatories.
c) enhver anden jurisdiktion, som ved enstemmig
beslutning blandt parterne og underskriverne be-
myndiges til at blive part.
2. This Convention is subject to ratification, ac-
ceptance or approval.
2. Denne konvention er med forbehold for ratifi-
kation, tiltrædelse eller godkendelse.
Article 28
Reservations
Artikel 28
Forbehold
1. Subject to paragraph 2, no reservations may be
made to this Convention except those expressly
permitted by:
1. Der kan ikke tages forbehold for denne kon-
vention bortset fra de tilfælde, der udtrykkeligt er
nævnt i følgende bestemmelser, jf. dog stk. 2:
a) Paragraph 5 of Article 3 (Transparent Enti-
ties);
a) artikel 3 (Transparente enheder), stk. 5,
b) Paragraph 3 of Article 4 (Dual Resident Enti-
ties);
b) artikel 4 (Dobbeltdomicilerede enheder), stk.
3,
c) Paragraphs 8 and 9 of Article 5 (Application
of Methods for Elimination of Double Taxation);
c) artikel 5 (Anvendelse af metoder for ophævel-
se af dobbeltbeskatning), stk. 8 og 9,
d) Paragraph 4 of Article 6 (Purpose of a Cove-
red Tax Agreement);
d) artikel 6 (Formål med en omfattet skatteafta-
le), stk. 4,
e) Paragraphs 15 and 16 of Article 7 (Prevention
of Treaty Abuse);
e) artikel 7 (Forhindring af misbrug af aftaler),
stk. 15 og 16,
f) Paragraph 3 of Article 8 (Dividend Transfer
Transactions);
f) artikel 8 (Transaktioner hvor udbytter overfø-
res), stk. 3,
g) Paragraph 6 of Article 9 (Capital Gains from
Alienation of Shares or Interests of Entities Deri-
ving their Value Principally from Immovable Pro-
perty);
g) artikel 9, (Kapitalgevinster ved afhændelse af
aktier eller interesser i enheder, hvis værdi hoved-
sageligt hidrører fra fast ejendom), stk. 6,
h) Paragraph 5 of Article 10 (Anti-abuse Rule for
Permanent Establishments Situated in Third Juris-
dictions);
h) artikel 10 (Anti-misbrugsregel for faste drifts-
steder beliggende i tredje-jurisdiktioner), stk. 5,
i) Paragraph 3 of Article 11 (Application of Tax
Agreements to Restrict a Party’s Right to Tax its
Own Residents);
i) artikel 11 (Anvendelse af skatteaftaler til at be-
grænse en parts ret til at beskatte hjemmehørende
personer), stk. 3,
j) Paragraph 4 of Article 12 (Artificial Avoidance
of Permanent Establishment Status through Com-
missionnaire Arrangements and Similar Strate-
gies);
j) artikel 12 (Kunstig undgåelse af status som fast
driftssted gennem kommissionærarrangementer og
lignende strategier), stk. 4,
k) Paragraph 6 of Article 13 (Artificial Avoidan-
ce of Permanent Establishment Status through the
Specific Activity Exemptions);
k) artikel 13 (Kunstig undgåelse af status som
fast driftssted gennem undtagelse for bestemte for-
mer for virksomhed), stk. 6,
63
l) Paragraph 3 of Article 14 (Splitting-up of Con-
tracts);
l) artikel 14 (Opdeling af kontrakter), stk. 3,
m) Paragraph 2 of Article 15 (Definition of a
Person Closely Related to an Enterprise);
m) artikel 15 (Definition af en person, som er
nært forbundet med et foretagende), stk. 2,
n) Paragraph 5 of Article 16 (Mutual Agreement
Procedure);
n) artikel 16 (Indgåelse af gensidige aftaler), stk.
5,
o) Paragraph 3 of Article 17 (Corresponding Ad-
justments);
o) artikel 17 (Tilsvarende reguleringer), stk. 3,
p) Paragraphs 11 and 12 of Article 19 (Mandat-
ory Binding Arbitration);
p) artikel 19 (Obligatorisk bindende voldgift),
stk. 11 og 12,
q) Paragraphs 2, 3, 6, and 7 of Article 23 (Type
of Arbitration Process);
q) artikel 23 (Voldgiftsproceduren), stk. 2, 3, 6
og 7,
r) Paragraph 3 of Article 24 (Agreement on a
Different Resolution);
r) artikel 24 (Aftale om en anden løsning), stk. 3,
s) Paragraph 4 of Article 26 (Compatibility); s) artikel 26 (Kompatibilitet), stk. 4,
t) Paragraphs 6 and 7 of Article 35 (Entry into
Effect); and
t) artikel 35 (Virkningstidspunkt), stk. 6 og 7, og
u) Paragraph 2 of Article 36 (Entry into Effect of
Part VI).
u) artikel 36 (Virkningstidspunkt for del VI), stk.
2.
2. a) Notwithstanding paragraph 1, a Party that
chooses under Article 18 (Choice to Apply Part
VI) to apply Part VI (Arbitration) may formulate
one or more reservations with respect to the scope
of cases that shall be eligible for arbitration under
the provisions of Part VI (Arbitration). For a Party
which chooses under Article 18 (Choice to Apply
Part VI) to apply Part VI (Arbitration) after it has
become a Party to this Convention, reservations
pursuant to this subparagraph shall be made at the
same time as that Party’s notification to the Depo-
sitary pursuant to Article 18 (Choice to Apply Part
VI).
2. a) En part, som efter artikel 18 (Valg af del
VI) vælger at anvende del VI (Voldgift), kan uan-
set stk. 1 udforme et eller flere forbehold med hen-
syn til de former for sager, som skal kunne under-
gives voldgift efter bestemmelserne i del VI (Vold-
gift). En part, som efter artikel 18 (Valg af del VI)
vælger at anvende del VI (Voldgift) efter at være
blevet part i denne konvention, skal tage forbehold
efter dette litra samtidig med denne parts notifika-
tion til depositaren efter artikel 18 (Valg af del VI).
b) Reservations made under subparagraph a) are
subject to acceptance. A reservation made under
subparagraph a) shall be considered to have been
accepted by a Party if it has not notified the Depo-
sitary that it objects to the reservation by the end of
a period of twelve calendar months beginning on
the date of notification of the reservation by the
Depositary or by the date on which it deposits its
instrument of ratification, acceptance, or approval,
whichever is later. For a Party which chooses
b) Forbehold, der tages efter litra a, skal accepte-
res. Et forbehold taget efter litra a anses for accep-
teret af en part, hvis denne ikke har notificeret de-
positaren om, at den gør indsigelse mod forbehol-
det, senest ved udgangen af en periode på 12 ka-
lendermåneder regnet fra det tidspunkt, hvor depo-
sitaren bekendtgør forbeholdet, eller senest på det
tidspunkt, hvor parten deponerer sit instrument for
ratifikation, tiltrædelse eller godkendelse. En part,
som efter artikel 18 (Valg af del VI) vælger at an-
64
under Article 18 (Choice to Apply Part VI) to ap-
ply Part VI (Arbitration) after it has become a Par-
ty to this Convention, objections to prior reservati-
ons made by other Parties pursuant to subpara-
graph a) can be made at the time of the first-men-
tioned Party’s notification to the Depositary pur-
suant to Article 18 (Choice to Apply Part VI).
Where a Party raises an objection to a reservation
made under subparagraph a), the entirety of Part
VI (Arbitration) shall not apply as between the ob-
jecting Party and the reserving Party.
vende del VI (Voldgift) efter at være blevet part i
denne konvention, kan gøre indsigelse mod tidlige-
re forbehold, som andre parter har taget efter litra
a, på tidspunktet for den førstnævnte parts notifika-
tion til depositaren efter artikel 18 (Valg af del VI).
Når en part gør indsigelse mod et forbehold efter
litra a, finder del VI (Voldgift) ikke anvendelse i
forholdet mellem den part, der har gjort indsigel-
ser, og den part, der har taget forbehold.
3. Unless explicitly provided otherwise in the re-
levant provisions of this Convention, a reservation
made in accordance with paragraph 1 or 2 shall:
3. Medmindre andet udtrykkeligt fremgår af de
relevante bestemmelser i denne konvention, vil et
forbehold taget efter stk. 1 eller 2
a) modify for the reserving Party in its relations
with another Party the provisions of this Conventi-
on to which the reservation relates to the extent of
the reservation; and
a) for den part, der har taget forbehold, i forhold
til en anden part ændre de bestemmelser i denne
konvention, som forbeholdet vedrører og i forbe-
holdets udstrækning, og
b) modify those provisions to the same extent for
the other Party in its relations with the reserving
Party.
b) ændre disse bestemmelser i samme omfang for
den anden part i dennes forhold til den part, der har
taget forbehold.
4. Reservations applicable to Covered Tax
Agreements entered into by or on behalf of a juris-
diction or territory for whose international relati-
ons a Party is responsible, where that jurisdiction
or territory is not a Party to the Convention pur-
suant to subparagraph b) or c) of paragraph 1 of
Article 27 (Signature and Ratification, Acceptance
or Approval), shall be made by the responsible
Party and can be different from the reservations
made by that Party for its own Covered Tax Agree-
ments.
4. Forbehold, som skal gælde for omfattede skat-
teaftaler, som er indgået af eller på vegne af en ju-
risdiktion eller et territorium, for hvis internationa-
le forhold en part er ansvarlig, og som ikke er part
i konventionen efter artikel 27 (Undertegnelse og
ratifikation, tiltrædelse eller godkendelse), stk. 1,
litra b eller c, skal tages af den part, der er ansvar-
lig, og kan afvige fra de forbehold, som denne part
har taget for sine egne omfattede skatteaftaler.
5. Reservations shall be made at the time of sig-
nature or when depositing the instrument of ratifi-
cation, acceptance or approval, subject to the pro-
visions of paragraphs 2, 6 and 9 of this Article, and
paragraph 5 of Article 29 (Notifications). Howe-
ver, for a Party which chooses under Article 18
(Choice to Apply Part VI) to apply Part VI (Arbi-
tration) after it has become a Party to this Conven-
tion, reservations described in subparagraphs p),
q), r) and s) of paragraph 1 of this Article shall be
5. Forbehold skal tages på tidspunktet for under-
tegnelse eller når instrumentet for ratifikation, til-
trædelse eller godkendelse deponeres, jf. dog be-
stemmelserne i denne artikels stk. 2, 6 og 9 og arti-
kel 29 (Notifikationer), stk. 5. En part, som efter
artikel 18 (Valg af del VI) vælger at anvende del
VI (Voldgift) efter at være blevet part i denne kon-
vention, skal tage forbehold efter denne artikels
stk. 1, litra p, q, r og s, samtidig med denne parts
65
made at the same time as that Party’s notification
to the Depositary pursuant to Article 18 (Choice to
Apply Part VI).
notifikation til depositaren efter artikel 18 (Valg af
del VI).
6. If reservations are made at the time of signatu-
re, they shall be confirmed upon deposit of the in-
strument of ratification, acceptance or approval,
unless the document containing the reservations
explicitly specifies that it is to be considered defi-
nitive, subject to the provisions of paragraphs 2, 5
and 9 of this Article, and paragraph 5 of Article 29
(Notifications).
6. Hvis der er taget forbehold på tidspunktet for
undertegnelse, skal disse bekræftes ved deponerin-
gen af instrumentet for ratifikation, tiltrædelse eller
godkendelse, medmindre det i det dokument, der
indeholder forbeholdene, udtrykkeligt angives, at
det skal anses for endeligt, jf. dog bestemmelserne
i denne artikels stk. 2, 5 og 9 og artikel 29 (Notifi-
kationer), stk. 5.
7. If reservations are not made at the time of sig-
nature, a provisional list of expected reservations
shall be provided to the Depositary at that time.
7. Hvis der ikke er taget forbehold på tidspunktet
for undertegnelse, skal der på dette tidspunkt indle-
veres en liste forventede forbehold til depositaren.
8. For reservations made pursuant to each of the
following provisions, a list of agreements notified
pursuant to clause ii) of subparagraph a) of para-
graph 1 of Article 2 (Interpretation of Terms) that
are within the scope of the reservation as defined
in the relevant provision (and, in the case of a re-
servation under any of the following provisions
other than those listed in subparagraphs c), d) and
n), the article and paragraph number of each rele-
vant provision) must be provided when such reser-
vations are made:
8. Når der er taget forbehold efter en af de føl-
gende bestemmelser, skal der indleveres en liste
over aftaler notificeret efter artikel 2 (Fortolkning
af udtryk), stk. 1, litra a, punkt ii), som er omfattet
af forbeholdet som defineret i den relevante be-
stemmelse (og, i tilfælde af et forbehold efter en af
de følgende bestemmelser bortset fra dem, der er
opregnet i litra c, d og n, artikel og stykke for hver
relevant bestemmelse):
a) Subparagraphs b), c), d), e) and g) of para-
graph 5 of Article 3 (Transparent Entities);
a) artikel 3 (Transparente enheder), stk. 5, litra b,
c, d, e og g,
b) Subparagraphs b), c) and d) of paragraph 3 of
Article 4 (Dual Resident Entities);
b) artikel 4 (Dobbeltdomicilerede enheder), stk.
3, litra b, c og d,
c) Paragraphs 8 and 9 of Article 5 (Application
of Methods for Elimination of Double Taxation);
c) artikel 5 (Anvendelse af metoder for ophævel-
se af dobbeltbeskatning), stk. 8 og 9,
d) Paragraph 4 of Article 6 (Purpose of a Cove-
red Tax Agreement);
d) artikel 6 (Formål med en omfattet skatteafta-
le), stk. 4,
e) Subparagraphs b) and c) of paragraph 15 of
Article 7 (Prevention of Treaty Abuse);
e) artikel 7 (Forhindring af misbrug af aftaler),
stk. 15, litra b og c,
f) Clauses i), ii), and iii) of subparagraph b) of
paragraph 3 of Article 8 (Dividend Transfer Trans-
actions);
f) artikel 8 (Transaktioner hvor udbytter overfø-
res), stk. 3, litra b, punkterne i), ii) og iii),
g) Subparagraphs d), e) and f) of paragraph 6 of
Article 9 (Capital Gains from Alienation of Shares
g) artikel 9 (Kapitalgevinster ved afhændelse af
aktier eller interesser i enheder, hvis værdi hoved-
66
or Interests of Entities Deriving their Value Princi-
pally from Immovable Property);
sageligt hidrører fra fast ejendom), stk. 6, litra d, e
og f,
h) Subparagraphs b) and c) of paragraph 5 of Ar-
ticle 10 (Anti-abuse Rule for Permanent Establish-
ments Situated in Third Jurisdictions);
h) artikel 10 (Anti-misbrugsregel for faste drifts-
steder beliggende i tredje-jurisdiktioner), stk. 5, li-
tra b og c,
i) Subparagraph b) of paragraph 3 of Article 11
(Application of Tax Agreements to Restrict a Par-
ty’s Right to Tax its Own Residents);
i) artikel 11 (Anvendelse af skatteaftaler til at be-
grænse en parts ret til at beskatte hjemmehørende
personer), stk. 3, litra b,
j) Subparagraph b) of paragraph 6 of Article 13
(Artificial Avoidance of Permanent Establishment
Status through the Specific Activity Exemptions);
j) artikel 13 (Kunstig undgåelse af status som fast
driftssted gennem undtagelse for bestemte former
for virksomhed), stk. 6, litra b,
k) Subparagraph b) of paragraph 3 of Article 14
(Splitting-up of Contracts);
k) artikel 14 (Opdeling af kontrakter), stk. 3, litra
b,
l) Subparagraph b) of paragraph 5 of Article 16
(Mutual Agreement Procedure);
l) artikel 16 (Indgåelse af gensidige aftaler), stk.
5, litra b,
m) Subparagraph a) of paragraph 3 of Article 17
(Corresponding Adjustments);
m) artikel 17 (Tilsvarende reguleringer), stk. 3,
litra a,
n) Paragraph 6 of Article 23 (Type of Arbitration
Process); and
n) artikel 23 (Voldgiftsproceduren), stk. 6, og
o) Paragraph 4 of Article 26 (Compatibility). o) artikel 26 (Kompatibilitet), stk. 4.
The reservations described in subparagraphs a)
through o) above shall not apply to any Covered
Tax Agreement that is not included on the list des-
cribed in this paragraph.
Forbehold som nævnt i litra a-o ovenfor finder
ikke anvendelse på omfattede skatteaftaler, der ik-
ke er medtaget på listen som nævnt i dette stykke.
9. Any Party which has made a reservation in ac-
cordance with paragraph 1 or 2 may at any time
withdraw it or replace it with a more limited reser-
vation by means of a notification addressed to the
Depositary. Such Party shall make any additional
notifications pursuant to paragraph 6 of Article 29
(Notifications) which may be required as a result
of the withdrawal or replacement of the reserva-
tion. Subject to paragraph 7 of Article 35 (Entry
into Effect), the withdrawal or replacement shall
take effect:
9. Enhver part, som har taget forbehold efter stk.
1 eller 2, kan til enhver tid trække det tilbage eller
erstatte det med et mere begrænset forbehold ved
en notifikation rettet til depositaren. Den pågæl-
dende part skal foretage de yderligere notifikatio-
ner efter artikel 29 (Notifikationer), stk. 6, som
måtte være påkrævet som følge af tilbagetræknin-
gen eller ændringen af forbeholdet. Tilbagetræk-
ningen eller ændringen har virkning som følger, jf.
dog artikel 35 (Virkningstidspunkt), stk. 7:
a) with respect to a Covered Tax Agreement so-
lely with States or jurisdictions that are Parties to
the Convention when the notification of withdra-
wal or replacement of the reservation is received
by the Depositary:
a) med hensyn til en omfattet skatteaftale udeluk-
kende mellem lande eller jurisdiktioner, som er
parter i konventionen, når notifikationen af tilbage-
trækning eller ændring af forbeholdet modtages af
depositaren:
i) for reservations in respect of provisions rela-
ting to taxes withheld at source, where the event
i) for forbehold med hensyn til bestemmelser
vedrørende kildeskatter, når den skatterelevante
67
giving rise to such taxes occurs on or after 1 Janu-
ary of the year next following the expiration of a
period of six calendar months beginning on the
date of the communication by the Depositary of
the notification of withdrawal or replacement of
the reservation; and
begivenhed indtræffer den 1. januar eller senere i
det år, der følger efter udløbet af et tidsrum på seks
kalendermåneder regnet fra det tidspunkt, hvor de-
positaren giver meddelelse om notifikation af tilba-
getrækningen eller ændringen af forbeholdet, og
ii) for reservations in respect of all other provisi-
ons, for taxes levied with respect to taxable periods
beginning on or after 1 January of the year next
following the expiration of a period of six calendar
months beginning on the date of the communicati-
on by the Depositary of the notification of withdra-
wal or replacement of the reservation; and
ii) for forbehold med hensyn til alle andre be-
stemmelser, for skatter der pålægges for skatte-
pligtsperioder, som begynder den 1. januar eller se-
nere i det år, der følger efter udløbet af et tidsrum
på seks kalendermåneder regnet fra det tidspunkt,
hvor depositaren giver meddelelse om notifikation
af tilbagetrækningen eller ændringen af forbehol-
det, og
b) with respect to a Covered Tax Agreement for
which one or more Contracting Jurisdictions beco-
mes a Party to this Convention after the date of re-
ceipt by the Depositary of the notification of with-
drawal or replacement: on the latest of the dates on
which the Convention enters into force for those
Contracting Jurisdictions.
b) med hensyn til en omfattet skatteaftale, for
hvilken en eller flere kontraherende jurisdiktioner
bliver parter i denne konvention efter det tids-
punkt, hvor depositaren modtager notifikation om
tilbagetrækning eller ændring: på det seneste af de
tidspunkter, hvor konventionen træder i kraft for
disse kontraherende jurisdiktioner.
Article 29
Notifications
Artikel 29
Notifikationer
1. Subject to paragraphs 5 and 6 of this Article,
and paragraph 7 of Article 35 (Entry into Effect),
notifications pursuant to the following provisions
shall be made at the time of signature or when de-
positing the instrument of ratification, acceptance
or approval:
1. Notifikationer efter de følgende bestemmelser
skal foretages på tidspunktet for undertegnelse, el-
ler når instrumentet for ratifikation, tiltrædelse el-
ler godkendelse deponeres, jf. dog denne artikels
stk. 5 og 6 og artikel 35 (Virkningstidspunkt), stk.
7:
a) Clause ii) of subparagraph a) of paragraph 1 of
Article 2 (Interpretation of Terms);
a) artikel 2 (Fortolkning af udtryk), stk. 1, litra a,
punkt ii),
b) Paragraph 6 of Article 3 (Transparent Enti-
ties);
b) artikel 3 (Transparente enheder), stk. 6,
c) Paragraph 4 of Article 4 (Dual Resident Enti-
ties);
c) artikel 4 (Dobbeltdomicilerede enheder), stk.
4,
d) Paragraph 10 of Article 5 (Application of Me-
thods for Elimination of Double Taxation);
d) artikel 5 (Anvendelse af metoder for ophævel-
se af dobbeltbeskatning), stk. 10,
e) Paragraphs 5 and 6 of Article 6 (Purpose of a
Covered Tax Agreement);
e) artikel 6 (Formål med en omfattet skatteafta-
le), stk. 5 og 6,
f) Paragraph 17 of Article 7 (Prevention of Trea-
ty Abuse);
f) artikel 7 (Forhindring af misbrug af aftaler),
stk. 17,
68
g) Paragraph 4 of Article 8 (Dividend Transfer
Transactions);
g) artikel 8 (Transaktioner hvor udbytter overfø-
res), stk. 4,
h) Paragraphs 7 and 8 of Article 9 (Capital Gains
from Alienation of Shares or Interests of Entities
Deriving their Value Principally from Immovable
Property);
h) artikel 9 (Kapitalgevinster ved afhændelse af
aktier eller interesser i enheder, hvis værdi hoved-
sageligt hidrører fra fast ejendom), stk. 7 og 8,
i) Paragraph 6 of Article 10 (Anti-abuse Rule for
Permanent Establishments Situated in Third Juris-
dictions);
i) artikel 10 (Anti-misbrugsregel for faste drifts-
steder beliggende i tredje-jurisdiktioner), stk. 6,
j) Paragraph 4 of Article 11 (Application of Tax
Agreements to Restrict a Party’s Right to Tax its
Own Residents);
j) artikel 11 (Anvendelse af skatteaftaler til at be-
grænse en parts ret til at beskatte hjemmehørende
personer), stk. 4,
k) Paragraphs 5 and 6 of Article 12 (Artificial
Avoidance of Permanent Establishment Status
through Commissionnaire Arrangements and Simi-
lar Strategies);
k) artikel 12 (Kunstig undgåelse af status som
fast driftssted gennem kommissionærarrangemen-
ter og lignende strategier), stk. 5 og 6,
l) Paragraphs 7 and 8 of Article 13 (Artificial
Avoidance of Permanent Establishment Status
through the Specific Activity Exemptions);
l) artikel 13 (Kunstig undgåelse af status som fast
driftssted gennem undtagelse for bestemte former
for virksomhed), stk. 7 og 8,
m) Paragraph 4 of Article 14 (Splitting-up of
Contracts);
m) artikel 14 (Opdeling af kontrakter), stk. 4,
n) Paragraph 6 of Article 16 (Mutual Agreement
Procedure);
n) artikel 16 (Indgåelse af gensidige aftaler), stk.
6,
o) Paragraph 4 of Article 17 (Corresponding Ad-
justments);
o) artikel 17 (Tilsvarende reguleringer), stk. 4,
p) Article 18 (Choice to Apply Part VI); p) artikel 18 (Valg af del VI),
q) Paragraph 4 of Article 23 (Type of Arbitration
Process);
q) artikel 23 (Voldgiftsproceduren), stk. 4,
r) Paragraph 1 of Article 24 (Agreement on a
Different Resolution);
r) artikel 24 (Aftale om en anden løsning), stk. 1,
s) Paragraph 1 of Article 26 (Compatibility); and s) artikel 26 (Kompatibilitet), stk. 1, og
t) Paragraphs 1, 2, 3, 5 and 7 of Article 35 (Entry
into Effect).
t) artikel 35 (Virkningstidspunkt), stk. 1, 2, 3, 5
og 7.
2. Notifications in respect of Covered Tax
Agreements entered into by or on behalf of a juris-
diction or territory for whose international relati-
ons a Party is responsible, where that jurisdiction
or territory is not a Party to the Convention pur-
suant to subparagraph b) or c) of paragraph 1 of
Article 27 (Signature and Ratification, Acceptance
or Approval), shall be made by the responsible
Party and can be different from the notifications
2. Notifikationer med hensyn til omfattede skat-
teaftaler, som er indgået af eller på vegne af en ju-
risdiktion eller et territorium, for hvis internationa-
le relationer en part er ansvarlig, når denne juris-
diktion eller dette territorium ikke er part i konven-
tionen efter artikel 27 (Undertegnelse og ratifika-
tion, tiltrædelse eller godkendelse), stk. 1, litra b
eller c, skal foretages af den part, der er ansvarlig,
69
made by that Party for its own Covered Tax Agree-
ments.
og kan afvige fra de notifikationer, som denne part
har foretaget for sine egne omfattede skatteaftaler.
3. If notifications are made at the time of signatu-
re, they shall be confirmed upon deposit of the in-
strument of ratification, acceptance or approval,
unless the document containing the notifications
explicitly specifies that it is to be considered defi-
nitive, subject to the provisions of paragraphs 5
and 6 of this Article, and paragraph 7 of Article 35
(Entry into Effect).
3. Hvis der er foretaget notifikationer på tids-
punktet for undertegnelsen, skal disse bekræftes
ved deponeringen af instrumentet for ratifikation,
tiltrædelse eller godkendelse, medmindre det i det
dokument, der indeholder notifikationerne, udtryk-
keligt angives, at det skal anses for endeligt, jf. dog
bestemmelserne i denne artikels stk. 5 og 6 og arti-
kel 35 (Virkningstidspunkt), stk. 7.
4. If notifications are not made at the time of sig-
nature, a provisional list of expected notifications
shall be provided at that time.
4. Hvis der ikke er foretaget notifikationer på
tidspunktet for undertegnelse, skal der på dette
tidspunkt indleveres en liste forventede forbehold.
5. A Party may extend at any time the list of
agreements notified under clause ii) of subpara-
graph a) of paragraph 1 of Article 2 (Interpretation
of Terms) by means of a notification addressed to
the Depositary. The Party shall specify in this noti-
fication whether the agreement falls within the sco-
pe of any of the reservations made by the Party
which are listed in paragraph 8 of Article 28 (Re-
servations). The Party may also make a new reser-
vation described in paragraph 8 of Article 28 (Re-
servations) if the additional agreement would be
the first to fall within the scope of such a reserva-
tion. The Party shall also specify any additional
notifications that may be required under subpara-
graphs b) through s) of paragraph 1 to reflect the
inclusion of the additional agreements. In addition,
if the extension results for the first time in the in-
clusion of a tax agreement entered into by or on
behalf of a jurisdiction or territory for whose inter-
national relations a Party is responsible, the Party
shall specify any reservations (pursuant to para-
graph 4 of Article 28 (Reservations)) or notificati-
ons (pursuant to paragraph 2 of this Article) appli-
cable to Covered Tax Agreements entered into by
or on behalf of that jurisdiction or territory. On the
date on which the added agreement(s) notified
under clause ii) of subparagraph a) of paragraph 1
of Article 2 (Interpretation of Terms) become Co-
vered Tax Agreements, the provisions of Article
5. En part kan til enhver tid udvide listen over af-
taler, som er notificeret efter artikel 2 (Fortolkning
af udtryk), stk. 1, litra a, punkt ii), ved en notifika-
tion rettet til depositaren. Den pågældende part
skal i denne notifikation angive, om aftalen falder
inden for nogen af de forbehold, som er opregnet i
artikel 28 (Forbehold), stk. 8, og som parten har ta-
get. Den pågældende part kan også tage et nyt for-
behold som nævnt i artikel 28 (Forbehold), stk. 8,
hvis den yderligere aftale er den første, som bliver
omfattet af et sådant forbehold. Den pågældende
part skal også angive de yderligere notifikationer,
der måtte være påkrævet efter stk. 1, litra b-s, for at
afspejle inddragelsen af de yderligere aftaler. Hvis
udvidelsen indebærer, at en skatteaftale, som er
indgået af eller på vegne af en jurisdiktion eller et
territorium, for hvis internationale forhold en part
er ansvarlig, for første gang inddrages, skal den på-
gældende part yderligere angive de forbehold (ef-
ter artikel 28 (Forbehold), stk. 4) eller notifikatio-
ner (efter denne artikels stk. 2), som finder anven-
delse på omfattede skatteaftaler, som er indgået af
eller på vegne af denne jurisdiktion eller dette ter-
ritorium. På det tidspunkt, hvor de(n) tilføjede afta-
le(r), som er notificeret efter artikel 2 (Fortolkning
af udtryk), stk. 1, litra a, punkt ii), bliver omfattede
skatteaftaler, er bestemmelserne i artikel 35 (Virk-
ningstidspunkt) afgørende for, fra hvilket tidspunkt
70
35 (Entry into Effect) shall govern the date on
which the modifications to the Covered Tax
Agreement shall have effect.
ændringerne af den omfattede skatteaftale har virk-
ning.
6. A Party may make additional notifications
pursuant to subparagraphs b) through s) of para-
graph 1 by means of a notification addressed to the
Depositary. These notifications shall take effect:
6. En part kan foretage yderligere notifikationer
efter stk. 1, litra b-s ved en notifikation rettet til de-
positaren. Disse notifikationer har virkning
a) with respect to Covered Tax Agreements sole-
ly with States or jurisdictions that are Parties to the
Convention when the additional notification is re-
ceived by the Depositary:
a) med hensyn til omfattede skatteaftaler udeluk-
kende mellem lande eller jurisdiktioner, som er
parter i konventionen, når den yderligere notifika-
tion modtages af depositaren:
i) for notifications in respect of provisions rela-
ting to taxes withheld at source, where the event
giving rise to such taxes occurs on or after 1 Janu-
ary of the year next following the expiration of a
period of six calendar months beginning on the
date of the communication by the Depositary of
the additional notification; and
i) for notifikationer med hensyn til bestemmelser
vedrørende kildeskatter, når den skatterelevante
begivenhed indtræffer den 1. januar eller senere i
det år, der følger efter udløbet af et tidsrum på seks
kalendermåneder regnet fra det tidspunkt, hvor de-
positaren giver meddelelse om den yderligere noti-
fikation, og
ii) for notifications in respect of all other provisi-
ons, for taxes levied with respect to taxable periods
beginning on or after 1 January of the year next
following the expiration of a period of six calendar
months beginning on the date of the communicati-
on by the Depositary of the additional notification;
and
ii) for notifikationer med hensyn til alle andre be-
stemmelser, for skatter der pålægges for skatte-
pligtsperioder, som begynder den 1. januar eller se-
nere i det år, der følger efter udløbet af et tidsrum
på seks kalendermåneder regnet fra det tidspunkt,
hvor depositaren giver meddelelse om den yderli-
gere notifikation, og
b) with respect to a Covered Tax Agreement for
which one or more Contracting Jurisdictions beco-
mes a Party to this Convention after the date of re-
ceipt by the Depositary of the additional notificati-
on: on the latest of the dates on which the Conven-
tion enters into force for those Contracting Juris-
dictions.
b) med hensyn til en omfattet skatteaftale, for
hvilken en eller flere kontraherende jurisdiktioner
bliver parter i denne konvention efter det tids-
punkt, hvor depositaren modtager den yderligere
notifikation: på det seneste af de tidspunkter, hvor
konventionen træder i kraft for disse kontraherende
jurisdiktioner.
Article 30
Subsequent Modifications of Covered Tax Agree-
ments
Artikel 30
Senere ændringer af omfattede skatteaftaler
The provisions in this Convention are without
prejudice to subsequent modifications to a Covered
Tax Agreement which may be agreed between the
Contracting Jurisdictions of the Covered Tax
Agreement.
Bestemmelserne i denne konvention berører ikke
senere ændringer af en omfattet skatteaftale, som
det måtte blive aftalt mellem de kontraherende ju-
risdiktioner, der har indgået den omfattede skatte-
aftale.
Article 31 Artikel 31
71
Conference of the Parties Konference mellem parterne
1. The Parties may convene a Conference of the
Parties for the purposes of taking any decisions or
exercising any functions as may be required or ap-
propriate under the provisions of this Convention.
1. Parterne kan indkalde en konference mellem
parterne med henblik på at tage beslutninger eller
at udøve funktioner, som måtte være påkrævet el-
ler hensigtsmæssige efter bestemmelserne i denne
konvention.
2. The Conference of the Parties shall be served
by the Depositary.
2. Konferencen mellem parterne betjenes af de-
positaren.
3. Any Party may request a Conference of the
Parties by communicating a request to the Deposi-
tary. The Depositary shall inform all Parties of any
request. Thereafter, the Depositary shall convene a
Conference of the Parties, provided that the request
is supported by one-third of the Parties within six
calendar months of the communication by the De-
positary of the request.
3. Enhver part kan anmode om en konference
mellem parterne ved at rette en anmodning til de-
positaren. Depositaren skal give alle parter medde-
lelse om enhver sådan anmodning. Derefter skal
depositaren indkalde en konference mellem parter-
ne, forudsat at anmodningen støttes af en tredjedel
af parterne inden for seks kalendermåneder efter,
at depositaren giver meddelelse om anmodningen.
Article 32
Interpretation and Implementation
Artikel 32
Fortolkning og gennemførelse
1. Any question arising as to the interpretation or
implementation of provisions of a Covered Tax
Agreement as they are modified by this Conventi-
on shall be determined in accordance with the pro-
vision(s) of the Covered Tax Agreement relating to
the resolution by mutual agreement of questions of
interpretation or application of the Covered Tax
Agreement (as those provisions may be modified
by this Convention).
1. Alle spørgsmål, som opstår vedrørende for-
tolkningen eller gennemførelsen af bestemmelser-
ne i en omfattet skatteaftale, som disse er ændret
ved denne konvention, skal afgøres efter de(n) be-
stemmelse(r) i den omfattede skatteaftale, som ve-
drører løsning ved gensidig aftale af spørgsmål om
fortolkning eller anvendelse af den omfattede skat-
teaftale (som disse bestemmelser måtte være ænd-
ret ved denne konvention).
2. Any question arising as to the interpretation or
implementation of this Convention may be addres-
sed by a Conference of the Parties convened in ac-
cordance with paragraph 3 of Article 31 (Confe-
rence of the Parties).
2. Alle spørgsmål om fortolkning eller gennem-
førelse af denne konvention kan behandles af en
konference mellem parterne, som er indkaldt efter
artikel 31 (Konference mellem parterne), stk. 3.
Article 33
Amendment
Artikel 33
Ændring
1. Any Party may propose an amendment to this
Convention by submitting the proposed amend-
ment to the Depositary.
1. Enhver part kan foreslå en ændring til denne
konvention ved at tilstille depositaren den foreslåe-
de ændring.
72
2. A Conference of the Parties may be convened
to consider the proposed amendment in accordance
with paragraph 3 of Article 31 (Conference of the
Parties).
2. Der kan indkaldes en konference mellem par-
terne efter artikel 31 (Konference mellem parter-
ne), stk. 3, til behandling af den foreslåede æn-
dring.
Article 34
Entry into Force
Artikel 34
Ikrafttrædelse
1. This Convention shall enter into force on the
first day of the month following the expiration of a
period of three calendar months beginning on the
date of deposit of the fifth instrument of ratificati-
on, acceptance or approval.
1. Denne konvention træder i kraft den første dag
i den måned, der følger efter udløbet af tre kalen-
dermåneder regnet fra tidspunktet for deponerin-
gen af det femte instrument for ratifikation, tiltræ-
delse eller godkendelse.
2. For each Signatory ratifying, accepting, or ap-
proving this Convention after the deposit of the
fifth instrument of ratification, acceptance or ap-
proval, the Convention shall enter into force on the
first day of the month following the expiration of a
period of three calendar months beginning on the
date of the deposit by such Signatory of its instru-
ment of ratification, acceptance or approval.
2. For hver underskriver, der ratificerer, tiltræder
eller godkender denne konvention efter deponerin-
gen af det femte instrument for ratifikation, tiltræ-
delse eller godkendelse, træder konventionen i
kraft den første dag i den måned, der følger efter
udløbet af tre kalendermåneder regnet fra tids-
punktet for underskriverens deponering af sit in-
strument for ratifikation, tiltrædelse eller godken-
delse.
Article 35
Entry into Effect
Artikel 35
Virkningstidspunkt
1. The provisions of this Convention shall have
effect in each Contracting Jurisdiction with respect
to a Covered Tax Agreement:
1. Bestemmelserne i denne konvention har virk-
ning i hver kontraherende jurisdiktion med hensyn
til en omfattet skatteaftale
a) with respect to taxes withheld at source on
amounts paid or credited to non-residents, where
the event giving rise to such taxes occurs on or af-
ter the first day of the next calendar year that be-
gins on or after the latest of the dates on which this
Convention enters into force for each of the Con-
tracting Jurisdictions to the Covered Tax Agree-
ment; and
a) med hensyn til kildeskatter, på beløb som be-
tales til eller godskrives personer, som ikke er
hjemmehørende, når den skatterelevante begiven-
hed indtræffer den første dag eller senere i det næs-
te kalenderår, som begynder på eller efter det sene-
ste af de tidspunkter, hvor denne konvention træ-
der i kraft for hver af de kontraherende jurisdiktio-
ner, der har indgået den omfattede skatteaftale, og
b) with respect to all other taxes levied by that
Contracting Jurisdiction, for taxes levied with re-
spect to taxable periods beginning on or after the
expiration of a period of six calendar months (or a
shorter period, if all Contracting Jurisdictions noti-
fy the Depositary that they intend to apply such
b) med hensyn til alle andre skatter, der pålignes
af denne kontraherende jurisdiktion, for skatter på-
lignet for skattepligtsperioder, som begynder ved
eller efter udløbet af et tidsrum på seks kalender-
måneder (eller et kortere tidsrum, hvis alle kontra-
herende jurisdiktioner notificerer depositaren om,
73
shorter period) from the latest of the dates on
which this Convention enters into force for each of
the Contracting Jurisdictions to the Covered Tax
Agreement.
at de har til hensigt at anvende et sådant kortere
tidsrum) fra det seneste af de tidspunkter, hvor
konventionen træder i kraft for hver af de kontra-
herende jurisdiktioner, der har indgået den omfat-
tede skatteaftale.
2. Solely for the purpose of its own application
of subparagraph a) of paragraph 1 and subpara-
graph a) of paragraph 5, a Party may choose to
substitute “taxable period” for “calendar year”, and
shall notify the Depositary accordingly.
2. En part kan ved sin anvendelse af stk. 1, litra
a, og stk. 5, litra a), vælge at erstatte ”kalenderår”
med ”skattepligtsperiode” og skal notificere depo-
sitaren i overensstemmelse hermed.
3. Solely for the purpose of its own application
of subparagraph b) of paragraph 1 and subpara-
graph b) of paragraph 5, a Party may choose to re-
place the reference to “taxable periods beginning
on or after the expiration of a period” with a refe-
rence to “taxable periods beginning on or after 1
January of the next year beginning on or after the
expiration of a period”, and shall notify the Depo-
sitary accordingly.
3. En part kan ved sin anvendelse af stk. 1, litra
b, og stk. 5, litra b, vælge at erstatte henvisningen
til ”skattepligtsperioder, som begynder ved eller
efter udløbet af et tidsrum” med en henvisning til
”skattepligtsperioder, som begynder den 1. januar
eller senere i det næste år, som begynder ved eller
efter udløbet af et tidsrum”, og skal notificere de-
positaren i overensstemmelse hermed.
4. Notwithstanding the preceding provisions of
this Article, Article 16 (Mutual Agreement Proce-
dure) shall have effect with respect to a Covered
Tax Agreement for a case presented to the compe-
tent authority of a Contracting Jurisdiction on or
after the latest of the dates on which this Conventi-
on enters into force for each of the Contracting Ju-
risdictions to the Covered Tax Agreement, except
for cases that were not eligible to be presented as
of that date under the Covered Tax Agreement pri-
or to its modification by the Convention, without
regard to the taxable period to which the case rela-
tes.
4. Artikel 16 (Indgåelse af gensidige aftaler) har
uanset bestemmelserne i denne artikel virkning
med hensyn til en omfattet skatteaftale for en sag,
som er indbragt for en kontraherende jurisdiktions
kompetente myndighed på eller efter det seneste af
de tidspunkter, hvor denne konvention træder i
kraft for hver af de kontraherende jurisdiktioner,
der har indgået den omfattede skatteaftale, bortset
fra sager, som ikke ville kunne indbringes på dette
tidspunkt efter den omfattede skatteaftale, før den-
ne blev ændret ved denne konvention, uden hensyn
til den skattepligtsperiode, som sagen vedrører.
5. For a new Covered Tax Agreement resulting
from an extension pursuant to paragraph 5 of Ar-
ticle 29 (Notifications) of the list of agreements
notified under clause ii) of subparagraph a) of pa-
ragraph 1 of Article 2 (Interpretation of Terms),
the provisions of this Convention shall have effect
in each Contracting Jurisdiction:
5. For en ny omfattet skatteaftale, som er resulta-
tet af en udvidelse efter artikel 29 (Notifikationer),
stk. 5, af listen over aftaler, som er notificeret efter
artikel 2 (Fortolkning af udtryk), stk. 1, litra a,
punkt ii), har bestemmelserne i denne konvention
virkning i hver kontraherende jurisdiktion
a) with respect to taxes withheld at source on
amounts paid or credited to non-residents, where
a) med hensyn til kildeskatter, på beløb som be-
tales til eller godskrives personer, som ikke er
74
the event giving rise to such taxes occurs on or af-
ter the first day of the next calendar year that be-
gins on or after 30 days after the date of the com-
munication by the Depositary of the notification of
the extension of the list of agreements; and
hjemmehørende, når den skatterelevante begiven-
hed indtræffer den første dag eller senere i det næs-
te kalenderår, som begynder 30 dage eller senere
efter det tidspunkt, hvor depositaren giver medde-
lelse om udvidelsen af listen over aftaler, og
b) with respect to all other taxes levied by that
Contracting Jurisdiction, for taxes levied with re-
spect to taxable periods beginning on or after the
expiration of a period of nine calendar months (or
a shorter period, if all Contracting Jurisdictions no-
tify the Depositary that they intend to apply such
shorter period) from the date of the communication
by the Depositary of the notification of the extensi-
on of the list of agreements.
b) med hensyn til alle andre skatter, der pålignes
af denne kontraherende jurisdiktion, for skatter på-
lignet for skattepligtsperioder, som begynder ved
eller efter udløbet af et tidsrum på ni kalendermå-
neder (eller et kortere tidsrum, hvis alle kontrahe-
rende jurisdiktioner notificerer depositaren om, at
de har til hensigt at anvende et sådant kortere tids-
rum) fra det tidspunkt, hvor depositaren giver med-
delelse om udvidelsen af listen over aftaler.
6. A Party may reserve the right for paragraph 4
not to apply with respect to its Covered Tax Agree-
ments.
6. En part kan forbeholde sig ret til, at stk. 4 ikke
skal gælde med hensyn til dens omfattede skatteaf-
taler.
7. a) A Party may reserve the right to replace: 7. a) En part kan forbeholde sig ret til at erstatte
i) the references in paragraphs 1 and 4 to “the la-
test of the dates on which this Convention enters
into force for each of the Contracting Jurisdictions
to the Covered Tax Agreement”; and
i) henvisningerne i stk. 1 og 4 til “det seneste af
de tidspunkter, hvor denne konvention træder i
kraft for hver af de kontraherende jurisdiktioner,
der har indgået den omfattede skatteaftale”, og
ii) the references in paragraph 5 to “the date of
the communication by the Depositary of the notifi-
cation of the extension of the list of agreements”;
ii) henvisningerne i stk. 5 til “det tidspunkt, hvor
depositaren giver meddelelse om udvidelsen af li-
sten over aftaler”,
with references to “30 days after the date of receipt
by the Depositary of the latest notification by each
Contracting Jurisdiction making the reservation
described in paragraph 7 of Article 35 (Entry into
Effect) that it has completed its internal procedures
for the entry into effect of the provisions of this
Convention with respect to that specific Covered
Tax Agreement”;
med henvisninger til ”30 dage efter det tidspunkt,
hvor depositarens fra hver af de kontraherende ju-
risdiktioner, som har taget forbehold som nævnt i
artikel 35 (Virkningstidspunkt), stk. 7, har modta-
get den seneste notifikation om, at jurisdiktionen
har afsluttet sine interne procedurer for, at bestem-
melserne i denne konvention får virkning med hen-
syn til denne bestemte omfattede skatteaftale”,
iii) the references in subparagraph a) of para-
graph 9 of Article 28 (Reservations) to “on the date
of the communication by the Depositary of the no-
tification of withdrawal or replacement of the re-
servation”; and
iii) henvisningerne i artikel 28 (Forbehold), stk.
9, litra a, til ”på det tidspunkt, hvor depositaren gi-
ver meddelelse om notifikation af tilbagetræknin-
gen eller ændringen af forbeholdet”, og
iv) the reference in subparagraph b) of paragraph
9 of Article 28 (Reservations) to “on the latest of
iv) henvisningen i artikel 28 (Forbehold), stk. 9,
litra b, til ”på det seneste af de tidspunkter, hvor
75
the dates on which the Convention enters into
force for those Contracting Jurisdictions”;
konventionen træder i kraft for disse kontraherende
jurisdiktioner”,
with references to “30 days after the date of receipt
by the Depositary of the latest notification by each
Contracting Jurisdiction making the reservation
described in paragraph 7 of Article 35 (Entry into
Effect) that it has completed its internal procedures
for the entry into effect of the withdrawal or repla-
cement of the reservation with respect to that spe-
cific Covered Tax Agreement”;
med henvisninger til ”30 dage efter det tidspunkt,
hvor depositarens fra hver af de kontraherende ju-
risdiktioner, som har taget forbehold som nævnt i
artikel 35 (Virkningstidspunkt), stk. 7, modtager
den seneste notifikation om, at jurisdiktionen har
afsluttet sine interne procedurer for, at tilbagetræk-
ningen eller ændringen af forbeholdet får virkning
med hensyn til denne bestemte omfattede skatteaf-
tale”,
v) the references in subparagraph a) of paragraph
6 of Article 29 (Notifications) to “on the date of
the communication by the Depositary of the additi-
onal notification”; and
v) henvisningerne i artikel 29 (Notifikationer),
stk. 6, litra a, til ”på det tidspunkt, hvor depositaren
giver meddelelse om den yderligere notifikation”,
og
vi) the reference in subparagraph b) of paragraph
6 of Article 29 (Notifications) to “on the latest of
the dates on which the Convention enters into
force for those Contracting Jurisdictions”;
vi) henvisningerne i artikel 29 (Notifikationer),
stk. 6, litra b, til ”på det seneste af de tidspunkter,
hvor konventionen træder i kraft for disse kontra-
herende jurisdiktioner”,
with references to “30 days after the date of receipt
by the Depositary of the latest notification by each
Contracting Jurisdiction making the reservation
described in paragraph 7 of Article 35 (Entry into
Effect) that it has completed its internal procedures
for the entry into effect of the additional notificati-
on with respect to that specific Covered Tax
Agreement”;
med henvisninger til ”30 dage efter det tidspunkt,
hvor depositarens fra hver af de kontraherende ju-
risdiktioner, som har tages forbehold som nævnt i
artikel 35 (Virkningstidspunkt), stk. 7, har modta-
get den seneste notifikation om, at jurisdiktionen
har afsluttet sine interne procedurer for, at den
yderligere notifikation får virkning med hensyn til
denne bestemte omfattede skatteaftale”,
vii) the references in paragraphs 1 and 2 of Ar-
ticle 36 (Entry into Effect of Part VI) to “the later
of the dates on which this Convention enters into
force for each of the Contracting Jurisdictions to
the Covered Tax Agreement”;
vii) henvisningerne i artikel 36 (Virkningstids-
punkt for del VI), stk. 1 og 2, til ”det seneste af de
tidspunkter, hvor denne konvention træder i kraft
for hver af de kontraherende jurisdiktioner, der har
indgået den omfattede skatteaftale”,
with references to “30 days after the date of receipt
by the Depositary of the latest notification by each
Contracting Jurisdiction making the reservation
described in paragraph 7 of Article 35 (Entry into
Effect) that it has completed its internal procedures
for the entry into effect of the provisions of this
Convention with respect to that specific Covered
Tax Agreement”; and
med henvisninger til ”30 dage efter det tidspunkt,
hvor depositarens fra hver af de kontraherende ju-
risdiktioner, som har taget forbehold som nævnt i
artikel 35 (Virkningstidspunkt), stk. 7, modtager
den seneste notifikation om, at jurisdiktionen har
afsluttet sine interne procedurer for, at bestemmel-
serne i denne konvention får virkning med hensyn
til denne bestemte omfattede skatteaftale”, og
viii) the reference in paragraph 3 of Article 36
(Entry into Effect of Part VI) to “the date of the
viii) henvisningen i artikel 36 (Virkningstids-
punkt for del VI), stk. 3, til ”det tidspunkt, hvor de-
76
communication by the Depositary of the notificati-
on of the extension of the list of agreements”;
positaren giver meddelelse om notifikationen af
udvidelsen af listen over aftaler”,
ix) the reference in paragraph 4 of Article 36
(Entry into Effect of Part VI) to “the date of the
communication by the Depositary of the notificati-
on of withdrawal of the reservation”; and
ix) henvisningen i artikel 36 (Virkningstidspunkt
for del VI), stk. 4, til ”det tidspunkt, hvor deposita-
ren giver meddelelse om notifikationen af tilbage-
trækning af forbeholdet”, og
x) the reference in paragraph 5 of Article 36 (En-
try into Effect of Part VI) to “the date of the com-
munication by the Depositary of the additional no-
tification”;
x) henvisningen i artikel 36 (Virkningstidspunkt
for del VI), stk. 5, til ”det tidspunkt, hvor deposita-
ren giver meddelelse om den yderligere notifika-
tion”,
with references to “30 days after the date of receipt
by the Depositary of the latest notification by each
Contracting Jurisdiction making the reservation
described in paragraph 7 of Article 35 (Entry into
Effect) that it has completed its internal procedures
for the entry into effect of the provisions of Part VI
(Arbitration) with respect to that specific Covered
Tax Agreement”.
med henvisninger til ”30 dage efter det tidspunkt,
hvor depositarens fra hver af de kontraherende ju-
risdiktioner, som har taget forbehold som nævnt i
artikel 35 (Virkningstidspunkt), stk. 7, modtager
den seneste notifikation om, at jurisdiktionen har
afsluttet sine interne procedurer for, at bestemmel-
serne i del VI (Voldgift) får virkning med hensyn
til denne bestemte omfattede skatteaftale”.
b) A Party making a reservation in accordance
with subparagraph a) shall notify the confirmation
of the completion of its internal procedures simul-
taneously to the Depositary and the other Contrac-
ting Jurisdiction(s).
b) En part, som tager forbehold efter litra a, skal
på samme tid notificere bekræftelsen på afslutnin-
gen af de interne procedurer til depositaren og
de(n) andre kontraherende jurisdiktion(er).
c) If one or more Contracting Jurisdictions to a
Covered Tax Agreement makes a reservation
under this paragraph, the date of entry into effect
of the provisions of the Convention, of the with-
drawal or replacement of a reservation, of an addi-
tional notification with respect to that Covered Tax
Agreement, or of Part VI (Arbitration) shall be go-
verned by this paragraph for all Contracting Juris-
dictions to the Covered Tax Agreement.
c) Hvis en eller flere kontraherende jurisdiktio-
ner, som har indgået en omfattet skatteaftale, tager
forbehold efter dette stykke, er bestemmelserne i
dette stykke afgørende for virkningstidspunktet for
konventionens bestemmelser, for tilbagetræknin-
gen eller ændringen af et forbehold, for en yderli-
gere notifikation med hensyn til den pågældende
omfattede skatteaftale eller for Del VI (Voldgift),
for alle kontraherende jurisdiktioner, der har indgå-
et den omfattede skatteaftale.
Article 36
Entry into Effect of Part VI
Artikel 36
Virkningstidspunkt for del VI
1. Notwithstanding paragraph 9 of Article 28
(Reservations), paragraph 6 of Article 29 (Notifi-
cations), and paragraphs 1 through 6 of Article 35
(Entry into Effect), with respect to two Contracting
Jurisdictions to a Covered Tax Agreement, the pro-
visions of Part VI (Arbitration) shall have effect:
1. Bestemmelserne i del VI (Voldgift) har uanset
artikel 28 (Forbehold), stk. 9, artikel 29 (Notifika-
tioner), stk. 6, og artikel 35 (Virkningstidspunkt),
stk. 1-6, virkning for to kontraherende jurisdiktio-
ner, der har indgået en omfattet skatteaftale,
77
a) with respect to cases presented to the compe-
tent authority of a Contracting Jurisdiction (as des-
cribed in subparagraph a) of paragraph 1 of Article
19 (Mandatory Binding Arbitration)), on or after
the later of the dates on which this Convention en-
ters into force for each of the Contracting Jurisdic-
tions to the Covered Tax Agreement; and
a) med hensyn til sager, som indbringes for den
kompetente myndighed i en kontraherende juris-
diktion (som nævnt i artikel 19 (Obligatorisk bin-
dende voldgift), stk. 1, litra a,) på det seneste af de
tidspunkter, hvor denne konvention træder i kraft
for hver af de kontraherende jurisdiktioner, der har
indgået den omfattede skatteaftale, eller senere, og
b) with respect to cases presented to the compe-
tent authority of a Contracting Jurisdiction prior to
the later of the dates on which this Convention en-
ters into force for each of the Contracting Jurisdic-
tions to the Covered Tax Agreement, on the date
when both Contracting Jurisdictions have notified
the Depositary that they have reached mutual
agreement pursuant to paragraph 10 of Article 19
(Mandatory Binding Arbitration), along with the
date on which such cases shall be considered to ha-
ve been presented to the competent authority of a
Contracting Jurisdiction (as described in subpara-
graph a) of paragraph 1 of Article 19 (Mandatory
Binding Arbitration)) according to the terms of that
mutual agreement.
b) med hensyn til sager, som er indbragt for den
kompetente myndighed i en kontraherende juris-
diktion forud for det seneste af de tidspunkter, hvor
denne konvention træder i kraft for hver af de kon-
traherende jurisdiktioner, der har indgået den om-
fattede skatteaftale, på det tidspunkt hvor begge
kontraherende jurisdiktioner har notificeret deposi-
taren om, at de har indgået en gensidig aftale efter
artikel 19 (Obligatorisk bindende voldgift), stk. 10,
sammen med oplysninger vedrørende det tidspunkt
eller de tidspunkter, hvor sådanne sager skal anses
for at være blevet indbragt for den kompetente
myndighed i en kontraherende jurisdiktion (som
nævnt i artikel 19 (Obligatorisk bindende voldgift),
stk. 1, litra a,) efter betingelserne i denne gensidige
aftale.
2. A Party may reserve the right for Part VI (Ar-
bitration) to apply to a case presented to the com-
petent authority of a Contracting Jurisdiction prior
to the later of the dates on which this Convention
enters into force for each of the Contracting Juris-
dictions to the Covered Tax Agreement only to the
extent that the competent authorities of both Con-
tracting Jurisdictions agree that it will apply to that
specific case.
2. En part kan forbeholde sig ret til kun at anven-
de del VI (Voldgift) på en sag, som er indbragt for
den kompetente myndighed i en kontraherende ju-
risdiktion forud for det seneste af de tidspunkter,
hvor denne konvention træder i kraft for hver af de
kontraherende jurisdiktioner, der har indgået den
omfattede skatteaftale, i det omfang, at de kompe-
tente myndigheder i begge kontraherende jurisdik-
tioner aftaler, at denne del skal finde anvendelse på
denne bestemte sag.
3. In the case of a new Covered Tax Agreement
resulting from an extension pursuant to paragraph
5 of Article 29 (Notifications) of the list of agree-
ments notified under clause ii) of subparagraph a)
of paragraph 1 of Article 2 (Interpretation of
Terms), the references in paragraphs 1 and 2 of
this Article to “the later of the dates on which this
Convention enters into force for each of the Con-
tracting Jurisdictions to the Covered Tax Agree-
ment” shall be replaced with references to “the
3. I tilfælde, hvor en udvidelse efter artikel 29
(Notifikationer), stk. 5, af listen over aftaler, som
er notificeret efter Artikel 2 (Fortolkning af ud-
tryk), stk. 1, litra a, punkt ii), medfører, at en aftale
bliver en ny omfattet skatteaftale, erstattes henvis-
ningerne i denne artikels stk. 1 og 2 til ”det seneste
af de tidspunkter, hvor denne konvention træder i
kraft for hver af de kontraherende jurisdiktioner,
der har indgået den omfattede skatteaftale”, med
”det tidspunkt, hvor depositaren giver meddelelse
78
date of the communication by the Depositary of
the notification of the extension of the list of agree-
ments”.
om notifikationen af udvidelsen af listen over afta-
ler”.
4. A withdrawal or replacement of a reservation
made under paragraph 4 of Article 26 (Compatibi-
lity) pursuant to paragraph 9 of Article 28 (Reser-
vations), or the withdrawal of an objection to a re-
servation pursuant to paragraph 2 of Article 28
(Reservations) which results in the application of
Part VI (Arbitration) between two Contracting Ju-
risdictions to a Covered Tax Agreement, shall have
effect according to subparagraphs a) and b) of pa-
ragraph 1 of this Article, except that the references
to “the later of the dates on which this Convention
enters into force for each of the Contracting Juris-
dictions to the Covered Tax Agreement” shall be
replaced with references to “the date of the com-
munication by the Depositary of the notification of
withdrawal of the reservation”, “the date of the
communication by the Depositary of the notificati-
on of replacement of the reservation” or “the date
of the communication by the Depositary of the no-
tification of withdrawal of the objection to the re-
servation”, respectively.
4. Tilbagetrækning eller ændring efter artikel 28
(Forbehold), stk. 9, af et forbehold, som er taget ef-
ter artikel 26 (Kompatibilitet), stk. 4, eller tilbage-
trækning af en indsigelse, der er gjort efter artikel
28 (Forbehold), stk. 2, som medfører anvendelse af
del VI (Voldgift) mellem to kontraherende juris-
diktioner, der har indgået en omfattet skatteaftale,
har virkning efter denne artikels stk. 1, litra a og b,
bortset fra at henvisningerne til ”det seneste af de
tidspunkter, hvor denne konvention træder i kraft
for hver af de kontraherende jurisdiktioner, der har
indgået den omfattede skatteaftale” erstattes med
henholdsvis ”det tidspunkt, hvor depositaren giver
meddelelse om notifikationen af tilbagetrækning af
forbeholdet”, ”det tidspunkt, hvor depositaren gi-
ver meddelelse om notifikationen af ændring af
forbeholdet” eller ”det tidspunkt, hvor depositaren
giver meddelelse om notifikationen af tilbagetræk-
ningen af indsigelsen mod forbeholdet”.
5. An additional notification made pursuant to
subparagraph p) of paragraph 1 of Article 29 (No-
tifications) shall have effect according to subpara-
graphs a) and b) of paragraph 1, except that the re-
ferences in paragraphs 1 and 2 of this Article to “
the later of the dates on which this Convention en-
ters into force for each of the Contracting Jurisdic-
tions to the Covered Tax Agreement” shall be re-
placed with references to “the date of the commu-
nication by the Depositary of the additional notifi-
cation”.
5. En yderligere notifikation efter artikel 29 (No-
tifikationer), stk. 1, litra p, har virkning efter stk. 1,
litra a og b, bortset fra at henvisningerne i denne
artikels stk. 1 og 2 til ”det seneste af de tidspunk-
ter, hvor denne konvention træder i kraft for hver
af de kontraherende jurisdiktioner, der har indgået
den omfattede skatteaftale” erstattes med henvis-
ninger til ”det tidspunkt, hvor depositaren giver
meddelelse om den yderligere notifikation”.
Article 37
Withdrawal
Artikel 37
Udtræden
1. Any Party may, at any time, withdraw from
this Convention by means of a notification addres-
sed to the Depositary.
1. Enhver part kan til enhver tid udtræde af den-
ne konvention ved en notifikation rettet til deposi-
taren.
79
2. Withdrawal pursuant to paragraph 1 shall be-
come effective on the date of receipt of the notifi-
cation by the Depositary. In cases where this Con-
vention has entered into force with respect to all
Contracting Jurisdictions to a Covered Tax Agree-
ment before the date on which a Party’s withdra-
wal becomes effective, that Covered Tax Agree-
ment shall remain as modified by this Convention.
2. Udtræden efter stk. 1 har virkning fra det tids-
punkt, hvor depositaren modtager notifikationen. I
tilfælde hvor denne konvention er trådt i kraft med
hensyn til alle kontraherende jurisdiktioner, der har
indgået en omfattet skatteaftale før det tidspunkt,
hvor en parts udtræden får virkning, opretholdes
denne omfattede skatteaftale som ændret ved den-
ne konvention.
Article 38
Relations with Protocols
Artikel 38
Protokoller
1. This Convention may be supplemented by one
or more protocols.
1. Denne konvention kan suppleres med en eller
flere protokoller.
2. In order to become a party to a protocol, a Sta-
te or jurisdiction must also be a Party to this Con-
vention.
2. For at blive part i en protokol må en stat eller
jurisdiktion også være part i denne konvention.
3. A Party to this Convention is not bound by a
protocol unless it becomes a party to the protocol
in accordance with its provisions.
3. En part i denne konvention er ikke bundet af
en protokol, medmindre den selv bliver part i pro-
tokollen efter dennes bestemmelser.
Article 39
Depositary
Artikel 39
Depositaren
1. The Secretary-General of the Organisation for
Economic Co-operation and Development shall be
the Depositary of this Convention and any proto-
cols pursuant to Article 38 (Relation with Proto-
cols).
1. Generalsekretæren for Organisationen for
Økonomisk Samarbejde og Udvikling [OECD] er
depositar for denne konvention og for alle proto-
koller, der tilføjes efter artikel 38 (Protokoller).
2. The Depositary shall notify the Parties and
Signatories within one calendar month of:
2. Depositaren skal inden for en kalendermåned
notificere parterne og underskriverne om:
a) any signature pursuant to Article 27 (Signature
and Ratification, Acceptance or Approval);
a) enhver undertegnelse efter artikel 27 (Under-
tegnelse og ratifikation, tiltrædelse eller godken-
delse),
b) the deposit of any instrument of ratification,
acceptance or approval pursuant to Article 27 (Sig-
nature and Ratification, Acceptance or Approval);
b) deponeringen af ethvert instrument for ratifi-
kation, tiltrædelse eller godkendelse efter artikel 27
(Undertegnelse og ratifikation, tiltrædelse eller
godkendelse),
c) any reservation or withdrawal or replacement
of a reservation pursuant to Article 28 (Reservati-
ons);
c) ethvert forbehold eller enhver tilbagetrækning
eller ændring af et forbehold efter artikel 28 (For-
behold),
80
d) any notification or additional notification pur-
suant to Article 29 (Notifications);
d) enhver notifikation eller yderligere notifika-
tion efter artikel 29 (Notifikationer),
e) any proposed amendment to this Convention
pursuant to Article 33 (Amendment);
e) ethvert forslag til ændring af denne konvention
efter artikel 33 (Ændring),
f) any withdrawal from this Convention pursuant
to Article 37 (Withdrawal); and
f) enhver udtræden af denne konvention efter ar-
tikel 37 (Udtræden), og
g) any other communication related to this Con-
vention.
g) enhver anden meddelelse, som har forbindelse
med denne konvention.
3. The Depositary shall maintain publicly availa-
ble lists of:
3. Depositaren skal føre offentligt tilgængelige li-
ster over:
a) Covered Tax Agreements; a) omfattede skatteaftaler,
b) reservations made by the Parties; and b) de forbehold, som parterne har taget, og
c) notifications made by the Parties. c) de notifikationer, som parterne har foretaget.
In witness whereof the undersigned, being duly au-
thorised thereto, have signed this Convention.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne
konvention.
Done at Paris, the 24th day of November 2016, in
English and French, both texts being equally au-
thentic, in a single copy which shall be deposited
in the archives of the Organisation for Economic
Co-operation and Development.
Udfærdiget i Paris den 24. november 2016 på en-
gelsk og fransk, hvilke tekster har samme gyldig-
hed, i ét eksemplar, som deponeres i arkiverne hos
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Ud-
vikling [OECD].
81
Bilag 2
Liste over valg efter konventionens bestemmelser, jf. lovens § 1, stk. 2:
Konventionens artikel 3, stk. 5
Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.
Konventionens artikel 4, stk. 3
Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.
Konventionens artikel 5, stk. 1, jf. stk. 6
Der vælges valgmulighed C.
Konventionens artikel 6, stk. 3
Der foretages ikke valg efter denne bestemmelse.
Konventionens artikel 6, stk. 4
Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.
Konventionens artikel 7, stk. 3
Der foretages ikke valg efter denne bestemmelse.
Konventionens artikel 7, stk. 6
Der foretages ikke valg efter denne bestemmelse.
Konventionens artikel 7, stk. 7
Den mulighed, der er angivet i bestemmelsens litra a, vælges.
Konventionens artikel 7, stk. 15
Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.
Konventionens artikel 8, stk. 3
Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.
Konventionens artikel 9, stk. 3
Det vælges at anvende artikel 9, stk. 4.
Konventionens artikel 9, stk. 6
Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.
Konventionens artikel 10, stk. 5
Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.
Konventionens artikel 11, stk. 3
Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.
Konventionens artikel 12, stk. 4
Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.
82
Konventionens artikel 13, stk. 1, jf. stk. 2
Der vælges valgmulighed A.
Konventionens artikel 13, stk. 6
Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.
Konventionens artikel 14, stk. 3
Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.
Konventionens artikel 15, stk. 2
Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.
Konventionens artikel 16, stk. 5
Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.
Konventionens artikel 17, stk. 3
Der tages forbehold efter denne bestemmelses litra a.
Konventionens artikel 18
Det vælges at anvende konventionens del VI.
Konventionens artikel 19, stk. 11
Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.
Konventionens artikel 19, stk. 12
Der tages forbehold, således at bestemmelserne i litra a og b finder anvendelse.
Konventionens artikel 23, stk. 2
Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.
Konventionens artikel 23, stk. 3
Der tages forbehold, således at bestemmelserne finder anvendelse.
Konventionens artikel 23, stk. 4
Det vælges at anvende artikel 23, stk. 5.
Konventionens artikel 23, stk. 7
Der tages forbehold, således at bestemmelserne finder anvendelse.
Konventionens artikel 24, stk. 1
Det vælges at anvende artikel 24, stk. 2.
Konventionens artikel 24, stk. 3
Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.
Konventionens artikel 26, stk. 4
Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.
83
Konventionens artikel 28, stk. 2
Der tages forbehold efter bestemmelsens litra a på følgende områder:
1. Konventionens del VI (Voldgift) finder ikke anvendelse på omfattede skatteaftaler indgået mellem
Danmark og andre EU-medlemslande.
2. Konventionens del VI (Voldgift) finder alene anvendelse på omfattede skatteaftaler i det omfang, at
den anden part eller de andre parter i den omfattede skatteaftale accepterer, at
(a) formanden for et voldgiftspanel skal være dommer, og
(b) Danmark kan offentliggøre et resumé af afgørelser truffet af voldgiftspaneler.
3. Konventionens del VI (Voldgift) finder ikke anvendelse i sager, hvor en part har pålagt en fysisk eller
juridisk person sanktioner for skattesvig, forsætlig forsømmelse eller grov uagtsomhed.
Konventionens artikel 35, stk. 2
Der foretages ikke valg efter denne bestemmelse.
Konventionens artikel 35, stk. 3
Det vælges at anvende artikel 35, stk. 3.
Konventionens artikel 35, stk. 6
Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.
Konventionens artikel 35, stk. 7
Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.
Konventionens artikel 36, stk. 2
Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.
84
Bilag 3
Liste over omfattede dobbeltbeskatningsoverenskomster, jf. lovens § 1, stk. 1:
Overenskomst af 19. august 1999 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Amerikas
Forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter, som ændret ved protokol af 2. maj 2006.
Overenskomst af 12. december 1995 mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Argentinas
regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komst- og formueskatter.
Overenskomst af 1. april 1981 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Australien til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Overenskomst af 17. februar 2017 mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Azerbaijans
regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komstskatter.
Overenskomst af 16. juli 1996 mellem Kongeriget Danmark og Folkerepublikken Bangladesh til undgåel-
se af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Overenskomst af 16. oktober 1969 mellem Danmark og Belgien til undgåelse af dobbeltbeskatning og re-
gulering af visse andre spørgsmål for så vidt angår indkomstskat og formueskat, som ændret ved protokol
af 27. september 1999 og protokol af 7. juli 2009.
Overenskomst af 27. august 1974 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Forbundsre-
publikken Brasilien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt an-
går indkomstskatter.
Overenskomst af 2. december 1988 mellem Kongeriget Danmark og Folkerepublikken Bulgarien til und-
gåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter.
Overenskomst af 17. september 1997 mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Canada
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og for-
mueskatter.
Overenskomst af 20. september 2002 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Chile til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og formue.
Aftale af 11. oktober 2010 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Cypern til undgåelse af dobbelt-
beskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Overenskomst af 9. februar 1989 mellem Kongeriget Danmarks regering og regeringen i Den Arabiske
Republik Egypten til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter.
Overenskomst af 4. maj 1993 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Estland til undgåelse af dob-
beltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.
Overenskomst af 30. juni 1995 mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Filippinernes re-
gering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst-
skatter.
85
Aftale af 10. oktober 2007 mellem Kongeriget Danmarks regering og Georgiens regering til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Overenskomst af 20. marts 2014 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Ghana til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter af indkomst og kapitalge-
vinster.
Overenskomst af 18. maj 1989 mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Hellenske Republiks rege-
ring til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og
formueskatter.
Overenskomst af 8. maj 1989 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Indien til undgåelse af dob-
beltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter, som
ændret ved protokol af 10. oktober 2013.
Overenskomst af 28. december 1985 mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Indonesiens
regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komstskatter.
Overenskomst af 26. marts 1993 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Irland til und-
gåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, som
ændret ved protokol af 22. juli 2014.
Overenskomst af 9. september 2009 mellem Kongeriget Danmarks regering og Staten Israels regering til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Overenskomst af 5. maj 1999 mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i den Italienske
Republik til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter og forhindring af skatteun-
ddragelse.
Overenskomst af 16. august 1990 mellem Regeringen i Danmark og Regeringen i Jamaica til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Overenskomst af 13. december 1972 mellem Danmark og Kenya til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.
Aftale af 16. juni 2012 mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Folkerepublikken Ki-
na til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskat-
ter.
Overenskomst af 11. oktober 1977 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republik-
ken Korea til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat.
Overenskomst af 14. september 2007 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Kroatien til undgåel-
se af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Overenskomst af 22. juni 2010 mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Staten Kuwait
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter
og formueskatter.
Overenskomst af 10. december 1993 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Letland til undgåelse
af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.
86
Overenskomst af 13. oktober 1993 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Litauen til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.
Overenskomst af 17. november 1980 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Storher-
tugdømmet Luxembourg til undgåelse af dobbeltbeskatning og til fastsættelse af bestemmelser om gensi-
dig administrativ bistand for så vidt angår indkomst- og formueskatter, som ændret ved protokol af 4. juni
2009 og protokol af 9. juli 2013.
Overenskomst af 20. marts 2000 mellem Kongeriget Danmarks regering og den makedonske regering til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og for-
mueskatter.
Overenskomst af 4. december 1970 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Malaysia til
undgåelse af dobbeltbeskatning og til forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomst-
skatter, som ændret ved protokol af 3. december 2003.
Overenskomst af 13. juli 1998 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken
Malta til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst-
skatter.
Overenskomst af 8. maj 1984 mellem Kongeriget Marokko og Kongeriget Danmark til undgåelse af dob-
beltbeskatning og fastsættelse af regler om gensidig administrativ bistand for så vidt angår skatter af ind-
komst og formue.
Overenskomst af 11. juni 1997 mellem Kongeriget Danmark og De Forenede Mexicanske Stater til und-
gåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formue-
skatter.
Overenskomst af 19. marts 1981 mellem Kongeriget Danmark og Den Socialistiske Forbundsrepublik Ju-
goslavien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter – er gældende i
forhold til Montenegro.
Overenskomst af 10. oktober 1980 mellem New Zealands regering og Kongeriget Danmarks regering til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter,
som ændret ved protokol af 12. marts 1985.
Overenskomst af 22. oktober 1987 mellem Kongeriget Danmark og Den Islamiske Republik Pakistan til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter,
som ændret ved protokol af 2. maj 2002.
Overenskomst af 6. december 2001 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Polen til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter, som
ændret ved protokol af 7. december 2009.
Overenskomst af 14. december 2000 mellem Kongeriget Danmark og Den Portugisiske Republik til und-
gåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Overenskomst af 13. december 1976 mellem Kongeriget Danmark og Den Socialistiske Republik Rumæ-
nien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat.
Overenskomst af 8. februar 1996 mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Russiske Føderations
regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komst- og formueskatter.
87
Overenskomst af 15. maj 2009 mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Serbiens regerin-
gen til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter.
Overenskomst af 3. juli 2000 mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Republikken
Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komstskatter, som ændret ved protokol af 25. august 2009.
Overenskomst af 5. maj 1982 mellem Kongeriget Danmarks regering og Den tjekkoslovakiske socialisti-
ske Republiks regering om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter,
som ændret ved protokol af 11. september 1992 – er gældende i forhold til Slovakiet.
Overenskomst af 2. maj 2001 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Slovenien til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.
Overenskomst af 22. december 1981 mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Den de-
mokratiske socialistiske Republik Sri Lanka til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatte-
unddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.
Overenskomst af 11. november 1980 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Det for-
enede Kongerige Storbritannien og Nordirland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skat-
teunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og kapitalvinding, som ændret ved protokol af 1. juli
1991 og protokol af 15. oktober 1996.
Overenskomst af 21. juni 1995 mellem Kongeriget Danmarks Regering og Den sydafrikanske Republiks
regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komstskatter.
Aftale af 30. august 2005 mellem De Danske Erhvervsorganisationers Kontor i Taipei og Taipeis Repræ-
sentationskontor i Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så
vidt angår indkomstskatter.
Overenskomst af 6. maj 1976 mellem Danmark og Tanzania til undgåelse af dobbeltbeskatning og for-
hindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.
Overenskomst af 23. februar 1998 mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Kongeriget
Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komstskatter.
Overenskomst af 25. august 2011 mellem Kongeriget Danmark og Den Tjekkiske Republik til undgåelse
af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Overenskomst af 20. juni 1969 mellem Danmarks regering og Trinidad og Tobagos regering til undgåelse
af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskat samt til fremme
af international handel og investering.
Overenskomst af 5. februar 1981 mellem Danmark og Tunesien til undgåelse af dobbeltbeskatning og for-
hindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.
Overenskomst af 30. maj 1991 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Tyrkiet til undgåelse af dob-
beltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Overenskomst af 14. januar 2000 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Uganda til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
88
Overenskomst af 5. marts 1996 mellem Kongeriget Danmarks Regering og Ukraines Regering til undgå-
else af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskat-
ter.
Overenskomst af 27. april 2011 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Ungarn til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Overenskomst af 3. december 1998 mellem Kongeriget Danmarks Regering og Republikken Venezuelas
Regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komstskatter.
Aftale af 31. maj 1995 mellem Kongeriget Danmarks Regering og den Socialistiske Republik Vietnams
Regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og hindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst-
skatter.
Overenskomst af 13. september 1973 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republik-
ken Zambia til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter.
Overenskomst af 25. maj 2007 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Østrig vedrørende skatter af
indkomst og formue, som ændret ved protokol af 16. september 2009.
89
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og deres betydning for intern dansk skatteret
2.1. Generelt om dobbeltbeskatningsoverenskomster
2.2. Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og intern dansk skatteret
2.2.1. Indholdet af en typisk, nyere dansk dobbeltbeskatningsoverenskomst
2.2.2. Betydningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst for intern dansk skatteret
2.2.2.1. Betydningen for dansk begrænset skattepligt af indkomst her fra landet
2.2.2.2. Betydningen for fuld dansk skattepligt af indkomst fra udlandet
2.2.2.3. Fuld skattepligt for personer og selskaber med dobbelt domicil og hjemsted i udlandet efter over-
enskomsten
2.2.2.4. Særlige artikler
2.3. Implementering af dobbeltbeskatningsoverenskomster i dansk ret
3. Den multilaterale konvention
3.1. Generelt om konventionen
3.2. Gennemgang af den multilaterale konvention
3.2.1. Del I – Anvendelsesområde og fortolkning af udtryk
3.2.1.1. Artikel 1 – Konventionens anvendelsesområde
3.2.1.2. Artikel 2 – Fortolkning af udtryk
3.2.2. Del II – Forskelle i reglerne for hybride enheder
3.2.2.1. Artikel 3 – Transparente enheder
3.2.2.2. Artikel 4 – Dobbeltdomicilerede enheder
3.2.2.3. Artikel 5 – Anvendelse af metoder for ophævelse af dobbeltbeskatning
3.2.3. Del III – Misbrug af aftaler
3.2.3.1. Artikel 6 – Formål med en omfattet skatteaftale
3.2.3.2. Artikel 7 – Forhindring af misbrug af aftaler
3.2.3.3. Artikel 8 – Transaktioner hvor udbytter overføres
3.2.3.4. Artikel 9 – Kapitalgevinster ved afhændelse af aktier eller interesser i enheder, hvis værdi hoved-
sageligt hidrører fra fast ejendom
3.2.3.5. Artikel 10 – Anti-misbrugsregel for faste driftssteder beliggende i tredje-jurisdiktioner
3.2.3.6. Artikel 11 – Anvendelse af skatteaftaler til at begrænse en parts ret til at beskatte hjemmehørende
personer
3.2.4. Del IV – Undgåelse af status som fast driftssted
3.2.4.1. Artikel 12 – Kunstig undgåelse af status som fast driftssted gennem kommissionærarrangementer
og lignende strategier
3.2.4.2. Artikel 13 – Kunstig undgåelse af status som fast driftssted gennem undtagelse for bestemte for-
mer for virksomhed
3.2.4.3. Artikel 14 – Opdeling af kontrakter
3.2.4.4. Artikel 15 – Definition af en person, som er nært forbundet med et foretagende
3.2.5. Del V – Forbedring af muligheden for at løse tvister
3.2.5.1. Artikel 16 – Indgåelse af gensidige aftaler
3.2.5.2. Artikel 17 – Tilsvarende reguleringer
3.2.6. Del VI – Voldgift
3.2.6.1. Indledende bemærkninger om voldgift
3.2.6.2. Artikel 18 – Valg af del VI
3.2.6.3. Artikel 19 – Obligatorisk bindende voldgift
3.2.6.4. Artikel 20 – Udpegning af voldgiftsmænd
3.2.6.5. Artikel 21 – Fortrolighed i voldgiftssagen
3.2.6.6. Artikel 22 – Løsning af en sag inden afslutning af voldgiftsproceduren
3.2.6.7. Artikel 23 – Voldgiftsproceduren
3.2.6.8. Artikel 24 – Aftale om anden løsning
3.2.6.9. Artikel 25 – Omkostninger ved voldgiftssagens behandling
90
3.2.6.10. Artikel 26 – Kompatibilitet
3.2.7. Del VII – Afsluttende bestemmelser
3.2.7.1. Artikel 27 – Undertegnelse og ratifikation, tiltrædelse eller godkendelse
3.2.7.2. Artikel 28 – Forbehold
3.2.7.3. Artikel 29 – Notifikationer
3.2.7.4. Artikel 30 – Senere ændringer af omfattede skatteaftaler
3.2.7.5. Artikel 31 – Konference mellem parterne
3.2.7.6. Artikel 32 – Fortolkning og gennemførelse
3.2.7.7. Artikel 33 – Ændring
3.2.7.8. Artikel 34 – Ikrafttrædelse
3.2.7.9. Artikel 35 – Virkningstidspunkt
3.2.7.10. Artikel 36 – Virkningstidspunkt for del VI
3.2.7.11. Artikel 37 – Udtræden
3.2.7.12. Artikel 38 – Protokoller
3.2.7.13. Artikel 39 – Depositaren
4. Den danske tilgang
4.1. Overvejelser om tilvalg og fravalg
4.2. Overvejelser om tilvalg af voldgift
4.3. Konklusion om tilvalg og fravalg
5. Oversigt over lande/jurisdiktioner, der pr. 1. februar 2019 har undertegnet konventionen
6. Oversigt over danske dobbeltbeskatningsoverenskomster, som foreslås notificeret som omfattede skatteaftaler med henvis-
ning til disse overenskomsters lovgrundlag ved implementering i dansk ret og til deres bekendtgørelser
7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
10. Miljømæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
14. Sammenfattende skema
1. Indledning
Dobbeltbeskatningsoverenskomster kan bidrage til økono-
misk udvikling ved at skabe klarhed over personers og sel-
skabers skattemæssige forhold og ved at sikre, at dobbeltbe-
skatning undgås. Dette understøtter samhandel og investe-
ringer til gavn for begge parter. Derudover styrker dobbelt-
beskatningsoverenskomster samarbejdet mellem landenes
skattemyndigheder, hvilket bl.a. kan bidrage til bekæmpelse
af international skatteunddragelse.
Regeringen ønsker derfor at udbygge og vedligeholde
Danmarks net af dobbeltbeskatningsoverenskomster. Dette
skal ske gennem indgåelse af nye overenskomster og ved re-
vision af gældende overenskomster, således at de er opdate-
ret med de seneste internationale standarder og giver gode
vilkår for danske selskaber og borgere og for skattemyndig-
hedernes opgaveudførelse.
Lovforslaget har til formål at gøre det muligt for Danmark
at ratificere den multilaterale konvention til gennemførelse
af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring
af skatteudhuling og overskudsflytning og at implementere
konventionen i dansk ret. Den multilaterale konvention gør
det muligt at revidere/opdatere gældende dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster på vigtige områder, uden det vil være
nødvendigt at forhandle bilaterale ændringsprotokoller.
Konventionen vil udgøre den fornødne hjemmel til sådanne
ændringer.
Den multilaterale konvention er udarbejdet som led i
OECD’s og G20-landenes projekt om forhindring af skatte-
udhuling og overskudsflytning, det såkaldte BEPS-projekt
(Base Erosion and Profit Shifting). En del af dette projekt er
udviklingen af en multilateral konvention, hvorefter allerede
gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster på en enkel
måde vil kunne ændres med henblik på forhindring af skat-
teudhuling og overskudsflytning, når der er enighed mellem
de berørte lande herom.
Regeringen handler på rigets vegne i mellemfolkelige an-
liggender, jf. grundlovens § 19. Regeringen kan hermed som
udgangspunkt tiltræde internationale konventioner uden Fol-
ketingets samtykke.
Imidlertid indebærer ratifikation af den multilaterale kon-
vention, at allerede gældende dobbeltbeskatningsoveren-
skomster ændres. Dobbeltbeskatningsoverenskomster imple-
menteres i Danmark ved lov, jf. afsnit 2.3, og ændringer af
dobbeltbeskatningsoverenskomster implementeres ligeledes
ved lov. Det er derfor nødvendigt at tilvejebringe et lov-
grundlag for implementering af den multilaterale konvention
i dansk ret.
Konventionen blev undertegnet af Danmark og en række
andre lande og jurisdiktioner den 7. juni 2017. Senere er
konventionen blevet undertegnet af yderligere et antal lande,
jf. oversigten i afsnit 5. Konventionen trådte i medfør af
konventionens artikel 34, stk. 1, i kraft den 1. juli 2018 efter
91
deponeringen af det femte ratifikationsinstrument. Danmark
vil blive omfattet af konventionen tre måneder efter depone-
ringen af det danske ratifikationsinstrument, jf. konventio-
nens artikel 34, stk. 2.
2. Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og deres betydning
for intern dansk skatteret
2.1. Generelt om dobbeltbeskatningsoverenskomster
Indledningsvis bemærkes, at betegnelserne »dobbeltbe-
skatningsoverenskomst« og »dobbeltbeskatningsaftale« i
dansk ret anvendes synonymt. Sædvanligvis anvendes be-
tegnelsen »dobbeltbeskatningsoverenskomst«, men ønsker
det andet land at anvende betegnelsen »dobbeltbeskatnings-
aftale«, accepteres dette fra dansk side.
Den multilaterale konvention anvender i sin originale en-
gelske sprogversion udtrykket »Covered Tax Agreement«
om en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er omfattet af
konventionen, mens der i den originale franske sprogversi-
on, som efter konventionen har samme gyldighed, anvendes
udtrykket »Convention fiscale couverte«. Disse udtryk er i
den danske oversættelse oversat som »omfattet skatteafta-
le«, jf. lovens bilag 1.
En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to eller i
sjældnere tilfælde flere lande har som hovedformål at ophæ-
ve international dobbeltbeskatning i forholdet mellem disse
lande. Overenskomsten medvirker derved til at fjerne de
hindringer, som dobbeltbeskatning kan medføre for udvik-
lingen af de økonomiske relationer mellem landene og sam-
handelen. Desuden danner overenskomsten grundlag for ad-
ministrativt samarbejde mellem de to landes skattemyndig-
heder.
En dobbeltbeskatningsoverenskomst forbedrer de skatte-
mæssige betingelser for aftalelandenes selskaber og perso-
ner ved grænseoverskridende investering, etablering og ar-
bejde – både som følge af, at en eventuel dobbeltbeskatning
undgås, og som følge af, at der er større klarhed over de
skattemæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner.
Endelig indeholder en dobbeltbeskatningsoverenskomst
elementer, som bl.a. styrker myndighedssamarbejdet mellem
landenes skattemyndigheder og bekæmpelsen af internatio-
nal skatteunddragelse m.v.
International dobbeltbeskatning opstår som følge af, at to
lande beskatter en person eller et selskab af den samme ind-
komst. Det sker typisk, når en person eller et selskab, der er
hjemmehørende i det ene land, modtager indkomst fra det
andet.
Danmark beskatter som hovedregel efter globalindkomst-
princippet. Det betyder, at en person eller et selskab, som er
hjemmehørende i Danmark, som udgangspunkt er fuldt skat-
tepligtig til Danmark, dvs. skattepligtig af samtlige sine ind-
komster, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke. Det
følger af § 4 i lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og
formueskat til staten (statsskatteloven) med efterfølgende
ændringer. For selskaber gælder dog et territorialprincip for
så vidt angår faste driftssteder i udlandet.
Samtidig har Danmark regler om begrænset skattepligt for
personer og selskaber, der ikke er omfattet af fuld skatte-
pligt, men som modtager indkomst fra kilder i Danmark.
Den begrænsede skattepligt medfører, at Danmark beskatter
personer og selskaber, som er hjemmehørende i andre lande,
af en række indkomsttyper, som de pågældende modtager
fra Danmark. Kildeskattelovens § 2, jf. lovbekendtgørelse
nr. 117 af 29. januar 2016 med efterfølgende ændringer og
selskabsskattelovens § 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6.
september 2016 med efterfølgende ændringer opregner de
indkomsttyper, der er omfattet af begrænset skattepligt.
Det andet land har som oftest tilsvarende regler om fuld
skattepligt for personer og selskaber, som er hjemmehøren-
de i dette land, og om begrænset skattepligt for personer og
selskaber i andre lande, som modtager indkomst fra kilder i
det pågældende land.
Hvis eksempelvis en person eller et selskab, som er hjem-
mehørende i det andet land, modtager indkomst fra kilder i
Danmark, vil Danmark beskatte denne indkomst, hvis de
danske regler om begrænset skattepligt er opfyldt. Samtidig
vil modtageren også være skattepligtig af den pågældende
indkomst i det andet land i overensstemmelse med dette
lands skatteregler (globalindkomstprincippet). Hvis der ikke
er en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de to lande,
vil begge lande kunne beskatte fuldt ud efter deres interne
regler, og der kan dermed foreligge et tilfælde af dobbeltbe-
skatning.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
det andet land skal hindre denne dobbeltbeskatning, og dette
formål kan kun opnås ved, at det ene eller det andet land –
eller dem begge – nedsætter den beskatning, som skal ske
efter deres interne skattelovgivning, hvis der ikke er en
overenskomst.
En dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholder en række
regler vedrørende forskellige typer indkomster, som angiver,
hvornår Danmark henholdsvis det andet land kan beskatte
indkomst, som en person eller et selskab, der er hjemmehø-
rende i det ene land (bopælslandet), modtager fra det andet
(kildelandet).
For kildelandet er der tale om, at dette indskrænker eller
helt frafalder sin begrænsede skattepligt på indkomst, som
erhverves af en modtager i det andet land. En dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst medfører hermed, at Danmark kun kan
gennemføre reglerne om begrænset skattepligtigt af ind-
komst, som personer og selskaber i det andet land modtager
fra Danmark, i det omfang beskatningen er i overensstem-
melse med overenskomsten. Tilsvarende gælder for det an-
det lands beskatning af indkomst, som personer og selskaber
i Danmark modtager fra dette andet land.
For bopælslandet kan der ligeledes være tale om begræns-
ninger i retten til at beskatte en person eller et selskab, der er
hjemmehørende i dette land, af indkomst fra det andet, lige-
som bopælslandet skal anvende den metode for ophævelse
af dobbeltbeskatning, som overenskomsten foreskriver, jf.
nedenfor.
92
Det bemærkes, at bestemmelserne i en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst ikke i sig selv medfører, at der sker
dansk beskatning. En dobbeltbeskatningsoverenskomst kan
medføre, at Danmark har mulighed for at beskatte en given
indkomst. Hvis Danmark faktisk skal beskatte en indkomst,
som betales til eller modtages fra det andet land, skal dette
ikke alene være muligt efter dobbeltbeskatningsoveren-
skomsten. Der skal også være hjemmel til det i den interne
danske skattelovgivning. Selvom Danmark efter overens-
komsten har ret til at beskatte en bestemt type indkomst,
sker der således kun dansk beskatning af den pågældende
indkomst i det omfang, der også er hjemmel i de danske
skatteregler til at beskatte indkomsten.
Ud over bestemmelser om fordeling af beskatningsretten
har dobbeltbeskatningsoverenskomster en bestemmelse om,
hvordan de to lande skal ophæve dobbeltbeskatning – ofte
kaldet metodebestemmelsen. Denne bestemmelse angiver,
hvordan et land skal ophæve dobbeltbeskatning, når en per-
son eller et selskab, der er hjemmehørende i dette land (bo-
pælslandet), modtager indkomst fra det andet land (kildelan-
det), og kildelandet kan beskatte indkomsten efter de øvrige
bestemmelser i overenskomsten.
Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi overenskom-
stens øvrige bestemmelser ikke hindrer bopælslandet i at
medregne den udenlandske indkomst ved beskatningen,
selvom kildelandet efter overenskomsten har ret til beskatte
denne indkomst.
Metoden til ophævelse af dobbeltbeskatning er for Dan-
marks vedkommende som hovedregel creditmetoden. Denne
metode indebærer for en person eller et selskab, som er
hjemmehørende i Danmark, og som har indkomst fra det an-
det land, at hvis det andet land efter overenskomsten kan be-
skatte denne indkomst, skal Danmark nedsætte sin skat af
indkomsten med den skat, der er betalt i udlandet. Nedsæt-
telsen kan dog ikke være større end den danske skat af den
pågældende indkomst. Samme metode anvendes i de interne
danske lempelsesregler, jf. ligningslovens § 33, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016 med efterfølgen-
de ændringer.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne har endvidere en
bestemmelse om proceduren for indgåelse af gensidige afta-
ler. For det første angår bestemmelsen konkrete tilfælde,
hvor en person eller et selskab mener, at pågældende er ud-
sat for beskatning i strid med overenskomsten. Det kan
f.eks. skyldes, at de to landes skattemyndigheder har en for-
skellig fortolkning af overenskomsten. For det andet giver
bestemmelsen mulighed for indgåelse af gensidige aftaler til
løsning af generelle spørgsmål.
Dernæst har overenskomsterne en bestemmelse om admi-
nistrativ bistand gennem udveksling af oplysninger. Efter
bestemmelsen skal de danske skattemyndigheder sende op-
lysninger til det andet lands skattemyndigheder til brug ved
dette lands beskatning. Om nødvendigt skal de danske myn-
digheder forinden indhente oplysninger hos personer eller
selskaber m.v. her i landet, hvilket sker efter skattekontrol-
lovens regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober
2013 med efterfølgende ændringer.
Tilsvarende skal skattemyndighederne i det andet land
sende (og eventuelt forinden indhente) oplysninger til de
danske skattemyndigheder, som så kan anvende oplysnin-
gerne ved skatteligningen her i landet. Bestemmelsen giver
også mulighed for, at det andet lands embedsmænd kan væ-
re til stede ved en undersøgelse, som de danske skattemyn-
digheder foretager hos personer eller selskaber her i landet,
og omvendt. Mange dobbeltbeskatningsoverenskomster in-
deholder i forlængelse heraf bestemmelser om, at de to lan-
de skal bistå hinanden ved inddrivelse af skattekrav.
Endelig indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsterne
bestemmelser om ikke-diskriminering, bestemmelser om di-
plomater, bestemmelser om ikrafttræden og bestemmelser
om opsigelse af overenskomsten.
Mange overenskomster indeholder desuden bestemmelser
om begrænsning af de fordele, som overenskomsten giver
adgang til – »Limitation on Benefits«, de såkaldte LOB-be-
stemmelser. LOB-bestemmelser har til formål at hindre util-
sigtet anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten –
ofte kaldet »treaty shopping«. LOB-bestemmelserne skal
opfange »kunstige« konstruktioner og arrangementer, som
alene er etableret med det hovedformål at opnå de lempelser
og andre fordele, som en dobbeltbeskatningsoverenskomst
giver adgang til, uden at der ligger reelle økonomiske for-
hold bag.
De dobbeltbeskatningsoverenskomster, som de forskellige
lande har indgået med hinanden, er i vidt omfang udarbejdet
på grundlag af OECD’s model for dobbeltbeskatningsover-
enskomster. OECD-modellen ligger også til grund for det
forhandlingsoplæg, som fra dansk side anvendes ved for-
handlinger om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskom-
ster.
OECD-modellen er udarbejdet som en anbefaling til ud-
formningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Model-
len blev første gang udgivet i 1963 og opdateres med ujæv-
ne mellemrum. Den seneste opdatering blev offentliggjort i
2017. Modellen har tilknyttet fyldige kommentarer, som li-
geledes opdateres, og som angiver fortolkningen af model-
overenskomstens artikler.
OECD-modellen er som nævnt kun en anbefaling og er
derfor ikke bindende. To lande kan således gennemføre de
bestemmelser, som de måtte blive enige om, uanset OECD-
modellens indhold. I praksis ses mange afvigelser fra
OECD-modellen i de overenskomster, som de forskellige
lande har indgået.
2.2. Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og intern dansk
skatteret
Som det fremgår af ovenstående gennemgang, repræsente-
rer dobbeltbeskatningsoverenskomsterne en fravigelse fra
den interne danske skatteret, idet en dobbeltbeskatnings-
overenskomst indskrænker Danmarks muligheder for at gen-
nemføre den beskatning, som skulle gennemføres efter de
interne danske skatteregler, hvis Danmark ikke havde en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvorfra ind-
komsten hidrører, eller hvortil indkomsten betales. Et tilsva-
93
rende forhold gør sig gældende for det land, som dobbeltbe-
skatningsoverenskomsten er indgået med.
Selvom dobbeltbeskatningsoverenskomster som nævnt i
vidt omfang er udarbejdet på grundlag af OECD’s model for
dobbeltbeskatningsoverenskomster, er der i praksis store va-
riationer. Det gælder også for de dobbeltbeskatningsoverens-
komster, som Danmark har indgået. For det første er over-
enskomsterne indgået med vidt forskellige lande med vidt
forskellige interesser, hvilket afspejler sig i overenskomster-
ne og i sig selv gør dem forskellige. Dernæst er nogle over-
enskomster nye, mens andre er indgået for mange år siden
og derfor ikke afspejler udviklingen siden da.
Det er ikke muligt i detaljer her at redegøre for betydnin-
gen for anvendelsen af intern dansk skatteret af hver enkelt
af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har
indgået. I stedet gennemgås nedenfor betydningen af dob-
beltbeskatningsoverenskomsterne mere generelt med ud-
gangspunkt i bestemmelser, som typisk vil svare til indhol-
det af en nyere dansk dobbeltbeskatningsoverenskomst.
2.2.1. Indholdet af en typisk, nyere dansk
dobbeltbeskatningsoverenskomst
En nyere dansk dobbeltbeskatningsoverenskomst vil i det
typiske tilfælde være udarbejdet med udgangspunkt i
OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster, så-
dan som denne var udformet før opdateringen i 2017. 2017-
opdateringen af OECD-modellen er så ny, at den kun i me-
get begrænset omfang har kunnet indgå i et dansk forhand-
lingsoplæg til indgåelse af en ny dobbeltbeskatningsoverens-
komst.
Ud over rene OECD-modelbestemmelser vil overenskom-
sten indeholde bestemmelser, som afspejler de to landes
særlige interesser, og som udgør en del af det kompromis,
som en dobbeltbeskatningsoverenskomst altid er.
En sådan dobbeltbeskatningsoverenskomst kunne indehol-
de følgende bestemmelser:
Efter artikel 1 (Personer omfattet af overenskomsten) om-
fatter overenskomsten fysiske såvel som juridiske personer,
der er hjemmehørende (dvs. fuldt skattepligtige) i ét eller
begge lande.
Artikel 2 (Skatter omfattet af overenskomsten) opregner
de skatter, som overenskomsten finder anvendelse på.
Dobbeltbeskatningsoverenskomster gælder ofte i mange
år, så en overenskomsts lister over omfattede skatter kan ef-
ter et stykke tid være forældet. Artikel 2 fastsætter derfor
også, at overenskomsten omfatter alle skatter af samme eller
væsentligt samme art, der senere pålignes som tillæg til eller
i stedet for de gældende skatter ved underskrivelsen.
Artikel 3 (Almindelige definitioner) definerer en række
generelle begreber, som anvendes i overenskomsten, og som
overalt i overenskomsten har den anførte betydning.
Artikel 4 (Skattemæssigt hjemsted) fastsætter, hvornår en
person anses for at være (skattemæssigt) hjemmehørende i
et af de to lande. Hovedkriteriet er, at en fysisk eller juridisk
person er hjemmehørende i et land, hvis den pågældende er
(fuldt) skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl, ledel-
sens sæde eller et andet lignende kriterium.
Imidlertid kan en person være fuldt skattepligtig i begge
lande efter deres interne lovgivning (»dobbeltdomicil«),
f.eks. hvis en fysisk person ejer en bolig i begge lande, eller
hvis et selskab er registreret i det ene land og har sin ledel-
ses sæde i det andet. Overenskomsterne opstiller regler for,
hvordan en sådan konflikt løses. Selskaber vil i det typiske
tilfælde blive anset for hjemmehørende i det land, hvor sel-
skabets ledelse har sit sæde.
Artikel 5 (Fast driftssted) fastsætter regler for, hvornår der
foreligger fast driftssted. Hovedformålet med brugen af kri-
teriet »fast driftssted« er at afgøre, hvornår et land har ret til
at beskatte fortjeneste, der er erhvervet af et foretagende i
det andet land. Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne
kan et foretagendes fortjeneste kun beskattes i det land, hvor
foretagendet er hjemmehørende (bopælslandet). Men hvis
foretagendet udøver virksomhed gennem et fast driftssted i
det andet land (kildelandet), kan dette land beskatte foreta-
gendet af den fortjeneste, som det har opnået gennem det
faste driftssted.
Når et foretagende fra det ene land udøver erhvervsvirk-
somhed gennem et fast driftssted i det andet land, anses det
for at have en sådan økonomisk tilknytning til det andet
land, at det andet land skal have ret til at beskatte den fortje-
neste, som foretagendet opnår gennem det faste driftssted.
»Fast driftssted« betyder et fast forretningssted, gennem
hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvist udøves.
Det omfatter især et sted, hvorfor et foretagende ledes, en fi-
lial, et kontor, en fabrik, et værksted, en mine, en olie- eller
gaskilde eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.
Bygge- eller anlægsvirksomhed udgør kun et fast drifts-
sted, hvis arbejdet strækker sig ud over 12 måneder. Over-
enskomstens 12-månedersfrist er et gensidigt afkald på be-
skatning i kildelandet af indkomst ved bygge- og anlægsar-
bejde af en begrænset varighed. Sådan indkomst kan kun be-
skattes i bopælslandet.
Danske dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder of-
te en bestemmelse om, at virksomhed med boreplatforme,
skibe eller andre installationer, der anvendes ved efterforsk-
ning af naturforekomster, ligeledes kun udgør et fast drifts-
sted, hvis virksomheden ligeledes strækker sig over mere
end 12 måneder.
Videre fastsættes det i artiklen, at opretholdelse af forskel-
lige hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør et fast driftssted,
ligesom der fastsættes regler for, hvornår virksomhed gen-
nem uafhængige repræsentanter får en sådan karakter, at der
foreligger fast driftssted. Endelig fastslås det, at den om-
stændighed, at et moderselskab i det ene land har et datter-
selskab i det andet, ikke i sig selv medfører, at det ene sel-
skab anses for et fast driftssted af det andet.
Artikel 6 (Indkomst af fast ejendom) fastsætter, at ind-
komst af fast ejendom altid kan beskattes i det land, hvori
ejendommen er beliggende.
Artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) fastslår
den hovedregel, at et foretagendes fortjeneste ved erhvervs-
94
virksomhed kun kan beskattes i det land, hvor foretagendet
er hjemmehørende (bopælslandet), medmindre virksomhe-
den udøves gennem et fast driftssted i det andet land (kilde-
landet). Er dette tilfældet, kan kildelandet beskatte den for-
tjeneste, der kan henføres til det faste driftssted.
Det fastsættes videre, at hvis en fortjeneste omfatter ind-
komster, der er særskilt omhandlet i andre artikler, skal de
pågældende indkomster behandles efter bestemmelserne i
disse artikler.
Artikel 8 (Skibs- og luftfart) fastsætter, at et rederis eller
luftfartsforetagendes fortjeneste ved drift af skibe eller fly i
international trafik kun kan beskattes i det land, hvor foreta-
gendet er hjemmehørende (bopælslandet). Dette følger
OECD-modellen. Derudover indeholder danske dobbeltbe-
skatningsoverenskomster ofte bestemmelser om, at fortje-
neste ved udleje af skibe eller fly i international trafik med
besætning (timecharter) ligeledes kun kan beskattes i bo-
pælslandet. Det samme gælder ofte fortjeneste ved udlejning
af skibe og fly uden besætning (bare-boat charter), når udle-
jen har tilknytning til drift af skib eller fly i international tra-
fik.
På samme måde kan et foretagendes fortjeneste ved brug,
rådighedsstillelse eller udleje af containere, der anvendes til
transport af gods eller varer i international trafik, efter man-
ge danske dobbeltbeskatningsoverenskomster kun beskattes
i foretagendets bopælsland, når containerdriften har nær til-
knytning til drift af skib eller fly i international trafik.
Artikel 9 (Forbundne foretagender) knæsætter det såkaldte
»armslængdeprincip« for transaktioner mellem forbundne
foretagender, f.eks. hvis et moderselskab i det ene land og et
datterselskab i det andet handler med hinanden på andre vil-
kår end dem, som kunne være opnået mellem uafhængige
parter (transfer pricing regulering). I så fald kan de to lande
foretage en regulering af indkomsten og dermed af beskat-
ningsgrundlaget, så indkomsten fastsættes, som den ville ha-
ve været, hvis selskaberne havde handlet eller opereret på
almindelige markedsmæssige vilkår.
Videre fastsættes det, at hvis det ene land forhøjer fortje-
nesten ved interne transaktioner for foretagendet i dette
land, så skal det andet land foretage en passende regulering
af fortjenesten.
Artikel 10 (Udbytte) fastsætter, at udbytter kan beskattes i
modtagerens bopælsland. Udbytterne kan også beskattes i
det land, hvor det udbytteudbetalende selskab er hjemmehø-
rende (kildelandet). Der gælder dog begrænsninger på kilde-
landets beskatningsret, hvis den retmæssige ejer af udbytter-
ne er hjemmehørende i det anden land.
De satser for udbyttebeskatning, der er aftalt, varierer fra
overenskomst til overenskomst. Danmark ønsker en sats på
0 i moder/datterselskabsforhold og ved udbyttebetalinger til
et anerkendt pensionsinstitut og en sats på 15 pct. i andre til-
fælde. De satser, der findes i de faktiske dobbeltbeskatnings-
overenskomster, er resultat af en forhandling, hvor parterne
ikke nødvendigvis har haft sammenfaldende interesser.
Begrænsningerne i kildelandets beskatningsret gælder dog
ikke for udbytter, som indgår i indkomsten i et fast driftssted
i dette land, når den aktiebesiddelse, der ligger til grund for
udlodningen, har direkte forbindelse med det faste drifts-
sted. I så fald skal udbyttet beskattes som indkomst i det fas-
te driftssted
Artikel 11 (Renter) fastsætter reglerne for beskatning af
renter. Danmark ønsker i denne forbindelse, at renter kun
skal kunne beskattes i modtagerens bopælsland, hvis modta-
geren er den retmæssige ejer af renterne. De satser, der fin-
des i forskellige dobbeltbeskatningsoverenskomster, er re-
sultat af en forhandling, hvor parterne ikke nødvendigvis har
haft sammenfaldende interesser.
Begrænsningerne i kildelandets beskatningsret gælder dog
ikke for renter, der har direkte forbindelse med et fast drifts-
sted i dette land. De beskattes som indkomst i det faste
driftssted.
Artikel 12 (Royalties) fastsætter reglerne for beskatning af
royalties. Danmark ønsker i denne forbindelse, at royalties
kun skal kunne beskattes i modtagerens bopælsland, hvis
modtageren er den retmæssige ejer af royaltybeløbet. De
satser, der findes i forskellige dobbeltbeskatningsoveren-
skomster, er resultat af en forhandling, hvor parterne ikke
nødvendigvis har haft sammenfaldende interesser. Det
samme gælder definitionen af, hvad der skal anses som ro-
yalties.
Begrænsningerne i kildelandets beskatningsret gælder dog
ikke for royalties af rettigheder, der har direkte forbindelse
med et fast driftssted i dette land. De beskattes som ind-
komst i det faste driftssted.
Artikel 13 (Kapitalgevinster) fastsætter regler for beskat-
ning af forskellige former for kapitalgevinster.
Gevinst ved afhændelse af fast ejendom kan beskattes i
det land, hvor ejendommen er beliggende. Det samme gæl-
der gevinst ved afhændelse af aktier, hvor mere end 50 pct.
af værdien består af fast ejendom beliggende i dette land.
På samme måde kan gevinst ved afhændelse af rørlig for-
mue, som udgør en del af erhvervsformuen i et fast drifts-
sted – eller af det faste driftssted – beskattes i det land, hvor
det faste driftssted er beliggende.
Gevinst ved afhændelse af skibe og fly, der er anvendt i
international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til
driften af sådanne skibe eller fly, kan kun beskattes i det
land, hvor det pågældende rederi eller luftfartsforetagende er
hjemmehørende.
Gevinst ved afhændelse af andre aktiver end ovennævnte
kan kun beskattes i det land, hvor afhænderen er hjemmehø-
rende.
Artikel 14 (Indkomst fra personligt arbejde i ansættelses-
forhold) fastsætter regler for beskatning af lønindkomst.
Hvis en person, der er hjemmehørende i det ene land, udfø-
rer lønarbejde i det andet land, kan dette andet land (kilde-
landet) beskatte indkomsten for arbejdet, som er udført i det-
te land.
Kildelandet kan dog ikke beskatte denne indkomst, hvis
lønmodtageren opholder sig i kildelandet i højst 183 dage
inden for en 12-måneders periode, som begynder eller slut-
95
ter i det pågældende skatteår, og lønnen betales af eller for
en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i kildelandet, og
lønnen ikke påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren
har i kildelandet. Alle tre betingelser skal være opfyldt.
Lønindkomst ved arbejde om bord på skibe og fly i inter-
national trafik kan beskattes i det land, hvori det pågældende
rederi eller luftfartsforetagende er hjemmehørende.
Artikel 15 (Bestyrelseshonorarer) fastsætter, at bestyrel-
seshonorarer eller lignende vederlag, som en person, der er
hjemmehørende i et land, erhverver i sin egenskab af med-
lem af bestyrelsen og lignende for et selskab i det andet
land, kan beskattes i dette andet land.
Artikel 16 (Kunstnere og sportsudøvere) fastsætter, at
kunstnere og sportsudøvere kan beskattes i det land, hvori
de udøver deres virksomhed. Dette gælder også, når vederla-
get tilfalder en anden end kunstneren eller sportsudøveren
selv, typisk et selskab.
Artikel 17 (Pensioner) fastsætter regler om beskatning af
pensioner, der betales fra det ene land til en modtager i det
andet land. Artiklen omfatter ikke tjenestemandspensioner.
Disse er omfattet af artikel 18.
Det er – og har gennem mange år været – fast dansk for-
handlingspolitik at sikre, at pensioner kan beskattes i kilde-
landet. Begrundelsen for dette er for private pensioners
vedkommende, at Danmark som kildeland gennem en man-
geårig opsparingsperiode har givet fuldt skattefradrag eller
bortseelsesret for indbetalinger til pensionsordningen. Dette
er sket under en forudsætning om, at der til gengæld skulle
ske beskatning ved udbetalingen. For sociale pensioners
vedkommende er begrundelsen, at disse er fastsat på et så-
dant niveau, at de kan »tåle« en dansk beskatning.
I praksis er pensionsbestemmelserne i nyere danske dob-
beltbeskatningsoverenskomster udformet på vidt forskellig
måde, da der er tale om forhandlingsresultater. Fælles for
dem er dog, at de tillader Danmark at beskatte pensionsbe-
løb, der udbetales til en modtager i det andet land.
Artikel 18 (Offentligt hverv) fastsætter, at vederlag til of-
fentligt ansatte som hovedregel kun kan beskattes i det ud-
betalende land (kildelandet), men vederlaget kan beskattes i
det andet land (bopælslandet), hvis arbejdet er udført dér, og
modtageren enten er statsborger i dette land eller ikke er ble-
vet hjemmehørende i bopælslandet alene for at påtage sig
det pågældende hverv.
Tjenestemandspensioner omfattes også af artiklen, hvilket
betyder, at beskatningen af tjenestemandspensioner sker i
det land, som lønnen m.v. blev beskattet i.
Artikel 19 (Studerende) fastsætter, at når en studerende,
lærling, praktikant og lignende fra det ene land opholder sig
i det andet land udelukkende i studie- eller uddannelsesøje-
med, kan det andet land ikke beskatte den pågældende af sti-
pendier og lignende, der hidrører fra kilder uden for dette
andet land.
Artikel 20 (Anden indkomst) fastsætter, at indkomster, der
ikke er omhandlet andre steder i overenskomsten, kun kan
beskattes i bopælslandet, undtagen når indkomsten hidrører
fra fortjeneste på fast ejendom, eller når indkomsten erhver-
ves gennem et fast driftssted i det andet land.
Artikel 21 (Metode til ophævelse af dobbeltbeskatning)
indeholder de såkaldte metodebestemmelser og angiver den
fremgangsmåde, som et land skal anvende, når en person,
der er hjemmehørende i dette land, modtager indkomst fra
det andet land, og dette andet land kan beskatte indkomsten
efter overenskomstens andre artikler.
Danmark anvender den såkaldte credit-metode som lem-
pelsesmetode, jf. tidligere omtale.
Artikel 22 (Ikke-diskriminering) fastsætter, at de to lande
ikke må diskriminere hinandens statsborgere i skattemæssig
henseende, når de pågældende er under tilsvarende forhold.
Dette gælder både for fysiske og juridiske personer. Ikke-
diskriminationsbestemmelsen gælder ikke alene i forhold til
de skatter, der er omfattet af overenskomsten, men i forhold
til skatter af enhver art og betegnelse.
Artikel 23 (Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler) fastsætter den fremgangsmåde, der skal anvendes,
hvis en person, der er hjemmehørende i et af de to lande,
mener sig udsat for en beskatning i strid med overenskom-
sten. De to landes kompetente myndigheder skal søge at løse
sådanne sager ved gensidig aftale. De kompetente myndig-
heder kan også mere generelt løse vanskeligheder ved an-
vendelsen af overenskomsten.
De dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark hid-
til har indgået, pålægger imidlertid ikke de to landes kompe-
tente myndigheder en egentlig pligt til at blive enige. I prak-
sis finder myndighederne dog i de fleste tilfælde frem til en
løsning, som er acceptabel for alle parter.
Artikel 24 (Udveksling af oplysninger) pålægger generelt
de to landes kompetente myndigheder at udveksle oplysnin-
ger, som kan forudses at være relevante for, at overenskom-
stens bestemmelser eller de to landes interne skattelovgiv-
ning kan føres ud i livet, dvs. at skatteligningen kan foreta-
ges korrekt. Pligten til informationsudveksling gælder for
skatter af enhver art og betegnelse, som pålignes af de to
lande eller deres politiske underafdelinger eller lokale myn-
digheder, for så vidt beskatningen ikke vil være i strid med
overenskomsten. Efter omstændighederne kan det land, der
har modtaget oplysningerne, anvende oplysninger til andre
formål, hvis formålet er lovligt i begge lande, og det land,
der afgiver oplysningerne, forinden tillader dette.
Det er ikke nogen betingelse for udvekslingen af oplysnin-
ger, at den pågældende person er hjemmehørende i et af de
to lande. De to lande kan f.eks. udveksle oplysninger til
brug for dansk beskatning af en person, der er hjemmehø-
rende i et tredjeland, men som har et fast driftssted her i lan-
det.
Oplysninger kan udveksles på flere forskellige måder. For
det første kan oplysninger udveksles efter anmodning. Hvis
skattemyndighederne i et af de to lande i en given situation
har grund til at formode, at skattemyndighederne i det andet
land er i besiddelse af oplysninger, som er nødvendige for
skatteligningen, kan myndighederne anmode myndigheder-
ne i det andet land om at videregive oplysningerne til brug
96
for den konkrete sag. Myndighederne i det andet land har
pligt til om muligt at fremskaffe de pågældende oplysninger,
hvis de ikke allerede er i besiddelse af de oplysninger, der
anmodes om, og disse oplysninger forefindes i det andet
land. Det er dog en forudsætning, at myndighederne i det
anmodende land selv har gjort, hvad de kunne for at frem-
skaffe oplysningerne.
En anden måde er spontan udveksling af oplysninger.
Hvis skattemyndighederne i et af de to lande kommer i be-
siddelse af oplysninger, som de skønner kan være af interes-
se for skattemyndighederne i det andet land, kan disse op-
lysninger videresendes til myndighederne i det andet land,
selv om de ikke har anmodet om dem.
En tredje mulighed er, at skattemyndighederne i et land
automatisk – det vil sige systematisk og med faste mellem-
rum – sender oplysninger til det andet lands myndigheder.
Det kan f.eks. være oplysninger om lønudbetalinger til per-
soner, der er hjemmehørende i det andet land.
Artiklen giver også mulighed for, at repræsentanter fra
skattemyndighederne i det ene land kan være til stede ved
det andet lands skattemyndigheders undersøgelse hos en
person eller et selskab i dette andet land.
De to lande kan også aftale en såkaldt simultan undersø-
gelse, hvor deres skattemyndigheder hver på sit territorium
undersøger de skattemæssige forhold hos en eller flere skat-
tepligtige, hvor de har en fælles eller beslægtet interesse,
med henblik på, at de derefter udveksler alle relevante op-
lysninger, som de er kommet i besiddelse af.
Et land har dog ikke pligt til at give oplysninger eller ud-
føre forvaltningsakter i strid med dets lovgivning eller prak-
sis eller give oplysninger, som ville afsløre forretningshem-
meligheder, eller som ville stride mod almene interesser.
Informationsudvekslingen omfatter også såkaldte bankop-
lysninger. Der er således pligt til at indhente og videregive
oplysninger fra banker eller andre finansielle institutter.
Et land skal behandle oplysninger, som det har modtaget
fra det andet land, som fortrolige.
Artikel 25 (Bistand ved inddrivelse af skatter) pålægger de
to lande at yde hinanden bistand ved sikring og inddrivelse
af skattekrav. Det er ikke nogen betingelse, at den pågæl-
dende person er hjemmehørende i et af de to lande, eller at
kravet vedrører skatter omfattet af overenskomsten.
Inddrivelse af det andet lands skattekrav skal ske, når kra-
vet kan inddrives efter lovgivningen i det land, som rejser
kravet, og når skyldneren ikke kan hindre inddrivelsen. Ind-
drivelse skal ske efter lovgivningen i det land, der skal fore-
tage inddrivelsen, som om skattekravet var dette lands eget
skattekrav.
Sikring af det andet lands skattekrav skal ske, når dette er
muligt efter lovgivningen i det land, der ønsker kravet sik-
ret, uanset om skattekravet på dette tidspunkt kan inddrives
eller ej, og uanset om skyldneren kan gøre indsigelser mod
en inddrivelse. Et land har dog ikke pligt til at udføre for-
valtningsakter i strid med dets lovgivning eller at iværksætte
foranstaltninger, som ville stride mod almene interesser.
Artikel 26 (Diplomatiske repræsentationer og konsulære
embeder) fastslår, at overenskomsten ikke berører skatte-
mæssige begunstigelser for diplomater m.fl.
Artikel 27 (Berettigelse til fordele). Bestemmelser om be-
rettigelse til fordele eller begrænsning af fordele – »Limita-
tion on Benefits«, de såkaldte LOB-bestemmelser – findes i
varierende omfang og udformning i visse nyere danske dob-
beltbeskatningsoverenskomster.
Artikel 28 (Territoriel udvidelse) giver mulighed for at ud-
vide overenskomsten eller dele heraf til også at omfatte Fær-
øerne og/eller Grønland.
Artikel 29 (Ikrafttræden) fastsætter regler for overenskom-
stens ikrafttræden, mens artikel 30 (Opsigelse) fastsætter
regler for hvordan og hvornår overenskomsten kan opsiges.
2.2.2. Betydningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst
for intern dansk skatteret
Med udgangspunkt i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
som den, der er redegjort for i afsnit 2.2.1, gennemgås i det
følgende betydningen for intern dansk skatteret af en sådan
overenskomst.
2.2.2.1. Betydningen for dansk begrænset skattepligt af
indkomst her fra landet
Artiklerne 5-8, 10-18 og 20 i eksemplet vedrører Dan-
marks mulighed for at anvende de gældende regler i intern
dansk skatteret om begrænset skattepligt af personer og sel-
skaber i det andet land, som modtager indkomst fra kilder i
Danmark. Efter kildeskattelovens § 2, selskabsskattelovens
§ 2 og § 1 i lov om beskatning af indkomst i forbindelse
med kulbrinteindvinding i Danmark (herefter kulbrinteskat-
teloven) er personer og selskaber i det andet land begrænset
skattepligtige af de indkomsttyper, der er opregnet i disse
bestemmelser.
Artikel 5 og artikel 7 vedrører beskatning af fortjeneste
ved erhvervsmæssig virksomhed. Efter artikel 7 kan et fore-
tagendes fortjeneste ved erhvervsmæssig virksomhed kun
beskattes i foretagendets bopælsland. Hvis et foretagende
udøver erhvervsmæssig virksomhed gennem et såkaldt fast
driftssted i det andet land, kan dette land dog beskatte fore-
tagendet, men kun af fortjeneste, som er opnået gennem det
faste driftssted.
Artikel 5 definerer fast driftssted. Det omfatter især et
sted, hvorfra et foretagende ledes, en filial, et kontor, et
værksted, en fabrik og en olie- eller gaskilde eller et andet
sted for indvinding af naturforekomster. Fast driftssted om-
fatter desuden en byggeplads eller et anlægs- eller monte-
ringsarbejde, som opretholdes i mere end 12 måneder. I
mange danske dobbeltbeskatningsoverenskomster udgør en
boreplatform eller anden installation til efterforskning af na-
turforekomster et fast driftssted, hvis virksomheden varer
mere end 12 måneder.
Fast driftssted defineres i intern dansk ret som hovedregel
i overensstemmelse med definitionen af fast driftssted i
OECD-modellens artikel 5, således som denne var affattet
før opdateringen i 2017.
97
Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, og selskabsskattelo-
vens § 2, stk. 1, litra a, medfører, at personer og selskaber i
det andet land er begrænset skattepligtige af fortjeneste gen-
nem et fast driftssted her i landet. Bygge-, anlægs- eller
monteringsarbejde udgør et fast driftssted fra 1. dag, jf. kil-
deskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, 10. pkt., og selskabsskatte-
lovens § 2, stk. 1, litra a, 6. pkt.
Endvidere er personer og selskaber i det andet land be-
grænset skattepligtige af enhver form for indkomst i forbin-
delse med forundersøgelse, efterforskning og indvinding af
kulbrinter og dertil knyttet virksomhed, herunder anlæg af
rørledninger, forsyningstjeneste samt skibstransport og rør-
ledningstransport af indvundne kulbrinter, jf. kulbrinteskat-
telovens § 1.
12-månedersbegrænsningen i dobbeltbeskatningsoverens-
komstens artikel 5 medfører, at Danmark ikke kan beskatte
et foretagende i det andet land af fortjeneste ved bygge-, an-
lægs- eller monteringsarbejde her i landet af en varighed op
til 12 måneder. Tilsvarende gælder for fortjeneste ved arbej-
de her i landet i tilknytning til forundersøgelse, efterforsk-
ning og indvinding af kulbrinter.
Artikel 6 medfører, at indkomst af fast ejendom (herunder
indkomst af land- og skovbrug) kan beskattes i den stat,
hvor den faste ejendom er beliggende. Bestemmelsen omfat-
ter også udleje af fast ejendom. Artikel 6 svarer til bestem-
melserne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5, og selskabs-
skattelovens § 2, stk. 1, litra b, som medfører, at personer og
selskaber i det andet land er begrænset skattepligtige af ind-
komst af fast ejendom her i landet. Denne beskatning er i
overensstemmelse med overenskomsten.
Artikel 8 medfører, at et foretagendes indkomst fra drift af
skibe og fly i international trafik kun kan beskattes i det
land, hvor det pågældende foretagende er hjemmehørende.
Efter mange danske dobbeltbeskatningsoverenskomster gæl-
der det samme under visse betingelser for indkomst ved
udleje af skibe og fly samt indkomst fra drift af containere.
Dette medfører, at Danmark ikke kan beskatte et skibs- eller
luftfartsforetagende, som er hjemmehørende i det andet
land, og som har indkomst ved international trafik til og fra
Danmark, selvom det pågældende foretagende måtte have
fast driftssted her i landet.
Artikel 10 begrænser Danmarks mulighed for at beskatte
udbyttebetalinger fra danske selskaber, hvis udbyttets ret-
mæssige ejer er personer eller selskaber i det andet land, jf.
de satser og øvrige betingelser, der er aftalt i den enkelte
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Efter kildeskattelovens §
2, stk. 1, nr. 6, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er
en person eller et selskab i det andet land begrænset skatte-
pligtig af udbytte, som pågældende modtager fra et dansk
selskab.
Skatten i Danmark er som udgangspunkt på 27 pct. af ud-
byttets bruttobeløb, men skatten nedsættes til 15 pct., hvis
den retmæssige ejer af udbyttet ejer mindre end 10 pct. af
aktiekapitalen i det danske selskab, og skattemyndighederne
i den retmæssige ejers bopælsland skal udveksle oplysninger
med de danske skattemyndigheder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international
aftale, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 6, og selskabsskattelo-
vens § 2, stk. 3.
Der er dog ikke begrænset skattepligt af udbytte af datter-
selskabsaktier, dvs. hvis udbyttets retmæssige ejer er et
udenlandsk selskab, der ejer mindst 10 pct. af det danske
selskab, når beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller
nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller ef-
ter EU’s moder/datterselskabsdirektiv, jf. selskabsskattelo-
vens § 2, stk. 1, litra c.
Artikel 11 begrænser Danmarks mulighed for at beskatte
renter, hvis renternes retmæssige ejer er personer eller sel-
skaber i det andet land, jf. de satser og øvrige betingelser, er
aftalt der i den enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Efter kildeskatteloven er der ikke begrænset skattepligt for
fysiske personer i udlandet, som modtager renter fra kilder
her i landet. Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, medfø-
rer, at et selskab i udlandet under visse betingelser er be-
grænset skattepligtigt af renter fra et koncernforbundet
dansk selskab.
Artikel 12 begrænser Danmarks mulighed for at beskatte
royalties, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer er personer
eller selskaber i det andet land, jf. de satser og øvrige betin-
gelser, der i er aftalt den enkelte dobbeltbeskatningsoverens-
komst.
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, og selskabsskatte-
lovens § 2, stk. 1, litra g, er personer og selskaber i udlandet
begrænset skattepligtige af royalties fra kilder her i landet.
Royalty defineres i kildeskattelovens § 65 C, stk. 4. Royal-
tydefinitionen i intern dansk skatteret er i mange tilfælde
snævrere end definitionen af royalties i dobbeltbeskatnings-
overenskomsterne. Skatten kan maksimalt udgøre 22 pct. af
royaltybruttobeløbet.
Artikel 13 medfører, at Danmark kan beskatte personer og
selskaber i det andet land af gevinst ved afhændelse af fast
ejendom, der er beliggende her i landet, og af gevinst ved
afhændelse af et fast driftssted, der er beliggende her i lan-
det (herunder aktiver, som indgår i det faste driftssted).
Danmark kan desuden under visse betingelser beskatte
personer og selskaber i det andet land af gevinst ved afhæn-
delse af aktier m.v., hvis mere end 50 pct. af aktiernes værdi
direkte eller indirekte hidrører fra fast ejendom beliggende
her i landet.
Danmark kan derimod ikke beskatte en person eller et sel-
skab i et andet land af gevinst ved afhændelse af andre akti-
ver, herunder især andre aktiver end nævnt ovenfor, under
forudsætning af, at aktiverne ikke indgik i et fast driftssted,
som den pågældende person eller det pågældende selskab
har her i landet.
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, og selskabsskatte-
lovens § 2, stk. 1, litra a, er personer og selskaber i udlandet
begrænset skattepligtige af gevinst ved afhændelse af fast
ejendom her i landet samt af gevinst ved afhændelse af fast
driftssted her i landet, herunder aktiver i det faste driftssted.
98
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, er selskaber i
udlandet begrænset skattepligtige af gevinst på visse for-
dringer, hvis betingelserne for begrænset skattepligt af ren-
terne er opfyldt, dvs. især hvis den danske skyldner og den
udenlandske fordringshaver er koncernforbundet. Der er
derimod ikke regler om begrænset skattepligt af gevinst,
som en person eller et selskab i udlandet opnår ved afståelse
af aktier, medmindre disse indgik i et fast driftssted her i
landet.
Danmark kan efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten ik-
ke gennemføre beskatningen af gevinst ved afhændelse af
fordringer, hvis fordringshaver er hjemmehørende i det an-
det land, medmindre fordringen indgik som et aktiv i for-
dringshavers faste driftssted her i landet.
Artikel 14 medfører, at Danmark kan beskatte en person,
som er hjemmehørende i det andet land, af løn m.v. for ar-
bejde udført her i landet, hvis den pågældende opholder sig
her i landet i en eller flere perioder på tilsammen mere end
183 dage inden for en 12-måneders periode, eller lønnen
m.v. betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehø-
rende her i landet, eller lønnen m.v. påhviler et fast drifts-
sted, som arbejdsgiveren har her i landet.
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 9, nr.
2, er en person hjemmehørende i det andet land begrænset
skattepligtig af løn m.v. for arbejde udført her i landet, hvis
arbejdet udføres under ophold her i landet i mere end 183
dage inden for en 12-måneders periode, eller hvis arbejdet
udføres for en person eller et selskab, der er fuldt skatteplig-
tig her til landet, eller for et fast driftssted, som den pågæl-
dendes udenlandske arbejdsgiver har her i landet. Denne be-
skatning er i overensstemmelse med overenskomsten.
Artikel 15 medfører, at Danmark kan beskatte en person,
der er hjemmehørende i det andet land, af bestyrelseshono-
rar og andre lignende vederlag fra et dansk selskab.
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2, er en person fra
det andet land begrænset skattepligtig af vederlag for med-
lemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kom-
missioner, råd og lignende. Denne beskatning er i overens-
stemmelse med overenskomsten.
Artikel 16 medfører, at Danmark kan beskatte en person,
der er hjemmehørende i det andet land, af indkomst som op-
trædende kunstner eller som sportsudøver ved personligt
udøvet virksomhed her i landet. Det samme gælder, selv om
indkomsten ved denne virksomhed ikke tilfalder kunstneren
eller sportsudøveren selv, men en anden person eller et sel-
skab.
Der er ikke hjemmel i intern dansk skatteret til at udnytte
retten efter overenskomsten til at beskatte en person fra et
andet land af indkomst som optrædende kunstner eller
sportsudøver her i landet, medmindre den pågældende er an-
sat af en dansk arbejdsgiver under sådanne forhold, at der er
tale om et ansættelsesforhold.
Artikel 17 angår beskatningen af pensioner og andre lig-
nende vederlag. Som omtalt i afsnit 2.2.1 er pensionsbe-
stemmelserne i nyere danske dobbeltbeskatningsoverens-
komster udformet på vidt forskellig måde. Fælles er dog, at
de tillader Danmark at beskatte pensionsbeløb, der udbetales
til en modtager i det andet land.
Efter kildeskattelovens § 2 er personer hjemmehørende i
udlandet begrænset skattepligtige af deres udbetalinger fra
private pensionsordninger, som er skattebegunstiget efter
pensionsbeskatningsloven. Tilsvarende er personer i udlan-
det begrænset skattepligtige af sociale pensioner, sygedag-
penge, andre sociale ydelser, arbejdsløshedsdagpenge samt
stipendier efter SU-loven. Denne beskatning er i overens-
stemmelse med overenskomsten.
Artikel 18 medfører, at når en person i det andet land
modtager løn eller lignende vederlag, herunder pension, fra
Danmark for varetagelse af hverv for den danske stat (eller
lokale myndigheder), kan Danmark beskatte lønnen m.v.
Det er dog kun det andet land, der kan beskatte lønnen m.v.,
hvis arbejdet er udført dér, og den pågældende enten er
statsborger i det andet land eller blev hjemmehørende dér
med andre formål end udførelsen af hvervet. Bestemmelser-
ne i artikel 18 gælder dog ikke, i det omfang et land (eller en
myndighed) driver erhvervsvirksomhed.
Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter den ful-
de skattepligt til Danmark også personer, som den danske
stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner
m.v. har udsendt til tjeneste uden for Danmark, og disse per-
soners samlevende ægtefæller og hjemmeboende børn. Den-
ne beskatning er i overensstemmelse med overenskomsten.
Artikel 20 medfører, at når en person eller et selskab i det
andet land modtager såkaldt »anden indkomst« – det vil sige
indkomst, som ikke er omfattet af overenskomstens øvrige
artikler – kan denne indkomst kun beskattes i det andet land.
Hvis en person eller et selskab i det andet land har et fast
driftssted her i landet, kan Danmark dog alligevel beskatte
»anden indkomst«, som er knyttet til det faste driftssted. Be-
stemmelsen omfatter også indkomst fra tredjelande.
Bestemmelsen medfører, at Danmark ikke kan beskatte en
person eller et selskab i det andet land af indkomsttyper,
som ikke er omfattet af overenskomstens øvrige artikler,
medmindre disse indkomsttyper er knyttet til et fast drifts-
sted, som den pågældende har her i landet.
Som eksempel er der i dag ikke begrænset skattepligt af
underholdsbidrag, som en fysisk person her i landet betaler
til sin tidligere ægtefælle eller børn i udlandet. Overenskom-
stens artikel 20 medfører, at hvis Danmark skulle indføre
begrænset skattepligt af denne type indkomst, ville beskat-
ningen ikke kunne gennemføres over for personer, der er
hjemmehørende i det andet land.
2.2.2.2. Betydningen for fuld dansk skattepligt af indkomst
fra udlandet
Visse artikler i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne ind-
skrænker Danmarks mulighed for at gennemføre gældende
regler i intern dansk skatteret om fuld skattepligt, for så vidt
angår personer og selskaber her i landet, som modtager ind-
komst fra kilder i det andet land.
Artikel 18 medfører, at når et land (eller dets underafde-
linger eller lokale myndigheder) udbetaler løn eller lignende
99
vederlag, herunder pension, til en person for varetagelse af
hverv for dette land m.v., er det kun dette land, der kan be-
skatte lønnen m.v. Hvis arbejdet er udført i det andet land,
og den pågældende enten er statsborger i dette andet land el-
ler blev hjemmehørende dér med andre formål end udførel-
sen af hvervet, er det dog kun det andet land, der kan beskat-
te lønnen m.v. Bestemmelserne i artikel 18 gælder dog ikke,
i det omfang et land (eller anden myndighed) driver er-
hvervsvirksomhed.
Artikel 18 indebærer, at Danmark ikke kan beskatte løn
udbetalt til en person, der er udsendt af det andet land med
det formål at udføre arbejde i Danmark for dette land, selv-
om vedkommende bliver omfattet af fuld skattepligt her til
landet. Er den pågældende omfattet af reglerne for diploma-
ter m.v., gælder dog reglerne i artikel 26.
Artikel 19 medfører, at når studerende, lærlinge og lignen-
de, som er eller var hjemmehørende i det andet land, ophol-
der sig i Danmark udelukkende i studie- eller uddannelsesø-
jemed, skal Danmark fritage de pågældende for beskatning
af beløb, som de modtager fra kilder uden for Danmark med
henblik på underhold, studium eller uddannelse.
Dette medfører, at Danmark ikke kan beskatte studerende,
lærlinge og lignende fra det andet land, når disse opholder
sig her i landet udelukkende i studie- eller uddannelsesøje-
med, af beløb, som de pågældende modtager fra udlandet
med henblik på underhold, studie eller uddannelse.
Dette gælder, selv om de pågældende er fuldt skattepligti-
ge efter kildeskattelovens § 1, fordi de har taget bopæl her i
landet, eller fuld skattepligt er indtrådt i medfør af opholds-
reglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, henholdsvis den
særlige opholdsregel for studerende i kildeskattelovens § 8,
stk. 2. Beløbet indgår ikke ved opgørelsen af de pågælden-
des skattepligtige indkomst.
Artikel 21 vedrører den metode, som Danmark skal an-
vende til at undgå dobbeltbeskatning, når personer og sel-
skaber, der er hjemmehørende i Danmark, modtager ind-
komst, som efter overenskomsten kan beskattes i det andet
land, men som personen eller selskabet skal betale skat af i
Danmark.
Metoden indebærer, at hvis en person eller et selskab er-
hverver indkomst, som efter overenskomsten kan beskattes i
det andet land, skal Danmark nedsætte den pågældende per-
son eller selskabs indkomstskat med et beløb svarende til
den indkomstskat, der er betalt i det andet land. Nedsættel-
sen af den danske skat kan dog ikke overstige den del af ind-
komstskatten, som kan henføres til den indkomst, der kan
beskattes i det andet land. Denne metode svarer til reglen i
ligningslovens § 33.
Denne bestemmelse er suppleret med et såkaldt progressi-
onsforbehold. Hvis en person, der er hjemmehørende i Dan-
mark, erhverver indkomst, som efter overenskomsten kun
kan beskattes i det andet land, kan Danmark medregne ind-
komsten i beskatningsgrundlaget, men skal fortsat foretage
den forholdsmæssige nedsættelse af indkomstskatten.
Et eksempel på bestemmelsens anvendelse kunne være, at
en person her i landet modtager tjenestemandspensioner fra
det andet land under sådanne omstændigheder, at pensioner-
ne efter artikel 18 kun kan beskattes i det andet land. Dan-
mark kan ikke opkræve skat af pensionen, men pensionen
får betydning for størrelsen af dansk beskatning af den på-
gældendes eventuelle andre indkomster, som Danmark kan
beskatte.
Artikel 26 om diplomater og konsuler medfører, at over-
enskomsten ikke berører de skattemæssige begunstigelser,
som gælder for medlemmer af diplomatiske og konsulære
repræsentationer i henhold til folkerettens almindelige regler
eller særlige aftaler.
Efter kildeskattelovens § 3 omfatter dansk skattepligt ikke
fremmede staters herværende diplomatiske repræsentationer
og konsulære repræsentationer samt disses personale m.fl., i
det omfang det er aftalt i Wienerkonventionerne om diplo-
matiske repræsentationer henholdsvis konsulære repræsenta-
tioner.
2.2.2.3. Fuld skattepligt for personer og selskaber med
dobbelt domicil og hjemsted i udlandet efter overenskomsten
Artikel 4 fastlægger, hvor en person eller et selskab er
hjemmehørende i dobbeltbeskatningsoverenskomstens for-
stand. Dette er nødvendigt, idet overenskomsten fordeler
retten til at beskatte en indkomst mellem det land, hvorfra
indkomsten hidrører (kildelandet), og det land, hvor den per-
son eller det selskab, som modtager indkomsten, er hjemme-
hørende (bopælslandet).
En person eller et selskab er som udgangspunkt hjemme-
hørende i det land, hvor den pågældende er fuldt skatteplig-
tig efter dette lands interne skatteregler. En person eller et
selskab kan dog være fuldt skattepligtig til to lande samtidig
efter deres interne skatteret, f.eks. hvis en person har bolig
til rådighed i begge lande, eller et selskab er registreret i
land A, samtidig med at det har ledelsens sæde i land B. I så
fald skal det afgøres, hvor den pågældende er hjemmehøren-
de i overenskomstens forstand. En fysisk eller juridisk per-
son kan i relation til en dobbeltbeskatningsoverenskomst
kun være hjemmehørende i ét land.
Hvis en person eller et selskab er fuldt skattepligtig til
Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller selskabsskattelo-
vens § 1, men hjemmehørende i det andet land i overens-
komstens forstand, kan Danmark ikke gennemføre den fulde
skattepligt af samtlige indkomster som nævnt i statsskattelo-
vens § 4. I så fald kan Danmark alene gennemføre den fulde
skattepligt, i det omfang Danmark kan beskatte indkomsten,
fordi indkomsten hidrører her fra landet.
Dette medfører, at Danmark ikke kan beskatte den fuldt
skattepligtige person eller selskab af indkomst fra andre lan-
de. Danmark kan dog altid beskatte indkomst fra andre lan-
de, hvis denne indkomst indgår i overskuddet af et fast
driftssted, som den pågældende har her i landet.
Danmark kan som nævnt alene beskatte indkomst, hvor
Danmark er kildeland for indkomsten og har ret til at beskat-
te indkomsten. Som følge af at modtageren er fuldt skatte-
pligtig til Danmark, er den danske beskatning ikke ind-
skrænket til de indkomsttyper, der er omfattet af dansk be-
100
grænset skattepligt på samme måde som for andre personer
og selskaber, der er hjemmehørende i det andet land i over-
enskomstens forstand, men ikke er fuldt skattepligtige til
Danmark.
Dette medfører, at Danmark kan beskatte en fuldt skatte-
pligtig person eller selskab, som efter overenskomsten er
hjemmehørende i det andet land, af f.eks. gevinst ved af-
hændelse af aktier i et dansk selskab, hvis mere end 50 pct.
af selskabets formue består af fast ejendom her i landet, jf.
overenskomsternes artikel 13. Dette gælder, uanset at der ik-
ke er hjemmel til begrænset skattepligt af gevinst ved af-
hændelse af aktier i et dansk selskab, når afhænderen er en
person eller et selskab, som er hjemmehørende i det andet
land og ikke er fuldt skattepligtig til Danmark.
2.2.2.4. Særlige artikler
Artikel 22 medfører, at Danmark ikke kan gennemføre be-
skatning efter intern dansk skatteret, der diskriminerer i strid
med denne artikel. Danmark må således ikke gennemføre
beskatning eller dermed forbundne krav, som diskriminerer
statsborgere fra det andet land i forhold til danske statsbor-
gere under samme forhold – især med hensyn til skattemæs-
sigt hjemsted. Danmark må ikke beskatte et fast driftssted
her i landet af et foretagende i det andet land mere byrde-
fuldt i forhold til dansk beskatning af et dansk foretagende.
Betalinger her fra landet til personer og selskaber i det an-
det land skal kunne fratrækkes ved opgørelsen af det danske
beskatningsgrundlag under samme betingelser, som hvis be-
løbet var betalt til personer og selskaber her i landet. Ende-
lig må Danmark ikke have en mere byrdefuld beskatning el-
ler dermed forbundne krav af et dansk selskab, der er ejet af
personer og selskaber i det andet land, i forhold til andre
danske selskaber.
Der er ikke regler i intern dansk skatteret, som strider mod
de her nævnte bestemmelser.
Artikel 23 giver hjemmel til, at danske skattemyndigheder
kan lempe beskatningen efter intern dansk skatteret i kon-
krete sager. For det første angår bestemmelsen konkrete til-
fælde, hvor en person eller et selskab mener, at den pågæl-
dende er udsat for beskatning i strid med overenskomsten.
Det kan f.eks. skyldes, at de to staters skattemyndigheder
har en forskellig fortolkning af overenskomsten. I så fald
skal de to staters skattemyndigheder søge at finde en løs-
ning, så dobbeltbeskatning undgås.
Bestemmelsen pålægger ikke de to stater en egentlig pligt
til at opnå en løsning, og der er således ikke nogen absolut
sikkerhed for, at tvister i ethvert tilfælde løses. En sådan sik-
kerhed opnås bedre, hvis dobbeltbeskatningsoverenskom-
sterne tillige indeholder regler om, at sådanne tvister kan af-
gøres ved voldgift. På tidspunktet for fremsættelsen af dette
lovforslag har Danmark ikke dobbeltbeskatningsoverens-
komster, hvor voldgiftsbestemmelser er i kraft.
For det andet giver artiklen hjemmel til indgåelse af gensi-
dige aftaler til løsning af generelle spørgsmål. Artiklen giver
således de danske skattemyndigheder hjemmel til at anven-
de en forståelse af udtryk, der afviger fra forståelsen af ud-
trykket i intern skatteret, med henblik på at undgå dobbelt-
beskatning i konkrete sager.
Artikel 24 medfører, at de to landes kompetente myndig-
heder skal udveksle oplysninger, som kan forudses at være
relevante til brug for korrekt ansættelse af indkomst til be-
skatning. Hvis det andet lands skattemyndigheder anmoder
de danske skattemyndigheder om oplysninger, som ikke al-
lerede er i de danske myndigheders besiddelse, kan de dan-
ske myndigheder pålægge personer og selskaber her i lan-
det, som har oplysningerne, at afgive dem med henblik på
videregivelse til de udenlandske myndigheder til brug ved
beskatning i det pågældende land.
Skattekontrollovens § 8 Y medfører, at bestemmelser i
lovgivningen om pligt til at afgive oplysninger til brug for
danske skatteansættelser finder anvendelse, når de danske
skattemyndigheder i skattesager, som ikke er straffesager,
yder bistand i form af oplysninger til den kompetente myn-
dighed i et andet land til brug ved skatteansættelse i den an-
den stat, når denne bistand sker som led i en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst eller anden international aftale.
Artikel 25 medfører, at de to lande skal yde hinanden bi-
stand ved inddrivelse af skattekrav. Efter bestemmelsen skal
de danske skattemyndigheder inddrive skattekrav i Danmark
på vegne af det andet lands myndigheder, når skyldneren ik-
ke kan gøre indsigelser mod inddrivelsen. Ligeledes skal de
danske skattemyndigheder iværksætte de fornødne foran-
staltninger til sikring af det andet lands skattekrav i Dan-
mark, når betingelserne efter dette land lovgivning herfor er
til stede.
Inddrivelse af udenlandske skattekrav i Danmark sker
med hjemmel i § 1 i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 med
efterfølgende ændringer.
2.3. Implementering af dobbeltbeskatningsoverenskomster i
dansk ret
Da dobbeltbeskatningsoverenskomsterne fraviger lande-
nes interne skatteret, gennemføres de i Danmark ved lov i
hvert enkelt tilfælde. Indtil slutningen af 1994 eksisterede
der dog en lov, der bemyndigede regeringen til at indgå dob-
beltbeskatningsoverenskomster, jf. lov nr. 74 af 31. marts
1953 om indgåelse af overenskomster med fremmede lande
til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v.
Loven blev som nævnt ophævet i 1994 ved lov om ophæ-
velse af lov om indgåelse af overenskomster med fremmede
lande til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. Ophævelsen
trådte i kraft den 25. november 1994. Der findes endnu
ganske mange dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er
indgået med hjemmel i bemyndigelsesloven, jf. oversigten i
afsnit 6.
3. Den multilaterale konvention
3.1. Generelt om konventionen
En indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst kan altid æn-
dres, hvis parterne er enige om dette. Dette kan enten ske i
101
form af indgåelse af en helt ny dobbeltbeskatningsoverens-
komst, eller det kan ske i form af en ændring af den allerede
gældende. I sidstnævnte tilfælde udarbejdes en ændringspro-
tokol, hvori de pågældende ændringer indsættes.
De formelle procedurer i forbindelse med ændringsproto-
koller er de samme som i ved indgåelsen af en »hel« dob-
beltbeskatningsoverenskomst. Det vil for Danmarks
vedkommende bl.a. sige, at den nødvendige lovgivning i
hvert enkelt tilfælde skal vedtages. Forhandlinger af dob-
beltbeskatningsoverenskomster eller ændringsprotokoller er
i det hele taget en tids- og ressourcekrævende proces, hvil-
ket i sig selv kan medvirke til, at dobbeltbeskatningsoverens-
komster ikke opdateres i lyset af den udvikling, der er sket,
siden overenskomsterne blev indgået.
Den multilaterale konvention giver mulighed for, at allere-
de gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster på en enkel
måde kan ændres med henblik på forhindring af skatteudhu-
ling og overskudsflytning, når der er enighed mellem de be-
rørte lande om dette, uden at det i hvert enkelt tilfælde vil
være nødvendigt at forhandle ændringsprotokoller til de på-
gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster. Overenskom-
sterne kan dog kun ændres gennem den multilaterale kon-
vention inden for de rammer, som konventionen udstikker.
Ønsker to lande at foretage andre ændringer i deres dobbelt-
beskatningsoverenskomst, må det ske i form af en ændrings-
protokol eller en helt ny overenskomst.
Det forhold, at ændringer af allerede gældende dobbeltbe-
skatningsoverenskomster inden for konventionens rammer
fremover vil kunne ske alene på grundlag af konventionen,
hindrer dog ikke landene i fortsat at foretage sådanne æn-
dringer i form af individuelle ændringsprotokoller, hvis de
foretrækker dette. Det afgørende er, at de obligatoriske mi-
nimumstandarder, der er indeholdt i den multilaterale over-
enskomst (jf. den senere gennemgang), respekteres. Det er
ikke i sig selv afgørende, om det sker i den ene eller den an-
den form.
Den multilaterale konvention opregner i alt 16 elementer,
hvor gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster på grund-
lag af konventionen vil kunne ændres. Heraf er de fire så-
kaldte minimumstandarder, som udgør en obligatorisk del af
konventionen. De deltagende lande har således forpligtet sig
til at ændre deres dobbeltbeskatningsoverenskomster på dis-
se fire områder i overensstemmelse med konventionens be-
stemmelser. De resterende elementer er frivillige og kan til-
eller fravælges.
De 16 elementer er følgende:
1) Anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster på
transparente enheder.
2) Anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster på
dobbeltdomicilerede enheder.
3) Anvendelse af metoder for ophævelse af dobbeltbeskat-
ning.
4) Affattelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsters præam-
bel – minimumstandard.
5) Indsættelse af generel omgåelsesklausul – minimumstan-
dard.
6) Ejerperiode ved udbyttebeskatning i moder/dattersel-
skabsforhold.
7) Opfyldelse af betingelse om ejerandel ved beskatning af
avancer ved afhændelse af »ejendomsaktier«.
8) Anti-misbrugsregel for faste driftssteder beliggende i
tredje-jurisdiktioner.
9) Retten til at beskatte hjemmehørende personer.
10) Undgåelse af status som fast driftssted gennem kommis-
sionærarrangementer m.v.
11) Undgåelse af status som fast driftssted gennem undta-
gelser for bestemte former for virksomhed.
12) Opdeling af kontrakter.
13) Definition af nært forbundne foretagender.
14) Mulighed for indbringelse af sager for begge landes
myndigheder og løsning af sager uanset nationale tidsfri-
ster – to minimumstandarder.
15) Regulering af fortjeneste ved transfer pricing.
16) Obligatorisk bindende voldgift ved bilæggelse af tvister.
Den multilaterale konvention er udformet på den måde, at
hvert deltagende land skal opregne de dobbeltbeskatnings-
overenskomster, som ønskes omfattet af konventionen, og
som herefter vil blive ændret, i det omfang konventionens
betingelser herfor er opfyldt. Der er ikke efter konventionen
nogen forpligtelse for landene til lade samtlige det pågæl-
dende lands dobbeltbeskatningsoverenskomster være omfat-
tet. Endvidere skal hvert deltagende land angive, hvilke af
de frivillige elementer af konventionen som ønskes valgt.
De frivillige elementer vil være omfattet, medmindre de ud-
trykkeligt er fravalgt. Dog skal et enkelt element udtrykke-
ligt tilvælges, nemlig bestemmelserne om voldgift.
Hvert land skal angive de til- eller fravalg, som det pågæl-
dende land ønsker at foretage. Disse valg er som hovedregel
gældende i forhold til samtlige dobbeltbeskatningsoverens-
komster, som det pågældende land ønsker omfattet af kon-
ventionen. Det er som hovedregel ikke muligt for et land at
differentiere sine valg. Danmark vil således ikke inden for
konventionens rammer kunne foretage et bestemt til- eller
fravalg over for en bestemt gruppe lande og et andet til- el-
ler fravalg over for en anden gruppe lande. Til- og fravalg
foretages i form af notifikationer til depositaren, dvs.
OECD’s generalsekretær, efter konventionens bestemmelser
herom.
Et land kan efterfølgende tilføje flere dobbeltbeskatnings-
overenskomster til listen over overenskomster, som det på-
gældende land ønsker omfattet af konventionen, men det er
ikke muligt at slette en dobbeltbeskatningsoverenskomst fra
listen, når overenskomsten først er er notificeret som væren-
de omfattet af konventionen. I forhold til de frivillige ele-
menter er det muligt af ændre et fravalg til et tilvalg, men
ikke omvendt. Det er således ikke muligt for et land at for-
tryde, at en bestemt dobbeltbeskatningsoverenskomst er no-
tificeret som en omfattet skatteaftale, eller at et bestemt ele-
ment er tilvalgt.
Der er intet til hinder for, at et land ikke alene notificerer
allerede gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster, men
også fremtidige overenskomster. Det vil dog næppe fore-
komme i praksis særligt ofte, idet alle deltagende lande er
102
forpligtet til leve op til minimumstandarderne i deres dob-
beltbeskatningsoverenskomster og således også i deres
fremtidige overenskomster. Der er hermed en stærk formod-
ning for, at landene ved udarbejdelsen af nye dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster vil drage omsorg for, at minimumstan-
darderne – og hvad landene måtte være enige om blandt de
frivillige elementer – medtages i de nye overenskomster.
Notifikation af ikke allerede omfattede overenskomster kan
dog være relevant i tilfælde, hvor lande på et senere tids-
punkt ønsker at ændre foretagne fravalg til tilvalg.
Det er en forudsætning for, at en given dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst vil blive ændret med den multilaterale
konvention, at begge lande har medtaget overenskomsten i
opregningen over omfattede dobbeltbeskatningsoveren-
skomster. Hvor dette er tilfældet, vil den pågældende dob-
beltbeskatningsoverenskomst blive ændret, i det omfang der
er et sammenfald mellem de to landes til- og fravalg.
Forestiller man sig som et eksempel, at land A har tilvalgt
samtlige frivillige elementer i konventionen, mens land B
kun har tilvalgt de syv, vil dobbeltbeskatningsoverenskom-
sten mellem land A og land B således blive ændret på de syv
punkter, som begge lande har tilvalgt. Har land C eksempel-
vis tilvalgt 10 elementer, vil dobbeltbeskatningsoveren-
skomsten mellem land A og land C blive ændret på disse 10
punkter, mens dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem
land B og land C kun vil blive ændret på de punkter, hvor
der er sammenfald i de valg der er foretaget.
Der er i afsnit 5 nedenfor medtaget en oversigt over de
lande og jurisdiktioner, der pr. 1. februar 2019 har underteg-
net/ratificeret konventionen. For de lande og jurisdiktioner,
der har ratificeret, er endvidere angivet det tidspunkt, hvor
konventionen træder i kraft for den pågældende part.
Det vil løbende blive offentliggjort, hvilke af Danmarks
dobbeltbeskatningsoverenskomster der bliver ændret ved
den multilaterale konvention og i hvilket omfang. Dette vil
ske i takt med, at begge parter i dobbeltbeskatningsoveren-
skomsterne ratificerer konventionen.
3.2. Gennemgang af den multilaterale konvention
Den multilaterale konvention er i engelsk originaltekst og
dansk oversættelse medtaget som bilag 1 til loven. Konven-
tionen er medtaget i sin helhed.
Konventionen er opbygget på den måde, at der er en ind-
ledende del I med angivelse af anvendelsesområde og defi-
nitioner, dernæst fem dele med artikler vedrørende BEPS-
elementerne og endelig en afsluttende del VII omhandlende
emner som bl.a. ratifikation, reservationer, notifikationer og
ikrafttræden.
Som tidligere nævnt er fire af konventionens elementer
minimumstandarder, som er obligatoriske, mens de resteren-
de elementer er frivillige. De obligatoriske elementer findes
i artiklerne 6, 7 og 16 (to steder). Artikel 17 er samtidig ud-
formet sådan, at der ikke er mulighed for en total fravælgel-
se, selvom den ikke regnes som en minimumstandard.
Såvel de obligatoriske som de frivillige elementer er i alt
væsentligt indarbejdet i OECD’s model for dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster. Dette skete for de fleste ændringers
vedkommende ved den seneste opdatering, som blev offent-
liggjort i 2017. Disse elementer vil således komme til at ind-
gå i fremtidige dobbeltbeskatningsoverenskomster i det om-
fang, at disse udarbejdes i overensstemmelse med OECD–
modellen.
Som nævnt i afsnit 2.1 anvendes i den danske oversættelse
af konventionen udtrykket »omfattet skatteaftale« om en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, som er omfattet af kon-
ventionen, dvs. en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som
begge lande har notificeret som værende omfattet. I den føl-
gende gennemgang anvendes betegnelsen »omfattet skatte-
aftale« herefter, når der refereres til konventionens bestem-
melser. I andre tilfælde anvendes den alment anvendte be-
tegnelse »dobbeltbeskatningsoverenskomst«.
3.2.1. Del I – Anvendelsesområde og fortolkning af udtryk
3.2.1.1. Artikel 1 – Konventionens anvendelsesområde
Artiklen fastsætter, at konventionen ændrer (engelsk:
»modifies«) alle omfattede skatteaftaler som defineret i arti-
kel 2, stk. 1, litra a.
3.2.1.2. Artikel 2 – Fortolkning af udtryk
Artiklen definerer forskellige udtryk, som anvendes i kon-
ventionen, og som ved anvendelse af konventionen har den
angivne betydning.
Udtrykket »omfattet skatteaftale« betyder en aftale om
undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst-
skatter. Aftalen skal være i kraft mellem to eller flere parter
i konventionen, og hver part skal have foretaget en notifika-
tion til depositaren, hvori aftalen er anført som en aftale som
ønskes omfattet af konventionen. Begge/alle parter i en afta-
le skal med andre ord melde den pågældende aftale ind, før
den bliver en »omfattet skatteaftale«, hvor konventionens
bestemmelser gælder.
Der findes landene imellem mange dobbeltbeskatnings-
overenskomster, som omfatter såvel indkomstskatter som
formueskatter. Det gælder også for Danmarks
vedkommende. Sådanne overenskomster er omfattet af defi-
nitionen af udtrykket »omfattet skatteaftale« på lige fod med
overenskomster, der alene omfatter indkomstskatter. Over-
enskomster, der alene gælder for skibs- og luftfart, er deri-
mod ikke omfattet.
Udtrykket »part« betyder en stat eller en jurisdiktion (som
ikke er en selvstændig stat), for hvilken konventionen er i
kraft, mens udtrykket »kontraherende jurisdiktion« betyder
en part i en omfattet skatteaftale. Endelig betyder udtrykket
»underskriver« en stat eller jurisdiktion, som har underteg-
net konventionen, men hvor konventionen endnu ikke er i
kraft.
I den følgende gennemgang af konventionens bestemmel-
ser anvendes betegnelsen »land« frem for betegnelsen »ju-
risdiktion«.
103
3.2.2. Del II – Forskelle i reglerne for hybride enheder
3.2.2.1. Artikel 3 – Transparente enheder
Ved en transparent enhed forstås en enhed, som ikke er et
selvstændigt skattesubjekt, og hvor beskatningen i stedet
sker hos enhedens ejere. Et eksempel er et dansk interessent-
skab.
Det fastsættes i artiklens stk. 1, at indkomst, som erhver-
ves af eller gennem en enhed, som helt eller delvis er trans-
parent efter skattelovgivningen i et af de to lande, kun anses
for at være indkomst for en person og dermed omfattet af
bestemmelserne i en omfattet skatteaftale i det omfang, at
indkomsten skattemæssigt behandles som indkomst erhver-
vet af en person, der er hjemmehørende i det pågældende
land. Forstiller man sig som et eksempel, at et dansk interes-
sentskab med to danske og en udenlandsk interessent er-
hverver indkomst fra udlandet, vil kun den del af indkom-
sten, der kan henføres til de to danske interessenter, være
omfattet af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med
det pågældende kildeland.
Stk. 2 handler om anvendelse af dobbeltbeskatningsover-
enskomsternes lempelsesregler på transparente enheder. Ef-
ter bestemmelsen skal et land ikke give lempelse, hvis be-
stemmelserne i en omfattet skatteaftale alene muliggør be-
skatning i det andet land, fordi indkomsten også er indkomst
erhvervet af en person, der er hjemmehørende i dette andet
land.
Bestemmelsen kan illustreres med følgende eksempel: En-
hed X er hjemmehørende i land A, der anser enheden for at
være et selvstændigt skattesubjekt og beskatter enheden ef-
ter globalindkomstprincippet. Enhed X har deltagere, som er
hjemmehørende i såvel land A som i land B. Land B anser
imidlertid enhed X for at være transparent og beskatter de
deltagere, der er hjemmehørende i land B, af deres andel af
enhed X’s indkomst. Land A skal ved sin beskatning af en-
hed X i denne situation ikke give lempelse for den skat, der
er betalt i land B, ligesom land B heller ikke skal give lem-
pelse for den skat, der er betalt i land A.
Det er her forudsat, at beskatningen alene sker på grund-
lag af, at deltagerne er hjemmehørende i det ene eller det an-
det land. Hvis enhed X i ovenstående eksempel har et fast
driftssted i land B, kan land B beskatte overskuddet i dette
faste driftssted efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens
regler herom, og land A skal give lempelse efter overens-
komstens regler.
Bopælslandet er med andre ord kun forpligtet til at give
lempelse for dobbeltbeskatning, når indkomsten kan beskat-
tes i det andet land efter bestemmelserne i dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten, herunder når indkomsten kan henfø-
res til et fast driftssted beliggende i det andet land.
Stk. 3 fastslår, at bestemmelserne i stk. 1 ikke kan fortol-
kes sådan, at de berører et lands ret til at beskatte personer,
der er hjemmehørende i det pågældende land. Stk. 3 gælder
kun i de tilfælde, hvor der er taget forbehold for artikel 11,
som handler om anvendelse af skatteaftaler til at begrænse
en parts ret til at beskatte hjemmehørende personer, jf. den
senere gennemgang. Princippet om, at en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst ikke berører et lands ret til at beskatte
personer, der er hjemmehørende i det pågældende land, kan
synes at være umiddelbart indlysende, men spørgsmålet har
dog været genstand for diskussion.
Stk. 4 fastsætter, at bestemmelserne i stk. 1 (som disse
måtte være ændret ved stk. 3) skal anvendes i stedet for eller
i fravær af bestemmelser om transparente enheder i omfatte-
de skatteaftaler.
Det er muligt for en part at tage forbehold over for be-
stemmelserne. Der kan tages forbehold over for hele artikel
3 eller for dele af den, jf. stk. 5. Endelig indeholder stk. 6
bestemmelser, hvorefter parterne skal notificere depositaren
om forskellige nærmere angivne forhold.
3.2.2.2. Artikel 4 – Dobbeltdomicilerede enheder
Ved en dobbeltdomicileret enhed forstås en enhed, som på
samme tid er fuldt skattepligtig til to lande efter disse landes
interne lovgivning. Et eksempel kunne være et selskab, som
er registreret i land A, og hvis ledelse samtidig har sit sæde i
land B. Det må i sådanne tilfælde afgøres, hvor det pågæl-
dende selskab er hjemmehørende i dobbeltbeskatningsover-
enskomstens forstand. Et selskab er i relation til en dobbelt-
beskatningsoverenskomst hjemmehørende i ét og kun ét
land. Det samme gælder fysiske personer.
Efter den hidtidige udformning af OECD-modeloverens-
komsten er spørgsmålet om, hvor en dobbeltdomicileret en-
hed er hjemmehørende, blevet afgjort på den måde, at enhe-
den er blevet anset for hjemmehørende i det land, hvor en-
hedens virkelige ledelse har sit sæde. Dette ændres med
konventionen, sådan at de to landes kompetente myndighe-
der skal søge at løse spørgsmålet ved gensidig aftale, idet
der skal tages hensyn til den virkelige ledelses sæde, regi-
streringsforhold og alle andre relevante forhold, jf. stk. 1.
Ledelsens sæde er herefter ikke længere det eneste kriteri-
um.
Hvis de to landes kompetente myndigheder ikke er i stand
til at indgå en gensidig aftale, er den dobbeltdomicilerede
enhed alene berettiget til de lempelser eller skattefritagelser,
som den omfattede skatteaftale giver adgang til, i det om-
fang og på den måde, som de to landes kompetente myndig-
heder måtte træffe aftale om.
Stk. 2 fastsætter, at bestemmelserne i stk. 1 skal anvendes
i stedet for eller i fravær af bestemmelser om dobbeltdomi-
cilerede enheder i omfattede skatteaftaler. Det er muligt for
en part at tage forbehold over for hele artikel 4 eller for dele
af den, jf. stk. 3. Parterne skal efter stk. 4 notificere deposi-
taren om forskellige nærmere angivne forhold.
3.2.2.3. Artikel 5 – Anvendelse af metoder for ophævelse af
dobbeltbeskatning
Konventionens artikel 5 handler om anvendelse af de så-
kaldte lempelsesmetoder. Ved lempelsesmetoden forstås den
metode, som de to lande skal anvende for at ophæve dob-
beltbeskatning, når en given indkomst kan beskattes i begge
lande efter de to landes interne skattelovgivning. Der findes
104
som tidligere omtalt to lempelsesmetoder, nemlig creditme-
toden og eksemptionsmetoden. De to metoder optræder som
ligestillede muligheder i OECD’s modeloverenskomst, og
det står landene frit for at vælge den metode, som de hver
især ønsker at anvende.
Creditmetoden fungerer på den måde, at bopælslandet skal
nedsætte sin skat med den skat, der er betalt i udlandet af
den pågældende indkomst. Nedsættelsen kan dog ikke over-
stige bopælslandets egen skat af indkomsten. Derved bliver
indkomsten samlet set beskattet på niveauet i det af de to
lande, der er »dyrest«. Ved eksemptionsmetoden beskattes
den udenlandske indkomst ikke i bopælslandet, men kun i
kildelandet. Kildelandets skat er hermed endelig, uanset at
den måtte være lavere end skatten i bopælslandet.
Artikel 5 angiver tre valgmuligheder for håndtering af
lempelsesbestemmelser, jf. stk. 1. Fælles for dem er, at ek-
semptionsmetoden ikke skal anvendes. I stedet anvendes
creditmetoden. Det er også muligt ikke at vælge nogen af de
tre muligheder og hermed beholde dem, der allerede eksiste-
rer. Hvis parter i en omfattet skatteaftale har valgt forskelli-
ge muligheder, gælder hvert lands valgte løsning for de per-
soner, der er hjemmehørende i det pågældende land.
Efter valgmulighed A (stk. 2 og 3) skal bopælslandet ikke
anvende eksemptionsmetoden, men creditmetoden, hvis kil-
delandet anvender bestemmelserne i den omfattede skatteaf-
tale til at fritage indkomst for beskatning eller reducere skat-
tesatsen. Dette vil være tilfældet, når udbytter, renter og ro-
yalties efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst beskattes i
kildelandet med en lavere sats end efter kildelandets egen
lovgivning, hvilket er helt almindelig praksis. Der kan også
være andre tilfælde, hvor det er aftalt, at kildelandet reduce-
rer sin beskatning.
Valgmulighed B (stk. 4 og 5) retter sig mod en situation,
hvor bopælslandet skal anvende eksemptionsmetoden ved
lempelse for dobbeltbeskatning af udbytter. Hvis en udlod-
ning af udbytte er fradragsberettiget i kildelandet, skal bo-
pælslandet ikke anvende eksemptionsmetoden, men credit-
metoden.
Endelig er der valgmulighed C (stk. 6 og 7), som er et fra-
valg af eksemptionsmetoden som generel lempelsesmetode
til fordel for creditmetoden. Valgmulighed C, som den er af-
fattet i stk. 6, og som den ved 2017-opdateringen blev en del
af OECD-modeloverenskomsten, fastslår samme princip
som i konventionens artikel 3, stk. 2. Bopælslandet er alene
forpligtet til at give lempelse for dobbeltbeskatning, når ind-
komsten kan beskattes i det andet land efter bestemmelserne
i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, herunder når indkom-
sten kan henføres til et fast driftssted beliggende i det andet
land.
Det kan tilføjes, at bestemmelsen i valgmulighed C inde-
holder et såkaldt progressionsforbehold. Et sådant er helt al-
mindeligt, når creditmetoden anvendes som generel lempel-
sesmetode, samtidig med at bestemte indkomsttyper kun kan
beskattes i kildelandet og således skal behandles efter ek-
semptionsmetoden. Et praktisk eksempel kunne være løn til
offentligt ansatte, der er udsendt af kildelandet til arbejde i
bopælslandet. Sådan lønindkomst kan som udgangspunkt
kun beskattes i kildelandet, selvom den pågældende er ble-
vet hjemmehørende i bopælslandet.
Bestemmelsen siger, at hvis en bestemt type indkomst ef-
ter overenskomsten kun kan beskattes i kildelandet, kan bo-
pælslandet tage hensyn til denne indkomst ved beregningen
af den pågældendes øvrige skatter. Herved kommer den
skattefritagne udenlandske indkomst til at »tælle med« ved
beskatningen af den pågældendes øvrige indkomst, hvis bo-
pælslandet beskatter efter en progressiv skatteskala.
Det er muligt for en part at tage forbehold over for be-
stemmelserne. Der kan tages forbehold over for hele artiklen
for en eller flere omfattede skatteaftaler, jf. stk. 8.
En part, som ikke vælger at anvende valgmulighed C, kan
for en eller flere omfattede skatteaftaler forbeholde sig ret til
ikke at tillade øvrige parter i en omfattet skatteaftale at væl-
ge denne mulighed, jf. stk. 9. Det er således muligt for en
part i en omfattet skatteaftale at hindre andre parter i samme
aftale i på grundlag af konventionen at ændre lempelsesme-
toden fra eksemption til credit. Det er ikke muligt at tvinge
en part, der anvender creditmetoden, til i stedet at anvende
eksemptionsmetoden.
Reglerne i stk. 8 og 9 er en fravigelse af konventionens al-
mindelige princip om, at et lands tilvalg eller fravalg gælder
for samtlige det pågældende lands omfattede skatteaftaler,
og at der ikke kan træffes differentierede valg.
Endelig skal parterne efter stk. 10 notificere depositaren
om forskellige nærmere angivne forhold.
3.2.3. Del III – Misbrug af aftaler
3.2.3.1. Artikel 6 – Formål med en omfattet skatteaftale
Dobbeltbeskatningsoverenskomster indledes som oftest
med en præambel, som er en form for programerklæring,
hvori det overordnede formål med at indgå overenskomsten
angives.
Denne præambel skal efter stk. 1 være udformet sådan, at
det udtrykkeligt fremgår, at intentionen er at ophæve dob-
beltbeskatning uden at skabe mulighed for ikke-beskatning
eller nedsat beskatning gennem skatteunddragelse eller skat-
teundgåelse. Den tekst, der er angivet i stk. 1, skal efter stk.
2 indsættes i de omfattede skatteaftaler i stedet for eller i
fravær af en præambel med et tilsvarende indhold. Parterne
kan efter stk. 3 tillige vælge at indsætte en præambel om at
udvikle økonomiske forbindelser eller at styrke samarbejdet
om skatteforhold.
Indsættelse af en præambel som nævnt i stk. 1 er en mini-
mumstandard, som ikke kan fravælges i form af et forbe-
hold. En part kan dog forbeholde sig ret til ikke at anvende
stk. 1 på omfattede skatteaftaler, der allerede har en præam-
bel med et tilsvarende indhold, jf. stk. 4.
Parterne skal efter stk. 5 og 6 notificere depositaren om
forskellige nærmere angivne forhold.
105
3.2.3.2. Artikel 7 – Forhindring af misbrug af aftaler
Efter konventionens artikel 7 skal dobbeltbeskatnings-
overenskomster indeholde en bestemmelse, der kan imødegå
misbrug. Denne bestemmelse er en minimumstandard og
kan suppleres med en forenklet bestemmelse om begræns-
ning af fordele. Den forenklede bestemmelse om begræns-
ning af fordele er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde
minimumstandarden.
Bestemmelsen om imødegåelse af misbrug findes i artik-
lens stk. 1. Der er tale om en såkaldt »Principal Purpose
Test« – ofte kaldet en PPT. Herefter kan der ikke opnås for-
dele efter en omfattet skatteaftale, hvis det under hensynta-
gen til alle fakta og omstændigheder i øvrigt er rimeligt at
antage, at opnåelse af denne fordel var et af hovedformålene
med det pågældende arrangement eller den pågældende
transaktion. Fordelene gives dog, hvis det godtgøres, at op-
nåelsen af fordelene under disse omstændigheder ville være
i overensstemmelse med genstanden for og formålet med de
relevante bestemmelser i den omfattede skatteaftale.
Bestemmelserne i stk. 1 finder efter stk. 2 anvendelse i
stedet for eller i fravær af bestemmelser med et sådant ind-
hold i en omfattet skatteaftale.
En part, som ikke har taget forbehold efter stk. 15, litra a
(jf. omtalen senere), kan efter stk. 3 også vælge at anvende
stk. 4 med hensyn til sine omfattede skatteaftaler. Dette
stykke er en form for »fortrydelsesparagraf«.
Det gælder efter bestemmelsen i stk. 4, at selvom en for-
del afslås på grundlag af ovennævnte PPT, kan fordelen alli-
gevel gives, hvis den kompetente myndighed efter anmod-
ning fra den pågældende person og efter at have taget alle
relevante fakta og omstændigheder i betragtning når frem
til, at fordelene ville være givet til den pågældende person,
hvis den omtvistede transaktion eller det omtvistede arran-
gement ikke havde foreligget. Hvis anmodningen er fremsat
af en person, der er hjemmehørende i det andet land, skal
den kompetente myndighed, der har modtaget anmodningen,
konsultere det andet lands kompetente myndighed, før af-
slag gives.
Når stk. 4 er valgt, anvendes den på bestemmelserne i en
omfattet skatteaftale, jf. stk. 5.
En part kan efter stk. 6 også at anvende den forenklede be-
stemmelse om begrænsning af fordele, jf. stk. 8-13 (herefter
»den forenklede LOB-bestemmelse«). Den forenklede LOB-
bestemmelse (»Limitation on Benefits«) gælder efter stk. 6
kun for en omfattet skatteaftale, når begge (eller alle) lande
har valgt at anvende den.
Dette modificeres dog ved stk. 7. Hvis ikke alle parter i en
omfattet skatteaftale har valgt den forenklede LOB-bestem-
melse, er der efter dette stykke to muligheder. Enten anven-
des den forenklede LOB-bestemmelse af alle parter – og så-
ledes også af dem, der har fravalgt bestemmelsen. Eller også
anvendes den kun af den part eller de parter, der har tilvalgt
bestemmelsen, hvilket skal accepteres af den part eller de
parter, der ikke har foretaget tilvalg. Hvis den part, der ikke
har valgt den forenklede LOB-bestemmelse, ikke accepterer
et af de nævnte alternativer, finder den forenklede LOB-be-
stemmelse ikke anvendelse på den pågældende omfattede
skatteaftale.
Essensen i den forenklede LOB-bestemmelse er, at en per-
son eller et selskab kun er berettiget til at opnå fordele efter
en omfattet skatteaftale, hvis personen eller selskabet opfyl-
der kriterierne for at være en »kvalificeret person« på det
tidspunkt, hvor fordelen skal gives, jf. stk. 8.
Den kvalificerede person er defineret i stk. 9. Gruppen af
kvalificerede personer omfatter fysiske personer, selve den
kontraherende jurisdiktion med dertil hørende myndigheder
og organer m.v. samt selskaber og andre enheder, når ho-
vedklassen af deres aktier regelmæssigt handles på en eller
flere anerkendte fondsbørser. Dertil kommer non-profit-or-
ganisationer, som det måtte være aftalt mellem landene,
pensionskasser m.v. og en ikke-fysisk person, når »kvalifi-
cerede personer« direkte eller indirekte ejer mindst 50 pct.
af aktierne i mindst halvdelen af en 12-månedersperiode, der
omfatter det tidspunkt, hvor fordelen ellers skulle gives.
Uanset om en person er »kvalificeret« eller ej, er den på-
gældende berettiget til fordele efter en omfattet skatteaftale,
hvis den pågældende udøver aktiv erhvervsvirksomhed, jf.
stk. 10. Aktiv erhvervsvirksomhed omfatter ikke drift som
holdingselskab, overordnet tilsyn med eller administration
af en gruppe selskaber, koncernfinansiering eller investe-
ringsvirksomhed, medmindre den udøves af en bank m.v.
som led i dennes almindelige virksomhed. Der stilles krav
om, at den erhvervsvirksomhed, som indkomsten knytter sig
til, skal være substantiel. Virksomhed udøvet af en person,
som den pågældende er forbundet med, anses for at være
udøvet af den pågældende selv.
En person, som ikke er »kvalificeret«, er efter stk. 11 dog
også berettiget til fordele, hvis personer, som er begunstige-
de på samme måde, direkte eller indirekte ejer mindst 75
pct. af de retmæssige andele i mindst halvdelen af en 12-må-
nedersperiode, der omfatter det tidspunkt, hvor fordelen el-
lers skulle gives.
Selvom en person, som ikke er »kvalificeret«, hverken er
berettiget til fordele efter stk. 10 eller stk. 11, kan den kom-
petente myndighed efter stk. 12 alligevel give de fordele,
der følger af en omfattet skatteaftale, når den pågældende
godtgør over for den kompetente myndighed, at hverken
etableringen, erhvervelsen, opretholdelsen eller udøvelsen af
virksomhed havde som et af sine hovedformål at opnå for-
dele efter skatteaftalen. Der kan med andre ord gives forde-
le, hvis betingelserne i den generelle PPT er opfyldt.
Stk. 13 definerer udtrykkene »anerkendt fondsbørs«, »ho-
vedklassen af aktier« og »begunstiget på samme måde«,
mens det i stk. 14 fastsættes, at den forenklede LOB-be-
stemmelse finder anvendelse i stedet for eller i fravær af be-
stemmelser, som begrænser fordelene i en omfattet skatteaf-
tale til kun at gælde for en hjemmehørende person, som op-
fylder kravene i en eller flere kategoriske tests. Dette forud-
sætter i sagens natur, at parterne har valgt den forenklede
LOB-bestemmelse, jf. stk. 6.
PPT-bestemmelsen er en minimumstandard, der som ud-
gangspunkt ikke kan fravælges gennem et forbehold. Det er
106
dog muligt for en part at tage forbehold over for PPT-be-
stemmelsen, jf. stk. 15, hvis den pågældende part har til hen-
sigt på anden vis at indføre bestemmelser med samme virk-
ning. PPT-bestemmelsen kan også fravælges for omfattede
skatteaftaler, der allerede indeholder en sådan bestemmelse.
Det samme gælder bestemmelser svarende til den forenkle-
de LOB-bestemmelse, når en part har valgt at anvende den-
ne.
Det er efter stk. 16 endvidere muligt at tage forbehold
over for artikel 7, hvis en part har valgt den forenklede
LOB-bestemmelse, og den anden part ikke har valgt en af de
to valgmuligheder i stk. 7. I så fald skal de pågældende par-
ter på anden måde nå frem til en gensidigt tilfredsstillende
løsning, der sikrer, at minimumstandarden opfyldes.
Endelig skal parterne efter stk. 17 notificere depositaren
om forskellige nærmere angivne forhold.
3.2.3.3. Artikel 8 – Transaktioner hvor udbytter overføres
Langt de fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster inde-
holder bestemmelser, der begrænser kildelandets ret til at
beskatte udbytter, der udloddes til en modtager, som er
hjemmehørende i bopælslandet, og som med dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsternes udtryk er den retmæssige ejer af
udbytterne.
Der skelnes i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mel-
lem udbytter udloddet i moder-/datterselskabsforhold og ud-
bytter af porteføljeaktier, hvor datterselskabsudbytter be-
skattes med en lavere sats i kildelandet end udbytte af porte-
føljeaktier. Samtidig fastsættes det i overenskomsterne,
hvornår et moder-/datterselskabsforhold foreligger. Der er
oftest tale om bestemmelser om, at moderselskabet skal eje
en bestemt del af aktierne i datterselskabet.
Konventionens artikel 8 fastsætter regler for anvendelsen
af den lavere sats for beskatning af datterselskabsudbytter.
Det er efter stk. 1 en betingelse for anvendelse af den lavere
sats i en omfattet skatteaftale, at ejerskabsbetingelserne er
opfyldt i en uafbrudt periode på 365 dage, som omfatter den
dag, hvor udbytterne udbetales.
Denne minimumperiode for ejerforhold finder efter stk. 2
anvendelse i stedet for eller i fravær af bestemmelser om mi-
nimumperioder i omfattede skatteaftaler.
Det er efter stk. 3 muligt at tage forbehold for artikel 8
som helhed på alle den pågældende parts omfattede skatteaf-
taler. Det er også muligt at tage forbehold for artiklen i det
omfang, at den omfattede skatteaftale allerede indeholder en
minimumperiode for ejerforhold eller allerede indeholder en
minimumperiode, der er kortere eller længere end 365 dage.
Parterne skal efter stk. 4 notificere depositaren om for-
skellige nærmere angivne forhold.
3.2.3.4. Artikel 9 – Kapitalgevinster ved afhændelse af
aktier eller interesser i enheder, hvis værdi hovedsageligt
hidrører fra fast ejendom
Aktieavancer kan efter OECD’s model for dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster som hovedregel kun beskattes i afhæn-
derens bopælsland. Dog har OECD-modellen siden 2002 in-
deholdt en bestemmelse om, at fortjeneste ved afhændelse af
aktier, hvor mere end 50 pct. af værdien direkte eller indi-
rekte hidrører fra fast ejendom beliggende i det andet land,
kan beskattes i dette andet land.
Baggrunden er, at fortjeneste ved afhændelse af fast ejen-
dom efter OECD-modellen altid kan beskattes i det land,
hvor ejendommen er beliggende (kildelandet). Ændringen af
modellen i 2002 har til formål at hindre, at kildelandets be-
skatningsret til ejendomsavancer omgås, ved at fast ejendom
erhverves af et selskab, hvis aktier efterfølgende afhændes.
Efter stk. 1, litra a, finder bestemmelser af denne karakter
– uden at der nævnes en specifik værdigrænse – anvendelse,
hvis den relevante værdibetingelse er opfyldt på noget tids-
punkt inden for 365 dage før afhændelsen. Betingelsen skal
således ikke være opfyldt i nogen nærmere angivet periode.
Bestemmelserne finder efter stk. 1, litra b, anvendelse på ak-
tier eller sammenlignelige interesser, som f.eks. interesser i
et interessentskab, sammen med andre aktier eller rettighe-
der, som allerede er omfattet.
Bestemmelserne i stk. 1, litra a, finder efter stk. 2 anven-
delse i stedet for eller i fravær af bestemmelser med et så-
dant indhold i en omfattet skatteaftale.
En part kan efter stk. 3 også vælge at anvende stk. 4 på si-
ne omfattede skatteaftaler. Bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2
forudsætter, at der allerede eksisterer bestemmelser om be-
skatning af sådanne »ejendomsaktier« i de omfattede skatte-
aftaler. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet, jf. bl.a. det
forhold, at sådanne bestemmelser først kom ind i OECD-
modellen i 2002. Stk. 4 åbner mulighed for, at en sådan be-
stemmelse kan indsættes, eller en gældende bestemmelse
kan affattes som anført i det pågældende stykke. Stk. 4 næv-
ner i modsætning til stk. 1 specifikt en værdigrænse på 50
pct.
Hvis stk. 4 anvendes, finder bestemmelserne efter stk. 5
anvendelse i stedet for eller i fravær af bestemmelser med et
sådant indhold i en omfattet skatteaftale.
Det er muligt for en part at tage forbehold over for be-
stemmelserne i artikel 9. Der kan tages forbehold over for
hele artiklen eller for dele af den, jf. stk. 6. Endelig indehol-
der stk. 7 og 8 bestemmelser, hvorefter parterne skal notifi-
cere depositaren om forskellige nærmere angivne forhold.
3.2.3.5. Artikel 10 – Anti-misbrugsregel for faste driftssteder
beliggende i tredje-jurisdiktioner
Konventionens artikel 10 fastsætter, at en omfattet skatte-
aftale under visse betingelser ikke finder anvendelse på den
givne indkomst i en situation, hvor et foretagende i et land
har indkomst fra et andet land, mens det førstnævnte land
anser indkomsten for at henhøre til foretagendets faste
driftssted i et tredjeland, samtidig med at den henførte ind-
komst ikke beskattes i det førstnævnte land.
Ved et fast driftssted forstås et fast forretningssted, hvori-
gennem foretagendets erhvervsvirksomhed i det andet land
(kildelandet) helt eller delvis udøves. Der kan f.eks. være ta-
le om en filial beliggende i kildelandet. Et datterselskab i
kildelandet udgør ikke i sig selv et fast driftssted for det
107
udenlandske moderselskab. Efter dobbeltbeskatningsoverens-
komsterne kan indkomsten i det faste driftssted beskattes i
kildelandet.
Bestemmelserne i stk. 1 kan illustreres med følgende ek-
sempel:
Et foretagende i land A etablerer et fast driftssted i land C.
Land A beskatter efter egen lovgivning eller pga. anvendel-
se af eksemptionsmetoden ikke overskuddet i det faste
driftssted. Foretagendet har renteindkomst fra land B under
sådanne omstændigheder, at indkomsten henføres til det fas-
te driftssted i land C.
Forudsat at foretagendet i land A er den retmæssige ejer af
renterne, vil land B skulle nedsætte sin skat efter dobbeltbe-
skatningsoverenskomsten med land A uanset hvilken be-
skatning, der sker i land A og/eller land C. Efter stk. 1 kan
land B i et sådant tilfælde undlade at give fordele efter dob-
beltbeskatningsoverenskomsten – dvs. alligevel beskatte
renteindkomsten efter egne regler – hvis indkomsten i land
C beskattes med mindre end 60 pct. af den skat, der skulle
betales, hvis det faste driftssted havde været beliggende i
land A.
Efter stk. 2 gælder dette dog ikke, hvis foretagendet i land
A udøver aktiv erhvervsvirksomhed gennem det faste drifts-
sted i land C bortset fra virksomhed, som går ud på at fore-
tage, forvalte eller besidde investeringer for foretagendets
egen regning, medmindre denne virksomhed er bankvirk-
somhed, forsikringsvirksomhed eller virksomhed med han-
del med værdipapirer udøvet af henholdsvis en bank, et for-
sikringsselskab eller en registreret værdipapirhandler.
Det er efter stk. 3 alligevel muligt at give fordele efter en
omfattet skatteaftale, selvom betingelserne i stk. 1 og stk. 2
ikke er opfyldt, hvis noget sådant kan begrundes i lyset af
årsagerne til, at betingelserne ikke er opfyldt. De kompeten-
te myndigheder skal konsultere hinanden, før en anmodning
efter denne bestemmelse imødekommes eller afslås.
Bestemmelserne i stk. 1-3 finder efter stk. 4 anvendelse i
stedet for eller i fravær af bestemmelser i en omfattet skatte-
aftale, der afskærer eller begrænser overenskomstfordele,
når et fortagende i land A som i ovenstående eksempel er-
hverver indkomst fra land B, samtidig med at indkomsten
kan henføres til foretagendets faste driftssted i land C.
Det er muligt for en part at tage forbehold over for be-
stemmelserne i artikel 10. Der kan tages forbehold over for
hele artiklen, jf. stk. 5. Det er også muligt ikke at anvende
artiklen på omfattede skatteaftaler, der allerede indeholder
bestemmelser af den pågældende karakter, eller kun at an-
vende artiklen på sådanne overenskomster.
Endelig skal parterne efter stk. 6 notificere depositaren om
forskellige nærmere angivne forhold.
3.2.3.6. Artikel 11 – Anvendelse af skatteaftaler til at
begrænse en parts ret til at beskatte hjemmehørende
personer
Stk. 1 fastslår, at en omfattet skatteaftale ikke berører et
lands ret til at beskatte personer og selskaber, der er hjem-
mehørende i dette land, bortset fra de tilfælde, hvor det er
aftalt, at bopælslandets beskatningsret berøres. Disse regler
kan forekomme at være umiddelbart indlysende, men
spørgsmålet har dog været genstand for diskussion.
Bestemmelserne i stk. 1 finder efter stk. 2 anvendelse i
stedet for eller i fravær af bestemmelser i en omfattet skatte-
aftale med et sådant indhold. En part kan efter stk. 3 tage
forbehold over for artiklen som helhed eller vælge ikke at
anvende artiklen på omfattede skatteaftaler, der allerede in-
deholder sådanne bestemmelser. Parterne skal efter stk. 4
notificere depositaren om forskellige nærmere angivne for-
hold.
3.2.4. Del IV – Undgåelse af status som fast driftssted
3.2.4.1. Artikel 12 – Kunstig undgåelse af status som fast
driftssted gennem kommissionærarrangementer og lignende
strategier
Ved et fast driftssted forstås som tidligere anført et fast
forretningssted, hvor igennem foretagendets erhvervsvirk-
somhed i det andet land (kildelandet) helt eller delvist udø-
ves. Der kan f.eks. være tale om en filial beliggende i kilde-
landet. Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne kan ind-
komsten i det faste driftssted beskattes i kildelandet.
Den nærmere definition af begrebet »fast driftssted« fin-
des i OECD’s modeloverenskomst. Ud over en opregning af
eksempler på forretningssteder, der udgør et fast driftssted,
indeholder OECD-modellen bl.a. også regler for, hvornår
virksomhed udøvet i kildelandet gennem uafhængige repræ-
sentanter antager en sådan karakter, at foretagendet anses
for at have fast driftssted.
Stk. 1 fastsætter, at der vil foreligge fast driftssted, når en
person – en uafhængig repræsentant – handler på vegne af et
foretagende, og dette arbejde rutinemæssigt resulterer i ind-
gåelse af kontrakter, som ikke efterfølgende væsentligt æn-
dres af foretagendet.
Dette gælder efter stk. 2 dog ikke, hvis repræsentanten
selv driver erhvervsvirksomhed i kildelandet og handler for
foretagendet inden for rammerne af denne virksomhed. Hvis
repræsentanten udelukkende eller næsten udelukkende
handler på vegne af foretagendet, anses den pågældende ik-
ke for at være en uafhængig repræsentant i kildelandet og vil
derfor udgøre et fast driftssted for foretagendet i kildelandet.
Efter stk. 3, litra a, finder stk. 1 anvendelse i stedet for
gældende bestemmelser i omfattede skatteaftaler om statue-
ring af fast driftssted, når uafhængige repræsentanter påtager
sig opgaver for et foretagende, men kun i det omfang at så-
danne bestemmelser retter sig mod den situation, at repræ-
sentanten har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at ind-
gå aftaler i foretagendets navn. Efter stk. 3, litra b, finder
stk. 2 anvendelse i stedet for gældende bestemmelser i om-
fattede skatteaftaler, hvorefter et foretagende ikke anses for
at have fast driftssted med hensyn til virksomhed, som en
uafhængig repræsentant påtager sig for foretagendet.
En part kan efter stk. 4 tage forbehold for artiklen i sin
helhed. Parterne skal efter stk. 5 og 6 notificere depositaren
om forskellige nærmere angivne forhold.
108
3.2.4.2. Artikel 13 – Kunstig undgåelse af status som fast
driftssted gennem undtagelse for bestemte former for
virksomhed
Forskellige former for »hjælpevirksomhed« udgør ikke et
fast driftssted efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Et
eksempel er anvendelsen af indretninger udelukkende med
henblik på oplagring, udstilling eller udlevering af varer til-
hørende det udenlandske foretagende. Virksomhed, som ale-
ne er af forberedende eller afhjælpende karakter, udgør hel-
ler ikke et fast driftssted.
Konventionens artikel 13 opstiller to valgmuligheder, som
parterne efter stk. 1 kan anvende ved afgrænsningen af,
hvornår »hjælpevirksomhed« udgør et fast driftssted. Parter-
ne kan også vælge ikke at anvende nogen af dem. De to
valgmuligheder A og B fremgår af stk. 2 og 3.
Efter valgmulighed A, jf. stk. 2, omfatter udtrykket »fast
driftssted« ikke virksomhed, som i en omfattet skatteaftale
særskilt er opregnet som virksomhed, der ikke udgør et fast
driftssted, uanset om denne undtagelse beror på, at virksom-
heden er af forberedende eller afhjælpende karakter. Det
omfatter heller ikke anden form for virksomhed for foreta-
gendet eller kombinationer af de nævnte former for virk-
somhed.
Det er dog samtidig en udtrykkelig forudsætning, at virk-
somheden eller kombinationen af forskellige former for
virksomhed er af forberedende eller afhjælpende karakter.
Anvendelse af indretninger som nævnt i eksemplet ovenfor
vil således udgøre et fast driftssted, hvis det kan påvises, at
virksomheden ikke udelukkende er af forberedende eller af-
hjælpende karakter.
Efter valgmulighed B, jf. stk. 3, omfatter udtrykket »fast
driftssted« ikke virksomhed, som i en omfattet skatteaftale
særskilt er opregnet som virksomhed, der ikke udgør et fast
driftssted, uanset om denne undtagelse beror på, at virksom-
heden er af forberedende eller afhjælpende karakter, med-
mindre det udtrykkeligt er aftalt, at undtagelsen forudsætter,
at virksomheden er af forberedende eller afhjælpende karak-
ter.
Udtrykket »fast driftssted« omfatter efter denne valgmu-
lighed heller ikke anden form for virksomhed for foretagen-
det, forudsat af virksomheden er af forberedende eller af-
hjælpende karakter, og det omfatter under samme forudsæt-
ning heller ikke kombinationer af de nævnte former for virk-
somhed.
Forskellen på de to valgmuligheder er således, at anven-
delsen af indretninger udelukkende med henblik på oplag-
ring, udstilling eller udlevering af varer efter valgmulighed
B kan være undtaget fra definitionen af »fast driftssted«,
selvom virksomheden ikke nødvendigvis udelukkende er af
forberedende eller afhjælpende karakter.
Stk. 4 fastsætter, at reglen om virksomhed af forberedende
eller afhjælpende karakter ikke finder anvendelse, hvis fore-
tagendet eller et nært forbundet foretagende derudover dri-
ver erhvervsvirksomhed samme sted eller et andet sted i kil-
delandet gennem et fast driftssted, eller den samlede virk-
somhed (kombinationen af disse virksomheder) ikke er af
forberedende eller afhjælpende karakter.
Efter stk. 5 finder stk. 2-4 anvendelse i stedet for de rele-
vante dele af bestemmelserne i en omfattet skatteaftale, der
opregner bestemte former for virksomhed, der anses for ikke
at udgøre et fast driftssted.
En part kan efter stk. 6 tage forbehold for artiklen som
helhed. En part kan også undlade at anvende stk. 2 og/eller
stk. 4 på sine omfattede skatteaftaler. Endelig skal parterne
efter stk. 7 og 8 notificere depositaren om forskellige nær-
mere angivne forhold.
3.2.4.3. Artikel 14 – Opdeling af kontrakter
Efter OECD’s modeloverenskomst udgør et bygge- og an-
lægsarbejde kun et fast driftssted, hvis arbejdet varer i mere
end 12 måneder. Spørgsmålet er herefter, hvordan denne 12-
månedersperiode skal opgøres.
Det fastsættes i konventionens artikel 14, stk. 1, at perio-
der, hvor entreprenøren eller interesseforbundne parter udø-
ver virksomhed af mere end 30 dages varighed på bygge-
pladsen og perioder på mere end 30 dage, der relaterer sig til
anden virksomhed knyttet til byggeprojektet, skal lægges
sammen ved opgørelsen af 12-månedersperioden.
Disse bestemmelser finder efter stk. 2 anvendelse i stedet
for eller i fravær af bestemmelser mod opdeling af kontrak-
ter i omfattede skatteaftaler.
Parterne kan efter stk. 3 tage forbehold for artiklen som
helhed eller kan tage forbehold for anvendelse af artiklen på
bestemmelser i omfattede skatteaftaler, som vedrører efter-
forskning eller udnyttelse af naturforekomster. Parterne skal
efter stk. 4 notificere depositaren om forskellige nærmere
angivne forhold.
3.2.4.4. Artikel 15 – Definition af en person, som er nært
forbundet med et foretagende
Stk. 1 indeholder en definition af, hvornår en person anses
for at være nært forbundet med et foretagende. Bestemmel-
sen har betydning for anvendelsen af omfattede skatteafta-
ler, der er blevet ændret ved artikel 12, 13 eller 14.
En person er efter artikel 15, stk. 1, nært forbundet med et
foretagende, hvis, når alle relevante forhold og omstændig-
heder tages i betragtning, den ene kontrolleres af den anden,
eller begge kontrolleres af de samme personer eller foretag-
ender.
Under alle omstændigheder anses en person for at være
nært forbundet med et foretagende, hvis den ene direkte el-
ler indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen eller besidder
mere end 50 pct. af stemmerettighederne i den anden.
Parter, som har taget forbehold efter artikel 12, 13 eller
14, kan efter stk. 2 tage forbehold for artikel 15 med hensyn
til de skatteaftaler, hvor de nævnte forbehold finder anven-
delse.
109
3.2.5. Del V – Forbedring af muligheden for at løse tvister
3.2.5.1. Artikel 16 – Indgåelse af gensidige aftaler
Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne indeholder regler
om, hvordan tvister kan løses af de to landes kompetente
myndigheder. Dette sker gennem indgåelse af gensidige af-
taler.
Efter den hidtidige affattelse af OECD-modeloverenskom-
stens artikel om indgåelse af gensidige aftaler kan en skatte-
pligtig, der mener, at vedkommende er blevet beskattet i
strid med bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoveren-
skomst, indbringe spørgsmålet for den kompetente myndig-
hed i det land, hvor vedkommende er hjemmehørende (bo-
pælslandet). De to landes kompetente myndigheder skal så
søge ved gensidig aftale at løse spørgsmålet.
Ved artikel 16, stk. 1, ændres dette, sådan at den skatte-
pligtige ikke alene kan indbringe sin sag for myndighederne
i bopælslandet, men også i kildelandet. Stk. 2 fastsætter, at
en gensidig aftale skal implementeres uanset eventuelle tids-
grænser i national lov. Sidstnævnte bestemmelse har dog
været en del af OECD-modeloverenskomsten siden 1977.
Endelig fastsættes det i stk. 3, at de kompetente myndig-
heder kan konsultere hinanden om undgåelse af dobbeltbe-
skatning i tilfælde, der ligger uden for overenskomsten. Det-
te har været en del af OECD-modeloverenskomsten siden
den første udgave af modellen, der kom i 1963.
De nævnte bestemmelser finder efter stk. 4 anvendelse i
stedet for eller i fravær af gældende bestemmelser om den
gensidige aftaleprocedure i omfattede skatteaftaler bortset
fra eventuelle bestemmelser om voldgift (se herom i gen-
nemgangen af artikel 18-26). I forhold til hidtil indebærer
ændringerne i praksis alene, at den skattepligtige fremover
ikke alene kan indbringe en sag om dobbeltbeskatning for
myndighederne i bopælslandet, men også i kildelandet.
Bestemmelserne i konventionens artikel 16 er minimums-
tandarder. Det er ikke i sig selv afgørende, hvordan mini-
mumstandarderne opfyldes, blot det sker, og der er i stk. 5
åbnet mulighed for, at minimumstandarden i dette tilfælde
kan opfyldes på anden måde end ved en implementering af
artiklens bestemmelser.
Det er således muligt for en part at tage forbehold over for
bestemmelserne om de to minimumstandarder på det grund-
lag, at den pågældende part som bopælsland vil iværksætte
en konsultationsprocedure over for den kompetente myndig-
hed i kildelandet. Hvis en part tager et sådant forbehold, vil
en sag om beskatning i strid med en dobbeltbeskatnings-
overenskomst som hidtil kun kunne indbringes for den kom-
petente myndighed i bopælslandet. Bopælslandet forpligter
sig samtidig til at iværksætte en konsultationsprocedure over
for kildelandet, således at alle relevante forhold vil kunne
indgå i grundlaget for sagens afgørelse.
Endelig skal parterne efter stk. 6 notificere depositaren om
forskellige nærmere angivne forhold.
3.2.5.2. Artikel 17 – Tilsvarende reguleringer
Konventionens artikel 17 vedrører korrektioner i forbin-
delse med »transfer pricing«, dvs. transaktioner mellem in-
teresseforbundne parter. Det fastsættes i stk. 1, at hvis det
ene land har foretaget en forhøjelse af fortjenesten ved
transaktioner mellem interesseforbundne parter, skal det an-
det land foretage en modsvarende regulering (nedsættelse).
Bestemmelsen har været en del af OECD-modeloveren-
skomsten siden 1977 og finder efter stk. 2 anvendelse i ste-
det for eller i fravær af bestemmelser om sådanne regulerin-
ger.
Parterne kan efter stk. 3 tage forbehold for at anvende ar-
tiklen på omfattede skatteaftaler, som allerede indeholder de
pågældende bestemmelser. Parterne kan også tage forbe-
hold, hvis det på anden mådes sikres, at de nævnte regule-
ringer vil finde sted. Det er ikke muligt for en part at tage
forbehold for artiklen som helhed, selvom artiklens bestem-
melser ikke betragtes som en minimumstandard.
Parterne skal efter stk. 4 notificere depositaren om for-
skellige nærmere angivne forhold.
3.2.6. Del VI – Voldgift
3.2.6.1. Indledende bemærkninger om voldgift
Som tidligere nævnt indeholder dobbeltbeskatningsover-
enskomsterne regler om, hvordan tvister kan løses af de to
landes kompetente myndigheder. Dette sker gennem indgå-
else af gensidige aftaler, jf. konventionens artikel 16. Imid-
lertid pålægger reglerne om indgåelse af gensidige aftaler i
udgangspunktet alene de to landes kompetente myndigheder
en forpligtelse til at søge at nå til enighed. Reglerne pålæg-
ger i deres oprindelige form således ikke de kompetente
myndigheder en pligt til at sikre, at enighed faktisk opnås,
og at dobbeltbeskatning på dette grundlag i tvivlstilfælde
undgås.
På denne baggrund blev OECD’s modeloverenskomst ved
opdateringen i 2008 ændret, således at modellen herefter in-
deholder bestemmelser om, at sådanne uløste sager kan lø-
ses ved voldgift. Bestemmelsen i OECD-modellen blev dog
tilføjet en fodnote, hvori det anføres, at sådanne bestemmel-
ser ikke vil kunne accepteres af alle lande, og at nogle lande
måtte ønske kun at medtage bestemmelser om voldgift i en
del af deres dobbeltbeskatningsoverenskomster og ikke i
dem alle. Bestemmelserne om voldgift skal derfor iflg. fod-
noten kun medtages i dobbeltbeskatningsoverenskomster,
når begge lande finder dette passende. Bestemmelserne om
voldgift blev marginalt ændret ved opdateringen af OECD-
modellen i 2017, hvor den nævnte fodnote samtidig udgik.
Bestemmelserne om voldgift indgår herefter i OECD-mo-
dellen på linje med modellens øvrige bestemmelser.
OECD’s modeloverenskomst angiver alene nogle rammer
og indeholder ikke detaljerede regler om selve voldgiftspro-
ceduren. I stedet indeholder den seneste udgave af OECD-
kommentarerne til voldgiftsbestemmelsen en henvisning til
den multilaterale konvention som et eksempel på, hvordan
sådanne bestemmelser kan udformes. Bestemmelserne i
110
konventionen har dog stadig en så overordnet karakter, at
anvendelsen af voldgift forudsætter, at der mellem de to lan-
des kompetente myndigheder er indgået en aftale om imple-
mentering af konventionens artikler om voldgift.
Udgangspunktet i den multilaterale konvention er som i
OECD-modeloverenskomsten, at tvivlsspørgsmål inden for
nærmere angivne tidsfrister henvises til bindende voldgift,
hvis de to landes kompetente myndigheder ikke selv kan nå
frem til en løsning. Heri ligger samtidig, at der ikke er
grundlag for voldgift, hvis de to landes kompetente myndig-
heder allerede har fundet en løsning. Dette gælder, uanset
hvad den skattepligtige selv måtte mene om den løsning,
som myndighederne er nået frem til.
En beslutning truffet ved voldgift er som udgangspunkt
bindende. Dog kan den skattepligtige afslå at acceptere en
gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder om,
hvordan beslutningen skal effektueres. I så fald er sagen af-
sluttet for de kompetente myndigheders vedkommende. Det
samme gælder, hvis den skattepligtige vælger at forfølge be-
slutningen ved domstole eller administrative nævn.
Konventionen fastlægger regler for udpegning af vold-
giftsmænd og regler om fortrolighed i voldgiftsprocessen.
Der fastlægges dernæst regler af proceduremæssig karakter
og regler om fordeling af omkostningerne i forbindelse med
voldgiftsproceduren. Som nævnt er der tale om regler af me-
re overordnet karakter, hvorfor de involverede lande skal
indgå en aftale om den praktiske udmøntning af konventio-
nens bestemmelser om voldgift.
3.2.6.2. Artikel 18 – Valg af del VI
Konventionens bestemmelser om voldgift skal i modsæt-
ning til konventionens øvrige bestemmelser – bortset fra de
bestemmelser, der udgør en minimumstandard – ikke fra-
vælges, hvis et land ikke ønsker, at landets dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster skal være omfattet af bestemmelserne.
Bestemmelserne om voldgift skal derimod aktivt tilvælges,
hvis et land ønsker sine overenskomster omfattet.
Det præciseres i bestemmelsen, at del VI kun finder an-
vendelse på en omfattet skatteaftale, når begge kontraheren-
de jurisdiktioner ved notifikation til depositaren har foreta-
get et sådant tilvalg.
3.2.6.3. Artikel 19 – Obligatorisk bindende voldgift
Konventionens artikel 19, stk. 1, fastsætter det grundlæg-
gende princip for, hvornår voldgift skal tages i anvendelse.
Dette vil være tilfældet, hvis en person har indbragt en sag
om anvendelse af en omfattet skatteaftale for den kompeten-
te myndighed i et af de to lande, og det ikke er muligt for de
to landes kompetente myndigheder gennem den gensidige
aftaleprocedure at nå til enighed inden for en frist på to år.
Den skattepligtige skal dog selv skriftligt anmode om, at
voldgiftsproceduren iværksættes.
Stk. 2 og stk. 3 handler om tidsfrister. Efter stk. 2 afbrydes
den ovennævnte frist, hvis en kompetent myndighed stiller
den gensidige aftaleprocedure i bero, fordi en sag vedrøren-
de et eller flere af de samme spørgsmål verserer ved en
domstol eller et administrativt nævn. Efter stk. 3 forlænges
den nævnte frist, hvis en person, som er direkte berørt af
sagen, ikke i rette tid har tilvejebragt oplysninger, som en af
de kompetente myndigheder har anmodet om.
Stk. 4 fastsætter, at voldgiftskendelsen er endelig, og at
den skal gennemføres gennem den gensidige aftaleproced-
ure vedrørende sagen. Voldgiftskendelsen er bindende for
begge berørte lande. Kendelsen er dog ikke bindende, hvis
den skattepligtige ikke accepterer den gensidige aftale, som
gennemfører voldgiftskendelsen. I så fald kan sagen ikke
gøres til genstand for yderligere behandling af de kompeten-
te myndigheder.
Voldgiftskendelsen er heller ikke bindende, hvis den i en
endelig retsafgørelse i et af de to lande anses for ugyldig. I
så fald anses voldgiftsproceduren for ikke at have fundet
sted, og det vil være muligt at iværksætte en ny voldgifts-
procedure forfra. Endelig er kendelsen ikke bindende, hvis
den skattepligtige efterfølgende forfølger sagen ved domsto-
le eller administrative nævn.
Stk. 5-9 indeholder en række procedureregler om sagens
gang, om indhentelse af supplerende oplysninger og om
tidsfristerne i forbindelse med sagens behandling, mens stk.
10 pålægger landenes kompetente myndigheder ved gensi-
dig aftale at fastsætte nærmere regler for anvendelsen af
voldgiftsbestemmelserne. Det skal herunder aftales, hvilke
oplysninger der som minimum er nødvendige, for at en sag
kan realitetsbehandles. En sådan aftale skal være indgået
mellem de kompetente myndigheder, før uløste spørgsmål
vedrørende en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de
to lande kan undergives voldgift efter konventionen.
Det er efter stk. 11 muligt for parterne at tage forbehold
over for den frist på to år, som er nævnt i stk. 1, og i stedet
anvende en frist på tre år. Efter stk. 12 kan parterne endvide-
re tage forbehold for anvendelse af voldgift i sager, hvor af-
gørelser om et uløst spørgsmål allerede er truffet af en dom-
stol eller et administrativt nævn i et af de to lande, eller hvis
en sådan afgørelse træffes på noget tidspunkt, efter en an-
modning om voldgift er fremsat, og inden voldgiftskendel-
sen bliver afsagt. I sidstnævnte tilfælde afsluttes voldgiftssa-
gen.
3.2.6.4. Artikel 20 – Udpegning af voldgiftsmænd
Artikel 20 fastsætter regler om udpegning af voldgifts-
mænd, idet det efter stk. 1 dog er muligt for de to landes
kompetente myndigheder at aftale andre regler.
Voldgiftspanelet skal efter stk. 2 bestå af tre medlemmer
med ekspertise eller erfaring i internationale skatteforhold.
Hver af de kompetente myndigheder skal udpege et med-
lem, og disse skal i forening udpege det tredje medlem, som
samtidig skal være formand for voldgiftspanelet. Formanden
må ikke være statsborger eller hjemmehørende i nogen af de
involverede lande. Alle medlemmer skal være upartiske og
uafhængige af de to landes kompetente myndigheder, skatte-
administrationer og finansministerier. I en dansk sammen-
hæng må Skatteministeriet indfortolkes heri.
111
Hvis en kompetent myndighed ikke udpeger et medlem af
voldgiftspanelet inden for de fastsætte tidsfrister, eller hvis
de to udpegede voldgiftsmænd ikke udpeger det tredje med-
lem, udpeges det manglende medlem efter stk. 3 og 4 af en
højtrangerende embedsmand i OECD.
3.2.6.5. Artikel 21 – Fortrolighed i voldgiftssagen
Det fastsættes i stk. 1, at medlemmer af voldgiftspanelet
og højst tre medarbejdere pr. medlem anses for at være per-
soner, som kan modtage oplysninger. Oplysninger anses for
udvekslet efter bestemmelserne i den omfattede skatteaftale.
Efter stk. 2 skal de pågældende skriftligt indvilge i, at be-
handle oplysningerne fortroligt.
3.2.6.6. Artikel 22 – Løsning af en sag inden afslutning af
voldgiftsproceduren
Det fastsættes, at voldgiftssagen afsluttes, hvis sagen på
anden måde løses, inden en voldgiftskendelse er afsagt, eller
den skattepligtige trækker anmodningen om voldgift tilbage.
3.2.6.7. Artikel 23 - Voldgiftsproceduren
Artikel 23 angiver to typer af voldgiftsprocedure, som
parterne kan vælge. Parterne kan dog aftale andre regler,
hvis man ønsker dette.
Stk. 1 fastsætter regler for en procedure, som baseres på et
»endeligt tilbud« (»final offer«). Proceduren kendes også
under betegnelsen »sidste bedste tilbud« (»last best offer«).
Efter denne procedure skal hver af de involverede lande ind-
give et løsningsforslag vedrørende alle uløste spørgsmål til
voldgiftspanelet – de pågældende lands »endelige« eller
»sidste bedste« tilbud. Tilbuddet skal begrænse sig til be-
løbsmæssige opgørelser eller anvendelse af skattesatser efter
den omfattede skatteaftale.
Det er i visse tilfælde muligt for de kompetente myndig-
heder at fremkomme med alternative »endelige« tilbud,
f.eks. hvis der er tvivl om, hvor en person er hjemmehøren-
de. I et sådant tilfælde vil en kompetent myndighed kunne
fremsætte et tilbud baseret på, at den skattepligtige er hjem-
mehørende i land A, og et andet tilbud baseret på, at den
skattepligtige er hjemmehørende i land B.
De kompetente myndigheder kan hver for sig udfærdige et
papir til støtte for sine synspunkter over for voldgiftspanelet.
Voldgiftspanelet skal som sin afgørelse vælge et af de løs-
ningsforslag, som de kompetente myndigheder er fremkom-
met med. Voldgiftspanelet kan med andre ord ikke forkaste
samtlige de fremkomne »endelige« tilbud og træffe en afgø-
relse, der afviger fra disse. Proceduren baseret på »endeligt
tilbud« omtales til tider også som »baseball«.
Parterne kan efter stk. 2 tage forbehold for anvendelsen af
stk. 1. I så fald anvendes en procedure baseret på »uafhæn-
gig udtalelse« (»independent opinion«) – igen medmindre
de kompetente myndigheder indgår gensidig aftale om an-
vendelsen af andre regler.
Ved denne procedure skal de kompetente myndigheder
sætte voldgiftspanelet i besiddelse af alle oplysninger, som
kan være nødvendige for voldgiftskendelsen. Voldgiftspane-
let afgør herefter de(t) indbragte spørgsmål efter de bestem-
melser i den omfattede skatteaftale og de to landes interne
lovgivning, som finder anvendelse. Anvendelsen af de to
landes interne lovgivning inddrages dog kun i det omfang, at
det er nødvendigt for at kunne fastslå, om de to lande har
anvendt den omfattede skatteaftale korrekt.
Voldgiftskendelser har efter bestemmelserne ikke præju-
dikatværdi, uanset om proceduren med anvendelse af »ende-
ligt tilbud« eller »uafhængig udtalelse« er anvendt. Det vil
sige, at en voldgiftskendelse ikke kan anvendes som præce-
dens for andre sager.
Hvis en part tager forbehold som nævnt i stk. 2, og den
anden part ikke gør, vil proceduren baseret på »uafhængig
udtalelse« som udgangspunkt skulle anvendes. Det er dog
efter stk. 3 muligt for en part, der ikke har taget forbehold
efter stk. 2, at fastholde, at proceduren baseret på »uafhæn-
gig udtalelse« ikke skal anvendes. I sådanne tilfælde skal de
kompetente myndigheder søge at nå til enighed om, hvilken
procedure der skal anvendes. Indtil en sådan enighed er op-
nået, gælder bestemmelserne om bindende voldgift ikke for
den pågældende omfattede skatteaftale.
Efter stk. 4 kan en part vælge at anvende stk. 5 på sine
omfattede skatteaftaler. Bestemmelserne i stk. 5 handler om
fortrolighed og vil som udgangspunkt være gældende, når
blot den ene part i en omfattet skatteaftale har valgt disse
bestemmelser.
Efter stk. 5 skal de kompetente myndigheder forud for på-
begyndelsen af en voldgiftssag sikre sig, at de personer, der
har indbragt sagen, og deres rådgivere skriftligt indvilger i
ikke at videregive oplysninger, som modtages under vold-
giftssagens behandling, til andre personer. Konsekvensen af
at bryde dette tilsagn er, at voldgiftssagen såvel som den
gensidige aftaleprocedure i forbindelse hermed afsluttes.
Brud på fortroligheden medfører med andre ord, at de
udestående spørgsmål, som ligger til grund for voldgiftssa-
gen og den gensidige aftaleprocedure, forbliver uløste.
En part, som har valgt ikke at anvende stk. 5, kan efter stk.
6 forbeholde sig ret til ikke at anvende stk. 5 på en eller flere
nærmere angivne omfattede skatteaftaler, selvom den anden
part i de angivne aftaler har valgt det pågældende stykke, og
bestemmelserne således skulle gælde for begge parter, jf.
stk. 4. Der kan på dette punkt træffes differentierede valg,
således at der kun tages forbehold efter stk. 6 for en del af
de skatteaftaler, hvor det vil være muligt at tage forbehold.
Stk. 7 kan betegnes som en modforholdsregel, som en
part, der ønsker at anvende stk. 5, kan tage over for en part,
der underkender dette ved at tage forbehold efter stk. 6. Den
part, der ønsker at anvende stk. 5 og dermed sikre den fulde
fortrolighed, kan tage forbehold for del VI som helhed over
for omfattede skatteaftaler, hvor den anden part har taget
forbehold efter stk. 6. Bestemmelserne om voldgift vil såle-
des ikke gælde for sådanne omfattede skatteaftaler.
3.2.6.8. Artikel 24 – Aftale om en anden løsning
Konventionens artikel 24, stk. 2, åbner mulighed for, at de
kompetente myndigheder inden for en periode på tre måne-
112
der kan nå frem til en anden løsning end den, der fremgår af
voldgiftskendelsen. Dette kan efter stk. 1 dog kun ske, når
begge parter har valgt denne mulighed. Det er efter stk. 3
muligt at begrænse denne valgmulighed til omfattede skatte-
aftaler, hvor voldgiftsproceduren baseret på »uafhængig ud-
talelse« finder anvendelse, jf. artikel 23, stk. 2.
3.2.6.9. Artikel 25 – Omkostninger ved voldgiftssagens
behandling
Omkostninger i forbindelse med behandlingen af en vold-
giftssag skal efter konventionens artikel 25 afholdes på en
måde, som fastsættes ved gensidig aftale mellem de kompe-
tente myndigheder. I fravær af en sådan aftale afholder hver
part egne omkostninger og omkostningerne for den, der er
udpeget som voldgiftsmand. Omkostninger for voldgiftspa-
nelets formand og andre omkostninger fordeles ligeligt.
3.2.6.10. Artikel 26 – Kompatibilitet
Bestemmelserne i del VI finder efter stk. 1 anvendelse i
stedet for eller i fravær af bestemmelser om voldgift i omfat-
tede skatteaftaler, når denne del efter artikel 18 er tilvalgt.
Spørgsmål, som ville kunne være omfattet af voldgiftsproce-
duren, vil efter stk. 2 dog ikke kunne undergives voldgift,
hvis spørgsmålet er omfattet af en sag, hvor et voldgiftspa-
nel tidligere er blevet etableret efter en bilateral eller multi-
lateral overenskomst. Samtidig fastsættes det i stk. 3, at del
VI ikke er til hinder for opfyldelsen af mere omfattende for-
pligtelser om voldgift i andre overenskomster.
Endelig kan en part efter stk. 4 tage forbehold for anven-
delsen af del VI – selvom denne del er tilvalgt – på omfatte-
de skatteaftaler, der allerede indeholder bestemmelser om
voldgift.
Det skal tilføjes, at parterne efter forskellige bestemmelser
i konventionens del VI skal notificere depositaren om for-
skellige nærmere angivne forhold.
3.2.7. Del VII – Afsluttende bestemmelser
3.2.7.1. Artikel 27 – Undertegnelse og ratifikation,
tiltrædelse eller godkendelse
Konventionen er åben for undertegnelse fra den 31. de-
cember 2016. Konventionen er med forbehold for ratifika-
tion, tiltrædelse eller godkendelse.
3.2.7.2. Artikel 28 – Forbehold
Stk. 1 opregner de bestemmelser, hvor det efter konventi-
onen er muligt at tage forbehold. Yderligere forbehold kan
ikke tages, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 gør det muligt for en part, der har tilvalgt konven-
tionens voldgiftsbestemmelser, at tage et eller flere forbe-
hold med hensyn til de former for sager, der skal kunne un-
dergives voldgift. Det er på denne måde muligt for en part at
bestemme, at voldgiftsbestemmelserne for den pågældende
parts vedkommende ikke omfatter en eller flere bestemte ty-
per af sager.
Hvis en part tager at sådant forbehold, skal forbeholdt ac-
cepteres af de øvrige parter. Hvis en anden part gør indsigel-
se mod et sådant forbehold, finder konventionens bestem-
melser om voldgift ikke anvendelse mellem den part, der har
taget forbehold, og den part, der har gjort indsigelse. Ønsker
parterne at anvende voldgiftsbestemmelserne på andre typer
af sager, må noget sådant aftales bilateralt.
Stk. 3 fastslår, at et forbehold taget efter stk. 1 eller 2 æn-
drer konventionen på de pågældende områder for de berørte
parter, mens stk. 4-8 fastsætter regler for, hvordan og hvor-
når forbehold kan tages, og om udarbejdelse af lister i for-
bindelse hermed.
En part, som har taget forbehold, kan efter stk. 9 til enhver
tid trække det tilbage igen eller erstatte det med et mere be-
grænset forbehold ved at notificere depositaren herom. Det
er ikke muligt at tage nye forbehold eller at udvide allerede
gældende. Tilbagetrækning eller begrænsning af et forbe-
hold har virkning fra førstkommende 1. januar regnet efter
udløbet af en periode på seks måneder fra det tidspunkt,
hvor depositaren giver meddelelse om notifikationen.
3.2.7.3. Artikel 29 – Notifikationer
Stk. 1-4 fastsætter regler for de notifikationer, der efter
forskellige bestemmelser i konventionen skal foretages. Det
fremgår af stk. 3, at notifikationer foretaget ved undertegnel-
sen af konventionen skal bekræftes ved ratifikationen, med-
mindre det ved undertegnelsen udtrykkeligt blev angivet, at
notifikationerne var endelige.
Som nævnt under omtalen af konventionens artikel 2 bli-
ver en skatteaftale omfattet af konventionen, hvis den er i
kraft mellem to eller flere parter i konventionen, og hver
part har foretaget en notifikation til depositaren, hvori afta-
len er anført som en aftale, som ønskes omfattet af konventi-
onen. Begge/alle parter i en aftale skal med andre ord melde
den pågældende aftale ind, før den bliver en omfattet skatte-
aftale, hvor konventionens bestemmelser gælder.
Efter artikel 29, stk. 5, kan en part til enhver tid udvide li-
sten over omfattede skatteaftaler, dvs. melde nye aftaler ind.
Dette sker som nævnt ved notifikation, som endvidere skal
indeholde oplysninger om, hvorvidt den yderligere aftale
falder inden for nogen af de forbehold, der måtte være taget.
Det er muligt for en part i denne situation at tage nye forbe-
hold, men kun i det omfang, at den yderligere aftale bliver
den første, som er omfattet af dette forbehold. Det er ligele-
des efter stk. 6 muligt at foretage yderligere notifikationer
efter de bestemmelser i konventionen, hvorefter notifikation
kan foretages.
Det er ikke muligt at fjerne allerede notificerede skatteaf-
taler fra listen over omfattede skatteaftaler.
3.2.7.4. Artikel 30 – Senere ændringer af omfattede
skatteaftaler
Konventionens bestemmelser berører ikke senere ændrin-
ger af en omfattet skatteaftale, som parterne måtte blive eni-
ge om at foretage. Det er således intet til hinder for, at to
113
lande i en senere dobbeltbeskatningsoverenskomst aftaler
andre bestemmelser end dem, der fremgår af konventionen.
3.2.7.5. Artikel 31 – Konference mellem parterne
Der kan efter bestemmelsen indkaldes til en konference
mellem parterne med henblik på at tage beslutninger eller at
udøve funktioner, som måtte være påkrævet.
3.2.7.6. Artikel 32 – Fortolkning og gennemførelse
Spørgsmål om fortolkning eller gennemførelse af bestem-
melserne i en omfattet skatteaftale, som disse er ændret ved
konventionen, skal afgøres efter den pågældende skatteafta-
les bestemmelser herom. Spørgsmål om fortolkning eller
gennemførelse af selve konventionen kan behandles af en
konference mellem parterne.
3.2.7.7. Artikel 33 – Ændring
Enhver part kan foreslå ændringer af konventionen ved at
tilstille depositaren den foreslåede ændring. Forslaget kan
behandles på en konference mellem parterne.
3.2.7.8. Artikel 34 – Ikrafttrædelse
Konventionen træder i kraft tre måneder efter deponerin-
gen af det femte ratifikationsinstrument. Konventionen tråd-
te på dette grundlag i kraft den 1. juli 2018. For parter, der
ratificerer konventionen efter dette tidspunkt, træder kon-
ventionen i kraft tre måneder efter deponeringen af ratifika-
tionsinstrumentet.
3.2.7.9. Artikel 35 – Virkningstidspunkt
Når konventionen er trådt i kraft for to parter, har dens be-
stemmelser efter stk. 1 for kildeskatters vedkommende virk-
ning fra og med det næstfølgende kalenderår. For andre
skatters vedkommende har konventionen virkning for skat-
tepligtsperioder, der påbegyndes seks måneder efter, at kon-
ventionen er trådt i kraft for den sidste af de to parter.
Det er efter stk. 2 muligt for parterne at anvende skatte-
pligtsperiode i stedet for kalenderår for så vidt angår kilde-
skatter. For andre skatter kan skattepligtsperioder, som be-
gynder ved eller efter udløbet af et tidsrum på seks måneder
erstattes af skattepligtsperioder, som begynder den 1. januar
eller senere i det næste år, som begynder ved eller efter ud-
løbet af et tidsrum på seks måneder, jf. stk. 3.
For så vidt angår konventionens artikel 16 om indgåelse af
gensidige aftaler har konventionen efter stk. 4 virkning for
sager, der indbringes for de kompetente myndigheder fra det
tidspunkt, hvor konventionen for den sidste af de to parter er
trådt i kraft, dvs. uden at der skal gå seks måneder. Bestem-
melsen gælder dog ikke for sager, som på dette tidspunkt ik-
ke ville kunne indbringes for den kompetente myndighed ef-
ter den omfattede skatteaftale, før denne blev ændret ved
konventionen. Parterne kan efter stk. 6 tage forbehold med
hensyn til stk. 4.
Stk. 5 fastsætter regler for virkningstidspunktet, når en ny
skatteaftale notificeres som omfattet, jf. konventionens arti-
kel 29, stk. 5. Tidsperioderne er de samme som for allerede
gældende omfattede aftaler, jf. stk. 1, bortset fra, at der for
kildeskatternes vedkommende er indsat en yderligere 30-
dagesfrist, og at perioden på seks måneder for andre skatters
vedkommende i sådanne tilfælde er en periode på ni måne-
der. Disse perioder regnes fra det tidspunkt, hvor deposita-
ren giver meddelelse om udvidelsen af listen over omfattede
skatteaftaler.
Endelig kan parterne efter stk. 7 tage en række forbehold.
Indholdet i disse er, at virkningstidspunktet efter stk. 1 og 5
bliver 30 dage efter, at depositaren fra hver af de parter, der
har taget forbehold, modtager meddelelse om, at den pågæl-
dende part har afsluttet sine interne procedurer for så vidt
angår en specifik omfattet skatteaftale.
3.2.7.10. Artikel 36 – Virkningstidspunkt for del VI
Artikel 36 fastsætter særlige regler for, hvornår konventio-
nens bestemmelser om voldgift får virkning.
Bestemmelserne får efter stk. 1 virkning for sager, der
indbringes for de kompetente myndigheder fra det tidspunkt,
hvor konventionen for den sidste af de to parter er trådt i
kraft. Bestemmelserne får endvidere virkning for sager, der
er indbragt forud for dette tidspunkt. I sådanne tilfælde får
bestemmelserne virkning fra det tidspunkt, hvor de to parter
har notificeret depositaren om, at de har indgået en gensidig
aftale efter konventionens artikel 19, stk. 10, om voldgifts-
bestemmelsernes praktiske anvendelse, herunder hvornår en
sag skal anses for at være indbragt. En part kan dog efter
stk. 2 forbeholde sig ret til kun at anvende voldgiftsbestem-
melserne på sager, der på tidspunktet for konventionens
ikrafttræden allerede er indbragt, i det omfang at dette i det
enkelte tilfælde aftales mellem de kompetente myndigheder.
Stk. 3-5 fastsætter regler for voldgiftsbestemmelsernes
virkningstidspunkt i tilfælde, hvor nye skatteaftaler meldes
ind i konventionen, eller hvor en part tilvælger konventio-
nens del VI om voldgift, efter at konventionen er trådt i kraft
for den pågældende part. I sådanne tilfælde får voldgiftsbe-
stemmelserne virkning på det tidspunkt, hvor depositaren gi-
ver meddelelse om de notifikationer, som den pågældende
part har foretaget.
3.2.7.11. Artikel 37 – Udtræden
Enhver part kan efter stk. 1 til enhver tid udtræde af kon-
ventionen. Der er ikke noget »opsigelsesvarsel«.
Udtræden har efter stk. 2 virkning fra det tidspunkt, hvor
depositaren modtager notifikation herom. Selvom en part
udtræder af konventionen, opretholdes de ændringer i den
pågældende parts skatteaftaler, som konventionen afsted-
kommer. Et land kan således ikke annullere de ændringer,
som konventionen medfører for det pågældende lands dob-
beltbeskatningsoverenskomster, ved at udtræde af konventi-
onen.
3.2.7.12. Artikel 38 – Protokoller
Det er muligt at supplere konventionen med protokoller.
Konventionen kan således ændres ved en ændringsprotokol
114
på samme måde, som det er tilfældet for dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster.
3.2.7.13. Artikel 39 – Depositaren
Generalsekretæren for Organisationen for Økonomisk
Samarbejde og Udvikling, OECD, er efter stk. 1 depositar
for konventionen og eventuelle tillægsprotokoller. Deposita-
rens opgaver er opregnet i stk. 2 og 3.
4. Den danske tilgang
Som tidligere nævnt opregner den multilaterale konven-
tion i alt 16 elementer, hvor gældende dobbeltbeskatnings-
overenskomster på grundlag af konventionen vil kunne æn-
dres. Heraf udgør fire elementer minimumstandarder, som
de deltagende lande på forhånd har forpligtet sig til at gen-
nemføre, mens de resterende 12 elementer vil kunne til- el-
ler fravælges. Dette rejser for Danmark som for andre lande
spørgsmålet om, hvilke af konventionens frivillige elemen-
ter der ønskes tilvalgt, og hvilke der evt. ønskes fravalgt.
Rent praktisk foretages til- og fravalg i form af notifikati-
oner til depositaren, dvs. til OECD’s generalsekretær. Dan-
mark har sammen med konventionens øvrige parter foreta-
get sådanne notifikationer i forbindelse med konventionens
undertegnelse, men disse notifikationer skal betragtes som
foreløbige. De endelige og bindende notifikationer foretages
i forbindelse med ratifikationen af konventionen.
4.1. Overvejelser om tilvalg og fravalg
Der kan lægges flere hensyn til grund for sådanne overve-
jelser. For det første er det efter konventionen som hovedre-
gel ikke muligt for et land at differentiere sine valg. Dan-
mark kan således ikke foretage et valg for en bestemt gruppe
af dobbeltbeskatningsoverenskomster og et andet valg for en
anden gruppe. Det er med andre ord et enten/eller.
Dernæst er der i forhold til efterlevelse af konventionens
standarder intet til hinder for, at to lande bliver enige om at
ændre deres dobbeltbeskatningsoverenskomst ved en bilate-
ral ændringsprotokol på de punkter, som er omhandlet af
den multilaterale konvention. Dette gælder ikke alene for de
frivillige elementer, men også for de elementer, der udgør
en minimumstandard. Det afgørende for minimumstandar-
dernes vedkommende er, at landene lever op til dem. Det er
ikke i sig selv afgørende, om det sker på den ene eller den
anden måde.
Det er således i visse tilfælde fra dansk side aftalt med den
anden part helt eller delvist at gennemføre konventionens
bestemmelser ved indgåelse af tillægsprotokoller til de gæl-
dende dobbeltbeskatningsoverenskomster. Dette gælder bl.a.
dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lan-
de. Desuden er der indgået en helt ny dobbeltbeskatnings-
overenskomst med Japan, hvor konventionens bestemmelser
er medtaget.
Den multilaterale konvention giver imidlertid mulighed
for langt hurtigere at justere gældende dobbeltbeskatnings-
overenskomster, end det er muligt ved hjælp af bilaterale
ændringsprotokoller eller helt nye dobbeltbeskatningsover-
enskomster. Den multilaterale konvention giver som tidlige-
re omtalt mulighed for, at allerede gældende dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster på en enkel måde kan ændres med
henblik på forhindring af skatteudhuling og overskudsflyt-
ning, når der er enighed mellem de berørte lande om dette,
uden at det i hvert enkelt tilfælde vil være nødvendigt at for-
handle ændringsprotokoller eller nye dobbeltbeskatnings-
overenskomster. Hensigten med konventionen er netop, at
sådanne ændringer skal kunne foretages hurtigt og effektivt.
Da formålet med konventionen – og med BEPS-projektet
i det hele taget – er at forhindre skatteudhuling og overskuds-
flytning, bør dette efter regeringens opfattelse søges tilgode-
set i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med alle lande,
uanset at de forskellige aftaler måtte adskille sig fra hinan-
den. Dette kan også bidrage til, at Danmark fortsat vil være
et foregangsland i det internationale samarbejde for at be-
kæmpe skattely.
Samtidig er konventionens elementer – minimumstandar-
der såvel som frivillige elementer – i alt væsentligt indarbej-
det i den seneste udgave af OECD’s model for dobbeltbe-
skatningsoverenskomster, som blev offentliggjort i 2017.
Ved forhandlinger om nye dobbeltbeskatningsoverenskom-
ster eller genforhandling af allerede gældende overenskom-
ster tages der fra dansk side i meget vid udstrækning ud-
gangspunkt i OECD-modellen. Konventionens elementer vil
hermed komme til at indgå i grundlaget for Danmarks frem-
tidige forhandlinger om dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Elementerne i den multilaterale konvention vil således i
udgangspunktet være accepteret af Danmark i en fremadret-
tet sammenhæng. Det vil på denne baggrund være konse-
kvent og sikre ensartethed i de danske overenskomster, at de
samme elementer indføres af Danmark bagudrettet i forhold
til allerede gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster.
4.2. Overvejelser om tilvalg af voldgift
Voldgift er et redskab til bilæggelse af tvister og har ikke i
sig selv betydning for hindring af skatteudhuling og over-
skudsflytning. Dermed falder voldgift på sin vis uden for
det, som er konventionens – og BEPS-projektets – egentlige
hovedformål.
Alligevel er bestemmelser om voldgift medtaget i konven-
tionen, ligesom bestemmelser om voldgift nu er blevet en
del af OECD-modeloverenskomsten. Dette er sket ud fra en
betragtning om, at en voldgiftsmekanisme er nødvendig for
at sikre, at tvister om anvendelse af dobbeltbeskatningsover-
enskomster afgøres i tilfælde, hvor sådanne tvister ellers i
realiteten ville sætte den gensidige aftaleprocedure ud af
kraft.
Danmark har voldgiftsbestemmelser i tre dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster. Det drejer sig om dobbeltbeskatnings-
overenskomsterne med Israel og Schweiz og den helt nye
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Japan. Disse bestem-
melser er dog udformet som en form for mestbegunstigel-
sesklausuler, således at de først træder i kraft, når Danmark
indgår en dobbeltbeskatningsoverenskomst med voldgiftsbe-
stemmelser med et tredjeland, og når sådanne bestemmelser
115
faktisk er i kraft over for det pågældende tredjeland. En så-
dan overenskomst er på tidspunktet for fremsættelsen af det-
te lovforslag endnu ikke indgået.
Samtidig er Danmark omfattet af EU’s voldgiftsdirektiv,
som blev vedtaget i oktober 2017 (Rådets Direktiv (EU)
2017/1852 af 10. oktober 2017 om skattetvistbilæggelses-
mekanismer i Den Europæiske Union). Direktivet har virk-
ning for klager, der indgives fra den 1. juli 2019 om sager
vedrørende indkomstår, der begynder den 1. januar 2018 el-
ler senere. Direktivet er således ganske nyt, og der er endnu
ikke opnået erfaringer med dets anvendelse.
Dog står det klart, at Danmark med vedtagelsen af EU-
voldgiftsdirektivet fremover vil skulle praktisere voldgift
over for en stor del af de lande, der har undertegnet den
multilaterale konvention. Voldgift som redskab til afgørelse
af tvister i dobbeltbeskatningsforhold bliver således inden
for EU-direktivets rammer en integreret del af dansk skatte-
ret.
Formålet med en dobbeltbeskatningsoverenskomst er at
ophæve dobbeltbeskatning på en sådan måde, at der ikke
skabes muligheder for ikke-beskatning eller nedsat beskat-
ning gennem skatteunddragelse eller skatteomgåelse. Den
sidstnævnte del af dette formål tilgodeses med de elementer,
der er indeholdt i artikel 1-17 i den multilaterale konvention.
Derimod er det i disse bestemmelser ikke sikret, at første del
af formålet – ophævelse af dobbeltbeskatning – i alle tilfæl-
de opnås.
Dette skyldes, at reglerne om bilæggelse af tvister ved
gensidig aftale mellem de to landes kompetente myndighe-
der i udgangspunktet alene pålægger de to landes kompeten-
te myndigheder en forpligtelse til at søge at nå til enighed.
Reglerne pålægger i deres oprindelige form således ikke de
kompetente myndigheder en pligt til at sikre, at enighed fak-
tisk opnås, og at dobbeltbeskatning i tvivlstilfælde undgås.
Derfor blev der som tidligere omtalt indsat en bestemmel-
se om voldgift ved opdateringen af OECD-modellen i 2008.
Denne bestemmelse blev i første omgang suppleret med en
fodnote om, at sådanne bestemmelser ikke vil kunne accep-
teres af alle lande, og at nogle lande måtte ønske kun at
medtage bestemmelser om voldgift i en del af deres dobbelt-
beskatningsoverenskomster og ikke i dem alle. Bestemmel-
serne om voldgift skal derfor iflg. fodnoten kun medtages i
dobbeltbeskatningsoverenskomster, når begge lande finder
dette passende.
Bestemmelserne om voldgift blev marginalt ændret ved
opdateringen af OECD-modellen i 2017, hvor den nævnte
fodnote samtidig udgik. Herefter er voldgiftsbestemmelser-
ne en del af modellens artikel om indgåelse af gensidige af-
taler helt på linje med artiklens øvrige elementer.
4.3. Konklusion om tilvalg og fravalg
På baggrund af overvejelserne i de forudgående afsnit fin-
der regeringen det hensigtsmæssigt at tilvælge alle dele af
den multilaterale konvention. Det er derfor regeringens hen-
sigt i forbindelse med dansk ratifikation af konventionen at
foretage de fornødne notifikationer, således at samtlige kon-
ventionens elementer tilvælges.
Der er dog for visse bestemmelsers vedkommende behov
for at vælge mellem forskellige muligheder, hvilket skal
fremgå af notifikationerne. De valg, som regeringen i denne
forbindelse ønsker at foretage, er opregnet i lovens bilag 2.
Der er nærmere redegjort for de foreslåede valg i bemærk-
ningerne til lovforslagets § 1, hvor der ligeledes er redegjort
for betydningen af konventionen for Danmarks dobbeltbe-
skatningsoverenskomster.
5. Oversigt over lande/jurisdiktioner, der pr. 1. februar 2019 har undertegnet konventionen
Land/jurisdiktion Undertegnelse Ratifikation I kraft
Andorra 07.06.2017
Argentina 07.06.2017
Armenien 07.06.2017
Australien 07.06.2017 26.09.2018 01.01.2019
Barbados 24.01.2018
Belgien 07.06.2017
Belize 11.01.2019
Bulgarien 07.06.2017
Burkina Faso 07.06.2017
Cameroun 11.07.2017
Canada 07.06.2017
Chile 07.06.2017
116
Colombia 07.06.2017
Costa Rica 07.06.2017
Curacao 20.12.2017
Cypern 07.06.2017
Danmark 07.06.2017
Egypten 07.06.2017
Elfenbenskysten 24.01.2018
Estland 29.06.2018
Fiji 07.06.2017
Finland 07.06.2017
Frankrig 07.06.2017 26.09.2018 01.01.2019
Gabon 07.06.2017
Georgien 07.06.2017
Grækenland 07.06.2017
Guernsey 07.06.2017
Hong Kong 07.06.2017
Indien 07.06.2017
Indonesien 07.06.2017
Irland 07.06.2017 29.01.2019 01.05.2019
Island 07.06.2017
Isle of Man 07.06.2017 25.10.2017 01.07.2018
Israel 07.06.2017 13.09.2018 01.01.2019
Italien 07.06.2017
Jamaica 24.01.2018
Japan 07.06.2017 26.09.2018 01.01.2019
Jersey 07.06.2017 15.12.2017 01.07.2018
Kasakhstan 25.06.2018
Kina 07.06.2017
Korea (Syd) 07.06.2017
Kroatien 07.06.2017
Kuwait 07.06.2017
Letland 07.06.2017
Liechtenstein 07.06.2017
Litauen 07.06.2017 11.09.2018 01.01.2019
Luxembourg 07.06.2017
Malaysia 24.01.2018
Malta 07.06.2017 18.12.2018 01.04.2019
Mauritius 05.07.2017
117
Mexico 07.06.2017
Monaco 07.06.2017 10.01.2019 01.05.2019
Nederlandene 07.06.2017
New Zealand 07.06.2017 27.06.2018 01.10.2018
Nigeria 17.08.2017
Norge 07.06.2017
Pakistan 07.06.2017
Panama 24.01.2018
Papua New Guinea 23.01.2019
Peru 27.06.2018
Polen 07.06.2017 23.01.2018 01.07.2018
Portugal 07.06.2017
Qatar 04.12.2018
Rumænien 07.06.2017
Rusland 07.06.2017
San Marino 07.06.2017
Saudi Arabien 18.09.2018
Schweiz 07.06.2017
Senegal 07.06.2017
Serbien 07.06.2017 05.06.2018 01.10.2018
Seychellerne 07.06.2017
Singapore 07.06.2017 21.12.2018 01.04.2019
Slovakiet 07.06.2017 20.09.2018 01.01.2019
Slovenien 07.06.2017 22.03.2018 01.07.2018
Spanien 07.06.2017
Storbritannien (UK) 07.06.2017 29.06.2018 01.10.2018
Sverige 07.06.2017 22.06.2018 01.10.2018
Sydafrika 07.06.2017
Tjekkiet 07.06.2017
Tunesien 24.01.2018
Tyrkiet 07.06.2017
Tyskland 07.06.2017
UAE (Emiraterne) 27.06.2018
Ukraine 23.07.2018
Ungarn 07.06.2017
Uruguay 07.06.2017
Østrig 07.06.2017 22.09.2017 01.07.2018
(Kilde: OECD)
118
6. Oversigt over danske dobbeltbeskatningsoverenskomster, som foreslås notificeret som omfattede skatteaftaler med hen-
visning til disse overenskomsters lovgrundlag ved implementering i dansk ret og til deres bekendtgørelser
Land Lovgrundlag Bekendtgørelse
Argentina Lov nr. 402 af 22. maj 1996 om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kon-
geriget Danmarks regering og Republikken Ar-
gentinas regering.
Bekendtgørelse nr. 120 af 3. november 1997 af
Overenskomst af 12. december 1995 mellem
Kongeriget Danmarks regering og Republik-
ken Argentinas regering til undgåelse af dob-
beltbeskatning og forhindring af skatteunddra-
gelse for så vidt angår indkomst- og formue-
skatter.
Australien Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 33 af 22. marts 1982 af
overenskomst af 1. april 1981 med Australien
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhind-
ring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komstskatter.
Azerbaijan Lov nr. 1673 af 26. december 2017 om indgåelse
af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
Danmark og Aserbajdsjan.
Bekendtgørelse nr. 4 af 19. februar 2018 af
overenskomst mellem Kongeriget Danmarks
regering og Republikken Azerbaijans regering
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhind-
ring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komstskatter.
Bangladesh Lov nr. 1218 af 27. december 1996 om indgåelse
af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
Kongeriget Danmarks regering og regeringen i
Folkerepublikken Bangladesh.
Bekendtgørelse nr. 10 af 30. januar 1997 af
overenskomst af 16. juli 1996 med Folkerepu-
blikken Bangladesh til undgåelse af dobbeltbe-
skatning og forhindring af skatteunddragelse
for så vidt angår indkomstskatter.
Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 5 af 20. januar 1971 af
overenskomst af 16. oktober 1969 med Belgi-
en til undgåelse af dobbeltbeskatning for så
vidt angår indkomstskat og formueskat.
Lov nr. 1024 af 22. november 2000 om indgåel-
se af protokol om ændring af dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten mellem Danmark og Bel-
gien.
Bekendtgørelse nr. 13 af 30. maj 2003 af Pro-
tokol af 27. september 1999 mellem Danmark
og Belgien ¬til ændring og supplering af over-
enskomst af 16. oktober 1969 til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst-
skat og formueskat.
Belgien Lov nr. 1131 af 4. december 2009 om indgåelse
af protokoller om ændring af dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster mellem Danmark og hen-
holdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og
Østrig.
Bekendtgørelse nr. 14 af 29. august 2013 af
protokol af 7. juli 2009 til ændring af dobbelt-
beskatningsoverenskomsten mellem Danmark
og Belgien.
Brasilien Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 125 af 20. december 1974
af overenskomst af 27. august 1974 med Brasi-
lien til undgåelse af dobbeltbeskatning.
Bulgarien Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 100 af 11. september 1989
af Overenskomst af 2. december 1988 mellem
Kongeriget Danmark og Folkerepublikken
119
Bulgarien til undgåelse af dobbeltbeskatning
for så vidt angår indkomst- og formueskatter.
Canada Lov nr. 132 af 25. februar 1998 om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Dan-
mark og Canada.
Bekendtgørelse nr. 14 af 3. juni 1998 af Over-
enskomst af 17. september 1997 mellem Rege-
ringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i
Canada til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse for så vidt an-
går indkomst- og formueskatter.
Chile Lov nr. 968 af 4. december 2002 om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Dan-
mark og Chile.
Bekendtgørelse nr. 1 af 15. februar 2005 af
overenskomst af 20. september 2002 mellem
Danmark og Chile til undgåelse af dobbeltbe-
skatning og forhindring af skatteunddragelse
for så vidt angår indkomst- og formueskatter.
Bekendtgørelse nr. 19 af 11. oktober 2017 om
noteveksling med Chile om ændret anvendelse
af overenskomsten af 20. september 2002 mel-
lem Danmark og Chile til undgåelse af dob-
beltbeskatning og forhindring af skatteunddra-
gelse for så vidt angår indkomst- og formue-
skatter.
Cypern Lov nr. 377 af 2. maj 2011 om dobbeltbeskat-
ningsaftale mellem Danmark og Cypern.
Bekendtgørelse nr. 23 af 16. august 2011 af af-
tale af 11. oktober 2010 mellem Kongeriget
Danmark og Republikken Cypern til undgåelse
af dobbeltbeskatning og forhindring af skatte-
unddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Egypten Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 49 af 24. april 1990 af
overenskomst af 9. februar 1989 mellem Kon-
geriget Danmarks regering og regeringen i Den
arabiske Republik Egypten til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteun-
ddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Estland Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 22 af 21. februar 1994 af
Overenskomst af 4. maj 1993 mellem Kongeri-
get Danmark og Republikken Estland til und-
gåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomst-
og formueskatter.
Filippinerne Lov nr. 1099 af 20. december 1995 om indgåelse
af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
Kongeriget Danmarks regering og Republikken
Filippinernes regering.
Bekendtgørelse nr. 11 af 30. januar 1997 af
overenskomst af 30. juni 1995 med Filippiner-
ne til undgåelse af dobbeltbeskatning og for-
hindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter.
Georgien Lov nr. 470 af 17. juni 2008 om indgåelse af
dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og
Georgien.
Bekendtgørelse nr. 47 af 28. november 2008 af
Aftale af 10. oktober 2007 mellem Kongeriget
Danmarks Regering og Georgiens regering til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring
af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komstskatter.
120
Ghana Lov nr. 1471 af 19. december 2014 om indgåelse
af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
Danmark og Ghana.
Bekendtgørelse nr. 14 af 15. december 2015 af
overenskomst mellem Kongeriget Danmark og
Republikken Ghana til undgåelse af dobbeltbe-
skatning og forhindring af skatteunddragelse
for så vidt angår skatter af indkomst og kapi-
talgevinster.
Grækenland Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 41 af 30. marts 1992 af
overenskomst af 18 maj 1989 mellem Kongeri-
get Danmark og Den Hellenske Republik til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring
af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komst- og formueskatter.
Indien Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 118 af 10. november 1989
af overenskomst af 8. marts 1989 mellem Kon-
geriget Danmark og Republikken Indien til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring
af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komst- og formueskatter.
Lov nr. 1364 af 16. december 2014 om indgåelse
af protokol om ændring af dobbeltbeskatnings-
overenskomsten mellem Danmark og Indien.
Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2015 om
ikrafttræden af lov om indgåelse af protokol
om ændring af dobbeltbeskatningsoveren-
skomsten mellem Danmark og Indien.
Indonesien Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 14 af 30. januar 1987 af
overenskomst af 28. december 1985 med Indo-
nesien til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse for så vidt an-
går indkomstskatter.
Irland Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 115 af 3. november 1993 af
overenskomst af 26. marts 1993 med Irland til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring
af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komstskatter.
Lov nr. 1363 af 16. december 2014 om indgåelse
af protokol til ændring af dobbeltbeskatnings-
overenskomsten mellem Danmark og Irland.
Bekendtgørelse nr. 3 af 8. januar 2015 om
ikrafttræden af lov om indgåelse af protokol
om ændring af dobbeltbeskatningsoveren-
skomsten mellem Danmark og Irland.
Israel Lov nr. 1078 af 20. november 2009 om indgåel-
se af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
Danmark og Israel.
Bekendtgørelse nr. 2 af 5. januar 2012 af over-
enskomst af 9. september 2009 mellem Konge-
riget Danmarks regering og Staten Israels rege-
ring til undgåelse af dobbeltbeskatning og for-
hindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter.
Italien Lov nr. 166 af 15. marts 2000 om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Dan-
mark og Italien.
Bekendtgørelse nr. 8 af 12. februar 2003 af
overenskomst af 5. maj 1999 mellem Danmark
og Italien til undgåelse af dobbeltbeskatning
for så vidt angår indkomstskatter og forhind-
ring af skatteunddragelse.
121
Jamaica Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 24 af 12. februar 1992 af
Overenskomst mellem Regeringen i Danmark
og Regeringen i Jamaica til undgåelse af dob-
beltbeskatning og forhindring af skatteunddra-
gelse for så vidt angår indkomstskatter.
Kenya Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 78 af 20. september 1973 af
overenskomst af 13. december 1972 med Ken-
ya til undgåelse af dobbeltbeskatning.
Kina Lov nr. 1096 af 28. november 2012 om indgåel-
se af dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark
og Kina.
Bekendtgørelse nr. 30 af 7. december 2012 af
aftale mellem Kongeriget Danmark og Folke-
republikken Kina til undgåelse af dobbeltbe-
skatning og forhindring af skatteunddragelse
for så vidt angår indkomstskatter.
Korea (Syd) Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 45 af 27. marts 1979 af
overenskomst af 11. oktober 1977 med Repu-
blikken Korea til undgåelse af dobbeltbeskat-
ning for så vidt angår indkomstskat.
Kroatien Lov nr. 87 af 20. februar 2008 om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Dan-
mark og Kroatien.
Bekendtgørelse nr. 11 af 17. februar 2009 af
overenskomst mellem Kongeriget Danmark og
Republikken Kroatien til undgåelse af dobbelt-
beskatning og forhindring af skatteunddragelse
for så vidt angår indkomstskatter.
Kuwait Lov nr. 378 af 2. maj 2011 om dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst mellem Danmark og Kuwait.
Bekendtgørelse nr. 17 af 9. oktober 2013 af
overenskomst mellem Danmark og Kuwait til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring
af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komst- og formueskatter.
Letland Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 20 af 21. februar 1994 af
Overenskomst af 10. december 1993 mellem
Kongeriget Danmark og Republikken Letland
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhind-
ring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komst- og formueskatter.
Litauen Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 21 af 21. februar 1994 af
overenskomst af 13. oktober 1993 mellem
Kongeriget Danmark og Republikken Litauen
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhind-
ring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komst- og formueskatter.
Luxembourg Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 95 af 23. september 1982 af
overenskomst af 17. november 1980 med Lux-
embourg til undgåelse af dobbeltbeskatning og
til fastsættelse af bestemmelser om gensidig
administrativ bistand for så vidt angår ind-
komst- og formueskatter.
Lov nr. 1131 af 4. december 2009 om indgåelse
af protokoller om ændring af dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster mellem Danmark og hen-
Bekendtgørelse nr. 44 af 9. juni 2010 af proto-
kol af 4. juni 2009 til ændring af overenskom-
sten af 17. november 1980 mellem Danmark
122
holdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og
Østrig.
og Luxembourg til undgåelse af dobbeltbeskat-
ning og fastsættelse af bestemmelser om gensi-
dig administrativ bistand for så vidt angår ind-
komst- og formueskatter.
Lov nr. 1472 af 19. december 2014 om ændring
af lov om indgåelse af protokoller om ændring af
dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Dan-
mark og henholdsvis Belgien, Luxembourg, Sin-
gapore og Østrig.
Bekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 2015 om
ikrafttræden af lov om ændring af lov om ind-
gåelse af protokoller om ændring af dobbeltbe-
skatningsoverenskomster mellem Danmark og
henholdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore
og Østrig (Gennemførelse af protokol til æn-
dring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten
mellem Danmark og Luxembourg).
Makedonien Lov nr. 1025 af 22. november 2000 om indgåel-
se af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
Danmark og Makedonien.
Bekendtgørelse nr. 2 af 25. januar 2001 af
Overenskomst mellem¬Kongeriget Danmarks
regering og¬den makedonske regering til und-
gåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomst-
og formueskatter.
Malaysia Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 53 af 4. august 1972 af
overenskomst af 4. december 1970 med Ma-
laysia til undgåelse af dobbeltbeskatning.
Lov nr. 1374 af 20. december 2004 om indgåelse
af protokol til ændring af den dansk-malaysiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Bekendtgørelse nr. 40 af 27. oktober 2008 af
protokol af 3. december 2003 til ændring af
overenskomsten af 4. december 1970 mellem
Danmark og Malaysia til undgåelse af dobbelt-
beskatning og forhindring af beskatningsun-
ddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Malta Lov nr. 1030 af 23. december 1998 om indgåelse
af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem re-
geringen i Kongeriget Danmark og regeringen i
Republikken Malta.
Bekendtgørelse nr. 6 af 22. februar 1999 af
overenskomst mellem Kongeriget Danmark og
Republikken Malta til undgåelse af dobbeltbe-
skatning og forhindring af skatteunddragelse
for så vidt angår indkomstskatter.
Marokko Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 77 af 15. august 1994 af
Overenskomst af 8. maj 1984 mellem Kongeri-
get Marokko og Kongeriget Danmark til und-
gåelse af dobbeltbeskatning og fastsættelse af
regler om gensidig administrativ bistand for så
vidt angår skatter af indkomst og formue.
Mexico Lov nr. 973 af 17. december 1997 om indgåelse
af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
Kongeriget Danmark og De Forenede Mexican-
ske Lande.
Bekendtgørelse nr. 1 af 19. januar 1998 af
overenskomst mellem Kongeriget Danmark og
De Forenede Mexicanske Lande til undgåelse
af dobbeltbeskatning og forhindring af skatte-
unddragelse for så vidt angår indkomst- og for-
mueskatter.
Montenegro Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 70 af 30. juni 1982 af over-
enskomst af 19. marts 1981 med Jugoslavien
til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt
angår indkomst- og formueskatter.
123
Bekendtgørelse nr. 36 af 4. december 2007 om
anvendelsen af dobbeltbeskatningsoveren-
skomst af 19. marts 1981 mellem Danmark og
Jugoslavien.
New Zealand Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 97 af 28. oktober 1981 af
overenskomst af 10. oktober 1980 med New
Zealand til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse.
Bekendtgørelse nr. 13 af 23. januar 1987 af
protokol nr. 2 af 12. marts 1985 til overens-
komsten med New Zealand til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteun-
ddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Pakistan Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 93 af 9. november 1987 af
overenskomst af 22. oktober 1987 mellem
Kongeriget Danmark og Den Islamiske Repu-
blik Pakistan til undgåelse af dobbeltbeskat-
ning og forhindring af skatteunddragelse for så
vidt angår indkomstskatter.
Lov nr. 969 af 4. december 2002 om indgåelse af
protokol til ændring af den dansk-pakistanske
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Bekendtgørelse nr. 1 af 9. januar 2003 af pro-
tokol af 2. maj 2002 (Protokol-2) til overens-
komst af 22. oktober 1987 mellem Kongeriget
Danmark og Den Islamiske Republik Pakistan
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhind-
ring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komstskatter.
Polen Lov nr. 268 af 8. maj 2002 om indgåelse af dob-
beltbeskatningsoverenskomst med Polen.
Bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2003 af over-
enskomst af 6. december 2001 mellem Dan-
mark og Polen til undgåelse af dobbeltbeskat-
ning og forhindring af skatteunddragelse for så
vidt angår indkomst- og formueskatter.
Lov nr. 428 af 28. april 2010 om indgåelse af
protokol om ændring af dobbeltbeskatningsover-
enskomsten mellem Danmark og Polen.
Bekendtgørelse nr. 65 af 21. december 2010 af
protokol af 7. december 2009 til ændring af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem
Danmark og Polen.
Portugal Lov nr. 266 af 8. maj 2002 om indgåelse af dob-
beltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark
og Portugal.
Bekendtgørelse nr. 16 af 17. juni 2002 af over-
enskomst af 14. december 2000 mellem Kon-
geriget Danmark og Den Portugisiske Repu-
blik¬til undgåelse af dobbeltbeskatning og for-
hindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter.
Rumænien Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 20 af 23. februar 1978 af
overenskomst af 13. december 1976 med Ru-
mænien til undgåelse af dobbeltbeskatning.
Rusland Lov nr. 403 af 22 maj 1996 om indgåelse af dob-
beltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeri-
get Danmarks regering og Den Russiske Fødera-
tions regering.
Bekendtgørelse nr. 28 af 9. august 2002 af
overenskomst af 8. februar 1996 med Rusland
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhind-
124
ring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komst- og formueskatter.
Serbien Lov nr. 1079 af 20. november 2009 om indgåel-
se af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
Danmark og Serbien.
Bekendtgørelse nr. 6 af 15. januar 2010 af
Overenskomst af 15. maj 2009 mellem Konge-
riget Danmarks regering og Republikken Ser-
biens regering til undgåelse dobbeltbeskatning
for så vidt angår indkomst- og formueskatter.
Singapore Lov nr. 1026 af 22. november 2000 om indgåel-
se af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
Danmark og Singapore.
Bekendtgørelse nr. 1 af 5. januar 2001 af over-
enskomst af 3. juli 2000 med Singapore til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring
af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komstskatter.
Lov nr. 1131 af 4. december 2009 om indgåelse
af protokoller om ændring af dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster mellem Danmark og hen-
holdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og
Østrig.
Bekendtgørelse nr. 66 af 21. december 2010 af
protokol af 25. august 2009 til ændring af dob-
beltbeskatningsoverenskomsten mellem Dan-
mark og Singapore.
Slovakiet Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 66 af 11. juli 1983 af over-
enskomst af 5. maj 1982 med Tjekkoslovakiet
om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt
angår indkomst- og formueskatter.
Bekendtgørelse nr. 123 af 8. december 1994
om noteveksling af 13. april og 3. maj 1994
med Den Slovakiske Republik om succession i
indgåede aftaler i perioden 1918-1992.
Slovenien Lov nr. 267 af 8. maj 2002 om indgåelse af dob-
beltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark
og Slovenien.
Bekendtgørelse nr. 17 af 17. juni 2002 af over-
enskomst af 2. maj 2001¬mellem Kongeriget
Danmark og Republikken Slovenien til undgå-
else af dobbeltbeskatning og forhindring
af¬skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komst- og formueskatter.
Sri Lanka Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 59 af 1. juli 1983 af over-
enskomst af 22. december 1981 med Sri Lanka
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhind-
ring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komst- og formueskatter.
Storbritannien (UK) Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 6 af 12. februar 1981 af
overenskomst af 11. november 1980 med Stor-
britannien til undgåelse af dobbeltbeskatning
og forhindring af skatteunddragelse for så vidt
angår skatter på indkomst og kapitalvinding.
Bekendtgørelse nr. 7 af 22. januar 1992 af pro-
tokol af 1. juli 1991 om ændring af overens-
komst af 11. november 1980 med Storbritanni-
en til undgåelse af dobbeltbeskatning og for-
hindring af skatteunddragelse for så vidt angår
skatter på indkomst og kapitalvinding.
125
Lov nr. 438 af 10. juni 1997 om indgåelse af
protokol om ændring af dobbeltbeskatningsover-
enskomsten mellem Danmark og Det Forenede
Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Bekendtgørelse nr. 93 af 31. juli 1997 af proto-
kol af 15. oktober 1996 om ændring af dob-
beltbeskatningsoverenskomsten mellem Dan-
mark og Det Forenede Kongerige Storbritanni-
en og Nordirland.
Sydafrika Lov nr. 1100 af 20. december 1995 om indgåelse
af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
Kongeriget Danmarks regering og Den Sydafri-
kanske Republiks regering.
Bekendtgørelse nr. 7 af 29. januar 1996 af
overenskomst af 21. juni 1995 med Sydafrika
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhind-
ring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komstskatter.
Taiwan Lov nr. 1184 af 12. december 2005 om anven-
delse af dobbeltbeskatningsaftale indgået mellem
de danske erhvervsorganisationers kontor i Tai-
pei og Taipeis repræsentationskontor i Danmark.
Bekendtgørelse nr. 1382 af 15. december 2005
om ikrafttrædelse af lov om anvendelse af dob-
beltbeskatningsaftale indgået mellem de dan-
ske erhvervsorganisationers kontor i Taipei og
Taipeis repræsentationskontor i Danmark.
Bekendtgørelse nr. 75 af 8. februar 2006 om
ændring af bekendtgørelse om ikrafttrædelse af
lov om anvendelse af dobbeltbeskatningsaftale
indgået mellem de danske erhvervsorganisatio-
ners kontor i Taipei og Taipeis repræsentati-
onskontor i Danmark.
Tanzania Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 11 af 7. februar 1977 af
overenskomst af 6. maj 1976 med Tanzania til
undgåelse af dobbeltbeskatning.
Thailand Lov nr. 1029 af 23. december 1998 om indgåelse
af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem re-
geringen i Kongeriget Danmark og regeringen i
Kongeriget Thailand.
Bekendtgørelse nr. 7 af 22. februar 1999 af
overenskomst mellem regeringen i Kongeriget
Danmark og regeringen i Kongeriget Thailand
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhind-
ring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komstskatter.
Tjekkiet Lov nr. 1229 af 18. december 2012 om indgåelse
af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
Danmark og Tjekkiet.
Bekendtgørelse nr. 31 af 18. december 2012 af
overenskomst af 25. august 2011 mellem Kon-
geriget Danmark og Den Tjekkiske Republik
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhind-
ring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komstskatter.
Trinidad og Tobago Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 88 af 12. oktober 1971 af
overenskomst af 20. juni 1969 med Trinidad
og Tobago til undgåelse af dobbeltbeskatning
og forhindring af beskatningsunddragelse for
så vidt angår indkomstskat samt til fremme af
international handel og investering.
Tunesien Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 78 af 29. juli 1981 af over-
enskomst af 5. februar 1981 med Tunesien til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring
af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komst- og formueskatter.
126
Tyrkiet Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 129 af 14. december 1993
af Overenskomst af 30. maj 1991 mellem Kon-
geriget Danmark og Republikken Tyrkiet til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring
af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komstskatter.
Uganda Lov nr. 1027 af 22. november 2000 om indgåel-
se af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
Danmark og Uganda.
Bekendtgørelse nr. 22 af 22. juni 2001 af
Overenskomst af 14. januar 2000 mellem Kon-
geriget Danmark og Republikken Uganda til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring
af skatteunddragelse for så vidt angår ind-
komstskatter.
Ukraine Lov nr. 404 af 22. maj 1996 om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kon-
geriget Danmarks regering og Ukraines regering.
Bekendtgørelse nr. 116 af 3. oktober 1996 af
Overenskomst af 5. marts 1996 mellem Kon-
geriget Danmarks Regering og Ukraines Rege-
ring til undgåelse af dobbeltbeskatning og for-
hindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomst- og formueskatter.
Ungarn Lov nr. 474 af 30. maj 2012 om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Dan-
mark og Ungarn.
Bekendtgørelse nr. 23 af 5. september 2012 af
overenskomst mellem Kongeriget Danmark og
Republikken Ungarn til undgåelse af dobbelt-
beskatning og forhindring af skatteunddragelse
for så vidt angår indkomstskatter.
USA Lov nr. 167 af 15. marts 2000 om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Dan-
mark og Amerikas Forenede Lande.
Bekendtgørelse nr. 13 af 14. april 2000 af
Overenskomst af 19. august 1999 mellem re-
geringen i Kongeriget Danmark og regeringen
i Amerikas Forenede Lande til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteun-
ddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Lov nr. 1574 af 20. december 2006 om indgåelse
af protokol om ændring af dobbeltbeskatnings-
overenskomsten mellem Danmark og Amerikas
Forenede Lande.
Bekendtgørelse nr. 1 af 18. februar 2008 af
protokol af 2. maj 2006 til ændring af overens-
komsten af 19. august 1999 mellem regeringen
i Kongeriget Danmark og regeringen i Ameri-
kas Forenede Lande til undgåelse af dobbeltbe-
skatning og forhindring af skatteunddragelse
for så vidt angår indkomstskatter.
Venezuela Lov nr. 949 af 20. december 1999 om indgåelse
af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
Danmark og Venezuela.
Bekendtgørelse nr. 34 af 4. december 2001 af
Overenskomst af 3. december 1998 mellem
Kongeriget Danmarks Regering og Republik-
ken Venezuelas Regering til undgåelse af dob-
beltbeskatning og forhindring af skatteunddra-
gelse for så vidt angår indkomstskatter.
Vietnam Lov nr. 1098 af 20. december 1995 om indgåelse
af dobbeltbeskatningsaftale mellem Den Sociali-
stiske Republik Vietnams regering og Kongeri-
get Danmarks regering.
Bekendtgørelse nr. 50 af 23. maj 1996 af Afta-
le af 31. maj 1995 med Vietnam til undgåelse
af dobbeltbeskatning og hindring af skatteun-
ddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
127
Zambia Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede lande til undgå-
else af dobbeltbeskatning m.v.
Bekendtgørelse nr. 120 af 8. december 1974 af
overenskomst af 13. september 1973 med
Zambia til undgåelse af dobbeltbeskatning.
Østrig Lov nr. 86 af 20. februar 2008 om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Dan-
mark og Østrig.
Bekendtgørelse nr. 3 af 30. april 2008 af over-
enskomst af 25. maj 2007 mellem Kongeriget
Danmark og Republikken Østrig vedrørende
skatter af indkomst og formue.
Lov nr. 1131 af 4. december 2009 om indgåelse
af protokoller om ændring af dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster mellem Danmark og hen-
holdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og
Østrig.
Bekendtgørelse nr. 43 af 9. juni 2010 af proto-
kol af 16. september 2009 til ændring af over-
enskomsten af 25. maj 2007 mellem Danmark
og Østrig vedrørende skatter af indkomst og
formue samt en dertil hørende tillægsprotokol.
7. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomster er bl.a.
at fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatningen kan med-
føre for udviklingen af de økonomiske relationer mellem de
to stater. Foretagender og personer i det ene land får herved
bedre muligheder for investering, etablering og arbejde i den
anden stat, både som følge af, at dobbeltbeskatning undgås,
og som følge af, at der skabes større klarhed over skatte-
mæssige virkninger af økonomiske dispositioner.
Med den multilaterale konvention ændres allerede gæl-
dende dobbeltbeskatningsoverenskomster på forskellige
punkter, når den anden part træffer et tilsvarende valg. Der
er ikke sikre holdepunkter for at skønne over størrelsen af de
provenumæssige konsekvenser, men de skønnes at være be-
grænsede.
Det er på tidspunktet for fremsættelsen af dette lovforslag
kun i meget begrænset omfang kendt, hvilke dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster der vil blive ændret i medfør af kon-
ventionen. Det er ligeledes kun i meget begrænset omfang
kendt, hvornår dette vil ske, og i hvilket omfang de gælden-
de dobbeltbeskatningsoverenskomster faktisk vil blive ænd-
ret. Dette skyldes, at de nævnte forhold beror på, om og i gi-
vet fald hvornår andre lande ratificerer konventionen. Lige-
ledes beror det på, om de pågældende lande notificerer deres
dobbeltbeskatningsoverenskomster med Danmark som om-
fattede skatteaftaler, og på de til- eller fravalg, som de en-
kelte lande i forbindelse med ratifikationen foretager.
Det er på denne baggrund meget vanskeligt at skønne over
implementeringskonsekvenserne for det offentlige. På det
foreliggende grundlag skønnes det med stor usikkerhed, at
lovforslaget i nogle år fremover vil medføre implemente-
ringsomkostninger i størrelsesordenen 1,0 mio. kr. pr. år.
Implementeringsomkostningerne skønnes ikke som en sam-
let engangsudgift, men som en løbende udgift pr. år, idet
ændringerne først træder i kraft, efterhånden som flere og
flere lande ratificerer konventionen.
De skønnede udgifter vedrører systemtilretninger af ud-
landsmodulerne i TastSelv og tilretning af de bagvedliggen-
de tabeller, der styrer opsætning af indkomst til beskatning/
lempelse. Det kan ikke udelukkes, at yderligere tilretning vil
være nødvendig. Det må endvidere antages, at der bliver be-
hov for vejledning af borgere og virksomheder, ligesom der
kan blive tale om administrative omkostninger. Det er på det
foreliggende grundlag ikke muligt at skønne over disse.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget er principperne for digi-
taliseringsklar lovgivning fraveget. Automatisk sagsbehand-
ling vil ikke være mulig, da lovforslaget ikke alene vil skul-
le udmønte de valg, som Danmark træffer, men også de
valg, som andre lande træffer, jf. ovenfor, og som Danmark
er uden indflydelse på. Udsøgningen af de steder i gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvor der er sammenfald
mellem Danmarks og aftalepartnernes valg i henhold til
konventionen, vil med de mange mulige varianter ikke kun-
ne automatiseres.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering anses ikke for
relevante for lovforslaget.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
10. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
12. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
I januar 2012 fremsatte Europa-Kommissionen et forslag
til en databeskyttelsespakke. Pakken blev endeligt vedtaget
den 14. april 2016. Pakken består af den generelle forord-
ning nr. 2016/679 om beskyttelse af personoplysninger, som
skal gælde i både den private og den offentlige sektor (data-
beskyttelsesforordningen). Forordningen anvendes fra den
128
25. maj 2018. Databeskyttelsesforordningen afløser direktiv
95/46/EF (databeskyttelsesdirektivet). Lovforslaget medfø-
rer ikke behandling af personoplysninger.
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden 30. november fra
2018 til 4. januar 2019 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS, CEVEA, Dansk
Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske Rede-
rier, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Team
Effektiv Regulering, Finans Danmark, Foreningen Danske
Revisorer, FSR – danske revisorer, IBIS, Justitia, Kraka,
Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Skatteanke-
styrelsen og SRF Skattefaglig Forening.
14. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Begrænsede konsekvenser Begrænsede konsekvenser
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Omkostninger på 1,0 mio. kr. pr. år i
nogle år fremover til systemtilretning
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen væsentlige konsekvenser Ingen væsentlige konsekvenser
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen væsentlige konsekvenser Ingen væsentlige konsekvenser
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til stk. 1
Det foreslås i 1. pkt., at bestemmelserne i Multilateral
konvention af 24. november 2016 til gennemførelse af tiltag
i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skat-
teudhuling og overskudsflytning, jf. lovens bilag 1, kan an-
vendes på de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er er
nævnt i lovens bilag 3.
Det foreslås i 2. pkt., at konventionens bestemmelser end-
videre kan anvendes den dobbeltbeskatningsoverenskomst,
som Danmark og Armenien undertegnede den 14. marts
2018. Denne overenskomst er på tidspunktet for fremsættel-
sen af dette lovforslag endnu ikke trådt i kraft og bør derfor
ikke opføres på bilag 3. Når den pågældende dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst er trådt i kraft, vil den blive notificeret
til depositaren for konventionen – dvs. OECD’s generalse-
kretær – som værende en omfattet skatteaftale.
Det kan ikke udelukkes, at det senere kan blive aktuelt og-
så at lade andre dobbeltbeskatningsoverenskomster blive
omfattet af konventionen. Som omtalt i afsnit 3.1 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger er der intet til hinder for,
at et land ikke alene notificerer allerede gældende dobbelt-
beskatningsoverenskomster, men også fremtidige overens-
komster. Der må dog være en stærk formodning for, at lan-
dene ved udarbejdelsen af nye dobbeltbeskatningsoveren-
skomster vil drage omsorg for, at konventionens minimums-
tandarder – og hvad landene måtte være enige om blandt de
frivillige elementer – medtages i nye overenskomster, og at
der hermed ikke er behov for at lade nye overenskomster
blive omfattet af konventionen, men udelukkes kan det som
sagt ikke. Notifikation af ikke allerede omfattede overens-
komster kan også være relevant i tilfælde, hvor lande på et
senere tidspunkt ønsker at ændre foretagne fravalg til til-
valg.
Nye dobbeltbeskatningsoverenskomster implementeres i
dansk ret ved lov i hvert enkelt tilfælde, jf. afsnit 2.3 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger. Skulle det for Dan-
marks vedkommende senere blive aktuelt at lade en ny dob-
beltbeskatningsoverenskomst blive omfattet af konventio-
nen, vil hjemmel hertil kunne tilvejebringes i den lov, der i
det aktuelle tilfælde vil være nødvendig, for at den pågæl-
dende dobbeltbeskatningsoverenskomst vil kunne tiltrædes.
Som det er nævnt i afsnit 4.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, ønsker regeringen at tilvælge samtlige ele-
menter i den multilaterale konvention. Sådan som konventi-
onen er udformet, er det imidlertid ikke tilstrækkeligt blot at
129
fastsætte, at konventionens bestemmelser kan anvendes på
de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er nævnt i lovens
bilag 3. Dette skyldes, at konventionen indeholder en række
muligheder for at tage forbehold i forskellige varianter og
med forskellig rækkevidde, ligesom konventionen gør det
nødvendigt på forskellige punkter at vælge mellem flere mu-
ligheder.
Det er nødvendigt lovgivningsmæssigt at fastsætte, hvilke
forbehold der evt. skal tages, og hvilke valg der skal foreta-
ges, idet sådanne forbehold og valg har substantiel skatteret-
lig betydning. Det foreslås derfor, at der ved ratifikation af
konventionen foretages de valg, der er nævnt i lovens bilag
2, dvs. at depositaren – OECD’s generalsekretær – efter
konventionens bestemmelser notificeres i overensstemmelse
hermed.
Som omtalt i afsnit 3.1 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger ændres en dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem to lande alene i det omfang, at de to parter i over-
enskomsten træffer identiske valg med hensyn til anvendel-
sen af den multilaterale konvention. Den følgende gennem-
gang af konventionens betydning for Danmarks dobbeltbe-
skatningsoverenskomster – eller med konventionens ord:
omfattede skatteaftaler – forudsætter derfor implicit, at Dan-
mark og den anden part har truffet identiske valg med hen-
syn til anvendelsen af konventionens enkelte bestemmelser.
I gennemgangen angives, hvilke artikler i en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst som den, der er redegjort for i afsnit
2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, der ændres
ved de pågældende bestemmelser i konventionen, når den
anden part har truffet et tilsvarende valg.
Som i lovforslagets almindelige bemærkninger anvendes i
det følgende betegnelsen »omfattet skatteaftale«, når der re-
fereres til konventionens bestemmelser. I andre tilfælde an-
vendes den alment anvendte betegnelse »dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst«.
Artikel 1 og 2 (Konventionens anvendelsesområde og
fortolkning af udtryk)
Disse artikler angiver konventionens anvendelsesområde,
som er alle omfattede skatteaftaler, og definerer en række
udtryk, som anvendes i konventionen, og som ved anvendel-
sen af konventionen har den angivne betydning. Disse artik-
ler ændrer ikke i sig selv de gældende dobbeltbeskatnings-
overenskomster.
Artikel 3 (Transparente enheder)
Artikel 3 handler om transparente enheder, hvorved for-
stås en enhed, som ikke er et selvstændigt skattesubjekt, og
hvor beskatningen i stedet foregår hos ejerne. Et eksempel
er et dansk interessentskab, hvor et overskud beskattes hos
de enkelte interessenter og ikke hos interessentskabet.
Efter artiklens stk. 1 anses indkomst erhvervet af eller
gennem en transparent enhed kun for at være omfattet af be-
stemmelserne i en omfattet skatteaftale i det omfang, at ind-
komsten skattemæssigt behandles som indkomst erhvervet
af en person, der er hjemmehørende i det pågældende land.
Hvis et eksempelvis et dansk interessentskab med to danske
og en udenlandsk interessent erhverver indkomst fra udlan-
det, vil således kun den del af indkomsten, der kan henføres
til de to danske interessenter være omfattet af Danmarks
dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land.
Dette følger allerede af de gældende regler. Efter dobbelt-
beskatningsoverenskomsternes bestemmelser om skatte-
mæssigt hjemsted er en person – fysisk såvel som juridisk –
hjemmehørende i et af de to lande, hvis den pågældende er
skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl, selskabsregi-
strering, ledelsens sæde eller andre lignende kriterier. Da en
dansk transparent enhed ikke i sig selv er skattepligtig efter
dansk lovgivning, er den heller ikke en »person« i danske
dobbeltbeskatningsoverenskomsters forstand og hermed ik-
ke omfattet af overenskomsterne. Det er de enkelte interes-
senter derimod, når de er hjemmehørende i Danmark.
Ved 2017-opdateringen af OECD’s model for dobbeltbe-
skatningsoverenskomster blev der indsat en bestemmelse
svarende til bestemmelsen i konventionens artikel 3, stk. 1.
Efter stk. 2 skal der ikke gives lempelse, hvis bestemmel-
serne i en omfattet skatteaftale alene muliggør beskatning i
det andet land, fordi indkomsten også er erhvervet af en per-
son, der er hjemmehørende i dette andet land.
Bestemmelsen kan som anført i lovforslagets almindelige
bemærkninger illustreres med følgende eksempel: Enhed X
er hjemmehørende i land A, der anser enheden for at være et
selvstændigt skattesubjekt og beskatter enheden efter globa-
lindkomstprincippet. Enhed X har deltagere, som er hjem-
mehørende i såvel land A som i land B. Land B anser imid-
lertid enhed X for at være transparent og beskatter de delta-
gere, der er hjemmehørende i land B, af deres andel af en-
hed X’s indkomst. Land A skal ved sin beskatning af enhed
X i denne situation ikke give lempelse for den skat, der er
betalt i land B, ligesom land B heller ikke skal give lempelse
for den skat, der er betalt i land A.
Dette følger efter dansk opfattelse allerede af lempelses-
bestemmelserne, således som disse hidtil har været udformet
i OECD-modellen. Ved 2017-opdateringen blev der dog
indsat sådanne bestemmelser i modellen.
Det er således nu gjort helt klart, hvad der gælder, nemlig
at bopælslandet kun er forpligtet til at give lempelse for dob-
beltbeskatning, når beskatningsretten efter dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten er tildelt det andet land, og indkom-
sten beskattes dér, herunder når indkomsten kan henføres til
et fast driftssted beliggende i det andet land.
Stk. 3 fastslår, at bestemmelserne i stk. 1 ikke kan fortol-
kes sådan, at de berører et lands ret til at beskatte personer,
der er hjemmehørende i det pågældende land. Bestemmelsen
gælder dog kun, hvis der samtidig tages forbehold for artikel
11, som handler om anvendelse af skatteaftaler til at be-
grænse en parts ret til at beskatte hjemmehørende personer.
Danmark skal efter lovforslaget ikke tage forbehold for arti-
kel 11, jf. nedenfor.
Efter stk. 4 finder bestemmelserne i stk. 1, som disse måt-
te være ændret ved stk. 3, anvendelse i stedet for eller i fra-
vær af sådanne bestemmelser i omfattede skatteaftaler.
130
Det er efter stk. 5 muligt at tage forskellige forbehold over
for artiklens bestemmelser. Det foreslås, at Danmark ikke
tager et sådant forbehold. Bestemmelserne i konventionens
artikel 3 vil herefter gælde for Danmarks notificerede dob-
beltbeskatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler),
når den anden part træffer et tilsvarende valg.
I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den,
der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 1
(Personer omfattet af overenskomsten) og artikel 21 (Meto-
de til ophævelse af dobbeltbeskatning) ændres.
Artikel 4 (Dobbeltdomicilerede enheder)
Ved anvendelsen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst
er det nødvendigt at fastslå, hvor en fysisk eller juridisk per-
son er hjemmehørende, dvs. hvilket land, der er den pågæl-
dendes bopælsland. Det er som hovedregel det land, hvor
den pågældende er fuldt skattepligtig.
Imidlertid kan en person være fuldt skattepligtig til to lan-
de efter hver af disse landes interne lovgivning (»dobbeltdo-
micil«). Et eksempel kunne for juridiske personers
vedkommende være et selskab, som er registreret i land A,
mens dets ledelse har sit sæde i land B. Det må i et sådant
tilfælde afgøres, hvor det pågældende selskab er hjemmehø-
rende. En person kan i relation til en dobbeltbeskatnings-
overenskomst kun være hjemmehørende i ét land.
Efter OECD’s modeloverenskomst er dette hidtil blevet
afgjort på den måde, at dobbeltdomicilerede juridiske perso-
ner anses for hjemmehørende i det land, hvor enhedens vir-
kelige ledelse har sit sæde.
Efter konventionens artikel 4, stk. 1, skal ledelsens sæde
ikke længere være det eneste kriterium for, hvor en dobbelt-
domicileret enhed er hjemmehørende. I stedet skal de to lan-
des kompetente myndigheder søge at løse spørgsmålet ved
gensidig aftale, idet der skal tages hensyn til alle relevante
forhold. Hvis en sådan aftale ikke er indgået, er den dobbelt-
domicilerede enhed alene berettiget til lempelser og fritagel-
ser efter den omfattede skatteaftale i det omfang, de kompe-
tente myndigheder måtte træffe aftale om.
Ved 2017-opdateringen af OECD’s model for dobbeltbe-
skatningsoverenskomster blev der indsat en bestemmelse
svarende til bestemmelsen i artikel 4, stk. 1.
Det er efter stk. 3 muligt at tage forskellige forbehold over
for artiklens bestemmelser. Det foreslås, at Danmark ikke
tager et sådant forbehold. Bestemmelserne i konventionens
artikel 4 vil herefter gælde for Danmarks notificerede dob-
beltbeskatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler),
når den anden part træffer et tilsvarende valg.
I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den,
der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 4
(Skattemæssigt hjemsted) ændres.
Artikel 5 (Anvendelse af metoder for ophævelse af
dobbeltbeskatning)
Efter OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskom-
ster kan der vælges mellem to metoder for lempelse for dob-
beltbeskatning, nemlig creditmetoden og eksemptionsmeto-
den. Efter creditmetoden skal bopælslandet nedsætte sin skat
med den skat, der er betalt i udlandet af den pågældende
indkomst. Lempelsen kan dog ikke overstige bopælslandets
skat af indkomsten. Herved kommer den samlede skattebe-
taling til at svare til niveauet i det af de to lande, der er »dy-
rest«. Ved eksemptionsmetoden er kildelandets skat endelig,
uanset om den måtte være lavere end skatten i bopælslandet.
Landene kan efter stk. 1 vælge mellem tre forskellige mu-
ligheder, der alle indebærer, at eksemptionsmetoden ikke
anvendes. Landene kan også fravælge alle tre muligheder.
Efter valgmulighed A, jf. stk. 2, kan eksemptionsmetoden
ikke anvendes af bopælslandet, hvis kildelandet anvender
bestemmelserne i den omfattede skatteaftale til at nedsætte
eller helt at frafalde sin skat. Det er helt almindelig i dob-
beltbeskatningsoverenskomster, at udbytter, renter og royal-
ties enten kan beskattes i kildelandet med en lavere sats end
efter kildelandets interne lovgivning, eller kun kan beskattes
i bopælslandet. Hvis eksemption i sådanne tilfælde kunne
anvendes som lempelsesmetode, ville den lave skat (eller
skattefritagelsen) i kildelandet være den endelige skat af så-
danne indkomster.
Efter valgmulighed B, jf. stk. 4, kan eksemptionsmetoden
ikke anvendes af bopælslandet på udbytter, hvis disse har
været fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen i kilde-
landet. I et sådant tilfælde ville anvendelse af eksemptions-
metoden indebære, at fradrag i kildelandet kun ville blive
modsvaret af den nedsatte beskatning, der efter den forelig-
gende dobbeltbeskatningsoverenskomst vil være mulig i kil-
delandet.
Endelig er valgmulighed C et fravalg af eksemption som
generel lempelsemetode til fordel for creditmetoden, jf. stk.
6.
Med en enkelt undtagelse anvender Danmark altid credit-
metoden som generel lempelsesmetode. Undtagelsen er dob-
beltbeskatningsoverenskomsten med Brasilien, som er fra
1974. Den problemstilling, der ligger til grund for valgmu-
lighed A og B, er således ikke i praksis aktuel for Danmarks
vedkommende. Det foreslås derfor, at Danmark vælger
valgmulighed C.
Det er som før nævnt også muligt at fravælge samtlige tre
valgmuligheder og således lade allerede gældende lempel-
sesregler fortsætte uændret. Når denne mulighed ikke fore-
slås valgt – selvom Danmark allerede anvender credit som
generel lempelsesmetode – skyldes det, at bestemmelsen
som affattet i stk. 6 (dvs. valgmulighed C) svarer til bestem-
melsen i OECD’s model for dobbeltbeskatningsoveren-
skomster, således om denne er affattet ved 2017-opdaterin-
gen af modellen, jf. også bemærkningerne ovenfor til kon-
ventionens artikel 3.
Danmarks notificerede dobbeltbeskatningsoverenskomster
(omfattede skatteaftaler) bringes hermed på dette punkt i
131
overensstemmelse med den seneste udgave af OECD-mo-
dellen, når den anden part foretager et tilsvarende valg.
I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den,
der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 21
(Metode til ophævelse af dobbeltbeskatning) ændres.
Artikel 6 (Formål med en omfattet skatteaftale)
Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne indledes som oftest
med en præambel, hvori det overordnede formål med over-
enskomsten angives. Denne præambel skal efter stk. 1 være
udformet sådan, at det udtrykkeligt fremgår, at intentionen
er at ophæve dobbeltbeskatning uden at skabe mulighed for
ikke-beskatning eller nedsat beskatning gennem skatteun-
ddragelse eller skatteomgåelse.
Præambelen til en dobbeltbeskatningsoverenskomst er ik-
ke en juridisk bestemmelse på samme måde som overens-
komstens artikler. Der er snarere tale om en form for pro-
gramerklæring, hvori parterne angiver deres overordnede
hensigt med at indgå overenskomsten. Herved kan præam-
belen tjene som fortolkningsbidrag ved anvendelse af over-
enskomsten.
Bestemmelserne i konventionens artikel 6, stk. 1, er en
minimumstandard, som ikke kan fravælges. Det er dog mu-
ligt efter stk. 4 at tage forbehold for bestemmelsen i forhold
til omfattede skatteaftaler, der allerede indeholder bestem-
melser med et tilsvarende indhold. Denne mulighed foreslås
ikke udnyttet fra dansk side. Den ændrede præambel – eller
en præambel med tilsvarende indhold – bliver således en del
af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark no-
tificerer som omfattede skatteaftaler, og som også notifice-
res af den anden part.
Det er efter stk. 3 muligt at foretage et yderligere tilvalg,
nemlig at indsætte en præambulær bestemmelse om, at lan-
dene ønsker yderligere at udvikle deres økonomiske forbin-
delser og at styrke deres samarbejde om skatteforhold. Der
er tale om en uforpligtende ordlyd, som ikke i sig selv har
nogen funktion som fortolkningsbidrag ved anvendelsen af
overenskomsten. Det foreslås derfor, at Danmark ikke fore-
tager dette tilvalg.
Artikel 7 (Forhindring af misbrug af aftaler)
Konventionens artikel 7, stk. 1, indeholder en generel om-
gåelsesklausul, dvs. en bestemmelse, der har til formål at
imødegå misbrug. Der er tale om en minimumstandard. Be-
stemmelsen kan kun under visse omstændigheder fravælges
i den foreliggende form, og kun hvis det tilstræbte formål
opnås på anden måde, jf. nedenfor.
Omgåelsesklausulen har form af en såkaldt »Principal
Purpose Test« – ofte kaldet en PPT. Efter bestemmelsen kan
der ikke opnås fordele efter en omfattet skatteaftale, hvis det
under hensyntagen til alle fakta og omstændigheder i øvrigt
er rimeligt at antage, at opnåelse af denne fordel var et af
hovedformålene med det pågældende arrangement eller den
pågældende transaktion. Fordelene gives dog, hvis det godt-
gøres, at opnåelsen af fordelene under disse omstændigheder
ville være i overensstemmelse med genstanden for og for-
målet med de relevante bestemmelser i den omfattede skat-
teaftale.
En tilsvarende bestemmelse findes allerede i den interne
danske lovgivning, nemlig i ligningslovens § 3. Dette inde-
bærer, at Danmark allerede efter egen lovgivning vil lægge
en PPT til grund ved anvendelsen af en given dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst, uanset om overenskomsten i sig selv in-
deholder en eksplicit PPT. Dette gælder, uanset hvornår en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er indgået, og hvem den er
indgået med. PPT’en i konventionens artikel 7, stk. 1, bliver
hermed uden praktisk betydning for anvendelsen af Dan-
marks dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Ved 2017-opdateringen af OECD’s model for dobbeltbe-
skatningsoverenskomster blev PPT-bestemmelsen indsat
som en del af modellen.
Det er efter konventionens artikel 7, stk. 3-5, muligt at til-
vælge en form for »fortrydelsesparagraf«. Bestemmelsen si-
ger, at selvom en fordel afslås på grundlag af ovennævnte
PPT, kan fordelen alligevel gives, hvis den kompetente
myndighed efter anmodning fra den pågældende person og
efter at have taget alle relevante fakta og omstændigheder i
betragtning når frem til, at fordelene ville være givet til den
pågældende person, hvis den omtvistede transaktion eller
det omtvistede arrangement ikke havde foreligget.
Denne mulighed foreslås ikke tilvalgt. Dette sker ud fra en
opfattelse af, at den fleksibilitet, som bestemmelsen er ud-
tryk for, allerede ligger inden for rammerne af almindelig
skatteforvaltningspraksis hos de kompetente myndigheder.
Videre er det muligt at tilvælge en forenklet bestemmelse
om begrænsning af fordele (»Limitation on Benefits«), også
kaldet den forenklede LOB-bestemmelse, jf. stk. 6. Den for-
enklede LOB-bestemmelse findes i stk. 8-13. Bestemmelsen
er ikke i sig selv tilstrækkelig til at opfylde det minimums-
krav, der er indeholdt i den før omtalte PPT.
Den forenklede LOB-bestemmelse går ud på, at en person
eller et selskab kun er berettiget til at opnå fordele efter en
omfattet skatteaftale, hvis personen eller selskabet er en
»kvalificeret person«.
Gruppen af kvalificerede personer omfatter fysiske perso-
ner, selve den kontraherende jurisdiktion med dertil hørende
myndigheder og organer m.v., samt selskaber og andre en-
heder, når hovedklassen af deres aktier regelmæssigt hand-
les på en eller flere anerkendte fondsbørser. Dertil kommer
non-profit-organisationer, som det måtte være aftalt mellem
landene, pensionskasser m.v. og en ikke-fysisk person, når
»kvalificerede personer« direkte eller indirekte ejer mindst
50 pct. af aktierne i mindst halvdelen af en 12-månederspe-
riode, der omfatter det tidspunkt, hvor fordelen ellers skulle
gives.
Uanset om en person er »kvalificeret« eller ej, er den på-
gældende berettiget til fordele efter en omfattet skatteaftale,
hvis den pågældende udøver aktiv erhvervsvirksomhed. En
person, som ikke er »kvalificeret«, er dog også berettiget til
fordele, hvis personer, som er begunstigede på samme må-
de, direkte eller indirekte ejer mindst 75 pct. af de retmæssi-
132
ge andele i mindst halvdelen af en 12-månedersperiode, der
omfatter det tidspunkt, hvor fordelen ellers skulle gives.
Selvom en person, som ikke er »kvalificeret«, ikke er be-
rettiget til fordele, kan den kompetente myndighed alligevel
give de fordele, der følger af en omfattet skatteaftale, når
den pågældende over for den kompetente myndighed godt-
gør, at hverken etableringen, erhvervelsen, opretholdelsen
eller udøvelsen af virksomhed havde som et af sine hoved-
formål at opnå fordele efter skatteaftalen. Der kan med an-
dre ord gives fordele, hvis betingelserne i den generelle
PPT-bestemmelse er opfyldt.
Den forenklede LOB-bestemmelse foreslås ikke tilvalgt,
da den generelle PPT anses for tilstrækkelig. Som tidligere
nævnt blev den generelle PPT indsat i OECD’s modelover-
enskomst ved opdateringen i 2017, hvilket ikke er tilfældet
med den forenklede LOB-bestemmelse. I stedet er det i mo-
dellen anført, hvor den forenklede LOB-bestemmelse vil
kunne indsættes.
Samtidig angives det i en fodnote til OECD-modellens
LOB-artikel, at artiklens udformning vil være afhængig af,
hvordan landene beslutter sig for at realisere intentionen om,
at overenskomsten skal ophæve dobbeltbeskatning uden at
skabe muligheder for ikke-beskatning eller nedsat beskat-
ning gennem skatteunddragelse eller skatteomgåelse, herun-
der gennem utilsigtet anvendelse af skatteaftaler. Dette kan
efter fodnoten gøres med PPT-bestemmelsen alene, eller det
kan gøres på anden måde med større eller mindre detalje-
ringsgrad.
Når den forenklede LOB-bestemmelse ikke tilvælges af
en part, er der behov for at tage stilling til de muligheder,
der efter konventionens artikel 7, stk. 7, foreligger, når den
forenklede LOB-bestemmelse vælges af den anden part.
Dette skal ses i sammenhæng med sidstnævnte parts mulig-
hed for at tage forbehold efter stk. 16.
Efter det nævnte stk. 7 har den part, der ikke har valgt den
forenklede LOB-bestemmelse, flere valgmuligheder. Den
første mulighed er at acceptere anvendelsen af den forenkle-
de LOB-bestemmelse på de omfattede skatteaftaler, hvor
den anden part har valgt denne mulighed. Den anden mulig-
hed er, at den pågældende part accepterer, at den anden part
ensidigt anvender bestemmelsen. Endelig foreligger der den
mulighed, at den pågældende part ikke tillader nogen af dis-
se muligheder. I så fald gælder den forenklede LOB-bestem-
melser ikke mellem de pågældende parter.
Den sidstnævnte situation giver imidlertid den part, der
har valgt den forenklede LOB-bestemmelse, mulighed for at
tage forbehold for artikel 7 i sin helhed over for den part,
der ikke har valgt den forenklede LOB, jf. stk. 16, dvs. også
forbehold over for den generelle PPT-bestemmelse. Da der
imidlertid er tale om en minimumstandard, skal de pågæl-
dende parter søge at nå frem til en gensidigt tilfredsstillende
løsning, som opfylder minimumstandarden.
Det foreslås, at det fra dansk side accepteres, at den for-
enklede LOB-bestemmelse også anvendes af Danmark, hvis
den er valgt af den anden part, selvom Danmark selv anser
den generelle PPT for at være tilstrækkelig. Herved kommer
anvendelsen af den forenklede LOB-bestemmelse til at ske
på gensidighedsbasis. Samtidig får andre parter ikke mulig-
hed for på dette grundlag at tage forbehold over for den ge-
nerelle PPT i forhold til Danmark.
I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den,
der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 27
(Berettigelse til fordele) ændres.
Artikel 8 (Transaktioner hvor udbytter overføres)
Med formentlig ret få undtagelser indeholder dobbeltbe-
skatningsoverenskomsterne bestemmelser, der begrænser
kildelandets ret til at beskatte udbytter, der udloddes til en
modtager, som er hjemmehørende i bopælslandet, og som
med dobbeltbeskatningsoverenskomsternes udtryk er den
retmæssige ejer af udbytterne. Der skelnes i dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsterne mellem udbytter udloddet i moder-/
datterselskabsforhold og udbytter af porteføljeaktier, hvor
datterselskabsudbytter beskattes med en lavere sats i kilde-
landet end udbytte af porteføljeaktier.
Det er efter konventionens artikel 8, stk. 1, en betingelse
for anvendelse af den lavere sats for datterselskabsudbytter i
en omfattet skatteaftale, at ejerskabsbetingelserne er opfyldt
i en uafbrudt periode på 365 dage, som omfatter den dag,
hvor udbytterne udbetales.
Ved 2017-opdateringen af OECD’s model for dobbeltbe-
skatningsoverenskomster blev der i modellen indsat en be-
stemmelse svarende til bestemmelsen i artikel 8, stk. 1.
Det er efter stk. 3 muligt at tage forskellige forbehold over
for artiklens bestemmelser. Det foreslås, at Danmark ikke
tager et sådant forbehold. Bestemmelserne i konventionens
artikel 8 vil herefter gælde for Danmarks notificerede dob-
beltbeskatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler),
når den anden part træffer et tilsvarende valg.
I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den,
der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 10
(Udbytter) ændres.
Artikel 9 (Kapitalgevinster ved afhændelse af aktier eller
interesser i enheder, hvis værdi hovedsageligt hidrører fra
fast ejendom)
OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster har
siden 2002 indeholdt en bestemmelse om, at fortjeneste ved
afhændelse af aktier, hvor mere end 50 pct. af værdien di-
rekte eller indirekte hidrører fra fast ejendom beliggende i
det andet land, kan beskattes i dette andet land. Baggrunden
er, at fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom efter
OECD-modellen altid kan beskattes i det land, hvor ejen-
dommen er beliggende (kildelandet). Ændringen af model-
len i 2002 har til formål at hindre, at kildelandets beskat-
ningsret til ejendomsavancer omgås, ved at fast ejendom er-
hverves af et selskab, hvis aktier efterfølgende afhændes.
Efter konventionens artikel 9, stk. 1, finder bestemmelser
af denne karakter anvendelse, hvis den relevante værdibetin-
gelse er opfyldt på noget tidspunkt inden for 365 dage før
133
afhændelsen. Betingelsen skal således ikke være opfyldt i
nogen nærmere angivet periode. Stk. 1 nævner ikke nogen
specifik værdigrænse.
Det er efter stk. 3 muligt at vælge en variant, der for det
første specifikt nævner en 50 pct. værdigrænse som i
OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster, og
som for det andet gør det muligt at indsætte de pågældende
bestemmelser i omfattede skatteaftaler, der ikke allerede in-
deholder sådanne bestemmelser, jf. stk. 4.
Bestemmelser af den pågældende karakter er ikke umid-
delbart af betydning for Danmark, idet afhændelse af sådan-
ne »ejendomsaktier« ikke efter dansk lovgivning er undergi-
vet begrænset skattepligt. Danmark vil hermed ikke i øje-
blikket kunne udnytte den beskatningsret, som bestemmel-
sen tillægger Danmark som kildeland.
Imidlertid er affattelsen af bestemmelsen i stk. 4 i over-
ensstemmelse med OECD-modellen, således som denne er
affattet efter opdateringen i 2017. Det foreslås derfor, at
Danmark vælger at anvende bestemmelsen i konventionens
artikel 9, stk. 4.
Bestemmelsen i konventionens artikel 9, stk. 4, finder kun
anvendelse, hvis begge parter i en dobbeltbeskatningsover-
enskomst vælger denne mulighed. Hvis kun den ene part
vælger at anvende bestemmelsen, gælder bestemmelserne i
stk. 1.
Det er efter stk. 6 muligt at tage forskellige forbehold over
for artiklens bestemmelser. Det foreslås, at Danmark ikke
tager et sådant forbehold. Bestemmelserne i konventionens
artikel 9 vil herefter gælde for Danmarks notificerede dob-
beltbeskatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler),
når den anden part træffer et tilsvarende valg.
I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den,
der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 13
(Kapitalgevinster) ændres.
Artikel 10 (Anti-misbrugsregel for faste driftssteder
beliggende i tredje-jurisdiktioner)
Formålet med denne bestemmelse er at hindre misbrug
ved transaktioner gennem faste driftssteder, der alene etable-
res med et sådant formål i jurisdiktioner, der enten ikke be-
skatter sådanne transaktioner, eller beskatter dem lavt.
Bestemmelserne i artikel 10, stk. 1, kan illustreres med
følgende eksempel:
Et foretagende i land A etablerer et fast driftssted i land C.
Land A beskatter efter egen lovgivning eller pga. anvendel-
se af eksemptionsmetoden ikke overskuddet i det faste
driftssted. Foretagendet har renteindkomst fra land B under
sådanne omstændigheder, at indkomsten henføres til det fas-
te driftssted i land C.
Forudsat at foretagendet i land A er den retmæssige ejer af
renterne, vil land B skulle nedsætte sin skat efter dobbeltbe-
skatningsoverenskomsten med land A uanset hvilken be-
skatning, der sker i land A og/eller land C. Land B kan i et
sådant tilfælde undlade at give fordele efter dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten – dvs. beskatte renteindkomsten efter
egne regler – hvis indkomsten i land C beskattes med min-
dre end 60 pct. af den skat, der skulle betales, hvis det faste
driftssted havde været beliggende i land A.
Dette gælder dog ikke, hvis foretagendet i land A udøver
aktiv erhvervsvirksomhed gennem det faste driftssted i land
C, bortset fra finansiel virksomhed, medmindre denne udø-
ves af en bank, et forsikringsselskab eller en registreret vær-
dipapirhandler, jf. stk. 2.
Det er dog alligevel muligt at give fordele efter en dob-
beltbeskatningsoverenskomst, selvom de nævnte betingelser
ikke er opfyldt, hvis noget sådant kan begrundes i lyset af
årsagerne til, at betingelserne ikke er opfyldt.
Ved 2017-opdateringen af OECD’s model for dobbeltbe-
skatningsoverenskomster blev der indsat en bestemmelse
svarende til bestemmelserne i artikel 10, stk. 1-3.
Det er efter stk. 5 muligt at tage forskellige forbehold over
for artiklens bestemmelser. Det foreslås, at Danmark ikke
tager et sådant forbehold. Bestemmelserne i konventionens
artikel 10 vil herefter gælde for Danmarks notificerede dob-
beltbeskatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler),
når den anden part træffer et tilsvarende valg.
I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den,
der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 27
(Berettigelse til fordele) ændres.
Artikel 11 (Anvendelse af skatteaftaler til at begrænse en
parts ret til at beskatte hjemmehørende personer)
Bestemmelsen fastslår i stk. 1, at en omfattet skatteaftale
ikke berører et lands ret til at beskatte personer og selskaber,
der er hjemmehørende i dette land, bortset fra de tilfælde,
hvor det er aftalt, at bopælslandets beskatningsret faktisk be-
røres.
Dette må forekomme umiddelbart indlysende, men
spørgsmålet har dog været genstand for diskussion. Således
blev der ved 2017-opdateringen af OECD’s model for dob-
beltbeskatningsoverenskomster indsat en bestemmelse sva-
rende til bestemmelserne i konventionens artikel 11, stk. 1.
Det er efter stk. 3 muligt at tage forbehold over for artik-
lens bestemmelser. Det foreslås, at Danmark ikke tager et
sådant forbehold. Bestemmelserne i konventionens artikel
11 vil herefter gælde for Danmarks notificerede dobbeltbe-
skatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler), når den
anden part træffer et tilsvarende valg.
I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den,
der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 1
(Personer omfattet af overenskomsten) ændres.
Artikel 12 (Kunstig undgåelse af status som fast driftssted
gennem kommissionærarrangementer og lignende
strategier)
Ved et fast driftssted forstås et fast forretningssted, hvor
igennem et foretagendes erhvervsvirksomhed i det andet
134
land helt eller delvist udøves, f.eks. en filial. Efter dobbelt-
beskatningsoverenskomsterne kan indkomsten i et fast
driftssted beskattes i kildelandet.
Begrebet »fast driftssted« er defineret i OECD’s model-
overenskomst. Ud over en opregning af eksempler på forret-
ningssteder, der udgør et fast driftssted, indeholder OECD-
modellen bl.a. også regler for, hvornår virksomhed udøvet i
kildelandet gennem uafhængige repræsentanter antager en
sådan karakter, at foretagendet anses for at have fast drifts-
sted.
Bestemmelserne i konventionens artikel 12, stk. 1, er en
udvidelse af, hvad der anses for at udgøre et fast driftssted, i
forhold til den hidtil anvendte afgrænsning, som denne kom
til udtryk i OECD-modellen forud for opdateringen i 2017.
Efter den hidtidige afgrænsning har et foretagende fast
driftssted i kildelandet, når en uafhængig repræsentant age-
rer dér på foretagendets vegne, og den pågældende har fuld-
magt til at indgå aftaler på foretagendets vegne. I så fald får
foretagendet fast driftssted i kildelandet for denne virksom-
hed.
Efter bestemmelsen i stk. 1 vil der foreligge fast driftssted
i kildelandet, når en uafhængig repræsentant handler dér på
vegne af et foretagende og i forbindelse hermed sædvanlig-
vis indgår aftaler eller sædvanligvis spiller en afgørende rol-
le ved indgåelse af aftaler, som rutinemæssigt indgås uden
væsentligt at blive ændret af foretagendet.
Dette gælder efter stk. 2 dog ikke, hvis repræsentanten
selv driver erhvervsvirksomhed i kildelandet og handler for
foretagendet inden for rammerne af denne virksomhed. Hvis
repræsentanten udelukkende eller næsten udelukkende
handler på vegne af foretagendet, anses den pågældende ik-
ke for at være en uafhængig repræsentant i kildelandet og vil
derfor udgøre et fast driftssted for foretagendet i kildelandet.
Dette følger de hidtil anvendte principper.
Ved 2017-opdateringen af OECD’s model for dobbeltbe-
skatningsoverenskomster blev der indsat en bestemmelse
svarende til bestemmelserne i artikel 12, stk. 1 og 2.
Det er efter stk. 4 muligt at tage forbehold over for artik-
lens bestemmelser. Det foreslås, at Danmark ikke tager et
sådant forbehold. Bestemmelserne i konventionens artikel
12 vil herefter gælde for Danmarks notificerede dobbeltbe-
skatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler), når den
anden part træffer et tilsvarende valg.
I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den,
der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 5
(Fast driftssted) ændres.
Det bemærkes, at »fast driftssted« i intern dansk ret som
hovedregel defineres som i OECD-modellen, således som
denne var affattet forud for opdateringen i 2017. Det vil
kræve en lovændring at bringe den interne danske definition
i overensstemmelse med den, der nu anvendes i modellen.
Indtil en sådan lovændring måtte være foretaget, vil Dan-
mark som kildeland ikke kunne udnytte den yderligere be-
skatningsret, som konventionens artikel 12 og ændringen af
OECD-modellen ved opdateringen i 2017 på dette punkt er
udtryk for.
Artikel 13 (Kunstig undgåelse af status som fast driftssted
gennem undtagelse for bestemte former for virksomhed)
Forskellige former for »hjælpevirksomhed« udgør ikke et
fast driftssted efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Et
eksempel er anvendelsen af indretninger udelukkende med
henblik på oplagring, udstilling eller udlevering af varer til-
hørende det udenlandske foretagende. Virksomhed, som ale-
ne er af forberedende eller afhjælpende karakter, udgør hel-
ler ikke et fast driftssted.
Konventionens artikel 13 ændrer de hidtil gældende regler
for, hvornår der foreligger fast driftssted, for så vidt angår
sådan »hjælpevirksomhed«. Der opstilles to valgmuligheder
A og B, som landene kan anvende. Det er også muligt ikke
at anvende nogen af dem, jf. stk. 1.
Efter valgmulighed A, jf. stk. 2, omfatter udtrykket »fast
driftssted« ikke virksomhed, som er særskilt opregnet som
virksomhed, der ikke udgør et fast driftssted, uanset om den-
ne undtagelse beror på, at virksomheden er af forberedende
eller afhjælpende karakter. Det omfatter heller ikke anden
form for virksomhed for foretagendet eller kombinationer af
de nævnte former for virksomhed.
Det er dog samtidig en udtrykkelig forudsætning, at virk-
somheden eller kombinationen af forskellige former for
virksomhed er af forberedende eller afhjælpende karakter.
Anvendelse af indretninger som nævnt i eksemplet ovenfor
vil således udgøre et fast driftssted, hvis det kan påvises, at
virksomheden ikke udelukkende er af forberedende eller af-
hjælpende karakter.
Valgmulighed B, jf. stk. 3, adskiller sig fra valgmulighed
A på den måde, at anvendelsen af indretninger udelukkende
med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering af va-
rer efter valgmulighed B kan være undtaget fra definitionen
af »fast driftssted«, selvom virksomheden ikke nødvendig-
vis udelukkende er af forberedende eller afhjælpende karak-
ter.
Ved 2017-opdateringen af OECD’s model for dobbeltbe-
skatningsoverenskomster blev der i modellen indsat en be-
stemmelse svarende til bestemmelserne i valgmulighed A.
Som anført i afsnit 4.1 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger tages der fra dansk side ved forhandlinger om
nye dobbeltbeskatningsoverenskomster eller genforhandling
af allerede gældende overenskomster i meget vid udstræk-
ning udgangspunkt i OECD-modellen. Det vil også gælde
bestemmelserne om fast driftssted i forbindelse med virk-
somhed af forberedende eller afhjælpende karakter.
Det må herefter forventes, at bestemmelser svarende til
valgmulighed A vil komme til at indgå i fremtidige dobbelt-
beskatningsoverenskomster, som Danmark vil indgå. Det
foreslås på denne baggrund, at valgmulighed A vælges, såle-
des at samme bestemmelser vil komme til at gælde for alle-
rede gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster, når den
anden part træffer et tilsvarende valg.
135
Det er efter stk. 6 muligt at tage forskellige forbehold over
for artiklens bestemmelser. Det foreslås, at Danmark ikke
tager forbehold. Bestemmelserne efter valgmulighed A i
konventionens artikel 13 vil herefter gælde for Danmarks
notificerede dobbeltbeskatningsoverenskomster (omfattede
skatteaftaler), når den anden part træffer et tilsvarende valg.
I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den,
der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 5
(Fast driftssted) ændres.
Som før nævnt defineres »fast driftssted« i intern dansk
ret som hovedregel som i OECD-modellen, således som
denne var affattet forud for opdateringen i 2017. Det vil
kræve en lovændring at bringe den interne danske definition
i overensstemmelse med den, der nu anvendes i modellen.
Indtil en sådan lovændring måtte være foretaget, vil Dan-
mark som kildeland ikke kunne udnytte den yderligere be-
skatningsret, som konventionens artikel 13 og ændringen af
OECD-modellen ved opdateringen i 2017 på dette punkt er
udtryk for.
Artikel 14 (Opdeling af kontrakter)
Efter OECD’s modeloverenskomst udgør et bygge- og an-
lægsarbejde kun et fast driftssted, hvis arbejdet varer i mere
end 12 måneder.
Det fastsættes i artikel 14, stk. 1, at perioder, hvor entre-
prenøren eller interesseforbundne parter udøver virksomhed
af mere end 30 dages varighed på byggepladsen og perioder
på mere end 30 dage, der relaterer sig til anden virksomhed
knyttet til byggeprojektet, skal lægges sammen ved opgørel-
sen af 12-månedersperioden.
En bestemmelse med dette indhold findes ikke i OECD’s
modeloverenskomst, sådan som denne blev affattet ved op-
dateringen i 2017. Der er imidlertid taget stilling til spørgs-
målet i kommentarerne til OECD-modellen. Således anføres
det i kommentarerne til modellens artikel om fast driftssted
som en mulighed, at landene kan indsætte bestemmelser
med et sådant indhold i deres dobbeltbeskatningsoveren-
skomster, hvis det ønskes. Samtidig anføres det, at sådanne
misbrugstilfælde efter omstændighederne vil kunne falde
ind under modellens generelle anti-misbrugsbestemmelse.
Denne bestemmelse er identisk med den anti-misbrugsbe-
stemmelse (PPT), som er indeholdt i konventionens artikel
7, og som er en minimumstandard for de lande, der tiltræder
konventionen.
Det er efter stk. 3 muligt for en part at tage forbehold for
artiklen som helhed eller for anvendelse af artiklen på be-
stemmelser i omfattede skatteaftaler, som vedrører efter-
forskning eller udnyttelse af naturforekomster. Fra et dansk
synspunkt er der ikke noget tvingende behov for den pågæl-
dende bestemmelse, men samtidig er der heller ikke noget
ønske om at hindre andre lande i at anvende bestemmelsen,
hvis der er behov for det.
Det foreslås derfor, at Danmark ikke tager et sådant forbe-
hold. Bestemmelserne i konventionens artikel 14 vil herefter
gælde for Danmarks notificerede dobbeltbeskatningsoveren-
skomster (omfattede skatteaftaler), når den anden part træf-
fer et tilsvarende valg.
I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den,
der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 5
(Fast driftssted) ændres.
Artikel 15 (Definition af en person, som er nært forbundet
med et foretagende)
I dobbeltbeskatningsoverenskomsterne forstås ved udtryk-
ket »person« ikke alene en fysisk person, men også en jurid-
isk person, f.eks. et selskab.
Bestemmelserne i konventionens artikler 12-14 har til for-
mål at hindre omgåelse af reglerne for, hvornår et foretagen-
de i land A får fast driftssted i land B. Fælles for bestemmel-
serne i de nævnte artikler er, at de ikke alene relaterer sig til
den person, der udøver en bestemt form for virksomhed,
men også til det, som i konventionen benævnes nært for-
bundne foretagender. Det er som et eksempel således ikke
muligt at omgå 12-månedersfristen for en bygge- og anlægs-
opgave ved at lade et moderselskab arbejde på opgaven i 11
måneder og et datterselskab de næste 11 måneder.
Konventionens artikel 15, stk. 1, definerer, hvad der ved
anvendelsen af konventionens artikel 12-14 skal forstås ved
nært forbundne foretagender. En person er efter denne be-
stemmelse nært forbundet med et foretagende, hvis, når alle
relevante forhold og omstændigheder tages i betragtning,
den ene kontrolleres af den anden, eller begge kontrolleres
af de samme personer eller foretagender.
Under alle omstændigheder anses en person for at være
nært forbundet med et foretagende, hvis den ene direkte el-
ler indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen eller besidder
mere end 50 pct. af stemmerettighederne i den anden. Ved
2017-opdateringen af OECD’s model for dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster blev der i modellen indsat en bestem-
melse svarende til bestemmelserne i konventionens artikel
15, stk. 1.
Parter, der har taget forbehold vedrørende artikel 12-14,
kan tage forbehold over for artiklens bestemmelser. Dan-
mark skal efter lovforslaget ikke tage forbehold over for de
nævnte artikler, og dansk forbehold efter artikel 15 vil ikke
være aktuelt. Det foreslås derfor, at der ikke tages et sådant
forbehold.
I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den,
der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 5
(Fast driftssted) ændres.
Artikel 16 (Indgåelse af gensidige aftaler)
Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne indeholder regler
om, hvordan tvister kan søges løst af de to landes kompeten-
te myndigheder. En tvist kan f.eks. opstå som følge af, at de
to landes kompetente myndigheder fortolker bestemmelser i
overenskomsten forskelligt.
Bilæggelse af tvister sker gennem indgåelse af gensidige
aftaler, hvor de kompetente myndigheder når frem til en fæl-
136
les forståelse. Den skattepligtige kan rejse sagen over for en
kompetent myndighed, og kan den kompetente myndighed
ikke selv nå frem til en løsning, kan den gensidige aftalepro-
cedure iværksættes.
Efter den hidtidige affattelse af artiklen om indgåelse af
gensidige aftaler kan en skattepligtig, der mener sig beskat-
tet i strid med bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsover-
enskomst, indbringe spørgsmålet for den kompetente myn-
dighed i det land, hvor vedkommende er hjemmehørende
(bopælslandet). Ved konventionens artikel 16, stk. 1, ændres
dette, sådan at den skattepligtige ikke alene kan indbringe
sin sag for myndighederne i bopælslandet, men også i kilde-
landet.
Efter stk. 2 skal en gensidig aftale implementeres uanset
eventuelle tidsgrænser i national lov. Denne bestemmelse
har været en del af OECD-modeloverenskomstren siden
1977 og er almindeligt anvendt i Danmarks dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster. Endelig kan de kompetente myndig-
heder efter stk. 3 konsultere hinanden om undgåelse af dob-
beltbeskatning i tilfælde, der ligger uden for overenskom-
sten. Dette har været en del af OECD-modeloverenskomsten
siden den første udgave af modellen, der kom i 1963. Også
denne bestemmelse er almindeligt anvendt i Danmarks dob-
beltbeskatningsoverenskomster. Ved 2017-opdateringen af
OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster blev
der i modellen indsat en ændring svarende til bestemmelser-
ne i konventionens artikel 16, stk. 1.
Den praktiske betydning af ændringerne i en dansk sam-
menhæng er hermed hovedsageligt, at den skattepligtige
fremover ikke alene kan indbringe en sag om dobbeltbeskat-
ning for myndighederne i bopælslandet, men også i kilde-
landet.
Bestemmelserne i konventionens artikel 16 er minimums-
tandarder. Det er således ikke muligt for en part at fravælge
disse bestemmelser. Det er ikke i sig selv afgørende, hvor-
dan minimumstandarderne opfyldes, blot det sker, og der er
i stk. 5 åbnet mulighed for, at minimumstandarden i dette
tilfælde kan opfyldes på anden måde end ved en implemen-
tering af artiklens bestemmelser.
Det er således muligt for en part at tage forbehold over for
bestemmelserne om de to minimumstandarder på det grund-
lag, at den pågældende part som bopælsland vil iværksætte
en konsultationsprocedure over for den kompetente myndig-
hed i kildelandet. Hvis en part tager et sådant forbehold, vil
en sag om beskatning i strid med en dobbeltbeskatnings-
overenskomst som hidtil kun kunne indbringes for den kom-
petente myndighed i bopælslandet. Bopælslandet forpligter
sig samtidig til at iværksætte en konsultationsprocedure over
for kildelandet, således at alle relevante forhold vil kunne
indgå i grundlaget for sagens afgørelse.
Det foreslås, at Danmark ikke tager forbehold efter denne
bestemmelse. Bestemmelserne i konventionens artikel 16,
stk. 1-3, vil herefter gælde for Danmarks notificerede dob-
beltbeskatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler),
når den anden part træffer et tilsvarende valg.
I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den,
der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 23
(Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler) æn-
dres.
Artikel 17 (Tilsvarende reguleringer)
Konventionens artikel 17 vedrører korrektioner i forbin-
delse med »transfer pricing«, dvs. transaktioner mellem in-
teresseforbundne parter.
Det fastsættes i stk. 1, at hvis det ene land har foretaget en
forhøjelse af fortjenesten ved transaktioner mellem interes-
seforbundne parter, skal det andet land foretage en modsva-
rende regulering (nedsættelse). Bestemmelsen har været en
del af OECD-modeloverenskomsten siden 1977 og er almin-
deligt anvendt i Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskom-
ster.
Det er efter stk. 3 muligt at tage forbehold for at anvende
artiklen på omfattede skatteaftaler, som allerede indeholder
de pågældende bestemmelser. Parterne kan også tage forbe-
hold, hvis det på anden mådes sikres, at de nævnte regule-
ringer vil finde sted. Det er ikke muligt for en part at tage
forbehold for artiklen som helhed, selvom artiklens bestem-
melser ikke betragtes som en minimumstandard.
Den nævnte bestemmelse er som ovenfor anført alminde-
ligt anvendt i Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster,
men den findes ikke i alle. Det foreslås, at Danmark tager
forbehold efter stk. 3, litra a, således at kun de dobbeltbe-
skatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler), hvor en
sådan bestemmelse ikke findes, eller hvor bestemmelsen er
udformet anderledes, ændres i medfør af konventionens arti-
kel 17.
I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den,
der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 9
(Forbundne foretagender) ændres i de tilfælde, hvor bestem-
melsen ikke allerede findes.
Artikel 18 (Valg af del VI)
Konventionens bestemmelser om voldgift – konventio-
nens del VI – skal aktivt tilvælges, hvis et land ønsker sine
dobbeltbeskatningsoverenskomster omfattet af disse bestem-
melser. Ved valg af del VI efter artikel 18 tilvælges konven-
tionens artikel 19-26 om obligatorisk bindende voldgift.
Det foreslås, at Danmark tilvælger voldgiftsbestemmelser-
ne i konventionens del IV. For baggrunden for dette forslag
henvises til afsnit 4.2 og 4.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger. Voldgiftsbestemmelserne vil herefter gælde for
Danmarks notificerede dobbeltbeskatningsoverenskomster
(omfattede skatteaftaler), når den anden part træffer tilsva-
rende valg.
I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den,
der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 23
(Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler) æn-
dres på den måde, at bestemmelserne om voldgift indsættes.
137
Voldgiftsbestemmelserne i konventionen er langt mere de-
taljerede end de tilsvarende bestemmelser i OECD’s model
for dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvor det stort set
overlades til de kompetente myndigheder at fastsætte regler
for anvendelsen af bestemmelsen. Selvom konventionens
bestemmelser er forholdsvis detaljerede, forudsættes det og-
så her, at de kompetente myndigheder ved gensidig aftale
skal fastsætte de nærmere regler for anvendelsen af vold-
giftsbestemmelserne, før disse kan finde anvendelse.
Når konventionens del VI tilvælges efter artikel 18, inde-
bærer dette efter konventionens ordlyd, at konventionens ar-
tikel 19-26 som nævnt er tilvalgt. Imidlertid indeholder vis-
se af disse artikler en mulighed for at foretage valg eller at
tage forbehold. Der er derfor for disse artiklers
vedkommende – som for den øvrige del af konventionen –
behov for at tage stilling til de muligheder for valg og forbe-
hold, som er indeholdt i de pågældende artikler.
Samtidig er det efter visse bestemmelser muligt for de to
landes kompetente myndigheder at indgå aftaler om at an-
vende andre regler end dem, der fremgår af konventionen.
Der er her ikke tale om valgmuligheder, der skal tages stil-
ling til, eller forbehold, der kan tages. Der er derimod tale
om, at konventionen bestemmer, at de kompetente myndig-
heder kan aftale de regler, de måtte finde det hensigtsmæs-
sigt at anvende.
De bestemmelser, hvor det er muligt for de kompetente
myndigheder at indgå sådanne aftaler, vedrører dog fortrins-
vis forhold af proceduremæssig karakter. Det vil ikke være
muligt for de kompetente myndigheder på et sådant grund-
lag f.eks. at indskrænke eller helt afskære muligheden for
anvendelsen af voldgift for bestemte typer af sager, hvor der
er tvivl om fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverens-
komst, ligesom det heller ikke vil være muligt at ændre det
forhold, at en voldgiftskendelse er bindende for parterne, el-
ler at den skattepligtige kan undlade at acceptere voldgifts-
kendelsen.
Disse forhold er nærmere uddybet i nedenstående gen-
nemgang af artikel 19-26. Det bemærkes samtidig, at visse
dele af disse bestemmelser indeholder ganske detaljerede
regler om tidsfrister og sagsforløb, uden at disse er omfattet
af de ovenfor nævnte bestemmelser om, at de to landes
kompetente myndigheder i forskellige proceduremæssige
spørgsmål kan indgå aftaler om at anvende andre regler end
dem, der fremgår af konventionen.
Disse regler vil således skulle efterleves, sådan som de
fremgår af konventionen, uden at det vil være muligt for de
kompetente myndigheder at aftale en anden fremgangsmå-
de.
Endelig bemærkes, at det efter konventionens artikel 28 er
muligt at tage forbehold med hensyn til anvendelsesområdet
for voldgiftsbestemmelserne, og at artikel 36 indeholder
særlige regler for, hvornår del VI får virkning.
Som det fremgår af bemærkningerne til artikel 28, foreslås
det, at Danmark tager forbehold, således at det bl.a. sikres,
at alene EU’s voldgiftsdirektiv vil finde anvendelse i forhol-
det mellem Danmark og andre EU-lande. Samtidig foreslås
bl.a., at Danmark tager forbehold, således at voldgift ikke
kan anvendes i sager, hvor der er pålagt sanktioner for skat-
tesvig, forsætlig forsømmelse eller grov uagtsomhed. Der
henvises i øvrigt herom til den senere omtale af artikel 28.
Artikel 19 (Obligatorisk bindende voldgift)
Konventionens artikel 19 udgør det egentlige grundlag for
anvendelse af voldgift som instrument ved bilæggelse af tvi-
ster. Udgangspunktet er dobbeltbeskatningsoverenskomster-
nes bestemmelser om fremgangsmåden ved indgåelse af
gensidige aftaler, jf. også konventionens artikel 16. Efter
disse bestemmelser skal de to landes kompetente myndighe-
der søge at nå til enighed, hvis en skattepligtig mener, at for-
anstaltninger truffet af den ene eller den anden kompetente
myndighed medfører beskatning, som er i strid med den om-
fattede skatteaftale.
Imidlertid pålægger reglerne om indgåelse af gensidige af-
taler i udgangspunktet alene de to landes kompetente myn-
digheder en forpligtelse til at søge at nå til enighed. Regler-
ne pålægger således kun de kompetente myndigheder en
pligt til at sikre, at enighed faktisk opnås, og at dobbeltbe-
skatning på dette grundlag i tvivlstilfælde undgås, i det om-
fang reglerne om den gensidige aftaleprocedure tillige inde-
holder bestemmelser om voldgift.
For at en sag kan blive undergivet voldgift, skal en skatte-
pligtig, jf. stk. 1, have indbragt sagen for en af de kompeten-
te myndigheder med påstand om, at der er sket beskatning i
strid med bestemmelserne i den omfattede skatteaftale. I et
sådant tilfælde skal de to landes kompetente myndigheder
søge at løse sagen ved gensidig aftale, således at beskatning
i strid med den omfattede skatteaftale undgås. Hvis en sådan
enighed ikke er opnået inden for en periode på to år, skal al-
le uløste spørgsmål undergives voldgift, hvis den skatteplig-
tige skriftligt anmoder herom.
Fristen på to år regnes fra et starttidspunkt, som er afhæn-
gig af forskellige nærmere angivne omstændigheder. Det er
dog muligt for de kompetente myndigheder inden udløbet af
den nævnte to-årsfrist at aftale en anden tidsfrist. Voldgifts-
sagen skal behandles på den måde, som er foreskrevet i kon-
ventionens del VI og efter de regler og procedurer, som de
kompetente myndigheder aftaler efter bestemmelserne i stk.
10.
Stk. 2 og 3 handler om tidsfrister. Når en kompetent myn-
dighed har stillet den gensidige aftaleprocedure i bero, fordi
en sag angående samme spørgsmål verserer ved en domstol
eller et administrativt nævn, afbrydes den frist på to år, der
er nævnt i stk. 1, indtil der er truffet en endelig afgørelse af
domstolen eller det administrative nævn, eller den pågæl-
dende sag er stillet i bero eller trukket tilbage, jf. stk. 2. Det
kommer således ikke den skattepligtige til skade for så vidt
angår tidsfristerne, at en kompetent myndighed vælger at af-
vente afgørelsen af en lignende sag ved en domstol eller et
administrativt nævn.
Fristen som nævnt i stk. 1 forlænges ligeledes, hvis en
person, som er direkte berørt af sagen, ikke i rette tid tilveje-
138
bringer oplysninger af materiel karakter, som de kompetente
myndigheder har anmodet om, jf. stk. 3.
Stk. 4 fastslår, at voldgiftskendelsen er endelig, og at den
er bindende for de to landes kompetente myndigheder. Ken-
delsen skal gennemføres ved gensidig aftale.
Voldgiftskendelsen er dog ikke bindende for de kompe-
tente myndigheder, hvis en person, som direkte er berørt af
sagen, ikke inden for 60 dage accepterer den gensidige afta-
le, der skal gennemføre kendelsen. Accepteres den gensidi-
ge aftale ikke, kan sagen ikke gøres til genstand for yderli-
gere behandling af de kompetente myndigheder.
Voldgiftskendelsen er heller ikke bindende for de kompe-
tente myndigheder, hvis den i en endelig retsafgørelse i et af
de to lande anses for at være ugyldig. I så fald anses vold-
giftssagen for ikke at have fundet sted, idet reglerne om for-
trolighed og om afholdelse af omkostninger dog skal respek-
teres. Det er i et sådant tilfælde muligt at indlede en ny vold-
giftssag, medmindre de kompetente myndigheder træffer af-
tale om, at dette ikke skal tillades.
Endelig er voldgiftskendelsen heller ikke bindende for de
kompetente myndigheder, hvis en person, som direkte er be-
rørt, forfølger sagen ved domstole eller administrative nævn.
Stk. 5-9 fastsætter en række ganske detaljerede procedure-
regler om fremsendelse af meddelelser, anmodninger om
supplerende oplysninger og om kommunikation og tidsfri-
ster i forbindelse hermed og om fastsættelse af starttids-
punktet for den to-årsfrist, der er nævnt i stk. 1.
Selvom konventionen som nævnt fastsætter detaljerede
procedureregler, er det ikke tilstrækkeligt til, at en voldgifts-
sag vil kunne gennemføres i praksis. Landenes lovgivning
og administrative praksis på dette område er ikke sammen-
faldende, og der er behov for at kunne tilpasse anvendelsen
af konventionen til de forhold, der måtte eksistere to berørte
lande imellem.
Det fastsættes derfor i stk. 10, at de kompetente myndig-
heder ved gensidig aftale skal fastsætte nærmere regler for
anvendelse af voldgiftsbestemmelserne. Der skal herunder
fastsættes regler om, hvilke oplysninger der er nødvendige
for, at en sag kan realitetsbehandles, mens de kompetente
myndigheder derudover kan aftale det, de måtte finde fornø-
dent, for at en sag skal kunne behandles. Aftalen mellem de
kompetente myndigheder skal indgås, inden det første gang
bliver muligt at anvende voldgift som instrument ved bilæg-
gelsen af tvister mellem de to lande.
Det er efter stk. 11 muligt for en part at tage forbehold for
den to-årsfrist, der er nævnt i stk. 1, og erstatte den med en
tre-årsfrist. Fra et dansk synspunkt anses fristen på to år for
at være passende. Samme frist findes i EU’s voldgiftsdirek-
tiv. Det foreslås derfor, at Danmark ikke tager et sådant for-
behold.
Endelig er det efter stk. 12 muligt for en part at forbeholde
sig ret til, at en sag ikke skal undergives voldgift, hvis en af-
gørelse om det pågældende spørgsmål allerede er truffet af
en domstol eller et administrativt nævn i et af de to lande.
Ligeledes skal en verserende voldgiftssag afsluttes, hvis en
afgørelse om spørgsmålet træffes af en domstol eller et ad-
ministrativt nævn, inden voldgiftspanelet har afsagt sin ken-
delse.
De kompetente myndigheder i Danmark har ikke mulig-
hed for at fravige afgørelser, der er truffet af en retsinstans.
Når en sag er afgjort ved en retsinstans, vil dette ikke kunne
ændres af et voldgiftspanel. Det foreslås derfor, at Danmark
tager forbehold som nævnt i konventionens artikel 19, stk.
12, litra a og b. Et forbehold efter de nævnte bestemmelser
vil efter bestemmelsernes ordlyd omhandle såvel afgørelser
truffet af en domstol som afgørelser truffet af et administra-
tivt nævn. Det er ikke muligt at opsplitte forbeholdet, såle-
des at det kun omfatter den ene af de to typer sager. Dette
betragtes ikke som en hindring for, at en afgørelse truffet af
et administrativt nævn vil kunne undergives voldgift, når
noget sådant er muligt efter national lovgivning.
Artikel 20 (Udpegning af voldgiftsmænd)
De kompetente myndigheder har mulighed for ved gensi-
dig aftale selv at fastsætte reglerne for udpegning af vold-
giftsmænd, jf. stk. 1. Hvis dette ikke sker, gælder reglerne i
stk. 2-4.
Efter stk. 2 består voldgiftspanelet af tre medlemmer med
ekspertise eller erfaring i internationale skatteforhold. Hver
kompetent myndighed skal inden for 60 dage efter sagens
start udpege en voldgiftsmand, og disse skal inden 60 dage
udpege det tredje medlem, som samtidig bliver formand for
panelet. Formanden må ikke være statsborger eller hjemme-
hørende i nogen af de to lande. De udpegede voldgiftsmænd
skal være upartiske og uafhængige.
Hvis en kompetent myndighed ikke udpeger en voldgifts-
mand efter stk. 2, udpeges den pågældende efter stk. 3 af
den højst rangerende embedsmand i OECD’s Center for
Skattepolitik og Administration, som ikke er statsborger i
nogen af de to lande. På samme måde udpeges formanden,
hvis de to udpegede voldgiftsmænd ikke udpeger det tredje
medlem (formanden), jf. stk. 4.
Artikel 21 (Fortrolighed i voldgiftssagen)
Det fastsættes i stk. 1, at oplysninger modtaget af vold-
giftspanelet og oplysninger, som den kompetente myndig-
hed modtager fra panelet, skal anses for oplysninger udvek-
slet efter bestemmelserne om udveksling af oplysninger og
administrativ bistand i den omfattede skatteaftale. De regler
om fortrolighed m.v., som findes i dobbeltbeskatningsover-
enskomsternes artikel om udveksling af oplysninger, gælder
hermed tilsvarende i voldgiftssager. Voldgiftsmændene og
højst tre medarbejdere pr. medlem anses i denne forbindelse
for at være personer eller myndigheder, der kan modtage op-
lysninger.
De kompetente myndigheder skal efter stk. 2 sikre sig, at
voldgiftsmændene og deres medarbejdere skriftligt indvilger
i at behandle alle oplysninger vedrørende voldgiftssagen ef-
ter de fortrolighedsregler, der gælder efter dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten og de to landes interne lovgivning.
139
Artikel 22 (Løsning af en sag inden afslutning af
voldgiftsproceduren)
Efter bestemmelsen afsluttes en voldgiftssag, hvis de
kompetente myndigheder når frem til en gensidig aftale, in-
den sagen er afsluttet, eller hvis den skattepligtige selv træk-
ker sagen tilbage.
Artikel 23 (Voldgiftsproceduren)
De kompetente myndigheder har mulighed for ved gensi-
dig aftale selv at fastsætte reglerne for voldgiftsproceduren.
Hvis dette ikke sker, gælder artiklens bestemmelser.
Stk. 1 fastsætter regler for en procedure, som baseres på et
»endeligt tilbud« (»final offer«). Proceduren kendes også
under betegnelsen »sidste bedste tilbud« (»last best offer«)
og under populærbetegnelsen »baseball«.
Efter denne procedure skal den kompetente myndighed i
hvert af de involverede lande indgive et løsningsforslag ved-
rørende alle uløste spørgsmål til voldgiftspanelet – det på-
gældende lands »endelige« eller »sidste bedste« tilbud. Til-
buddet skal begrænse sig til beløbsmæssige opgørelser eller
anvendelse af skattesatser efter den omfattede skatteaftale.
Det er i visse tilfælde muligt for de kompetente myndig-
heder at fremkomme med alternative »endelige« tilbud,
f.eks. hvis der er tvivl om, hvor en person er hjemmehøren-
de, eller om der foreligger et fast driftssted. I et sådant til-
fælde vil en kompetent myndighed kunne fremsætte et til-
bud baseret på, at den skattepligtige er hjemmehørende i
land A, og et andet tilbud baseret på, at den skattepligtige er
hjemmehørende i land B, henholdsvis at der foreligger eller
ikke foreligger fast driftssted. De kompetente myndigheder
kan hver for sig udfærdige et papir til støtte for sine syns-
punkter over for voldgiftspanelet.
Voldgiftspanelet skal som sin afgørelse vælge et af de løs-
ningsforslag, som de kompetente myndigheder er fremkom-
met med. Voldgiftspanelet kan med andre ord ikke forkaste
samtlige de fremkomne »endelige« tilbud og træffe en afgø-
relse, der afviger fra disse. Kendelsen vedtages med simpelt
flertal i panelet og afsiges skriftligt.
Voldgiftskendelsen har ikke præjudikatværdi. Det vil sige,
at voldgiftskendelsen ikke kan anvendes som præcedens for
andre sager.
Det er efter stk. 2 muligt for en part at tage forbehold for
anvendelsen af stk. 1 og dermed for anvendelsen af »ende-
ligt tilbud« som voldgiftsprocedure. I så fald anvendes en
procedure baseret på »uafhængig udtalelse« (»independent
opinion«).
Ved denne procedure skal de kompetente myndigheder
sætte voldgiftspanelet i besiddelse af alle oplysninger, som
kan være nødvendige for voldgiftskendelsen. Voldgiftspane-
let afgør herefter de(t) indbragte spørgsmål efter de bestem-
melser i den omfattede skatteaftale og de to landes interne
lovgivning, som finder anvendelse. Anvendelsen af de to
landes interne lovgivning inddrages dog kun i det omfang, at
det er nødvendigt for at kunne fastslå, om de to lande har
anvendt den omfattede skatteaftale korrekt.
Også ved anvendelse af denne procedure vedtages kendel-
sen med simpelt flertal og afsiges skriftligt, og heller ikke
her har voldgiftskendelsen præjudikatværdi.
Fra dansk side anses proceduren »endeligt tilbud« at være
den mest hensigtsmæssige, og det foreslås derfor, at Dan-
mark ikke tager forbehold efter stk. 2. Proceduren »endeligt
tilbud« sikrer en konsistent fortolkning af nationale skatte-
regler – nemlig den fortolkning, som de kompetente myn-
digheder hver især anlægger. Dette er ikke nødvendigvis til-
fældet ved proceduren baseret på »uafhængig udtalelse«, da
det her vil være op til voldgiftspanelet at fortolke såvel dob-
beltbeskatningsoverenskomsterne som de to landes nationa-
le skatteregler med deraf følgende mulighed for – med bin-
dende virkning – at nå frem til et andet resultat, end de kom-
petente myndigheder selv er nået frem til.
Hvis en part tager forbehold som nævnt i stk. 2, og den
anden part ikke gør, vil proceduren baseret på »uafhængig
udtalelse« som udgangspunkt skulle anvendes. Det er dog
efter stk. 3 muligt for en part, der ikke har taget forbehold
efter stk. 2, at fastholde, at proceduren baseret på »uafhæn-
gig udtalelse« ikke skal anvendes. I sådanne tilfælde skal de
kompetente myndigheder søge at nå til enighed om, hvilken
procedure der skal anvendes. Indtil en sådan enighed er op-
nået, gælder bestemmelserne om bindende voldgift ikke for
den pågældende omfattede skatteaftale.
Det foreslås, at Danmark tager et sådant forbehold. Her-
ved sikres det, at voldgiftsproceduren i sådanne tilfælde ikke
pr. automatik bliver »uafhængig udtalelse« med de mulige
risici, der ovenfor er nævnt, men i stedet en procedure, som
begge parter kan tilslutte sig.
Efter stk. 4 kan en part vælge at anvende stk. 5 på sine
omfattede skatteaftaler. Bestemmelserne i stk. 5 vil være
gældende, når blot den ene part i en omfattet skatteaftale har
valgt disse bestemmelser, jf. dog nedenfor.
Efter stk. 5 skal de kompetente myndigheder forud for på-
begyndelsen af en voldgiftssag sikre sig, at de personer, der
har indbragt sagen, og deres rådgivere skriftligt indvilger i
ikke at videregive oplysninger, som modtages under vold-
giftssagens behandling, til andre personer. Konsekvensen af
at bryde dette tilsagn er, at voldgiftssagen såvel som den
gensidige aftaleprocedure i forbindelse hermed afsluttes.
Brud på fortroligheden medfører med andre ord, at de
udestående spørgsmål, som ligger til grund for voldgiftssa-
gen og den gensidige aftaleprocedure, forbliver uløste.
Det foreslås, at Danmark foretager et sådant valg, og at
stk. 5 således skal være gældende for de dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster, som Danmark notificerer som væren-
de omfattet. Fortrolighed er af vital betydning i behandlin-
gen af skattesager, og de konsekvenser af brud på fortrolig-
heden, som er indeholdt i stk. 5, vil i sig selv medvirke til, at
kravet om fortrolighed respekteres.
En part, som har valgt ikke at anvende stk. 5, kan efter stk.
6 forbeholde sig ret til ikke at anvende stk. 5 på en eller flere
nærmere angivne omfattede skatteaftaler, selvom den anden
part i de angivne aftaler har valgt det pågældende stykke, og
bestemmelserne således skulle gælde for begge parter, jf.
140
stk. 4. Der kan på dette punkt træffes differentierede valg,
således at der kun tages forbehold efter stk. 6 for en del af
de skatteaftaler, hvor det vil være muligt at tage forbehold.
Da det som ovenfor nævnt foreslås, at Danmark vælger at
anvende stk. 5, kommer forbehold efter stk. 6 ikke på tale
for Danmarks vedkommende.
Stk. 7 kan betegnes som en modforholdsregel, som en
part, der ønsker at anvende stk. 5, kan tage over for en part,
der underkender dette ved at tage forbehold efter stk. 6. Den
part, der ønsker at anvende stk. 5 og dermed sikre den fulde
fortrolighed, kan tage forbehold for del VI som helhed over
for omfattede skatteaftaler, hvor den anden part har taget
forbehold efter stk. 6.
Det foreslås, at Danmark tager forbehold efter stk. 7. For-
trolighed ved behandlingen af skattesager er som ovenfor
nævnt af vital betydning, og manglende forbehold efter stk.
7 vil ikke være konsistent med det valg, der foreslås truffet
om at anvende stk. 5.
Artikel 24 (Aftale om en anden løsning)
Parterne kan efter stk. 1 vælge den mulighed, der er angi-
vet i stk. 2, nemlig at de kompetente myndigheder inden for
en periode på tre måneder kan nå frem til en anden løsning
end den, der fremgår af voldgiftskendelsen. Det kræves dog,
at begge parter har valgt denne mulighed.
Det foreslås, at Danmark vælger at anvende stk. 2. En til-
svarende bestemmelse findes i EU’s voldgiftsdirektiv, hvor-
efter de kompetente myndigheder kan træffe en afgørelse,
der afviger fra udtalelsen fra det rådgivende udvalg eller fra
udvalget for alternativ tvistbilæggelse (direktivets artikel 15,
stk. 2).
Det er efter stk. 3 muligt gennem et forbehold at begrænse
denne valgmulighed til omfattede skatteaftaler, hvor vold-
giftsproceduren baseret på »uafhængig udtalelse« finder an-
vendelse. Det foreslås, at Danmark ikke tager et sådant for-
behold, da Danmark ikke ønsker denne procedure anvendt.
Artikel 25 (Omkostninger ved voldgiftssagens behandling)
Omkostninger i forbindelse med behandlingen af en vold-
giftssag skal afholdes på en måde, som fastsættes ved gensi-
dig aftale mellem de kompetente myndigheder. I fravær af
en sådan aftale afholder hver part egne omkostninger og
omkostningerne for den, der er udpeget som voldgiftsmand.
Omkostninger for voldgiftspanelets formand og andre om-
kostninger fordeles ligeligt.
Artikel 26 (Kompatibilitet)
Bestemmelserne i del VI finder efter stk. 1 anvendelse i
stedet for eller i fravær af bestemmelser om voldgift i omfat-
tede skatteaftaler, når denne del efter artikel 18 er tilvalgt.
Spørgsmål, som ville kunne være omfattet af voldgiftspro-
ceduren, vil efter stk. 2 dog ikke kunne undergives voldgift,
hvis spørgsmålet er omfattet af en sag, hvor et voldgiftspa-
nel tidligere er blevet etableret efter en bilateral eller multi-
lateral overenskomst. Samtidig fastsættes det i stk. 3, at del
VI ikke er til hinder for opfyldelsen af mere omfattende for-
pligtelser om voldgift i andre overenskomster.
Endelig kan en part efter stk. 4 tage forbehold for anven-
delsen af del VI – selvom denne del er tilvalgt – på omfatte-
de skatteaftaler, der allerede indeholder bestemmelser om
voldgift.
Som nævnt i afsnit 4.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger har Danmark på tidspunktet for fremsættelsen
af dette lovforslag ikke nogen dobbeltbeskatningsoveren-
skomster, hvor bestemmelser om voldgift er i kraft. Der fin-
des voldgiftsbestemmelser i tre danske dobbeltbeskatnings-
overenskomster, nemlig dobbeltbeskatningsoverenskomster-
ne med Israel og Schweiz og den helt nye dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst med Japan. Disse bestemmelser er dog
udformet som en form for mestbegunstigelsesklausuler, så-
ledes at de først træder i kraft, når Danmark indgår en dob-
beltbeskatningsoverenskomst med voldgiftsbestemmelser
med et tredjeland, og når sådanne bestemmelser faktisk er i
kraft over for det pågældende tredjeland. Det foreslås på
denne baggrund, at Danmark ikke tager et sådant forbehold.
¬
Artikel 27 (Undertegnelse og ratifikation, tiltrædelse eller
godkendelse)
Artiklen fastsætter, at konventionen er åben for underteg-
nelse fra den 31. december 2016. Konventionen er med for-
behold for ratifikation, tiltrædelse eller godkendelse. Artik-
len ændrer ikke i sig selv de gældende dobbeltbeskatnings-
overenskomster
Artikel 28 (Forbehold)
Stk. 1 opregner de bestemmelser, hvor det efter konventi-
onen er muligt at tage forbehold. Yderligere forbehold kan
ikke tages bortset fra den mulighed, som er nævnt i stk. 2.
Det kan dog tilføjes, at konventionens artikel 30 i praksis
gør det muligt på bilateralt grundlag at omgå dette ved efter-
følgende at ændre en gældende dobbeltbeskatningsoveren-
skomst eller indgå en ny, jf. bemærkningerne til artikel 30.
Stk. 2, litra a, gør det muligt for en part, der har tilvalgt
konventionens voldgiftsbestemmelser, at tage et eller flere
forbehold med hensyn til de former for sager, der skal kunne
undergives voldgift. Det er på denne måde muligt for en part
at begrænse anvendelsesområdet for voldgiftsbestemmelser-
ne.
Hvis en part tager at sådant forbehold, skal forbeholdet ac-
cepteres af de øvrige parter, jf. litra b. Hvis en anden part
gør indsigelse mod et sådant forbehold, finder konventio-
nens bestemmelser om voldgift ikke anvendelse mellem den
part, der har taget forbehold, og den part, der har gjort indsi-
gelse.
Fra et dansk synspunkt bør voldgiftsbestemmelserne som
udgangspunkt kunne anvendes på alle typer af sager, hvor
en fysisk eller juridisk person mener sig udsat for beskat-
ning i strid med bestemmelserne i en dobbeltbeskatnings-
overenskomst, som Danmark har notificeret, og for hvilken
bestemmelserne i konventionens del VI er gældende. Imid-
141
lertid er der behov for på forskellige punkter at sikre den
fornødne parallelitet mellem konventionens voldgiftsbe-
stemmelser og EU-bestemmelserne om voldgift.
Det er ligeledes nødvendigt at være opmærksom på, at
muligheden for at tage forbehold efter konventionens artikel
28, stk. 2, er helt åben. Der skal ikke træffes et valg mellem
flere på forhånd definerede muligheder, ligesom det heller
ikke nærmere er angivet, hvilke forbehold der kan tages. Det
er således eksempelvis muligt for at land at tage forbehold
for en bestemt type af sager. Herefter vil denne type sager
ikke være omfattet af voldgiftsbestemmelserne efter de dob-
beltbeskatningsoverenskomster, som det pågældende land
notificerer som omfattede skatteaftaler.
Det foreslås herefter, at Danmark tager følgende forbe-
hold:
For det første foreslås det, at Danmark tager forbehold, så-
ledes at konventionens voldgiftsbestemmelser ikke finder
anvendelse i forhold til sager, der drejer sig om dobbeltbe-
skatningsoverenskomster mellem Danmark og andre EU-
lande. Inden for EU gælder EU-voldgiftskonventionen og
EU-voldgiftsdirektivet, og det vil herefter alene være disse
EU-retsakter, der vil være gældende i forholdet mellem
Danmark og andre EU-lande.
Uden et sådant forbehold ville der kunne opstå tvivl om,
hvorvidt den multilaterale konvention eller EU-retsakterne
skulle anvendes i tilfælde, hvor anvendelsesområdet for
konventionen afviger fra EU-retsakternes anvendelsesområ-
de, eller hvor konventionen giver mulighed for anvendelse
af andre procedurer end EU-retsakterne. Med et sådant for-
behold sikres det, at alle voldgiftssager over for andre EU-
lande behandles inden for EU-voldgiftskonventionens og
EU-voldgiftsdirektivets rammer.
For det andet foreslås det, at Danmark tager et forbehold,
der gør det muligt at praktisere vigtige dele af EU’s vold-
giftsdirektiv over for ikke-EU-lande.
Det fremgår af artikel 8, stk. 6, i EU’s voldgiftsdirektiv, at
formanden for voldgiftspanelet skal være en dommer, med-
mindre andet er aftalt mellem de kompetente myndigheder
og de uafhængige personer, der er udpeget af disse til at del-
tage i voldgiftspanelet. Desuden fremgår det af direktivets
artikel 18, at de afgørelser, der gennemfører voldgiftspane-
lets udtalelse, skal offentliggøres, hvis de berørte personer
giver samtykke til dette. I andre tilfælde offentliggøres et re-
sumé af afgørelserne.
Kravet om, at formanden skal være dommer, skal sikre
uafhængigheden for voldgiftspanelerne, idet det hermed sik-
res, at i det mindste formanden lever op til de krav om uaf-
hængighed, der gælder for dommere. Kravet om offentlig-
gørelse skal sikre, at der er samme offentlighed i relation til
afgørelser, der træffes som følge af voldgift, som ved dom-
me fra domstolene.
Disse krav skal ses i sammenhæng med, at den skatteplig-
tige alene ville have mulighed for at gå til domstolene, hvis
en konflikt om fortolkningen eller anvendelsen af en dob-
beltbeskatningsoverenskomst ikke kunne løses ved gensidig
aftale mellem de pågældende lande, og der ikke var mulig-
hed for voldgift. Ved en domstolsbehandling er der garantier
for uafhængighed og gennemsigtighed, hvilket er væsentligt
for at sikre korrekte afgørelser.
Det foreslås derfor, at Danmark tager et forbehold, således
at konventionens voldgiftsbestemmelser alene finder anven-
delse på omfattede skatteaftaler i det omfang, at den anden
part eller de andre parter i den omfattede skatteaftale accep-
terer, at formanden for voldgiftspanelet er dommer, og at
Danmark kan offentliggøre et resumé af voldgiftspanelets
afgørelse
Konkret vil forbeholdet blive udmøntet på den måde, at
der fra dansk side vil blive stillet krav om, at de aftaler, der
skal indgås mellem Danmark og andre lande efter konven-
tionens artikel 19, stk. 10, om nærmere regler for anvendelse
af voldgiftsbestemmelserne, skal indehold regler om, at i det
mindste formanden for voldgiftspanelet er en dommer, og at
Danmark kan offentliggøre et resume af voldgiftspanelets
afgørelse. Kan det andet land ikke acceptere dette, medfører
forbeholdet, at konventionens bestemmelser om voldgift ik-
ke finder anvendelse i forholdet mellem Danmark og det på-
gældende land.
Forbeholdet sikrer, at der er samme garantier for uafhæn-
gighed og gennemsigtighed ved voldgift efter konventionen,
som ved voldgift efter EU’s voldgiftsdirektiv.
For det tredje foreslås det, at Danmark tager forbehold for
at sikre, at konventionens voldgiftsbestemmelser ikke finder
anvendelse, hvis en part har pålagt en fysisk eller juridisk
person sanktioner for skattesvig, forsætlig forsømmelse eller
grov uagtsomhed.
Efter EU-direktivets artikel 16, stk. 6, kan en medlemsstat
nægte adgang til voldgiftsproceduren, hvis der i den pågæl-
dende medlemsstat er pålagt sanktioner i forhold til den på-
gældende sag for skattesvig, forsætlig forsømmelse eller
grov uagtsomhed. En tilsvarende bestemmelse findes ikke i
konventionen. En skattepligtig vil således efter konventio-
nens ordlyd kunne påberåbe sig voldgiftsproceduren, selv-
om de nævnte forhold er til stede, medmindre der er taget
forbehold.
Med forbeholdet sikres det, at bestemmelsen om at vold-
giftsbestemmelser ikke finder anvendelse, hvor en part har
pålagt en fysisk eller juridisk person sanktioner for skatte-
svig, forsætlig forsømmelse eller grov uagtsomhed, ikke ale-
ne kommer til at gælde over for EU-lande, men kommer til
at gælde generelt.
Efter artikel 28, stk. 9, kan en part, som har taget forbe-
hold, til enhver tid trække det tilbage igen eller erstatte det
med et mere begrænset forbehold. Det er ikke muligt at tage
nye forbehold eller at udvide allerede gældende. De forbe-
hold, der foreslås taget fra dansk side ved ratifikationen af
konventionen, er opregnet i lovens bilag 2. De danske forbe-
hold vil hermed ikke kunne begrænses eller trækkes tilbage
uden forudgående lovgivning.
Danmark har ingen indflydelse på, hvilke forbehold andre
lande måtte tage, og i hvilket omfang sådanne forbehold se-
nere måtte blive begrænset eller trukket tilbage. Tilbage-
trækning eller begrænsning af et forbehold har virkning fra
142
førstkommende 1. januar regnet efter udløbet af en periode
på seks måneder fra det tidspunkt, hvor depositaren giver
meddelelse om notifikationen. Hvis et land har taget forbe-
hold på et område, hvor Danmark ikke har noget forbehold,
og dette land senere trækker sit forbehold tilbage, vil dette
således få virkning for Danmarks dobbeltbeskatningsover-
enskomst med det pågældende land inden for de her nævnte
tidsrammer.
Artikel 29 (Notifikationer)
Stk. 1-4 opregner en lang række notifikationer, der efter
forskellige bestemmelser i konventionen skal foretages.
En skatteaftale bliver omfattet af konventionen, hvis den
er i kraft mellem to eller flere parter i konventionen, og hver
part har foretaget en notifikation til depositaren, hvori afta-
len er anført som en aftale, som ønskes omfattet af konventi-
onen. Begge/alle parter i en aftale skal med andre ord melde
den pågældende aftale ind, før den bliver en omfattet skatte-
aftale, hvor konventionens bestemmelser gælder.
Det er fra dansk side udgangspunktet, at alle gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomster skal medtages under den
multilaterale konvention. Det er dog i visse tilfælde aftalt
med den anden part, helt eller delvist at gennemføre konven-
tionens bestemmelser ved indgåelse af tillægsprotokoller til
de gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster. Dette gæl-
der bl.a. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nor-
diske lande. Desuden er der indgået en helt ny dobbeltbe-
skatningsoverenskomst med Japan, hvor konventionens be-
stemmelser er medtaget.
De danske dobbeltbeskatningsoverenskomster, der i for-
bindelse med ratifikation af konventionen foreslås notifice-
ret som omfattede skatteaftaler, er opregnet i lovens bilag 3.
Der er i lovforslagets almindelige bemærkninger for hver
overenskomst angivet lovgrundlaget for overenskomstens
implementering i dansk ret. Endvidere er for hver enkelt
overenskomst angivet nummer, dato og år for bekendtgørel-
sen.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
Grønland foreslås ikke notificeret, da Grønland på tidspunk-
tet for fremsættelsen af dette lovforslag ikke er part i kon-
ventionen. Det samme gælder Færøerne. Færøerne er dog
omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de
nordiske lande, hvor det som ovenfor nævnt er aftalt at gen-
nemføre konventionens minimumbestemmelser i form af
indgåelse af en tillægsprotokol.
Endvidere foreslås dobbeltbeskatningsoverenskomsten
med Hviderusland ikke notificeret. Danmarks dobbeltbe-
skatningsoverenskomst fra 1986 med det daværende Sovjet-
unionen gælder fortsat i forholdet mellem Danmark og Hvi-
derusland – i øvrigt som den eneste af de tidligere sovjetre-
publikker. Denne overenskomst er udformet på en sådan
måde, at den ikke kan justeres gennem den multilaterale
konvention.
Det er efter stk. 5 muligt at tilføje nye dobbeltbeskatnings-
overenskomster til listen over omfattede overenskomster.
Danmark undertegnede den 14. marts 2018 en ny dobbeltbe-
skatningsoverenskomst med Armenien. Denne overens-
komst er på tidspunktet for fremsættelsen af dette lovforslag
endnu ikke trådt i kraft og kan derfor endnu ikke notificeres
under konventionen. Det er hensigten at notificere denne
overenskomst i medfør af ovennævnte bestemmelse, når
overenskomsten er trådt i kraft.
Det er ikke muligt at fjerne allerede notificerede dobbelt-
beskatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler) fra li-
sten over omfattede skatteaftaler på anden måde, end at de
berørte lande aftaler helt at ophæve dem.
Artikel 30 (Senere ændringer af omfattede skatteaftaler)
Konventionens bestemmelser berører ikke senere ændrin-
ger af en omfattet skatteaftale, som parterne måtte blive eni-
ge om at foretage.
Dette indebærer, at to lande efterfølgende kan aftale be-
stemmelser, der fraviger konventionens bestemmelser bort-
set fra minimumstandarderne, som landene har en forpligtel-
se til at respektere. I teorien er det således muligt for to lan-
de at tilvælge samtlige konventionens frivillige elementer –
eller nogle af dem – for derefter at indgå en ny dobbeltbe-
skatningsoverenskomst, der alene respekterer minimumbe-
stemmelserne.
Artikel 31 (Konference mellem parterne)
Der kan efter bestemmelsen indkaldes til en konference
mellem parterne med henblik på at tage beslutninger eller at
udøve funktioner, som måtte være påkrævet. Bestemmelsen
har ikke direkte betydning for anvendelsen af dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster.
Artikel 32 (Fortolkning og gennemførelse)
Spørgsmål om fortolkning eller gennemførelse af bestem-
melserne i en omfattet skatteaftale, som disse er ændret ved
konventionen, skal afgøres efter den pågældende skatteafta-
les bestemmelser herom.
Artikel 33 (Ændring)
Enhver part kan foreslå ændringer af konventionen.
Artikel 34 (Ikrafttrædelse)
Konventionen trådte i kraft den 1. juli 2018. For parter,
der ratificerer konventionen efter dette tidspunkt, træder
konventionen i kraft tre måneder efter deponeringen af rati-
fikationsinstrumentet. Dette vil således være tilfældet for
Danmarks vedkommende.
Artikel 35 (Virkningstidspunkt)
Når konventionen er trådt i kraft for to parter, har dens be-
stemmelser efter stk. 1 for kildeskatters vedkommende virk-
ning fra og med det næstfølgende kalenderår. For andre
skatters vedkommende har konventionen virkning for skat-
tepligtsperioder, der påbegyndes seks måneder efter, at kon-
ventionen er trådt i kraft for den sidste af de to parter. Når
nye skatteaftaler notificeres, jf. artikel 29, stk. 5, gælder de
samme regler, bortset fra at der for kildeskatternes
143
vedkommende er indsat en yderligere 30-dagesfrist, og at
perioden på seks måneder for andre skatters vedkommende i
sådanne tilfælde er en periode på ni måneder.
Efter stk. 2 kan en part vælge at erstatte »kalenderår« med
»skattepligtsperioder« for så vidt angår kildeskatter. Efter
stk. 3 kan en part for andre skatter vælge at erstatte »skatte-
pligtsperioder, som begynder ved eller efter udløbet af et
tidsrum på seks måneder« med »skattepligtsperioder, som
begynder den 1. januar eller senere i det næste år, som be-
gynder ved eller efter udløbet af et tidsrum på seks måne-
der«. Disse valg gælder ikke alene for skatteaftaler, der om-
fattes på det tidspunkt, hvor konventionen får virkning for
en part, men også for skatteaftaler, som senere notificeres,
jf. stk. 5.
Det foreslås, at Danmark ikke vælger at anvende bestem-
melserne i stk. 2, men vælger at anvende bestemmelsen i
stk. 3. Herved kommer bestemmelserne om virkning i videst
muligt omfang i overensstemmelse med de bestemmelser,
der anvendes i danske dobbeltbeskatningsoverenskomster.
For så vidt angår konventionens artikel 16 om indgåelse af
gensidige aftaler har konventionen efter stk. 4 virkning for
sager, der indbringes for de kompetente myndigheder fra det
tidspunkt, hvor konventionen for den sidste af de to parter er
trådt i kraft, dvs. uden at der skal gå seks måneder. Bestem-
melsen gælder dog ikke for sager, som på dette tidspunkt ik-
ke ville kunne indbringes for den kompetente myndighed ef-
ter den omfattede skatteaftale, før denne blev ændret ved
konventionen.
Det er efter stk. 6 muligt at tage forbehold med hensyn til
stk. 4, således at artikel 16 i stedet får virkning efter stk. 1.
Set fra et dansk synspunkt er der ikke noget behov for at ud-
sætte virkningstidspunktet for artikel 16. Det foreslås derfor,
at Danmark ikke tager et sådant forbehold. Bestemmelserne
i konventionens artikel 16 vil herefter have virkning for sag-
er, der indbringes for de kompetente myndigheder fra det
tidspunkt, hvor konventionen for Danmark og den anden
part træder i kraft – forudsat at den anden part ikke har taget
forbehold efter stk. 6.
Endelig kan parterne efter stk. 7 tage en række forbehold.
Indholdet i disse er, at virkningstidspunktet efter stk. 1 og 5
bliver 30 dage efter, at depositaren fra hver af de parter, der
har taget forbehold, modtager meddelelse om, at den pågæl-
dende part har afsluttet sine interne procedurer for så vidt
angår en specifik omfattet skatteaftale.
Det foreslås, at Danmark ikke tager forbehold efter denne
bestemmelse.
Artikel 36 (Virkningstidspunkt for del VI)
Artikel 36 fastsætter særlige regler for, hvornår bestem-
melserne i konventionens del VI om voldgift får virkning.
Efter stk. 1 får voldgiftsbestemmelserne virkning for sag-
er, der indbringes for de kompetente myndigheder fra det
tidspunkt, hvor konventionen for den sidste af de to parter er
trådt i kraft. For sager, der er indbragt forud for dette tids-
punkt, får bestemmelserne om voldgift virkning fra det tids-
punkt, hvor de to parter har notificeret depositaren om, at de
har indgået en gensidig aftale efter konventionens artikel 19,
stk. 10, om voldgiftsbestemmelsernes praktiske anvendelse,
herunder hvornår en sag skal anses for at være indbragt.
Udgangspunktet er således, at voldgiftsbestemmelserne
finder anvendelse på såvel nye som allerede verserende sag-
er. Det er efter stk. 2 muligt at tage forbehold over for dette,
således at voldgiftsbestemmelserne kun får virkning for alle-
rede verserende sager i det omfang, dette i det enkelte tilfæl-
de aftales mellem de to landes kompetente myndigheder.
Det foreslås, at Danmark ikke tager et sådant forbehold.
Det må bl.a. ud fra retssikkerhedsmæssige betragtninger an-
ses for betænkeligt, at det alene vil være op til de kompeten-
te myndigheder at afgøre, om en given sag skal kunne un-
dergives voldgift eller ej.
Det skal her tilføjes, at bestemmelsen i praksis vil finde
anvendelse, hvis den anden part i en dobbeltbeskatnings-
overenskomst tager et sådant forbehold. Når Danmark ikke
tager et sådant forbehold, vil de danske kompetente myndig-
heder dog ikke kunne modsætte sig anvendelse af voldgifts-
bestemmelserne i en allerede verserende sag, som den part,
der har taget forbehold, ønsker undergivet voldgift.
Stk. 3-5 fastsætter regler for voldgiftsbestemmelsernes
virkningstidspunkt i tilfælde, hvor nye skatteaftaler notifice-
res som omfattede skatteaftaler efter konventionen, eller
hvor en part tilvælger konventionens del VI om voldgift, ef-
ter at konventionen er trådt i kraft for den pågældende part. I
sådanne tilfælde får voldgiftsbestemmelserne virkning på
det tidspunkt, hvor depositaren giver meddelelse om de noti-
fikationer, som den pågældende part har foretaget.
Artikel 37 (Udtræden)
Enhver part kan efter stk. 1 til enhver tid udtræde af kon-
ventionen. Der er ikke noget »opsigelsesvarsel«.
Udtræden har efter stk. 2 virkning fra det tidspunkt, hvor
depositaren modtager notifikation herom. Selvom en part
udtræder af konventionen, opretholdes de ændringer i den
pågældende parts skatteaftaler, som konventionen afsted-
kommer. Et land kan således ikke annullere de ændringer,
som konventionen medfører for det pågældende lands dob-
beltbeskatningsoverenskomster, ved at udtræde af konventi-
onen.
Artikel 38 (Protokoller)
Det er muligt at supplere konventionen med protokoller.
Konventionen kan således ændres ved en ændringsprotokol
på samme måde, som det er tilfældet for dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster.
Artikel 39 (Depositaren)
Generalsekretæren for Organisationen for Økonomisk
Samarbejde og Udvikling, OECD, er efter stk. 1 depositar
for konventionen og eventuelle tillægsprotokoller. Deposita-
rens opgaver er opregnet i stk. 2 og 3.
144
Til stk. 2
Konventionen skal ratificeres af de enkelte lande, før den
kan træde i kraft og få virkning for de pågældende. Ratifika-
tionen foregår ved, at der afleveres et ratifikationsinstrument
hos den, der efter konventionens bestemmelser er depositar,
dvs. OECD’s generalsekretær.
Sammen med det formelle ratifikationsinstrument afleve-
res et dokument med de forbehold, som det pågældende land
ønsker at tage, og de notifikationer, der efter konventionens
bestemmelser skal foretages.
Et sådant dokument blev også afleveret ved undertegnel-
sen af konventionen, hvilket for Danmarks og mange andre
landes vedkommende skete den 7. juni 2017, jf. oversigten i
afsnit 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Disse
forbehold og notifikationer skal dog betragtes som foreløbi-
ge, idet de skal bekræftes. De endelige og bindende notifika-
tioner foretages således i forbindelse med ratifikationen af
konventionen.
I lovens bilag 2 er opregnet de forbehold, som efter lov-
forslaget skal tages, og de ørige valg, som efter lovforslaget
skal træffes. De nævnte forbehold og valg vil indgå i endeli-
ge og bindende notifikationer, der vil blive foretaget i for-
bindelse med ratifikationen.
Til § 2
Det foreslås at fastsætte en straffebestemmelse for over-
trædelse af tavshedspligten i forbindelse med behandlingen
af voldgiftssager. Bestemmelsen fastslår, at for medlemmer
af et voldgiftspanel nedsat i medfør af konventionens del VI
(Voldgift) og for en direkte berørt person og dennes repræ-
sentant finder straffelovens §§ 152 og 152 e tilsvarende an-
vendelse. Dette medfører, at disse personer kan ifalde ansvar
for uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige op-
lysninger i forbindelse med behandling af tvistspørgsmål i
henhold til konventionen.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den, der gælder ved
behandling af sager i medfør af EU’s voldgiftsdirektiv og
EU’s voldgiftskonvention, jf. § 2, nr. 6, i lov nr. 1726 af 27.
december 2018.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019. Rege-
ringen vil herefter kunne ratificere den multilaterale konven-
tion af 24. november 2016 til gennemførelse af tiltag i dob-
beltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteud-
huling og overskudsflytning.
Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med re-
geringens målsætning om, at ny lovgivning, der har virkning
for erhvervslivet, træder i kraft enten den 1. januar eller den
1. juli.
Til § 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet spørgs-
mål om skatter hører under henholdsvis det færøske hjem-
mestyres og det grønlandske selvstyres kompetenceområde.
145