Fremsat den 6. februar 2019 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 6. februar 2019 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om
afgift af elektricitet og forskellige andre love1)
(Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv og EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter)
§ 1
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som ændret bl.a.
ved § 5 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 2 i lov nr.
903 af 4. juli 2013, § 3 i lov nr. 1893 af 29. december 2015,
§ 1 i lov nr. 1558 af 13. december 2016 og senest ved § 1 i
lov nr. 474 af 17. maj 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 10, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
6 og 7, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betin-
gelser for at modtage statsstøtte.«
2. I § 7 b, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
1-4, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betin-
gelser for at modtage statsstøtte.«
3. I § 9 b, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
1, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingel-
ser for at modtage statsstøtte.«
4. I § 9 c, stk. 11, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
1, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingel-
ser for at modtage statsstøtte.«
§ 2
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
308 af 24. marts 2017, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 474
af 17. maj 2017, § 4 i lov nr. 687 af 8. juni 2017, § 1 i lov
nr. 104 af 13. februar 2018, § 1 i lov nr. 478 af 16. maj 2018
og senest ved § 1 i lov nr. 1724 af 27. december 2018,
foretages følgende ændringer:
1. § 11, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i 2. pkt., der bliver 1.
pkt., udgår »endvidere«
2. I § 11, stk. 3, 7. pkt., udgår », herunder for ydelser omfat-
tet af stk. 2.«
3. I § 11, stk. 22, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
16 og 17, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende be-
tingelser for at modtage statsstøtte.«
4. I § 11 b, stk. 10, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
3-5, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betin-
gelser for at modtage statsstøtte.«
5. I § 11 f, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
1-3, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betin-
gelser for at modtage statsstøtte.«
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 161 Folketinget 2018-19
Skattemin., j.nr. 2018-5799
AN013758
6. Bilag 1 til loven ophæves.
§ 3
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ændret bl.a.
ved § 2 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 3 i lov nr.
1558 af 13. december 2016 og senest ved § 5 i lov nr. 1431
af 11. december 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
2, 3. pkt., når de ikke opfylder de til enhver tid gældende be-
tingelser for at modtage statsstøtte.«
2. I § 8, stk. 14, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
4 og 5, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betin-
gelser for at modtage statsstøtte.«
3. I § 8 a, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
1-3, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betin-
gelser for at modtage statsstøtte.«
4. I § 10, stk. 17, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
1-5, jf. stk. 15, når de ikke opfylder de til enhver tid gælden-
de betingelser for at modtage statsstøtte.«
§ 4
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. september 2015, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 7 i lov
nr. 1893 af 29. december 2015, § 4 i lov nr. 1558 af 13.
december 2016, § 4 i lov nr. 474 af 17. maj 2017 og § 10 i
lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I § 7, stk. 10, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
3 og 4, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betin-
gelser for at modtage statsstøtte.«
2. I § 7 b, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
1-4, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betin-
gelser for at modtage statsstøtte.«
§ 5
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014, som
ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 7
i lov nr. 1558 af 13. december 2016, § 4 i lov nr. 104 af 13.
februar 2018 og senest ved § 14 i lov nr. 1728 af 27.
december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 17, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
4 og 5, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betin-
gelser for at modtage statsstøtte.«
2. I § 9 a, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
1-4, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betin-
gelser for at modtage statsstøtte.«
3. I § 11, stk. 19, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
3, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingel-
ser for at modtage statsstøtte.«
§ 6
I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr.
1323 af 11. november 2016, som ændret ved § 8 i lov nr.
1558 af 13. december 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 11, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
3 og 4, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betin-
gelser for at modtage statsstøtte.«
§ 7
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af
18. marts 2015, som ændret ved § 8 i lov nr. 1893 af 29.
december 2015, § 9 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, § 7
i lov nr. 474 af 17. maj 2017 og § 19 i lov nr. 1728 af 27.
december 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 33, stk. 11, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
3 og 4, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betin-
gelser for at modtage statsstøtte.«
§ 8
I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov
om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om
ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og
råstoffer (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning
af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende
komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk
justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reglerne om
fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen
cementproduktion), som ændret ved § 10 i lov nr. 903 af 4.
2
juli 2013, § 4 i lov nr. 1889 af 29. december 2015, § 10 i lov
nr. 1558 af 13. december 2016 og § 6 i lov nr. 687 af 8. juni
2017, foretages følgende ændring:
1. I § 21, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
1, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingel-
ser for at modtage statsstøtte.«
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2. § 2, nr. 1, 2 og 6, har virkning fra den 1. januar
2023.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.2.1. Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv
3.2.2. EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.2.1. Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv
4.2.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
7.1. Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv
7.2. EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter
7.3. Notifikation efter informationsproceduredirektivet
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås det at ligestille elafgiften for de
liberale erhverv, som fremgår af bilag 1 til elafgiftsloven,
med elafgiften for øvrige momsregistrerede virksomheder.
Dermed får erhvervene mulighed for at opnå den lave pro-
cesafgift på lige vilkår med øvrige momsregistrerede er-
hverv.
Med initiativet undgås det, at danske virksomheder, som
er kriseramte, potentielt skal betale en højere elafgift end i
dag. Efter Europa-Kommissionens statsstøtteretsakter må
virksomheder, som er kriseramte, som udgangspunkt ikke
modtage støtte i form af afgifter, der er lempede i forhold til
andre virksomheder. Så længe bilag 1 til elafgiftsloven eksi-
sterer – hvormed visse liberale erhverv ikke er sidestillet
med øvrige momsregistrerede erhverv – anser Europa-Kom-
missionen den høje sats på de liberale erhverv som den al-
mindelige sats, mens processatsen anses som den lempede
sats på erhverv.
Initiativet er aftalt mellem regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokrati-
et, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti som led i Energiaftale af
29. juni 2018. Afskaffelsen af bilag 1 vil medføre en mar-
kant lempelse for de omfattede liberale erhverv, hvormed
det for disse erhverv bliver billigere at drive virksomhed i
Danmark.
Med lovforslaget foreslås det ligeledes at gennemføre til-
pasninger af miljø- og energibeskatningslovene som følge af
kravet i de nævnte statsstøtteretsakter fra Europa-Kommissi-
onen om, at kriseramte virksomheder skal afskæres fra at
modtage statsstøtte. Af hensyn til gennemsigtigheden i lov-
givningen foreslås det, at kravet indarbejdes i de miljø- og
energiafgiftslove, som indeholder afgiftslempelser, der ud-
gør statsstøtte.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
4
Formålet med lovforslaget er at tage højde for, at der efter
Europa-Kommissionens statsstøtteretsakter som udgangs-
punkt ikke må ydes statsstøtte til virksomheder, der er krise-
ramte. Med forslaget undgås det, at danske virksomheder,
som er kriseramte, potentielt skal betale en højere elafgift
end i dag. Det er Europa-Kommissionens vurdering, at den
danske elafgiftslov indeholder elementer af statsstøtte, idet
visse momsregistrerede virksomheder kan benytte sig af den
lave processats, mens visse liberale erhverv, som fremgår af
bilag 1 i elafgiftsloven, betaler den almindelige høje sats.
Så længe der betales den almindelige høje elafgift for dis-
se liberale erhvervs procesforbrug og den lave processats for
andre momsregistrerede erhverv - hvormed disse liberale er-
hverv ikke er ligestillet med øvrige momsregistrerede er-
hverv - anser Europa-Kommissionen således den høje sats
på de liberale erhverv som den almindelige sats, mens den
lave processats anses som statsstøtte til de øvrige momsregi-
strerede erhverv.
Det foreslås derfor at lempe elafgiften for elektricitet til
procesforbrug i visse momsregistrerede liberale erhverv fra
og med 2023. Disse liberale erhverv omfatter f.eks. advoka-
ter og arkitekter. Forslaget indebærer, at elafgiften for pro-
cesforbrug i disse liberale erhverv reduceres fra den almin-
delige høje sats, som i 2019 udgør 87,4 øre/kWh (2018-ni-
veau), til processatsen på 0,4 øre/kWh. Processatsen er den
sats, som andre momsregistrerede virksomheder betaler for
deres procesforbrug. Med forslaget afskaffes bilag 1 i elaf-
giftsloven, og der sker dermed en afgiftsmæssig ligestilling
af disse liberale erhverv i forhold til andre momsregistrerede
erhverv fra og med 2023, hvorfor ordningen derfor ikke
længere vil udgøre statsstøtte.
Afskaffelsen vil medføre en markant lempelse for de om-
fattede erhverv. Derved bliver det billigere at drive virksom-
hed i Danmark. Samtidig vil lempelsen medføre en sam-
fundsøkonomisk gevinst på ca. 0,1 mia. kr. i 2025.
I samme forbindelse foreslås det, at der gennemføres til-
pasninger af miljø- og energibeskatningslovene, så det klart
fremgår af lovene, at afgiftslempelserne kun kan opnås af
virksomheder, der opfylder reglerne i Europa-Kommissio-
nens statsstøtteretsakter, dvs. at virksomheder, der er krise-
ramte, afskæres fra at modtage statsstøtte. Det skyldes, at
statsstøtte til kriseramte virksomheder kan være til skade for
konkurrencen. Kriseramte virksomheder omfatter f.eks.
virksomheder under konkursbehandling og virksomheder,
som har haft en meget høj gæld-egenkapital ratio i de sene-
ste to år. Hermed sikres gennemsigtighed i lovgivningen.
Det vil herved blive mere tydeligt for de virksomheder, der
benytter ordningerne, at der er tale om statsstøtte, og hvilke
betingelser der skal være opfyldt for at benytte ordningerne.
For så vidt angår den lave processats i elafgiftsloven, som
er notificeret som statsstøtte i henhold til Europa-Kommis-
sionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om
visse kategorier af støttes forenelighed med det indre mar-
ked i henhold til traktatens artikel 107 og 108) (gruppefrita-
gelsesforordningen), foreslås der ikke en tilpasning af elaf-
giftsloven med henblik på at afskære kriseramte virksomhe-
der fra at modtage støtte. Det skyldes, at alle momsregistre-
rede virksomheder ligestilles med ophævelsen af bilag 1 til
elafgiftsloven fra 2023, hvilket betyder, at den lave proces-
sats fra dette tidspunkt ikke længere vurderes at indebære
statsstøtte. Forbuddet mod at yde statsstøtte til kriseramte
virksomheder gælder imidlertid direkte i medfør af gruppe-
fritagelsesforordningen og dermed også ift. den lave proces-
sats i den mellemliggende periode frem til 2023. Fremfor at
gennemføre en ændring af lovgivningen på dette område
alene af gennemsigtighedshensyn og for en forholdsvis kort
periode, vil kravet i stedet for blive indarbejdet i Skattesty-
relsens juridiske vejledning og håndhævet direkte på grund-
lag af gruppefritagelsesforordningen frem til 2023.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv
2.1.1. Gældende ret
Momsregistrerede virksomheder har som hovedregel mu-
lighed for at få godtgjort størstedelen af afgiften af elektrici-
tet, der er anvendt til procesformål i virksomheden. Elafgif-
ten til procesformål inden godtgørelse udgør 87,4 øre pr.
kWh i 2019 (2018-niveau) og 0,4 øre pr. kWh efter godtgø-
relse, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1 og § 11 c, stk. 1.
Procesformål kan eksempelvis være drift af maskiner eller
produktionsanlæg. Processatsen på 0,4 øre/kWh indekseres
ikke.
Visse momsregistrerede liberale erhverv - herunder advo-
kater, arkitekter, reklamevirksomheder og revisorer - har ef-
ter gældende ret ikke mulighed for at få godtgjort afgiften af
elektricitet til procesformål, hvorved de betaler den alminde-
lige høje afgift på 87,4 øre pr. kWh (2018-niveau). Disse er-
hverv fremgår af bilag 1 til lov om afgift af elektricitet.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens bilag 1 fra og med
2023. Dermed vil de liberale erhverv, som i dag er omfattet
af dette bilag, fremover være omfattet af muligheden for at
benytte processatsen på 0,4 øre pr. kWh på linje med andre
momsregistrerede erhverv. Dermed ligestilles alle momsre-
gistrerede erhverv, så også liberale erhverv gives mulighed
for at få godtgjort afgiften af elektricitet til procesformål.
En ligestilling af alle momsregistrerede erhverv vil i rela-
tion til elafgiften betyde, at den lempede procesafgift, der i
dag kun gælder for visse momsregistrerede erhverv, ikke
længere vil betragtes som statsstøtte. I den mellemliggende
periode vil kravet om, at virksomheder, som er kriseramte,
ikke må modtage statsstøtte i form af afgiftslempelser, frem-
gå af Skattestyrelsens juridiske vejledning og blive håndhæ-
vet direkte på grundlag af gruppefritagelsesforordningen.
2.2. EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter
2.2.1. Gældende ret
Statsstøtte, der opfylder betingelserne i artikel 107, stk. 1,
i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF), er som udgangspunkt uforenelig med det indre
marked. Statsstøtte kan dog tillades, hvis støtten er rettet
5
mod bestemte formål og opfylder visse betingelser. Det er
som udgangspunkt Europa-Kommissionen, der i hvert en-
kelt tilfælde træffer afgørelse om, hvorvidt en påtænkt stats-
støtte kan godkendes. Medlemsstaterne har dog også mulig-
hed for at benytte den såkaldte gruppefritagelsesforordning
(Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108). Denne giver medlemsstaterne mulighed for – inden for
et afgrænset område – at indføre statsstøtteordninger uden
en forudgående godkendelse af Europa-Kommissionen.
Det følger af gruppefritagelsesforordningens artikel 1, nr.
4, litra c, at støtte til kriseramte virksomheder ikke er omfat-
tet af forordningens anvendelsesområde. Europa-Kommissi-
onen har i forbindelse med en gennemgang af den danske
lovgivning vedrørende miljø- og energiafgifter udtrykt be-
kymring for, at Danmark ikke lever op til alle betingelser for
tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordningen,
da kriseramte virksomheder ikke er afskåret fra at benytte
støtteordninger i form af lempede miljø- og energiafgifter.
Når Europa-Kommissionen i konkrete sager, der ikke er
omfattet af gruppefritagelsesforordningen, erklærer stats-
støtteordninger forenelige med det indre marked, sker det
endvidere ofte med henvisning til de krav, der følger af ge-
nerelle retningslinjer, som Europa-Kommissionen selv har
udstedt, og som indeholder overordnede rammer for bedøm-
melsen af sager på det pågældende område. Retningslinjer
af denne karakter vil også kunne indeholde krav om, at
statsstøtte efter godkendte ordninger ikke må kunne opnås af
kriseramte virksomheder.
Efter gældende ret fremgår det ikke af den danske lovgiv-
ning, at de pågældende afgiftslempelser ikke kan benyttes af
virksomheder, der ikke lever op til de betingelser, der følger
af Europa-Kommissionens statsstøtteretsakter.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det tydeligt fremgår af reglerne om miljø-
og energiafgifter, hvilke afgiftslempelser i de danske miljø-
og energiafgiftslove der er omfattet af reglerne i Europa-
Kommissionens statsstøtteretsakter. Det vil herved blive
mere tydeligt for de virksomheder, der benytter ordningerne,
at der er tale om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal
være opfyldt for at benytte ordningerne.
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsæt-
te de nærmere regler om efterlevelse af Europa-Kommissio-
nens statsstøtteretsakter. Skatteministeren vil herefter i en
administrativ forskrift kunne angive, hvilke præcise betin-
gelser der skal være opfyldt for at modtage statsstøtte i form
af afgiftslempelser, herunder at virksomheder, der er krise-
ramte, ikke må modtage statsstøtte. Der gives herved også
mulighed for løbende at tilpasse den administrative forskrift
til de til enhver tid gældende EU-retsakter på området.
Definitionen af kriseramte virksomheder fremgår bl.a. af
gruppefritagelsesforordningen og omfatter f.eks. virksomhe-
der under konkursbehandling og virksomheder, som har haft
en meget høj gæld-egenkapital ratio i de seneste to år.
Forordninger gælder ifølge artikel 288 TEUF umiddelbart
i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemfø-
res i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæssige
grunde vurderes det hensigtsmæssigt, at forordningens krav
gengives i en administrativ forskrift, som udstedes af skatte-
ministeren.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv
Med forslaget gives liberale erhverv mulighed for at få
godtgjort afgiften af elektricitet til procesformål fra 2023.
Det indebærer, at afgiften af deres el til procesformål redu-
ceres med ca. 84 øre/kWh i 2023, ca. 83 øre/kWh i 2024 og
ca. 77 øre/kWh i 2025 og frem (2018-niveau). Det umiddel-
bare mindreprovenu udgør ca. 400 mio. kr. i 2023 faldende
til ca. 350 mio. kr. i 2025 (2019-niveau), jf. tabel 1. Faldet
skyldes særligt, at den almindelige elafgift er faldende fra
2023-2025, hvorfor de liberale erhvervs afgiftslempelse re-
duceres.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv
Mio. kr. (2019-niveau) Varig
virkning
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Finansår
2019
Umiddelbart mindrepro-
venu 175 0 0 0 0 400 400 350 0
Mindreprovenu efter til-
bageløb og adfærd 175 0 0 0 0 375 375 350 -
De liberale erhvervs elforbrug til proces forventes på sigt
at udvikle sig langsommere end væksten i real BNP, hvor-
med det varige umiddelbare mindreprovenu skønnes at være
ca. 175 mio. kr.
Den lempede afgift må forventes at medføre et øget for-
brug af el for de liberale erhverv. Da afgiften reduceres til
0,4 øre/kWh, er merprovenuet fra det ekstra elforbrug imid-
lertid meget begrænset. I 2023 skønnes mindreprovenuet ef-
ter tilbageløb og adfærd at udgøre ca. 375 mio. kr. faldende
6
til ca. 350 mio. i 2025. De afledte effekter på provenuet er
således begrænsede. Det varige mindreprovenu efter tilbage-
løb og adfærd skønnes at udgøre ca. 175 mio. kr.
Lempelsen af elafgiften for de liberale erhverv skønnes at
medføre en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 0,1 mia. kr. i
2025 (2019-niveau) via det øgede elforbrug.
3.1.2. EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter
Med forslaget tydeliggøres det, at visse afgiftslempelser i
de danske miljø- og energiafgiftslove er omfattet af reglerne
i Europa-Kommissionens statsstøtteretsakter. Idet statsstøt-
tereglerne gælder umiddelbart, og der derfor alene er tale
om en tydeliggørelse af gældende ret, skønnes forslaget ikke
at have økonomiske konsekvenser.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget om EU-retlig tilpasning af visse miljø- og ener-
giafgifter skønnes ikke at medføre implementeringskonse-
kvenser for det offentlige. Gruppefritagelsesforordningen
stiller dog krav om, at der skal foretages en række kontroller
af virksomheder, som er eller vil kunne være omfattet af
statslige støtteordninger.
Forslaget om at nedsætte elafgiften for liberale erhverv vil
føre til, at færre virksomheder vil omfattes af ovenstående
kontrolkrav, idet afskaffelsen af elafgiftslovens bilag 1 lige-
stiller alle momsregistrerede erhverv. Som følge heraf vil
processatsen på 0,4 øre pr. kWh ikke længere betragtes som
en lempelse, der udgør statsstøtte. Dette vil således begræn-
se omkostningerne til stikprøvekontrol af virksomheder, der
er omfattet reglerne om tildeling af statsstøtte.
Derudover vil forslaget om at nedsætte elafgiften for libe-
rale erhverv på den ene side betyde, at et større antal virk-
somheder fremadrettet vil være berettiget til at få godtgjort
elafgift. Dette medfører et behov for øget udbetalingskontrol
fra 2023 og frem. På den anden side forventes nedsættelsen
fra 2023 og frem at medføre mindre besparelser på kontrol
samt vejledning på området, da der ikke længere skal træffes
afgørelser om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af bilaget
eller ej.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurde-
res ikke at være relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.1. Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv
Nedsættelsen af elafgiften for liberale erhverv vedrører
alene erhverv. Den skønnede umiddelbare afgiftslempelse
for erhverv svarer derfor til den skønnede umiddelbare pro-
venueffekt. Nedsættelsen af elafgiften for liberale erhverv
skønnes således at medføre en umiddelbar afgiftslempelse
for erhvervslivet på ca. 400 mio. kr. i 2023 faldende til ca.
350 mio. kr. i 2025 (2019-niveau), jf. tabel 2.
Tabel 2. Umiddelbare lempelser for erhvervslivet som følge af nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv
Mio. kr. (2019-niveau) 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Umiddelbar lempelse - - - - 400 400 350
4.1.2. EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter
Forslaget om EU-retlig tilpasning af visse miljø- og ener-
giafgifter skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet, da reglerne i Europa-Kommissionens
statsstøtteretsakter gælder umiddelbart, og der med forslaget
alene er tale om en tydeliggørelse af gældende ret.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at
lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Skatteministeriet har vurderet, at principperne for agil er-
hvervsrettet regulering ikke er relevante for nærværende
lovforslag.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative kon-
sekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Den del af lovforslaget, der vedrører EU-retlig tilpasning
af visse miljø- og energiafgifter, skønnes ikke at have miljø-
mæssige konsekvenser.
En nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv må for-
ventes at øge elforbruget. Det er Skatteministeriets forvent-
ning, at lempelsen øger det årlige elforbrug med ca. 100
mio. kWh på sigt. Skønnet er forbundet med stor usikker-
hed.
Stort set al elproduktion sker inden for EU’s kvotesektor,
der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem (kvotesektoren).
Danmark har ikke særskilte reduktionsmål i kvotesektoren. I
et kvotesystem vil en øget udledning fra et område blive ud-
lignet af en tilsvarende mindre udledning et andet sted i EU,
hvorfor der i udgangspunktet ikke er en klimaeffekt af natio-
nal energipolitik i kvotesektoren. Med den nye aftale om
rammerne for kvotehandelssystemet for 2021-30 vil over-
skydende kvoter i systemet blive overført til den markeds-
stabiliserende kvotereserve, hvorfra en del af kvoterne vil
blive annulleret. Det vil føre til en lavere drivhusgasudled-
ning fra EU’s kvotesektor. En stigning kan således på kort
sigt medføre mere udledning, hvoraf en betydelig del af den-
ne på lang sigt vil blive neutraliseret af kvotesystemet. Når
7
systemet er i balance igen, vil dynamikken i systemet være
den samme som før den nye aftale.
7. Forholdet til EU-retten
7.1. Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv
Det er Europa-Kommissionens vurdering, at godtgørelses-
bestemmelserne i lov om afgift af elektricitet sammenholdt
med lovens bilag 1 indeholder elementer af statsstøtte, idet
visse virksomheder kan benytte sig af den lave processats
(0,4 øre pr. kWh), mens den type virksomheder, der fremgår
af lovens bilag 1, betaler den almindelige høje sats på 87,4
øre pr. kWh i 2019 (2018-niveau).
Ordningen er omfattet af artikel 44 i Europa-Kommissio-
nens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse
kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i
henhold til traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagelses-
forordningen), som tillader visse former for støtte i form af
nedsættelse af miljøskatter- og afgifter.
Ifølge gruppefritagelsesforordningen må virksomheder,
som er kriseramte, ikke modtage statsstøtte i form af afgifts-
lempelser i forhold til andre virksomheder.
Med forslaget om at ophæve elafgiftslovens bilag 1 lige-
stilles alle momsregistrerede erhverv med hensyn til mulig-
heden for godtgørelse af elafgift for elektricitet anvendt til
procesformål. Som følge heraf vil processatsen på 0,4 øre
pr. kWh ikke længere betragtes som en lempelse, der udgør
statsstøtte iht. artikel 107, stk. 1, TEUF, hvilket indebærer,
at ordningen ikke længere vil skulle leve op til de materielle
regler for forenelig statsstøtte, f.eks. gruppefritagelsesfor-
ordningen.
I den mellemliggende periode vil kravet om, at virksom-
heder, som er kriseramte, ikke må modtage statsstøtte i form
af afgiftslempelser, fremgå af Skattestyrelsens juridiske vej-
ledning og blive håndhævet direkte på grundlag af gruppe-
fritagelsesforordningen.
7.2. EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter
Forslaget er en tilpasning af dansk lovgivning nødvendig-
gjort af EU-regulering af statsstøtte ydet i overensstemmelse
med artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Uni-
ons funktionsmåde (TEUF).
Statsstøtte, der opfylder betingelserne i artikel 107, stk. 1,
TEUF, dvs. støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler, og
som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkåre-
ne ved at begunstige visse virksomheder eller visse produk-
tioner, er som udgangspunkt uforenelig med det indre mar-
ked. Såfremt Europa-Kommissionen finder, at støtten er
uforenelig med det indre marked, træffer den afgørelse om,
at støtteforanstaltningen skal ophæves. Der kan desuden
træffes afgørelse om, at støtten skal tilbagebetales af de
virksomheder, der har modtaget den.
Statsstøtte skal som udgangspunkt anmeldes til og god-
kendes af Europa-Kommissionen, medmindre støtten er om-
fattet af anvendelsesområdet for Europa-Kommissionens
forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse ka-
tegorier af støttes forenelighed med det indre marked i hen-
hold til traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesfor-
ordningen). Gruppefritagelsesforordningen giver medlems-
staterne mulighed for – inden for et afgrænset område og
under iagttagelse af visse betingelser – at iværksætte støtte-
ordninger uden Europa-Kommissionens forudgående god-
kendelse.
Skatteministeriet har iværksat en række støtteordninger
med hjemmel i gruppefritagelsesforordningen og er derfor
også forpligtet til at leve op til alle regler i forordningen,
herunder kravet om, at kriseramte virksomheder ikke må til-
deles statsstøtte på baggrund af gruppefritagelsesforordnin-
gens regler. En manglende efterlevelse af denne betingelse
betyder, at den tildelte støtte ikke lever op til betingelserne
for at anvende gruppefritagelsesforordningen. Europa-Kom-
missionen har derfor mulighed for at rejse sager om tilbage-
betaling af støtten og kan desuden fratage Danmark mulig-
heden for at anvende gruppefritagelsesforordningen. Dette
vil begrænse Danmarks muligheder for at iværksætte nye
støtteordninger.
En tilsvarende problemstilling gør sig gældende i forhold
til den støtteordning, der fremgår af spildevandsafgiftslo-
vens § 11, stk. 1. Europa-Kommissionen har godkendt den-
ne støtteordning efter Europa-Kommissionens retningslinjer
for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi (2014/C
200/01). Det er i retningslinjernes punkt 16 fastsat, at der ik-
ke må ydes støtte til kriseramte virksomheder.
For så vidt angår den lave processats i elafgiftsloven, som
er notificeret som statsstøtte i henhold til Europa-Kommis-
sionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om
visse kategorier af støttes forenelighed med det indre mar-
ked i henhold til traktatens artikel 107 og 108) (gruppefrita-
gelsesforordningen), foreslås der ikke en tilpasning af elaf-
giftsloven med henblik på at afskære kriseramte virksomhe-
der fra at modtage støtte. Det skyldes, at alle momsregistre-
rede virksomheder ligestilles med ophævelsen af bilag 1 til
elafgiftsloven fra 2023, hvilket betyder, at den lave proces-
sats fra dette tidspunkt ikke længere vurderes at indebære
statsstøtte. Forbuddet mod at yde statsstøtte til kriseramte
virksomheder gælder imidlertid direkte i medfør af gruppe-
fritagelsesforordningen og dermed også ift. den lave proces-
sats i den mellemliggende periode frem til 2023. Fremfor at
gennemføre en ændring af lovgivningen på dette område
alene af gennemsigtighedshensyn og for en forholdsvis kort
periode, vil kravet i stedet for blive indarbejdet i Skattesty-
relsens juridiske vejledning og håndhævet direkte på grund-
lag af gruppefritagelsesforordningen frem til 2023.
7.3. Notifikation efter informationsproceduredirektivet
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmel-
se med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til
tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfun-
dets tjenester. Der er tale om en skattemæssige foranstalt-
ning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
8
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. decem-
ber 2018 til den 15. januar 2019 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Alumini-
um Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, Bio-
brændselsforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bor-
ger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Branche-
foreningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for
Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøl-
ler, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretnin-
ger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark,
Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Dan-
marks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Dan-
marks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsfor-
ening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmøllefor-
ening, Dansk Affaldsforening, Dansk Byggeri, Dansk Ener-
gi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri,
Dansk Gasteknisk Center, Dansk Landbrugsrådgivning,
Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Metha-
nolforening, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening,
Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund,
Danske Advokater, Danske Halmleverandører, DANVA,
Det Økologiske Råd, DI, DI Transport, Digitaliseringssty-
relsen, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark,
Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark, Energinet.dk,
Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen – Team
Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finansforbundet,
Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteanke-
nævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen
Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker,
Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, For-
sikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR –
danske revisorer, FTF, GAFSAM, Grafisk Arbejdsgiverfor-
ening, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat,
HOFOR, HORESTA, IBIS, Investering Danmark, Justitia,
KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræftens
Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for
Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og
Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorgani-
sation, LO, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Sam-
virke, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Mo-
derniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nati-
onalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Natursty-
relsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi,
Nærbutikkernes Landsforening, Olie Gas Danmark, Plastin-
dustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Re-
staurationsbranchen.dk, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, Sammensluttede Danske Energifor-
brugere, SEGES, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen,
SKAD – Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Dan-
mark, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig
Forening, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Vedvarende
Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i Dan-
mark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF, Ældre
Sagen og Økologisk Landsforening.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslag om nedsættelse af elafgiften for
liberale erhverv skønnes at medføre et
mindreprovenu i 2025 på ca. 350 mio.
kr. efter tilbageløb og adfærd (2019-ni-
veau).
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ophævelsen af elafgiftslovens bilag 1 for-
ventes at medføre mindre besparelser, da
der ikke længere skal træffes afgørelser
om, hvorvidt en virksomhed er omfattet
af bilaget eller ej.
Forslaget om at nedsætte elafgiften for
liberale erhverv vil betyde, at et større
antal virksomheder fremadrettet vil væ-
re berettiget til at få godtgjort elafgift.
Dette medfører et behov for øget udbe-
talingskontrol fra 2023 og frem.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslag om nedsættelse af elafgiften for
liberale erhverv skønnes at medføre en
umiddelbar lempelse for erhvervslivet på
ca. 350 mio. kr. i 2025 (2019-niveau).
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
9
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget er en tilpasning af dansk lovgivning nødvendiggjort af Europa-Kommissio-
nens statsstøtteretsakter vedrørende statsstøtte ydet i overensstemmelse med artikel
107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Reglerne for tildeling af statsstøtte stiller bl.a. krav om, at kriseramte virksomheder
ikke må tildeles statsstøtte. Det foreslås på denne baggrund at tilpasse en række støt-
teordninger på Skatteministeriets område.
Det foreslås på denne baggrund også at ophæve elafgiftslovens bilag 1, som Europa-
Kommissionen betragter som statsstøtte, fra 2023, for at undgå, at kriseramte virk-
somheder potentielt skal betale en højere elafgift end i dag. I den mellemliggende
periode vil kravet om, at virksomheder, som er kriseramte, ikke må modtage stats-
støtte i form af afgiftslempelser, fremgå af Skattestyrelsens juridiske vejledning og
blive håndhævet direkte på grundlag af gruppefritagelsesforordningen.
Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet). Der er tale om en
skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.
Er i strid med de fem principper for
erhvervsrettet regulering / Går videre
end minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 7, stk. 6 og 7, i lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter (herefter CO2-afgiftsloven) indebærer statsstøtte,
jf. artikel 107, stk. 1, TEUF.
Statsstøtten udgøres af den såkaldte elpatronordning. Den-
ne giver momsregistrerede virksomheder ret til – på visse
betingelser – at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme,
der leveres til de kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, og som produceres af afgiftspligtige brænd-
sler eller af afgiftspligtig elektricitet. Såfremt virksomheden
lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der over-
stiger 13,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 4,9 øre pr.
kWh fjernvarme ab værk i 2019, tilbagebetales, jf. CO2-af-
giftslovens § 7, stk. 6.
Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel
108, stk. 4, TEUF, udstedt forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under vis-
se betingelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsesplig-
ten efter artikel 108, stk. 3, TEUF. Medlemsstaterne gives
dermed mulighed for at iværksætte støtteordninger uden Eu-
ropa-Kommissionens forudgående godkendelse, forudsat at
alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt
og at medlemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens
ikrafttræden sender et resumé af støtteforanstaltningen til
Europa-Kommissionen.
Skatteministeriet har anvendt denne procedure for elpa-
tronordningen og er således forpligtet til at leve op til alle
betingelser i gruppefritagelsesforordningen.
Efter gældende ret fremgår det ikke klart af CO2-afgiftslo-
ven, at virksomheder kun kan benytte sig af afgiftslempel-
sen efter elpatronordningen, når de lever op til betingelserne
i gruppefritagelsesforordningen.
Europa-Kommissionen har i forbindelse med en kontrol-
sag konstateret, at Danmark ikke lever op til alle betingelser
for tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordnin-
gen, da kriseramte virksomheder efter gældende ret ikke af-
skæres fra at benytte støtteordningen.
Det følger af gruppefritagelsesforordningens artikel 1, nr.
4, litra c, at støtte til kriseramte virksomheder ikke er omfat-
tet af forordningens anvendelsesområde.
En kriseramt virksomhed defineres i gruppefritagelsesfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, som en virksomhed for hvilken
mindst én af følgende omstændigheder gælder:
»a) for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en
SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn
til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV in-
den for de første syv år efter dens første kommercielle salg,
der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den ud-
valgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risi-
10
kofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets
tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede
tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulere-
de tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis
betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fore-
kommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af
den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper,
der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/34/EU, og »kapital« omfatter, når det er relevant,
en eventuel kurspræmie
b) for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne
hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV,
der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støt-
teberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for
de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter
en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte fi-
nansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansie-
ringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital
som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge
af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ube-
grænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper,
der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU
c) når virksomheden er under konkursbehandling eller ef-
ter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbe-
handling på begæring af dens kreditorer
d) når virksomheden har modtaget redningsstøtte og end-
nu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør
eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er under-
lagt en omstruktureringsplan
e) når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år
har haft og stadig har:
1) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og
egenkapital, på over 7,5 og
2) en EBITDA-rentedækningsrate på under 1,0«
Det foreslås i § 7, stk. 10, 2. pkt., at skatteministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om, at virksomhe-
der ikke kan opnå tilbagebetaling efter § 7, stk. 6 og 7, i lov
om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, når de ikke op-
fylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen. Skatteministeren vil herefter
i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der
skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter CO2-af-
giftslovens § 7, stk. 6 og 7, herunder at kriseramte virksom-
heder ikke må benytte sig af ordningen. Skatteministeren vil
kunne revidere bekendtgørelsen, hvis der fastsættes nye EU-
regler på området, som har betydning for ordningen.
Forordninger gælder ifølge artikel 288 TEUF umiddelbart
i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemfø-
res i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæssige
grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordningens
krav i dette tilfælde gengives i en administrativ forskrift,
som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere tydeligt
for de virksomheder, der benytter ordningen, at der er tale
om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt
for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 2.1.
Til nr. 2
§ 7 b, stk. 1-4, i CO2-afgiftsloven indebærer statsstøtte, jf.
artikel 107, stk. 1, TEUF.
Det bemærkes, at ordningen også er beskrevet i bemærk-
ningerne til § 1, nr. 1, dog med den forskel, at der er tale om
en udvidelse af ordningen, så den også kan gælde for varme
i interne varmesystemer.
Statsstøtten udgøres af den såkaldte elpatronordning. Den-
ne giver momsregistrerede virksomheder ret til – på visse
betingelser – at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme,
der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgifts-
pligtig elektricitet. Såfremt virksomheden lever op til betin-
gelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 13,9 kr. pr.
GJ fjernvarme ab værk eller 4,9 øre pr. kWh fjernvarme ab
værk i 2019, tilbagebetales, jf. CO2-afgiftslovens § 7, stk. 6.
Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel
108, stk. 4, TEUF, udstedt forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under vis-
se betingelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsesplig-
ten efter artikel 108, stk. 3, TEUF. Medlemsstaterne gives
dermed mulighed for at iværksætte støtteordninger uden Eu-
ropa-Kommissionens forudgående godkendelse, forudsat at
alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt,
og at medlemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens
ikrafttræden sender et resumé af støtteforanstaltningen til
Europa-Kommissionen.
Skatteministeriet har anvendt denne procedure for elpa-
tronordningen og er således forpligtet til at leve op til alle
betingelser i gruppefritagelsesforordningen.
Efter gældende ret fremgår det ikke klart af CO2-afgiftslo-
ven, at elpatronordningen er omfattet af reglerne i gruppefri-
tagelsesforordningen, og dermed fremgår det heller ikke
klart, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at benytte
sig af afgiftslempelsen.
Europa-Kommissionen har i forbindelse med en kontrol-
sag konstateret, at Danmark ikke lever op til alle betingelser
for tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordnin-
gen, da kriseramte virksomheder efter gældende ret ikke af-
skæres fra at benytte støtteordningen. Det følger af gruppe-
fritagelsesforordningens artikel 1, nr. 4, litra c, at støtte til
kriseramte virksomheder ikke er omfattet af forordningens
anvendelsesområde.
11
En kriseramt virksomhed defineres i gruppefritagelsesfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, som en virksomhed for hvilken
mindst én af følgende omstændigheder gælder:
»a) for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en
SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn
til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV in-
den for de første syv år efter dens første kommercielle salg,
der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den ud-
valgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risi-
kofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets
tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede
tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulere-
de tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis
betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fore-
kommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af
den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper,
der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/34/EU, og »kapital« omfatter, når det er relevant,
en eventuel kurspræmie
b) for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne
hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV,
der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støt-
teberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for
de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter
en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte fi-
nansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansie-
ringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital
som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge
af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ube-
grænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper,
der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU
c) når virksomheden er under konkursbehandling eller ef-
ter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbe-
handling på begæring af dens kreditorer
d) når virksomheden har modtaget redningsstøtte og end-
nu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør
eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er under-
lagt en omstruktureringsplan
e) når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år
har haft og stadig har:
1) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og
egenkapital, på over 7,5 og
2) en EBITDA-rentedækningsrate på under 1,0«
Det foreslås i § 7 b, stk. 6, 2. pkt., at skatteministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om, at virksomhe-
der ikke kan opnå tilbagebetaling efter § 7 b, stk. 1-4, i CO2-
afgiftsloven, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende
betingelser for at modtage statsstøtte.
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen. Skatteministeren vil herefter
i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der
skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter CO2-af-
giftslovens § 7, stk. 1-4, herunder at kriseramte virksomhe-
der ikke må benytte sig af ordningen. Skatteministeren vil
kunne revidere bekendtgørelsen, hvis der fastsættes nye EU-
regler på området, som har betydning for ordningen.
Forordninger gælder ifølge artikel 288 TEUF umiddelbart
i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemfø-
res i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæssige
grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordningens
krav i dette tilfælde gengives i en administrativ forskrift,
som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere tydeligt
for de virksomheder, der benytter ordningen, at der er tale
om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt
for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 2.1.
Til nr. 3
§ 9 b i lov om kuldioxidafgift indebærer statsstøtte, jf. ar-
tikel 107, stk. 1, TEUF.
Statsstøtten udgøres af reglerne for tilbagebetaling af
CO2-afgift af varme, der anvendes til procesformål.
Efter disse regler kan momsregistrerede virksomheder få
tilbagebetalt CO2-afgiften af varme, der leveres fra en pro-
duktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. lov
om CO2-kvoter, til virksomheden, og som anvendes til pro-
cesformål.
Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel
108, stk. 4, TEUF, udstedt forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under vis-
se betingelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsesplig-
ten efter artikel 108, stk. 3, TEUF. Medlemsstaterne gives
dermed mulighed for at iværksætte støtteordninger uden Eu-
ropa-Kommissionens forudgående godkendelse, forudsat at
alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt,
og at medlemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens
ikrafttræden sender et resumé af støtteforanstaltningen til
Europa-Kommissionen.
Skatteministeriet har anvendt denne procedure for CO2-
afgiftslovens § 9 b og er således forpligtet til at leve op til
alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen.
Efter gældende ret fremgår det ikke klart af CO2-afgiftslo-
vens § 9 b, at ordningen er omfattet af reglerne i gruppefrita-
gelsesforordningen, og dermed fremgår det heller ikke klart,
hvilke betingelser der skal være opfyldt for at benytte sig af
afgiftslempelsen.
Europa-Kommissionen har i forbindelse med en kontrol-
sag konstateret, at Danmark ikke lever op til alle betingelser
for tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordnin-
gen, da kriseramte virksomheder efter gældende ret ikke af-
skæres fra at benytte støtteordningen. Det følger af gruppe-
fritagelsesforordningens artikel 1, nr. 4, litra c, at støtte til
12
kriseramte virksomheder ikke er omfattet af forordningens
anvendelsesområde.
En kriseramt virksomhed defineres i gruppefritagelsesfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, som en virksomhed for hvilken
mindst én af følgende omstændigheder gælder:
»a) for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en
SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn
til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV in-
den for de første syv år efter dens første kommercielle salg,
der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den ud-
valgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risi-
kofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets
tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede
tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulere-
de tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis
betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fore-
kommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af
den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper,
der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/34/EU, og »kapital« omfatter, når det er relevant,
en eventuel kurspræmie
b) for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne
hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV,
der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støt-
teberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for
de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter
en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte fi-
nansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansie-
ringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital
som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge
af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ube-
grænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper,
der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU
c) når virksomheden er under konkursbehandling eller ef-
ter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbe-
handling på begæring af dens kreditorer
d) når virksomheden har modtaget redningsstøtte og end-
nu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør
eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er under-
lagt en omstruktureringsplan
e) når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år
har haft og stadig har:
1) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og
egenkapital, på over 7,5 og
2) en EBITDA-rentedækningsrate på under 1,0«
Det foreslås i § 9 b, stk. 5, 2. pkt., at skatteministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om, at virksomhe-
der ikke kan opnå tilbagebetaling efter § 9 b, stk. 1, i CO2-
afgiftsloven, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende
betingelser for at modtage statsstøtte.
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen. Skatteministeren vil herefter
i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der
skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter CO2-af-
giftslovens § 9 b, stk. 1, herunder at kriseramte virksomhe-
der ikke må benytte sig af ordningen. Skatteministeren vil
kunne revidere bekendtgørelsen, hvis der fastsættes nye EU-
regler på området, som har betydning for ordningen.
Forordninger gælder ifølge artikel 288 TEUF umiddelbart
i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemfø-
res i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæssige
grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordningens
krav i dette tilfælde gengives i en administrativ forskrift,
som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere tydeligt
for de virksomheder, der benytter ordningen, at der er tale
om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt
for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 2.1.
Til nr. 4
§ 9 c i CO2-afgiftsloven indebærer statsstøtte, jf. artikel
107, stk. 1, TEUF.
Statsstøtten udgøres af et særligt bundfradrag i CO2-afgif-
ten, hvorefter momsregistrerede virksomheder uden tilladel-
se til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter, som an-
vender bestemte typer afgiftspligtige brændsler, kan opnå et
bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter af disse
brændsler, der anvendes til procesformål.
Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel
108, stk. 4, TEUF, udstedt forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under vis-
se betingelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsesplig-
ten efter artikel 108, stk. 3, TEUF. Medlemsstaterne gives
dermed mulighed for at iværksætte støtteordninger uden Eu-
ropa-Kommissionens forudgående godkendelse, forudsat at
alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt,
og at medlemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens
ikrafttræden sender et resumé af støtteforanstaltningen til
Europa-Kommissionen.
Skatteministeriet har anvendt denne procedure for CO2-
afgiftslovens § 9 c og er således forpligtet til at leve op til
alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen.
Efter gældende ret fremgår det ikke klart af CO2-afgiftslo-
vens § 9 c, at ordningen er omfattet af reglerne i gruppefrita-
gelsesforordningen, og dermed fremgår det heller ikke klart,
hvilke betingelser der skal være opfyldt for at benytte sig af
afgiftslempelsen.
Europa-Kommissionen har i forbindelse med en kontrol-
sag konstateret, at Danmark ikke lever op til alle betingelser
for tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordnin-
gen, da kriseramte virksomheder efter gældende ret ikke af-
skæres fra at benytte støtteordningen. Det følger af gruppe-
fritagelsesforordningens artikel 1, nr. 4, litra c, at støtte til
13
kriseramte virksomheder ikke er omfattet af forordningens
anvendelsesområde.
En kriseramt virksomhed defineres i gruppefritagelsesfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, som en virksomhed for hvilken
mindst én af følgende omstændigheder gælder:
»a) for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en
SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn
til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV in-
den for de første syv år efter dens første kommercielle salg,
der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den ud-
valgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risi-
kofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets
tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede
tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulere-
de tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis
betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fore-
kommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af
den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper,
der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/34/EU, og »kapital« omfatter, når det er relevant,
en eventuel kurspræmie
b) for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne
hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV,
der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støt-
teberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for
de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter
en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte fi-
nansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansie-
ringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital
som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge
af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ube-
grænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper,
der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU
c) når virksomheden er under konkursbehandling eller ef-
ter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbe-
handling på begæring af dens kreditorer
d) når virksomheden har modtaget redningsstøtte og end-
nu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør
eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er under-
lagt en omstruktureringsplan
e) når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år
har haft og stadig har:
1) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og
egenkapital, på over 7,5 og
2) en EBITDA-rentedækningsrate på under 1,0«
Det foreslås i § 9 c, stk. 11, 2. pkt., at skatteministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om, at virksomhe-
der ikke kan opnå tilbagebetaling efter § 9 c, stk. 1, i CO2-
afgiftsloven, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende
betingelser for at modtage statsstøtte.
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen. Skatteministeren vil herefter
i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der
skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter CO2-af-
giftslovens § 9 c, stk. 1, herunder at kriseramte virksomhe-
der ikke må benytte sig af ordningen. Skatteministeren vil
kunne revidere bekendtgørelsen, hvis der fastsættes nye EU-
regler på området, som har betydning for ordningen.
Forordninger gælder ifølge artikel 288 TEUF umiddelbart
i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemfø-
res i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæssige
grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordningens
krav i dette tilfælde gengives i en administrativ forskrift,
som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere tydeligt
for de virksomheder, der benytter ordningen, at der er tale
om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt
for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 2.1.
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende ret kan tilbagebetaling af afgift efter § 11,
stk. 1, nr. 1, i lov om afgift af elektricitet (herefter elafgifts-
loven) ikke finde sted, for så vidt angår afsætning af de i
elafgiftslovens bilag 1 nævnte ydelser, jf. elafgiftslovens §
11, stk. 2, 1. pkt.
Da det i lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås at ophæve elaf-
giftslovens bilag 1, skal det ikke længere fremgå af elafgifts-
lovens § 11, stk. 2, 1. pkt., at tilbagebetaling af elafgift ikke
kan finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilaget
nævnte ydelser.
Det foreslås på denne baggrund, at § 11, stk. 2, 1. pkt., op-
hæves, og at »endvidere« udgår af § 11, stk. 2. pkt., da ordet
med ophævelsen af § 11, stk. 2, 1. pkt., bliver overflødigt.
Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærk-
ninger, jf. afsnit 2.2.
Til nr. 2
Efter gældende ret ydes der tilbagebetaling af elafgift for
afgiftspligtig elektricitet til formål, som er nævnt i elafgifts-
lovens § 11, stk. 3, 1., 3., eller 4. pkt., nedsat med satsen der
følger af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Der er tale om
elektricitet, der anvendes i f.eks. vandvarmere, varmepum-
per, elektriske radiatorer m.v. (populært kaldet elvarmeaf-
giften).
Det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt., at denne
tilbagebetalingsmulighed også finder anvendelse for ydelser
omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 2. Elafgiftslovens § 11,
stk. 2, 1. pkt., vedrører tilbagebetaling af elafgift for så vidt
angår afsætning af de i bilag 1 til elafgiftsloven nævnte
ydelser.
Da det i § 2, nr. 6, foreslås at ophæve elafgiftslovens bilag
1, er der ikke længere behov for at specificere, at elvarmeaf-
giften også finder anvendelse for ydelser omfattet af stk. 2.
14
Det foreslås derfor i § 11, stk. 3, 7. pkt., at henvisningen til
elafgiftslovens § 11, stk. 2, udgår.
Der henvises til forslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.2.
Til nr. 3
§ 11, stk. 16 og 17, i elafgiftsloven indebærer statsstøtte,
jf. artikel 107, stk. 1, TEUF.
Statsstøtten udgøres af den såkaldte elpatronordning, som
fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 16 og 17, omfattet af
gruppefritagelsesforordningens regler. Denne ordning giver
momsregistrerede virksomheder ret til, på visse betingelser,
at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme, der leveres
til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet,
og som produceres af afgiftspligtige brændsler eller af af-
giftspligtig elektricitet.
Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel
108, stk. 4, TEUF, udstedt forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under vis-
se betingelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsesplig-
ten efter artikel 108, stk. 3, TEUF. Medlemsstaterne gives
dermed mulighed for at iværksætte støtteordninger uden Eu-
ropa-Kommissionens forudgående godkendelse, forudsat at
alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt,
og at medlemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens
ikrafttræden sender et resumé af støtteforanstaltningen til
Europa-Kommissionen.
Skatteministeriet har anvendt denne procedure for elaf-
giftslovens § 11, stk. 1, 16 og 17, og er således forpligtet til
at leve op til alle betingelser i gruppefritagelsesforordnin-
gen.
Efter gældende ret fremgår det ikke klart af elafgiftsloven,
at ordningerne er omfattet af reglerne i gruppefritagelsesfor-
ordningen, og dermed fremgår det heller ikke klart, hvilke
betingelser der skal være opfyldt for at benytte sig af afgifts-
lempelsen.
Europa-Kommissionen har i forbindelse med en kontrol-
sag konstateret, at Danmark ikke lever op til alle betingelser
for tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordnin-
gen, da kriseramte virksomheder efter gældende ret ikke af-
skæres fra at benytte støtteordningen. Det følger af gruppe-
fritagelsesforordningens artikel 1, nr. 4, litra c, at støtte til
kriseramte virksomheder ikke er omfattet af forordningens
anvendelsesområde.
En kriseramt virksomhed defineres i gruppefritagelsesfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, som en virksomhed for hvilken
mindst én af følgende omstændigheder gælder:
»a) for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en
SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn
til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV in-
den for de første syv år efter dens første kommercielle salg,
der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den ud-
valgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risi-
kofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets
tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede
tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulere-
de tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis
betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fore-
kommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af
den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper,
der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/34/EU, og »kapital« omfatter, når det er relevant,
en eventuel kurspræmie
b) for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne
hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV,
der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støt-
teberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for
de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter
en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte fi-
nansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansie-
ringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital
som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge
af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ube-
grænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper,
der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU
c) når virksomheden er under konkursbehandling eller ef-
ter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbe-
handling på begæring af dens kreditorer
d) når virksomheden har modtaget redningsstøtte og end-
nu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør
eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er under-
lagt en omstruktureringsplan
e) når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år
har haft og stadig har:
1) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og
egenkapital, på over 7,5 og
2) en EBITDA-rentedækningsrate på under 1,0«
Det foreslås i § 11, stk. 22, 2. pkt., at skatteministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om, at virksomhe-
der ikke kan opnå tilbagebetaling efter elafgiftslovens § 11,
stk. 1, jf. § 11 c, og stk. 16 og 17, når de ikke opfylder de til
enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen. Skatteministeren vil herefter
i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der
skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter elafgiftslo-
vens § 11, stk. 1, jf. § 11 c, og stk. 16 og 17, herunder at
kriseramte virksomheder ikke må benytte sig af ordningen.
Skatteministeren vil kunne revidere bekendtgørelsen, hvis
der fastsættes nye EU-regler på området, som har betydning
for ordningen.
Forordninger gælder ifølge artikel 288 TEUF umiddelbart
i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemfø-
res i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæssige
grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordningens
krav i dette tilfælde gengives i en administrativ forskrift,
15
som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere tydeligt
for de virksomheder, der benytter ordningen, at der er tale
om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt
for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 2.1.
Til nr. 4
§ 11 b, stk. 3-5, i elafgiftsloven indebærer statsstøtte, jf.
artikel 107, stk. 1, TEUF.
Statsstøtten udgøres af en godtgørelsesmuligheden for el-
afgift af elektricitet, der leveres til visse typer skibe. Efter
denne ordning kan afgift af elektricitet, der leveres fra land
til erhvervsskibe, som ligger ved kaj i havn, godtgøres bort-
set fra 0,4 øre pr. kWh.
Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel
108, stk. 4, TEUF, udstedt forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under vis-
se betingelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsesplig-
ten efter artikel 108, stk. 3, TEUF. Medlemsstaterne gives
dermed mulighed for at iværksætte støtteordninger uden Eu-
ropa-Kommissionens forudgående godkendelse, forudsat at
alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt,
og at medlemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens
ikrafttræden sender et resumé af støtteforanstaltningen til
Europa-Kommissionen.
Skatteministeriet har anvendt denne procedure for elaf-
giftslovens § 11 b, stk. 3-5, og er således forpligtet til at leve
op til alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen.
Efter gældende ret fremgår det ikke klart af elafgiftslovens
§ 11 b, stk. 3-5, at ordningen er omfattet af reglerne i grup-
pefritagelsesforordningen, og dermed fremgår det heller ik-
ke klart, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at be-
nytte sig af afgiftslempelsen.
Europa-Kommissionen har i forbindelse med en kontrol-
sag konstateret, at Danmark ikke lever op til alle betingelser
for tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordnin-
gen, da kriseramte virksomheder efter gældende ret ikke af-
skæres fra at benytte støtteordningen. Det følger af gruppe-
fritagelsesforordningens artikel 1, nr. 4, litra c, at støtte til
kriseramte virksomheder ikke er omfattet af forordningens
anvendelsesområde.
En kriseramt virksomhed defineres i gruppefritagelsesfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, som en virksomhed for hvilken
mindst én af følgende omstændigheder gælder:
»a) for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en
SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn
til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV in-
den for de første syv år efter dens første kommercielle salg,
der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den ud-
valgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risi-
kofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets
tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede
tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulere-
de tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis
betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fore-
kommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af
den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper,
der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/34/EU, og »kapital« omfatter, når det er relevant,
en eventuel kurspræmie
b) for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne
hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV,
der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støt-
teberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for
de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter
en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte fi-
nansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansie-
ringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital
som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge
af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ube-
grænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper,
der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU
c) når virksomheden er under konkursbehandling eller ef-
ter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbe-
handling på begæring af dens kreditorer
d) når virksomheden har modtaget redningsstøtte og end-
nu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør
eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er under-
lagt en omstruktureringsplan
e) når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år
har haft og stadig har:
1) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og
egenkapital, på over 7,5 og
2) en EBITDA-rentedækningsrate på under 1,0«
Det foreslås i § 11 b, stk. 10, 2. pkt., at skatteministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, at virksom-
heder ikke kan opnå tilbagebetaling efter elafgiftslovens §
11 b, stk. 3-5, når de ikke opfylder de til enhver tid gælden-
de betingelser for at modtage statsstøtte.
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen. Skatteministeren vil herefter
i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der
skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter elafgiftslo-
vens § 11 b, stk. 3-5, herunder at kriseramte virksomheder
ikke må benytte sig af ordningen. Skatteministeren vil kun-
ne revidere bekendtgørelsen, hvis der fastsættes nye EU-reg-
ler på området, som har betydning for ordningen.
Forordninger gælder ifølge artikel 288 TEUF umiddelbart
i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemfø-
res i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæssige
grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordningens
krav i dette tilfælde gengives i en administrativ forskrift,
som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere tydeligt
for de virksomheder, der benytter ordningen, at der er tale
16
om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt
for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 2.1.
Til nr. 5
§ 11 f, stk. 1-3, i elafgiftsloven indebærer statsstøtte, jf.
artikel 107, stk. 1, TEUF.
Det bemærkes, at ordningen også er beskrevet i bemærk-
ningerne til § 2, nr. 3, dog med den forskel, at der er tale om
en udvidelse af ordningen, så den også kan gælde for varme
i interne varmesystemer.
Statsstøtten udgøres af den såkaldte elpatronordning. Den-
ne giver momsregistrerede virksomheder ret til – på visse
betingelser – at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme,
der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgifts-
pligtig elektricitet. Såfremt virksomheden lever op til betin-
gelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 13,9 kr. pr.
GJ fjernvarme ab værk eller 4,9 øre pr. kWh fjernvarme ab
værk i 2019, tilbagebetales, jf. elafgiftslovens § 11 f, stk.
1-3.
Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel
108, stk. 4, TEUF, udstedt forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under vis-
se betingelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsesplig-
ten efter artikel 108, stk. 3, TEUF. Medlemsstaterne gives
dermed mulighed for at iværksætte støtteordninger uden Eu-
ropa-Kommissionens forudgående godkendelse, forudsat at
alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt,
og at medlemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens
ikrafttræden sender et resumé af støtteforanstaltningen til
Europa-Kommissionen.
Skatteministeriet har anvendt denne procedure for elpa-
tronordningen og er således forpligtet til at leve op til alle
betingelser i gruppefritagelsesforordningen.
Efter gældende ret fremgår det ikke klart af elafgiftsloven,
at elpatronordningen er omfattet af reglerne i gruppefritagel-
sesforordningen, og dermed fremgår det heller ikke klart,
hvilke betingelser der skal være opfyldt for at benytte sig af
afgiftslempelsen.
Europa-Kommissionen har i forbindelse med en kontrol-
sag konstateret, at Danmark ikke lever op til alle betingelser
for tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordnin-
gen, da kriseramte virksomheder efter gældende ret ikke af-
skæres fra at benytte støtteordningen. Det følger af gruppe-
fritagelsesforordningens artikel 1, nr. 4, litra c, at støtte til
kriseramte virksomheder ikke er omfattet af forordningens
anvendelsesområde.
En kriseramt virksomhed defineres i gruppefritagelsesfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, som en virksomhed for hvilken
mindst én af følgende omstændigheder gælder:
»a) for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en
SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn
til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV in-
den for de første syv år efter dens første kommercielle salg,
der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den ud-
valgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risi-
kofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets
tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede
tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulere-
de tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis
betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fore-
kommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af
den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper,
der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/34/EU, og »kapital« omfatter, når det er relevant,
en eventuel kurspræmie
b) for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne
hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV,
der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støt-
teberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for
de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter
en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte fi-
nansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansie-
ringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital
som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge
af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ube-
grænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper,
der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU
c) når virksomheden er under konkursbehandling eller ef-
ter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbe-
handling på begæring af dens kreditorer
d) når virksomheden har modtaget redningsstøtte og end-
nu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør
eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er under-
lagt en omstruktureringsplan
e) når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år
har haft og stadig har:
1) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og
egenkapital, på over 7,5 og
2) en EBITDA-rentedækningsrate på under 1,0«
Det foreslås i § 11 f, stk. 5, 2. pkt., at skatteministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om, at virksomhe-
der ikke kan opnå tilbagebetaling efter elafgiftslovens § 11
f, stk. 1-3, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende
betingelser for at modtage statsstøtte.
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen. Skatteministeren vil herefter
i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der
skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter elafgiftslo-
vens § 11 f, stk. 1-3, herunder at kriseramte virksomheder
ikke må benytte sig af ordningen. Skatteministeren vil kun-
ne revidere bekendtgørelsen, hvis der fastsættes nye EU-reg-
ler på området, som har betydning for ordningen.
Forordninger gælder ifølge artikel 288 TEUF umiddelbart
i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemfø-
17
res i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæssige
grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordningens
krav i dette tilfælde gengives i en administrativ forskrift,
som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere tydeligt
for de virksomheder, der benytter ordningen, at der er tale
om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt
for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 2.1.
Til nr. 6
Efter gældende ret kan momsregistrerede virksomheder
som udgangspunkt få tilbagebetalt afgiften af elektricitet
forbrugt til procesformål i virksomheden ned til EU´s mini-
mumssats på 0,4 øre pr. kWh. Det følger af elafgiftslovens §
11, stk. 1, nr. 1, at virksomheder der er registreret efter mer-
værdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt elafgiften af den af
virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Tilbage-
betalingen nedsættes som udgangspunkt med 0,4 øre pr.
kWh, jf. elafgiftslovens § 11 c, stk. 1. Tilbagebetaling kan
dog som udgangspunkt ikke finde sted for så vidt angår af-
sætning af de i bilag 1 til elafgiftslovens nævnte ydelser, jf.
elafgiftslovens § 11, stk. 2. Af bilag 1 i elafgiftsloven frem-
går en række liberale erhverv – herunder advokater, arkitek-
ter, bureauer m.v.
Virksomheder omfattet af bilag 1 betaler 87,4 øre pr. kWh
(2018-niveau) for elektricitet forbrugt i virksomheden.
Det foreslås at ophæve bilag 1 i lov om afgift af elektrici-
tet. Virksomhederne, der fremgår af bilag 1, vil herefter
kunne få godtgjort afgiften af elektricitet til procesforbrug
ned til EU´s minimumssats på 0,4 øre pr. kWh på lige fod
med andre momsregistrerede virksomheder.
Der henvises til forslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.2.
Til § 3
Til nr. 1
§ 1, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. (her-
efter gasafgiftsloven) indebærer statsstøtte, jf. artikel 107,
stk. 1, TEUF.
Ordningen indebærer, at afgiften for biogas med en nedre
brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm3 udgør 9,8 øre pr. Nm3,
mens den almindelige sats udgør 222,5 øre pr. Nm3 i 2019.
Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel
108, stk. 4, TEUF, udstedt forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under vis-
se betingelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsesplig-
ten efter artikel 108, stk. 3, TEUF. Medlemsstaterne gives
dermed mulighed for at iværksætte støtteordninger uden Eu-
ropa-Kommissionens forudgående godkendelse, forudsat at
alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt,
og at medlemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens
ikrafttræden sender et resumé af støtteforanstaltningen til
Europa-Kommissionen.
Skatteministeriet har anvendt denne procedure for den
nedsatte sats for biogas og er således forpligtet til at leve op
til alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen.
Efter gældende ret fremgår det ikke klart af gasafgiftslo-
ven, at den nedsatte sats er omfattet af reglerne i gruppefri-
tagelsesforordningen, og dermed fremgår det heller ikke
klart, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at benytte
sig af afgiftslempelsen.
Europa-Kommissionen har i forbindelse med en kontrol-
sag konstateret, at Danmark ikke lever op til alle betingelser
for tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordnin-
gen, da kriseramte virksomheder efter gældende ret ikke af-
skæres fra at benytte støtteordningen. Det følger af gruppe-
fritagelsesforordningens artikel 1, nr. 4, litra c, at støtte til
kriseramte virksomheder ikke er omfattet af forordningens
anvendelsesområde.
En kriseramt virksomhed defineres i gruppefritagelsesfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, som en virksomhed for hvilken
mindst én af følgende omstændigheder gælder:
»a) for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en
SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn
til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV in-
den for de første syv år efter dens første kommercielle salg,
der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den ud-
valgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risi-
kofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets
tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede
tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulere-
de tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis
betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fore-
kommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af
den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper,
der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/34/EU, og »kapital« omfatter, når det er relevant,
en eventuel kurspræmie
b) for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne
hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV,
der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støt-
teberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for
de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter
en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte fi-
nansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansie-
ringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital
som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge
af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ube-
grænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper,
der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU
c) når virksomheden er under konkursbehandling eller ef-
ter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbe-
handling på begæring af dens kreditorer
d) når virksomheden har modtaget redningsstøtte og end-
nu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør
eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er under-
lagt en omstruktureringsplan
18
e) når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år
har haft og stadig har:
1) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og
egenkapital, på over 7,5 og
2) en EBITDA-rentedækningsrate på under 1,0«
Det foreslås i § 1, stk. 7, 2. pkt., at skatteministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om, at virksomhe-
der ikke kan opnå tilbagebetaling efter gasafgiftslovens § 1,
stk. 2, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betin-
gelser for at modtage statsstøtte.
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen. Skatteministeren vil herefter
i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der
skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter gasafgifts-
lovens § 1, stk. 2, herunder at kriseramte virksomheder ikke
må benytte sig af ordningen. Skatteministeren vil kunne re-
videre bekendtgørelsen, hvis der fastsættes nye EU-regler på
området, som har betydning for ordningen.
Forordninger gælder ifølge artikel 288 TEUF umiddelbart
i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemfø-
res i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæssige
grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordningens
krav i dette tilfælde gengives i en administrativ forskrift,
som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere tydeligt
for de virksomheder, der benytter ordningen, at der er tale
om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt
for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 2.1.
Til nr. 2
§ 8, stk. 4 og 5, i gasafgiftsloven indebærer statsstøtte, jf.
artikel 107, stk. 1, TEUF.
Statsstøtten udgøres af den såkaldte elpatronordning. Den-
ne giver momsregistrerede virksomheder ret til – på visse
betingelser – at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme,
der leveres til de kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, og som produceres af afgiftspligtige brænd-
sler eller af afgiftspligtig elektricitet. Det er alene virksom-
heder med højeffektiv kraftvarmekapacitet, der kan anvende
godtgørelsesbestemmelsen. Såfremt virksomheden lever op
til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 13,9
kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 4,9 øre pr. kWh fjernvar-
me ab værk i 2019, tilbagebetales.
Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel
108, stk. 4, TEUF, udstedt forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under vis-
se betingelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsesplig-
ten efter artikel 108, stk. 3, TEUF. Medlemsstaterne gives
dermed mulighed for at iværksætte støtteordninger uden Eu-
ropa-Kommissionens forudgående godkendelse, forudsat at
alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt,
og at medlemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens
ikrafttræden sender et resumé af støtteforanstaltningen til
Europa-Kommissionen.
Skatteministeriet har anvendt denne procedure for den
nedsatte sats for elpatronordningen og er således forpligtet
til at leve op til alle betingelser i gruppefritagelsesforordnin-
gen.
Efter gældende ret fremgår det ikke klart af gasafgiftslo-
ven, at elpatronordningen er omfattet af reglerne i gruppefri-
tagelsesforordningen, og dermed fremgår det heller ikke
klart, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at benytte
sig af afgiftslempelsen.
Europa-Kommissionen har i forbindelse med en kontrol-
sag konstateret, at Danmark ikke lever op til alle betingelser
for tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordnin-
gen, da kriseramte virksomheder efter gældende ret ikke af-
skæres fra at benytte støtteordningen. Det følger af gruppe-
fritagelsesforordningens artikel 1, nr. 4, litra c, at støtte til
kriseramte virksomheder ikke er omfattet af forordningens
anvendelsesområde.
En kriseramt virksomhed defineres i gruppefritagelsesfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, som en virksomhed for hvilken
mindst én af følgende omstændigheder gælder:
»a) for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en
SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn
til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV in-
den for de første syv år efter dens første kommercielle salg,
der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den ud-
valgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risi-
kofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets
tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede
tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulere-
de tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis
betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fore-
kommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af
den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper,
der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/34/EU, og »kapital« omfatter, når det er relevant,
en eventuel kurspræmie
b) for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne
hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV,
der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støt-
teberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for
de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter
en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte fi-
nansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansie-
ringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital
som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge
af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ube-
grænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper,
der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU
c) når virksomheden er under konkursbehandling eller ef-
ter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbe-
handling på begæring af dens kreditorer
19
d) når virksomheden har modtaget redningsstøtte og end-
nu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør
eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er under-
lagt en omstruktureringsplan
e) når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år
har haft og stadig har:
1) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og
egenkapital, på over 7,5 og
2) en EBITDA-rentedækningsrate på under 1,0«
Det foreslås i § 8, stk. 14, 2. pkt., at skatteministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om, at virksomhe-
der ikke kan opnå tilbagebetaling efter gasafgiftslovens § 9,
stk. 4 og 5, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende
betingelser for at modtage statsstøtte.
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen. Skatteministeren vil herefter
i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der
skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter gasafgifts-
lovens § 9, stk. 4 og 5, herunder at kriseramte virksomheder
ikke må benytte sig af ordningen. Skatteministeren vil kun-
ne revidere bekendtgørelsen, hvis der fastsættes nye EU-reg-
ler på området, som har betydning for ordningen.
Forordninger gælder ifølge artikel 288 TEUF umiddelbart
i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemfø-
res i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæssige
grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordningens
krav i dette tilfælde gengives i en administrativ forskrift,
som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere tydeligt
for de virksomheder, der benytter ordningen, at der er tale
om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt
for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 2.1.
Til nr. 3
§ 8 a, stk. 1-3, i gasafgiftsloven indebærer statsstøtte, jf.
artikel 107, stk. 1, TEUF.
Det bemærkes, at ordningen også er beskrevet i bemærk-
ningerne til § 3, nr. 2, dog med den forskel, at der er tale om
en udvidelse af ordningen, så den også kan gælde for varme
i interne varmesystemer.
Statsstøtten udgøres af den såkaldte elpatronordning. Den-
ne giver momsregistrerede virksomheder ret til – på visse
betingelser – at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme,
der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgifts-
pligtig elektricitet. Det er alene virksomheder med højeffek-
tiv kraftvarmekapacitet, der kan anvende godtgørelsesbe-
stemmelsen. Såfremt virksomheden lever op til betingelser-
ne, kan den del af afgiften, der overstiger 13,9 kr. pr. GJ
fjernvarme ab værk eller 4,9 øre pr. kWh fjernvarme ab
værk i 2019, tilbagebetales.
Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel
108, stk. 4, TEUF, udstedt forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under vis-
se betingelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsesplig-
ten efter artikel 108, stk. 3, TEUF. Medlemsstaterne gives
dermed mulighed for at iværksætte støtteordninger uden Eu-
ropa-Kommissionens forudgående godkendelse, forudsat at
alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt,
og at medlemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens
ikrafttræden sender et resumé af støtteforanstaltningen til
Europa-Kommissionen.
Skatteministeriet har anvendt denne procedure for den
nedsatte sats for elpatronordningen og er således forpligtet
til at leve op til alle betingelser i gruppefritagelsesforordnin-
gen.
Efter gældende ret fremgår det ikke klart af gasafgiftslo-
ven, at elpatronordningen er omfattet af reglerne i gruppefri-
tagelsesforordningen, og dermed fremgår det heller ikke
klart, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at benytte
sig af afgiftslempelsen.
Europa-Kommissionen har i forbindelse med en kontrol-
sag konstateret, at Danmark ikke lever op til alle betingelser
for tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordnin-
gen, da kriseramte virksomheder efter gældende ret ikke af-
skæres fra at benytte støtteordningen. Det følger af gruppe-
fritagelsesforordningens artikel 1, nr. 4, litra c, at støtte til
kriseramte virksomheder ikke er omfattet af forordningens
anvendelsesområde.
En kriseramt virksomhed defineres i gruppefritagelsesfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, som en virksomhed for hvilken
mindst én af følgende omstændigheder gælder:
»a) for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en
SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn
til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV in-
den for de første syv år efter dens første kommercielle salg,
der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den ud-
valgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risi-
kofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets
tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede
tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulere-
de tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis
betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fore-
kommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af
den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper,
der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/34/EU, og »kapital« omfatter, når det er relevant,
en eventuel kurspræmie
b) for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne
hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV,
der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støt-
teberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for
de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter
en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte fi-
nansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansie-
ringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital
20
som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge
af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ube-
grænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper,
der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU
c) når virksomheden er under konkursbehandling eller ef-
ter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbe-
handling på begæring af dens kreditorer
d) når virksomheden har modtaget redningsstøtte og end-
nu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør
eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er under-
lagt en omstruktureringsplan
e) når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år
har haft og stadig har:
1) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og
egenkapital, på over 7,5 og
2) en EBITDA-rentedækningsrate på under 1,0«
Det foreslås i § 8 a, stk. 6, 2. pkt., at skatteministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om, at virksomhe-
der ikke kan opnå tilbagebetaling efter § 8 a, stk. 1-3, i gas-
afgiftsloven, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende
betingelser for at modtage statsstøtte.
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen. Skatteministeren vil herefter
i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der
skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter § 8 a, stk.
1-3, i gasafgiftsloven, herunder at kriseramte virksomheder
ikke må benytte sig af ordningen. Skatteministeren vil kun-
ne revidere bekendtgørelsen, hvis der fastsættes nye EU-reg-
ler på området, som har betydning for ordningen.
Forordninger gælder ifølge artikel 288 TEUF umiddelbart
i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemfø-
res i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæssige
grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordningens
krav i dette tilfælde gengives i en administrativ forskrift,
som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere tydeligt
for de virksomheder, der benytter ordningen, at der er tale
om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt
for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 2.1.
Til nr. 4
§ 10, stk. 1-5, jf. stk. 15, i gasafgiftsloven indebærer stats-
støtte, jf. artikel 107, stk. 1, TEUF.
Statsstøtten udgøres af en tilbagebetalingsmulighed af af-
gift for biogas anvendt til procesformål. For biogas, der an-
vendes til procesformål, er afgiften ca. 1,2 kr. pr GJ, svaren-
de til 4,9 øre pr. Nm3, mens satser for øvrige brændsler er
4,5 kr. pr. GJ.
Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel
108, stk. 4, TEUF, udstedt forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under vis-
se betingelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsesplig-
ten efter artikel 108, stk. 3, TEUF. Medlemsstaterne gives
dermed mulighed for at iværksætte støtteordninger uden Eu-
ropa-Kommissionens forudgående godkendelse, forudsat at
alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt,
og at medlemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens
ikrafttræden sender et resumé af støtteforanstaltningen til
Europa-Kommissionen.
Skatteministeriet har anvendt denne procedure for den
nedsatte sats for den nedsatte afgiftssats for biogas anvendt
til procesformål og er således forpligtet til at leve op til alle
betingelser i gruppefritagelsesforordningen.
Efter gældende ret fremgår det ikke klart af gasafgiftslo-
ven, at den nedsatte sats er omfattet af reglerne i gruppefri-
tagelsesforordningen, og dermed fremgår det heller ikke
klart, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at benytte
sig af afgiftslempelsen.
Europa-Kommissionen har i forbindelse med en kontrol-
sag konstateret, at Danmark ikke lever op til alle betingelser
for tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordnin-
gen, da kriseramte virksomheder efter gældende ret ikke af-
skæres fra at benytte støtteordningen. Det følger af gruppe-
fritagelsesforordningens artikel 1, nr. 4, litra c, at støtte til
kriseramte virksomheder ikke er omfattet af forordningens
anvendelsesområde.
En kriseramt virksomhed defineres i gruppefritagelsesfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, som en virksomhed for hvilken
mindst én af følgende omstændigheder gælder:
»a) for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en
SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn
til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV in-
den for de første syv år efter dens første kommercielle salg,
der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den ud-
valgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risi-
kofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets
tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede
tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulere-
de tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis
betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fore-
kommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af
den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper,
der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/34/EU, og »kapital« omfatter, når det er relevant,
en eventuel kurspræmie
b) for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne
hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV,
der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støt-
teberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for
de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter
en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte fi-
nansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansie-
ringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital
som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge
21
af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ube-
grænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper,
der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU
c) når virksomheden er under konkursbehandling eller ef-
ter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbe-
handling på begæring af dens kreditorer
d) når virksomheden har modtaget redningsstøtte og end-
nu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør
eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er under-
lagt en omstruktureringsplan
e) når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år
har haft og stadig har:
1) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og
egenkapital, på over 7,5 og
2) en EBITDA-rentedækningsrate på under 1,0«
Det foreslås i § 10, stk. 17, 2. pkt., at skatteministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om, at virksomhe-
der ikke kan opnå tilbagebetaling efter § 10, stk. 1-5, jf. stk.
15, i gasafgiftsloven, når de ikke opfylder de til enhver tid
gældende betingelser for at modtage statsstøtte.
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen. Skatteministeren vil herefter
i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der
skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter § 10, stk.
1-5, jf. stk. 15, i gasafgiftsloven, herunder at kriseramte
virksomheder ikke må benytte sig af ordningen. Skattemini-
steren vil kunne revidere bekendtgørelsen, hvis der fastsæt-
tes nye EU-regler på området, som har betydning for ordnin-
gen.
Forordninger gælder ifølge artikel 288 TEUF umiddelbart
i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemfø-
res i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæssige
grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordningens
krav i dette tilfælde gengives i en administrativ forskrift,
som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere tydeligt
for de virksomheder, der benytter ordningen, at der er tale
om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt
for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 2.1.
Til § 4
Til nr. 1
§ 7, stk. 3 og 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v. (herefter kulafgiftsloven) indebærer statsstøtte, jf. arti-
kel 107, stk. 1, TEUF.
Statsstøtten udgøres af den såkaldte elpatronordning. Den-
ne giver momsregistrerede virksomheder ret til – på visse
betingelser – at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme,
der leveres til de kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, og som produceres af afgiftspligtige brænd-
sler eller af afgiftspligtig elektricitet. Det er alene virksom-
heder med højeffektiv kraftvarmekapacitet, der kan anvende
godtgørelsesbestemmelsen. Såfremt virksomheden lever op
til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 13,9
kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 4,9 øre pr. kWh fjernvar-
me ab værk i 2019, tilbagebetales.
Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel
108, stk. 4, TEUF, udstedt forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under vis-
se betingelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsesplig-
ten efter artikel 108, stk. 3, TEUF. Medlemsstaterne gives
dermed mulighed for at iværksætte støtteordninger uden Eu-
ropa-Kommissionens forudgående godkendelse, forudsat at
alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt,
og at medlemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens
ikrafttræden sender et resumé af støtteforanstaltningen til
Europa-Kommissionen.
Skatteministeriet har anvendt denne procedure for den
nedsatte sats for elpatronordningen og er således forpligtet
til at leve op til alle betingelser i gruppefritagelsesforordnin-
gen.
Efter gældende ret fremgår det ikke klart af kulafgiftslo-
ven, at elpatronordningen er omfattet af reglerne i gruppefri-
tagelsesforordningen, og dermed fremgår det heller ikke
klart, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at benytte
sig af afgiftslempelsen.
Europa-Kommissionen har i forbindelse med en kontrol-
sag konstateret, at Danmark ikke lever op til alle betingelser
for tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordnin-
gen, da kriseramte virksomheder efter gældende ret ikke af-
skæres fra at benytte støtteordningen. Det følger af gruppe-
fritagelsesforordningens artikel 1, nr. 4, litra c, at støtte til
kriseramte virksomheder ikke er omfattet af forordningens
anvendelsesområde.
En kriseramt virksomhed defineres i gruppefritagelsesfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, som en virksomhed for hvilken
mindst én af følgende omstændigheder gælder:
»a) for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en
SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn
til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV in-
den for de første syv år efter dens første kommercielle salg,
der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den ud-
valgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risi-
kofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets
tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede
tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulere-
de tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis
betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fore-
kommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af
den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper,
der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/34/EU, og »kapital« omfatter, når det er relevant,
en eventuel kurspræmie
22
b) for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne
hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV,
der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støt-
teberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for
de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter
en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte fi-
nansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansie-
ringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital
som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge
af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ube-
grænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper,
der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU
c) når virksomheden er under konkursbehandling eller ef-
ter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbe-
handling på begæring af dens kreditorer
d) når virksomheden har modtaget redningsstøtte og end-
nu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør
eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er under-
lagt en omstruktureringsplan
e) når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år
har haft og stadig har:
1) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og
egenkapital, på over 7,5 og
2) en EBITDA-rentedækningsrate på under 1,0«
Det foreslås i § 7, stk. 10, 2. pkt., at skatteministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om, at virksomhe-
der ikke kan opnå tilbagebetaling efter § 7, stk. 3 og 4, i kul-
afgiftsloven, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende
betingelser for at modtage statsstøtte.
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen. Skatteministeren vil herefter
i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der
skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter § 7, stk. 3
og 4, i kulafgiftsloven, herunder at kriseramte virksomheder
ikke må benytte sig af ordningen. Skatteministeren vil kun-
ne revidere bekendtgørelsen, hvis der fastsættes nye EU-reg-
ler på området, som har betydning for ordningen.
Forordninger gælder ifølge artikel 288 TEUF umiddelbart
i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemfø-
res i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæssige
grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordningens
krav i dette tilfælde gengives i en administrativ forskrift,
som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere tydeligt
for de virksomheder, der benytter ordningen, at der er tale
om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt
for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 2.1.
Til nr. 2
§ 7 b, stk. 1-4, i kulafgiftsloven indebærer statsstøtte, jf.
artikel 107, stk. 1, TEUF.
Det bemærkes, at ordningen også er beskrevet i bemærk-
ningerne til § 4, nr. 1, dog med den forskel, at der er tale om
en udvidelse af ordningen, så den også kan gælde for varme
i interne varmesystemer.
Statsstøtten udgøres af den såkaldte elpatronordning. Den-
ne giver momsregistrerede virksomheder ret til – på visse
betingelser – at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme,
der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgifts-
pligtig elektricitet. Det er alene virksomheder med højeffek-
tiv kraftvarmekapacitet, der kan anvende godtgørelsesbe-
stemmelsen. Såfremt virksomheden lever op til betingelser-
ne, kan den del af afgiften, der overstiger 13,9 kr. pr. GJ
fjernvarme ab værk eller 4,9 øre pr. kWh fjernvarme ab
værk i 2019, tilbagebetales.
Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel
108, stk. 4, TEUF, udstedt forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under vis-
se betingelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsesplig-
ten efter artikel 108, stk. 3, TEUF. Medlemsstaterne gives
dermed mulighed for at iværksætte støtteordninger uden Eu-
ropa-Kommissionens forudgående godkendelse, forudsat at
alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt,
og at medlemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens
ikrafttræden sender et resumé af støtteforanstaltningen til
Europa-Kommissionen.
Skatteministeriet har anvendt denne procedure for den
nedsatte sats for elpatronordningen og er således forpligtet
til at leve op til alle betingelser i gruppefritagelsesforordnin-
gen.
Efter gældende ret fremgår det ikke klart af kulafgiftslo-
ven, at elpatronordningen er omfattet af reglerne i gruppefri-
tagelsesforordningen, og dermed fremgår det heller ikke
klart, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at benytte
sig af afgiftslempelsen.
Europa-Kommissionen har i forbindelse med en kontrol-
sag konstateret, at Danmark ikke lever op til alle betingelser
for tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordnin-
gen, da kriseramte virksomheder efter gældende ret ikke af-
skæres fra at benytte støtteordningen. Det følger af gruppe-
fritagelsesforordningens artikel 1, nr. 4, litra c, at støtte til
kriseramte virksomheder ikke er omfattet af forordningens
anvendelsesområde.
En kriseramt virksomhed defineres i gruppefritagelsesfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, som en virksomhed for hvilken
mindst én af følgende omstændigheder gælder:
»a) for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en
SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn
til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV in-
den for de første syv år efter dens første kommercielle salg,
der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den ud-
valgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risi-
kofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets
tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede
tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulere-
23
de tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis
betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fore-
kommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af
den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper,
der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/34/EU, og »kapital« omfatter, når det er relevant,
en eventuel kurspræmie
b) for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne
hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV,
der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støt-
teberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for
de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter
en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte fi-
nansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansie-
ringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital
som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge
af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ube-
grænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper,
der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU
c) når virksomheden er under konkursbehandling eller ef-
ter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbe-
handling på begæring af dens kreditorer
d) når virksomheden har modtaget redningsstøtte og end-
nu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør
eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er under-
lagt en omstruktureringsplan
e) når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år
har haft og stadig har:
1) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og
egenkapital, på over 7,5 og
2) en EBITDA-rentedækningsrate på under 1,0«
Det foreslås § 7 b, stk. 6, 2. pkt., at skatteministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om, at virksomhe-
der ikke kan opnå tilbagebetaling efter § 7 b, stk. 1-4, i kul-
afgiftsloven, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende
betingelser for at modtage statsstøtte.
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen. Skatteministeren vil herefter
i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der
skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter § 7 b, stk.
1-4, i kulafgiftsloven, herunder at kriseramte virksomheder
ikke må benytte sig af ordningen. Skatteministeren vil kun-
ne revidere bekendtgørelsen, hvis der fastsættes nye EU-reg-
ler på området, som har betydning for ordningen.
Forordninger gælder ifølge artikel 288 TEUF umiddelbart
i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemfø-
res i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæssige
grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordningens
krav i dette tilfælde gengives i en administrativ forskrift,
som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere tydeligt
for de virksomheder, der benytter ordningen, at der er tale
om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt
for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 2.1.
Til § 5
Til nr. 1
§ 9, stk. 4 og 5, i lov om energiafgift af mineraloliepro-
dukter m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven) indebærer
statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, TEUF.
Statsstøtten udgøres af den såkaldte elpatronordning. Den-
ne giver momsregistrerede virksomheder ret til – på visse
betingelser – at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme,
der leveres til de kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, og som produceres af afgiftspligtige brænd-
sler eller af afgiftspligtig elektricitet. Det er alene virksom-
heder med højeffektiv kraftvarmekapacitet, der kan anvende
godtgørelsesbestemmelsen. Såfremt virksomheden lever op
til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 13,9
kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 4,9 øre pr. kWh fjernvar-
me ab værk i 2019, tilbagebetales.
Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel
108, stk. 4, TEUF, udstedt forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under vis-
se betingelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsesplig-
ten efter artikel 108, stk. 3, TEUF. Medlemsstaterne gives
dermed mulighed for at iværksætte støtteordninger uden Eu-
ropa-Kommissionens forudgående godkendelse, forudsat at
alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt,
og at medlemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens
ikrafttræden sender et resumé af støtteforanstaltningen til
Europa-Kommissionen.
Skatteministeriet har anvendt denne procedure for den
nedsatte sats for elpatronordningen og er således forpligtet
til at leve op til alle betingelser i gruppefritagelsesforordnin-
gen.
Efter gældende ret fremgår det ikke klart af mineralolieaf-
giftsloven, at elpatronordningen er omfattet af reglerne i
gruppefritagelsesforordningen, og dermed fremgår det heller
ikke klart, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at be-
nytte sig af afgiftslempelsen.
Europa-Kommissionen har i forbindelse med en kontrol-
sag konstateret, at Danmark ikke lever op til alle betingelser
for tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordnin-
gen, da kriseramte virksomheder efter gældende ret ikke af-
skæres fra at benytte støtteordningen. Det følger af gruppe-
fritagelsesforordningens artikel 1, nr. 4, litra c, at støtte til
kriseramte virksomheder ikke er omfattet af forordningens
anvendelsesområde.
En kriseramt virksomhed defineres i gruppefritagelsesfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, som en virksomhed for hvilken
mindst én af følgende omstændigheder gælder:
24
»a) for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en
SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn
til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV in-
den for de første syv år efter dens første kommercielle salg,
der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den ud-
valgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risi-
kofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets
tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede
tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulere-
de tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis
betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fore-
kommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af
den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper,
der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/34/EU, og »kapital« omfatter, når det er relevant,
en eventuel kurspræmie
b) for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne
hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV,
der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støt-
teberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for
de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter
en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte fi-
nansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansie-
ringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital
som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge
af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ube-
grænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper,
der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU
c) når virksomheden er under konkursbehandling eller ef-
ter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbe-
handling på begæring af dens kreditorer
d) når virksomheden har modtaget redningsstøtte og end-
nu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør
eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er under-
lagt en omstruktureringsplan
e) når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år
har haft og stadig har:
1) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og
egenkapital, på over 7,5 og
2) en EBITDA-rentedækningsrate på under 1,0«
Det foreslås i § 9, stk. 17, 2. pkt., at skatteministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om, at virksomhe-
der ikke kan opnå tilbagebetaling efter mineralolieafgiftslo-
vens § 9, stk. 4 og 5, når de ikke opfylder de til enhver tid
gældende betingelser for at modtage statsstøtte.
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen. Skatteministeren vil herefter
i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der
skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter mineraloli-
eafgiftslovens § 9, stk. 4 og 5, herunder at kriseramte virk-
somheder ikke må benytte sig af ordningen. Skatteministe-
ren vil kunne revidere bekendtgørelsen, hvis der fastsættes
nye EU-regler på området, som har betydning for ordningen.
Forordninger gælder ifølge artikel 288 TEUF umiddelbart
i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemfø-
res i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæssige
grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordningens
krav i dette tilfælde gengives i en administrativ forskrift,
som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere tydeligt
for de virksomheder, der benytter ordningen, at der er tale
om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt
for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 2.1.
Til nr. 2
§ 9 a, stk. 1-4, i mineralolieafgiftsloven indebærer stats-
støtte, jf. artikel 107, stk. 1, TEUF.
Det bemærkes, at ordningen også er beskrevet i bemærk-
ningerne til § 5, nr. 1, dog med den forskel, at der er tale om
en udvidelse af ordningen, så den også kan gælde for varme
i interne varmesystemer.
Statsstøtten udgøres af den såkaldte elpatronordning. Den-
ne giver momsregistrerede virksomheder ret til – på visse
betingelser – at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme,
der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgifts-
pligtig elektricitet. Det er alene virksomheder med højeffek-
tiv kraftvarmekapacitet, der kan anvende godtgørelsesbe-
stemmelsen. Såfremt virksomheden lever op til betingelser-
ne, kan den del af afgiften, der overstiger 13,9 kr. pr. GJ
fjernvarme ab værk eller 4,9 øre pr. kWh fjernvarme ab
værk i 2019, tilbagebetales.
Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel
108, stk. 4, TEUF, udstedt forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under vis-
se betingelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsesplig-
ten efter artikel 108, stk. 3, TEUF. Medlemsstaterne gives
dermed mulighed for at iværksætte støtteordninger uden Eu-
ropa-Kommissionens forudgående godkendelse, forudsat at
alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt,
og at medlemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens
ikrafttræden sender et resumé af støtteforanstaltningen til
Europa-Kommissionen.
Skatteministeriet har anvendt denne procedure for den
nedsatte sats for elpatronordningen og er således forpligtet
til at leve op til alle betingelser i gruppefritagelsesforordnin-
gen.
Efter gældende ret fremgår det ikke klart af mineralolieaf-
giftsloven, at elpatronordningen er omfattet af reglerne i
gruppefritagelsesforordningen, og dermed fremgår det heller
ikke klart, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at be-
nytte sig af afgiftslempelsen.
Europa-Kommissionen har i forbindelse med en kontrol-
sag konstateret, at Danmark ikke lever op til alle betingelser
for tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordnin-
25
gen, da kriseramte virksomheder efter gældende ret ikke af-
skæres fra at benytte støtteordningen. Det følger af gruppe-
fritagelsesforordningens artikel 1, nr. 4, litra c, at støtte til
kriseramte virksomheder ikke er omfattet af forordningens
anvendelsesområde.
En kriseramt virksomhed defineres i gruppefritagelsesfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, som en virksomhed for hvilken
mindst én af følgende omstændigheder gælder:
»a) for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en
SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn
til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV in-
den for de første syv år efter dens første kommercielle salg,
der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den ud-
valgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risi-
kofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets
tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede
tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulere-
de tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis
betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fore-
kommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af
den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper,
der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/34/EU, og »kapital« omfatter, når det er relevant,
en eventuel kurspræmie
b) for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne
hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV,
der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støt-
teberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for
de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter
en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte fi-
nansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansie-
ringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital
som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge
af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ube-
grænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper,
der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU
c) når virksomheden er under konkursbehandling eller ef-
ter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbe-
handling på begæring af dens kreditorer
d) når virksomheden har modtaget redningsstøtte og end-
nu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør
eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er under-
lagt en omstruktureringsplan
e) når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år
har haft og stadig har:
1) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og
egenkapital, på over 7,5 og
2) en EBITDA-rentedækningsrate på under 1,0«
Det foreslås i § 9 a, stk. 6, 2. pkt., at skatteministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om, at virksomhe-
der ikke kan opnå tilbagebetaling efter § 9 a, stk. 1-4, i mi-
neralolieafgiftsloven, når de ikke opfylder de til enhver tid
gældende betingelser for at modtage statsstøtte.
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen. Skatteministeren vil herefter
i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der
skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter § 9 a, stk.
1-4, i mineralolieafgiftsloven, herunder at kriseramte virk-
somheder ikke må benytte sig af ordningen. Skatteministe-
ren vil kunne revidere bekendtgørelsen, hvis der fastsættes
nye EU-regler på området, som har betydning for ordningen.
Forordninger gælder ifølge artikel 288 TEUF umiddelbart
i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemfø-
res i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæssige
grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordningens
krav i dette tilfælde gengives i en administrativ forskrift,
som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere tydeligt
for de virksomheder, der benytter ordningen, at der er tale
om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt
for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 2.1.
Til nr. 3
§ 11, stk. 3, i mineralolieafgiftsloven indebærer statsstøtte,
jf. artikel 107, stk. 1, TEUF.
Statsstøtten udgøres af en godtgørelsesordning for motor-
brændstof, der udelukkende anvendes til afgiftspligtig virk-
somhed efter momsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartne-
ri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl.
Ordningen fremgår af § 11, stk. 3, i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Efter denne bestemmelse kan mi-
neralolieafgift af motorbrændstof - under visse betingelser -
tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fra-
dragsret for indgående merværdiafgift for olieprodukter og
varme. Støttemodtagere er virksomheder, der benytter godt-
gørelsesordningen i § 11, stk. 3, i lov om energiafgift af mi-
neralolieprodukter m.v. Satsen for motorbrændstof, der an-
vendes til jordbrug m.v., udgør 1,8 pct. af den fulde energi-
afgift.
Støttebeløbet beregnes som forskellen mellem processat-
sen på 4,5 kr. pr. GJ og satsen efter godtgørelse for motor-
brændstof, der anvendes til jordbrug m.v. det pågældende år.
Processatsen på 4,5 kr. pr. GJ gælder generelt for øvrige
processer, hvor der anvendes fossile brændsler.
Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel
108, stk. 4, TEUF, udstedt forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under vis-
se betingelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsesplig-
ten efter artikel 108, stk. 3, TEUF. Medlemsstaterne gives
dermed mulighed for at iværksætte støtteordninger uden Eu-
ropa-Kommissionens forudgående godkendelse, forudsat at
alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt,
og at medlemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens
ikrafttræden sender et resumé af støtteforanstaltningen til
Europa-Kommissionen.
26
Skatteministeriet har anvendt denne procedure for den
nedsatte sats for landbrugsdiesel og er således forpligtet til
at leve op til alle betingelser i gruppefritagelsesforordnin-
gen.
Efter gældende ret fremgår det ikke af mineralolieafgifts-
loven, at ordningen er omfattet af reglerne i gruppefritagel-
sesforordningen, og dermed fremgår det heller ikke klart,
hvilke betingelser der skal være opfyldt for at benytte sig af
afgiftslempelsen.
Europa-Kommissionen har i forbindelse med en kontrol-
sag konstateret, at Danmark ikke lever op til alle betingelser
for tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordnin-
gen, da kriseramte virksomheder efter gældende ret ikke af-
skæres fra at benytte støtteordningen. Det følger af gruppe-
fritagelsesforordningens artikel 1, nr. 4, litra c, at støtte til
kriseramte virksomheder ikke er omfattet af forordningens
anvendelsesområde.
En kriseramt virksomhed defineres i gruppefritagelsesfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, som en virksomhed for hvilken
mindst én af følgende omstændigheder gælder:
»a) for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en
SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn
til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV in-
den for de første syv år efter dens første kommercielle salg,
der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den ud-
valgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risi-
kofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets
tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede
tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulere-
de tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis
betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fore-
kommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af
den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper,
der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/34/EU, og »kapital« omfatter, når det er relevant,
en eventuel kurspræmie
b) for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne
hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV,
der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støt-
teberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for
de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter
en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte fi-
nansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansie-
ringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital
som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge
af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ube-
grænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper,
der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU
c) når virksomheden er under konkursbehandling eller ef-
ter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbe-
handling på begæring af dens kreditorer
d) når virksomheden har modtaget redningsstøtte og end-
nu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør
eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er under-
lagt en omstruktureringsplan
e) når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år
har haft og stadig har:
1) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og
egenkapital, på over 7,5 og
2) en EBITDA-rentedækningsrate på under 1,0«
Det foreslås i § 11, stk. 19, 2. pkt., at skatteministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om, at virksomhe-
der ikke kan opnå tilbagebetaling efter § 11, stk. 3, i mine-
ralolieafgiftsloven, når de ikke opfylder de til enhver tid
gældende betingelser for at modtage statsstøtte.
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen. Skatteministeren vil herefter
i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der
skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter § 11, stk. 3,
i mineralolieafgiftsloven, herunder at kriseramte virksomhe-
der ikke må benytte sig af ordningen. Skatteministeren vil
kunne revidere bekendtgørelsen, hvis der fastsættes nye EU-
regler på området, som har betydning for ordningen.
Forordninger gælder ifølge artikel 288 TEUF umiddelbart
i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemfø-
res i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæssige
grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordningens
krav i dette tilfælde gengives i en administrativ forskrift,
som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere tydeligt
for de virksomheder, der benytter ordningen, at der er tale
om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt
for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 2.1.
Til § 6
§ 11, stk. 1, i lov om afgift af spildevand (herefter spilde-
vandsafgiftsloven) indebærer statsstøtte, jf. artikel 107, stk.
1, TEUF.
Støtteordningen udgøres af en mulighed for godtgørelse af
spildevandsafgift for den del af afgiften, der vedrører af-
giftspligtig udledning af spildevand, når en vis del af afgif-
ten kan henføres til forarbejdningen af fisk, krebsdyr, blød-
dyr og andre hvirvelløse dyr eller dele heraf, fremstillingen
af cellulose eller fremstillingen af rør- og roesukker på bag-
grund af sukkerroer og sukkerrør.
Europa-Kommissionen har godkendt støtteordningen efter
Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til mil-
jøbeskyttelse og energi (meddelelse fra Europa-Kommissio-
nen 2014/C 200/01. Det er i retningslinjernes punkt 16 fast-
sat, at der ikke må ydes støtte til kriseramte virksomheder.
Skatteministeriet har anvendt retningslinjerne for statsstøt-
te til miljøbeskyttelse og energi i forbindelse med anmeldel-
se af ordningen til Europa-Kommissionen og er således for-
pligtet til at leve op til alle betingelser i retningslinjerne.
27
Efter gældende ret fremgår det ikke af spildevandsafgifts-
loven, at ordningen er omfattet af reglerne i retningslinjerne
for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi, og dermed
fremgår det heller ikke klart, hvilke betingelser der skal væ-
re opfyldt for at benytte sig af afgiftslempelsen.
En virksomhed betragtes uanset størrelse efter retningslin-
jerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi som væ-
rende i krise under følgende omstændigheder:
»a) hvis der er tale om et selskab med begrænset ansvar,
når over halvdelen af den tegnede kapital er forsvundet, og
over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de
sidste tolv måneder
b) hvis der er tale om et selskab, hvor i det mindste nogle
af deltagerne hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld,
når over halvdelen af egenkapitalen som opført i virksomhe-
dens regnskaber er forsvundet, og over en fjerdedel af denne
kapital er gået tabt i løbet af de sidste tolv måneder
c) når virksomheden, uanset dens selskabsform, efter de
nationale regler opfylder betingelserne for konkursbehand-
ling mv.«
Det foreslås i § 11, stk. 4, 2. pkt., at skatteministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om, at virksomhe-
der ikke kan opnå tilbagebetaling efter § 11, stk. 1, i spilde-
vandsafgiftsloven, når de ikke opfylder de til enhver tid gæl-
dende betingelser for at modtage statsstøtte.
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid gældende
regler for tildeling af statsstøtte, som har betydning for ord-
ningen. Skatteministeren vil herefter i en bekendtgørelse
kunne tydeliggøre, hvilke betingelser der skal være opfyldt
for at modtage statsstøtte efter spildevandsafgiftslovens §
11, stk. 1, herunder at kriseramte virksomheder ikke må be-
nytte sig af ordningen. Skatteministeren vil kunne revidere
bekendtgørelsen, hvis der fastsættes nye EU-regler på områ-
det, som har betydning for ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 2.1.
Til § 7
Til nr. 1
§ 33, stk. 3 og 4, i lov om afgift af svovl (herefter svovlaf-
giftsloven) indebærer statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1,
TEUF.
Støtteordningen udgøres af et særligt bundfradrag i svov-
lafgiftsloven.
Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel
108, stk. 4, TEUF, udstedt forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under vis-
se betingelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsesplig-
ten efter artikel 108, stk. 3, TEUF. Medlemsstaterne gives
dermed mulighed for at iværksætte støtteordninger uden Eu-
ropa-Kommissionens forudgående godkendelse, forudsat at
alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt,
og at medlemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens
ikrafttræden sender et resumé af støtteforanstaltningen til
Europa-Kommissionen.
Skatteministeriet har anvendt denne procedure for bund-
fradraget i svovlafgiftsloven og er således forpligtet til at le-
ve op til alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen.
Efter gældende ret fremgår det ikke af svovlafgiftsloven,
at ordningen er omfattet af reglerne i gruppefritagelsesfor-
ordningen, og dermed fremgår det heller ikke klart, hvilke
betingelser der skal være opfyldt for at benytte sig af afgifts-
lempelsen.
Europa-Kommissionen har i forbindelse med en kontrol-
sag konstateret, at Danmark ikke lever op til alle betingelser
for tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordnin-
gen, da kriseramte virksomheder efter gældende ret ikke af-
skæres fra at benytte støtteordningen. Det følger af gruppe-
fritagelsesforordningens artikel 1, nr. 4, litra c, at støtte til
kriseramte virksomheder ikke er omfattet af forordningens
anvendelsesområde.
En kriseramt virksomhed defineres i gruppefritagelsesfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, som en virksomhed for hvilken
mindst én af følgende omstændigheder gælder:
»a) for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en
SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn
til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV in-
den for de første syv år efter dens første kommercielle salg,
der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den ud-
valgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risi-
kofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets
tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede
tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulere-
de tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis
betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fore-
kommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af
den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper,
der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/34/EU, og »kapital« omfatter, når det er relevant,
en eventuel kurspræmie
b) for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne
hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV,
der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støt-
teberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for
de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter
en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte fi-
nansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansie-
ringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital
som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge
af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ube-
grænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper,
der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU
c) når virksomheden er under konkursbehandling eller ef-
ter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbe-
handling på begæring af dens kreditorer
28
d) når virksomheden har modtaget redningsstøtte og end-
nu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør
eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er under-
lagt en omstruktureringsplan
e) når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år
har haft og stadig har:
1) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og
egenkapital, på over 7,5 og
2) en EBITDA-rentedækningsrate på under 1,0«
Det foreslås i § 33, stk. 11, 2. pkt., at skatteministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om, at virksomhe-
der ikke kan opnå tilbagebetaling efter § 33, stk. 3 og 4, i
svovlafgiftsloven, når de ikke opfylder de til enhver tid gæl-
dende betingelser for at modtage statsstøtte.
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen. Skatteministeren vil herefter
i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der
skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter § 33, stk. 3
og 4, i svovlafgiftsloven, herunder at kriseramte virksomhe-
der ikke må benytte sig af ordningen. Skatteministeren vil
kunne revidere bekendtgørelsen, hvis der fastsættes nye EU-
regler på området, som har betydning for ordningen.
Forordninger gælder ifølge artikel 288 TEUF umiddelbart
i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemfø-
res i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæssige
grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordningens
krav i dette tilfælde gengives i en administrativ forskrift,
som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere tydeligt
for de virksomheder, der benytter ordningen, at der er tale
om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt
for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 2.1.
Til § 8
Til nr. 1
§ 21, stk. 1, i lov om ændring af lov om afgift af elektrici-
tet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om æn-
dring af lov om afgift af affald og råstoffer indebærer stats-
støtte, jf. artikel 107, stk. 1, TEUF.
Statsstøtten udgøres af en tilbagebetalingsmulighed af af-
gift af elektricitet forbrugt af en virksomhed i forbindelse
med opladning af batterier til registrerede elbiler.
Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel
108, stk. 4, TEUF, udstedt forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under vis-
se betingelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsesplig-
ten efter artikel 108, stk. 3, TEUF. Medlemsstaterne gives
dermed mulighed for at iværksætte støtteordninger uden Eu-
ropa-Kommissionens forudgående godkendelse, forudsat at
alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt,
og at medlemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens
ikrafttræden sender et resumé af støtteforanstaltningen til
Europa-Kommissionen.
Skatteministeriet har anvendt denne procedure for tilbage-
betalingsmuligheden af afgift af elektricitet forbrugt af en
virksomhed i forbindelse med opladning af batterier til regi-
strerede elbiler og er således forpligtet til at leve op til alle
betingelser i gruppefritagelsesforordningen.
Efter gældende ret fremgår det ikke af lov om ændring af
lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om
ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og
råstoffer, at ordningen er omfattet af reglerne i gruppefrita-
gelsesforordningen, og dermed fremgår det heller ikke klart,
hvilke betingelser der skal være opfyldt for at benytte sig af
afgiftslempelsen.
Europa-Kommissionen har i forbindelse med en kontrol-
sag konstateret, at Danmark ikke lever op til alle betingelser
for tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordnin-
gen, da kriseramte virksomheder efter gældende ret ikke af-
skæres fra at benytte støtteordningen. Det følger af gruppe-
fritagelsesforordningens artikel 1, nr. 4, litra c, at støtte til
kriseramte virksomheder ikke er omfattet af forordningens
anvendelsesområde.
En kriseramt virksomhed defineres i gruppefritagelsesfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, som en virksomhed for hvilken
mindst én af følgende omstændigheder gælder:
»a) for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en
SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn
til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV in-
den for de første syv år efter dens første kommercielle salg,
der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den ud-
valgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risi-
kofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets
tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede
tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulere-
de tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis
betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fore-
kommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af
den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper,
der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/34/EU, og »kapital« omfatter, når det er relevant,
en eventuel kurspræmie
b) for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne
hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV,
der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støt-
teberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for
de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter
en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte fi-
nansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansie-
ringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital
som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge
af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »sel-
skab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ube-
grænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper,
der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU
29
c) når virksomheden er under konkursbehandling eller ef-
ter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbe-
handling på begæring af dens kreditorer
d) når virksomheden har modtaget redningsstøtte og end-
nu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør
eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er under-
lagt en omstruktureringsplan
e) når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år
har haft og stadig har:
1) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og
egenkapital, på over 7,5 og
2) en EBITDA-rentedækningsrate på under 1,0«
Det foreslås i § 21, stk. 2, 2. pkt., at skatteministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om, at virksomhe-
der ikke kan opnå tilbagebetaling efter § 21, stk. 1, i lov om
ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre
love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af
affald og råstoffer, når de ikke opfylder de til enhver tid
gældende betingelser for at modtage statsstøtte.
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid gældende
EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har be-
tydning for elpatronordningen. Skatteministeren vil herefter
i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der
skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter § 21, stk. 1,
i lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskelli-
ge andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om
afgift af affald og råstoffer, herunder at kriseramte virksom-
heder ikke må benytte sig af ordningen. Skatteministeren vil
kunne revidere bekendtgørelsen, hvis der fastsættes nye EU-
regler på området, som har betydning for ordningen.
Forordninger gælder ifølge artikel 288, TEUF, umiddel-
bart i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gen-
nemføres i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæs-
sige grunde vurderes det dog hensigtsmæssigt, at forordnin-
gens krav i dette tilfælde gengives i en administrativ for-
skrift, som udstedes af skatteministeren, så det bliver mere
tydeligt for de virksomheder, der benytter ordningen, at der
er tale om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være op-
fyldt for at benytte ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 2.1.
Til § 9
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2019
og har virkning fra denne dato.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 2, nr. 1, 2 og 6, har virk-
ning fra den 1. januar 2023.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grøn-
land og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
30
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I lov om kuldioxidafgift af visse energiproduk-
ter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011,
som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1564 af 21. de-
cember 2010, § 2 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og §
1 i lov nr. 1558 af 13. december 2016 og senest
ved § 1 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, foretages
følgende ændringer:
§ 7. - - -
Stk. 2-9. - - -
Stk. 10. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om indberetning og offentliggørelse af op-
lysninger indberettet efter stk. 9 og oplysninger
om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-
nummer, størrelse og dato for tildeling.
1. I § 7, stk. 10, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 6 og 7, når de ikke opfylder de
til enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.«
§ 7 b. - - -
Stk. 2-5. - - -
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere reg-
ler om indberetning og offentliggørelse af oplys-
ninger indberettet efter stk. 5 og oplysninger om
virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-num-
mer, størrelse og dato for tildeling.
2. I § 7 b, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 1-4, når de ikke opfylder de til
enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.«
§ 9 b. - - -
Stk. 2-4. - - -
Stk. 5. Virksomheder, der benytter sig af tilbage-
betalingsmuligheden i stk. 1, skal indberette tilba-
gebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen,
hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i
et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til
euro skal ske efter den kurs, der gælder den første
arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen
vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske
Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalings-
beløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
3. I § 9 b, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 1, når de ikke opfylder de til en-
hver tid gældende betingelser for at modtage stats-
støtte.«
§ 9 c. - - - 4. I § 9 c, stk. 11, indsættes som 2. pkt.:
31
Stk. 2-10. - - -
Stk. 11. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om indberetning og offentliggørelse af op-
lysninger indberettet efter stk. 10 og oplysninger
om virksomhedens navn, cvr-nummer, virksom-
hedstype, størrelse og dato for tildeling.
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 1, når de ikke opfylder de til en-
hver tid gældende betingelser for at modtage stats-
støtte.«
§ 2
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret bl.a.
ved § 2 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, § 4 i lov nr.
687 af 8. juni 2017, lov nr. 1049 af 12. september
2017, § 12 i lov nr. 1667 af 26. december 2017, §
1 i lov nr. 104 af 13. februar 2018, lov nr. 478 af
16. maj 2018 og senest ved § 5 i lov nr. 704 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 11. - - -
Stk. 1. - - -
1. § 11, stk. 2, 1. pkt., ophæves og i 2. pkt., udgår
»endvidere«.
Stk. 2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted
for så vidt angår afsætning af de i bilag 1 til nær-
værende lov nævnte ydelser, jf. dog stk. 3. 39 Til-
bagebetaling finder endvidere ikke sted for virk-
somheder, der afsætter belysning, med undtagelse
af afsætning af belysning til virksomheder, der er
registreret efter momsloven, i det omfang modta-
gervirksomheden har adgang til at få elafgiften af
el til belysning i virksomheden godtgjort.
Stk. 3. Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for
afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges
i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af
brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmean-
læg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepum-
per og lignende anlæg, der anvendes til fremstil-
ling af rumvarme, herunder varme, som leveres
fra virksomheden. Undtaget er dog forbrug af
elektricitet i rumvarmeaggregater, der midlertidigt
placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rum-
varmebehov. Endvidere ydes der ikke tilbagebeta-
ling af afgiften af elektricitet og varme, der direkte
eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde,
som leveres fra virksomheden. Tilbagebetaling
kan heller ikke finde sted for elektricitet og varme,
der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling
af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til
32
køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæs-
sige hensyn. Tilbagebetaling kan heller ikke finde
sted for elektricitet, der er medgået til fremstilling
af varme, som er leveret til virksomheden, og som
virksomheden forbruger som rumvarme eller
varmt vand eller leverer til andre. Der ydes dog
tilbagebetaling for afgiften af varme, der forbru-
ges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejd-
ning af varer, og som indirekte bidrager til rumop-
varmning, såfremt højst 10 pct. af den energi, der
er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarm-
ning. For afgiftspligtig elektricitet til formål, som
er nævnt i 1., 3. eller 4. pkt., ydes dog tilbagebeta-
ling af afgift nævnt i § 6, stk. 1, 2. pkt., nedsat
med satsen pr. kWh, der følger af § 6, stk. 1, 1.
pkt., efter regulering ifølge § 6, stk. 2., herunder
for ydelser omfattet af stk. 2. […]
Stk. 4-21. - - -
Stk. 22. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om indberetning og offentliggørelse af op-
lysninger indberettet efter stk. 21 og oplysninger
om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-
nummer, størrelse og dato for tildeling.
3. I § 11, stk. 22, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 16 og 17, når de ikke opfylder
de til enhver tid gældende betingelser for at mod-
tage statsstøtte.«
§ 11 b. - - -
Stk. 1-9. - - -
Stk. 10. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om indberetning og offentliggørelse af op-
lysninger indberettet efter stk. 9 og oplysninger
om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-
nummer, størrelse og dato for tildeling.
4. I § 11 b, stk. 10, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 3-5, når de ikke opfylder de til
enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.«
§ 11 f. - - -
Stk. 2-4. - - -
Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere reg-
ler om indberetning og offentliggørelse af oplys-
ninger indberettet efter stk. 4 og oplysninger om
virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-num-
mer, størrelse og dato for tildeling.
5. I § 11 f, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 1-3, når de ikke opfylder de til
enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.«
Bilag 1 6. Bilag 1 til loven ophæves.
Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis
afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbage-
betaling af elafgift, jf. § 11, stk. 2 87 88
33
Advokater.
Arkitekter.
Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureau-
er).
Landinspektører.
Mæglere.
Reklame.
Revisorer.
Rådgivende ingeniører.
§ 3
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ænd-
ret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1564 af 21. december
2010, § 4 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 3 i lov nr.
1558 af 13. december 2016 og senest ved § 5 i lov
nr. 1431 af 11. december 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 1. - - -
Stk. 2-6. - - -
Stk. 7. Skatteministeren fastsætter nærmere reg-
ler om indberetning og offentliggørelse af oplys-
ninger indberettet efter stk. 6 og oplysninger om
virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-num-
mer, størrelse og dato for tildeling.
1. I § 1, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 2, 3. pkt., når de ikke opfylder
de til enhver tid gældende betingelser for at mod-
tage statsstøtte.«
§ 8. - - -
Stk. 2-13. - - -
Stk. 14. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om indberetning og offentliggørelse af op-
lysninger indberettet efter stk. 13 og oplysninger
om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-
nummer, størrelse og dato for tildeling.
2. I § 8, stk. 14, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 4 og 5, når de ikke opfylder de
til enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.«
§ 8 a. - - -
Stk. 2-5. - - -
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere reg-
ler om indberetning og offentliggørelse af oplys-
ninger indberettet efter stk. 4 og oplysninger om
virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-num-
mer, størrelse og dato for tildeling.
3. I § 8 a, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 1-3, når de ikke opfylder de til
enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.«
§ 10. - - - 4. I § 10, stk. 17, indsættes som 2. pkt.:
34
Stk. 2-16. ---
Stk. 17. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om indberetning og offentliggørelse af op-
lysninger indberettet efter stk. 16 og oplysninger
om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-
nummer, størrelse og dato for tildeling.
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 1-5, jf. stk. 15, når de ikke op-
fylder de til enhver tid gældende betingelser for at
modtage statsstøtte.«
§ 4
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. september
2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 1564 af 21. de-
cember 2010, § 7 i lov nr. 1893 af 29. december
2015, § 4 i lov nr. 1558 af 13. december 2016 og §
4 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 7. - - -
Stk. 2-9. - - -
Stk. 10. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om indberetning og offentliggørelse af op-
lysninger indberettet efter stk. 9 og oplysninger
om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-
nummer, størrelse og dato for tildeling.
1. I § 7, stk. 10, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 3 og 4, når de ikke opfylder de
til enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.«
§ 7 b. - - -
Stk. 2-5. - - -
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere reg-
ler om indberetning og offentliggørelse af oplys-
ninger indberettet efter stk. 5 og oplysninger om
virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-num-
mer, størrelse og dato for tildeling.
2. I § 7 b, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 1-4, når de ikke opfylder de til
enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.«
§ 5
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. septem-
ber 2014, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1564
af 21. december 2010, § 6 i lov nr. 903 af 4. juli
2013, § 7 i lov nr. 1558 af 13. december 2016 og
senest ved § 4 i lov nr. 104 af 13. februar 2018,
foretages følgende ændringer:
§ 9. - - -
Stk. 2-16. - - -
1. I § 9, stk. 17, indsættes som 2. pkt.:
35
Stk. 17. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om indberetning og offentliggørelse af op-
lysninger indberettet efter stk. 16 og oplysninger
om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-
nummer, størrelse og dato for tildeling. […]
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 4 og 5, når de ikke opfylder de
til enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.«
§ 9 a. - - -
Stk. 2-5. - - -
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere reg-
ler om indberetning og offentliggørelse af oplys-
ninger indberettet efter stk. 4 og oplysninger om
virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-num-
mer, størrelse og dato for tildeling.
2. I § 9 a, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 1-4, når de ikke opfylder de til
enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.«
§ 11. - - -
Stk. 2-18. - - -
Stk. 19. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om indberetning og offentliggørelse af op-
lysninger indberettet efter stk. 18 og oplysninger
om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-
nummer, størrelse og dato for tildeling.
3. I § 11, stk. 19, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 3, når de ikke opfylder de til en-
hver tid gældende betingelser for at modtage stats-
støtte.«
§ 6
I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1323 af 11. november 2016, som ændret
ved § 8 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, fore-
tages følgende ændring:
§ 11. - - -
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere reg-
ler om indberetning og offentliggørelse af oplys-
ninger indberettet efter stk. 3 og oplysninger om
virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-num-
mer, størrelse og dato for tildeling.
1. I § 11, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 3 og 4, når de ikke opfylder de
til enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.«
§ 7
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr.
335 af 18. marts 2015, som ændret ved § 8 i lov
nr. 1893 af 29. december 2015, foretages følgende
ændring:
§ 33. - - - 1. I § 33, stk. 11, indsættes som 2. pkt.:
36
Stk. 2-10. - - -
Stk. 11. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om indberetning og offentliggørelse af op-
lysninger indberettet efter stk. 10 og oplysninger
om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-
nummer, størrelse og dato for tildeling.
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 3 og 4, når de ikke opfylder de
til enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.«
§ 8
I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring
af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre
love og om ophævelse af lov om ændring af lov
om afgift af affald og råstoffer (Godtgørelse af el-
afgift for el forbrugt til opladning af batterier til
registrerede elbiler, lempelse vedrørende komfor-
tkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk ju-
stering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reg-
lerne om fritagelse for afgift af visse typer af af-
fald fra egen cementproduktion), som ændret ved
§ 10 i lov nr. 903 af 4. juni 2013 og § 4 i lov nr.
1889 af 29. december 2015, foretages følgende
ændring:
§ 21. - - -
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere reg-
ler om indberetning og offentliggørelse af oplys-
ninger indberettet efter stk. 3 og oplysninger om
virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-num-
mer, størrelse og dato for tildeling.
1. I § 21, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 1, når de ikke opfylder de til en-
hver tid gældende betingelser for at modtage stats-
støtte.«
37