Fremsat den 6. februar 2019 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 6. februar 2019 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
opkrævningsloven og forskellige andre love
(Modregning med opkrævningsfordringer og udskydelse af betalingsfrist ved banklukkedage m.v.)
§ 1
I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf.
lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 298 af 22. marts 2016 og § 1 i lov nr.
285 af 29. marts 2017 og senest ved § 1 i lov nr. 551 af 29.
maj 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 4, indsættes efter »fordringsregister«: », samt
regler om, hvilke udbetalinger fra det offentlige restanceind-
drivelsesmyndigheden anvender til modregning, og om at
kunne undlade modregning.«
2. Overskriften før § 18 b affattes således:
»Særlige regler om fravigelse af dækningsrækkefølgen og
om tiltag vedrørende fordringer overdraget til
restanceinddrivelsesmyndigheden og fordringer i told- og
skatteforvaltningens opkrævningssystemer m.v.«
3. § 18 b affattes således:
Ȥ 18 b. Skatteministeren kan for perioden til og med den
31. december 2019 fastsætte regler om fravigelse af dæk-
ningsrækkefølgen for fordringer under inddrivelse, jf. § 4,
og for fordringer, der er under opkrævning og i medfør af §
7, stk. 1, forudsættes dækket ved modregning, om udbeta-
ling af beløb frem for anvendelse til dækning af fordringer
og om inddrivelse af udvalgte fordringer.«
4. Overskriften før § 18 c ophæves.
5. § 18 c affattes således:
Ȥ 18 c. Skatteministeren kan for perioden til og med den
31. december 2021 fastsætte regler om restanceinddrivelses-
myndighedens opgave med at sikre, at fordringer, der er
overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden eller er
under opkrævning og i medfør af § 7, stk. 1, forudsættes
dækket ved modregning, samt tilhørende renter og lignende
ydelser er retskraftige og ikke er ramt af datafejl.«
6. Overskriften før § 18 d ophæves.
§ 2
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29.
september 2016, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1682 af
26. december 2017 og senest ved § 15 i lov nr. 1728 af 27.
december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 3, ændres »en lørdag, søndag eller helligdag,
anses den nærmest følgende hverdag« til: »en banklukke-
dag, anses den nærmest følgende bankdag«.
2. § 2, stk. 8, 4. pkt., affattes således:
»Er den 1. september eller den 20. januar en banklukke-
dag, er betalingsfristen den førstkommende bankdag.«
§ 3
I lov nr. 1345 af 21. december 2012 om afgift af bidraget
til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af
arbejdsulykkeserstatninger m.v., som ændret ved § 3 i lov
nr. 1810 af 23. december 2015 og § 19 i lov nr. 395 af 2.
maj 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »en lørdag eller en søndag,
anses den nærmest følgende hverdag« til: »en banklukke-
dag, anses den førstkommende bankdag«.
§ 4
I lov om indskud på etableringskonto og
iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1175 af 30.
Lovforslag nr. L 162 Folketinget 2018-19
Skattemin., j.nr. 2018-7087
AN013706
oktober 2014, som ændret ved § 6 i lov nr. 652 af 8. juni
2016, § 4 i lov nr. 683 af 8. juni 2017, § 13 i lov nr. 688 af
8. juni 2017 og § 10 i lov nr. 1555 af 19. december 2017,
foretages følgende ændring:
1. I § 11 D, stk. 1, 2. pkt., ændres »en helligdag eller en lør-
dag, forlænges fristen til den følgende hverdag.« til: »en
banklukkedag, forlænges fristen til den førstkommende
bankdag.«
§ 5
I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved
kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 1152 af 10.
september 2018, som ændret ved § 17 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 1, 3. pkt., og § 6, stk. 2, 2. pkt., ændres »en hel-
ligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag.« til: »en banklukkedag, forlænges fristen til den
førstkommende bankdag.«
§ 6
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1126 af 10. oktober 2014, som ændret senest ved § 124 i
lov nr. 1703 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I § 26, stk. 1, ændres »en dansk helligdag eller en lørdag,
forlænges fristen til den følgende hverdag.« til: »en dansk
banklukkedag, forlænges fristen til den førstkommende
bankdag.«
2. I § 26, stk. 2, ændres »følgende hverdag, hvis den seneste
frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat fal-
der på en helligdag eller en lørdag i det land,« til: »først-
kommende bankdag i det land, hvor selskabet m.v. har
hjemsted, hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse
og indbetaling af skat falder på en helligdag eller en lørdag i
det land,«.
§ 7
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6.
september 2016, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 84 af
30. januar 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 24 indsættes som 4. og 5. pkt.:
»Hvis sidste rettidige betalingsfrist efter denne lov falder
på en banklukkedag, forlænges fristen til den førstkommen-
de bankdag. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erin-
dringsskrivelser vedrørende betaling efter denne lov.«
§ 8
I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af
7. april 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 686 af 8. juni
2017, § 2 i lov nr. 1725 af 27. december 2018 og § 18 i lov
nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I § 22, 3. pkt., og § 23, 3. pkt., ændres »helligdag« til:
»banklukkedag«, og »hverdag« ændres til: »bankdag«.
2. § 24, stk. 1, 2. pkt., og § 25, 3. pkt., ændres »lørdag, søn-
dag eller helligdag« til: »banklukkedag«, og »hverdag« æn-
dres til: »bankdag«.
§ 9
Loven træder i kraft den 1. april 2019.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
1.1.1. Modregning med opkrævningsfordringer og undladelse af modregning m.v.
1.1.2. Oversendelse af Skattestyrelsens krav til inddrivelse
2. Lovforslagets indhold
2.1. Regler om fravigelse af dækningsrækkefølgen for fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden og
ved restanceinddrivelsesmyndighedens modregning med eller bistand til fordringshavers modregning med fordringer under
opkrævning
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Regler om restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering af fordringer ved mistanke om datafejl for fordringer, der er
under inddrivelse eller indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på modregning
under opkrævningen
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Regler om restanceinddrivelsesmyndighedens udvælgelse af udbetalingsfordringer med henblik på modregning og om i
særlige tilfælde at kunne undlade modregning
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
2.4. Lovfæstelse af princip om banklukkedage
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslaget
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Som led i arbejdet med at sikre en korrekt og effektiv ind-
drivelse foreslår regeringen en række ændringer, der dels
skal sikre et sikkert hjemmelsgrundlag for håndtering af
modregningen med fordringer, der er under inddrivelse eller
under opkrævning hos fordringshaverne, dels skal sikre, at
Skattestyrelsens it-system for opkrævning, skattekontoen,
der står for opkrævningen af virksomhedernes skatte-,
moms- og afgiftskrav, kan tilsluttes det nye it-system for
inddrivelse.
For at skabe et sikkert hjemmelsgrundlag for modregnin-
gen med fordringer, der er under opkrævning hos fordrings-
haverne, foreslås det, at skatteministerens eksisterende be-
myndigelse til at fastsætte regler om at kunne springe for-
dringer over i dækningsrækkefølgen udvides. Behovet for
ændringen skyldes, at det ikke altid er muligt at nå at afklare
og fjerne datafejl og validere retskraften af fordringer inden
for udbetalingsfristen, hvilket hæmmer en effektiv proces.
Af hensyn til at have tilstrækkeligt med fordringer, der er
klar til inddrivelse, foreslås det også, at restanceinddrivel-
sesmyndigheden kan foretage en hensigtsmæssig priorite-
ring af, hvilke af fordringshavernes fordringer der skal vali-
deres for datafejl først, med henblik på at kunne afvikle
modregningen på en hurtig og effektiv måde.
For at sikre, at Skattestyrelsens krav fra skattekontoen kan
tilsluttes det nye it-system for inddrivelse, foreslås det at
lovfæste Skattestyrelsens gældende praksis om at udskyde
betalingsfristen, hvis sidste rettidige betalingsdag falder på
en banklukkedag. Dette er nødvendigt for at sikre, at foræl-
delsesfristen – der beregnes med udgangspunkt i den lovfæs-
tede sidste rettidige betalingsdag – ikke bliver for lang. Med
lovforslaget foreslås ingen ændring af praksis for betalings-
fristen.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Skatteministeriet har siden december 2015 arbejdet på ud-
viklingen af et nyt it-system, der skal understøtte inddrivel-
sen. Det blev besluttet, at det nye it-system skal være baseret
på et standardsystem af hensyn til at kunne etablere et mere
enkelt inddrivelsessystem. Inddrivelsessystemet er med ud-
gangen af 2018 udviklet, så det kan håndtere de fleste ind-
drivelsesskridt og skyldnergrupper.
3
Der er i det suspenderede it-system EFI/DMI fortsat en
række fordringer, der er behæftede med tvivl om retskraften
og ramt af datafejl. Disse fordringer skal underkastes en op-
rydningsproces, med henblik på at de, hvis de konstateres at
være retskraftige, kan konverteres til det nye inddrivelsessy-
stem med henblik på inddrivelse. I oprydningsprocessen
skal fordringerne retskraftvurderes og gennemgås for kon-
staterede og formodede datafejl. I oprydningsperioden vil
inddrivelse af disse fordringer ved modregning støde på det
problem, at flere af fordringerne har tvivlsom retskraft eller
er ramt af datafejl. Dette er problematisk i forhold til at
overholde reglerne om dækningsrækkefølgen ved modreg-
ning. Der er allerede fastsat regler, der muliggør en fravigel-
se af dækningsrækkefølgen ved inddrivelsen, og om arbejdet
med retskraftvurderingen.
I løbet af 2019 forventes hovedparten af fordringshaverne
at være tilsluttet det nye it-system for inddrivelse. Kravene
fra skattekontoen forventes tilsluttet det nye inddrivelsessy-
stem medio 2019.
1.1.1. Modregning med opkrævningsfordringer og undladel-
se af modregning m.v.
I dag træffer restanceinddrivelsesmyndigheden efter dele-
gation afgørelse om modregning med Skatteforvaltningens
opkrævningsfordringer (dvs. fordringer, der ikke er overdra-
get til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, men
stadig er under opkrævning hos fordringshaver), hvor Skat-
teforvaltningen er den udbetalende myndighed. I den forbin-
delse skal restanceinddrivelsesmyndigheden ud af de op-
krævningsfordringer, der er registreret i restanceinddrivel-
sesmyndighedens fordringsregister, udvælge de opkræv-
ningsfordringer, der skal dækkes. Kan det ikke inden for ud-
betalingsfristen nås at afklare eller fjerne datafejl og/eller
retskraftvurdere opkrævningsfordringerne, kan de ikke lov-
ligt dækkes. I perioden med paralleldrift via EFI/DMI og det
nye inddrivelsessystem er der derfor behov for at kunne fra-
vige dækningsrækkefølgen med henblik på at kunne springe
disse opkrævningsfordringer over i dækningsrækkefølgen.
Ved øvrige fordringshaveres modregning med opkræv-
ningsfordringer, der er anmeldt til restanceinddrivelsesmyn-
dighedens fordringsregister, i andre myndigheders udbeta-
lingsfordringer bistår restanceinddrivelsesmyndigheden ved
at sende udbetalingsbeløbet til fordringshaveren. Restan-
ceinddrivelsesmyndigheden bidrager her med at danne en
korrekt dækningsrækkefølge indbyrdes mellem de for-
dringshavere, der har fået registreret deres opkrævningsfor-
dringer til modregning i restanceinddrivelsesmyndigheden
fordringsregister. Også her er der behov for, at restanceind-
drivelsesmyndigheden kan springe opkrævningsfordringer
over, hvor det inden for udbetalingsfristen ikke er muligt at
nå at afklare eller fjerne datafejl og/eller retskraftvurdere op-
krævningsfordringerne.
For så vidt angår opgaven med at afklare og fjerne datafejl
og den løbende retskraftvurdering af opkrævningsfordringer,
der skal omfattes af en modregning, er der behov for, at re-
stanceinddrivelsesmyndigheden også for opkrævningsfor-
dringer, der er registreret til modregning hos restanceinddri-
velsesmyndigheden, kan prioritere, hvilke opkrævningsfor-
dringer det er mest hensigtsmæssigt at gennemgå først.
Endelig er der behov for at kunne undlade at modregne i
visse udbetalingsfordringer, for hvilke en automatiseret
modregning ikke kan gennemføres.
På denne baggrund foreslås nogle udvidelser af skattemi-
nisterens bemyndigelser til at fastsætte regler for den gæl-
dende paralleldriftsperiode. Formålet er at skabe sikker lov-
hjemmel til at springe fordringer over i dækningsrækkeføl-
gen eller undlade at modregne i visse udbetalingsfordringer,
og at der kan fastsættes regler om en hensigtsmæssig række-
følge for afklaring og fjernelse af datafejl og/eller retskraft-
vurdering i forbindelse med oprydningen i fordringsmassen.
1.1.2. Oversendelse af Skattestyrelsens krav til inddrivelse
I forbindelse med arbejdet med at sikre en korrekt over-
sendelse af krav med tilhørende oplysninger fra skattekon-
toen til inddrivelse er det afdækket, at oplysninger om sidste
rettidige betalingsfrist for kravene fra skattekontoen ikke
svarer helt til lovteksten om sidste rettidige betalingsfrist i
de enkelte skatte- og afgiftslove.
I opkrævningsloven og i en række forskellige andre love
er indsat forskelligt lydende bestemmelser om forlængelse
af sidste rettidige betalingsfrist, hvor denne falder på en lør-
dag, søndag eller helligdag. Ud over denne lovfæstede for-
længelse af sidste rettidige betalingsfrist gælder der for krav,
der opkræves over skattekontoen, en lempelig praksis, hvor-
efter betalingsfristen også forlænges, hvis sidste rettidige be-
talingsfrist falder på en hverdag, som også er en banklukke-
dag.
Af hensyn til at kunne tilslutte Skattestyrelsens krav fra
skattekontoen til det nye it-system er der behov for at lov-
fæste den i praksis anvendte og i skattekontoen indlagte
konkrete sidste rettidige betalingsfrist, idet denne dato bru-
ges af det nye inddrivelsessystem til at fastlægge, fra hvilket
tidspunkt de enkelte fordringers forældelsesfrist skal bereg-
nes.
Derudover indeholder lovforslaget en præcisering af, at
der også pålægges rykkergebyr ved udsendelse af rykker for
betalinger efter selskabsskatteloven.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Regler om fravigelse af dækningsrækkefølgen for
fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelses-
myndigheden og ved restanceinddrivelsesmyndighedens
modregning med eller bistand til fordringshavers
modregning med fordringer under opkrævning
2.1.1. Gældende ret
§ 18 b i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige inde-
holder en bemyndigelse for skatteministeren til at fastsætte
regler om fravigelse af dækningsrækkefølgen for fordringer
under inddrivelse, jf. § 4, om udbetaling af overskydende
beløb frem for anvendelse til dækning af fordringer og om
4
inddrivelse af udvalgte fordringer for perioden fra og med
den 1. april 2016 til og med den 31. december 2019.
Bestemmelsen blev oprindeligt indført med § 1, nr. 6, i
lov nr. 298 af 22. marts 2016, der hviler på lovforslag nr. L
122. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår i
afsnit 3.1.2, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 122 som
fremsat, side 9, at bestemmelsen skal sikre den nødvendige
fleksibilitet i udviklingen af et nyt it-baseret inddrivelsessy-
stem, herunder at it-understøttelsen gradvist kan udbygges,
samt den manuelle inddrivelse, der skal foretages i samme
periode. Det anføres, at tanken er, at det ny it-system i sin
første udgave skal stå for inddrivelsen af ca. 25 udvalgte
fordringstyper i forhold til nye skyldnere, dvs. skyldnere,
der ikke i forvejen har gæld, der er overdraget til restan-
ceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse via EFI/DMI,
idet nye skyldnere, der hæfter solidarisk for fordringen sam-
men med en anden skyldner, der i forvejen er registreret i
EFI/DMI med anden gæld, dog ikke forventes at ville indgå
i inddrivelsen via det ny it-system i den begrænsede periode.
Det anføres, at inddrivelsesindsatsen indledningsvist forven-
tes at ville bestå af rykkere, afdragsordninger og udlæg. Når
interimssystemet – dvs. det system, som i perioden frem
mod det nye system skal udgøre en midlertidig it-understøt-
telse og forventes gradvist at kunne udbygges til eventuelt at
udgøre en permanent it-løsning, jf. Folketingstidende
2015-16, A, L 122 som fremsat, side 3 – kan understøtte den
indledningsvist begrænsede inddrivelse, er det tanken, at det
gradvist tilføres yderligere funktionalitet, så inddrivelsen
kan udvides i forhold til inddrivelsesmidler, fordringstyper
og skyldnere. Af de almindelige bemærkninger fremgår end-
videre, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 122 som frem-
sat, side 8, at bemyndigelsen skal gøre det muligt for skatte-
ministeren at fastsætte regler om fravigelse af dækningsræk-
kefølgen ifølge § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, herunder at dækningsrækkefølgen ikke finder an-
vendelse ved inddrivelsen over for den enkelte skyldner, der
kan have gæld, der både omfattes af interimssystemets akti-
ve del og inaktive del, og om inddrivelse af udvalgte for-
dringer. Det fremgår endvidere, at dækningsrækkefølgen ef-
ter § 4 dog vil finde anvendelse for de fordringer, der inddri-
ves via interimssystemets aktive del. Desuden vil renter af
de fordringer, der inddrives, blive dækket inden hovedkra-
vet. Dette indebærer, at også § 4, stk. 3, om ændret dæk-
ningsrækkefølge på skyldners anmodning finder anvendelse
for inddrivelsen via interimssystemets aktive del.
Ved § 1, nr. 20, i lov nr. 285 af 29. marts 2017 blev be-
myndigelsesbestemmelsen i § 18 b i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige udvidet til også at omfatte regler om
ret til udbetaling af overskydende beløb frem for anvendelse
til dækning af fordringer. Af lovforslaget til denne æn-
dringslov, lovforslag nr. L 137, fremgår i de almindelige be-
mærkninger, afsnit 2.1.7.1, jf. Folketingstidende 2016-17,
A, L 137 som fremsat, side 31 f., at den i L 122, jf. ovenfor,
beskrevne strategi for den ønskede udvikling af det ny it-sy-
stem for inddrivelsen er blevet ændret. Det fremgår, at når 1.
udgave af systemet forventeligt primo april 2017 tages i
brug, vil fordringshaverne løbende blive tilsluttet det nye sy-
stem og derefter kunne begynde at sende nye fordringer til
inddrivelse i systemet. Det anføres endvidere, at frem mod
medio 2018 forventes alle fordringshavere at blive tilsluttet
systemet, i takt med at de får justeret i deres interne proces-
ser og systemer, så de kan sende retskraftige fordringer med
en god datakvalitet. Parallelt med tilslutningen af fordrings-
haverne konverteres fordringer fra EFI/DMI til det nye sy-
stem, hvorefter EFI/DMI kan nedlukkes, når alle fordringer
og fordringshavere er lagt ind i systemet.
Tilslutningen af alle fordringshavere til det ny it-system
for inddrivelsen er endnu ikke afsluttet, men forventes for
hovedparten at være sket i løbet af 2019.
Bemyndigelsen i § 18 b i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige er blevet udmøntet ved i §§ 47 og 48 i be-
kendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld
til det offentlige at fastsætte regler om perioden fra den 1.
april 2017 med paralleldrift, hvor nogle fordringer mod en
skyldner er registreret til inddrivelse i EFI/DMI, mens andre
fordringer mod samme skyldner er registreret i det ny ind-
drivelsessystem.
Ved modregning ophører to fordringer – modfordring og
hovedfordring – i det omfang de beløbsmæssigt dækker hin-
anden. Modregning er en let adgang for en fordringshaver
(modregneren) til at opnå fyldestgørelse for sit krav, der be-
tegnes modfordringen, idet modregningen gennemføres ved
fordringshavers erklæring til modfordringens skyldner (ho-
vedmanden) om den gennemførte modregning, der indebæ-
rer, at hovedmandens fordring, der betegnes hovedfordrin-
gen, ikke vil blive betalt, i det omfang modfordringen be-
løbsmæssigt dækker hovedfordringen. Modregningen får
virkning fra erklæringens fremkomst som følge af erklærin-
gens påbudsvirkning. De almindelige modregningsbetingel-
ser hviler på retssædvane og forudsætter, at der består gensi-
dighed, dvs. at modregneren har et krav mod hovedmanden,
der tilsvarende har et krav mod modregneren. Derudover
kræves, at fordringerne er afviklingsmodne, dvs. at modfor-
dringen skal være forfalden til betaling, mens frigørelsesti-
den for hovedfordringen skal være indtrådt. Har hovedman-
den fået indrømmet løbedage til betalingen, kan modregne-
ren først gennemføre modregning på sidste rettidige beta-
lingsdag, jf. Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen
1963, side 126. Modregning kan således tidligst gennemfø-
res på den sidste dag, der vil indebære rettidig betaling.
Modfordringen og hovedfordringen skal også være udjæv-
nelige, dvs. af samme art, f.eks. pengekrav. Modfordringen
skal desuden være retskraftig, dvs. ikke ophørt ved forældel-
se, præklusion m.v. Modregningserklæringen er en afgørel-
se, der vil kunne påklages efter de sædvanlige regler, f.eks.
til Skatteankestyrelsen, hvis restanceinddrivelsesmyndighe-
den gennemfører modregningen, jf. § 17 i lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige. Det er dog fogedretten, der tager
stilling til en indsigelse mod modregning med kontrolafgif-
ter for overtrædelse af bestemmelserne i færdselsloven, lov
om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om
trafikselskaber, jf. § 18 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
5
For forfaldne fordringer, der omfattes af lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige, indtræder fordringshaveren i ret-
ten til udbetalinger fra staten for et beløb, der svarer til den
skyldige betaling, jf. § 8, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige. Restanceinddrivelsesmyndigheden indtræ-
der ved modtagelsen af fordringer til inddrivelse i kreditor-
beføjelserne, jf. lovens § 3, stk. 1, og vil derfor i medfør af §
8, stk. 1, kunne modregne fordringen i skyldners fordring
mod staten (udbetalingsfordring). En tilladelse til afdragsvis
betaling eller henstand med betalingen afskærer ifølge § 9,
stk. 1, ikke det offentliges adgang til at foretage modregning
i udbetalinger fra det offentlige. Modregning, der gennemfø-
res af restanceinddrivelsesmyndigheden eller af Skattefor-
valtningen som fordringshaver, kan ifølge § 9 a, stk. 1, ske
uden partshøring af skyldneren og uden forudgående vurde-
ring af dennes økonomiske forhold. Restanceinddrivelses-
myndigheden er ifølge § 9 a, stk. 2, i begrundelsen for en af-
gørelse om modregning alene forpligtet til at henvise til, at
fordringen er under inddrivelse hos restanceinddrivelses-
myndigheden. Reglen skal ses i sammenhæng med, at alene
fordringer, hvis betalingsfrist er overskredet, kan sendes til
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 2,
stk. 3, 1. pkt., hvorfor modfordringen således vil være for-
falden. Ved modregning med renter efter kildeskattelovens
§§ 62 A og 63 lægger restanceinddrivelsesmyndigheden det
hovedkrav, som restanceinddrivelsesmyndigheden ved mod-
tagelsen af disse renter fik oplyst, til grund, når modregnin-
gen gennemføres, efter at skyldnerens krav på udbetaling fra
staten er overdraget til tredjemand. Reglen, der skal ses i
sammenhæng med § 28 i lov om gældsbreve om modreg-
ning ved transporter, skyldes, at de nævnte renter ikke kan
relateres til den restskat, de vedrører, og dermed kan det for
modregningen i medfør af § 28 afgørende stiftelsestidspunkt
for renterne ikke afklares.
§ 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige regulerer
dækningsrækkefølgen for fordringer, der alle opfylder betin-
gelserne for modregning, men hvor ikke alle fordringer kan
dækkes med udbetalingsfordringen. Efter stk. 1, nr. 1, dæk-
kes først fordringer under opkrævning, for hvilke den udbe-
talende myndighed er fordringshaver, i det omfang denne
myndighed træffer afgørelse om modregning (intern mod-
regning). Dernæst dækkes ifølge nr. 2 de fordringer, der er
under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Endelig dækkes ifølge nr. 3 andre fordringer under opkræv-
ning. Hvor kun delvis dækning inden for samme kategori er
mulig, anvendes ifølge § 7, stk. 2, 1. pkt., ved restanceind-
drivelsesmyndighedens modregning dækningsrækkefølgen
efter § 4, hvorefter bøder dækkes først, dernæst underholds-
bidrag, idet private krav dog dækkes først, og endelig andre
fordringer under inddrivelse, idet renter i alle tilfælde dæk-
kes forud for hovedkravet, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt. Er der ikke
dækning for alle fordringer inden for samme kategori (bø-
der, underholdsbidrag og andre fordringer), dækkes fordrin-
gerne i den rækkefølge, hvori de er modtaget hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, således at den fordring, der er
modtaget først, dækkes først, jf. § 4, stk. 2, 1. pkt. For en
opkrævningsrente lægges det ved modtagelsen over for re-
stanceinddrivelsesmyndigheden oplyste hovedkrav til grund
ved anvendelsen af 2. pkt., jf. 3. pkt., mens 4. pkt. bestem-
mer, at dækningsreglen i 1. pkt. anvendes, hvor en sådan op-
lysning om hovedkravet ikke er givet. Er der med udbeta-
lingsfordringen alene mulighed for en delvis dækning af for-
dringerne i § 7, stk. 1, nr. 3, dvs. andre fordringer (end den
udbetalende myndigheds fordringer) under opkrævning,
dækkes disse i den rækkefølge, hvori de er registreret i re-
stanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister, jf. § 7,
stk. 2, 2. pkt.
Bestemmelserne i § 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige finder ifølge stk. 3 ikke anvendelse
ved modregning i sociale ydelser, som en kommune kan
gennemføre i en udbetaling fra Udbetaling Danmark, eller
som Udbetaling Danmark kan gennemføre i en udbetaling
fra en kommune, uden at fordringen er registreret i restan-
ceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister, hvis modreg-
ningen gennemføres efter fordringshavers anmodning direk-
te til den udbetalende myndighed om i udbetalingsbeløbet at
fradrage et beløb svarende til den skyldige fordring.
Resulterer den første årsopgørelse for den skattepligtige i,
at denne får et krav på tilbagebetaling af overskydende skat,
skal den overskydende skat med godtgørelse efter kildeskat-
telovens § 62, stk. 2, tilbagebetales i tiden fra den 1. marts
til den 1. september i året efter indkomståret, jf. § 62, stk. 3,
1. pkt. Medfører en ændret årsopgørelse, at der fremkommer
overskydende skat eller yderligere overskydende skat, tilba-
gebetales beløbet med godtgørelse efter § 62, stk. 2, og
eventuelle renter efter § 62, stk. 3, 2. pkt., inden udgangen
af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen,
jf. § 62 A, stk. 4, 1. pkt. Om Skatteforvaltningens udbetaling
af negativ moms og andre negative beløb efter opkrævnings-
lovens § 12, stk. 1, bestemmes i § 12, stk. 2, at såfremt angi-
velsen henholdsvis indberetningen af beløb omfattet af § 2,
stk. 1, 4. pkt., er modtaget rettidigt, sker udbetaling efter stk.
1 senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis
indberetningen for den pågældende periode. Såfremt tilba-
gebetalingen skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales
beløbet senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort Skat-
teforvaltningen opmærksom på fejlen, eller Skatteforvaltnin-
gen har konstateret fejlen.
Officialmaksimen indebærer, at en myndighed har ansva-
ret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden myndigheden
træffer sin afgørelse i sagen. Officialmaksimen, der ikke er
lovfæstet, men er udtryk for en almindelig retsgrundsætning,
skal understøtte, at der træffes materielt lovlige og rigtige
afgørelser. Hvis en sag er utilstrækkeligt oplyst, kan det be-
tyde, at afgørelsen må tilsidesættes som ugyldig. Det kan
også betyde, at sagen må genoptages med henblik på at kun-
ne foretage de manglende undersøgelser. Officialmaksimen
indebærer, at myndigheden har pligt til at sikre, dels at myn-
digheden er i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendi-
ge for at træffe en afgørelse i den foreliggende sag, og dels
at disse oplysninger er korrekte.
2.1.2. Lovforslaget
Mange af de fordringer, der er overdraget til restanceind-
drivelsesmyndigheden til inddrivelse, lider af datafejl. Det
6
samme gælder mange af de fordringer, der er indberettet til
restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med
henblik på modregning. Fordringsregisteret er en del af
DMI, indtil det ny it-system for inddrivelse kan overtage
den funktion, som fordringsregisteret varetager. Datafejl
omfatter ethvert forhold, der indebærer, at fordringen ikke
uden nærmere undersøgelser af data kan dækkes ved inddri-
velse eller ved modregning i opkrævningsfasen. Blandt de
konstaterede datafejl kan nævnes potentielle dubletter (dvs.
at samme fordring er indberettet mere end én gang), forkert
saldo eller hæftelsesforhold for fordringen, sammenlægning
af fordringer og renter i hovedstol m.v. Datafejl kan i visse
situationer også skabe tvivl om en fordrings retskraft. Det er
f.eks. tilfældet, hvor renter og hovedstol er blandet sammen,
uden at de relaterer sig til hinanden. Det vil da ikke være
muligt at afgøre, om renterne kan være ramt af accessorisk
forældelse efter forældelseslovens § 23, stk. 2, hvorefter en
rentebærende hovedfordrings forældelse medfører, at dens
renter samtidig forældes.
Restanceinddrivelsesmyndigheden træffer i praksis efter
delegation fra Skatteforvaltningen som fordringshaver afgø-
relse om modregning, hvor Skatteforvaltningen er den udbe-
talende myndighed, og hvor dækningen således skal ske i
medfør af § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige om intern modregning, hvorefter den udbeta-
lende myndigheds fordring dækkes først. Ved en fordrings-
havers modregning med en fordring, der dækkes i medfør af
§ 7, stk. 1, nr. 3, faciliterer restanceinddrivelsesmyndighe-
den modregningen ved indledningsvist at anvende beløbet,
der i modsat fald ville være blevet udbetalt til skyldnerens
NemKonto eller en anden konto, jf. § 4 a, stk. 2, i lov om
offentlige udbetalinger m.v., til modregning med fordringer
fra den relevante fordringshaver, der herefter træffer afgø-
relsen om modregning og meddeler skyldneren denne afgø-
relse. Restanceinddrivelsesmyndigheden sender i den for-
bindelse skyldneren et brev, der oplyser skyldneren om, at
der er gennemført modregning, og markerer, hvilke fordrin-
ger skyldneren efterfølgende fra fordringshaver vil modtage
en modregningsafgørelse om. Fordringshaver underrettes
parallelt om, at der skal udsendes en afgørelse til skyldner.
Restanceinddrivelsesmyndighedens opgave vanskeliggø-
res af de såvel formodede som konstaterede datafejl på dels
fordringer modtaget til inddrivelse, dels mange af de til for-
dringsregisteret indberettede fordringer. Hvor det tidligere
SKAT og nu Skatteforvaltningen har skullet udbetale f.eks.
overskydende skat eller negativ moms til en skyldner, har
restanceinddrivelsesmyndigheden i et vist omfang for at
undgå en modregning med fordringer, der som følge af for-
modede eller konstaterede datafejl ikke lovligt vil kunne
indgå i en modregning, måttet fravige dækningsrækkefølgen
efter § 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, således at de i dækningsrækkefølgen bedre priorite-
rede fordringer, der var ramt af sådanne datafejl, er sprunget
over ved den modregning, som restanceinddrivelsesmyndig-
heden har truffet efter delegation fra SKAT/Skatteforvalt-
ningen som fordringshaver. Officialmaksimen indebærer, at
Skatteforvaltningen, inden en fordring kan indgå i en afgø-
relse, som Skatteforvaltningen skal træffe, må afklare eller
fjerne en datafejl, som fordringen henholdsvis formodes el-
ler er konstateret ramt af, hvis den formodede eller konstate-
rede datafejl er af en sådan karakter, at fordringen ikke lov-
ligt vil kunne indgå i afgørelsen. For negativ moms gælder
som nævnt ovenfor en udbetalingsfrist på 3 uger regnet fra
den rettidige modtagelse af momsangivelsen, hvorfor der of-
te ikke har været den til afklaring eller udbedring af datafej-
len nødvendige tid. Tilsvarende har det i flere tilfælde som
følge af formodede eller konstaterede datafejl været nødven-
digt at fravige den nævnte dækningsrækkefølge, hvor restan-
ceinddrivelsesmyndigheden alene har faciliteret fordringsha-
vers modregning. Det har betydet, at en ifølge dækningsræk-
kefølgen efter § 7, stk. 2, 2. pkt., bedre prioriteret fordring er
sprunget over, som følge af at fordringen er formodet eller
konstateret ramt af en datafejl, herunder retskrafttvivl, der
ikke uden uforholdsmæssige omkostninger har kunnet afkla-
res eller udbedres inden for udbetalingsfristen. Udbetalings-
beløbet er således helt eller delvist – afhængigt af modreg-
ningens omfang – sendt til en eller flere dårligere prioritere-
de fordringers fordringshaver, som i den forbindelse har
truffet afgørelse om modregning.
Denne fravigelse af reglerne om dækningsrækkefølge ved
modregning har været nødvendig for at undgå en ulovlig
modregning.
For at skabe et sikkert hjemmelsgrundlag for restanceind-
drivelsesmyndighedens opgave med at forestå modregning
efter delegation fra Skatteforvaltningen som fordringshaver
og facilitere modregningen, hvor en anden fordringshaver
træffer afgørelsen om modregning, foreslås derfor en nyaf-
fattelse af § 18 b i lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge, således at bemyndigelsen tillige giver mulighed for fast-
sættelse af regler, der fraviger dækningsrækkefølgen for for-
dringer, der er under opkrævning og i medfør af § 7, stk. 1,
forudsættes dækket ved modregning, hvis skyldner har en
udbetalingsfordring mod det offentlige. Det vil derfor være
bestemmelserne i § 7, stk. 1 og 2, der skal kunne fraviges
gennem fastsættelse af særlige regler herom. Det vil således
med forslaget være muligt at fastsætte regler, der indebærer,
at restanceinddrivelsesmyndigheden kan springe fordringer
over ved restanceinddrivelsesmyndighedens modregning ef-
ter delegation fra Skatteforvaltningen, dvs. hvor Skattefor-
valtningen er fordringshaver, og ved facilitering af en for-
dringshavers modregning, jf. ovenfor om denne facilite-
ringsproces. Det vil også kunne komme på tale til skyldne-
ren at udbetale en udbetalingsfordring eller en efter modreg-
ning med modregningsklare fordringer resterende del af en
udbetalingsfordring frem for inden for udbetalingsfristen for
udbetalingsfordringen at søge at fjerne datafejlen, herunder
en eventuel retskrafttvivl, med henblik på modregning. Be-
myndigelsen vil fortsat muliggøre fastsættelse af regler, der
fraviger dækningsrækkefølgen for fordringer, der er under
inddrivelse, jf. § 4, der også anvendes ved restanceinddrivel-
sesmyndighedens modregning, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2,
1. pkt.
Det er samtidig tanken, at § 18 b i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige efter den foreslåede nyaffattelse skal
7
give mulighed for at fastsætte regler, der gør det muligt for
restanceinddrivelsesmyndigheden at fravige dækningsræk-
kefølgen for fordringer registreret i DMI, der er det ene af
de to systemer i perioden med paralleldrift. I DMI er der så-
ledes registreret fordringer, der er ramt af såvel retskrafttvivl
som formodede eller konstaterede datafejl, og det er vigtigt,
at dækningsrækkefølgen kan fraviges, indtil de nødvendige
retskraftvurderinger og afklaringer og udbedringer af data-
fejl er foretaget. Der er med § 47 i bekendtgørelse nr. 576 af
29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige fastsat
regler om paralleldriftsperioden fra den 1. april 2017, hvor
fordringer er registreret i såvel EFI/DMI-systemkomplekset
som i det ny it-system for inddrivelsen.
Bemyndigelsen skal efter den foreslåede nyaffattelse af §
18 b i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fortsat og-
så omfatte regler om fravigelse af dækningsrækkefølgen for
fordringer, der er under inddrivelse. Herved forstås ikke ale-
ne fordringer, der er registreret i de to systemer, der anven-
des i paralleldriftsperioden, dvs. EFI/DMI og det ny it-sy-
stem for inddrivelsen, men enhver fordring, der i et af Skat-
teforvaltningens systemer er registreret som værende under
inddrivelse eller i øvrigt vurderes at være under inddrivelse.
I Skatteforvaltningens opkrævningssystem SAP38 er der så-
ledes fordringer, der behandles som værende under inddri-
velse, selv om de ikke er blevet overført til et af systemerne
i paralleldriften. Samtidig er der i DMI registreret fordrin-
ger, for hvilke det er tvivlsomt, om de opfylder de formelle
bestemmelser for at kunne være under inddrivelse, jf. herom
navnlig § 2, stk. 3 og 4, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, hvorefter en fordring først kan overdrages til re-
stanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er
overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gen-
nemført (stk. 3), ligesom fordringshaver inden overdragel-
sen skriftligt skal underrette skyldner om overdragelsen,
medmindre muligheden for at opnå dækning vil blive væ-
sentligt forringet ved en sådan underretning af skyldner (stk.
4).
En fordring, der er under inddrivelse, vil, selv om den ved
en fravigelse af dækningsrækkefølgen springes over ved en
dækning med et beløb opnået ved inddrivelse eller frivillig
betaling, fortsat være under inddrivelse, hvorfor der fortsat
vil påløbe inddrivelsesrenter efter § 5, stk. 1, i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige. Skyldneren vil således ik-
ke kunne påberåbe sig fordringshavermora ved en sådan
overspringelse af den pågældende fordring. Ved fordrings-
havermora forstås, at den forsinkede opfyldelse af betalings-
pligten skyldes fordringshavers forhold, hvorfor fordrings-
haver normalt mister sine sædvanlige misligholdelsesbefø-
jelser, f.eks. adgangen til at kræve morarenter.
Det er tanken, at der administrativt skal kunne fastsættes
en beløbsgrænse, der sikrer, at restanceinddrivelsesmyndig-
heden i forbindelse med modregning og inddrivelse manuelt
sagsbehandler så mange fordringer, som det ressourcemæs-
sigt er muligt at behandle. Hvis en fordring ikke overstiger
beløbsgrænsen, skal den derfor kunne springes over i dæk-
ningsrækkefølgen for modregning under opkrævning.
Ved den foreslåede nyaffattelse er det også tanken, at
dækningsrækkefølgen i § 4, stk. 2, 2. pkt., i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige, hvorefter en rente dækkes før
hovedkravet, skal kunne fraviges ved konvertering af for-
dringer fra DMI til det ny it-system for inddrivelsen, hvor
måske alene hovedkravet konverteres, idet de tilhørende
renter efterlades i DMI som følge af tvivl om retskraften el-
ler mistanke om datafejl. Flere renter – bl.a. fra Skattefor-
valtningens opkrævningssystem KOBRA, der anvendes til
opkrævningen af restskat – har således vist sig at have tvivl
om retskraften, mens de til renterne relaterede hovedfordrin-
ger er retskraftige og derfor konverterings- og inddrivelses-
parate. Derudover er et større antal renter registreret med
forkerte eller mangelfulde data, f.eks. manglende eller for-
kert periodeangivelse. Sådanne datafejl kan skabe problemer
med beskrivelsen af renten over for skyldneren, hvorfor de
ikke opfylder kravene til inddrivelse i det ny it-system for
inddrivelse. Modsat hvad der er anført i de almindelige be-
mærkninger til § 18 b i lovforslag nr. L 122, jf. Folketingsti-
dende 2015-16, A, L 122 som fremsat, side 8, hvorefter
dækningsrækkefølgen efter § 4 vil finde anvendelse for de
fordringer, der inddrives via interimssystemets aktive del,
dvs. de dækninger, der sker i perioden med paralleldrift, skal
der derfor være mulighed for i det enkelte system i parallel-
driften at kunne fravige dækningsrækkefølgen, således at
renter ikke nødvendigvis skal dækkes før deres hovedkrav.
Det foreslås ved den foreslåede nyaffattelse af § 18 b i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige, at skatteministeren
skal kunne fastsætte regler, der muliggør en fravigelse af
dækningsrækkefølgen efter § 4 for fordringer, der er under
inddrivelse, herunder ved modregning, jf. § 7, stk. 1, nr. 2,
jf. stk. 2, 1. pkt., og en fravigelse af dækningsrækkefølgen
efter § 7, stk. 1 og 2, om dækningsrækkefølgen ved modreg-
ning, som restanceinddrivelsesmyndigheden forestår efter
delegation fra Skatteforvaltningen som fordringshaver, dvs.
hvor Skatteforvaltningen er den udbetalende myndighed
(stk. 1, nr. 1), ved modregning, som restanceinddrivelses-
myndigheden foretager med fordringer under inddrivelse
(stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, 1. pkt.), og ved modregning, som re-
stanceinddrivelsesmyndigheden faciliterer, mens fordrings-
haveren træffer selve afgørelsen om modregning (stk. 1, nr.
3, jf. stk. 2, 2. pkt.). Det vil i forhold til udbetalingsfordrin-
ger også kunne komme på tale til skyldneren at udbetale en
udbetalingsfordring eller en efter modregning med modreg-
ningsklare fordringer resterende del af en udbetalingsfor-
dring, jf. ovenfor. Fravigelsen af dækningsrækkefølgen skal
også kunne foretages inden for et enkelt af systemerne i pa-
ralleldriftsperioden, dvs. DMI og det ny it-system for inddri-
velsen.
Endvidere vil skatteministeren efter den foreslåede nyaf-
fattelse af bestemmelsen i § 18 b kunne fastsætte regler om
dækningsrækkefølgen ved anvendelse af et overskydende
beløb, der opstår i forbindelse med inddrivelsen, herunder
ved nedskrivning eller tilbagekaldelse af en allerede helt el-
ler delvist dækket fordring, jf. § 4, stk. 5. Skatteministeren
kan i den forbindelse fastsætte regler, hvorefter restanceind-
drivelsesmyndigheden ved den efterfølgende anvendelse af
8
og modregning med dette beløb kan anvende beløbet til
først at dække fordringer i det ene inddrivelsessystem, selv
om det overskydende beløb måtte stamme fra en inddrivel-
sesindsats, der i den forbindelse omfattede fordringer fra
begge inddrivelsessystemer, dvs. DMI og det ny it-system
for inddrivelsen. Det har således vist sig vanskeligt at udvik-
le en løsning, der ved anvendelse af et overskydende beløb i
paralleldriftsperioden maskinelt kan danne en korrekt dæk-
ningsrækkefølge på tværs af de to inddrivelsessystemer. En
sådan dækningsrækkefølge ville derfor skulle opstilles ma-
nuelt af restanceinddrivelsesmyndighedens sagsbehandlere,
hvilket både komplicerer arbejdet med at sikre en korrekt
dækningsrækkefølge og medfører risiko for fejl ved dæk-
ning af fordringer i en sådan situation.
2.2. Regler om restanceinddrivelsesmyndighedens håndte-
ring af fordringer ved mistanke om datafejl for fordringer,
der er under inddrivelse eller indberettet til
restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med
henblik på modregning under opkrævningen
2.2.1. Gældende ret
Skatteministeren har med § 18 c i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige fået en bemyndigelse til at fastsætte
regler om restanceinddrivelsesmyndighedens opgave med at
afklare, om fordringer, der er overdraget til restanceinddri-
velsesmyndigheden til og med den 22. november 2021, og
tilhørende renter og lignende ydelser er retskraftige. Bemyn-
digelsen blev indsat ved § 1, nr. 21, i lov nr. 285 af 29.
marts 2017. Af lovforslaget til loven – lovforslag nr. L 137
– fremgår i de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.3.2, jf.
Folketingstidende 2016-17, A, L 137 som fremsat, side 36,
at der med den foreslåede bemyndigelse bl.a. skal kunne
fastsættes regler om rækkefølgen for retskraftvurderingerne.
Det vil også gælde de situationer, hvor restanceinddrivelses-
myndigheden modtager en frivillig betaling, og der mod
skyldneren findes fordringer med tvivlsom retskraft, og si-
tuationer, hvor en modregningsmulighed ønskes udnyttet,
men hvor en eller flere mulige modfordringer har tvivlsom
retskraft. Det anføres, at det er tanken, at FIFO-princippet,
hvorefter en fordring dækkes inden en senere modtaget for-
dring fra samme dækningskategori, dvs. bøder (nr. 1), un-
derholdsbidrag (nr. 2) og andre fordringer (nr. 3), jf. § 4, stk.
1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke finder
anvendelse på rækkefølgen for retskraftvurderinger, og at
hensynet til effektiv inddrivelse kommer til udtryk, ved at
store fordringer kan prioriteres i retskraftvurderingerne. En-
delig anføres, at periodeangivelsen med den 22. november
2021 som sidste dag, hvor de af bemyndigelsen omfattede
fordringer er overdraget til restanceinddrivelsesmyndighe-
den, skyldes § 18 a, stk. 1, om forældelsesudskydelse for
fordringer, der den 19. november 2015 eller senere er under
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. For disse
fordringer regnes forældelsesfristen tidligst fra den 20. no-
vember 2018. Mandag den 22. november 2021 er derfor fri-
sten for at iværksætte afbrydelse af forældelsen gennem
retsligt skridt over for skyldneren, og forældelse vil – hvis
afbrydelse ikke forinden er sket – indtræde den 23. novem-
ber 2021. Forældelsesudskydelsen gælder alene fordringer,
der var retskraftige, da de blev overdraget til restanceinddri-
velsesmyndigheden.
Bemyndigelsen i § 18 c i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige er udnyttet ved i § 49 i bekendtgørelse nr. 576
af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1494 af 11. december
2018, at fastsætte nærmere regler for retskraftvurderingerne.
I bekendtgørelsens § 49, stk. 1, er bestemt, at § 4 i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter beløb, der
inddrives eller modtages ved frivillig betaling, først dækker
bøder, dernæst underholdsbidrag, idet private krav dog dæk-
kes forud for offentlige krav, og endelig andre fordringer, jf.
stk. 1, ligesom FIFO-princippet anvendes på dækningen in-
den for samme dækningskategori, jf. ovenfor, og en rente
dækkes før sit hovedkrav, jf. stk. 2, 1. og 2. pkt., ikke finder
anvendelse ved restanceinddrivelsesmyndighedens opgave
med at afklare, om fordringer, der er overdraget til restan-
ceinddrivelsesmyndigheden til og med den 22. november
2021, og renter, gebyrer og andre omkostninger vedrørende
disse fordringer er retskraftige.
I bekendtgørelsens § 49, stk. 2, 1. pkt., er bestemt, at re-
stanceinddrivelsesmyndigheden først retskraftvurderer bø-
der, dernæst private krav på underholdsbidrag og endelig al-
le øvrige fordringer. Retskraftvurderingerne foretages ifølge
§ 49, stk. 2, 2. pkt., derudover således, at det størst mulige
beløb i forhold til den anvendte tid søges retskraftvurderet.
For bøder gennemføres retskraftvurderingen dog så vidt mu-
ligt inden udløbet af forældelsesfristen for bødens forvand-
lingsstraf, jf. § 49, stk. 2, 3. pkt.
I bekendtgørelsens § 49, stk. 3, 1. pkt., er bestemt, at et
beløb, der modtages ved en frivillig betaling, anvendes til at
dække fordringer, der er konstateret retskraftige, i overens-
stemmelse med § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige. Er der herefter et beløb i overskud, og har skyldne-
ren hos restanceinddrivelsesmyndigheden anden gæld med
tvivlsom retskraft under inddrivelse, retskraftvurderer re-
stanceinddrivelsesmyndigheden ifølge § 49, stk. 3, 2. pkt.,
ud fra rækkefølgen i § 4, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige så stor en del af denne gæld, som be-
løbsmæssigt svarer til det overskydende beløb, idet renter og
lignende ydelser dog retskraftvurderes sidst, jf. bekendtgø-
relsens § 49, stk. 5, 1. pkt. Restanceinddrivelsesmyndighe-
den kan ifølge § 49, stk. 3, 3. pkt., fravige denne rækkefølge
for retskraftvurderingerne, hvis det efter restanceinddrivel-
sesmyndighedens vurdering væsentligt vil forsinke anven-
delsen af det overskydende beløb til dækning af skyldnerens
øvrige gæld under inddrivelse. I så fald kan restanceinddri-
velsesmyndigheden ifølge § 49, stk. 3, 4. pkt., retskraftvur-
dere og dække de fordringer, der vurderes hurtigst at kunne
anvendes til en dækning med det overskydende beløb.
I bekendtgørelsens § 49, stk. 4, 1. pkt., er bestemt, at ræk-
kefølgen for dækning af fordringer, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, jf. §
4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og række-
følgen for retskraftvurderinger, jf. stk. 2, kan fraviges ved
dækning og ved retskraftvurderingen i forbindelse med en
modregning, herunder i forbindelse med anvendelse af et
9
overskydende beløb, jf. § 4, stk. 5, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige og bekendtgørelsens § 7, stk. 4 og 5.
Fravigelsen af rækkefølgen for dækning i henhold til 1. pkt.
kan ifølge § 49, stk. 4, 2. pkt., ske således, at fordringer, der
ikke uden nærmere undersøgelse kan dækkes, ikke dækkes,
når det af hensyn til overholdelse af udbetalingsfristen fin-
des hensigtsmæssigt. Rækkefølgen for retskraftvurdering i
henhold til 1. pkt. kan ifølge § 49, stk. 4, 3. pkt., fraviges,
når det af hensyn til overholdelse af udbetalingsfristen fin-
des hensigtsmæssigt. Ved dækning og ved retskraftvurderin-
gen i forbindelse med anvendelse af et overskydende beløb,
jf. § 4, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
og bekendtgørelsens § 7, stk. 4 og 5, kan fravigelsen som
nævnt i 1. pkt. ske, når det findes hensigtsmæssigt, jf. § 49,
stk. 4, 4. pkt.
Endelig er det i bekendtgørelsens § 49, stk. 5, 1. pkt., be-
stemt, at renter og lignende ydelser, der omfattes af foræl-
delseslovens § 23, stk. 2, alene retskraftvurderes, hvis den
fordring, de vedrører, er retskraftig. En retskraftvurdering af
renter og lignende ydelser, jf. 1. pkt., finder ikke sted, hvis
de afskrives efter § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, fordi det vil være forbundet med ufor-
holdsmæssige omkostninger at foretage en retskraftvurde-
ring af dem, jf. bekendtgørelsens § 49, stk. 5, 2. pkt.
2.2.2. Lovforslaget
Den store oprydningsopgave for restanceinddrivelsesmyn-
digheden i kølvandet på suspenderingen af inddrivelsen via
EFI/DMI den 8. september 2015 som følge af funktionali-
tetsmangler i dette inddrivelsessystem har allerede nødven-
diggjort flere lovgivningstiltag. Det har vist sig, at der også
er behov for en sikker lovregulering af arbejdet med afkla-
ring og fjernelse af datafejl på fordringer, der ikke er over-
draget til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse,
men er indberettet af fordringshaver til restanceinddrivelses-
myndighedens fordringsregister med henblik på modregning
i opkrævningsfasen.
Det foreslås derfor at nyaffatte den eksisterende bemyndi-
gelse i § 18 c i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler om restan-
ceinddrivelsesmyndighedens opgave med at afklare, om for-
dringer, der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndighe-
den til og med den 22. november 2021, og tilhørende renter
og lignende ydelser er retskraftige.
Den foreslåede nyaffattelse går på for det første ud på at
udvide bemyndigelsen, så den tillige omfatter fordringer,
der er under opkrævning og i medfør af § 7, stk. 1, i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige forudsættes dækket ved
modregning, ligesom den ud over opgaven med at afklare
retskrafttvivl desuden skal omfatte den tilsvarende opgave
med at afklare og fjerne datafejl vedrørende fordringer, der
formodes eller konstateres at være ramt af datafejl. Datafejl
omfatter ethvert forhold, der indebærer, at fordringen ikke
uden nærmere undersøgelser af data kan dækkes ved inddri-
velse eller ved modregning i opkrævningsfasen. Ved datafejl
forstås som nævnt ovenfor i afsnit 2.1.2, at der eksempelvis
kan være tale om potentielle dubletter (dvs. at samme for-
dring er indberettet mere end én gang), forkert saldo eller
hæftelsesforhold for fordringen, sammenlægning af fordrin-
ger og renter i hovedstol m.v. Datafejl kan i visse situationer
også skabe tvivl om en fordrings retskraft. Det er f.eks. til-
fældet, hvor renter og hovedstol er blandet sammen, uden at
de relaterer sig til hinanden. Det vil da ikke være muligt at
afgøre, om renterne kan være ramt af accessorisk forældelse
efter forældelseslovens § 23, stk. 2, hvorefter en rentebæren-
de hovedfordrings forældelse medfører, at dens renter
samtidig forældes.
For det andet går den foreslåede ændring ud på at fjerne
kravet om, at de fordringer, der skal undersøges, skal være
overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til og med
den 22. november 2021, som er den sidste dato, hvor for-
dringer, der med § 18 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige har fået udskudt forældelsen, med sikker-
hed stadig er retskraftige. I stedet foreslås, at skatteministe-
ren kan fastsætte regler, der skal gælde undersøgelser, der i
perioden til og med den 31. december 2021 skal foretages af
retskrafttvivl og datafejl.
Den foreslåede ændring af bemyndigelsen betyder såle-
des, at skatteministeren for perioden til og med den 31. de-
cember 2021 skal kunne fastsætte regler om restanceinddri-
velsesmyndighedens opgave med at afklare retskraft og af-
klare og fjerne datafejl for fordringer, der er overdraget til
restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivel-
se, og om restanceinddrivelsesmyndighedens opgave med at
afklare retskraft og afklare og fjerne datafejl for fordringer,
der er under opkrævning og i medfør af § 7, stk. 1, i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige forudsættes dækket ved
modregning, såfremt en mulighed for modregning opstår, i
begge tilfælde inklusive tilhørende renter og lignende ydel-
ser.
2.3. Regler om restanceinddrivelsesmyndighedens
udvælgelse af udbetalingsfordringer med henblik på
modregning og om i særlige tilfælde at kunne undlade
modregning
2.3.1. Gældende ret
Ved modregning ophører to fordringer – modfordring og
hovedfordring – i det omfang de beløbsmæssigt dækker hin-
anden. Modregning er en let adgang for en fordringshaver
(modregneren) til at opnå fyldestgørelse for sit krav, der be-
tegnes modfordringen, idet modregningen gennemføres ved
fordringshavers erklæring til modfordringens skyldner (ho-
vedmanden) om den gennemførte modregning, der indebæ-
rer, at hovedmandens fordring, der betegnes hovedfordrin-
gen, ikke vil blive betalt, i det omfang modfordringen be-
løbsmæssigt dækker hovedfordringen. Modregningen får
virkning fra erklæringens fremkomst som følge af erklærin-
gens påbudsvirkning. De almindelige modregningsbetingel-
ser hviler på retssædvane og forudsætter, at der består gensi-
dighed, dvs. at modregneren har et krav mod hovedmanden,
der tilsvarende har et krav mod modregneren. Derudover
kræves, at fordringerne er afviklingsmodne, dvs. at modfor-
dringen skal være forfalden til betaling, mens frigørelsesti-
10
den for hovedfordringen skal være indtrådt. Har hovedman-
den fået indrømmet løbedage til betalingen, kan modregne-
ren først gennemføre modregning på sidste rettidige beta-
lingsdag, jf. Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen
1963, side 126. Modregning kan således tidligst gennemfø-
res på den sidste dag, der vil indebære rettidig betaling.
Modfordringen og hovedfordringen skal også være udjæv-
nelige, dvs. af samme art, f.eks. pengekrav. Modfordringen
skal desuden være retskraftig, dvs. ikke ophørt ved forældel-
se, præklusion m.v. Modregningserklæringen er en afgørel-
se, der vil kunne påklages efter de sædvanlige regler, f.eks.
til Skatteankestyrelsen, hvis restanceinddrivelsesmyndighe-
den gennemfører modregningen, jf. § 17 i lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige. Det er dog fogedretten, der tager
stilling til en indsigelse mod modregning med kontrolafgif-
ter for overtrædelse af bestemmelserne i færdselsloven, lov
om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om
trafikselskaber, jf. § 18 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
For forfaldne fordringer, der omfattes af lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige, indtræder fordringshaveren i ret-
ten til udbetalinger fra staten for et beløb, der svarer til den
skyldige betaling, jf. § 8, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige. Restanceinddrivelsesmyndigheden indtræ-
der ved modtagelsen af fordringer til inddrivelse i kreditor-
beføjelserne, jf. lovens § 3, stk. 1, og vil derfor i medfør af §
8, stk. 1, kunne modregne fordringen i skyldners fordring
mod staten (udbetalingsfordring). En tilladelse til afdragsvis
betaling eller henstand med betalingen afskærer ifølge § 9,
stk. 1, ikke det offentliges adgang til at foretage modregning
i udbetalinger fra det offentlige. Modregning, der gennemfø-
res af restanceinddrivelsesmyndigheden eller af Skattefor-
valtningen som fordringshaver, kan ifølge § 9 a, stk. 1, ske
uden partshøring af skyldneren og uden forudgående vurde-
ring af dennes økonomiske forhold. Restanceinddrivelses-
myndigheden er ifølge § 9 a, stk. 2, i begrundelsen for en af-
gørelse om modregning alene forpligtet til at henvise til, at
fordringen er under inddrivelse hos restanceinddrivelses-
myndigheden. Reglen skal ses i sammenhæng med, at alene
fordringer, hvis betalingsfrist er overskredet, kan sendes til
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 2,
stk. 3, 1. pkt., hvorfor modfordringen således vil være for-
falden. Ved modregning med renter efter kildeskattelovens
§§ 62 A og 63 lægger restanceinddrivelsesmyndigheden det
hovedkrav, som restanceinddrivelsesmyndigheden ved mod-
tagelsen af disse renter fik oplyst, til grund, når modregnin-
gen gennemføres, efter at skyldnerens krav på udbetaling fra
staten er overdraget til tredjemand. Reglen, der skal ses i
sammenhæng med § 28 i lov om gældsbreve om modreg-
ning ved transporter, skyldes, at de nævnte renter ikke kan
relateres til den restskat, de vedrører, og dermed kan det for
modregningen i medfør af § 28 afgørende stiftelsestidspunkt
for renterne ikke afklares.
§ 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige regulerer
dækningsrækkefølgen for fordringer, der alle opfylder betin-
gelserne for modregning, men hvor ikke alle fordringer kan
dækkes med udbetalingsfordringen. Efter stk. 1, nr. 1, dæk-
kes først fordringer under opkrævning, for hvilke den udbe-
talende myndighed er fordringshaver, i det omfang denne
myndighed træffer afgørelse om modregning (intern mod-
regning). Dernæst dækkes ifølge nr. 2 de fordringer, der er
under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Endelig dækkes ifølge nr. 3 andre fordringer under opkræv-
ning. Hvor kun delvis dækning inden for samme kategori er
mulig, anvendes ifølge § 7, stk. 2, 1. pkt., ved restanceind-
drivelsesmyndighedens modregning dækningsrækkefølgen
efter § 4, hvorefter bøder dækkes først, dernæst underholds-
bidrag, idet private krav dog dækkes først, og endelig andre
fordringer under inddrivelse, idet renter i alle tilfælde dæk-
kes forud for hovedkravet, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt. Er der ikke
dækning for alle fordringer inden for samme kategori (bø-
der, underholdsbidrag og andre fordringer), dækkes fordrin-
gerne i den rækkefølge, hvori de er modtaget hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, således at den fordring, der er
modtaget først, dækkes først, jf. § 4, stk. 2, 1. pkt. For en
opkrævningsrente lægges det ved modtagelsen over for re-
stanceinddrivelsesmyndigheden oplyste hovedkrav til grund
ved anvendelsen af 2. pkt., jf. 3. pkt., mens 4. pkt. bestem-
mer, at dækningsreglen i 1. pkt. anvendes, hvor en sådan op-
lysning om hovedkravet ikke er givet. Er der med udbeta-
lingsfordringen alene mulighed for en delvis dækning af for-
dringerne i § 7, stk. 1, nr. 3, dvs. andre fordringer (end den
udbetalende myndigheds fordringer) under opkrævning,
dækkes disse i den rækkefølge, hvori de er registreret i re-
stanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister, jf. § 7,
stk. 2, 2. pkt.
Bestemmelserne i § 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige finder ifølge stk. 3 ikke anvendelse
ved modregning i sociale ydelser, som en kommune kan
gennemføre i en udbetaling fra Udbetaling Danmark, eller
som Udbetaling Danmark kan gennemføre i en udbetaling
fra en kommune, uden at fordringen er registreret i restan-
ceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister, hvis modreg-
ningen gennemføres efter fordringshavers anmodning direk-
te til den udbetalende myndighed om i udbetalingsbeløbet at
fradrage et beløb svarende til den skyldige fordring.
Skatteministeren kan ifølge § 7, stk. 4, i lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige fastsætte nærmere regler om de
forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2, herunder om indberetning
fra fordringshaverne til restanceinddrivelsesmyndighedens
fordringsregister.
2.3.2. Lovforslaget
Der findes hos de myndigheder, f.eks. Skatteforvaltnin-
gen, der udbetaler beløb til borgere og virksomheder, adskil-
lige udbetalingssystemer, der understøtter udbetalingen af et
stort antal forskellige udbetalingstyper.
Det ny it-system for understøttelse af inddrivelsen skal og-
så understøtte den automatiserede modregning, som Folke-
tinget med lov nr. 346 af 18. april 2007 (Automatisk mod-
regning m.v.) og lov nr. 298 af 22. marts 2016 (Restanceind-
drivelsesmyndighedens inddrivelse i perioden til og med
2019, gennemførelse af modregning og indkomstaftrapning
11
af børne- og ungeydelsen uden partshøring m.v.) har givet
de nødvendige lovmæssige rammer.
Den automatiserede modregning kræver dog, at udbeta-
lingstypen er blevet oprettet i det ny it-system, dvs. at det
bl.a. er afklaret, om den pågældende type af udbetalingsfor-
dring vil kunne indgå i en modregning, fordi der eksempel-
vis ikke er tale om en udbetalingsfordring, der tjener til
skyldnerens livsunderhold, dvs. at den har forsørgelseska-
rakter, eller om udbetalingsfordringen alene kan anvendes til
modregning med bestemte krav, hvilket f.eks. kendetegner
børne- og ungeydelsen, hvori der alene kan modregnes med
bl.a. daginstitutionsrestancer, jf. § 11, stk. 2, i lov om en
børne- og ungeydelse. Der kommer løbende nye udbeta-
lingstyper til, hvorfor denne afklaringsproces i princippet al-
drig afsluttes. Dertil kommer, at der har været tilfælde, hvor
det har vist sig, at en registreret udbetalingstype reelt har
dækket over flere udbetalingstyper. Der kan derfor være be-
hov for i forbindelse med oprettelsen af udbetalingstypen i
det ny it-system for inddrivelsen at undersøge, om en udbe-
talingstype reelt dækker over denne ene udbetalingstype, el-
ler om den reelt dækker over flere udbetalingstyper. Tilsva-
rende kan flere udbetalingstyper være udtryk for én udbeta-
lingstype, idet der ved en fejl er oprettet dubletter.
Det foreslås derfor, at den gældende bemyndigelse i § 7,
stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige for skat-
teministeren til at fastsætte nærmere regler om de forhold,
der er nævnt i stk. 1 og 2, herunder om indberetning fra for-
dringshaverne til restanceinddrivelsesmyndighedens for-
dringsregister, udvides, således at skatteministeren også skal
kunne fastsætte regler om, hvilke udbetalinger fra det of-
fentlige restanceinddrivelsesmyndigheden anvender til mod-
regning, og om at kunne undlade modregning, hvor særlige
grunde taler derfor.
Med ordet »anvender« tænkes alle former for modregning,
hvor restanceinddrivelsesmyndigheden er involveret i dæk-
ningen efter § 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, enten fordi restanceinddrivelsesmyndigheden
træffer afgørelsen om modregning – enten efter delegation
fra Skatteforvaltningen som fordringshaver, hvor Skattefor-
valtningen er den udbetalende myndighed (stk. 1, nr. 1), el-
ler ved modregning med fordringer under inddrivelse (stk. 1,
nr. 2, jf. stk. 2, 1. pkt.) – eller fordi restanceinddrivelses-
myndigheden faciliterer den modregning, som fordringsha-
ver træffer afgørelse om (stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, 2. pkt.).
Særlige grunde til at undlade modregning vil kunne fore-
ligge, hvis udbetalingsfordringen som følge af sin beskedne
størrelse og en måske kort udbetalingsfrist ikke kan retfær-
diggøre en fravigelse af den automatiserede modregning,
som understøttes af it-systemet for inddrivelse, til fordel for
en manuel modregningsbehandling, der vil være tidskræven-
de og derfor medføre et i forhold til udbetalingsfordringens
størrelse uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Det vil også
kunne begrunde en undladelse af modregning, at modfor-
dringen har en beskeden størrelse i forhold til det ressource-
forbrug, som en manuel håndtering af modregningen vil
kræve. Det er tanken, at der administrativt skal kunne fast-
sættes en beløbsgrænse for, i hvilke tilfælde en modfordring
som følge af sin størrelse ikke skal søges modregnet, hvor
modregningen vil kræve en manuel håndtering.
2.4. Lovfæstelse af princip om banklukkedage
2.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler forlænges en betalingsfrist for et
krav, der er omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 3, hvis
den sidste rettidige betalingsfrist falder på en lørdag, søndag
eller helligdag, til den nærmest følgende hverdag. Betaling
anses for rettidig, hvis virksomheden har foretaget betalings-
handlingen på den sidste rettidige betalingsdag – eksempel-
vis ved i netbanken at overføre beløbet til Skattestyrelsen.
Det vil sige, at betalingen anses for rettidig, hvis beløbet er
trukket på virksomhedens konto på den sidste rettidige beta-
lingsfrist.
Bankerne gennemfører ikke betalinger på alle hverdage,
idet det i overenskomsten mellem bankerne og de bankan-
sattes organisationer er aftalt, at visse dage er banklukkeda-
ge. Eksempler på banklukkedage i 2018 er 11. maj (dagen
efter helligdagen Kristi Himmelfartsdag), 5. juni (grundlovs-
dag), 24. december (juleaftensdag) og 31. december (nytårs-
aftensdag). Disse dage er ikke helligdage og kan falde på en
ugedag, som ikke er en lørdag eller en søndag, hvorved dag-
ene principielt er omfattet af udtrykket »hverdag« i opkræv-
ningslovens § 2, stk. 3. Det vil sige, at hvis sidste rettidige
betalingsfrist falder på en banklukkedag, skal virksomheden
ifølge lovens ordlyd huske at betale den sidste bankdag før
fristens udløb, idet betalingen ellers ikke vil være rettidig.
Der er i Skattestyrelsen en generel, langvarig praksis på
området for erhvervsbetalinger for at respektere disse bank-
lukkedage således, at hvor en betalingsfrist udløber på en
banklukkedag, anses en betaling for rettidig, hvis den er
gennemført på den førstkommende bankdag. Denne for
virksomhederne begunstigende praksis er indlagt i skatte-
kontosystemet. Hvert år indlægges således et årshjul i Er-
hvervssystemet, som sender opkrævningssystemerne lister
med blandt andet de konkrete sidste rettidige betalingsfrister
for de enkelte betalingskrav i henhold til de enkelte perio-
der. Disse lister tager højde for lørdage, søndage, helligdage
og i henhold til praksis også banklukkedage.
Oplysningen om sidste rettidige betalingsfrist medsendes
fra fagsystemerne, når fordringerne oversendes til opkræv-
ning på skattekontoen. Ved oversendelse af fordringer fra
skattekontoen til inddrivelse medsendes fordringernes stam-
data – herunder oplysningen om sidste rettidige betalings-
frist, som den er indlagt i opkrævningssystemerne i henhold
til årshjulet fra Erhvervssystemet.
Det almindelige forældelsesretlige udgangspunkt er, at
forældelsen regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor for-
dringshaveren kan kræve at få fordringen betalt, medmindre
andet følger af andre regler, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.
Det vil sige fra forfaldsdagen, medmindre der i lovgivnin-
gen er fastsat en anden sidste rettidige betalingsfrist. Hvor
betalingsfristen ifølge lovgivningen forlænges til den først-
kommende hverdag, fordi betalingsfristen udløber på en lør-
12
dag, søndag eller helligdag, regnes forældelsesfristen for
kravet fra den førstkommende hverdag.
Ved oversendelse af krav til inddrivelse skal fordringsha-
veren oplyse kravets sidste rettidige betalingsfrist. Fordrin-
gens forældelsesdato regnes fra fordringens sidste rettidige
betalingsfrist. Oplysningen om sidste rettidige betalingsfrist
holdes op mod et valideringsfilter, der er bygget til at kon-
trollere, om fordringen er retskraftig, og at de oplysninger,
der gives om fordringen, umiddelbart er korrekte. Valide-
ringsfilteret er således bygget til blandt andet at tjekke, om
sidste rettidige betalingsfrist er korrekt i henhold til gælden-
de lovgivning, og på baggrund af denne oplysning at tjekke,
at fordringen ikke er forældet på tidspunktet for modtagelse
til inddrivelse. Ved en beregning af forældelsesdagen ud fra
en sidste rettidig betalingsfrist, som er opgjort i henhold til
Skattestyrelsens praksis om at respektere banklukkedag, vil
forældelsesfristen blive for lang i forhold til lovens ordlyd
om sidste rettidige betalingsfrist. Det er derfor nødvendigt at
lovfæste Skattestyrelsens praksis om forlængelse af beta-
lingsfristen, hvor denne udløber på en banklukkedag.
2.4.2. Lovforslaget
Reglerne om forlængelse af fristen, hvor sidste rettidige
betalingsfrist falder på en lørdag, søndag eller helligdag, fin-
des i opkrævningsloven og i en række forskellige skatte- og
afgiftslove, der på forskellig vis regulerer forlængelsen af
betalingsfristen, hvor denne falder på en lørdag, søndag eller
helligdag.
Det foreslås, at disse loves ordlyd ændres, således at beta-
lingsfristen udskydes til den førstkommende bankdag, hvis
sidste rettidige betalingsfrist falder på en banklukkedag.
Med forslaget sikres det, at det i henhold til lovens ordlyd
altid vil være muligt at gennemføre betalingen på den sidste
rettidige betalingsdag, og fordringens korrekte lovfæstede
sidste rettidige betalingsdag bliver den førstkommende
bankdag i situationer, hvor betalingsfristen udløber på en
lørdag, søndag, helligdag eller banklukkedag. Forslaget vil
med de nuværende banklukkedage ikke have nogen praktisk
konsekvens, i forhold til hvornår beløbet skal betales, men
med forslaget sikres det, at forældelsesfristen for fordringer,
der måtte blive oversendt til inddrivelse, kan beregnes auto-
matisk ud fra fordringens lovfæstede sidste rettidige beta-
lingsfrist. Med lovforslaget foreslås ingen ændring af prak-
sis for, hvornår virksomhederne senest skal betale beløbet.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen nævneværdige økonomiske konse-
kvenser eller implementeringsmæssige konsekvenser for det
offentlige.
Den del af lovforslaget, der vedrører ændringer i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, skal lovfæste en allere-
de eksisterende administrativ praksis og dermed sikre et kla-
rere hjemmelsgrundlag.
Denne del af lovforslaget har til formål at lette opgaven
med modregning, der enten foretages af restanceinddrivel-
sesmyndigheden efter delegation fra Skatteforvaltningen
som fordringshaver eller foretages af en fordringshaver med
praktisk bistand fra restanceinddrivelsesmyndigheden, når
der hos restanceinddrivelsesmyndigheden er kendskab til el-
ler mistanke om datafejl i fordringer, der er indberettet til re-
stanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med hen-
blik på modregning i opkrævningsfasen. Det er således tan-
ken, at restanceinddrivelsesmyndigheden i forbindelse med
modregningsopgaven ikke skal foretage manuel sagsbe-
handling ved konstaterede eller formodede datafejl.
Derudover skal denne del af lovforslaget lette restanceind-
drivelsesmyndighedens opgave med modregning, når en ud-
betalingstype endnu ikke er blevet oprettet i det ny it-sy-
stem, hvorfor modregning skal kunne undlades.
Denne del, der vedrører de foreslåede bemyndigelser til
skatteministeren, indebærer ingen implementeringskonse-
kvenser for det offentlige. Det vil også være tilfældet ved en
udnyttelse af de enkelte bemyndigelser.
For så vidt angår de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning bemærkes det, at bestemmelserne i lovforslaget
er udarbejdet så enkelt og klart som muligt og bl.a. med det
formål at muliggøre en automatisk, systemunderstøttet sags-
behandling.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet, da forslaget om banklukke-
dage alene lovfæster den gældende praksis om at respektere
banklukkedage, og at der pålægges rykkegebyr, når der ud-
sendes rykker for manglende betaling af beløb efter selskabs-
skatteloven.
Derudover har lovforslaget til formål at lovfæste en allere-
de eksisterende administrativ praksis ved restanceinddrivel-
sesmyndighedens modregninger og håndtering af fordringer
med tvivlsom retskraft og/eller formodede eller konstaterede
datafejl og dermed sikre et klarere hjemmelsgrundlag.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne, da der dels ændres i regler, der alene gælder for
erhvervslivet, dels er tale om en lovfæstelse af en allerede
eksisterende administrativ praksis med henblik på at skabe
et klarere administrationsgrundlag.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. decem-
ber 2018 til den 7. januar 2019 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
13
3 F, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, ATP, borger- og retssikkerhedschefen i
Skatteforvaltningen, Bryggeriforeningen, Business Dan-
mark, Børnerådet, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea,
Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk
Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Told &
Skatteforbund, Danske Advokater, DANVA, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, DI, Domstolsstyrelsen, Er-
hvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Ejendomsfor-
eningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, FDM,
Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, Forenin-
gen Danske Revisorer, FSR – danske revisorer, Foreningen
af Danske Skatteankenævn, Forsikring & Pension, Grund-
ejernes Landsforening, HORESTA, Håndværksrådet, Inve-
steringsfondsbranchen, ISOBRO, IT-branchen, Justitia, KL,
Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagfore-
ning, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, LO, Natio-
nalbanken, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES, Skatteanke-
styrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Udbetaling Danmark
og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Ingen nævneværdige.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Går videre end minimumskrav i EU-
regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Skatteministeren kan ifølge § 7, stk. 4, i lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige fastsætte nærmere regler om de
forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2, herunder om indberetning
fra fordringshaverne til restanceinddrivelsesmyndighedens
fordringsregister.
§ 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige regulerer
dækningsrækkefølgen for fordringer, der alle opfylder betin-
gelserne for modregning, men hvor ikke alle fordringer kan
dækkes med udbetalingsfordringen. Efter stk. 1, nr. 1, dæk-
kes først fordringer under opkrævning, for hvilke den udbe-
talende myndighed er fordringshaver, i det omfang denne
myndighed træffer afgørelse om modregning (intern mod-
regning). Dernæst dækkes ifølge nr. 2 de fordringer, der er
under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Endelig dækkes ifølge nr. 3 andre fordringer under opkræv-
ning. Hvor kun delvis dækning inden for samme kategori er
mulig, anvendes ifølge § 7, stk. 2, 1. pkt., ved restanceind-
drivelsesmyndighedens modregning dækningsrækkefølgen
efter § 4, hvorefter bøder dækkes først, dernæst underholds-
bidrag, idet private krav dog dækkes først, og endelig andre
fordringer under inddrivelse, idet renter i alle tilfælde dæk-
kes forud for hovedkravet, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt. Er der ikke
dækning for alle fordringer inden for samme kategori (bø-
der, underholdsbidrag og andre fordringer), dækkes fordrin-
gerne i den rækkefølge, hvori de er modtaget hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, således at den fordring, der er
modtaget først, dækkes først, jf. § 4, stk. 2, 1. pkt. For en
opkrævningsrente lægges det ved modtagelsen over for re-
stanceinddrivelsesmyndigheden oplyste hovedkrav til grund
ved anvendelsen af 2. pkt., jf. 3. pkt., mens 4. pkt. bestem-
mer, at dækningsreglen i 1. pkt. anvendes, hvor en sådan op-
lysning om hovedkravet ikke er givet. Er der med udbeta-
lingsfordringen alene mulighed for en delvis dækning af for-
dringerne i § 7, stk. 1, nr. 3, dvs. andre fordringer (end den
udbetalende myndigheds fordringer) under opkrævning,
14
dækkes disse i den rækkefølge, hvori de er registreret i re-
stanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister, jf. § 7,
stk. 2, 2. pkt.
Bestemmelserne i § 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige finder ifølge stk. 3 ikke anvendelse
ved modregning i sociale ydelser, som en kommune kan
gennemføre i en udbetaling fra Udbetaling Danmark, eller
som Udbetaling Danmark kan gennemføre i en udbetaling
fra en kommune, uden at fordringen er registreret i restan-
ceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister, hvis modreg-
ningen gennemføres efter fordringshavers anmodning direk-
te til den udbetalende myndighed om i udbetalingsbeløbet at
fradrage et beløb svarende til den skyldige fordring.
Modregning indebærer, at to fordringer – modfordring og
hovedfordring – ophører, i det omfang de beløbsmæssigt
dækker hinanden. Modregning er en let adgang for en for-
dringshaver (modregneren) til at opnå fyldestgørelse for sit
krav, der betegnes modfordringen, idet modregningen gen-
nemføres ved fordringshavers erklæring til modfordringens
skyldner (hovedmanden) om den gennemførte modregning,
der indebærer, at hovedmandens fordring, der betegnes ho-
vedfordringen, ikke vil blive betalt, i det omfang modfor-
dringen beløbsmæssigt dækker hovedfordringen. Modreg-
ningen får virkning fra erklæringens fremkomst som følge af
erklæringens påbudsvirkning. De almindelige modregnings-
betingelser hviler på retssædvane og forudsætter, at der be-
står gensidighed, dvs. at modregneren har et krav mod ho-
vedmanden, der tilsvarende har et krav mod modregneren.
Derudover kræves, at fordringerne er afviklingsmodne, dvs.
at modfordringen skal være forfalden til betaling, mens fri-
gørelsestiden for hovedfordringen skal være indtrådt. Har
hovedmanden fået indrømmet løbedage til betalingen, kan
modregneren først gennemføre modregning på sidste rettidi-
ge betalingsdag, jf. Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæ-
sen 1963, side 126. Modregning kan således tidligst gen-
nemføres på den sidste dag, der vil indebære rettidig beta-
ling. Modfordringen og hovedfordringen skal også være ud-
jævnelige, dvs. af samme art, f.eks. pengekrav. Modfordrin-
gen skal desuden være retskraftig, dvs. ikke ophørt ved for-
ældelse, præklusion m.v.
Modregningserklæringen er en afgørelse, der vil kunne
påklages efter de sædvanlige regler, f.eks. til Skatteankesty-
relsen, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden gennemfører
modregningen, jf. § 17 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige. Det er dog fogedretten, der tager stilling til en
indsigelse mod modregning med kontrolafgifter for overtræ-
delse af bestemmelserne i færdselsloven, lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om trafikselska-
ber, jf. § 18 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Det foreslås med nr. 1, at den gældende bemyndigelse i §
7, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige for
skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om de for-
hold, der er nævnt i stk. 1 og 2, herunder om indberetning
fra fordringshaverne til restanceinddrivelsesmyndighedens
fordringsregister, udvides, således at skatteministeren også
skal kunne fastsætte regler om, hvilke udbetalinger fra det
offentlige restanceinddrivelsesmyndigheden anvender til
modregning, og om at kunne undlade modregning, hvor sær-
lige grunde taler derfor.
Med ordet »anvender« tænkes alle former for modregning,
hvor restanceinddrivelsesmyndigheden er involveret i dæk-
ningen efter § 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, enten fordi restanceinddrivelsesmyndigheden
træffer afgørelsen om modregning – enten efter delegation
fra Skatteforvaltningen som fordringshaver, hvor Skattefor-
valtningen er den udbetalende myndighed (stk. 1, nr. 1), el-
ler ved modregning med fordringer under inddrivelse (stk. 1,
nr. 2, jf. stk. 2, 1. pkt.) – eller fordi restanceinddrivelses-
myndigheden faciliterer den modregning, som fordringsha-
ver træffer afgørelse om (stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, 2. pkt.).
Særlige grunde til at undlade modregning vil kunne fore-
ligge, hvis udbetalingsfordringen som følge af sin beskedne
størrelse og en måske kort udbetalingsfrist ikke kan retfær-
diggøre en fravigelse af den automatiserede modregning,
som understøttes af it-systemet for inddrivelse, til fordel for
en manuel modregningsbehandling, der vil være tidskræven-
de og derfor medføre et i forhold til udbetalingsfordringens
størrelse uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Det vil også
kunne begrunde en undladelse af modregning, at modfor-
dringen har en beskeden størrelse i forhold til det ressource-
forbrug, som en manuel håndtering af modregningen vil
kræve. Det er tanken, at der administrativt skal kunne fast-
sættes en beløbsgrænse for, i hvilke tilfælde en modfordring
som følge af sin størrelse ikke skal søges modregnet, hvor
modregningen vil kræve en manuel håndtering.
Der findes hos de myndigheder, f.eks. Skatteforvaltnin-
gen, der udbetaler beløb til borgere og virksomheder, adskil-
lige udbetalingssystemer, der understøtter udbetalingen af et
stort antal forskellige udbetalingstyper.
Det ny it-system for understøttelse af inddrivelsen skal og-
så understøtte den automatiserede modregning, som Folke-
tinget med lov nr. 346 af 18. april 2007 (Automatisk mod-
regning m.v.) og lov nr. 298 af 22. marts 2016 (Restanceind-
drivelsesmyndighedens inddrivelse i perioden til og med
2019, gennemførelse af modregning og indkomstaftrapning
af børne- og ungeydelsen uden partshøring m.v.) har givet
de nødvendige lovmæssige rammer.
Den automatiserede modregning kræver dog, at udbeta-
lingstypen er blevet oprettet i det ny it-system, dvs. at det
bl.a. er afklaret, om den pågældende type af udbetalingsfor-
dring vil kunne indgå i en modregning, fordi der eksempel-
vis ikke er tale om en udbetalingsfordring, der tjener til
skyldnerens livsunderhold, dvs. at den har forsørgelseska-
rakter, eller om udbetalingsfordringen alene kan anvendes til
modregning med bestemte krav, hvilket f.eks. kendetegner
børne- og ungeydelsen, hvori der alene kan modregnes med
bl.a. daginstitutionsrestancer, jf. § 11, stk. 2, i lov om en
børne- og ungeydelse. Der kommer løbende nye udbeta-
lingstyper til, hvorfor denne afklaringsproces i princippet al-
drig afsluttes. Dertil kommer, at der har været tilfælde, hvor
det har vist sig, at en registreret udbetalingstype reelt har
dækket over flere udbetalingstyper. Der kan derfor være be-
hov for i forbindelse med oprettelsen af udbetalingstypen i
det ny it-system for inddrivelsen at undersøge, om en udbe-
15
talingstype reelt dækker over denne ene udbetalingstype, el-
ler om den reelt dækker over flere udbetalingstyper. Tilsva-
rende kan flere udbetalingstyper være udtryk for én udbeta-
lingstype, idet der ved en fejl er oprettet dubletter.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.
Til nr. 2
Det foreslås med nr. 2, der skal sammenholdes med den
foreslåede regel i nr. 4, hvorefter overskriften før § 18 c –
»Særlige regler om tiltag vedrørende fordringer overdraget
til restanceinddrivelsesmyndigheden til og med den 22. no-
vember 2021« – foreslås ophævet, og den foreslåede regel i
nr. 6, hvorefter overskriften før §§ 18 d-18 h, foreslås ophæ-
vet, at der gives §§ 18 b-18 h en fælles, dækkende over-
skrift, der oplyser, at bestemmelserne vedrører »Særlige reg-
ler om fravigelse af dækningsrækkefølgen og om tiltag ved-
rørende fordringer overdraget til restanceinddrivelsesmyn-
digheden og fordringer i told- og skatteforvaltningens op-
krævningssystemer m.v.«
Overskriften før § 18 b i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, »Særlige regler for perioden til og med 2019«,
blev sammen med § 18 b indsat i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige ved lov nr. 298 af 22. marts 2016 (Restan-
ceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse i perioden til og
med 2019, gennemførelse af modregning og indkomstaf-
trapning af børne- og ungeydelsen uden partshøring m.v.).
Af lovforslaget til denne ændringslov – lovforslag nr. L 122
– fremgår i afsnit 2.1, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L
122 som fremsat, side 4, at der i perioden indtil ibrugtagnin-
gen af det nye it-system for inddrivelsen skal etableres en
midlertidig it-understøttelse (interimssystem), og det var på
daværende tidspunkt forestillingen, at denne interimsperiode
ville strække sig til og med 2019. Det har imidlertid vist sig,
at oprydningsopgaven vedrørende det suspenderede EFI/
DMI-system og formodede og konstaterede datafejl ved for-
dringer i dette system ikke vil være løst senest i 2019.
§ 18 b i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige om
bl.a. fravigelse af dækningsrækkefølgen har en nær sam-
menhæng med § 18 c om restanceinddrivelsesmyndighedens
opgave med retskraftvurderinger af fordringer med tvivlsom
retskraft, ligesom der med reglerne i §§ 18 d-18 h, der under
overskriften »Særlige regler om tiltag vedrørende fordringer
overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden og fordrin-
ger i told- og skatteforvaltningens opkrævningssystemer
m.v.« blev indsat i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige ved § 1, nr. 1, i lov nr. 258 af 10. april 2018 (Genopta-
gelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndig-
hedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med
tvivlsom retskraft m.v.), er indført andre regler om restan-
ceinddrivelsesmyndighedens og Skatteforvaltningens opryd-
ningsopgave.
Til nr. 3
§ 18 b i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige inde-
holder en bemyndigelse for skatteministeren til at fastsætte
regler om fravigelse af dækningsrækkefølgen for fordringer
under inddrivelse, jf. § 4, om udbetaling af overskydende
beløb frem for anvendelse til dækning af fordringer og om
inddrivelse af udvalgte fordringer for perioden fra og med
den 1. april 2016 til og med den 31. december 2019.
Bestemmelsen blev oprindeligt indsat ved § 1, nr. 6, i lov
nr. 298 af 22. marts 2016, der hviler på lovforslag nr. L 122.
Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår i afsnit
3.1.2, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 122 som fremsat,
side 9, at bestemmelsen skal sikre den nødvendige fleksibili-
tet i udviklingen af et nyt it-baseret inddrivelsessystem, her-
under at it-understøttelsen gradvist kan udbygges, samt den
manuelle inddrivelse, der skal foretages i samme periode.
Det anføres, at tanken er, at det ny it-system i sin første ud-
gave skal stå for inddrivelsen af ca. 25 udvalgte fordringsty-
per i forhold til nye skyldnere, dvs. skyldnere, der ikke i for-
vejen har gæld, der er overdraget til restanceinddrivelses-
myndigheden til inddrivelse via EFI/DMI, idet nye skyldne-
re, der hæfter solidarisk for fordringen sammen med en an-
den skyldner, der i forvejen er registreret i EFI/DMI med
anden gæld, dog ikke forventes at ville indgå i inddrivelsen
via det ny it-system i den begrænsede periode. Det forven-
tes, at inddrivelsesindsatsen indledningsvist vil bestå af ryk-
kere, afdragsordninger og udlæg. Når interimssystemet kan
understøtte den indledningsvist begrænsede inddrivelse, er
det tanken, at det gradvist tilføres yderligere funktionalitet,
så inddrivelsen kan udvides i forhold til inddrivelsesmidler,
fordringstyper og skyldnere. Af de almindelige bemærknin-
ger fremgår endvidere, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L
122 som fremsat, side 8, at bemyndigelsen skal gøre det mu-
ligt for skatteministeren at fastsætte regler om fravigelse af
dækningsrækkefølgen ifølge § 4 i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, herunder at dækningsrækkefølgen ik-
ke finder anvendelse ved inddrivelsen over for den enkelte
skyldner, der kan have gæld, der både omfattes af interims-
systemets aktive del og inaktive del, og om inddrivelse af
udvalgte fordringer. Det fremgår endvidere, at dæknings-
rækkefølgen efter § 4 dog vil finde anvendelse for de for-
dringer, der inddrives via interimssystemets aktive del. Des-
uden vil renter af de fordringer, der inddrives, blive dækket
inden hovedkravet. Dette indebærer, at også § 4, stk. 3, om
ændret dækningsrækkefølge på skyldners anmodning finder
anvendelse for inddrivelsen via interimssystemets aktive
del.
Ved § 1, nr. 20, i lov nr. 285 af 29. marts 2017 blev be-
myndigelsesbestemmelsen i § 18 b i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige udvidet til også at omfatte regler om
ret til udbetaling af overskydende beløb frem for anvendelse
til dækning af fordringer. Af lovforslaget til denne æn-
dringslov, lovforslag nr. L 137, fremgår i de almindelige be-
mærkninger, afsnit 2.1.7.1, jf. Folketingstidende 2016-17,
A, L 137 som fremsat, side 31 f., at den i lovforslag nr. L
122, jf. ovenfor, beskrevne strategi for den ønskede udvik-
ling af det ny it-system for inddrivelsen er blevet ændret.
Det fremgår, at når 1. udgave af systemet forventeligt primo
april 2017 tages i brug, vil fordringshaverne løbende blive
tilsluttet det nye system og derefter kunne begynde at sende
nye fordringer til inddrivelse i systemet. Det anføres endvi-
dere, at frem mod medio 2018 forventes alle fordringshave-
16
re at blive tilsluttet systemet, i takt med at de får justeret i
deres interne processer og systemer, så de kan sende rets-
kraftige fordringer med en god datakvalitet. Parallelt med
tilslutningen af fordringshaverne konverteres fordringer fra
EFI/DMI til det nye system, hvorefter EFI/DMI kan nedluk-
kes, når alle fordringer og fordringshavere er lagt ind i sy-
stemet.
Tilslutningen af alle fordringshavere til det ny it-system
for inddrivelsen er endnu ikke afsluttet, men forventes for
hovedparten at være sket i løbet af 2019.
Bemyndigelsen i § 18 b i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige er blevet udmøntet ved i §§ 47 og 48 i be-
kendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld
til det offentlige at fastsætte regler om perioden fra den 1.
april 2017 med paralleldrift, hvor nogle fordringer mod en
skyldner er registreret til inddrivelse i EFI/DMI, mens andre
fordringer mod samme skyldner er registreret i det ny ind-
drivelsessystem.
Modregning indebærer, at to fordringer – modfordring og
hovedfordring – ophører, i det omfang de beløbsmæssigt
dækker hinanden. Modregning er en let adgang for en for-
dringshaver (modregneren) til at opnå fyldestgørelse for sit
krav, der betegnes modfordringen, idet modregningen gen-
nemføres ved fordringshavers erklæring til modfordringens
skyldner (hovedmanden) om den gennemførte modregning,
der indebærer, at hovedmandens fordring, der betegnes ho-
vedfordringen, ikke vil blive betalt, i det omfang modfor-
dringen beløbsmæssigt dækker hovedfordringen. Modreg-
ningen får virkning fra erklæringens fremkomst som følge af
erklæringens påbudsvirkning. De almindelige modregnings-
betingelser hviler på retssædvane og forudsætter, at der be-
står gensidighed, dvs. at modregneren har et krav mod ho-
vedmanden, der tilsvarende har et krav mod modregneren.
Derudover kræves, at fordringerne er afviklingsmodne, dvs.
at modfordringen skal være forfalden til betaling, mens fri-
gørelsestiden for hovedfordringen skal være indtrådt. Har
hovedmanden fået indrømmet løbedage til betalingen, kan
modregneren først gennemføre modregning på sidste rettidi-
ge betalingsdag, jf. Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæ-
sen 1963, side 126. Modregning kan således tidligst gen-
nemføres på den sidste dag, der vil indebære rettidig beta-
ling. Modfordringen og hovedfordringen skal også være ud-
jævnelige, dvs. af samme art, f.eks. pengekrav. Modfordrin-
gen skal desuden være retskraftig, dvs. ikke ophørt ved for-
ældelse, præklusion m.v.
Modregningserklæringen er en afgørelse, der vil kunne
påklages efter de sædvanlige regler, f.eks. til Skatteankesty-
relsen, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden gennemfører
modregningen, jf. § 17 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige. Det er dog fogedretten, der tager stilling til en
indsigelse mod modregning med kontrolafgifter for overtræ-
delse af bestemmelserne i færdselsloven, lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om trafikselska-
ber, jf. § 18 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
§ 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige regulerer
dækningsrækkefølgen for fordringer, der alle opfylder betin-
gelserne for modregning, men hvor ikke alle fordringer kan
dækkes med udbetalingsfordringen. Efter stk. 1, nr. 1, dæk-
kes først fordringer under opkrævning, for hvilke den udbe-
talende myndighed er fordringshaver, i det omfang denne
myndighed træffer afgørelse om modregning (intern mod-
regning). Dernæst dækkes ifølge nr. 2 de fordringer, der er
under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Endelig dækkes ifølge nr. 3 andre fordringer under opkræv-
ning. Hvor kun delvis dækning inden for samme kategori er
mulig, anvendes ifølge § 7, stk. 2, 1. pkt., ved restanceind-
drivelsesmyndighedens modregning dækningsrækkefølgen
efter § 4, hvorefter bøder dækkes først, dernæst underholds-
bidrag, idet private krav dog dækkes først, og endelig andre
fordringer under inddrivelse, idet renter i alle tilfælde dæk-
kes forud for hovedkravet, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt. Er der ikke
dækning for alle fordringer inden for samme kategori (bø-
der, underholdsbidrag og andre fordringer), dækkes fordrin-
gerne i den rækkefølge, hvori de er modtaget hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, således at den fordring, der er
modtaget først, dækkes først, jf. § 4, stk. 2, 1. pkt. For en
opkrævningsrente lægges det ved modtagelsen over for re-
stanceinddrivelsesmyndigheden oplyste hovedkrav til grund
ved anvendelsen af 2. pkt., jf. 3. pkt., mens 4. pkt. bestem-
mer, at dækningsreglen i 1. pkt. anvendes, hvor en sådan op-
lysning om hovedkravet ikke er givet. Er der med udbeta-
lingsfordringen alene mulighed for en delvis dækning af for-
dringerne i § 7, stk. 1, nr. 3, dvs. andre fordringer (end den
udbetalende myndigheds fordringer) under opkrævning,
dækkes disse i den rækkefølge, hvori de er registreret i re-
stanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister, jf. § 7,
stk. 2, 2. pkt.
Bestemmelserne i § 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige finder ifølge stk. 3 ikke anvendelse
ved modregning i sociale ydelser, som en kommune kan
gennemføre i en udbetaling fra Udbetaling Danmark, eller
som Udbetaling Danmark kan gennemføre i en udbetaling
fra en kommune, uden at fordringen er registreret i restan-
ceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister, hvis modreg-
ningen gennemføres efter fordringshavers anmodning direk-
te til den udbetalende myndighed om i udbetalingsbeløbet at
fradrage et beløb svarende til den skyldige fordring.
Resulterer den første årsopgørelse for den skattepligtige i,
at denne får et krav på tilbagebetaling af overskydende skat,
skal den overskydende skat med godtgørelse efter kildeskat-
telovens § 62, stk. 2, tilbagebetales i tiden fra den 1. marts
til den 1. september i året efter indkomståret, jf. § 62, stk. 3,
1. pkt. Medfører en ændret årsopgørelse, at der fremkommer
overskydende skat eller yderligere overskydende skat, tilba-
gebetales beløbet med godtgørelse efter § 62, stk. 2, og
eventuelle renter efter
§ 62, stk. 3, 2. pkt., inden udgangen af den måned, der føl-
ger nærmest efter udskrivningsdatoen, jf. § 62 A, stk. 4, 1.
pkt. Om Skatteforvaltningens udbetaling af negativ moms
og andre negative beløb efter opkrævningslovens § 12, stk.
1, bestemmes i § 12, stk. 2, at såfremt angivelsen henholds-
vis indberetningen af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., er
modtaget rettidigt, sker udbetaling efter stk. 1 senest 3 uger
efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen
17
for den pågældende periode. Såfremt tilbagebetalingen skyl-
des en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet senest 3
uger efter, at virksomheden har gjort Skatteforvaltningen
opmærksom på fejlen, eller Skatteforvaltningen har konsta-
teret fejlen.
Officialmaksimen indebærer, at en myndighed har ansva-
ret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden myndigheden
træffer sin afgørelse i sagen. Officialmaksimen, der ikke er
lovfæstet, men er udtryk for en almindelig retsgrundsætning,
skal understøtte, at der træffes materielt lovlige og rigtige
afgørelser. Hvis en sag er utilstrækkeligt oplyst, kan det be-
tyde, at afgørelsen må tilsidesættes som ugyldig. Det kan
også betyde, at sagen må genoptages med henblik på at kun-
ne foretage de manglende undersøgelser. Officialmaksimen
indebærer, at myndigheden har pligt til at sikre, dels at myn-
digheden er i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendi-
ge for at træffe en afgørelse i den foreliggende sag, og dels
at disse oplysninger er korrekte.
I nr. 3 foreslås en nyaffattelse af skatteministerens bemyn-
digelse i § 18 b i lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge, således at bemyndigelsen tillige giver mulighed for fast-
sættelse af regler, der fraviger dækningsrækkefølgen for for-
dringer, der er under opkrævning og i medfør af § 7, stk. 1,
forudsættes dækket ved modregning, hvis skyldner har en
udbetalingsfordring mod det offentlige. Det vil derfor være
bestemmelserne i § 7, stk. 1 og 2, der skal kunne fraviges
gennem fastsættelse af særlige regler herom. Det vil således
med forslaget være muligt at fastsætte regler, der indebærer,
at restanceinddrivelsesmyndigheden kan springe fordringer
over ved restanceinddrivelsesmyndighedens modregning ef-
ter delegation fra Skatteforvaltningen, dvs. hvor Skattefor-
valtningen er fordringshaver, og ved facilitering af en for-
dringshavers modregning, jf. ovenfor om denne facilite-
ringsproces. Det vil også kunne komme på tale til skyldne-
ren at udbetale en udbetalingsfordring eller en efter modreg-
ning med modregningsklare fordringer resterende del af en
udbetalingsfordring frem for inden for udbetalingsfristen for
udbetalingsfordringen at søge at fjerne datafejlen, herunder
en eventuel retskrafttvivl, med henblik på modregning. Be-
myndigelsen vil fortsat muliggøre fastsættelse af regler, der
fraviger dækningsrækkefølgen for fordringer, der er under
inddrivelse, jf. § 4, der også anvendes ved restanceinddrivel-
sesmyndighedens modregning, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2,
1. pkt.
Det er samtidig tanken, at § 18 b i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige efter den foreslåede nyaffattelse skal
give mulighed for at fastsætte regler, der gør det muligt for
restanceinddrivelsesmyndigheden at fravige dækningsræk-
kefølgen for fordringer registreret i DMI, der er det ene af
de to systemer i perioden med paralleldrift. I DMI er der så-
ledes registreret fordringer, der er ramt af såvel retskrafttvivl
som formodede eller konstaterede datafejl, og det er vigtigt,
at dækningsrækkefølgen kan fraviges, indtil de nødvendige
retskraftvurderinger og afklaringer og udbedringer af data-
fejl er foretaget. Der er med § 47 i bekendtgørelse nr. 576 af
29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige fastsat
regler om paralleldriftsperioden fra den 1. april 2017, hvor
fordringer er registreret i såvel EFI/DMI-systemkomplekset
som i det ny it-system for inddrivelsen.
Bemyndigelsen vil efter den foreslåede nyaffattelse af §
18 b i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fortsat og-
så omfatte regler om fravigelse af dækningsrækkefølgen for
fordringer, der er under inddrivelse. Herved forstås ikke ale-
ne fordringer, der er registreret i de to systemer, der anven-
des i paralleldriftsperioden, dvs. EFI/DMI og det ny it-sy-
stem for inddrivelsen, men enhver fordring, der i et af Skat-
teforvaltningens systemer er registreret som værende under
inddrivelse eller i øvrigt vurderes at være under inddrivelse.
I Skatteforvaltningens opkrævningssystem SAP38 er der så-
ledes fordringer, der behandles som værende under inddri-
velse, selv om de ikke er blevet overført til et af systemerne
i paralleldriften. Samtidig er der i DMI registreret fordrin-
ger, for hvilke det er tvivlsomt, om de opfylder de formelle
bestemmelser for at kunne være under inddrivelse, jf. herom
navnlig § 2, stk. 3 og 4, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, hvorefter en fordring først kan overdrages til re-
stanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er
overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gen-
nemført (stk. 3), ligesom fordringshaver inden overdragel-
sen skriftligt skal underrette skyldner om overdragelsen,
medmindre muligheden for at opnå dækning vil blive væ-
sentligt forringet ved en sådan underretning af skyldner (stk.
4).
En fordring, der er under inddrivelse, vil, selv om den ved
en fravigelse af dækningsrækkefølgen springes over ved en
dækning med et beløb opnået ved inddrivelse eller frivillig
betaling, fortsat være under inddrivelse, hvorfor der fortsat
vil påløbe inddrivelsesrenter efter § 5, stk. 1, i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige. Skyldneren vil således ik-
ke kunne påberåbe sig fordringshavermora ved en sådan
overspringelse af den pågældende fordring. Ved fordrings-
havermora forstås, at den forsinkede opfyldelse af betalings-
pligten skyldes fordringshavers forhold, hvorfor fordrings-
haver normalt mister sine sædvanlige misligholdelsesbefø-
jelser, f.eks. adgangen til at kræve morarenter.
Det er tanken, at der administrativt skal kunne fastsættes
en beløbsgrænse, der sikrer, at restanceinddrivelsesmyndig-
heden i forbindelse med modregning og inddrivelse manuelt
sagsbehandler så mange fordringer, som det ressourcemæs-
sigt er muligt at behandle. Hvis en fordring ikke overstiger
beløbsgrænsen, skal den derfor kunne springes over i dæk-
ningsrækkefølgen for modregning under opkrævning.
Ved den foreslåede nyaffattelse er det også tanken, at
dækningsrækkefølgen i § 4, stk. 2, 2. pkt., i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige, hvorefter en rente dækkes før
hovedkravet, skal kunne fraviges ved konvertering af for-
dringer fra DMI til det ny it-system for inddrivelsen, hvor
måske alene hovedkravet konverteres, idet de tilhørende
renter efterlades i DMI som følge af tvivl om retskraften el-
ler mistanke om datafejl. Flere renter – bl.a. fra Skattefor-
valtningens opkrævningssystem KOBRA, der anvendes til
opkrævningen af restskat – har således vist sig at have tvivl
om retskraften, mens de til renterne relaterede hovedfordrin-
ger er retskraftige og derfor konverterings- og inddrivelses-
18
parate. Derudover er et større antal renter registreret med
forkerte eller mangelfulde data, f.eks. manglende eller for-
kert periodeangivelse. Sådanne datafejl kan skabe problemer
med beskrivelsen af renten over for skyldneren, hvorfor de
ikke opfylder kravene til inddrivelse i det ny it-system for
inddrivelse. Modsat hvad der er anført i de almindelige be-
mærkninger til § 18 b i lovforslag nr. L 122, jf. Folketingsti-
dende 2015-16, A, L 122 som fremsat, side 8, hvorefter
dækningsrækkefølgen efter § 4 vil finde anvendelse for de
fordringer, der inddrives via interimssystemets aktive del,
dvs. de dækninger, der sker i perioden med paralleldrift, skal
der derfor være mulighed for i det enkelte system i parallel-
driften at kunne fravige dækningsrækkefølgen, således at
renter ikke nødvendigvis skal dækkes før deres hovedkrav.
Ved den foreslåede nyaffattelse af § 18 b i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige skal skatteministeren derfor
kunne fastsætte regler, der muliggør en fravigelse af dæk-
ningsrækkefølgen efter § 4 for fordringer, der er under ind-
drivelse, herunder ved modregning, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, jf.
stk. 2, 1. pkt., og en fravigelse af dækningsrækkefølgen efter
§ 7, stk. 1 og 2, om dækningsrækkefølgen ved modregning,
som restanceinddrivelsesmyndigheden forestår efter delega-
tion fra Skatteforvaltningen som fordringshaver, dvs. hvor
Skatteforvaltningen er den udbetalende myndighed (stk. 1,
nr. 1), ved modregning, som restanceinddrivelsesmyndighe-
den foretager med fordringer under inddrivelse (stk. 1, nr. 2,
jf. stk. 2, 1. pkt.), og ved modregning, som restanceinddri-
velsesmyndigheden faciliterer, mens fordringshaveren træf-
fer selve afgørelsen om modregning (stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2,
2. pkt.). Det vil i forhold til udbetalingsfordringer også kun-
ne komme på tale til skyldneren at udbetale en udbetalings-
fordring eller en efter modregning med modregningsklare
fordringer resterende del af en udbetalingsfordring, jf. oven-
for. Fravigelsen af dækningsrækkefølgen skal også kunne
foretages inden for et enkelt af systemerne i paralleldriftspe-
rioden, dvs. DMI og det ny it-system for inddrivelsen.
Endvidere vil skatteministeren efter den foreslåede nyaf-
fattelse af bestemmelsen i § 18 b kunne fastsætte regler om
dækningsrækkefølgen ved anvendelse af et overskydende
beløb, der opstår i forbindelse med inddrivelsen, herunder
ved nedskrivning eller tilbagekaldelse af en allerede helt el-
ler delvist dækket fordring, jf. § 4, stk. 5. Skatteministeren
kan i den forbindelse fastsætte regler, hvorefter restanceind-
drivelsesmyndigheden ved den efterfølgende anvendelse af
og modregning med dette beløb kan anvende beløbet til
først at dække fordringer i det ene inddrivelsessystem, selv
om det overskydende beløb måtte stamme fra en inddrivel-
sesindsats, der i den forbindelse omfattede fordringer fra
begge inddrivelsessystemer, dvs. DMI og det ny it-system
for inddrivelsen. Det har således vist sig vanskeligt at udvik-
le en løsning, der ved anvendelse af et overskydende beløb i
paralleldriftsperioden maskinelt kan danne en korrekt dæk-
ningsrækkefølge på tværs af de to inddrivelsessystemer. En
sådan dækningsrækkefølge ville derfor skulle opstilles ma-
nuelt af restanceinddrivelsesmyndighedens sagsbehandlere,
hvilket både komplicerer arbejdet med at sikre en korrekt
dækningsrækkefølge og medfører risiko for fejl ved dæk-
ning af fordringer i en sådan situation.
Med den i nr. 3 foreslåede ændring opnås et sikkert hjem-
melsgrundlag for restanceinddrivelsesmyndighedens opgave
med at forestå modregning efter delegation fra Skattefor-
valtningen som fordringshaver og facilitere modregningen,
hvor en anden fordringshaver træffer afgørelsen om mod-
regning.
Mange af de fordringer, der er overdraget til restanceind-
drivelsesmyndigheden til inddrivelse, lider af datafejl. Det
samme gælder mange af de fordringer, der er indberettet til
restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med
henblik på modregning. Fordringsregisteret er en del af
DMI, indtil det ny it-system for inddrivelse kan overtage
den funktion, som fordringsregisteret varetager. Datafejl
omfatter ethvert forhold, der indebærer, at fordringen ikke
uden nærmere undersøgelser af data kan dækkes ved inddri-
velse eller ved modregning i opkrævningsfasen. Blandt de
konstaterede datafejl kan nævnes potentielle dubletter (dvs.
at samme fordring er indberettet mere end én gang), forkert
saldo eller hæftelsesforhold for fordringen, sammenlægning
af fordringer og renter i hovedstol m.v. Datafejl kan i visse
situationer også skabe tvivl om en fordrings retskraft. Det er
f.eks. tilfældet, hvor renter og hovedstol er blandet sammen,
uden at de relaterer sig til hinanden. Det vil da ikke være
muligt at afgøre, om renterne kan være ramt af accessorisk
forældelse efter forældelseslovens § 23, stk. 2, hvorefter en
rentebærende hovedfordrings forældelse medfører, at dens
renter samtidig forældes.
Restanceinddrivelsesmyndigheden træffer i praksis efter
delegation fra Skatteforvaltningen som fordringshaver afgø-
relse om modregning, hvor Skatteforvaltningen er den udbe-
talende myndighed, og hvor dækningen således skal ske i
medfør af § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige om intern modregning, hvorefter den udbeta-
lende myndigheds fordring dækkes først. Ved en fordrings-
havers modregning med en fordring, der dækkes i medfør af
§ 7, stk. 1, nr. 3, faciliterer restanceinddrivelsesmyndighe-
den modregningen ved indledningsvist at anvende beløbet,
der i modsat fald ville være blevet udbetalt til skyldnerens
NemKonto eller en anden konto, jf. § 4 a, stk. 2, i lov om
offentlige udbetalinger m.v., til modregning med fordringer
fra den relevante fordringshaver, der herefter træffer afgø-
relsen om modregning og meddeler skyldneren denne afgø-
relse. Restanceinddrivelsesmyndigheden sender i den for-
bindelse skyldneren et brev, der oplyser skyldneren om, at
der er gennemført modregning, og markerer, hvilke fordrin-
ger skyldneren efterfølgende fra fordringshaver vil modtage
en modregningsafgørelse om. Fordringshaver underrettes
parallelt om, at der skal udsendes en afgørelse til skyldner.
Restanceinddrivelsesmyndighedens opgave vanskeliggø-
res af de såvel formodede som konstaterede datafejl på dels
fordringer modtaget til inddrivelse, dels mange af de til for-
dringsregisteret indberettede fordringer. Hvor det tidligere
SKAT og nu Skatteforvaltningen har skullet udbetale f.eks.
overskydende skat eller negativ moms til en skyldner, har
restanceinddrivelsesmyndigheden i et vist omfang for at
19
undgå en modregning med fordringer, der som følge af for-
modede eller konstaterede datafejl ikke lovligt vil kunne
indgå i en modregning, måttet fravige dækningsrækkefølgen
efter § 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, således at de i dækningsrækkefølgen bedre priorite-
rede fordringer, der var ramt af sådanne datafejl, er sprunget
over ved den modregning, som restanceinddrivelsesmyndig-
heden har truffet efter delegation fra SKAT/Skatteforvalt-
ningen som fordringshaver. Officialmaksimen indebærer, at
Skatteforvaltningen, inden en fordring kan indgå i en afgø-
relse, som Skatteforvaltningen skal træffe, må afklare eller
fjerne en datafejl, som fordringen henholdsvis formodes el-
ler er konstateret ramt af, hvis den formodede eller konstate-
rede datafejl er af en sådan karakter, at fordringen ikke lov-
ligt vil kunne indgå i afgørelsen. For negativ moms gælder
som nævnt ovenfor en udbetalingsfrist på 3 uger regnet fra
den rettidige modtagelse af momsangivelsen, hvorfor der of-
te ikke har været den til afklaring eller udbedring af datafej-
len nødvendige tid. Tilsvarende har det i flere tilfælde som
følge af formodede eller konstaterede datafejl været nødven-
digt at fravige den nævnte dækningsrækkefølge, hvor restan-
ceinddrivelsesmyndigheden alene har faciliteret fordringsha-
vers modregning. Det har betydet, at en ifølge dækningsræk-
kefølgen efter § 7, stk. 2, 2. pkt., bedre prioriteret fordring er
sprunget over, som følge af at fordringen er formodet eller
konstateret ramt af en datafejl, herunder retskrafttvivl, der
ikke uden uforholdsmæssige omkostninger har kunnet afkla-
res eller udbedres inden for udbetalingsfristen. Udbetalings-
beløbet er således helt eller delvist – afhængigt af modreg-
ningens omfang – sendt til en eller flere dårligere prioritere-
de fordringers fordringshaver, som i den forbindelse har
truffet afgørelse om modregning.
Denne fravigelse af reglerne om dækningsrækkefølge ved
modregning har været nødvendig for at undgå en ulovlig
modregning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.
Til nr. 4
§ 18 c i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige inde-
holder en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte
regler om restanceinddrivelsesmyndighedens opgave med at
afklare, om fordringer, der er overdraget til restanceinddri-
velsesmyndigheden til og med den 22. november 2021, og
tilhørende renter og lignende ydelser er retskraftige.
Bestemmelsen blev sammen med overskriften »Særlige
regler om tiltag vedrørende fordringer overdraget til restan-
ceinddrivelsesmyndigheden til og med den 22. november
2021« indsat ved § 1, nr. 21, i lov nr. 285 af 29. marts 2017.
Det foreslås med reglen i nr. 4, at overskriften før § 18 c i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige udgår.
Den foreslåede regel skyldes, at det med den foreslåede
regel i nr. 2 foreslås, at der gives §§ 18 b og 18 c, der med
nr. 3 og 5 foreslås nyaffattet, og §§ 18 d-18 h en fælles,
dækkende overskrift, der oplyser, at bestemmelserne vedrø-
rer regler om fravigelse af dækningsrækkefølgen og om til-
tag vedrørende fordringer overdraget til restanceinddrivel-
sesmyndigheden og fordringer i Skatteforvaltningens op-
krævningssystemer m.v.
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede be-
stemmelse i nr. 2, har § 18 b i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige om bl.a. fravigelse af dækningsrækkefølgen
en nær sammenhæng med § 18 c, ligesom der med reglerne i
§§ 18 d-18 h, der under skriften »Særlige regler om tiltag
vedrørende fordringer overdraget til restanceinddrivelses-
myndigheden og fordringer i told- og skatteforvaltningens
opkrævningssystemer m.v.« blev indsat i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige ved § 1, nr. 1, i lov nr. 258 af 10.
april 2018, er indført andre regler om restanceinddrivelses-
myndighedens og Skatteforvaltningens oprydningsopgave.
Til nr. 5
Med § 18 c i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
har skatteministeren en bemyndigelse til at fastsætte regler
om restanceinddrivelsesmyndighedens opgave med at afkla-
re, om fordringer, der er overdraget til restanceinddrivelses-
myndigheden til og med den 22. november 2021, og tilhø-
rende renter og lignende ydelser er retskraftige. Bemyndi-
gelsen blev indsat ved § 1, nr. 21, i lov nr. 285 af 29. marts
2017. Af lovforslaget bag loven – lovforslag nr. L 137 –
fremgår i de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.3.2, jf.
Folketingstidende 2016-17, A, L 137 som fremsat, side 36,
at der med den foreslåede bemyndigelse bl.a. skal kunne
fastsættes regler om rækkefølgen for retskraftvurderingerne.
Det vil også gælde de situationer, hvor restanceinddrivelses-
myndigheden modtager en frivillig betaling, og der mod
skyldneren findes fordringer med tvivlsom retskraft, og si-
tuationer, hvor en modregningsmulighed ønskes udnyttet,
men hvor en eller flere mulige modfordringer har tvivlsom
retskraft. Det anføres, at det er tanken, at FIFO-princippet,
hvorefter en fordring dækkes inden en senere modtaget for-
dring fra samme dækningskategori, dvs. bøder (nr. 1), un-
derholdsbidrag (nr. 2) og andre fordringer (nr. 3), jf. § 4, stk.
1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke finder
anvendelse på rækkefølgen for retskraftvurderinger, og at
hensynet til effektiv inddrivelse kommer til udtryk, ved at
store fordringer kan prioriteres i retskraftvurderingerne. En-
delig anføres, at periodeangivelsen med den 22. november
2021 som sidste dag, hvor de af bemyndigelsen omfattede
fordringer er overdraget til restanceinddrivelsesmyndighe-
den, skyldes § 18 a, stk. 1, om forældelsesudskydelse for
fordringer, der den 19. november 2015 eller senere er under
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. For disse
fordringer regnes forældelsesfristen tidligst fra den 20. no-
vember 2018. Mandag den 22. november 2021 er derfor fri-
sten for at iværksætte afbrydelse af forældelsen gennem
retsligt skridt over for skyldneren, og forældelse vil – hvis
afbrydelse ikke forinden er sket – indtræde den 23. novem-
ber 2021. Forældelsesudskydelsen gælder alene fordringer,
der var retskraftige, da de blev overdraget til restanceinddri-
velsesmyndigheden.
Bemyndigelsen i § 18 c i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige er udnyttet ved i § 49 i bekendtgørelse nr. 576
af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige,
20
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1494 af 11. december
2018, at fastsætte nærmere regler for retskraftvurderingerne.
I bekendtgørelsens § 49, stk. 1, er bestemt, at § 4 i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter beløb, der
inddrives eller modtages ved frivillig betaling, først dækker
bøder, dernæst underholdsbidrag, idet private krav dog dæk-
kes forud for offentlige krav, og endelig andre fordringer, jf.
stk. 1, ligesom FIFO-princippet anvendes på dækningen in-
den for samme dækningskategori, jf. ovenfor, og en rente
dækkes før sit hovedkrav, jf. stk. 2, 1. og 2. pkt., ikke finder
anvendelse ved restanceinddrivelsesmyndighedens opgave
med at afklare, om fordringer, der er overdraget til restan-
ceinddrivelsesmyndigheden til og med den 22. november
2021, og renter, gebyrer og andre omkostninger vedrørende
disse fordringer er retskraftige.
I bekendtgørelsens § 49, stk. 2, 1. pkt., er bestemt, at re-
stanceinddrivelsesmyndigheden først retskraftvurderer bø-
der, dernæst private krav på underholdsbidrag og endelig al-
le øvrige fordringer. Retskraftvurderingerne foretages ifølge
§ 49, stk. 2, 2. pkt., derudover således, at det størst mulige
beløb i forhold til den anvendte tid søges retskraftvurderet.
For bøder gennemføres retskraftvurderingen dog så vidt mu-
ligt inden udløbet af forældelsesfristen for bødens forvand-
lingsstraf, jf. § 49, stk. 2, 3. pkt.
I bekendtgørelsens § 49, stk. 3, 1. pkt., er bestemt, at et
beløb, der modtages ved en frivillig betaling, anvendes til at
dække fordringer, der er konstateret retskraftige, i overens-
stemmelse med § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige. Er der herefter et beløb i overskud, og har skyldne-
ren hos restanceinddrivelsesmyndigheden anden gæld med
tvivlsom retskraft under inddrivelse, retskraftvurderer re-
stanceinddrivelsesmyndigheden ifølge § 49, stk. 3, 2. pkt.,
ud fra rækkefølgen i § 4, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige så stor en del af denne gæld, som be-
løbsmæssigt svarer til det overskydende beløb, idet renter og
lignende ydelser dog retskraftvurderes sidst, jf. bekendtgø-
relsens § 49, stk. 5, 1. pkt. Restanceinddrivelsesmyndighe-
den kan ifølge § 49, stk. 3, 3. pkt., fravige denne rækkefølge
for retskraftvurderingerne, hvis det efter restanceinddrivel-
sesmyndighedens vurdering væsentligt vil forsinke anven-
delsen af det overskydende beløb til dækning af skyldnerens
øvrige gæld under inddrivelse. I så fald kan restanceinddri-
velsesmyndigheden ifølge § 49, stk. 3, 4. pkt., retskraftvur-
dere og dække de fordringer, der vurderes hurtigst at kunne
anvendes til en dækning med det overskydende beløb.
I bekendtgørelsens § 49, stk. 4, 1. pkt., er bestemt, at ræk-
kefølgen for dækning af fordringer, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, jf. §
4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og række-
følgen for retskraftvurderinger, jf. stk. 2, kan fraviges ved
dækning og ved retskraftvurderingen i forbindelse med en
modregning, herunder i forbindelse med anvendelse af et
overskydende beløb, jf. § 4, stk. 5, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige og bekendtgørelsens § 7, stk. 4 og 5.
Fravigelsen af rækkefølgen for dækning i henhold til 1. pkt.
kan ifølge § 49, stk. 4, 2. pkt., ske således, at fordringer, der
ikke uden nærmere undersøgelse kan dækkes, ikke dækkes,
når det af hensyn til overholdelse af udbetalingsfristen fin-
des hensigtsmæssigt. Rækkefølgen for retskraftvurdering i
henhold til 1. pkt. kan ifølge § 49, stk. 4, 3. pkt., fraviges,
når det af hensyn til overholdelse af udbetalingsfristen fin-
des hensigtsmæssigt. Ved dækning og ved retskraftvurderin-
gen i forbindelse med anvendelse af et overskydende beløb,
jf. § 4, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
og bekendtgørelsens § 7, stk. 4 og 5, kan fravigelsen som
nævnt i 1. pkt. ske, når det findes hensigtsmæssigt, jf. § 49,
stk. 4, 4. pkt.
Endelig er det i bekendtgørelsens § 49, stk. 5, 1. pkt., be-
stemt, at renter og lignende ydelser, der omfattes af foræl-
delseslovens § 23, stk. 2, alene retskraftvurderes, hvis den
fordring, de vedrører, er retskraftig. En retskraftvurdering af
renter og lignende ydelser, jf. 1. pkt., finder ikke sted, hvis
de afskrives efter § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, fordi det vil være forbundet med ufor-
holdsmæssige omkostninger at foretage en retskraftvurde-
ring af dem, jf. bekendtgørelsens § 49, stk. 5, 2. pkt.
Med reglen i nr. 5 foreslås, at den eksisterende bemyndi-
gelse i § 18 c i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
for skatteministeren til at fastsætte regler om restanceinddri-
velsesmyndighedens opgave med at afklare, om fordringer,
der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til og
med den 22. november 2021, og tilhørende renter og lignen-
de ydelser er retskraftige, nyaffattes, idet det efter nyaffattel-
sen vil være bestemt, at skatteministeren for perioden til og
med den 31. december 2021 kan fastsætte regler om restan-
ceinddrivelsesmyndighedens opgave med at sikre, at for-
dringer, der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndighe-
den eller er under opkrævning og i medfør af § 7, stk. 1, for-
udsættes dækket ved modregning, samt tilhørende renter og
lignende ydelser er retskraftige og ikke er ramt af datafejl.
Med den foreslåede nyaffattelse vil § 18 c for det første
blive udvidet, så bestemmelsen tillige omfatter fordringer,
der er under opkrævning og i medfør af § 7, stk. 1, i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige forudsættes dækket ved
modregning, ligesom den ud over opgaven med at afklare
retskrafttvivl desuden skal omfatte den tilsvarende opgave
med at afklare og fjerne datafejl vedrørende fordringer, der
formodes eller konstateres at være ramt af datafejl. Datafejl
omfatter ethvert forhold, der indebærer, at fordringen ikke
uden nærmere undersøgelser af data kan dækkes ved inddri-
velse eller ved modregning i opkrævningsfasen. Ved datafejl
forstås, at der eksempelvis kan være tale om potentielle dub-
letter (dvs. at samme fordring er indberettet mere end én
gang), forkert saldo eller hæftelsesforhold for fordringen,
sammenlægning af fordringer og renter i hovedstol m.v. Da-
tafejl kan i visse situationer også skabe tvivl om en fordrings
retskraft. Det er f.eks. tilfældet, hvor renter og hovedstol er
blandet sammen, uden at de relaterer sig til hinanden. Det
vil da ikke være muligt at afgøre, om renterne kan være ramt
af accessorisk forældelse efter forældelseslovens § 23, stk.
2, hvorefter en rentebærende hovedfordrings forældelse
medfører, at dens renter samtidig forældes.
For det andet går den foreslåede nyaffattelse ud på at fjer-
ne kravet om, at de fordringer, der skal undersøges, skal væ-
re overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til og
21
med den 22. november 2021, som er den sidste dato, hvor
fordringer, der med § 18 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige har fået udskudt forældelsen, med sik-
kerhed stadig er retskraftige. I stedet foreslås, at skattemini-
steren kan fastsætte regler, der skal gælde undersøgelser, der
i perioden til og med den 31. december 2021 skal foretages
af retskrafttvivl og datafejl.
Den foreslåede ændring af bemyndigelsen betyder såle-
des, at skatteministeren for perioden til og med den 31. de-
cember 2021 skal kunne fastsætte regler om restanceinddri-
velsesmyndighedens opgave med at afklare retskraft og af-
klare og fjerne datafejl for fordringer, der er overdraget til
restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivel-
se, og om restanceinddrivelsesmyndighedens opgave med at
afklare retskraft og afklare og fjerne datafejl for fordringer,
der er under opkrævning og i medfør af § 7, stk. 1, i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige forudsættes dækket ved
modregning, såfremt en mulighed for modregning opstår, i
begge tilfælde inklusive tilhørende renter og lignende ydel-
ser.
Den store oprydningsopgave for restanceinddrivelsesmyn-
digheden i kølvandet på suspenderingen af inddrivelsen via
EFI/DMI den 8. september 2015 som følge af funktionali-
tetsmangler i dette inddrivelsessystem har allerede nødven-
diggjort flere lovgivningstiltag. Det har vist sig, at der også
er behov for en sikker lovregulering af arbejdet med afkla-
ring og fjernelse af datafejl på fordringer, der ikke er over-
draget til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse,
men er indberettet af fordringshaver til restanceinddrivelses-
myndighedens fordringsregister med henblik på modregning
i opkrævningsfasen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.
Til nr. 6
Med reglerne i §§ 18 d-18 h i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, der under overskriften »Særlige regler om
tiltag vedrørende fordringer overdraget til restanceinddrivel-
sesmyndigheden og fordringer i told- og skatteforvaltnin-
gens opkrævningssystemer m.v.« blev indsat i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige ved § 1, nr. 1, i lov nr. 258
af 10. april 2018, blev der indført regler om restanceinddri-
velsesmyndighedens og Skatteforvaltningens oprydningsop-
gave vedrørende såvel det suspenderede inddrivelsessystem
EFI/DMI som grupper af fordringer, der som følge af bl.a.
datafejl ikke vil kunne inddrives af restanceinddrivelses-
myndigheden eller opkræves af Skatteforvaltningen.
Det foreslås med reglen i nr. 5, at overskriften før §§ 18
d-18 h i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige udgår.
Bestemmelserne i §§ 18 d-18 h i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige omhandler en opgave, der har samme
oprydningskarakteristik, som fremgår af de foreslåede be-
stemmelser i §§ 18 b og 18 c, der med nærværende lovfor-
slag foreslås nyaffattet, jf. ovenfor om nr. 3 og 5. Som det
fremgår af bemærkningerne ovenfor til de foreslåede regler i
nr. 2 og 4, foreslås derfor, at der gives §§ 18b-18 h en fæl-
les, dækkende overskrift, »Særlige regler om fravigelse af
dækningsrækkefølgen og om tiltag vedrørende fordringer
overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden og fordrin-
ger i told- og skatteforvaltningens opkrævningssystemer
m.v.«.
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende regler anses den nærmest følgende hver-
dag som sidste rettidige angivelsesdag, hvis den sidste retti-
dige angivelsesdag er en lørdag, søndag eller helligdag, jf.
opkrævningslovens § 2, stk. 3. Af § 2, stk. 4, følger, at angi-
velsesfrist og betalingsfrist er sammenfaldende. Det betyder,
at betalingsfristen for et krav, der er omfattet af opkræv-
ningslovens § 2, stk. 3, forlænges til den nærmest følgende
hverdag, hvis den sidste rettidige betalingsfrist falder på en
lørdag, søndag eller helligdag. Betaling anses for rettidig,
hvis virksomheden har foretaget betalingshandlingen på den
sidste rettidige betalingsdag – eksempelvis ved i netbanken
at overføre beløbet til Skattestyrelsen. Det vil sige, at beta-
lingen anses for rettidig, hvis beløbet er trukket på virksom-
hedens konto på den sidste rettidige betalingsfrist.
Bankerne gennemfører ikke betalinger på alle hverdage,
idet det i overenskomsten mellem bankerne og de bankan-
sattes organisationer er aftalt, at visse dage er banklukkeda-
ge. Eksempler på banklukkedage i 2018 er 11. maj (dagen
efter helligdagen Kristi Himmelfartsdag), 5. juni (grundlovs-
dag), 24. december (juleaftensdag) og 31. december (nytårs-
aftensdag). Disse dage er ikke helligdage og kan falde på en
ugedag, som ikke er en lørdag eller en søndag, hvorved dag-
ene principielt er omfattet af udtrykket »hverdag« i opkræv-
ningslovens § 2, stk. 3. Det vil sige, at hvis sidste rettidige
betalingsfrist falder på en banklukkedag, skal virksomheden
ifølge lovens ordlyd huske at betale den sidste bankdag før
fristens udløb, idet betalingen ellers ikke vil være rettidig.
Der er i Skattestyrelsen en generel, langvarig praksis på
området for erhvervsbetalinger for at respektere disse bank-
lukkedage således, at hvor en betalingsfrist udløber på en
banklukkedag, anses en betaling for rettidig, hvis den er
gennemført på den førstkommende bankdag. Denne for
virksomhederne begunstigende praksis er indlagt i skatte-
kontosystemet. Hvert år indlægges således et årshjul i Er-
hvervssystemet, som sender opkrævningssystemerne lister
med blandt andet de konkrete sidste rettidige betalingsfrister
for de enkelte betalingskrav i henhold til de enkelte perio-
der. Disse lister tager højde for lørdage, søndage, helligdage
og i henhold til praksis også banklukkedage.
Oplysningen om sidste rettidige betalingsfrist medsendes
fra fagsystemerne, når fordringerne oversendes til opkræv-
ning på skattekontoen. Ved oversendelse af fordringer fra
skattekontoen til inddrivelse medsendes fordringernes stam-
data – herunder oplysningen om sidste rettidige betalings-
frist, som den er indlagt i opkrævningssystemerne i henhold
til årshjulet fra Erhvervssystemet.
Det almindelige forældelsesretlige udgangspunkt er, at
forældelsen regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor for-
dringshaveren kan kræve at få fordringen betalt. Det vil sige
22
fra forfaldsdagen, medmindre der i lovgivningen er fastsat
en anden sidste rettidige betalingsfrist. Hvor betalingsfristen
ifølge lovgivningen forlænges til den førstkommende hver-
dag, fordi betalingsfristen udløber på en lørdag, søndag eller
helligdag, regnes forældelsesfristen for kravet fra den først-
kommende hverdag.
Ved oversendelse af krav til inddrivelse skal fordringsha-
veren oplyse kravets sidste rettidige betalingsfrist. Fordrin-
gens forældelsesdato regnes fra fordringens sidste rettidige
betalingsfrist. Oplysningen om sidste rettidige betalingsfrist
holdes op mod et valideringsfilter, der er bygget til at kon-
trollere, om fordringen er retskraftig, og at de oplysninger,
der gives om fordringen, umiddelbart er korrekte. Valide-
ringsfilteret er således bygget til blandt andet at tjekke, om
sidste rettidige betalingsfrist er korrekt i henhold til gælden-
de lovgivning, og på baggrund af denne oplysning at tjekke,
at fordringen ikke er forældet på tidspunktet for modtagelse
til inddrivelse. Ved en beregning af forældelsesdagen ud fra
en sidste rettidig betalingsfrist, som er opgjort i henhold til
Skattestyrelsens praksis om at respektere banklukkedag, vil
forældelsesfristen blive for lang i forhold til lovens ordlyd
om sidste rettidige betalingsfrist. Det er derfor nødvendigt at
lovfæste Skattestyrelsens praksis om forlængelse af beta-
lingsfristen, hvor denne udløber på en banklukkedag.
Det foreslås at ændre ordlyden i opkrævningslovens § 2,
stk. 3, således at fristen for angivelse forlænges til førstkom-
mende bankdag, hvis sidste rettidige angivelsesdag falder på
en banklukkedag, således at betalingsfristen udskydes til den
førstkommende bankdag, hvis sidste rettidige betalingsfrist
falder på en banklukkedag. Med forslaget sikres det, at det i
henhold til lovens ordlyd altid vil være muligt at gennemfø-
re betalingen på den sidste rettidige betalingsdag, og for-
dringens korrekte sidste rettidige betalingsdag bliver den
førstkommende bankdag i situationer, hvor betalingsfristen
udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller banklukkedag.
Med forslaget sikres det, at forældelsesfristen for fordringen
kan beregnes automatisk ud fra fordringens lovfæstede sids-
te rettidige betalingsfrist.
Med lovforslaget foreslås ingen ændring af praksis for,
hvornår virksomhederne senest skal betale beløbet. Men det
bliver mere klart, hvornår et beløb, der opkræves over skat-
tekontoen, har sidste rettidige betalingsfrist.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i opkrævningslovens § 2, stk. 8,
skal pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitut-
ter, som nævnt i kildeskattelovens § 46, stk. 6, indbetale ka-
lenderårets forventede A-skatter af pensionsindbetalinger
den 1. september. Senest den 20. januar i året efter kalender-
året skal pensionskasserne m.v. indbetale de endelige A-
skatter for kalenderåret fratrukket de foreløbigt indbetalte
A-skatter for kalenderåret. Er den 20. januar en lørdag eller
en søndag, forlænges indbetalingsfristen til den førstkom-
mende mandag. Beløbet opkræves over de relevante institut-
ters skattekonto.
Det foreslås at ændre ordlyden i opkrævningslovens § 2,
stk. 8, 4. pkt., således at fristen for indbetaling forlænges til
førstkommende bankdag, hvis sidste rettidige betalingsdag
falder på en banklukkedag, således at betalingsfristen for bå-
de den forventede og den endelige A-skat af pensionsindbe-
talingerne udskydes til den førstkommende bankdag, hvis
sidste rettidige betalingsfrist falder på en banklukkedag.
Med forslaget sikres det, at det i henhold til lovens ordlyd
altid vil være muligt at gennemføre betalingen på den sidste
rettidige betalingsdag, og fordringens korrekte sidste rettidi-
ge betalingsdag bliver den førstkommende bankdag i situati-
oner, hvor betalingsfristen udløber på en lørdag, søndag el-
ler banklukkedag. Forslaget vil med de nuværende bankluk-
kedage ikke have nogen praktisk konsekvens, i forhold til
hvornår beløbet skal betales, men med forslaget sikres det,
at forældelsesfristen for fordringer på A-skat af pensionsind-
betalinger, der måtte blive oversendt til inddrivelse, kan be-
regnes automatisk ud fra fordringens lovfæstede sidste retti-
dige betalingsfrist.
Med lovforslaget foreslås ingen ændring af praksis for,
hvornår pensionskasserne, forsikringsselskaberne og penge-
institutterne senest skal betale beløbet. Men det bliver mere
klart, hvornår et beløb, der opkræves over skattekontoen,
har sidste rettidige betalingsfrist.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.
Til § 3
Efter gældende regler i § 5, stk. 2, i lov om afgift af bidra-
get til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og ar-
bejdsulykkeserstatninger m.v. skal Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring angive og indbetale afgiften efter lov
om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (arbejds-
skadeafgiftsloven) senest den 15. september i afgiftsåret. Så-
fremt den sidste rettidige angivelsesdag er en lørdag eller en
søndag, anses den nærmest følgende hverdag som sidste ret-
tidige angivelses- og betalingsdag. Afgiften forfalder til be-
taling den 1. september i afgiftsåret.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 5, stk. 2, 2. pkt.,
om sidste rettidige angivelsesdag således, at hvis den sidste
rettidige angivelsesdag er en banklukkedag, anses den nær-
mest følgende bankdag som sidste rettidige angivelses- og
betalingsdag. Det foreslås, at lovteksten om sidste rettidige
betalingsdag for afgift efter arbejdsskadeafgiftsloven juste-
res, så den svarer til Skattestyrelsens praksis om at respekte-
re banklukkedage. Det foreslås, at sidste rettidige betalings-
frist forlænges således, at hvis sidste rettidige betalingsdag
falder på en lørdag, søndag, helligdag eller en banklukke-
dag, så forlænges fristen til den førstkommende bankdag.
Forslaget vil med de nuværende banklukkedage ikke have
nogen praktisk konsekvens, i forhold til hvornår beløbet skal
betales, men med forslaget sikres det, at forældelsesfristen
for fordringer, der måtte blive oversendt til inddrivelse, kan
beregnes automatisk ud fra fordringens lovfæstede sidste
rettidige betalingsfrist. Med lovforslaget foreslås ingen æn-
dring af praksis for, hvornår virksomhederne senest skal be-
tale beløbet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.
23
Til § 4
Efter gældende regler i § 11 D i lov om indskud på etable-
ringskonto og iværksætterkonto forfalder betaling af afgiften
efter lov om indskud på etableringskonto og iværksætter-
konto den 1. maj i året efter indkomståret, dødsåret, kon-
kursåret henholdsvis ophørs- eller afhændelsesåret. Sidste
rettidige betalingsfrist er den 1. juli i forfaldsåret. Hvis den
sidste rettidige indbetalingsdag falder på en helligdag eller
en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Det foreslås at ændre § 11 D, stk. 1, 2. pkt., i lov om ind-
skud på etableringskonto og iværksætterkonto, således at
fristen for indbetaling forlænges til førstkommende bank-
dag, hvis sidste rettidige indbetalingsdag falder på en bank-
lukkedag, så lovteksten svarer til Skattestyrelsens praksis
om at respektere banklukkedage. Det foreslås, at sidste retti-
dige betalingsfrist forlænges således, at hvis sidste rettidige
betalingsdag falder på en lørdag, søndag, helligdag eller en
banklukkedag, så forlænges fristen til den førstkommende
bankdag. Forslaget vil med de nuværende banklukkedage
ikke have nogen praktisk konsekvens, i forhold til hvornår
beløbet skal betales, men med forslaget sikres det, at foræl-
delsesfristen for fordringer, der måtte blive oversendt til ind-
drivelse, kan beregnes automatisk ud fra fordringens lovfæs-
tede sidste rettidige betalingsfrist. Med lovforslaget foreslås
ingen ændring af praksis for, hvornår virksomhederne senest
skal betale beløbet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.
Til § 5
Efter gældende regler i § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2, i kulbrin-
teopkrævningsloven opkræves kulbrinteskat som en forelø-
big skat, der betales i to rater, der forfalder til betaling hen-
holdsvis den 1. oktober i indkomståret og den 1. juni i året
efter indkomståret. Sidste rettidige betalingsdag er den 20. i
forfaldsmåneden. Hvis sidste rettidige betalingsdag falder på
en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgen-
de hverdag. Hvis den endelige kulbrinteskat er højere end
den betalte foreløbige kulbrinteskat, forfalder efterbetalings-
beløbet til betaling den 1. i den anden måned efter, at den
skattepligtige er underrettet om ansættelsen, med betalings-
frist den 20. i forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige beta-
lingsfrist på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til
den følgende hverdag.
Det foreslås at ændre ordlyden i kulbrinteopkrævningslo-
vens § 4, stk. 1, 3. pkt., og § 6, stk. 2, 2. pkt., om sidste retti-
dige betalingsdag for foreløbig kulbrinteskat og efterbeta-
ling af kulbrinteskat således, at fristen for betaling forlænges
til førstkommende bankdag, hvis sidste rettidige betalings-
dag falder på en banklukkedag, så lovteksten svarer til Skat-
testyrelsens praksis om at respektere banklukkedage. Det
foreslås, at sidste rettidige betalingsfrist forlænges således,
at hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en lørdag, søn-
dag, helligdag eller en banklukkedag, så forlænges fristen til
den førstkommende bankdag. Forslaget vil med de nuværen-
de banklukkedage ikke have nogen praktisk konsekvens, i
forhold til hvornår beløbet skal betales. Med forslaget sikres
det, at forældelsesfristen for fordringer, der måtte blive
oversendt til inddrivelse, kan beregnes automatisk ud fra
fordringens lovfæstede sidste rettidige betalingsfrist, hvis
der måtte blive indført en banklukkedag, som falder på sids-
te rettidige betalingsdag.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.
Til § 6
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 26, stk. 1, i pensionsafkastbe-
skatningsloven forlænges fristen for indbetaling af skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven for danske forsikringssel-
skaber m.v. til den følgende hverdag, hvis fristen falder på
en dansk helligdag inklusive søndage eller en lørdag.
Det foreslås at ændre ordlyden i pensionsafkastbeskat-
ningslovens § 26, stk. 1, om sidste rettidige betalingsdag for
skat efter pensionsbeskatningsloven for danske forsikrings-
selskaber m.v. således, at fristen for indsendelse af opgørel-
se og indbetaling forlænges til førstkommende bankdag,
hvis sidste rettidige frist for indsendelse af opgørelse og ind-
betaling falder på en banklukkedag, så lovteksten svarer til
Skattestyrelsens praksis om at respektere banklukkedage.
Det foreslås, at sidste rettidige betalingsfrist forlænges såle-
des, at hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en lørdag,
søndag, helligdag eller en banklukkedag, så forlænges fri-
sten til den førstkommende bankdag. Forslaget vil med de
nuværende banklukkedage ikke have nogen praktisk konse-
kvens, i forhold til hvornår beløbet skal betales. Med forsla-
get sikres det, at forældelsesfristen for krav på betaling af
skat efter pensionsbeskatningsloven, der måtte blive over-
sendt til inddrivelse, kan beregnes automatisk ud fra fordrin-
gens lovfæstede sidste rettidige betalingsfrist, hvis der måtte
blive indført en banklukkedag, som falder på sidste rettidige
betalingsdag.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.
Til nr. 2
Efter gældende regler i § 26, stk. 2, i pensionsafkastbe-
skatningsloven forlænges fristen for indbetaling af skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven for udenlandske forsik-
ringsselskaber m.v., hvis fristen falder på en helligdag eller
en lørdag i det land, hvor selskabet m.v. har hjemsted.
Det foreslås at ændre ordlyden i pensionsafkastbeskat-
ningslovens § 26, stk. 2, om sidste rettidige betalingsdag for
skat efter pensionsbeskatningsloven for udenlandske forsik-
ringsselskaber m.v. således, at fristen for indsendelse af op-
gørelse og indbetaling forlænges til førstkommende bank-
dag, hvis sidste rettidige frist for indsendelse af opgørelse og
indbetaling falder på en banklukkedag, så lovteksten svarer
til Skattestyrelsens praksis om at respektere banklukkedage.
Det foreslås, at sidste rettidige betalingsfrist forlænges såle-
des, at hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en lørdag,
en helligdag eller en banklukkedag i det land, hvor selskabet
m.v. har hjemsted, så forlænges fristen til den førstkommen-
de bankdag i det land, hvor selskabet m.v. har hjemsted. Ef-
ter forslaget sikres det, at forældelsesfristen for krav på beta-
24
ling af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, der måtte
blive oversendt til inddrivelse, kan beregnes automatisk ud
fra fordringens lovfæstede sidste rettidige betalingsfrist, hvis
der måtte blive indført en banklukkedag, som falder på sids-
te rettidige betalingsdag.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.
Til § 7
Efter selskabsskattelovens § 24 gælder opkrævningsloven
for opkrævning og betaling af beløb, for så vidt de efter de-
res indhold er anvendelige på de selskaber og foreninger
m.v., som er nævnt i selskabsskatteloven. Dog anvendes op-
krævningslovens kapitel 3 om varemodtagere ikke, jf. sel-
skabsskattelovens § 24, stk. 1., 2. pkt. Tilsvarende gælder
opkrævningslovens kapitel 2 kun, i det omfang det følger af
reglerne i opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen, jf.
selskabsskattelovens § 24, stk. 1, 3. pkt.
Opkrævningslovens kapitel 2 omfatter blandt andet regler
om afregningsperioder, regler om forfaldstidspunkt, sidste
rettidige angivelses- og betalingsfrister, regler om foreløbige
fastsættelser og efterangivelser, hvis angivelsesfristen ikke
overholdes, eller der ikke er angivet korrekt, regler om på-
bud ved manglende angivelse, regler om pålæg af revisor-
hjælp til udarbejdelse af regnskab og regler om betaling af
rykkergebyr og renter samt fritagelse for betaling af renter
og gebyrer. Tidligere var krav efter selskabsskattelovens ik-
ke omfattet af opkrævningslovens kapitel 2, men bestem-
melsen blev ændret ved § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 om
en skattekonto, med henblik på at beløb efter selskabsskatte-
loven skulle opkræves over skattekontoen. Selskaber er såle-
des omfattet af blandt andet reglerne om renteberegning i
opkrævningslovens § 7, reglerne i § 8 om eftergivelse af
renter på skattekontoen og reglerne i § 13, stk. 2, om over-
dragelse af udbetalinger fra skattekontoen, da disse regler
klart følger af reglerne i opkrævningslovens kapitel 5 om
skattekontoen.
Skattekontosystemet er bygget således, at sidste rettidige
betalingsdag for krav, der opkræves over skattekontoen, skal
være en bankdag. Det har derfor ved udviklingen af skatte-
kontosystemet været forudsat, at reglen i opkrævningslovens
§ 2, stk. 3, for forlængelse af betalingsfristen til den først-
kommende bankdag skulle gælde for krav efter selska-
bsskatteloven. Efter praksis sker der således en forlængelse
af betalingsfristen til den førstkommende bankdag, hvis
sidste rettidige betalingsfrist falder på en banklukkedag.
Grundet den elastiske formulering af bestemmelsen i sel-
skabsskattelovens § 24 er det ikke tydeligt, om bestemmel-
sen i opkrævningslovens § 2, stk. 3, om forlængelse af beta-
lingsfristen – bestemmelsen findes i opkrævningslovens ka-
pitel 2 – gælder for krav efter selskabsskatteloven, hvis den
sidste rettidige betalingsdag for et krav falder på en lørdag,
søndag, helligdag eller en banklukkedag, da opkrævningslo-
vens kapitel 2 kun gælder, i det omfang det følger af regler-
ne om skattekontoen, jf. selskabsskattelovens § 24. Tilsva-
rende er hjemlen til at opkræve et gebyr for udsendelse af
rykker ikke tydelig.
Det foreslås med en ny bestemmelse i selskabsskattelo-
vens § 24, 4. pkt., at præcisere, at betalingsfristen forlænges
til den førstkommende bankdag, hvis sidste rettidige beta-
lingsfrist efter selskabsskatteloven falder på en banklukke-
dag. Herved bliver det tydeligt, at denne regel også gælder
for krav efter selskabsskatteloven.
Tilsvarende foreslås det med en ny bestemmelse i selskabs-
skattelovens § 24, 5. pkt., at præcisere, at der opkræves ge-
byr, når der rykkes for betalinger efter selskabsskatteloven,
så det tydeligt fremgår af bestemmelsen, at der opkræves et
rykkergebyr på 65 kr. ved udsendelse af rykker.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.
Til § 8
Til nr. 1 og 2
Efter § 19 i lov om afgifter af spil (herefter spilleafgiftslo-
ven) er der pligt for de afgiftspligtige efter lov om afgifter af
spil til at anmelde deres afgiftspligtige virksomhed til regi-
strering hos Skattestyrelsen. Efter opkrævningslovens § 1,
stk. 1, gælder opkrævningsloven for opkrævning af skatter
og afgifter, for hvilke virksomheder, selskaber m.v. er eller
skulle have været registreret eller anmeldt til Skatteforvalt-
ningen, i det omfang der ikke er fastsat særlige bestemmel-
ser i anden lovgivning eller i EU-forordninger. Med pligten
til at anmelde virksomheden til registrering følger, at op-
krævningslovens regelsæt gælder for opkrævningen af afgif-
ter efter spilleafgiftsloven, medmindre der i spilleafgiftslo-
ven er fastsat særlige bestemmelser, der afviger fra opkræv-
ningslovens regelsæt.
Efter spilleafgiftslovens § 21 skal afgift af spil nævnt i §§
6, 10-12 og 14 opkræves månedligt med betalingsfrist den
15. i måneden efter udløbet af afgiftsperioden. Dette svarer
til den almindelige ordning i opkrævningsloven, men er an-
ført i lov om afgifter af spil som led i beskrivelsen af en sær-
ordning, hvorefter Skattestyrelsen kan pålægge en virksom-
hed, der ikke har betalt afgiften rettidigt, at angive og betale
spilleafgiften efter en forkortet afgiftsperiode.
Efter opkrævningslovens § 2, stk. 4, forfalder afgiften den
1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives. Spilleafgiften
forfalder, når afgiftsperioden er måneden, også den 1. i må-
neden, hvor angivelsen af spilleafgift skal ske, jf. spilleaf-
giftslovens § 21. Efter opkrævningslovens § 1, stk. 1, gælder
opkrævningsloven, i det omfang der ikke er fastsat særlige
bestemmelser i anden lovgivning eller i EU-forordninger, jf.
ovenfor. For spil nævnt i spilleafgiftslovens §§ 22-25 er af-
giftsperioden ofte kortere. For spil omfattet af §§ 22 og 23
er afgiftsperioden ugen, for spil omfattet af § 24 er afgifts-
perioden varigheden af det enkelte spil, og for spil nævnt i §
25 er afgiftsperioden det enkelte lotteri. Disse regler fraviger
bestemmelserne i opkrævningslovens § 2 om afgiftsperio-
der, forfaldstidspunkt, angivelsestidspunkt og betalingstids-
punkt m.v. I stedet er der i bestemmelserne i spilleafgiftslo-
vens §§ 22-25 indsat særlige regler herom.
Efter de gældende regler i spilleafgiftslovens § 22 og 23 er
afgiftsperioden ugen (mandag til søndag) for spil nævnt i § 2
25
(lotterier) og for spil nævnt i § 8 (lokale puljevæddemål i
forbindelse med heste- og hundevæddemål, cykelløb på ba-
ne og kapflyvning med duer). Efter § 22, 3. pkt., skal afgif-
ten senest angives og indbetales 5 dage efter afgiftsperio-
dens udløb. Efter § 23, 2. pkt., skal afgiften angives og ind-
betales senest 15 dage efter afgiftsperiodens udløb, såfremt
der har været afholdt spil i perioden. Afgiften forfalder til
betaling på sidste rettidige betalingsdag.
I spilleafgiftslovens §§ 22 og 23 er indsat regler, hvorefter
angivelse og indbetaling skal ske den førstkommende hver-
dag, hvis seneste angivelses- og indbetalingsdag falder på en
helligdag.
Det foreslås at ændre lovteksten om sidste rettidige beta-
lingsdag for afgiften efter spilleafgiftslovens § 22, 3. pkt., og
§ 23, 3. pkt., således, at fristen for angivelse og betaling for-
længes til førstkommende bankdag, hvis sidste rettidige an-
givelses- og betalingsdag falder på en banklukkedag, så lov-
teksten svarer til Skattestyrelsens praksis om at respektere
banklukkedage. Det foreslås, at sidste rettidige betalingsfrist
forlænges således, at hvis sidste rettidige betalingsdag falder
på en banklukkedag, forlænges fristen til den førstkommen-
de bankdag. Forslaget vil med de nuværende banklukkedage
ikke have nogen praktisk konsekvens, i forhold til hvornår
beløbet skal betales, men med forslaget sikres det, at foræl-
delsesfristen for fordringer, der måtte blive oversendt til ind-
drivelse, kan beregnes automatisk ud fra fordringens lovfæs-
tede sidste rettidige betalingsfrist.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.
Efter spilleafgiftslovens § 24 er afgiftsperioden for spil
nævnt i spilleafgiftslovens §§ 5, 15 og 17 (almennyttigt lot-
teri, spil uden indsats og gevinstopsparing) varigheden af
det enkelte spil. Afgiften skal angives og betales senest 15
dage efter, at resultatet af spillet foreligger. Efter spilleaf-
giftslovens § 25 er afgiftsperioden for spil nævnt i § 3 (klas-
selotteri) det enkelte lotteri. Afgiften skal angives og betales
senest 5 dage efter den sidste trækning i lotteriets sidste
klasse. Afgiften forfalder til betaling på sidste rettidige beta-
lingsdag.
I bestemmelserne er indsat regler, hvorefter angivelse og
indbetaling skal ske den førstkommende hverdag, hvis sene-
ste angivelses- og indbetalingsdag falder på en lørdag, søn-
dag eller helligdag.
Det foreslås at ændre lovteksten om sidste rettidige beta-
lingsdag for afgiften efter spilleafgiftslovens § 24, stk. 1, 2.
pkt., og § 25, 3. pkt., således, at fristen for angivelse og beta-
ling forlænges til førstkommende bankdag, hvis sidste retti-
dige angivelses- og betalingsdag falder på en banklukkedag,
så lovteksten svarer til Skattestyrelsens praksis om at re-
spektere banklukkedage. Det foreslås, at sidste rettidige be-
talingsfrist forlænges således, at hvis sidste rettidige beta-
lingsdag falder på en banklukkedag, forlænges fristen til den
førstkommende bankdag. Forslaget vil med de nuværende
banklukkedage ikke have nogen praktisk konsekvens, i for-
hold til hvornår beløbet skal betales, men med forslaget sik-
res det, at forældelsesfristen for fordringer, der måtte blive
oversendt til inddrivelse, kan beregnes automatisk ud fra
fordringens lovfæstede sidste rettidige betalingsfrist.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.
Til § 9
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. april 2019.
De foreslåede regler om ændring af bemyndigelsesbe-
stemmelserne i § 7, stk. 4, og §§ 18 b og c i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige skal gøre det muligt for skat-
teministeren at fastsætte nærmere regler om modregning
med opkrævningsfordringer m.v., og disse regler vil derfor
kunne træde i kraft den 1. april 2019 inden modregningen i
udbetaling af overskydende skatter primo april 2019.
De foreslåede regler om lovfæstelse af Skattestyrelsens
praksis om at forlænge betalingsfristen, hvor sidste rettidige
betalingsfrist falder på en banklukkedag, omfatter betalings-
frister, der udløber den 1. april 2019 eller senere.
I dag oversendes fordringer fra skattekontosystemet, der
sendes til inddrivelse, til inddrivelsessystemet EFI/DMI. Det
forventes, at fordringer, der oversendes til inddrivelse fra
skattekontosystemet, ved oversendelse til inddrivelse fra
medio 2019 og senere skal oversendes til inddrivelse i det
nye inddrivelsessystem. Med den foreslåede ikrafttrædelse
vil fordringer fra skattekontosystemet være omfattet af de
foreslåede ændringer ved oversendelse til det nye inddrivel-
sessystem.
Loven gælder ikke for hverken Færøerne eller Grønland,
fordi de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
26
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf.
lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 298 af 22. marts 2016
og § 1 i lov nr. 285 af 29. marts 2017 og senest ved
§ 1 i lov nr. 551 af 29. maj 2018, foretages følgen-
de ændringer:
§ 7. ---
Stk. 2.-3. ---
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2,
herunder om indberetning fra fordringshaverne til
restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregi-
ster.
1. I § 7, stk. 4, indsættes efter »fordringsregister«:
», samt regler om, hvilke udbetalinger fra det of-
fentlige restanceinddrivelsesmyndigheden anven-
der til modregning, og om at kunne undlade mod-
regning.«
2. Overskriften før § 18 b affattes således:
Særlige regler for perioden til og med 2019 »Særlige regler om fravigelse af dækningsrække-
følgen og om tiltag vedrørende fordringer overdra-
get til restanceinddrivelsesmyndigheden og for-
dringer i told- og skatteforvaltningens opkræv-
ningssystemer m.v.«
3. § 18 b affattes således:
§ 18 b. Skatteministeren kan fastsætte regler om
fravigelse af dækningsrækkefølgen for krav under
inddrivelse, jf. § 4, om udbetaling af overskydende
beløb frem for anvendelse til dækning af fordringer
og om inddrivelse af udvalgte fordringer for perio-
den fra og med den 1. april 2016 til og med den 31.
december 2019.
Ȥ 18 b. Skatteministeren kan for perioden til og
med den 31. december 2019 fastsætte regler om
fravigelse af dækningsrækkefølgen for fordringer
under inddrivelse, jf. § 4, og for fordringer, der er
under opkrævning og i medfør af § 7, stk. 1, forud-
sættes dækket ved modregning, om udbetaling af
beløb frem for anvendelse til dækning af fordringer
og om inddrivelse af udvalgte fordringer.«
Særlige regler om tiltag vedrørende fordringer
overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til
og med den 22. november 2021
§ 18 c. Skatteministeren kan fastsætte regler om
restanceinddrivelsesmyndighedens opgave med at
afklare, om fordringer, der er overdraget til restan-
4. Overskriften før § 18 c ophæves.
5. § 18 c affattes således:
Ȥ 18 c. Skatteministeren kan for perioden til og
med den 31. december 2021 fastsætte regler om re-
stanceinddrivelsesmyndighedens opgave med at
27
ceinddrivelsesmyndigheden til og med den 22. no-
vember 2021, og tilhørende renter og lignende
ydelser er retskraftige.
sikre, at fordringer, der er overdraget til restan-
ceinddrivelsesmyndigheden eller er under opkræv-
ning og i medfør af § 7, stk. 1, forudsættes dækket
ved modregning, samt tilhørende renter og lignen-
de ydelser er retskraftige og ikke er ramt af data-
fejl.«
Særlige regler om tiltag vedrørende fordringer
overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden og
fordringer i told- og skatteforvaltningens
opkrævningssystemer m.v.
6. Overskriften før § 18 d ophæves.
§ 2
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1224 af 29. september 2016, som ændret bl.a. ved
§ 4 i lov nr. 1682 af 26. december 2017 og senest
ved § 15 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, fore-
tages følgende ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Såfremt den sidste rettidige angivelsesdag
er en lørdag, søndag eller helligdag, anses den nær-
mest følgende hverdag som sidste rettidige angi-
velsesdag.
Stk. 4-7. ---
1. I § 2, stk. 3, ændres »en lørdag, søndag eller hel-
ligdag, anses den nærmest følgende hverdag« til:
»en banklukkedag, anses den nærmest følgende
bankdag«.
Stk. 8. Pensionskasser, forsikringsselskaber og
pengeinstitutter som nævnt i kildeskattelovens §
46, stk. 6, indbetaler de forventede A-skatter for
kalenderåret af pensionsindbetalinger den 1. sep-
tember. Indbetaling sker til told- og skatteforvalt-
ningen. Senest den 20. januar i året efter udløbet af
kalenderåret skal de selskaber m.v., som er nævnt i
1. pkt., indbetale A-skatterne for kalenderåret, dog
med modregning af de forventede A-skatter efter
1. pkt. Er den 20. januar en lørdag eller en søndag,
er betalingsfristen den førstkommende mandag.
Overskydende A-skatter indbetales til told- og
skatteforvaltningen, der tillige forestår eventuel til-
bagebetaling af for meget betalte foreløbige skat-
ter. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
om indberetning m.v. omfattet af 1.-5. pkt.
2. § 2, stk. 8, 4. pkt., affattes således:
»Er den 1. september eller den 20. januar en
banklukkedag, er betalingsfristen den førstkom-
mende bankdag.«
§ 3
28
I lov nr. 1345 af 21. december 2012 om afgift af
bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v., som
ændret ved § 3 i lov nr. 1810 af 23. december 2015
og § 19 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages føl-
gende ændring:
§ 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal som
led i opgavevaretagelsen efter § 3 i lov om Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring anmelde sig til re-
gistrering hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal
senest den 15. september i afgiftsåret angive og
indbetale afgiften. Såfremt den sidste rettidige an-
givelsesdag er en lørdag eller en søndag, anses den
nærmest følgende hverdag som sidste rettidige an-
givelses- og betalingsdag. Afgiften forfalder til be-
taling den 1. september i afgiftsåret.
1. I § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »en lørdag eller en
søndag, anses den nærmest følgende hverdag« til:
»en banklukkedag, anses den førstkommende
bankdag.«
§ 4
I lov om indskud på etableringskonto og iværk-
sætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1175 af 30.
oktober 2014, som ændret ved § 6 i lov nr. 652 af
8. juni 2016, § 4 i lov nr. 683 af 8. juni 2017, § 13 i
lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 10 i lov nr. 1555 af
19. december 2017, foretages følgende ændring:
§ 11 D. Fristen for betaling af afgift omfattet af §
9, § 10, § 11 og § 11 A er den 1. maj i året efter
indkomståret, dødsåret, konkursåret henholdsvis
ophørs- eller afhændelsesåret med sidste rettidige
betalingsdag den 1. juli i forfaldsåret. Falder den
sidste rettidige indbetalingsdag på en helligdag el-
ler en lørdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes
det forfaldne beløb med renten efter § 7, stk. 2, i
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med
tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra
forfaldsdagen at regne.
Stk. 2. ---
1. I § 11 D, stk. 1, 2. pkt., ændres »en helligdag el-
ler en lørdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag.« til: »en banklukkedag, forlænges fristen
til den førstkommende bankdag.«
1. I § 11 D, stk. 1, 2. pkt., ændres »en helligdag el-
ler en lørdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag.« til: »en banklukkedag, forlænges fristen
til den førstkommende bankdag.«
§ 5
I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat
ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr.
1152 af 10. september 2018, som ændret ved § 17 i
29
lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages føl-
gende ændring:
§ 4. Kulbrinteskat efter kulbrinteskattelovens ka-
pitel 3 og 3 A svares med foreløbige beløb i to ra-
ter, som forfalder til betaling den 1. oktober i ind-
komståret og den 1. juni i året efter indkomståret.
Sidste rettidige betalingsdag er den 20. i forfalds-
måneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en
helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag.
Stk. 2-4. ---
1. I § 4, stk. 1, 3. pkt., og § 6, stk. 2, 2. pkt., ændres
»en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til
den følgende hverdag.« til: »en banklukkedag, for-
længes fristen til den førstkommende bankdag.«
§ 6. ---
Stk. 2. Efterbetalingsbeløbet forfalder til betaling
den 1. i den anden måned efter, at den skattepligti-
ge er underrettet om ansættelsen med betalingsfrist
til den 20. i forfaldsmåneden. Falder sidste rettidi-
ge betalingsdag på en helligdag eller en lørdag,
forlænges fristen til den følgende hverdag. Regler-
ne i § 4, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. ---
§ 6
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1126 af 10. oktober 2014, som ændret
senest ved § 124 i lov nr. 1703 af 27. december
2018, foretages følgende ændringer:
§ 26. Hvis den seneste frist for indsendelse af op-
gørelse og indbetaling af skat falder på en dansk
helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag.
Stk. 2. For udenlandske forsikringsselskaber m.v.
uden fast driftssted i Danmark, der udbyder pensi-
onsordninger til personer, som er fuldt skattepligti-
ge til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, og som
ikke anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i
Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst, forlænges fri-
sten til den følgende hverdag, hvis den seneste frist
for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat
falder på en helligdag eller en lørdag i det land,
hvor selskabet m.v. har hjemsted.
1. I § 26, stk. 1, ændres »en dansk helligdag eller
en lørdag, forlænges fristen til den følgende hver-
dag.« til: »en dansk banklukkedag, forlænges fri-
sten til den førstkommende bankdag.«
2. I § 26, stk. 2, ændres »følgende hverdag, hvis
den seneste frist for indsendelse af opgørelse og
indbetaling af skat falder på en helligdag eller en
lørdag i det land,« til: »førstkommende bankdag i
det land, hvor selskabet m.v. har hjemsted, hvis
den seneste frist for indsendelse af opgørelse og
indbetaling af skat falder på en helligdag eller en
lørdag i det land,«.
30
§ 7
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1164 af 6. september 2016, som ændret senest ved
§ 8 i lov nr. 84 af 30. januar 2019, foretages føl-
gende ændring:
§ 24. Skatter efter denne lov opkræves efter skat-
telovgivningens almindelige regler, for så vidt de
efter deres indhold er anvendelige på de selskaber
og foreninger m.v., der er nævnt i denne lov. Op-
krævningsloven, bortset fra kapitel 3, finder anven-
delse på opkrævningen af indkomstskat af selska-
ber og foreninger m.v. Opkrævningslovens kapitel
2 finder anvendelse i det omfang, det følger af reg-
lerne i lovens kapitel 5.
1. I § 24 indsættes som 4. og 5. pkt.:
»Hvis sidste rettidige betalingsfrist efter denne
lov falder på en banklukkedag, forlænges fristen til
den førstkommende bankdag. Der skal betales et
gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende
betaling efter denne lov.«
§ 8
I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr.
337 af 7. april 2016, som ændret ved § 2 i lov nr.
686 af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 1725 af 27. de-
cember 2018 og § 18 i lov nr. 1728 af 27. decem-
ber 2018, foretages følgende ændringer:
§ 22. For spil nævnt i § 2 er afgiftsperioden ugen
(mandag til søndag). Afgiften skal angives og ind-
betales senest 5 dage efter afgiftsperiodens udløb.
Falder den seneste angivelses- og indbetalingsdag
på en helligdag, skal angivelsen og indbetalingen
senest ske førstkommende hverdag.
1. I § 22, 3. pkt., og § 23, 3. pkt., ændres »hellig-
dag« til: »banklukkedag«, og »hverdag« ændres til:
»bankdag«.
§ 23. For spil nævnt i § 8 er afgiftsperioden ugen
(mandag til søndag). Angivelse og indbetaling af
afgift skal ske senest 15 dage efter afgiftsperiodens
udløb, såfremt der har været afholdt spil i perio-
den. Falder den seneste angivelses- og indbeta-
lingsdag på en helligdag, skal angivelse og indbe-
taling ske senest førstkommende hverdag.
§ 24. For spil nævnt i §§ 5, 15 og 17 er afgiftspe-
rioden varigheden af det enkelte spil, og angivelse
og indbetaling af afgiften skal ske, senest 15 dage
efter at resultatet af spillet foreligger. Falder den
seneste angivelses- og indbetalingsdag på en lør-
dag, søndag eller helligdag, skal angivelse og ind-
betaling ske senest førstkommende hverdag.
2. I § 24, stk. 1, 2. pkt., og § 25, 3. pkt., ændres
»lørdag, søndag eller helligdag« til: »banklukke-
dag«, og »hverdag« ændres til: »bankdag«.
31
Stk. 2. ---
§ 25. For spil nævnt i § 3 er afgiftsperioden det
enkelte lotteri. Angivelse og indbetaling af afgiften
skal ske senest 5 dage efter den sidste trækning i
lotteriets sidste klasse. Falder den seneste angivel-
ses- og indbetalingsdag på en lørdag, søndag eller
helligdag, skal angivelse og indbetaling ske senest
førstkommende hverdag.
32