Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Høringsliste
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L158/bilag/1/2011492.pdf
Høringsliste Organisationer Advokatrådet Akademisk Arkitektforening Andelskassen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) Arbejdsskadestyrelsen Intertrust (Denmark) Danish Venture Capital and Private Equity Association Danmarks Nationalbank Danmarks Rederiforening Danmarks Skibskredit A/S Dansk Aktionærforening Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Byggeri Dansk Ejendomsmæglerforening Dansk Energi Dansk Erhverv Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) Dansk Industri Dansk Investor Relations Forening - DIRF Dansk Kredit Råd Dansk Metal Dansk Pantebrevsforening Danske Advokater Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening Danske Maritime Danske Regioner Den Danske Aktuarforening Den Danske Dommerforening Finanstilsynet 22. november 2018 J.nr.1911-0032 /KAN Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 L 158 Bilag 1 Offentligt 2/3 Den Danske Finansanalytikerforening Den danske Fondsmæglerforening Ejendomsforeningen Energi og Olieforum FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel FinansDanmark Finans og Leasing Finansforbundet Finanshuset i Fredensborg A/S Finansiel Stabilitet Finanssektorens Arbejdsgiverforening Forbrugerombudsmanden Forbrugerrådet Forbrugsforeningen Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim Stormly Hansen Foreningen Danske Revisorer Foreningen for platformsøkonomi FOREX Forsikring & Pension Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch Frivilligrådet FSR – danske revisorer Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Garantiformuen Garban-Intercapital Scandinavia Horesta Arbejdsgiverorganisation Håndværksrådet Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO) ISACA Denmark Chapter IT-branchen KommuneKredit Kommunernes Landsforening Kuratorforeningen KøbmandStandens OplysningsBureau Landbrug & Fødevarer Landsdækkende banker Landsforeningen af forsvarsadvokater Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug Landsorganisationen i Danmark (LO) Lokale Pengeinstitutter Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) 3/3 Mybanker NASDAQ Copenhagen A/S Nets Nordic Blockchain Association Parcelhusejernes Landsforening Postnord Juridiske afdeling Revisornævnet Rigsrevisionen Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening Telekommunikationsindustrien i Danmark Udbetaling Danmark VP Securities A/S Western Union Thomson Reuters Nordic Transparency International Danmark Ørsted Færøerne og Grønland Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland
Oversendelsesbrev
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L158/bilag/1/2011495.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 6. februar 2019 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat og hørings- svar ad L 158 Forslag til lov om forbrugslånsvirksomheder. Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring i perioden den 29. december 2018 til 2. januar 2019. Med venlig hilsen Rasmus Jarlov Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 L 158 Bilag 1 Offentligt
Høringsnotat
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L158/bilag/1/2011493.pdf
NOTAT Høringsnotat vedrørende forslag til lov om forbrugslåns- virksomheder 1. Indledning Lovforslaget har til formål at styrke tilsynet med udbydere af forbrugslån, der ikke har en tilladelse som enten finansiel virksomhed eller som ejen- domskreditselskab. Det styrkede tilsyn skal understøtte, at udbydere af forbrugslån foretager en reel kreditværdighedsvurdering af de forbrugere, der ønsker at optage et lån. Lovforslaget gennemfører initiativet ”Øget tilsyn med kviklån” fra rege- ringens forbrugerpolitiske strategi, ”Forbrugere i en digital verden”. Det foreslås med lovforslaget, at virksomheder, der udbyder forbrugslån til forbrugere, skal have en tilladelse hos Finanstilsynet og underlægges en række forbrugerbeskyttende regler. Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med forbrugs- lånsvirksomhederne. Det vil medføre, at Finanstilsynets sædvanlige til- synsbeføjelser finder anvendelse i forhold til disse virksomheder. Med lovforslaget vil Forbrugerombudsmanden have samme tilsynsbefø- jelser over for udbydere af forbrugslån, som Forbrugerombudsmanden har over for finansielle virksomheder i dag. Forbrugerombudsmanden vil således fortsat have mulighed for at anlægge retssager vedrørende hand- linger, der strider mod god skik efter den finansielle lovgivning, således som Forbrugerombudsmanden kan over for finansielle virksomheder i dag. Lovforslaget blev sendt i høring den 29. november 2018 med frist for af- givelse af høringssvar den 2. januar 2019. Der er modtaget 23 hørings- svar, hvoraf de 13 indeholder konkrete bemærkninger til lovforslaget. De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor. 6. februar 2019 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 L 158 Bilag 1 Offentligt 2/22 Visse høringssvar har alene givet anledning til redaktionelle og tekniske ændringer samt præciseringer i lovtekst og bemærkninger. Disse ændrer ikke ved den tilsigtede forståelse og substans i lovforslaget og omtales derfor ikke nærmere i nærværende notat. 2. Generelle bemærkninger 2.1. Overordnede bemærkninger Generelt har høringsparterne taget godt imod udkastet til lov om for- brugslånsvirksomheder. Dansk Industri anerkender udfordringen omkring overgældssætning blandt nogle forbrugere. DI anfører, at de ved flere lejligheder har påpeget behovet for at fokusere på lånevirksomhedernes kreditværdigheds- vurderinger som det mest effektive middel til at undgå overgældssætning. DI støtter derfor regeringens fokus herpå i lovforslaget. Dansk Erhverv anerkender, at der på markedet for forbrugslån findes produkter, der via deres opbygning og sammensætning kan være sværere for forbrugerne at gennemskue og hvor forbrugerne derfor får en betyde- lig risiko for at ende i en gældsspiral. Dansk Erhverv finder, at det er rig- tigt, at der sættes ind overfor denne type af uigennemsigtige lån. Dansk Industri og Dansk Erhverv finder, at det er uheldigt, at der ikke er muligheder for at håndhæve loven overfor udenlandske udbydere. Dansk Industri anfører, at det bør medføre, at regeringen arbejder for at få reg- lerne ændret på EU-niveau og at uddanne forbrugerne, så de har de bedste forudsætninger for at gennemskue omkostningerne ved at optage et lån. Dansk Erhverv finder, at den manglende håndhævelsesadgang skaber en urimelig konkurrencefordel for virksomheder, der er etableret i udlandet. Dansk Kreditråd bakker i det store hele op om ændringerne, som Dansk Kreditråd forventer, vil være med til at luge ud i ”brodne kar”, styrke selvjustitsen i branchen og ikke mindst skubbe på for, at den ansvarlige långivning, som mange låneudbydere står for i dag, bliver en standard i hele branchen. Dansk Kreditråd hilser det velkomment, at man nu skal søge Finanstilsynet om tilladelse til at drive forbrugslånsvirksomhed, samt at denne tilladelse kan fjernes igen. Dansk Industri og Dansk Kreditråd finder, at der ikke bør indføres yderli- gere tiltag på dette område, før lovforslaget har haft tid til at virke. Finans og Leasing støtter også generelt lovforslaget ud fra intentionen om at underlægge kviklåneselskaberne større kontrolmuligheder og krav til produktgodkendelse. Finans og Leasing stiller spørgsmålstegn ved, hvor- dan loven skal håndhæves i tilfælde af grænseoverskridende aktivitet 3/22 målrettet danske forbrugere. Finansforbundet støtter ligeledes generelt lovforslaget. Finans Danmark finder, at der med lovudkastet er fundet et godt niveau for, hvorledes forbrugslånsvirksomheder kommer under finansielt tilsyn. Det betyder, at der vil komme en ensartet forbrugerbeskyttelse på for- brugslånsmarkedet, og at der bliver skabt lige konkurrencevilkår mellem udbydere af forbrugslån, uanset om dette sker via en forbrugslånsvirk- somhed eller en bank. Ligeledes støtter Forbrugerrådet Tænk lovforslagets formål om øget og skærpet tilsyn med alle forbrugslån. Kommentar Regeringen har løbende fokus på at sikre den bedst mulige håndhævelse af den finansielle lovgivning på tværs af grænserne. Samtidig er der fokus på at fremme forbrugernes finansielle forståelse, sådan at de er bedst mulig rustet til at træffe beslutninger om deres finansielle forhold. Til det formål drives blandt andet en hjemmeside: raadtilpenge.dk og facebook- sider, hvor forbrugerne kan få oplysninger og hjælp til at forstå finansielle forhold. Der er nedsat en arbejdsgruppe i forlængelse af Regeringens forbruger- politiske strategi ”Forbruger i en digital verden”, som skal undersøge, hvorledes den ønskede beskyttelse af forbrugerne ved optagelse af kviklån kan sikres. Dette vil kunne medføre yderligere initiativer. 2.2. Flytning af tilsynet fra Forbrugerombudsmanden til Finanstilsy- net Forbrugerrådet Tænk støtter lovforslagets formål om øget og skærpet til- syn med alle forbrugslån, herunder kravet om skærpet kreditværdigheds- vurdering, reglerne om identifikation af målgrupper og krav om forret- ningsgange. Forbrugerrådet Tænk kan dog ikke støtte flytningen af tilsy- net med forbrugslånsvirksomheder fra Forbrugerombudsmanden til Fi- nanstilsynet. Forbrugerombudsmanden kan føre retssager på forbrugernes vegne, mens Finanstilsynet kan udstede påbud og bøder. Et påbud eller bøde medfører ikke, at forbrugeren får erstatning. Forbrugerrådet Tænk finder, at forbrugslånsvirksomheder kan underlægges krav om tilladelser fra Finanstilsynet og et særligt tilsyn med hensyn til kreditværdigheds- vurderinger og andre særlige brancheforhold, uden at undtage forbrugs- lånsvirksomheder fra Forbrugerombudsmandens generelle tilsyn med overholdelse af lovgivningen om forbrugerbeskyttelse. 4/22 Dansk Erhverv finder, at Forbrugerombudsmanden fortsat bør have mu- lighed for at føre tilsyn med hele markedsføringsloven af hensyn til at sikre en fair og lige konkurrence mellem virksomhederne. Dansk Erhverv fremhæver, at Forbrugerombudsmanden har stor indsigt og lang erfaring med forbrugerbeskyttelsessager. Organisationen finder det ikke hen- sigtsmæssigt, at Forbrugerombudsmanden mister kompetence til at gribe ind over for sager, der ville være omfattet af markedsføringsloven. Forbrugerombudsmanden finder, at en eventuel vedtagelse af lovforslaget vil medføre en betydelig begrænsning af Forbrugerombudsmandens kompetence til at føre tilsyn. Lovudkastet anfører imidlertid, at det har til formål at øge forbrugerbeskyttelsen. Forbrugerombudsmanden oplyser, at Forbrugerombudsmanden på bag- grund af en undersøgelse efter revisionen af sine retningslinjer har med- delt en række af forbrugslånsvirksomhederne, at de har handlet i strid med god skik og anmodet virksomhederne om at afgive et tilsagn til For- brugerombudsmanden om at overholde forpligtelsen til at kreditvurdere låneansøgere. Hvis lovforslaget vedtages i den form, der er sendt i høring, vil Forbrugerombudsmanden derfor ikke kunne fortsætte det beskrevne tilsynsarbejde. Forbrugerombudsmanden anfører, at hvis forslaget skal indebære en styr- kelse af forbrugerbeskyttelsen, må styrkelsen af Finanstilsynets kompe- tence til at gribe ind og føre tilsyn med disse virksomheder ikke ske på bekostning af Forbrugerombudsmandens tilsynsmuligheder på området eller på bekostning af forbrugernes mulighed for at få deres klager be- handlet af Forbrugerombudsmanden, der i dag både fører et offentligret- ligt tilsyn og har kompetence til at forfølge civilretlige krav på forbruger- nes vegne. Forbrugslånsvirksomheder kan ifølge Forbrugerombudsmanden under- lægges Finanstilsynet tilsyn – som foreslået i lovudkastet – uden at und- tage forbrugslånsvirksomheder fra Forbrugerombudsmandens uafhængi- ge tilsyn ud fra hensynet til forbrugerne. Det er således sædvanligt, at virksomheder, der er underlagt et sektorspecifikt tilsyn, også er underlagt Forbrugerombudsmandens generelle tilsyn med overholdelse af god skik efter markedsføringsloven. Kommentar Lovforslaget bygger på den kompetencefordeling mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden, der allerede i dag gælder for finansielle virksomheder, det vil sige f.eks. banker, realkreditinstitutter og forsik- ringsselskaber. Det medfører, at reglerne i markedsføringsloven om god skik og prisoplysning ikke finder anvendelse, i det omfang erhvervsmini- steren har udstedt specifikke regler for forbrugslånsvirksomheder på det 5/22 pågældende område. Hertil kommer, at reglerne om gebyrer og fakture- ring ikke finder anvendelse for disse virksomheder. Forbrugerombuds- manden kan derimod fortsat føre tilsyn med markedsføringslovens øvrige regler, herunder reglerne om vildledning, ligesom Forbrugerombuds- manden kan føre tilsyn med alle strafbelagte regler udstedt efter § 7, stk. 2, om redelig forretningsskik og god praksis og om prisoplysninger. Forbrugerombudsmanden har endvidere adgang til efter lovforslaget at anlægge retssager, herunder udpeges som grupperepræsentant i gruppe- søgsmål. Lovforslaget sikrer, at Forbrugerombudsmanden ikke afskæres fra at indbringe en sag for domstolene, hvis denne i særlige tilfælde måtte finde, at der er behov for et sådant skridt. Det kan eksempelvis være til- fældet, hvor Finanstilsynet vælger ikke at tage en sag op, der af Forbru- gerombudsmanden vurderes at være principiel eller af vidtgående betyd- ning. Lovforslaget sikrer endvidere, Forbrugerombudsmanden har adgang til at anlægge sager om civilretlige krav, herunder krav om erstatning og tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede beløb m.v. Lovforslagets kompetencefordeling mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet bør derfor opretholdes. Der indsættes dog en overgangsbestemmelse i lovforslaget, så Forbru- gerombudsmanden kan færdigbehandle igangværende sager efter mar- kedsføringsloven, som er taget op før 1. juli 2019. 2.3. Forslag om indsættelse af regler om kaution Finans Danmark foreslår, at kautionsreglerne fra lov om finansiel virk- somhed indsættes i lovforslaget, så forbrugerne opnår den beskyttelse, der ligger i disse regler. Kommentar Lovforslaget indeholder ikke regler om kaution, da det vurderes, at denne form for sikkerhed sædvanligvis ikke anvendes i forbindelse med for- brugslån og dermed de lån, som er omfattet af denne lov. 6/22 2.4. Penge og Pensionspanelet Finans og Leasing finder, at Penge- og Pensionspanelet bør holde øje med, hvilke muligheder der er for at forbedre grundlaget for kreditvær- dighedsvurderingen og komme med anbefalinger herom, ligesom Finans og Leasing som repræsentant for forbrugslånsbanker og finansieringssel- skaber beskæftiget med billån og forbrugsfinansiering, som er omfattet af nærværende lovudkast, får en plads i panelet. Kommentar Penge- og Pensionspanelet skal fremme den finansielle forståelse hos borgerne og ikke udarbejde forslag til, hvordan reglerne kan efterleves. Herudover falder spørgsmål om Penge- og Pensionspanelets sammen- sætning uden for dette lovforslag. 2.5. Ressourcer Finans Danmark har noteret, at det nye tilsyn med forbrugslånsvirksom- heder ikke medfører, at der tilføres yderligere ressourcer til Finanstilsy- net. Finans Danmark finder, at det er vigtigt, at der er tilstrækkelige res- sourcer til at varetage de nye opgaver. Manglende ressourcetilførsel kan betyde nedprioritering af andre lige så relevante opgaver. Kommentar Der forventes, at ca. 60 virksomheder vil være omfattet af lovforslaget. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget medfører res- sourcemæssige konsekvenser for Finanstilsynet, der vurderes at udgøre ét årsværk i 2019 og ét årsværk i 2020 og frem. Omkostningerne vil blive holdt inden for Finanstilsynets egen ramme. 3. Bemærkninger til konkrete emner De enkelte høringssvar behandles nedenfor med udgangspunkt i følgende overordnede opdeling: 3.1. Anvendelsesområde 3.2. Undtagelser fra lovens anvendelsesområde for særlige udbydere af lån 3.3. Øvrige undtagelser fra lovens anvendelsesområde 3.4. Betingelser for en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed 3.5. Indberetning af oplysninger 7/22 3.6. God skik mv. 3.7. Kreditværdighedsvurdering 3.8. Identifikation af målgrupper 3.9. Tilsynsbeføjelser 3.10. Databeskyttelse 3.10.1. Ansøgning, registrering og tilsyn 3.10.2. Kreditværdighedsvurdering 3.1. Anvendelsesområde Forbrugerrådet Tænk finder, at det bør præciseres, at de nye låneformer på Facebook og på låneplatforme, hvor ”private” systematisk udbyder el- ler formidler meget dyre lån, kan betragtes som erhvervsvirksomhed. Det bør derfor tydeliggøres i forslaget, at disse typer af virksomheder under- lægges tilsyn. Finans og Leasing støtter generelt lovforslaget ud fra intentionen om at underlægge kviklåneselskaberne større kontrolmuligheder og krav til produktgodkendelse. Finans og Leasing har dog meget svært ved at se, at det er nødvendigt at lade bilfinansiering af såvel brugte som nye biler el- ler finansiering af andre varige forbrugsgoder så som elektronik, cykel, briller, hårde hvidevarer m.v. være omfattet af loven. Finans og Leasing finder endvidere, at de nye låneplatforme bør være omfattet af loven, så- ledes, at platformene kan komme under tilsyn. Det vil være mere praktisk end at føre tilsyn med de långivere, der udbyder lån via disse platforme. Finans og Leasing er bekymret over bemærkningerne til § 1, stk. 1, nr. 3, hvorefter virksomheder, der udbyder kreditaftaler med henblik på erhver- velse af varer eller tjenesteydelser hos virksomheden, og hvor kreditgiv- ningen udgør et selvstændigt forretningsområde i virksomheden, skal ha- ve en tilladelse. Finans og Leasing finder, at det er vigtigt, at detailhand- lere, som yder lån af et sådant omfang, at de er i konkurrence med rene udlånsvirksomheder, også skal være omfattet af loven. På den baggrund er Finans og Leasing blandt andet bekymret over formodningsreglen, der medfører, at såfremt en detailhandlers indgåelse af kreditaftaler holder sig på under 10 pct. af omsætningen, er det ikke at anse som et selvstændigt forretningsområde, hvorfor det ikke kræver tilladelse. Tilsvarende er or- ganisationen bekymret over, at det fremgår af bemærkningerne, at virk- somheder med få ansatte som udgangspunkt ikke vil være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3. Der findes således finansieringsselskaber med meget få an- satte, og det ikke findes rimeligt, at en detailhandler kan undgå tilsyns- kravet, blot med henvisning til, at der er få ansatte. Det lige må behandles lige. Finans og Leasing finder desuden, at det bør præciseres i bemærkninger- ne, at sælger i et oprindeligt trepartsforhold ikke er omfattet af lovforsla- get. 8/22 Dansk Kredit Råd finder, at det grå lånemarked, der er opstået bl.a. gen- nem Facebook-grupper, bør forhindres og omfattes af krav og tilladelser. Dansk Kredit Råd fremhæver endvidere, at dette lovforslag kan omgås ved at etablere sig som pengeinstitut, da disse virksomheder er undtaget fra loven. Teleindustrien har tilkendegivet, at teleselskabernes rente- og omkost- ningsfri rateordninger på mobiltelefoner falder ind under undtagelsen i lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 1. Dansk Industri og Dansk Erhverv finder, at bagatelgrænsen for, hvornår undtagelsen i lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 3, finder anvendelse, er passen- de. Dansk Erhverv finder at denne bagatelgrænse gør det muligt for de- tailhandelsbutikker at udøve kundeservice ved i begrænset omfang at yde deres kunder kredit. Kommentarer Lovforslaget har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen gennem en stramning af tilsynet med alle udbydere af forbrugslån, der ikke har en tilladelse som enten finansiel virksomhed eller ejendomskreditselskab. Det skærpede tilsyn skal understøtte, at udbydere af forbrugslån foretager en reel kreditværdighedsvurdering af de forbrugere, der ønsker at optage et forbrugslån, og at udbyderne driver deres virksomhed i overens- stemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksom- hedsområdet. Lovforslaget omfatter derfor både gentandsbestemte lån og lån, der ydes uafhængigt af køb af en vare eller tjenesteydelse. Virksomheder, der udbyder kreditaftaler med henblik på erhvervelse af varer eller tjenesteydelser hos virksomheden, og hvor kreditgivningen udgør et selvstændigt forretningsområde i virksomheden, skal have en til- ladelse. Denne bestemmelse har til formål at sikre, at detailhandlere, der yder kredit i konkurrence med rene forbrugslånsvirksomheder, bliver om- fattet af lovforslaget. Det er derfor afgørende ved vurderingen af om dis- se skal have en tilladelse, om kreditgivningen udgør et selvstændigt for- retningsområde i virksomheden. Det fremgår af lovforslaget, at denne vurdering er en konkret vurdering. De nævnte formodningsregler er ude- lukkende bidrag til brug for denne vurdering. Det er derfor muligt, at en virksomhed med en stor omsætning anses for at have kreditgivning som et selvstændigt forretningsområde, selvom kreditgivningen kun udgør 5 % af forretningsområdet, fordi kreditgivningen efter en konkret vurdering må anses for et selvstændigt forretningsområde. Det bør præciseres i lovforslaget, at hvis en långiver via låneplatforme eller f.eks. Facebook systematisk udbyder lån i et sådant omfang, at dette 9/22 kan anses for at være erhvervsmæssig virksomhed, vil det kræve en tilla- delse efter dette lovforslag. Formidling af lån er derimod ikke omfattet af dette lovforslag, men vil være reguleret af bl.a. markedsføringsloven. Det vurderes, at spørgsmålet om, hvorvidt og givet fald hvordan låneplat- forme skal reguleres, ikke skal afgøres i forbindelse med dette lovforslag. Dette spørgsmål bør i stedet vurderes af den arbejdsgruppe, som i for- længelse af Regeringens forbrugerpolitiske strategi ”Forbruger i en digi- tal verden”, skal undersøge, hvorledes den ønskede beskyttelse af forbru- gerne ved optagelse af kviklån i øvrigt kan sikres. Det vil bero på en konkret vurdering om et teleselskab, der tilbyder en kredit, kan anses for at være rentefri og uden omkostninger, og dermed være undtaget fra loven, jf. lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 1. Pengeinstitutter er ikke omfattet af lovforslaget, da disse virksomheder allerede er underlagt en tilsvarende lovgivning. Undtagelsen for pengein- stitutter medfører derfor ikke en omgåelsesmulighed. Et oprindeligt trepartsforhold er ifølge kreditaftalelovens § 4, nr. 15, litra b, et kreditkøb, hvor der indgås en kreditaftale med henblik på køb af løs- øre, hvorefter købesummen helt eller delvis dækkes ved lån indrømmet køberen af en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne og sælgeren. Kreditten ydes i dette tilfælde af en tredjemand. Det bør derfor præciseres i bemærkningerne, at sælger i et oprindeligt trepartsforhold ikke er omfattet af lovforslaget. 3.2. Undtagelser fra lovens anvendelsesområde for særlige udbydere af lån Tjenestemændenes Låneforening og Låneforeningen af 1883 finder, at disse organisationer bør undtages fra lovens anvendelsesområde. Det skyldes, at organisationerne er godkendt efter § 57 i tjenestemandsloven og kan yde lån mod lønforskrivning. Lån ydet af disse organisationer kan kun ydes under særlige betingelser, herunder betingelser om lånestørrel- sen. 10/22 Danmarks Lærerforening finder, at konfliktlån bør undtages fra lovens anvendelsesområde. Konfliktlån ydes alene i det tilfælde, at der i forbin- delse med en overenskomstforhandling er strejke eller lockout. Konflikt- lånene optages til at dække de daglige fornødenheder og faste omkost- ninger, mens de konfliktramte ikke får udbetalt løn. Danmarks Lærerforening finder endvidere, at de lån, som foreningen yder som medlemslån, bør undtages fra lovens anvendelsesområde. Disse lån administreres af et pengeinstitut, der bl.a. foretager kreditværdighedsvur- deringen. Danmarks Lærerforening finder, at disse lån ikke er omfattet af lovforslagets formål og derfor bør undtages fra lovens anvendelsesområ- de. Forbrugerombudsmanden finder, at anvendelsesområdet for kreditaftale- lovens § 7 c til at kreditvurdere låneansøgere bør ændres så forpligtelsen også omfatter pengeinstitutter. I modsat fald vil pengeinstitutter – der er undtaget fra lovforslagets bestemmelser – ikke blive underlagt en forplig- telse til at foretage kreditvurderinger for så vidt angår lån på under 3 må- neder, som kun er forbundet med ubetydelige omkostninger. Finans og Leasing finder, at det er vigtigt, at der er sikkerhed for, at her- værende filialer af udenlandske banker hjemmehørende i EU ikke omfat- tes af loven. Det bør for god ordens skyld præciseres i bemærkningerne gerne ved brug af et eksempel. Kommentar Lovforslaget har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen på forbrugs- lånsmarkedet. Derimod har det ikke været tanken at regulere lån, der ydes i forbindelse med en overenskomstmæssig konflikt. Derfor bør lån ydet i forbindelse med en overenskomstmæssig konflikt undtages fra lo- vens anvendelsesområde. Derimod vurderes det, at lån ydet af fagforeninger uden for konfliktsitua- tioner og lån ydet af organisationer godkendt efter tjenestemandslovgiv- ningen ikke bør undtages fra loven, da disse lån ydes til forbrug, herun- der til køb af biler og andre varige forbrugsgoder. Lovforslaget skal sik- re, at alle långivere, der ikke er under tilsyn, bliver underlagt Finanstil- synets tilsyn. Lovforslagets § 9 indeholder en forpligtelse til at foretage en kreditvær- dighedsvurdering af kreditaftaler, der ikke er omfattet af § 7 c i lov om kreditaftaler. Denne forpligtelse bør gælde for alle virksomheder for at sikre, at lovens intention om en reel kreditværdighedsvurdering gennem- føres fuldt ud også for kortvarige lån. Herved sikres det, at der gælder de samme spilleregler for pengeinstitutter og forbrugslånsvirksomheder. Det foreslås derfor, at § 1, stk. 2, ændres så finansielle virksomheder og ejen- 11/22 domskreditselskaber er omfattet af § 9 om kreditværdighedsvurdering. Det vil derfor ikke være nødvendigt at ændre anvendelsesområdet for kreditaftalelovens § 7 c. Lovforslaget undtager finansielle virksomheder, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, fra lovens anvendelsesområde. Denne bestemmelse omfatter bl.a. pengeinsti- tutter. Det vil blive præciseres i bestemmelsen, at denne undtagelse også omfatter pengeinstitutter (kreditinstitutter) fra udlandet. 3.3. Øvrige undtagelser fra lovens anvendelsesområde Dansk Industri og Dansk Erhverv finder, at det bør præciseres i lovbe- mærkningerne, at rente- og omkostningsfri kreditaftaler, der alene ved misligholdelse tilskrives renter og gebyrer efter renteloven, ikke er omfat- tet af lovens anvendelsesområde jf. forslagets § 1, stk. 3, nr. 1. Dansk In- dustri fremhæver, at mange erhvervsdrivende, blandt andet i byggevare- branchen, yder deres kunder rente og omkostningsfri kreditter, men op- kræver renter og gebyrer efter renteloven ved misligholdelse af aftalerne. Dansk Erhverv fremhæver, at en række danske butikker tilbyder kunder- ne at opdele betalingen i 10 lige store betalinger uden omkostninger. Finans og Leasing foreslår, at lån ydet til en virksomheds ansatte undta- ges fra lovens anvendelsesområde, da det vurderes uhensigtsmæssigt, hvis sådanne virksomheder skal have en tilladelse. Kommentar Det vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger, at rente- og om- kostningsfri kreditaftaler, der alene ved misligholdelse tilskrives renter og gebyrer efter renteloven, ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde. Som det allerede fremgår af bemærkningerne, gælder denne undtagelse ikke for lån, der ved misligholdelse omdannes til en kredit, hvor der skal betales løbende rente og eventuelt et oprettelsesgebyr. Det vurderes, at lån ydet til en virksomheds ansatte bør undtages fra lo- vens anvendelsesområde. Det vurderes, at sådanne lån typisk ydes som et 12/22 medarbejdergode, hvorfor det vurderes, at der ikke er behov for at lade disse kreditaftaler være omfattet af loven. 3.4. Betingelser for en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed Finans Danmark finder, at der bør stilles krav om, at forbrugslånsvirk- somheder skal have en ansvarsforsikring eller tilsvarende garanti fra for- brugere. Dette gælder f.eks. efter lov om finansielle rådgivere. Finans Danmark finder endvidere, at der i lighed med reglerne for finan- sielle rådgivere bør indsættes en bestemmelse om, at en forbrugslånsvirk- somhed er forpligtet til snarest muligt at indberette eventuelle ændringer i forhold til § 5 til Finanstilsynet. Det bør tillige overvejes, om forbrugs- lånsvirksomheder skal afgive en årlig erklæring om, at virksomheden op- fylder betingelserne for at få meddelt tilladelse. Kommentar Lovforslaget indeholder ikke et krav om ansvarsforsikring som betingelse for at opnå en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed. Det svarer til, hvad der gælder for ejendomskreditselskaber efter lov om ejendomskre- ditselskaber. Lovforslagets § 5 fastlægger hvilke oplysninger, der skal fremgå af Fi- nanstilsynets register over forbrugslånsvirksomheder. Registeret skal in- deholde oplysninger om navn, adresse og cvr-nummer på virksomheden samt navn på personer i ledelsen for virksomheden. Det fremgår allerede af lovforslagets § 4, stk. 2, at Finanstilsynet skal have oplysninger om le- delsesmedlemmer i forbindelse med deres indtræden i en forbrugslåns- virksomheds ledelse. Oplysninger om en virksomheds adresse mv. er i dag tilgængeligt i CVR-registeret. Det vurderes ikke nødvendigt at ind sætte en bestemmelse om en forpligtelse til at indberette eventuelle ændringer i forhold til § 5 til Finanstilsynet. 3.5. Indberetning af oplysninger 13/22 Forbrugerrådet Tænk, finder at det er vigtigt løbende og systematisk at kunne følge forbrugslånemarkedet statistisk. De statistikker, der lægges op til i forslaget, bør derfor offentliggøres f.eks. på linje med de markeds- rapporter, der i dag udarbejdes for andre finansielle virksomheder. Kommentarer Lovforslaget indeholder en forpligtelse for forbrugslånsvirksomhederne til at indberette oplysninger om virksomhedens kreditaftaler. Efter lov- forslagets bemærkninger vil disse oplysninger bl.a. omfatte oplysninger om antal indgåede kreditaftaler, volumen på misligholdte låne, tab på lån og antal låneansøgninger, der afvises på grund af kreditværdighedsvur- deringen. Disse oplysninger skal anvendes til brug for planlægning af Fi- nanstilsynets tilsyn med forbrugslånsvirksomheder og vil derfor ikke være egnet til generel offentliggørelse. Der vil dog kunne offentliggøres aggre- gerede tal på dette område. 3.6. God skik mv. Finansforbundet hilser lovforslaget velkomment, men finder, at lov- forslaget på et punkt bør styrkes ved at sikre forbrugerne adgang til indi- viduel rådgivning forud for låneoptagelse, idet mange forbrugere, der op- tager denne form for lån, kan have særlige privatøkonomiske problemer. Finans og Leasing finder, at den kommende bekendtgørelse om god skik for forbrugslåneselskaber, bør afspejle, at den altovervejende hovedregel på området for forbrugslån er, at der ikke ydes rådgivning. Derfor bør den eksisterende god skik bekendtgørelse ikke blot kopieres, da det alt andet lige vil give et unaturligt billede af situationen. Dansk Kredit Råd finder, at reglerne om prisoplysninger i forbindelse med markedsføring bør omfatte de samlede kreditomkostninger i stedet for ÅOP, som er vildledende for forbrugere. Kommentarer Der vil blive udstedt en bekendtgørelse om god skik for forbrugslånsvirk- somheder efter lovens vedtagelse. Denne bekendtgørelse vil være baseret på den gældende bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomhe- der. Bekendtgørelsen vil dog være tilpasset de forhold, der gælder for forbrugslån i dag, hvor der typisk ikke ydes rådgivning. Det er i overens- stemmelse med den eksisterende god skik bekendtgørelse, der gør det mu- ligt at udbyde produkter med standardiseret information med lille eller ingen tilknyttet individuel rådgivning. Det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at den kommende god skik bekendtgørelse vil være tilpas- 14/22 set de forhold, der gælder for forbrugslån i dag, hvor der typisk ikke ydes rådgivning. Det vurderes ikke nødvendigt i lovforslaget at indføre en rådgivnings- pligt, da forbrugslånsvirksomheder er forpligtet til at gennemføre en kre- ditværdighedsvurdering, som skal sikre, at forbrugerne kun optager lån, som de har råd til at betale tilbage. Det fremgår i dag af markedsføringsloven, at markedsføring af kreditaf- taler skal indeholder oplysninger om ÅOP og de samlede kreditomkost- ninger. Disse regler er baseret på forbrugerkreditdirektivet, og det er derfor ikke muligt at fjerne dette krav. Regeringen har imidlertid fokus på at sikre, at forbrugerne får de rigtige oplysninger i forbindelse med mar- kedsføring og vil inddrage dette i sin dialog med EU-Kommissionen. 3.7. Kreditværdighedsvurdering Dansk Erhverv, Dansk Industri og Finans og Leasing finder, at der bør skabes yderligere klarhed over, hvad der skal til for, at reglerne om gen- nemførelse af en kreditværdighedsvurdering er opfyldt. Dette skal sikre, at det er så let som muligt for virksomhederne at overholde reglerne. Finans og Leasing finder, at dette bør ske ved, at der udarbejdes en ny vejledning på området. Dansk Kredit Råd finder, at der bør gennemføres en central samling af al gældsdata i Danmark, så forbrugere kan give pengeinstitutter, finansie- rings- og leasingselskaber adgang til deres gældsdata. Dette vil være et værktøj til brug for mere ansvarlig långivning og bedre kreditvurderinger. Finans og Leasing finder, at der bør etableres en række værktøjer til brug for forbrugslånsvirksomheders kreditværdighedsvurdering. Dette bør blandt andet ske ved, at erhvervsministeren henstiller til, at alle kviklåns- selskaber anvender Kreditstatus, som er et register over eksisterende gæld oprettet af Finans og Leasing i samarbejde med Experian. Registeret in- deholder dog kun oplysninger om eksisterende lån for de långivere, der har tilsluttet sig systemet. Tilsvarende bør erhvervsministeren indgå i drøftelser med Domstolsstyrelsen for at give adgang til de insolvenser- klæringer, forbrugere har afgivet i fogedretten. 15/22 Finans og Leasing finder, at det er uhensigtsmæssigt, at Forbrugerom- budsmandens nuværende retningslinjer for kviklån citeres i lovforslagets bemærkninger, uden at det fremgår tydeligt, at det er tilfældet. Det kom- mer på denne måde til at fremstå, som om det citerede er fra de oprindeli- ge bemærkninger til implementeringen af forbrugerkreditdirektivet tilba- ge i 2009, som der i lovudkastet er henvist til andre steder, hvor kreditaf- talelovens bestemmelser er brugt. Det citerede bør derfor udgå. Kommentar Lovforslagets § 9, stk. 2, er enslydende med kreditaftalelovens § 7 c, stk. 2. Bestemmelsen gennemfører forbrugerkreditdirektivets artikel 8. Direk- tivet er udtryk for totalharmonisering, jf. direktivets artikel 22. Finanstilsynet vil som tilsynsmyndighed indgå i en løbende dialog med forbrugslånsvirksomhederne med henblik på at afklare fortolkningstvivl omkring forståelsen af loven. Dette omfatter også i forhold til at skabe klarhed over, hvad der skal til for, at reglerne om gennemførelse af en kreditværdighedsvurdering er opfyldt. I Regeringens forbrugerpolitiske strategi ”Forbruger i en digital ver- den”, er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal undersøge, hvordan for- brugerne ved optagelse af kviklån kan beskyttes yderligere. Spørgsmålet om gennemførelse af en central samling af alt gældsdata og øvrig adgang til eksisterende gæld, herunder adgangen til insolvenserklæringer, bør afvente dette arbejde. Bemærkningerne til lovforslagets § 9 er udbygget i forhold til bemærk- ningerne til kreditaftalelovens § 7 c. Det er blandt andet sket med inspi- ration fra Forbrugerombudsmandens retningslinjer for kviklån. Sigtet hermed er at sikre vejledning til forståelsen af bestemmelsens indhold og bør fastholdes. 3.8. Identifikation af målgrupper Dansk Kredit Råd finder, at der ikke bør udstedes lån til personer, som er registreret i RKI eller som på anden vis er registeret som dårlig betaler. Dette gælder allerede i dag for Dansk Kredit Råds medlemmer. I den for- bindelse henvises der til, at der findes nye låneudbydere, som tilbyder lån til personer, der er registeret i RKI. Finans Danmark kan ikke se en logisk forklaring på, at en forbrugslåns- virksomheds ledelse ikke skal godkende virksomhedens politik for pro- dukter. Det fremgår således af lovforslagets bemærkninger, at det ikke 16/22 vurderes nødvendigt at stille krav om f.eks. etablering af særlige procedu- rer for produktgodkendelse, herunder et udtrykkeligt krav om forankring af disse krav i virksomhedens ledelsesorgan. Finans og Leasing ønsker kravene til identifikation af målgrupper mere klart beskrevet i lovforslaget og kommer i den forbindelse med en række forslag. Det foreslås f.eks. at denne passus: ”Såfremt forbrugeren bliver pålagt omkostninger i overensstemmelse med reglerne i renteloven, vil typen af kreditaftale være hensigtsmæssig for målgruppen” bør revurde- res, fordi den ikke giver mening. Som et andet eksempel på opstamninger foreslås det, at der kommes med eksempler på, hvordan en individuel vurdering kan føre til, at man alligevel giver et lån til en person, der ellers ikke tilhører den relevant målgruppe. Finans og Leasing finder, at generalklausulen i kreditaftalelovens § 22 bør nævnes i lovbemærkningerne, idet generalklausulen bør indgå som et støttesynspunkt i tilsynets vurdering af kviklåneselskabernes forret- ningsmodel og ved produktgodkendelsen. Bestemmelsen medfører, at hvis det beløb, som forbrugeren efter aftalen skal betale som vederlag el- ler omkostninger, er urimeligt, skal det nedsættes til, hvad der skønnes rimeligt. Kommentar Det fremgår af lovforslagets § 10, stk. 2, at en forbrugslånsvirksomhed skal sikre, at en kreditaftale er hensigtsmæssig for den identificerede målgruppes interesser formål og karakteristika. Det vil som udgangs- punkt ikke være hensigtsmæssigt for forbrugere, der er registreret i RKI, at optage et lån, fordi disse ofte vil have en dårlig betalingsevne. Det vil derfor som udgangspunkt være i strid med § 10, stk. 2, at målrette lån mod forbrugere, der er registreret i RKI. En kreditværdighedsvurdering bør også som udgangspunkt medføre, at der ikke tilbydes forbrugere lån, når disse er registreret i RKI. De nævnte bestemmelser vil dog ikke for- hindre at der tilbydes lån til låntagere, der er registreret i RKI, hvis dette sker med henblik på at samle dyr gæld med henblik på afvikling. Det præciseres derfor i lovforslagets bemærkninger, at det som udgangs- punkt vil være i strid med § 10, stk. 2, at målrette lån mod forbrugere, der er registreret i RKI. Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 3, at en forbrugslånsvirksom- hed skal have forretningsgange for bl.a. identifikation af målgrupper. Disse forretningsgange skal indsendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen om tilladelse som forbrugslånsvirksomhed. På den bag- grund vurderes det ikke nødvendigt at indsætte en udtrykkelig bestemmel- se om, at disse forretningsgange skal være godkendt af virksomhedens le- delse. 17/22 Det vurderes, at bemærkningerne til reglerne om identifikation af mål- grupper kan præciseres yderligere bl.a. i overensstemmelse med de for- slag, der er nævnt af Finans og Leasing. Endvidere bør det fremgå, at kreditaftalelovens generalklausul § 22 vil kunne indgå i vurderingen af om en kreditaftale lever op til kravene til § 10. 3.9. Tilsynsbeføjelser Forbrugerrådet Tænk anfører, at Finanstilsynet hidtil i praksis stort set al- drig har anvendt muligheden for at fratage en virksomhed sin tilladelse til at drive virksomhed, hvis denne ikke lever op til kravene i lovgivningen. Advokatrådet finder at bestemmelser, der fraviger grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed, af retssikkerhedsmæssige årsager klart bør have undtagelsens karakter, og at det nøje bør undersøges, om hver enkelt be- stemmelse er proportional, dvs. om der er et reelt og nødvendigt behov for en kontrolbestemmelse eller om samme formål kan opnås med mindre indgribende midler. Det anføres i den forbindelse, at Finanstilsynet har mulighed for at inddrage en forbrugslånsvirksomheds tilladelse, hvis den ikke efterlever lovens krav, herunder antageligt også, hvis virksomheden ikke meddeler de oplysninger Finanstilsynet efterspørger. Advokatrådet stiller sig således tvivlende over for, om en fravigelse af grundlovens principper er nødvendig. Finans og Leasing foreslår, at det bør præciseres i § 19, stk. 1, nr. 6, at overtrædelser af reglerne om identifikation af målgrupper kan begrunde inddragelse en forbrugslånsvirksomheds tilladelse. Det skyldes, at regler- ne om kreditværdighedsvurdering i forvejen er nævnt ved denne bestem- melse. Finans og Leasing foreslår endvidere, at der bør indføres en regel om, at kreditaftaler, der er indgået med virksomheder, der ikke har fået en tilla- delse af Finanstilsynet bør være ugyldige og bør ikke kunne håndhæves. Dette skal sikre et effektivt værn imod, at selskaber/personer agerer på markedet uden fornøden tilladelse. Kommentar 18/22 Finanstilsynet skal som forvaltningsmyndighed overholde proportionali- tetsprincippet. Adgangen til at inddrage en virksomheds tilladelse forud- sætter derfor, at sanktionen vurderes at være proportional med overtræ- delsens karakter m.v., hvilket er en konkret vurdering i det enkelte tilfæl- de. Finanstilsynets hovedlove indeholder bestemmelser om, at Finanstilsynet kan foretage tilsyn- og kontrolbesøg uden retskendelse hos virksomhe- derne og kan indhente de oplysninger hos virksomhederne, som tilsynet skønner nødvendige. Det skal sikre muligheden for at føre et effektivt til- syn med de tilsynsbelagte virksomheder, og vurderes at svare til, hvad der gælder for tilsyn i andre sammenlignelige lande. Finanstilsynet vil altid anvende beføjelsen til at indhente oplysninger, før tilsynet eventuelt anvender beføjelsen til at foretage tilsyns- og kontrolbe- søg. Tilsyns- og kontrolbesøg uden forudgående varsel anvendes således kun som den allersidste mulighed. Finanstilsynet har imidlertid behov for at kunne udøve sin virksomhed også i de særlige tilfælde, hvor en virk- somhed måtte nægte at afgive de nødvendige oplysninger eller modvirker et tilsyns- og kontrolbesøg. Den foreslåede beføjelse er således nødvendig for, at Finanstilsynet kan føre en effektiv kontrol med, at forbrugslånsvirksomhederne overholder bestemmelserne i medfør af dette lovforslag. Forslaget om at medtage overtrædelser af reglerne om identifikation af målgrupper, som en af de overtrædelser, der kan begrunde inddragelse en forbrugslånsvirksomheds tilladelse i § 19, stk. 1, nr. 6, imødekommes. En stillingtagen til spørgsmålet om ugyldighed af kreditaftaler indgået med virksomheder, der ikke har fået en tilladelse hos Finanstilsynet, bør afvente initiativerne fra den arbejdsgruppe, som skal undersøge, hvorledes den ønskede beskyttelse af forbrugerne ved optagelse af kviklån kan sikres. 3.10. Databeskyttelse 3.10.1. Ansøgning, registrering og tilsyn 19/22 Datatilsynet anfører, at da en betingelse for at opnå tilladelse fra Finans- tilsynet er, at betingelserne i udkastets § 4 er opfyldt, lægger Datatilsynet til grund, at der vil blive behandlet personoplysninger i forbindelse med Finanstilsynets behandling af en ansøgning om tilladelse efter udkastets § 3. Datatilsynet skal i den forbindelse henstille til, at Finanstilsynet nærmere overvejer, hvorvidt behandlingen af personoplysninger kan ske under iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel- sesloven, herunder databeskyttelseslovens § 8. Datatilsynet skal endvidere henstille til, at Finanstilsynet overvejer, hvor- vidt en sådan offentliggørelse af personoplysninger om personer i ledel- sen for virksomhederne og om enkeltmandsvirksomheder i Finanstilsy- nets register kan ske under iagttagelse af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Datatilsynet skal henlede opmærksomheden på databeskyttelsesforord- ningens artikel 5, litra c, hvorefter personoplysninger skal være tilstræk- kelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (”dataminimering”). Finanstilsynet skal dermed i forbindelse med tilsynet være opmærksom på, at der alene må behandles nødvendige personoplysninger i forbindelse med indhentelse af oplysninger, jf. lovforslagets § 17, stk. 1. Datatilsynet anfører, at Finanstilsynet ikke i bemærkningerne til udkastets § 21 ses at have taget stilling til, hvorvidt en eventuel videregivelse af personoplysninger i medfør af disse bestemmelser vil kunne ske i over- ensstemmelse med databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelseslo- ven, herunder om det samtykke der nævnes i § 21, stk. 3, er et databe- skyttelsesretligt samtykke i overensstemmelse med databeskyttelsesfor- ordningens artikel 4, nr. 11, og 7 og dermed et behandlingsgrundlag. Kommentar Det er korrekt, at der vil ske behandling af personoplysninger i forbindel- se med en behandling af en ansøgning om tilladelse som forbrugslåns- virksomhed og efterfølgende registrering i Finanstilsynets register. Den- ne behandling sker med hjemmel i lovforslaget og er derfor nødvendig for at opretholde en retlig forpligtelse, jf. persondataforordningens artikel 6 og databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 3. Lovforslagets specielle bemærkninger til §§ 3 og 5 tilpasses i overens- stemmelse med ovenstående. Lovforslagets specielle bemærkninger til § 17 vil endvidere blive tilpasset som foreslået af Datatilsynet. 20/22 Det er en betingelse for, at Finanstilsynet kan videregive personoplysnin- ger om en kunde, at denne har givet samtykke til videregivelsen. Samtyk- ke fra den berørte kunde er et databeskyttelsesretligt samtykke og vil bli- ve indhentet i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, herunder databeskyttelsesforordningen. Lovforslagets specielle bemærkninger til § 21, stk. 3, tilpasses i overens- stemmelse med ovenstående. 3.10.2. Kreditværdighedsvurdering Datatilsynet henstiller til, at Finanstilsynet overvejer, hvorvidt den for forbrugslånsvirksomhederne lovpligtige behandling af personoplysninger i forbindelse med kreditværdighedsvurderingen kan ske under iagttagelse af de databeskyttelsesretlige regler. Kommentar I forbindelse med en kreditværdighedsvurdering vil der ske behandling af personoplysninger. Denne behandling sker med hjemmel i lovforslaget og er derfor nødvendig for at opretholde en retlig forpligtelse, jf. personda- taforordningens artikel 6. Lovforslagets specielle bemærkninger til § 9 tilpasses i overensstemmelse med ovenstående. 4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. november 2018 med frist for afgivelse af høringssvar den 2. januar 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Organisationer: Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Andelskassen, Arbejderbe- vægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Intertrust (Denmark), Danish Venture Capital and Private Equity Asso- ciation, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, 21/22 Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Ad- vokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Mari- time, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dom- merforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fonds- mæglerforening, Ejendomsforeningen, Energi og Olieforum, FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikringsagenturer, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim Stormly Hansen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantiformuen, Garban-Intercapital Scandinavia, Horesta Arbejdsgiverorganisation, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, Købmandsstandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende banker, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets, Nordic Blockchain Association, Parcelhusejernes Landsforening, Postnords Juridiske afdeling, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Te- lekommunikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark, VP Secu- rities A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency Inter- national Danmark, Ørsted. Færøerne og Grønland Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland 22/22 Følgende organisationer m.v. har haft bemærkninger med indhold: Forbrugerrådet Tænk Finans Danmark Datatilsynet Advokatsamfundet Tjenestemændenes Låneforening og Foreningen af 1883 Finansforbundet Dansk Industri Teleindustrien Danmarks Lærerforening Dansk Kreditråd Dansk Erhverv Finans og Leasing Forbrugerombudsmanden
Høringssvar
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L158/bilag/1/2011494.pdf
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
L 158 Bilag 1
Offentligt
Side 1 | 4
HØRINGSSVAR TIL LOV OM FORBRUGSLÅNSVIRKSOMHEDER
Dansk Kredit Råd takker for mulighed for at kommentere, og har følgende bemærkninger til udkastet om
‘Lov om forbrugslånsvirksomheder’, opdelt i følgende orden: 1) Generelle bemærkninger; 2) Konkrete
bemærkninger; 3) Afsluttende bemærkninger og anbefalinger
1. Generelle bemærkninger
De nye beføjelser til Erhvervsministeren og i særdeleshed Finanstilsynet er en gevaldig stramning af
reguleringen og tilsynet med visse forbrugslånevirksomheder, herunder de som er organiseret hos Dansk
Kredit Råd. Vi bakker i det store hele op om ændringerne beskrevet i lovudkastet, som vi forventer vil være
med til at luge ud i ’brodne kar’, styrke selvjustitsen i branchen og ikke mindst skubbe på for, at den
ansvarlige långivning, som mange låneudbydere står for i dag, bliver en standard i hele branchen.
Vi hilser det velkomment, at man nu skal søge Finanstilsynet om tilladelse til at drive
forbrugslånsvirksomhed, samtat denne tilladelse kan fjernes igen, hvis de pågældende virksomheder ikke
lever op til de beskrevne bestemmelserom identifikation af målgrupper, indberetninger, god skik, egnethed
og hæderlighed, whistleblower-ordninger m.v.
Med så omfattende og indgribende tiltag finder vi det dog væsentligt, at branchen også får tid og ro til at
implementere og indarbejde den nye lovgivning, og at lovgiver giver reglerne tid til at virke. Branchen har
noteret sig, at den ofte bliver mødt med nye politiske krav og ad-hoc regulering, der mere er baseret på
mediehistorier, følelser og myter end på sund fornuft og fakta. Vi vil derfor på det kraftigste opfordre til at
myndighederne giver den nye lov tid til at virke, inden der påføres branchen nye krav, lovforslag og
reguleringer.
Behov for bedre værktøjer til grundige kreditvurderinger og ansvarlig långivning
Samtidig med at kravene til forbrugslånsvirksomheder øges, vil det også være oplagt, hvis
regeringen/Erhvervsministeriet ser på, hvordan værktøjerne til mere ansvarlig långivning og bedre
kreditvurderinger kan styrkes. Det er naturligt for os, at man samtidig med øgede byrder og krav også får
bedre værktøjer til at indfri selvsamme krav.
Side 2 | 4
En stor udfordring for låneudbydere, som skal kreditvurdere en forbruger, er manglen på yderligere
verificeret data om forbrugernes aktuelle gældssituation. Det hænder at dybt forgældede forbrugere kan
fremstå kreditværdige, fordi gæld hos pengeinstitut eller finansieringsselskab kan skjules. Det vil medføre
markant forbedrede kreditvurderinger, såfremt långivere kunne få et samlet overblik over forbrugerens
gældsforhold. I dag indhenter långivere verificeret information hos SKAT og har adgang til noget
gældsdata via Experian KreditStatus, hvor pengeinstitutterne og andre aktører, som står for størstedelen
af forbrugslånsgælden i samfundet, ikke deltager.
Derfor foreslår vi, at man i forlængelse af regeringens forbrugerpolitiske strategi sikrer forbrugerne
nemmereadgang til egne gældsdata hos leasingselskaber, forbrugslånsvirksomheder og pengeinstitutter.
Samtidig skal der gives adgang til, at disse gældsdata kan anvendes til kreditvurderinger. Præcis ligesom
regeringen foreslår det med forbrugsdata i øvrigt. I regeringens forbrugerpolitiske strategi nævnes dette
som relevant for at blive kreditvurderet til bolig- eller bilkøb. Det samme gør sig naturligvis gældende for
kreditvurderinger til forbrugslån.
Det kan gøres mest effektivt ved at samle alt gældsdata centralt for alle forbrugere (med inspiration fra
eSkat og PensionsInfo), så forbrugerne kan give pengeinstitutter, finansierings- og leasingselskaber
adgang til gældsdata.
2. Konkrete bemærkninger
Dansk Kredit Råd har følgende bemærkninger til konkrete, udvalgte dele af udkastet til Lov om
forbrugslånsvirksomhed.
Bemærkninger til kapitel 2 om tilladelser
Dansk Kredit Råd bakker til fulde op om, at Finanstilsynet skal give forbrugslånsvirksomheder tilladelse til
at operere i Danmark. Vi vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at der på det seneste er opstået et
‘gråt lånemarked’, hvor der udstedes forbrugslån med uregulerede vilkår på diverse Facebook-grupper –
oftest med private låneudbydere og uautoriserede låne- og inddrivelsesmetoder.
Det er vores opfordring, at Erhvervsministeriet og Finanstilsynet gennem lov om
Forbrugslånsvirksomheder også sikrer, at et sådan gråt lånemarked forhindres og at lignende former for
initiativer mødes af samme krav og tilladelser.
Side 3 | 4
Det er yderligere værd at være opmærksom på, at man med lovforslagets snævre afgrænsning af, hvilke
virksomheder, der er omfattet af loven, kan risikere en lovomgåelse ved at flere låneudbydere i stedet
etableres som pengeinstitutter, som ikke er omfattet af denne lov. Det understreger behovet for, at der er
en symmetrisk regulering på udlånssiden til alle udbydere af usikrede forbrugslån uanset selskabsform.
Regulering ift. krav om prisoplysninger
Dansk Kredit Råd støtter til fulde, at også Finanstilsynet kan føre tilsyn med overholdelse af
markedsføringslovgivningen herunder også krav om korrekte prisoplysninger. Såfremt Finanstilsynet vil
stramme kravene til prisoplysninger i markedsføringen, vil det være vores anbefaling, at
forbrugslånsvirksomhederne pålægges at fremhæve de samlede kreditomkostninger baseret på lånets
løbetid fremfor ÅOP. ÅOP vil fremstå kunstig højt på lån, som enten er kortfristede eller ikke anvender
renters rente. Når vi samtidig ved, at den gennemsnitlige tilbagebetalingstid på kviklån hos de største
udbydere er ca. 3 måneder, synes en 12 måneders oversigt ikke relevant.
ÅOP er vildledende for forbrugerne og kan tilskynde forbrugslånsvirksomheder til at ændre deres
produkter, således at deres ÅOP bliver lavere uden at de reelle omkostninger bliver det. Skal man endelig
fra politisk hold kræve en målestok for årlige omkostninger i procent, vil vi anbefale den årlige debitorrente,
som der ikke kan manipuleres med på samme måde.
Bemærkninger angående identifikation af målgrupper
Dansk Kredit Råd støtter til fulde, at forbrugslånsvirksomheder til hver en tid undgår udstedelse af lån til
personer, som sandsynligvis ikke kan betale et lån tilbage. Derfor bør der aldrig udstedes lån til personer,
som er i RKI eller på anden vis er registreret som dårlig betaler. Vi kan eksempelvis se helt nye
låneudbydere, som reklamerer med at tilbyde lån til personer registreret i RKI. Deres ÅOP er lav, da lånet
har en lang løbetid over flere år1
.
Det er vores ønske, at flere forbrugslånsvirksomheder samt banker og finansielle virksomheder lever op
til ovenstående standard, som gælder for Dansk Kredit Råds medlemmer, hvilket lovforslagets § 10
muligvis kan bidrage til.
1 https://auroralan.dk
Side 4 | 4
Samtidig vil etableringen af et centralt gældsregister, som beskrevet tidligere, kunne bidrage til, at
branchen effektivt kan identificere de målgrupper, som ikke er egnet til forbrugslån.
Vi opfordrer derudover til, at der i myndighedsarbejdet med denne del af lovforslaget tages hensyn til, at
konkurrencen på det samlede marked for forbrugslån skal være velfungerende. Skulle bestemmelsen
således bruges til på forhånd at udelukke bestemte målgrupper af borgere (eksempelvis studerende) for
lånoptagelse, bør dette krav gælde for alle låneudbydere – også banker og finansielle virksomheder, som
ikke er omfattet af denne lov, men som er i direkte konkurrence med de forbrugslånsvirksomheder, som
er omfattet af loven.
3. Afsluttende bemærkninger og anbefalinger
Giv lovforslaget tid til at virke og branchen tid til at tilpasse sig med ansvarlighedstiltag
Det er til slut vores opfordringer, at man giver Finanstilsynets arbejde og nye beføjelser beskrevet i
lovforslaget tid til at virke, inden der forslås nye lovtiltag, der bebyrder forbrugslånsvirksomheder.
Lov om forbrugslånsvirksomhed er en omfattende og tung regulering af branchen, som vil være med til at
fremmemere ansvarlig långivning. Ny lovgivning ændrer ikke verden hen over natten, hvorfor der er behov
for at lade loven virke i mindst et par år, før den evalueres og der derefter kan overvejes om der er behov
for nye, regulatoriske tiltag.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Ved e-mail af 29. november 2018 har Finanstilsynet anmodet om Datatilsy-
nets bemærkninger til ovenstående udkast til lovforslag.
Datatilsynet har følgende bemærkninger:
1. Indledende bemærkninger
Indledningsvist kan Datatilsynets oplyse, at persondataloven pr. 25. maj 2018
er blevet afløst af nye databeskyttelsesregler i form af
databeskyttelsesforordningen1 og databeskyttelsesloven2, der supplerer
reglerne i forordningen.
Datatilsynet kan til orientering om databeskyttelsesforordningen oplyse, at
forordningen ifølge dennes artikel 2, stk. 1, finder anvendelse på behandling
af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk
databehandling, og på anden ikke-automatisk behandling af
personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Personoplysninger defineres i forordningens artikel 4, nr. 1, som enhver form
for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Ved en
identificerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte
kan identificeres.
Definitionen af personoplysninger omfatter alene fysiske personer, hvilket be-
tyder, at virksomhedsoplysninger, dvs. oplysninger om juridiske personer, fal-
der uden for forordningens anvendelsesområde. Derimod er oplysninger om
enkeltmandsvirksomheder omfattet, hvilket også gælder
virksomhedsoplysninger der kan identificere enkeltpersoner.
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databe-
skyttelse).
2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Sendt til: hoeringer@ftnet.dk
Cc: hbj@ftnet.dk, kan@ftnet.dk og
jm@jm.dk
17. december 2018 Høring over udkast til forslag til lov om forbrugslånsvirksomheder – je-
res j.nr. 1911-0032
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2018-11-0160
Dok.nr. 53055
Sagsbehandler
Camilla Andersen
2
Enhver behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med de
grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5. Det bety-
der, at oplysninger skal:
a) behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til
den registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«)
b) indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke vide-
rebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (»formåls-
begrænsning«)
c) være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt
i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«)
d) være korrekte og om nødvendigt ajourførte; der skal tages ethvert ri-
meligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold
til de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges (»rig-
tighed«)
e) opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de re-
gistrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de for-
mål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles (»opbeva-
ringsbegrænsning«)
f) behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågæl-
dende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller
ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadi-
gelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske for-
anstaltninger (»integritet og fortrolighed«).
Desuden vil en behandling af personoplysninger alene kunne ske, hvis der er
et grundlag herfor i databeskyttelsesforordningens artikel 6 (almindelige per-
sonoplysninger) eller artikel 9 (følsomme personoplysninger) eller i databe-
skyttelseslovens § 8 (oplysninger om strafbare forhold) eller § 11 (om person-
numre).
Endelig skal opmærksomheden henledes på de rettigheder databeskyttelses-
forordningen giver de registrerede i databeskyttelsesforordningens kapitel III.
Heraf følger det bl.a. at den dataansvarlige ved indsamling af personoplysnin-
ger hos den registrerede (artikel 13) eller ved indsamling hos andre end den
registrerede (artikel 14) skal give den registrerede en række oplysninger.
2. Tilladelsesordningen
Af udkastet fremgår §§ 3 og 4 med følgende ordlyd:
§ 3. Forbrugslånsvirksomheder skal have tilladelse af Finanstilsynet til at udøve
virksomhed som forbrugslånsvirksomhed.
Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse til virksomheder efter stk. 1, når følgende
betingelser er opfyldt:
1) Virksomhedens hjemland er Danmark eller et andet land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået en aftale
med på det finansielle område.
2) Virksomhedens bestyrelse og direktion eller indehaveren af en for-
brugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed eller, hvis
virksomheden drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller
3
direktion, den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, opfylder
betingelserne i § 4.
3) Virksomheden har forretningsgange for efterlevelse af regler om rede-
lig forretningsskik og god praksis, jf. § 7, kreditværdighedsvurdering,
jf. § 9 eller § 7 c i lov om kreditaftaler, og identifikation af målgrup-
per, jf. § 10.
Stk. 3. Ansøgning om tilladelse skal indeholde de oplysninger, der er nødven-
dige til brug for Finans-tilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er op-
fyldt, herunder en beskrivelse af de aktiviteter, som virksomheden har til hen-
sigt at udøve.
§ 4. Et medlem af bestyrelsen eller et medlem af direktionen i en forbrugs-
lånsvirksomhed eller indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en en-
keltmandsvirksomhed,
1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at
kunne varetage hvervet eller stillingen,
2) skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise hæderlighed,
integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet
eller stillingen,
3) må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den
finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtræ-
delsen indebærer risiko for, at personen ikke kan varetage sit hverv el-
ler sin stilling på betryggende måde,
4) må ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktions-
behandling, konkurs eller gældssanering og
5) må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at
personen ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller et medlem af direktionen i en forbrugs-
lånsvirksomhed eller indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en en-
keltmandsvirksomhed, skal give meddelelse til Finanstilsynet om forhold som
nævnt i stk. 1 i forbindelse med sin indtræden i forbrugslånsvirksomhedens le-
delse eller, for en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, i
forbindelse med ansøgning om tilladelse, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, og om forhold
som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis disse forhold efterfølgende ændrer sig.
Stk. 3. Drives en forbrugslånsvirksomhed som en juridisk person uden en besty-
relse eller direktion, gælder stk. 1 og 2 for den eller de ledelsesansvarlige for
forbrugslånsvirksomheden.
Da en betingelse for at opnå tilladelse fra Finanstilsynet er, at betingelserne i
udkastets § 4 er opfyldt lægger Datatilsynet til grund, at der vil blive behand-
let personoplysninger i forbindelse med Finanstilsynets behandling af en an-
søgning om tilladelse efter udkastets § 3.
Datatilsynet skal i den forbindelse henstille til, at Finanstilsynet nærmere
overvejer, hvorvidt behandlingen af personoplysninger kan ske under iagtta-
gelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,
herunder databeskyttelseslovens § 8.
3. Offentligt register
I udkastet foreslås en bestemmelse i § 5 med følgende ordlyd:
§ 5. Finanstilsynet opretter og fører et offentligt register over virksomheder, der
har tilladelse som for-brugslånsvirksomhed, jf. § 3.
Stk. 2. Registeret, jf. stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:
1) Navn, adresse og CVR-nummer på virksomheden.
2) Navne på personer i ledelsen for virksomheden.
4
Datatilsynet skal henstille til, at Finanstilsynet overvejer, hvorvidt en sådan
offentliggørelse af personoplysninger om personer i ledelsen for virksomhe-
derne og om enkeltmandsvirksomheder kan ske under iagttagelse af databe-
skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
4. Kreditværdighedsvurdering
Udkastets § 9 foreslås at have følgende ordlyd:
§ 9. Er en kreditaftale ikke omfattet af § 7 c i lov om kreditaftaler, skal en for-
brugslånsvirksomhed inden kreditaftalens indgåelse vurdere forbrugerens kre-
ditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er rele-
vant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i rele-
vante databaser.
Stk. 2. Bliver forbrugslånsvirksomheden og forbrugeren efter kreditaftalens ind-
gåelse enige om at ændre det samlede kreditbeløb, skal forbrugslånsvirksomhe-
den ajourføre de finansielle oplysninger, som forbrugslånsvirksomheden har
om forbrugeren. Før enhver væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbeløb
skal forbrugslånsvirksomheden atter vurdere forbrugerens kreditværdighed.
Stk. 3. Afslås en anmodning om kredit på grundlag af søgning i en database, un-
derretter forbrugslåns-virksomheden omgående forbrugeren om resultatet af en
sådan søgning og giver forbrugeren nærmere oplysninger om den pågældende
database. Denne underretning skal ske uden omkostninger for forbrugeren.
Af de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.3. fremgår:
Bestemmelsen indebærer, at kreditgiveren altid vil skulle indhente fyldestgø-
rende oplysninger om den enkelte forbruger og på baggrund af disse oplysnin-
ger foretage en vurdering af forbrugerens kreditværdighed. Oplysningerne kan
efter kreditgiverens skøn indhentes hos forbrugeren og ved søgning i relevante
databaser, f.eks. hos kreditoplysningsbureauer. En virksomhed kan ikke ude-
lukkende anvende en algoritme til brug for kreditværdighedsvurderingen. Virk-
somheden skal stadig kunne dokumentere, at der er foretaget en individuel og
konkret kreditværdighedsvurdering af den enkelte forbruger.
Finanstilsynet ses ikke at have taget stilling til, hvorvidt den for forbrugs-
lånsvirksomhederne lovpligtige behandling af personoplysninger i forbindelse
med kreditværdighedsvurderingen kan ske under iagttagelse af de databeskyt-
telsesretlige regler.
Datatilsynet henstiller til, at Finanstilsynet overvejer, hvorvidt behandlingen
kan ske i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler.
5. Videregivelse af fortrolige oplysninger
I udkastets § 12 foreslås indsat en bestemmelse med følgende ordlyd:
§ 12. En forbrugslånsvirksomhed og dens ansatte må ikke uberettiget videre-
give eller udnytte fortrolige oplysninger, som virksomheden eller dens ansatte
under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til.
Stk. 2. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af tavshedsplig-
ten i stk. 1.
Af de særlige bemærkninger til § 12 fremgår:
5
Bestemmelsen supplerer de generelle regler, som er fastsat i lov om behandling
af personoplysninger. Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med de
gældende videregivelsesregler i lov om finansiel virksomhed, der regulerer be-
tingelserne for, hvilke oplysninger en finansiel virksomhed kan videregive.
[…]
Fortrolige oplysninger omfatter som udgangspunkt alle oplysninger. Hvis op-
lysningerne er offentligt tilgængelige, kan oplysningerne ikke anses for fortro-
lige og omfattes derfor ikke af tavshedspligten.
Datatilsynet kan oplyse, at enhver behandling af personoplysninger skal ske
på grundlag af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven. Der
vil dermed alene kunne videregives personoplysninger, hvis der er grundlag
herfor i databeskyttelsesforordningens artikel 6 (almindelige personoplysnin-
ger) eller artikel 9 (følsomme personoplysninger) eller i databeskyttelseslo-
vens § 8 (oplysninger om strafbare forhold) eller § 11 (om personnumre).
Nogle oplysninger har en sådan karakter, at de efter den almindelige opfat-
telse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab.
Der kan efter omstændighederne være tale om oplysninger om indtægts- og
formueforhold, arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold eller
oplysninger om interne familieforhold, herunder oplysninger om f.eks. selv-
mordsforsøg og ulykkestilfælde. Behandling af oplysninger af denne karakter
kan endvidere være underlagt særregulering i anden lovgivning, jf. f.eks. for-
valtningslovens § 27 om tavshedspligt.
Den særlige interesse, som den registrerede har i, at behandling af sådanne
oplysninger begrænses, vil i praksis have betydning for det grundlag hvorefter
personoplysningerne behandles, herunder særligt når der er tale om behand-
ling af oplysninger på baggrund af en interesseafvejning og navnlig i forbin-
delse med videregivelse.
Der henvises i den forbindelse desuden til databeskyttelsesforordningens arti-
kel 5, litra c, om dataminimering.
6. Whistleblowerordninger
Det følger af udkastets §§ 13-14, at forbrugslånsvirksomhederne forpligtes til
at etablere en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selv-
stændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af
den regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, begået af virksomheden,
herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden.
Af de særlige bemærkninger til § 13 fremgår følgende:
Det følger af persondatalovens § 48, at behandling af personoplysninger, der
foretages som led i en indberetningsordning, skal anmeldes til Datatilsynet,
samt at Datatilsynets tilladelse skal indhentes, forinden den pågældende be-
handling iværksættes, jf. § 50, stk. 1, nr. 1, i persondataloven. Tilladelse til be-
handling af personoplysninger i forbindelse med virksomhedens whistleblower-
ordninger samt tilsyn hermed hører under Datatilsynets kompetence.
6
Datatilsynet gør opmærksom på, at persondataloven pr. 25. maj 2018 er op-
hævet, og at der i databeskyttelsesloven ikke stilles krav om anmeldelse af en
whistleblowerordning. Enhver behandling af personoplysninger der sker i for-
bindelse med en whistleblowerordning skal dog ske under fuld iagttagelse af
de databeskyttelsesretlige regler.
7. Finanstilsynets tilsyn med forbrugslånsvirksomheder
Af den foreslåede § 17, stk. 1, fremgår følgende:
§ 17. Forbrugslånsvirksomheder samt leverandører og underleverandører til
disse skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsy-
nets virksomhed.
Datatilsynet skal henlede opmærksomheden på databeskyttelsesforordningens
artikel 5, litra c, hvorefter personoplysninger skal være tilstrækkelige, rele-
vante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil
de behandles (”dataminimering”). Finanstilsynet skal dermed i forbindelse
med tilsynet være opmærksom på, at der alene må behandles nødvendige per-
sonoplysninger.
8. Offentliggørelse af inddraget tilladelse
Det følger af udkastets § 19, stk. 3, at Finanstilsynet skal offentliggøre inddra-
gelsen af en tilladelse, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 4-6. Af de særlige be-
mærkninger til § 19 fremgår følgende:
Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juri-
disk person. For så vidt angår interessentskaber, hvor en eller flere interessenter
er fysiske personer, er disse omfattet af begrebet personoplysninger i henhold
til persondataforordningen. Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske perso-
ner har overtrådt lovgivningen, hvormed en tilladelse er inddraget, er at anse
for oplysninger om andre rent private forhold i henhold til artikel 9 i personda-
taforordningen. Der kan som udgangspunkt ikke inden for rammerne i person-
dataforordningen ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, som beskrevet i
lovforslaget. I nogle tilfælde kan der godt ske videregivelse i form af offentlig-
gørelse i medfør af persondataforordningens § 9, stk. 2, nr. 2. Fravigelsen af
persondataloven består i, at der som udgangspunkt altid vil ske offentliggørelse,
hvorfor den konkrete vurdering, som forudsættes i persondataloven, fraviges.
Den foreslåede bestemmelse udgør således en fravigelse af reglerne i personda-
taforordningen. Artikel 10 i persondataforordningen, der fastsætter, at behand-
ling af personoplysninger vedrørende bl.a. lovovertrædelser kan finde sted, hvis
behandlingen har hjemmel i national ret. Det vurderes, at den foreslåede fravi-
gelse ligger inden for persondataforordningens rammer.
Datatilsynet skal i den anledning bemærke, at databeskyttelsesforordningens
artikel 9 udtømmende oplister personoplysninger, der kategoriseres som føl-
somme. Følsomme personoplysninger omfattet af artikel 9 er personoplysnin-
ger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevis-
ning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske
data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk per-
son, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle
forhold eller seksuelle orientering.
7
Oplysninger om rent private forhold er almindelige personoplysninger, der
dog kan have en sådan karakter, at de efter den almindelige opfattelse i sam-
fundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab. Oplysninger-
nes karakter kan have betydning i forhold til behandlingsgrundlaget, og i for-
hold til de grundlæggende betingelser i forordningens artikel 5.
Det kan desuden oplyses, at private og offentliges behandling af oplysninger
om strafbare forhold er reguleret af databeskyttelseslovens § 8.
Det står ikke Datatilsynet klart med hvilket grundlag i databeskyttelsesforord-
ningen eller databeskyttelsesloven Finanstilsynet vil offentliggøre personop-
lysninger. Datatilsynet skal henstille til, at Finanstilsynet overvejer behand-
lingsgrundlaget.
9. Finanstilsynets tavshedspligt
Der foreslås indsat følgende bestemmelser om Finanstilsynets tavshedspligt:
20. Finanstilsynets ansatte er efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsyns-
virksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led
i Finanstilsynets drift, og eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder
også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger
ikke de personer, som er nævnt i stk. 1, til at videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om redelig for-
retningsskik og god praksis samt vurdering af kreditværdighed, jf. §§ 7 og 9.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift
videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når
hverken den enkelte virksomhed eller dens kunder kan identificeres.
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en
virksomhed omfattet af denne lov er erklæret konkurs eller trådt i likvidation,
og hvis oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller
har været involveret i forsøg på at redde virksomheden.
Stk. 6. Stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og poli-
tiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige
strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
2) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn, jf. dog
stk. 9.
3) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser,
der er truffet af Finanstilsynet.
4) Folketingets Ombudsmand.
5) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget, jf. dog 9.
6) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om
undersøgelseskommissioner, jf. dog stk. 9.
7) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
8) Skifteretten, andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, kon-
kursbehandling eller lignende procedurer for en virksomhed omfattet
af denne lov, og kurator samt personer, der er ansvarlige for den lov-
pligtige revision af regnskaber for en virksomhed omfattet af denne
lov, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov
herfor til varetagelsen af deres opgaver.
9) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed for efterlevelse
af selskabslovgivningen, når videregivelse sker med henblik på at
styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, og Erhvervs-sty-
relsen og Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den
8
lovpligtige revision af regnskaber for virksomheder omfattet af denne
lov. Videregivelse efter 1. pkt. kan kun ske, under forudsætning af at
modtageren har behov herfor til varetagelsen af sine opgaver.
10) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisor-
nævnet og institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsik-
ringsgarantiordninger, med udførelsen af deres tilsynsopgaver, under
forudsætning af at modtageren har behov for oplysningerne til vareta-
gelsen af sine opgaver, jf. dog stk.9.
11) Færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle område, under forud-
sætning af at modtagerne er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der
mindst svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og at modtagerne
har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver.
12) Told- og skatteforvaltningen i sager omfattet af skattekontrollovens §
6 D, stk. 2.
Stk. 7. Alle, der i henhold til stk. 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finan-
stilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den tavshedspligt, der
er nævnt i stk. 1.
Stk. 8. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i
forbindelse med til-synshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis Finan-
stilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes
for domstolene.
Stk. 9. Videregivelse af fortrolige oplysninger i medfør af stk. 6, nr. 2, 5, 6 og
10, kan alene ske, hvis de myndigheder eller organer, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og hvis oplysningerne er modta-
get fra myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med virksomheder omfattet af
denne lov, myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde det fi-
nansielle systems stabilitet gennem anvendelse af makroprudentielle regler,
myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet,
organer, der medvirker ved likvidation eller konkursbehandling af virksomhe-
der omfattet af denne lov eller lignende procedurer, og personer, der er ansvar-
lige for den lovpligtige revision af regnskaber for virksomheder omfattet af
denne lov.
§ 21. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når
vedkommende har indberettet en virksomhed eller en person til Finanstilsynet
for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansielle regulering, som
Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af
§ 20, stk. 6.
Stk. 3. Stk. 1 er endvidere ikke til hinder for, at personoplysninger, der vedrører
en kunde, videregives til en forbrugslånsvirksomhed i forbindelse med sager
omfattet af §§ 7 og 9, når kunden har givet samtykke til videregivelsen.
Stk. 4. Alle, der i henhold til stk. 3 modtager personoplysninger, er med hensyn
til disse oplysninger undergivet den tavshedspligt, som er nævnt i stk. 1.
Finanstilsynet ses ikke i bemærkningerne til denne bestemmelse at have taget
stilling til, hvorvidt en eventuel videregivelse af personoplysninger i medfør
af disse bestemmelser vil kunne ske i overensstemmelse med databeskyttel-
sesforordningen eller databeskyttelsesloven, herunder om det samtykke der
nævnes i § 21, stk. 3, er et databeskyttelsesretligt samtykke i overensstem-
melse med databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, og 7 og dermed et
behandlingsgrundlag.
Datatilsynet henstiller til, at Finanstilsynet nærmere overvejer, hvorvidt en
videregivelse af personoplysninger efter bestemmelsen kan ske under iagtta-
gelse af de databeskyttelsesretlige regler.
9
10. Offentliggørelse af tilsynsreaktioner
Det følger af den foreslåede § 22, at der skal ske offentliggørelse af Finanstil-
synets reaktioner. Af de særlige bemærkninger til bestemmelsen fremgår:
Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juri-
disk person. Derimod kan der ikke offentliggøres reaktioner med navns næv-
nelse, som angår fysiske personer. For så vidt angår interessentskaber, hvor en
eller flere interessenter er fysiske personer, er disse omfattet af begrebet perso-
noplysninger i henhold til persondataloven.
Det står ikke Datatilsynet klart om der faktisk vil ske en offentliggørelse af
personoplysninger, herunder oplysninger om enkeltmandsvirksomheder. Hvis
dette er tilfældet skal det ske under iagttagelse af databeskyttelsesforordnin-
gen og databeskyttelsesloven.
11. Bemyndigelsesbestemmelser
I udkastet foreslås en bestemmelse i § 6 med følgende ordlyd:
§ 6. En forbrugslånsvirksomhed skal indberette oplysninger til Finanstilsynet
om virksomhedens kreditaftaler.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte indbe-
retninger, herunder om form og hyppighed.
Der foreslås desuden indsat en bestemmelse i § 24 med denne ordlyd:
§ 24. Finanstilsynet kan fastsætte regler for forbrugslånsvirksomheders pligt til
at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og
om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virk-
somheden.
Endelig foreslås følgende bestemmelse i udkastets § 29:
§ 29. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgæn-
gelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation
til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler
udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunika-
tion, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater
og digital signatur el.lign.
Datatilsynet skal henlede opmærksomheden på databeskyttelseslovens § 28,
hvorefter der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af
lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter
der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling
af personoplysninger.
Med venlig hilsen
Camilla Andersen
*SAGDI-2018-17652*
Høring over forslag til lov om forbrugslånsvirksomheder
DI takker for modtagelsen af ovenstående høring. Lovforslaget har til formål at gennem-
føre den del af regeringens forbrugerpolitiske strategi, der lægger op til at placere tilsy-
net af udbydere af forbrugslån under Finanstilsynet.
DI anerkender udfordringen omkring overgældssætning blandt nogle forbrugere. DI har
ved flere lejligheder påpeget behovet for at fokusere på lånevirksomhedernes kreditvær-
dighedsvurderinger som det mest effektive middel til at undgå overgældsætning. DI no-
terer sig, at utilstrækkelige kreditværdighedsvurderinger blandt visse aktører i branchen
angives som en væsentlig del af baggrunden for lovforslaget og støtter regeringens fokus
herpå.
I forhold til indholdet af lovforslaget finder DI det afgørende at bevare smidighed i rela-
tion til detailhandlens muligheder for at yde deres kunder kredit i forbindelse med køb
af varer eller tjenesteydelser. Samtidig er det vigtigt, at der sikres lige konkurrencevilkår
på udlånsmarkedet. DI vurderer, at den foreslåede, bagatelgrænse formuleret i de speci-
elle bemærkninger til § 1, stk. 1, nr. 3, vægter disse to hensyn passende.
Mange erhvervsdrivende, blandt andet i byggevarebranchen, yder deres kunder rente-
og omkostningsfri kreditter, men opkræver naturligvis renter og gebyrer efter renteloven
ved misligholdelse af aftalerne. DI lægger vægt på, at denne praksis kan opretholdes
uden at blive omfattet af lovens krav. DI har ved telefonisk henvendelse til Finanstilsynet
fået bekræftet, at rente- og omkostningsfri kreditaftaler, der ved misligholdelse tilskrives
renter og gebyrer efter renteloven, ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde. Dette
bør præciseres i lovbemærkningerne til § 1, stk. 3, nr. 1.
De specielle bemærkninger til lovforslagets § 9 gengiver i vid udstrækning Forbruger-
ombudsmandens retningslinjer på området for kreditvurderinger. DI er bekendt med, at
der i branchen er usikkerhed omkring, hvad der efter retningslinjerne skal til, for at en
kreditvurdering anses for at være tilstrækkelig. Tiltag for at skabe klarhed herom bør
iværksættes.
DI bemærker, at de specielle bemærkninger til lovforslagets § 15 med al tydelighed illu-
strerer, hvorfor der bør udvises varsomhed ved indførsel af danske særregler. Når reg-
lerne ikke kan håndhæves over for udenlandske forbrugslånsvirksomheder, bør det ani-
mere til to ting; 1) at arbejde for at få reglerne ændret på EU-niveau og 2) igennem ud-
Finanstilsynet
Sendt til: hoeringer@ftnet.dk
Kopi til: hbj@ftnet.dk; kan@ftnet.dk
21. december 2018
dannelse af befolkningen at sikre at forbrugerne har de bedste forudsætninger for at
gennemskue, hvad det koster at optage et givent lån.
Slutteligt vil DI opfordre regeringen og Folketinget til at lade dette instrument virke og
se effekterne af heraf, inden der indføres yderligere nye tiltag.
Med venlig hilsen
Annette Falberg
Branchedirektør
DI Handel
Vores ref.: bda@danskerhverv.dk
BDA
Side 1/4
Finanstilsynet
Århusgade 100
2100 København Ø
Sendt på email til:
hoeringer@ftnet.dk , hbj@ftnet.dk, kan@ftnet.dk
2. januar 2019
Høring - Udkast til lov om forbrugslånsvirksomheder
Dansk Erhverv har ved mail af 29. november 2018 modtaget ovenstående lovforslag i høring og vi
skal hermed komme med vores kommentarer.
Generelle bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at styrke forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med forbrugslån gen-
nem en skærpelse af tilsynet med virksomheder, der udbyder forbrugslån. Målet er at sikre, at
færre danskere ender i en gældsfælde, som de ikke kan slippe ud af.
Dansk Erhverv anerkender, at der på markedet for forbrugslån findes produkter, der via deres op-
bygning og sammensætning kan være sværere for forbrugerne at gennemskue og hvor forbru-
gerne derfor får en betydelig risiko for at ende i en gældsspiral. Vi synes, at det er rigtigt, at der
sættes ind overfor denne type af uigennemsigtige lån. Samtidig er det vigtigt at understrege, at
der også er mange virksomheder, der udbyder finansieringsmuligheder, hvor vilkårene er fordel-
agtige og både klare og gennemskuelige for forbrugerne. Det gælder eksempelvis lån, hvor forbru-
gerne uden ekstra omkostninger kan betale større forbrugsgoder i for eksempel 10 lige store rater.
Dansk Erhverv er derfor enig i, at lån, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger bør undta-
ges fra lovens anvendelsesområde.
Vi havde gerne set, at man fra myndighedernes side havde udnyttet de eksisterende sanktionsmu-
ligheder i kreditaftaleloven inden man kom med nye regler. Kreditaftaleloven giver allerede i dag
mulighed for at gribe inde overfor de virksomheder, der enten ikke foretager ordentlige kredit-
værdighedsvurderinger eller udbyder lån, hvor lånet enten via dets opbygning eller dets omkost-
ningsniveau er i strid med kreditaftalelovens generalklausul.
Dansk Erhverv repræsenterer en lang række detailhandelsvirksomheder, der, som et af mange til-
bud til deres kunder, også tilbyder finansiering af køb af større forbrugsgoder, der er kendetegnet
ved at være klare og gennemskuelige og ofte være meget fordelagtige for forbrugerne. Vi noterer
derfor med tilfredshed, at lovforslagets § 1 dels indeholder en bagatelgrænse for virksomheder,
der kun i begrænset omfang tilbyder kreditter og en fritagelse for de kreditter, der ydes rente- og
omkostningsfrit til forbrugerne. Såvel bagatelgrænsen, som den er formuleret i bemærkningerne
Side 2/4
til § 1, stk. 1, nr. 3, og undtagelsen af rente- og omkostningsfri kreditter er udtryk for en fin ba-
lance mellem hensynet til beskyttelse af forbrugerne og muligheden for virksomhederne til at til-
byde deres kunder finansieringsmuligheder.
I forhold til reglerne om kreditværdighedsvurderinger ser Dansk Erhverv gerne, at der bliver
skabt yderligere klarhed over præcis, hvad der skal til for at overholde reglerne i kreditaftalelo-
vens § 7 c og lovforslagets § 9.
Selvom Dansk Erhverv støtter lovforslaget, så vil vi ikke undlade at bemærke, at det er ærgerligt,
at der skabes særregler for danske virksomheder, når tilsynsmyndighederne ikke har mulighed
for at gribe ind i forhold til udenlandske virksomheder, der udbyder kreditter til danske forbru-
gere uden, at virksomhederne er etableret i Danmark. Dette kan skabe en urimelig konkurrence-
fordel for de udenlandske virksomheder.
Endelig finder Dansk Erhverv det uhensigtsmæssigt, at Forbrugerombudsmanden med lovforsla-
get mister kompetencen til at gribe ind overfor markedsføringsretlige overtrædelser i det omfang,
at overtrædelserne vil være omfattet af de god skik regler, der forventes indført med hjemmel i
lovens § 7, stk. 2. Forbrugerombudsmanden har i dag rollen som den myndighed, der har det
overordnede ansvar for at fortolke og håndhæve overtrædelser omfattet af retningslinjerne om
god skik, der er udarbejdet med hjemmel i markedsføringslovens § 7 stk. 2. Det mener vi stadig
hun skal have, også for at undgå at forskellige myndigheder anlægger forskellig praksis. Vi opfor-
drer derfor til, at denne svækkelse af Forbrugerombudsmandens rolle udgår af det endelig lov-
forslag.
Specifikke bemærkninger
§ 1, stk. 1, nr. 3
Af bemærkningerne til denne bestemmelse fremgår det, at loven som udgangspunkt ikke finder
anvendelse på kreditkøb, hvor forbrugeren efter aftale med sælgere får henstand med hele eller
dele af betalingen, da sælger vil være identisk med den virksomhed, der yder kreditten. Undtagel-
sen gælder dog kun i de tilfælde, hvor kreditydelsen ikke har et omfang, der kan siges at udgøre et
selvstændigt forretningsområde.
Med forslaget lægges der op til, at ydelsen af kredit anses for at udgøre et selvstændigt forret-
ningsområde, hvis mindst 10 procent af de omsatte varer eller tjenesteydelser målt på omsætning
og enheder finansieres via en kredit.
Dansk Erhverv er enige i, at der bør være mulighed for at detailhandelsbutikker som et led i at ud-
øve kundeservice får mulighed for i begrænset omfang at tilbyde deres kunder kredit i forhold til
hele eller dele af købesummen. Med en bagatelgrænse på 10 procent målt på såvel omsætning
som enheder mener vi, at der er fundet en fin grænse, der på den ene side tillader en smidighed
hos butikkerne og samtidig opretholder et forsvarligt forbrugerbeskyttelsesniveau.
§ 1, stk. 3 nr. 1
Side 3/4
Dansk Erhverv er enig i, at man bør undtage lån, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger.
En række danske butikker tilbyder kunderne, at de kan dele betalingen op i for eksempel 10 lige
store betalinger, hvilket især kan være attraktivt i forbindelse med erhvervelsen af større for-
brugsgoder. Vi forudsætter, at afdragsordninger i forbindelse med for eksempel køb af mobiltele-
foner vil være omfattet af undtagelsen, også selvom der stilles krav om oprettelse af et abonne-
ment i forbindelse med købet af telefonen.
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at i de tilfælde, hvor en rente- og omkostnings-
fri kredit omdannes til en kredit, hvor der skal betales løbende rente og eventuelt oprettelsesge-
byr, så finder undtagelsen ikke anvendelse. Vi går ud fra, at det ikke gælder i de tilfælde, hvor for-
brugeren misligholder aftalen og der derfor opkræves morarente i forbindelse med den mang-
lende betaling. Dette bør dog fremgå af bemærkningerne til bestemmelsen.
§ 9
Som redegjort for under de generelle bemærkninger havde Dansk Erhverv gerne set, at myndig-
hederne i stedet for at indføre nye regler for hele branchen i stedet havde ført sager mod de virk-
somheder, der overtræder de gældende regler herunder især kravet i kreditaftalelovens § 7 c om
gennemførelse af en kreditværdighedsvurdering.
Med henblik på at gøre det så let som muligt for virksomhederne at efterleve reglerne, bør der
skabes yderligere klarhed over, hvad der i konkrete tilfælde skal til for, at reglerne om gennemfø-
relse af en kreditværdighedsvurdering er opfyldt.
§ 15
Af bemærkningerne til denne bestemmelse fremgår det, at Finanstilsynet reelt ikke har nogen
sanktionsmulighed overfor virksomheder, der et etableret i andre lande end Danmark, men udby-
der kreditter til danske forbrugere.
Det er uheldigt, at der skabes særregler gældende for virksomheder etableret i Danmark, da det
kan skabe en urimelig konkurrencefordel for virksomheder, der er etableret i udlandet.
§ 16
Som en konsekvens af lovforslaget flyttes tilsynet med forbrugslånsvirksomhederne fra Forbru-
gerombudsmanden til Finanstilsynet. Dansk Erhverv ser ikke noget problem i, at tilsynet som ud-
gangspunkt flyttes til Finanstilsynet, der dermed får ansvaret for at udstede og eventuelt tilbage-
trække tilladelser. Men som vi læser forslaget mister Forbrugerombudsmanden med forslaget
kompetencen til at gribe ind overfor overtrædelser i det omfang, at overtrædelserne er omfattet af
de retningslinjer om god skik, der skal udarbejdet med hjemmel i § 7 stk. 2.
Side 4/4
Forbrugerombudsmanden har stor indsigt i og lang erfaring med forbrugerbeskyttelsessager og
Dansk Erhverv finder det ikke hensigtsmæssigt, at Forbrugerombudsmanden med lovforslaget
mister kompetence til at gribe ind overfor sager, der hidtil har været omfattet af markedsførings-
loven. Vi ønsker derimod, at Forbrugerombudsmanden også med det nye lovforslag kan gribe ind
over de virksomheder, der overtræder reglerne i markedsføringsloven, da en effektiv håndhævelse
af reglerne også er med til at sikre en fair og lige konkurrence mellem virksomhederne.
Med venlig hilsen
Bo Dalsgaard
Chefkonsulent
Finanstilsynet
Att.: Vicekontorchef Henrik Bruun Johannesen
Århusgade 110
2100 København Ø
Sendt pr. e-mail til: hoeringer@ftnet.dk
Den 27. december 2018
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om forbrugslånsvirksomheder
Udkastet til lovforslaget har givet anledning til følgende bemærkninger fra Danmarks Lærerforening
(herefter "DLF").
Som faglig organisation yder DLF to typer af lån til vores medlemmer: Konfliktlån samt løbende
almindelige medlemslån.
Konflilctlån ydes alene i det tilfælde, at der i forbindelse med en overenskomstforhandling er strejke 0g/eller
lockout. Konfliktlånene optages af nredlemmeme for at kunne dække de daglige fomødenheder og faste
omkostninger, mens de ikke får udbetalt løn.
Det er en af DLFs kemeopgaver at hjælpe vores medlemmer under en konflikt. Der er dermed ikke et
forretningsmæssigt sigte bag ydelsen af konfliktlånene, og lånene er ikke et forretningsområde for
foreningen. Konfliktlånene ydes af DLF uden andre omkostninger end renter.
Konfliktlån udbydes kun med sjældne mellemrum og her i en meget kort periode. Løbetiden på
konflilctlånene er normalt 4 år. Konfliktlånene er dermed ikke kortfristede.
Første og seneste gang, hvor behovet for at yde konfliktlån opstod for DLF, var i forbindelse med
overenskomstforhandlingerne, som udmøntede sig i en lockout for lærerne tilbage i 2013.
Når man ser på beskyttelseshensynet bag loven, mener DLF, at lån af den meget særlige type som
konfliktlån, alene ydet af faglige organisationer i forbindelse med en konflikt (som beskrevet ovenfor), hvor
medlemmerne ikke har nogen lønindtægt, bør undtages fra lovens anvendelsesområde.
Foreningens medlemslån tilbydes løbende til vores medlemmer. De administreres af et godkendt
pengeinstitut, der håndterer ansøgningsproces, lcreditværdighedsvurdering og hvidvasktjek. I-Ienset til at
pengeinstitutter undtages fra udkastet til lovforslaget, mener vi, at også långivere, hvor ansøgningsproces,
kreditværdighedstjek m.v. håndteres af en finansiel virksomhed, bør undtages fra lovens
anvendelsesområde. Beskyttelseshensynene i en sådan konstellation nnå anses for at være opnået i helt
samme grad som ved lån, ydet af pengeinstituttet.
Når man også ser på fonnålet bag udkastet til lovforslaget, der i høringsbrevet angives bl.a. at være en
gennemførelse af regeringens initiativ "Øget tilsyn med kviklån", er det samlet set DLF's holdning, at de
meget smalle undtagelsesbestemmelser i udkastets § 1, stk. 2, og § 1, Stk. 3 bør udvides til at omfatte
foreninger, der yder ovenstående typer lån til medlemmer. Ligeledes bør de udvides til at omfatte
kneditaftaler, som vedrører konfliktlån, således, at de undtages fra lovens anvendelsesområde.
DLF står naturligvis til rådighed, hvis Finanstilsynet har spørgsmål til dette høringssvar.
Med venlig hilsen
Danmarks Lærerforening
Vandkunsten 12
1467 København K
Finans og Leasing Torveporten 2, 4. sal
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber DK-2500 Valby
Telefon: +45 40 38 29 87
post@finansogleasing.dk
www.finansogleasing.dk
CVR nr. 75 36 12 11
2. jan. 2019
Til
Vicekontorchef Henrik Bruun Johannesen, Finanstilsynet
Høring over forslag til lov om tilsyn med forbrugslåneselskaber
Finanstilsynet har sendt udkast til ovennævnte lovforslag med anmodning om Finans og
Leasings bemærkninger.
Det bemærkes indledningsvis, at Finans og Leasing er brancheforening for blandt andet en
række bilfinansieringsselskaber (ejet af danske eller udenlandske banker eller producenter af
biler), hvoraf de fleste har status som finansieringsselskab. Endvidere repræsenterer vi nogle
få finansieringsselskaber, der er specialiserede i forbrugslån, idet de fleste af vores
medlemmer indenfor dette segment har bankstatus og således ikke berøres af lovudkastet.
Vi repræsenterer ikke kviklåneselskaber, som lovforslaget tager afsæt i jf. bemærkningerne på
side 15, idet vi herved forstår selskaber, der udbyder forholdsvis små lån med kort løbetid og
som et særligt karakteristisk kendetegn med en meget høj rentesats/ÅOP, der adskiller sig
væsentligt fra vores medlemmers prissætning.
Generelle bemærkninger
Vi støtter generelt set lovforslaget ud fra intentionen om at underlægge kviklåneselskaberne
større kontrolmuligheder og krav til produktgodkendelse.
Vi bemærker dog samtidig, at lovforslaget set fra de af vores medlemmers synspunkt, som
også bliver omfattet qua deres status af finansieringsselskab, ses som øgede administrative
byrder.
Vi anerkender i et vist omfang lovudkastets betragtning om, at det meget brede
anvendelsesområde som også medinddrager genstandsbestemte lån sker for at sikre imod
enhver form for omgåelsesmuligheder fra kviklåneselskabernes side jf. bemærkningerne på
side 18, 3. sidste afsnit.
Vi har imidlertid meget svært ved at se, at dette skulle kunne gøre sig gældende for så vidt
angår bilfinansiering af såvel brugte som nye biler, som mange af foreningens medlemmer
beskæftiger sig med, eller ved finansiering af andre varige forbrugsgoder så som elektronik,
cykel, briller, hårde hvidevarer m.v. Hvorledes forestiller man sig konkret, at et kviklån vil
kunne udbyde sit produkt koblet til fx et billån? Det bør der nærmere redegøres for i
lovforslaget, således at det kan vurderes, om det er en reel risiko, eller om man i realiteten
”skyder gråspurve med kanoner”.
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
2
Det er vores opfattelse, at de meget korte betragtninger i lovudkastet er et yderst spinkelt
grundlag for at underlægge samtlige finansieringsselskaber tilsynskrav og de øgede
administrative byrder, det utvivlsomt vil medføre.
Man kunne i stedet overveje en løsning, hvor der indtræder tilladelseskrav, såfremt denne
sammenblanding måtte opstå fx ved samarbejde mellem et kviklåneselskab og et andet
finansieringsselskab, eller såfremt man kan godtgøre, at et kviklåneselskab på skrømt har
sammenblandet kontantlån med et genstandsbestemt element for at omgå loven. Hvis dette så
hen ad vejen måtte vise sig ikke at virke kunne man evt. tage det fulde skridt ved en senere
evaluering af loven.
Specifikke bemærkninger
§ 1 – anvendelsesområdet
- § 1, stk. 1, nr. 2 – definition af ”kviklån”
I bemærkningerne til § 1, stk. 1, nr. 2 på side 39, 4. afsnit fremgår en beskrivelse af ”kviklån”
ud fra to kriterier; ”kortfristede” og ”mindre beløb”.
Vi mener, at der dette sted i bemærkninger bør tilføjes et tredje kriterie i form af en meget høj
prissætning, som adskiller sig væsentligt fra prisen for andre, ”normale”, sammenlignende
forbrugslån, hvad angår størrelsen på hovedstol og løbetid. Ellers bliver definitionen for bred
og dækkende også for visse af de forbrugslån, der udbydes af de banker og finansieringssel-
skaber, som Finans og Leasing repræsenterer, der er specialiserede i forbrugslån. Der kan
herom også henvises til s. 61, 4. afsnit, hvor der netop omtales produkter med ”meget høj
ÅOP”.
Hvad angår kriteriet ”kortfristede” kunne det præciseres, at der hermed menes lån med løbetid
på maksimalt 3 mdr.
- § 1, stk. 1, nr. 3 – afgrænsningen af detailhandleres ”egne” kreditaftaler
§ 1, stk. 1, nr. 3 omtaler ”udbud af kreditaftaler udgør et selvstændigt forretningsområde”.
Det fremgår af bemærkningerne hertil på side 39, 3. sidste afsnit, at det beror på en konkret
vurdering, om dette krav er opfyldt.
Finans og Leasing er enig i, at en detailhandler ikke skal have tilladelse, blot fordi
vedkommende lejlighedsvis yder henstand (gratis henstand falder i øvrigt uden for såvel
kreditaftalelovens som lovforslagets anvendelsesområde hvorfor der vil være frit slag på dette
område) eller indgår enkelte kreditaftaler mod betaling, og derfor er omfattet af
kreditaftalelovens anvendelsesområde.
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
3
Omvendt er vi også optaget af hensynet til låntager og lige konkurrencevilkår på markedet
herunder i forhold til de nye forretningsmodeller fremtiden vil bringe, hvor vi formentlig vil
se at produkt og finansieringsløsning smelter endnu mere sammen.
Det er vigtigt, at være opmærksom på, at uanset om en detailhandler kun indgår meget få
kreditaftaler, så skal kreditaftaleloven iagttages. Det gælder i øvrigt også for andre
forbrugerbeskyttende regler i markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven og ikke mindst hvad
angår hvidvaskloven.
Det har derfor efter vores opfattelse formodningen imod sig, at en detailhandler indgår
kreditaftaler (med sig selv som endelig kreditgiver jf. nedenfor om oprindelige
trepartsforhold), idet dette kræver et større set up herunder ikke mindst udformning af
kreditaftaler med den korrekte prækontraktuelle information, overholdelse af hvidvasklovens
krav om KYC og risikovurdering af forretningen op imod risikoen for at blive misbrugt til
hvidvask eller finansiering af terrorvirksomhed samt systemer til at foretage en ordentligt,
individuel kreditværdighedsvurdering.
Der fremgår af næstsidste afsnit på s. 39 en art formodningsregel gående på, at såfremt en
detailhandlers indgåelse af kreditaftaler holder sig på under 10 pct. af omsætningen, så er det
ikke at anse som et selvstændigt forretningsområde, hvorfor det ikke kræver tilladelse.
Denne formodningsregel er Finans og Leasing absolut ikke enig i.
Det vil bl.a. betyde, at detailhandlere med en meget stor omsætning kan have en relativt stor
finansieringsaktivitet, uden at det kræver tilladelse, set i forhold til mindre
forbrugslåneselskaber, som altid kræver tilladelse. Det vil bestemt ikke være udtryk for lige
konkurrencevilkår. Og hele hensynet bag tilladelseskravet og tilsyn via Finanstilsynet vil
forspildes til skade for forbrugerbeskyttelsen.
I sidste afsnit fremgår det, at der vil blive lagt vægt på, om kreditgivningen har et sådant
omfang, at ”den vil kunne udskilles i en selvstændig juridisk enhed og kunne drives som en
selvstændig virksomhed”. Det fremgår dernæst, at dette kriterie betyder, at virksomheder med
få ansatte som udgangspunkt ikke vil være omfattet af stk. 1, nr. 3.
Henset til, at der findes finansieringsselskaber med meget få ansatte også blandt Finans og
Leasings medlemskreds fx inden for billån, findes det ikke rimeligt, at en detailhandler kan
undgå tilsynskravet, blot med henvisning til, at der er få ansatte. Det lige må behandles lige.
De ovennævnte reale betragtninger om, at alle der beskæftiger sig med kreditgivning, uanset
om de har baggrund som detailhandler eller finansieringsselskab, i forvejen skal efterleve en
mængde forbrugerbeskyttende regler må også give sig udslag i, at man uanset status som
udgangspunkt skal have tilladelse efter loven. Ellers er det udtryk for uens konkurrencevilkår
og ikke mindst vil loven sende et mærkeligt indirekte signal om, at det ikke er lige så vigtigt
for en detailhandler at leve op til disse forbrugerbeskyttende regler, hvilket er fuldstændigt i
modstrid med lovens intention. Her til kommer at der gælder en ret lav grænse for, hvornår en
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
4
detailhandler skal svare lønsumsafgift af omsætningen med kreditaftaler, som er momsfri,
hvilket også taler i retning af at sætte baren for, hvornår der kræves tilladelse efter loven,
langt lavere.
Finans og Leasing henstiller på denne baggrund til, at spørgsmålet overvejes på ny ud fra de
ovennævnte betragtninger.
Spørgsmålet er, om lovteksten kunne udtrykke den relevante/rimelige undtagelse bedre ved i
stedet for ”selvstændigt forretningsområde” at bruge vendingen ”kun rent lejlighedsvist” eller
lignende.
Øverst på side 40 omtales det som et kriterie der peger mod tilladelseskrav, om man ”har sat
udbud af kreditaftaler i system”. Dette er vi for så vidt enige i jf. det foregående argument om,
at man simpelthen bliver nødt til at sætte kreditgivning i system, fordi det ellers vil være helt
illusorisk at kunne leve op til alle de regler, der gælder derom. Dette kriterie kunne muligvis
også indgå i en bedre definition i § 1, stk. 1 nr. 3.
Det er dog samtidig vigtigt at være opmærksom på, at sætningen øverst side 40 minder meget
om situationen i dag, hvor bilforhandlere indgår i samarbejde med bilfinansieringsselskaber
om køb med ejendomsforbehold i såkaldt oprindelige trepartsforhold. I de tilfælde er
finansieringsselskabet allerede på banen på selve købstidspunktet, hvorfor det virker
overflødigt at underlægge bilforhandlerne tilladelseskrav m.v. efter lovforslaget, som
bemærkningerne synes at lægge op til. Det bør beskrives klarere i forarbejderne evt.
kombineret med en klarere lovtekst, at bilforhandlere, der indgår i oprindelige trepartsforhold
ikke skal have tilladelse efter lovforslaget, uanset at de formelt set ifølge kreditaftaleloven er
(oprindelig) kreditgiver, idet låneaftalen i sådanne oprindelige trepartsforhold samtidig med
indgåelsen overdrages til finansieringsselskabet, som er den egentlige finansieringskilde.
- § 1, stk. 2, nr. 1 – herværende filialer af udenlandske (EU) banker
Ved læsningen af I § 1, stk. 2, nr. 1 er det vigtigt, at der er sikkerhed for, at herværende
filialer af udenlandske banker hjemmehørende i EU ikke omfattes af loven. Det bør for god
ordens skyld præciseres i bemærkningerne gerne ved brug af et eksempel.
Hvordan tænkes loven håndhævet i tilfælde af grænseoverskridende aktivitet, fx i forhold til
et tysk finansieringsselskab, som markedsfører sig via nettet målrettet danske forbrugere? Det
synes at være et ret vigtigt spørgsmål henset til, at kviklåneselskaberne, som man vil ramme
med lovforslaget, vel ret let kunne udøve deres aktivitet direkte via nettet via et andet (EU)-
land.
Hvordan vil man forholde sig til et udenlandsk finansieringsselskab, som i forvejen har en
lignende tilladelse i sit hjemland til at drive forbrugslånevirksomhed? Skal der indhentes
”dobbelt” tilladelse, og hvordan skal tilsynet fordeles mellem de pågældende tilsyn?
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
5
I den forbindelse må det også overvejes, om udenlandske finansieringsselskaber kan påberåbe
sig e-handelsdirektivet med den virkning, at disse rent danske offentligretlige krav ikke kan
pålægges det pågældende udenlandske selskab.
- § 1, stk. 3, nr. 1 – undtagelse for lån med ubetydelige omkostninger
Side 16, 4. afsnit fremgår det, at kreditaftalelovens undtagelse for kortfristede lån ikke finder
anvendelse.
Spørgsmålet er, hvor stor betydning det vil få, da denne undtagelse knytter sig til kortfristede
lån (op til 3 mdr.´s løbetid) kun forbundet med ubetydelige omkostninger, hvorfor det vel ikke
er en mulighed for kviklåneselskaberne at gøre brug af.
Man bør være opmærksom på, at virksomheder i nogle tilfælde benytter denne mulighed for
at yde lån til deres ansatte (virksomhedslån) enten som hjælp og/eller for at få en bedre
forrentning af virksomhedens likviditet end i banken. Det synes uhensigtsmæssigt, hvis dette
fører til, at sådanne virksomheder skal have tilladelse.
Det bemærkes, at lovforslaget ved at ændre på kreditaftalelovens anvendelsesområde,
bevirker at der således ikke længere vil være samme spilleregler for banker og
forbrugslånevirksomheder hvad angår kreditaftaleloven, idet den omtalte undtagelse fortsat
vil gælde for bankers efterlevelse af kreditaftaleloven. Som forening for både banker og
finansieringsselskaber er vi principielt modstandere af en sådan forskelsbehandling uden
nogen saglig grund.
I lyset af, at det er vores vurdering, at undtagelsen ikke har den store praktiske betydning, har
vi dog ikke (store) indvendinger imod forslaget.
§ 2 – ”Platformslån”
I den seneste tid har der været megen debat om, hvorvidt lån der er indgået via grupper på
Facebook eller andre lignende digitale løsninger - i det følgende kald ”platformslån” - er
omfattet af kreditaftaleloven. Debatten har særligt drejet sig om, hvorvidt de personer der
yder lån, er at anse som erhvervsdrivende med den følge, at lånene er omfattet af
kreditaftaleloven.
Finans og Leasing mener, at det i forbindelse med nærværende lovudkast og henset til at der
indføres en ny definition på begrebet ”forbrugslånsvirksomhed” er værd at overveje, om ikke
en virksomhed, der består i at stille en digital platform eller lignende til rådighed for på
systematiseret vis at forbinde låntagere med långivere (platformslån), uanset om långiver
handler som forbruger eller erhvervsdrivende, skal underlægges lov om
forbrugslånevirksomheder og kreditaftaleloven.
Et helt afgørende argument der taler herfor, er efter vores opfattelse, at låntageren ved disse
platformslån, hvor der jo netop ikke er tale om, at man låner af ”familie og venner” på
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
6
traditionel vis, har præcis det samme behov for den beskyttelse efter kreditaftaleloven, som
låntager har ved optagelse af lånet hos et finansieringsselskab eller en bank. Her tænkes fx på
krav om oplysning af pris, lånebeløb, fortrydelsesret, mulighed for førtidsindfrielse og krav til
forudgående kreditværdighedsvurdering.
Det taler endvidere her for, at den der udvikler/står bag/nyder gavn af platformen formentlig
handler erhvervsmæssigt og dermed i forvejen er underlagt andre tilgrænsende
forbrugerbeskyttende regler i markedsføringsloven, lov om forbrugeraftaler m.v.
Forholdet ses ikke reguleret i forbrugerkreditdirektivet fra 2008, som har rod fra politiske
diskussioner tilbage fra starten af 2000-tallet, hvor man af indlysende grunde ikke kunne
forestille sig de digitale løsninger, vi nu ser. Direktivet er opbygget ud fra det grundlæggende
rationale, at kreditgiveren er den centrale/dominerende faktor, mens kreditformidleren alene
har en mere perifer rolle. Fx er kravet til kreditværdighedsvurderingen alene rettet mod
kreditgiveren og ikke kreditformidleren. Det vil således ikke være tilstrækkeligt for at omfatte
disse platformslån af kreditaftaleloven, at man anser platformen som kreditformidler (hvilket
formentlig er tilfældet, forudsat at platformsejeren tjener penge på formidlingen af indgåelse
af lån via platformen jf. definitionen i kreditaftalelovens § 4, stk. 1, nr. 6 eller har andre
kommercielle interesser forbundet hermed fx indtægter ved reklamer eller lignende) og lader
kreditformidlere bliver omfattet af lovforslagets krav om tilladelse m.v. Men det kunne
muligvis også være en vej at gå, hvis man så fastlægger at platformen på lignende vis som en
kreditgiver er ansvarlig for opfyldelse af hele kreditaftaleloven. Det sidste vil kræve en
ændring af kreditaftaleloven.
Når forholdet ikke er omfattet af direktivet, står Danmark frit for at regulere området (det er
ikke omfattet af totalharmonisering). Det vil formentlig være en meget lang proces at få
gennemført ændringer på området i EU, hvilket taler for en forudgående dansk løsning, som
så også kan tjene til inspiration for diskussionen på EU-plan.
Selv om man konkret måtte nå til det resultat, at långivernes udlån har et sådant omfang, at
der er tale om erhvervsmæssig aktivitet, hvorfor kreditaftaleloven er gældende, er det en
illusion at forestille sig, at de enkeltstående långivere vil kunne leve om til kreditaftalelovens
krav.
I øvrigt rejser det så også det spørgsmål, om ikke de enkeltpersoner, der yder lån via disse
digitale platforme i sig selv skulle være omfattet af lovforslagets anvendelsesområde, såfremt
deres aktivitet er så stor at den anse for erhvervsmæssig virksomhed. Men det ville så føre til
en ret uoverskuelig situation, hvor det synes mere praktisk, at det er selve platformen, der
kommer under tilsyn.
Spørgsmålet er, om en platform der drives i virksomhedsform allerede vil være er omfattet af
ordlyden i § 2, nr. 1 ”Virksomheder, der udbyder kreditaftaler til forbrugere”?
Endvidere taler lige konkurrencevilkår mellem forskellige typer kreditgivere og
forretningsmodeller efter vores opfattelse for synspunktet om at underlægge sådanne
platformslån lovudkastets anvendelsesområde.
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
7
Uanset hvad bør det efter vores opfattelse overvejes om ikke ”platformslån” bør være
omfattet af definitionen af begrebet forbrugslånsvirksomhed og dermed tilladelseskrav m.v.
efter lovudkastet. Ikke mindst for at undgå eventuelle omgåelsesmuligheder for
kviklåneselskaberne.
§ 7 – god skik/rådgivning
Det fremgår af bemærkningerne på side 54, sidste afsnit, at der i kommende god skik-regler
vil blive fastsat krav til rådgivning svarende til gældende god skik-bekendtgørelsen for
finansielle virksomheder (traditionelle ”full-service” banker).
Det er i den forbindelse vigtigt at gøre opmærksom på, dels at kreditaftaleloven ikke
indeholder en rådgivningsforpligtelse, dels at forbrugslåneselskabernes forretningskoncept
typisk ikke svarer til en full-service bankvirksomhed, hvor bankrådgiveren er et væsentligt
omdrejningspunkt i forhold til kunderelationen, og hvor der ved siden af forbrugslån udbydes
mange andre langt mere indviklede produkter så som realkreditlån, værdipapirhandel,
pensionsprodukter m.v., som typisk er rådgivningskrævende.
I modsætning her til har forbrugslåneselskaber typisk ikke et fysisk filialnet med rådgivere og
tilbyder derfor ikke rådgivning. Hertil kommer at forbrugslån typisk er meget simple og
standardiserede produkter, som i dag kan udbydes uden tilknyttet rådgivning ud fra
undtagelsesbestemmelsen i god skik-reglernes § 7, stk. 4.
Det er helt afgørende for denne forretningsmodel og dermed for at opretholde den nuværende
konkurrencesituation i markedet, som forbrugslåneselskaberne bidrager med, at der ikke
indføres et rådgivningskrav. Det bør for god ordens skyld afspejles i bemærkningerne til
lovforslaget, så disse grundlæggende forudsætninger er klare for alle.
I lyset af, at den altovervejende hovedregel på området for forbrugslån er, at der ikke ydes
rådgivning, foreslår vi, at dette afspejles i den kommende bekendtgørelse om god skik for
forbrugslåneselskaber, og at de nævnte eksisterende god skik-regler derfor ikke blot kopieres,
da det alt andet lige vil give et unaturligt billede af situationen.
Det vil fx være unaturligt, at forbrugslåneselskabet skal gøre opmærksom på, at der ikke
udbydes rådgivning. Endvidere bør § 7, stk. 2 ”En finansiel virksomhed skal yde rådgivning,
hvis kunden anmoder herom, jf. dog §§ 2 og 14. Endvidere skal virksomheden af egen drift
yde rådgivning, jf. dog stk. 4, hvor omstændighederne tilsiger, at der er behov herfor.” ej
heller gælde for forbrugslåneselskaber, da dette ikke er nødvendigt grundet de få, simple
produkter og heller ikke er praktisk muligt qua forretningsmodelen.
§ 9 – Kreditværdighedsvurdering
Det fremgår af bemærkningerne til § 7 på side 56, 4. afsnit, at Forbrugerombudsmandens
nuværende retningslinjer for kviklån bortfalder som følge af dette lovudkast. Det fremgår som
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
8
logisk konsekvens heraf på side 55, 5. afsnit, at Finanstilsynet vil ”kunne udarbejde
forhandlede retningslinjer for vurdering af kreditværdighed jf. § 9”.
På side 58, 3. afsnit og frem citeres Forbrugerombudsmandens nuværende retningslinjer for
kviklån, uden at det fremgår tydeligt, at det er tilfældet. Det kommer på denne måde til at
fremstå, som om at det citerede er fra de oprindelige bemærkninger til implementeringen af
forbrugerkreditdirektivet tilbage i 2009, som der i lovudkastet er henvist til andre steder, hvor
kreditaftalelovens bestemmelser er brugt. Det mener vi ikke er en korrekt fremgangsmåde. Vi
opfordrer derfor til, at de citerede afsnit udgår.
Vi mener i øvrigt, at der er god ræson i, at dette lovforslag følges op af en ny vejledning om
krav til kreditværdighedsvurderingen, som kan danne basis for Finanstilsynet fremadrettede
tilsyn på området. Dette tilsyn omfatter et langt større område end Forbrugerombudsmandens
kviklånevejledning, der var begrænset til kontantlån med forholdsvis lille hovedstol og
maksimal løbetid på 3 mdr. I forhold hertil vil Finanstilsynet også skulle forhold sig til meget
store lån, lån med sikkerhed/garanti/kaution, lån indgået i trepartsforhold/køb med
ejendomsforbehold omfattet af kreditaftalelovens kapitel 10 m.v.
Vi står gerne til rådighed for drøftelser af indholdet af en vejledning om
kreditværdighedsvurdering. Det er vigtigt i den forbindelse at inddrage erfaringer og domme
fra andre lande, da der er meget sparsom retspraksis på området i Danmark.
(Side 60, 2. afsnit skal henvisningen til § 8 vel rettelig være til § 9).
- Nødvendige instrumenter til at opnå et bedre grundlag for
kreditværdighedsvurderingen
Hele tankegangen bag § 9 (§ 7c i kreditaftaleloven) er, at kreditgiver i meget vidt omfang skal
varetage låntagers interesse i at undgå at blive overgældssat. Det går i de allerfleste tilfælde
hånd i hånd med kreditgivers egen interesse i at minimere sin risiko og undgå tab.
Når man har pålagt kreditgiver dette ansvar, og den vanskelige arbejdsopgave der er
forbundet med denne individuelle kreditværdighedsvurdering, finder vi det både rimeligt og
helt nødvendigt, at forbrugslåneselskaberne så også får adgang til de rette værktøjer for at
kunne løfte opgaven.
Vi ønsker i den forbindelse at pege på to forhold, hvor vi beder om erhvervsministeriets
hjælp:
- Erhvervsministeren bør henstille til at alle kviklåneselskaber anvender KreditStatus
Vi oprettede sammen med Experian ”Kreditstatus” tilbage i 2011. Det er Danmark første og
hidtil eneste positive kreditoplysningssystem, hvor man med kundens udtrykkelige samtykke
til brug for kreditværdighedsvurderingen kan få adgang til oplysninger om kundens eventuelle
allerede eksisterende lån og kreditfaciliteter. Systemet er dagligt opdateret, hvorfor det
indeholder langt bedre information end årsopgørelsen via Skat, som er et øjebliksbillede pr.
ultimo året.
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
9
KreditStatus er et frivilligt system, som kun indeholder oplysninger i det omfang de
forskellige banker og finansieringsselskaber har tilsluttet sig systemet.
For låntager er KreditStatus også et unikt værktøj på linje med ”Pensionsinfo” til at skaffe sig
et overblik over aktuel gæld, idet der er udformet en hjemmeside, hvor låntager kan logge på
med NemID og tjekke sine egne oplysninger på tværs af de af vedkommendes långivere, som
er tilmeldt systemet. Se mere på www.kreditstatus.dk .
Anvendelse af systemet sikre populært sagt imod, at kunderne ryger i ”luksusfælden” med
stor gæld som følge af optagelse af mange hver især mindre gældsposter hos flere forskellige
udbydere inden for kort tid.
I relation til nærværende lovudkast, som særligt tager afsæt i kviklåneselskaberne, er det
yderst relevant at bemærke, at nogle af disse kvikselskaber allerede har tilsluttet sig
KreditStatus, mens andre holder sig ude af systemet.
De kviklåneselskaber, der ikke er tilsluttet KreditStatus, kan til brug for deres
kreditværdighedsvurdering ikke få indsigt i, om lånansøger i forvejen har stor gæld til andre
kviklåneselskaber og andre tilsluttede banker og finansieringsselskaber. Og ydermere kan
andre kreditgivere, der er tilsluttet KreditStatus så heller ikke se, hvilke lån de ikke-tilsluttede
kviklåneselskaber har ydet.
Vi anmoder derfor venligst om, at KreditStatus omtales i lovforslagets bemærkninger som en
relevant kilde på linje med RKI-opslag (negativ kreditoplysning), og at Erhvervsministeren i
forbindelse med lovforslaget kommer med en tilkendegivelse om, at alle kviklåneselskaber
bør tilslutte sig systemet.
- Der bør sikres adgang til insolvenserklæringer afgivet ved fogedretten
Vi ønsker også Erhvervsministerens hjælp til at presse på over for Domstolsstyrelsen for at
give adgang til de insolvenserklæringer, forbrugere har afgivet i fogedretten.
I dag er der et stort ”mørketal” af forgældede danskere, som ikke kan findes ved søgning i
RKI, Debitorregistret eller lignende, men som har så store gældsproblemer, at de har afgivet
insolvenserklæring ved fremmøde i fogedretten.
Vi ønsker kort sagt, at der med lånansøgers udtrykkelige samtykke kan gives adgang til, at
kreditgiver i forbindelse med en kreditværdighedsvurdering kan tjekke, om lånansøger er
underlagt en aktuel insolvenserklæring (gælder 6 mdr.), idet det vil være et kraftigt
advarselssignal om ikke at yde yderligere lån. Se herom vores tidligere henvendelse til
Domstolsstyrelsen om problematikken vedhæftet.
- Penge- og Pensionspanelet
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
10
Som kreditgivere har vi, siden vi blev pålagt kreditværdighedsvurderingskravet i
kreditaftalelovens § 7 c, som det er nævnt ovenfor, gentagne gange peget på forskellige
forslag til systemadgang, løsninger m.v., som kan forbedre grundlaget for at løse denne pligt
bedst muligt til forbrugerens og kreditgivernes fælles gavn. Disse ønsker føler vi mange
gange falder ”mellem to stole” fx pga. opdeling i forskellige ministerier, styrelser m.v.
Vi foreslår i den forbindelse, at det præciseres, at det er en del af Penge- og Pensionspanelets
rolle at holde øje med, hvilke muligheder der er for at forbedre grundlaget for
kreditværdighedsvurderingen og komme med anbefalinger herom.
Vi ønsker samtidig at pege på, at det, uanset at Penge- og Pensionspanelet er nedsat i relation
til Lov om Finansiel Virksomhed, bør overvejes om ikke Finans og Leasing som repræsentant
for forbrugslånsbanker (der jo er underlagt FIL) specialiseret i forbrugslån, og
finansieringsselskaber beskæftiget med billån og forbrugsfinansiering, som er omfattet af
nærværende lovudkast, får en plads i panelet. Det anmoder vi venligst om, idet vi finder det
meget relevant, at foreningens synspunkter på vegne af denne del af den finansielle branche
kan inddrages i panelets arbejde, herunder ikke mindst i den løbende diskussion om årsager til
og veje væk fra overgældsætning.
§§ 10-11 – produktgodkendelse
Det ønskes mere klart beskrevet i lovforslagets bemærkninger, at kravene til
produktgodkendelse efter §§ 10-11 er noget andet om mere end kravene efter § 9 til en
kreditværdighedsvurdering. Sagt på en anden måde: Selv om en låntager konkret vurderes at
være kreditværdig, kan det sagtens være at produktet slet ikke skal udbydes til vedkommende
ud fra kravene i § 10. Fx som det fremgår i forholdt til udbud af et kviklån med meget høj
ÅOP, som i følge bemærkningerne på side 61, 4. og 5. afsnit kun bør udbydes til kunder med
en ”sund økonomi”. For hvis ikke der er nogen forskel, vil denne del af lovforslaget ellers
ikke tilføre nogen værdi i relation til forbrugerbeskyttelsen.
Det bør endvidere præciseres, at med ”meget høj ÅOP” menes prisvilkår, der væsentligt
adskiller sig fra andre udbydere i markedet, som udbyder lån der er sammenlignelige særligt
hvad angår størrelsen af hovedstol og løbetid.
Vi kan tilslutte os bemærkninger på side 61, 3. afsnit om, at usædvanlige betalingsbetingelser
er relevante for produktbedømmelsen. I den forbindelse bør det også nævnes, at det bør indgå
i vurderingen, hvis lånet udbydes med muligheder for forlængelse af lånet i et antal gange (tre
er set i markedet). Det er vigtigt, at det vurderes, om der herved spekuleres i, at låntager har
vanskeligt ved at indfri det oprindelige lån ud fra de oprindelige forudsætninger om bl.a.
løbetid. Hvis det er tilfældet, bør produktet ikke godkendes. Et lån som reelt ikke kan
tilbagebetales bør ikke forlænges men i stedet gå i misligholdelse, således at den samlede
gældsoptagelse minimeres mest muligt.
Bemærkningen på side 61, 6. afsnit ”Såfremt forbrugeren bliver pålagt omkostninger i
overensstemmelse med reglerne i renteloven, vil typen af kreditaftale være hensigtsmæssig
for målgruppen” giver efter vores opfattelse ikke rigtig mening i sammenhængen og bør
revurderes.
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
11
I tillæg til det der er beskrevet på side 61, 7. afsnit bør det tilføjes (evt. erstattes med), at
kravene til kreditværdighedsvurderingen efter § 9 ikke vil være opfyldt i de tilfælde, hvor
forretningsmodellen er baseret på, at målgruppen misligholder låneaftalen, hvorfor produktet
allerede af den grund ikke må udbydes.
S. 62, 4. afsnit, 1. sætning virker cirkulær/er svær at tolke den præcise betydning af og bør
derfor præciseres.
I bemærkningerne på side 63, 6. afsnit til § 11, stk. 2 kunne det godt strammes yderligere op
med eksempler på, hvordan en individuel vurdering kan føre til, at man alligevel giver et lån
til en person, der ellers ikke tilhører den relevant målgruppe. Kan det fx være i orden at give
lån til en ung studerende, hvis studerende anses for ude af målgruppen? Og i givet fald under
hvilke præcise omstændigheder? Der må så skulle gælde noget helt særligt positivt, andet end
at en ung studerende lever op til kreditværdighedsvurderingen efter § 9. Kan det fx være stor
formue, meget høj lønindkomst eller lignende usædvanlige forhold? Det er vigtigt, at
undtagelsesmuligheden i praksis ikke bliver hovedreglen.
- Generalklausulen i kreditaftalelovens § 22
Vi finder det relevant at pege på generalklausulen i kreditaftalelovens § 22:
”Er det beløb, som forbrugeren efter aftalen skal betale som vederlagt eller omkostninger,
urimeligt, skal det nedsættes til, hvad der skønnes rimeligt.”
Denne regel ser vi som yderst relevant i forhold til de meget højt forrentede kviklån, som
lovudkastet har sit afsæt i. Reglen bør nævnes i lovbemærkningerne, idet generalklausulen bør
indgå som et støttesynspunkt i tilsynets vurdering af kviklåneselskabernes forretningsmodel
og ved produktgodkendelsen.
Det er vores opfattelse, at tilsynet ikke bør godkende produkter, der har en så høj betaling, at
det vil blive tilsidesat/nedsat ved indbringelse for ankenævnene/domstolene efter
generalklausulen. Det bemærkes, at der er praksis på området fra ankenævnene, om end den
er sparsom. Men med de renteniveauer vi ser p.t., hvor kviklån udbydes til nominelle
rentesatser, der er 10-15 gange højere end for ”normale” forbrugslån med samme hovedstol
og løbetid, burde bestemmelsen finde større anvendelse.
§ 19, stk. 1, nr. 6
Det foreslås, at §§10-11 også nævnes for at understrege, at det er meget centrale
bestemmelser ligesom § 9 og § 7 c i kreditaftaleloven, der i forvejen foreslås nævnt specifikt.
§ 31-32 – sanktioner ved manglende tilladelse
For at sikre et effektivt værn imod, at selskaber/personer agerer på markedet uden fornøden
tilladelse, bør det overvejes, om kreditaftaler, der er udstedt på trods af manglende
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
12
tilsynsgodkendelse, skal anses for en nullitet dvs. ikke kan håndhæves af kreditgiver over for
låntager. Her tænkes særligt på det ”grå lånemarked” eller grænseoverskridende aktivitet,
hvor det kan være svært via myndighedssamarbejde på tværs at landegrænser at håndhæve
tilladelseskravet effektivt. Spørgsmålet er i øvrigt, om ikke domstolene vil afvise at håndhæve
en kreditaftale, der er udstedt af en virksomhed uden fornøden tilsynstilladelse, som stridende
mod princippet om ”lov og ærbarhed” jf. DL 5-1-2.
Med venlig hilsen
Christian Brandt
Direktør for Finans og Leasing
Mobil 40382987
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Høringssvar
20. december 2018
Dok. nr. FIDA-1826564804-685134-
v1
Kontakt Jeanne Blyt
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Att.: Vicekontorchef Henrik Bruun Johannessen
Forslag til lov om forbrugslånsvirksomheder
Indledningsvis takker Finans Danmark for muligheden for at afgive høringssvar.
Finans Danmark finder, at der med udkast til lovforslag om forbrugslånsvirksomhe-
der er fundet et godt niveau for, hvorledes forbrugslånsvirksomheder kommer un-
der finansielt tilsyn. Dette betyder, at der vil komme en ensartet forbrugerbeskyt-
telse på forbrugslånsmarkedet, og at der bliver skabt lige konkurrencevilkår mel-
lem udbydere af forbrugslån, uanset om dette sker via en forbrugslånsvirksom-
hed eller en bank.
Finans Danmark foreslår, at kautionsreglerne fra lov om finansiel virksomhed ind-
sættes i nærværende lovforslag, således at forbrugerne opnår den beskyttelse,
der ligger i disse regler.
Det bemærkes, at lovforslaget i modsætning til, hvad der gælder for fx finansielle
rådgivere, ikke stiller krav om, at forbrugslånsvirksomheder skal tegne ansvarsfor-
sikring eller stille anden tilsvarende garanti mod eventuelle erstatningskrav fra for-
brugerne. Vi finder, at forbrugerne bør have samme beskyttelsesniveau.
Finans Danmark har noteret, at det nye tilsyn med forbrugslånsvirksomheder ikke
medfører, at der tilføres yderligere ressourcer til Finanstilsynet. Vi finder, at det er
vigtigt, at der er tilstrækkelige ressourcer til at varetage de nye opgaver. Mang-
lende ressourcetilførsel kan betyde nedprioritering af andre lige så relevante op-
gaver.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
Generelle bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Ad § 1
Stk. 1
Sprogligt synes der at mangle nogle ord i første sætning. Første sætning kan ud-
formes således: ”Denne lov finder anvendelse på forbrugslånsvirksomheder, når
de udbyder……”. Herefter skal der konsekvensrettes i 1) til 3).
Stk. 2
Ordet ”forbrugslånsvirksomheder” bør erstattes med ”virksomheder”, idet finan-
sielle virksomheder ikke skal være omfattet af definitionen på forbrugslånsvirk-
somheder.
Ad § 2
Under 1) bør der efter ”Virksomheder, der udbyder kreditaftaler til forbrugerne,”
tilføjes ”jfr. § 1, stk. 1.”
Ad § 3
Stk. 1
Kan formuleres således: ”Forbrugslånsvirksomheder skal have tilladelse af Finans-
tilsynet til at udøve virksomhed.”
Ad § 5
Det foreslås, at der i lighed med reglerne for finansielle rådgivere indsættes en
bestemmelse om, at en forbrugslånsvirksomhed er forpligtet til snarest muligt at
indberette eventuelle ændringer i forhold til § 5 til Finanstilsynet. Det bør tillige
overvejes, om forbrugslånsvirksomheder skal afgive en årlig erklæring om, at virk-
somheden opfylder betingelserne for at få meddelt tilladelse.
Bemærkninger til ”Almindelige bemærkninger i lovforslaget”
Ad 2.4. Identifikation af målgruppe (p. 26)
Under ”Erhvervsministeriets overvejelser”, sidste afsnit, fremgår: ”Derimod vurderes
det ikke nødvendigt at stille krav om f.eks. etablering af særlige procedurer for
produktgodkendelse, herunder et udtrykkeligt krav om forankring af disse krav i
virksomhedens ledelsesorgan.”
Finans Danmark kan ikke se en logisk forklaring på, at en forbrugslånsvirksomheds
ledelse ikke skal godkende virksomhedens politik for produkter.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 3
Eventuelle spørgsmål til ovenstående, kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Jeanne Blyt
Kontorchef
Direkte: 30161062
Mail: jeb@fida.dk
1
Birgit Frøik (FT)
Fra: Jesper Bo Nielsen <jn@finansforbundet.dk>
Sendt: 21. december 2018 12:09
Til: Høringer
Cc: Henrik Bruun Johannessen (FT); Karen Havers-Andersen (FT)
Emne: Høring: Udkast til lovforslag om forbrugslånsvirksomheder
Fi a stilsy et har a odet o be ærk i ger til ove æv te udkast til lovforslag.
Fi a sforbu det har ved flere lejligheder påpeget behovet for e bedre reguleri g af o rådet, heru der ikke i dst
e bedre forbrugerbeskyttelse. Derfor hilser vi lovforslaget velko e t.
Lovforslaget bri ger på e la g række o råder krave e til forbrugslå svirkso heder e på iveau ed a dre
fi a sielle virkso heder. Dette er positivt både ud fra i dividuelle forbruger‐ og ge erelle sa fu ds æssige
perspektiver. Vi vil deru der i særlig grad fre hæve forslagets § 9, der jo pålægger lå evirkso heder e at foretage
i dividuelle og fyldestgøre de kreditvurderi ger. Dette er e vigtig faktor bl.a. ed he sy til at i dske risikoe
for overgældssæt i g.
Set i lyset heraf vil vi dog på ét pu kt ger e efterlyse e stærkere reguleri g. Rådgiv i gsele e tet bør styrkes, så
forbruger e sikres fyldestgøre de adga g til i dividuel rådgiv i g forud for lå optagelse. Da a ge forbrugere, der
opsøger de e for for lå , ka have særlige privatøko o iske proble er, er det vigtigt, at de e rådgiv i g er
gru dig og tager udga gspu kt i forbrugere s sa lede øko o i.
Fi a sforbu det står aturligvis til rådighed i det videre arbejde, heru der i forbi delse ed udarbejdelse af
beke dtgørelser og ret i gsli jer for redelig forret i gsskik v.
Ve lig hilse
Jesper Bo Nielse
JESPER BO NIELSEN / CAND. JUR./ LL.M. /
CRO / CHIEF REGULATORY OFFICER
JN@FINANSFORBUNDET.DK / TELEFON / PHONE + 9
FINANSFORBUNDET / FINANCIAL SERVICES UNION / WWW.FINANSFORBUNDET.DK
APPLEBYS PLADS / POSTBOKS 9 / KØBENHAVN K / COPENHAGEN K
DIR. + / FAX + 9
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Sendt pr. e-mail til hoeringer@ftnet.dk med kopi til hbj@ftnet.dk og
kan@ftnet.dk
Forbrugerombudsmandens høringssvar til Finanstilsynets udkast til
forslag til lov om forbrugslånsvirksomheder
Finanstilsynet har den 29. november 2018 sendt udkast til forslag til lov
om forbrugslånsvirksomhed i høring hos Forbrugerombudsmanden.
Lovudkastet, der har til formål at øge forbrugerbeskyttelsen, giver For-
brugerombudsmanden anledning til en række bemærkninger, da en even-
tuel vedtagelse af lovforslaget vil medføre en betydelig begrænsning af
Forbrugerombudsmandens kompetence til at føre tilsyn.
Forbrugslånsvirksomheder kan underlægges Finanstilsynet tilsyn – som
foreslået i lovudkastet – uden at undtage forbrugslånsvirksomheder fra
Forbrugerombudsmandens uafhængige tilsyn ud fra hensynet til forbru-
gerne. Det er således sædvanligt, at virksomheder, der er underlagt et
sektorspecifikt tilsyn, også er underlagt Forbrugerombudsmandens gene-
relle tilsyn med overholdelse af god skik efter markedsføringsloven.
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse bør lovudkastets § 35 derfor
ikke medtages i et lovforslag.
1. Forbrugerombudsmandens tilsyn med forbrugslånsvirksomheders
overholdelse af bl.a. god skik
Siden hurtige online-forbrugslån blev introduceret i Danmark, har den
nemme adgang til lån og udviklingen af nye online låneprodukter medført
en øget risiko for forbrugerne for gældsætning med høje kreditomkost-
ninger og overgældsætning, ikke mindst for de unge.1
Online-forbrugslån
markedsføres i dag på nettet, på tv, i landsdækkende aviser og i offentlige
transportmidler. Forbrugslån markedsføres også i stigende omfang som
1
Ifølge TrygFondens og Forbrugerrådet Tænks rapport ”Ungdomsliv på kredit” om
gældsproblemer i samfundet fra november 2015 viste en spørgeskemaundersøgelse
blandt unge, at 13,4 procent af danske unge mellem 18-30 år oplevede gældsproblemer,
som i rapporten er defineret som gentagne betalingsproblemer i forhold til en eller flere
regningstyper i hverdagen:
https://gaeld.taenk.dk/sites/default/files/documents/ungdomsliv-paa-kredit.pdf
Dato: 7. januar 2019
Sag: FO-18/19692-3
Sagsbehandler: /jli
Direkte tlf.: +45 41 71 50 66
FORBRUGEROMBUDSMANDEN
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. 41 71 51 51
Fax 41 71 51 61
CVR-nr. 10 29 48 19
EAN-nr. 5798000018006
forbrugerombudsmanden@
forbrugerombudsmanden.dk
www.forbrugerombudsmanden.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Medlem af International Consumer
Protection & Enforcement Network
(ICPEN)
www.icpen.org
2
en betalingsmåde ved online handel, som et alternativ til forskellige beta-
lignskort.
Forbrugerombudsmanden har løbende ført tilsyn med lovligheden af for-
brugslånsvirksomheders kreditkontrakter og lånevilkår, samt markedsfø-
ringen af lån. Det har medført bødestraf til en række udlånsselskaber for
mangelfulde og vildledende oplysninger om kreditomkostninger samt
forbud mod et ulovligt forretningskoncept og påbud om tilbagebetaling af
ulovlige misligholdelsesomkostninger til forbrugerne. Forbrugerom-
budsmanden har også indhentet et tilsagn om standsning af utilbørlig
markedsføring af lån til køb af fx burgere eller cremer, som Forbruger-
ombudsmanden vurderede var i strid med god skik.
For at påvirke forbrugslånsvirksomheders adfærd udstedte Forbrugerom-
budsmanden i 2009 retningslinjer for kortfristede online-lån. Retningslin-
jerne præciserer, hvilke krav der kan stilles til forbrugslånsvirksomheder-
ne for at overholde god skik og herunder kreditaftalelovens krav om at
foretage kreditvurderinger.
I 2016 kunne Forbrugerombudsmanden konstatere en stigende mislighol-
delsesprocent for kviklån ifølge kviklånsvirksomhedernes indberetninger
til Forbrugerombudsmanden. Forbrugerombudsmandens undersøgelse af
virksomhedernes kreditvurderinger viste, at flere kviklånsvirksomheder
baserede deres kreditvurdering på, om der var en statistisk sandsynlighed
for, at låneansøgeren ville tilbagebetale lånet ud fra oplysninger om låne-
ansøgerens bopæl, adfærd mv. Låneansøgerens individuelle økonomiske
forudsætninger for at kunne tilbagebetale det ansøgte lån blev ikke tillagt
afgørende betydning i de algoritmer, som virksomhederne anvendte til at
beregne den statistiske sandsynlighed for tilbagebetaling. Den statistiske
sandsynlighed for tilbagebetaling viser udlånsvirksomhedens risiko for
tab ved at bevilge et lån, men ikke om låneansøgeren risikerer overgæld-
sætning ved at tage lånet på grund af låneansøgerens konkrete økonomi-
ske situation, der kan adskille sig fra det segment, som låneansøgeren
tilhører fsva. bolig, adfærd mv. og som anvendes i de statistiske bereg-
ninger.
Forbrugerombudsmanden besluttede derfor at indlede forhandlinger med
bl.a. Finansrådet (nu Finans Danmark), Finans og Leasing og Dansk Kre-
dit Råd om en revision af retningslinjernes afsnit om kreditvurderinger.
Formålet var at tydeliggøre, at forbrugslånsvirksomheder skal vurdere,
om den enkelte låneansøger er i stand til at betale lånet tilbage. Forbrugs-
lånsvirksomheder skal derfor indhente oplysninger om ansøgerens øko-
nomiske situation, inden ansøgeren får et lån, så forbrugslånsvirksomhe-
den kan vurdere, om ansøgeren må forventes at kunne betale lånet tilba-
ge. De nye retningslinjer trådte i kraft i maj 2017.
3
Retningslinjerne gælder kun kortfristede lån, men da kreditaftaleloven
stiller krav til alle kreditgivere om, at de skal foretage en kreditvurdering,
når de tilbyder en forbruger et lån, medmindre lånet er rente og gebyrfrit,
er det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at kravene i retningslinjerne
gælder uafhængigt af et låns løbetid.
Forbrugerombudsmanden har noteret sig, at kravene til kreditvurderinger
efter retningslinjerne er gengivet i lovudkastets bemærkninger om de
fremadrettede krav til kreditvurderinger.
I slutningen af 2017 indledte Forbrugerombudsmanden en omfattende
undersøgelse af, om virksomheder, der udbyder hurtige online-
forbrugslån, efterlevede retningslinjerne og dermed kreditaftalelovens
krav om at foretage kreditvurderinger for at forebygge overgældsætning.
Forbrugerombudsmanden har samtidig undersøgt, om markedsføringen af
de hurtige forbrugslån på virksomhedernes hjemmesider var vildledende
og om virksomhederne overholdt markedsføringslovens krav om oplys-
ning af omkostningerne ved at tage et lån, så forbrugerne kunne gennem-
skue ”prisen” for et lån, inden forbrugeren ansøgte om lånet. Det har ført
til politianmeldelse af en række af virksomhederne for vildledende mar-
kedsføring.
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at revisionen af Forbruger-
ombudsmandens retningslinjer generelt har medført, at virksomhederne i
videre omfang indhenter økonomiske oplysninger om den enkelte lånean-
søger inden bevilling af et lån. Forbrugerombudsmanden har dog bl.a.
konstateret, at en række af virksomhederne ikke tager højde for forbru-
gernes faste udgiftsniveau eller alene vurderer, om forbrugerne vil kunne
betale omkostningerne ved lånet, men ikke om forbrugerne vil kunne
tilbagebetale lånet.
Efter en analyse af et antal bevilgede låneaftaler har Forbrugerombuds-
manden også kunnet konstatere, at nogle af virksomhederne bevilgede lån
til forbrugere, selvom de oplysninger om forbrugernes økonomiske situa-
tion, som virksomhederne faktisk havde indhentet forud for bevilling af
lånet, indikerede, at forbrugerne ikke ville kunne tilbagebetale lånet.
Forbrugerombudsmanden har derfor meddelt en række af forbrugslåns-
virksomhederne, at de har handlet i strid med god skik og anmodet virk-
somhederne om at afgive et tilsagn til Forbrugerombudsmanden om at
overholde forpligtelsen til at kreditvurdere låneansøgere og meddelt, at
Forbrugerombudsmanden agter at tage retslige skridt over for de virk-
somheder, der ikke ønsker at afgive tilsagn til Forbrugerombudsmanden
om at overholde lovgivningen.
4
2. Ubegrundet undtagelse af forbrugslånsvirksomheder fra Forbru-
gerombudsmandens generelle forbrugerbeskyttende tilsyn med over-
holdelse af god skik
Det fremgår af udkastet til lovforslagets § 35, at der foreslås en ændring
af markedsføringslovens anvendelsesområde, som vil medføre, at for-
brugslånsvirksomheder ikke længere vil være underlagt god markedsfø-
rings- og erhvervsskik. Derved flyttes kompetencen til at føre tilsyn med
forbrugslånsvirksomheders overholdelse af god skik og herunder forplig-
telsen til at kreditvurdere låneansøgere fra Forbrugerombudsmanden, som
er en uafhængig (håndhævende) myndighed, til Finanstilsynet.
Hvis lovforslaget vedtages i den form, der er sendt i høring, vil Forbru-
gerombudsmanden derfor ikke kunne fortsætte det beskrevne tilsynsar-
bejde. Forbrugerombudsmanden vil således blive afskåret fra at lave un-
dersøgelser af om forbrugslånsvirksomheders overholdelse af loven og ud
fra sådanne undersøgelser forhandle retningslinjer med branchen. For-
brugerombudsmandens tilsyn vil blive reduceret til casebaseret håndhæ-
velse, der forudsætter, at problemet berettiger og egner sig til en bekoste-
lig domstolsproces.
Udkastet til lovforslaget indeholder ikke en begrundelse for forslaget om
at undtage forbrugslånsvirksomheder fra Forbrugerombudsmandens ge-
nerelle tilsyn med overholdelse af god skik, men Forbrugerombudsman-
den har noteret sig, at netværksforeningen Dansk Kredit Råd, der navnlig
repræsenterer kviklånsvirksomhederne, ønsker en sådan undtagelse.2
Forbrugerombudsmanden har forståelse for et ønske om, at det fremover
skal kræve tilladelse at drive forbrugslånsvirksomhed.
Men skal forslaget indebære en styrkelse af forbrugerbeskyttelsen, må
styrkelsen af Finanstilsynets kompetence til at gribe ind og føre tilsyn
med disse virksomheder ikke ske på bekostning Forbrugerombudsman-
dens tilsynsmuligheder på området eller på bekostning af forbrugernes
mulighed for at få deres klager behandlet af Forbrugerombudsmanden,
der i dag både fører et offentligretligt tilsyn og har kompetence til at for-
følge civilretlige krav på forbrugernes vegne.
Forbrugerombudsmanden skal gøre opmærksom på, at lovforslaget kan
gennemføres uden at undtage forbrugslånsvirksomhederne fra Forbru-
gerombudsmandens generelle tilsyn med overholdelse af den civile for-
brugerbeskyttende lovgivning. Et sektorspecifikt tilsyn i Finanstilsynet vil
2
Jf. netværksforeningen Dansk Kredit Råds brancherapport ”Status på det digitale lå-
nemarked”, s. 23: http://digitalelan.dk/2018/04/30/dansk-kredit-rad-udgiver-
statusrapport-for-digitale-forbrugslan/
5
således kunne indføres uden at begrænse Forbrugerombudsmandens
kompetence.
En sådan tilsynsopbygning er hovedreglen i dansk ret for så vidt angår
den forbrugerbeskyttende lovgivning. Virksomheder, der er underlagt et
sektorspecifikt tilsyn, er også underlagt Forbrugerombudsmandens gene-
relle tilsyn med overholdelse af markedsføringsloven.
Det er således et grundlæggende karakteristika ved markedsføringsloven,
at den indeholder nogle generelle regler, som alle virksomheder skal
overholde, og at disse regler gælder, uanset om en virksomhed er under-
lagt et sektorspecifikt tilsyn og særregulering. Som eksempler kan næv-
nes inkassolovgivningen, spillelovgivningen, persondatalovgivningen og
fødevarelovgivningen.
Den eneste undtagelse hertil er de finansielle virksomheder, der siden
2002 har haft en særstatus i relation til markedsføringsloven. De finan-
sielle virksomheders særstatus er begrundet i, at disse virksomheder er
underlagt omfattende finansiel regulering. Forbrugslånsvirksomhederne
er ikke underlagt den finansielle lovgivning og vil heller ikke med lov-
forslaget blive underlagt den omfattende regulering, der gælder for finan-
sielle virksomheder.
En undtagelse af forbrugslånsvirksomheder fra Forbrugerombudsman-
dens generelle tilsynsbeføjelser vil indebære, at Forbrugerombudsmanden
ikke længere vil være tilsynsmyndighed for så vidt angår forbrugslåns-
virksomhedernes overholdelse af bl.a. den civilretlige lovgivning, dvs.
aftaleloven, kreditaftaleloven, renteloven osv. Det skyldes at Forbruger-
ombudsmandens tilsyn med den civilretlige lovgivning udledes af tilsynet
med god skik, hvilket dels fremgår af markedsføringslovens forarbejder,
men også er fastslået af Højesteret i en dom fra 2013.3
Efter lovudkastet vil Forbrugerombudsmanden kun have kompetence til
at anlægge retssager vedrørende overtrædelser af god skik.
En undtagelse af forbrugslånsvirksomheder fra Forbrugerombudsman-
dens generelle tilsynsbeføjelser vil dog også føre til en svækkelse af For-
brugerombudsmandens muligheder for at konstatere overtrædelser af den
forbrugerbeskyttende lovgivning, herunder aftaleloven, købeloven, rente-
loven, forbrugeraftaleloven, e-handelsloven og kreditaftaleloven.
Det skyldes, at det netop oftest er under behandlingen af klager fra for-
brugerne, at Forbrugerombudsmanden får kendskab til overtrædelser af
lovgivningen.
3
Højesterets dom af 4. juli 2013, jf. UfR 2013.2941 H.
6
Forbrugerombudsmanden kan bl.a. henvise til, at Forbrugerombudsman-
den i april 2018 fik dom ved Sø- og Handelsretten for, at en udlåns-
virksomheds forretningskoncept var i strid med renteloven.4
Dommen
forpligter udlånsvirksomheden til at tilbagebetale ulovlige gebyrer til en
lang række forbrugere. Selvom lovforslaget indebærer, at Forbrugerom-
budsmanden fortsat kan føre retssager mod forbrugslånsvirksomheder, er
det meget usikkert om Forbrugerombudsmanden i fremtiden vil blive
opmærksom på sådanne sager. Når Forbrugerombudsmanden ikke længe-
re er tilsynsmyndighed på et område, vil forbrugerne således som ud-
gangspunkt ikke klage til Forbrugerombudsmanden, ligesom Forbruger-
ombudsmanden som udgangspunkt vil oversende eventuelle klager til
Finanstilsynet uden selv at foretage en undersøgelse af den enkelte klage.
I den nævnte sag var det således i kraft af sit almindelige tilsyn og flere
klager sendt til Forbrugerombudsmanden som tilsynsmyndighed, at For-
brugerombudsmanden blev opmærksom på udbyderens ulovlige udlåns-
virksomhed. Sager om finansielle forretningskoncepter – ikke mindst
dem der udbydes på internettet – er ofte tidskrævende at analysere og det
kan forudsætte oplysninger fra flere forbrugere og dermed flere klager. I
den konkrete sag kunne Forbrugerombudsmanden først konstatere, at
forretningskonceptet var ulovligt efter en granskning af virksomhedens
aftalevilkår og rykkerprocedure.
Hertil kommer, at en opdeling af tilsynet med henholdsvis varer og tjene-
steydelser og finansielle tjenesteydelser i form af lån også er uhensigts-
mæssig i lyset af den teknologiske udvikling, der i langt videre omfang
end tidligere muliggør markedsføring af udlånsprodukter ved køb af an-
dre produkter. Det vil efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke
være en hensigtsmæssig adskillelse af tilsynet mellem Finanstilsynet og
Forbrugerombudsmanden.
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse bør virksomheder ikke undta-
ges fra Forbrugerombudsmandens generelle tilsyn, der i henhold til mar-
kedsføringslovens § 25 navnlig skal ske ud fra hensynet til forbrugerne,
medmindre der er helt særlige begrundelser for en sådan undtagelse.
Hvis forbrugerbeskyttelsen ved forbrugslån skal styrkes, skal Forbruger-
ombudsmanden fortsat have generel kompetence til at føre tilsyn ud fra
hensynet til forbrugerne og derudover skal forbrugslånsvirksomheder
også underlægges Finanstilsynet tilsyn – som foreslået i lovforslaget.
Da forbrugslånsvirksomheder kan underlægges Finanstilsynet tilsyn –
som foreslået i lovforslaget – uden at undtage forbrugslånsvirksomhed
fra Forbrugerombudsmandens kompetence til at føre tilsyn med god skik,
vil en begrænsning af Forbrugerombudsmandens kompetence være en
4
Sø- og Handelsrettens dom af 6. april 2018, jf. UfR 2018.2569 SH.
7
unødvendig lempelse af tilsynet med forbrugslånsvirksomheders efterle-
velse af de forbrugerbeskyttende regler. Det vil kunne føre til en svækkel-
se af tilsynet med forbrugslånsvirksomhed for så vidt angår den civilret-
lige forbrugerbeskyttende lovgivning.
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse bør lovudkastets § 35 derfor
ikke medtages i lovforslaget.
3. En udvidelse af forpligtelsen til at foretage kreditvurderinger bør
ske ved en ændring af kreditaftaleloven
Det fremgår af lovudkastet, at indførelsen af en bestemmelse svarende til
kreditaftalelovens § 7 c om pligt til at foretage en kreditværdighedsvurde-
ring, uanset kredittens størrelse og løbetid, skyldes et ønske om, at også
de lån, der ikke er omfattet af kreditaftaleloven i dag, underlægges kre-
ditværdighedsvurderingsforpligtelsen.
Forbrugerombudsmanden skal gøre opmærksom på, at der er flere ban-
ker, der er aktive på markedet for online-forbrugslån. Bankerne lægger
dog ofte ikke selv navn til lånene, der markedsføres af formidlere.
En udvidelse af pligten efter kreditaftalelovens § 7 c til at kreditvurdere
låneansøgere bør derfor opnås ved at ændre anvendelsesområdet for
kreditaftalelovens § 7 c, således at ændringen også omfatter pengeinsti-
tutter (banker).
I modsat fald vil pengeinstitutter – der er undtaget fra lovforslagets be-
stemmelser – ikke blive underlagt en forpligtelse til at foretage kreditvur-
deringer for så vidt angår lån på under 3 måneder, som kun er forbundet
med ubetydelige omkostninger (kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 2).
Ved en ændring af kreditaftaleloven undgår man også, at lovgivning om
pligten til at kreditvurdere hører under flere ressort ministerier.
4. Et tilladelseskrav medfører ikke i sig selv øget forbrugerbeskyttel-
se i forhold til udlånsselskaber
Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at formålet med de nye
tiltag er at styrke forbrugerbeskyttelsen gennem en stramning af tilsynet
med udbydere af forbrugslån. Forbrugerombudsmanden antager, at styr-
kelsen af tilsynet med forbrugslån navnlig søges opnået ved at indføre
krav om tilladelse for at udøve virksomhed som forbrugslånsvirksomhed.
8
Baseret på Forbrugerombudsmandens tilsyn med markedet for forbrugs-
lån er det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at der er behov for øget
forbrugerbeskyttelse.
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vil det næppe være vanskeligt
for udlånsselskaber af en vis størrelse at opfylde de krav, som forbrugs-
lånsvirksomheder ifølge udkastet skal opfylde for at få tilladelse til at
udøve virksomhed. Det vil derimod være overordentlig vanskeligt at på-
vise, at forbrugslånsvirksomheder overtræder kravene i praksis i et sådant
omfang, at tilladelsen til at drive virksomhed vil kunne inddrages.
Baseret på Forbrugerombudsmandens arbejde med forbrugslånsvirksom-
hedernes kreditvurderingsprocedurer kan Forbrugerombudsmanden oply-
se, at det i vidt omfang lader sig konstatere og undersøge, hvilke oplys-
ninger en udlånsvirksomhed indhenter, men det er særdeles vanskeligt og
ressourcekrævende at kontrollere, hvordan oplysningerne bliver behand-
let og vægtet. Det skyldes, at virksomhederne anvender avancerede algo-
ritmer og scoringsmodeller til at foretage kreditvurderingen, dvs. til at
behandle de indhentede oplysninger.
Selv om det kan være hensigtsmæssigt at forpligte udlånsvirksomheder til
at lave forretningsgange og beskrive disse algoritmer og scoringsmodel-
ler, således som foreslået i lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 3, skal Forbru-
gerombudsmanden derfor understrege, at et effektivt tilsyn med, om disse
beskrivelser er korrekte og om forretningsgangene rent faktisk bliver
overholdt, vil forudsætte, at tilsynsmyndigheden får løbende indsigt i
virksomhedernes algoritmer og løbende kontrollerer, om forbrugslåns-
virksomheder også i praksis alene yder lån til forbrugere, der må forven-
tes at ville kunne tilbagebetale lånet.
-o-
Forbrugerombudsmanden står naturligvis til rådighed for en uddybning
eller drøftelse af de beskrevne problemstillinger.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Jacob Tanderup Linkis
Specialkonsulent
Teleindustrien – Axeltorv 6, 3. sal - DK-1609 København V – www.teleindu.dk
til hoeringer@ftnet.dk
kopi til hbj@ftnet.dk og kan@ftnet.dk .
21.12.2018
Høring over forslag til lov om forbrugerlånsvirksomheder
Med henvisning til Finanstilsynets høringsbrev af 29. november 2018 om forslag til
lov om forbrugerlånsvirksomheder, sender Teleindustrien (TI) hermed sine be-
mærkninger.
Det er TI’s opfattelse, at teleselskabernes rente – og omkostningsfri rateordninger på
mobiltelefoner falder ind under undtagelsen i lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 1.
Teleselskabernes rateordninger for mobiltelefoner markedsføres typisk med mulig-
hed for en afdragsordning i 6, 12 eller 24 måneder. Der ydes ofte en rabat på mo-
bilens pris, idet der samtidig indgås aftale om et mobilabonnement med binding i 6
måneder. Forbrugeren kan som regel selv vælge typen af mobilabonnement, der
ønskes. Abonnementets pris stiger ikke som følge af, at forbrugeren vælger at købe
en mobiltelefon på rateordning samtidig.
Når en forbruger køber en mobiltelefon på denne type afdragsordning, er der efter
TI’s opfattelse tale om køb af to forskellige varer/ydelser, og det tilhørende abon-
nements pris kan ikke anses som værende en omkostning, der bevirker, at af-
dragsordningen bliver til en kreditaftale, som skal være omfattet af lovforslagets §
1, stk. 3, nr. 1.
Det skal for god ordens skyld bemærkes, at skulle teleselskabernes udbud af oven-
nævnte afdragsordninger falde ind under lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 3 - herunder
de nævnte grænser i bemærkningerne til bestemmelsen - vil ordningerne uanset
være undtaget efter § 1, stk. 3, nr. 1.
Med venlig hilsen
Jakob Willer
Direktør
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
taenk.dk · fbr@fbr.dk · +45 7741 7741
CVR: 6387 0528
Finanstilsynet
hoeringer@ftnet.dk
19-12-2018
Dok. 182907/mbp
Høring - udkast til lovforslag om forbrugslånsvirksomheder
Finanstilsynet har sendt ovenstående i høring. Vi har følgende bemærkninger.
Forbrugerrådet Tænk støtter lovforslagets formål om øget og skærpet tilsyn med alle for-
brugslån.
Vi kan dog ikke støtte overflytning af tilsynet fra Forbrugerombudsmanden til Finanstilsy-
net og har vanskeligt ved at se begrundelsen.
Finanstilsynets tilsynsvirksomhed er - helt naturligt - hovedsagelig baseret på, at sikre de
finansielle virksomheders solvens, og i mindre grad baseret på hensynet til forbrugerbeskyt-
telsen. Hovedproblemet ved kviklånsfirmaernes praksis ligger imidlertid ikke i risikoen for
den enkelte virksomheds insolvens, men i den mangelfulde forbrugerbeskyttelse. Kviklåne-
ne er ikke nødvendigvis risikable rent virksomhedsøkonomisk – det, der tabes på det enkel-
te lån, vindes hjem på de andre - men de skaber derimod risiko for at bringe låntageren ud i
overgældsætning.
Forbrugerombudsmanden kan føre retssager på forbrugernes vegne, mens Finanstilsynet
kan udstede påbud og bøder. Når forbrugerombudsmanden fører retssager, kan det resulte-
re i erstatning til den enkelte forbruger, mens et påbud eller bøde fra Finanstilsynet til en
finansiel virksomhed ikke medfører erstatning til forbrugeren.
Markedsføringslovens regler er generelle regler, som alle virksomheder skal overholde med
mindre der er en særlig undtagelse. Disse regler gælder uanset, om en virksomhed er under-
lagt et sektorspecifikt tilsyn, hvor der gælder særregulering. Dette gælder dog ikke for finan-
sielle virksomheder, som er undtaget markedsføringsloven i det omfang, der er udsted sær-
lige regler på området.
Forbrugerrådet Tænk finder derfor, at forbrugslånsvirksomheder kunne underlægges krav
om tilladelser fra Finanstilsynet og et særligt tilsyn med hensyn til kreditværdighedsvurde-
ringer og andre særlige brancheforhold, uden at undtage forbrugslånsvirksomheder fra For-
brugerombudsmandens generelle tilsyn med overholdelse af lovgivningen om forbrugerbe-
skyttelse.
Forbrugerrådet Tænk er blevet opmærksom på en række nye låneformer på Facebook og på
låneplatforme, hvor ”private” systematisk udbyder eller formidler meget dyre lån, der efter
vores opfattelse er stærkt kritisable. Forbrugerrådet Tænk finder, at disse lån udbydes på en
systematisk måde og i en form, der gør, at det må vurderes, at der er tale om erhvervsvirk-
somhed. Vi finder derfor, at det bør tydeliggøres i forslaget, at disse typer af virksomheder
underlægges tilsyn.
Tilsyn med denne type virksomhed med formidling af lån mellem ”private” forekommer
umiddelbart naturligt placeret hos Forbrugerombudsmanden, da Finanstilsynet er bedre
gearet til tilsyn med klassiske virksomheder. Også af den grund må vi pege på, at en flytning
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
taenk.dk · fbr@fbr.dk · +45 7741 7741
CVR: 6387 0528
af tilsynet med kviklån til Finanstilsynet risikerer enten at føre til at visse forbrugslån reelt
ikke underlægges tilsyn, eller til at opgaven med de særligt risikable typer af udlånsvirk-
somhed deles mellem to instanser med mangelfuld koordination til følge.
Vi hilser det skærpede fokus på pligten til kreditværdighedsvurdering velkommen, herunder
den meget klare skelnen mellem kreditvurdering (som sigter mod at minimere virksomhe-
dens tabsrisiko), og kreditværdighedsvurdering (som sigter mod at vurdere om den enkelte
forbrugers evner at betale lånene tilbage). Endvidere finder vi det hensigtsmæssigt, at virk-
somhederne ved udviklingen af produkter skal sikre, at produktet og distributionen er hen-
sigtsmæssigt, jf. god skik bestemmelserne, for den målgruppe produktet er rette mod samt
angive, hvilke grupper produktet ikke er egnet til.
Ligeledes støtter vi, at der indføres skærpet tilsyn med om virksomhederne har betrykkende
forretningsgange, der gør, at de lever op til kravene i lovgivningen og tilsyn med om forret-
ningsgangene følges af virksomhederne. Desuden finder vi det positivt, at der indføres eg-
netheds og hæderlighedsbetingelse (Fit & Proper) for at få tilladelse til at drive forbrugs-
lånsvirksomhed, og at det kræver en licens at drive forbrugslånevirksomhed samt at li-
censen kan fratages virksomheden, hvis den ikke lever op til kravene i lovgivningen.
Vi vil dog pege på, at Finanstilsynet hidtil i praksis stort set aldrig har anvendt denne mulig-
hed i praksis, hvorfor det næppe er dette redskab, der kan begrunde en overførsel af opga-
ven til Finanstilsynet.
Generelt ser Forbrugerrådet Tænk, at forbrugslånemarkedet fylder mere på lånemarkedet,
og erfaringerne fra vores gældsrådgivning viser, at mange forbrugere bringes i økonomisk
uføre som følge af forbrugslån. Vi finder det derfor vigtigt løbende og systematisk at kunne
følge dette marked statistisk. Derfor skal vi opfordre til, at de statistikker, der lægges op til i
forslaget, offentliggøres fx på linje med de markedsrapporter, der i dag udarbejdes for andre
finansielle virksomheder.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe Morten Bruun Pedersen
Vicedirektør Seniorøkonom